Studieordning for laborantuddannelsen 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for laborantuddannelsen 2012"

Transkript

1 Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Erhvervsakademiuddannelse indenfor laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science August 2012

2 INDHOLD DEL 1: FÆLLES DEL UDDANNELSEN Formål Omfang Mål for læringsudbytte Titel UDDANNELSENS INDHOLD OG STRUKTUR LÆRINGSMÅL FOR KERNEOMRÅDERNE Laboratorieteknik og -forståelse (30 ECTS) Bioteknologi (25 ECTS) Kemiteknologi (25 ECTS) UDDANNELSENS OBLIGATORISKE UDDANNELSESELEMENTER Læringsmål og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer på semester Kemi og biokemi (10 ETCS) Laboratorieteknik og beregninger (10 ETCS) Kvalitetssikring, kommunikation og arbejdsmiljø (10 ETCS) Mikrobiologi (5 ECTS) Fermentering, proteinoprensning og -karakterisering samt immunkemi (10 ECTS) Spektrofotometriske og potentiometriske metoder (5 ECTS) Kromatografiske metoder (10 ECTS) Læringsmål og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer på 3. semester Bioteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker (10 ECTS) Kemiteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker (10 ECTS) PRAKTIK (50 ECTS) Mål for læringsudbyttet Arbejdspladsens organisering og kultur: Sikkerhedsarbejde/arbejdsmiljø: Kvalitetssystemer: Laboratorietekniske metoder: PRØVER Laborantuddannelsen Side 2 af 52 August 2012

3 6.1 Oversigt over prøver og eksaminer Rammer for prøver og eksaminer ADGANG TIL EKSAMEN DEL 2: INSTITUTIONSDEL ANVENDTE UNDERVISNINGS- OG ARBEJDSFORMER RETNINGSLINJER FOR DIFFERENTIERET UNDERVISNING KRAV OM LÆSNING AF TEKSTER PÅ FREMMEDSPROG OG HVILKET KENDSKAB TIL FREMMEDSPROG DETTE FORUDSÆTTER REGLER OM DE STUDERENDES PLIGT TIL AT DELTAGE I UNDERVISNINGSFORLØBET OG KRAV TIL SKRIFTLIGE OPGAVER OG PROJEKTER Studerendes pligt til at deltage i undervisningsforløbet Bundne forudsætninger i de valgfri uddannelseselementer Eksamensindstilling VALGFRI UDDANNELSESELEMENTER Læringsmål og indhold for de valgfri uddannelseselementer OBLIGATORISKE EKSAMENER Karakterbeskrivelser Speciale Afsluttende eksamensprojekt RETNINGSLINJER FOR PRAKTIKPERIODEN Krav til de involverede parter Uddannelsesdokumenter: Retningslinjer for Afsluttende eksamensprojekt ADGANGSKRAV OG PRIORITERING BLANDT ANSØGERNE INTERNATIONALISERING REGLER OM MERIT DISPENSATIONSREGLER IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSER Overgangsordninger HENVISNINGER TIL GÆLDENDE RETSREGLER LINKS Laborantuddannelsen Side 3 af 52 August 2012

4 DEL 1: FÆLLES DEL 1. Uddannelsen 1.1. Formål Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at kunne planlægge og løse arbejdsopgaver af teknisk faglig karakter inden for laboratorieområdet i forbindelse med produktion, udvikling, rådgivning og kontrol i såvel private som offentlige virksomheders tekniske laboratorier Omfang Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 150 ECTS-point. 60 ECTSpoint svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Uddannelsen skal være afsluttet senest 4½ år efter start Mål for læringsudbytte Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som skal opnås i uddannelsen, jf. uddannelsesbekendtgørelsen BEK nr. 976 af 19/10/2009. Viden Den uddannede har viden om de generelle arbejdsprincipper i laboratoriet og principperne for et godt arbejdsmiljø og for miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og produkter, viden om kemi og biokemi i relation til brug i laboratoriet, viden om måleprincipper, funktion og opbygning af analyseudstyr i relation til almindeligt brug, vedligeholdelse og fejlfinding, viden om mikroorganismers struktur, patogenicitet og funktion i naturlige og menneskeskabte miljøer, viden om geners struktur og funktion, viden om proteiner relateret til laboratoriearbejde herunder især enzymer og immunglobuliner, viden om og forståelse af principperne for dokumentation af laboratoriearbejde og har kendskab til kvalitetssikring på laboratorieområdet og viden om arbejdspladsens organisering, samarbejdsformer og samspil med omverdenen. Laborantuddannelsen Side 4 af 52 August 2012

5 Færdigheder Den uddannede kan udvælge og anvende grundlæggende laboratorietekniske enhedsoperationer og analysemetoder, foretage valg, betjening, kontrol og vedligehold af almindeligt forekommende laboratorieudstyr samt foretage elementær fejlfinding, udvælge og anvende relevante laboratorietekniske metoder og teknikker, forberede og gennemføre simple kemiske synteser og karakterisere produkterne samt vurdere resultaterne, foretage laboratorieberegninger og anvende statistiske metoder ved vurdering af resultater, anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer, anvende it i forbindelse med laboratoriearbejde og rapportering, formidle resultater og problemstillinger fra laboratoriet til kolleger og andre samarbejdspartnere samt foretage simpel metodeudvikling og metodevalidering, vurdere laboratorieobservationer samt dokumentere eget arbejde i henhold til de gældende kvalitetssikringsregler. Kompetencer Den uddannede kan: planlægge, udføre og dokumentere laboratorieopgaver, herunder foreslå ændringer, foretage optimeringer og lokalisere fejl, håndtere laboratoriearbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt, samarbejde fagligt og tværfagligt, herunder indgå i arbejdsmæssige sammenhænge, hvor der udføres forskning og i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til laboratorieområdet Titel Den, der har gennemført og bestået uddannelsen, opnår titlen Laborant (AK). Den engelske betegnelse er AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science. Laborantuddannelsen Side 5 af 52 August 2012

6 2. Uddannelsens indhold og struktur Uddannelsens struktur fremgår af nedenstående modeller semester ECTS 3. semester ECTS semester ECTS Kerneområder - obligatoriske Laboratorieteknik og forståelse 30 Bioteknologi Kemiteknologi Valgfrie uddannelseselementer 10 Praktik 50 Afsluttende eksamensprojekt semester: Obligatoriske uddannelseselementer: Kemi og biokemi, 10 ECTS Laboratorieteknik og beregninger, 10 ECTS Kvalitetssikring, kommunikation og arbejdsmiljø, 10 ECTS Mikrobiologi, 5 ECTS Fermentering, proteinoprensning og -karakterisering samt immunkemi, 10 ECTS Spektrofotometriske og potentiometriske metoder, 5 ECTS Kromatografiske metoder, 10 ECTS 3. semester: Obligatoriske uddannelseselementer: Bioteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker, 10 ECTS Kemiteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker, 10 ECTS Valgfrie uddannelseselementer: 10 ECTS semester: Praktik : 50 ECTS Afsluttende eksamensprojekt : 10 ECTS Laborantuddannelsen Side 6 af 52 August 2012

7 3. Læringsmål for kerneområderne 3.1. Laboratorieteknik og -forståelse (30 ECTS) Indhold består af følgende obligatoriske uddannelseselementer : kemi og biokemi, laboratorieteknik og beregninger, kvalitetssikring, kommunikation og arbejdsmiljø Læringsmål Viden Den studerende har: viden om og forståelse for de generelle arbejdsteknikker i laboratoriet viden om principperne for opretholdelse af et godt arbejdsmiljø viden om principperne for miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og produkter viden om kemi og biokemi i relation til brug i laboratoriet viden om måleprincipper, funktion og opbygning af analyseudstyr i relation til almindeligt brug viden om kvalitetssikring på laboratorieområdet viden om forskellige samarbejdsformer Færdigheder Den studerende kan : udvælge og anvende grundlæggende laboratorietekniske enhedsoperationer og analysemetoder foretage valg, betjening og kontrol af basalt laboratorieudstyr forberede og gennemføre simple kemiske synteser og karakterisere produkterne, samt vurdere resultaterne foretage laboratorieberegninger og anvende statistiske metoder ved vurdering af resultater. anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer anvende it i forbindelse med brug af laboratorieudstyr, databehandling samt rapportering Kompetencer Den studerende kan : tilrettelægge og udføre basalt laboratoriearbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt dokumentere og fremlægge eget arbejde i henhold til de gældende kvalitetssikringsregler vælge statistiske metoder ved vurdering af resultater indgå i samarbejde med studerende på tilsvarende uddannelsesniveau Laborantuddannelsen Side 7 af 52 August 2012

8 3.2. Bioteknologi (25 ECTS) Indhold består af følgende obligatoriske uddannelseselementer : mikrobiologi, fermentering, proteinoprensning og -karakterisering samt immunkemi, molekylærbiologiske teknikker, celledyrkning samt metodeoptimering Læringsmål Viden Den studerende har viden om mikrobiologiske processer og metoder viden om bioteknologiske og molekylærbiologiske metoder viden om lovgivning inden for mikrobiologisk og bioteknologisk arbejde Færdigheder Den studerende kan udvælge og anvende grundlæggende mikrobiologiske teknikker anvende bioteknologiske og molekylærbiologiske teknikker udføre metodeoptimering af udvalgte bioteknologiske teknikker kvalitetssikre og vurdere mikrobiologiske og bioteknologiske analyseresultater tilrettelægge eget arbejde i et længere forløb Kompetencer Den studerende kan planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det mikrobiologiske og bioteknologiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde dokumentere, vurdere og formidle resultater i det mikrobiologiske og bioteknologiske laboratorium Laborantuddannelsen Side 8 af 52 August 2012

9 3.3. Kemiteknologi (25 ECTS) Indhold består af følgende obligatoriske uddannelseselementer : spektrofotometriske og potentiometriske metoder, kromatografiske metoder, laboratoriemetodik og avancerede teknikker Læringsmål Viden Den studerende har viden om metoder og teknikker i kemiske analyser viden om kvalitetssikring af udstyr, metoder og resultater i det kemiske laboratorium Færdigheder Den studerende kan udvælge og anvende basalt analyseudstyr udføre kemiske analyser kvalitetssikre og vurdere kemiske analyseresultater foretage metodeoptimering og metodevalidering tilrettelægge eget arbejde i et længere forløb Kompetencer Den studerende kan planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det kemiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde dokumentere, vurdere og formidle resultater i det kemiske laboratorium Laborantuddannelsen Side 9 af 52 August 2012

10 4. Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer Uddannelsen omfatter obligatoriske uddannelseselementer, der har et samlet omfang på 80 ECTS-point Læringsmål og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer på semester Kemi og biokemi (10 ETCS) Indhold Salte og molekyler, intermolekylære kræfter og polaritet, tilstandsformer og -overgange, reaktionstyper, ligevægte, opløselighed, ph-beregninger, kemiske enhedsoperationer Kulbrinter, halogen-, hydroxyl- og aminosubstitutter af kulbrinter, oxoforbindelser, carboxylsyrer og derivater heraf, lipider, kulhydrater, aminosyrer og peptider. Læringsmål Viden Den studerende har grundlæggende viden om kemi og kemiske reaktioner i relation til brug af stoffer i laboratoriet grundlæggende viden om biokemi og biokemiske reaktioner i relation til brug i laboratoriet Færdigheder Den studerende kan opstille og afstemme kemiske reaktionsskemaer anvende elementært stofkendskab i forbindelse med fremstilling af substrater og reagenser anvende elementært stofkendskab i relation til analyseprincipper Kompetencer Den studerende kan tilegne sig viden og færdigheder indenfor kemiteknologi og bioteknologi Laborantuddannelsen Side 10 af 52 August 2012

11 Laboratorieteknik og beregninger (10 ETCS) Indhold Sterilisation og desinfektion, aseptiske arbejdsprocedurer, substratfremstilling, dyrkning, rendyrkning og tælling af mikroorganismer samt mikroskopi. SI-systemet, enheder, atom- og molarmasse, støkiometriske beregninger, betydende cifre. Syre-base-, fældnings-, redox- og kompleksometriske titreringer, renhedsbestemmelser, reagensfremstillinger, fortyndinger samt synteseteknik og beregninger. Brug af vægte og volumetrisk udstyr, basale metoder til karakterisering af rene stoffer og opløsninger, ph og potentiometriske bestemmelser Læringsmål Viden Den studerende har viden om og forståelse for de generelle arbejdsteknikker i laboratoriet, herunder omhu, ensartethed, objektivitet og basal sikkerhed viden om de basale teknikker på laboratoriet, herunder prøvebehandling, aseptiske teknikker, reagens- og substratfremstilling og brug af almindeligt laboratorieudstyr viden om måleprincipper, funktion og opbygning af analyseudstyr i relation til almindelig brug Færdigheder Den studerende kan foretage valg og betjening af basalt laboratorieudstyr fremstille reagenser og substrater udvælge og anvende grundlæggende laboratorietekniske enhedsoperationer og analysemetoder på såvel det mikrobiologiske, som det kemiske laboratorium anvende laboratorieberegninger i forbindelse med substrat- og reagensfremstilling samt resultatbehandling. anvende forskellige enhedsoperationer til at udføre simple kemiske synteser og oprensninger karakterisere synteseprodukter og vurdere resultaterne af kemiske synteser anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer Kompetencer Den studerende kan tilrettelægge og udføre basale arbejdsopgaver i det kemiske og mikrobiologiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde foretage beregninger på basale arbejdsopgaver i det kemiske og mikrobiologiske laboratorium Laborantuddannelsen Side 11 af 52 August 2012

12 Kvalitetssikring, kommunikation og arbejdsmiljø (10 ETCS) Indhold Introduktion til internationale standarder, kvalitetssikring af analyseresultater, sporbarhed og kontrolkort. Laboratorierelevant statistik, normalfordelingen, konfidensinterval, tests på én eller flere variable. Anvendelse af regnearksfunktioner og -grafer. Generelle sikkerhedsregler i laboratoriet, laboratoriets sikkerhedsudstyr og personlige værnemidler, førstehjælp, klassificering og mærkning af stoffer og produkter, affaldshåndtering, arbejdsmiljøloven og arbejdspladsbrugsanvisninger. Udarbejdelse af laboratoriejournaler og rapporter, projekt- og gruppearbejde, litteratursøgning og teknisk engelsk Læringsmål Viden Den studerende har viden om og forståelse for principperne for et godt arbejdsmiljø og for miljømæssig forsvarlig håndtering af stoffer og produkter viden om og forståelse for principperne for dokumentation af laboratoriearbejde viden om gældende kvalitetssikringsregler viden om statistik og simple statistiske metoder viden om forskellige samarbejdsformer Færdigheder Den studerende kan klassificere og mærke laboratoriereagenser i henhold til gældende regler foretage affaldshåndtering i henhold til gældende regler foretage kvalitetssikring af analyseresultater med fyldestgørende dokumentation og kontrol kontrollere basalt laboratorieudstyr anvende statistik, statistiske metoder og simple tests ved vurdering af resultater rapportere laboratorieresultater anvende it i forbindelse med brug af laboratorieudstyr, databehandling samt rapportering indgå i samarbejde Kompetencer Den studerende kan dokumentere eget arbejde i henhold til de gældende kvalitetssikringsregler fremlægge egne data og indgå i en diskussion af disse tilrettelægge og udføre laboratoriearbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt Laborantuddannelsen Side 12 af 52 August 2012

13 Mikrobiologi (5 ECTS) Indhold Eu- og prokaryote celler, ernæring og metabolisme samt vækst. Systematisk bakteriologi, svampe og virus, bakteriers forekomst, betydning og anvendelse, dyrknings- og identifikationsprincipper. Standardforskrifter, statistik, risikovurdering, kvalitetssikring af mikrobiologisk arbejde Læringsmål Viden Den studerende har viden om arbejde og sikkerhed i det mikrobiologiske laboratorium viden om mikroorganismers struktur, metabolisme, vækstbetingelser og betydning viden om bakteriers og svampes systematik viden om patogene mikroorganismers forekomst og betydning viden om substratprincipper viden om anvendelse af hurtigmetoder Færdigheder Den studerende kan udvælge og anvende mikrobiologiske dyrkningsteknikker til påvisning og identifikation af mikroorganismer. udføre mikrobiologiske analyser efter standardforskrifter foretage kvalitetssikring og vurdering af mikrobiologiske analyseresultater Kompetencer Den studerende kan planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det mikrobiologiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde dokumentere, vurdere og formidle resultater i det mikrobiologiske laboratorium Fermentering, proteinoprensning og -karakterisering samt immunkemi (10 ECTS) Indhold Propagering, fermenteringstyper og -udstyr samt produktisolering. Proteiners struktur, funktion samt proteinbestemmelse. Enzymkatalyse, -aktivitet, -kinetik, -hæmning samt enzymassays. Metoder til proteinoprensning samt karakterisering af proteinernes egenskaber fx saltfældning, dialyse, søjlekromatografi samt gelelektroforese. Immunsystemet og antistofproduktion, antigener, immunglobuliner, samt immunkemiske analysemetoder fx ELISA, agglutinationstest, præcipitations-teknikker og immunoblotting Laborantuddannelsen Side 13 af 52 August 2012

14 Læringsmål Viden Den studerende har viden om fermenteringstyper samt tilhørende up- og downstreamprocesser viden om proteiner, herunder enzymer, relateret til karakterisering og anvendelse i laboratoriet viden om metoder til oprensning og karakterisering af proteiner viden om immunsystemet, immunglobuliner samt immunkemiske metoder Færdigheder Den studerende kan udføre fermentering og kvantificere produktet udføre enzymkinetiske målinger foretage oprensning og karakterisering af proteiner samt vurdere resultaterne anvende immunkemiske metoder, vurdere resultaterne og foretage elementær fejlfinding Kompetencer Den studerende kan planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det bioteknologiske laboratorium dokumentere, vurdere og formidle resultater i det bioteknologiske laboratorium Laborantuddannelsen Side 14 af 52 August 2012

15 Spektrofotometriske og potentiometriske metoder (5 ECTS) Indhold UV/VIS, AAS og IR udstyr samt elektroder: instrumentering, anvendelse, kalibrering, prøvebehandling, kontrol, vurdering af resultater, dokumentation Læringsmål Viden Den studerende har grundlæggende viden om elektromagnetisk stråling viden om udstyr og analyseprincipper i spektrofotometri viden om udstyr og analyseprincipper i potentiometri Færdigheder Den studerende kan foretage og kvalitetssikre kvantitative bestemmelser klargøre, betjene, vedligeholde spektrofotometre, ph-metre og elektroder og foretage elementær fejlfinding anvende spektrofotometriske metoder til identifikation foretage simpel kvalificering af apparatur Kompetencer Den studerende kan planlægge, kvalitetssikre og udføre spektrofotometriske og potentiometriske analyser dokumentere, vurdere og formidle spektrofotometriske og potentiometriske analyser Kromatografiske metoder (10 ECTS) Indhold LC og GC udstyr: instrumentering, anvendelse, optimering, kalibrering, prøvebehandling, kontrol, vurdering af resultater, dokumentation Læringsmål Viden Den studerende har viden om princippet i kromatografi grundlæggende viden om LC- og GC-udstyrs opbygning og funktion grundlæggende viden om principperne for styring af selektiviteten i kromatografi : stationære og mobile fasers kemi og selektivitet, ph og temp. viden om integrationssoftware Laborantuddannelsen Side 15 af 52 August 2012

16 Færdigheder Den studerende kan foretage og kvalitetssikre kvalitative og kvantitative bestemmelser klargøre, betjene og optimere kromatografiudstyr og foretage elementær fejlfinding foretage basal metodeudvikling Kompetencer Den studerende kan planlægge, kvalitetssikre, udføre og optimere kromatografiske metoder dokumentere, vurdere og formidle kromatografiske resultater Laborantuddannelsen Side 16 af 52 August 2012

17 4.2. Læringsmål og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer på 3. semester Bioteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker (10 ECTS) Indhold DNA, RNA, opbygning og funktion, DNA/RNA-teknikker. DNA-polymeraser, restriktionsenzymer og ligaser - forekomst og anvendelse. Standard PCR, detektion af PCR produkt. Kloning, genetisk analyse, hybridisering og sekventering. Celledyrkning. Bekendtgørelse vedr. arbejde med GMO, op- og nedklassificerings procedurer. Etik Læringsmål Viden Den studerende har viden om struktur og funktion af DNA og RNA samt proteinsyntese viden om molekylærbiologiske teknikker viden om op- og nedklassificering af laboratorier til genteknologisk arbejde i henhold til gældende lovgivning viden om simple celledyrkningsteknikker Færdigheder Den studerende kan anvende bioteknologiske/molekylærbiologiske teknikker og eventuelt celledyrkningsteknikker udføre kloning af DNA i en mikroorganisme foretage metodeoptimering foretage kvalitetssikring af molekylærbiologiske analyseresultater planlægge og organisere eget arbejde i et længere forløb under hensyntagen til materialer, udstyr, kvalitetssikring, sikkerhed og tidsforbrug Kompetencer Den studerende kan planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det molekylærbiologiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde dokumentere, vurdere og formidle resultater og foreslå ændringer til kolleger og andre samarbejdspartnere anvende viden og metoder i nye sammenhænge tilegne sig færdigheder og ny viden i en struktureret sammenhæng Laborantuddannelsen Side 17 af 52 August 2012

18 Kemiteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker (10 ECTS) Indhold Kvalificering af udstyr, validering af metoder, metodetilpasning og udvikling, planlægning af længere forløb, kendskab til udvalgte avancerede teknikker, f.eks. ICP, MS, NMR Læringsmål Viden Den studerende har viden om udvalgte avancerede laboratorieteknikker grundlæggende viden om kvalificering af laboratorieudstyr viden om validering af analysemetoder Færdigheder Den studerende kan vælge, anvende og optimere udvalgte avancerede analyseteknikker planlægge og organisere eget arbejde i et længere forløb under hensyntagen til materialer, udstyr, kvalitetssikring, sikkerhed og tidsforbrug Kompetencer Den studerende kan planlægge og udføre komplekse laboratorieopgaver deltage i kvalificerings- og valideringsopgaver dokumentere, vurdere og formidle resultater og foreslå ændringer til kolleger og andre samarbejdspartnere anvende viden og metoder i nye sammenhænge tilegne sig færdigheder og ny viden i en struktureret sammenhæng Laborantuddannelsen Side 18 af 52 August 2012

19 5. Praktik (50 ECTS) Laborantuddannelsens praktik foregår i en virksomhed. Praktikken udgør 50 ECTSpoint og skal tidsmæssigt placeres i semester og inden det afsluttende eksamensprojekt. Praktikken gennemføres under lønnet ansættelse i en eller flere danske eller udenlandske virksomheder, jf. uddannelsesbekendtgørelsen. Indhold: Uddannelseselement Arbejdspladsens organisering og kultur ECTSpoint Sikkerhedsarbejde/arbejdsmiljø 5 5 Kvalitetssystemer 5 Laboratorietekniske metoder Mål for læringsudbyttet Arbejdspladsens organisering og kultur: Viden Den studerende har viden om virksomhedens kerneområder og mission viden om virksomhedens organisation viden om laboratoriets kommunikations- og beslutningsprocesser viden om arbejdspladsens procedurer for indkøb og bestilling af interne ydelser Færdigheder Den studerende kan Tilpasse sig arbejdspladsens normer, adfærdsmønstre og værdier. Kompetencer Den studerende kan Samarbejde og kommunikere med de forskellige faggrupper, der er tilknyttet laboratoriet Laborantuddannelsen Side 19 af 52 August 2012

20 Sikkerhedsarbejde/arbejdsmiljø: Viden Den studerende har: viden om virksomhedens sikkerhedsorganisation viden om brug og udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger viden om arbejdspladsvurdering viden om procedurer for håndtering af affald Færdigheder Den studerende kan : foretage valg af personlige værnemidler Kompetencer Den studerende kan : planlægge og udføre laboratoriearbejde sikkerheds- og miljømæssigt forsvarligt medvirke ved udarbejdelsen af arbejdspladsbrugsanvisninger og arbejdspladsvurderinger Kvalitetssystemer: Viden den studerende har: viden om virksomhedens kvalitetssikringsprocedurer, herunder procedurer som sikrer pålidelige resultater og procedurer for dokumentation Færdigheder Den studerende kan : dokumentere eget arbejde i henhold til kvalitetssikringsprocedurer, herunder registrering og journalisering efter de stillede krav Kompetencer Den studerende kan : medvirke ved vedligeholdelsen/udbygningen af virksomhedens kvalitetssikringsprocedure medvirke ved virksomhedens validering af apparater og metoder Laborantuddannelsen Side 20 af 52 August 2012

21 Laboratorietekniske metoder: Viden Den studerende har viden om de væsentligste metoder, der anvendes på arbejdspladsen; herunder metodernes princip og anvendelse Færdigheder Den studerende kan : anvende et bredt udsnit af arbejdspladsens analyser og metoder Kompetencer Den studerende kan : planlægge, gennemføre og vurdere eget arbejde Laborantuddannelsen Side 21 af 52 August 2012

22 6. Prøver Uddannelsens læringsudbytte dokumenteres undervejs ved prøver, der kan bestå i mundtlige og skriftlige eksaminer, bedømmelse af opgaver og projekter, deltagelse i seminarer, øvelsesrækker m.v. Prøverne er enten eksterne eller interne. Ved de eksterne prøver medvirker en censor beskikket af undervisningsministeriet. Ved de interne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere undervisere, udpeget af uddannelsesinstitutionen. Af eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver fremgår, hvorvidt prøven er intern eller ekstern. Deltagelse i prøverne på studiet kan forudsætte, at den studerende har fået godkendt én eller flere obligatoriske opgaver/aktiviteter i de enkelte fag og projekter. 6.1 Oversigt over prøver og eksaminer Uddannelsen omfatter følgende prøver fordelt på semestre. Prøve 2. semester - 60 ECTS - skriftlig 3. semester Bedømmelse - 7-trinsskala - ekstern - 20 ECTS - 7-trinsskala - intern - 10 ECTS - 7-trinsskala - ekstern 5. semester - 50 ECTS - skriftlig - 10 ECTS - afsluttende projekt - Bestået / ikke bestået - intern - 7-trinsskala - ekstern Samtlige prøver skal bestås Laborantuddannelsen Side 22 af 52 August 2012

23 6.2. Rammer for prøver og eksaminer Prøver på 2. semester og 3. semester Uddannelsesinstitutionen fastsætter betingelserne for prøven se institutionsdelen i denne studieordning. Praktikprøve Praktikperiodens skriftlige rapport skal være afleveret og prøven bestået inden den studerende kan aflevere rapporten for det afsluttende eksamensprojekt. Den studerende skal udforme en rapport, hvor der bredt redegøres for, hvorledes læringsmålene for praktikperioden er opnået. Den enkelte institution vejleder den studerende m.h.t. rapportens opbygning, omfang m.v. se institutionsdelen i denne studieordning. Seneste aflevering af praktikrapport er onsdag i hhv. uge 44, 5, 15 og 25. Indenfor en periode på 2 uger efter aflevering af rapporten, skal der afholdes bedømmelse. Afsluttende projekteksamen Uddannelsesinstitutionen afholder mundtlig eksamination med ekstern censur i henhold til gældende eksamensbekendtgørelse. Der er fastlagt 4 eksamensterminer pr. år. : Uge 3-4, uge 15-16, uge og uge Bedømmelsen er en helhedsvurdering af projektet og den mundtlige fremstilling. 7. Adgang til eksamen Det er en forudsætning, at alle prøver, den studerende efter bekendtgørelsen eller studieordningen skal deltage i inden udgangen af det 1. studieår efter studiestart, er bestået inden udgangen af den studerendes 2. studieår efter studiestart. Endelig skal alle prøver på uddannelsens 1., 2. og 3. semester, samt prøve i praktikforløb været bestået, for at kunne aflevere rapport over det afsluttende eksamensprojekt. For at få adgang til prøver på et semester skal alle obligatoriske opgaver og bundne forudsætninger være godkendt se institutionsdelen i denne studieordning. I øvrigt gælder eksamensreglementet udstedt af uddannelsesinstitutionen. Se bilag Laborantuddannelsen Side 23 af 52 August 2012

24 DEL 2: INSTITUTIONSDEL Institutionsdelen af studieordningen for laborantuddannelsen er Erhvervsakademi Lillebælts overordnede beskrivelse af, hvordan laborantstudiet på Erhvervsakademi Lillebælt er sammensat. Grundlaget for studieordningen er beskrevet under punkt 20. Studieordningen er gældende for studerende, der optages fra 1/ På Erhvervsakademi Lillebælt har vi valgt at opnå målene for laborantuddannelsen via et lille antal udbudte fag. Fagfordelingen for de enkelte semestre er vist nedenfor, med en ca. størrelse angivet via ECTS- point. 1.semester GLP teori og praksis 3.5 ECTS Kemi 3.5 ECTS 4.0 ECTS Apparatteknologi Kemi/apparatteknologi praksis 5.5 ECTS Mikrobiologi 4.0 ECTS Mikrobiologi praksis 4.5 ECTS Kommunikation/IT 0.5 ECTS Arbejds Miljø- 1.0 ECTS Anvendt matematik 1.5 ECTS Statistik 2.0 ECTS 3.0 ECTS 5 ECTS Kemi/app. -teknologi Praksis 3.0 ECTS 5.0 ECTS 2.semester Kemi Apparatteknologi Bioteknologi Bioteknologi Praksis 5.0 ECTS Innova -tion 4.0 ECTS Metodevalidering 1.5 ECTS Kvalitetsstyring 0.5 ECTS Kommuni -kation/it 0.5 ECTS Arbejdsmiljø 0.5 ECTS Statistik 2 ECTS Laborantuddannelsen Side 24 af 52 August 2012

25 3.semester Kemi Apparatteknologi Kemi/apparatteknologi Praksis Bioteknologi Bioteknologi Praksis Speciale 2 ECTS 4 ECTS 8 ECTS 4.5 ECTS 3.5 ECTS 7.5 ECTS 4. semester Praktik - 30 ECTS 5. semester Praktik 20 ECTS Afslutningsprojekt 10 ECTS Nedenfor er angivet en kort beskrivelse af hvad fagene på de enkelte semestre indeholder. 1 semester GLP teori/praksis God Laboratorie Praksis, her introduceres basale laboratorieteknikker og apparater, miljømæssige hensyn og dokumentationsteknikker Kemi Almen kemi. Herunder laboratorierelevant kemi som f. eks. det periodiske system, redoxreaktioner, syrer, baser og ph. Teorien underbygges med regneopgaver. Apparateknologi - Er læren om det apparatur, der anvendes i laboratoriet. Det drejer sig om apparater til bestemmelse af metaller, pesticider, lægemidler o.a.. Kemi/apparateknologi praksis - Laboratorieøvelser hvor kemiske laboratorieteknikker afprøves og hvor en række apparater introduceres i praksis. Mikrobiologi - Er læren om mikroskopiske små organismer, dvs. bakterier, gær og skimmelsvampes opbygning, livscyklus, vækstbetingelser, levesteder, samt skadelige og gavnlige virkninger Mikrobiologi praksis Laboratorieøvelser i det mikrobiologiske laboratorium, såsom dyrkning, identifikation og anvendelse af mikroorganismer. Kommunikation/IT - Introduktion til alm. tekst og tal behandling og EAL s fælles IT platform Fronter, samt opstilling af den tekniske rapport. Arbejdsmiljø - mærkning af kemiske stoffer. Statistik - Bearbejdning af talmateriale fra forskellige målinger. Grafiske præsentationer og beregninger. Anvendt matematik - Brush up af forskellige regnearter som anvendes ved beregninger i laborantfaget. 1 semester afsluttes med en 4 timers skriftlig prøveeksamen, hvor man testes i det man har lært på 1 semester Laborantuddannelsen Side 25 af 52 August 2012

Studieordning for laborantuddannelsen 2011

Studieordning for laborantuddannelsen 2011 Studieordning for laborantuddannelsen 2011 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science September 2011 Indhold INDHOLD... 2 DEL

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Erhvervsakademi Sjælland Køge Handelsskole Erhvervsakademiuddan- nelse inden for laborato- rieområdet (Laborant AK)

Erhvervsakademi Sjælland Køge Handelsskole Erhvervsakademiuddan- nelse inden for laborato- rieområdet (Laborant AK) Erhvervsakademi Sjælland Køge Handelsskole Erhvervsakademiuddan- nelse inden for laborato- rieområdet [Skriv undertitlen på dokumentet] ] DEL 1. FÆLLESDELEN 5 ens rammer... 5 Indledning... 5 Uddannelse

Læs mere

Studieordning for Laborantuddannelsen

Studieordning for Laborantuddannelsen Studieordning for Laborantuddannelsen revideret januar 2009 Studieordning for Laborant (AK) Studieordningen beskriver overordnet hvordan laborantuddannelsen er sammensat på Erhvervsakademiet på Selandia-ceu,

Læs mere

Studieordningen gælder for studerende, der optages august 2004. Sidst opdateret August 2004. Laborantuddannelsen 2

Studieordningen gælder for studerende, der optages august 2004. Sidst opdateret August 2004. Laborantuddannelsen 2 6WXGLHRUGQLQJ IRU /DERUDQW XGGDQQHOVHQ UHYLGHUHWDXJXVW 6WXGLHRUGQLQJIRU/DERUDQW$. Studieordningen beskriver overordnet hvordan laborantuddannelsen er sammensat på Erhvervsakademiet. Den er udarbejdet med

Læs mere

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Jordbrugsteknolog JT 10-12 Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Forord Pludselig er du nået til 4. semester på Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Studieordning 2014. Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology. Version 1.

Studieordning 2014. Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology. Version 1. Studieordning 2014 Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology Version 1.0 Side 0 af 38 Indhold Fælles del Indhold Fælles del... 1 1. Godkendelse...

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 13/14 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi A valgfag Hasse Bonde Rasmussen 3gKE Denne

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) December 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG MARTS 2015 S i d e 1 6 FORORD Formålet med denne eksamenshåndbog er at medvirke til at afklare de mange spørgsmål, du kan have til eksamen. Vi vil gerne skabe

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Multimediedesigneruddannelsen

Multimediedesigneruddannelsen Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 8 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Kemi C Ole Plam 14kemc2 Oversigt

Læs mere

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music STUDIEPLAN Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music Aarhus/Aalborg Gældende fra 2012 Senest revideret september 2012 1 Indhold Indhold... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk

Læs mere

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG MARTS 2015 S i d e 1 6 FORORD Formålet med denne eksamenshåndbog er at medvirke til at afklare de mange spørgsmål, du kan have til eksamen. Vi vil gerne skabe

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Studieordning for miljøteknologuddannelsen

Studieordning for miljøteknologuddannelsen Studieordning for miljøteknologuddannelsen 2013 Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology August, 2013 Indhold DEL 1: FÆLLES DEL... 4

Læs mere

Studieordning 2014 Fælles del

Studieordning 2014 Fælles del Studieordning 2014 Fælles del Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret august 2014 Side 0 af 16 Indhold Fælles del 1. Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder...

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation BEK nr 639 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Ny karakterskala nye mål?

Ny karakterskala nye mål? Ny karakterskala nye mål? Workshop Camilla Rump Lene Møller Madsen Mål for workshoppen Efter workshoppen skal deltagerne kunne Lave en operationel mål- og kriteriebeskrivelse af 12-tallet og 2-tallet for

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer Udstedelsesdato: 19. juni 2008 Udstedt af det faglige udvalg for skorstensfejer-uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 144 af 29. februar 2008

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi B Anja Skaar Jacobsen

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet Erhvervsakademiet Copenhagen Business Acedemy, Hillerød

Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet Erhvervsakademiet Copenhagen Business Acedemy, Hillerød Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet Erhvervsakademiet Copenhagen Business Acedemy, Hillerød Eksisterende udbud, 2014 Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation. Erhvervsakademi Sjælland (EASJ)

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation. Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) STUDIEORDNING Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Køge Campus Slagelse Campus Nykøbing August 2013 Indholdsfortegnelse Studieordningen...

Læs mere

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS)

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Formålet med kurset er at sætte de studerende i stand til på højeste professionelle niveau at forfatte og oversætte centrale tekniske tekstgenrer mellem

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indholdsfortegnelse Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det

Læs mere

Akademiuddannelse i Laboratorie- og Bioteknologi 01.07.2012 STUDIEORDNING. for Laboratorie- og Bioteknologi. Revideret 1.

Akademiuddannelse i Laboratorie- og Bioteknologi 01.07.2012 STUDIEORDNING. for Laboratorie- og Bioteknologi. Revideret 1. for Laboratorie- og Bioteknologi Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.1 Revideret 04. februar 2014 Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 juni 2011 Institution Gymnasiet HTX - Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Proces, levnedsmiddel

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, august 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker Erhvervsuddannelse med ekstra bonus Elektriker Studiebog grundforløb Elektriker Mødeaktivitet Der er møde- og deltagelsespligt til undervisningen og studietimer. Eleverne skal følge Syddansk Erhvervsskoles

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie

Læs mere

Faglig vejledning i skolen

Faglig vejledning i skolen PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Faglig vejledning i skolen Et modul fra PD-retningerne Danskvejleder, Engelskvejleder, Matematikvejleder og Naturfagsvejleder

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang... 1 3.1 Kerneområdet Programmering...

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.0 Revideret 20. august 2012 Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi. 11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Marie

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Stu t die i ordnin i g 20 2 1 0 4-16

Stu t die i ordnin i g 20 2 1 0 4-16 Studieordning 2014-16 Formål, fagligt indhold og kompetencer 1 Formål Uddannelsen til Danish Addiction Counselor (DAC) har til formål at gøre den studerende i stand til at varetage rådgivning og behandling

Læs mere

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen Uddannelsesordning for fotografuddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 2013 Udstedt af Billedmediernes Faglige Udvalg i henhold til Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion

Læs mere

10. Dispensation... 20 11. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser... 20

10. Dispensation... 20 11. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser... 20 1 Indholdsfortegnelse Fælles del Indholdsfortegnelse... 3 Fælles del... 3 1. Uddannelsens struktur... 5 1.1 Uddannelsen reguleres af følgende love og regler... 5 1.2 Uddannelsens navn og dimittendernes

Læs mere

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015 Eksamensvejledning Akademiuddannelsen i ledelse August 2014 juni 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Moduler... 5 Organisation og arbejdspsykologi

Læs mere

Akademiuddannelse i Proces-, laboratorie- og fødevareteknologi STUDIEORDNING. for Proces-, laboratorie- og fødevareteknologi

Akademiuddannelse i Proces-, laboratorie- og fødevareteknologi STUDIEORDNING. for Proces-, laboratorie- og fødevareteknologi STUDIEORDNING STUDIEORDNING for Proces-, laboratorie- og fødevareteknologi Revideret 1. december 2014 Studieordningen er gældende fra 1. december 2014 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND

UDDANNELSESPLAN. IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND UDDANNELSESPLAN IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk Februar 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 3 4. Uddannelsens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato 24. februar 200 Ernæringsassistent Udstedt af det faglige udvalg for ernæringsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

11. Deltagelsespligt og modulrækkefølge Den studerende skal deltage i de fastlagte og målrettede teoretiske undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod modulernes tema og centrale fagområder med henblik

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion 7-trinsskalaen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Introduktion...1 7-trinsskalaen...3 Anvendelsen af 7-trinsskalaen...4 Overgangsordningen...5 Referencer...6 Introduktion Regeringen har besluttet,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Bioanalytikeruddannelsen Næstved. Modul 4: Bioanalytisk kvalitetssikring. 1. Modulbetegnelse Bioanalytisk kvalitetssikring

Modulbeskrivelse. Bioanalytikeruddannelsen Næstved. Modul 4: Bioanalytisk kvalitetssikring. 1. Modulbetegnelse Bioanalytisk kvalitetssikring Modulbeskrivelse Modul 4: Bioanalytisk kvalitetssikring Bioanalytikeruddannelsen Næstved 1. Modulbetegnelse Bioanalytisk kvalitetssikring 2. Beskrivelse I modulet skal du arbejde med teori fra de foregående

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere