hvordan ønsker vi at indrette vores samfund? Tema om fattigdom side

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "hvordan ønsker vi at indrette vores samfund? Tema om fattigdom side 15-26."

Transkript

1 VISION NR./ÅRG. 04/2010 idepolitik / debat / visioner / analyse / viden / handling / progressivitet / uafhængighed / løsninger / holdninger / innovation / udfordring Antallet af fattige er boomet de sidste 10 år. Hvordan skal en moderne social- og velfærdspolitik føres i dag? Og hvordan ønsker vi at indrette vores samfund? Tema om fattigdom side Læs også: 4-5 Vælgerfremgang. Når ledigheden stiger, går socialdemokraterne frem i meningsmålingerne. Desværre for rød stue går SF tilbage Hattedamer? I dag minder venstrefløjens meningsdannere mest om de victorianske hattedamer. Danskhed. Centrum-venstre skal turde omfavne danske værdier. Det skal bare være de rigtige værdier.

2 2 Tema Fattigdom LEDER Vi betaler alle prisen Danmark er et af de mest lige lande i verden, hvor velfærden kommer flest til gode, og hvor uligheden er mindst. Med disse ord indledte regeringen EU s år for bekæmpelse af fattigdom og social marginalisering. Uden at forholde sig til, at der har været en stigning på 50 % fra 2001 til i dag i antallet af personer, der har hængt fast i fattigdom i 3 år i træk. Antallet af fattige stiger fortsat. Af Maria Bøegh-Lervang, Men hvordan hænger fattigdom i Danmark sammen med den universelle danske velfærdsmodel? Den bygger jo netop på, at alle skal have lige muligheder og at ingen skal tabes på gulvet vi skal alle sikres et anstændigt leveniveau. Fattigdomsproblemet er anderledes i dag end da den danske velfærdsstat fik sin form for over 50 år siden. På daværende tidspunkt var et af velfærdsstatens formål at afhjælpe nød. I dag er eksisterer der måske ikke en decideret nød, men vi kan velbegrundet frygte, at køerne ved uddeling af årets julehjælp hos Frelsens Hær bliver endnu længere end tidligere. Vi har derfor brug for at diskutere, hvordan en moderne social- og velfærdspolitik skal føres i dag hvordan ønsker vi at indrette vores samfund. VK-regeringen ser stort på fattigdomsproblemet Formålet med EU s fattigdomsår er at sætte fokus på bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, og på hvordan man sikrer social inklusion. VKregeringen har skam også på diverse konferencer, artikler m.m. sat fokus på fattigdom, men når det kommer til, hvad vi rent faktisk gør ved den store stigning i antallet af fattige, har regeringen ikke vist den store vilje. Denne laissez-faire holdning fra regeringens side synes at have været gennemsyrende for hele VK s regeringsperiode. Hvem husker ikke tidligere socialminister Eva Kjer Hansen, der i 2005 proklamerede, at det er et faktum, at uligheden øges i Danmark. Det er i orden, for det skaber mere dynamik i samfundet. Udtalelse hurtigt blev trukket i land af socialministeren, da det ikke passede ind i tidligere statsminister Fogh Rasmussens offentlige drejebog. Men citatet viser ikke desto mindre det udgangspunkt, som VK-regeringen har ført socialpolitik ud fra, nemlig at ulighed skaber dynamik i samfundet. VK-regeringen har kontinuerligt igennem sin regeringstid forøget andelen af fattige i Danmark. Det har primært været via de lavere sociale ydelser, som VKregeringen har indført starthjælp, 300/450-timersreglen og kontanthjælpsloftet. Og med den økonomiske krise, hvor stadig flere mennesker bliver arbejdsløse, er de lave ydelser en katalysator for stigende fattigdom. Fattigdom stammer dog ikke kun fra sociale ydelser. Regeringen har også øget uligheden igennem skattereformer. Den skattepolitik, der har været ført siden 2001, har samlet set givet den fattigste tiendedel 900 kr. ekstra om året, mens den rigeste tiendedel har fået kr. oven i hatten. Og det må man da sige er en stor forskel. Vi skal ikke efterlade personer i krybesporet Den økonomiske fattigdom er ikke forenelig med den danske universelle velfærdsstat. Og i kølvandet på den økonomiske fattigdom kommer den sociale eksklusion. Social eksklusion forekommer i en række dimensioner i forhold til samfundets fællesskaber særligt arbejdsmarkedet. Den handler om ensomhed og isolation og placerer mennesker i krybesporet uden reel "Danmark skal nødig ende som Rytteriets Fritz og Poul, der med et glas Campari på lystyachten ikke har nogen forståelse for samfundets helhed" Maria Bøegh-Lervang mulighed for at komme op i fart og deltage i samfundet. En tidlig social indsats rettet mod udsatte familier vil kunne betale sig samfundsøkonomisk. En indsats som afhjælper vanskelighederne i opvækstårene og dermed giver bedre muligheder for et almindeligt voksenliv. Social ulighed har konsekvenser for samfundet som helhed Forskning viser, at social arv lever i bedste velgående i Danmark. Forældres uddannelse og økonomiske status har en stor betydning for børnenes fremtid. Børnene reproducerer i høj grad sociale strukturer og deres forældres leveniveau. Det er svært at bryde ud af. Social mobilitet drejer sig ikke kun om et mindre antal af mønsterbrydere. Derimod handler socialmobilitet om, at det brede lag af unge fra ikke-boglige hjem deltager i et uddannelsesløft. En tidlig social indsats vil også have indflydelse på udviklingen i uddannelsesniveau, sundhed og kriminalitet. En tidlig social indsats vil ikke kun have betydning for den enkelte det vil også have betydning for samfundet som helhed. Det handler om at sikre vores velfærdssamfund. Vi skal sikre sammenhængskraften og solidariteten. Et samfund med dybe økonomiske og sociale skel er et usympatisk samfund et samfund med mindre social sammenhængskraft og solidaritet. Danmark skal nødig ende som Rytteriets Fritz og Poul, der med et glas Campari på lystyachten ikke har nogen forståelse for samfundets helhed: De fattige har jo ingen penge, Fritz, siger Poul. Ej, er det rigtig?, svarer Fritz. Det troede jeg sgu ikke. Det er sgu synd for dem, ikke. Øget social ulighed vil ikke kun ramme den enkelte, men alle i samfundet. Flere undersøgelser viser, at der er en overrepræsentation af voksne, der er opvokset i socialt udsatte familier, som ender i kriminalitet. Det samme gør sig gældende med stofmisbrugere. Ifølge Danmarks Statistik var 40 pct. af de voksne, der i perioden fik behandling for stofmisbrug kom fra udsatte hjem. Øget ulighed fører altså til mere kriminalitet. Og det vil bl.a. have den konsekvens, at overklasseløgene Fritz og Poul også vil tabe samfundsværdi og trygheden i samfundet. Det kan godt være, at øget ulighed ikke påvirker alle direkte på pengepungen, men på det lange sigt rammer øget ulighed os alle ved manglende sammenhængskraft og større utryghed. Hvis politikerne ikke tager ansvar og bekæmper fattigdom og social ulighed, vil vi få et samfund med meget fastlåste sociale mønstre. Og rejsen fra det dårlige liv til det gode liv bliver simpelthen længere. VISION PÅ NETTET Følg med og deltag i debatten om fattigdom i Danmark og hvad vi skal gøre for at bekæmpe den på vores fanside på Facebook. Søg på "Tidsskriftet VISION"

3 04/ Indeks TEMA: FATTIGDOM I DANMARK I dette tema sætter VISION fokus på problemet med fattigdom i Danmark. I temaet indgår bl.a. en analyse af danskernes holdning til VK-regeringens præstationer i forbindelse med EU's fattigdomsår, nødvendigheden for en fattigdomsgrænse, velfærdspolitikkens markedsliggørelse og fremmedfjenskhed, konflikten om romaerne og meget mere. Læs temaintro og -indeks på side 15. Cevea takker EU-nævnet for støtte til dette nummer, der har et særligt fokus på EU's år til bekæmpelse af fattigdom og social marginalisering BRANDS. Spindoktorer, journalister og kommentatorer står i kø for at bedømme form og finesse ved enhver politisk udmelding. Men lige under denne ivrige spin-fejde gemmer sig måske noget mere grundlæggende den følelse partierne hver især giver os, deres aura, deres brands. Læs ph.d. Sigge Winther Nielsens analyse af danske partiers brands MUSCLES FROM BRUSSELS. Denne gang fra Vilnius. I Danmark frygter vi østarbejdernes løntryk. I Østeuropa frygter de mangel på arbejdskraft - arbejderne forsvinder til Vesteuropa. Læs mere om dette paradoks. DEN SKÆVE VINKEL. Gammel ræv i dansk politik, Freddy Blak, er pissetræt af det nye kommunale landkort. Han vil rulle strukturreformen tilbage. 02 Leder: Vi betaler alle prisen Krisetider gør ikke danskerne røde. Men sosserne gladere Socialdemokraterne vinder vælgere i økonomisk dårlige tider, viser undersøgelse. SF går tilbage. I følelsernes vold Alle partier giver vælgerne en bestemt følelse, en aura deres brands. Socialdemokratiet har det stærkeste brand. Sådan gør du: Facebook for politikere Guide til hvordan politikerne kan kommunikere direkte til vælgerne. Den politiske kampplads Årets valg til universiteternes repræsentative organer nærmer sig. Debat mellem DFS og Frit Forum. Politisk deltagelse er afhængig af tilknytningen til Danmark Undersøgelse viser, at der ingen forske er mellem danskeres, indvandreres og efterkommeres holdning til demokrati. Når kommunen forebygger terror Forebyggelse af terror. Nyt lokalpolitisk initiativ forsøger at forebygge, at unge ender i ekstreme politiske strømninger Tema: Fattigdom Læs temaintro og indeks på side 15. Kongens fald Er monarkiet en fornuftig traditionsgivende institution eller er historisk overflødighedshorn? Næstformanden i DRGB sliber sablen. Fra store tænkere til hattedamer venstrefløjens kritiske forfald Hvor er venstrefløjens Søren Pind og Katrine Winkel Holm? Venstrefløjen har tabt idealismen. Kom ind i kampen for danskheden! Centrum-venstre skal turde omfavne danskhed og de danske værdier. De skal bare være de rigtige værdier. MUSCLES FROM BRUSSELS Danmark er truet af billig østeuropæisk arbejdskraft. Østeuropas arbejdere forsvinder til de vestlige lande og efterlader hjemlandene i krise. LO s totalteater: Rød kat/blå kat eller en kastreret hankat? Kritik af LO, der mister medlemmer, indflydelse i OK-spillet og den politiske base i arbejderbevægelsen. 35 DEN SKÆVE VINKEL: Gi os amterne tilbage Interview med Freddy Blak 36 Fremtidens kommunale landskab Debat mellem kommunalordfører Rasmus Prehn (S) og Peter Adolfsen Løhmann 38 It s the politics, stupid! Anmeldelse: Winner-Take-All Politics How Washington Made the Rich Richer and Turned Its Back on the Middle Class Sort som i dunkel Anmeldelse: Langballe en biografi ernes endeløse kvalme Anmeldelse: Verdensmestre Ansvarshavende redaktør: Maria Bøegh-Lervang; Redaktører: Louise Boye Larsen, Frederik Andreas Jørgensen; Redaktionsmedlemmer: Karl Kjær Bang; Martin Ejner Olsen, Grunz, Maria Vedel, Søren Villemoes; Skribenter: Anna Bondesen, Rasmus Vincent Boas, Fich, Kristina Hohlmann, Line Hüttig, Mia Rasmussen, Peter Pava Rasmussen, Jens Rønn, Anne Ravn; Korrektur: Maria Bøegh-Lervang; Grafik og Layout: Matias Albæk-Falk; Illustratorer: Tore Alexandersen, Matias BAF!, Claudia Egholm Castrone, Johan Grann, Kristensen, Patrick Ringsborg. Vision er et uafhængigt idépolitisk tidsskrift, der bliver udgivet af centrum-venstre tænketanken Cevea. Indlæg i Vision er ikke udtryk for Ceveas holdning, medmindre dette tydeligt fremgår af artiklen Abonnementsadministration: Tlf

4 4 Uden for tema Krisetider gør ikke danskerne røde. Men sosserne gladere. Sidste gang Socialdemokraterne havde en Gallup komfortabelt over de tredve - 33,3 pct. i juni var ledigheden over Men desværre for Rød Stue er det kun Socialdemokraterne, der går frem, når ledigheden stiger. Folkesocialisterne går tilbage. I foråret og sommeren 2004, varslede Gallupmålingerne, at den borgerlige regering stod for fald. Mogens Lykketoft kunne som formand for Socialdemokraterne konstatere, at partiet havde holdt et højt bundniveau i meningsmålingerne uafbrudt siden Faktisk havde sosserne ligget med mere end 30 pct. siden november Regeringskontorerne var kun et folketingsvalg væk. Men sådan gik det ikke. En indvandredebat med Marianne Jelved knuste Lykketofts statsministerdrømme i august En ophedet debat for rullende kameraer, der optog spaltepladsen i alle de store dagsblade. Men det var ikke kun indvandredebatten, der fyldte i medierne. Den høje arbejdsløshed var også en varm politisk kartoffel. Den økonomiske afmatning i havde medført en stigende ledighed, der voksede til omkring personer i sommeren 2003, hvor den lå stabilt i mere end et år. Den udbredte arbejdsløshed blev først trykket nedad i august 2004, hvor opsvinget og væksten fik presset beskæftigelsen i vejret. Herfra gik ledigheden skridt for skridt længere ned for til sidst at lande på i juni Sammen i medgang og modgang Socialdemokraterne kunne med ærgrelse konstatere, at meningsmålingerne fulgte et tilsvarende spor. Den højeste Gallup, som partiet har fået i de seneste ti år, kom da arbejdsløsheden ramte i juni Den laveste kom i marts 2008, da ledigheden var på rekordlave Arbejdsløsheden stiger! VINDERE Socialdemokraterne Venstre TABERE Socialistisk Folkeparti Dansk Folkeparti Konservative DE LIGEGLADE Enhedslisten De Radikale For det første illustrerer figur 1, at korrelationen er særlig stærk frem til Herefter virker Gallup-målingerne ikke synderligt influeret af arbejdsløsheden. Faktisk viser en særskilt beregning en korrelationskoefficient på 0,1 i perioden januar 2009 til maj I mere mundret dansk kan det oversættes til en meget svag sammenhæng. For det andet går Folkesocialisterne tilbage, når arbejdsløsheden stiger. Hvad der for oppositionen vindes på gyngerne, tabes altså på karrusellerne. Faktisk er SF det parti, der reagerer mest positivt på en fremgang i beskæftigelsen. For Rød Blok er lediggang derfor ikke lutter lykke. (Næsten) ingen kan vide sig fri Som tabel 1 viser, influerer ledigheden på alle partier i forskellig retning og grad. Ingen partier kan sige sig fri fra indflydelse fra ledighedstallene. Eller rettere. Alle undtagen Enhedslisten. Om det skyldes, at alle Enhedslistens vælgere enten er på overførselsindkomster eller i statsgaranterede stillinger, må stå hen i det uvisse. Men et godt råd til lillebror på venstrefløjen kunne være at profilere sig på andre områder end arbejdsløsheden. For uanset om den stiger eller falder, er opbakningen til partiet marginal. For en god orden skyld, skal det fremhæves, at opbakningen til De Radikale heller ikke svinger i takt med ledigheden. De kulturradikale føler sig formentlig sikre i ansættelsen og måske en anelse hævet over den slags. For oppositionens valgstrateger er det interessant at notere sig den tilbagegang, som rammer Dansk Folkeparti i tilfælde af højere ledighed. Noget tyder på at stemmerne, der kapres af sosserne ved stigende ledighed, kommer fra Dansk Folkeparti og kannibaliseres fra SF. For Dansk Folkeparti er den statistiske sammenhæng og forklaringsstyrke mellem meningsmåling og ledighed dog svagere end for Socialdemokraterne. Udsvingene i arbejdsløsheden kan ikke med samme styrke forklare udsvingene i meningsmålingerne. Hvis Socialdemokraterne skal have skovlen under DF gør høje ledighedstal det ikke alene. Supplerende overtalelsesmetoder skal tages i brug overfor vælgerne. I den sammenhæg kommer man ikke uden om dagsordener som værdi- og udlændingepolitik, hvor DF har stået stærkt igennem de seneste ti år. Tabel 1 viser, at vælgerne ikke reagerer negativt overfor Venstre, når køen på jobcenteret vokser. Besynderligt nok nu da Venstre har haft ansvaret for både opgang og nedgang de seneste 10 år. Måske illustrerer det en dybere tendens blandt vælgere, hvor borgerne søger mod en sikker havn et stort folkeparti i tilfælde af krise og arbejdsløshed. For de eneste to partier, der for alvor lukrerer på en stigning i ledigheden er Socialdemokraterne og Venstre. Partierne, der betaler regningen, er SF, DF og De Konservative. I nedgangstider med lavvækst og ledighed søger vælgerne mod A og V. I opgangstider med solide vækstrater, jobfest og samtalekøkkener føler vælgerne sig sikre nok til at stemme på mindre partier, der ikke har lang erfaring med at drive en regering fra statsministeriet. Der tegner sig et billede af Opgangspartier og Nedgangspartier, og så en sidste gruppe af partier, der lever deres eget stille liv. Indenfor eller udenfor indflydelse. Og uafhængigt at ledighedstallene arbejdsløse giver S min. 27,6% En ting er de historiske sammenhænge mellem Gallup-målinger og arbejdsløsheden. Noget andet er modellens styrke til at forudse valgresultater ud fra et givent ledighedsniveau. Med afsæt i den relativt stærke forklaringskraft (43,9%) som antallet af ledige har for sossernes resultater, giver det god mening at bruge mængden af arbejdsløse danskere Over de seneste 10 år, hvor VKO har siddet på regeringsmagten er sammenhængen mellem ledige og socialdemokratisk sympati blandt borgerne åbenlys. Ideelt set bør man naturligvis analysere over andre historiske perioder, hvor forudsætningerne er anderledes. Hvordan vil det eksempelvis give sig udslag i vælgernes opbakning til sosserne, hvis ledigheden stiger, mens partiet står med regeringsansvaret? Ikke desto mindre er det et faktum, at Socialdemokraterne har et skæbnefællesskab med ledighedsprocenten. Når beskæftigelsen stiger, siver vælgerne. Det betyder dog ikke, at Helle & co. kan læne sig tilbage og krydse fingre for højere ledighed. Note: Forklaringskraften beskriver med hvilken styrke man på baggrund af værdien i en eller flere variable med sikkerhed kan udtale sig om en anden variabel. Så jo højere desto bedre. Note: Alle sammenhænge er signifikante. Undtagen Enhedslisten Kilde: Egne beregninger baseret på Gallup-målinger og officielle ledighedstal fra april 2000 til maj 2010.

5 04/ som beregningsgrundlag for Socialdemokraternes forventede resultat. De historiske sammenhænge mellem ledighed og partiet målinger kan med andre ord bruges til groft at estimere partiets valgresultat. Regressionslinjen, der er illustreret i figur 2, forudsiger, at hvis statsministeren udskriver valg i en situation, hvor arbejdsløsheden er på personer (som nu), vil sosserne få et resultat på 27,5 point. Men modellen har også store mangler. Som det kan ses med det blotte øje i figur 2, ligger punkterne rimelig spredt omkring regressionslinjen. Faktisk rammer linjen i gennemsnit 3,8 procentpoint skævt hver gang. Grundet den høje fejlmargin giver modellen kun sikkerhed for, at resultatet med 95 pct. sikkerhed ligger mellem 23,8 pct. og 31,3 pct. Med ledige kan sosserne altså kun vide sig sikre på at valgaftens høst bliver et sted mellem 41 og 56 mandater. Der er immervæk en forskel. Først med en ledighed på over kan sosserne være sikre på minimum 27,6 pct. af vælgerne. Hvis Danmark rammer den mængde ledige estimerer modellen faktisk, at partiet får 32,5 pct. af landets gyldige stemmer. Modellens fejlmargin giver på den anden side også rum for at Socialdemokraterne over-performer, og rammer det øvre loft på 35,3 pct. ved en ledighed på personer. Mirakler kan jo ske. Selvom fejlmarginen er betydelig, er arbejdsløsheden en god indikator for de procenter, som Socialdemokraterne kan forvente. Den klare statistiske sammenhæng mellem reel ledighed og meningsmålinger viser, at sosserne ikke kan få mærkbare stigninger ved at tale arbejdsløsheden op. Opbakningen varierer med ledigheden. Ikke med udmeldinger om kommende ledighed eller politisk snak om ledighed som et problem. Først når den er bogført, kan Socialdemokraterne forvente at høste frugterne. Og med en ledighed på under er det nærmest umuligt for partiet at vinde et valg. Arbejdsløshed redder ikke dagen Ledighed influerer stærkt på socialdemokraternes resultater. Desværre for oppositionen betaler folkesocialisterne noget af regningen for sossernes fremgang. Og Venstre svækkes ikke af arbejdsløshed. De styrkes. Oppositionens samlede sejr er ikke derfor langt fra sikret, blot fordi ledigheden er høj. Arbejdsløsheden spiller en afgørende rolle, men mange faktorer spiller ind. Hvad der afgør stemmeafgivelsen i sidste ende, kan nemt være andre politiske diskussioner end den faktuelle ledighed. Den svage korrelation mellem socialdemokraternes meningsmålinger og ledigheden fra 2008 og frem tyder på, at andre politiske diskussioner fylder en stadigt stærkere rolle hos vælgerne. Uanset ledigheden, skal der derfor være en bred vifte af politiske initiativer, der kan overtale vælgerne til at flytte krydset. Så må tiden vise om Margrethe eller Villy vil gentage historien og lave en Marianne, der formøbler chancen for et vagtskifte på Slotsholmen.

6 6 Uden for tema I følelsernes vold Spindoktorer, journalister og kommentatorer står i kø for at bedømme form og finesse ved enhver politisk udmelding. Men lige under denne ivrige spin-fejde gemmer sig måske en mere grundlæggende variabel den følelse partierne hver især giver os, deres aura, deres brands. Af Sigge Winther Nielsen, cand.scient.pol og ph.d stip. ved Københavns Universitet De senere år har der været en række faste matricer, vi har analyseret valgkampe ud fra. Næsten som når to lande skal i krig og vi tæller deres kanoner og guldbarre, har vi spurgt partierne: Hvem har flest penge? Hvem har flest medarbejdere? Hvem har flest aktivister? Hvem har den bedste politik? Hvem har de bedste spindoktorer? Og så videre. Men over dem alle troner ejeren af den politiske dagsorden, som den mest benyttede forklaring på stort set hvad som helst i valgkampens hede. Venner med vælgerne I 1996 udgav John Petrocik en artikel om Issue Ownership i det prestigefulde videnskabelige tidsskrift, American Journal of Political Science. Det empiriske belæg i artiklen er ikke banebrydende, men det har effekten til gengæld været. Hans hovedtese er i dag børnelærdom for de fleste, der følger med i politik. Hvis vi taler om velfærd, vinder rød blok, og hvis vi taler om udlændingepolitik, vinder blå blok. Eller i mere tørre generelle termer: folk stemmer ud fra hvilket parti, der er bedst til at varetage det emne, som er på den politiske dagsorden. I det lys bliver spindoktorerne væsentlige, fordi de sørger for, at et parti sætter en dagsorden, som de har ejerskab over. Det hele passer pænt og nydeligt med den udvikling vi har set fra 1990 erne og frem til i dag. I denne artikel prøver jeg at søge en alternativ forklaring på, hvad der afgør det næste folketingsvalg. Det handler om politisk marketing, som bølger ind over den vestlige verdens valgkampe. Kogt ind til benet handler politisk marketing om, hvordan de politiske partier arbejder med at vinde slaget ud fra en ny drejebog, der er inspireret af ideer fra marketing. Fokus er nu på detaljerede marketingsdata om vælgerne, direkte kanaler til borgerne udenom massemedierne og en opbygning af langsigtede venskaber med vælgerne. Den klassiske dag-til-

7 04/ dag-kamp om dagsorden i massemedierne er på vej ned og en interaktiv forbrugermodel for politisk kommunikation på vej op. Dét er fanfaren. Branding er et af de områder som politisk marketing introducerer i politik. Brandet bliver vigtigere i politik, fordi godt tre ud af ti vælgere skifter parti ved hvert valg, og rigtig mange står tvivlende tilbage på perronen under en valgkamp. Med god ret klager vælgerne over de ikke kan se forskel på partierne og de søger derfor hen til et holdepunkt, som kan adskille partierne fra hinanden. Det iøjnefaldende faktum, at partierne udspiller et veritabelt klumpspil på midten af dansk politik, gør groft sagt, at vælgerne i hvert fald har én simpel sigtelinje tilbage: Den aura og stemning som findes omkring et parti. I mangel af et bedre ord for denne uhåndgribelige følelse, så kalder vi det partiets brand. Associationernes magt Hvori består et politisk brand? Kort sagt er det opbygget af de tanker og billeder, som danskerne associerer partierne med. De små stykker af information, som vi alle gemmer i hukommelsen samler sig i et kompliceret netværk af associationer. Vi fremkalder derfor bestemte billeder og stemninger, når vi støder på et parti. For eksempel vil mange danskere måske, når de hører ordet SF med det samme tænke på Villy Søvndal, som vil gøre, at de associerer videre til kompetent, vendekåbe, lun i replikken og socialist. At se en partileder i fjernsynet eller høre hende i radioen kan altså helt instinktivt vække bestemte følelser hos vælgerne. Følelser som er sværere at sætte på en fast formel, men som er afgørende for vælgernes måde at forstå politik på. Denne indsigt kommer aldrig i spil, når et medie eller et parti vil vide, hvad vælgerne tænker. Tværtimod. Medier og partier får lavet den ene meningsmåling efter den anden, hvor borgerne bliver spurgt om, hvilket politikområde er vigtigst, hvilket parti Placering 1. Socialdemokraterne 2. SF 3. Dansk Folkeparti 4. Det Koservative Folkeparti 5. Venstre 6. Radikale Venstre 7. Enhedslisten Styrke 4,27 3,76 4,23 3,65 4,28 3,24 3,19 vil du stemme på eller er X parti bedst til at løse den økonomiske krise. Jovist, fine undersøgelser i sig selv over ejerskabet til et emne højt på dagsordenen. Men får vi ikke fat i folks associationer får vi ikke fat i hvad vælgerne virkelig mener En alternativ tilgang er netop at fange vælgernes associationer. De gemmer sig i den mentale harddisk, vi alle slæber rundt på. Vi kan illustrere effekten ved at kigge frem mod næste folketingsvalg og teste dagsformen for partierne. Dette kan åbne en ny flanke til at begribe, hvem der faktisk står stærkest i vælgernes bevidsthed. Derfor har jeg udvalgt en repræsentativ gruppe på 1650 respondenter, som skal bedømme partierne gennem deres associationer. En bedømmelse, kortlagt ud fra en ny og mere nuanceret tilgang end klassiske meningsmålinger. I undersøgelsen fik deltagerne et blankt felt. Hver respondent blev instrueret i, at de skulle nedskrive alt, hvad der faldt dem ind, når de for eksempel hørte partinavnene Socialdemokraterne og Venstre. Respondenterne fik to minutter til hvert parti. Bagefter blev besvarelserne indsamlet og gennemlæst af to personer, tilknyttet Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, der uafhængigt af hinanden systematiserede de mange tusinde associationer. Nedenstående tabel viser de foreløbige resultater fra den allerførste brandmåling af politiske partier i Danmark. De mange associationer udgør datagrundlaget for vurderingen. Modellen vil i den nærmeste fremtid blive videreudviklet. Således vil vi kunne få en endnu mere robust model, der kan måle den moderne vælgers vurdering af partiernes brands. Det politiske brand indeks (PBI) er baseret på tre grundpiller. Det betyder, at et værdifuldt brand skal have stærke, unikke og favorable associationer. I en forsimplet fremstilling bliver de tre parametre konkretiseret på følgende måde: Stærke: Antallet af associationer vælgerne har med et parti. Jo flere associationer vælgerne har, desto mere fylder det enkelte partis brand i vælgernes bevidsthed. På godt og ondt. Unikhed Favorabilitet PBI 0,03 0,89-0,97-0,95-1,23-0,58-0,51 5,8 5,15 4,26 3,7 3,55 3,16 2,68 Unikke: Unikhed måles som partiernes evne til at stå stærkt inden for enkelte områder. Når vælgerne genkalder bestemte typer af associationer, fremstår brandet som skarpere udskåret for vælgeren. Favorable: Vælgernes vurdering af deres egne associationer ud fra om de er positive, negative eller neutrale. Et parti med mange positive associationer anses for at have et mere værdifuldt brand end et parti med mange negative associationer. SF vækker varme I brandmålingen er der en række nedslagspunkter. Først og fremmest har SF utrolig mange positive associationer, hvor folk giver et rygstød til Villy Søvndals linje. I forhold til andre partier oplever vælgerne, at SF er et positivt bekendtskab, men omvendt mangler partiet især pondus på styrke-indikatoren vælgerne har ikke ret mange associationer til SF sammenlignet med de andre partier. Her vil kritikere muligvis pege på, at partiet formulerer sig i brede og midtersøgende politiske statements, og derfor er der ikke så mange konkrete knager for vælgerne at hænge deres associationer op på. Lige modsat gælder det for Venstre. Her vælter man sig i associationer, fordi vælgerne har stribevis af historier, tanker, følelser og stemninger som falder dem ind, når de tænker på partiet Venstre. Det store problem er blot, at partiet har den mest negative score på favorabilitetsindikatoren. Vælgerne skælder og smælder over Venstre, og især Løkke, når de associerer frit. De udtrykker sig yderst bastant i ord, som ikke ville egne sig til dette blad! Overraskende for nogle ligger Socialdemokraterne nummer ét i brandmålingen. De placerer sig pænt, når det gælder stærke, unikke og favorable associationer. Graver man dybere i datamaterialet er det især associationer til partilederen, gamle symboler som røde faner og snaps, som driver Socialdemokraternes brand frem til en førsteplads. Partierne opfattes ikke ens At kigge på brands giver os en større forståelse for, at der gemmer sig noget dybereliggende bag meningsmålinger og kommentatorers ide om den rationelle vælger. En vælger, der kun tænker i politiske emner på dagsorden. For eksempel viste flere analyser op til sidste valg i 2007, at vælgerne støttede Socialdemokraterne og klandrede regeringen på valgkampens vigtigste emner, såsom klima, velfærd og økonomi. Alligevel straffede vælgerne ikke VOKmaskinen. Og alligevel gik Socialdemokraterne tilbage. Det burde de ellers ikke, hvis man skal have tillid til de sidste mange års tro på, at den politiske dagsorden er det afgørende, sådan som John Petrocik i 1996 formulerede det. Det rodede tal-billede fra valget i 2007 gør os desværre ikke klogere på vælgernes dom ved næste valg. I stedet er det vitalt at komme et lag dybere. I en kvalitativ undersøgelse af et partis brand kan vi opfange, hvad vælgerne mere generelt synes om et parti. Brandmålingen kan nemlig også bruges til at sætte kød på hvilke brand drivers, som er afgørende for hvert partis succes: Er det partiets leder, mærkesager, symboler eller måske den adrenalin, der gennemsyrer partiet som vælgerne finder tiltrækkende? Det interessante er, at selvom vælgerne kan modsige sig selv i målinger og synes, at partierne ligner hinanden i den daglige politik, viser denne brandundersøgelse at vælgerne sagtens kan fritskrabe forskelle. Vi skal bare længere ind.

8 8 Uden for tema Politisk kampplads Årets valg til universiteternes repræsentative organer nærmer sig, og det giver anledning til den tilbagevendende diskussion mellem de studenterpolitiske foreninger. Hovedrollerne i debatten spilles af Danske Studerendes Fællesråd og Frit Forum. Breddeuddannelsen back in business! Af Christian Rabjerg Madsen, Frit Forums spidskandidat til bestyrelsen ved Aarhus Universitet og tidl. landskontaktperson for Frit Forum Danmarks velstand er bygget på, at vi har givet alle lige muligheder. Hvis den frie og SU-finansierede universitetsuddannelse i Danmark skal overleve, så skal det være med til at bryde den sociale arv og det sker kun, hvis taxametersystemet reformeres. I sin nytårstale slog Lars Løkke fast, at Viden er det pureste guld i vor tid. Alligevel er det universiteterne, der er blevet hårdest ramt af den økonomiske hestekur, som Løkke, Espersen og Kjærsgaard har underlagt den offentlige sektor. Den såkaldte Genopretningspakke betød, at universiteterne skulle spare omkring 4 milliarder kroner frem til 2013, svarende til ca. 10 procent af deres samlede budgetter. Men det Danmark har brug for er ikke, at der bliver sparet på produktionen af landets vigtigste råstof viden. Eller at der indføres asocial brugerbetaling, som rektor ved Aarhus Universitet, Laurids B. Holm-Nielsen, har foreslået. Det er derimod, at vi der skal mere til, for at gratis uddannelse og SU ikke bare bliver en overførsel af skattepenge fra de lavestlønnede til de riges børn på universiteterne. Christian Rabjerg Madsen igen får fat i den opskrift, der har gjort Danmark til en af verdens mest eftertragtede vidensøkonomier. Vi skal have den brede befolkning med alle skal have lige muligheder, så den sociale arv brydes og social mobilitet bliver mulig. I dag er Danmark blandt de lande i OECD, der er dårligst til at bryde den sociale arv og det selvom vi er et af de eneste, der giver unge mennesker penge for at studere. Det betyder, at der skal mere til, for at gratis uddannelse og SU ikke bare bliver en overførsel af skattepenge fra de lavestlønnede til de riges børn på universiteterne. I den forbindelse er det afgørende, hvordan universiteterne bliver 'aflønnet' for at uddanne studerende. I dag får universiteterne penge fra staten i form af såkaldte basismidler og taxameterpenge. De sidste er penge, der bliver tildelt pr. studerende, der kommer igennem. Denne model har den fordel, at de tilskynder universiteterne til at oprette flere studiepladser - hvilket utvivlsomt er nødvendigt efter sommerens triste rekord for, hvor mange unge mennesker universiteterne måtte afvise. Problemet er blot, at der opstår et skævt incitament til at optage de studerende med størst sandsynlighed for at gennemføre. Derfor mener Frit Forum, at der skal indføres 'sociale klausuler', så universiteter belønnes, hvis de har en lav frafaldsrate for studerende med negativ social arv. Et andet konkret tiltag en ansvarlig regering kan tage, for at give alle bedre muligheder, er, at støtte op om de studier, hvor frafaldet er størst, og hvor der er flest første-generationsstuderende - nemlig humaniora. Og der er behov for det! I dag får universiteterne nemlig dobbelt så meget pr. naturvidenskabelig studerende, som de gør pr. humanist eller samfundsvidenskaber. Vi mener ikke, de naturvidenskabelige studerende skal have færre penge eller at alle studieretninger skal have lige mange men det er tydeligt for enhver, at der skal flere penge til humaniora, så årgang efter årgang af håbefulde studerende ikke dømmes til for lidt og for dårlig undervisning, frafald og arbejdsløshed. Input + output = bedre uddannelsesvilkår DSF s løsninger til et bedre taxametersystem: Af Mikkel Zeuthen, formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF) Ifølge Videnskabsministeriet blev det nuværende taxametersystem indført for fremme effektiviteten samt at skabe gennemsigtighed i uddannelsesbevillingerne og konkurrence mellem universiteterne. Især det sidste er lykkedes. I dag konkurrerer universiteterne benhårdt om studerende. Desværre giver det sig ikke til udtryk i en øget kvalitet eller et mere forskelligartet uddannelseslandskab, for universiteterne løber efter samme bold og opretter konstant nye uddannelser med fancy titler. Problemet er bare, at det er de samme uddannelser, der oprettes alle steder, og den smarte titel akkompagneres sjældent af banebrydende nyt indhold på studiet. Et andet problem ved systemets indretning er, at man giver universiteterne incitament til at gøre det let at bestå eksamen, fordi man ikke får tilskud for en dumpet studerende. Måske kunne man tro, at taxametersystemet betyder, at der i det hele taget bliver optaget flere studerende, og at der derfor også kommer flere fra ikke-boglige hjem på universiteterne. Men der tager man fejl. Den sociale mobilitet er ikke blevet forbedret, og chancen for at starte på og gennemføre en videregående uddannelse er ni gange større for studerende med veluddannede forældre end for studerende, hvis forældre ikke har en videregående uddannelse. Taxametersystemet straffer nemlig universiteterne for at optage 1. generationsstuderende, fordi denne studentergruppe statistisk har større sandsynlighed for frafald eller at have længere færdiggørelsestid end sine medstuderende. DSF vil ikke afskaffe af et aktivitetsbaseret tilskud. Selvom der er adskillige problemer i det nuværende taxametersystem, er det en ubetinget fordel at bevillingerne stiger, når der kommer flere studerende til. Ved at ændre systemet fra at være udelukkende output-baseret til at være delvist input-baseret, kan man løse nogle af de værste problemer. Halvdelen af taxametertilskuddet skal tildeles på baggrund af, hvor mange studerende, der gennemfører eksamen, mens den anden halvdel tildeles ud fra, hvor mange studerende, der er indskrevet og deltager på uddannelsen. På den måde vil universiteterne have råd til at lade studerende gå om og ikke bare lade dem bestå uanset præstation. Taxametertilskuddet skal dække de faktiske uddannelsesomkostninger: Uddannelserne er kraftigt underfinansierede. Det betyder at universiteterne sætter basismidler til for at kunne udbyde uddannelserne. Færdiggørelsesbonus skal afskaffes: Den er et udtryk for dobbeltregulering, og den tager midler fra det ordinære taxameter. Afskaffelsen vil minimere universiteternes risiko ved at optage studerende fra ikke-boglige hjem og fordre mere social mobilitet.

9 04/ Sådan gør du: Facebook for politikere Vælgerne kan ikke tale til den lygtepæl, hvor valgplakaterne hænger. Til gengæld kan vælgerne kommunikere direkte med politikerne via Facebook. Af Kristian Risager Larsen, studererstatskundskab og journalistik. Selvstændig web-altmuligmand. De sociale medier har potentiale til at spille en stor rolle ved fremtidige valg. Det er dog vigtigt, at man tænker dem som dialogmedier, og ikke blot reklamesøjler. Selvom langt de fleste nuværende folketingspolitikere bruger Facebook, er der mange spirende kandidater og lokalpolitikere, der halter bagefter. Adskil privatliv og offentlig person Mange politikere bruger deres private Facebook-profil til både private venner, fjerne bekendte og andre politisk interesserede. Andre har oprettet en gruppe, med en titel a la Støt mig i min valgkamp. Men det er slet ikke meningen. Facebook har endda for kort tid siden ophævet muligheden for at danne de velkendte grupper. Der er også talrige historier på politikere, der har fået fingrene i klemme, fordi de med deres private profil har erklæret venskab med personer fra ekstreme miljøer. Ved at oprette en At have en Facebook-fanside, hvor kun partisoldaterne følger dig, er nytteløst. Fokuser i stedet på tvivlerne. Kristian Risager Larsen Facebook-fanside er man ude over det problem. Her taler man ikke om venner, men fans. Janteloven spiller dog stadig ind. Det er mere naturligt for en amerikaner at klikke Like ved en politiker, end det er for en dansker at klikke Synes godt om. Ikke desto mindre, ser denne holdning til at være i skred hos danskerne, fordi Facebook har valgt, at man skal kunne synes godt om alt mellem himmel og jord. Kom i dialog med dine følgere At have en Facebook-fanside, hvor kun partisoldaterne følger dig, er nytteløst. Fokuser i stedet på tvivlerne. Det er selvfølgelig dejligt at få opbakning, men hele idéen i at bruge Facebook som kommunikationskanal er at komme i dialog med sine følgere. Man skal bruge sin profil til at overbevise tvivlerne. Det er ikke interessant for potentielle vælgere, hvornår man har fodret sin kat. Vælgerne er interesserede i en politiker på grund af politikken. Det handler om at diskutere med vælgerne. Derfor skal man slutte sine indlæg med spørgsmål såsom Hvad synes du?. Når man opfordrer til dialog, skal man også huske at tage del i den derfor skal man jævnligt besvare følgernes kommentarer. Hvis man får stillet et kritisk spørgsmål på et vælgermøde, handler det om at komme med et velargumenteret svar. Det samme gælder på Facebook. Tilmed kan andre også se svaret efterfølgende. Er tiden knap? Man kan sagtens samle en redaktion, som besvarer henvendelser på siden, hvis man ikke selv har tiden. Mange bruger ghostwriters til at opdatere deres Facebook-fansider. Det er der heller ikke noget galt i, så længe man er ærlig omkring det, og gør opmærksom på, hvad redaktionen skriver. Mange politikere glemmer også deres onlinekommunikation, når et valg endeligt er overstået. Det er vigtigt at holde sig løbende i dialog med sine vælgere, også efter man er blevet valgt. Slutteligt skal man huske, at intet valg er foreløbigt vundet alene ved at bruge Facebook men vælgernes interesse for onlinedebat ser ud til at være stigende, og derfor er det vigtigt at udnytte Facebook og andre de sociale medier. kristianrisagerlarsen.dk Opret en Facebook-fanside: create.php

10 10 Uden for tema Politisk deltagelse er afhængig af tilknytningen til Danmark Der er ingen forskel mellem danskeres, indvandreres og efterkommeres holdning til demokrati og forsamlingsfrihed, mener seniorforsker Flemming Mikkelsen. Af Flemming Mikkelsen, seniorforsker ved Center for Ungdomsforskning Interessen for politik, herunder om man nogensinde har stemt, stiger med tilknytningen til Danmark. Sådan forstået at hvis man har stærke familiemæssige bånd til Danmark og er født i landet, vokser ens politiske interesse, hvad der peger i retning af, at man som person socialiseres ind i det danske politiske system. Det fremgår af figur 1. Den danske Magtudredning, har da også kunnet pege på, at sandsynligheden for at personer med indvandrerbaggrund stemmer ved valgene øges med længden af ophold i Danmark, og jo bedre man er integreret socialt og økonomisk. Kort sagt, det kræver et vist mentalt og økonomisk overskud at engagere sig i politik, og det hvad enten man har indvandrerbaggrund eller ikke. Interesse for politik er imidlertid én ting. Noget andet er, hvilket parti man stemmer på. Stod det til indvandrerne, så meget anderledes ud i dansk politik. Regner man Socialdemokratiet med til venstrefløjen, er der, som vi kan læse af tabel 1, en klar positiv stemning for partier til venstre for midten. Fordeler man derefter svarerne på hvert enkelt politisk parti, som det er blevet gjort i tabel 2, viser det sig, at langt de fleste ville stemme på Socialdemokratiet efterfulgt af Socialistisk Folkeparti, det Radikale Venstre og Enhedslisten. Denne overvældende opbakning til Socialdemokratiet og venstrefløjen kan føres tilbage til tre grundlæggende forhold: 1) indvandrernes tilknytning til socialdemokratiske/socialistiske og kommunistiske organisationer og partier i hjemlandet. Det gælder for både dem som kom til Danmark som arbejdsmigranter og som politiske flygtninge. 2) Deres tilknytning til den danske arbejderklasse og fagbevægelse. De fleste arbejdsmigranter fandt arbejde på de store industrielle arbejdspladser, og fik tidligt en tilknytning til fagbevægelsen; en tilknytning mange har bevaret til i dag og ført videre til deres børn. 3) En afhængighed af og positiv holdning til velfærdsstatens ydelser. Den omfattende arbejdsløshed i 1980 erne førte til, at mange indvandrere (og danskere ikke at forglemme) blev afhængige af arbejdsløshedsunderstøttelse og andre sociale ydelser, ligesom de politiske flygtninge i 1980 erne og 1990 erne fik store problemer med at komme ind på arbejdsmarkedet. Dertil kommer, at mange indvandrere og flygtninge udtrykker endog megen stor tilfredshed med den offentlige service (ex. sundhedsvæsnet, børneinstitutioner og skoleforhold), især når de sammenligner med forholdene i hjemlandet. Endelig kan man pege på, at de højreorienterede og liberale partier senere også Socialdemokratiet har ytret sig meget kritisk over for indvandrere og flygtninge, som i dag næsten kun omtales som muslimer og nogle gange islamister. Indvandrerne er ikke kun vælgere, men er også aktive deltagere i det politiske system. Vi kan således konstatere, at siden 1981 har flere stillet op til og flere er blevet valgt ind i Folketinget og i kommunalbestyrelserne. Især indvandrere med tyrkisk og kurdisk-tyrkisk baggrund har igennem årene været meget aktive. Med til billedet hører også, at langt flere indvandrere og flygtninge end danskere har deltaget i demonstrationer i de senere år. Denne form for politisk deltagelse kunne tyde på, at mange med indvandrerbaggrund føler, at de ikke kan komme til orde inden for rammerne af det formelle politiske system, men må benytte andre politiske udtryksformer, når de udsættes for et pres og nogle krav, der griber dybt ind i deres hverdag og deres politiske og religiøse identitet. 100 Figur 1: Politiske interesser og holdninger blandt indvandrere, efterkommere og etniske danskere år i 2006 (%) Invandrere Efterkommere Danskere Politisk interesse Nogensinde stemte Demokrati Forsamlingsfrihed Kilde og base: Etniske gruppers værdier 2006_ database (994 respondenter i alderskategorien år). Note: Dansker, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og født i Danmark; Indvandrer, hvis personen er født i udlandet; Efterkommer, hvis personen er født i Danmark.

11 04/ Tabel 1: Indvandrere og danskeres politiske holdninger (%) Den danske befolkning Folketingsvalg 2007 Indvandrere og flygtninge Survey 2008 Survey 2008 a Venstre 40,7 55,9 84,4 Centrum 8,8 5,7 8,8 Liberal-højre 50,5 4,4 6,8 Øvrige b 34,0 N Kilde: (a) IntegrationsStatus, Catinét. Note: (a) Inkluderer personer +18 år med og uden stemmeret, der er indvandret til Danmark fra Tyrkiet, Pakistan, Eksjugoslavien, Iran, Irak, Somalia og indvandrere af palæstinensisk oprindelse; (b) Øvrige omfatter respondenter som svarer, at de ikke vil stemme, vil stemme blankt, vil ikke svare eller ikke har stemmeret. Spørgsmålet lød: På hvilket parti vil du stemme, hvis der var folketingsvalg i morgen? Tabel 2: Stemmebarometer for indvandrere, flygtninge og efterkommere (pct.). a Socialdemokratiet Radikale Venstre Det Koservative Folkeparti Centrum- Demokraterne 1. halvår ,7 5,3 0,6-1. halvår ,7 14,5 0,6 0,3 2. halvår ,6 7,8 0,7 0,7 1. halvår ,7 4,4 0,5 1,5 2. halvår ,2 4,2 0,5 1,6 SF 16,7 8,3 7,0 9,1 6,7 Dansk Folkeparti 1,5 1,2 0,2 0,6 0,6 Venstre 2,3 2,3 2,1 3,3 3,3 Enhedslisten 6,5 3,8 3,9 4,9 3,0 Ny Alliance Andre Partier 1,2 0,9 0,4 0,1 0,6 Ved ikke 11,3 17,9 23,2 19,4 27,3 Øvrige b 21,5 9,5 13,6 6,5 13,1 Total Andre respondenter Kilde: IntegrationsStatus, Catinét (diverse årgange). Noter: (a) Undersøgelsen omfatter personer 18 år+ med og uden stemmeret; (b) Øvrige omfatter respondenter, som siger, de ikke vil stemme, vil stemme blankt, vil ikke svare eller ikke har stemmeret. Spørgsmålet lød: Hvilket parti vil du stemme på, hvis der var folketingsvalg i morgen?

12 12 Uden for tema Når kommunen forebygger terror Hvordan forebygger man, at unge mennesker radikaliseres og i værste fald ender som terrorister? Det er et spørgsmål, som flere og flere politikere, embeds- og tjenestemænd har stillet sig selv de sidste år. VISION har interviewet projektleder Christine Lunde Rasmussen, der er projektleder på VINK et nyt lokalpolitisk initiativ i København, der forsøger at forebygge, at unge mennesker glider ud i ekstreme politiske strømninger. Foto: Jeppe Jensen Af Søren Villemoes, Inden for de sidste fem-seks år har et nyt begreb vundet terræn inden for terrorforskningen: Home grown. Begrebet forsøger at beskrive en særlig form for islamisk terrorist, der adskiller sig fra det klassiske billede af en langskægget ekstremist i en afghansk træningslejr, der sendes ud i verden i den globale jihads navn. En home grown terrorist har ikke nødvendigvis modtaget militær træning i en pakistansk terrorlejr, og er ikke en del af et internationalt netværk af jihadister. Det er en person, der er blevet radikaliseret midt i det dekadente, vestlige samfund, han ender med at ville bekæmpe. Den hjemmegroede terrorist Det skræmmende ved det mislykkede terrorplot i London 2004, og mordet på Theo van Gogh samme år, var ikke erkendelsen af, at der findes radikale islamister, der er klar på at dræbe i et forsøg på at skabe maksimal ødelæggelse og frygt. For det var der jo intet nyt i. Alle vidste, at den globale, voldelige jihad kunne slå ned i en europæisk hovedstad. Det havde vi jo set i Madrid tidligere på året. Nej, det skræmmende var, at der nu tilsyneladende var tale om terrorisme, der ikke var støbt og formet af en højt placeret, langskægget al Qaeda-mand i et hjørne af Afghanistan. Det, vi nu havde at gøre med, var hjemmegroede terrorister, der selv have bikset deres egne terrorplaner sammen uden indflydelse fra etablerede terrornetværk. Og det forekom nyt og skræmmende. Sidenhen har vi også i Danmark set eksempler på mislykkede terrorplaner, der har været strikket sammen af hjemmegroede terroramatører. Glasvejssagen og sagen fra Vollsmose har begge ført til domme for terrorisme mod yngre, radikaliserede mænd født og opvokset i Danmark. Dette fænomen har påkaldt sig et politisk behov for at minimere, at vi vil se lignende i fremtiden. I lande som Danmark, Holland og Storbritannien har man derfor iværksat forskellige initiativer, der skal forebygge radikalisering blandt unge mennesker. I virkeligheden er der dog ikke tale om noget specielt nyt. I 1970 erne oplevede de fleste europæiske lande, at unge med ekstreme politiske holdninger omsatte deres ideologi til voldelige aktioner mod forskellige civile mål. Så måske er den hjemmegroede terrorist i virkeligheden et ældre fænomen. Der er dog ingen tvivl om, at det, fra politisk hold at forebygge radikalisering, er spritnyt. Der var ingen, der i 1970 erne fik den idé at sende demokratiske rollemodeller ud i venstreorienterede kollektiver for at hindre ekstremistisk radikalisering af beboerne. I

13 04/ dag er den slags initiativer i høj kurs rundt omkring i Europa. Konceptet er således nyt og interessant. For hvordan forebygger man egentlig radikalisering af unge i praksis? Kan det overhovedet lade sig gøre? VISI- ONs reporter opsøgte Københavns Kommunes initiativ til tidlig forebyggelse af radikalisering VINK (Viden*Inklusion*København) for at få en snak med projektleder Christine Lunde Rasmussen, der forhåbentligt kunne besvare disse spørgsmål. VISION starter med at spørge: Hvad gør I i VINK? Københavns Kommune godkendte sidste år VINK som et pilotprogram. Vores arbejde består primært i at kapacitetsopbygge medarbejdere til at indgå i dialog med unge samt vidensopbygning omkring området. Vi har f.eks. et ressourcepanel på ti personer med forskellige baggrunde, der kan møde de unge på gadeplan. I virkeligheden har radikale politiske grupper jo været her i København i lang tid. Det venstreradikale miljø har eksempelvis præget byen i mange år, og folk kender til dem. Men for mange er den religiøse udgave noget nyt og virker derfor mere skræmmende. Som det er nu, mangler der nuancer i folks forståelse. Hvis en skolelærer eller pædagog begynder at bekymre sig om, at en ung er på vej til at blive radikaliseret, så har der før ikke været andre steder at gå hen end direkte til PET. Vi forsøger at udfylde dette hul og skabe en blød instans, så medarbejder med unge-kontakt kan ringe ind med deres bekymringer uden i første omgang at skulle kontakte politiet eller efterretningstjenesten. Vi har forsøgt at tilknytte folk med forskellige ressourcebaggrunde. Det er vigtigt, at det hele ikke bare handler om frygten for jihad. Vi har et bredt udvalg af folk, der har erfaring med ungekontakt. F.eks. har vi tilknyttet Muhammed Ali Hee, der selv har været meget aktiv i Hizb-ut-Tahir og i dag har lagt det bag sig. Han kender til det at være tiltrukket af en ekstrem politisk ideologi og kan tale med de unge om det, fortæller Christine Lunde Rasmussen. Virker det så? Effektforskning er meget svært. Men vi kan i hvert fald konkludere, at der er efterspørgsel efter os. En vidensanalyse MhT Consult har lavet for os peger på, at der er behov for viden og værktøjer omkring inklusion og radikalisering. Er det ikke lidt stigmatiserende at knytte antiradikalisering sammen med integration? Jo, meget. VINK er heller ikke et decideret antiradikaliseringsprogram. Det handler derimod om at blive bedre til at gå i dialog med unge, der føler sig marginaliserede, om inklusion og forebyggelse. VINK handler heller ikke om religiøs radikalisering alene, men lige så meget om det venstreradikale og det højreradikale, svarer Christine Lunde Rasmussen. Kan du nævne nogle aktiviteter, som I foretager i Vink? Vi har f.eks. lige lavet et dialogmøde med unge, der handlede om anti-diskrimination, om hvad København kan gøre for dem, og hvad de kan gøre for København. Vi har også holdt opmærksomhedsoplæg for i Valby om hvad radikalisering og VINK er. Og vi er blevet bedt om at lave temaseminarer for bl.a. en skole og for politiet om emner som konfliktløsning, den svære dialog og viden om radikalisering, siger Lunde Rasmussen. Du siger, at I ikke kun retter jer mod unge muslimer, men også de venstreradikale. Hvordan foregår det? Faktisk er det jo de mest veluddannede, der bliver mest diskriminerede. Det er i hvert fald dem, hvor diskriminationen rammer hårdest. Hvis man først har arbejdet sig igennem et langt uddannelsesforløb og så pludselig møder diskrimination, så føles det meget værre. Søren Villemoes Her forsøger vi også at lave kontakt- og vidensopbygning. Men det er rigtigt, at vi får flere henvendelser omkring religiøs radikalisering. Det skyldes nok, at det er noget nyt for folk. Du taler meget om inklusion. Mener du, at diskrimination har noget at gøre med radikalisering? Islamisk terrorisme i Europa er jo overvejende blevet udført af veluddannede unge. Faktisk er det jo de mest veluddannede, der bliver mest diskriminerede. Det er i hvert fald dem, hvor diskriminationen rammer hårdest. Hvis man først har arbejdet sig igennem et langt uddannelsesforløb og så pludselig møder diskrimination, så føles det meget værre. Men der er så lidt evidens når det gælder radikalisering, at det er meget svært at udlede nogle enkelte variabler. Man har f.eks. efterhånden opgivet de meget firkantede radikaliseringsmodeller, som man arbejdede med tidligere. Og der er kommet en større efterspørgsel efter, at viden fra efterretningstjenester og videnskabelig forskning knyttes mere sammen, så det kan blive bedre belyst, fortæller Christine Lunde Rasmussen. Kunne sagen fra Glasvej have været forebygget, hvis VINK havde eksisteret dengang? Se, det er et meget interessant spørgsmål, og det er naturligvis svært at svare på. Vi har dog fundet ud af, at der i de fleste af terrorsagerne herhjemme har været folk, der har udtrykt bekymring tidligt i forløbet, men som ikke har haft nogen steder at gå hen. Vores håb er, at de i dag vil kunne henvende sig til os eller til lignende tilbud. Om VINK vil hindre fremtidige terroraktioner er umuligt at sige. Men Københavns Kommune har i hvert fald med dette projekt begivet sig ind i et policy-område, der indtil for ganske nyligt var ukendt territorium. At påvirke unge menneskers politiske lidenskaber er normalt opskriften på at få grå hår i hovedet, og at forebygge den mest radikale form for politisk handling, terrorismen, med kommunale midler, virker umiddelbart ikke som en lille mundfuld. Men selv hvis man aldrig vil kunne registrere den direkte effekt af projektets forebyggende arbejde, så er der i hvert fald med VINK kommet et nyt initiativ til at engagere byens marginaliserede unge på en positiv måde. Og det kan nok aldrig skade.

14

15 VISIONTEMA FATTIGDOM I DANMARK TEMAINTRO VISION sætter i dette nummer fokus på fattigdom. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er der i dag danskere, der lever i fattigdom. Antallet af fattige har været markant stigende siden VK-regeringen trådte til i Men hvad gøres der for at bekæmpe fattigdom? I år er det EU s år for bekæmpelse af fattigdom. Det har den danske regering valgt at se stort på (side 16) og en stor del af danskerne stiller sig spørgende ved, hvad regeringen rent faktisk har gjort for at bekæmpe fattigdom (side 17). Men hvornår er man fattig? Finn Kenneth Hansen fra CASA ser nødvendigheden i en fattigdomsgrænse for at kunne vurdere, hvem der er fattige og i det store hele bekæmpe fattigdom (side 18). Fjernelse af lave sociale ydelser, så som startløn, vil være medvirkende til at mindske fattigdommen i Danmark (side 21 og 22). Bekæmpelse af fattigdom sker bedst ved at sikre lige muligheder og undgå diskrimination (side 23). Diskrimination af fattige sker også på tværs af grænser det var tydeligt i sommerensudrensninger af romaer (side 24). Temaet rundes som vanligt af med UNDERHUSET (side 26), hor formændene for RU og SFU diskuterer nødvendigheden af universelle velfærdsydelser. TEMAINDEKS 02 Leder: Vi betaler alle prisen 16 Fattigdomsår: fokus på fattige får ikke fattigdommen til at forsvinde Af Kristina Hohlmann 17 Regeringen har svigtet det europæiske fattigdomsår Af Line Mex-Jørgensen, analyseleder i Cevea 18 Fattigdomsgrænsens nødvendighed hvem er de fattige? Af Finn Kenneth Hansen, Seniorforsker CASA 20 Velfærdspolitikken er underlagt markedslogik og fremmedfjendskhed Af Morten Ejrnæs, lektor Aalborg Universitet Velfærd til de fattige eller fattig velfærd? Debat mellem socialminister Benedicte Kiær (K) og socialordfører Mette Frederiksen (S) En støtte i ryggen Af Siegwart Lindenberg, professor Rijksuniversiteit Groningen Jagten på romaer presser ideen bag EU Af Andreas Marckmann Andreassen Underhuset Af Simon Dyhr (RU) og Pelle Dam (SFU) Idépolitisk debat i din organisation? Tema-sektionen er placeret midt i bladet lige til at tage ud. Hvis du eller din organisation ønsker at modtage et oplag af dette eller tidligere temaer, så skriv en mail til: dk. Tidligere temaer inkluderer: Fagbevægelsen, frivillighed, erhvervspolitik, feminisme og danskhed.

16 16 Tema Fattigdom Fattigdomsår: fokus på fattige, får ikke fattigdommen til at forsvinde 2010 er EU's fattigdomsår. Regeringens mål med året har været at sætte fokus på fattigdom. Men fokus løser ikke problemet for de danskere, der i dag lever et liv i fattigdom. Det mener MEP, Ole Christensen (S) Af Kristina Hohlmann, dk Bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Det er målet med EU's fattigdomsår. Ifølge Venstres socialordfører, Ellen Trane Nørby (V), har regeringen valgt at sætte fokus på fattigdom og social udstødelse. Det betyder, at ordet bekæmpelse fra dansk side er skiftet ud med fokus. Fattigdomsåret handler, for Ellen Trane Nørby om, at gøre danskerne opmærksomme på fattigdom. Det er indtil videre sket igennem forskellige kommunikative tiltag. En start- og en afslutningskonference, to pjecer og en hjemmeside. Regeringens indsats i fattigdomsåret ikke er noget værd, medmindre det bliver kombineret med højere sociale ydelser. Kristina Hohlmann»Der er blevet brugt langt over tre mio. på at sponsorere alt fra konferencer, informationsmateriale og kampagner, der skal sætte fokus på fattigdom her i fattigdomsåret. Fattigdomsåret handler jo om at gøre os alle sammen opmærksomme på det. Hele debatten er vigtig til at oplyse befolkningen om, at ikke alle mennesker vågner op til lutter lagkage,«siger Ellen Trane Nørby. Men spørgsmålet er, hvad oplysning om et fattigdomsår reelt kan gøre ved fattigdom i Danmark?»Det hjælper, fordi man får skabt en større bevidsthed hos de mennesker, der arbejder med fattigdom i det daglige. Man finder ud af, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Det gør, at man kan kvalitetssikre indsatsen i det daglige,«siger Ellen Trane Nørby. Men når man spørger socialordføreren, om hun tror, at mange mennesker igennem disse kampagner i virkeligheden er blevet oplyst om fattigdomsåret, så er svaret»nej, men forhåbentlig flere end før«. Der er brug for en fattigdomsgrænse og højere sociale ydelser Det, at regeringen har valgt at gå med i EU's fattigdomsår vidner om, at de har erkendt, at der er et fattigdomsproblem i Danmark. Det er en helt rigtig erkendelse. Det bekræfter en ny rapport fra Arbejder Bevægelsens Erhvervsråd, der har kortlagt fattigdom og ulighed i Danmark. Rapporten viser, at antallet af fattige er fordoblet fra år 2000 til Det vil sige, at der i dag, hvis man ser bort fra de studerende, lever over mennesker i fattigdom i Danmark. Medlem af Europa Parlamentet, Ole Christensen (S), mener bestemt ikke, at fattigdomsproblemet kun kan løses ved at sætte fokus på fattigdom. Han håber derfor, at fattigdomsåret vil blive året, hvor Danmark får en indikator på, hvornår man er fattig, så det bliver nemmere at registrere, hvor mange der i Danmark lever i fattigdom. For så længe man undgår en fattigdomsgrænse, jo længere kan man udvande problemet. Ole Christensen forventer dog ikke, at regeringen vil sætte sådan en målestok.»jeg er ikke sikker på, at det er noget man ser frem til fra regeringens side. Men det er vigtigt, at man retter de sociale ydelser ind efter denne her grænse, så man har noget at gå efter. I Danmark, er jeg sikker på, at vi vil have mennesker, der falder under denne grænse. Det gælder i særdeleshed folk på overførselsindkomster og starthjælp,«siger Ole Christensen Fattigdomsindikatoren som Arbejdernes Erhvervsråd har brugt, er den samme som den EU, i forbindelse med fattigdomsåret, foreslår medlemslandende at bruge. Her karakteriserer man en person som fattig, hvis personen får udbetalt mindre end det der svarer til 60 pct. af gennemsnitsindkomsten for en dansker. Ellen Thrane Nørby er afvisende over for den udregningsmetode, og afviser også rapportens konklusioner på sin hjemmeside. Hun mener ikke, at den fattigdomsindikator, der bliver brugt giver mening, fordi den udelukkende baserer sig på økonomi. Og det er selvom både OECD og EU udregner fattigdom efter den.»det er fuldstændig fejlslagent at tro, at man kan have de samme indikatorer i så forskellige lande,«siger Ellen Trane Nørby. Men indikatoren er ikke den samme for alle medlemslandende. Den er 60 pct. af gennemsnitsindkomsten. Og det giver altså forskellige økonomiske målestokke. Den danske fattigdom skyldes, ifølge Ellen Trane Nørby, mange andre faktorer end økonomi. Det er Ole Christensen enig i. Men han er helt overbevist om, at det i sær skyldes økonomien, og mere specifikt - de lave sociale ydelser. Her peger han meget direkte på starthjælpen,»det her er mennesker, der må give afkald på helt basale fornødenheder. Du kan få kr. før skat. Hvis du er to, så er det , før skat. Betal en bolig, og så er der ikke særlig meget at slå til søren med. Det her er det halve af kontanthjælpen. Og jeg må indrømme, at det er uanstændigt. De her mennesker har det rigtig svært. De kan ikke spekulere på at skulle have et job, for de kan ikke få enderne til at hænge sammen,«siger Ole Christensen Regeringens indsats i fattigdomsåret ikke er noget værd, medmindre det bliver kombineret med højere sociale ydelser. En større fokus på fattigdom får ikke de økonomiske problemer til at forsvinde. Et skridt på vejen ville være en målestok, så man kan lave analyser, og der igennem finde roden til fattigdom. Roden lige nu er der ingen tvivl om, den ligger i de lave sociale ydelser, mener Ole Christensen.

17 04/ Regeringen har svigtet det Europæiske fattigdomsår 44 procent af danskerne har aldrig hørt om EU s fattigdomsår og endnu flere ved ikke, hvad det betyder, at EU afholder fattigdomsår. Samtidig mener danskerne ikke, at politikerne gør nok for at bekæmpe en fattigdom, der har været stigende siden Det europæiske fattigdomsår har været en forspildt chance for at gøre noget ved den stigende ulighed. 14% 10% Jeg synes, politikerne gør nok for at bekæmpe fattigdom. Helt enig 26% 6% 21% Jeg kender til konkrete initiativer for eller aktiviteter mod fattigdom. Helt enig 26% 23% Overvejende enig Overvejende uenig Overvejende enig Overvejende uenig 27% Helt uenig Ved ikke 31% 16% Helt uenig Ved ikke Af Line Mex-Jørgensen, analyseleder i Cevea 2010 er EU s år til bekæmpelse af fattigdom og social eksklusion. Som medlem af EU har Danmark forpligtet sig på denne dagsorden, og regeringen har derfor opstillet en plan for deres aktiviteter i fattigdomsåret Aktiviteter der skulle finansieres for de 4,3 millioner, som regeringen har afsat med tilskud fra EU. Da vi nu nærmer os regeringens afslutningsevent den 30. november, synes det oplagt at gøre status for regeringens indsatser under fattigdomsåret og samtidig kaste et blik på den generelle ulighedsdiskussion i Danmark. Regeringens ikke-indsats Regeringen undslår sig de reelle udfordringer, som Danmark står overfor. Det aktivitetsprogram for Det Europæiske Fattigdomsår, som bærer underskrifter fra både Socialminister Karen Elleman og Beskæftigelsesminister Inger Støjbjerg udgør først og fremmest en lovprisning af de sociale forhold i Danmark. Deres indledning starter således med følgende linje: Danmark er et af de mest privilegerede lande i verden med høj velstand og med en fri og lige adgang for alle til det offentliges tilbud. Hermed er linjen lagt og vi kan læse mellem linjerne, at Danmark er på sikker grund og ikke har det store at frygte. Der er ikke noget at komme efter. Denne laizzes-faire indstilling fra de øverste politiske myndigheder har således også afspejlet debatten under det europæiske fattigdomsår. Den borgerlige regerings indsats eller ikke-indsats indikerer således flere gange, at bekæmpelse af fattigdom og social eksklusion ikke er statens ansvar. Det frivillige foreningsliv, private virksomheder og individet nævnes flere gange som de ansvarlige for den sociale eksklusion. Og mere end halvdelen af puljemidlerne uddeles da også til disse aktører. Eksempelvis skriver regeringen i forordet til aktivitetsplanen at det enkelte menneske (har) et personligt ansvar for sig og sine, når det gælder om at forebygge og bekæmpe fattigdom og social udstødelse. Det understreges også, at de fælles og regeringsdrevne landsdækkende aktiviteter har som mål at sætte fokus på det personlige ansvar. Det bekræfter det klassiske liberale ordsprog om, at man er sin egen lykkes smed og implicerer, at man også er sin egen u-lykkes smed: Individet må tage ansvar for sig selv på godt og ondt. Groft sagt betyder det, at fattigdom er selvforskyldt. Danskerne kræver handling Overfor regeringens laissez-faire holdning står adskillige nationale og internationale undersøgelser, som bekræfter at fattigdommen og uligheden i Danmark begge er markant stigende. Senest har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet) vist at fattigdommen fra 2001 til 2007 er steget med 50 procent, mens andelen af langtidsfattige samtidig er steget med ligeledes omkring 50 procent, og endelig andelen af børn, der lever i fattigdom er steget med næsten 80 procent. Det har regeringen heller ikke fokuseret på i det forgangne år. Samme tendens bliver bekræftet, når Cevea i undersøgelse fra analyseinstituttet Interresearch har afdækket danskernes holdninger til ulighedsproblematikken. I undersøgelsen siger 52,7 procent af danskerne, at politikerne ikke har gjort nok for at bekæmpe fattigdommen, mens yderligere 28,6 procent siger at de kender til initiativer til bekæmpelse af fattigdommen. Og fattigdomsåret står endnu svagere på danskernes horisont. Her siger 14,5 procent, at de ved, hvad EU s fattigdomsår står for, mens kun 4,5 procent mener, at mediernes dækning i 2010 har båret præg af det europæiske fattigdomsår. Dermed dumper danskerne altså både regeringens generelle indstilling til fattigdomsbekæmpelse og deres indsats under fattigdomsåret. En direkte besked, der bedst kan forstås som en ommer (Indsæt samlet graf med tallene fra 228, 237, 201 og 210) Derfor skal Danmark have en fattigdomsgrænse Det Europæiske Fattigdomsår har rummet store muligheder for at gøre en reel forskel og sætte nogle afgørende problemstillinger til debat. Men chancerne er forspildt. Regeringen har afvist at indføre en fattigdomsgrænse med henvisning til, at fattigdom er en meget kompleks størrelse. Der skal ikke herske tvivl om, at fattigdom og social eksklusion er meget komplekse størrelser. Regeringen plejer dog ikke at betragte kompleksitet som en legitim grund til at undlade at måle. Tværtimod insisterer regeringen på en masse andre områder for, at alt fra kvaliteten af undervisningen i folkeskolen til omsorg af ældre skal måles. Og man kan næppe påstå, at det er nemt at finde gode, relevante, kvantitative indikatorer for menneskelige relationer, som må siges at være et centralt element i både undervisning og omsorg. I modsætning hertil synes kvantitative indikatorer, nemlig økonomisk formåen, yderst relevante indikatorer (blandt andre) for fattigdom og stigende ulighed. En fattigdomsgrænse tager dermed højde for både fattigdom og den sociale eksklusion, der følger med fattigdom. Det kunne derfor også have været et oplagt tiltag at have iværksat fra regeringens side, da det netop ville have givet et udgangspunkt for at vurdere omfanget af fattigdom og social eksklusion er i Danmark. En egentlig fattigdomsgrænse skal ikke udvikles for blot at sætte fokus på de yderst marginaliserede eller tilfredsstille hattedamernes moralske skrupler. En fattigdomsgrænse har først og fremmest formål at sikre et kontinuerlig og vedholdende indsats overfor den stigende ulighed, samtidig med at den for det andet skal være et pejlemærke for det samfund vi lever og ønsker at leve i. Diskussionen om ulighed handler således udelukkende om samfundets allersvageste grupper, men berør samtidig en masse samfundsmæssige problemstillinger som ramme alle danskere. Svækket social mobilitet, stigende kriminalitet og svagere folkesundhed er alle faktorer som rammer bredt i samfundet og svækker den danske sammenhængskraft. Det Europæiske Fattigdomsår er således ved at blive 365 dages spildte muligheder. Det nuværende bekræfter udelukkende, at det borgerlige Danmark fortsat ignorerer og underprioriterer den stigende ulighed.

18 18 Tema Fattigdom Fattigdomsgrænsens nødvendighed hvem er de fattige? Et af velfærdsstatens vigtigste formål er at sikre, at folk ikke ender i fattigdom. På trods af dette har Danmark ingen officiel fattigdomsgrænse. Finn Kenneth Hansen fra Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) giver her sit bud på, hvorfor en dansk fattigdomsgrænse er nødvendig. Af Finn Kenneth Hansen, cand.polit, ansat i CASA Den nye fattigdom Der tales om den ny fattigdom. Nogle taler om den i betydningen, at fattigdom ikke kun er økonomisk men også social og kulturel, andre i betydningen at det ikke kun drejer sig om materielle forhold, men i langt højere grad om manglende deltagelse i samfundet eller ligefrem en eksklusion fra samfundslivet. Det at fattigdom er et socialt problem, betyder ikke, at alle sociale problemer er at betragte som fattigdom. Finn Kenneth Hansen I den sammenhæng kan det være vigtigt at skelne mellem fattigdom og andre sociale problemer. Det at fattigdom er et socialt problem, betyder ikke, at alle sociale problemer er at betragte som fattigdom. Det at være arbejdsløs eller være kontanthjælpsmodtager er ikke det samme som at være fattig, ligesom det at være fx alkoholiker eller narkoman ikke er det samme som at være fattig. Derimod kan, det at være arbejdsløs i høj grad være årsag til at man ikke kan klare sig i samfundet, ligesom det at man ikke kan klare sig i samfundet kan være årsag til afledte sociale problemer, som fx misbrugsproblemer, ensomhed, og manglende socialt netværk. Det er vigtigt at skelne mellem fænomener på den ene side og årsager og konsekvenser på den anden side. I den danske debat er der eksempler på at sætte lighedstegn mellem socialt udsatte og fattige, hvorved de fattige alene omfatter hjemløse, sindslidende, misbrugere, prostituerede m.v. Begrebet socialt udsatte er en samlebetegnelse for flere forskellige grupper, som hver er karakteriseret ved deres sociale problemer, hvor det kan være vanskeligt at afgøre, om disse problemer er årsag til eller er afledt af, at de har vanskeligt ved at klare sig i samfundet. Derfor kan afgrænsningen af gruppen socialt udsatte ikke bidrage til en afklaring af fattigdomsproblemet. Ser vi på de grupper, som ufrivilligt har svært ved at klare sig i dagens velfærdssamfund, kan man sige, at fattigdommen har mange ansigter. Set i et historisk perspektiv er der imidlertid ikke sket de store ændringer i fattigdomsbilledet. Det er stort set de samme grupper, som er i risikogruppen for at havne blandt de fattige i dag som for fx 20 år siden. De nyeste tendenser i fattigdommen Derimod kan man tale om nye tendenser i fattigdomsbilledet. De seneste års udvikling har netop været præget af og udtryk for en meget konkret økonomisk fattigdom. Ændringerne på kontanthjælpsområdet i retning af adfærdsregulering snarere end opfyldelse af familiers behov har betydet, at kontanthjælpen som tidligere udgjorde et økonomisk sikkerhedsnet, i dag er at betragte som et kludetæppe med indviklede regler og undtagelsesbestemmelser. Forringelsen af kontanthjælpsydelserne og indførelsen af starthjælpsniveauet er udtryk for dette. Den automatiske nedsættelse af ydelserne har været begrundet i incitamenter til at søge arbejde. Men incitamenterne virker imidlertid kun på personer, der har mulighed for at søge arbejde og har i stedet medført at store grupper er havnet i fattigdom. (DØR, 2006.) Andelen af kontanthjælpsmodtagere som har en indkomst under 50 % af medianindkomsten, viser sig da også at være stigende de seneste år (Tabel 1). Hvor det i 2001 var 18 %, er det i 2007 næsten 30 %, som ligger under 50%-grænsen. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med, at de økonomiske vilkår for kontanthjælpsmodtagerne er blevet væsentligt forringet. Andre nye tendenser er ændringer i sammensætningen af fattige. Der er flere familier med anden etnisk baggrund, der er flere unge med svære problemer, og der er i dag fattige familier, som har boligproblemer, fordi de ikke kan betale deres husleje efter nedsættelsen af deres kontanthjælp. Hvor mange og hvem der er de fattige? Velfærdssamfundets evne til at forebygge og modvirke fattigdom har været til diskussion i de senere år. For at opfylde en sådan ambition er det selvfølgelig vigtigt at kende problemernes omfang og retning, og hvad det er for problemer og problemgrupper, som grundet mangel på nødvendige ressourcer har vanskeligheder med at klare sig i samfundet. Relative afgrænsninger som fx 50 %-grænsen er ikke tilstrækkelige mål for en kortlægning af fattigdomsproblemerne. Problemet er, at de alene siger noget om, at folk har lavere indkomster end andre, men ikke om de rent faktisk kan leve et acceptabelt liv for de lave indkomster. Dertil kommer, at man selvfølgelig kan sætte spørgsmålstegn ved om det alene at have lav Tabel 1: Andelen af personer og familier med indkomst under 50 % af medianindkomsten blandt personer og familier med forskellig socioøkonomisk status. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2010

19 04/ indkomst èt år skaber risiko for fattigdom. Et væsentligt træk ved fattigdomsforskningen er påpegningen af varigheden af knappe ressourcer, som en helt afgørende faktor for fattigdom. Der er derfor behov for en større politisk erkendelse af, at selv om vi lever i et velfærdssamfund, kan eksistensen af fattige forekomme. Finn Kenneth Hansen Der er derfor behov for supplerende mål, som mere direkte kan afspejle fattigdommen i et velfærdssamfund, og sige noget mere præcist om, hvilke personer og familier herunder børnefamilier, som har vanskeligheder med at klare sig i samfundet. For en afklaring af problemets størrelse opererer nogle lande med definerede fattigdomsgrænser. I Danmark eksisterer der ikke en officiel fattigdomsgrænse, eller en grænse for hvem der ikke kan klare sig i samfundet. Der er heller ikke udviklet en norm for, hvor meget den enkelte person eller familie som minimum skal have til rådighed til hverdagsforbrug, for at man kan have et acceptabelt leveniveau. Det betyder, at der til stadighed opstår tvivl om omfanget af personer, der har svært ved at klare sig i samfundet og tvivl om, om antallet af personer og familier i denne situation falder eller stiger. Det er ikke mindst på denne baggrund, at en række private hjælpe-organisationer herunder såvel Rådet for Socialt Udsatte som fx og Red Barnet har peget på behovet for fastlæggelse af en dansk fattigdomsgrænse. Eksistensen af personer og familier som ikke kan klare sig, opfattes af flertallet af befolkningen og formodentlig også af alle politikere som en uacceptabel situation. Derfor må der skabes klarhed over omfang og sammensætning samt årsager og konsekvenser. Der er derfor behov for en større politisk erkendelse af, at selv om vi lever i et velfærdssamfund, kan eksistensen af fattige forekomme. Dernæst er der behov for supplerende målemetoder til at indkredse omfanget af personer og familier, som har vanskeligt ved at klare sig i samfundet. Ikke blot for et enkelt år, men fortløbende så vi kan se, om problemet bliver større eller mindre og eventuelt hvor mange som hænger fast i fattigdom. Fastlæggelse af en fattigdomsgrænse kan være et bidrag til en større forståelse. Foto: Jeppe Jensen

20 20 Tema Fattigdom Velfærdspolitikken er underlagt markedslogik og fremmedfjendskhed Hvorfor er der fattigdom i Danmark? S-R-regeringen satte allerede kimen til en fattiggørende politik i slutningen af 1990 erne ved gradvist at afvikle socialpolitikken for de allersvageste. VKO har videreført denne tendens om end i en endnu strammere udgave. Det får Morten Ejrnæs, lektor ved Aalborg Universitet, til at konkludere, at velfærdsordningerne for de mangel fortsat vil bestå, mens socialpolitikken for allersvageste er under afvikling. Foto: Jeppe Jensen Af Morten Ejrnæs, lektor ved Aalborg Universitet Fattigdommen i Danmark i år 2010 er på mange måder bemærkelsesværdig. For det første er Danmark karakteriseret ved, at vi har forholdsvis få fattige i sammenligning med både resten af EU-landene og de øvrige vestlige lande. Danmark hører på engang til blandt både de rigeste samfund i verden og blandt de samfund, der har den mest lige indkomstfordeling. Endelig har Danmark i lighed med den øvrige verden oplevet en stigende økonomisk velstand i perioden , som førte til, at vi 2008 nåede under 2 % arbejdsløshed. På den baggrund er det paradoksalt, at Danmark i perioden fra 1999 har oplevet både en voksende andel fattige i befolkningen og en mere dyb fattigdom. Det rejser to fundamentale spørgsmål: Hvorfor indføres love, der fattiggør de i forvejen mest marginaliserede borgere i et skandinavisk velfærdssamfund, der i øvrigt har haft en lang tradition for ligestilling, overholdelse af menneskerettighedskonventioner, solidaritet og humanisme? Hvordan virker lovene reelt mht. at øge beskæftigelsen og med hensyn til levestandard og livskvalitet? Ingen af disse spørgsmål har været gjort til genstand for systematisk udforskning, hvilket nok i stort omfang skyldes, at der har været en vis berøringsangst i forhold til fænomenet fattigdom. Således har det altid været. Vi har nok lidt naivt troet, at stor velstand og lighed i sig selv ville forhindre fattigdom. Den nuværende regering har i en lang periode benægtet, at der overhovedet eksisterede fattigdom, og den har nu omformuleret spørgsmålet om fattigdommens eksistens og udvikling til et spørgsmål om at udarbejde retvisende fattigdomsindikatorer. Et arbejde, der imidlertid endnu ikke har ført til resultater. I det følgende vil jeg på trods af manglen på fattigdomsundersøgelser forsøge at belyse de to spørgsmål. Årsagerne til den fattiggørende lovgivning Den socialdemokratisk radikale regerings indførelse af den lave introduktionsydelse i 1999 udgør det første brud med en solidarisk ligestillingspolitik på forsørgelsesområdet. En forbedring af incitamentsstrukturen var den eksplicitte argumentation for den drastiske nedsættelse af ydelserne. Reelt var bl.a. Ekstrabladets kampagne mod, hvad der blev kaldt de fremmedes nasseri på det danske velfærdssystem, tillige en væsentlig drivkraft for gennemførelsen af den nye lovgivning. Hermed var banen åbnet for den afvikling af socialpolitikken

21 04/ og den samtidige udvikling af arbejdsmarkedspolitikken og en restriktiv udlændingepolitik, der er blevet en realitet med starthjælpen, varighedsbegrænsningen for den almindelige (høje) kontanthjælp, kontanthjælpsloftet, 300 timers-reglen og senest 450 timers reglen. Drivkræfterne har gennem hele udviklingen været et forsøg på at tilskynde modtagerne af de nedsatte ydelser til at søge job og signalere, at man som udlænding ikke skal vente, at man får de samme rettigheder som indfødte danskere. Rollefordelingen har fra 2001 som oftest været med Venstre og Konservative som fortalere for det første princip og med Dansk Folkeparti som fortaler for det andet princip. Denne rollefordeling har sikret, at VK-regeringen har kunnet føre stueren argumentation for forslagene som incitamentsfremmende, mens indgrebene på DF s initiativ konsekvent er blevet designet, så de med klinisk præcision skærer, så det gør mest ondt på de fremmede. Konsekvenserne af de incitamentsfremmende ydelser Den sparsomme fattigdomsforskning har imidlertid ikke kunnet skjule det faktum, at fattigdommen er vokset og uddybet i de seneste år. Det fremgår nemlig direkte af, at en række love har betydet nedsatte takster på forsørgelsesydelserne til de i forvejen mest marginale medlemmer af samfundet. Starthjælpen, 300 og 450-timersreglen er de mest markante eksempler på dette. I Danmark finder vi på grund af minimumslønninger helt hovedsagelig de fattige blandt mennesker, der har de laveste overførselsindkomster som forsørgelsesgrundlag. Det er klart dokumenteret i AE-rådets analyser af udviklingen i fattigdommen på grundlag af officielle data fra Det betyder, at lovgivningen har ført til både en større andel af fattige og en uddybning af fattigdommen. Et enkelt forskningsprojekt gennemført med støtte fra Rådet for Socialt Udsatte kan give en mere grundig belysning af fattigdommens direkte virkninger. Livet på de laveste ydelser medfører mange og store afsavn af goder, der i almindelighed anses for nødvendige for at leve i det danske samfund. Det gælder også goder, der er vigtige for at leve et godt familie- og børneliv. Familierne mener, at de lave ydelser gør dem fattige, og de oplever i stort omfang, at de ikke kan gøre det samme som andre familier i deres kvarter og i Danmark. Nedsættelsen af de økonomiske ydelser betyder for langt de flestes vedkommende, at de bliver modløse. Kun for ca. 25 % af modtagerne af de laveste ydelser fører nedsættelserne til øget jobsøgning. Modtagerne af de laveste ydelser har generelt svært ved at komme ud af fattigdomssituationen, fordi de generelt har et lavt uddannelsesniveau og et dårligt fysisk og psykisk helbred. Deres mulighed for at tilkæmpe sig et job i en situation, hvor der stadig er arbejdsløse dagpengemodtagere og unge med bedre helbred og kvalifikationer, der træder ind på arbejdsmarkedet, er derfor meget små. Socialpolitikken for de allersvageste er under afvikling Udviklingen fra 1999 og til i dag har således været præget af en gradvis afvikling af socialpolitikken og en samtidig udvikling af arbejdsmarkedspolitikken kombineret med en restriktiv udlændingepolitik. Udviklingen har været gradvis og har ikke givet anledning til store og principielle diskussioner, hvilket først og fremmest skyldes, at man systematisk har anvendt en salamiteknik, hvor man først har beskåret de allersvageste borgeres forsørgelsesydelser (nyankomne flygtninge), dernæst de næst svageste (marginaliserede grupper, der uddannelsesmæssigt og helbredsmæssigt har meget vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet dvs. marginaliserede etniske minoritetsgrupper og andre svagt stillede grupper) og så fremdeles. Nedskæringerne har således aldrig samtidig berørt en stor velformuleret gruppe med en fagforening eller en ældreorganisation i ryggen. Det har forhindret protester og betydet, at de drastiske forringelser af disse både små og svage gruppers levevilkår har kunnet foregå uden hverken pressens eller politikeres særlige bevågenhed. De svage grupper har intet fælles talerør, og de har derfor ikke kunnet gøre opmærksom på deres problemer. Snigende og gradvis har der derfor sneget sig en kynisme ind i vores velfærdspolitik. Velfærdspolitikken er blevet underlagt markedslogikken og fremmedfjendskheden. Velfærdsordningerne for de mange skal nok fortsat komme til at bestå, men socialpolitikken for de allersvageste er under afvikling, hvilket vi finder det tydeligste tegn på i den lovgivning, der systematisk har skabt både en vækst og en uddybningen af fattigdommen i Danmark midt i en velstandsstigning. Velfærd til de fattige eller fattig velfærd? Vi har set en markant stigning i antallet af fattige de seneste mange år. Danmark er stadig et af de mest lige samfund i verden men er det et mål i sig selv? Eller skal Danmark sørge for, at fattigdom slet ikke opstår? Og er fattigdom et økonomisk eller et socialt problem? VISION har sat mailmaskineriet i omdrejninger. Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen og Socialminister Benedikte Kiær har ladt pistolerne og duellen om fattigdom er begyndt. Mette Frederiksen vs. Benedikte Kiær 1. Omgang Mette Frederiksen: Børnene betaler prisen Kære Benedikte Kiær, Du har nu været socialminister i over et halvt år. Du kan ligesom os andre konstatere, at fattigdommen desværre er tilbage i Danmark Jeres politik har skabt et massivt fattigdomsproblem. I Udkantsdanmark, i de udsatte boligområder hos børnefamilier ramt af sygdom, langvarig ledighed eller manglende integration i det danske samfund. Og fattigdommen er et problem. Afsavn i børnenes opvækst, lejere der sættes ud af deres lejligheder fordi de ikke har råd til at betale husleje, risiko for isolation, gæld og måske andre sociale problemer. Jeg tilskriver det, at I grundlæggende ikke har et problem med ulighed, som også din forgænger ytrede. Fattigdom er tilsyneladende et vilkår i den borgerlige logik. Jeg er uenig. Først og fremmest fordi det er børnene, der betaler prisen for fattigdom og ulighed. Højere ydelser løser ikke alle sociale problemer i Danmark. Langt fra endda. Men vi tror grundlæggende, at det er lettere at få løst problemer med eksempelvis misbrug, hjemløshed, sindslidelse eller dårlige familieforhold, hvis man har en rimelig stabil hverdag, hvor regningerne kan blive betalt. Du bliver som Minister nødt til at tage ansvar for børnene og deres familier. Vi kan starte med at afskaffe de meget lave sociale ydelser, som ikke har fået ret mange i arbejde men til gengæld skabt fattigdom! Mange hilsner Mette Benedikte Kiær: Perspektiv på livet Kære Mette, Tak for dit brev, men skal vi ikke sætte tingene ind i det rette perspektiv. Der er ingen tvivl om, at finanskrisen har været hård for mange, og det har betydet tab af arbejdspladser, men stadigvæk har vi formået i Danmark at klare os langt bedre gennem krisen end en række andre lande. Vi har kunnet bruge flere penge år for år både på børn, socialt udsatte og ældre OG vi har undgået dramatiske nedskæringer, sådan som vi lige har set det eksempelvis i Storbritannien. Det skyldes, at vi har en grundlæggende sund økonomi. Det

22 22 Tema Fattigdom er også forudsætningen for, at vi kan opretholde et velfærdssamfund i fremtiden. Økonomerne har et mål for, hvor stor uligheden er i bestemte samfund, ginikoefficienten, og den viser, at Danmark stadig er ét af de mest lige samfund i verden. Fattigdom handler om mere end bare økonomi. Det drejer sig også om den enkeltes ressourcer til at klare hverdagen. Lad mig tage eksemplet med en ung, sårbar mor, som er kørt fast i sit liv. Løsningen for hende er nok at få pengene til at række, men i høj grad også at hun får perspektiv på sit liv. Hun skal måske både have hjælp til at få styr på sin økonomi, hjælp til at gennemføre en uddannelse og få et arbejde, hjælp til et stærkere socialt netværk og hjælp til forældrerollen. Regeringen vil bekæmpe fattigdom og skabe lige muligheder for alle. Det gælder også for de børn, som vokser op i fattige familier. Det er derfor en del af vores arbejdsprogram. Gældrådgivning og regeringens hjemløsestrategi er eksempler på, hvorledes vi gerne vil forebygge. Det samme gælder Barnets Reform og regeringens nye ghettostrategi. Vi har siden 2001 haft det princip, at de sociale ydelser ikke må være højere, end at det altid skal kunne betale sig at arbejde. Gør vi ikke det, ender vi med at fastholde mennesker på overførselsindkomst der, hvor de er uden for arbejdsmarkedet og samfundet. Og regeringens metode virker. Det har undersøgelser blandt andet fra Rockwoolfonden dokumenteret. Jeg savner bud fra dig på, hvad der virker andet end at hæve alle ydelser og dermed skabe en voldsom forøgelse af de offentlige udgifter, for det er jo konsekvensen af din politik, Mette. Bedste hilsner Benedikte Mette Frederiksen vs. Benedikte Kiær 2. omgang Mette Frederiksen: Arbejde gennem socialøkonomiske virksomheder Kære Benedikte, Tak for dit svar. Hvis jeg nu medgiver, at I ikke bærer hele skylden for krisen, vil du så til gengæld ikke spare på den megen selvros af jeres økonomiske politik? Hvordan vi end vender og drejer det, så er problemerne med fattigdom steget voldsomt siden Altså lang tid før den økonomiske krise begyndte! Først og fremmest vil jeg gerne anholde, at du kalder hjælp til hjemløse for forebyggelse. Forebyggelse i socialpolitik er at undgå, at problemerne overhovedet viser sig. Man skal glæde sig over de sociale problemer, der aldrig opstår, fordi man via uddannelse, gode boliger, job og støtte sikrer ordentlige levebetingelser for alle. Fattigdommen er et problem. Den stigmatiserer og marginaliserer. Den gør hverdagen svær for mange børn og unge. Også for den unge sårbare mor. Det er ikke til at komme udenom, at det er sværere at få gang i uddannelse og netværk, hvis der er overtræk på kontoen hver måned. Indsatsen behøver ikke at være enten/eller. Det kan også være både/og: Både en forstærket social indsats og et bedre økonomisk grundlag. Og lad os så lige tage den med økonomien: Vi skal selvfølgelig ikke sætte alle ydelser op. Og vi skal da slet ikke lave en voldsom forøgelse af de offentlige budgetter. Men vi skal sætte målrettet ind. Blandt andet ved at droppe jeres besparelser på børnefamilieydelsen. Og når vi nu snakker om penge. Er det ikke jer, der lige har spildt flere milliarder på jeres indholdsløse aktivering? Jeg tror på, at mange af dem, der i dag står uden for arbejdsmarkedet, kan komme i arbejde, hvis vi etablerer flere socialøkonomiske virksomheder, hvor der er plads til medarbejdere med sociale problemer. Alle har både ret og pligt til at bidrage på arbejdsmarkedet, hvis de overhovedet kan. Og det kan de fleste! Jeres pisk har ikke fået ret mange i beskæftigelse. Til gengæld er fattigdommen på nogle områder steget voldsomt. For eksempel i de udsatte boligområder. Kunne det måske være en forklaring på nogle af de andre problemer, vi ser? Venlig hilsen Mette Benedikte Kiær: Det skal kunne betale sig at arbejde Kære Mette, Også jeg takker for dit svar. Men dine argumenter afslører jo den temmelig store afstand, der er i vores grundsyn. For det første er jeg overhovedet ikke enig i din analyse af, at fattigdommen bare er forøget siden For det andet har jeg et temmelig andet syn på det offentlige udgiftspres, end du har. Når jeg læser udtalelser fra dig og dine partifæller, ruller milliarderne ud af statskassen. Det er fair nok. Sådan er politik. Oppositionen har lov at fremsætte overbud, for den sidder ikke med ansvaret. Jeg har det lidt gammeldags syn, at der er nødt til at være en balance i regnskabet. Øgede offentlige udgifter medfører øgede skatter eller låntagning og dermed belaster det også erhvervslivet. Det risikerer at gå ud over indtjeningen, og i sidste ende bliver vi ikke rigere, men fattigere alle sammen. Regeringen har holdt igen. Vi har holdt et skattestop netop for at undgå, at man bare kunne give los og lade skatteborgerne betaler for politisk overbud. Jeg er sikker på, at jeg blot behøver nævne Grækenlands budgetunderskud for at vise alvoren i dette. Alligevel har regeringen formået at øge de offentlige udgifter til de ældre, til børn og til udsatte grupper i de år, hvor VK har haft regeringsmagten. Jeg skal gerne vise dig tallene, Mette. Jeg er helt enig med dig i, at fattigdom marginaliserer. Det er trist for børn som voksne, når tilværelsen kun kommer til at dreje sig om de penge, man mangler hele tiden. Om de afsavn, som det giver. Og netop børnene, som kan have svært ved at forstå, at de ikke kan komme med på den tur, som kammeraterne skal. Det har du ikke patent på at være bekymret for. Men midlerne er IKKE bare at hæve de sociale ydelser. For det skal kunne betale sig at tage et job. Beskæftigelse og vækst er helt afgørende for, at samfundet har råd til at tage sig af sine svageste. Det er den økonomisk ansvarlighed og fremgang, som i mange år har sikret, at også de sociale budgetter har kunnet vokse. Genopretningspakken er netop udtryk for den ansvarlighed. Vi griber ind, så vi ikke lader et statsunderskud galoppere. Når jeg taler om at løse fattigdomsproblemerne, sondrer jeg mellem mikroniveau og makroniveau. På det individuelle plan skal vi finde ud af, hvad der er årsagerne til, at den enkelte har problemer, som gør, at et menneske sidder fast i fattigdom. På markroplanet skal vi holde en fast og kontrolleret offentlig udgiftspolitik, stimulere til vækst i det private erhvervsliv og i det hele taget gøde jorden for innovation og jobskabelse. Dét skaber velstand og trækker mennesker ud af fattigdom. Med venlig hilsen Benedikte

23 04/ En støtte i ryggen Chancefattige mangler ofte evne for at forbedre deres egen situation. Social afvisning og mangel på tilknytning fratager dem eget initiativ. Professor i sociologi ved Rijksuniversiteit Groningen Universitet Siegwart Lindenberg mener, at myndighederne skal stimulere menneskers selvreguleringsformåen og, hvor det er nødvendigt, neutralisere følgerne af lavt selvreguleringsniveau. Af Siegwart Lindenberg, professor Rijksuniversiteit Groningen Menneskers egen kraft påvirkes af deres selvreguleringsformåen. Netop dem, som har mest brug for at forbedre deres fattigdomssituation, er tit ofre for omstændigheder, der formindsker eller overbelaster deres evne til selvregulering. En ringe selvreguleringsformåen kan forårsage meget lidelse og koste samfundet dyrt. Derfor må menneskers evne til selvregulering stimuleres. Selv hvor det ikke lykkes, kan situationen forbedres f.eks. med standardkontrakter som sikkerhedsnet. Evne til selvregulering Selvreguleringsformåen er evne til at lægge og gennemføre planner og at harmonisere modstridende mål. Stort set alle mennesker har mål, som de vil opnå. For at realisere dem, er det nødvendigt, at kunne planlægge og gennemføre dem. Men evnen til at lægge planer og gennemføre dem, adskiller sig fra menneske til menneske. Endnu vigtigere er det, at mennesker tit har modstridende mål. Ofte støder kortsigtede mål mod langsigtede eller moralske mål. For eksempel kan det være svært ikke at give efter for impulsiv aggressivitet, selv om man egentlig helst ikke vil reagere sådan. Et andet eksempel er købeadfærd. Mange mennesker har i nuet svært ved ikke at købe noget, selvom de ved, at de fortryder senere, fordi de ikke har råd eller egentlig ikke har behov. Sammen med forskelle i kognitive færdigheder og personlige egenskaber er der også vigtige sociale årsager til uligheden i selvreguleringsformåen. En af de vigtigste er social afvisning. Undersøgelser viser, at mennesker der føler sig socialt afvist, mister analytiske færdigheder, koncentrationsevne og planlægningsevne. Det viser sig også, at de hurtigere giver op ved svære opgaver, har svært ved at udsætte køb, tager flere risici (f.eks. også i forbindelse med gæld), oftere træffer valg, der er dårlige for deres sundhed, og tænker mindre over deres egen situation. Hertil kommer at afviste mennesker tit opfører sig, så de bliver yderligere afvist, sådan at afvisningen kan blive en selvforstærkende proces. F.eks. reagerer afviste personer lettere med aggressivitet, og de udviser mindre empati og socialadfærd, og så bliver de yderligere afvist. Hvis bestemte befolkningsgrupper føler sig systematisk afvist, kan der altså let opstå en ond cirkel, der medfører meget lidelse og koster samfundet mange penge. Fattige mennesker tilhører ofte dem, der bliver socialt afvist. Hvad der gør det endnu værre er, at forældre, der føler sig afviste, tit opdrager deres børn, så deres selvreguleringsformåen ikke optimeres. På denne måde kan fattigdom være arvelig. Kulturel afvisning Mulighederne for ved eget initiativ at kæmpe sig ud af situationen begrænses stærkt af tab af selvreguleringsformåen som følge af afvisning. Da manglende evne til selvregulering forårsager så meget lidelse og koster samfundet så meget, burde det have høj politisk prioritet, at modarbejde systematisk afvisning i samfundet. De mest nærliggende løsninger er selvfølgelig at sørge for gode uddannelser og job. Men risikoen for at uddannelsen mislykkes og at chancerne for job ikke bliver benyttet optimalt er stor, hvis ikke også kulturel afvisning bliver modarbejdet. Med etnisk mindretalsgrupper er det f.eks. vigtigt at sætte forskelle fra majoriteten i baggrunden og ligheder i forgrunden. Det samme gør sig gældende for alle former for diskrimination, især også for køn og alder som grundlag for systematisk afvisning. Sikkerhedsforanstaltninger Ikke alle forskelle i selvreguleringsformåen kan fjernes ved stimulerende tiltag. Eksisterende forskelle kan udnyttes på markedet med skadelige følger for individet og samfundet som helhed. Derfor er det vigtigt at politikken neutraliserer de eksisterende forskelle så vidt muligt, ved så vidt muligt at redde menneskene med en lav selvreguleringsevne fra de skadelige følger af deres adfærd. Det gælder især for økonomisk sårbare befolkningsgrupper. Ved vigtige beslutninger som f.eks. køb af hus, optagelse af lån og hypotek, opsparing osv., hvor mange hjælpeinstanser er involveret, er det næsten altid nødvendigt med en overenskomst. Mennesker laver mange fejl ved indgåelse af den slags aftaler, og mennesker med lav selvreguleringsevne laver endnu oftere fejl. Der bliver f.eks. købt et for dyrt hus, der bliver læst hen over bestemmelser med småt eller de forstås forkert, falske løfter bliver troet, vigtige spørgsmål bliver ikke stillet. Alle disse fejl fører før eller siden til fortrydelse og ofte til økonomisk og social elendighed. Hvis det offentlige for de vigtigste kontrakter (f.eks. hypotek, opsparing, forbrugs- kredit og leje/udleje) opstiller beskyttende standardkontrakter, der kan bruges som sikkerhedsnet, så ville mennesker med en lav selvreguleringsformåen ikke dumme sig. Beskyttende tiltag formindsker risikoen for at den svage part ikke senere fortryder og kommer i vanskeligheder, også selv om han ikke har læst det med småt, ikke har stillet de vigtige spørgsmål og ikke tænkt langsigtet. På den måde neutraliserer sådanne sikkerhedsforanstaltninger til dels den ulige fordeling af evne til selvregulering og øger menneskers egen kraft. Økonomisk og også politisk stabilitet afhænger i høj graf af tiltag, der forøger menneskers egen kraft ved at stimulere og støtte deres evne til selvregulering. Ofte er det de (chance-) fattige, der har mest behov for egen kraft til at forbedre deres tilstand, men netop deres selvreguleringsformåen er krympet eller overbelastet. Denne artikel er tidligere blevet bragt i den hollandske tænketank Foundation Scientific Bureau D66 s tidsskrift Idee. Artiklen er oversat af Maria Vedel,

24 24 Tema Fattigdom Jagten på romaer presser idéen bag EU Udvisning af romaer udstiller et grundlæggende paradoks i EU: Den frie bevægelighed støder sammen med socialpolitikken, siger ekspert. Vi skal have en fælles europæisk offentlighed for at kunne løse problemet, mener tidligere formand for Europa-Parlamentet. Af Andreas Marckmann Andreassen, freelancejournalist Det er en usædvanligt solbeskinnet dag i det nordvestlige København. Daniel er i fuld gang med det, der ligner en afmontering af et hjul fra en herreløs og meget forfalden cykel, der er blevet smidt på en grøn plet nogle meter fra vejen. Han vrider i cyklen med sine bare hænder. Ved siden af holder hans egen cykel med en lille vogn på. Daniel siger, at han er roma. Han vil gerne fortælle mere, men hans gebrokne tyske gør det svært at forstå. Ikke desto mindre er der én ting, han gentager igen og igen. "Jeg elsker Danmark." Jeg spørger ham hvorfor. "Her kan jeg tjene penge til min familie," siger han. Daniel griber fat om hjulet og begynder at hive i det igen. Det fortsætter han med et par sekunder, så vender han sig om. "Jeg gør ikke noget forkert. Jeg er ikke en forbryder," tilføjer han. Nu ser han alvorlig ud. Daniel er en af de millioner romaer, der bor rundt omkring i EU. Langt de fleste lever i fattigdom og arbejdsløshed, og i lande som Danmark er der mange, der samler flasker eller skrot for at tjene penge. Der kommer flere og flere romaer til Nordeuropa, ifølge forfatteren til bogen "Sigøjnere år på kanten af Europa", Malene Fenger-Grøndahl. I lande som Rumænien og Bulgarien lever de i fattigdom og med udbredt diskrimination. Efter de to lande er blevet medlemmer af EU, er det blevet nemmere for romaerne at rejse til lande, hvor levevilkårene er bedre. Selvom det er et grundlæggende princip, at grænserne er åbne i EU, så viser romaspørgsmålet, at der ikke er en fælles måde at håndtere en udsat befolkningsgruppe på. Andreas Marckmann Andreassen Men det går ikke, mener nordeuropæiske lande som Danmark og Frankrig. Begge lande har sendt romaer tilbage til de lande, de kommer fra. Det er et højaktuelt eksempel på, at noget grundlæggende er galt i EU, mener en ekspert. Det vender vi tilbage til lige om lidt. Udvisninger på kant med menneskerettighederne Når Daniel og de andre romaer kan rykke til Danmark, Frankrig, Sverige eller Belgien, så er det fordi, vi har aftalt at åbne grænserne for arbejdskraft fra andre lande. Derfor kan romaerne forlade landsbyer i Østeuropa for at søge lykken i Vest. Det er samtidig en del af aftalen, at hvis folk ikke kan forsørge sig selv eller laver kriminalitet, så kan vi sende dem tilbage. Det er det, Danmark har gjort med 23 romaer, der boede i telte på Amager Fælled og i et forladt posthus. Romaerne blev sendt ud, fordi de forstyrrede 'den offentlige orden'. I Frankrig blev omkring 1000 romaer sendt ud, og efterfølgende er andre romaer blevet tilbudt penge for at forlade landet og tage tilbage til Østeuropa. Den franske regerings meget målrettede indsats mod romaer er blevet kritiseret af blandt andre Europa-Kommissionen, der mener, at der kan være tale om diskrimination. Udvisningerne har også påkaldt sig kritik fra en lang række eksperter, politikere og NGO'er, der advarer om, at romaerne ikke står til at blive integreret i de østeuropæiske lande, de sendes tilbage til. Amnesty International mener, at flere lande overtræder menneskerettighederne ved at udvise romaer.

25 04/ HVAD ER EN ROMA? - Roma kommer af ordet 'rom', som folkeslaget har kaldt sig selv, siden de kom til Grækenland i 1300-tallet. Det betyder 'menneske' eller 'mand'. - Der er millioner romaer i EU og millioner på verdensplan. I Danmark er der anslået med roma-aner. - Romaerne opstod som folk i det nordlige Indien for over 1000 år siden, anslår forskere. - I dag er størstedelen af Europas romaer bosat i ghettoer uden for større byer, og deres liv er præget af fattigdom, arbejdsløshed og analfabetisme. - Mange kender romaer under betegnelsen 'sigøjner'. Ifølge tysk etymologi er ordet en sammentrækning af 'ziehende Gauner', som betyder 'rejsende tyv'. I den danske ordbog er begrebet dog neutralt og betyder 'person tilhørende et omvandrende folk'. Kilder: BBC, Dagbladet Information, Den Danske Romaforening, Romnet.dk. NEDSLAG - UDVISNING AF ROMAER I EUROPA FRANKRIG: Præsident Nicolas Sarkozy vil hjemsende de romaer, som siden EU s seneste østudvidelse i 2007 er kommet til landet. Frankrig har allerede sendt omkring 1000 romaer ud med tvang, og herefter er romaer blevet betalt et engangsbeløb for at rejse til Østeuropa: 300 euro per voksen og 100 euro per barn. ITALIEN: Flere voldelige overfald på romaer. I 2007 sagde højrepolitikeren Gianfranco Fini, at det er "meningsløst" at tale om integration, fordi romaer»ikke har nogen skrupler ved at kidnappe børn eller tvinge deres egne børn til at tigge«. Han er i dag formand for Deputeretkammeret. SVERIGE: Den svenske stat har udvist 50 østeuropæiske romaer for at tigge. Udvisningerne skete kort før det svenske valg. TYSKLAND: Den tyske regering har ytret ønske om at udvise romaer til Balkan i løbet af tre år. EUROPA-KOMMISSIONEN har protesteret over Frankrigs behandling af romaerne, som er på kant med reglerne imod diskrimination. De franske myndigheder målretter deres indsats specifikt mod romaer, lyder kritikken. EUROPA-PARLAMENTET har vedtaget en resolution, der kræver et omgående stop for udvisninger af romaer i EU. Et flertal advarede imod diskrimination og krævede, at EU-landene i stedet samarbejder om at løse de problemer, der er med integration af romaer. En resolution er ikke-bindende. Kilder: Le Croix, Dagbladet Information, Jyllands- Posten, Arbejderen, Den Danske Romaforening, Romnet.dk. En fælles europæisk underklasse Men hvordan håndterer vi en fælles underklasse i Europa? Romaerne kommer ikke fra ét land, men er tværtimod en befolkningsgruppe, der lever på tværs af grænser og har gjort det i hundreder af år. I EU er det blevet meget nemmere, og efter EU er blevet større, er nogle af de lande med flest romaer kommet ind i varmen. Det fik en fransk avis til at kalde romaerne for den 28. medlemsstat i EU. Hele roma-spørgsmålet har blottet et grundlæggende paradoks i den måde, vi har valgt at bygge EU på. Det mener seniorforsker Jørgen Mortensen, der er ansat ved den velrenommerede Londonbaserede tænketank Center for European Policy Studies. Han arbejder med social- og arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål på EU-niveau. "Der er en konflikt i, at den frie bevægelighed hører under EU, men mange af konsekvenserne af den frie bevægelighed hører under de nationale kompetencer," siger han. Den frie bevægelighed kan bøjes Selvom det er et grundlæggende princip, at grænserne er åbne i EU, så viser roma-spørgsmålet, at der ikke er en fælles måde at håndtere en udsat befolkningsgruppe på. "Problemet med den frie bevægelighed er, at det er et meget relativt princip. Ikke mindst nu, hvor der er høj arbejdsløshed mange steder i Europa. Eksempelvis Spanien er naturligvis glade for at tage imod danske pensionister, der tager pensionen med derned. De er jo dækket af en frie bevægelighed, og det giver et positivt indslag i den spanske økonomi. Men når det gælder andre befolkningselementer som for eksempel romaerne, så er det noget helt andet," siger Jørgen Mortensen. Han understreger, at paradokset er ældgammelt mellem åbne grænser på den ene side og vidt forskellige måder at håndtere udsatte grupper i medlemslandene på den anden. "Hele roma-spørgsmålet har blotlagt nogle gamle komplikationer i EU. Der er nogle interne modsætningsforhold i hele systemet, som kommer frem i lyset med denne diskussion. Konflikten er mellem de nationale kompetencer og EU's på det sociale område. Man kan ikke på EU-plan lovgive på mange af elementerne i socialpolitik. Kommissionen har ikke kompetence til at bestemme, hvordan romaerne integreres i for eksempel Frankrig, Rumænien eller Bulgarien," siger Jørgen Mortensen. Tiggere og kriminelle Det skabte hed debat, da det danske medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, Jens Rohde, forsvarede udvisningerne i Danmark og sagde, at de romaer, der var sendt ud af Danmark, kun kom for at tigge og begå kriminalitet. Den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet overhældte Rohde med kritik, men han stod fast på sit synspunkt og uddybede over for Politiken: "Min kritik handler kun om de udviste romaer. Hvis romaer vil arbejde eller studere i EU, skal de være mere end velkomne. Men kommer de kun for at begå kriminalitet eller tigge, skal de ikke være omfattet af den frie bevægelighed." I Europa-Parlamentet kritiserede de europæiske socialdemokrater Jens Rohde, og en talsmand kaldte hans udtalelser "nærmest ulækkert". Både Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen har efterfølgende kritiseret masseudvisningerne af romaer. Men det er stadig ikke en EU-kompetence at beslutte integrationspolitik. I modstrid med ideen bag EU I Danmarks mest EU-glade parti, Det Radikale Venstre, mener de, at udvisningerne af romaer er i direkte modstrid med hele ideen bag samarbejdet. "Det handler om, hvad der er meningen med EU. Visionen var jo at nedbryde grænserne, så EU's borgere kunne bevæge sig mere frit inden for EU. Det gælder også for romaerne. Og som tidligere nomadefolk skulle det da være underligt, hvis de ikke benyttede sig af den frihed. Så må vi løse de udfordringer, det måtte give, i fællesskab, siger Zenia Stampe, næstformand i Det Radikale Venstre. Hun understreger, at Rumænien naturligvis har et ansvar for at integrere deres roma-borgere, men at det må være en fælles opgave at sikre, at romaerne bliver integreret, uanset hvor de bor. Forvist til en juridisk gråzone For at løse problemet, bliver vi nødt til at gentænke hele ideen bag EU, så der bliver plads til en udsat befolkningsgruppe, også selvom der ikke er én stat, der har ansvaret for at integrere dem. Det mener journalist på Information, Mads Frese. Han har skrevet flere artikler om roma-spørgsmålet. "De millioner romaer i EU er mere end nogen anden gruppe ofre for den manglende udvikling af den europæiske idé og en fælles offentlighed. De er forvist til en juridisk gråzone, fordi de ikke har noget hjemland. Uden et sted i verden, hvor menneskets handlinger og holdninger kan få betydning, mister de såkaldt universelle og ukrænkelige rettigheder deres praktiske relevans," skrev Mads Frese i en leder den 29. august. EU-veteranen Pat Cox er enig i, at roma-spørgsmålet viser, at vi stadig er 27 forskellige lande, der insisterer på hver vores integrationspolitik, socialpolitik - og nationale debat. Cox har blandt andet været formand for Europa-Parlamentet. I dag er han formand for den internationale Europabevægelse. "Frygten for det fremmede kædes tæt sammen med populistisk retorik, for eksempel at romaernes tilstedeværelse skaber mere kriminalitet. For eksempel den franske debat handler om frygt, og meget af denne trussel er voldsomt overvurderet," siger han til VISION. VISION har ikke haft mulighed for at tjekke navn eller oplysninger fra Daniel, og vi kender ikke hans efternavn.

26 26 Tema Fattigdom UNDERHUSET Underhuset målrettet velfærdsydelser Mange politikere argumenterer for at målrette velfærdsydelserne mod de fattige (fx. ved at fjerne folkepension, børnecheck etc. fra de rigeste). Er det den rigtige kurs for at skabe et mere retfærdigt samfund? Skal velfærdsydelserne målrettes de fattige? Differentierede velfærdsydelser? Ja tak! Simon Dyhr, Landsformand Radikal Ungdom: Som ungradikal tror jeg på, at visse nuværende velfærdsydelser ikke burde være universelle men målrettet efter behov. Det fremstilles i dag som at der er to veje i dansk politik. Nemlig VKOs sparrevej og S og SFs hævning af skatterne. Begge med den triste fællesnævner: reformforbi. Men der er en tredje vej i dansk politik, nemlig en økonomisk fremtidssikrende reformvej. Med de både demografiske og økonomiske udfordringer for dansk økonomi, må vi derfor være ansvarlige samfundsborgere og sætte tæring efter næring. Vi må se sandheden og udfordringerne i øjnene. Vi bliver flere ældre, færre unge og desværre flere, der bliver marginaliseret. Hele retorikken omkring de rige og de fattige er derfor misvisende. Jeg mener, at man i stedet skulle snakke om leflen for middelklassen og de borgere, der har et reelt behov, og målrette velfærden derefter. Et eksempel er børnepengene. Jeg mener ikke at børnepengene burde ses som en universel velfærdsydelse. Ligesom den hjemmeboende SU, er begge et udtryk for lommepenge fra staten. Så når det kommer til børnepengene burde de, der kan selv og har midler til at være selvforsørgende, ikke have krav på overførselsindkomster som eksempelvis børnechecken. I stedet burde denne ordning afskaffes samtidig med en skattenedsættelse for de laveste indkomster. Når det kommer til folkepensionen vil jeg faktisk give tidligere vicestatsminister Bendt Bendtsen (K) ret. Han har udtalt, at han sagtens selv kan betale for sine egne frikadeller og ikke har brug for en folkepension. Folkepensionen burde rettes mod de ældre med behov samtidig med at beløbet for indbetaling til pensionen burde være ubegrænset for dem, der sagtens kan og vil betale for sit eget otium. Det handler jo også om at de ældste aldersgrupper skal have plads på arbejdsmarkedet. Dette kunne fx gøres ved at udfase efterlønnen hurtigere suppleret af en mere fleksibel tilbagetrækningsordning. At jobcenter, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesministeriets samarbejde med arbejdsmarkedets parter, forpligtes på at udvikle en seniorpolitik for alle danske virksomheder. Samt en genovervejelse af førtidspensionen med en revurdering hver 3. år, som selvfølgelig tager udgangspunkt i den enkelte og vil ske i tæt samarbejde med kommune, førtidspensionisten, samt relevante fagfolk. Så er en politisk kurs for differentieret velfærdsydelser samfundsmæssigt retfærdig? Ja, det mener jeg, at det er. Og jeg mener tillige også at alt andet vil være økonomisk uansvarligt og hæmmende for det danske velfærdssamfunds sammenhængskræft i fremtiden. Almisser truer Danmark Af Pelle Dam, landsformand for SF Ungdom I en periode med økonomiske kvaler kan det virke fristende at målrette velfærdsydelserne til de allersvageste. Den udvikling mener jeg imidlertid, at man skal passe meget på med. Det gør jeg af tre årsager: For det første har vi i Danmark et universelt velfærdssystem, som jeg sætter stor pris på. Alle har ret til de samme ydelser af fællesskabet, men til gengæld bærer de bredeste skuldre det tungeste læs i form af den progressive beskatning. For det andet ønsker jeg ikke en almissekultur, hvor man skal ansøge det offentlige om fattighjælp det tror jeg vil umyndiggøre mennesker. Det er positivt, at borgerne har nogle rettigheder, som man kan stole på! For det tredje frygter jeg bureaukrati og regelrytteri. Lad os bruge SU en som eksempel: Hvem har så meget brug for støtte fra staten for at kunne klare uddannelsen, at de skal modtage en ydelse og hvem kan omvendt klare sig selv, evt. med forældrenes hjælp? Jeg er ikke partout imod indtægtsdifferentiering af enhver velfærdsydelse til enhver tid, men grundlæggende mener jeg, at vi skal værne om vores universelle velfærdssamfund. Alternativet kan blive både svært at administrere og underminerende for selve vores samfundsmodel.

27 04/ Kongens fald Monarkiet strider grundlæggende mod den demokratiske logik, men er det en fornuftig traditionsgivende institution eller er historisk overflødighedshorn? Den Republikanske Grundlovsbevægelses næstformand sliber sablen. Af Lisbeth Bech Poulsen, næstformand Den Republikanske Grundlovsbevægelse og folketingskandidat for SF I den Republikanske Grundlovsbevægelse ønsker vi en republik. Vi ønsker en grundlov for folket, af folket og til folket. Vi ønsker et samfund, hvor enhver borger kan vælges til landets øverste post. Vi ønsker et land, hvor alle er lige for loven, har de samme grundlæggende rettigheder og muligheder. Jeg bliver ofte spurgt om, hvorfor jeg, som politisk aktiv, dog engagerer mig i spørgsmålet om en ny grundlov og et folkestyre med et demokratisk valgt overhoved. Der er så mange vigtigere ting lige nu, hører jeg. Men for det første er den grundlæggende indretning af vores samfund fundamentet for alt andet. For det andet er det naturligvis ikke et spørgsmål om enten-eller. Demokratiske værdier i praksis Diskussionen om hvilken styreform vi ønsker, afspejler vores værdier når det kommer til andre, mere konkrete politikområder. Samtidig med at alle ønsker en styrket folkeskole, hvor alle børn lærer at læse og regne, skal de selvsamme børn også opdrages til at forstå det demokratiske princip om, at enhver kan blive landets øverste leder. Sådan er det ikke nu. Ja, de kan blive statsminister, men ikke grundlovsmæssigt landets øverste leder. De kan blive statsminister, men af den slags der skal have dronningens tilladelse til at danne regering, lave love og træde tilbage. Samtidig med at vi har økonomisk krise, vi som samfund forsøger at finde fælles løsninger på, har vi et monarki, som ikke skal spare som os andre. For mig handler det ikke først og fremmest om hvad Kongehuset koster, men om det faktum at det er den eneste institution i det danske samfund som ikke er underlagt åbenhed eller demokratisk kontrol, når det kommer til, hvad skattekronerne bliver brugt til. På Finansloven er der afsat omkring 90 millioner kroner, men monarkiet koster i realiteten omkring fire gange så meget, hvis en meget omtalt hollandsk undersøgelse. kan overføres til Danmark. Adskillige politikere har gennem tiden krævet åbenhed omkring kongehusets økonomi, uden held. Oveni apanagen kommer statsudgifter til bodyguards, fly, udenlandsrejser og meget andet. Kongehusets medlemmer er momsfritaget. ligesom de virksomheder de måtte eje (det være langbrug eller vinslot). Kongehusets medlemmer skal heller ikke betale moms af gaver eller udvise åbenhed om de gaver de modtager. Det er dog almindelig kendt at erhvervsfolk, bl.a. Mærsk, i høj grad stiller fly, yachter, biler og huse til For mig handler det ikke først og fremmest om hvad Kongehuset koster, men om det faktum at det er den eneste institution i det danske samfund som ikke er underlagt åbenhed eller demokratisk kontrol Lisbeth Bech Poulsen rådighed. Hvis statsministeren fik gaver i millionklassen ville det betegnes korruption af værste skuffe. Specielt hvis samme erhvervsfolk efterfølgende modtager rigets fornemmeste orden, Elefantordenen. Efter folkeafstemningen Skulle en folkeafstemning resultere i afskaffelsen af monarkiet, og hele grundlovsprocessen er færdig, skal Dronningen, ifølge grundloven, stadig godkende den nye grundlov, hvori Kongehuset afskaffes. I Grundlovens 88 står der følgende: Har et flertal af de i afstemningen deltagende og mindst 40 pct. af samtlige stemmeberettigede afgivet deres stemme for folketingets beslutning, og stadfæstes denne af kongen, er den grundlov. Det kunne hun i princippet lade være med, men udløser højst sandsynligt dermed en ny og større Påskekrise (som i 1920, da kongen forsøgte at vælte den demokratiske regering). Det bizarre forbliver dog det faktum at dronningen har en grundlovssikret ret til at afvise sin egen fratrædelse. Når man diskuterer et nyt og mere demokratisk folkestyre falder talen ofte på spørgsmålet om en præsident. Her kører diskussionen ofte i ring, men det er egentlig meget enkelt. For det første kan vi vælge lige præcis den samfundsmodel vi ønsker, enten kopiere en eksisterende model eller lave en helt ny. Det er ikke nødvendigt at have en præsident. De ceremonielle opgaver kunne varetages af Folketingets formand, udenlandsk repræsentation af udenrigsministeren eller de lokale ambassadører osv. Men idéen om en præsident skal ikke afvises uden diskussion. Når en regering har et Folketingsflertal bag sig, bliver det tydeligt, at vi mangler en politisk institution som f.eks. en præsident, en forfatningsdomstol eller et overhus, der kan kontrollere, at Folketingets love ikke strider mod grundloven. Menneskerettighederne ind i Grundloven Da FN blev oprettet vedtog organisationen i 1948 Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, og Danmark var blandt de første lande til at underskrive den. Den første sætning lyder: Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd. Et arveligt monarki som statsform strider fundamentalt mod princippet om ligeværdighed. Republikaneren Peter Nansen skrev i 1905 til Bjørnstjerne Bjørnson: Danmark er af Vorherre indstiftet til det Land, der skal bevare det monarkiske Princip til Dagenes Ende. Lad os modbevise Nansens dystre fremtidsudsigter og gøre vores fine principper til virkelighed.

28 28 Uden for tema Fra store tænkere til hattedamer - venstrefløjens kritiske forfald Vi har savnet venstrefløjens svar på Christopher Arzrouni, Katrine Winkel Holm, Jakob Mcmagama, Søren Pind, Jesper Langballe og alle de andre, der har sat de politiske dagsordener de sidste år, mens venstrefløjen har hængt fast i hattedamernes moralisme. Af Jens Jonatan Steen, direktør for Cevea og Søren Villemoes, Der har i mange år eksisteret en udbredt selvopfattelse på venstrefløjen af, at man kun kan være en rigtig intellektuel, hvis man er placeret til venstre for midten. Bare se et ord som 'kritisk'. Det er efter årtiers marxistisk anvendelse blevet synonymt med 'venstreorienteret'. En 'kritisk' tilgang til noget, er automatisk en 'venstreorienteret' tilgang. Det er nærmest umuligt at forestille sig en 'kritisk liberal' tilgang til en problemstilling. De to ord udelukker jo hinanden. Man kan ikke være en kritisk borgerlig. Det giver ingen mening. Hvis man er kritisk, er man venstreorienteret, for kritik er noget, som venstreorienterede udfører. Sådan er ordet blevet indlejret i vores hoveder. Men den kedelige sandhed er nok desværre, at det er de borgerlige, der i dag kan levere den mest toneangivende kritik af de problemer, vi står overfor. Når det kommer til at definere en meningsgivende og dagordenssættende position i kulturkampen, er venstrefløjen mest kendetegnet ved sit fravær. Sådan har det ikke altid været, og hvis vi vil undgå at overflødiggøre os selv, så må vi hellere se at komme ind i kampen på ny. Venstrefløjens storhedstid I mange år havde venstrefløjen førertrøjen i kritiske tænkere. Hvis vi ser på dansk kulturkamp i slutningen af 1800-tallet og starten det 20. århundrede, så var det jo en fyr som den kulturradikale Georg Brandes, der leverede tidens mest indflydelsesrige svar og analyser. De var ikke altid velkomne, men de satte deres tydelige spor. Det var umuligt ikke at forholde sig til Brandes, om man ville det eller ej. I mellemkrigstiden og frem til 1950 erne var det Brandes kulturradikalisme, der fremstår som en af de mest indflydelsesrige positioner i den offentlige debat. Det var den intellektuelle del af venstrefløjen, der formåede at kritisere de luftige religiøse forestillinger, de forældede sociale normer og den snerpede og hykleriske seksualmoral, der herskede i tiden. Og det var centrum-venstre, der turde tage et opgør med den nationalromantiske udenrigspolitik, der havde ført Danmark igennem så mange katastrofer. En venstreorienteret forfatter som Hans Scherfig kunne udstille de undertrykkende og amoralske elementer i den konservative autoritetsdyrkelse med sin fremstilling af lektor Blomme i Det forsømte forår på en så kraftfuld måde, at alle kunne leve sig ind i det. Mens Poul Hemmingsen utrætteligt ville kæmpe imod tidens blodfattige og bornerte syn på sex. Og det var centrumvenstre, der turde tage et opgør med den nationalromantiske udenrigspolitik, der havde ført Danmark igennem så mange katastrofer. Jens Jonatan Steen og Søren Villemoes Det var ikke kun de kulturradikale fra centrumvenstre, der satte den intellektuelle dagsorden i kulturkampen. I socialdemokratiet havde man en rig udvikling af ideologisk kritik af samtidens strømninger. Hartvig Frisch leverede 1930 ernes mest indflydelsesrige kritik af de totalitære bevægelser med sin legendariske Pest over Europa fra Bogen var en lidenskabelig afvisning af alle former for totalitarisme. Kommunisme, fascisme og nazisme blev alle smidt i samme kategori, og forsvaret af demokratiet blev sat i front. På den mere kontroversielle side i kulturkampen stod Hal Koch overfor K.E. Løgstrup i diskussionen om samarbejdspolitikken og danskheden under 2. verdens krig. Her indtog de to venner, teologer og demokratiske socialister hvert sit standpunkt i forhold til samarbejdet med tyskerne og kampen for den danske nations overlevelse. Koch grundlagde med sine landskendte Grundtvig-forelæsninger udgangspunktet for den ikke-voldelige modstand, for opgøret med brugen af dødsstraf i efterkrigsårene, for styrkelse af den danske folkesjæl og frem for alt for det levende demokrati. I det hele taget har kampen for den enkeltes frihed, retfærdighed og folkestyre været nogle af de mest centrale elementer for den venstreorienterede, intellektuelle kritik af samtiden. Modkulturens politiske deroute Fra 1970 erne og frem gik der henholdsvis marxisme og modkultur i en stor del af den intellektuelle, venstreorienterede kritik. Man var imod atomkraft, imod Vietnamkrigen, imod nye motorveje, imod den traditionelle kernefamilie, imod professorvældet, imod materialismen, imod kapitalismen, imod EU og frem for alt imod det etablerede samfundssystem, som for enhver pris skulle nedbrydes. Man

29 04/ var en stor gruppe af anti-autoritære socialister, som manglede de store samfundsvisioner og positive bud på en alternativ fremtidsudvikling og i stedet dyrkede kritikkens letkøbte negativisme. Senere kom multikulturalismen, socialteknologien og den tredjevejstænkning alt imens den intellektuelle venstrefløj bevægede sig længere og længere væk fra den verserende kulturkamp. Vi må nok desværre indse, at vi i al for lang tid har hvilet på laurbærbladende. Hvor er vor tids P.H., Scherfig, Frisch og Brandes? I dag minder venstrefløjens meningsdannere mest om de victorianske hattedamer, der ikke ligefrem beskrives som intellektuelle koryfæer i historiebøgerne. Hattedamerne gik op i, at folk opførte sig pænt og dannet, at man gav almisser til de fattige, at man sikrede den gode tone' uden at prikke for meget til de eksisterende sociale normer. Religion blev frikendt for kritik og i stedet betragtet som noget samfundsbevarende, der gav folk en moralsk støtte. Seksualiteten var i deres optik også noget farligt noget pornoblade på laveste hylder som man ikke kunne lade være fri og ureguleret. Hattedamerne var moralister. De var gode til at fordømme andre mindre moralske mennesker, men ude af stand til selv at foretage en dybdegående samfundsanalyse. Man kan kun have sympati for hattedamernes arbejde for de fattige, deres kamp mod børnearbejde og deres insisteren på, at behandle dyr ordentligt. Men der er ingen i dag, der ser tilbage på dem som intellektuelle fyrtårne - hvilket de heller ikke var. Hattedamerne moralske forfald Hattedamernes politiske projekt minder slående om nutidens venstrefløj. Der er masser af moralske fordømmelser af næsten bibelske dimensioner: Du må ikke ryge, du må ikke drikke og du må ikke bedrive hor (i hvert fald ikke, hvis du vil betale for det). Venstrefløjen har et stort ansvar for at bidrage til skitsen for 'de rene linjers liv', som vor tids porno-provokatør Joan Ørting præcist udtalte det i DBS-bladet fornyelig: "Vi er meget optagede af at få andre mennesker til at tro vi er lykkelige. Men inde bagved er alt det rådne. Dér sidder vi og ser porno på computeren, mens familien sover, dér gambler vi. Folk tror at hvis de virkelig viste hvem de var, så ville ingen elske dem, derfor holder de deres mund." Men hvor er den relevante, sammenhængende samfundsanalyse? Kampen for frihed er tilsidesat, til fordel for moraliserende regulering. I dag er det blevet en venstreorienteret position, at seksualiteten ikke bare kan være fri, men at den skal reguleres og administreres af en stærk stat. Religionskritik er også blevet noget, som mange på venstrefløjen forsøger at gøre til noget suspekt, ja, man taler endda om 'den gode tone', som hattedamerne plejede at bekymre sig om. De har tydeligvis glemt P.H., der aldrig undlod at håne anstændigheden, eller Brandes der så moderation som frihedens fjende. Kritikken af tidens totalitære og frihedsforagtende tendenser er heller ikke noget, der længere vægtes højt på venstrefløjen. Hvor er vor tids socialdemokratiske værk, der kritiserer den islamistiske ekstremisme, højrenationalismen og venstreradikalismen? Det er der ikke. Og det er svært at få øje på, hvem der skulle skrive det. I dag har vi overladt det til de borgerlige at definere, hvad f.eks. 'frihed' og danskhed skal betyde. Det er borgerlige kritikere, der i dag går forrest i kampen for menneskerettigheder, oplysningsværdier, religionskritik, fri sex og kritikken af forældede sociale normer. Måske bliver vi nødt til først at finde frem til, hvem der egentlig er nutidens lektor Blomme. Er det en gammel, led og autoritær konservativ mand, eller er han måske i mellemtiden blevet til en moraliserende og verdensfjern venstreorienteret intellektuel? Hvad sker der, hvis vi kigger i spejlet, og lektor Blomme stirrer tilbage? Hjorte eller sten? Frygten, for at venstrefløjen og særligt socialdemokraterne skulle lukke sig om selv og gå i et med det moraliserende system, advarede Bodil Koch allerede mod i marts 1949 med artiklen Vi er hjorte fra tidsskriftet Verdens Gang. Hun frygtede inderligt, at den politiske bevægelse på venstrefløjen ville gå i stå, og at den politiske fremdrift som hjortene, der tog spring imod fremtiden, ville ophørere. Uden den kritiske tænkning ville venstrefløjen forstene: Men paa Bevægelse beror alt og paa Bevægelsens Evighed. Den bjergtagne er han, der satte Bo sig selv. Han glemte at bevæge sig og stivnede i Stenen. Du skal gaa ind i Klippen med saa vældig en Bevægelse, at den ikke tør lukke sig om dig. Det store spørgsmål må være, om venstrefløjen har lyst til at blive husket som d. 21. århundredes hattedamer, der stivnede i stenene, som Bodil Koch så inderligt frygtede? Eller om vi sikrer, at man også i fremtiden skal kunne forbinde det at være 'kritisk' og progressivt tænkende med det at være venstreorienteret?

30 30 Uden for tema Kom ind i kampen for danskheden! Centrum-venstre skal turde omfavne danskhed og de danske værdier. De skal bare være de rigtige værdier. Af Søren K. Villemoes, Hvad vil det sige at være dansk? Hvis du ikke har et svar klar, så er du ikke alene. Det er de færreste af os, der kan svare på dette spørgsmål uden først at gruble længe og derefter fremstamme et par usammenhængende gloser. Spørger du en amerikaner, falder svaret hurtigt, kort og præcist. Det sidder på rygraden: At være amerikaner handler om frihed og demokrati, om at klare sig selv, forfølge sine drømme og skabe en ordentlig tilværelse for sig selv og sin familie. Spørger du en dansker, skal du være heldig, hvis du får et par meningsløse sætninger om kolonihavehuse, frikadeller og flæskesteg serveret usikkert og uden overbevisning. Hvordan kan det egentlig være? Den romantiske nationalismes elendighed Det klassiske svar er, at moderne dansk nationalisme er en videreudvikling af den tyske romantiske strømning tidligt i 1800-tallet, hvor folk som Herder og lignende begyndte at tale om en særegen tysk nationalkarakter. Den stod helt bevidst i skærende kontrast til den franske nationalisme, der her under Napoleons lederskab var en stærk patriotisk kraft, der vandt det ene slag efter det andet på det europæiske kontinent. Den franske patriotisme var universalistisk og rationalistisk, og den tyske variant forsøgte at være alt det modsatte, nemlig partikulær og irrationel. Og det er den arv, den danske nationalisme befinder sig i: Navlepillende og irrationel. Problemet med den romantiske nationalisme er, at den ikke kan forklares. Den skal føles. At være dansk er i en romantisk version noget med at mærke danskheden med sin krop, sådan ligesom en vesterhavsbrise i ansigtet, smagen af sol over Gudhjem, lugten af stegt flæsk og persillesovs, følelsen af at stå ved et Sankt Hans Bål og synge en eller anden Shubidua-sang. Det er ikke noget, man kan forklare for en udefrakommende. Det bliver ligesom ordet 'hygge'. Det kan ikke formidles med ord. Det kan ikke erkendes med en hjerne. Det skal føles på kroppen. Og hvis du ikke er i stand til at føle dig vej til danskheden, så er det nok fordi, at du ikke er dansker. Det kan bestemt være charmerende med en romantisk og irrationel nationalisme fra tid til anden. Men den har sine klare begrænsninger. Disse begrænsninger viser sig tydeligt i disse år, hvor vi står overfor nogle helt nye udfordringer med at tackle et multikulturelt samfund, hvor vi nu for første gang i lang tid skal til at spekulere over, hvem vi er, hvad der definerer rammen for vores fællesskab, og hvordan man egentlig kan blive en del af det. Forsvar for 1930 ernes nationalisme Vi ser den totale forvirring overalt omkring os med konstant skiftende krav om, hvad der skal til for at få permanent opholdstilladelse, underlige danskhedsprøver med kryptiske spørgsmål om for længst glemte, og i øvrigt uduelige, konger og et kulturkanon-projekt hvis formål ingen kan forklare. Det er lang tid siden, at der sidst har været så mange stemmer i at repræsentere danske værdier, men til gengæld har vi sjældent set så stor uklarhed og forvirring omkring, hvad disse værdier egentlig er. Det er uklarhed og forvirring, der skal mødes med klare svar. Og det er bestemt lettere sagt end gjort. Der er dog, som så ofte, vigtige lektier, vi kan lære af historien. Hvis man ikke kan promovere danskhed som noget godt, så giver det jo ret beset ikke mening at integrere indvandrere, da man jo tydeligvis slet intet har at integrere dem i. Søren K. Villemoes Normalt plejer man at hive 1930 erne frem for at vise, hvor forfærdelig og destruktiv en kraft, nationalisme er. Men jeg vil her gøre det modsatte. Jeg vil netop hive 1930 erne frem for at vise, hvor konstruktivt og politisk opbyggeligt, det kan være at anvende nationalismen politisk. Hvordan nationalisme kan anvendes til positivt at definere rammerne

31 04/ Nr.4 / Det er på tide, at centrum-venstre marked som aktive samspillere undgås resultat af deres samspil har dermed og bunden af uddannelsesskalaen ikke kun ser muligheder i vindmøller, nemlig en hel del af den zig-zag vej, umiddelbart bedre forudsætninger samt medarbejdernes behov. Som for det politiske men overfører fællesskab, vindmølletankegangen og hvordan en opdeling markedet har gjort en synonymt tendens til med at gå, det og at være for at demokrat. skabe vækst At og være velstand rigtigt end et fik et ben skaber til rammerne jorden i Danmark. for en dynamisk Senere under i dansk til og hele udansk det erhvervspolitiske faktisk kan være område. en nødvendighed man kan strategisk imod folkestyret opbygge og var udvikle 'udansk'. markedsfundamentalistisk Sådan lød mantraet højre besættelsen eller var erhvervsstruktur, det særligt juristen der giver Hal de Koch, der for Tid at styrke til at man fællesskabet, tænker i helt sammenholdet, nye baner, fremtidens tole- igen vindersektorer. og igen op igennem 1930 erne. Og det var rancen og begynder demokratiet. se markedet Forskellen og den ligger i, om man De mest særdeles succesfulde effektivt. økonomier Stauning er formåede med sin videreførte denne bedste tradition muligheder og for formåede innovation koble det 'danske' og med fornyelse, det 'demokratiske'. men som også Det sikrer, alt sammen noget, vi at kan der samtidig lære af. er arbejde til alle dyrker den private irrationelle, sektor som romantiske en ligeværdig nationalisme således ikke dem, der blot har ladet Helhedsorienteret eller den og mere vederhæftig rationelle medspiller patriotiske (nu har nationalisme. vi markedet passe sig selv og minimeret erhvervsudvikling kompetencegrupper her i landet. Cevea I virkeligheden er danske Der er vidt dog forskellige kendt den i nogle erkendelser år efterhånden, at hente, om den man statslige indblanding eller kontrol, Der er således behov for et udvidet Drop oikofobien har tidligere og elsk givet dit et land! bud på, hvilke og dermed også dets lunefuldheder i håbet om kigger på Tyskland eller på Danmark. at samfundet værdier så ville langt proaktivt samarbejde mellem marked erhvervspolitiske dogmer, som kan Centrum-venstre skal ikke være bange for at tale og dets styrker), som kan hjælpe med blomstre og opleve stigende vækst. og stat, hvor man udnytter deres understøtte en sådan proces. Under statsminister Stauning blev 'danskhed' om danskhed. Tværtimod skal vi kunne omfavne og at udvikle samfundet i en holdbar og Verdensbankens tættere 'Growth Commission' på centrumvenstres der har oplevet end den de balance, er hvor på regulering fra staten skal bare være faire-ideologi. rigtige værdier. Forhåbentlig Det er skal der være i de forskellige forcer og skaber synergier. Erhvervspolitikken er for vigtig til konsekvent meningsfuld knyttet retning. sammen med troen på folkestyret. Ligesom Men, da som den en tyske tidligere romantiske Cevea-analyse nationalisme gruppe af lande, har derimod vist, at alle lande i den promovere danskheden at overlade til og de de borgerliges danske værdier. laissez Det blev udviklet har vist, som negligerer et polemisk centrum-venstre modsvar til den højeste økonomisk vækst de seneste er en positiv ting og understøtter værdier, vi mener, definerer rammerne for vores franske generelt rationalisme, erhvervspolitikken. blev danskheden Derved i 1930 erne årtier, har højrefløjens. været kendetegnet ved udviklingen af både sunde forretninger politiske fællesskab. der vil tage Hvis tyren man ved ikke hornene kan og promovere udviklet snyder polemisk de dog som ikke et kun modsvar sig selv til for den tyske en aktiv stat, der har haft en meget og gode arbejdspladser. For det Søren K. Villemoes danskhed er ikke som sætte noget sig i godt, spidsen så for giver at udvikle det jo ret og beset nazistiske nationalisme, og tidens andre totalitære strategisk tilgang til erhvervs- og enten-eller. Det er nærmere både-og. ikke mening implementere at integrere indvandrere, den erhvervspolitik, da man jo ideologier. også Det det var samfund, et helt de centralt er sat til element at i statsministerens politiske projekt at definere, hvad det lingen om det danske fællesskab ud af kløerne på dan er det overhovedet muligt at gå ind for inte- industripolitik. nationalistisk-patriotiske De har haft forskellige diskurs Marked at redde og stat fortæl- kan sagtens gå tydeligvis hånd i slet der intet kan har give at de integrere bedste forudsætninger dem i. Ja, hvor- tjene for politikker, der kunne give politikker, men fælles for dem har hånd og bruge hinanden endnu bedre for at opfylde alle de andre været en central rolle til staten som en end i dag. samfundsmæssige målsætninger. vil sige at være dansk. Danskheden blev hele tiden datidens antidemokratiske bevægelser, der aldrig gration, hvis man ikke er stolt og glad for det, man proaktiv retningsgiver for den private I Danmark får vi kun et mere ældrepleje, børneinstitutioner, sektor. sammenhængende og meningsfuldt handicaphjælp osv. For historien har Et moderne centrum-venstre, samfund, hvor vi kan forsørge både sig i sadlen, tage tøjlerne i hånden og vist, at den borgerlige laissez faire der tager udgangspunkt i, at den børn, voksne og ældre, hvis vi har en vedkende sig, at en konstruktiv tilgang tilgang, hvor markedsmekanismerne offentlige sektor og den private sektor helhedsorienteret erhvervspolitik, til erhvervspolitikken og den private vises uindskrænket tillid ikke er den er komplementære at de udgør to der indtænker arbejdsmiljø, sektor er vejen til fornyelse. mest effektive. Ved at bruge stat og uadskillige dele af samfundet og at kompetenceudvikling, innovation og velstandsskabningen i samfundet er et retning for udvikling i både toppen fremtiden starter her... Nuancer, fællesskab og debat. Tak for jeres bidrag til det danske videnssamfund! Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhverv. Vi repræsenterer virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning, oplevelse, transport og service.

32 32 Uden for tema vil integrere folk i? Det giver heller ikke mening at bevare det danske folkestyre uden en hvis grad af nationalisme. For hvorfor skulle man dog bevare et specifikt politisk fællesskab, som man ikke kan se det positive i? At vende danskheden ryggen skaber langt flere problemer, end det løser. Svarene ligger i hvert fald slet ikke i en eller anden utopisk drøm om et forenet Europa, som man fra tid til anden har flirtet med på centrum-venstre som en art erstatning for det danske. Ideen om, at det kosmopolitiske kan udkonkurrere det nationale, er stendød. Det vil altid kun appellere til en særlig, lille og ressourcestærk samfundsklasse, der uforstyrret kan shoppe mellem de europæiske storbyer, der passer dem bedst. Det er de allerfærreste mennesker her i landet, der ser sig selv primært som europæere eller som verdensborgere. I stedet for at forsøge at ændre folk og gøre dem til noget, som de egentlig ikke er, eller har lyst til at blive, så bør vi tage udgangspunkt i, hvad de er og føre det i den rigtige retning. Og hvorfor skulle det egentlig rent principielt være bedre at dyrke et europæisk fællesskab frem for et dansk? Rent logisk giver det egentlig ikke nogen mening - for det vil altid ende med at handle om ens grundlæggende politiske værdier, uanset hvilken kasse man smider dem i. Danskheden ligger til venstre Svaret på den nationalistiske udfordring ligger i at kunne kombinere nogle rationelle og principielt universelle værdier, der kan kobles med en specifik historisk fortælling om det danske fællesskab. Det burde faktisk være ret let at lave en sådan dansk fortælling. Danmark har nemlig en lang tradition for så ekstremt dejlige, universelle værdier som fredelig dialog, sociale bevægelser, tillid, frisind, tolerance, et stærkt og engageret civilsamfund, solidaritet, demokrati, kvindelig frigørelse, seksuel frigørelse i det hele taget, homoseksuelles rettigheder, ytringsfrihed og sekularisme. I virkeligheden er danske værdier langt tættere på centrum-venstres end de er på højrefløjens. Det burde derfor være en smal sag at promovere danske værdier for os, da der simpelthen er så mange at tage af, der alle ligger lige der, hvor vi befinder os politisk - og som alle kan bruges som konstruktive, positive og håndfaste værdier, der er værd at kæmpe for, promovere, bevare og forsvare. En rationel nationalisme er f.eks. en fortælling om det danske folkestyre, og alt det positive det indeholder af borgerrettigheder, retssikkerhed, medindflydelse, frihed, borgerinddragelse, sekularisme etc. Det er værdier, der kan forklares og argumenteres for. En irrationel nationalisme er en nationalisme, der ikke kan formidles, men som skal opleves med kroppens sanser. Det er naturligvis, hvis vi skal være lidt alvorlige, en problematisk skelnen. Al nationalisme vil nemlig altid indeholde en hvis grad irrationalitet. For helt rationelt kan det aldrig blive at promovere et bestemt land - uanset hvilke universelle og almengyldige værdier, man associerer det med. Opdelingen mellem 'rationel' og 'irrationel' skal derfor mest ses som en pragmatisk ledesnor. Det handler mest af alt om at mobilisere de nationale lidenskaber, der nu engang ligger og ulmer hos de fleste af os, og kanalisere dem i den rigtige retning. Det handler om at promovere grundlæggende værdier, der kan formidles og forklares med mening og med lidenskab. At være stolt af Danmark behøver slet ikke at være noget farligt noget. Vi skal bare turde definere, hvad 'Danmark' egentlig er. Og hvorfor skulle det egentlig være bedre, at man ikke er stolt af, hvor man kommer fra? Igen, rent logisk giver det ikke specielt meget mening. Kærlighed gør ikke blind, tværtimod Alt dette betyder ikke, at man ikke skal være bevidst om alle skyggesiderne i Danmarks historie. For dem er der da rigeligt af (slaveri f.eks.). Det er slet ikke det, det handler om. For skyggesiderne er jo netop skyggesider, fordi de bevæger sig væk fra de værdier, som vi holder nært. Faktisk er det jo umuligt at fordømme noget som helst, hvis man ikke har et normativt værdisæt at holde ting op imod. Det samme bør jo naturligvis også gælde for vores syn på det at være dansk. Når visse politikere anvender danskhed på en måde, som vi ikke kan lide, så er det jo ikke fordi, at vi ikke kan lide danskheden, men fordi vi mener, at deres måde at fremstille den på, afviger fra vores forståelse af, hvad det er for en størrelse. Det handler netop ikke om, at vi skal promovere en blind, ukritisk og dumstædig nationalisme, men derimod en selvreflekterende, kritisk og værdibaseret nationalisme, der kan formidles og forklares. Så i stedet for at rynke på næsen af ord som danskhed, eller tage sig grublende til hovedet, når man skal svare på, hvad det betyder, så kom ind i kampen! Det hele ligger til os på et sølvfad. Vi var de første i verden til at vie homoseksuelle, de første til at frigive pornoen, vi har formået at bevare et folkestyre stort set intakt igennem en besættelse, vi har forbedret leveforhold og vilkår for arbejderklassen og de svageste i samfundet op igennem d. 20. århundrede, vi har et af de højeste niveauer af tillid i verden, vi har stort set ingen korruption, vi har formået at udvikle en høj grad af sekularisme, vi har et af de mest socialt mobile samfund i verden, vi har flexicurity osv. Der er nok at tage af, så kom i gang!

33 04/ MUSCLES FROM BRUSSELS Muscles from Brussels Vilnius Danmark er truet af billig østeuropæisk arbejdskraft. Virksomheder lukker ned og sender produktionen østpå, og østeuropæiske arbejdere arbejder for en løn langt under den danske overenskomst. Hvad skal det i det hele taget gøre godt for? VISION har besøgt LSDP i Litauens hovedstad Vilnius for at høre, hvorfor de ikke gør noget. skrumpet til omkring 3 millioner. Mange vendte tilbage i 2008, men så ramte krisen. Så var det om at komme hurtigst muligt ud af landet igen. Af Frederik Andreas Jørgensen, cevea.dk Jeg står foran katedralen i Litauens hovedstad Vilnius. Det er pissekoldt. Lige her, i det mest centrale Vilnius, skal jeg mødes med Justas Pankauskas fra det litauiske Socialdemokrati, LSDP. Der bliver taget imod mig med åbne arme. De er glade for at have besøg fra Danmark. Det er ikke noget, der sker hver dag. Justas er kun 27 år og allerede næstformand i det store parti. Det hører dog med til historien, at han blot er én blandt 12 andre næstformænd. I LSDP spiller partiorganisationen en stor rolle og man vælger en række næstformænd på kongressen. De udstyres med ordførerskaber og ansvarsområder. Justas ansvarsområde er internationalt arbejde og organisering af ungdommen. Men de unge gider ikke bruge tiden på politik. Det er et levn fra Sovjettiden. De unge er apatiske. Justas har selv flere gange fået kommentaren: Så ung og allerede kommunist. Han griner det væk. Men det er nu et reelt problem for LSDP. De bliver af mange specielt blandt unge opfattet som aftageren til kommunistpartiet. Og det er de sådan set selv skyld i, da de inviterede flere gamle kommunister ombord efter selvstændigheden i Væggene i hovedkvarteret er dekoreret med billeder fra LSDP s tidligste historie. De kæmpede hårdt mod bolsjevikkerne men tabte. Stort. Portrætterne og billederne viser, at de har brug for at distancere sig fra kommunisterne. Men spørgsmålet er, om det er spildte kræfter, når man alligevel inviterer USSR-regimets overskudslager ombord. Kvotekratiets kollaps Det litauiske demokrati er stadig ungt. Det kan man også se på organiseringen i LSDP. Hvis man mener kvoter er en farlig magtdelingslogik, vil man sikkert mene, at de er gået galt i byen. Her bliver magtfordelingen nemlig organiseret med kvoter. Både kønskvoter, alderskvoter og fagforeningskvoter. LSDP har besluttet, at 4 ud af10 skal være fra det modsatte køn, 1 ud af 10 af alle tillidsposter skal gå til unge (dvs. under 35 år), 1 ud 10 til fagforeningerne. Men hvorfor alt det fokus på kvoter? Justas mener, at kvoterne hjælper til at fordele magten. De første to årtier har man forsøgt at udforme et vestligt demokrati. Men det går ikke så let. For eksempel har man først valgret når man fylder 25 år. Derudover er der meget korruption og massiv arbejdsløshed. Det ser man også på gaden i Vilnius. Der er mange fattige og hjemløse. Bygningerne forfalder. Ungdommen flygter Det største problem er nok beskæftigelsen, mener Justas. Faktisk er en tredjedel af hans skolekammerater udvandret til Vesteuropa specielt England og Irland. Han tog også selv af sted efter gymnasiet. Han arbejdede både i Holland og i England en længere periode, hvor han lavede sandwich. Lønnen var tre gange så høj som i Litauen. Siden uafhængigheden har Litauen mistet omkring en tredjedel af sin arbejdsstyrke. Og lønudviklingen er problematisk. En af ideerne med at inkludere Østeuropa i EU var, at en forventning om en hurtig stigning i normallønnen, men det er ikke sket. Inden for nogle sektorer bliver lønnen tilmed presset ned mest fordi den litauiske fagbevægelse er så svag og konkurrencen fra nabolandene er så stor. Derfor forlader 135 litauere hver eneste dag landet for at få job i Vesteuropa. Befolkningstallet er nu Melkrigen Arbejdsløsheden ligger i dag på 18 procent og den konservative regering har andre prioriteter end at mindske den. Og det kan godt være, at vi oplever lønpres i Danmark men herovre oplever de til gengæld både massearbejdsløshed og tab af arbejdsstyrken. Selv her er der lønpres. Forleden valgte de litauiske bagerier at skifte leverandør. De kalder det melkrigen. Polske leverandører valgte at underbyde de litauiske. Men hvordan kunne det gå så galt? Umiddelbart før Sovjetunionens sammenbrud begyndte transitionen det vil sige overgangen fra statsstyret planøkonomi til fri markedsøkonomi. I løbet af en kort årrække blev de statsejede virksomheder solgt fra, så de ineffektive industrivirksomheder blev i høj grad lukket, og østeuropæernes økonomi blev i stedet overtaget af vesteuropæere og amerikanere. Det største problem var imidlertid, at litauerne selv solgte virksomhederne, lukkede de store kollektive landbrug, uden at stille noget i stedet. Arbejdsløsheden og alkoholisme eksploderede. Det resulterede i en skyggeøkonomi. Det tidligere så gennemorganiserede arbejdsmarked kollapsede. Det har ikke ændret sig særlig meget siden dengang. Til kamp mod Danmark Senere på dagen ser jeg bål og brand og gylle. Der er demonstration foran den danske ambassade i Vilnius. Og, nej det er ikke Dannebrog, der bliver brændt af i denne del af verden. Bacon er årsagen til protesterne. Nærmere bestemt de mange danske bønder, der har opkøbt billig landbrugsjord til svineavl i Litauen siden selvstændigheden i De spreder store mængder af gylle over jorden - og det er beboerne utilfredse med. Det litauiske landbrug bygger på mindre driftsenheden og færre pesticider end det danske. Når det ene system overtager det andet, er der konflikt. Hvad vil LSDP gøre ved det? Ikke så meget. Det kan de nemlig ikke. Justas erkender, at LSDP står svagt. Og jo svagere de står jo større er presset på danske lønninger.

34 34 Uden for tema LO s totalteater: Rød kat/blå kat eller en kastreret hankat? Arbejderbevægelsen har været i Norge for at hente inspiration. På S-kongressen i Aalborg stod Børsting frem med ti punkter på 12 minutter. Kan en kastreret hankat vokse nye nosser? Af Frederik Andreas Jørgensen, cevea.dk Lad os kalde en spade for en spade. LO står i lort til halsen. De seneste to årtier har LO mistet medlemmer, indflydelse i OK-spillet og sin politiske base i arbejderbevægelsen. Hvad skyldes det? Det simple svar er et kortsigtet fokus. Det har betydet mere for LO at være stor end at opnå indflydelse under Hans Jensens og Tine Aurvigs lederskab har LO set mere på midlerne end målet. Efter at have toppet i 1994, hvor LO opnåede et medlemstal på , har man nu ramt samme niveau som i 1979 (iflg. LO s egne tal) med medlemmer (brutto), og er i frit fald. LO har mistet 20 procent af sine medlemmer. Mange LO-folk vil forklare det med erhvervsstrukturelle ændringer (uddannelse, specialiseringer etc.), men det er ikke tilstrækkeligt til at forklare faldet. Siden eksklusivaftalernes ophør i 2006 er LO blevet udsat for massiv konkurrence fra de gule fagforeninger (Krifa i Randers, Danmarks Frie Fagforening i Aalborg og Det Faglige Hus i Esbjerg). Regeringen har derudover smadret LO s rekrutteringsgrundlag samspillet mellem AF, A-kasserne og fagforeningen. Der hvor andre ikke har lukket døren i hovedet på LO, har man selv smækket den. I 1995 ophørte de formelle samarbejde mellem LO og Socialdemokratiet. I 2001 opgav man kampen om dagspressen, da man lukkede verdens ældste arbejderavis Aktuelt. I 2003 lukkede man kassen for Socialdemokraterne. Så skulle banen være kridtet op til LO-fagbevægelsen overgang til Nyt LO. FOA: Fang musen Men hvordan går det så den neutrale, medlemsorienterede service institution Nyt LO? Man har satset massivt på medlemsservice (som det hedder i dag), fusioner (som gør fagforeningerne til forsikringsforeninger uden faglighed) og administrationseffektiviseringer (som underminerer tillidsmandsfunktionen). Kort fortalt lider LO nu samme skæbne som Aktuelt: Der er bedre udbydere af deres produkt. Overgangen til at være et neutralt fagforbund uden de instanser der sikrede grobunden blandt lønmodtagerne (avis, eksklusivaftaler, A-kasse lad os kalde det tryghed). Politisk støtte varetages af de enkelte fagforeninger, med undtagelse af støtte til det ungdomspolitiske arbejde. Man har åbnet Ugebrevet A4 og Avisen.dk. Dennis Kristensen sagde det rammende, da han endnu engang blev konfronteret for LO s politiske position: Det betyder ikke noget, hvilken farve katten har bare den kan fange mus. Det kan han have ret i. Men fanger den så mus? Nej. Regeringen er LO-fagbevægelsens største trussel. Siden 2001 VKO lykkedes med at undergrave LO og medlemsforbundene. Prisen kommer nu. Men forbundene ligger i intern kamp. Hver gang LO, 3F, Metal eller et af de mindre forbund går på gaden melder HK og specielt FOA hus forbi. Dennis Kristensen fastslog: Fagbevægelsen er med sin pagt med S og SF på vej mod en historisk dumhed, som kan få medlemmerne til at flygte. Tilbage på arbejdspladsen Med den indstilling er LO position på vej mod afgrunden. Sådanne overvejelser skal afklapses internt. Med indførelsen af Ny Løn, kvalifikationstillæg og decentrale OK-forhandlinger i 1980 erne er LO blevet kastreret. LO under Børsting har fundet ud af at nogen har kastreret arbejderbevægelsen. Hvad er arbejderbevægelsen værd uden koblingen til arbejdspladsen og tillidsmandsnetværket? Meget lidt desværre. Det tager Børsting fat om. Endeligt. Derfor var det interessant at se Børsting træde frem på S-kongressen som Thorning-Schmidt og Søvndal gjorde det på 3Fs kongres ugen før, og som lederen af Socialdemokratiet altid gjorde det, som repræsentant for arbejderbevægelsens politiske arm. Hvert år på norsk LO s kongres møder lederen af Arbeiterpartiet frem med de 10 vigtigste punkter. Det afstemmes med prioriteringerne fra LO-arbejdspladserne. Hokus pokus; de er sjovt nok identiske. Derved forstummer kritikken af at forblive i alliance med Arbeiterpartiet. Det har Børsting set. Målsætningen er ikke nødvendigvis kortsigtet medlemsfremgang men langsigtet interessefællesskab. Derfor skal Børsting afkræve S-SF alliancen en politisk slagtning af de gule fagforeningers vilkår, når og hvis de kommer til magten. Det er nødvendigt for begge parter. S-SF skal tilbage på arbejdspladsen det kommer de ikke uden LO. Men LO kommer ikke ud på arbejdspladsen uden S-SF i motorrummet. Hvis ikke man griber den chance fanger den kastrerede hankat ikke én eneste mus.

35 04/ DEN SKÆVE VINKEL Freddy Blak på banen: Gi os amterne tilbage Han er en gammel ræv i dansk politik. Med et drevent lollandsk er han en af de personer, der er for få af i politik - en politisk original. Han er pissetræt af det nye Danmarkskort. Han vil rulle Strukturreformen tilbage. VISION har talt med ham. Af Frederik Andreas Jørgensen, Uddannet smed. Medlem af Europa- Parlamentet for Socialdemokratiet fra 1989 til 2004 blandt andet i den gruppe Helle Thorning-Schmidt også var medlem af og Torben Lund. Det gik ikke stille for sig. Den endte med at blive sprængt, og Freddy gik solo. Han har stærke holdninger til det meste. Senest var han i vælten med støtte til oprørspartiet Fælleslisten, der startede i Vestjylland som en reaktion på, at Region Midtjylland valgte Gødstrup ved Herning, da der skulle anlægges et nyt super sygehus. Det betyder, at yderområderne får op til 100 km til nærmeste sygehus. Det ville vestjyderne ikke acceptere og det kan Freddy Blak godt forstå. Han var tilmed på tale som kandidat for partiet til Folketinget. Men da partiet præsenterede sit program gik han imod. Hvad skete der? Blak lader kanonen: Det er fordi Fælleslisten er et stort flop. Ideen om decentralisering er god, men det er de forkerte mennesker. Der er ingen af dem der har nogen som helst politisk erfaring. Det betyder nu heller ikke det store, mener Freddy, for de kommer aldrig til at samle de underskrifter. De har født et vanskabt barn der er afgået med døden Fælleslistens formand Leif Hornshøj mente du ikke havde forstået deres program? Da de lancerede deres politiske program var det primære budskab centralisering - de ville lukke regionerne, og samle sygehusene under staten. Det er bevis på, at de ikke har noget politisk tæft, siger han og sender en verbal uppercut mod protestpartiet. Pointen er nemlig, at man ikke decentraliserer ved at lukke regionerne og ligge sygehusene over i staten. Tværtimod. Det er sådan set det, der er problemet Strukturreformen var grundlæggende en magtcentralisering, siger Freddy: Der er kommet flere høvdinge og færre indianere - og man har ødelagt udkantsområderne, siger han. Men det er ikke kun sygehusstrukturer, der lider. Jobsituationen er også håbløs. 60-årige kæmper mod unge om arbejdspladserne i udkantsområderne. Den kollektive trafik har fået dårligere kår. Hjemmerøverier florerer som aldrig før. Skolerne bliver lavet om til kæmpeskoler. De tisser i bukserne, men det hjælper kun i 5 minutter - så bliver det pissekoldt, siger han undrende, og fortsætter: Hold kæft noget lort vi har lavet. Så kommer Løkke og gir en motorvej til vestjyderne, men hva fanden batter det? Griske læger og smålige bureaukrater Ja, hvem har ansvaret? Lars Løkke var jo manden bag strukturreformen? Nej, for Løkke er bare en fantast - Der er kommet flere høvdinge og færre indianere - og man har ødelagt udkantsområderne Freddy Blak og et politisk skvat. Han kan ikke gennemføre noget som helst. Planen var at man ville nedlægge amterne, men man turde ikke tage hele strukturen i et hug, og derfor lavede de regionerne. Dem ville de så lukke næste gang, siger Freddy. Han peger i stedet på to grupper: Lægerne og embedsmændene. Det er de hjernedøde mennesker i sundhedsstyrelsen. Det er Erik Juhludvalget (regeringens rådgivende udvalg, red.). De vil lave to supersygehuse; Riget - og Skejby, hvor alle specialerne blir placeret. Resten af landet skal kun være syge- og sundhedsklinikker. Den største synder er imidlertid lægernes griskhed, mener Freddy Blak: Lægernes overenskomst bestemmer, hvem der må ha kniv og ikke må ha kniv. 38 procent dobbeltjobber enten på privathospitaler eller i private klinikker. Så afspadserer de, tar' på weekend og melder sig syge, når de kommer hjem. Lægerne har ikke Freddys opbakning i denne sag: De gider da kun lave det der er sjovt, de vil ikke rejse rundt. De skal ikke til udkantsområderne, hvor der er stærkt brug for dem. Men planen er at erstatte sygehusene i udkantsområderne med lægeambulancer, så patienterne får behandling allerede når de bliver hentet, og den optimale behandling når de er fremme på de store specialiserede sygehuse. Alt det der med at ligge og køre patienterne rundt, hold da kæft! Mange af opgaverne kan sagtens klares på de små sygehuse i Næstved, Køge og de andre steder. Men det vil lægerne ikke være med til. De vil kun arbejde på nogle få sygehuse, så sygehusene i Udkantsdanmark lukker. Et af problemerne er vel, at der ikke er læger nok? Nej, der er mangel på specialiserede læger, men de opgaver der skal klares på de lokale sygehuse, kan en nyudklækket læge sagtens klare. I stedet det er lægernes overenskomst der forhindrer dem i at arbejde på de små sygehuse. Freddy Blak mener til gengæld man skal satse på læger fra Polen, Rumænien og ex-jugoslavien. Men det er vel et problem at de ikke taler dansk? Nej, det tager 3 uger - det er bare et sprogkursus. Men hvis det er så skidt - hvad gør vi så? Vi genindfører amterne, vi ruller reformen tilbage. Det er ikke dumt at konstatere at man har lavet en fejl. Der er mange der savner Freddy Blaks bid i dansk politik. Klare svar og klare holdninger. Han kommer ikke kravlende efter en dagsorden, men kaster sig direkte ud i den. Værsgo.

36 36 Uden for tema Fremtidens kommunale landskab Når regeringskontorerne overtages af Thorning-Schmidt og co., hvordan skal det danske kommunale landskab udfolde sig? Rasmus Prehn (S) præsenterer et socialdemokratisk frihedsbrev til kommunerne og Peter Adolfsen Løhmann giver ham svar på tiltale. Frihed til fælles velfærd Af Rasmus Prehn folketingsmedlem (S), kommunalordfører, Rasmus. I 2001 udstedte Lars Løkke Rasmussen det såkaldte frihedsbrev til landets kommuner. Det kommunale selvstyre skulle styrkes. Her i 2010 kan jeg konstatere, at "ét er søkort at forstå - et andet er skib at føre". Trods de højtbesungne visioner, regeringen havde for kommunerne, er udviklingen gået den stik modsatte vej: Mere central kontrol og dertilhørende bureaukrati, krav om nulvækst og en skatteprocent, der reguleres fra Slotsholmen. Denne udvikling skader ikke alene den fælles velfærd. Den skader også lokaldemokratiet. Når kommunerne underlægges en alt for stram og rigid statsstyring, visner det lokale initiativ og engagement. Vi ser allerede nu, at færre engagerer sig i lokalpolitik færre stiller op og færre stemmer ved kommunalvalgene. Den udvikling skal vendes. Et velfærdssamfund skal villes. Går vi først på kompromis, mister vi velfærdssamfundet. Rasmus Prehn Hos Socialdemokraterne står kursen klar: Kommunernes frihed skal øges, og de skal have bedre økonomiske vilkår. Det vil være omdrejningspunktet i denne artikel. I 2008 præsenterede vi udspillet Frihedsrettigheder til kommunerne. Herfra ønsker jeg at sætte fokus på tre forslag, som jeg finder væsentlige: Tvangsudbuddet skal afskaffes, kommunerne skal motiveres til at effektivisere driften, og tilliden skal tilbage til de offentlige ansatte. Vi skal prioritere velfærd Det var usandt, da regeringen sagde, at vi kunne få både skattelettelser og uændret velfærd i kommunerne. Det står helt klart nu. Derfor er det vigtigt, at vi atter prioriterer velfærden og dermed kommunerne. Velfærd koster, men for os er ordentlige rammer for vores børn, ældre og udsatte medborgere også helt afgørende for et velfærdssamfund. Et velfærdssamfund skal villes. Går vi først på kompromis, mister vi velfærdssamfundet. Derfor er vi villige til at prioritere, hvis vi får regeringsmagten. Hvis vi fremover skal have et stærkt velfærdssamfund, har vi ikke råd til andet. Uden ordentlige daginstitutioner og gode skoler hænger vores samfund ikke sammen. Vi vil give kommunerne et økonomisk løft. Vi skal væk fra den borgerlige nulvækstpolitik, som er ved at underminere velfærden. Et økonomisk løft er dog ikke det samme som et slaraffenland. Kommunerne skal ikke kunne skalte og valte efter forgodtbefindende. En regering er ansvarlig overfor alle landets borgere. Derfor skal kommunerne efterleve den samme lovgivning og leve op til de samme krav. Men som socialdemokrater lægger vi op til, at såvel lovgivning som aftaler med KL og kommunerne skal blødes op. Socialdemokratiet fremlagde allerede i 2008 en lang liste af frihedsrettigheder til kommunerne. Disse vil vi søge at indfri, hvis det lykkes at vinde regeringsmagten. Senest har vi med Fair Løsning sat navn på en række forhold, vi vil ændre. Her er tre initiativer, som jeg synes er afgørende for et nyt samarbejde mellem staten og kommunerne: Stop for tvangsudbud Tvangsudbud er en del af de seneste økonomiaftaler mellem KL og regeringen. Her er det senest besluttet, at kommunerne inden udgangen af 2015 skal sætte 31,5 procent af de såkaldte konkurrenceegnede opgaver i offentligt udbud. Det betyder, at kommunerne er tvunget til at sende en lang række nye opgaver i udbud. Det er rigtigt, at kommunerne tidligere har udbudt opgaver som renovation, snerydning og rengøring. Men nu bliver de altså tvunget til at udbyde bløde velfærdsopgaver inden for eksempelvis børne- og ældrepleje. Det sker selvom, der fortsat mangler dokumentation for udliciteringens, især langsigtede, effekt. Dette er ikke alene foragt overfor kommunalpolitikerne. Det er også yderst problematisk og risikobetonet, når regeringen tvinger kommunerne til at udlicitere. Derfor er det socialdemokratisk politik at afskaffe kravet om udbud. Effektivisering skal være en gevinst for kommunerne. Et andet af de forslag, vi lancerede i Fair Løsning, går ud på at motivere kommunerne til at effektivisere driften. Ikke ved at straffe dem, men ved at belønne dem. Grundtanken i forslaget er, at kommuner, der imødekommer regeringens effektiviseringskrav, selv får lov at beholde effektiviseringsgevinsten. Penge som kommunen efterfølgende får frihed til at bruge på at udvikle velfærden lokalt. Tilliden skal tilbage til de offentligt ansatte. Som et tredje og helt afgørende element vil vi genetablere tilliden til de offentligt ansatte. Det system som regeringen har skabt er baseret på mistillid. De offentligt ansatte bruger unødigt meget tid på at dokumentere deres indsats. I stedet burde de koncentrere sig om at udføre de opgaver, som de brænder for og er uddannet til. Undersøgelser viser eksempelvis, at socialrådgivere bruger tæt på 82 pct. af deres arbejdstid på administration. Det er et udtryk for, at der er noget galt. Frihed skaber bæredygtighed Listen over bureaukratiske foranstaltninger er lang. Disse foranstaltninger dræber lokaldemokratiet, demotiverer de offentligt ansatte og fjerner ressourcer fra kernevelfærden. Meget skal ændres, hvis vi vil have bæredygtige kommuner. Kommuner, der understøtter udvikling frem for afvikling af vores fælles velfærdssamfund. Øget frihed til kommunerne er en forudsætning for en sådan vision. Hva blev der af fremtiden? Af Peter Adolfsen Løhmann, Cand. scient.pol med speciale i kommunaldemokrati Overskriften er det spørgsmål, jeg sidder tilbage med efter at have læst Rasmus Prehns præsentation af et socialdemokratisk frihedsbrev til kommunerne. Jeg savner en lyst til at ville forandre for fremtiden, frem for blot administrere nutiden. En vision frem for et lille nøk på nogle bureaukratiske håndtag. Kurt Houlberg har i en artikel fra 2006, som en af de få, forsøgt at tænde det lange lys og se på, hvordan kommunerne kan forventes at se ud om 5-15 år. Han ser tre retninger for sig: 1) Videre ad den nuværende, 2) den funktionstømte kommune og 3) den professionelle kommune. Den funktionstømte kommune er et liberalistisk endemål: Staten styrer velfærdsproduktionen, som private virksomheder udfører, politikerne fylder så lidt som muligt, og borgerne øver alene indflydelse gennem brugerbestyrelser. Denne retning anser Houlberg som en logisk konsekvens af regeringens politik. Kommunalreformen blev gennemført, fordi den flyttede de blå brikker længere frem på skakbrættet og skabte bedre muligheder for en liberalistisk velfærdsstat. Socialdemokraterne bør på samme måde vedkende sig, at de strukturer og institutionelle rammer man skaber, former den politik man kan føre, og begrænser den politik en borgerlig regering langt ud i fremtiden vil kunne føre. Den professionelle kommune kunne være kernen i en socialdemokratisk vision for kommunerne: Farvel til lægmandspolitikeren, frit valg og brugerbestyrelser, goddag til byrådspolitikere på fuld tid, som embedsmændene ikke løber om hjørner med. De fuldtidsaflønnede folkevalgte tillidsfolk holdes til ansvar ved valg hvert fjerde år, men står i mellemtiden som ledere i spidsen for styring og udvikling af den kommunale service, der er fri for udlicitering, privatisering og privat samarbejde.kommunernes demokrati er truet: Kun 32 procent af danskerne har tillid til deres kommunalbestyrelse; blot 4 procent mener, at kommunalreformen har forbedret servicen; kun en fjerdedel af kommunalpolitikerne selv synes kommunalreformen har været en succes; og valgdeltagelsen ved kommunalvalget sidste år var den laveste i 35 år. En valgdeltagelse der vel og mærke faldt allermest for socialt udsatte, indvandrere og efterkommere. Kommunalbestyrelserne skal derfor,

37 04/ Kommunalbestyrelserne skal derfor, med inspiration fra bl.a. Oslo, være små folketing med en regering og opposition, hvor der ikke bare bliver mere politisk kamp, der øger vælgernes interesse og deltagelse Peter Adolfsen Løhmann med inspiration fra bl.a. Oslo, være små folketing med en regering og opposition, hvor der ikke bare bliver mere politisk kamp, der øger vælgernes interesse og deltagelse både som vælgere og kandidater, men faktisk også bedre styr på økonomien. Borgerne bliver et demokratisk aktiv, der kan holde politikerne i ørerne, fordi de kan se forskel på, hvem der træffer hvilke beslutninger. Frem for blot at kritisere, og frem for blot at ville forhindre, er det en demokratisk og historisk pligt for det socialdemokratiske parti, der lagde fundamentet for nutidens velfærdsstat, at vise en vej til fremtidens velfærdssamfund og kommuner. Debatten kunne passende tage udgangspunkt i idéerne ovenfor.

38 38 Uden for tema 00 ernes endeløse kvalme Rune og Anna vil have det hele. De vil have de perfekte børn, den lidt for dyre lejlighed, den politisk korrekte kost, de helt rigtige Wegner-stole, den fysiske tilfredsstillelse og så vil de samtidig bevare spontaniteten til at bryde med hverdagens faste rytmer. De mange idealer reducere det unge akademikerpar fra Frederiksberg til slaver af deres egen drøm om at være overskudsfamilien. Af Jens Jonatan Steen, Direktør i Cevea I debutromanen af forfatter og multikunstner Nikolaj Zeuthen fægter de to unge hovedpersoner sig hvileløst gennem tilværelsen uden nogensinde at finde hvilke eller forståelse for hvad deres nærmest ubegrænsede friheder skal føre til. Lige meget hvad de gør, så bliver det ikke godt nok. Den indre ro er uopnåeligt stade. Romanen forsøger at indfange den tidstypiske børnefamilie fra 00 erne og er opbygget over forfatterens eget liv og autentiske erfaringer fra tilværelsen som familiefar på Frederiksberg. Men samtidig er romanen, som det åbenbares ærligt i en afsluttende note, et remake af George Perecs roman fra 1965 Ting - en historie fra 60 erne. Hvilket skal forklare hvorfor historien som Perecs oprindelige værk er fortalt i den ganske anstrengende 3. person flertal ubestemt flertal. Det kontroversielle valg af omtaleform skulle øjensynligt gøre bogen unik og særlig, men skaber nærmere et barnagtigt og forceret sprog, der passer bedre til børnebøger end romaner. Det besværede og naive sprog reducerer værdien af en ellers vigtig samtidsroman, der kunne have skabt den selvkritik og selvrefleksion, som den moderne generation af humørforladte urbane børnefamilier dybt savner. Det ubestemte flertal bidrager i stedet til at skabe en distance til hovedpersoner og deres handlinger, som det bogen igennem bliver stadig sværere at identificere sig med og få under huden. De to hovedpersoner leder med lys og lygte efter indhold og substans i deres liv. Hvilket skiftevis går udover pædagogerne i børnehaven, forældrene til legekammerater i børnehaven og frem for alt børnene selv. Mens det unge par fordømmende forsøger at lægge afstand til hysteriet og den politiske korrekthed, så læser de alligevel alverdens bøger og smertes, når de fraviger børneopdragelsens rene linjer. Den kortvarige spontanitet er kun kortvarig glæde. Deres drømmebarn Emma bliver fra starten dyrket som familiens store stolthed - det længe eftersøgte fælles projekt. Frihedens investeringsobjekt. De unge pars dyrkelse af den førstefødte Emma emmer af Anders Fogh Jensens fagbog Projektsamfundet, hvor vi mennesker i stadig stigende grad organisere vores livsførelse og relationer ud fra flygtige projekter. For Rune og Anna bliver et af de projekter - som de gerne vil være verdens mestre i - deres datter, som i stigende grad afviger fra forestillinger om det perfekte barn. Emma vil ikke lege med andre i børnehaven, Emma vil ikke spise, Emma vil se underlødige amerikanske tegnefilm og Emma opfører sig asocialt i børnehaven. Desperat kæmper de velmenende forældrene for at finde svarene og må også gøre op med de afslappede pædagoger, der aldrig forstår deres reelle problemer. De tager konsekvenserne som den ressourcestærke familie de er; de skriver til borgmesteren, de flytter på landet, de flytter børnehave, men lige lidt hjælper det. Og samtidig bliver intet bedre, da drømmebarn nummer to gennemgår præcis samme problemer. Det egentlige projekt er den uopnåelige perfektion, der kun skaber afmagt og yderligere frustrationer. Projektet er uopnåeligt. I sine bedste sekvenser kan Verdensmestre indeholde reminiscenser af Jean-Paul Sartre Kvalme fra 1938, der skildrer en mand, for hvem tilværelsen er meningsløs, og som fyldes med lede ved at være omgivet af ting, hvis betydning han ikke fatter. Samme problem er tilfældet for Zeuthens Anna og Rune, der aldrig affinder sig med tilværelsen og aldrig finder den indre ro. Projektet bliver, for dem der stræber allermest efter det helt og aldeles uopnåeligt. Det bliver hverdagens evige kvalme. Nikolaj Zeuthen VERDENSMESTRE 160 sider Samlerens Forlag Sort som i dunkelt Oprør, modstand, svigt og druk. Det hele er beskrevet i den nye biografi om Jesper Langballe. Men hvad der driver manden, får bogen kun antydet. Af Martin E. O. Grunz, Sort fætter, bliver han polemisk kaldt af sine modstandere. Og i den (enkelt)farvede karakteristik ligger der en indforstået domsfældelse. Sort bliver politisk brugt som synonym for fascisme, og religiøst om dogmatisme i dansk tradition ofte præget af Indre Mission, som bevægelsen kendes fra Hans Kirks Fiskerne. Sendes der sådanne verbale skud af sted, er det ikke Jesper Langballe der rammes, men derimod en selvfremkaldt skrækvision. Tættere på en træffer kommer man, hvis man lader sort repræsentere på anden vis, nemlig som uklart og uforståeligt. For han er noget af en gåde, denne bogs emne - ham som Pia Kjærsgaard kalder for en bajads, og hans familie for Langballemanden. Anekdoter på rad Nej, gåden Jesper Langballe bliver ikke opklaret i denne biografi, selvom der lægges mange spor ud til læseren. Han elsker at feste, synge, drikke og ryge. Han danser jitterbug og blæser på færdselsreglerne. Han er doven når han ikke føler sig fanget af det umiddelbart foreliggende, og afleverer helst et lovet materiale fem minutter efter absolut deadline. Anekdoterne flyder i portrættet af Langballe. De er morsomme, og der er ingen tvivl om at Jesper Langballe er et både vindende, vidende og vittigt bekendtskab. Personligt. Og netop det personlige er sagen, for Jesper Langballe er en offentlig person for alle andre end hans familie og venner. Derfor er det selvfølgelig vigtigere at kende begrundelsen for hans stillingtagen som debattør og lovgiver, end hans rent private valg. Og det undlader Bregenov-Pedersen og Jensen desværre at udfolde. Spring trygt videre Egentlig kan bogen bare springes over. Jesper Langballe har selv sagt

39 04/ det hele i årtiers offentlig debat. Men da han er snurrig og særegen, giver en introduktion god mening. Og i øvrigt er der ikke nogen tilgængelig samling af hans prædikener og artikler. Desværre, for Langballes sproglige flair (hans oprindelige fag var journalistik) gør ham til en underholdende skribent, der dog også i sit vid kan virke sårende for ikke at sige ufølsom. Det er en del af hans form, som er sammenvævet med besættelsestidens modstandskamp og luthersk reformation. Hvordan dét hænger sammen med hans politiske valg, forbliver dunkelt og skitseagtigt i biografien. Læses der derimod i Langballes produktion, anes der et billede af en hverdag der leves med svigt, håb og glæde og som det er en livsopgave at forsvare mod politik. Mads Bregenov-Pedersen og Mads Jensen: Langballe En biografi 240 sider, 299 kr. People s Press, 2010 It s the politics, stupid! Det er almindelig kendt, at indkomstuligheden i USA er stor. Denne bog peger på den amerikanske regering som værende en vigtig spiller i fastholdelsen af denne indkomstulighed. Af Peter Pava Rasmussen, cevea.dk I perioden scorede den rigeste procent af den amerikanske befolkning over 36% af den samlede økonomiske vækst i USA. Samtidig måtte de fattigste 60% på indkomstskalaen nøjes med at dele 13,5% af væksten igennem perioden. I 1970 erne var USA bagefter lande som Frankrig, Schweiz, Canada og Tyskland, når det kom til, hvor stor en del af den samlede nationale indtægt den rigeste procent ragede til sig. 30 år senere har de udkonkureret alt og alle. Vi tager den lige igen: for hvergang det amerikanske samfund igennem perioden tjente 100 dollars, gik de 36 dollars til en lille ekslusiv gruppe på cirka mennesker. Havde Stars and Stripes vejet over Århus rådhus kunne den eksklusive gruppe af superrige amerikanere have udgjort befolkningen i den østjyske hovedstad. Udviklingen er enestående. Kun én gang tidligere har den økonomiske fordeling set tilsvarende ud kort inden Wall Street krakket i Men hvordan kunne en udvikling, som med forfatternes egne ord betegnes som en udvikling fra Broadland, hvor indkomsten blev rimeligt fordelt blandt et flertal af amerikanerne, til Richistan, hvor de superrige er blevet favoriseret på bekostning af det store flertal, finde sted i et demokrati, hvor selvsamme flertal har mulighed for at stemme den politiske udvikling i en anden retning? Det er det grundlæggende spørgsmål, som forsøges besvaret af de to anerkendte amerikanske politologer, Paul Pierson, professor ved Berkeley, og hans unge professorkollega fra Yale, intellektuel wonderboy og produktiv forsker ved tænketanken New American Foundation, Jacob S. Hacker. Vejen til svaret går over big-business stigende rolle i amerikansk politik, reorganiseringen af de to store amerikanske partier til at tilpasse sig denne udvikling, det amerikanske politiske systems status quo bias, fagbevægelsens stadigt svindende rolle og sidst men ikke mindst finanskrisen. Der bliver ligeledes taget livtag med en række fordomme om udviklingen i amerikansk politik siden det, som senere er blevet kendt som the Reagan revolution. Eksempelvis at amerikanske vælgere er blevet mere statsfjendske og økonomisk konservative. Tværtimod identificerer en voksende gruppe amerikanere sig som moderate og opbakningen til økonomisk omfordeling er stortset uændret over de sidste årtier. Den gennemsnitlige amerikanske vælger synes således at være blevet mere og mere hjemløs igennem winner-take-all perioden. Udgangspunktet for bogen er et opgør med det endsidige fokus på vælgeren, politikeren og valget i analysen og formidlingen af moderne politik. Ligesom argumentet om den naturligt stigende ulighed som følge af globaliseringen og den teknologiske revolution bliver skudt ned. Det handler hverken om valg, vælgere, enkelte politikere eller uafvendelige udviklinger, men derimod om politik. Nærmere bestemt rammerne for politik. Fra New Deal til No Deal Det var hverken Nixons republikanske parti eller the Reagan Revolution som vedvarende ændrede amerikansk politiks form og indhold, men snarere en overset revolution i organiseringen af interesser i den sidste del af 1970 erne med en stadig mere økonomisk trængt fagbevægelse og en styrket arbejdsgiverside. Erkendelsen af behovet for organisatorisk oprustning på arbejdersiden, betød en lind strøm af økonomiske midler til dannelse af konservative tænketanke, intens lobbyindsats og muligheden for at skabe tætte relationer til det parti, som i historisk har været big business tætteste allierede; republikanerne. Hvor dele af det republikanske parti omfavnede udviklingen, nødvendiggjorde den, at Demokraterne over tid måtte tilpasse sig de nye realiteter. Sluserne for at veksle ussel mammon med betydelig politisk indflydelse var således åbne og har siden blot eksploderet i omfang og betydning. Dette understreges af, at såvel demokrater som republikanere, omend i forskellig grad, begge har bidraget til winnertake-all udviklingen. Der var ingen til at danne modvægt og forsvare middelklassens interesser. Imens voksede den økonomiske ulighed i en fart, som kun blev overgået af tempoet for dereguleringen af såvel arbejds- som finansmarked. Richistan tur-retur? Med Obamas markante valgsejr i 2008 troede mange, at vejen var banet for en reformperiode a la New Deal. Men selvom sundhedsreformen markerer en undtagelse, har reformvejen vist sig besværlig. Den begrænsede reformsucces har givet håbet om en ny politik et alvorligt knæk. Som det dundrende statsunderskud, den løbske private gæld og finanskrisen har åbenbaret, har prisen for winner-take-all politikken været høj. Så måske er det sidste reelle håb om forandring at finde i økonomen Herbert Steins udtryk If something can t go on forever, it won t. Og når den tid kommer, kan det som blev gennemført af politikkens vej ændres af selvsamme. Jacob S. Hacker & Paul Pierson: Winner-Take-All Politics How Washington Made the Rich Richer and Turned Its Back on the Middle Class

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Tættere på stueren end nogensinde

Tættere på stueren end nogensinde Tættere på stueren end nogensinde Hver femte vælger, som stemte på V eller K ved seneste valg, mener nu, at Dansk Folkeparti (DF) skal have ministerposter. Kristian Thulesen Dahl er favorit og slår Pia

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 TNS Gallup A/S

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20928440 August 2015 Et flertal af befolkningen er positivt indstillet overfor en række reformer. De fleste vælgere siger ja til f. eks. større valgfrihed

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder ***

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Venstre havde et historisk godt valg. 947.725 danskere satte deres kryds ved Venstre og gav os

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds - UgebrevetA4.dk 17-06-2015 22:00:51 GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 Del: Der er

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Krise skaber modstand mod frihandel

Krise skaber modstand mod frihandel Krise skaber modstand mod frihandel 42 % ønsker at regeringen beskytter danske virksomheder mod konkurrence fra udlandet og 58 % går ind for statslån til danske virksomheder. Som forbrugere har det betydning

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Klausuleret til torsdag den 6. oktober kl. 10.05. -------------------- DET TALTE ORD GÆLDER ----------------------

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen

Læs mere

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Via videnskabelig metode er vælgerne for første gang spurgt om hvilken type skandale, de finder mest skadelig for folkevalgte politikere. Mens 3 ud

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER?

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? 1 Notat SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? Regeringsprojektet var arbejderristernes barn, men de har nu forladt den skude, deres højredrejede politik mere end noget andet har været med til at sænke.

Læs mere

Faglige faner i front

Faglige faner i front 14.09.09 Faglige faner i front Side 1 af 8 Notat fra Cevea, 11/9-2009 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk Mere end et forsikringsselskab. Folket ønsker

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009 Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Hvem er han? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab,

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Hvordan godtgør man en knust drøm?

Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Hvordan godtgør man en knust drøm? 1. februar 2011 Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Men vindes 2011-valget på internettet? Det korte svar er nej. Analyser af folketingsvalgene

Læs mere

Gallup til BT om. den royale familie. Gallup til BT om. TNS Dato: 31. maj 2013 Projekt: 59328

Gallup til BT om. den royale familie. Gallup til BT om. TNS Dato: 31. maj 2013 Projekt: 59328 den royale familie den royale familie Feltperiode: Den 29.-31. maj 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest.

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Denne weekend har bekræftet, hvad vi allerede vidste: Det er dejligt at være liberal! Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Men det vigtigste ved dette landsmøde er

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Danskerne må give op før pensionsalderen

Danskerne må give op før pensionsalderen Danskerne må give op før pensionsalderen De fleste under 45 år regner ikke med at kunne arbejde så længe, som det bliver nødvendigt, hvis efterlønnen afskaffes. Det viser undersøgelse foretaget for Ugebrevet

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Er Folkemødet også for virksomheder?

Er Folkemødet også for virksomheder? Er Folkemødet også for virksomheder? Undersøgelse i Folketinget Undersøgelse foretaget november/december 2012 blandt Folketingets medlemmer. Knap en tredjedel (54 ud af 179) har besvaret spørgsmålene.

Læs mere

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Kan det ikke være ligegyldigt? -

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Fremtidens venstrefløj - Enhedslistens opgaver efter valget

Fremtidens venstrefløj - Enhedslistens opgaver efter valget Fremtidens venstrefløj - Enhedslistens opgaver efter valget Til baggrund der kan ikke stemmes om afsnit I og II: I. Folketingsvalget 2015 det diffuse protestvalg Folketingsvalget 18. juni 2015 fældede

Læs mere

Originalt emballagedesign

Originalt emballagedesign Originalt emballagedesign Af Jesper Clement Designer mdd, Ph.D. i marketing Underviser i emballagedesign på DMJX En undersøgelse af hvad re-design af emballager kan medføre Hvilket emballagedesign er bedst?

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I maj, juni og juli måned 2007 gennemførte Teglkamp & Co. en større internetbaseret undersøgelse af

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom. - Odense bryder den negative sociale arv. odense

Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom. - Odense bryder den negative sociale arv. odense Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom - Odense bryder den negative sociale arv odense Baggrund Danmark er et rigt samfund, og alligevel har vi fattige. Odense Kommune bestilte i 2006 en fattigdomsundersøgelse,

Læs mere

Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne - UgebrevetA4.dk 19-06-2015 05:50:46

Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne - UgebrevetA4.dk 19-06-2015 05:50:46 Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne - UgebrevetA4.dk 19-06-2015 05:50:46 KÆRE LARS Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 19.

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Kristian Thulesen Dahl:
Danskere skal arbejde flere år fremfor at give plads 10-09-2015 til flygtninge 22:00:45 - UgebrevetA4

Kristian Thulesen Dahl:</br>Danskere skal arbejde flere år fremfor at give plads 10-09-2015 til flygtninge 22:00:45 - UgebrevetA4 PARTILEDERRUNDE : Danskere skal arbejde flere år fremfor at give plads til flygtninge Af Gitte Redder @GitteRedder Mette Lauth @mettela Fredag den 11. september 2015, 05:00 Del: Uden en effektiv grænsekontrol,

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Efterlønnen springer top 10-liste over politiske problemer i 99

Efterlønnen springer top 10-liste over politiske problemer i 99 LO S NYHEDSBREV 1 1999 LOholdningsanalyse I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Efterløn springer Top10 liste over politiske problemer i 1999.... 1 En ny holdningsundersøgelse afslører, at 38 pct. af samtlige

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere