Studieordning for laborantuddannelsen 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for laborantuddannelsen 2012"

Transkript

1 Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Erhvervsakademiuddannelse indenfor laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science August 2012

2 INDHOLD DEL 1: FÆLLES DEL UDDANNELSEN Formål Omfang Mål for læringsudbytte Titel UDDANNELSENS INDHOLD OG STRUKTUR LÆRINGSMÅL FOR KERNEOMRÅDERNE Laboratorieteknik og -forståelse (30 ECTS) Bioteknologi (25 ECTS) Kemiteknologi (25 ECTS) UDDANNELSENS OBLIGATORISKE UDDANNELSESELEMENTER Læringsmål og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer på semester Kemi og biokemi (10 ETCS) Laboratorieteknik og beregninger (10 ETCS) Kvalitetssikring, kommunikation og arbejdsmiljø (10 ETCS) Mikrobiologi (5 ECTS) Fermentering, proteinoprensning og -karakterisering samt immunkemi (10 ECTS) Spektrofotometriske og potentiometriske metoder (5 ECTS) Kromatografiske metoder (10 ECTS) Læringsmål og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer på 3. semester Bioteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker (10 ECTS) Kemiteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker (10 ECTS) PRAKTIK (50 ECTS) Mål for læringsudbyttet Arbejdspladsens organisering og kultur: Sikkerhedsarbejde/arbejdsmiljø: Kvalitetssystemer: Laboratorietekniske metoder: PRØVER Laborantuddannelsen Side 2 af 52 August 2012

3 6.1 Oversigt over prøver og eksaminer Rammer for prøver og eksaminer ADGANG TIL EKSAMEN DEL 2: INSTITUTIONSDEL ANVENDTE UNDERVISNINGS- OG ARBEJDSFORMER RETNINGSLINJER FOR DIFFERENTIERET UNDERVISNING KRAV OM LÆSNING AF TEKSTER PÅ FREMMEDSPROG OG HVILKET KENDSKAB TIL FREMMEDSPROG DETTE FORUDSÆTTER REGLER OM DE STUDERENDES PLIGT TIL AT DELTAGE I UNDERVISNINGSFORLØBET OG KRAV TIL SKRIFTLIGE OPGAVER OG PROJEKTER Studerendes pligt til at deltage i undervisningsforløbet Bundne forudsætninger i de valgfri uddannelseselementer Eksamensindstilling VALGFRI UDDANNELSESELEMENTER Læringsmål og indhold for de valgfri uddannelseselementer OBLIGATORISKE EKSAMENER Karakterbeskrivelser Speciale Afsluttende eksamensprojekt RETNINGSLINJER FOR PRAKTIKPERIODEN Krav til de involverede parter Uddannelsesdokumenter: Retningslinjer for Afsluttende eksamensprojekt ADGANGSKRAV OG PRIORITERING BLANDT ANSØGERNE INTERNATIONALISERING REGLER OM MERIT DISPENSATIONSREGLER IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSER Overgangsordninger HENVISNINGER TIL GÆLDENDE RETSREGLER LINKS Laborantuddannelsen Side 3 af 52 August 2012

4 DEL 1: FÆLLES DEL 1. Uddannelsen 1.1. Formål Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at kunne planlægge og løse arbejdsopgaver af teknisk faglig karakter inden for laboratorieområdet i forbindelse med produktion, udvikling, rådgivning og kontrol i såvel private som offentlige virksomheders tekniske laboratorier Omfang Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 150 ECTS-point. 60 ECTSpoint svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Uddannelsen skal være afsluttet senest 4½ år efter start Mål for læringsudbytte Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som skal opnås i uddannelsen, jf. uddannelsesbekendtgørelsen BEK nr. 976 af 19/10/2009. Viden Den uddannede har viden om de generelle arbejdsprincipper i laboratoriet og principperne for et godt arbejdsmiljø og for miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og produkter, viden om kemi og biokemi i relation til brug i laboratoriet, viden om måleprincipper, funktion og opbygning af analyseudstyr i relation til almindeligt brug, vedligeholdelse og fejlfinding, viden om mikroorganismers struktur, patogenicitet og funktion i naturlige og menneskeskabte miljøer, viden om geners struktur og funktion, viden om proteiner relateret til laboratoriearbejde herunder især enzymer og immunglobuliner, viden om og forståelse af principperne for dokumentation af laboratoriearbejde og har kendskab til kvalitetssikring på laboratorieområdet og viden om arbejdspladsens organisering, samarbejdsformer og samspil med omverdenen. Laborantuddannelsen Side 4 af 52 August 2012

5 Færdigheder Den uddannede kan udvælge og anvende grundlæggende laboratorietekniske enhedsoperationer og analysemetoder, foretage valg, betjening, kontrol og vedligehold af almindeligt forekommende laboratorieudstyr samt foretage elementær fejlfinding, udvælge og anvende relevante laboratorietekniske metoder og teknikker, forberede og gennemføre simple kemiske synteser og karakterisere produkterne samt vurdere resultaterne, foretage laboratorieberegninger og anvende statistiske metoder ved vurdering af resultater, anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer, anvende it i forbindelse med laboratoriearbejde og rapportering, formidle resultater og problemstillinger fra laboratoriet til kolleger og andre samarbejdspartnere samt foretage simpel metodeudvikling og metodevalidering, vurdere laboratorieobservationer samt dokumentere eget arbejde i henhold til de gældende kvalitetssikringsregler. Kompetencer Den uddannede kan: planlægge, udføre og dokumentere laboratorieopgaver, herunder foreslå ændringer, foretage optimeringer og lokalisere fejl, håndtere laboratoriearbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt, samarbejde fagligt og tværfagligt, herunder indgå i arbejdsmæssige sammenhænge, hvor der udføres forskning og i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til laboratorieområdet Titel Den, der har gennemført og bestået uddannelsen, opnår titlen Laborant (AK). Den engelske betegnelse er AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science. Laborantuddannelsen Side 5 af 52 August 2012

6 2. Uddannelsens indhold og struktur Uddannelsens struktur fremgår af nedenstående modeller semester ECTS 3. semester ECTS semester ECTS Kerneområder - obligatoriske Laboratorieteknik og forståelse 30 Bioteknologi Kemiteknologi Valgfrie uddannelseselementer 10 Praktik 50 Afsluttende eksamensprojekt semester: Obligatoriske uddannelseselementer: Kemi og biokemi, 10 ECTS Laboratorieteknik og beregninger, 10 ECTS Kvalitetssikring, kommunikation og arbejdsmiljø, 10 ECTS Mikrobiologi, 5 ECTS Fermentering, proteinoprensning og -karakterisering samt immunkemi, 10 ECTS Spektrofotometriske og potentiometriske metoder, 5 ECTS Kromatografiske metoder, 10 ECTS 3. semester: Obligatoriske uddannelseselementer: Bioteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker, 10 ECTS Kemiteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker, 10 ECTS Valgfrie uddannelseselementer: 10 ECTS semester: Praktik : 50 ECTS Afsluttende eksamensprojekt : 10 ECTS Laborantuddannelsen Side 6 af 52 August 2012

7 3. Læringsmål for kerneområderne 3.1. Laboratorieteknik og -forståelse (30 ECTS) Indhold består af følgende obligatoriske uddannelseselementer : kemi og biokemi, laboratorieteknik og beregninger, kvalitetssikring, kommunikation og arbejdsmiljø Læringsmål Viden Den studerende har: viden om og forståelse for de generelle arbejdsteknikker i laboratoriet viden om principperne for opretholdelse af et godt arbejdsmiljø viden om principperne for miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og produkter viden om kemi og biokemi i relation til brug i laboratoriet viden om måleprincipper, funktion og opbygning af analyseudstyr i relation til almindeligt brug viden om kvalitetssikring på laboratorieområdet viden om forskellige samarbejdsformer Færdigheder Den studerende kan : udvælge og anvende grundlæggende laboratorietekniske enhedsoperationer og analysemetoder foretage valg, betjening og kontrol af basalt laboratorieudstyr forberede og gennemføre simple kemiske synteser og karakterisere produkterne, samt vurdere resultaterne foretage laboratorieberegninger og anvende statistiske metoder ved vurdering af resultater. anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer anvende it i forbindelse med brug af laboratorieudstyr, databehandling samt rapportering Kompetencer Den studerende kan : tilrettelægge og udføre basalt laboratoriearbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt dokumentere og fremlægge eget arbejde i henhold til de gældende kvalitetssikringsregler vælge statistiske metoder ved vurdering af resultater indgå i samarbejde med studerende på tilsvarende uddannelsesniveau Laborantuddannelsen Side 7 af 52 August 2012

8 3.2. Bioteknologi (25 ECTS) Indhold består af følgende obligatoriske uddannelseselementer : mikrobiologi, fermentering, proteinoprensning og -karakterisering samt immunkemi, molekylærbiologiske teknikker, celledyrkning samt metodeoptimering Læringsmål Viden Den studerende har viden om mikrobiologiske processer og metoder viden om bioteknologiske og molekylærbiologiske metoder viden om lovgivning inden for mikrobiologisk og bioteknologisk arbejde Færdigheder Den studerende kan udvælge og anvende grundlæggende mikrobiologiske teknikker anvende bioteknologiske og molekylærbiologiske teknikker udføre metodeoptimering af udvalgte bioteknologiske teknikker kvalitetssikre og vurdere mikrobiologiske og bioteknologiske analyseresultater tilrettelægge eget arbejde i et længere forløb Kompetencer Den studerende kan planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det mikrobiologiske og bioteknologiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde dokumentere, vurdere og formidle resultater i det mikrobiologiske og bioteknologiske laboratorium Laborantuddannelsen Side 8 af 52 August 2012

9 3.3. Kemiteknologi (25 ECTS) Indhold består af følgende obligatoriske uddannelseselementer : spektrofotometriske og potentiometriske metoder, kromatografiske metoder, laboratoriemetodik og avancerede teknikker Læringsmål Viden Den studerende har viden om metoder og teknikker i kemiske analyser viden om kvalitetssikring af udstyr, metoder og resultater i det kemiske laboratorium Færdigheder Den studerende kan udvælge og anvende basalt analyseudstyr udføre kemiske analyser kvalitetssikre og vurdere kemiske analyseresultater foretage metodeoptimering og metodevalidering tilrettelægge eget arbejde i et længere forløb Kompetencer Den studerende kan planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det kemiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde dokumentere, vurdere og formidle resultater i det kemiske laboratorium Laborantuddannelsen Side 9 af 52 August 2012

10 4. Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer Uddannelsen omfatter obligatoriske uddannelseselementer, der har et samlet omfang på 80 ECTS-point Læringsmål og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer på semester Kemi og biokemi (10 ETCS) Indhold Salte og molekyler, intermolekylære kræfter og polaritet, tilstandsformer og -overgange, reaktionstyper, ligevægte, opløselighed, ph-beregninger, kemiske enhedsoperationer Kulbrinter, halogen-, hydroxyl- og aminosubstitutter af kulbrinter, oxoforbindelser, carboxylsyrer og derivater heraf, lipider, kulhydrater, aminosyrer og peptider. Læringsmål Viden Den studerende har grundlæggende viden om kemi og kemiske reaktioner i relation til brug af stoffer i laboratoriet grundlæggende viden om biokemi og biokemiske reaktioner i relation til brug i laboratoriet Færdigheder Den studerende kan opstille og afstemme kemiske reaktionsskemaer anvende elementært stofkendskab i forbindelse med fremstilling af substrater og reagenser anvende elementært stofkendskab i relation til analyseprincipper Kompetencer Den studerende kan tilegne sig viden og færdigheder indenfor kemiteknologi og bioteknologi Laborantuddannelsen Side 10 af 52 August 2012

11 Laboratorieteknik og beregninger (10 ETCS) Indhold Sterilisation og desinfektion, aseptiske arbejdsprocedurer, substratfremstilling, dyrkning, rendyrkning og tælling af mikroorganismer samt mikroskopi. SI-systemet, enheder, atom- og molarmasse, støkiometriske beregninger, betydende cifre. Syre-base-, fældnings-, redox- og kompleksometriske titreringer, renhedsbestemmelser, reagensfremstillinger, fortyndinger samt synteseteknik og beregninger. Brug af vægte og volumetrisk udstyr, basale metoder til karakterisering af rene stoffer og opløsninger, ph og potentiometriske bestemmelser Læringsmål Viden Den studerende har viden om og forståelse for de generelle arbejdsteknikker i laboratoriet, herunder omhu, ensartethed, objektivitet og basal sikkerhed viden om de basale teknikker på laboratoriet, herunder prøvebehandling, aseptiske teknikker, reagens- og substratfremstilling og brug af almindeligt laboratorieudstyr viden om måleprincipper, funktion og opbygning af analyseudstyr i relation til almindelig brug Færdigheder Den studerende kan foretage valg og betjening af basalt laboratorieudstyr fremstille reagenser og substrater udvælge og anvende grundlæggende laboratorietekniske enhedsoperationer og analysemetoder på såvel det mikrobiologiske, som det kemiske laboratorium anvende laboratorieberegninger i forbindelse med substrat- og reagensfremstilling samt resultatbehandling. anvende forskellige enhedsoperationer til at udføre simple kemiske synteser og oprensninger karakterisere synteseprodukter og vurdere resultaterne af kemiske synteser anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer Kompetencer Den studerende kan tilrettelægge og udføre basale arbejdsopgaver i det kemiske og mikrobiologiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde foretage beregninger på basale arbejdsopgaver i det kemiske og mikrobiologiske laboratorium Laborantuddannelsen Side 11 af 52 August 2012

12 Kvalitetssikring, kommunikation og arbejdsmiljø (10 ETCS) Indhold Introduktion til internationale standarder, kvalitetssikring af analyseresultater, sporbarhed og kontrolkort. Laboratorierelevant statistik, normalfordelingen, konfidensinterval, tests på én eller flere variable. Anvendelse af regnearksfunktioner og -grafer. Generelle sikkerhedsregler i laboratoriet, laboratoriets sikkerhedsudstyr og personlige værnemidler, førstehjælp, klassificering og mærkning af stoffer og produkter, affaldshåndtering, arbejdsmiljøloven og arbejdspladsbrugsanvisninger. Udarbejdelse af laboratoriejournaler og rapporter, projekt- og gruppearbejde, litteratursøgning og teknisk engelsk Læringsmål Viden Den studerende har viden om og forståelse for principperne for et godt arbejdsmiljø og for miljømæssig forsvarlig håndtering af stoffer og produkter viden om og forståelse for principperne for dokumentation af laboratoriearbejde viden om gældende kvalitetssikringsregler viden om statistik og simple statistiske metoder viden om forskellige samarbejdsformer Færdigheder Den studerende kan klassificere og mærke laboratoriereagenser i henhold til gældende regler foretage affaldshåndtering i henhold til gældende regler foretage kvalitetssikring af analyseresultater med fyldestgørende dokumentation og kontrol kontrollere basalt laboratorieudstyr anvende statistik, statistiske metoder og simple tests ved vurdering af resultater rapportere laboratorieresultater anvende it i forbindelse med brug af laboratorieudstyr, databehandling samt rapportering indgå i samarbejde Kompetencer Den studerende kan dokumentere eget arbejde i henhold til de gældende kvalitetssikringsregler fremlægge egne data og indgå i en diskussion af disse tilrettelægge og udføre laboratoriearbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt Laborantuddannelsen Side 12 af 52 August 2012

13 Mikrobiologi (5 ECTS) Indhold Eu- og prokaryote celler, ernæring og metabolisme samt vækst. Systematisk bakteriologi, svampe og virus, bakteriers forekomst, betydning og anvendelse, dyrknings- og identifikationsprincipper. Standardforskrifter, statistik, risikovurdering, kvalitetssikring af mikrobiologisk arbejde Læringsmål Viden Den studerende har viden om arbejde og sikkerhed i det mikrobiologiske laboratorium viden om mikroorganismers struktur, metabolisme, vækstbetingelser og betydning viden om bakteriers og svampes systematik viden om patogene mikroorganismers forekomst og betydning viden om substratprincipper viden om anvendelse af hurtigmetoder Færdigheder Den studerende kan udvælge og anvende mikrobiologiske dyrkningsteknikker til påvisning og identifikation af mikroorganismer. udføre mikrobiologiske analyser efter standardforskrifter foretage kvalitetssikring og vurdering af mikrobiologiske analyseresultater Kompetencer Den studerende kan planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det mikrobiologiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde dokumentere, vurdere og formidle resultater i det mikrobiologiske laboratorium Fermentering, proteinoprensning og -karakterisering samt immunkemi (10 ECTS) Indhold Propagering, fermenteringstyper og -udstyr samt produktisolering. Proteiners struktur, funktion samt proteinbestemmelse. Enzymkatalyse, -aktivitet, -kinetik, -hæmning samt enzymassays. Metoder til proteinoprensning samt karakterisering af proteinernes egenskaber fx saltfældning, dialyse, søjlekromatografi samt gelelektroforese. Immunsystemet og antistofproduktion, antigener, immunglobuliner, samt immunkemiske analysemetoder fx ELISA, agglutinationstest, præcipitations-teknikker og immunoblotting Laborantuddannelsen Side 13 af 52 August 2012

14 Læringsmål Viden Den studerende har viden om fermenteringstyper samt tilhørende up- og downstreamprocesser viden om proteiner, herunder enzymer, relateret til karakterisering og anvendelse i laboratoriet viden om metoder til oprensning og karakterisering af proteiner viden om immunsystemet, immunglobuliner samt immunkemiske metoder Færdigheder Den studerende kan udføre fermentering og kvantificere produktet udføre enzymkinetiske målinger foretage oprensning og karakterisering af proteiner samt vurdere resultaterne anvende immunkemiske metoder, vurdere resultaterne og foretage elementær fejlfinding Kompetencer Den studerende kan planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det bioteknologiske laboratorium dokumentere, vurdere og formidle resultater i det bioteknologiske laboratorium Laborantuddannelsen Side 14 af 52 August 2012

15 Spektrofotometriske og potentiometriske metoder (5 ECTS) Indhold UV/VIS, AAS og IR udstyr samt elektroder: instrumentering, anvendelse, kalibrering, prøvebehandling, kontrol, vurdering af resultater, dokumentation Læringsmål Viden Den studerende har grundlæggende viden om elektromagnetisk stråling viden om udstyr og analyseprincipper i spektrofotometri viden om udstyr og analyseprincipper i potentiometri Færdigheder Den studerende kan foretage og kvalitetssikre kvantitative bestemmelser klargøre, betjene, vedligeholde spektrofotometre, ph-metre og elektroder og foretage elementær fejlfinding anvende spektrofotometriske metoder til identifikation foretage simpel kvalificering af apparatur Kompetencer Den studerende kan planlægge, kvalitetssikre og udføre spektrofotometriske og potentiometriske analyser dokumentere, vurdere og formidle spektrofotometriske og potentiometriske analyser Kromatografiske metoder (10 ECTS) Indhold LC og GC udstyr: instrumentering, anvendelse, optimering, kalibrering, prøvebehandling, kontrol, vurdering af resultater, dokumentation Læringsmål Viden Den studerende har viden om princippet i kromatografi grundlæggende viden om LC- og GC-udstyrs opbygning og funktion grundlæggende viden om principperne for styring af selektiviteten i kromatografi : stationære og mobile fasers kemi og selektivitet, ph og temp. viden om integrationssoftware Laborantuddannelsen Side 15 af 52 August 2012

16 Færdigheder Den studerende kan foretage og kvalitetssikre kvalitative og kvantitative bestemmelser klargøre, betjene og optimere kromatografiudstyr og foretage elementær fejlfinding foretage basal metodeudvikling Kompetencer Den studerende kan planlægge, kvalitetssikre, udføre og optimere kromatografiske metoder dokumentere, vurdere og formidle kromatografiske resultater Laborantuddannelsen Side 16 af 52 August 2012

17 4.2. Læringsmål og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer på 3. semester Bioteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker (10 ECTS) Indhold DNA, RNA, opbygning og funktion, DNA/RNA-teknikker. DNA-polymeraser, restriktionsenzymer og ligaser - forekomst og anvendelse. Standard PCR, detektion af PCR produkt. Kloning, genetisk analyse, hybridisering og sekventering. Celledyrkning. Bekendtgørelse vedr. arbejde med GMO, op- og nedklassificerings procedurer. Etik Læringsmål Viden Den studerende har viden om struktur og funktion af DNA og RNA samt proteinsyntese viden om molekylærbiologiske teknikker viden om op- og nedklassificering af laboratorier til genteknologisk arbejde i henhold til gældende lovgivning viden om simple celledyrkningsteknikker Færdigheder Den studerende kan anvende bioteknologiske/molekylærbiologiske teknikker og eventuelt celledyrkningsteknikker udføre kloning af DNA i en mikroorganisme foretage metodeoptimering foretage kvalitetssikring af molekylærbiologiske analyseresultater planlægge og organisere eget arbejde i et længere forløb under hensyntagen til materialer, udstyr, kvalitetssikring, sikkerhed og tidsforbrug Kompetencer Den studerende kan planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det molekylærbiologiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde dokumentere, vurdere og formidle resultater og foreslå ændringer til kolleger og andre samarbejdspartnere anvende viden og metoder i nye sammenhænge tilegne sig færdigheder og ny viden i en struktureret sammenhæng Laborantuddannelsen Side 17 af 52 August 2012

18 Kemiteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker (10 ECTS) Indhold Kvalificering af udstyr, validering af metoder, metodetilpasning og udvikling, planlægning af længere forløb, kendskab til udvalgte avancerede teknikker, f.eks. ICP, MS, NMR Læringsmål Viden Den studerende har viden om udvalgte avancerede laboratorieteknikker grundlæggende viden om kvalificering af laboratorieudstyr viden om validering af analysemetoder Færdigheder Den studerende kan vælge, anvende og optimere udvalgte avancerede analyseteknikker planlægge og organisere eget arbejde i et længere forløb under hensyntagen til materialer, udstyr, kvalitetssikring, sikkerhed og tidsforbrug Kompetencer Den studerende kan planlægge og udføre komplekse laboratorieopgaver deltage i kvalificerings- og valideringsopgaver dokumentere, vurdere og formidle resultater og foreslå ændringer til kolleger og andre samarbejdspartnere anvende viden og metoder i nye sammenhænge tilegne sig færdigheder og ny viden i en struktureret sammenhæng Laborantuddannelsen Side 18 af 52 August 2012

19 5. Praktik (50 ECTS) Laborantuddannelsens praktik foregår i en virksomhed. Praktikken udgør 50 ECTSpoint og skal tidsmæssigt placeres i semester og inden det afsluttende eksamensprojekt. Praktikken gennemføres under lønnet ansættelse i en eller flere danske eller udenlandske virksomheder, jf. uddannelsesbekendtgørelsen. Indhold: Uddannelseselement Arbejdspladsens organisering og kultur ECTSpoint Sikkerhedsarbejde/arbejdsmiljø 5 5 Kvalitetssystemer 5 Laboratorietekniske metoder Mål for læringsudbyttet Arbejdspladsens organisering og kultur: Viden Den studerende har viden om virksomhedens kerneområder og mission viden om virksomhedens organisation viden om laboratoriets kommunikations- og beslutningsprocesser viden om arbejdspladsens procedurer for indkøb og bestilling af interne ydelser Færdigheder Den studerende kan Tilpasse sig arbejdspladsens normer, adfærdsmønstre og værdier. Kompetencer Den studerende kan Samarbejde og kommunikere med de forskellige faggrupper, der er tilknyttet laboratoriet Laborantuddannelsen Side 19 af 52 August 2012

20 Sikkerhedsarbejde/arbejdsmiljø: Viden Den studerende har: viden om virksomhedens sikkerhedsorganisation viden om brug og udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger viden om arbejdspladsvurdering viden om procedurer for håndtering af affald Færdigheder Den studerende kan : foretage valg af personlige værnemidler Kompetencer Den studerende kan : planlægge og udføre laboratoriearbejde sikkerheds- og miljømæssigt forsvarligt medvirke ved udarbejdelsen af arbejdspladsbrugsanvisninger og arbejdspladsvurderinger Kvalitetssystemer: Viden den studerende har: viden om virksomhedens kvalitetssikringsprocedurer, herunder procedurer som sikrer pålidelige resultater og procedurer for dokumentation Færdigheder Den studerende kan : dokumentere eget arbejde i henhold til kvalitetssikringsprocedurer, herunder registrering og journalisering efter de stillede krav Kompetencer Den studerende kan : medvirke ved vedligeholdelsen/udbygningen af virksomhedens kvalitetssikringsprocedure medvirke ved virksomhedens validering af apparater og metoder Laborantuddannelsen Side 20 af 52 August 2012

21 Laboratorietekniske metoder: Viden Den studerende har viden om de væsentligste metoder, der anvendes på arbejdspladsen; herunder metodernes princip og anvendelse Færdigheder Den studerende kan : anvende et bredt udsnit af arbejdspladsens analyser og metoder Kompetencer Den studerende kan : planlægge, gennemføre og vurdere eget arbejde Laborantuddannelsen Side 21 af 52 August 2012

22 6. Prøver Uddannelsens læringsudbytte dokumenteres undervejs ved prøver, der kan bestå i mundtlige og skriftlige eksaminer, bedømmelse af opgaver og projekter, deltagelse i seminarer, øvelsesrækker m.v. Prøverne er enten eksterne eller interne. Ved de eksterne prøver medvirker en censor beskikket af undervisningsministeriet. Ved de interne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere undervisere, udpeget af uddannelsesinstitutionen. Af eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver fremgår, hvorvidt prøven er intern eller ekstern. Deltagelse i prøverne på studiet kan forudsætte, at den studerende har fået godkendt én eller flere obligatoriske opgaver/aktiviteter i de enkelte fag og projekter. 6.1 Oversigt over prøver og eksaminer Uddannelsen omfatter følgende prøver fordelt på semestre. Prøve 2. semester - 60 ECTS - skriftlig 3. semester Bedømmelse - 7-trinsskala - ekstern - 20 ECTS - 7-trinsskala - intern - 10 ECTS - 7-trinsskala - ekstern 5. semester - 50 ECTS - skriftlig - 10 ECTS - afsluttende projekt - Bestået / ikke bestået - intern - 7-trinsskala - ekstern Samtlige prøver skal bestås Laborantuddannelsen Side 22 af 52 August 2012

23 6.2. Rammer for prøver og eksaminer Prøver på 2. semester og 3. semester Uddannelsesinstitutionen fastsætter betingelserne for prøven se institutionsdelen i denne studieordning. Praktikprøve Praktikperiodens skriftlige rapport skal være afleveret og prøven bestået inden den studerende kan aflevere rapporten for det afsluttende eksamensprojekt. Den studerende skal udforme en rapport, hvor der bredt redegøres for, hvorledes læringsmålene for praktikperioden er opnået. Den enkelte institution vejleder den studerende m.h.t. rapportens opbygning, omfang m.v. se institutionsdelen i denne studieordning. Seneste aflevering af praktikrapport er onsdag i hhv. uge 44, 5, 15 og 25. Indenfor en periode på 2 uger efter aflevering af rapporten, skal der afholdes bedømmelse. Afsluttende projekteksamen Uddannelsesinstitutionen afholder mundtlig eksamination med ekstern censur i henhold til gældende eksamensbekendtgørelse. Der er fastlagt 4 eksamensterminer pr. år. : Uge 3-4, uge 15-16, uge og uge Bedømmelsen er en helhedsvurdering af projektet og den mundtlige fremstilling. 7. Adgang til eksamen Det er en forudsætning, at alle prøver, den studerende efter bekendtgørelsen eller studieordningen skal deltage i inden udgangen af det 1. studieår efter studiestart, er bestået inden udgangen af den studerendes 2. studieår efter studiestart. Endelig skal alle prøver på uddannelsens 1., 2. og 3. semester, samt prøve i praktikforløb været bestået, for at kunne aflevere rapport over det afsluttende eksamensprojekt. For at få adgang til prøver på et semester skal alle obligatoriske opgaver og bundne forudsætninger være godkendt se institutionsdelen i denne studieordning. I øvrigt gælder eksamensreglementet udstedt af uddannelsesinstitutionen. Se bilag Laborantuddannelsen Side 23 af 52 August 2012

24 DEL 2: INSTITUTIONSDEL Institutionsdelen af studieordningen for laborantuddannelsen er Erhvervsakademi Lillebælts overordnede beskrivelse af, hvordan laborantstudiet på Erhvervsakademi Lillebælt er sammensat. Grundlaget for studieordningen er beskrevet under punkt 20. Studieordningen er gældende for studerende, der optages fra 1/ På Erhvervsakademi Lillebælt har vi valgt at opnå målene for laborantuddannelsen via et lille antal udbudte fag. Fagfordelingen for de enkelte semestre er vist nedenfor, med en ca. størrelse angivet via ECTS- point. 1.semester GLP teori og praksis 3.5 ECTS Kemi 3.5 ECTS 4.0 ECTS Apparatteknologi Kemi/apparatteknologi praksis 5.5 ECTS Mikrobiologi 4.0 ECTS Mikrobiologi praksis 4.5 ECTS Kommunikation/IT 0.5 ECTS Arbejds Miljø- 1.0 ECTS Anvendt matematik 1.5 ECTS Statistik 2.0 ECTS 3.0 ECTS 5 ECTS Kemi/app. -teknologi Praksis 3.0 ECTS 5.0 ECTS 2.semester Kemi Apparatteknologi Bioteknologi Bioteknologi Praksis 5.0 ECTS Innova -tion 4.0 ECTS Metodevalidering 1.5 ECTS Kvalitetsstyring 0.5 ECTS Kommuni -kation/it 0.5 ECTS Arbejdsmiljø 0.5 ECTS Statistik 2 ECTS Laborantuddannelsen Side 24 af 52 August 2012

25 3.semester Kemi Apparatteknologi Kemi/apparatteknologi Praksis Bioteknologi Bioteknologi Praksis Speciale 2 ECTS 4 ECTS 8 ECTS 4.5 ECTS 3.5 ECTS 7.5 ECTS 4. semester Praktik - 30 ECTS 5. semester Praktik 20 ECTS Afslutningsprojekt 10 ECTS Nedenfor er angivet en kort beskrivelse af hvad fagene på de enkelte semestre indeholder. 1 semester GLP teori/praksis God Laboratorie Praksis, her introduceres basale laboratorieteknikker og apparater, miljømæssige hensyn og dokumentationsteknikker Kemi Almen kemi. Herunder laboratorierelevant kemi som f. eks. det periodiske system, redoxreaktioner, syrer, baser og ph. Teorien underbygges med regneopgaver. Apparateknologi - Er læren om det apparatur, der anvendes i laboratoriet. Det drejer sig om apparater til bestemmelse af metaller, pesticider, lægemidler o.a.. Kemi/apparateknologi praksis - Laboratorieøvelser hvor kemiske laboratorieteknikker afprøves og hvor en række apparater introduceres i praksis. Mikrobiologi - Er læren om mikroskopiske små organismer, dvs. bakterier, gær og skimmelsvampes opbygning, livscyklus, vækstbetingelser, levesteder, samt skadelige og gavnlige virkninger Mikrobiologi praksis Laboratorieøvelser i det mikrobiologiske laboratorium, såsom dyrkning, identifikation og anvendelse af mikroorganismer. Kommunikation/IT - Introduktion til alm. tekst og tal behandling og EAL s fælles IT platform Fronter, samt opstilling af den tekniske rapport. Arbejdsmiljø - mærkning af kemiske stoffer. Statistik - Bearbejdning af talmateriale fra forskellige målinger. Grafiske præsentationer og beregninger. Anvendt matematik - Brush up af forskellige regnearter som anvendes ved beregninger i laborantfaget. 1 semester afsluttes med en 4 timers skriftlig prøveeksamen, hvor man testes i det man har lært på 1 semester Laborantuddannelsen Side 25 af 52 August 2012

Studieordning for laborantuddannelsen

Studieordning for laborantuddannelsen Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK). AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science. Laborant Side 1 af 23 Fællesdel Laborantskolen

Læs mere

Studieordning 2014-2015 Fællesdel

Studieordning 2014-2015 Fællesdel Studieordning 2014-2015 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet Laborant AK AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science Version 1.0 e Side 0 af 24 Indhold Fælles del 1. Studieordningens

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2012

Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science August 2012 FÆLLES DEL Indhold INDHOLD...

Læs mere

Stud labo. Erhvervsakad. August 2012

Stud labo. Erhvervsakad. August 2012 Stud dieordning for labo orantuddannelsen 2012 Erhvervsakad demiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Sciencee August 2012 Indhold INDHOLD... 2

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2012

Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science Version 2: Målene for 3.semesterprøven (15.3.2)

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen

Studieordning for laborantuddannelsen Studieordning for laborantuddannelsen Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science FÆLLES DEL Gældende fra februar 2010 Indhold

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2011

Studieordning for laborantuddannelsen 2011 Studieordning for laborantuddannelsen 2011 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science September 2011 Indhold INDHOLD... 2 DEL

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2013

Studieordning for laborantuddannelsen 2013 Studieordning for laborantuddannelsen 2013 Erhvervsakademiuddannelse indenfor laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science August 2013 INDHOLD DEL 1: FÆLLES DEL...

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2012

Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science 1.1. Formål... 4 1.2. Omfang... 4 1.3. Mål

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2014

Studieordning for laborantuddannelsen 2014 Studieordning for laborantuddannelsen 2014 Erhvervsakademiuddannelse indenfor laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science August 2014 Foreløbig Indhold 1. Studieordningens

Læs mere

Retningslinjer for studerende fra cphbusiness for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for studerende fra cphbusiness for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 8 OBS: Nedenstående retningslinjer er tilpasset studerende fra Cphbusiness. Ændringer vil være skrevet med rødt. Retningslinjer for studerende fra cphbusiness for praktikperioden på laborantuddannelsen

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen

Studieordning for laborantuddannelsen Studieordning for laborantuddannelsen Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science Gældende fra september 2013 INSTITUTIONSDEL Side

Læs mere

Studieordning for laborant

Studieordning for laborant Studieordning for laborant Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (laborant AK) Academy Profession Degree Programme in Chemical and Biotechnical Science Godkendt 25. august 2014, beskrivelse

Læs mere

Erhvervsakademi Sjælland Køge Handelsskole Erhvervsakademiuddan- nelse inden for laborato- rieområdet (Laborant AK)

Erhvervsakademi Sjælland Køge Handelsskole Erhvervsakademiuddan- nelse inden for laborato- rieområdet (Laborant AK) Erhvervsakademi Sjælland Køge Handelsskole Erhvervsakademiuddan- nelse inden for laborato- rieområdet [Skriv undertitlen på dokumentet] ] DEL 1. FÆLLESDELEN 5 ens rammer... 5 Indledning... 5 Uddannelse

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2016

Studieordning for laborantuddannelsen 2016 Studieordning for laborantuddannelsen 2016 Erhvervsakademiuddannelse indenfor laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and BiotechnicalScience - August 2016 Indhold 1. Studieordningens

Læs mere

1. Studieordningens rammer Studieordningens ikrafttrædelsesdato Overgangsordninger Optagelse på uddannelsen 6

1. Studieordningens rammer Studieordningens ikrafttrædelsesdato Overgangsordninger Optagelse på uddannelsen 6 Indholdsfortegnelse 1. Studieordningens rammer 5 1.1 Studieordningens ikrafttrædelsesdato 5 1.2 Overgangsordninger 6 2. Optagelse på uddannelsen 6 2.1 Krav til uddannelsen og/eller fagfordeling samt eventuel

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2015

Studieordning for laborantuddannelsen 2015 Studieordning for laborantuddannelsen 2015 Erhvervsakademiuddannelse indenfor laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science August 2015 Foreløbig! Indhold 1. Studieordningens

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2010

Studieordning for laborantuddannelsen 2010 Studieordning for laborantuddannelsen 2010 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science Februar 2010 ErhvervsAkademi Sjælland Indhold

Læs mere

DEL 1. FÆLLESDELEN 5. Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) Studieordning 3/31

DEL 1. FÆLLESDELEN 5. Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) Studieordning 3/31 DEL 1. FÆLLESDELEN 5 ens rammer... 5 Indledning... 5 Uddannelse og titel... 5 Formål... 5 Omfang... 5 Love og bekendtgørelser... 5 Optagelse på uddannelsen... 6 Uddannelsens mål for læringsudbytte... 6

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK)inden for laboratorieområdet (lab.. Side l af 7. Kapitel 2 Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK)inden for laboratorieområdet (lab.. Side l af 7. Kapitel 2 Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK)inden for laboratorieområdet (lab.. Side l af 7 BEKENDTGØRELSE OM ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSE (AK)INDEN FOR LABORATORIEOMRÅDET (laborant AK) BEK nr. 636 af

Læs mere

Studieordning for Laborantuddannelsen. ved. Professionshøjskolen University College Nordjylland Teknologi og Business

Studieordning for Laborantuddannelsen. ved. Professionshøjskolen University College Nordjylland Teknologi og Business Studieordning for Laborantuddannelsen ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Teknologi og Business August 2009 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for studieordningen... 4 1)

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen

Studieordning for laborantuddannelsen Studieordning for laborantuddannelsen Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science Gældende fra september 2014 INSTITUTIONSDEL Side

Læs mere

Informationsmøde. Infomøde for laborant praktikanter og deres vejledere Onsdag den 14. september Charlotte Yttesen

Informationsmøde. Infomøde for laborant praktikanter og deres vejledere Onsdag den 14. september Charlotte Yttesen Informationsmøde Infomøde for laborant praktikanter og deres vejledere Onsdag den 14. september 2016 Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Program PraktikPortal Praktikprøven (Rapport) Afsluttende

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen

Studieordning for laborantuddannelsen Studieordning for laborantuddannelsen 2010 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet. AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science. Laborant Side 1 af 22 Institutionsdel Laborantskolen

Læs mere

Studieordningen gælder for studerende, der optages august 2004. Sidst opdateret August 2004. Laborantuddannelsen 2

Studieordningen gælder for studerende, der optages august 2004. Sidst opdateret August 2004. Laborantuddannelsen 2 6WXGLHRUGQLQJ IRU /DERUDQW XGGDQQHOVHQ UHYLGHUHWDXJXVW 6WXGLHRUGQLQJIRU/DERUDQW$. Studieordningen beskriver overordnet hvordan laborantuddannelsen er sammensat på Erhvervsakademiet. Den er udarbejdet med

Læs mere

Konstituering På det første møde i udvalget vælges en formand. Formanden vælges blandt de udefrakommende medlemmer.

Konstituering På det første møde i udvalget vælges en formand. Formanden vælges blandt de udefrakommende medlemmer. Kommissorium Bilag 1. Formål Uddannelsesudvalgene har til opgave at rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes kvalitet, og relevans for samfundet og

Læs mere

MODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen

MODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen Obligatorisk Modulbeskrivelse præsenterer de studerende til bioanalytikerprofessionen og har fokus på basale laboratoriefærdigheder herunder den til grundlæggende naturvidenskabelige teori. Undervisningen

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi BEK nr 1178 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 176.60C.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Studieordning for Laborantuddannelsen

Studieordning for Laborantuddannelsen Studieordning for Laborantuddannelsen revideret januar 2009 Studieordning for Laborant (AK) Studieordningen beskriver overordnet hvordan laborantuddannelsen er sammensat på Erhvervsakademiet på Selandia-ceu,

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen udgave

Studieordning for laborantuddannelsen udgave Studieordning for laborantuddannelsen 2013 1.udgave Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet. AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science. Laborant Side 1 af 25 Institutionsdel Cphbusiness

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK.

Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK. Side 1 af 5 Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK. Laborantuddannelsen afsluttes med et eksamensprojekt. Det afsluttende eksamensprojekt kan gennemføres på

Læs mere

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Jordbrugsteknolog JT 10-12 Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Forord Pludselig er du nået til 4. semester på Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 247 af 15/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Fagbilag bioteknologi

Fagbilag bioteknologi fagbilag bioteknologi 1 Fagbilag bioteknologi 1. Identitet og formål 1.1 Siden penicillinets opdagelse for ca. 50 år siden, har der været en rivende udvikling indenfor området bioteknologi. Bioteknologi

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedelsesdato: den 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/04/2013

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt Revision af januar 2013 /TF Indholdsfortegnelse Eksamensreglement...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 Juni 2016 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Bioteknologi

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, 22, stk. 2, 23 og 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning del 3 - valgfag

Studieordning del 3 - valgfag Studieordning del 3 - valgfag Automationsteknolog (AK), Valgfri Uddannelseselementer Academy Profession Degree in Automation Engineering Ikrafttrædelsesdato: 1. januar 2017 Revideret 6. april 2017 Indhold

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 Grundfaget Naturfag afsluttes med en eksamen på 1. Hovedforløb. I følgende dokument beskrives, hvorledes Nordjyllands Landbrugsskole

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Kemi B stx, juni 2010

Kemi B stx, juni 2010 Kemi B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber

Læs mere

Faget bidrager til at give eleverne forudsætninger for ansvarlig og kritisk stillingtagen til anvendelse og udvikling af bioteknologi.

Faget bidrager til at give eleverne forudsætninger for ansvarlig og kritisk stillingtagen til anvendelse og udvikling af bioteknologi. Bioteknologi A 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Bioteknologi er teknologisk udnyttelse af biologiske systemer til forskning, analyse, produktion og sygdomsbehandling. Bioteknologi tager udgangspunkt

Læs mere

Studieordning for miljøteknolog- Uddannelsen udgave

Studieordning for miljøteknolog- Uddannelsen udgave Studieordning for miljøteknolog- Uddannelsen 2013 1.udgave Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) August, 2013 AP Graduate in Environmental Technology Miljøteknolog Side

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 378 af 8. april

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modulbeskrivelse. Bioanalytikeruddannelsen Næstved. Modul 10: Immunkemiske analyser. 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser

Modulbeskrivelse. Bioanalytikeruddannelsen Næstved. Modul 10: Immunkemiske analyser. 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser Modulbeskrivelse Modul 10: Immunkemiske analyser Bioanalytikeruddannelsen Næstved 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser 2. Beskrivelse I modulet skal du arbejde med grundlæggende immunologi og immunkemiske

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg

Læs mere

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteratur Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 13/14 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi A valgfag Hasse Bonde Rasmussen 3gKE Denne

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis

Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis Vejledning for modulet Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis Et modul fra PD i Vejledning og supervision Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning og supervision

Læs mere

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 12/13 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 2mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning 2014. Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology. Version 1.

Studieordning 2014. Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology. Version 1. Studieordning 2014 Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology Version 1.0 Side 0 af 38 Indhold Fælles del Indhold Fælles del... 1 1. Godkendelse...

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) December 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Undervisningen Der afholdes i forbindelse med praktikken et opstarts- og et midtvejsseminar se herom senere.

Undervisningen Der afholdes i forbindelse med praktikken et opstarts- og et midtvejsseminar se herom senere. Modul 3c - Praktik Formål Målet med praktikken er at give dig mulighed for at udbygge og afprøve din viden og kompetence i det sociale arbejdes praksis i institutionelle omgivelser på et tidspunkt, hvor

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2014 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 Enkeltfag Studieordning STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1 1. Fællesbestemmelser. Enkeltfagskurserne ved

Læs mere

UCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016

UCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016 UCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne Proces frem mod studiestart september 2016 Social og Sundhed - herunder center for Sygepleje og Bioanalyse Vision UCSJ Sundhed og Social skaber fremragende

Læs mere

Kognitions- og neuropsykologi

Kognitions- og neuropsykologi Vejledning for modulet Et modul fra PD i Psykologi August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-Juni 2017 Hansenberg

Læs mere

Studieordning for procesteknologuddannelsen

Studieordning for procesteknologuddannelsen Studieordning for procesteknologuddannelsen 2013 Erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) AP Graduate in Nutrition and Technology Studieretning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Bioteknologi A Anne-Sofie

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk og socialpædagogisk

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Modul 8 Molekylærbiologiske og genetiske analyser Intern teoretisk prøve Titel: Fag: Intern teoretisk prøve Genetik og molekylærbiologi bestående af biologi og biomedicin,

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2010

Studieordning for laborantuddannelsen 2010 Studieordning for laborantuddannelsen 2010 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science September 2010 INSTITUTIONSDEL Side 1 a

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Kemi B: Januar 2016 Juni 2016

Undervisningsbeskrivelse Kemi B: Januar 2016 Juni 2016 Undervisningsbeskrivelse Kemi B: Januar 2016 Juni 2016 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2016 Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Rybners

Læs mere

Bedømmelsesplan for handelsskolens grundforløb (hg)

Bedømmelsesplan for handelsskolens grundforløb (hg) Skolens bedømmelsesplan De merkantile erhvervsuddannelser Tradium Bedømmelsesplan for handelsskolens grundforløb (hg) Nedenstående bedømmelsesplan gælder for grundforløbet på Tradium (hg) 2014 og 15. Bedømmelsesplanen

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget

Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget Et modul fra PD, Matematikvejleder Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD, Matematikvejleder,

Læs mere

Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed

Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed Studienævn for elektronik og it, Aalborg Universitet Navn på studerende: Virksomhed: ver: 16. juni 2014 Forord Med denne vejledning ønsker Studienævn

Læs mere

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år)

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Formål: Faget skal kvalificere den studerende til nyudvikling, videreudvikling og integration af itsystemer af forskellige typer på et systematisk

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2012.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2012. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2012 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

UCSJ Ernæring og Sundhed Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016

UCSJ Ernæring og Sundhed Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016 UCSJ Ernæring og Sundhed Revision af sundhedsuddannelserne Proces frem mod studiestart september 2016 Social og Sundhed - herunder center for Ernæring og Rehabilitering Vision UCSJ Sundhed og Social skaber

Læs mere

Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention

Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention Et modul fra PD i Psykologi Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi,

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts

Læs mere