Individualisering af kontrastdosis og billedkvalitet ved MSCT af thorax-abdomen og thorax-øvre abdomen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Individualisering af kontrastdosis og billedkvalitet ved MSCT af thorax-abdomen og thorax-øvre abdomen."

Transkript

1 Sundheds CVU Nordjylland Susie T. Mortensen Jørn Salte Håvard Jansen Radiograf-uddannelsen Hold R04V 8. juni semester Vejleder: Karen Johnsen Bachelor Individualisering af kontrastdosis og billedkvalitet ved MSCT af thorax-abdomen og thorax-øvre abdomen. Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret af nr. 710 af Denne opgave omfatter tegn inkl. mellemrum 1

2 Individualisering af kontrastdosis og billedkvalitet ved MSCT af thorax-abdomen og thorax-øvre abdomen. Individualization of the contrast enhanced examinations thorax-abdomen and thorax-upper abdomen in MSCT and evaluation of the image quality. Formål: På baggrund af at alle patienter, undersøges med en standard dosis vurderet ud fra serum-kreatinin, ville vi i vores projekt sætte dette op i mod en individuelt tilpasset dosis beregnet ud fra GFR. Denne individuelle tilpasning skulle sættes op i mod billedkvaliteten. Materiale og metode: 49 patienter blev indkaldt til CT undersøgelse af thorax-abdomen og thorax-øvre abdomen over en 3 ugers periode på sygehus X. Ud af disse var 37 med i eksperimentet. På baggrund af randomiseringen fik 18 patienter en standarddosis (ueksponeret), mens 19 fik en individuel tilpasset kontrastdosis (eksponeret). Den individuelle dosis blev udregnet af programmet OmniVis 2.0, hvor Cockcroft-Gault og Devines formel, beregner GFR ud fra højde, vægt, køn, alder og serum-kreatinin. Den overordnede metode for projektet, var den hypotetisk deduktive, hvor eksperimentet var et randomiseret eksperimentelt studie. Billedkvaliteten blev vurderet af to omgange; subjektivt af radiologerne gennem spørgeskema og objektivt gennem ROI målingerne. Fælles for de to var rammerne og kriterierne fra sygehus X og EUR Tilgangen til vores data var kvantitativ, og signifikansniveauet var sat til p<0,05. Resultater: Målingerne viser, at den gennemsnitlige kontrastdosis kan reduceres med 31 %. På trods af denne reduktion, kan radiologerne diagnosticere ud fra samtlige scanninger. EUR har retningslinier, der siger: hepar (40-80 HU) og aorta ( HU). Vores målinger viser for hepar ueksponeret/eksponeret 99,22 ±27 HU og 87,89 ±11 HU og for aorta ueksponeret/eksponeret 132,62 ±24 HU og 106,16 ±16 HU. De subjektive og objektive resultater, viser at den eksponerede gruppe har en lavere HU værdi, og dermed en lavere kontrastattenuation end for den ueksponerede. Konklusion: Eksperimentet viser at kontrastmængden til patienterne kan reduceres, hvor billedkvaliteten stadig er acceptabel. ROI målingerne viser at scan-delayet skal tilpasses den individuelle kontrastdosis, eller anvendelse af bolustracking, for at sikre kontrastattenuation for de mere perifere kar i det systemiske kredsløb. 2

3 Forord Vi vil gerne benytte denne anledning til at takke røntgen afdeling på Karolinska Universitetssygehus for inspiration til dette projekt. Vi sender også en stor tak til docent Ulf Nyman, røntgen afdeling Trelleborg som har vist stor interesse for vores projekt og altid været klar til at besvare eventuelle spørgsmål. Vi vil gerne takke sygehus X, uden Jer havde dette projekt aldrig taget form. Tak for Jeres indsats og interesse. Tak til GE Healthcare, uden Jer var projektet aldrig blevet til noget. Tak til vores vejledere, Karen Johnsen, Carsten Mørch, Mette Braad for Jeres tålmodig og vejledning i forbindelse med projektet. Håvard Jansen Jørn Salte Susie T. Mortensen 3

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemstillinger Afgrænsning Hypotese Centrale begreber Metodiske overvejelser Projektets opbygning Metode for reference søgning Begrundelse, vurdering og kritik af valgte referencer Projektets metode Formålet med eksperimentet Etiske overvejelser Valg af design Valg af undersøgelsessted Informanter Eksperimentets gang Valg af design for vurdering af billedkvalitet Spørgeskema Målinger af ROI Godkendelse af projektet Pilotstudie Anvendt statistisk metode Metode kritik Billedkvalitet Data Analyse Diskussion Konklusion Perspektivering Referenceliste Bilagsliste

5 1. Indledning Grundlaget for denne opgave, er at vi i forbindelse med vores praktikperioder har erfaret, hvordan CT (Computed Tomography) undersøgelser bliver udført med kontrastmiddelinjektioner, hvor mængden er en standarddosis. Disse undersøgelser tager ikke højde for patienternes individuelle forskelle, og derfor mener vi, at patienterne får en unødvendig mængde kontrast. Vi, som fremtidige radiografer, og som en del af sundhedspersonalet med vores autorisation, har gennem delegationen et ansvar for medicinordination og ivaretagelse af denne, herunder kontrastmidler. Dette er i henhold til Sundhedsloven (kilde 1). Vi vil i dette bachelorprojekt tage udgangspunkt i røntgenafdelingen på sygehus X, hvor man anvender standarddosis til de enkelte patienter. Vi ser her et forbedringspotentiale og vil derfor, gennem en randomiseret eksperimentel studie, se på forskellen mellem standarddosis kontra individuel dosis, og efterfølgende undersøge om billedkvaliteten lever op til dets kriterier. Vore referencer og referenceliste er opbygget efter Vancouvermodellen (kilde 2). 2. Problemstillinger At sidde med en røntgenhenvisning i hånden, hvor serum-kreatininniveauet er over grænseværdien, er noget vi alle i gruppen har oplevet i praksis. Når denne problematik opstår, konfronterer vi altid radiologen, for at høre om det er forsvarligt at anvende en standarddosis til disse patienter. Radiologen tager henvisningen og journalen, læser dem en ekstra gang igennem og kigger eventuelt på patienten. Derefter konstaterer han, om undersøgelsen skal udføres med kontrast eller ej. Flere gange har vi erfaret, at radiograferne har efterlyst en mere præcis kreatinin clearance, men at manglen er strandet på et spørgsmål om ressourcer. Her skulle man have bioanalytikeren på banen. Analysemetoderne var avancerede og det tog sin tid før resultatet af disse forelå. Mulighederne for at få en kreatinin clearance-værdi i dag er dog god, men præcisionen er varierende, alt efter hvilken metode der anvendes. Fra et praktikophold på 6. semester i Sverige, erfarede vi, at arbejdsgangen her var anderledes end det vi tidligere var vant til. Her anvendtes et computerbaseret program, OmniVis 2.0, hvilket var udformet som en lommeregner. Her blev patienternes højde, vægt, køn, alder og serum-kreatinin sammenholdt. Ud fra disse variabler, kunne programmet udregne den specifikke kontrastdosis på baggrund af kreatinin clearance til den enkelte patient. Ved udregning af dosis på denne måde, kunne selv 5

6 serum-kreatininniveauer over grænseværdien blive accepteret, idet man, som ovenfor nævnt, havde inkluderet flere faktorer. Med udgangspunkt i den enkelte patients kreatinin clearence fik man et klart svar på vedkommendes nyrefunktion, GFR(Glomerulær filtration ratio, ml/min). Arbejdet på denne måde giver et bedre flow i arbejdsgangen på afdelingen. Radiologen er ikke nødigt konfronteret så ofte som tidligere, da vi nu ville have en klar og sikker værdi for patientens nyrefunktion. Derfor ville vi kunne give en individuel differentieret kontrastmængde, til forskel og forbedring i forhold til den standarddosis, der tidligere blev benyttet. I begrebet standarddosis er oftest forudsat at denne, både i koncentration(mg jod/ml) og mængde(ml), er ens for alle patienter. Her kan det dog nævnes, at vi i praksis har oplevet at diabetespatienter får en kontrastdosis med lavere koncentration, da dette er mindre nyretoksisk. Med forbehold for netop diabetespatienter, er standarddosis den samme for alle patienter. Standarden er bestemt udfra gennemsnittet af en patients fysiske størrelse, men også dennes nyrekapacitet i forhold til at komme af med kontrastmidlet (kilde 3, s.3). Nyrens udskillelsesevne er meget individuelt for den enkelte person, og det er derfor umuligt at standardisere en ens mængde til alle. Faktorer som sygdomstilstand, alder, køn, højde og vægt spiller ind på dette (kilde 4, s.2-3). Radiologens diagnostiske udgangspunkt er at sikre, at patienten får en tilstrækkelig opfyldning af kontrast i de kar eller organer, som er af interesse i forhold til undersøgelsen (kilde 5). Med brug af standarddosis vil kontrastopladningen hos de større patienter være tilstrækkelig i kar og organ. Men når denne standarddosis overføres til de mindre patienter, vil forskellen resultere i en overflødig stor mængde kontrast. I arbejdet med røntgenstråler tager radiograferne udgangspunkt i ALARA princippet; as low as reasonable achievable. Her bliver kv og mas sammenholdt med patientens størrelse og fysiologiske udgangspunkt. I artiklen Eighty-peak kilovoltage 16-channel multidetector computed tomography and reduced contrast-medium doses tailored to body weight to diagnose pulmonary embolism in azotaemic patients (kilde 6, s.1172), forklares, at ALARA princippet også skal gælde for kontrastinjektioner. I en artikel fra fagbladet radiografen (kilde 7, s.21), er der udtalt bekymring relateret til et stigende antal tilfælde af kontrast inducerede nefropati (KIN). Dette kan, ifølge artiklen, måske skyldes brugen af for store doser kontrast til for syge personer, da dette tidligere var normalt, for at sikre acceptable optagelser til patienter med kendte nyresygdomme. 6

7 Kontrastinduceret nefropati er akut svigt af renalfunktionen efter kontrastmiddelinjektioner (kilde 7, s.21). Dagens non-ioniske kontrastmidler har en betydelig lavere osmolaritet end de ioniske man tidligere har benyttet sig af. Ovennævnte artikel fra fagbladet radiografen siger dog, at alle kontraststoffer er jodholdige, og derfor nyretoksiske (kilde 7, s.7-9). Det betyder, at alle patienter vil få en forbigående forstyrrelse af nyrefunktionen. Osmolariteten påvirker den intracellulære balance i cellerne, som resulterer i skævhed af væskebalancen, og indholdet af jod skaber toksicitet. De to til sammen giver celledødelighed, alt efter koncentration, kemisk sammensætning og mængde. Mere end 99 % af alle kontrastmidler der gives intravenøst udskilles via nyrerne (kilde 7, s.20). Derfor er dette et vigtigt organ for måling af kontrastmiddeltoksicitet og nyrens udskillelsesgrad. I denne sammenhæng snakker vi om GFR værdier. Serum-kreatinin er affaldsstof fra musklernes metabolisme, som måles med en blodprøve (kilde 4, s.3). Da blodet bliver filtreret i nyrerne, er serum-kreatinin en indikator for nyrefunktionen. Det vil sige, at en lav serum-kreatinin værdi er tegn på en god nyrefunktion, mens en høj værdi repræsenterer en svækket funktion. Ifølge Dansk Radiologisk Samfund(DRS) som henviser til European Guidelines for contrast media (kilde 5), oplyses, at det er serum-kreatinin der benyttes til at bedømme nyrefunktionen og at en forøgelse af serum-kreatinin niveauet på mere end 25 % indenfor 3 dage, kan konstatere KIN. Artiklen Datortomografi individualiserad kontrastmedelsdosering relativ njurfunktion (GFR), kroppsvikt och kilovolt hævder, at det kræver mere end 50 % reduktion af nyrefunktionen, udregnet i forhold til GFR, inden serum-kreatininen stiger. Nyrefunktion er da allerede halveret inden man ser ændringen i serum-kreatininniveauet, og kan konstatere KIN. Artiklen fortæller endvidere, at to personer kan have den samme GFR, men pga. forskellig muskelmasse vil serumkreatininværdierne på de to være forskellige. Muskelmassen er relateret til vægt, alder, køn og race. I forhold til muskelmassen halveres den fra års alderen, og man ved også, at 50 % af patienter over 70 år kan have nedsat nyrefunktion trods en normal serum-kreatinin (kilde 4, s.2-3). Når man taler om køn og racer, er det bevist, at mænd har mere muskelmasse end kvinder og sorte har større muskler end hvide (kilde 4, s.3). Det man her kan konstatere, passer godt overens med hvad National Kidney Foundation (NKF) (kilde 8) hævder; at nyrefunktionen aldrig må blive bestemt ud fra serum-kreatinin alene, men i stedet ud fra en beregningsformel (kilde 9, s.837). 7

8 Ifølge artiklen IV Contrast Administration for CT. A survey of practices for the screening and prevention of contrast nephropathy (kilde 10, s.1654), viser dagligdagen dog noget andet: Ud af 400 radiologer i USA svarer 92 % at de benytter serum-kreatinin som primær screeningstest, før de ordinerer intravenøs (IV) kontrast til patienter. Kun 2 % benytter kreatinin clearance, på trods af at den er mere præcis end serum-kreatinin og hurtig kan beregnes ved hjælp af Cockcroft- Gault formlen. Til sidst i artiklen kommer de med et svar på, hvorfor de måske arbejder som de gør. Svaret herpå er, at det i en travl hverdag nok er lettere at vælge serum-kreatinin end kreatinin clearance (kilde 10, s.1655). Fra litteraturen kender vi til beregningsformler, der inddrager forskellige elementer i udregning for GFR. Den mest brugte beregningsformel er Cockcroft-Gault formlen (kilde 11, s ): (140 pt. alder) vægt (1,04 for kvinder og 1,23 for mænd) serum kreatinin (Kilde 12) Ud fra denne formel får man patientens kreatinin clearance, udtrykt som GFR. Det største kritikpunkt til denne, er at GFR-værdien ikke er præcis nok når man har patienter som enten er overvægtige, har ødem eller stor muskelmasse. I OmniVis 2.0, som vi vil benytte os af, har man taget hensyn til dette ved at inddrage: Devines formel for ideal body weight (IBW), hvor patientens højde også inddrages som beregningsfaktor. (kilde 4, s.4). Ved at sammenholde Cockcroft-Gault formlen med Devines formel, vil alle de fysiologiske kriterier være inkluderet. Ud fra denne metode får vi den absolut beregnede GFR-værdi (kilde 11, s.468). CT-scanneren har udviklet sig fra single slice til, 4- og 16-slice, hvor hastigheden er steget med op til 8 gange, afhængig af hvad for en detektor kollimering man anvender. En øgning fra 8mm/s ved single slice med 3,5mm detektor kollimering til 60mm/s ved 16 slice med 1,5mm detektor kollimering (kilde 13, s.13). Udviklingen medfører, at også kontrastgivningen bør tilpasses i forhold til mængde, tid og injektionshastighed. Er scanningen for hurtig i forhold til injektionshastigheden, bliver kontrastopladningen i karrene og organerne utilstrækkelig. Ifølge G. Marchal er der flere muligheder for at løse dette; man kan benytte sig af hurtigere og mere volumøse injektioner, bolus-tracking, individualisere, forøgelse af scan-tiden eller give en 8

9 kontrastreducering. Forfatteren pointerer, at det stiller ekstra krav til radiologen og teknikeren, at man identificerer de modifikationer der behøves. Alternatively, with 8- and 16-row MDCT, one can take advantage of the very short scan durations by reducing the volume of contrast medium administered; for example, using a 16-detector-row scanner, excellent images can be obtained using only 75 ml of iodinated contrast medium (kilde 13, s.16). Den kontrastdosis der anvendes, skal stå i forhold til injektionshastigheden, scan-delay og undersøgelsen af interesse. Deraf konstaterer forfatteren, at excellent images opnås med reduceret dosis. I praktikken fra Sverige udtalte radiologerne, at der var en forringelse af billedkvaliteten, ved en tilpasset kontrastdosis. Ved en rørspænding på 70 kv, har de fleste fotoner en energi på 35 kev, det vil sig lige over k- kanten for jod som er 33,2 kev og jodatomernes attenuering er maksimal ved klinisk røntgendiagnostik. Derved konstaterer man, at en reduktion i kv fra 120 til 80, vil give en maksimal attenuation af jodatomerne, mens reduktionen i rørspændingen vil gøre, at støjsignalforholdet vil stige. Man skal hæve sit mas niveau, som sammenlagt resulterer i en højere stråledosis (kilde 4, s.14). Vi har som radiografer en delegeret opgave til at varetage medicingivningen til patienten. Kontrastmiddel bliver regnet som et medicinpræparat i denne sammenhæng. En standarddosis har de fleste steder i Danmark været afdelingens instruks, til de der udfører opgaven. Det skal være den nøjagtige mængde og det korrekte præparat. I henhold til lovgivningen har vi, som autoriseret fag personale, et ansvar for at overholde dette, og kan blive dømt for kvaksalveri hvis vi ikke følger retningslinjerne. Medicinadministration betyder, at vi har ansvar for at sikre patientens ve, vel og sikkerhed (kilde 1). Vi skal vise omhu og samvittighedsfuldhed i omgang med medicin. For at sikre, en korrekt forståelse og tolkning af disse to begreber, henvendte vi os til embedslægekontoret, region Nordjylland. I vores projekt, ytrer vi ønske om at ændre på kontrastdosis, så den bliver tilpasset patienternes individuelle forskelle på baggrund af OmniVis 2.0. Svaret på vore ønsker og undren var, at indenfor lovgivning med medicinadministration og ordination, er det indenfor begreberne; omhu og samvittighedsfuldhed, at benytte sig af beregningsmetoder, der giver så lille dosis som forsvarligt for udbyttet. Derfor skal man henvende sig til instruksens forfatter, for at skulle ændre på en standarddosering (bilag 1). 9

10 2.1. Afgrænsning Problemstillingerne tager udgangspunkt i den individuelt tilpassede og standardiserede kontrastdosis. Kontrastmiddellæren har flere facetter, for eksempel den kemiske sammensætning og koncentration, hvor ratio, viskositet, monomere/dimere er karakteristika for kontrastmidler. Dette har også en indvirkning på nyrerne, og er en vigtig problemstilling. OmniVis 2.0, tager højde for mængden og koncentrationen, og ikke den kemiske opbygning. Det betyder, at uanset hvilken type kontrastmiddel, den radiologiske afdeling anvender som sin standardinstruks, kan programmet beregne den individuelle dosis. I resten af projektet, vil vi arbejde videre med programmet, som tager udgangspunkt i den enkelte patients fysiologi og dermed giver den korrekte dosis. Vi er bevidste om, at vi ved anvendelse af programmet, vil få en individuel tilpasset kontrastdosis. Det skal dog her præciseres, at administrationen af kontrast fortsat vil eksistere, og derfor vil allergiske reaktioner fremdeles opstå med anafylaktisk shock i værste tilfælde. Emnet omkring kontraststoffer kontra allergiske reaktioner og kontrastmiddelets opbygning, er noget vi ikke vil arbejde videre med, da dette altid vil være en faktor, når kontrast anvendes. Billedkvalitet er et bærende element i dette projekt. Vi ønsker at se på forskellene mellem den individuelt tilpassede - og den standardiserede kontrastdosis. Vi anvender sygehus Xs undersøgelsesprotokoller for CT af thorax-abdomen og thorax-øvre abdomen. Det vil sige, at protokollerne fra sygehus X bibeholdes i henhold til scan-delay, injektionshastighed og stråleparametrene. Billedkvalitet bliver målt med ROI og spørgeskema, på baggrund af de opstillede protokoller. Vi bevæger os i et grænseområde, for hvad der er radiograf- og lægefaglig, men også ledelsesansvar. Det er vigtig for projektet at præcisere lovgivningen, som gjort med kontakt til embedslægekontoret, region Nordjylland. En ordination og ændringer herpå er lægefaglig, men det ligger også i radiografens ansvar under delegation, at sige fra hvis vi, har mistanke om fejl. Vi kan sige nej til opgaven, eller argumentere imod forfatterens instruks. Ledelsen er den der har offentliggjort instruksen og står til ansvar, ved at den er enstrenget. Derfor vil vi med dette projekt ud fra en hypotese, bruge anledningen til at undersøge programmet på sygehus X op i mod den standard instruks der foreligger på nuværende tidspunkt. Konklusionen på vores projekt, kan aldrig automatisk ændre på en instruks. Vi er heller ikke autoriserede til at kunne ændre på en 10

11 ordination. Derfor vil vi her sige, at svaret fra denne opgave kun kan indgå som et argument, til at praksis og ordination kan blive ændret på. 3. Hypotese En eksperimentel undersøgelse af: Hovedhypotesen - brugen af en individuel tilpasset dosis ved multislice CT (MSCT) undersøgelser af thorax-abdomen og thorax-øvre abdomen, vil give en reduceret kontrastdosis, hvor billedkvaliteten stadig er acceptabel Centrale begreber Eksperimentel undersøgelse: En eksperimentel undersøgelse er karakteriseret ved, at man vælger at variere en given uafhængig variabel på en systematisk måde, for derefter at undersøge hvilken effekt denne variation har på den givne afhængige variabel sat op imod en kontrolgruppe. (kilde 14, s.61) Kontrastdosis: Den intravenøse kontrastmængde patienten modtager ved den given CT undersøgelse. I dette projekt er det i henhold til den standardiserede (100 ml optiray 300 mg jod/ml) og individuelle dosis, udregnet på baggrund af OmniVis 2.0. Acceptabel: Billedkvaliteten skal være indenfor, European guidelines on quality criteria for computed tomography, EUR efter DRS henvisning (kilde 15). 4. Metodiske overvejelser 4.1. Projektets opbygning I problemstillingerne 2, redegør vi for to forskellige praksis, som vi har oplevet. Overraskelsen er stor når de forklarer, hvorfor de anvender den valgte fremgangsmåde. Vores undren blev større da forklaringen viste sig at have belæg fra faglitteraturen. Hypotesen 3, er konstrueret ud fra denne undren, og projektet skulle gerne komme denne undring til livs. Hvordan kommer vi dertil, når vi nu har en meget klar forudforståelse? Det vil vi gøre, ved at dette projekt bliver så præcist, gennemskueligt, reversibelt og troværdigt som muligt. For at komme denne forudforståelse i forkøbet, anvender vi i projektet en positivistisk tilgang, Ifølge positivismen har vi mennesker 11

12 to, og kun to kilder til erkendelse, det vi kan iagttage med vores sanser og det vi kan beregne vha. vores logik. Vi skal ikke stole på traditioner og autoriteter, ikke hengive os til løse spekulationer, ikke lade følelserne løbe af med os (kilde 16, s.14). Derimod kan en forudforståelse, danne baggrund for en hypotese, og den er drivkraften for dette projekt. I henhold til den positivistiske tilgang, er dette også indledningen på den hypotetisk deduktive metode. (Figur 1, kilde 17, s.74 ). Vi startede med en undren, hvor deduktionen; fornuften, logikken spiller en afgørende rolle. I problemstillingerne præsenterer vi påstande, hypoteser, der bliver af- eller bekræftet gennem belæg og hjemmel fra vores kilder. Deduktionen, gør at vi i problemafgrænsningen 2.1, har at gøre med hypoteser af erkendelse. Hovedhypotesen lyder som følgende: Brugen af en individuel tilpasset dosis, giver en reduceret kontrastdosis, hvor billedkvaliteten stadi er acceptabel. Imidlertid er det et grundlæggende vilkår, at man aldrig kan bekræfte en hypotese en hypotese kan kun afkræftes (falsificeres) (kilde 18, s.69). I stedet for at skulle verificere denne hypotese, laver vi derfor en nulhypotese: Brugen af en individuel tilpasset dosis, giver en forøgelse af kontrastdosis, hvor billedkvaliteten er uacceptabel. Hovedhypotesen bliver stærkere, ved at vi falsificerer nulhypotesen. Hovedhypotesen 3 forstærkes, og vigtigheden af dette, giver et korrekt 12

13 grundlag for de metodiske overvejelser 4. Induktionen anvender vi til falsificering af hypotesen, hvilket sker gennem praktisk erfaring, hvor vi vælger designet for eksperimentet Vores indsamlede empiri og faglitteraturen vil danne grundlaget for diskussionen 7. Diskussionen, skal indeholde vores resultater sat op imod, EUR (kilde 15) efter DRS henvisning og faglitteratur, der forklarer de forskellige udfald af resultaterne. Konklusionen 10, færdiggør den hypotetiske deduktive metode, ved falsificering eller verifikation af nulhypotesen. Ved metodevalgene vil vi præsentere projektet som et argument. Ser man på projektet indenfor kvalitetsudvikling, arbejder vi med trin 1 og 2, men med hovedvægten på 3.trin (kilde 19, s.29). I trin 3. siger de: Hvis vurdering af sundhedsfaglige ydelser viser, at aktuel viden og erfaring om god klinisk praksis er omsat til aktuel praksis, men ikke fører til hensigtsmæssig resultater for patienterne, er dette et udgangspunkt for iværksættelse af forskningsprojekter, der kan tilvejebringe ny viden på området. (kilde 19, s.31) Den nye viden er vores slutresultat, og det står så åbent for andre, uafhængigt, eller hvis afdelingen selv ønsker at videreføre dette, ved hjælp af implementering og fastholdelse af kvalitet. Kvalitetsudvikling er en proces i kontinuerlig udvikling, som skal tage højde for ny viden og indsigt på området Metode for reference søgning Vi vil i dette afsnit redegøre for vores referencesøgning og valget af de anvendte kilder. Vi startede vores søgning i artikelbasen cinahl og pubmed. Der blev søgt på ordene: contrast media, creatinin clearance, CT (MSCT), GFR, contrast induced nefropathy. Vi satte søgekriterier på, så vi kun søgte efter artikler som var skrevet på norsk, svensk, dansk eller engelsk. For at vores søgning skulle blive mere konkret, valgte vi at søge på en bestemt gruppe mennesker, nemlig den gruppe vi er interesseret i, i forbindelse med dette projekt. Alle artikler vi søgte på omhandlede mennesker i alderen år. Vi fandt 12 artikler omhandlende emnet, hvoraf 2 indgår i problemstillingerne. I forbindelse med vore respektive praktikperioder, samlede vi artikler ind fra radiologer og radiografer, som var overordentlig behjælpelige i forhold til projektet. Her fik vi 8 artikler, hvoraf vi brugte 5. Disse artikler blev brugt idet vi mener, de er relevant materiale, som vi kunne anvende i forbindelse med projektet. Endvidere søgtes også på skolens database SCVUBA, på kontrast midler, contrast media og CT 13

14 tekniske bøger. Her anvendte vi 3 bøger, og supplerede med 1 bog fra pensum. Til den metodiske del af opgaven, søgte vi på skolens database SCVUBA udfra begreberne: videnskabsteori, positivisme, hypotetisk deduktiv metode, eksperiment, spørgeskema, statistisk. Vi fandt 20 bøger omkring de forskellige emner, men brugte 7 af disse og supplerede med to fra vores pensum Begrundelse, vurdering og kritik af valgte referencer. Til vores dataindsamling har vi valgt fire bøger med den eksperimentelle metodiske indgangsvinkel. Disse fire bøger er valgt fordi de supplerer hinanden utrolig godt og derved står ingen bog i spidsen for vores metodiske valg. Endvidere anvender vi også disse fire referencer til udarbejdelse af spørgeskema. Det vellykkede eksperiment (kilde 14) Vi benytter her kapitlet Undersøgelsestyper og forskningsdesign (s.49-77). Dette afsnit anvendes til at argumentere for vores valg af metode til det kvantitative tiltag på sygehus X. Bogen skal være en hjælp for os til at gennemføre eksperimentet på rette vis og dette mener vi den egner sig godt til, da vi er nybegyndere på området og bogen beskriver emnet grundigt og i et forståeligt sprog. Endvidere har vi brugt kapitlet omkring Måleinstrumenter: Spørgeskema og psykologiske test (s.90-95) til at udarbejde vores spørgeskema. Her er bogen anvendt som supplement til andre bøger omhandlende spørgeskemaer. Vi har brugt bogen i denne sammenhæng, da den beskriver alle de små elementer i et spørgeskema der gør, at selv uerfarende samlere af empiriske data som os, har mulighed for at opnå bedst mulige resultater. Bogen henvender sig til personer med interesse i eksperimentelle undersøgelser, eller andre der ønsker at tilegne sig videnskabelig metodisk viden. Forfatteren efterlyste selv en bog, der dækkede alle aspekter omkring det eksperimentelle design, så bogen her skal være til hjælp for personer, som udøver dette. Forfatteren har 10 års erfaring med denne metodiske tilgang og repræsenterer alle sine kilder bagerst i bogen. Disse elementer er med til gøre bogen til en valid kilde. Forskning om og med mennesker (kilde 20) Her anvender vi siderne 16-20, som omhandler den forklarende forskningstype. Bogens 14

15 argumenter er med til at styrke vores valg af design for projektet. Vi anvender også siderne , som omhandler spørgeskemaer. Vi har brugt disse sider til at udarbejde spørgeskemaet, men også til at udarbejde læsevejledningen. Vi har valgt at benytte denne bog i kraft af dens anvendelighed og argumentation for de forskellige indgangsvinkler i arbejdet med et spørgeskema. Målgruppen for denne bog er studerende og andre udøvere indenfor dette felt. Begge forfattere har arbejdet med forskning i mange år. De har mange anvendte kilder, som omhandler emnet og viser en god validitet. Spørsmålet bestemmer metoden (kilde 21) Vi vil benytte kapitel 7 omkring det kontrollerede eksperiment. Kapitlet indeholder mange teoretiske aspekter omkring det kontrollerede eksperiment, som vi vil inddrage i vores projekt. Bogen henvender sig hovedsagligt til studerende på hovedfags- og doktorgradsniveau, men udøvere på et lavere niveau vil også kunne drage nytte af den. Forfatterne til bogen har forskellige professioner inden for sundhedsfaget. Efter kapitlet fremtræder en litteraturliste, som omhandler kontrolleret eksperiment, hvilket vi mener, gør bogen til en valid kilde. Denne litterære kilde er dog af ældre karakter, og vi har derfor valgt, at supplere med de tre andre bøger. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab (kilde 22) Vi anvender denne bog til at argumentere for vigtigheden af vore etiske overvejelser. Bogen beskriver hvilke etiske overvejelser man skal gøres sig, når man arbejder med mennesker. Endvidere anvender vi bogens kapitel omkring den kvantitative forskningsmetode, hvor bogen understøtter de andre udvalgte metodiske bøger. Til sidst anvender vi kapitlet omkring spørgeskemaundersøgelser. Vi bruger teorien både til udarbejdelse af spørgeskemaet og til argumentation. Vi anvender bogen til planlægning af pilotprojektet, dog henvender pilotprojektet sig til spørgeskemaer. Den grundlæggende teori for et pilotprojekt er gældende for vores spørgeskema som for vores ROI målinger, derfor har vi anvendt denne bog. Bogen henvender sig til folk som os, der står overfor at skulle lave et forskningsprojekt. Bogen giver læseren hjælp til at forske ved hjælp af folkesundhedsvidenskabelige metoder. Bogen er skrevet af tolv forskere indenfor folkesundhedsvidenskaben. Efter hver kapitel fremviser forfatterne brugte referencer, omhandlende det valgte emne og dette hjælper til at støtte bogens 15

16 validitet. Til at beskrive den hypotetiske deduktive metode har vi anvendt bogen: Videnskabsteori en grundbog (kilde 17) Vi anvender kapitel 4 i denne bog. Bogen har vi brugt fordi den formår at sammensætte ord og billeder, som gør den til en yderst anvendelig bog. Forfatteren inddrager dagligdagens praktiske eksempler, som gør det nemmere for os at forstår den videnskabelige teori. Bogen er skrevet til studerende på mellemlange sundhedsuddannelser, hvor den videnskabelige teori er blevet et centralt fag. Forfatteren af bogen underviser i videnskabsteori på Århus Universitet, og hans pædagogiske fremvisning giver bogen større valid karakter. Han anvender også videnskabsteoretiske bøger som referencer. Til den statistiske del af opgaven anvender vi bogen: Statistisk i ord (kilde 18) Vi anvender denne bog til det statistiske perspektiv af opgaven. Vi har valgt denne bog, da den er skrevet til personer, som måtte møde begrebet statistisk for første gang og er derfor er sproget holdt i en let tilgængeligt og forklarende tone. Bogen er ikke skrevet af deciderede statistikere, men af to mænd der har forbindelse til sundhedsvæsenet og derigennem har arbejdet med statistisk. Bogens validitet vil vi sige er i orden, da forfatteren har hentet hjælp via ekspertise fra folk med større konkret statistisk viden. Til den teoretiske del af opgaven har vi anvendt følgende bøger: Computed Tomography fundamentals, System Technology, Image Quality, Applications (kilde 23) Vi anvender denne bog til at forklare teknikken omkring billedkvaliteten, nærmere betegnet ROI og fordi hovedvægten her er lagt på CT. Eftersom vi nu har 3 års erfaring indenfor området, kan vi se, at bogen formår at være med på det nyeste indenfor CT, og giver læseren lidt mere end blot det fundamentale. Vi supplerer dog denne bog med G. Marchals bog (kilde 13), som ser mere på tilrettelæggelse af protokoller, hvor W. Kalender er mere teoretisk. Bogen anvender matematiske formler, men formår at integrere dem på en forståelig måde i 16

17 teksten. Bogen henvender sig til et bredt publikum, både til folk som forsøger at forstå den fundamentale CT teknik, men også til dem der ønsker at vide mere. Willi Kalender har 16 års erfaring indenfor CT forskning og udvikling. Han er foredragsholder ved store radiologiske verdenskonferencer, hvilket vi mener, er med til at gøre ham til en valid kilde. Dog arbejder Willi Kalender hos Siemens og har gjort dette i 16 år, hvilket man kan kritisere, da han derved har en forudforståelse for Siemens. Vi mener ikke dette gør noget, da han i sin bog formår at behandle CT teknik generelt og ikke henviser til Siemens alene, men også inddrager andre fabrikanter. Datortomografi-individualiserad kontrastmedelsdosering relativ njurfunktion (GFR), kroppsvikt och kilovolt. (kilde 4) Vi anvender dette materiale, fordi forfatteren på en enkel måde sætter GFR op imod serumkreatinin. Dette gør han ved hjælp af intern og ekstern teori. Anvendelse af eksempler via programmet OmniVis 2.0 gør materialet lettere forståeligt. Vi mener forfatteren forholder sig neutral til emnet og præsenterer begge sider. Forfatteren er Ulf Nyman, docent ved Lasarettet i Trelleborg. Han er en af skaberne bag OmniVis 2.0 som vi anvender i vores eksperiment. Vi vurderer materialet som et undervisningsmateriale, og vurderer den til at have faglig relevans, da den også er baseret på eksterne kilder Projektets metode Formålet med eksperimentet Formålet med dette eksperiment er, at lave et randomiseret eksperimentelt studie med en eksponeret gruppe og en ueksponeret gruppe, for at afgøre om det er muligt, at individualisere kontrastmængden og derved opnå en kontrastreduktion til patienterne ved en CT undersøgelse af thorax-abdomen og thorax-øvre abdomen, og stadigvæk opnå en acceptabel billedkvalitet Etiske overvejelser I forbindelse med projektet har vi overvejet det etiske. Eksperimentet blev ikke meldt til det regionale videnskabsetiske komité, da der i Persondataloven står, at der er undtagelser fra loven, 17

18 når området man undersøger er dækket af anden lovgivning. Vores projekt er dækket af Sundhedsloven (kilde 1) og af afsnittet om videregivelse af oplysninger. Retningslinier udarbejdet af etisk råd skal dog følges. Projektet er heller ikke meldt til datatilsynet, da vi agter at anonymisere deltagerne i projektet, idet deres identitet ikke spiller nogen videre rolle for udfaldet af vores eksperiment (kilde 22, s.227). Når man udøver forsøg på levende personer skal det være valgfrit for patienterne, om de ønsker at deltage, og endvidere skal der foreligge informeret samtykke (kilde 22, s.224). Samtykkeerklæringen skal patienterne have på skrift senest 24 timer før undersøgelsens start, så de får tid til at læse den igennem og overveje om de ønsker at deltage. Onkel-testen skal overvejes forinden et eksperiment med mennesker; ønsker vi at udsætte vores nærmeste familie for eksperimentet (kilde 22, s.224). Dette var vi meget bevidste om, men mener ikke det er noget problem, da vi ikke under nogen omstændighed kommer til at forøge kontrastdosis til patienterne ved brug af programmet OmniVis 2.0, se pkt Eksperimentet skal udføres på raske patienter. Vores definition på raske patienter, er patienter med en serum-kreatinin på under 150 µmol/l. I henhold til OmniVis 2.0, kan man scanne personer med en højere serum-kreatinin end dette, da man har taget højde for de individuelle forskelle. Vi ekskluderer også demente, gravide, traume patienter og psykisk syge patienter. Da OmniVis 2.0 bliver anvendt i Sverige og er godkendt der, mener vi det er forsvarligt at benytte det i vores eksperimentet på sygehus X. Vi skulle dog havde en godkendelse fra GE Healthcare, der distribuerer OmniVis 2.0 i Danmark (bilag 2), og tilsagn fra sygehus X om at kunne udføre eksperimentet der Valg af design Metoden vi har ladet os inspirerer af til dette projekt, er den eksperimentelle. Den eksperimentelle undersøgelse er analytisk, hvilket vil sige, at noget bliver undersøgt gennem analyse. Det mest optimale analytiske design er det randomiserede eksperiment. Ved randomisering sikrer vi os mod den systematiske variation, som kan have indflydelse på vores projekt. Det randomiserede eksperiment indeholder en tilfældig udvælgelse af to grupper; en eksponeret gruppe, som får individuel dosis og en ueksponeret gruppe, som får afdelingen Xs standarddosis. Udvælgelse og randomisering af deltagere udføres af afdelingsradiografen, som 18

19 ikke deltager i eksperimentet. Inddelingen foretages ved lodtrækning, og derved fordeles deltagernes naturlige forskelle tilfældigt, hvilket medfører, at de menneskelige faktorer, som kunne have påvirket eksperimentet, neutraliseres. Herved mindskes risikoen for bias, da skævheden er en indbygget faktor, som påvirker validiteten af undersøgelsesresultatet. Det lave deltagerantal kan dog risikere at påvirke de naturlige forskelle i negativ retning (kilde 22, s. 164, kilde 14, s.53-54). Den tilfældige udvælgelse gør hhv. den eksponerede og ueksponerede gruppe statistisk identiske og derfor også sammenlignelige (kilde 20, s.17). Da vi ønsker at behandle resultaterne af eksperimentet statistisk er randomisering nødvendig. Randomisering forhindrer det fænomen vi kalder selektionsbias dvs. som Margarethe Lorensen skriver, at patienternes sygdomstilstand kan påvirke, hvilken gruppe de ender i. Hvis man lader patienterne eller radiologoen vælge hvilken gruppe de skal i, viser erfaringen, at der bliver en skæv fordeling af patienterne efter alvorligheden af deres sygdom (kilde 21, s.180). Randomiseringen bidrager også til projektets validitet. Validitet er et udtryk for, i hvilken grad eksperimentet måler det, som vi ønsker at belyse (kilde 21, s.182,199). Vi har valgt det eksperimentelle design, da vi ønsker at påvirke nogle patienter med en tilpasset kontrast dosis, og derefter måle effekten af denne påvirkning mellem de to grupper (kilde 21, s.175) og fordi vi mener, at dette design vil bidrage bedst til vores projekt Valg af undersøgelsessted Vi har valgt at gennemførelsen af vort projekt skal foregå på sygehus X. Valget er faldet på netop dette sygehus, da vi derved sikrer et ens sammenligningsgrundlag. Samtidig har vi personligt kendskab til deres procedurer og instrukser. For at gennemføre et eksperiment kræver det tid, så ved at undersøge flere steder vil vi blot ende med at undersøge variablen på mange sygehuse overfladisk. Så som der står skrevet i forskningsmetoder i sundhedsvæsenet: Under alle omstændigheder studerer man relativt få enheder, der til gengæld har mange variable. Grunden kan være, at der ikke er så mange af den slags, man vil undersøge, men den vigtigste grund er dog, at enhederne er så komplekse, at man kun vanskeligt kan få tilstrækkeligt grundigt kendskab til dem, hvis man undersøger mange. (kilde 22, s.122) 19

20 Informanter Vi har valgt en bestemt målgruppe for vores eksperiment ud fra de etiske overvejelser. Vi har opstillet nogle eksklusions- og inklusionskriterier for eksperimentets deltagere. Alle deltagere er i alderen år og skal have en serum-kreatinin under 150 µmol/l, hvilket er rammen for standardinstruksen på afdelingen. De deltagere som har en kendt nyresygdom eller diabetes, ekskluderes fra eksperimentet. Personer af afrikansk afstamning ekskluderes også, dette er på baggrund af deres fysiologiske forudsætninger. Antallet af ønskede patienter har vi sat til 40 med en naturlig fordeling af både mænd og kvinder. Såfremt det er muligt, tilføres flere patienter, da mulighederne for generalisering herved forbedres. Jo større udvalget er, jo større bliver undersøgelsens præcision. Ved et lille udvalg er der en risiko for, at mindre, men vigtige grupper ikke bliver repræsenteret (kilde 21, s.180) Eksperimentets gang Patienterne møder op på røntgenafdelingen på sygehus X, i henhold til indkaldelsesbrevet. Når de ankommer, præsenterer vi os selv, og sikrer os, at de har modtaget informationsbrevet (bilag 3). Om alle har forstået brevet, og om de ønsker at deltage i eksperimentet. Vi bestræber os på at samtalen foregår et sted uden for mange andre tilhørere. Har patienterne underskrevet samtykkeerklæringen, modtager vi den. Skulle den af forskellige grunde ikke være underskrevet var det enten på grund af, at de ikke ønskede at deltage eller havde glemt den. Når selve undersøgelsen påbegyndes på CT stuen, træder vi i baggrunden, mens radiografen informerer om selve scanningen, kontrastmidlets virkning og bivirkning. Når dette er gjort spørger vi patientens om deres højde og vægt. Disse patientdata bliver så ført ind i skemaet for eksperimentet (bilag 4-5). På baggrund af randomiseringen udregnes kontrastmængden i OmniVis 2.0, herefter informerer vi radiografen om, hvor stor en kontrastdosis der skal injiceres. Er patienten udtrukket som ueksponeret, får han standarddosis. Efter endt undersøgelse sendes patienten hjem, og radiologen skal så vurdere kvaliteten af billedmaterialet ud fra spørgeskemaet (bilag 6). Til sidst måler vi ROI i hepar og aorta på det samme billedmateriale, nærmere beskrevet i Alle data føres ind i respektive skemaer (bilag 7). 20

21 Præsentation af programmet OmniVis 2.0 OmniVis 2.0 består af 6 mindre funktioner, men i dette projekt anvender vi kun de to funktioner, som hedder OmniVis og OmniDos. Vi har valgt disse to funktioner, fordi de er mest relevant for os i forhold til projektets formål pkt Programmet bygger på Cockcroft-Gault formlen, der giver et bud på GFR på baggrund af patientens serum-kreatinin, alder, køn og vægt (kilde 4, s. 3): (140-alder) * TBW * kønskonstant s-kr(µmol/l) Denne kønskonstanten er 1,23 for mænd og 1,04 for kvinder. Cockcroft-Gault formlen som vist her vil kunne komme til at overvurdere nyrefunktionen hos overvægtige med adipositas (BMI>30) eller udbredt ødem, da vægten ikke står i forhold til muskelmassen. For at undgå dette giver man patienten en tilpasset idealvægt (ABW), dvs. den laveste vægt af total kropsvægt (TBW) og en idealvægt (IBW) baseret på formelen til Devine (kilde 4, s. 4): Kvinder: Mænd: 45,5+[2,3*(højde/2,54-60)] 50+[2,3*(højde/2,54-60)] Lægger man de to formler sammen, kommer programmet med en IBW, og GFR til den enkelte patient. Hvilken metode der bør benyttes er vist her: ABW = IBW hvis IBW < TBW ABW = TBW hvis TBW IBW (bilag 8, s.7) Dette skal forstås på den måde, at ved eksempelvis overvægtige personer, skal højden også inkluderes. Ellers vil GFR-værdierne blive kunstigt høje, og give et skævt billede af den reelle GFR-værdi. Hvis den rigtige vægt derimod repræsenterer muskelmasse, som ved muskuløse personer, skal man derimod krydse af i nej -ruden på programmet, så højden ikke inkluderes. 21

22 Dette gælder også for stærkt undervægtige, da GFR værdierne skal være så præcise som mulig og ikke under- og overvurdere nyrefunktionen i de to tilfælde (kilde 4, s.4-5). Eksempel på dette ser vi her: I OmniVis version 2.0 (bilag 8, s.8), siger forfatteren at Cockcroft-Gault formlen, baseret på IBW, er den mest præcise og med færrest fejlmålinger, i gennemsnit under 5 %. Dette er også i henhold til, hvordan vi, som gruppe, ønsker at bruge programmet, for at individualisere kontrastmængden til den enkelte patient, så præcis som overhovedet mulig. Programmets brug af GFR i stedet for serum-kreatinin, vil eventuel føre til en ændring i radiologens tankegang. Hvor han tidligere skulle vurdere om kontrast skulle anvendes på baggrund af patientens serum kreatinin, har han nu et mere præcist hjælpemiddel, i form af GFRværdier, der kan holdes op imod NKFs værdier for graden af nyrefunktionsnedsætning. Værdierne står nævnt på forsiden af programmet, så de hurtig kan vurderes i forhold til den aktuelle patients GFR. I forhold til disse værdier, er der i programmet en advarselsboks, som popper op når der er en risiko ved kontrastbrug. Ved GFR-værdier over 50, står der, at den benyttede joddosis ikke bør overstige GFR-værdien, og at man skal fortælle patienterne, at de 22

23 skal drikke rigeligt med væske efter endt undersøgelsen. Ved værdier under 50, kommer der en anden advarselsboks frem, som fortæller om en relativ, endog lille, risiko for nyrepåvirkning. Den spørger om der findes nogle alternative modaliteter, der kan erstatte den aktuelle undersøgelse. Ellers fortæller, den at patienten skal hydrere før og efter undersøgelsen. Til sidst siger den som den tidligere advarselsboks, at diagnostisk dosis bør underligge angivet dosis med så stor en marginal som muligt. Når programmet skal benyttes i forbindelse med en undersøgelse, åbnes OmniVis funktionen som det første. Du starter med at udfylde den aktuelle patients alder, højde, vægt og serum-kreatinin niveau. Herefter markerer du også patientens køn. Tryk så på Beräkna og GFR- og IBW - værdierne kommer frem. 23

Bilag 1. Udarbejdelse af den indledende spørgeskemaundersøgelse

Bilag 1. Udarbejdelse af den indledende spørgeskemaundersøgelse Bilag 1 Udarbejdelse af den indledende spørgeskemaundersøgelse Tanken bag dette spørgeskema var; at skabe belæg for at emnet i vores problemstilling var reelt eksisterende. Vi ønskede at spørgeskemaet

Læs mere

Modul 7. Gældende foråret Katrine Borg-Hansen,

Modul 7. Gældende foråret Katrine Borg-Hansen, Modul 7 Gældende foråret 2017 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer og læringsudbytte...

Læs mere

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser. Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,

Læs mere

Modul 7. Gældende efteråret Katrine Borg-Hansen,

Modul 7. Gældende efteråret Katrine Borg-Hansen, Modul 7 Gældende efteråret 2016 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer og læringsudbytte...

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 4, overgangsordning University College Lillebælt

Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 4, overgangsordning University College Lillebælt Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 4, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb Modul 7 - Teori Juni 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion til modulet

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik

Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik Modul 9NR Teori Studieretning: Nuklearmedicinsk & radiologisk billeddiagnostik Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT

Læs mere

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe Undersøgelse af Udarbejdet af: Side 1af 9 Problemformulering...3 Teoriafsnit...4 Undersøgelsen...5 Repræsentativitet...5 Interviewguiderne...5 Begreber...6 Metode...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Modul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet

Modul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet Modul 9RN Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning Gældende pr. 1.februar 2012 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 4 4.

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Relationen til mennesket med cancer med fokus på at overkomme distancen i relationen

Relationen til mennesket med cancer med fokus på at overkomme distancen i relationen PET 3 1/3 ECTS Valgfaget afholdes UCN Radiografuddannelsen, Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg øst Valgfagets tema Valgfaget præsenterer overordnede centrale begreber, teorier samt handlemåder, der kan

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 15. marts 2012 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College ordjylland Professionshøjskolen

Læs mere

Relationen til mennesket med cancer med fokus på at overkomme distancen i relationen

Relationen til mennesket med cancer med fokus på at overkomme distancen i relationen PET 3 1/3 ECTS UCN Radiografuddannelsen, Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg øst Tema Valgfaget præsenterer overordnede centrale begreber, teorier samt handlemåder, der kan anvendes i hverdagen ift. at

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring.

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Indholdsfortegnelse

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 4. Modulbeskrivelse modul 4. Overgangsordning

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 4. Modulbeskrivelse modul 4. Overgangsordning Modulbeskrivelse modul 4 Overgangsordning Efteråret 2016 1 1.0 Generelt Deltagelse i undervisningen på modulet forudsætter, at den studerende har fulgt undervisning i modul 1-3. 2.0 Introduktion til modulet:

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,

Læs mere

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

Visualisering af leveren ved CT-scanning af abdomen i den venøse fase

Visualisering af leveren ved CT-scanning af abdomen i den venøse fase Radiografuddannelsen Eva Hvolby Christensen, Martin Andersen & Rasmus Christensen Hold R05s Vejleder: Lars Göran Zetterberg Afleveret d. 2. Januar 2009 Visualisering af leveren ved CT-scanning af abdomen

Læs mere

Peter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN

Peter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN Peter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN Skriv opgave Håndbog til succesfuld opgaveskrivning 2. udgave 1. oplag, 2017 ISBN: 978-87-998675-2-3 Forfatter Peter Skjold Mogensen Forlaget Retail

Læs mere

Geo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

Geo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Geo-Nyt 82 september 2014 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Af Ole Bay, Aalborg Katedralskole Om metode i naturgeografi Jeg har selv oplevet fremgangsmåden i min undervisning geografi som at

Læs mere

En intro til radiologisk statistik

En intro til radiologisk statistik En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område Notat vedr. radiologi j.nr. 7-207-01-26/1/HRA 1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område skal følge sundhedsforholdene og holde sig orienteret

Læs mere

Ansat på Nuklearmedicinsk PaT Afdeling OUH siden 2008 Ansvarlig leder for scintigrafi afdelingen på Højgård Hestehospital siden 2006

Ansat på Nuklearmedicinsk PaT Afdeling OUH siden 2008 Ansvarlig leder for scintigrafi afdelingen på Højgård Hestehospital siden 2006 Ansvarlig leder for scintigrafi afdelingen på Højgård Hestehospital siden 2006 Ansat på Nuklearmedicinsk PaT Afdeling OUH siden 2008 Ansvarlig leder for scintigrafi afdelingen på Højgård Hestehospital

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Bemærkninger til høringssvar

Bemærkninger til høringssvar Bemærkninger til høringssvar Høringssvar fra Bemærkninger Lægemiddelstyrelsens bemærkninger Den Videnskabsetiske Ingen bemærkninger Ingen bemærkninger Komité for Region Nordjylland GCP-enheden ved Odense

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Skriftlig deltagerinformation

Skriftlig deltagerinformation Skriftlig deltagerinformation Tak for din interesse for RunSAFE. Tilmelding: Hvis du ikke allerede har udfyldt tilmeldings spørgeskemaet på: http://www.vilober.dk/deltag-klik-her-2/runsafe/sporgeskema-2

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

Akademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH

Akademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH Akademisk Idégenrering Akademisk projekt Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback Præsentation Læge i børne- og ungepsykiatrien Laver aktuelt PhD om tilknytnings

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

12. Modulbeskrivelse

12. Modulbeskrivelse 12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og

Læs mere

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst Side 1 af 6 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. VEJ nr 15005 af 06/02/1998 (Gældende) LBK Nr. 759 af 14/11/1990 LBK Nr. 272 af 19/04/2001 Vejledning om medicinadministration

Læs mere

Radiografuddannelsens relevans

Radiografuddannelsens relevans UDARBEJDET JANUAR 2018 Radiografuddannelsens relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne og aftagerne...

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Baggrund. Fejlmedicinering er et fokusområde for sundhedsmyndigheder og regioner, og der er et ønske fra den kliniske side om et bedre

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse

for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse Version 3 RETNINGSLINJER for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse Holbergsgade 6 DK-1057 København K Tel +45

Læs mere

Radiologisk studieretning

Radiologisk studieretning 11. Modulbeskrivelse Radiologisk studieretning Gældende pr. 1. februar 2013 MAGO 19. november 2012 1 Forord Modulbeskrivelse er primært tænkt som et opslagsværk for radiografstuderende, kliniske og teoretiske

Læs mere

NOTAT. Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter. Resumé.

NOTAT. Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter. Resumé. VIA University College Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter Resumé Instruksen vedrører sygeplejestuderende ved VIA University College

Læs mere

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 9 Bioanalytikeruddannelsen. Biomedicinsk laboratorieanalyse i et tværgående perspektiv

Studieaktiviteter for modul 9 Bioanalytikeruddannelsen. Biomedicinsk laboratorieanalyse i et tværgående perspektiv Studieaktiviteter for modul 9 Bioanalytikeruddannelsen Biomedicinsk laboratorieanalyse i et tværgående perspektiv Studieaktiviteter for modul 9 Indhold Modulet er bygget op omkring to projektforløb. Begge

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter:

1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter: 0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål med redskabet... 2 1.2. Baggrund for projektet... 2 1.3. Viden til at handle... 3 1.4. Formål med vejledningen... 3 1.5. Vejledningens opbygning...

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt)

Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt) Udfold dit talent VIA University College Dato: 14. januar 2017 Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt) Uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB INDHOLD Afsnit 1 Introduktion Side 02 Afsnit 2 Sammenfatninger Side 04 Afsnit 3 Resultater dagtilbud Side 08 Afsnit 4

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Revideret oktober 2005 Den studerende udfører sygeplejeopgaver i forbindelse med medicingivning, parenteralernæring

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Vejledning om praktik på psykolog-uddannelsen Aalborg Universitet.

Vejledning om praktik på psykolog-uddannelsen Aalborg Universitet. Vejledning om praktik på psykolog-uddannelsen Aalborg Universitet. Praktikformer. Studieordningens kursus i Psykologisk Praktik kan organiseres på tre forskellige måder: 1. En praktikplads organiseret

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Juridiske retningslinjer for prøver Indhold Retningslinjer for deltagelse eller inddragelse af patienter i interne kliniske prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen Odense... 3 Retningslinjer

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 26 år Cand.scient. i nanoscience

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Pilotundersøgelse 215 1 2 Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere