Strategi for alléerne i Lejre Kommune The strategy for the avenues in the municipality of Lejre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi for alléerne i Lejre Kommune The strategy for the avenues in the municipality of Lejre"

Transkript

1 Strategi for alléerne i Lejre Kommune The strategy for the avenues in the municipality of Lejre Bacheloropgave i landskabsarkitektur 2010 af Dorthe Thejll Jensen (LAB 07026) Vejleder: Oliver Bühler Revideret udgave den 14/3-2011

2 Forord Denne opgave afslutter min bacheloruddannelse i Landskabsarkitektur ved Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet for Institut for Skov, Landskab og Planlægning. Bacheloropgaven er stillet af Lejre Kommunes afdeling, Vej & Park, og udført under et praktikophold ved kommunen som et forløb fra februar til juni Bacheloropgaven er herefter blevet revideret i perioden efterår - vinter Revideringen blev lavet på baggrund af enkelte ejerforhold, som var blevet undersøgt i løbet af sommeren Det viste sig, at Lejre Kommune ejede flere alléer end antaget, da jeg skrev opgaven under mit praktikopholdet hos Vej & Park. En stor tak skal rettes til lederne i Vej & Park og i særdeleshed afdelingschef for Vej & Park Henrik Bech Hjortbøl for god sparring og konstruktiv kritik i forbindelse med projektet. Tak i øvrigt til alle medarbejdere i Natur & Miljø og Vej & Park for god behandling og hjælpsomhed. Ligeledes en stor tak til min vejleder Oliver Bühler samt min familie. Afleveret den 19. maj 2010, revideret den 14. marts 2011 Dorthe Thejll Jensen LAB Side 1

3 Resumé Baggrunden for dette projekt er et ønske fra Lejre Kommune om at sætte mere fokus på allétræer. Ønsket kommer fra de ansatte i kommunen, idet der ikke tidligere har været foretaget en systematisk vedligeholdelse af alle kommunens alléer. Der har derudover været en del opmærksomhed fra borgere og interesseorganisationer i forbindelse med de senere års vedligeholdelsesarbejder på flere af kommunens alléer. Rapporten kan derfor anvendes til fremtidig dialog om alléernes vedligeholdelse og ikke mindst til politiske drøftelser om den fremtidige strategi. Rapporten kommer med forslag til genplantningsstrategi for Lejre Kommunes allétræer. Strategien er lavet på baggrund af de tre typer alléer, som findes i kommunen i dag. Disse tre typer alléer er: ung allé, gammel allé og stynede alléer. Det er især de to sidstnævnte, som kræver kommunens opmærksomhed, da de er yderst plejekrævende. Det bør derfor overvejes, hvor mange driftsmidler der skal bruges på dem og samtidig, om det evt. er billigere at genplante alléerne. Rapporten er opdelt i to fokusområder. Første del sætter fokus på den faglige viden, som man bør have kendskab til, når man skal passe og pleje alléer. Den sidste del er en analyse- og registreringsdel, hvor hver allé bliver gennemgået, og hvor der også er angivet genplantningsscenarier. Til slut er der en prioriteret genplantningsrækkefølge af alléerne. Denne prioriteringsliste er lavet på baggrund af analyse - og registreringsdelen. Side 2

4 Abstract The background for this project is a request from the council of Lejre, to put more focus on avenue trees. The request comes from the employees of the council, since there have not been made any systematic maintenance of the avenues in the municipality before. In addition, some citizens and interest groups have shown attention, to the way the avenues have been maintained the last couple of years. This report is therefore aimed for a future dialogue about the maintenance of the avenues and especially for a political debate about the future strategy. The report gives suggestions for a re-planting strategy for the avenue trees in the municipality of Lejre. The strategy is made on the basis of the three types of trees used for the avenues in the municipality today. The three types of trees are: Young Avenue, Old Avenue and Pollarded Avenue. Especially the last two trees are in demand of attention, as these are the very most needing for care. Therefore it should be considered how many resources should be used on these types, or if it might be cheaper to re-plant the avenues. The report is split up in two focus areas. The first part puts focus on the technical knowledge you should have when taking care of avenues. The last part is an analysis and registration part, where each avenue is examined, and a re-planting strategy is given. At last there is a prioritized re-planting order for the avenues. This priority list has been made on the basis of the analysis and registration part. Side 3

5 Indholdsfortegnelse FORORD... 1 RESUMÉ... 2 ABSTRACT... 3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 4 INDLEDNING... 6 Baggrund for opgaven - introduktion til Lejre Kommune... 7 Problemformulering... 9 Opgavens opbygning Afgrænsning FAGLIG BAGGRUND Definitionen på en allé og hvorfor alléerne blev plantet Hvorfor er en træstrategi nødvendig? Regler for beplantning i åbent land (vejreglerne) Vejregler for beplantning i by Retningslinjer og påvirkninger for dyrelivet Glatførebekæmpelse Definering af fagsprog Kulturmiljøer REGISTRERING OG ANALYSE Kort over placeringen af alléer i Lejre Kommune Registrering af alléerne Kategorisering af alléerne GENERELT OM GENPLANTNINGSSTRATEGI Overordnet genplantningsstrategi Beskæringsstrategi UNG ALLÉ Ledreborg Allé (ung del) Alléen på Egholmvej Alléen på Horseager Drift for Ledreborg Allé (ung del) Side 4

6 Indholdsfortegnelse Driften for alléen på Egholmvej...47 Driften for alléen på Horseager...48 Genplantningsscenarie for Ledreborg Allé (ung del) Genplantningsscenarie for alléen på Egholmvej...50 Genplantningsscenarie for alléen på Horseager...51 GAMLE ALLÉER Ledreborg Allé Sandbechs Allé Alléen på Trehøjevej...55 Drift for alléerne Genplantningsscenarie for Ledreborg Allé Genplantningsscenarie for Sandbechs Allé Genplantningsscenarie for alléen på Trehøjevej...61 STYNEDE ALLÉER Aastrup allé Skullerup allé Præstemarksvej Drift for alléerne Genplantningsscenarie for Aastrup allé Genplantningsscenarie for Skullerup allé Genplantningsscenarie for Præstemarksvej PRIORITERET GENPLANTNINGSSTRATEGI VISUALISERINGER Hvornår er en allé ikke længere en allé? KONKLUSION EFTERSKRIFT den 28. februar LITTERATURLISTE Side 5

7 Indledning Baggrund for opgaven - introduktion til Lejre Kommune Problemformulering Opgavens struktur Afgrænsning Side 6

8 Baggrund for opgaven - intro til Lejre Kommune Lejre Kommune blev i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007 lagt sammen med Bramsnæs og Hvalsø kommuner. I dag dækker Lejre Kommune over et areal på 240 km2. Lejre Kommune består af 3 centerbyer, Kirke Hvalsø, Lejre og Kirke Hyllinge og 5 mindre byer. Lejre Kommune ligger midt i nogle af Danmarks smukkeste natur- og kulturoplevelser. En tredjedel af kommunens areal er fredet på grund af naturmæssige, landskabelige og kulturhistoriske værdier ca ha.. Kommunen har naturområder, 274 fredede gravhøje og 19 særligt bevaringsværdige kulturmiljøer. I januar 2009 var befolkningstallet i Lejre Kommune på indbyggere og befolkningstætheden på 111 pr. km2. Heraf er det centerbyen Kirke Hvalsø, som har flest indbyggere med ca , Lejre by har ca indbyggere og Kirke Hyllinge ca indbyggere. Ellers er indbyggerne fordelt i de 5 andre større byer, Osted, Ejby, Kirke Såby, Gevninge og Kirke Sonnerup. Lejre Kommune grænser op til Holbæk, Roskilde, Ringsted og Køge kommuner. Kendetegnet for Lejre Kommune er, at kommunen ikke har nogen by, som umiddelbart kan tage konkurrencen op med nabobyerne, som f.eks. Roskilde og Holbæk. I stedet er mange af aktiviteterne samlet i kommunens mindre byer og ikke mindst i de tre centerbyer, Kirke Hvalsø, Lejre og Kirke Hyllinge. Våbenskjoldet er fra Lejre Kommune Efter kommunesammenlægningen har kommunen arbejdet på at få overblikket og plejeniveauet for kommunens grønne områder på plads. Hver af de tidligere kommuner har forvaltet deres grønne områder forskelligt. Dette betyder også, at der i nogle tilfælde er usikkerhed om, hvilken pleje der har været fra kommunens side af, blandt andet fordi flere af medarbejderne ikke er ansat i kommunen længere. Lejre Kommune ønsker at få overordnet struktur på alléerne, som er i kommunen. Derfor ønsker Lejre Kommune at få udarbejdet et forslag til en genplantningsstrategi, politik og plejeplan for alléerne i kommunen. Ansvaret for Lejre Kommunes alléer er placeret i Teknik & Miljø, i afdelingen Vej & Park. Vej & Park varetager efter en reorganisering i november 2009 alle drifts- og myndighedsopgaver, hvor ansvaret forinden var opdelt i en såkaldt bestiller- og en udførefunktion. Der er i alt ca. 50 medarbejdere i Vej & Park. Der er 3 medarbejdere, som udover Vej & Parkchefen, arbejder med myndighedsopgaver, og 2 medarbejdere som arbejder administrativt med drift. De resterende ca. 45 medarbejdere er organiseret i 3 udførende enheder med hver deres leder. Side 7

9 Baggrund for opgaven - intro til Lejre Kommune Vej & Park varetager følgende opgaver: Vejmyndighedsopgaver Pleje af grønne områder Vejvedligeholdelse Arbejder for institutioner m.fl. Gravertilladelse Vintertjeneste En overordnet struktur på alléerne kunne derfor være med til, at man bedre kan strukturere, hvilke arbejdsopgaver der skal udføres på hvilke tidspunkter af året. Dette kunne være en hjælp for Vej & Park-medarbejderne, som har rigtig mange arbejdsopgaver, ud over vedligeholdelse af kommunens alléer, der skal klares året igennem. Side 8

10 Problemformulering På baggrund af en registrering og en analyse af de udvalgte alléer, laves der en genplantningsstrategi samt plejeplan for de enkelte alléer. Dernæst laves der en overordnet genplantningsstrategi og politik for alléerne. Som et led i besvarelsen af problemformuleringen kigges der på, hvorfor en træstrategi er nødvendig, hvilke vejregler der er i forbindelse med beplantning i åbent land, og om det kan påvirke dyrelivet, at man beskærer eller styner træerne på bestemte tidspunkter af året. Til sidst kigges der på, hvilken påvirkning glatførebekæmpelsen giver træernes vækstvilkår. Side 9

11 Opgavens opbygning Opgaven er opbygget således, at der først præsenteres et afsnit omhandlende lidt faglig baggundsviden. Dette afsnit omhandler dels lidt om historien bag allétræer, dels regler for beplantning i åbent land og ikke mindst, hvilken påvirkning glatførebekæmpelse giver træernes vækst. Dernæst har jeg lavet en overordnet genplantningsstrategi indenfor de tre typer af alléer, som er i Lejre Kommune samt en beskæringsstrategi. Herefter følger den registrering og analyse af alléerne, som er foretaget, først via et overblik over deres placering samt et registreringsskema. Efterfølgende er alléerne gennemgået på baggrund af de kategorier, som de er inddelt i. Indenfor hver kategori præsenteres baggrunden for alléen, drift for alléen og til slut genplantningsscenarie for alléen. Dette genplantningsscenarie er bygget op i løsningsmodel A, B og C. Det er dog ikke alle steder, hvor løsningsmodel C bliver nævnt, da jeg i de pågældende tilfælde ikke finder flere løsninger end A og B. Afslutningsvis i opgaven er alléerne listet op i prioriteret rækkefølge for, hvornår jeg har vurderet, at de bør genplantes. Indledning Faglig baggrund Alléerne i Lejre Kommune Drift for alléerne Genplantningsscenarier for alléerne Opgavens opbygning er illustreret ved hjælp af model nr. 1 Læseren af denne opgave vil hurtigt opdage, at jeg skifter imellem at skrive allé med stort og lille a. Dette skyldes, at jeg skelner mellem Allé som værende en del af et vejnavn, fx Ledreborg Allé, og allé som betegnelsen for en række af træer langs vejen i et bestemt område, fx Aastrup allé. Jeg vælger derudover at skrive allé med accent aigu ( ), undtagen når jeg citerer; der benytter jeg mig af skrivemåden i det pågældende citat. Derudover skal jeg gøre opmærksom på, at når jeg citerer, så benytter jeg mig af tegnsætningen i originalteksten. Citater er sat i citationstegn med litteraturhenvisning i direkte forlængelse heraf. Litteraturhenvisningerne er opstillet således, at jeg først nævner efternavn på forfatteren, derefter udgivelsesår for den bog eller artikel, som jeg citerer, og til sidst sidetal. Citerer jeg flere gange fra den samme side i en bog, viser jeg dette ved at benytte mig af forkortelsen ibid. ( = ibidem), som er den latinske betegnelse for på samme sted, i samme bog. Visualiseringer Konklusion Nr. 1 - Illustration af opgavens opbygning Side 10

12 Afgrænsning Lejre Kommune havde som udgangspunkt opstillet følgende alléer, som skulle indgå i opgaven: Aastrup allé Skullerup allé Ledreborg Allé Krabbesholm allé (ejes af Krabbesholm Gods) Hornherredvej 44 (Dannebrogården) (udgår, da der er sket den nødvendige renovering af trærækken) Skottehusevej (ejes af Ledreborg Gods) Sandbechs Allé Præstemarksvej Alléen på Trehøjevej Alléen på Egholmvej Alléen på Horseager Trebiens Allé (alléen er ikke eksisterende) Efter gennemgangen af alléernes tilstand samt undersøgelse af ejerforhold, viste det sig, at nogle af alléerne ikke var ejet af Lejre Kommune, hvorfor de ikke er medtaget i rapporten. På baggrund af denne undersøgelse og gennemgang kom opgaven til at omfatte følgende alléer samt én trærække: Aastrup allé Skullerup allé Ledreborg Allé Sandbechs Allé Præstemarksvej (trærække) Alléen på Trehøjevej Alléen på Egholmvej Alléen på Horseager Hornsherredvej 44 er ejet af Lejre Kommune, men efter at have gennemgået trærækken, blev det besluttet, at denne trærække ikke skal være omfattet af denne rapport. Det blev besluttet på baggrund af, at den fornødne renovering af alléen allerede var foretaget. Kommende vedligeholdelse består i beskæringsarbejde og evt. genplantning. Sidstnævnte ser ikke ud til at blive nødvendigt inden for de kommende 20 år. Dog er det ældre træer, som står der, hvilket betyder, at uforudsigelige fældninger kan blive aktuelt. Side 11

13 Afgrænsning Trærækken, der står på Præstemarksvej, blev ved første gennemgang vurderet til ikke at være en del af denne rapport, men efter anden gennemgang blev det besluttet, at den skulle inddrages. Det blev besluttet på baggrund af et ønske om klare retningslinjer for den fremtidige pleje og genplantningsscenarie. Ledreborg Allé (den unge del), Egholmvej og Horseager er også omfattet af denne opgave. Med baggrund i alléernes unge alder er det vigtigt, at det er den rigtige pleje, der udføres, således at alléerne kan bevare sin funktion mange år fremover. Det er desuden vigtig at tage stilling til en genplantningsstrategi, da det højst tænkeligt ikke kan undgås, at enkelte træer må fældes på grund af sygdom eller påkørsler. De sidste alléer er en del af denne opgave på grund af træernes alder. Der foreligger et ønske om at få retningslinjer for, hvordan man bedst plejer og evt. afvikler gamle alléer. Alléerne er inddelt i tre kategorier: unge alléer, gamle alléer og stynede alléer. Denne kategorisering er beskrevet senere i rapporten. Denne inddeling er sket, da plejen samt genplantningsscenariet højst tænkelig er éns for flere af alléerne inden for samme kategori. Side 12

14 Kapitel 2 - Faglig baggrund Definitionen på en allé og hvorfor blev alléerne plantet? Hvorfor er en træstrategi nødvendig? Regler for beplantning i åbent land (vejreglerne) Vejregler for beplantning i by Retningslinjer og påvirkninger for dyrelivet Glatførebekæmpelse Definering af fagsprog Kulturmiljøer Side 13

15 Definition på en allé og hvorfor blev alléerne plantet? Definition på en allé Der ligger ikke nogen klar definition af, hvornår en allé er en allé, set ud fra spørgsmålene: 1. Hvor lang skal en allé være? 2. Hvor mange træer skal der være i en allé? 3. Hvor gammel skal en allé være, før at den opnår den ønskede alléeffekt? Dog har jeg fundet to bøger, som prøver at fastsætte en endelig definition. I kapitlet "Vejplantninger", som findes i Planter i miljøet, defineres en allé således: "Alléen består af to rækker træer der lukker sig omkring en vej eller sti. Alléen er et selvstændigt rumligt element i landskabet der ikke må forveksles med vejtræplantninger" (Olsen 1999: 126). Og angående plantning af en allé, står der senere i samme kapitel: "Allétræer er normalt plantet i blokforbandt, d.v.s. at træerne er plantet symmetrisk over for hinanden. Det gøres for at understrege at alléen er et veldefineret landskabselement der skal begynde og slutte præcist" (ibid.). I kapitlet "Trærækker, alleer og solitære træer", som findes i Grøn form- grønt modspil, defineres en allé således: "Træer på én række danner linier i landskabet. Som dobbeltrækker kaldes det alleer, som kan danne søjlegange, hvælv eller tunneller" (Lund 2007: 138). Selvom citaterne ikke ved første øjekast giver svar på mine indledende spørgsmål, så siger de alligevel noget om, hvilke forestillinger der er omkring en allé. Der er ingen tvivl om, at en allé danner en linje i landskabet, og at en allé giver en fornemmelse af, at man kører igennem noget. Men trods det, er der ingen retningslinjer for, hvor lang en allé skal være, eller hvor tæt træerne skal stå. Som det vil fremgå senere i rapporten, så indeholder denne rapport alléer, som er fra 90 meter til 3 km lange. Jeg vil senere i rapporten prøve at få afklaret, hvor mange træer der skal fjernes, før alléeffekten forsvinder. Det behandles i afsnittet "Visualiseringer", hvor der bliver taget udgangspunkt i, hvor mange huller der må komme i en allé, før alléen opfattes som to spredte trærækker. Og til sidst var der spørgsmålet om, hvor gammel en allé skal være, før den ønskede alléeffekt opnås. Dette spørgsmål kan næsten allerede besvares. Ledreborg Allé - den unge del, den er efterhånden omkring 25 år, og nu er alléeffekten efterhånden ved at være der. Nu begynder den at syne af at være en allé, og tunneleffekten vil da helt sikkert også komme med årene. Hvorfor blev alléerne og vejtræerne plantet? De ældste danske alléer er fra starten af 1700-tallet, hvor de blev plantet omkring og op til herregårde og slotte. De blev plantet som et symbol på, at ejendommen startede her. Man skulle ikke Side 14

16 Definition på en allé og hvorfor blev alléerne plantet? være i tvivl om, hvor meget jord der hørte til den pågældende herregård eller slot. Man prøver i dag, så vidt det er muligt, at beholde de gamle alléer, da mange af dem er omkring 200 år gamle, og det er i sig selv meget fascinerende. De vidner om nogle kulturhistoriske og landskabsæstetiske værdier i det gamle herregårdsland. I 1793 fik Danmark en Vejforordning, hvilket betød, at vejene blev udformet med vejtræer, hvis funktion var at indramme vejene og give dem en praktisk og rumlig afslutning mod omgivelserne. Dette skulle hjælpe bilisterne til se vejens forløb samt se, hvor eventuelle grøfter lå. Indtil Vejforordningen blev iværksat, havde det været de lineære Kongeveje og herregårdslandskabets alléer, som havde domineret landskabet. Frem til 1950'erne blev vejene ivrigt forsynet med vejtræer. Dog har betydningen af vejtræer ændret sig fra at have været et funktionelt indgreb til en æstetisk oplevelse. I 1952 udkom der et cirkulære, som lagde op til, at amterne satte ind overfor træerne, som stod tæt ved vejene. Træerne var blevet tykke i stammen, høje og udgjorde en mærkbar fare for trafikanternes sikkerhed, så træerne skulle fældes. Og nye træer skulle plantes i afstand til vejen, så de ikke udgjorde nogen fare. Angsten for vejtræer overskyggede de æstetiske og oplevelsesmæssige kvaliteter. Vejdirektoratet udgav i 1999 bogen Smukke veje altid, som består af en række artikler, der er skrevet af forskellige forfattere. I artiklen "Vejtræer - eller træer i vejen" skriver have- og landskabsarkitekt MAA Stig L. Andersson: "I dag, godt 40 år efter, ser det sløjt ud for vejtræernes fremtid. På landevejene er der kun få steder blevet efterplantet og de hvide og gule pinde, der står vind og skævt på begge sidder af kørebanen, tydeliggør kun savnet af vejtræerne og deres funktionelle samt æstetiske nødvendighed. Herregårdslandskabets alléer forfalder og trænger til nytolkninger, hvilket synes vanskeligt at finde gehør for" (Andersson i Plejdrup 1999: 34). Og senere i samme artikel skriver Stig L. Andersson angående forslag til de kommende vejtræer: "Nu hvor vejnettet stort set er udbygget, er der rig lejlighed til at igangsætte en ny plan for vejtræerne og begynde med nye plantninger langs vore veje med det formål også at have landskabsoplevelser i det næste årtusinde" (Andersson i Plejdrup 1999: 37). I 2002 udgav Vejdirektoratet så bogen Smukke veje - fra idé til virkelighed, som består af en række interviews med personer, der har været involveret i projektet "Strategi for smukke veje." I bogen bliver blandt andet afdelingsleder Niels Tørslev fra Vejdirektoratet interviewet, og han udtaler følgende, da talen falder på at give borgerne mulighed for at give deres besyv med omkring problematikken med de nye vejregler for beplantning langs vejene i det åbne land: "Mange af hørings- Side 15

17 Definition på en allé og hvorfor blev alléerne plantet? svarene har afspejlet en frygt for motorsavsmassakren - at nu går vi ud og fælder alle vejtræerne med hård hånd. [...] Det er beklageligt, at svarene ikke har været mere konstruktive, for vi har et reelt problem, der skal løses; og vi har et ansvar, ikke blot for æstetikken, men så sandelig også for trafiksikkerheden. Nu må vi vurdere vejene, finde de risikofyldte steder - og finde ud af, hvad vi konkret gør i de enkelte tilfælde, hvor smukke vejtræer truer trafiksikkerheden. Det er en formgivningsmæssig udfordring, som skal løses hurtigst muligt på en måde, der tilgodeser både trafiksikkerheden og æstetik" (Egebjerg og Plejdrup 2002: 39). Der er lagt op til fra Vejdirektoratet side af, at der kan igangsættes nye planer for vejtræer, så der er nogle landskabelige oplevelser til vore efterkommere. Dette mener jeg muligvis også er grunden til, at der flere steder bliver genplantet alléer og vejtræer. Jeg går ud fra, at man fortsat ønsker de kulturhistoriske og landskabsæstetiske værdier, som en allé tilfører landskabet. Og så ikke mindst, at man ønsker mere natur og ønsker at værne om naturen, træerne og de grønne områder. Man kan også se, at flere kommuner begynder at genplante alléer. Dette er eksempelvis set i Kolding Kommune, hvor man har valgt at genetablere en 1780 meter lang allé. Den oprindelige allé var fra 1870, men den blev fældet for nogle år siden pga. alderdom, storm og fremtrædende sygdom 1. Også Nyborg Kommune har overvejet at genplante en gammel allé, som var blevet fældet på grund af trafiksikkerhedsmæssige årsager. 1 hentet den Side 16

18 Hvorfor er en træstrategi nødvendig? En træstrategi er nødvendig for at bevare Lejre Kommunes flotte alléer. Ledreborg Allé er jo et pragteksemplar, som er omtalt flere steder i dansk historie. Men for at man i fremtiden dels kan beholde de flotte alléer, men også kan få nye flotte alléer, kræver det, at man har en træstrategi. Strategien kan bruges til at skabe grundlag for politiske beslutninger. Derved kan politikerne fastholde de målsætninger, der er for alléerne og dermed sikre, at der ikke foretages uhensigtsmæssige løsninger. Strategien kan anvendes som et værktøj for målsætningen, som kan være et led i Lejre Kommunes lokalplan og sikre, at der er de fornødne økonomiske midler til stede. Strategien kan også sikre, at der er en fastlagt fremgangsmåde til vedligeholdelse af træerne, så det sikres, at træerne har de bedst mulige vækstvilkår og derved, at man får glæde af træerne længst muligt. Ledreborg Allé, den gamle del, er omkring 260 år gammel. Ønsket er, at Ledreborg Allé, den nye del, forhåbentligt bliver lige så gammel. Hvis dette skal lykkes, kræver det en regelmæssig pleje og en genplantningsstrategi i tilfælde af utilsigtede udskiftninger af enkelte træer. Strategien skal også sikre, at de medarbejdere, som arbejder med 'de grønne områder' i Lejre Kommune, har faste fremgangsmåder og arbejdsgange, så udviklingen og vedligeholdelsen af kommunens alléer bliver så hensigtsmæssig som muligt. Med en klart defineret strategi for kommunens alléer, indeholdende visioner og målsætninger for kommunens alléer, får kommunen et værktøj, som kan medvirke til en god og konstruktiv dialog med borgerne og interesseorganisationerne. For at man kan have en klart defineret strategi for alléerne, kræver det, at man skal have indblik i, hvilke regler der er for beplantning i åbent land. Man skal have overblik over, hvilke alléer der evt. står i naturbeskyttelsesområder og i så fald, hvilke regler der er. Man skal også have kendskab og tage stilling til saltpåvirkninger af beplantninger i vinterhalvåret. Og ikke mindst skal man kende tilstanden på de alléer, som er i Lejre Kommune. Alt dette kommer jeg ind på i de følgende afsnit i rapporten. Side 17

19 Regler for beplantning i åbent land (Vejreglerne) Til dette afsnit er der taget udgangspunkt i Beplantning i åbent land, Hæfte 1, Forudsætning og strategi, som blev godkendt af Vejregelrådet i De oprindelige vejregler fra 1952 er blevet revurderet. Formålet med denne revurdering er primært at få antallet af trafikdræbte mod vejtræer minimeret samt at få klare retningslinjer for beplantning i det åbne land. Og ikke mindst hindre, at der opstår sikkerhedsproblemer med de kommende vejplantninger, samt at der opnås større succes med nyplantningers etablering. Ifølge "Hvad er vejplantninger?" i Beplantning i åbent land, Hæfte 1, Forudsætninger og strategi, defineres vejplantninger således: "Ved vejplantninger forstås beplantninger på det egentlige vejareal, men det kan også være beplantninger på private arealer, eksempelvis beplantninger på tilstødende marker eller langs private fællesveje" (Vejdirektoratet 2006: 10) Og senere forklares det, hvilken type beplantning det kan være: "Det kan være vejtræer, skov, solitærtræer, buske, krat, hække, planter, græs og blomster. Anvendelsen af de enkelte elementer er helt betinget af stedets naturforhold og den færdige form, der ønskes" (ibid.). Før vejreglerne blev revurderet, blev der lavet nogle forskellige undersøgelser. Én af dem var Undersøgelse om påkørsel af træer, som blev lavet i 1994, efter at man havde undersøgt alle uheld ved hovedlandeveje og landeveje i årene Undersøgelsen viste, at påkørsler mod træer ikke var faldet de senere år. De udgør nu 3 % af alle uheld mod 2 % i slutningen af 1970'erne. "Endvidere konkluderes det, at der ikke er sikkerhedsmæssigt belæg for at fastholde afstand til kørebanekanten på 3 meter, idet ca. halvdelen af træpåkørslerne finder sted uden for de 3 meter" (Vejdirektoratet 2006: 18 ). Det betyder, at beplantning i forbindelse med nyanlagte veje skal følge bestemmelserne, som vises i skemaet nr. 3. Dette betyder, at beplantningen kommer til at stå relativt langt fra kørebanen. I 1996 afsluttede Vejdirektoratet en analyse af ulykker mod faste genstande. Analyseperioden løb fra , hvor alle veje blev registreret. Der blev registeret omkring 3000 personskader med ca. 250 dræbte. Den største gruppe af uheld var mod master og tavler, hvilket tegnede sig for godt halvdelen af uheldene. Dernæst var gruppen 'påkørsel mod træer', som udgjorde 20 % af uheldene og 30 % af personskaderne. Denne analyse resulterede i en rapport, hvori der skrives: "Sammenholdt med reglerne for anvendelse af brudled på tavlestandere viser beregning af træets styrke, at den maksimale tilladelige stammetykkelse for nåletræer bør være 12,5 cm og for bøg, eg og ask 10,5 cm, hvilket også understøttes af udenlandske erfaringer. Arbejdsgruppen, der har forestået arbejdet med påkørsel af faste genstande, foreslår på baggrund af styrkeberegningerne, at der anvendes en generel maksimal stammediameter på 10 cm, målt 40 cm Nr. 2 Tegning er fra Beplantning i åbent land, Hæfte 1, Forudsætninger og strategi 2002, side 35 Tabellen er fra Beplantning i åbent land, Hæfte 1, Forudsætning og strategi 2002, side 34 Nr. 3 Side 18

20 Regler for beplantning i åbent land (Vejreglerne) over jordoverfladen" (Vejdirektoratet 2006: 19). I det konkrete arbejde med alléerne i Lejre kommune er der blevet målt stammeomkreds i 40 cm højde på nogle af træerne i de alléer, som indgår i rapporten. Via stammeomkredsen er stammediameteren udregnet, hvilket giver følgende oversigt: Ledreborg Allé, den unge del, har en stammediameter fra 16,8 cm til 35 cm. Ledreborg Allé, den gamle del, har en stammediameter fra 54,11 cm til 89,12 cm. Sandbechs Allé har en stammediameter fra 63,6 cm til 81,48 cm. Aastrup allé har en stammediameter fra 19,09 cm til 98,67 cm. Skullerup allé har en stammediameter fra 54,1 cm til 87,53 cm. Egholmvej har en stammediameter fra 19,1 cm til 23,88 cm (Se tabel nr. 4) Set ud fra målingerne af stammediameteren på de forskellige alléer, er der ingen af alléerne, som de står i dag, der kan opfylde kravet, der hedder stammetykkelse ikke over 10 cm, målt i 40 cm over jorden. Hvis man skal følge denne vejledning betyder det, at man ikke kan opleve flotte, store gamle træer langs vejnettet. Men hvis denne vejledning kan være med til at nedsætte antallet af trafikdræbte som følge af påkørsel af træer, bør man, så vidt det er muligt, efterleve denne vejledning. Derfor bør man i forbindelse med genplantning langs eksisterende veje gøre brug af tabellen over afstand til beplantning ved nyanlæg af veje (nr. 3 på side 18 ), hvor det er muligt set ud fra ejerforhold af matrikelnumre mm. samt æstetisk indpasning i området. I forbindelse med beplantning ved nyanlæg af veje er normen, at påkørselsfarlig beplantning skal placeres udenfor sikkerhedszonen, eller at den skal beskyttes med autoværn. Sikkerhedszonen og påkørselsfarlig beplantning defineres således: "Sikkerhedszonen er et areal uden for køresporet fri for påkørselsfarlige genstande og udformet således, at det køretøj, der utilsigtet forlader køresporet, ikke vælter." (Vejdirektoratet 2006: 34). (Se nr. 2 på side 18) "Påkørselsfarlig vejbeplantning er beplantning, som ikke opfylder den europæiske standard for vejudstyrs eftergivelighed [...]" (ibid.). Mål i cm Nr Stammediametermål De omfattede alléer Laveste stammediametermål Højeste stammediametermål Denne tabel viser laveste og højeste målte stammediameter (i cm) på følgende alléer: 1 - Ledreborg Allé, ung del 2 - Ledreborg Allé, gamle del 3 - Sandbechs Allé 4 - Aastrup allé 5 - Skullerup allé 6 - Egholmvej (Præstemarksvej er ikke taget med, da det er gråpoppel, som står der; de andre steder er det lindetræer. Man kan kun sammenligne vækst, når det er indenfor samme art. Alléen på Trehøjevej er heller ikke taget med af samme årsag, da der her står sejlerøn. Lindetræerne, som står på Horseager, er heller ikke taget med, men dette er grundet træernes tilstand.) Side 19

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Anne Eriksson, Civ. Ing, Trafikal Drift, Vejdirektoratet, age@vd.dk Oktober 2004 Artiklen fortæller kort om en ny vejledning, hvis formål er at støtte

Læs mere

P L A N T E R & V E J S A L T V E J D I R E K T O R A T E T S K O V & L A N D S K A B ( F S L

P L A N T E R & V E J S A L T V E J D I R E K T O R A T E T S K O V & L A N D S K A B ( F S L PLANTER & VEJSALT VEJDIREKTORATET SKOV & LANDSKAB (FSL) Indhold Forord............................................... 3 Klimaet er drilsk........................................ 4 Misvækst og visne bladrande..............................

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere

Grøn strategi i Næstved Kommune

Grøn strategi i Næstved Kommune Grøn strategi i Næstved Kommune 1 Indhold 1. Formål:... 3 2. Vision:... 4 2.1. Bevarelse:... 4 2.2. Strategisk planlægning.... 5 2.3. Variation, oplevelser og sundhed:... 5 2.4. Samarbejde og information...

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Retningslinjer for træer. Forvaltning af træer

Retningslinjer for træer. Forvaltning af træer Retningslinjer for træer Forvaltning af træer Træplan Udarbejdet af: Afdeling for Trafik, Park og Havne Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indledning

Læs mere

Registreringsopgørelser, forventninger og faglige problemstillinger:

Registreringsopgørelser, forventninger og faglige problemstillinger: Viborg Kommune Teknik & Miljø, Trafik og Veje Prinsens Alle 5 8800 Viborg Vurdering af rønneallé ved Møldrup Undertegnede har d. 4. juli 2012 foretaget registreringer i alleen vedrørende dens sammensætning

Læs mere

Teknik- og Miljøcenteret har den 12. september modtaget en ansøgning om dispensation fra kommuneplanramme 1B10 til at fælde gadens Allétræer.

Teknik- og Miljøcenteret har den 12. september modtaget en ansøgning om dispensation fra kommuneplanramme 1B10 til at fælde gadens Allétræer. Byplan og Vej Teknik og Miljøcenteret Rønnedeven 9 4100 Ringste Dato: 28. november 2016 Tilladelse til fældning og genplantning af Allétræerne på Sct. Knudsgade Teknik- og Miljøcenteret har den 12. september

Læs mere

VEJLEDNING FOR TRÆPLANTNINGER. på offentlige og private fælleveje. Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune

VEJLEDNING FOR TRÆPLANTNINGER. på offentlige og private fælleveje. Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune VEJLEDNING FOR TRÆPLANTNINGER på offentlige og private fælleveje Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Vejledning for træplantninger i Århus Kommune Vejledning for forhold vedrørende fremtidige

Læs mere

Retningslinjer og mål for træer. Forvaltning af træer

Retningslinjer og mål for træer. Forvaltning af træer Retningslinjer og mål for træer Forvaltning af træer Træplan Udarbejdet af: Afdeling for Trafik, Park og Havne Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk

Læs mere

Værdisætning af træer

Værdisætning af træer Værdisætning af træer Navn oplægsholder Navn KUenhed Temadag d. 16. april 2015 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Dansk Træplejeforening Oliver Bühler Simon Skov Iben M. Thomsen Dagens program

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Valgplakater på vejarealer. Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015

Valgplakater på vejarealer. Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015 Valgplakater på vejarealer Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015 1 Vejlovens grundlag om valgplakater Reglerne om ophængning af valgplakater på offentlige veje findes i vejlovens

Læs mere

Din klage Du klager over, at Kommunen den 27. februar 2014 har meddelt dig et påbud om at fjerne et træ placeret i vejareal ud for din ejendom, B 7.

Din klage Du klager over, at Kommunen den 27. februar 2014 har meddelt dig et påbud om at fjerne et træ placeret i vejareal ud for din ejendom, B 7. Dato 9. oktober 2014 Dokument 14/03405 Side Påbud om fjernelse af træ ud for B 7 Vejdirektoratet har behandlet din klage af 4. marts 2014, hvor du klager over Kommunens påbud af 27. februar 2014 om fjernelse

Læs mere

Vejledning om byporte m.m. i byer. Særlig råden over vejareal i Holbæk Kommune

Vejledning om byporte m.m. i byer. Særlig råden over vejareal i Holbæk Kommune Vejledning om byporte m.m. i byer Særlig råden over vejareal i Holbæk Kommune (Behandlet af Udvalget for Klima og Miljø den 20. september 2011 (gældende)) Baggrund Teknik og Miljø modtager mange henvendelser

Læs mere

Beskæring af beplantning og renholdelse af veje og stier. Information til dig som grundejer

Beskæring af beplantning og renholdelse af veje og stier. Information til dig som grundejer Beskæring af beplantning og renholdelse af veje og stier Information til dig som grundejer Du kan få råd og vejledning ved at henvende dig til: Miljø og Teknik Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Telefon

Læs mere

Græs klippet. MATERIELGÅRDEN Innovative, effektive, gode til at lytte

Græs klippet. MATERIELGÅRDEN Innovative, effektive, gode til at lytte Græs klippet 2016 - plejeniveau 3 Græsset er i god vækst og ikke højere end 8 cm med 3,5 cm klippehøjde, dog 15 cm tæt ved genstande og øvrige elementer. Plænen fremstår som en overordnet jævn flade. Der

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Valgplakater på vejarealer. Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015

Valgplakater på vejarealer. Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015 Valgplakater på vejarealer Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015 Vejlovens grundlag om valgplakater Reglerne om ophængning af valgplakater på offentlige veje findes i vejlovens

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune

Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune Afgrænsning Politikken er målrettet de kommunaltejet arealer som ligger indenfor Teknik- og Miljøudvalgets området samt byggemodnet arealer som endnu ikke er

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor

Læs mere

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag Dato 11. marts 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon 7244 3135 Dokument 14/03405-40 Side 1/7 Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Læs mere

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde.

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Notat Vurdering af beplantningsbælte/hegn omkring Helnæs Campingplads Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Revideret

Læs mere

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Rekvirent Rådgiver Anja Friis-Christensen Orbicon A/S Ringstedvej

Læs mere

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april

Læs mere

Beskæring af beplantning og renholdelse af veje og stier

Beskæring af beplantning og renholdelse af veje og stier Beskæring af beplantning og renholdelse af veje og stier Natur og Udvikling Information til dig som grundejer Beskæring af træer og buske langs veje og stier Mange steder i kommunen er der træer, hække

Læs mere

Valgplakater på vejarealer

Valgplakater på vejarealer Valgplakater på vejarealer Vejledning om opsætning af valgplakater September 2017 Valgplakater på vejarealer Vejledning for opsætning af valgplakater Dato: September 2017 Tryk: Vejdirektoratet Copyright:

Læs mere

Regulativ for ophængning af valgplakater

Regulativ for ophængning af valgplakater Regulativ for ophængning af valgplakater Retningslinjer for ophængning af valgplakater på kommunens vejarealer i forbindelse med afholdelse af offentlige valg og folkeafstemninger. Marts 2014 side 1 Retningslinjer

Læs mere

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.

Læs mere

PAS PÅ TRÆERNE. VILKÅR OG VEJLEDNING ved anlægsarbejder i Gentofte Kommune

PAS PÅ TRÆERNE. VILKÅR OG VEJLEDNING ved anlægsarbejder i Gentofte Kommune PAS PÅ TRÆERNE VILKÅR OG VEJLEDNING ved anlægsarbejder i Gentofte Kommune November 2016 0. Generelt 0.1 Gravetilladelsen er det juridiske grundlag, der sætter rammen for grave- og anlægsarbejder på offentlige

Læs mere

Vasevej cykelsti og vejregulering

Vasevej cykelsti og vejregulering Vasevej cykelsti og vejregulering Tegningen viser, hvordan Vasevej ændres - med dobbeltrettet cykel- og gangsti. De røde linjer viser henholdsvis ny kørebane og cykelsti, den hvide det eksisterende vejforløb.

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012 B01 Prydbuske. Prydbuske bruges solitært (= enkeltstående) eller i grupper. Oplevelsen sker primært i kraft af buskenes blomstring, løv, høstfarve, frugter eller anden særlig karakter. Den enkelte plantes

Læs mere

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: Grøndalsparken Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580333 Grøndalsparken er beliggende i kommunens nordlige distrikt. Parken løber som et langt bånd mellem jernbanestrækninger og veje fra

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan Tillæg nr. 12. Omfartsvej vest om Ringkøbing

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan Tillæg nr. 12. Omfartsvej vest om Ringkøbing Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø DDO, Copyright COWI Regionplan 2005 Tillæg nr. 12 Marts 2006 Regionplan 2005 Tillæg nr. 12 Marts 2006 Side 2 Datablad Udgiver: Udarbejdet af: Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø

Læs mere

Drift af grønne områder ved skoler

Drift af grønne områder ved skoler Drift af grønne områder ved skoler Park & Natur har ansvaret for vedligeholdelse af alt det grønne omkring institutionerne i Aalborg kommune. For at brugernes forventninger svarer til det, der udføres

Læs mere

10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMEN T SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI BEPLANTNINGER BILAG 7.12 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk 5798000893450

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde Teknik og Miljø Plan og Byggesag Planafsnittet Sagsnr. 86665 Brevid. 1072876 Ref. SOAN Dir. tlf. 46 31 35 06 soerena@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger og indsigelser til lokalplan 596 for boliger

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: Damhusengen: Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580340 Damhusengen er beliggende i kommunens nordlige del, mellem Damhussøen og Krogebjergparken. Vestsiden af engen løber i skellet til

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

PLANLÆGNING TRÆPOLITIK FOR VEJTRÆER TRÆPOLITIK FOR STEVNS KOMMUNES VEJTRÆER. Teknik og Miljø

PLANLÆGNING TRÆPOLITIK FOR VEJTRÆER TRÆPOLITIK FOR STEVNS KOMMUNES VEJTRÆER. Teknik og Miljø PLANLÆGNING TRÆPOLITIK FOR VEJTRÆER TRÆPOLITIK FOR STEVNS KOMMUNES VEJTRÆER. Teknik og Miljø TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE Adressen er: Stevns Kommune Postboks 83 4660 Store Heddinge eller e-mail: plan@stevns.dk

Læs mere

PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 SAB Beplantning 10 Nov 2010 Entreprise VSD-06 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB)

PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 SAB Beplantning 10 Nov 2010 Entreprise VSD-06 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) VSD Entreprise 06 Beplantning På Strækninger og sideanlæg PILOT FYN 2010 - vejdrift side 68 af 8 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Bytræseminar Hvem er vi?

Bytræseminar Hvem er vi? Bytræseminar 2014 Stormskader i De Kongelige Slotshaver En opgørelse af skader og skadesmønstre efter stormene i 2013. Hvem er vi? Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme - Kulturministeriet Forvalter godt

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Beskæring af frugttræer

Beskæring af frugttræer Sunde træer, lækker frugt Hvorfor er det så vigtigt, at du beskærer frugttræer? Hvor og hvornår skal æble, pære, blomme, valnød, kirsebær, fersken beskæres? Brug det rigtige værktøj og professionel beskæringsteknik

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Notat om vejtræer på Hvidovrevej, strækningen mellem Præstemosen og Allingvej

Notat om vejtræer på Hvidovrevej, strækningen mellem Præstemosen og Allingvej Notat om vejtræer på Hvidovrevej, strækningen mellem Præstemosen og Allingvej Midterhellen på Hvidovrevej mellem Baunebakkevej og Toft Sørensens Vænge. Udarbejdet af Teknisk Forvaltning Juni 2012 Indhold

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

FB01 FRITRUMSBESKÆRING LANGS FÆRDSELSAREALER

FB01 FRITRUMSBESKÆRING LANGS FÆRDSELSAREALER FB01 FRITRUMSBESKÆRING LANGS FÆRDSELSAREALER Fritrumsbeskæring langs færdselsarealer udføres så vejen til enhver tid opfylder kravane til trafiksikkerhed og gennemførelse af vejens drift. udseende: Figur

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

Rødding Giv mig Gud, 31 Til himlene, 508 Bryd frem, 802 Når vinterstorme hærger, 438 Hellig, Nadversalme, 731 Nu står der skum

Rødding Giv mig Gud, 31 Til himlene, 508 Bryd frem, 802 Når vinterstorme hærger, 438 Hellig, Nadversalme, 731 Nu står der skum Tekster: Ez 18,1-4a, Åb 3,7-13, Luk 13,1-9 Salmer: Lihme 9.00 4 Giv mig Gud, 508 Bryd frem, 802 Når vinterstorme hærger, 731 Nu står der skum Rødding 10.30 4 Giv mig Gud, 31 Til himlene, 508 Bryd frem,

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

KALUNDBORG NY VESTHAVN

KALUNDBORG NY VESTHAVN Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Kalundborg Kommune KALUNDBORG NY VESTHAVN Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Naturforhold

Læs mere

1. Skyggepåvirkningen især i vintermånederne

1. Skyggepåvirkningen især i vintermånederne 21-05-2016/Birthe F Rasmussen, Bækkelundsvej 43B, 8240 Risskov, medlem af bestyrelsen for Bækkelundsvej Øst. I forlængelse af tidligere indsendt høringssvar fra Bækkelundsvej 43B understreges her, at der

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

pr. maj. De fra bestyrelsen der har tid og lyst, kan deltage.

pr. maj. De fra bestyrelsen der har tid og lyst, kan deltage. Grundejerforeningen Ovesdal Bestyrelsesmøde d. 27. marts (hos Mads) Til stede: Mads, Preben, Niels, Keld og Hans Chr. (Ref). 1. Konstituering Formand: Preben Sørensen Næstformand: Mads Reffstrup Pedersen

Læs mere

På eventyr i vildmarken

På eventyr i vildmarken 1 Hinterlandet: På eventyr i vildmarken På eventyr i vildmarken På eventyr i vildmarken er et tilllægssupplement til Hinterlandet, der dækker udforskningen og eventyr i vildmarken frem for i hulesystemer.

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant

Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Af Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KVL og Jens Jacob Knudsen, Vej og Park, Københavns Kommune Vejsalt forbedrer fremkommeligheden på det danske

Læs mere

Bilag 5. Sagsnr

Bilag 5. Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 5 Notat vedrørende træpolitikkens økonomiske konsekvenser Nærværende notat indeholder en vurdering af de økonomiske konsekvenser af forslaget

Læs mere

Ny Lokalplan 6-02 Rammeplan for Lellinge

Ny Lokalplan 6-02 Rammeplan for Lellinge Forslag til: Ny Lokalplan 6-02 Dette forslag er udarbejdet af Lellinge Beboerforening i juni måned 2011. Forslaget skal starte en debat i Lellinge, så Lellinge Beboerforening - med en så bred opbakning

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170

Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170 Teknik & Miljø Lone Zeuthen Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170 Farum, 25.3.2014 Bemærkninger til partshøring vedr. husstandsmølle, Nejrupvej

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

Delområde A, særlige bestemmelser:

Delområde A, særlige bestemmelser: Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dette ikke ændrer den særlige karakter af Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen

Læs mere

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative

Læs mere

VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia

VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia Vejdirektoratet 21. december 2010 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Amphi Consult Kontrolleret af LRM/MAC Godkendt af MXJ VURDERINGSRAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse

Sammenfattende miljøredegørelse 19. marts 2012 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 33-002 for Boligområde mellem golfbanen og Sensommervej i Resenbro I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplan 33-002 for boligområde

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Hastighedszoner Analyse. NOTAT 10. september 2009 mkk/sb

UDKAST. Dragør Kommune. Hastighedszoner Analyse. NOTAT 10. september 2009 mkk/sb UDKAST Dragør Kommune Hastighedszoner Analyse NOTAT 10. september 2009 mkk/sb 0 Indholdsfortegnelse 0 Indholdsfortegnelse... 2 1 Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 1.2 Konklusion... 4 2 Inddeling

Læs mere

Kommunikation mellem vejbestyrelser og borger. Vejman.dk årsmødet 10. oktober 2013

Kommunikation mellem vejbestyrelser og borger. Vejman.dk årsmødet 10. oktober 2013 Kommunikation mellem vejbestyrelser og borger Vejman.dk årsmødet 10. oktober 2013 Program for workshop Vejdirektoratets håndtering af borgerhenvendelser nu og fremover Vintertrafik, Vintertrafik-App og

Læs mere

INDHOLD. Forord Introduktion Træer

INDHOLD. Forord Introduktion Træer INDHOLD Forord Introduktion Træer Nuværende forhold Vedligeholdelse Fremtidige forhold Ny beplantning Udearealer i dag Typiske træer Særlige træer Område 1 - Alarmpladsen Område 2 - ved Gammel Byvej Område

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

Horskærvej 3 7c, 6600 Vejen

Horskærvej 3 7c, 6600 Vejen TEKNIK & MILJØ Vej & Park Dato: 28-12-2015 Sagsnr.: 11/8381 Kontaktperson: Carsten Wagner Sørensen Dir. tlf.: 7996 6212 Fax: 7539 3444 E-mail: cws@vejen.dk EAN-nr.: 5798005410157 Forslag til kendelse Horskærvej

Læs mere

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Sektionsleder, civilingeniør Henning Jensen Vejplanafdelingen, Århus Amt E-mail: hej@ag.aaa.dk Ph.d.-studerende, civilingeniør Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

Grønne træer, sorte veje Vejsalts effekt på miljøet

Grønne træer, sorte veje Vejsalts effekt på miljøet Grønne træer, sorte veje Vejsalts effekt på miljøet Indhold UDARBEJDET AF Konsulentgruppen Grønne træer, sorte veje Ivan Yanchev Jaime Pérez Molina Jonas Nørgaard Klügel Michael Pedersen Sarah Ingemann

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne

Læs mere

Eksempel hæfte, 7 gadekær fra Langeland Kommune

Eksempel hæfte, 7 gadekær fra Langeland Kommune Eksempel hæfte, 7 gadekær fra Langeland Kommune Baggrund Historien Gadekær har igennem århundreder haft en central funktion i landsbysamfundet, dels som et naturligt samlingssted, men også med praktiske

Læs mere

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Metode til systematisk trafiksikkerhedsinspektion og erfaringer med implementering af løsninger Vejforum 2011 1 Irene Bro Brinkmeyer, Grontmij Copyright

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt FREDENSBJERGPARKEN GENEREL PLEJE Klipning af pur mellem boligblokke. Beskæring af beplantninger frem til renovering eller udskiftning. Vedligeholdelse af nyplantninger efter 3 års etableringspleje. 11.

Læs mere

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads Bornholms Regionskommune Screening vedr. evt. miljøvurdering af planer for vindmøller ved Krashave Forsiden skal altid udfyldes. De øvrige sider er hjælpeværktøj til brug for udfyldelse af forsiden. Navn

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] Dok. nr. 340-2016-152639 Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] VVM Myndighed Sorø Kommune - j.nr. 340-2016-25570 Basis oplysninger

Læs mere