Fakta: Bedre voksen- og efteruddannelse for ufaglærte og faglærte

Transkript

1 BILAG 1 Fakta: Bedre voksen- og efteruddannelse for ufaglærte og faglærte 7. maj 2014 Regeringen og forligspartierne har med aftalen om Vækstplan DK afsat en pulje på 1 mia. kr. til mere og bedre voksen- og efteruddannelse. Der lægges op til en markant styrkelse og en fornyelse af det erhvervsrettede og almene voksen- og efteruddannelsesområde. Der skal mere fleksibilitet i arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU), så den enkelte i højere grad har mulighed for at tage uddannelse, når det passer ind i et travlt arbejds- og familieliv. Ufaglærte og faglærte skal samtidig sikres en mere individuel tilgang i AMU, hvor indsatsen i højere grad tilpasses den enkeltes behov, og der skal sikres et robust udbud af AMU med bæredygtige skoler så virksomhederne fortsat har adgang til kvalificeret arbejdskraft. Regeringen og parterne foreslår, at der afsættes i alt ca. 645 mio. kr. i til initiativer, der kommer både deltagere, virksomheder og udbydere til gavn., jf. boks 1. Initiativer på erhvervsrettet og almen voksen- og efteruddannelse Flere ufaglærte og faglærte skal have mulighed for at styrke deres kompetencer gennem voksen- og efteruddannelsesindsatsen. Udmøntningen af midlerne skal samtidig understøtte Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, hvor der etableres en erhvervsuddannelse for voksne. Der lægges konkret op til: Mere fleksibilitet i arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) og mere fokus på produktivitet og vækst. AMU skal i endnu højere grad kunne tilpasses et moderne arbejds- og familieliv. Der skal derfor være langt bedre muligheder for at deltage i undervisning på arbejdspladsen med den nyeste teknologi eller ved computeren. o Der indføres en tillægstakst for at styrke mulighederne for virksomhedsforlagt undervisning. o Der afsættes en pulje til mere og bedre brug af fjernundervisning. o Der gives en tillægstakst til AMU-kurser udbudt udenfor dagtimerne for at øge udbuddet heraf o Deltagerbetalingen nedsættes på en række kurser, som understøtter vækst og produktivitet. Et AMU-system med afsæt i den enkeltes færdigheder. Mange ufaglærte og faglærte er ikke klar over, at de allerede har færdigheder, som kan bidrage til et kortere uddannelsesforløb. Personer med forældet uddannelse kan omvendt have behov for at deltage i AMU for at kunne opnå et brancheskift. o Deltagerbetalingen på kurset Den personlige uddannelses- og jobplan afvikles midlertidigt. o It-værktøjet min kompetencemappe skal moderniseres og gøres mere relevant. o Reglen om fuld deltagerbetaling på AMU-kurser for personer med en forældet uddannelse afvikles. Et robust og fremtidssikret AMU-system. Mange AMU-udbydere har i dag problemer med at få økonomien til at hænge sammen. Det kan have konsekvenser for udbud, kvalitet og forsyningssikkerhed i AMU, ligesom unødigt bureaukrati kan hindre personer i at deltage i AMU. o Der indføres en takstforhøjelse på udvalgte kurser, og der foretages et styringseftersyn, der inkluderer et taksteftersyn, der skal sikre et robust og fremtidssikret AMU-system. o Hjemmesiden Efteruddannelse.dk skal forbedres og brugervenligheden skal øges. o Voksenvejledningen styrkes med henblik på bl.a. at yde individuel vejledning til kortuddannede. Bedre kobling af læse-, skrive- og regnekurser til praktisk læring og mere fokus på videreuddannelse. Det kan for mange være en ekstra motivation, hvis undervisningen i dansk eller matematik kobles til praktisk læring. o Deltagerbetaling på AMU-dansk og AMU-matematik for voksne med behov afvikles. o Der etableres turboforløb i dansk og matematik på VUC for hurtigt at opkvalificerer den enkelte til at kunne påbegynde en erhvervsuddannelse. o Fokus på erhvervsrettede elementer og videreuddannelse af udsatte unge på VUC.

2 BILAG september 2014 Notat csh Et fælles AUB projekt for overfladebehandleruddannelsen I det følgende præsenteres oplæg til et AUB projekt, som skal skabe flere praktikaftaler på overfladebehandleruddannelsen. Projektet tænkes at være et fælles projekt, hvor uddannelsens to lokale uddannelsesudvalg, udviklingsudvalget og uddannelsens to skoler arbejder sammen for at skabe et så positivt resultat som muligt. Mål med projektet Målet med AUB projektet skal være at skabe flere uddannelsesaftaler. Det skal i projektet angives, hvor mange flere aftaler, man forventer som følge af projektet. Der er pt. indgået 15 aftaler i indeværende år (t.o.m. juni). Der skal tegnes minimum 25 uddannelsesaftaler før at uddannelsen er økonomisk bæredygtig. Udvalget har tidligere drøftet muligheden for en fordobling af uddannelsesaftaler. Skolerne tilkendegav på udvalgsmødet den 20. februar 2014, at der pt. intet udstyrsmæssigt er til hinder for, at der optages 50 elever om året. Dette vil blot kræve optag 4 gange om året. Der vil så være brug for flere lærerkræfter, hvilket også vil være muligt at rekruttere. Sekretariatet foreslår, at man sætter 15 ekstra uddannelsesaftaler som måltal for projektet. Økonomi i projektet Der foreslås en samlet ansøgning på kr. Dette svarer til en gennemsnitlig udgift på knap kr. pr. fremskaffet elev, hvilket er gennemsnitsomkostning som sekretariatet erfarer har været gældende i andre bevilligede AUB projekter. Aktiviteter i projektet For at nå projektets måltal kan der i projektet anvendes én eller flere af følgende hovedaktiviteter: Opsøgende aktivitet blandt potentielle praktikvirksomheder, som endnu ikke er godkendt Opsøgende aktivitet blandt godkendte praktiksteder, som ikke har elever lige nu. Aktiviteter, der skal få flere lokalt bosatte elever til at tegne aftaler de overfladevirksomheder, som geografisk ligger uden for Tradiums elevmæssige nærområde Side 1/4

3 BILAG 2 For hver af disse hovedaktiviteter kan der knyttes en række delaktiviteter. Ikke alle delaktiviteter er nødvendige. En bruttoliste over mulige delaktiviteter fremgår af tabel 1 nedenfor: Tabel 1: Hoved- og delaktiviteter i AUB projekt Hovedaktivitet Delaktivitet Opsøgende aktivitet blandt potentielle praktikvirksomheder - Udvælgelse af virksomheder som skal kontaktes - Udvikling af call guide - Udvikling af besøgsmateriale - Kontakt til virksomhederne - Møde med virksomhederne Opsøgende aktivitet blandt godkendte praktiksteder, som ikke har elever lige nu. - Udvikling af call guide - Udvikling af besøgsmateriale - Kontakt til virksomhederne - Møde med virksomhederne Aktiviteter, der skal få flere lokalt bosatte elever til at tegne aftaler de overfladevirksomheder, som geografisk ligger uden for Tradiums elevmæssige nærområde - Rådgivning af virksomheder omkring hvordan de mest effektivt annoncere efter elever i lokalområdet - Netværksskabelse med lokale skoler, som har praktikpladssøgende elever inden for industriens område - Netværksskabelse med lokale fagforeninger som har uddannelsesparate ledige Aktører i projektet For hver af de oplistede aktiviteter kan der identificeres en række aktører, som vil kunne bidrage til aktivitetens gennemførelse. Hvilke aktører der er tale om, fremgår af tabel følgende tabel 2: Side 2/4

4 BILAG 2 Tabel 2: Hoved- og delaktiviteter samt mulige aktører i AUB projektet Hovedaktivitet Delaktivitet Aktører Opsøgende aktivitet blandt - Udvælgelse af virksomheder som skal kontaktes Skole, LUU, UU potentielle praktikvirksomheder - Udvikling af call guide Skole, LUU, UU - Udvikling af besøgsmateriale Skole, LUU, UU - Kontakt til virksomhederne AUB konsulent - Møde med virksomhederne AUB konsulent/faglærer Opsøgende aktivitet blandt godkendte praktiksteder, som ikke har elever lige nu. - Udvikling af call guide Skole, LUU, UU - Udvikling af besøgsmateriale Skole, LUU, UU - Kontakt til virksomhederne AUB konsulent - Møde med virksomhederne AUB konsulent/faglærer Aktiviteter, der skal få flere lokalt bosatte elever til at tegne aftaler de - Rådgivning af virksomheder omkring hvordan de mest effektivt annoncere efter elever i lokalområdet LUU, Skole, arbejdsgiverorganisationer Side 3/4

5 overfladevirksomheder, som geografisk ligger uden for Tradiums elevmæssige nærområde - Netværksskabelse med lokale skoler, som har praktikpladssøgende elever inden for industriens område - Netværksskabelse med lokale fagforeninger som har uddannelsesparate ledige BILAG 2 LUU, skole, A- og B-side repræsentanter LUU, Skole, arbejdstagerorganisationer Side 4/4

6 BILAG 3 Bilag nr. 71 Overfladebehandler 1. Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder inden for Overfladebehandlererhvervet: 1.1. Udstyr og metoder til udførelse af kemisk og mekanisk forbehandling 1.2. Manuelt og automatiseret udstyr samt metoder til påføring af pulver- og vådlakker 1.3. Regler, procedurer og sikkerhedsforanstaltninger for sikkerhed og arbejdsmiljø ved udførelse af industriel overfladebehandling 1.4. Materialer og stoffers arbejdsmiljø- og sundhedsmæssige risici med tilhørende sikkerhedsdatablade og databaser 1.5. Forbehandlings- og malematerialers miljøpåvirkning og substitutionsmuligheder 1.6. Regler for indsamling og bortskaffelse af stoffer og materialer 1.7. Korrosionsklasser og mulighederne for at forebygge korrosion på zink og aluminium på baggrund af viden om det miljø, som det færdige materiale skal anvendes i 1.8. Svejsningers renhedsgrader og deres betydning for behandlingen af det færdigsvejsede materiale 1.9. Karakteristika for laserskæringer med forskellige gasarter og deres betydning for valg af behandling af det laserudskårne materiale Egenskaber for 1- og 2-komponente malinger, vandige malematerialer og pulverlakker og deres typiske anvendelsesområder Relevante metallers tekniske egenskaber i forhold til overfladebehandling Matematiske metoder til faglige beregninger af materiale- og ressourceforbrug samt opskalering af emnetegninger til fysisk produktion Faglige og kemiske begreber samt faglige beregninger Kvalitetsstyringssystemets formål og egen rolle i forhold til kvalitets- og dokumentationsarbejde Typiske kvalitetskrav og andre kravspecifikationer for overfladebehandling samt metoder til måling af kvaliteten af en given overfladebehandlingforbehandling Mekaniske måleværktøjer og elektroniske instrumenters opbygning og anvendelse ved kvalitetskontrol af overfladebehandling Systematisk problemløsning samt Lean-værktøjer i form af flowdiagrammer, tavlemøder, spildformer og kortlægning af værdistrømme Optimereret ophæng ved industriel overfladebehandling Produktudviklingsforløbs faser ved industriel overfladebehandling Overfladebehandlingsvirksomheders konkurrencesituation samt de værdiskabende led i forbindelse med overfladebehandlingsproduktionprocesindustriel produktion IT søge- og kommunikationsværktøjer til fag-relateret informationssøgning, kommunikation og dokumentation Teksttyper, læseformål og læsestrategier i relation til branchetypiske tekster Skriftlig og mundtlig fremstilling i forbindelse med udførelse af arbejdsopgaver inden for industriel overfladebehandling Krav og forventninger til medarbejdere i en industriel overfladebehandlingsproduktion

7 BILAG 3 2. Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter: 2.1. Grundlæggende metoder og redskaber: Valg og anvendelse af relevant for/overfladebehandlingsmetode i forhold til specifikt materiale herunder korrosionsforebyggende behandling af et simpelt emne samt vurdering af svejsede overfladers renhedsgrad Valg og anvendelse af udstyr til kemisk og mekanisk forbehandling af samt påføring af pulver-og vådlakker på enkle emner Identifikation af almindeligt forekommende arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige risici i en overfladebehandlingsproduktion Udførelse af arbejde i en overfladebehandlingsproduktion ud fra procedurebeskrivelser eller instruktion på en arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde Anvendelse af information i sikkerhedsdatablade og databaser om forbehandlings- og malematerialer samt hjælpe- og tilsætningsstoffers sundheds- og arbejdsmiljørisici Anvendelse af kravspecifikationer til at vælge og indstille udstyr og procesparametre ved overfladebehandling af simple emner Anvendelse af datablade til at vælge korrekt udstyr og metode til overfladebehandling af simple emner Dokumentation af udført overfladebehandling og tilhørende kvalitetskontrol Fastlægning af korrosionsklasser på enkle emner i stål, zink og aluminium Vurdering af laserskæringers karakteristika og her ud fra vælge for- og overfladebehandling Valg af korrekt malemateriale til overfladebehandling af et givent emne Beregning af materiale- og resurseforbrug for en given overfladebehandling på baggrund af behandlingsspecifikation og emnetegninger Udførelse af kemiske beregninger i forbindelse med udarbejdelse af behandlingsspecifikation Indhentning af relevante tekniske, økonomiske samt miljø- og arbejdsmiljømæssige data i forbindelse med overfladebehandling af et givent emne Systematisk problemløsning i forbindelse med afvigelser i den planlagte proces for for- og overfladebehandling af simple emner Optimering af overfladebehandlingsproduktionen gennem brug af Lean-værktøjer Udførelse af faserne produktprincip, produktudformning og evaluering Udformning af ophæng for optimal overfladebehandlingsproduktion, samt afdække emner og udførelse af drænlægning for en konkret overfladebehandlingsproduktion Anvendelse, indsamling og bortskaffelse af forbehandlings- og malematerialer på en miljømæssigt korrekt måde Udarbejdelse af produktionsrapport for en simpel overfladebehandlingsproces med udgangspunkt i givne kvalitets- og dokumentationskrav Anvendelse og vedligeholdelse af simple mekaniske måleværktøjer og elektroniske instrumenter til kvalitetskontrol af en færdig overfladebehandling Iindgåelse i et overfladebehandlingsproduktionsteam samt tilrettelæggelse af og ansvarlighed for egne arbejdsopgaver Produktionsplanlægning, herunder i udarbejdelse og anvendelse af en simpel produktionsplan Forståelse og videreformidling af simple mundtlige arbejdsinstruktioner, fejlmeldinger og faglige spørgsmål i relation til uddannelsen

8 BILAG Læsning af og forståelse affor enkle driftskort, arbejdsinstruktioner og produktionsplaner med skriftlige og grafiske fremstillinger i relation til for- og overfladebehandling Planlægning, forbedring og fremstilling af skriftlige og mundtlige tekster, der indgår i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af for- og overfladebehandling 2.2. Eksempler på enkle opgavetyper: Der er ikke angivet enkle opgavetyper 3. Eleven skal have færdigheder i at kunne korrigere for følgende fejl eller afvigelser fra en plan eller standard: 3.1. Der er ikke angivet fejl eller afvigelser, som eleven skal have færdigheder i at korrigere 4. Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau at kunne: 4.1. udføre arbejdsopgaver i en overfladebehandlingsproduktion i overensstemmelse med gældende krav, regler, arbejdsinstruktioner og procedurer for sikkerhed, arbejdsmiljø, miljø og kvalitet 4.2. identificere almindeligt forekommende arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige risici samt anvende personlige værnemidler, sikkerhedsudstyr og sikkerhedsdatablade til varetagelse af egen og andres sikkerhed 4.3. anvende hensigtsmæssige faglige metoder, materialer, værktøjer, måleinstrumenter, dokumentation og udstyr ved udførelse af faglige arbejdsopgaver 4.4. udføre enkle faglige beregninger i forbindelse med udførelse af overfladebehandlingsopgaver 4.5. udarbejde og anvende almindeligt forekommende faglig dokumentation i form af proces- og kvalitetskontrol o.l anvende og vedligeholde gængse kontrolværktøjer og udføre arbejdet under iagttagelse af givne kvalitetskriterier- og specifikationer 4.7. anvende gængse faglige udtryk og begreber inden for overfladebehandling 4.8. kommunikere og samarbejde fagligt og hensigtsmæssigt med kolleger i forbindelse med faglige vurderinger og spørgsmål i relation til arbejde og uddannelse inden for overfladebehandlingsbranchen 4.9. gennemføre et produktudviklingsforløb for overfladebehandling af et simpelt emne anvende optimeringsredskaber i forbindelse med udførelse af overfladebehandlingsopgaver anvende relevante IT-værktøjer til fagrelateret informationssøgning, dokumentation og præsentation af overfladefaglig information og viden samarbejde med andre om løsning af opgaver og vælge kommunikationsformer og -metoder, der er afpasset modtageren 5. Eleven skal have gennemført følgende grundfag: 5.1. Kemi på F-niveau 5.2. Teknologi på F-niveau Kommenterede [CSH1]: Ikke krav om beståelse 6. Eleven skal for at påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet have opnået følgende certifikater o.l.: 6.1. Førstehjælp, jf. Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner 6.2. Elementær brandbekæmpelse, jf. Dansk Brand- og sikringsinstituts retningslinjer 6.3. Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater, jf. Arbejdstilsynets regler

9 Undervisningsministeriet Center for de Erhvervsrettede Ungdoms- og Voksenuddannelsers Udvikling og Indhold BILAG 4 Deltagerforudsætninger i hovedforløbet i uddannelsen til overfladebehandler Uddannelse Trin/specialenavn Trin/specialenavn Trin/specialenavn Trin 1/overfladebehandler Trin 2/overfladebehandler med Trin 2/overfladebehandler med speciale i komponenter speciale i konstruktioner Faglige forudsætninger (overgangskrav i grundfag og andre fag/certifikatfag (Skal ikke udfyldes af det faglige udvalg indhold hentes fra overgangsbekendtgørelse/uddannelsesbekendtgørelse) Andre forudsætninger (f.eks. god fysik, arbejdets karakter, arbejdet foregår udendørs, arbejdet foregår i højden, stærke sociale kompetencer, god til at tænke rumligt, gode samarbejdsevner, stærke personlige kompetencer m.v.) Være i god form og have visuel forståelse Være ansvarsbevidst og kunne arbejde systematisk Kan planlægge og udføre dine opgaver både selvstændigt og i samarbejde med andre Have sans for kvalitet, miljø og sikkerhed Bruge IT som en naturlig del af Være i god form og have visuel forståelse Være ansvarsbevidst og kunne arbejde systematisk Kan planlægge og udføre dine opgaver både selvstændigt og i samarbejde med andre Have sans for kvalitet, miljø og sikkerhed Bruge IT som en naturlig del af din Være i god form og have visuel forståelse Være ansvarsbevidst og kunne arbejde systematisk Kan planlægge og udføre dine opgaver både selvstændigt og i samarbejde med andre Have sans for kvalitet, miljø og sikkerhed Bruge IT som en naturlig del af din din uddannelse og arbejde Være fleksibel i arbejdet og arbejdstiderne uddannelse og arbejde Være fleksibel i arbejdet og arbejdstiderne uddannelse og arbejde Være fleksibel i arbejdet og arbejdstiderne Eventuelle særlige forudsætninger på uddannelsens enkelte trin/specialer (f.eks. talentspor) Du skal opnå kompetencer igennem uddannelsen for at afslutte din uddannelse med eksamen, inden for specialet: Komponenter Du skal opnå kompetencer igennem uddannelsen for at afslutte din uddannelse med eksamen inden for specialet: Konstruktioner

10 Undervisningsministeriet Center for de Erhvervsrettede Ungdoms- og Voksenuddannelsers Udvikling og Indhold BILAG 4 Ansættelsesområde (hvor kan man typisk forvente ansættelse efter endt uddannelse) Du vil typisk arbejde hos virksomheder, som arbejder med industriel overfladebehandling eller hos virksomheder, der har Du vil typisk arbejde hos virksomheder, som arbejder med industriel overfladebehandling eller hos virksomheder, der har de- Du vil typisk arbejde hos virksomheder, som arbejder med industriel overfladebehandling eller hos virksomheder, der har deres egen deres egen overfladebehandlerafdeling. Du res egen overfladebehandlerafdeling. Du vil overfladebehandlerafdeling. Du vil kunne vil kunne komme til at arbejde med overfla- kunne komme til at arbejde med overflade- komme til at arbejde med overfladebehand- debehandling af: behandling af:. ling af:. Ståldele til industrivirksomheder Ståldele til industrivirksomheder Ståldele til industrivirksomheder Aluminiumsdele til bygningsin- Aluminiumsdele til bygningsindu- Aluminiumsdele til bygningsindu- dustrien strien strien Møbler, interiør, brugsgenstande Møbler, interiør, brugsgenstande Møbler, interiør, brugsgenstande og lignende og lignende og lignende Havvindmøller Boreplatforme Som overfladebehandler med speciale i Som overfladebehandler med speciale i komponenter kan du også arbejde som sæl- komponenter kan du også arbejde som sæl- ger eller teknisk supporter til industrien. ger eller teknisk supporter til industrien. Arbejdsområde (hvad er de typiske arbejdsområder/arbejdsopgaver efter endt uddannelse) Som overfladebehandler har du operatøropgaver i forbindelse med forbehandling og lakering af forskellige emner. Som overfladebehandler med speciale i komponenter, udfører du forbehandlingsog lakeringsopgaver på forskellige emner. Som overfladebehandler med speciale i konstruktioner, udfører du forbehandlings- og lakeringsopgaver på forskellige konstruktio- Du deltager i kvalitetskontrol og kvalitets- Opgaverne kan være: ner. styring, som foregår undervejs i overflade- Planlægning Opgaverne kan være: behandlingen. Du skal være med til løbende Kvalitetsstyring af overfladekrav Planlægning at effektivisere overfladebehandlingspro- Processtyring Kvalitetsstyring af overfladekrav duktionen. Kontrol af kvalitet Processtyring Overholdelse af miljøkrav Kontrol af kvalitet Overholdelse af miljøkrav Du er ofte den, der har ansvaret for at plan- Du er ofte den, der har ansvaret for at plan- lægge produktionen. Fx at arbejdet lever op lægge overfladebehandlingen. Fx at arbejdet

11 Undervisningsministeriet Center for de Erhvervsrettede Ungdoms- og Voksenuddannelsers Udvikling og Indhold BILAG 4 til kravsspecifikationer, produktionsstandar- lever op til kravsspecifikationer, produkti- der, relevant lovgivning og indtjeningskrav. onsstandarder, relevant lovgivning og indtjeningskrav. Det er også dig, der udfører kvalitetskontrollen og kvalitetsstyringen undervejs i Det er også dig, der udfører kvalitetskontrol- overfladebehandlingsproduktionen. len og kvalitetsstyringen undervejs i overfladebehandlingsproduktionen. Som en vigtig del af arbejdet, deltager du i den løbende effektivisering af overfladebe- Som en vigtig del af arbejdet er du med til handlingen. løbende at effektivisere overfladebehandlingen. Yderligere relevante oplysninger om uddannelsen (f.eks. adgangsbegrænsning og skolepraktik i et praktikcenter) Uddannelsen har gode muligheder for praktik i en virksomhed. Skoleopholdene foregår skiftevis i Randers Uddannelsen har gode muligheder for praktik i en virksomhed. Skoleopholdene foregår i Randers, hvor du Uddannelsen har gode muligheder for praktik i en virksomhed. Skoleopholdene foregår i Esbjerg, hvor du og Esbjerg. har mulighed for at bo på skolehjem under har mulighed for at bo på skolehjem under Du har mulighed for at bo på skolehjem uddannelsen. uddannelsen. begge steder under uddannelsen. Uddannelsen kan tages af både unge og Uddannelsen kan tages af både unge og Uddannelsen kan tages af både unge og voksne. voksne. voksne. Der er skolepraktik på uddannelsen Der er skolepraktik på uddannelsen Der er skolepraktik på uddannelsen Kontaktperson og kontaktoplysninger for yderligere oplysninger om uddannelsen og de forventede krav Chefkonsulent Christina Stougaard Hansen csh@industriensuddannelser.dk Chefkonsulent Christina Stougaard Hansen csh@industriensuddannelser.dk Chefkonsulent Christina Stougaard Hansen csh@industriensuddannelser.dk

12 BILAG august 2014 Erhvervsuddannelse for voksne - en del af den nye erhvervsuddannelsesreform SSK Som en del af den nye erhvervsuddannelsesreform indføres der en særlig erhvervsuddannelse for voksne forkortet EUV. I dette notat gives et oprids af det nye EUV forløb, sådan som det beskrives i regeringens udspil om EUD reformen 1. En del af de nærmere retningslinjer og regler for EUV er ikke meldt ud endnu, de kommer først fra Undervisningsministeriet i slutningen af september. Herudover vil en del af detaljerne vedr. tolkningen af bekendtgørelser mv. givetvis først komme fra ministeriet undervejs i efterårets arbejde med EUD reformen. Det sker efterhånden som alle herunder ministeriet bliver klogere på mulighederne og udfordringerne med reformen. Folk fra ministeriet har brugt udtrykket vi må sammen asfaltere mens vi kører om processen med EUD reformen. Der er altså stadig en række uklarheder og ubesvarede spørgsmål vedr. EUV forløbene, men notatet her beskriver de overordnede linjer. En meget stor del af eleverne på IF uddannelser er voksne, som det fremgår af nedenstående tabel. Derfor er det afgørende for den samlede kvalitet af IF s erhvervsuddannelser, at der bliver udviklet nogle gode voksenforløb og her i har de faglige udvalg en række opgaver, som også kort beskrives. 1 Notatet bygger på følgende kilder: Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser regeringen mfl. februar %20aftaletekst%2025%202% ashx Ændring i lov om erhvervsuddannelser af 22. juni 2014 Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser m.v.) Udkast til bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) udsendt til høring d. 18. august 2014 OBS: Endnu ikke vedtaget. Side 1/7

13 BILAG 5 Fordelingen i forhold til alder ved indgåelse af uddannelsesaftale for elever på IF s erhvervsuddannelser fra år Under 25 år Over 25 år Elektronikoperatør 0% 100% Forsyningsoperatør 0% 100% Industrioperatør 6% 94% Overfladebehandler 84% 16% Plastmager 58% 42% Procesoperatør 38% 62% Produktør 100% 0% Vindmølleoperatør 0% 100% Erhvervsuddannelse for voksne 3 spor EUV er for alle elever, som er over 25 år, og den har samme slutmål som EUDuddannelsen. EUV består af tre spor, som rummer forskellige mængder af praktik og grundforløbsundervisning og eleverne vejledes ind på ét af disse spor ud fra en vurdering af deres relevante erhvervserfaring og tidligere uddannelse: 1. EUV 1 For voksne elever med mindst 2 års relevant erhvervserfaring Eleverne skal ikke have grundforløb Eleverne skal ikke have praktik 2. EUV 2 - For voksne elever med mindre end 2 års relevant erhvervserfaring eller med en tidligere gennemført uddannelse Eleverne kan få en del af grundforløbets 2. del Eleverne kan få op til 2 års praktik (Praktiktiden på EUV skal være kortere end på EUD) 3. EUV 3 - For voksne elever uden relevant erhvervserfaring eller tidligere uddannelse Eleverne skal have grundforløbets 2. del Eleverne skal have fuld praktik som EUD-eleverne EUV 1 er således den hurtigste vej til en erhvervsuddannelse. EUV 1 svarer i store træk til det nuværende GVU, som forsvinder med den nye reform en vigtig forskel er dog, at EUV 1 skal tages som et samlet forløb, hvor GVU i dag kan tages over op til 6 år. EUV 2 er et kortere forløb end det, de unge på EUD skal igennem, men det kan stadig indeholde både grundforløbselementer og en mindre del praktik. Det forventes, at de fleste voksne skal igennem EUV 2. Side 2/7

14 BILAG 5 På EUV 3 skal de voksne elever have stort set samme uddannelse som de unge på EUD, men uddannelsen skal tilrettelægges så der tages hensyn til, at eleverne er voksne. Øget fokus på realkompetencevurdering Hvert EUV forløb skal indledes med en grundig realkompetencevurdering, som kan have en varighed på mellem ½ dag og 10 dage. Realkompetencevurderingen skal dels afgøre, hvilket af de 3 EUV spor, eleven skal ind på, og dels om der skal ske en yderligere afkortning af det standardiserede skoleforløb og af praktiktiden, hvis de placeres på EUV 2 eller EUV 3. Realkompetencevurderingsværktøj Som det er i dag skal eleverne også have vurderet deres realkompetencer i EUD og GVU, så deres skoleforløb kan tilrettelægges herudfra. Men det er pt. alene skolernes ansvar at lave kompetencevurderingen. Med de nye EUV forløb bliver kompetencevurderingerne et fælles ansvar mellem skolerne og de faglige udvalg, idet de faglige udvalg skal lave et realkompetencevurderingsværktøj, som skolerne skal bruge og foretage deres vurderinger ud fra. Relevant erhververfaring Realkompetencevurderingsværktøjet skal for det første indeholde en beskrivelse af den relevante erhvervserfaring for hver uddannelse. Når det skal afgøres, hvilket af de tre EUV-spor, den enkelte elev skal tage, sker det særligt ud fra en vurdering af elevens relevante erhvervserfaring. Den relevante erhvervserfaring betegner i denne sammenhæng den erhvervserfaring, en elev skal have på forhånd, hvis han eller hun ikke skal have hverken praktik eller grundforløbsundervisning, men kun skoleundervisningen på hovedforløb for at få en erhvervsuddannelse. De elever, der har den relevante erhvervserfaring, vil således skulle starte på EUV 1. Mens de elever, der har en del af - men ikke hele den relevante erhvervserfaring - og/eller tidligere uddannelse, skal starte på EUV 2. De elever, som ingen relevant erhvervserfaring eller uddannelse har, skal starte på EUV 3. Relevant erhvervserfaring er således et meget centralt begreb i forhold til de nye EUV og det er de faglige udvalgs opgave at beskrive, hvad denne relevante erhvervserfaring består i. Side 3/7

15 BILAG 5 Grundforløbet og praktikken udgør vigtige dele af erhvervsuddannelsen, som eleverne med fuld relevant erhvervserfaring ikke skal have. Derfor er det meget vigtigt for kvaliteten af EUV-forløbene, at kravene til den relevante erhvervserfaring beskrives præcist. Mange udlærte mener, at praktiktiden er der, hvor de har lært mest i løbet af deres uddannelse. Derfor er det vigtigt, at kravene til den relevante erhvervserfaring beskrives så præcist, at de kan bruges som et godt og validt redskab til at vurdere, hvem der har behov for praktik og hvem der ikke har. På den ene side må kravene ikke sættes for højt, så elever, der ikke har behov for det, skal tvinges i praktik. På den anden side må kravene heller ikke sættes for lavt. For med den nye lovgivning lægges der vægt på, at eleverne skal have så kort en uddannelse som mulig. Det betyder, at de skal gennemføre uddannelsen som EUV 1, hvis det vurderes, at de har de relevante kompetencer. Som det er i dag, gennemfører en del elever et længere uddannelsesforløb end de måske egentlig behøver, fordi de hellere vil gøre sig dygtigere ved at lære ting igen fremfor at få afkortning på uddannelsen. Men det er som udgangspunkt ikke muligt med den nye EUV. Man skal derfor i beskrivelsen af den relevante erhvervserfaring også være opmærksom på, at man ikke ved at sætte kravene for lavt, kommer til at udelukke for mange elever fra at få en praktik eller grundforløbsundervisning, som de gerne vil have. Den relevante erhvervserfaring skal også træde i stedet for hele eller dele af skoleundervisningen på grundforløbet det stiller også krav til en præcis beskrivelse. I mange grundforløb indgår der en del teori, som er nødvendig for at kunne klare sig på hovedforløbet. Formuleringen af den relevante erhvervserfaring, skal derfor også være så præcis, at det sikres, at eleverne også har den nødvendige teoretiske forståelse til at starte på hovedforløbet. Når udvalgene skal beskrive den relevante erhvervserfaring kan det være nærliggende at bruge praktikmålene som udgangspunkt kombineret med beskrivelsen af overgangskravene mellem grund- og hovedforløb. Praktikmålene beskriver den praktiske erfaring, der skal nås i hver enkelt uddannelse. Men det kræver, at praktikmålene er beskrevet så præcist, at de kan bruges som et entydigt grundlag for vurdering af den relevante erhvervserfaring, som eleven har med sig inden uddannelsen påbegyndes og det er praktikmålene måske ikke i alle tilfælde. Dette kan give anledning til at revidere praktikmålene, eller man kan vælge at formulere nogle selvstændige krav til den relevante erhvervserfaring, som ikke er det samme som praktikmålene. Side 4/7

16 BILAG 5 Objektiv generel vurdering Det andet som de faglige udvalgs realkompetenceværktøjet skal indeholde er en beskrivelse af hvilke objektive generelle kriterier, der skal give afkortning i forhold til de forskellige dele af skoleforløbet eller praktikken det vil sige en form for standardmerit for indholdet i uddannelsen. De objektive kriterier kan fx være AMU-kurser eller pakker af AMU-kurser, som modsvarer elementer eller fag på voksenforløbet. Eller det kan være forskellige jobtitler eller jobfunktioner, som giver afkortning i forhold til praktiktiden - men det kan også være andre ting. Individuel vurdering Ud over vurderingen i forhold til de objektive generelle kriterier, skal der også foretages en individuel kompetencevurdering af, om yderligere afkortning skal gives. Der skal også laves et særligt fælles værktøj til at foretage disse individuelle kompetencevurderinger - men det er ikke helt klart, om det bliver en opgave for de faglige udvalg eller om det er noget ministeriet står for. Værktøjer og erfaringer til inspiration Ministeriet udsender i slutningen af september en skabelon, som de faglige udvalg skal anvende til at beskrive realkompetencevurderingsværktøjet. Når udvalgene skal i gang med at dette arbejde er der bl.a. inspiration at hente i et grundigt realkompetenceværktøj til industrioperatøruddannelsen som IFsekretariatet i 2013 og -14 har udviklet i samarbejde med en række skoler. Formålet med værktøjet har været at højne kvaliteten og ensartetheden i skolernes vurdering samt at sikre en bedre dokumentation af både eleverne kompetencer og vurderingsprocessen. Industriens Uddannelser har også netop fået bevilliget midler fra Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond til udvikling af en ny EUD portal med inspiration fra amukurs.dk. Portalen skal gøre indholdet i erhvervsuddannelser mere synligt samt gøre det mere overskueligt at tilrettelægge et erhvervsuddannelsesforløb ud fra de kurser og den erhvervserfaring, den enkelte har i forvejen. De realkompetenceværktøjer, som de faglige udvalg udvikler, vil også indgå i og blive formidlet via denne nye EUD-portal. Side 5/7

17 Standardiserede voksenforløb BILAG 5 Undervisningen på de nye EUV skal tilrettelægges som standardiserede voksenforløb og det er de faglige udvalgs opgave at beskrive disse forløb. Kravene til de nye voksenforløb er bl.a., at de skal sammensættes af fag, der indgår i den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge, men at de også kan indeholde AMU kurser - der lægges således op til en tæt sammenhæng mellem EUV og AMU. Voksenforløb skal være mindst 10 % kortere end EUD forløb de korte erhvervsuddannelser kan dog søge ministeriet om ikke at skulle afkorte 10%. Det forventes, at der blandt IF s uddannelser vil skulle afkortes 10% på voksenforløbet på uddannelserne til plastmager, procesoperatør og overfladebehandler. Mens der ikke skal skæres i varigheden på industrioperatør, elektronikoperatør, forsyningsoperatør, vindmølleoperatør og produktør. Voksenforløb skal endvidere tilrettelægges med en fagdidaktik og pædagogik, der er tilpasset voksne, og hvis der ikke indgår praktik i voksenforløbet skal det som hovedregel tilrettelægges som et sammenhængende forløb. På EUV 2, hvor nogle af eleverne skal have en del af grundforløbets 2. del, kan de standardiserede forløb tilrettelægges som en blanding af grundforløbs- og hovedforløbselementer. Det vil sige, at eleverne ikke nødvendigvis skal have tilegnet sig alle grundforløbskompetencerne før de må starte på hovedforløbsundervisningen. Det kan tages i et sammenhængende forløb hvis det giver mest faglig mening. Også her er der nærmere retningslinjer på vej De nærmere rammer for beskrivelsen af de standardiserede voksenforløb bliver også meldt ud af Undervisningsministeriet i slutningen af september. Oversigt over de faglige udvalgs opgaver i forhold til EUV Opsummerende kan de faglige udvalgs og hermed de enkelte udviklingsudvalgs opgaver i forhold til de nye EUV forløb sammenfattes som i nedenstående skema. De nærmere retningslinjer for opgaverne forventes at komme fra Undervisningsministeriet sidst i september. Deadline for indsendelsen af arbejdet til ministeriet er med udgangen af Side 6/7

18 Realkompetencevurderingsværktøj Standardforløb BILAG 5 De faglige udvalg skal: definere hvad der kræves af relevant erhververfaring i forhold til den enkelte uddannelse. beskrive objektive generelle kriterier for afkortning af uddannelsesforløb = standardmerit evt. udarbejde kompetence-vurderingsværktøj til yderligere individuel afkortning. De faglige udvalg skal beskrive særlige standardiserede forløb for voksne. Forløbene skal som udgangspunkt være 10% kortere end de normale EUD på nær for de korte uddannelser skal bestå af EUD fag, men kan også rumme AMU kurser kan bestå af en kombination af kompetencer fra grundforløb og hovedforløb - grundforløbet skal ikke nødvendigvis bestås inden der kan undervises i kompetencer fra hovedforløbet skal være præget af en voksentilpasset fagdidaktik og pædagogik. Side 7/7

19 Praktikmål for overfladebehandler BILAG 6 Praktikmål for Overfladebehandler (trin 1) Oplæring er ikke startet Oplæring er i gang Praktikmålet er nået A. Produktion Eleven kan under vejledning indgå et produktionsteam og bidrage til at sikre en stabil drift i en overfladebehandlingsproduktion Eleven kan under vejledning gennemføre forbehandlingsopgaver i overensstemmelse med gældende instruktioner, procedurer og systemer for sikkerhed, kvalitet og miljø Eleven kan under vejledning opbygge forbehandlingssystemer i forhold til ønskede egenskaber ved slutproduktet Eleven kan under vejledning gennemføre vådlakeringsopgaver i overensstemmelse med gældende instruktioner, procedurer og systemer for sikkerhed, kvalitet og miljø Eleven kan under vejledning gennemføre pulverlakeringsopgaver i overensstemmelse med gældende instruktioner, procedurer og systemer for sikkerhed, kvalitet og miljø Eleven kan under vejledning opbygge malesystemer i forhold til forskellige ønskede egenskaber ved slutproduktet Eleven kan under vejledning foretage optimering af for- og overfladebehandlingsprocessen B. Arbejdsmiljø og miljø Eleven kan under vejledning håndtere de kemikalier og hjælpestoffer, som indgår i produktionen på en sikkerheds-, miljø- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde Eleven kan under vejledning anvende personlige værnemidler og filtre korrekt C. Kvalitetskontrol og dokumentation Eleven kan under vejledning foretage indgangskontrol af emner Eleven kan under vejledning udføre kvalitetskontrol af den færdige forbehandling ved hjælp af visuel inspektion og gængse måleudstyr Eleven kan under vejledning anvende måleudstyr til kvalitetskontrol af den færdige overfladebehandling Eleven kan under vejledning anvende gældende instruktioner, procedurer og systemer for kvalitet Eleven kan under vejledning udføre registrering og udarbejde enkel dokumentation af relevante produktionsmæssige forhold D. Reparation og vedligehold Eleven kan medvirke ved daglig rengøring og vedligehold af det forbehandlingsudstyr Eleven kan under vejledning medvirke ved fejlfinding på virksomhedens forbehandlingsudstyr Eleven kan medvirke ved daglig rengøring og vedligehold af overfladebehandlingsudstyr Eleven kan under vejledning medvirke ved fejlfinding på virksomhedens forbehandlingsudstyr E. Kommunikation og rapportering Eleven kan fagligt redegøre for relevante produktionsforhold over for kolleger, ledelse, kunder og andre samarbejdspartnere på dansk. F. Projekt og udviklingsarbejde Eleven kan medvirke ved forbedringstiltag og effektivisering i produktionen

20 Praktikmål for Overfladebehandler speciale komponenter (Trin 2) Oplæring er ikke startet A. Produktion Eleven kan tage ansvar for selvstændige opgaver i et produktionsteam og bidrage til en stabil drift i en komponent overfladebehandlingsproduktion Eleven kan gennemføre produktionsopgaver i overensstemmelse med gældende procedurer og systemer for sikkerhed, kvalitet og miljø Eleven kan udføre kemisk forbehandling på stål, zinkbelagt stål, aluminium og beslægtede materialer i henhold til kravsspecifikation Eleven kan udføre daglig proceskontrol og kontrol af badtilstande samt udføre justering af badtilstande. Eleven kan udføre manuel og automatiseret pulverlakering til en specificeret lagtykkelse Eleven kan udføre vådlakering til en specificeret lagtykkelse Eleven kan pulver- og vådlakere med avanceret påføringsudstyr Eleven kan selvstændigt udarbejde behandlingsspecifikation for kemisk forbehandling og overfladebehandling af et emne Elven kan udføre produktionsplanlægning- og forberedelse i forbindelse med overfladebehandling af komponenter Eleven kan foretage produktionsoptimering i forbindelse med overfladebehandling af komponenter B. Arbejdsmiljø og miljø Eleven kan selvstændigt håndtere de kemikalier og hjælpestoffer, som indgår i produktionen på en sikkerheds-, miljø- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde Eleven kan foretage arbejdsmiljø- og miljømæssig korrekt håndtering af restprodukter fra overfladebehandlingsprocessen Eleven kan anvende personlige værnemidler og filtre korrekt C. Kvalitetskontrol og dokumentation Eleven kan udføre kvalitetskontrol af underlag og slutprodukt samt foretage dokumentation af dette i overensstemmelse gældende krav Eleven kan medvirke ved kvalitetssikring af de arbejdsprocesser som indgår ved overfladebehandling af komponenter D. Reparation og vedligehold Eleven kan udføre daglig rengøring og systematisk vedligehold af det udstyr, som indgår i overfladebehandlingsproduktionen Eleven kan selvstændigt foretage fejlfinding og udbedre mindre komplekse fejl på manuelt og automatisk overfladebehandlingsudstyr E. Kommunikation og rapportering Eleven kan effektivt kommunikere fejl og afvigelser på udstyr og materialer til relevant produktionsledelse, teknikere og reparatører Eleven kan give arbejdsinstruktioner i forbindelse med overfladebehandling af komponenter Eleven kan mundtlig og skriftligt redegør for produktionsdata og forslag til forbedringer i overfladebehandlingsprocessen over for kunder og andre i virksomheden. F. Projekt og udviklingsarbejde Eleven kan medvirke ved forbedringstiltag og effektivisering i en overfladebehandlingsproduktion Eleven kan indgå i samarbejde om enkle udviklingsopgaver (ex. emneoptimering, procesoptimering, kvalitetsforbedringer) i forbindelse med industriel overfladebehandlingsproduktion Oplæring er i gang BILAG 6 Praktikmålet er nået

21 Praktikmål for Overfladebehandler speciale konstruktioner (Trin 2) Oplæring er ikke startet A. Produktion Eleven kan tage ansvar for selvstændige opgaver i et produktionsteam og bidrage til en stabil drift i en komponent overfladebehandlingsproduktion. Eleven kan gennemføre produktionsopgaver i overensstemmelse med gældende procedurer og systemer for sikkerhed, kvalitet og miljø Eleven kan udføre mekanisk forbehandling og metallisering i henhold til kravsspecifikation Eleven kan udføre vådlakering i forhold til en specificeret lagtykkelse, herunder klargøre og sammensætte en- og to-komponente malinger Eleven kan vådlakere med avanceret påføringsudstyr Eleven kan selvstændigt udarbejde behandlingsspecifikation for mekanisk forbehandling, evt. metallisering og overfladebehandling af et emne Eleven kan beregne tids-, materiale-, udstyrs- og mandskabsbehov for specifikke opgaver Eleven kan etablere udearbejdsplads samt vurdere opgaver udført på udearbejdsplads Eleven kan selvstændigt indhente relevante godkendelser for udearbejdsplads Eleven kan udføre produktionsplanlægning- og forberedelse i forbindelse med overfladebehandling af konstruktioner Eleven kan foretage produktionsoptimering i forbindelse med overfladebehandling af konstruktioner B. Arbejdsmiljø og miljø Eleven kan selvstændigt håndtere de kemikalier og hjælpestoffer, som indgår i produktionen på en sikkerheds-, miljø- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde Eleven kan foretage arbejdsmiljø- og miljømæssig korrekt håndtering af restprodukter fra overfladebehandlingsprocessen Eleven kan anvende personlige værnemidler og filtre korrekt C. Kvalitetsstyring og dokumentation Eleven kan foretage kvalitetskontrol af underlag og slutprodukt samt foretage dokumentation af dette i overensstemmelse med gældende krav Eleven kan medvirke ved kvalitetssikring af de arbejdsprocesser som indgår ved overfladebehandling af konstruktioner D. Reparation og vedligehold Eleven kan udføre daglig rengøring og systematisk vedligehold af det udstyr, som indgår i overfladebehandlingsproduktionen Eleven kan selvstændigt foretage fejlfinding og udbedre mindre komplekse fejl på manuelt og automatisk overfladebehandlingsudstyr D. Kommunikation og rapportering Eleven kan effektivt kommunikere fejl og afvigelser på udstyr og materialer til relevant produktionsledelse, teknikere og reparatører Eleven kan give arbejdsinstruktioner på udearbejdsplads Eleven kan mundtlig og skriftligt redegør for produktionsdata og forslag til forbedringer i overfladebehandlingsprocessen over for kunder og andre i virksomheden. E. Projekt og udviklingsarbejde Eleven kan medvirke ved forbedringstiltag og effektivisering i en overfladebehandlingsproduktion Eleven kan indgå i samarbejde om enkle udviklingsopgaver (ex. emneoptimering, procesoptimering, kvalitetsforbedringer) i forbindelse med industriel overfladebehandlingsproduktion Oplæring er i gang BILAG 6 Praktikmål et er nået

22 BILAG 7 To nye AMU ekspertkurser Nummer: Titel: Kort titel: Varighed: Godkendelsesperiode: Status (EUU): Status (UVM): Ekspertkursus kemisk forbehandling 3,0 dage. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne På baggrund af kundekrav og behandlingsspecifikationer kan deltageren udføre indgangskontrol af underlagsmaterialet På baggrund af behandlingsspecifikationer kan deltageren udføre kemisk forbehandling af stål, aluminium og zinkbelagt stål i forhold til de nyeste principper for arbejde med zirkonium, silaner og lignende nanokeramiske konversionsbelægninger som alternativ til kendte metoder som, fosfatering og chromatering. Deltageren kan på baggrund af kundekrav og gældende standarder, samt den aktuelle kemileverandørs forskrifter selvstændigt udarbejde en behandlingsspecifikation for kemisk forbehandling med krav om avanceret korrosionsbeskyttelse. Deltageren kan selvstændigt udføre proces - og slutkontrol samt dokumentation af den udførte forbehandling. Bestemmelser om bedømmelse som forudsætning for opnåelse af bevis Der udstedes uddannelsesbevis til deltagere, der efter undervisernes vurdering har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat og erhvervet de kvalifikationer, som er indeholdt i målformuleringen. Spørgsmål Spørgsmål til deltagerne Hvor tilfreds er du med uddannelsens faglige indhold vedrørende: Kontrol af underlagsmaterialer Udarbejdelse af behandlingsspecifikation Kontrol og vedligehold af badkoncentrationer Kvalitetskontrol af emner Dokumentation og slutkontrol Spørgsmål til virksomhederne Hvor tilfreds er virksomheden med uddannelsens faglige indhold vedrørende: Kontrol af underlagsmaterialer Udarbejdelse af behandlingsspecifikation Kontrol og vedligehold af badkoncentrationer 1

23 BILAG 7 Kvalitetskontrol af emner Dokumentation og slutkontrol 2

24 BILAG 7 Eventuelt yderligere bestemmelser for certifikatuddannelser I denne uddannelse udstedes der ikke certifikat. Arbejdsmarkedsuddannelser med relevans for uddannelsesmål: Kemisk forbehandling Målet indgår på nuværende tidspunkt i følgende fælles kompetencebeskrivelser: 2755 (AA) Overfladebehandling (moder-fkb) Vidartekster WEB-søgetekst: Deltageren kan udføre kemisk forbehandling af stål, aluminium og zinkbelagt stål i forhold til de nyeste principper for arbejde med zirkonium, silaner og lignende nanokeramiske konversionsbelægninger. Deltageren kan selvstændigt udføre proces - og slutkontrol samt dokumentation af den udførte forbehandling. Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til medarbejdere i overfladebehandlingsindustrien, der udfører kemisk forbehandling med zirkonium, silaner og lignende nanokeramiske konversionsbelægninger. før malebehandling. Mål: På baggrund af kundekrav og behandlingsspecifikationer kan deltageren udføre indgangskontrol af underlagsmaterialet På baggrund af behandlingsspecifikationer kan deltageren udføre kemisk forbehandling af stål, aluminium og zinkbelagt stål i forhold til de nyeste principper for arbejde med zirkonium, silaner og lignende nanokeramiske konversionsbelægninger som alternativ til kendte metoder som, fosfatering og chromatering. Deltageren kan på baggrund af kundekrav og gældende standarder, samt den aktuelle kemileverandørs forskrifter selvstændigt udarbejde en behandlingsspecifikation for kemisk forbehandling med krav om avanceret korrosionsbeskyttelse. Deltageren kan selvstændigt udføre proces - og slutkontrol samt dokumentation af den udførte forbehandling. Varighed: 3 dage. Eksamen: Der udstedes uddannelsesbevis til deltagere, der efter undervisernes vurdering har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat og erhvervet de kvalifikationer, som er indeholdeholdt i målformuleringen 3

25 4 BILAG 7

26 BILAG 7 Bevistekster Bevisformat: A6 Gældende fra: Bevistekst: På baggrund af kundekrav og behandlingsspecifikationer kan deltageren udføre indgangskontrol af underlagsmaterialet På baggrund af behandlingsspecifikationer kan deltageren udføre kemisk forbehandling af stål, aluminium og zinkbelagt stål i forhold til de nyeste principper for arbejde med zirkonium, silaner og lignende nanokeramiske konversionsbelægninger som alternativ til kendte metoder som, fosfatering og chromatering. Deltageren kan på baggrund af kundekrav og gældende standarder, samt den aktuelle kemileverandørs forskrifter selvstændigt udarbejde en behandlingsspecifikation for kemisk forbehandling med krav om avanceret korrosionsbeskyttelse. Deltageren kan selvstændigt udføre proces - og slutkontrol samt dokumentation af den udførte forbehandling. 5