Krystallografi - kemikerens genfundne redskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Krystallografi - kemikerens genfundne redskab"

Transkript

1 MATERIALEKRYSTALLOGRAFI 37 Krystallografi - kemikerens genfundne redskab Krystallografi betyder kort og godt måling af krystaller. De seneste år er er krystallografien blevet genfødt som disciplin og er i dag et af kemikerens allervig gste værktøjer l at afsløre den grundlæggende opbygning og struktur af alverdens faste stoffer. Det er et veletableret faktum indenfor al materialekemi, at struktur og egenskaber hænger sammen. Med struktur mener man den atomare opbygning af materialerne. Under egenskaber hører bl.a. alt det, der gør materialer værdifulde for vort samfund. For at forstå egenskaberne skal man altså forstå opbygningen på et meget grundlæggende plan. Det er den, der er roden til alt det, vi kan se, føle og opleve i alle faste stoffer, vi har omkring os i vor hverdag. For bare at nævne nogle få eksempler: farver, lysbrydning, hårdhed, elasticitet, smeltning og fordampning, elektrisk eller termisk ledningsevne, halvleder-egenskaber, magnetisme, katalytisk aktivitet og al kemisk reaktivitet i øvrigt. Når man skal udforske nye og forbedrede materialer, skal man derfor først forstå strukturen for dernæst (med kemiske metoder) at ændre den, så egenskaberne følger med i retning af det ønskede. Krystallografi er en af de mest fremragende metoder, vi har, til at bestemme struktur i materialer. Faktisk er indsigten endnu mere fundamental: Det er de enkelte elektroner i materialet, som opspores vha. krystallografi. Da de fleste elektroner er bundet tæt omkring atomernes kerner, afslører elektronernes position automatisk atomernes placering. Men elektroner er også kemiens lim : De er essensen af alle de kemiske bindinger, der holder vores verden sammen. Krystallografisk kan man altså studere elektron-tæthederne i materialet med andre ord se de kemiske bindinger mellem atomerne, hvor stærke de er, lone-pair elektroner, ikke-bindende elektronskyer og alt ind imellem. dimensioner, og til sidst udspænder en krystal, vi både kan se og røre ved. Krystallinitet er heldigvis et meget udbredt arrangement ikke kun for de materialer, vi er vant til at tænke på som krystaller som fx smykkesten. Stort set alle metaller og legeringer, keramiske stoffer, mineraler, organiske stoffer og biomolekyler danner krystaller. Bordsalt fra køkkenet, isen i fryseren, chokoladen i slikskålen eller sukkeret, vi drysser på morgenmaden, er krystallinsk. Vore knogler, tændernes emalje og magneterne på køleskabet er krystallinske. Selv papiret i printeren er delvist krystallinsk. Årsagen er gennemgående, at den krystallinske konstruktion fra naturens hånd udgør den mest optimale pakning af atomer og molekyler. Det betyder, at den også bliver den mest energetisk favorable. Krystallografi i grundtræk I fysikundervisningen i gymnasiet har mange gennemført en øvelse, der involverer en helium-neonlaser, et gitter og ca. 5 lyspletter på en væg. Disse lyspletter er resultatet af konstruktiv og destruktiv interferens, der opstår, når laserstrålen brydes igennem gitteret. Når man har et materiale og ønsker at kende strukturen, benytter man samme slags eksperiment. Her udnytter man imidlertid, at gitteret ikke behøver være et 2D-gitter det kan også være et 3D-gitter, såsom en krystal, herunder ethvert krystallinsk materiale. Center for Materialekrystallografi Forfatterne Bo Brummerstedt Iversen er professor og leder af CMC Jacob Becker er Center Manager for CMC Jacob Overgaard er er Senior Scientist og krystallograf Baggrundsbillede: Mogens Christensen Det eneste krav til selve materialet er normalt, at strukturen skal være krystallinsk. Hermed siger man blot, at atomerne skal sidde pænt i et ordnet 3D-gitter. Et sådant gitter er intet andet end et simpelt, grundlæggende mønster af atomer (kaldet enhedscellen), som gentages igen og igen i alle tre Aarhus Universitet er en af de institutioner i verden, der er i front med udvikling og udnyttelse af materialekrystallografi. Forskningen er her samlet i Center for Materialekrystallografi, forkortet CMC efter centerets engelske navn, under ledelse af professor Bo Brummerstedt Iversen. Centeret er baseret på en stor bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond og samler flere af feltets internationalt førende forskere og faciliteter bl.a. ved synkrotroner fra Tyskland, Italien, USA, Japan og Australien.

2 38 MATERIALEKRYSTALLOGRAFI Krystallografens værktøj Krystallers diffrak on måles ikke overraskende ved hjælp af diffraktometre. De består først og fremmest af en kilde l røntgenstråling samt en monokromator, der piller en enkelt bølgelængde ud af den samlede stråling. Det betyder, at kun en lille del af strålingen kommer igennem, og det er derfor vig gt at have så intense kilder l at begynde med som muligt. Ved hjælp af spejle fokuseres den monokroma ske stråling på det materiale, man måler på. Noget af strålen passerer upåvirket lige igennem prøven, men en del bliver l diffrak on. Bag ved prøven sidder et røntgenkamera en detektor der opfanger diffrak onsmønsteret. Detektoren er o e baseret på samme CCD-teknologi som den, vi kender fra almindelige digitalkameraer. Prøven er monteret på en motoriseret holder, så den kan vendes og drejes på forskellig måde alt e er hvilken metode, man beny er. Tilsvarende vil der også være en anordning l at nedkøle prøven, typisk l -173 o C, som er lidt over temperaturen af flydende kvælstof. Monokromator Kraftig røntgenkilde Prøve Detektor Det gør man for at dæmpe atomernes termiske vibra on. Diffrak onseksperimentet giver ikke nogen eksakt posi on af hvert atom, men blot et dsgennemsnit af posi oner henover det område, atomet vibrerer i. Det giver dårligere data ved højere temperatur og derfor mere besværlig strukturbestemmelse end for data målt ved lave temperaturer. Spredningsfænomenet fra krystallinske materialer kaldes for diff raktion og laves med monokromatisk røntgenstråling i stedet for en laser. Det komplekse 3-dimensionelle gitter betyder, at man ikke længere får blot en håndfuld diffraktionspletter som i laser-eksperimentet. Man har en hel stjernehimmel, og får endnu flere, efterhånden som man vender og drejer krystallen. Til slut kan man bruge en computer til at regne sig tilbage til præcis, hvordan gitteret ser ud i alle 3 dimensioner. Og da gitteret jo er opbygget af de enkelte atomer, afslører diffraktions-intensiteterne præcis, hvor atomerne og alle deres elektroner sidder i enhedscellen og derfor i hele materialet, fra ende til anden. Nye horisonter For et par årtier siden var krystallografi på vej i mølposen, dømt ude som en lidt begrænset teknik i et udtømt forskningsfelt. Heldigvis tog man fejl. Gennem det seneste årti er krystallografi ikke blot blevet genfødt men udviklet og avanceret i ekstrem grad. Fremkomsten af store computere har fx betydet, at man kan overstå strukturbestemmelse, der før tog uger og måneder, på blot få timer. Samtidig er der udviklet stadig større, kraftigere og bedre røntgen-kilder. Blandt de bedste er synkrotroner kæmpemæssige maskiner, typisk på størrelse med et fodboldstadion, og derfor ikke hvermandseje. De få, der findes, har imidlertid betydet en revolution af al materialevidenskab. Indenfor krystallografien er det blevet muligt at udføre eksperimenter, som tidligere var utænkelige. Ved Center for Materialekrystallografi (CMC) søger vi at forbedre vor grundlæggende indsigt i sammenhængen mellem kemisk binding, struktur og de utallige materialeegenskaber. Det kræver, at forskerne bedriver krystallografi på nye og udfordrende måder, ofte ved hjælp af unikt apparatur og metoder, centeret selv har udviklet. Krystallografien kobles desuden til en lang række andre målinger og analysemetoder, der direkte belyser og kvantificerer materialeegenska- Synkrotron Den eksperimentelle opstilling bag live -optagelserne af nanokrystallers fødsel og opvækst. Cirklen øverst repræsenterer synkrotronen, hvorfra røntgenstråling kommer ud og rammer den opvarmede, tryksatte mini-reaktor, hvori nanokrystallerne dannes. Deres fingeraftryk fanges på detektoren. Tegning: Mogens Christensen Kra ig røntgenstråling Detektor

3 39 Enkrystaller og pulvere Der er to dominerende målemetoder indenfor krystallografi: Enkrystal-diffraktion og pulver-diffraktion. Et kig ind i et enkrystal-diffraktometer. Krystallen, der er ca. 0,3 mm stor, sidder fast på den lille, hvide nålespids i centrum af billedet. Røntgenstrålen kommer fra venstre, detektoren sidder til højre og ovenfra (fra venstre) kommer en strøm af N 2 -gas, som nedkøler prøven til -196 C. Et enkrystal-diffraktogram i rå form, lavet på forbindelsen C 60 H 116 Ba 2 O 24 og optaget under Grundkurset i Krystallografi ved Aarhus Universitet et lille stykke grundforskning udført af studerende. Enkrystal-diffraktion benyttes især, når man vil finde strukturen af et nyt, ukendt materiale. Metoden bruger en enkelt, veldannet krystal af stoffet, ca. 0,3 mm stor. Diffraktionen kommer ud som enkeltstående, skarpe stråler, som giver et pletmønster ( stjernehimmel ) på diffraktometerets detektor. Hvis man roterer krystallen en smule, får man en ny stjernehimmel, fordi andre dele af krystalgitteret nu bringes ind i en position, hvor det kan sprede den indkommende røntgenstråling. Fortsætter man nogle tusind gange til andre, nye positioner, og har man et kamera (en detektor) til at optage placeringerne og intensiteterne af alle diffraktionspletterne undervejs, kan en computer efterfølgende stedsbestemme alle elektronerne i materialet, og derigennem afsløre placeringen af alle atomer og kemiske bindinger. Foto: Henrik Volkersen Kredit: Henrik L. Andersen Foto: Henrik Volkersen Kredit: Espen Eikeland Et kig ind i et pulverdiffraktometer. Prøven monteres på en glasplade, der sidder i centrum af opstillingen, midt i billedet. Til venstre sidder røntgenkilden, til højre sidder detektoren. Råt pulver-diffraktogram af -Fe 2 O 3 nanopartikler, et magnetisk materiale. De enkeltstående diffraktionspletter kommer fra prøveholderen, som er en safirkrystal ( -Al 2 O 3 ). Pulver-diffraktion benytter et krystalpulver, dvs. der måles samtidigt på mange tusind bittesmå krystallitter af det samme stof. Den kollektive diffraktion gør, at mønsteret på detektoren nu ikke længere er pletter, men koncentriske ringe med den direkte (ikke-spredte) røntgenstråle som fælles centrum. Pulverdiffraktion anvendes knap så ofte til at udforske ukendte strukturer, men benyttes i vidt omfang til at analysere struktur og egenskaber i allerede kendte materialer. Metoden er hurtig og nem og en måling, der tager 10 minutter kan efterfulgt af et hurtigt opslag i en database fx straks afsløre, om et synteseprodukt er det ønskede stof eller noget andet. Det svarer til at tage et fingeraftryk af materialet. Yderligere analyse kan fx afsløre størrelsen af krystallitterne, enhedscellens dimensioner, spændinger i krystalgitrene og meget mere.

4 40 Kalium-Mangan-methanoat Cobolt-methanoat Kalium-Kobber-methanoat Eksempler på metal-organiske materialer kaldet methanoater (methanoat er basesaltet af myresyre). De har været studeret bl.a. for deres magne ske egenskaber. Billederne er taget gennem mikroskop. Fotos: Espen Eikeland Natrium-Kobber-methanoat Natrium-Mangan-methanoat Forbedrede materialer Studier af materialer har stor betydning for udviklingen af bedre mate rialetyper, der er vig ge for samfundet: Magneter er hjertet i enhver elmotor i vores samfund. Vi har magneter i biler, køleskabe, ven latorer og stort set alle eldrevne husholdningsmaskiner samt indeni alle el-generatorer. Bedre magneter betyder bedre motorer samt bedre kra værker, vindmøller, etc. Solcellematerialer er et intenst forskningsområde. I dag laves de fleste solceller af ultra-rent silicium, som er dyrt og krævende at frems lle. Man undersøger derfor i s gende grad poten elt billigere materialer i form af ikke-metalliske celler, der fx kan være baseret på TiO 2 (et keramisk stof, kendt fra bl.a. solcreme) eller metal-sulfider som Cu 2 ZnSnS 4. Termoelektriske materialer kan omdanne en temperaturforskel direkte l en spændingsforskel. Dermed kan materialerne omdanne spildvarme direkte l strøm, fx spildvarmen i bilmotorer. Omvendt kan man ved at lsæ e strøm få en temperaturforskel ud af det og dermed et miniature-kølemodul. De seneste års forskning på Aarhus Universitet har bragt store fremskridt l denne klasse af materialer. Ba erimaterialer omfa er fx de Lithium-ion ba erier, der gennem de seneste to år er har vundet indpas i alt fra bærbare computere, mobiltelefoner og tablets l elbiler. En ny milepæl vil være at udvikle store, sta onære Li-ion ba erier, der egner sig som buffer i elforsyningen. Det er særlig vig gt, når man baserer energiforsyningen på vedvarende energi (fx sol og vind), hvor produk onen ikke al d passer med forbruget. ber. Avanceret materialekemi kræver derfor en stor besætning af forskelligt måleudstyr. Se kemien på film Takket være synkrotronerne kan pulver-diffraktionsmålinger nu udføres på blot 1-2 sekunder. Det betyder, at man kan studere kemiske reaktioner live, blot de har en aktivitet, der udfolder sig på en lidt længere tidsskala. Et eksempel på sådanne reaktioner er syntesen af nanopartikler eller nanokrystaller, der heldigvis spreder røntgenstråling lige så glimrende som større krystaller. En af de rigtig gode metoder til at fremstille nanopartikler er solvotermal syntese dvs. kemi ved trykkogning. Det er samme kemi, som man ellers ville lave det i et bægerglas, men overført til trykbeholdere, så man kan hæve temperaturen af opløsningsmidlet til langt over dets normale kogepunkt. Varmen sætter de kemiske reaktioner i gang, som fører til, at der dannes fast stof i form af nanopartikler. Indenfor CMC har vi udviklet mini-reaktorer, som man kan skyde direkte igennem med røntgenstråling. I dem kan man lave synteser ved op til 500 C og 300 atmosfærers tryk. Når reaktorerne bruges ude ved synkrotronerne rundt om i verden, bliver hvert måleresultat hvert diff raktogram, som det kaldes til et enkelt billede i en speciel fi lm. Disse fi lm viser fødslen og opvæksten af nanokrystaller indeni reaktoren med en tidsopløsning på nogle få sekunder. Den videre dataanalyse afslører udviklingen af partikelstørrelser, strukturændringer, enhedscellens dimensioner og meget mere.

5 MATERIALEKRYSTALLOGRAFI 41 Atomer parvist Til live-studierne af nanokrystallerne nævnt ovenfor anvender vi også en metode kaldet pair distribution function analyse (forkortet PDF-analyse). Opsætningen er næsten den samme som til pulverdiffraktion. Men i stedet for blot at være interesseret i den stråling, der kommer ud som diffraktion, opsamler man al den spredte stråling fra materialet, ofte ud til meget høje spredningsvinkler. Ved en særlig form for dataanalyse kan disse målinger laves om til et kort over de afstande, der er mellem atomer i materialet. Vel at mærke alle afstande mellem alle atomer i materialet målt ud i ångstrøm (10-10 meter). Hver afstand giver en top i PDF en. Jo flere gange afstanden gentager sig i materialet, desto højere bliver toppen. Det betyder, at fx nærmeste naboer blandt atomerne bliver stærkt repræsenteret, og man kan derfor straks gennemskue det kemiske miljø, der omgiver ethvert atom i materialet både nært og fjernt. PDF-analyse har den enorme fordel, at den ekstraordinært ikke kræver et krystallinsk materiale. Alle kemiske stoffer kan undersøges. I live -studierne betyder det fx, at man kan studere selve udgangskemikaliernes indbyrdes strukturer og reaktioner i opløsningen, fx som metal-organiske komplekser, før nanopartiklerne overhovedet dannes. Dermed kan man gennemskue langt mere af kemien bag synteserne. Ekstrem syntese, ekstreme materialer Ved CMC udforsker vi også helt nye eller meget sjældne strukturer, som kun dannes i materialer, der opstår under ekstreme betingelser. Et eksempel er ekstremt højt tryk. Tryksætning kan nemlig drive en kemisk reaktion, eller en strukturomdannelse, på samme måde som høje temperaturer. Til formålet bruger vi en ultra-højtrykspresse, som kan generere tryk på op til atmosfærer samme tryk som findes nede i jorden i flere hundrede kilometers dybde. Det gør det muligt at danne geologisk relevante materialer, som ellers aldrig ville opstå på jordoverfladen. Det kan give indsigt i, hvilke kemiske reaktioner der foregår i undergrunden. Takket være specielle prøveceller kan forbindelserne også monteres direkte på et af CMC's enkrystal-diffraktometre, mens de er sat under tryk, så struktur-omdannelser kan studeres direkte som funktion af trykforholdene. Ny teknologi nye gennembrud Med arsenalet af avancerede metoder har vi opnået mange spændende resultater. Fx har forskere ved CMC for nylig vist eksperimentelt, at selv de inderste elektroner i materialer altså dem, der sidder helt inde ved atomkernerne faktisk også påvirkes af kemisk binding. Det strider imod gængse lærebøger i kemi, hvor man typisk antager, at kemiske reaktioner kun involverer de yderste elektroner, og at de inderste elektronskyer er helt upåvirkede og derfor sfæriske/kugleformede. Det eksperimentelle gennembrud er sket takket være et nyt og unikt pulver-diffraktometer, som CMC har udviklet sammen med fi rmaet J.J. X-ray og Københavns Universitet. Her sidder krystalpulveret, man måler på, i et tyndt kapillarrør af glas, som er sat op i et komplet vakuum. Luft spreder nemlig også røntgenstråling, og det var hypotesen, at man ved at fjerne luftspredning samt alle andre støjfaktorer, kunne opnå så gode pulver-diffraktogrammer, at de kunne afdække faconen af de inderste elektronskyer. Efter mere end 3 års udviklingsarbejde lykkedes det og grænserne for, hvad vi er i stand til at se i kemiens verden er endnu engang blevet rykket. Videre læsning: År 2014 er udnævnt til krystallografi ens år. Læs mere på: Udsnit af et kort over elektronkoncentra oner, der laves som tværsnit igennem strukturens enhedscelle. Jo kra igere linjerne er, desto højere er elektronkoncentra onen. Bemærk, hvor tydeligt man ser atomerne (her Magnesium, Nitrogen og Carbon), alle bindingerne imellem dem og de to lone-pairs (dvs. ikke-bindende elektroner), der peger fra Nitrogen ind mod Magnesium. Illustration: Jacob Overgaard Enhedscellen i diamant. De gule kugler viser atomernes placering. De blå skygger illustrerer afvigelsen mellem kugleformede og ikke-kugleformede elektronskyer inde nær atomkernerne. Ifølge gængs teori skulle der ikke være nogen afvigelse overhovedet; den skyldes imidler d de kemiske bindinger. Data er optaget med CMC's vakuum-diffraktometer. Illustra on: Niels Bindzus

Se nanomaterialer blive til

Se nanomaterialer blive til 26 Se nanomaterialer blive til - in situ krystallografi Med en vifte af teknikker, der anvender røntgen- og neutronstråling, er det muligt reelt at observere, hvordan nanopartikler fødes og vokser på tværs

Læs mere

MÅLING AF MELLEMATOMARE AFSTANDE I FASTE STOFFER

MÅLING AF MELLEMATOMARE AFSTANDE I FASTE STOFFER MÅLING AF MELLEMATOMARE AFSTANDE I FASTE STOFFER Om diffraktion Teknikken som bruges til at måle precise mellematomare afstande i faste stoffer kaldes Røntgendiffraktion. 1 Diffraktion er fænomenet hvor

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Ion-batterier. - The Next Generation

Ion-batterier. - The Next Generation 22 MATERIALEFORSKNING Ion-batterier - The Next Generation Lithium-ion batterier er strømkilden, der har revolutioneret vores transportable elektronik. Familien af ion-batterier er imidlertid større end

Læs mere

Termoelektriske materialer

Termoelektriske materialer 16 KEMI Termoelektriske materialer Med termoelektriske materialer kan man høste elektricitet ud af spildvarme eller lave tynde, kompakte kølemoduler til fx computere og elektronik. Sådanne materialer kan

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

Fremstilling af ferrofluids

Fremstilling af ferrofluids Fremstilling af ferrofluids Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning Formål I dette eksperiment skal du fremstille nanopartikler af magnetit og bruge dem til at lave en magnetisk væske,

Læs mere

Røntgenspektrum fra anode

Røntgenspektrum fra anode Røntgenspektrum fra anode Elisabeth Ulrikkeholm June 24, 2016 1 Formål I denne øvelse skal I karakterisere et røntgenpektrum fra en wolframanode eller en molybdænanode, og herunder bestemme energien af

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

ET INDBLIK I BATTERIETS ATOMARE VERDEN

ET INDBLIK I BATTERIETS ATOMARE VERDEN 32 5 ET INDBLIK I BATTERIETS ATOMARE VERDEN Af DORTHE BOMHOLDT RAVNSBÆK POSTDOC, PH.D. VED MIT, BOSTON, USA. MODTAGET STØTTE TIL PROJEKTET NOVEL NANO- MATERIAL FOR IMPROVED LITHIUM BATTERIES Selvom genopladelige

Læs mere

Hårde nanokrystallinske materialer

Hårde nanokrystallinske materialer Hårde nanokrystallinske materialer SMÅ FORSØG OG OPGAVER Side 54-59 i hæftet Tegnestift 1 En tegnestift er som bekendt flad i den ene ende, hvor man presser, og spids i den anden, hvor stiften skal presses

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en

Læs mere

Naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet

Naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet Naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet Tema: salt og bunddyr Biologi kemi Indhold Program for naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet.... 3 Holdinddeling... 3 Kemisk Institut:

Læs mere

Interferens og gitterformlen

Interferens og gitterformlen Interferens og gitterformlen Vi skal studere fænomenet interferens og senere bruge denne viden til at sige noget om hvad der sker, når man sender monokromatisk lys, altså lys med én bestemt bølgelængde,

Læs mere

Hvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er?

Hvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er? Hvordan kan du forklare hvad NANOTEKNOLOGI er? Du ved godt, at alting er lavet af atomer, ikke? En sten, en blyant, et videospil, et tv, en hund og du selv består af atomer. Atomer danner molekyler eller

Læs mere

Brombærsolcellens Fysik

Brombærsolcellens Fysik Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof

Læs mere

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook Klassisk fysik I slutningen af 1800 tallet blev den klassiske fysik (mekanik og elektromagnetisme) betragtet som en model til udtømmende beskrivelse af den fysiske verden. Den klassiske fysik siges at

Læs mere

Krystallografi er den eksperimentelle videnskab der anvendes til bestemmelse af atomernes positioner I faste stoffer.

Krystallografi er den eksperimentelle videnskab der anvendes til bestemmelse af atomernes positioner I faste stoffer. Krystallografi er den eksperimentelle videnskab der anvendes til bestemmelse af atomernes positioner I faste stoffer. Kilde: Wikipedia INTRO? Sildenafil, trade name VIAGRA TM, chemical name 5-[2-ethoxy-5-(4-methylpiperazin-1-ylsulfonyl)phenyl]-1-

Læs mere

Et tidsmikroskop. - oplev verden på et nanosekund. Når man kigger på verden, opdager man noget

Et tidsmikroskop. - oplev verden på et nanosekund. Når man kigger på verden, opdager man noget 14 TEMA: TRE TIGERSPRING FOR MATERIALEFORSKNINGEN Hvis man skal forstå forskellen på en glas og en væske er det ikke nok at vide, hvordan atomerne sidder placeret, man skal også vide hvordan de bevæger

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

Røntgenstråling. Røntgenstråling. Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning. Røntgenstråling. Dental-røntgenapparatet

Røntgenstråling. Røntgenstråling. Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning. Røntgenstråling. Dental-røntgenapparatet Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning Professor Ann Wenzel Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole Røntgenstråling Røntgenstråler er elektromagnetiske bølger, som opstår ved bremsning

Læs mere

Måling af spor-afstand på cd med en lineal

Måling af spor-afstand på cd med en lineal Måling af spor-afstand på cd med en lineal Søren Hindsholm 003x Formål og Teori En cd er opbygget af tre lag. Basis er et tykkere lag af et gennemsigtigt materiale, oven på det er der et tyndt lag der

Læs mere

Øvelses journal til ELA Lab øvelse 4: Superposition

Øvelses journal til ELA Lab øvelse 4: Superposition Øvelses journal til ELA Lab øvelse 4: Navn: Thomas Duerlund Jensen, Jacob Christiansen, Kristian Krøier Øvelsesdato: 8/10-2002 Side 1 af 5 Formål: Eksperimentelt at eftervise superpositionsprincippet og

Læs mere

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan.

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan. Fra det øjeblik vi bliver undfanget i livmoderen til vi lukker øjnene for sidste gang, er livet baseret på katalyse. Livets undfangelse sker gennem en række komplicerede kemiske reaktioner og for at disse

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Brydningsindeks af luft

Brydningsindeks af luft Brydningsindeks af luft Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 14. marts 2012 1 Introduktion Alle kender

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget!

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! E1 Elektrostatik 1. Elektrisk ladning Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! Vi har tidligere lært, at ethvert legeme tiltrækker ethvert andet legeme med gravitationskraften, eller massetiltrækningskraften.

Læs mere

Environment and Energy

Environment and Energy NanoGeoScience Environment and Energy Det kan man bl.a. bruge nanoteknologien til: Vand, olie og affald Baggrund: NanoGeoScience er studier af naturens materialer på skalaer mindre end en mikrometer, hvilket

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund SOLCELLER - EN LØSNING Vi har brug for at mindske vores udledning af kuldioxid (CO 2 ) til gavn for jordens klima. Over

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi

Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 12/13. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. Undervisningsplan fysik kemi 7.klasse

Læs mere

8 danske succeshistorier 2002-2003

8 danske succeshistorier 2002-2003 8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Laboratorieøvelse Kvantefysik

Laboratorieøvelse Kvantefysik Formålet med øvelsen er at studere nogle aspekter af kvantefysik. Øvelse A: Heisenbergs ubestemthedsrelationer En af Heisenbergs ubestemthedsrelationer handler om sted og impuls, nemlig at (1) Der gælder

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik Røntgenstråling til diagnostik Av min arm! K-n-æ-k! Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre back. Det

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et

Læs mere

Lysspredning for gymnasiet

Lysspredning for gymnasiet Lysspredning for gymnasiet Lars Øgendal Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, 28. februar 2011 ii Indhold 1 Indledning 1 1.1 Hvad er lysspredning?.............................. 1 1.2

Læs mere

STUDIERETNINGSPROJEKT 2010

STUDIERETNINGSPROJEKT 2010 Projektforslagene er udarbejdet i samarbejde med Institut for Sensorer, Signaler og Elektroteknik STUDIERETNINGSPROJEKT 2010 Byg dit eget spektrometer Side 4 Hør matematikken Side 5 Den moderne vindmølle

Læs mere

ADDA/ADACDT vejledning

ADDA/ADACDT vejledning ADDA/ADACT vejledning 1 ADDA/ADACDT vejledning Formål Fysikundervisningen ved VIA University College Bioanalytikeruddannelsen modul 6 inkluderer måling af ioniserende stråling ved brug af en scintillationsdetektor.

Læs mere

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til Jordens magnetfelt Jorderens magnetfelt beskytter jorden fra kosmiske strålinger fra solen. Magnetfeltet kommer ved at i jorderens kerne/ indre er der flydende jern og nikkel, dette jern og nikkel rotere

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver Fysik Fysikkens og kemiens verden. Fællesmål efter 8.kl anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft anvende enkle fysiske

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme

Læs mere

NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME

NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME 2 7 INTELLIGENT TEKNOLOGI MILJØRIGTIG FORBRÆNDING ENKEL BETJENING 7 11 3 BIONIC FIRE EN GRØN REVOLUTION Med Bionic Fire har RIS realiseret drømmen om at skabe

Læs mere

Word-5: Tabeller (2007)

Word-5: Tabeller (2007) Word-5: Tabeller (2007) Tabel-funktionen i Word laver en slags skemaer. Word er jo et amerikansk program og på deres sprog hedder skema: table. Det er nok sådan udtrykket er opstået, da programmet blev

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

CT scanning. www.zebicon.com. Med enestående service, professionelle teknikere og avanceret Computer Tomografi skaber Zebicon nye muligheder.

CT scanning. www.zebicon.com. Med enestående service, professionelle teknikere og avanceret Computer Tomografi skaber Zebicon nye muligheder. CT scanning Med enestående service, professionelle teknikere og avanceret Computer Tomografi skaber Zebicon nye muligheder. CT står for Computer Tomografi og er en scanningsmetode, der danner en digital

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Nanopartikler på samlebånd

Nanopartikler på samlebånd 34 KEMI OG NANOTEKNOLOGI Nanopartikler på samlebånd Nanopartikler er efterspurgt til mange teknologiske formål fx til brug i katalysatorer. En udfordring er at producere ensartede nanopartikler i meget

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Når planter skal lave fotosyntese absorberer de lys fra solen. Sollys består af lys med forskellige bølgelængder. Når en plante bruger sollys til fotosyntese absorberer

Læs mere

Hold 3 2013/2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen.

Hold 3 2013/2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen. Fysik og kemi. Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Fysik

Årsplan Skoleåret 2013/14 Fysik Årsplan Skoleåret 2013/14 Fysik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE: 7 ÅR:

Læs mere

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads

Læs mere

Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion

Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion Søren Pape Møller Indhold Partikelaccelerator maskine til atomare partikler med høje hastigheder/energier Selve accelerationen, forøgelse i hastighed, kommer

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag Solceller Fremtidens energikilde Selv om Danmark ligger forholdsvis nordligt og har et tempereret klima, modtager vi sollys nok til, at det svarer til mange gange vores samlede energiforbrug. Solceller

Læs mere

Digital røntgenoptagelse med sensorer. Louise Hauge Matzen og Ann Wenzel Sektion for Oral Radiologi 2014

Digital røntgenoptagelse med sensorer. Louise Hauge Matzen og Ann Wenzel Sektion for Oral Radiologi 2014 Digital røntgenoptagelse med sensorer Louise Hauge Matzen og Ann Wenzel Sektion for Oral Radiologi 2014 Den digitale sensor En sensor er en røntgenreceptor, hvor energien fra røntgenstråling konverteres

Læs mere

How to do it on screen - 5

How to do it on screen - 5 TEGNINGER OG CLIPART Illustrationer kan bruges til at skabe grafisk brud i en tekst, men det er sjældent nødvendigt ved præsentationer, da tekstmængden på det enkelte dias børe være lille. Desuden kan

Læs mere

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Her ser du en modeltegning af et atom. Hvilket atom forestiller modellen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Et oxygenatom

Læs mere

Elevforsøg i 10. klasse Lys Farver Optik

Elevforsøg i 10. klasse Lys Farver Optik Fysik-kemi Viborg Private Realskole 2016-17 Elevforsøg i 10. klasse Lys Farver Optik Lysets bølgeegenskaber. Lyskasse 1. Lys kan gå gennem hinanden. Materialer: Lyskasse Lav en opstilling og tegn. Brug

Læs mere

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund.

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller elektronisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er uden forfatternes skriftlige

Læs mere

LYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29

LYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29 LYS I FOTONISKE KRYSTALLER OG OPTISKE NANOBOKSE Af Peter Lodahl Hvordan opstår lys? Dette fundamentale spørgsmål har beskæftiget fysikere gennem generationer. Med udviklingen af kvantemekanikken i begyndelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013- Juni 2014 Institution Københavns Tekniske Skole - Vibenhus HTX Uddannelse Fag og niveau Lærere

Læs mere

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

Hubble relationen Øvelsesvejledning

Hubble relationen Øvelsesvejledning Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger

Læs mere

ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt

ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt Atomets partikler: Elektrisk ladning Lad os se på et fysisk stof som kobber: Side 1 Atomets

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal.

Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal. Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal. Nu med Antimask teknologi, flere zoner og spraydetektering Uovertrufne Bosch teknologier forbedrer detekteringsevnen

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 09 Institution Københavns Tekniske Skole, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

den kvantemekaniske computere. Hvis man ser på, hvordan Fysik Ved hjælp af atomer og lys, er det muligt at skabe en computer, som

den kvantemekaniske computere. Hvis man ser på, hvordan Fysik Ved hjælp af atomer og lys, er det muligt at skabe en computer, som Den kvantemekaniske computer Fysik Ved hjælp af atomer og lys, er det muligt at skabe en computer, som er helt anderledes end nutidens computere: Kvantecomputeren. Måske kan den nye computer bruges til

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Læringsmål Faglige aktiviteter. Emne Tema Materialer. 9/10 klasse

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Læringsmål Faglige aktiviteter. Emne Tema Materialer. 9/10 klasse Fag:Fysik/kemi Hold:7 Lærer:BP Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering Uge 33-38 at eleverne får kendskab og overblik over naturfænomener,

Læs mere

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

Word-5: Tabeller og hængende indrykning

Word-5: Tabeller og hængende indrykning Word-5: Tabeller og hængende indrykning Tabel-funktionen i Word laver en slags skemaer. Word er jo et amerikansk program og på deres sprog hedder skema: table. Det er nok sådan udtrykket er opstået, da

Læs mere

Lys fra silicium-nanopartikler. Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard

Lys fra silicium-nanopartikler. Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard Lys fra silicium-nanopartikler Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard Oversigt Hvorfor silicium? Hvorfor lyser nano-struktureret silicium? Hvad er en nanokrystal og hvordan laver man den? Hvad studerer

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden

3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden Dette er den tredje af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden Lad os begynde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Indhold: Rammefaktorer

Indhold: Rammefaktorer Indhold: Rammefaktorer o Dette emne om sæbebobler i en 4. klasse er planlagt med udgangs punkt i den didaktiske relationsmodel. Under emnet kommer eleverne bl.a. omkring begreber som fordampning, luftfugtighed,

Læs mere

Geotermi i Farum Information om seismiske undersøgelser Forventet tidsrum: 1. maj 30. juli 2013 (ret til ændringer forbeholdes)

Geotermi i Farum Information om seismiske undersøgelser Forventet tidsrum: 1. maj 30. juli 2013 (ret til ændringer forbeholdes) Geotermi i Farum Information om seismiske undersøgelser Forventet tidsrum: 1. maj 30. juli 2013 (ret til ændringer forbeholdes) Farum Fjernvarme fik i 2012 koncession l undersøgelse og indvinding af geotermisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 12 Institution Københavns Tekniske Skole, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere