Kapitlet Præparatkemi stammer fra kapitel 6 Kosmetisk kjemi i Hudpleieren, Gyldendal Norge 1999.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitlet Præparatkemi stammer fra kapitel 6 Kosmetisk kjemi i Hudpleieren, Gyldendal Norge 1999."

Transkript

1 KOSMETIKER GRUNDBOG

2

3 KOSMETIKER GRUNDBOG

4 Kosmetiker Grundbog 2. udgave, 2014 Praxis Erhvervsskolernes Forlag 2014 Forlagsredaktør: Christina Mørkholm, Omslag: Dorthe Møller Kapitlet Ernæring til og med side 673 samt afsnittet Fordøjelsen , stammer fra Ernæringslære, 6. udgave, Erhvervsskolernes Forlag 2011, som er skrevet af Alice Linning for Kost- og Ernæringsforbundet. Kapitlet Præparatkemi stammer fra kapitel 6 Kosmetisk kjemi i Hudpleieren, Gyldendal Norge Grafisk tilrettelæggelse: Dorthe Møller, PRAXIS Dtp: Dorthe Møller, PRAXIS Tryk: PRAXIS Printcenter Varenummer: ISBN: (POD) Varenummer: ISBN: (e-bog, særudgave) ISBN: (e-bog) Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har en aftale om kopiering med Copydan Tekst & Node, og kun inden for aftalens rammer. Se mere på PRAXIS Erhvervsskolernes Forlag Munkehatten Odense SØ Tlf

5 Forord Det er med stor fornøjelse, at Frisør- og Kosmetikerfagets Fællesudvalg, PRAXSIS Erhvervsskolernes Forlag og de involverede skoler, CPH WEST (København), Style & Wellness College (Aalborg) samt Syddansk Erhvervsskole (Odense), præsenterer de første teoribøger rettet mod og udviklet til kosmetikeruddannelsen. Bøgernes udgangspunkt er, at du, som elev, får de bedste forudsætninger for at kunne tilegne dig viden inden for udvalgte områder af uddannelsen. Bøgerne er opdelt i bind 1 og bind 2, og indholdet er udviklet med udgangspunkt i uddannelsesbekendtgørelsens kompetencemål samt uddannelsesordningens målpinde for fagene. Bind 1 fokuserer på fagene: Faglig teori, arbejdsmiljø og hygiejne. Bind 2 fokuserer på fagene: Ernæring, anatomi og fysiologi, kemi samt dermatologi Opdelingen i bind 1 og bind 2 er med det udgangspunkt, at den faglige teori samt de to grundfag arbejdsmiljø og hygiejne er toneangivende på grundforløbet og derfor i bind 1. Bind 2 med ernæring, anatomi og fysiologi, kemi samt dermatologi er derimod toneangivende på hovedforløbet. Faglig teori, ernæring, anatomi og fysiologi, kemi samt dermatologi er eksamensfag. Eksamen, som du skal op i på din sidste skoleperiode på trin 2 på hovedforløbet, er en multiple choice test, hvor du eksamineres i alle 5 fag. Forfattergruppen har valgt at synliggøre mange af multiple

6 4 I Forord choice spørgsmålene i de afsluttende repetitionsspørgsmål i kapitlerne faglig teori, ernæring, anatomi og fysiologi, kemi samt dermatologi. Forfattergruppen har i samarbejde med PRAXIS Erhvervsskolernes Forlag forsøgt at skabe to bøger, som indholdsmæssigt og designmæssigt virker indbydende og motiverende at læse i, men med en første udgivelse er vi også klar over, at der er områder som kan blive bedre. Vi modtager derfor gerne kommentarer fra både undervisere og elever. Kontakt venligst forlaget på: God læselyst November 2014 Frisør- og kosmetikerfagets Fællesudvalg Jens E. Behrndtz Formand

7 Indholdsfortegnelse Forord 3 Bind 1 Bind 1 9 Faglig teori 9 1 Huden 11 Hudens funktioner 11 Hudens opbygning 18 Skadelige påvirkninger af huden 29 Hudtyper 32 Hudtilstande 37 Ansigtszoner 42 2 Anomalier 43 Behandlingsprocedure for kosmetikeren 43 Anomalier morfologien 43 Anomalier 44 Karderiverede tumorer 52 Oversigt over hudforandringer 54 3 Kosmetisk behandling 55 Eksempel på opredning af briks ansigtsbehandling 57 Rensning af huden 60 Eksempel på opredning af briks kropspeeling 61 Massage et middel til sundhed 62 Kontraindikationer for kropsmassage 68 Hovedbundsmassage 77 4 Farvning af vipper og bryn 79 Hårets naturlige pigment 79 Den kemiske proces ved farvning 81 Valg af farve til vipper og bryn 82 Før behandlingen 84 Risikoen for allergisk reaktion 90 5 Retning og formgivning af bryn 93 Opmåling af bryn 94 6 Depilering (hårfjerning) 101 Hårets opbygning 101 Hårets livscyklus 103 Hårets vækst 105 Depileringsmetoder 108 Kontraindikationer 113 Hirsutisme og hypertrikose 114 Epilering Manicure & pedicure 123 Neglens opbygning 123 Neglens opgave 127 Neglens vækst 127 Neglenes tilstand 127 Professionel manicure- og pedicurebehandling 133 Kosmetisk manicurebehandling med massage og lakering 134 Procedurer 135 Pedicure 142

8 6 I Indholdsfortegnelse 8 Makeup 143 Kundens alder 144 Kundens miljø 145 Skønhedstype ud fra morfologi 146 Ansigtets morfologi 147 Makeup og farveteori 149 Farveteori 151 Kundetyper 154 Øjenformer og øjenmakeup 158 Kindernes morfologi 164 Næsens morfologi 166 Mundens morfologi 166 Brug af makeup 170 Valg af makeupprodukter 176 Fotomakeup 182 Catwalkmakeup 187 Repetitionsspørgsmål til Faglig teori Arbejdsmiljø 193 Det overordnede arbejdsmiljø 193 Psykisk arbejdsmiljø 194 Sex Hygiejne og mikrobiologi 207 Grundregler for personlig hygiejne 207 Kropspleje 213 Mikrobiologi 221 Hvad er mikrobiologi? 221 Normalflora (mikroflora) 226 Bakterier 227 Virus 231 Svampe 233 Parasitter 236 Smitte og smittespredning 238 Luftbåren smitte 240 Smitte gennem dyr 241 Kroppens forsvarsmekanismer 242 Infektion, inflammation og betændelse 243 Arbejdshygiejne 244 Håndvask 248 Bind 2 Bind Anatomi og fysiologi 255 Introduktion 255 Celler og væv 257 Transport af molekyler 265 Kredsløbet 270 Åndedrættet 275 Fordøjelsen 280 Immunforsvaret 291 Lymfesystemet 298 Hudens opbygning 304 Ansigtets muskulatur og nerver 316 Muskler og skelet 319 Ordliste til anatomi og fysiologi 353 Repetitionsspørgsmål til Anatomi og fysiologi Dermatologi 361 Svampesygdomme i hud, hårbund og negle 361 Hudsygdomme forårsaget af bakterier 372 Hudsygdomme forårsaget af virus 374 Hudsygdomme forårsaget af diabetes 378 Hudsygdomme forårsaget af allergi 379 Reaktive erytematøse sygdomme 388 Psoriasis 389 Acne 395 Rosacea 398 Hudtumorer 401 Pigmentsygdomme 405 Hudsymptomer ved interne sygdomme 407 Autoimmune hudsygdomme og bindevævssygdomme 410 Psykokutane sygdomme 410 Andre hudsygdomme 410 Repetitionsspørgsmål til Dermatologi 412

9 7 13 Præparatkemi 415 Polær kovalent binding dipol 415 Ioner, ionbindinger og salte 416 Oxidation og reduktion 417 Kemiske reaktioners hastighed 418 Enzymer 420 Syrer og baser 422 Stoffer og blandinger 429 Organisk kemi og organiske stoffer 433 Aktive ingredienser 455 Aromatiske planteessenser 471 Antioxidanter 487 Vitaminer 489 Solbeskyttende ingredienser 491 Ikke aktive ingredienser Ernæring 573 Maden kroppens brændstof 573 Energigivende stoffer 584 Vitaminer de små igangsættere 616 Nye tendenser inden for ernæring 662 Repetitionsspørgsmål til Ernæring 689 Stikord 691 Billedliste Produktkemi 513 Kemiens historie 514 Atomer og molekyler 514 Opløsninger 522 Emulsion, emulgator og sæbe 526 Fedtstoffer 529 Alkoholer 535 Aminer 536 Proteiner 538 Enzymer 539 Estere 546 Aromatiske forbindelser benzen- og phenylringe 548 Kemiske forbindelsers kredsløb i naturen 549 Hvad består vores krop af? 551 Hyperpigmentering 554 UV-stråling og solcreme 559 Præparater til huden 567 Repetitonsspørgsmål til Præparatkemi og Produktkemi 571

10

11 Bind 1 Faglig teori Faglig teori omfatter kapitlerne Huden Kosmetisk behandling Farvning af vipper og bryn Retning og formgivning af bryn og vipper Depilering Manicure og pedicure Makeup

12

13 Huden Hudens funktioner Huden er kroppens hylster. Den beskytter de indre organer, holder på skelettet og musklerne og opretholder ligevægten i kroppen. (Huden ligger som et hurtigt helende lag, hvis vigtigste opgave er at beskytte organismen.) 1 Huden er menneskets største organ. Den dækker vores ca. 2 kvadratmeter store overflade og udgør ca. 15 % af legemsvægten. Hudens tykkelse er fra 1 mm på øjenlåget til flere centimeter på ryg og maveskind. HUDEN HAR FØLGENDE FUNKTIONER: 1. Den beskytter legemet mod udefra kommende påvirkninger: Det kan være af mekanisk art, fx slag og stød. Det kan være af kemisk art, fx svage syrer og organiske opløsningsmidler såsom eddike og acetone. Det kan være af mikrobiologisk art, fx indtrængen af sygdomsfremkaldende patogene bakterier. Det kan være mod solens skadelige uv-stråler. 2. Den beskytter mod fordampning og indtrængen af væske. 3. Den deltager i legemets regulering af temperatur. 4. Den deltager i dannelsen af D-vitamin. 5. Den deltager i kommunikationsprocessen ved fx vrede og angst. 6. Den er depot for fedt og væske. 7. Den opfatter påvirkninger gennem sanseceller. 8. Den afgiver og optager stoffer. 9. Immunforsvar.

14 12 1Huden I Udefra kommende påvirkninger Hornlagets seje overflade og underhudens fedtdepoter beskytter musklerne og skelettet for stød og slag. Hornlagets nærmest uigennemtrængelig overflade mindsker kemiske skader på kroppens organer. De eneste kemikalier, der kan penetrere gennem huden, er de organiske opløsningsmidler. Derfor er det ekstra vigtigt at beskytte sig med værnemidler. Hudens normalflora beskytter mod sygdomsfremkaldende bakterier. Sveden har også en vigtig funktion i bekæmpelsen af bakterier. Den efterlader et saltlag, som er en del af normalfloraen, og det har en begrænsende effekt på bakterierne. Huden indeholder melaninproducerende celler. Da det er de celler, der danner det brune pigment i huden, beskytter huden på den måde sig selv mod solens skadelige uv-stråler, der i yderste tilfælde kan udvikle hudkræft. Fordampning og indtrængning af væske Huden binder væsken i kroppen og mindsker dermed fordampning af væske, så en dehydrering kan undgås. En god væskebalance har stor betydning for kroppens organisme, det er bl.a. med at til at beskytte knogler og led. Den opretholder kroppens naturlige evne til at hele sig selv. Endvidere har den stor betydning for udskillelse af affaldsstoffer og transport af næringsstoffer. Dehydrering gør os svage og mindsker vores modstandsdygtighed. Det ses hurtigt i huden, da organismen trækker væsken til de vigtigste organer fra de mindre vigtige organer. En dehydreret hud ses som tør, trist i farven og ofte med urenheder, da affaldsstofferne ikke transporteres væk fra hudniveau. Hudens naturlige fedtstof danner en barrierer, der modvirker, at væske kan trænge igennem. Tænk på fedt og vand de kan ikke blandes, da de

15 13 frastøder hinanden, ligesom når vandet pibler af huden, når du er i bad. Eller olie og eddike i en salatdressing. Temperatur Huden er med til at regulere kropstemperaturen via blodkarrene, der udvides for at afgive varme hentet fra kropskernen. Farven i huden bliver rød. Når huden bliver opvarmet, aktiveres talgkirtlerne også. Talg bliver mere flydende, og huden ser mere glinsende ud. Talgen er en del af hudens beskyttelse mod ydre varme. Ved kulde sker det modsatte, blodet cirkulerer langsommere og i mindre mængder til hudens niveau. Hudens farve er mere lys eller får en blålig farve. Kropskernen holder på varmen. Hårets muskel aktiveres, og håret rejser sig op i ca. 90 vinkel. Når hårmusklen er aktiv, klemmes der på talgkirtlen, og på den måde tømmes talgkirtlen for talg. Talgen ligger derefter i hårets follikel og danner en isolerende prop omkring håret det ses og føles som gåsehud. Når huden slapper af igen, lægger håret sig ned i ca. 45 vinkel, og talgproppen løsner sig og forsvinder ud på hudens overflade. D-vitamin Dannelsen af D-vitamin i huden sker ved påvirkning af solens stråler og ved en påvirkning af ca minutters varighed dagligt. D-vitamin hjælper kroppen med at indbygge kalk i knoglerne og i tænderne. D-vitamin er derfor særlig vigtigt, når man vokser og særlig vigtigt for børn. Da man i dag fraråder, at børn opholder sig i direkte sollys de første to leveår, gives fra fødslen et tilskud af D-vitamin. D-vitamin ligger på lager i huden og ses som en svag gul farve. Kommunikation Huden har evne til at kommunikere til omgivelserne. Den informerer vores omgivelser om vores nuværende sindstilstand. Ved vrede og nervøsitet blusser huden oftest op, og en pletvis rødmen ses i ansigt og hals. Hos nogle mennesker blusser huden op, når de bliver nervøse.

16 14 1Huden I Det er vigtigt for kommunikationen med omgivelserne, men kan også være en gene, hvis man ikke ønsker at vise sin nervøsitet. Man kan sige, at huden altid sladrer. Dette ses også ved sygdom og andre ubalancer. Hvis man bliver forskrækket, bliver huden bleg. Det skyldes et ur-instinkt fra gamle dage kroppen gør sig klar til flugt eller kamp. Derfor skal blodet bruges i de store muskler i lår, balder og arme og ved organerne hjertet, lungerne og hjernen. Fedt og væske Hudens fedt- og væskedepoter findes i underhuden. Blod/lymfe udgør også en stor del af vores væske og cirkulerer med 20 % overskud igennem læderhuden. Når huden hæver omkring fødder, ankler og led er der oftest lymfe, der ikke er blevet opsamlet og transporteret tilbage mod hjertet og lungerne. Ud over, at fedtdepoterne sørger for energi til organismen, beskytter de også skelettet mod stød og slag. Menneskets fedtreserve varierer i mængder alt efter placering, alder og køn. Kvinder har oftest større mængder fedtdepoter ved mave, balder og lår, hvor mænd typisk har fedtdepot omkring tarmene, derfor de store maver. Fedt indeholder dobbelt så meget energi som protein og kulhydrat. Derfor har energiforbruget betydning for, hvor store ens fedtreserver er. Indtager man derfor flere kalorier, via fedtholdige og sukkerholdige fødevarer, end man forbrænder, oparbejder man en overvægt og dermed større fedtdepoter. Kroppen gemmer energi til dårligere tider for eksempel faste eller hungersnød. Legemets væskebeholdning finder man i blod- og lymfekar, inde i cellerne, uden for cellerne samt mellem cellerne. Blod- og lymfekarrene forgrener sig gennem hele kroppen. Hos en voksen person udgør legemets væskebeholdning mellem 50 og 60 % af den samlede legemsvægt. Legemet får primært tilført væske gennem mad og drikkevarer. Væsketilskuddet fra maden afhænger af mængden såvel som af arten. Væskeindholdet i frugt og grøntsager er væsentligt højere end i brød. Legemet

17 15 skal have væske tilført hver dag. Vi dør efter ca. tre døgn uden tilført væske. Tørstfornemmelsen indikerer, at legemet er ved at være i underskud for væske, også kaldet dehydrering. Det anbefales at drikke ca. 1½-2 liter vand om dagen og mere, hvis man yderligere indtager koffeinholdige drikke eller er meget fysisk aktiv og sveder meget. Følesansen Sanseceller og frie nerve-ender findes i læderhuden, og antallet varierer fra forskellige steder på kroppen. Føleimpulser registreres af følesansens receptorer for henholdsvis tryk, berøring, temperatur og smerte. Antallet af de frie nerve-ender er størst på fingerspidserne. Det skyldes, at det oftest er fingrene, vi bruger til at føle og mærke, om noget er koldt eller varmt, ru eller glat. Antallet af de frie nerve-ender er færrest på ryggen. Derfor er det også forskelligt, hvor på kroppen det gør mest ondt ved et slag eller stød. Vi får ikke flere sanseceller med alderen, men vi mister isoleringen. Derfor oplever flere ældre, at de har mere ondt, er mere sarte eller mere skrøbelige. For eksempel når vi skal bøje nakken bagover og kigge op mod himlen/loftet, som når vi skal have vasket hår. Derved presses mange af nerveenderne i nakken, og det kan give smerter. Afgivelse af stoffer Huden afgiver forskellige stoffer, og hovedparten af disse afgives via hudens kirtler, som er talg-, duft- og svedkirtler. Gennem talgkirtlerne afgives talg, som er hudens naturlige fedtstof. Talgen skal flyde ud på overfladen hornlaget for at opretholde en god hud. Samtidig forhindrer den fordampningen fra huden og bevarer den naturlige barriere intakt. Det sker, at talgkirtlen tilstoppes og blandes med snavs og døde hudceller, hvorved en comedon (hudorm) opstår. Talgen er hvid/gullig, men bliver brun ved iltning, og efter hvor lang tid den har været der.

18 16 1Huden I Svedkirtlerne findes overalt på hudens overflade. De fleste afgiver lugtfri sved med salte. Det er forskelligt fra person til person, hvor man sveder mest, nogle sveder meget i hænder og fødder. Huden afgiver også affaldsstoffer ca. 0,1 %. Resten ca. 99,9 % af affaldsstofferne afgives gennem udåndingsluften og urinen. Man kan sige, at huden er kroppens skorsten. Sveden har den primære funktion at afgive varme ved overophedning. Sveden indeholder salt, der efterlades på huden, og som derved har en konserverende effekt. Saltet har den gode egenskab, at den hjælper til med at bekæmpe skadelige bakterier på huden. Saltet kan smages på huden, særligt efter større aktivitet/ sportsudøvelse. Der findes også duftkirtler og kønskirtler, som sidder i forbindelse med svedkirtlerne. De findes i størst antal i armhulerne og i skridtet. De producerer et mælkehvidt stof, der i sig selv er lugtfrit, men ved kontakt med gamle sved udvikles en ubehagelig lugt. Lugten kommer derfor oftest hen på dagen. Det kan også stamme fra tøj, som er vasket ukorrekt, fx ved for lave grader, eller det kan være lavet af syntetiske fibre. Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund Sundhedsstyrelsen Optagelse af stoffer Huden er ikke fra naturens side beregnet til at optage stoffer. Faktum er, at visse stoffer alligevel optages gennem huden. Det er især organiske opløsningsmidler, der kan trænge gennem huden, såsom bl.a. ftalater (plastikblødgører), klor, formaldehyd (negleforstærker), alkohol (stylingprodukter/cremer), acetone (lakfjerner), essentielle olier (cremer), nikotin (tobak), terpentin (farver/maling) og medicin (depot medicin i plastre). Disse midler er ofte meget giftige og skal derfor anvendes sikkerhedsmæssigt korrekt. Det er god professionel skik at undgå de organiske opløsningsmidler og beskytte sig med handsker. De stoffer og ingredienser, der findes i cremer, er oftest helt uskadelige, der findes dog enkelte stoffer; parfume-, farve- og konserveringsstoffer, der er under mistanke. Du kan holde dig orienteret via Videncenter for Frisører og Kosmetikere, miljøkontrollen gennem Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (Positivlisten) og Sundhedsstyrelsen.

19 17 Det er molekylestørrelsen, der afgør, hvorvidt creme eller olie trænger gennem huden. De fleste cremer virker kun i overfladen, hornlaget, hvor de bevarer fugten og blødgør huden. De vegetabilske olier har oftest en mindre molekylestørrelse og trænger derfor nemmere ned i huden. Derfor ses det oftest, at olien helt forsvinder fra overfladen. Fedt, der blander sig med vores hudfedt, er lettere at optage på hudens overflade. De forskellige ingredienser og deres virkning er et helt område for sig selv, og der ligger mange timers forskning bag. Immunforsvar Man kan tegne hudens samlede forsvar over for bakterier og virus på følgende måde. Normalfloraen, som findes på vores hud, består primært af en bestemt type bakterie, der hedder hvide stafylokokker (staphylococcus albus). Den lever af dødt hornstof fra det yderste lag hud. Saltlaget holder antallet af skadelige bakterier nede på et lavt niveau. Mennesket og normalfloraen lever i symbiose med hinanden, dvs. at de lever til gavn for hinanden. Bakterien opfører sig fredeligt og bliver ikke sygdomsfremkaldende apatogen. Mennesket accepterer dens tilstedeværelse, og skulle bakterien alligevel trænge igennem huden, kender immunforsvaret bakterien og kan hurtigt og effektivt bekæmpe den. Mennesket har gavn af bakterien, da den optager plads for de sygdomsfremkaldende patogene bakterier så andre nye bakterier har svært ved at slå sig ned. Hornlaget er en sej uigennemtrængelig hinde, og er huden intakt, fungerer den som et perfekt skjold. Skulle det alligevel ske, at nogle, for mennesket ukendte, sygdomsfremkaldende bakterier trænger igennem huden, har vi endnu et forsvar, nemlig de hvide blodlegemer. De hvide blodlegemer samler sig som en hær og prøver at bekæmpe eller indkapsle de skadelige bakterier.

20 18 1Huden I Hudens opbygning Hudens opbygning varierer noget fra legemsdel til legemsdel. I fodsålen er det vigtigt med stor mekanisk styrke, og huden er derfor meget tykkere her end i fx lysken. Grundstrukturen er imidlertid ens overalt og består af tre tydeligt forskellige hudlag: 1. Overhud = epidermis 2. Underhud = dermis 3. Læderhud = subcutis Hår = pillus Hornlag Vækstlag Basalmenbram Udførelsesgang for sved Talgkirtel Overhud Nervetråd Læderhud Hårmuskel Svedkirtel Hårsæk Hårrod Blodkar Fedtvæv Underhud Det øverste, synlige lag kaldes overhuden epidermis. Under den ligger læderhuden dermis, som er tykkere end overhuden. Under disse to lag findes underhuden subcutis, som udgør et lag med isolerende og stødabsorberende fedt.

21 19 AFSNITTETS STRUKTUR De følgende afsnit er alle opstillet på samme måde: Først en forklaring på, hvad huden består af, og hvad den indeholder. For eksempel: DIN TASKE består af en form for pose lavet af stof, plastik eller læder. Den indeholder genstande, som kan tages ud fx pengepung, mobil, nøgler, bøger, blyanter osv. Overhuden epidermis Overhuden består af døde forhornet hudceller og kan yderligere opdeles i tre lag: Hornlaget. Lysere lag. Vækstlaget. Yderst ligger det for os synlige hornlag, som er et lag af døde, forhornede celler. Under hornlaget ligger et cellelag, kaldet det lysere lag. Det tredje lag, der adskiller overhuden fra læderhuden, er vækstlaget, hvor der sker en meget hurtig dannelse af celler. I vækstlaget er basalcellerne, som er de hudceller, der i cellekernen indeholder vores arvemateriale (DNA). Arvematerialet (opskriften fra livets kogebog) indeholder information om cellen, hvordan den skal se ud, hvordan den skal fungere samt information om alt, der har interesse for cellen. Overhuden. Basalcellerne ligger på en tynd membran, og på tværs af membranen ernæres basalcellerne af vækst, der siver op fra læderhudens blodkar. Når basalcellen deler sig og bliver til to, bliver den ene basalcelle liggende og deler sig igen, og den anden (epitelcellen) begynder en langsom vandring op mod overfladen.

22 201Huden I På grund af den aktive celledeling bliver epitelcellerne langsomt skubbet igennem det lysere lag og op mod hornlaget. Hornlaget består udelukkende af mange døde hudceller, som ligger i 8-12 lag. Det er antallet af de døde hudceller, som er kendetegnet på hornlaget. Når man laver en peeling, er det ikke hele hornlaget, der skrubbes af, men en mindre mængde. Under vandringen gennem det lysere lag forhorner cellerne sig og bliver til et lag af hårdt stof, keratin, og samtidig mindskes mængden af vand og salte. Cellerne bliver fladere, hvorved de afstødes som døde hudceller. Keratin er et svovlholdigt proteinstof, der også gør hår og negle hårde som horn, der af navnet hornlag. Det er svovlet, der giver den ubehagelige lugt, når man brænder hår, hud eller negle af. Det tager ca. 3-4 uger, fra cellen starter sin vandring fra vækstlaget, og til den når ud til hornlaget og bliver en synlig hudcelle. Dette kaldes hudens turn-over. Ved nogle hudsygdomme sker der en hurtigere turnover, se Psoriasis side 389. Horncellerne slides efterhånden af på grund af den slitage, som huden udsættes for. På denne måde holder epidermis en nogenlunde konstant tykkelse (under én millimeter). Afslidningen sker især, når vi går og arbejder med hænderne, men også som følge af alle andre bevægelser og slitagen fra tøjet. En stor del af almindeligt husstøv er faktisk af døde celler. Hudens farve/teint bestemmes af tre pigmenter: karoten, hæmoglobin og melanin og de forskellige kombinationsmuligheder. Stoffet karoten, som giver den gule farve, findes i underhuden og er en del af D-vitaminet. Karoten findes bl.a. i gulerødder. Endvidere er der den røde farve fra blodet, som stammer fra hæmoglobin (det stof, der indeholder jern og protein og giver blodet den røde farve). Melanin er hudens brune farve og skal beskytte mod de skadelige uv-stråler.

23 21 Imellem basalcellerne ca. hver 10 ligger de melaninproducerende celler, melanocytter, som er ansvarlige for hudens brune pigment. De frigiver det farveløse stof melanin, som bliver til den brune farve, når de påvirkes/aktiveres af solens uv-stråler. Melanocytter er sløve celler. De er længe om at starte produktionen af melanin og om at frigive melanin. Det er derfor, at vi skal være forsigtige i solen i helt op til 14 dage. Melanin har til opgave at beskytte huden mod de skadelige uv-stråler, og det gør de ved at sprede sig over cellerne. Man kan sige, at de ligger sig som paraplyer. De bliver kun aktive, når de påvirkes af uv-stråler, og når de ikke længere gør dette, går de igen i dvale. Derfor mister huden forholdsvis hurtigt sin brune farve i forbindelse med hudens turn-over. Melanocytternes vigtigste opgave er at producere melanin, som beskytter cellekernen, dna i basalcellen. Arvemassen er yderst sårbar over for alle former for stråler og samtidig over for mange kemiske stoffer. Stråler og visse kemiske stoffer kan ændre arvemassen i cellen, så der fx kommer forkerte beskeder over i de nye celler fx en besked om, at cellen skal dele sig meget hurtigt. Disse kan udvikle sig til kræftceller eller helt ødelægge cellens delingsfunktion, så den dør. OVERHUDENS KARAKTERISTIKA Den indeholder ikke: Blodkar (kapillærer). Sanseceller. Lymfekar. Talgkirtler. Svedkirtler. Hårfollikel. Muskler. De melaninproducerende celler findes også i hårrod (læderhuden), hvor de er ansvarlige for hårets farve. Atrofi Antallet af melanocytter i hud og hår falder med 10 % for hver 10. år. Dvs. at som 0-årig har man 100 %, som 10-årig 90 %, som 20-årig 81 %, som 30-årig 73 % osv. Dette fald i antallet af hårets pigmenteringsgrad, medfører det bliver mere og mere gråt. Det påvirker til dels også hudens farve, da de oftest vil producere mere uregelmæssigt (fregner, leverpletter, pigment- forandringer, skønhedspletter m.m.). Hudens farve bliver mere lys med mindre karoten og mere blålig pga. dårligere iltet blod og har svært ved at opretholde en jævn brun farve.

24 22 1Huden I Racemæssige pigmentforskelle skyldes, forskelle i melanocytternes aktivetsniveau. Racemæssige pigmentforskelle Racemæssige pigmenteringsforskelle skyldes ikke forskel i antallet af melanocytter, idet mængden og fordelingen er ens hos de forskellige racer. Forskellen ligger i aktiviteten, hvor melanocytterne konstant er aktive hos de mørkglødede racer og meget lidt aktive ved de lyse. Hos albinoer er der en defekt i arvemassen, så deres melaninproduktion ikke fungerer. De er derfor meget lysfølsomme og kan ikke beskytte sig mod uv-lys. Fregner er pigmentpletter, der bliver lysere om vinteren og mørkere om sommeren. De skyldes områder med forskellig aktivitet af melanocytterne, dvs. områder med for lidt aktivitet og områder med for meget aktivitet. Modermærker/skønhedspletter er pigmentpletter der konstant er mørke året rundt og skyldes en lokal overaktivitet af de melaninproducerende cellerne. Fregner er pigmentpletter, der bliver mørkere om sommeren. Overhuden indeholder hårets og svedens udførelsesgang, som er hudens porer og med mange døde forhornede celler ligesom slangens ham. Hudens overflades udseende deles groft op i to grupper: Den fine/sarte overflade med usynlige porer kan symboliseres ved en fersken. Den anden er den grove/stærke overflade med synlige porer, som kan symboliseres ved en appelsin. En ferskens overflade kan ses som et symbol på den fine/sarte overflade med usynlige porer. En appelsins overflade kan ses som et symbol på den grove/ stærke overflade med synlige porer.

25 23 Læderhuden dermis Læderhuden er et bindevævslag, som binder overhuden til underhuden. Tykkelsen af læderhuden er forskellig. På øjenlågene er den fx kun 0,5 mm, mens den er 2,5 mm tyk på ryggen. Læderhuden er hudens rigtige hudlag og består først og fremmest af et bindevævslag, som giver huden dens styrke og elasticitet. Når læderhuden hedder, som den gør, er det ikke uden grund. Læderhuden er den del af huden, der bliver til læder, når man garver (dvs. fjerner overhuden, hår og underhuden). Læderhuden er langt mere cellefattig end overhuden. Der er flest bindevævsceller, kaldet fibroblaster. Disse celler producerer fibre med forskellige egenskaber: Kollagen og elastin. De kollagene fibre er i familie med de fibre, som bl.a. brusk er opbygget af. De giver huden dens styrke. Kollagen er det hyppigst forekommende proteinmolekyle i den menneskelige organisme, ca. 1/3 af kroppen består af kollagen. Hovedparten findes i huden, sener og muskler. Kollagen er væskebindende og er med til at sikre hudens optimale fylde. Det er placeret som flettede netværk. Jo mere jævnt netværket er, jo glattere er hudens overflade. Med alderen mister huden sine kollagene fibre, og de tilbageblevne klumper sig sammen. Det kan ses på hudens overflade som rynker. Senerne, der består af tætpakkede kollagene fibre, kan tåle en belastning på flere hundrede kilo pr. kvadratcentimeter. Tænk bare på akillessenen, der skal bære hele vægten samtidig med, at man ved et afsæt belaster den yderligere. Når man koger kollagen, omdannes det til gelatine, som bl.a. bruges til at gøre kosmetik mere tyktflydende. Kollagen gør musklerne seje. Man koger sejt kød, fordi man derved opløser kollagenen, som omdannes til gelatine og dermed gør kødet mørt. Elastinfibrene er, som navnet antyder, elastiske og giver huden dens Læderhuden.

Definition på hud: Hud er det organ, som danner kroppens ydre grænse mod omverdenen. Huden tjener forskellige formål.

Definition på hud: Hud er det organ, som danner kroppens ydre grænse mod omverdenen. Huden tjener forskellige formål. Huden Hudens opbygning og funktioner Definition på hud: Hud er det organ, som danner kroppens ydre grænse mod omverdenen. Huden tjener forskellige formål. Den beskytter kroppen mod påvirkninger udefra,

Læs mere

Målet med praktikperioderne er at eleven opnår træning og udbygger sine færdigheder i de discipliner, som er indøvet i skoleperioderne.

Målet med praktikperioderne er at eleven opnår træning og udbygger sine færdigheder i de discipliner, som er indøvet i skoleperioderne. PRAKTIKPERIODERNE. Målet med praktikperioderne er at eleven opnår træning og udbygger sine færdigheder i de discipliner, som er indøvet i skoleperioderne. Eleven skal indgå aktiv i klinikkens faglige rutine,

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? Flere og flere rygere vælger at stoppe med ryge - heldigvis for dem. Men det er ikke let, og det kan kræve stor selvdisciplin og udholdenhed at

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

spa wellness vision skønhed sundhed harmoni uddannelse KOsmetiker

spa wellness vision skønhed sundhed harmoni uddannelse KOsmetiker spa wellness vision skønhed sundhed harmoni uddannelse KOsmetiker KOSMETIKER EN FAGLÆRT UDDANNELSE MED MASSER AF MULIGHEDER Denne kosmetikerbrochure henvender sig til virksomheder, der kan bruge en dygtig

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp er et almindeligt problem. Fodsvamp forekommer endnu hyppigere og er ofte årsagen til, at man får neglesvampinfektion

Læs mere

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere..

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. 7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. TIL SPORTSFOLK, SKØNHEDER, VITAMINHUNGRENDE, LÆKKERTØRSTIGE, MÆND, KVINDER OG BØRN! Ønsker du at optimere din energi, din vitalitet og booste dit immunforsvar på

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Ansigtet viser kroppens tilstand

Ansigtet viser kroppens tilstand Ansigtet viser kroppens tilstand Dit ansigt er en åben bog, der afslører, hvordan din krop har det. Problemer med fordøjelsen, lungerne, hjertet og fertiliteten kan alt sammen aflæses i det lille område

Læs mere

SALICYLIC PEEL BEHANDLING. - Patientinformation -

SALICYLIC PEEL BEHANDLING. - Patientinformation - SALICYLIC PEEL BEHANDLING - Patientinformation - Introduktion Biophora Salicylic Peel er en yderst effektiv Peel målrettet mod at exfolierer de døde hudceller i hudens overfladelag. Den kan fås i 20 %

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Værd at vide om fedtet hudwww.boutiquebiertan.dk

Værd at vide om fedtet hudwww.boutiquebiertan.dk Det er ganske almindeligt at voksne har fedtet hud. 30% af alle kvinder og 40% mænd har en hud, hvis talgkirtler producerer mere fedtstof, end der skal til for at beskytte huden. Fedtafsondringen giver

Læs mere

Dag 2 Væske - dit helbred

Dag 2 Væske - dit helbred Velkommen til Herbal Centers vægttabskursus Dag 2 Væske - dit helbred Her får du et spørgsmål, som du har hørt mange gange før: "Hvor mange glas vand drikker du om dagen?" To, tre, fire - eller flere?

Læs mere

Grundforløb: Kosmetiker

Grundforløb: Kosmetiker Grundforløb: Kosmetiker Formålet med grundforløbet er, at du bliver i stand til at indgå i den daglige arbejdsgang i en klinik. Du lærer at udføre kosmetiske behandlinger herunder kosmetisk ansigtsbehandling

Læs mere

Ansigtsbehandlinger 70 minutter 495,- 90 minutter 595,- 45 minutter 395,-

Ansigtsbehandlinger 70 minutter 495,- 90 minutter 595,- 45 minutter 395,- PRISLISTE Ansigtsbehandlinger KLASSISK ANSIGTSBEHANDLING // 70 minutter // Afslappende behandling som starter med afrensningen af ansigt, hals og bryst. Herefter foretages hudanalyse samt vejledning. Huden

Læs mere

Hvad er atopisk eksem

Hvad er atopisk eksem Hvad er atopisk eksem Atopisk eksem, også kaldet børneeksem og astmaeksem giver tør hud med kløe og rødme. Omkring hvert 3. barn udvikler atopisk eksem. Eksemet starter ofte før 2 års alderen, og de fleste

Læs mere

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,

Læs mere

Hovedbunds behandlinger

Hovedbunds behandlinger New Generation Hovedbunds behandlinger introduktion af Active hair power side 4-15 Kontrol af fedtet hår, -hårserie - Balance Shampoo Energy Shampoo Anti skæl program - Purify shampoo Anti skæl program

Læs mere

Alt hvad du behøver at vide. om bumser

Alt hvad du behøver at vide. om bumser Alt hvad du behøver at vide om bumser NÅR ALT ER IRRITERENDE Bryster, skægvækst og forældre, der ikke forstår en. Menstruation, overgangsstemme, kærlighed. Følelsen af, at alt er muligt og at alt er kaos.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

rosacea Information om et voksen-problem

rosacea Information om et voksen-problem rosacea Information om et voksen-problem Rosacea. Rosacea rammer omkring 2 10 procent af den voksne befolkning. Rosacea er en kronisk hudsygdom, som giver rødme, knopper og betændt udslæt i ansigtet, primært

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Derma Helse produkter. Derma Helse. Creme og Lotion. Specialprodukter. Vaskeprodukter. Solbeskyttelse

Derma Helse produkter. Derma Helse. Creme og Lotion. Specialprodukter. Vaskeprodukter. Solbeskyttelse Derma Helse produkter Derma Helse Creme og Lotion. Specialprodukter. Vaskeprodukter. Solbeskyttelse Dit største organ? Overhud (epidermis) - hudens øverste, synlige lag Læderhud (dermis) - det tykkeste

Læs mere

STOMI INFO. Beskyt din hud

STOMI INFO. Beskyt din hud STOMI INFO Beskyt din hud 1 Irriteret eller beskadiget hud? Det er ikke noget, du er nødt til at affinde dig med! Huden omkring stomien kræver opmærksomhed og omsorg fra dig, for at undgå rød og irriteret

Læs mere

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang Velkommen til vores workshop Buteyko Program Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program Lad os så komme i gang Hvem var Konstantin Buteyko? Russisk professor i fysiologi, med et dødeligt højt

Læs mere

Svampesygdomme. i huden. Dansk dermatologisk Selskab. Hudlægen informerer om. svamp.htm

Svampesygdomme. i huden. Dansk dermatologisk Selskab. Hudlægen informerer om. svamp.htm Hudlægen informerer om Svampesygdomme i huden Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/svamp/svamp.htm (1 of 5)04-01-2006 15:39:12 SVAMPESYGDOMME l HUDEN Svampe er en

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

sundhedsfaglige Enkeltfag

sundhedsfaglige Enkeltfag S E sundhedsfaglige Enkeltfag 3 Momsfritagelse 5 Sygdomlære 6 Anatomi & Fysiologi 7 Psykologi 8 Klinikvejledning 9 Intro til andre alternative behandlingsformer 10 Momsfritagelse på behandlinger 11 Den

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Phytokost Funder Løbeklub

Phytokost Funder Løbeklub Kost og træning Phytokost Funder Løbeklub Phytokost - præsentation Jytte Langkjær - Phytokost Personlig kostvejledning Coaching og personlig udvikling Analyser, stofskiftemåling, body-age Madværksted Sundere

Læs mere

Brugervejledning til NOVAFON DK 1

Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Forord De har gjort et godt valg ved køb af Novafon apparatet. Vi håber, De vil få stor glæde af det brug det flittigt, gerne 2-3 gange om dagen. Det er selvfølgelig ingen

Læs mere

Ainhoa Bio. økologisk hudpleje, kropspleje og makeup

Ainhoa Bio. økologisk hudpleje, kropspleje og makeup Ainhoa Bio økologisk hudpleje, kropspleje og makeup Bio Til økologisk hudpleje Biolinien fra Ainhoa er en bred økologisk hudpleje- og makeupserie, der som det første professionelle hudplejemærke i verden

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Patientvejledning Fillers Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Fillers kan give din hud ny volumen og spændstighed. Ung hud er jævn og elastisk. Den inde holder bl.a. meget hyaluronsyre,

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Cheating age is possible. dermaoxy.com

Cheating age is possible. dermaoxy.com Cheating age is possible dermaoxy.com Hvad er dermaoxy? dermaoxy er et genialt hud og hårbundskoncept, der for alvor gør noget ved rynker, fine linjer og tør hovedbund. dermaoxy er en del af den fremtidige

Læs mere

Flad mave for altid så enkelt er det!

Flad mave for altid så enkelt er det! B i r g i t t e N y m a n n Flad mave for altid så enkelt er det! p o l i t i k e n s fo r l ag Indhold Forord 004 Kap. 1 Kap. 2 Kap. 3 Kap. 4 Kap. 5 Kap. 6 Kap. 7 Kap. 8 Kap. 9 Kap. 10 Kap. 11 Kap. 12

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

FORSKNING. INNOVATION. KVALITET EKSKLUSIVT FODPLEJEKONCEPT

FORSKNING. INNOVATION. KVALITET EKSKLUSIVT FODPLEJEKONCEPT FORSKNING. INNOVATION. KVALITET EKSKLUSIVT FODPLEJEKONCEPT Yards Fine Footcare er et avanceret og innovativt fodplejekoncept, som intensivt dækker alle plejeog behandlingsbehov. Konceptet byder på nyeste

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013. Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05

Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013. Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05 Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013 Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05 Dagens program Hvad er bly Hvor sundt er bly Arbejdsmiljøloven Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

KLINISKE BEHANDLINGER. - synlige resultater uden brug af botox og kirurgi

KLINISKE BEHANDLINGER. - synlige resultater uden brug af botox og kirurgi KLINISKE BEHANDLINGER - synlige resultater uden brug af botox og kirurgi Til dig, der ønsker synlige ændringer Tilmeld dig NYHEDSMAIL OG FACEBOOK Her får du viden om din egen skønhed, nyheder, tips og

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter FIGUR 1 Øjets slimhinde (bindehinde) dækker det hvide i øjet og bagsiden af øjenlågene Rødt øje et alarmsignal, når øjet er udsat for en ydre påvirkning, eller en øjensygdom er i anmarch Af Jørgen Bruun-Jensen

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Din guide til naturlig glød

Din guide til naturlig glød Indre velvære, ydre skønhed Din guide til naturlig glød Hår og negle: Få skønne, friske lokker og stærke negle Huden: Dit velværebarometer Husk maven: Skab indre balance www.avogel.dk 2 Kære læser Er du

Læs mere

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler Vedligeholdelse 1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler 2 Teak Teaktræ er særligt velegnet til udendørs brug, fordi det har et naturligt indhold af olie og er formstabilt. Det kan tåle vejr og vind uden

Læs mere

Patientinformation. Vejledning i badning af nyfødte. Revideret den 10.02.2010. Århus Universitetshospital Skejby. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y

Patientinformation. Vejledning i badning af nyfødte. Revideret den 10.02.2010. Århus Universitetshospital Skejby. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y Patientinformation Vejledning i badning af nyfødte Revideret den 10.02.2010 Århus Universitetshospital Skejby Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y Det nyfødte barn kan bades 1-3 gange i ugen. Det er vigtigt,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

LOP-A Boligspray mod lopper

LOP-A  Boligspray mod lopper LOP-A Boligspray mod lopper Sådan bruges LOP-A Boligspray Hvor: Spray, hvor lopperne befinder sig, dvs. i tæpper, hundekurven, møbler, revner og sprækker. LOP-A er en effektiv loppespray, som bekæmper

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

INDHOLD. huden passer på os 04. Redaktion og tekst. Experimentarium: Joakim Bækgaard. Ida Toldbod. Sheena Laursen. Kræftens Bekæmpelse og

INDHOLD. huden passer på os 04. Redaktion og tekst. Experimentarium: Joakim Bækgaard. Ida Toldbod. Sheena Laursen. Kræftens Bekæmpelse og SOLEN OG HUDEN 1 Redaktion og tekst Experimentarium: Joakim Bækgaard Ida Toldbod Sheena Laursen Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne: Anne Bach Waagstein Iben Bentzen Tak for input til forsøgsudvikling

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Ansigtsløft. - information til patienter

Ansigtsløft. - information til patienter Ansigtsløft - information til patienter Ansigtsløft Ved et ansigtsløft opstrammes løs hud på siden af munden, langs kæben og under hagen. Samtidig opstrammes underliggende bindevæv og overflødigt fedt

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Når tårerne løber ned ad kinden

Når tårerne løber ned ad kinden Når tårerne løber ned ad kinden Tårer er vigtige for et godt syn og for at øjnene kan være sunde og raske. Men når tåre-systemet med alderen kommer ud af balance - kan der så gøres noget? Ikke for alle

Læs mere

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI Kemikalier findes i alt, hvad vi omgiver os med. De hjælper os i hverdagen for eksempel når vi bruger kosmetik og rengøringsmidler

Læs mere

Guide. Undgå kollaps i varmen DEHYDRERING HEDESLAG SOLSTIK DET SKAL DU GØRE. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. Undgå kollaps i varmen DEHYDRERING HEDESLAG SOLSTIK DET SKAL DU GØRE. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix/Iris Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus DEHYDRERING HEDESLAG SOLSTIK 12 sider Undgå kollaps i varmen DET SKAL DU GØRE Undgå kollaps i varmen INDHOLD: Danskerne lider

Læs mere

Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde

Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde Trouble shooter Indholdsfortegnelse Spørgsmål vedr. brug og pleje Side Mic-Key sonden 1. Det er svært at få Mic-Key knappen sat i igen, hvorfor?... 2 2. Skal Mic-Key

Læs mere

Sådan finder du din Ayurvedatype

Sådan finder du din Ayurvedatype Sådan finder du din Ayurvedatype Tekst: Nikolai Zederlinn (Spis dig lykkelig) og Metthe Christensen (Feelgood.dk) Layout: Valentin Thomsen Hvad er godt for dig? Nogen mennesker kan bare spise uhæmmede

Læs mere

Hvad er en stomi? Gads Forlag Pleje og dokumentation 1

Hvad er en stomi? Gads Forlag Pleje og dokumentation 1 Gads Forlag Pleje og dokumentation 1 Hvad er en stomi? En stomi er en kunstig åbning i bugvæggen på maven, hvor tarmen er ført ud og syet fast i maveskindet. Det betyder, at afføringen kommer ud af stomien

Læs mere

A.L.T. ANSIGTSLØFTNINGSTEKNIK. Behagelig bindevævsbehandling der giver liv til ansigt og indre

A.L.T. ANSIGTSLØFTNINGSTEKNIK. Behagelig bindevævsbehandling der giver liv til ansigt og indre A.L.T. ANSIGTSLØFTNINGSTEKNIK Behagelig bindevævsbehandling der giver liv til ansigt og indre ANSIGTET ER SJÆLENS SPEJL Efter få behandlinger med blid og behagelig bindevævsbehandling, vil du opleve, hvor

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

DECUBITUS TRYKSÅR (DECUBITUS) Lokal vævsskade i huden, når vævet klemmes mellem knogle og overflade og kredsløbet til vævsområdet afbrydes

DECUBITUS TRYKSÅR (DECUBITUS) Lokal vævsskade i huden, når vævet klemmes mellem knogle og overflade og kredsløbet til vævsområdet afbrydes DECUBITUS TRYKSÅR (DECUBITUS) Lokal vævsskade i huden, når vævet klemmes mellem knogle og overflade og kredsløbet til vævsområdet afbrydes Skaden sker ofte på grund af direkte tryk eller forskydning (shear)

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

INTENSE BOOST FOR YOUR SKIN

INTENSE BOOST FOR YOUR SKIN INTENSE BOOST FOR YOUR SKIN HVAD ER dermaoxy? dermaoxy er et genialt hud og hårbundskoncept, der for alvor gør noget ved rynker, fine linjer og tør hovedbund. dermaoxy er en del af den fremtidige hudpleje,

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere