Strategi for alléerne i Lejre Kommune The strategy for the avenues in the municipality of Lejre

Transkript

1 Strategi for alléerne i Lejre Kommune The strategy for the avenues in the municipality of Lejre Bacheloropgave i landskabsarkitektur 2010 af Dorthe Thejll Jensen (LAB 07026) Vejleder: Oliver Bühler Revideret udgave den 14/3-2011

2 Forord Denne opgave afslutter min bacheloruddannelse i Landskabsarkitektur ved Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet for Institut for Skov, Landskab og Planlægning. Bacheloropgaven er stillet af Lejre Kommunes afdeling, Vej & Park, og udført under et praktikophold ved kommunen som et forløb fra februar til juni Bacheloropgaven er herefter blevet revideret i perioden efterår - vinter Revideringen blev lavet på baggrund af enkelte ejerforhold, som var blevet undersøgt i løbet af sommeren Det viste sig, at Lejre Kommune ejede flere alléer end antaget, da jeg skrev opgaven under mit praktikopholdet hos Vej & Park. En stor tak skal rettes til lederne i Vej & Park og i særdeleshed afdelingschef for Vej & Park Henrik Bech Hjortbøl for god sparring og konstruktiv kritik i forbindelse med projektet. Tak i øvrigt til alle medarbejdere i Natur & Miljø og Vej & Park for god behandling og hjælpsomhed. Ligeledes en stor tak til min vejleder Oliver Bühler samt min familie. Afleveret den 19. maj 2010, revideret den 14. marts 2011 Dorthe Thejll Jensen LAB Side 1

3 Resumé Baggrunden for dette projekt er et ønske fra Lejre Kommune om at sætte mere fokus på allétræer. Ønsket kommer fra de ansatte i kommunen, idet der ikke tidligere har været foretaget en systematisk vedligeholdelse af alle kommunens alléer. Der har derudover været en del opmærksomhed fra borgere og interesseorganisationer i forbindelse med de senere års vedligeholdelsesarbejder på flere af kommunens alléer. Rapporten kan derfor anvendes til fremtidig dialog om alléernes vedligeholdelse og ikke mindst til politiske drøftelser om den fremtidige strategi. Rapporten kommer med forslag til genplantningsstrategi for Lejre Kommunes allétræer. Strategien er lavet på baggrund af de tre typer alléer, som findes i kommunen i dag. Disse tre typer alléer er: ung allé, gammel allé og stynede alléer. Det er især de to sidstnævnte, som kræver kommunens opmærksomhed, da de er yderst plejekrævende. Det bør derfor overvejes, hvor mange driftsmidler der skal bruges på dem og samtidig, om det evt. er billigere at genplante alléerne. Rapporten er opdelt i to fokusområder. Første del sætter fokus på den faglige viden, som man bør have kendskab til, når man skal passe og pleje alléer. Den sidste del er en analyse- og registreringsdel, hvor hver allé bliver gennemgået, og hvor der også er angivet genplantningsscenarier. Til slut er der en prioriteret genplantningsrækkefølge af alléerne. Denne prioriteringsliste er lavet på baggrund af analyse - og registreringsdelen. Side 2

4 Abstract The background for this project is a request from the council of Lejre, to put more focus on avenue trees. The request comes from the employees of the council, since there have not been made any systematic maintenance of the avenues in the municipality before. In addition, some citizens and interest groups have shown attention, to the way the avenues have been maintained the last couple of years. This report is therefore aimed for a future dialogue about the maintenance of the avenues and especially for a political debate about the future strategy. The report gives suggestions for a re-planting strategy for the avenue trees in the municipality of Lejre. The strategy is made on the basis of the three types of trees used for the avenues in the municipality today. The three types of trees are: Young Avenue, Old Avenue and Pollarded Avenue. Especially the last two trees are in demand of attention, as these are the very most needing for care. Therefore it should be considered how many resources should be used on these types, or if it might be cheaper to re-plant the avenues. The report is split up in two focus areas. The first part puts focus on the technical knowledge you should have when taking care of avenues. The last part is an analysis and registration part, where each avenue is examined, and a re-planting strategy is given. At last there is a prioritized re-planting order for the avenues. This priority list has been made on the basis of the analysis and registration part. Side 3

5 Indholdsfortegnelse FORORD... 1 RESUMÉ... 2 ABSTRACT... 3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 4 INDLEDNING... 6 Baggrund for opgaven - introduktion til Lejre Kommune... 7 Problemformulering... 9 Opgavens opbygning Afgrænsning FAGLIG BAGGRUND Definitionen på en allé og hvorfor alléerne blev plantet Hvorfor er en træstrategi nødvendig? Regler for beplantning i åbent land (vejreglerne) Vejregler for beplantning i by Retningslinjer og påvirkninger for dyrelivet Glatførebekæmpelse Definering af fagsprog Kulturmiljøer REGISTRERING OG ANALYSE Kort over placeringen af alléer i Lejre Kommune Registrering af alléerne Kategorisering af alléerne GENERELT OM GENPLANTNINGSSTRATEGI Overordnet genplantningsstrategi Beskæringsstrategi UNG ALLÉ Ledreborg Allé (ung del) Alléen på Egholmvej Alléen på Horseager Drift for Ledreborg Allé (ung del) Side 4

6 Indholdsfortegnelse Driften for alléen på Egholmvej...47 Driften for alléen på Horseager...48 Genplantningsscenarie for Ledreborg Allé (ung del) Genplantningsscenarie for alléen på Egholmvej...50 Genplantningsscenarie for alléen på Horseager...51 GAMLE ALLÉER Ledreborg Allé Sandbechs Allé Alléen på Trehøjevej...55 Drift for alléerne Genplantningsscenarie for Ledreborg Allé Genplantningsscenarie for Sandbechs Allé Genplantningsscenarie for alléen på Trehøjevej...61 STYNEDE ALLÉER Aastrup allé Skullerup allé Præstemarksvej Drift for alléerne Genplantningsscenarie for Aastrup allé Genplantningsscenarie for Skullerup allé Genplantningsscenarie for Præstemarksvej PRIORITERET GENPLANTNINGSSTRATEGI VISUALISERINGER Hvornår er en allé ikke længere en allé? KONKLUSION EFTERSKRIFT den 28. februar LITTERATURLISTE Side 5

7 Indledning Baggrund for opgaven - introduktion til Lejre Kommune Problemformulering Opgavens struktur Afgrænsning Side 6

8 Baggrund for opgaven - intro til Lejre Kommune Lejre Kommune blev i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007 lagt sammen med Bramsnæs og Hvalsø kommuner. I dag dækker Lejre Kommune over et areal på 240 km2. Lejre Kommune består af 3 centerbyer, Kirke Hvalsø, Lejre og Kirke Hyllinge og 5 mindre byer. Lejre Kommune ligger midt i nogle af Danmarks smukkeste natur- og kulturoplevelser. En tredjedel af kommunens areal er fredet på grund af naturmæssige, landskabelige og kulturhistoriske værdier ca ha.. Kommunen har naturområder, 274 fredede gravhøje og 19 særligt bevaringsværdige kulturmiljøer. I januar 2009 var befolkningstallet i Lejre Kommune på indbyggere og befolkningstætheden på 111 pr. km2. Heraf er det centerbyen Kirke Hvalsø, som har flest indbyggere med ca , Lejre by har ca indbyggere og Kirke Hyllinge ca indbyggere. Ellers er indbyggerne fordelt i de 5 andre større byer, Osted, Ejby, Kirke Såby, Gevninge og Kirke Sonnerup. Lejre Kommune grænser op til Holbæk, Roskilde, Ringsted og Køge kommuner. Kendetegnet for Lejre Kommune er, at kommunen ikke har nogen by, som umiddelbart kan tage konkurrencen op med nabobyerne, som f.eks. Roskilde og Holbæk. I stedet er mange af aktiviteterne samlet i kommunens mindre byer og ikke mindst i de tre centerbyer, Kirke Hvalsø, Lejre og Kirke Hyllinge. Våbenskjoldet er fra Lejre Kommune Efter kommunesammenlægningen har kommunen arbejdet på at få overblikket og plejeniveauet for kommunens grønne områder på plads. Hver af de tidligere kommuner har forvaltet deres grønne områder forskelligt. Dette betyder også, at der i nogle tilfælde er usikkerhed om, hvilken pleje der har været fra kommunens side af, blandt andet fordi flere af medarbejderne ikke er ansat i kommunen længere. Lejre Kommune ønsker at få overordnet struktur på alléerne, som er i kommunen. Derfor ønsker Lejre Kommune at få udarbejdet et forslag til en genplantningsstrategi, politik og plejeplan for alléerne i kommunen. Ansvaret for Lejre Kommunes alléer er placeret i Teknik & Miljø, i afdelingen Vej & Park. Vej & Park varetager efter en reorganisering i november 2009 alle drifts- og myndighedsopgaver, hvor ansvaret forinden var opdelt i en såkaldt bestiller- og en udførefunktion. Der er i alt ca. 50 medarbejdere i Vej & Park. Der er 3 medarbejdere, som udover Vej & Parkchefen, arbejder med myndighedsopgaver, og 2 medarbejdere som arbejder administrativt med drift. De resterende ca. 45 medarbejdere er organiseret i 3 udførende enheder med hver deres leder. Side 7

9 Baggrund for opgaven - intro til Lejre Kommune Vej & Park varetager følgende opgaver: Vejmyndighedsopgaver Pleje af grønne områder Vejvedligeholdelse Arbejder for institutioner m.fl. Gravertilladelse Vintertjeneste En overordnet struktur på alléerne kunne derfor være med til, at man bedre kan strukturere, hvilke arbejdsopgaver der skal udføres på hvilke tidspunkter af året. Dette kunne være en hjælp for Vej & Park-medarbejderne, som har rigtig mange arbejdsopgaver, ud over vedligeholdelse af kommunens alléer, der skal klares året igennem. Side 8

10 Problemformulering På baggrund af en registrering og en analyse af de udvalgte alléer, laves der en genplantningsstrategi samt plejeplan for de enkelte alléer. Dernæst laves der en overordnet genplantningsstrategi og politik for alléerne. Som et led i besvarelsen af problemformuleringen kigges der på, hvorfor en træstrategi er nødvendig, hvilke vejregler der er i forbindelse med beplantning i åbent land, og om det kan påvirke dyrelivet, at man beskærer eller styner træerne på bestemte tidspunkter af året. Til sidst kigges der på, hvilken påvirkning glatførebekæmpelsen giver træernes vækstvilkår. Side 9

11 Opgavens opbygning Opgaven er opbygget således, at der først præsenteres et afsnit omhandlende lidt faglig baggundsviden. Dette afsnit omhandler dels lidt om historien bag allétræer, dels regler for beplantning i åbent land og ikke mindst, hvilken påvirkning glatførebekæmpelse giver træernes vækst. Dernæst har jeg lavet en overordnet genplantningsstrategi indenfor de tre typer af alléer, som er i Lejre Kommune samt en beskæringsstrategi. Herefter følger den registrering og analyse af alléerne, som er foretaget, først via et overblik over deres placering samt et registreringsskema. Efterfølgende er alléerne gennemgået på baggrund af de kategorier, som de er inddelt i. Indenfor hver kategori præsenteres baggrunden for alléen, drift for alléen og til slut genplantningsscenarie for alléen. Dette genplantningsscenarie er bygget op i løsningsmodel A, B og C. Det er dog ikke alle steder, hvor løsningsmodel C bliver nævnt, da jeg i de pågældende tilfælde ikke finder flere løsninger end A og B. Afslutningsvis i opgaven er alléerne listet op i prioriteret rækkefølge for, hvornår jeg har vurderet, at de bør genplantes. Indledning Faglig baggrund Alléerne i Lejre Kommune Drift for alléerne Genplantningsscenarier for alléerne Opgavens opbygning er illustreret ved hjælp af model nr. 1 Læseren af denne opgave vil hurtigt opdage, at jeg skifter imellem at skrive allé med stort og lille a. Dette skyldes, at jeg skelner mellem Allé som værende en del af et vejnavn, fx Ledreborg Allé, og allé som betegnelsen for en række af træer langs vejen i et bestemt område, fx Aastrup allé. Jeg vælger derudover at skrive allé med accent aigu ( ), undtagen når jeg citerer; der benytter jeg mig af skrivemåden i det pågældende citat. Derudover skal jeg gøre opmærksom på, at når jeg citerer, så benytter jeg mig af tegnsætningen i originalteksten. Citater er sat i citationstegn med litteraturhenvisning i direkte forlængelse heraf. Litteraturhenvisningerne er opstillet således, at jeg først nævner efternavn på forfatteren, derefter udgivelsesår for den bog eller artikel, som jeg citerer, og til sidst sidetal. Citerer jeg flere gange fra den samme side i en bog, viser jeg dette ved at benytte mig af forkortelsen ibid. ( = ibidem), som er den latinske betegnelse for på samme sted, i samme bog. Visualiseringer Konklusion Nr. 1 - Illustration af opgavens opbygning Side 10

12 Afgrænsning Lejre Kommune havde som udgangspunkt opstillet følgende alléer, som skulle indgå i opgaven: Aastrup allé Skullerup allé Ledreborg Allé Krabbesholm allé (ejes af Krabbesholm Gods) Hornherredvej 44 (Dannebrogården) (udgår, da der er sket den nødvendige renovering af trærækken) Skottehusevej (ejes af Ledreborg Gods) Sandbechs Allé Præstemarksvej Alléen på Trehøjevej Alléen på Egholmvej Alléen på Horseager Trebiens Allé (alléen er ikke eksisterende) Efter gennemgangen af alléernes tilstand samt undersøgelse af ejerforhold, viste det sig, at nogle af alléerne ikke var ejet af Lejre Kommune, hvorfor de ikke er medtaget i rapporten. På baggrund af denne undersøgelse og gennemgang kom opgaven til at omfatte følgende alléer samt én trærække: Aastrup allé Skullerup allé Ledreborg Allé Sandbechs Allé Præstemarksvej (trærække) Alléen på Trehøjevej Alléen på Egholmvej Alléen på Horseager Hornsherredvej 44 er ejet af Lejre Kommune, men efter at have gennemgået trærækken, blev det besluttet, at denne trærække ikke skal være omfattet af denne rapport. Det blev besluttet på baggrund af, at den fornødne renovering af alléen allerede var foretaget. Kommende vedligeholdelse består i beskæringsarbejde og evt. genplantning. Sidstnævnte ser ikke ud til at blive nødvendigt inden for de kommende 20 år. Dog er det ældre træer, som står der, hvilket betyder, at uforudsigelige fældninger kan blive aktuelt. Side 11

13 Afgrænsning Trærækken, der står på Præstemarksvej, blev ved første gennemgang vurderet til ikke at være en del af denne rapport, men efter anden gennemgang blev det besluttet, at den skulle inddrages. Det blev besluttet på baggrund af et ønske om klare retningslinjer for den fremtidige pleje og genplantningsscenarie. Ledreborg Allé (den unge del), Egholmvej og Horseager er også omfattet af denne opgave. Med baggrund i alléernes unge alder er det vigtigt, at det er den rigtige pleje, der udføres, således at alléerne kan bevare sin funktion mange år fremover. Det er desuden vigtig at tage stilling til en genplantningsstrategi, da det højst tænkeligt ikke kan undgås, at enkelte træer må fældes på grund af sygdom eller påkørsler. De sidste alléer er en del af denne opgave på grund af træernes alder. Der foreligger et ønske om at få retningslinjer for, hvordan man bedst plejer og evt. afvikler gamle alléer. Alléerne er inddelt i tre kategorier: unge alléer, gamle alléer og stynede alléer. Denne kategorisering er beskrevet senere i rapporten. Denne inddeling er sket, da plejen samt genplantningsscenariet højst tænkelig er éns for flere af alléerne inden for samme kategori. Side 12

14 Kapitel 2 - Faglig baggrund Definitionen på en allé og hvorfor blev alléerne plantet? Hvorfor er en træstrategi nødvendig? Regler for beplantning i åbent land (vejreglerne) Vejregler for beplantning i by Retningslinjer og påvirkninger for dyrelivet Glatførebekæmpelse Definering af fagsprog Kulturmiljøer Side 13

15 Definition på en allé og hvorfor blev alléerne plantet? Definition på en allé Der ligger ikke nogen klar definition af, hvornår en allé er en allé, set ud fra spørgsmålene: 1. Hvor lang skal en allé være? 2. Hvor mange træer skal der være i en allé? 3. Hvor gammel skal en allé være, før at den opnår den ønskede alléeffekt? Dog har jeg fundet to bøger, som prøver at fastsætte en endelig definition. I kapitlet "Vejplantninger", som findes i Planter i miljøet, defineres en allé således: "Alléen består af to rækker træer der lukker sig omkring en vej eller sti. Alléen er et selvstændigt rumligt element i landskabet der ikke må forveksles med vejtræplantninger" (Olsen 1999: 126). Og angående plantning af en allé, står der senere i samme kapitel: "Allétræer er normalt plantet i blokforbandt, d.v.s. at træerne er plantet symmetrisk over for hinanden. Det gøres for at understrege at alléen er et veldefineret landskabselement der skal begynde og slutte præcist" (ibid.). I kapitlet "Trærækker, alleer og solitære træer", som findes i Grøn form- grønt modspil, defineres en allé således: "Træer på én række danner linier i landskabet. Som dobbeltrækker kaldes det alleer, som kan danne søjlegange, hvælv eller tunneller" (Lund 2007: 138). Selvom citaterne ikke ved første øjekast giver svar på mine indledende spørgsmål, så siger de alligevel noget om, hvilke forestillinger der er omkring en allé. Der er ingen tvivl om, at en allé danner en linje i landskabet, og at en allé giver en fornemmelse af, at man kører igennem noget. Men trods det, er der ingen retningslinjer for, hvor lang en allé skal være, eller hvor tæt træerne skal stå. Som det vil fremgå senere i rapporten, så indeholder denne rapport alléer, som er fra 90 meter til 3 km lange. Jeg vil senere i rapporten prøve at få afklaret, hvor mange træer der skal fjernes, før alléeffekten forsvinder. Det behandles i afsnittet "Visualiseringer", hvor der bliver taget udgangspunkt i, hvor mange huller der må komme i en allé, før alléen opfattes som to spredte trærækker. Og til sidst var der spørgsmålet om, hvor gammel en allé skal være, før den ønskede alléeffekt opnås. Dette spørgsmål kan næsten allerede besvares. Ledreborg Allé - den unge del, den er efterhånden omkring 25 år, og nu er alléeffekten efterhånden ved at være der. Nu begynder den at syne af at være en allé, og tunneleffekten vil da helt sikkert også komme med årene. Hvorfor blev alléerne og vejtræerne plantet? De ældste danske alléer er fra starten af 1700-tallet, hvor de blev plantet omkring og op til herregårde og slotte. De blev plantet som et symbol på, at ejendommen startede her. Man skulle ikke Side 14

16 Definition på en allé og hvorfor blev alléerne plantet? være i tvivl om, hvor meget jord der hørte til den pågældende herregård eller slot. Man prøver i dag, så vidt det er muligt, at beholde de gamle alléer, da mange af dem er omkring 200 år gamle, og det er i sig selv meget fascinerende. De vidner om nogle kulturhistoriske og landskabsæstetiske værdier i det gamle herregårdsland. I 1793 fik Danmark en Vejforordning, hvilket betød, at vejene blev udformet med vejtræer, hvis funktion var at indramme vejene og give dem en praktisk og rumlig afslutning mod omgivelserne. Dette skulle hjælpe bilisterne til se vejens forløb samt se, hvor eventuelle grøfter lå. Indtil Vejforordningen blev iværksat, havde det været de lineære Kongeveje og herregårdslandskabets alléer, som havde domineret landskabet. Frem til 1950'erne blev vejene ivrigt forsynet med vejtræer. Dog har betydningen af vejtræer ændret sig fra at have været et funktionelt indgreb til en æstetisk oplevelse. I 1952 udkom der et cirkulære, som lagde op til, at amterne satte ind overfor træerne, som stod tæt ved vejene. Træerne var blevet tykke i stammen, høje og udgjorde en mærkbar fare for trafikanternes sikkerhed, så træerne skulle fældes. Og nye træer skulle plantes i afstand til vejen, så de ikke udgjorde nogen fare. Angsten for vejtræer overskyggede de æstetiske og oplevelsesmæssige kvaliteter. Vejdirektoratet udgav i 1999 bogen Smukke veje altid, som består af en række artikler, der er skrevet af forskellige forfattere. I artiklen "Vejtræer - eller træer i vejen" skriver have- og landskabsarkitekt MAA Stig L. Andersson: "I dag, godt 40 år efter, ser det sløjt ud for vejtræernes fremtid. På landevejene er der kun få steder blevet efterplantet og de hvide og gule pinde, der står vind og skævt på begge sidder af kørebanen, tydeliggør kun savnet af vejtræerne og deres funktionelle samt æstetiske nødvendighed. Herregårdslandskabets alléer forfalder og trænger til nytolkninger, hvilket synes vanskeligt at finde gehør for" (Andersson i Plejdrup 1999: 34). Og senere i samme artikel skriver Stig L. Andersson angående forslag til de kommende vejtræer: "Nu hvor vejnettet stort set er udbygget, er der rig lejlighed til at igangsætte en ny plan for vejtræerne og begynde med nye plantninger langs vore veje med det formål også at have landskabsoplevelser i det næste årtusinde" (Andersson i Plejdrup 1999: 37). I 2002 udgav Vejdirektoratet så bogen Smukke veje - fra idé til virkelighed, som består af en række interviews med personer, der har været involveret i projektet "Strategi for smukke veje." I bogen bliver blandt andet afdelingsleder Niels Tørslev fra Vejdirektoratet interviewet, og han udtaler følgende, da talen falder på at give borgerne mulighed for at give deres besyv med omkring problematikken med de nye vejregler for beplantning langs vejene i det åbne land: "Mange af hørings- Side 15

17 Definition på en allé og hvorfor blev alléerne plantet? svarene har afspejlet en frygt for motorsavsmassakren - at nu går vi ud og fælder alle vejtræerne med hård hånd. [...] Det er beklageligt, at svarene ikke har været mere konstruktive, for vi har et reelt problem, der skal løses; og vi har et ansvar, ikke blot for æstetikken, men så sandelig også for trafiksikkerheden. Nu må vi vurdere vejene, finde de risikofyldte steder - og finde ud af, hvad vi konkret gør i de enkelte tilfælde, hvor smukke vejtræer truer trafiksikkerheden. Det er en formgivningsmæssig udfordring, som skal løses hurtigst muligt på en måde, der tilgodeser både trafiksikkerheden og æstetik" (Egebjerg og Plejdrup 2002: 39). Der er lagt op til fra Vejdirektoratet side af, at der kan igangsættes nye planer for vejtræer, så der er nogle landskabelige oplevelser til vore efterkommere. Dette mener jeg muligvis også er grunden til, at der flere steder bliver genplantet alléer og vejtræer. Jeg går ud fra, at man fortsat ønsker de kulturhistoriske og landskabsæstetiske værdier, som en allé tilfører landskabet. Og så ikke mindst, at man ønsker mere natur og ønsker at værne om naturen, træerne og de grønne områder. Man kan også se, at flere kommuner begynder at genplante alléer. Dette er eksempelvis set i Kolding Kommune, hvor man har valgt at genetablere en 1780 meter lang allé. Den oprindelige allé var fra 1870, men den blev fældet for nogle år siden pga. alderdom, storm og fremtrædende sygdom 1. Også Nyborg Kommune har overvejet at genplante en gammel allé, som var blevet fældet på grund af trafiksikkerhedsmæssige årsager. 1 hentet den Side 16

18 Hvorfor er en træstrategi nødvendig? En træstrategi er nødvendig for at bevare Lejre Kommunes flotte alléer. Ledreborg Allé er jo et pragteksemplar, som er omtalt flere steder i dansk historie. Men for at man i fremtiden dels kan beholde de flotte alléer, men også kan få nye flotte alléer, kræver det, at man har en træstrategi. Strategien kan bruges til at skabe grundlag for politiske beslutninger. Derved kan politikerne fastholde de målsætninger, der er for alléerne og dermed sikre, at der ikke foretages uhensigtsmæssige løsninger. Strategien kan anvendes som et værktøj for målsætningen, som kan være et led i Lejre Kommunes lokalplan og sikre, at der er de fornødne økonomiske midler til stede. Strategien kan også sikre, at der er en fastlagt fremgangsmåde til vedligeholdelse af træerne, så det sikres, at træerne har de bedst mulige vækstvilkår og derved, at man får glæde af træerne længst muligt. Ledreborg Allé, den gamle del, er omkring 260 år gammel. Ønsket er, at Ledreborg Allé, den nye del, forhåbentligt bliver lige så gammel. Hvis dette skal lykkes, kræver det en regelmæssig pleje og en genplantningsstrategi i tilfælde af utilsigtede udskiftninger af enkelte træer. Strategien skal også sikre, at de medarbejdere, som arbejder med 'de grønne områder' i Lejre Kommune, har faste fremgangsmåder og arbejdsgange, så udviklingen og vedligeholdelsen af kommunens alléer bliver så hensigtsmæssig som muligt. Med en klart defineret strategi for kommunens alléer, indeholdende visioner og målsætninger for kommunens alléer, får kommunen et værktøj, som kan medvirke til en god og konstruktiv dialog med borgerne og interesseorganisationerne. For at man kan have en klart defineret strategi for alléerne, kræver det, at man skal have indblik i, hvilke regler der er for beplantning i åbent land. Man skal have overblik over, hvilke alléer der evt. står i naturbeskyttelsesområder og i så fald, hvilke regler der er. Man skal også have kendskab og tage stilling til saltpåvirkninger af beplantninger i vinterhalvåret. Og ikke mindst skal man kende tilstanden på de alléer, som er i Lejre Kommune. Alt dette kommer jeg ind på i de følgende afsnit i rapporten. Side 17

19 Regler for beplantning i åbent land (Vejreglerne) Til dette afsnit er der taget udgangspunkt i Beplantning i åbent land, Hæfte 1, Forudsætning og strategi, som blev godkendt af Vejregelrådet i De oprindelige vejregler fra 1952 er blevet revurderet. Formålet med denne revurdering er primært at få antallet af trafikdræbte mod vejtræer minimeret samt at få klare retningslinjer for beplantning i det åbne land. Og ikke mindst hindre, at der opstår sikkerhedsproblemer med de kommende vejplantninger, samt at der opnås større succes med nyplantningers etablering. Ifølge "Hvad er vejplantninger?" i Beplantning i åbent land, Hæfte 1, Forudsætninger og strategi, defineres vejplantninger således: "Ved vejplantninger forstås beplantninger på det egentlige vejareal, men det kan også være beplantninger på private arealer, eksempelvis beplantninger på tilstødende marker eller langs private fællesveje" (Vejdirektoratet 2006: 10) Og senere forklares det, hvilken type beplantning det kan være: "Det kan være vejtræer, skov, solitærtræer, buske, krat, hække, planter, græs og blomster. Anvendelsen af de enkelte elementer er helt betinget af stedets naturforhold og den færdige form, der ønskes" (ibid.). Før vejreglerne blev revurderet, blev der lavet nogle forskellige undersøgelser. Én af dem var Undersøgelse om påkørsel af træer, som blev lavet i 1994, efter at man havde undersøgt alle uheld ved hovedlandeveje og landeveje i årene Undersøgelsen viste, at påkørsler mod træer ikke var faldet de senere år. De udgør nu 3 % af alle uheld mod 2 % i slutningen af 1970'erne. "Endvidere konkluderes det, at der ikke er sikkerhedsmæssigt belæg for at fastholde afstand til kørebanekanten på 3 meter, idet ca. halvdelen af træpåkørslerne finder sted uden for de 3 meter" (Vejdirektoratet 2006: 18 ). Det betyder, at beplantning i forbindelse med nyanlagte veje skal følge bestemmelserne, som vises i skemaet nr. 3. Dette betyder, at beplantningen kommer til at stå relativt langt fra kørebanen. I 1996 afsluttede Vejdirektoratet en analyse af ulykker mod faste genstande. Analyseperioden løb fra , hvor alle veje blev registreret. Der blev registeret omkring 3000 personskader med ca. 250 dræbte. Den største gruppe af uheld var mod master og tavler, hvilket tegnede sig for godt halvdelen af uheldene. Dernæst var gruppen 'påkørsel mod træer', som udgjorde 20 % af uheldene og 30 % af personskaderne. Denne analyse resulterede i en rapport, hvori der skrives: "Sammenholdt med reglerne for anvendelse af brudled på tavlestandere viser beregning af træets styrke, at den maksimale tilladelige stammetykkelse for nåletræer bør være 12,5 cm og for bøg, eg og ask 10,5 cm, hvilket også understøttes af udenlandske erfaringer. Arbejdsgruppen, der har forestået arbejdet med påkørsel af faste genstande, foreslår på baggrund af styrkeberegningerne, at der anvendes en generel maksimal stammediameter på 10 cm, målt 40 cm Nr. 2 Tegning er fra Beplantning i åbent land, Hæfte 1, Forudsætninger og strategi 2002, side 35 Tabellen er fra Beplantning i åbent land, Hæfte 1, Forudsætning og strategi 2002, side 34 Nr. 3 Side 18

20 Regler for beplantning i åbent land (Vejreglerne) over jordoverfladen" (Vejdirektoratet 2006: 19). I det konkrete arbejde med alléerne i Lejre kommune er der blevet målt stammeomkreds i 40 cm højde på nogle af træerne i de alléer, som indgår i rapporten. Via stammeomkredsen er stammediameteren udregnet, hvilket giver følgende oversigt: Ledreborg Allé, den unge del, har en stammediameter fra 16,8 cm til 35 cm. Ledreborg Allé, den gamle del, har en stammediameter fra 54,11 cm til 89,12 cm. Sandbechs Allé har en stammediameter fra 63,6 cm til 81,48 cm. Aastrup allé har en stammediameter fra 19,09 cm til 98,67 cm. Skullerup allé har en stammediameter fra 54,1 cm til 87,53 cm. Egholmvej har en stammediameter fra 19,1 cm til 23,88 cm (Se tabel nr. 4) Set ud fra målingerne af stammediameteren på de forskellige alléer, er der ingen af alléerne, som de står i dag, der kan opfylde kravet, der hedder stammetykkelse ikke over 10 cm, målt i 40 cm over jorden. Hvis man skal følge denne vejledning betyder det, at man ikke kan opleve flotte, store gamle træer langs vejnettet. Men hvis denne vejledning kan være med til at nedsætte antallet af trafikdræbte som følge af påkørsel af træer, bør man, så vidt det er muligt, efterleve denne vejledning. Derfor bør man i forbindelse med genplantning langs eksisterende veje gøre brug af tabellen over afstand til beplantning ved nyanlæg af veje (nr. 3 på side 18 ), hvor det er muligt set ud fra ejerforhold af matrikelnumre mm. samt æstetisk indpasning i området. I forbindelse med beplantning ved nyanlæg af veje er normen, at påkørselsfarlig beplantning skal placeres udenfor sikkerhedszonen, eller at den skal beskyttes med autoværn. Sikkerhedszonen og påkørselsfarlig beplantning defineres således: "Sikkerhedszonen er et areal uden for køresporet fri for påkørselsfarlige genstande og udformet således, at det køretøj, der utilsigtet forlader køresporet, ikke vælter." (Vejdirektoratet 2006: 34). (Se nr. 2 på side 18) "Påkørselsfarlig vejbeplantning er beplantning, som ikke opfylder den europæiske standard for vejudstyrs eftergivelighed [...]" (ibid.). Mål i cm Nr Stammediametermål De omfattede alléer Laveste stammediametermål Højeste stammediametermål Denne tabel viser laveste og højeste målte stammediameter (i cm) på følgende alléer: 1 - Ledreborg Allé, ung del 2 - Ledreborg Allé, gamle del 3 - Sandbechs Allé 4 - Aastrup allé 5 - Skullerup allé 6 - Egholmvej (Præstemarksvej er ikke taget med, da det er gråpoppel, som står der; de andre steder er det lindetræer. Man kan kun sammenligne vækst, når det er indenfor samme art. Alléen på Trehøjevej er heller ikke taget med af samme årsag, da der her står sejlerøn. Lindetræerne, som står på Horseager, er heller ikke taget med, men dette er grundet træernes tilstand.) Side 19