Kapitlet Præparatkemi stammer fra kapitel 6 Kosmetisk kjemi i Hudpleieren, Gyldendal Norge 1999.

Transkript

1 KOSMETIKER GRUNDBOG

2

3 KOSMETIKER GRUNDBOG

4 Kosmetiker Grundbog 2. udgave, 2014 Praxis Erhvervsskolernes Forlag 2014 Forlagsredaktør: Christina Mørkholm, Omslag: Dorthe Møller Kapitlet Ernæring til og med side 673 samt afsnittet Fordøjelsen , stammer fra Ernæringslære, 6. udgave, Erhvervsskolernes Forlag 2011, som er skrevet af Alice Linning for Kost- og Ernæringsforbundet. Kapitlet Præparatkemi stammer fra kapitel 6 Kosmetisk kjemi i Hudpleieren, Gyldendal Norge Grafisk tilrettelæggelse: Dorthe Møller, PRAXIS Dtp: Dorthe Møller, PRAXIS Tryk: PRAXIS Printcenter Varenummer: ISBN: (POD) Varenummer: ISBN: (e-bog, særudgave) ISBN: (e-bog) Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har en aftale om kopiering med Copydan Tekst & Node, og kun inden for aftalens rammer. Se mere på PRAXIS Erhvervsskolernes Forlag Munkehatten Odense SØ info@praxis.dk Tlf

5 Forord Det er med stor fornøjelse, at Frisør- og Kosmetikerfagets Fællesudvalg, PRAXSIS Erhvervsskolernes Forlag og de involverede skoler, CPH WEST (København), Style & Wellness College (Aalborg) samt Syddansk Erhvervsskole (Odense), præsenterer de første teoribøger rettet mod og udviklet til kosmetikeruddannelsen. Bøgernes udgangspunkt er, at du, som elev, får de bedste forudsætninger for at kunne tilegne dig viden inden for udvalgte områder af uddannelsen. Bøgerne er opdelt i bind 1 og bind 2, og indholdet er udviklet med udgangspunkt i uddannelsesbekendtgørelsens kompetencemål samt uddannelsesordningens målpinde for fagene. Bind 1 fokuserer på fagene: Faglig teori, arbejdsmiljø og hygiejne. Bind 2 fokuserer på fagene: Ernæring, anatomi og fysiologi, kemi samt dermatologi Opdelingen i bind 1 og bind 2 er med det udgangspunkt, at den faglige teori samt de to grundfag arbejdsmiljø og hygiejne er toneangivende på grundforløbet og derfor i bind 1. Bind 2 med ernæring, anatomi og fysiologi, kemi samt dermatologi er derimod toneangivende på hovedforløbet. Faglig teori, ernæring, anatomi og fysiologi, kemi samt dermatologi er eksamensfag. Eksamen, som du skal op i på din sidste skoleperiode på trin 2 på hovedforløbet, er en multiple choice test, hvor du eksamineres i alle 5 fag. Forfattergruppen har valgt at synliggøre mange af multiple

6 4 I Forord choice spørgsmålene i de afsluttende repetitionsspørgsmål i kapitlerne faglig teori, ernæring, anatomi og fysiologi, kemi samt dermatologi. Forfattergruppen har i samarbejde med PRAXIS Erhvervsskolernes Forlag forsøgt at skabe to bøger, som indholdsmæssigt og designmæssigt virker indbydende og motiverende at læse i, men med en første udgivelse er vi også klar over, at der er områder som kan blive bedre. Vi modtager derfor gerne kommentarer fra både undervisere og elever. Kontakt venligst forlaget på: cm@praxis.dk. God læselyst November 2014 Frisør- og kosmetikerfagets Fællesudvalg Jens E. Behrndtz Formand

7 Indholdsfortegnelse Forord 3 Bind 1 Bind 1 9 Faglig teori 9 1 Huden 11 Hudens funktioner 11 Hudens opbygning 18 Skadelige påvirkninger af huden 29 Hudtyper 32 Hudtilstande 37 Ansigtszoner 42 2 Anomalier 43 Behandlingsprocedure for kosmetikeren 43 Anomalier morfologien 43 Anomalier 44 Karderiverede tumorer 52 Oversigt over hudforandringer 54 3 Kosmetisk behandling 55 Eksempel på opredning af briks ansigtsbehandling 57 Rensning af huden 60 Eksempel på opredning af briks kropspeeling 61 Massage et middel til sundhed 62 Kontraindikationer for kropsmassage 68 Hovedbundsmassage 77 4 Farvning af vipper og bryn 79 Hårets naturlige pigment 79 Den kemiske proces ved farvning 81 Valg af farve til vipper og bryn 82 Før behandlingen 84 Risikoen for allergisk reaktion 90 5 Retning og formgivning af bryn 93 Opmåling af bryn 94 6 Depilering (hårfjerning) 101 Hårets opbygning 101 Hårets livscyklus 103 Hårets vækst 105 Depileringsmetoder 108 Kontraindikationer 113 Hirsutisme og hypertrikose 114 Epilering Manicure & pedicure 123 Neglens opbygning 123 Neglens opgave 127 Neglens vækst 127 Neglenes tilstand 127 Professionel manicure- og pedicurebehandling 133 Kosmetisk manicurebehandling med massage og lakering 134 Procedurer 135 Pedicure 142

8 6 I Indholdsfortegnelse 8 Makeup 143 Kundens alder 144 Kundens miljø 145 Skønhedstype ud fra morfologi 146 Ansigtets morfologi 147 Makeup og farveteori 149 Farveteori 151 Kundetyper 154 Øjenformer og øjenmakeup 158 Kindernes morfologi 164 Næsens morfologi 166 Mundens morfologi 166 Brug af makeup 170 Valg af makeupprodukter 176 Fotomakeup 182 Catwalkmakeup 187 Repetitionsspørgsmål til Faglig teori Arbejdsmiljø 193 Det overordnede arbejdsmiljø 193 Psykisk arbejdsmiljø 194 Sex Hygiejne og mikrobiologi 207 Grundregler for personlig hygiejne 207 Kropspleje 213 Mikrobiologi 221 Hvad er mikrobiologi? 221 Normalflora (mikroflora) 226 Bakterier 227 Virus 231 Svampe 233 Parasitter 236 Smitte og smittespredning 238 Luftbåren smitte 240 Smitte gennem dyr 241 Kroppens forsvarsmekanismer 242 Infektion, inflammation og betændelse 243 Arbejdshygiejne 244 Håndvask 248 Bind 2 Bind Anatomi og fysiologi 255 Introduktion 255 Celler og væv 257 Transport af molekyler 265 Kredsløbet 270 Åndedrættet 275 Fordøjelsen 280 Immunforsvaret 291 Lymfesystemet 298 Hudens opbygning 304 Ansigtets muskulatur og nerver 316 Muskler og skelet 319 Ordliste til anatomi og fysiologi 353 Repetitionsspørgsmål til Anatomi og fysiologi Dermatologi 361 Svampesygdomme i hud, hårbund og negle 361 Hudsygdomme forårsaget af bakterier 372 Hudsygdomme forårsaget af virus 374 Hudsygdomme forårsaget af diabetes 378 Hudsygdomme forårsaget af allergi 379 Reaktive erytematøse sygdomme 388 Psoriasis 389 Acne 395 Rosacea 398 Hudtumorer 401 Pigmentsygdomme 405 Hudsymptomer ved interne sygdomme 407 Autoimmune hudsygdomme og bindevævssygdomme 410 Psykokutane sygdomme 410 Andre hudsygdomme 410 Repetitionsspørgsmål til Dermatologi 412

9 7 13 Præparatkemi 415 Polær kovalent binding dipol 415 Ioner, ionbindinger og salte 416 Oxidation og reduktion 417 Kemiske reaktioners hastighed 418 Enzymer 420 Syrer og baser 422 Stoffer og blandinger 429 Organisk kemi og organiske stoffer 433 Aktive ingredienser 455 Aromatiske planteessenser 471 Antioxidanter 487 Vitaminer 489 Solbeskyttende ingredienser 491 Ikke aktive ingredienser Ernæring 573 Maden kroppens brændstof 573 Energigivende stoffer 584 Vitaminer de små igangsættere 616 Nye tendenser inden for ernæring 662 Repetitionsspørgsmål til Ernæring 689 Stikord 691 Billedliste Produktkemi 513 Kemiens historie 514 Atomer og molekyler 514 Opløsninger 522 Emulsion, emulgator og sæbe 526 Fedtstoffer 529 Alkoholer 535 Aminer 536 Proteiner 538 Enzymer 539 Estere 546 Aromatiske forbindelser benzen- og phenylringe 548 Kemiske forbindelsers kredsløb i naturen 549 Hvad består vores krop af? 551 Hyperpigmentering 554 UV-stråling og solcreme 559 Præparater til huden 567 Repetitonsspørgsmål til Præparatkemi og Produktkemi 571

10

11 Bind 1 Faglig teori Faglig teori omfatter kapitlerne Huden Kosmetisk behandling Farvning af vipper og bryn Retning og formgivning af bryn og vipper Depilering Manicure og pedicure Makeup

12

13 Huden Hudens funktioner Huden er kroppens hylster. Den beskytter de indre organer, holder på skelettet og musklerne og opretholder ligevægten i kroppen. (Huden ligger som et hurtigt helende lag, hvis vigtigste opgave er at beskytte organismen.) 1 Huden er menneskets største organ. Den dækker vores ca. 2 kvadratmeter store overflade og udgør ca. 15 % af legemsvægten. Hudens tykkelse er fra 1 mm på øjenlåget til flere centimeter på ryg og maveskind. HUDEN HAR FØLGENDE FUNKTIONER: 1. Den beskytter legemet mod udefra kommende påvirkninger: Det kan være af mekanisk art, fx slag og stød. Det kan være af kemisk art, fx svage syrer og organiske opløsningsmidler såsom eddike og acetone. Det kan være af mikrobiologisk art, fx indtrængen af sygdomsfremkaldende patogene bakterier. Det kan være mod solens skadelige uv-stråler. 2. Den beskytter mod fordampning og indtrængen af væske. 3. Den deltager i legemets regulering af temperatur. 4. Den deltager i dannelsen af D-vitamin. 5. Den deltager i kommunikationsprocessen ved fx vrede og angst. 6. Den er depot for fedt og væske. 7. Den opfatter påvirkninger gennem sanseceller. 8. Den afgiver og optager stoffer. 9. Immunforsvar.

14 12 1Huden I Udefra kommende påvirkninger Hornlagets seje overflade og underhudens fedtdepoter beskytter musklerne og skelettet for stød og slag. Hornlagets nærmest uigennemtrængelig overflade mindsker kemiske skader på kroppens organer. De eneste kemikalier, der kan penetrere gennem huden, er de organiske opløsningsmidler. Derfor er det ekstra vigtigt at beskytte sig med værnemidler. Hudens normalflora beskytter mod sygdomsfremkaldende bakterier. Sveden har også en vigtig funktion i bekæmpelsen af bakterier. Den efterlader et saltlag, som er en del af normalfloraen, og det har en begrænsende effekt på bakterierne. Huden indeholder melaninproducerende celler. Da det er de celler, der danner det brune pigment i huden, beskytter huden på den måde sig selv mod solens skadelige uv-stråler, der i yderste tilfælde kan udvikle hudkræft. Fordampning og indtrængning af væske Huden binder væsken i kroppen og mindsker dermed fordampning af væske, så en dehydrering kan undgås. En god væskebalance har stor betydning for kroppens organisme, det er bl.a. med at til at beskytte knogler og led. Den opretholder kroppens naturlige evne til at hele sig selv. Endvidere har den stor betydning for udskillelse af affaldsstoffer og transport af næringsstoffer. Dehydrering gør os svage og mindsker vores modstandsdygtighed. Det ses hurtigt i huden, da organismen trækker væsken til de vigtigste organer fra de mindre vigtige organer. En dehydreret hud ses som tør, trist i farven og ofte med urenheder, da affaldsstofferne ikke transporteres væk fra hudniveau. Hudens naturlige fedtstof danner en barrierer, der modvirker, at væske kan trænge igennem. Tænk på fedt og vand de kan ikke blandes, da de

15 13 frastøder hinanden, ligesom når vandet pibler af huden, når du er i bad. Eller olie og eddike i en salatdressing. Temperatur Huden er med til at regulere kropstemperaturen via blodkarrene, der udvides for at afgive varme hentet fra kropskernen. Farven i huden bliver rød. Når huden bliver opvarmet, aktiveres talgkirtlerne også. Talg bliver mere flydende, og huden ser mere glinsende ud. Talgen er en del af hudens beskyttelse mod ydre varme. Ved kulde sker det modsatte, blodet cirkulerer langsommere og i mindre mængder til hudens niveau. Hudens farve er mere lys eller får en blålig farve. Kropskernen holder på varmen. Hårets muskel aktiveres, og håret rejser sig op i ca. 90 vinkel. Når hårmusklen er aktiv, klemmes der på talgkirtlen, og på den måde tømmes talgkirtlen for talg. Talgen ligger derefter i hårets follikel og danner en isolerende prop omkring håret det ses og føles som gåsehud. Når huden slapper af igen, lægger håret sig ned i ca. 45 vinkel, og talgproppen løsner sig og forsvinder ud på hudens overflade. D-vitamin Dannelsen af D-vitamin i huden sker ved påvirkning af solens stråler og ved en påvirkning af ca minutters varighed dagligt. D-vitamin hjælper kroppen med at indbygge kalk i knoglerne og i tænderne. D-vitamin er derfor særlig vigtigt, når man vokser og særlig vigtigt for børn. Da man i dag fraråder, at børn opholder sig i direkte sollys de første to leveår, gives fra fødslen et tilskud af D-vitamin. D-vitamin ligger på lager i huden og ses som en svag gul farve. Kommunikation Huden har evne til at kommunikere til omgivelserne. Den informerer vores omgivelser om vores nuværende sindstilstand. Ved vrede og nervøsitet blusser huden oftest op, og en pletvis rødmen ses i ansigt og hals. Hos nogle mennesker blusser huden op, når de bliver nervøse.

16 14 1Huden I Det er vigtigt for kommunikationen med omgivelserne, men kan også være en gene, hvis man ikke ønsker at vise sin nervøsitet. Man kan sige, at huden altid sladrer. Dette ses også ved sygdom og andre ubalancer. Hvis man bliver forskrækket, bliver huden bleg. Det skyldes et ur-instinkt fra gamle dage kroppen gør sig klar til flugt eller kamp. Derfor skal blodet bruges i de store muskler i lår, balder og arme og ved organerne hjertet, lungerne og hjernen. Fedt og væske Hudens fedt- og væskedepoter findes i underhuden. Blod/lymfe udgør også en stor del af vores væske og cirkulerer med 20 % overskud igennem læderhuden. Når huden hæver omkring fødder, ankler og led er der oftest lymfe, der ikke er blevet opsamlet og transporteret tilbage mod hjertet og lungerne. Ud over, at fedtdepoterne sørger for energi til organismen, beskytter de også skelettet mod stød og slag. Menneskets fedtreserve varierer i mængder alt efter placering, alder og køn. Kvinder har oftest større mængder fedtdepoter ved mave, balder og lår, hvor mænd typisk har fedtdepot omkring tarmene, derfor de store maver. Fedt indeholder dobbelt så meget energi som protein og kulhydrat. Derfor har energiforbruget betydning for, hvor store ens fedtreserver er. Indtager man derfor flere kalorier, via fedtholdige og sukkerholdige fødevarer, end man forbrænder, oparbejder man en overvægt og dermed større fedtdepoter. Kroppen gemmer energi til dårligere tider for eksempel faste eller hungersnød. Legemets væskebeholdning finder man i blod- og lymfekar, inde i cellerne, uden for cellerne samt mellem cellerne. Blod- og lymfekarrene forgrener sig gennem hele kroppen. Hos en voksen person udgør legemets væskebeholdning mellem 50 og 60 % af den samlede legemsvægt. Legemet får primært tilført væske gennem mad og drikkevarer. Væsketilskuddet fra maden afhænger af mængden såvel som af arten. Væskeindholdet i frugt og grøntsager er væsentligt højere end i brød. Legemet

17 15 skal have væske tilført hver dag. Vi dør efter ca. tre døgn uden tilført væske. Tørstfornemmelsen indikerer, at legemet er ved at være i underskud for væske, også kaldet dehydrering. Det anbefales at drikke ca. 1½-2 liter vand om dagen og mere, hvis man yderligere indtager koffeinholdige drikke eller er meget fysisk aktiv og sveder meget. Følesansen Sanseceller og frie nerve-ender findes i læderhuden, og antallet varierer fra forskellige steder på kroppen. Føleimpulser registreres af følesansens receptorer for henholdsvis tryk, berøring, temperatur og smerte. Antallet af de frie nerve-ender er størst på fingerspidserne. Det skyldes, at det oftest er fingrene, vi bruger til at føle og mærke, om noget er koldt eller varmt, ru eller glat. Antallet af de frie nerve-ender er færrest på ryggen. Derfor er det også forskelligt, hvor på kroppen det gør mest ondt ved et slag eller stød. Vi får ikke flere sanseceller med alderen, men vi mister isoleringen. Derfor oplever flere ældre, at de har mere ondt, er mere sarte eller mere skrøbelige. For eksempel når vi skal bøje nakken bagover og kigge op mod himlen/loftet, som når vi skal have vasket hår. Derved presses mange af nerveenderne i nakken, og det kan give smerter. Afgivelse af stoffer Huden afgiver forskellige stoffer, og hovedparten af disse afgives via hudens kirtler, som er talg-, duft- og svedkirtler. Gennem talgkirtlerne afgives talg, som er hudens naturlige fedtstof. Talgen skal flyde ud på overfladen hornlaget for at opretholde en god hud. Samtidig forhindrer den fordampningen fra huden og bevarer den naturlige barriere intakt. Det sker, at talgkirtlen tilstoppes og blandes med snavs og døde hudceller, hvorved en comedon (hudorm) opstår. Talgen er hvid/gullig, men bliver brun ved iltning, og efter hvor lang tid den har været der.

18 16 1Huden I Svedkirtlerne findes overalt på hudens overflade. De fleste afgiver lugtfri sved med salte. Det er forskelligt fra person til person, hvor man sveder mest, nogle sveder meget i hænder og fødder. Huden afgiver også affaldsstoffer ca. 0,1 %. Resten ca. 99,9 % af affaldsstofferne afgives gennem udåndingsluften og urinen. Man kan sige, at huden er kroppens skorsten. Sveden har den primære funktion at afgive varme ved overophedning. Sveden indeholder salt, der efterlades på huden, og som derved har en konserverende effekt. Saltet har den gode egenskab, at den hjælper til med at bekæmpe skadelige bakterier på huden. Saltet kan smages på huden, særligt efter større aktivitet/ sportsudøvelse. Der findes også duftkirtler og kønskirtler, som sidder i forbindelse med svedkirtlerne. De findes i størst antal i armhulerne og i skridtet. De producerer et mælkehvidt stof, der i sig selv er lugtfrit, men ved kontakt med gamle sved udvikles en ubehagelig lugt. Lugten kommer derfor oftest hen på dagen. Det kan også stamme fra tøj, som er vasket ukorrekt, fx ved for lave grader, eller det kan være lavet af syntetiske fibre. Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund Sundhedsstyrelsen Optagelse af stoffer Huden er ikke fra naturens side beregnet til at optage stoffer. Faktum er, at visse stoffer alligevel optages gennem huden. Det er især organiske opløsningsmidler, der kan trænge gennem huden, såsom bl.a. ftalater (plastikblødgører), klor, formaldehyd (negleforstærker), alkohol (stylingprodukter/cremer), acetone (lakfjerner), essentielle olier (cremer), nikotin (tobak), terpentin (farver/maling) og medicin (depot medicin i plastre). Disse midler er ofte meget giftige og skal derfor anvendes sikkerhedsmæssigt korrekt. Det er god professionel skik at undgå de organiske opløsningsmidler og beskytte sig med handsker. De stoffer og ingredienser, der findes i cremer, er oftest helt uskadelige, der findes dog enkelte stoffer; parfume-, farve- og konserveringsstoffer, der er under mistanke. Du kan holde dig orienteret via Videncenter for Frisører og Kosmetikere, miljøkontrollen gennem Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (Positivlisten) og Sundhedsstyrelsen.

19 17 Det er molekylestørrelsen, der afgør, hvorvidt creme eller olie trænger gennem huden. De fleste cremer virker kun i overfladen, hornlaget, hvor de bevarer fugten og blødgør huden. De vegetabilske olier har oftest en mindre molekylestørrelse og trænger derfor nemmere ned i huden. Derfor ses det oftest, at olien helt forsvinder fra overfladen. Fedt, der blander sig med vores hudfedt, er lettere at optage på hudens overflade. De forskellige ingredienser og deres virkning er et helt område for sig selv, og der ligger mange timers forskning bag. Immunforsvar Man kan tegne hudens samlede forsvar over for bakterier og virus på følgende måde. Normalfloraen, som findes på vores hud, består primært af en bestemt type bakterie, der hedder hvide stafylokokker (staphylococcus albus). Den lever af dødt hornstof fra det yderste lag hud. Saltlaget holder antallet af skadelige bakterier nede på et lavt niveau. Mennesket og normalfloraen lever i symbiose med hinanden, dvs. at de lever til gavn for hinanden. Bakterien opfører sig fredeligt og bliver ikke sygdomsfremkaldende apatogen. Mennesket accepterer dens tilstedeværelse, og skulle bakterien alligevel trænge igennem huden, kender immunforsvaret bakterien og kan hurtigt og effektivt bekæmpe den. Mennesket har gavn af bakterien, da den optager plads for de sygdomsfremkaldende patogene bakterier så andre nye bakterier har svært ved at slå sig ned. Hornlaget er en sej uigennemtrængelig hinde, og er huden intakt, fungerer den som et perfekt skjold. Skulle det alligevel ske, at nogle, for mennesket ukendte, sygdomsfremkaldende bakterier trænger igennem huden, har vi endnu et forsvar, nemlig de hvide blodlegemer. De hvide blodlegemer samler sig som en hær og prøver at bekæmpe eller indkapsle de skadelige bakterier.

20 18 1Huden I Hudens opbygning Hudens opbygning varierer noget fra legemsdel til legemsdel. I fodsålen er det vigtigt med stor mekanisk styrke, og huden er derfor meget tykkere her end i fx lysken. Grundstrukturen er imidlertid ens overalt og består af tre tydeligt forskellige hudlag: 1. Overhud = epidermis 2. Underhud = dermis 3. Læderhud = subcutis Hår = pillus Hornlag Vækstlag Basalmenbram Udførelsesgang for sved Talgkirtel Overhud Nervetråd Læderhud Hårmuskel Svedkirtel Hårsæk Hårrod Blodkar Fedtvæv Underhud Det øverste, synlige lag kaldes overhuden epidermis. Under den ligger læderhuden dermis, som er tykkere end overhuden. Under disse to lag findes underhuden subcutis, som udgør et lag med isolerende og stødabsorberende fedt.

21 19 AFSNITTETS STRUKTUR De følgende afsnit er alle opstillet på samme måde: Først en forklaring på, hvad huden består af, og hvad den indeholder. For eksempel: DIN TASKE består af en form for pose lavet af stof, plastik eller læder. Den indeholder genstande, som kan tages ud fx pengepung, mobil, nøgler, bøger, blyanter osv. Overhuden epidermis Overhuden består af døde forhornet hudceller og kan yderligere opdeles i tre lag: Hornlaget. Lysere lag. Vækstlaget. Yderst ligger det for os synlige hornlag, som er et lag af døde, forhornede celler. Under hornlaget ligger et cellelag, kaldet det lysere lag. Det tredje lag, der adskiller overhuden fra læderhuden, er vækstlaget, hvor der sker en meget hurtig dannelse af celler. I vækstlaget er basalcellerne, som er de hudceller, der i cellekernen indeholder vores arvemateriale (DNA). Arvematerialet (opskriften fra livets kogebog) indeholder information om cellen, hvordan den skal se ud, hvordan den skal fungere samt information om alt, der har interesse for cellen. Overhuden. Basalcellerne ligger på en tynd membran, og på tværs af membranen ernæres basalcellerne af vækst, der siver op fra læderhudens blodkar. Når basalcellen deler sig og bliver til to, bliver den ene basalcelle liggende og deler sig igen, og den anden (epitelcellen) begynder en langsom vandring op mod overfladen.

22 201Huden I På grund af den aktive celledeling bliver epitelcellerne langsomt skubbet igennem det lysere lag og op mod hornlaget. Hornlaget består udelukkende af mange døde hudceller, som ligger i 8-12 lag. Det er antallet af de døde hudceller, som er kendetegnet på hornlaget. Når man laver en peeling, er det ikke hele hornlaget, der skrubbes af, men en mindre mængde. Under vandringen gennem det lysere lag forhorner cellerne sig og bliver til et lag af hårdt stof, keratin, og samtidig mindskes mængden af vand og salte. Cellerne bliver fladere, hvorved de afstødes som døde hudceller. Keratin er et svovlholdigt proteinstof, der også gør hår og negle hårde som horn, der af navnet hornlag. Det er svovlet, der giver den ubehagelige lugt, når man brænder hår, hud eller negle af. Det tager ca. 3-4 uger, fra cellen starter sin vandring fra vækstlaget, og til den når ud til hornlaget og bliver en synlig hudcelle. Dette kaldes hudens turn-over. Ved nogle hudsygdomme sker der en hurtigere turnover, se Psoriasis side 389. Horncellerne slides efterhånden af på grund af den slitage, som huden udsættes for. På denne måde holder epidermis en nogenlunde konstant tykkelse (under én millimeter). Afslidningen sker især, når vi går og arbejder med hænderne, men også som følge af alle andre bevægelser og slitagen fra tøjet. En stor del af almindeligt husstøv er faktisk af døde celler. Hudens farve/teint bestemmes af tre pigmenter: karoten, hæmoglobin og melanin og de forskellige kombinationsmuligheder. Stoffet karoten, som giver den gule farve, findes i underhuden og er en del af D-vitaminet. Karoten findes bl.a. i gulerødder. Endvidere er der den røde farve fra blodet, som stammer fra hæmoglobin (det stof, der indeholder jern og protein og giver blodet den røde farve). Melanin er hudens brune farve og skal beskytte mod de skadelige uv-stråler.

23 21 Imellem basalcellerne ca. hver 10 ligger de melaninproducerende celler, melanocytter, som er ansvarlige for hudens brune pigment. De frigiver det farveløse stof melanin, som bliver til den brune farve, når de påvirkes/aktiveres af solens uv-stråler. Melanocytter er sløve celler. De er længe om at starte produktionen af melanin og om at frigive melanin. Det er derfor, at vi skal være forsigtige i solen i helt op til 14 dage. Melanin har til opgave at beskytte huden mod de skadelige uv-stråler, og det gør de ved at sprede sig over cellerne. Man kan sige, at de ligger sig som paraplyer. De bliver kun aktive, når de påvirkes af uv-stråler, og når de ikke længere gør dette, går de igen i dvale. Derfor mister huden forholdsvis hurtigt sin brune farve i forbindelse med hudens turn-over. Melanocytternes vigtigste opgave er at producere melanin, som beskytter cellekernen, dna i basalcellen. Arvemassen er yderst sårbar over for alle former for stråler og samtidig over for mange kemiske stoffer. Stråler og visse kemiske stoffer kan ændre arvemassen i cellen, så der fx kommer forkerte beskeder over i de nye celler fx en besked om, at cellen skal dele sig meget hurtigt. Disse kan udvikle sig til kræftceller eller helt ødelægge cellens delingsfunktion, så den dør. OVERHUDENS KARAKTERISTIKA Den indeholder ikke: Blodkar (kapillærer). Sanseceller. Lymfekar. Talgkirtler. Svedkirtler. Hårfollikel. Muskler. De melaninproducerende celler findes også i hårrod (læderhuden), hvor de er ansvarlige for hårets farve. Atrofi Antallet af melanocytter i hud og hår falder med 10 % for hver 10. år. Dvs. at som 0-årig har man 100 %, som 10-årig 90 %, som 20-årig 81 %, som 30-årig 73 % osv. Dette fald i antallet af hårets pigmenteringsgrad, medfører det bliver mere og mere gråt. Det påvirker til dels også hudens farve, da de oftest vil producere mere uregelmæssigt (fregner, leverpletter, pigment- forandringer, skønhedspletter m.m.). Hudens farve bliver mere lys med mindre karoten og mere blålig pga. dårligere iltet blod og har svært ved at opretholde en jævn brun farve.

24 22 1Huden I Racemæssige pigmentforskelle skyldes, forskelle i melanocytternes aktivetsniveau. Racemæssige pigmentforskelle Racemæssige pigmenteringsforskelle skyldes ikke forskel i antallet af melanocytter, idet mængden og fordelingen er ens hos de forskellige racer. Forskellen ligger i aktiviteten, hvor melanocytterne konstant er aktive hos de mørkglødede racer og meget lidt aktive ved de lyse. Hos albinoer er der en defekt i arvemassen, så deres melaninproduktion ikke fungerer. De er derfor meget lysfølsomme og kan ikke beskytte sig mod uv-lys. Fregner er pigmentpletter, der bliver lysere om vinteren og mørkere om sommeren. De skyldes områder med forskellig aktivitet af melanocytterne, dvs. områder med for lidt aktivitet og områder med for meget aktivitet. Modermærker/skønhedspletter er pigmentpletter der konstant er mørke året rundt og skyldes en lokal overaktivitet af de melaninproducerende cellerne. Fregner er pigmentpletter, der bliver mørkere om sommeren. Overhuden indeholder hårets og svedens udførelsesgang, som er hudens porer og med mange døde forhornede celler ligesom slangens ham. Hudens overflades udseende deles groft op i to grupper: Den fine/sarte overflade med usynlige porer kan symboliseres ved en fersken. Den anden er den grove/stærke overflade med synlige porer, som kan symboliseres ved en appelsin. En ferskens overflade kan ses som et symbol på den fine/sarte overflade med usynlige porer. En appelsins overflade kan ses som et symbol på den grove/ stærke overflade med synlige porer.

25 23 Læderhuden dermis Læderhuden er et bindevævslag, som binder overhuden til underhuden. Tykkelsen af læderhuden er forskellig. På øjenlågene er den fx kun 0,5 mm, mens den er 2,5 mm tyk på ryggen. Læderhuden er hudens rigtige hudlag og består først og fremmest af et bindevævslag, som giver huden dens styrke og elasticitet. Når læderhuden hedder, som den gør, er det ikke uden grund. Læderhuden er den del af huden, der bliver til læder, når man garver (dvs. fjerner overhuden, hår og underhuden). Læderhuden er langt mere cellefattig end overhuden. Der er flest bindevævsceller, kaldet fibroblaster. Disse celler producerer fibre med forskellige egenskaber: Kollagen og elastin. De kollagene fibre er i familie med de fibre, som bl.a. brusk er opbygget af. De giver huden dens styrke. Kollagen er det hyppigst forekommende proteinmolekyle i den menneskelige organisme, ca. 1/3 af kroppen består af kollagen. Hovedparten findes i huden, sener og muskler. Kollagen er væskebindende og er med til at sikre hudens optimale fylde. Det er placeret som flettede netværk. Jo mere jævnt netværket er, jo glattere er hudens overflade. Med alderen mister huden sine kollagene fibre, og de tilbageblevne klumper sig sammen. Det kan ses på hudens overflade som rynker. Senerne, der består af tætpakkede kollagene fibre, kan tåle en belastning på flere hundrede kilo pr. kvadratcentimeter. Tænk bare på akillessenen, der skal bære hele vægten samtidig med, at man ved et afsæt belaster den yderligere. Når man koger kollagen, omdannes det til gelatine, som bl.a. bruges til at gøre kosmetik mere tyktflydende. Kollagen gør musklerne seje. Man koger sejt kød, fordi man derved opløser kollagenen, som omdannes til gelatine og dermed gør kødet mørt. Elastinfibrene er, som navnet antyder, elastiske og giver huden dens Læderhuden.