Fysik og Kemi. Læseplan for. Dansk Skoleforening for Sydslesvig klassetrin i hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fysik og Kemi. Læseplan for. Dansk Skoleforening for Sydslesvig. 7. 10. klassetrin i hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet"

Transkript

1 Dansk Skoleforening for Sydslesvig Læseplan for Fysik og Kemi klassetrin i hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet rev. udgave 2008

2 Indholdsfortegnelse Formål for fysik og kemi side 3 Centrale kundskabs- og færdighedsområder side 4 Grundlæggende overvejelser om undervisning i naturfag side 6 Naturfag som en del af almendannelsen side 6 Læring side 6 Begrebsdannelse side 6 Lærerens rolle side 7 Indhold side 7 Tværfaglighed side 7 Læringskompetencer side 7 Læseplanens opbygning side 9 Læseplan for fysik/kemi i hovedskolen samt fysik og kemi i realskolen og gymnasiet side 10 Undervisningens tilrettelæggelse side 10 Fysik, kemi og sprog side 11 Integration af IT i fysik og kemi side 11 Undervisningens indhold side 11 Faglige delmål for hovedskolen side 13 Faglige delmål for realskolens og gymnasiets 7. og 8. klassetrin side 15 Faglige delmål for realskolens og gymnasiets 9. og 10. klassetrin side 17 Evaluering side 22 Dokumentation side 22 Bedømmelse og karaktergivning side 22 Læseplan for fysik og kemi (2. rev. udg. 2008) Side 2 af 23

3 Formål for fysik og kemi Formålet med undervisningen er, at eleverne opnår viden om og indsigt i fysiske og kemiske principper, der på mangfoldige måder indgår i vores hverdag, således at eleverne får mulighed for at forstå og tage stilling til den verden, de selv er en del af. Undervisningen skal stimulere og videreudvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at videreudvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Gennem undervisningen skal eleverne opnå viden om grundlæggende fysiske og kemiske begreber samt opnå kendskab til naturvidenskabelige arbejdsmetoder og tankegange. Igennem undervisningen skal eleverne arbejde med sådanne naturfaglige problemstillinger og metoder, at de får mulighed for at forholde sig til samfundets anvendelse af naturvidenskabelige opdagelser. Naturvidenskabelig viden skal problematiseres både i en personlig og i en samfundsmæssig sammenhæng med henblik på at medvirke til, at eleverne kan få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer såvel lokalt som globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede. Læseplan for fysik og kemi (2. rev. udg. 2008) Side 3 af 23

4 Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysik og kemi er både teoretiske og praktiske skolefag. Fagets indhold vælges og tilrettelægges ud fra de fem kundskabs- og færdighedsområder, der nævnes i det følgende. Dele af dette indhold vælges i samarbejde med eleverne. Den viden og de teorier, der lægges ind i undervisningen, skal have brugsværdi for eleverne. Undervisningen skal tilrettelægges, så den inddrager elevernes forhåndsopfattelse og hverdagsviden enten som optakt til et emne eller som opfølgning af et emne. Undervisningen skal bygge på de erfaringer og færdigheder, eleverne blandt andet har opnået i natur/teknik. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at føle glæde ved selv at eksperimentere samt opleve, at mange problemer af fysisk/kemisk art kan belyses gennem enkle forsøg. Arbejdet skal give mulighed for varierede arbejdsformer og forsøgsaktiviteter. Det eksperimentelle arbejde bør varieres således, at der både arbejdes efter bundne forsøgsbeskrivelser, efter metodikken i den naturvidenskabelige arbejdsmetode og med åbne opgaver, hvor eleverne har en høj grad af medindflydelse. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tage medansvar for og arbejde aktivt med deres egen læreproces. Undervisningen skal lægges til rette, så eleverne får mulighed for - i såvel den vigtige samtale med læreren, som i samarbejdet med andre elever - at udvikle tanker, sprog og begreber. Der skal arbejdes på at skabe en kobling mellem dagligsprog og fagsprog, således at eleven kan udvikle daglige begreber om fysiske og kemiske forhold til faglige begreber. Dette skal give eleven mulighed for at anvende fagenes begreber og udtryksformer som baggrund for stillingtagen og refleksion. Fagets arbejds- og betragtningsmåder Undervisningen skal give eleverne mulighed for: - at udvikle samarbejds- og udtryksformer - at opnå fortrolighed med arbejdsmetoder og tankegange i de to fag - at få kendskab til brug af arbejdstegninger og forsøgsanvisninger - at opnå færdighed i at indsamle og bearbejde forsøgsresultater - at vurdere konsekvenserne af deres resultater og sætte dem ind i større sammenhænge - at opnå færdighed i at formidle resultater og viden til andre - at opnå fortrolighed med brug af måleinstrumenter, laboratorieudstyr og apparatur, herunder edb-udstyr. Stoffer og fænomener omkring os Undervisningen skal omfatte fysiske og kemiske egenskaber ved nogle af hverdagens stoffer og materialer. Undervisningen skal rumme eksempler på fænomener fra dagligdagen samt forbinde hverdagshændelser med fysiske og kemiske grundfænomener. Læseplan for fysik og kemi (2. rev. udg. 2008) Side 4 af 23

5 Det naturvidenskabelige verdensbillede Undervisningen skal indeholde: - nogle grundlæggende træk af det naturvidenskabelige verdensbillede - eksempler på udviklingen af menneskers forklaringer på verdens kemiske og fysiske opbygning - eksempler på forskellige tiders forestillinger om universet. Undervisningen skal omfatte den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser samt grundstoffernes periodiske system. I undervisningen skal indgå eksempler på, at atom og molekylemodeller kan give forklaring på en række stofegenskaber og stofomdannelser. Liv og miljø Undervisningen skal omfatte: - et eller flere stofkredsløb i naturen - eksempler på, hvordan menneskers virksomhed medfører indgreb i naturens stofkredsløb og energistrømme med følger for mennesker, dyr og planters levevilkår. - eksempler på miljømæssige konsekvenser ved udnyttelse af forskellige energiformer. I undervisningen skal indgå eksempler på fysiske og kemiske virkninger på levende organismer, herunder virkningen af stråling på levende væv. Teknologi Undervisningen skal inddrage: - samfundets brug af lagerenergi og vedvarende energi - eksempler på de uundgåelige tab i energikvalitet, der forekommer, når man udnytter de forskellige former for energi - fremstilling og distribution af elektricitet - principper bag brug af elektricitet. Eleverne skal arbejde med enkle elektroniske principper med henblik på anvendelsen af elektronik i samfundet. I undervisningen skal indgå eksempler på kemiske produktionsprocesser og kemisk produktion samt fordele og ulemper ved fremstilling og anvendelse af produkterne. Læseplan for fysik og kemi (2. rev. udg. 2008) Side 5 af 23

6 Grundlæggende overvejelser om undervisning i naturfag Naturfag som en del af almendannelsen Fysik og kemi hører til blandt naturfagene. Naturfagene har som alle de andre fag i skolen til opgave at medvirke til elevernes almene dannelse. Skal eleverne, som det beskrives i skolens opgave, dannes til demokratisk medvirken i vort samfund, er det vigtigt at kunne tage stilling og handle. Inden for naturfagene drejer det sig således om at forstå og kunne handle i forhold til både de naturlige og de menneskeskabte omgivelser. I samfundet af i dag står vi over for mange udfordringer, der kræver naturfaglig indsigt. Som eksempler kan nævnes: Den svigtende økologiske balance, forårsaget af stigende forurening, rovdrift på naturressourcer, skovdød og ørkenvækst. Den lynhurtige teknologiske udvikling, som stiller nye krav til os alle hele tiden. Udnyttelse af energi-ressourcer. Hvordan klarer vi at udvikle verden mod større velstand uden at ødelægge ressourcerne for fremtidige generationer? Hvilke energikilder skal vi vælge? Den medicinske udvikling, herunder genteknologien og mulighederne for kloning, som stiller krav til alle om en vis indsigt som baggrund for stillingtagen. Som det ses af ovenstående, kræves der naturvidenskabelig indsigt for at kunne tage stilling og handle i forhold til samfundsmæssige problemfelter. Derfor er naturvidenskab en del af en moderne almen dannelse. Læring Begrebsdannelse Inden for naturfagene har der udviklet sig en læringsteori, der støtter sig til den konstruktivistiske ide. Baggrunden er den, at man har erkendt, at den videnskabscentrerede læringsmodel hverken slår til i grundskolen eller i gymnasiet. Kort fortalt er problemet, at den videnskabscentrerede undervisning i mange tilfælde har ført til, at eleverne har fået en såkaldt parallelviden: Begrebsdannelsen er knyttet til en teori om, at eleven skal overtage, dvs. fortrænge sine egne hverdagsbegreber og erstatte dem med naturvidenskabelige begreber. Netop mht. begrebsdannelsen viser det sig ved forskellige undersøgelser 1, at begreber der er indlært i denne videnskabelige situation, er knyttet til situationen i f.eks. fysiklokalet og ikke fungerer i dagligdagen. Der opstår parallelviden, dvs. en viden, som kun fungerer i laboratoriet. Så snart eleven forlader laboratoriet, anvendes de sædvanlige hverdagsforestillinger om naturvidenskabelige fænomener igen. Dette betyder, at eleverne har lært nogle naturvidenskabelige begreber, som de alligevel ikke bruger og derfor ikke kan se nytten af. 1 H. Nielsen, P.V. Thomsen, Hverdagsforestillinger om fysik, Århus Universitet 1983, side 4, side 60 og side 53: "..eleverne har svært ved at sætte det abstrakte lærestof i forbindelse med deres dagligdag" og en sammenfatning af 7 udenlandske undersøgelser: R.T. White, Learning Science, Basil Blackwell, Oxford 1988, side 77: "The studies show that students often have well established conceptions that differ from those of scientists, and that (these conceptions) persist despite the effort of their teacher." Læseplan for fysik og kemi (2. rev. udg. 2008) Side 6 af 23

7 Ifølge den konstruktivistiske læringsteori er det eleven selv, der er ansvarlig for at lære noget nyt. Ingen kan nogensinde indlære noget i et andet menneske. Skal eleven lære noget, skal de områder, man arbejder med i skolen, være vedkommende for den enkelte elev. Lærerens rolle Dette betyder imidlertid ikke, at læreren bliver overflødig, nærmest tværtimod; det stiller store krav til læreren om at være med i formidlingen af faglige begreber. Den endelige bestemmelse af begrebernes mening og sammenhæng med andre begreber kan man ikke overlade til elevens egen aktivitet. Dette vigtige område skal formidles af en lærer. Det bliver ligeledes lærerens opgave sammen med eleverne at udvælge undervisningsmæssige udgangspunkter, der opfylder krav om, at eleverne får mulighed for engagement og for at se en sammenhæng mellem de faglige begreber og deres egen virkelighed. Indhold Valg af indhold og organisation af undervisningen i naturfag bør så vidt muligt tage udgangspunkt i overordnede emner og temaer, der omhandler større perspektiver end de strengt naturfaglige emneområder. Det vil også være en naturlig følge af dette, at der i vid udstrækning arbejdes tværfagligt. Tværfaglighed Da udgangspunkterne for valg af undervisningsemner så vidt muligt skal tages i problemstillinger af almen karakter, vil det være naturligt at organisere undervisningen tværfagligt. Skolefagene udgør ganske vist et ordningssystem inden for vores kulturkreds, men tilværelsen kan ikke forstås inden for de enkelte fags grænser. Behovet for sammenhængsforståelse vil i perioder sprænge fagrammerne. Virkelighedsnær undervisning må tage sit udgangspunkt uden for skolens egen verden, men bearbejdes med de redskaber, der gennem generationer er udviklet inden for fagene. 2 Læringskompetencer 3 De fire kompetencer den faglige kompetence, metodekompetencen, den personlige kompetence og den sociale kompetence skal ses som aspekter af en helhed, læringskompetencen, forstået som evnen til af lære og herunder tage ansvar for egen læring. Læringen lægger vægt på evnen til at handle og evnen til at blive ved med at lære i et samfund, som ændrer sig stadig hurtigere. 4 2 Undervisningsministeriet Faghæfte 16 Fysik/kemi, side 5. 3 The treasure within, Unesco Report Infofolder om nye læseplaner på Duborg-Skolen, side 5 Læseplan for fysik og kemi (2. rev. udg. 2008) Side 7 af 23

8 Den faglige kompetence Hermed menes, at man er i stand til at - sætte sig ind i og behandle et sagsområde på passende vis - anvende erhvervet viden i handlings- og nye læringssammenhænge - sætte sig ind i og bedømme nye erkendelsessammenhænge. 5 Fysik og kemi bidrager til denne kompetence med: o udvikling af objektive begreber og definitioner o anvendelse af fagsprogenes begreber til beskrivelse af fysiske og kemiske fænomener o kendskab til betydningen af anvendelsen af fysiske og kemiske forskningsresultater o formulering, tolkning og anvendelse af fysiske og kemiske lovmæssigheder. Metodekompetencen Hermed menes, at man er i stand til - at anvende regler og metoder for at opnå resultater ved arbejdet med nye sagsområder - sikker omgang med grundlæggende arbejdsteknikker herunder informationsteknologi. 5 Fysik og kemi bidrager til denne kompetence med: o færdigheder i selvstændig planlægning og gennemførelse af fysiske og kemiske eksperimenter o fortolkning af måledata til generelle fysiske og kemiske sammenhænge o udvikling og anvendelse af modelforestillinger, herunder kendskab til disses grænser. Den personlige kompetence Hermed menes, at man er i stand til at - opfatte egen læringssituation - kunne formulere egne behov og interesser - kunne planlægge og gennemføre sine læringsprocesser selvstændigt - kunne kontrollere samt evt. korrigere og bedømme læringsresultater. 5 Fysik og kemi bidrager til denne kompetence med: o udvikling af strategier for egen handling, herunder indsamling af relevante oplysninger, planlægning og vurdering af eksperimenter og data o inddragelse af egne behov og interesser o kritisk stillingtagen til anvendelse af fysisk og kemisk forskning o evnen til at begrunde meninger og hypoteser på en rationel måde for derigennem at kunne åbne sig for kritik og selvkritik. 5 Infofolder om nye læseplaner på Duborg-Skolen, side 5 Læseplan for fysik og kemi (2. rev. udg. 2008) Side 8 af 23

9 Den sociale kompetence hermed menes, at man er i stand til at - opfatte andre lærendes behov - kunne gå i (selv)kritisk dialog med andres opfattelser af læringssituationen - kunne samarbejde sig frem til et resultat. 6 Fysik og kemi bidrager til denne kompetence med: o samarbejde i grupper o planlægning og gennemførelse af fælles problemløsningsstrategier i såvel laboratorieforsøg som faglige projektopgaver o kommunikation i både små og store grupper o opøvelse af ansvarsbevidsthed over for gruppens fælles målsætning o at problematisere samfundets brug af fysisk og kemisk forskning og derigennem drage konsekvenser for egen handling på basis af rationale kriterier. Læseplanens opbygning Fælles formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder Formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for fysik og kemi gælder for alle skolearter. Fælles læseplan På grund af den slesvig-holstenske skolelov har fysik/kemi forskelligt ugentligt timetal i de enkelte skolearter. Derfor er der i den fælles læseplan indsat nogle sætninger/afsnit, der gælder specielt for skolearterne hovedskole, realskole og gymnasium. Disse sætninger/afsnit er markeret med kursiv skrift. Ud fra det fælles formål og de centrale kundskabs- og færdighedsområder er der formuleret faglige delmål for de enkelte skolearter. Fælleskolens niveaudelte undervisning orienterer sig efter de respektive skolearter. Læseplanen er opbygget efter følgende mønster: o undervisningens tilrettelæggelse o undervisningens indhold o faglige delmål o hovedskolens klassetrin (H7 H9) o realskolens og gymnasiets klassetrin (R7 R8 fælles med G7 G8) o realskolens klassetrin (R9 R10) o gymnasiets klassetrin (G9 G10) o evaluering og dokumentation. 6 Infofolder om nye læseplaner på Duborg-Skolen, side 5 Læseplan for fysik og kemi (2. rev. udg. 2008) Side 9 af 23

10 Læseplan for fysik/kemi i hovedskolen samt fysik og kemi i realskolen og gymnasiet Undervisningens tilrettelæggelse Fysik og kemi beskæftiger sig med fysiske og kemiske grundfænomener, disses relationer til hverdagen og samspillet mellem teori og praksis. Undervisningen baseres på en vekselvirkning mellem elevernes egne eksperimenterende/undersøgende aktiviteter og en fortællende/debatterende undervisningsform. Dele af undervisningen skal opbygges omkring behandlingen af et eller flere temaer, der hver for sig omhandler eller tager udgangspunkt i emner, som er væsentlige også uden for fagene fysik og kemi. Et tema kan f.eks. vælges som resultat af hhv. elevernes nysgerrighed og deres interesse for samt spørgsmål til forhold angående deres omverden. Det er imidlertid et krav, at temaet kan rubriceres inden for de fire stofområder Stoffer og fænomener omkring os, Det naturvidenskabelige verdensbillede, Liv og miljø samt Teknologi, og at nærmere bestemte faglige delmål behandles i forbindelse med temaet eller indgår som en integreret del af det. Det er et krav, at dele af undervisningen tilrettelægges som tematiske forløb. Undervisningen kan også tage udgangspunkt i rent faglige fysiske eller kemiske emner; men det er et krav, at anvendelsesaspekter samt elevernes forhåndsopfattelse og hverdagsviden inddrages i forløbet. Arbejdet omfatter en grundig og varieret efterbehandling af de praktiske og eksperimentelle aktiviteter. For hovedskolens vedkommende skal der lægges særlig vægt på klare konkrete forestillinger og modeller til belysning af fysiske og kemiske begreber. I realskolen og gymnasiet skal herudover indgå anvendelse af videnskabelig tankegang, forstået som brug af såvel matematiske som fysiske og kemiske modeller og forestillinger. Eleverne skal gives mulighed for alene eller gruppevis at vælge og arbejde med problemfelter, som man både i og uden for skolen kan se vigtigheden af. Afgrænsningen af disse problemfelter skal ske på en sådan måde, at fagenes begreber, teknikker og tænkemåder indgår i arbejdet. Elevernes formidling af viden, sammenligning af resultater samt fortælling om arbejdet indgår i undervisningen. I denne forbindelse skal der lægges vægt på, at eleverne i hovedskolen viser en kvalitativ forståelse og anvendelse af enkle fysiske og kemiske begreber, mens elever i realskolen og gymnasiet skal kunne vise en både kvalitativ og kvantitativ forståelse og anvendelse af fysiske og kemiske begreber. Læseplan for fysik og kemi (2. rev. udg. 2008) Side 10 af 23

11 Fysik, kemi og sprog Udgangspunktet for læring af nye faglige begreber er som nævnt elevernes hverdagsforestillinger og forståelse af naturfænomener. Gennem elevernes dagligdag i det omgivende tyske samfund vil dette udgangspunkt ofte være baseret på begreber på tysk. Det er vigtigt at tage højde for dette, således at naturvidenskabelige hverdagsbegreber udvikles til faglige naturvidenskabelige begreber på såvel dansk som tysk. Målet er, at eleverne lærer de faglige begreber på både dansk og tysk på en måde, så de bliver funktionelt tosprogede på det naturfaglige område. Integration af IT i fysik og kemi I samarbejde med skolens andre fag er målet at opfylde de krav, der stilles i læseplanen for IT i undervisningen. Mht. IT-integration kan fysik og kemi yde et særligt bidrag inden for områderne: optagelse af målinger med computerudstyr styring med datamaskiner edb-behandling af måleresultater brug af simuleringsprogrammer. Undervisningens indhold Kriterier for indholdsvalg. Indholdet bygger på elevernes forskellige erfaringer fra dagligdagen og medierne samt på det, eleverne har arbejdet med i natur/teknik. Indholdet vælges, så fagenes kvalitative aspekter får en fremtrædende plads i undervisningen, for realskolens og gymnasiets vedkommende dog også sådan, at der bliver mulighed for kvantitative beregninger på udvalgte dele af stoffet. Det skal sikres, at den enkelte elev oplever en øgning af kompleksiteten i det valgte indhold både med hensyn til faglige og til samfundsrelevante sammenhænge. Gennem undervisningsforløbet på 7. 9./10. klassetrin skal der i valg af indhold lægges vægt på, at både det praktiske og det teoretiske kan tilgodeses. For hovedskolen gælder: Der skal gennem hele forløbet på klassetrin medtages teori og eksperimenter fra både fysik og kemi. I løbet af de 3 år skal det tilstræbes, at teori og eksperimenter fra de to fag fysik og kemi repræsenteres i forholdet 2:1. I det treårige forløb skal de centrale kundskabs- og færdighedsområder som helhed dækkes. Indholdet i de fire områder Stoffer og fænomener omkring os, Det naturvidenskabelige verdensbillede, Liv og Miljø samt Teknologi defineres nærmere i de faglige delmål for hovedskolen. Området Fagets arbejds- og betragtningsmåder dækkes i hele det treårige forløb gennem arbejdet med ovennævnte stofområder (se nedenstående illustration). For realskolen gælder: På realskolens 7. klassetrin undervises udelukkende i emner fra faget fysik. Der skal gennem forløbet klassetrin medtages teori og eksperimenter fra både fysik og ke- Læseplan for fysik og kemi (2. rev. udg. 2008) Side 11 af 23

12 mi. I løbet af disse 3 år skal det tilstræbes, at teori og eksperimenter fra de to fag fysik og kemi repræsenteres i forholdet 2:1. I det fireårige forløb skal de centrale kundskabs- og færdighedsområder som helhed dækkes. Indholdet i de fire områder Stoffer og fænomener omkring os, Det naturvidenskabelige verdensbillede, Liv og Miljø samt Teknologi defineres nærmere i de faglige delmål for realskolen. Pensum opdeles i 2 forløb, tilpasset hhv. realskolens og gymnasiets klassetrin og realskolens og gymnasiets klassetrin. Denne opdeling skal sikre de særlige overgangsmuligheder mellem skolearterne. Området Fagets arbejds- og betragtningsmåder dækkes i hele det fireårige forløb gennem arbejdet med ovennævnte stofområder (se nedenstående illustration). For gymnasiet gælder: På gymnasiets 7. klassetrin undervises udelukkende i emner fra faget fysik. Der skal gennem forløbet på klassetrin medtages teori og eksperimenter fra både fysik og kemi. I løbet af disse 2 år skal det tilstræbes, at teori og eksperimenter fra de to fag fysik og kemi repræsenteres i forholdet 2:1. På 10. klassetrin skal det tilstræbes, at teori og eksperimenter fra de to fag fysik og kemi repræsenteres i forholdet 1:1. I det fireårige forløb skal de centrale kundskabs- og færdighedsområder som helhed dækkes. Indholdet i de fire områder Stoffer og fænomener omkring os, Det naturvidenskabelige verdensbillede, Liv og Miljø samt Teknologi defineres nærmere i de faglige delmål for gymnasiet. Pensum opdeles i 2 forløb, tilpasset hhv. realskolens og gymnasiets klassetrin og gymnasiets klassetrin. Denne opdeling skal sikre de særlige overgangsmuligheder mellem skolearterne. Området Fagets arbejds- og betragtningsmåder dækkes i hele det 4-årige forløb gennem arbejdet med ovennævnte stofområder (se nedenstående illustration). Fagets F A G L I G E D E L M Å L Stoffer og fænomener omkring os Arbejds- Det naturvidenskabelige verdensbillede og Liv og miljø betragtnings- Teknologi måder Læseplan for fysik og kemi (2. rev. udg. 2008) Side 12 af 23

13 Faglige delmål for hovedskolen Nedenstående faglige delmål behandles i det treårige forløb H7-H9, i forbindelse med eller som en integreret del af et tema, der tager udgangspunkt i de fire centrale områder Stoffer og fænomener omkring os, Det naturvidenskabelige verdensbillede, Liv og miljø samt Teknologi. De enkelte emner behøver ikke at blive behandlet i den sammenhæng, de står i på nedenstående liste, forstået på den måde, at de faglige begreber, der står under f.eks. Elektricitet, kan behandles opdelt på f.eks. 7. og 9. klassetrin. Da fagene fysik og kemi betragtes som ét skolefag, fysik/kemi i hovedskolen, er de følgende fagmål ikke delt op på de to fag. Kendskab til temperaturmåling og forskellige stoffers fysiske varmeegenskaber, herunder: færdighed i måling af temperaturer kendskab til forskellige temperaturskalaer elementært kendskab til stoffers varmeudvidelse kendskab til forskellige stoffers varmeledningsevne. Kendskab til lysets udbredelse og enkle optiske principper, herunder: lysets refleksion som betingelse for synlighed kendskab til lys- og skyggevirkninger viden om enkle principper for spejling elementært kendskab til optiske linser. Grundlæggende kendskab til metaller og disses egenskaber, herunder: elementært kendskab til udvinding af metaller viden om de mest almindelige metallers egenskaber kendskab til miljømæssige problemer omkring tungmetaller. Kendskab til syrer, baser og salte, samt disses betydning for mennesker og miljø, herunder: arbejde med bestemmelse af, om et stof er surt basisk eller neutralt kvalitativt kendskab til ph-begrebet viden om faremomenter ved brug af syrer og baser kendskab til neutralisation elementært kendskab til syrer og baser som elektriske ledere kendskab til forskellige salte og brug af disse. Elementært kendskab til forskellige tiders verdensbillede, herunder kendskab til solsystemet kendskab til kraftbegrebet (tyngdekraften bruges som eksempel) arbejde med enkle modeller til illustration af astronomiske begreber. Kendskab til atomare størrelser, herunder enkle atom- og molekylmodeller samt det periodiske system. Læseplan for fysik og kemi (2. rev. udg. 2008) Side 13 af 23

14 Kendskab til vand og den atmosfæriske lufts betydning for miljø og livsbetingelser, herunder: kendskab til tryk i vand og luft viden om luftens sammensætning kendskab til forbrændingsprocesser i luften viden om tilstandsformer ud fra eksemplet vand kendskab til vand som opløsningsmiddel. Elementært kendskab til kemien i den daglige kost, herunder: o kendskab til forskellige næringsstoffer i maden, påvisning, betydning, egenskaber og anvendelse o kendskab til madens øvrige bestanddele som mineralsalte, vand, sporstoffer, vitaminer, farvestoffer og øvrige tilsætningsstoffer o kendskab til fremstilling og konservering af mad. Under dette emne vil der være mange muligheder for fagsamarbejde med biologi og hjemkundskab. Kendskab til grundlæggende begreber om elektricitet, herunder: færdighed i opbygning af elektriske kredsløb aflæsning/tegning af enkle elektriske diagrammer kendskab til elektriske ledere og isolatorer kendskab til serie- og parallelforbindelser og disses praktiske anvendelse viden om faren ved elektricitet kendskab til den elektriske strøms varme-, lys- og magnetvirkning kendskab til elektriske ledere, isolatorer og statisk elektricitet kendskab til elektroner som ladningsbærere kvalitativt kendskab til begreberne o spænding o strøm o effekt o elektrisk energi. Kendskab til udnyttelse af forskellige energikilder, herunder: kendskab til frembringelse og opbevaring af elektrisk energi, f.eks. generator, galvanisk element og akkumulator kendskab til udnyttelse af fossile brændstoffer kendskab til frembringelse af elektrisk energi via kerneenergi. Kendskab til ioniserende stråling, herunder: elementært kendskab til strålingstyper og strålingskilder elementært kendskab til de biologiske virkninger af ioniserende stråling. Læseplan for fysik og kemi (2. rev. udg. 2008) Side 14 af 23

15 Faglige delmål for realskolens og gymnasiets 7. og 8. klassetrin Nedenstående faglige delmål behandles i det toårige forløb i hhv. R7-R8 og G7-G8, i forbindelse med eller som en integreret del af et tema, der tager udgangspunkt i de fire centrale områder Stoffer og fænomener omkring os, Det naturvidenskabelige verdensbillede, Liv og miljø samt Teknologi. Fysik Viden om temperatur og forskellige stoffers fysiske varmeegenskaber, herunder: færdigheder i måling af temperaturer viden om forskellige temperaturskalaer viden om varmestrømmens afhængighed af temperaturforskellen viden om og konkrete erfaringer med stoffers varmeudvidelse viden om forskellige stoffers varmeledningsevne/isolationsevne og varmestråling. Viden om lys og optiske principper, herunder: lysets refleksion som betingelse for synlighed kendskab til lys- og skyggevirkninger kendskab til lysets brydning (specielt fra luft til vand og glas) og totalrefleksion kendskab til optiske linser og billeddannelse med sådanne linser kendskab til det menneskelige øje, briller og andre optiske instrumenter som mikroskop, feltkikkert og astronomisk kikkert (kan også behandles i forbindelse med astronomiske emner). Viden om massefylde og tryk, herunder: foretagelse af målinger af masse og rumfang anvendelse af enkle matematiske redskaber til beregning af forskellige stoffers massefylde viden om forskellige stoffers flydeevne i vand kendskab til opdrift i vand og luft (forsøg med varmluftsballoner) viden om luftens tryk, herunder måling af lufttryk kendskab til tryk i væsker. Kendskab til forskellige tiders verdensbillede, herunder: viden om solsystemet viden om formørkelsesfænomener (kan også behandles sammen med lysets udbredelse) indblik i modeller til illustration af astronomiske begreber. Kendskab til matematiske modeller til beskrivelse af bevægelse, herunder: kendskab til måleenheder og omregning mellem disse (m/s og km/h) kendskab til begrebet acceleration som et mål for hastighedsændring. Kendskab til kraftbegrebet, herunder: måling af kraft kendskab til sammenhængen mellem kraft og hastighedsændring. Såvel bevægelse som kraft kan behandles med udgangspunkt i et astronomiemne. Læseplan for fysik og kemi (2. rev. udg. 2008) Side 15 af 23

16 Fysik Grundlæggende viden om magnetisme, herunder: kendskab til magnetfelt, magnetfeltlinier og et magnetfelts virkning på en fast magnet viden om jordens magnetfelt og kompassets virkemåde kendskab til småmagnetmodellen. Viden, der omfatter grundlæggende begreber om elektricitet, herunder: færdighed i opbygning af elektriske kredsløb aflæsning/tegning af enkle elektriske diagrammer måling og kvalitativ adskillelse af begreberne elektrisk strøm og spænding viden om elektriske ledere, isolatorer og statisk elektricitet færdigheder i opbygning af serie- og parallelforbindelser og viden om disses praktiske anvendelse kendskab til delstrømme i ovennævnte kredsløb viden om faren ved elektricitet. Viden om elektromagnetisme, herunder: kendskab til magnetfelt og poldannelse omkring en strømleder og en spole kendskab til, hvilke faktorer der har betydning for en elektromagnets styrke kendskab til princippet i en elektromotor. Dette afsnit ville f.eks. kunne behandles gennem bygning af en simpel elektromotor. Kemi Kendskab til grundstoffer og kemiske forbindelser, herunder: viden om udvalgte grundstoffers egenskaber forskellige adskillelsesmetoder for kemiske forbindelser. Kendskab til atomare størrelser, herunder atom- og molekylemodeller samt det periodiske system. Viden om den atmosfæriske lufts betydning for miljø og livsbetingelser, herunder: viden om luftens sammensætning og om de vigtigste gasarters egenskaber kendskab til forbrændingsprocesser i luften og CO 2 -kredsløbet. Kendskab til syrer og baser samt disses betydning for mennesker og miljø, herunder: arbejde med bestemmelse af, om et stof er surt, basisk eller neutralt kvalitativt kendskab til ph-begrebet viden om faremomenter ved brug af syrer og baser kvalitativt kendskab til neutralisation. Fagets arbejds- og betragtningsmåder Fysik og kemi For begge fags vedkommende gælder det, at fagene i hhv. 7. og 8. klasse er nye fag, som kræver en grundlæggende indføring i fagenes praktiske arbejdsmetoder, herunder en introduktion til arbejdet i et fysik/kemi-forsøgslokale. Denne introduktion skal fokusere specielt på de sikkerhedsmæssige faktorer ved arbejdet i et forsøgslokale. Læseplan for fysik og kemi (2. rev. udg. 2008) Side 16 af 23

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen: Fysik/kemi Klasse: Lærer: 7. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet for fysik/kemi faget er i henhold til "Fælles mål" at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Foreningen af Kristne Friskoler

Foreningen af Kristne Friskoler Forslag til Læreplan for faget fysik/kemi på kristne skoler Læreplanen er den enkelte skoles ansvar! Siden sommeren 2007 har skolerne været forpligtet til at offentliggøre en læreplan på sin hjemmeside.

Læs mere

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi. 11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted

Læs mere

Undervisningsplan Fysik/Kemi (Peter Skjoldborg)

Undervisningsplan Fysik/Kemi (Peter Skjoldborg) Undervisningsplan Fysik/Kemi (Peter Skjoldborg) Der undervises i fysik/kemi fra 7. 9. klassetrin De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsplan med slut- og delmål for! fysik-kemi!

Undervisningsplan med slut- og delmål for! fysik-kemi! Undervisningsplan med slut- og delmål for fysik-kemi Fagets udvikling Formål Formålet for undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden, oplevelser og indsigt om fysiske og kemiske forhold.

Læs mere

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen: Fysik/kemi Årgang: Lærer: 9. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet for fysik/kemi faget er i henhold til "Fælles mål" at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Sommer 2015 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik, niveau

Læs mere

Fysik/Kemi læseplan på Gideonskolen

Fysik/Kemi læseplan på Gideonskolen Fysik/Kemi læseplan på Gideonskolen Klasse Materiale Fagligt indhold Bemærkninger UVM s Fælles Mål 1. Natur og Teknik 2. 3. 4. Science 1037 Science 1042 Science 1045 Science 1046 Science 1047 Science 1048

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) December 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia Fagplan for Gaia Introduktion til faget Gaia Gaia er Vester Skerninge Friskoles naturvidenskabelige fag, der rækker over de fire klassiske fag: Kemi, fysik, biologi og geografi. Gaia er samtidig også det

Læs mere

Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014

Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014 Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014 Underviser: Torben Rosenørn Lektor Center for Design, Læring og Innovation Aalborg Universitet Esbjerg Jeg er uddannet civilingeniør i Kemi og har

Læs mere

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Undervisningen i N/T er baseret på Fælles Mål fra Undervisningsministeriet og er som følger: Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juli/August 2014 Institution VUC Vest, Esbjerg afdeling Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik B

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC

Læs mere

Undervisningsplan Side 1 af 5

Undervisningsplan Side 1 af 5 Undervisningsplan Side 1 af 5 Lektionsantal: Ca. 200 lektioner (inklusive øvelser og eksamen fordelt med ca. 10 lektioner pr. uge). I perioden hvor eksamensprojektopgaven udfærdiges og i perioden, hvor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2011 Gymnasiet HTX

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 VUC-

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består

Læs mere

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014 Hold A: Piet/Henrik Hold B: Marion/Henrik Periode Indhold Faglige mål Uge 33 Hold A: Intro til naturfag, Naturium og laboratorier Uge 34 Hold B: Intro

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Fagplan for Fysik på bjergmarkskolen Udarbejdet af NJ, PE, PH, IC og HP Side 1 af 28

Fagplan for Fysik på bjergmarkskolen Udarbejdet af NJ, PE, PH, IC og HP Side 1 af 28 Fagplan for Fysik på bjergmarkskolen Udarbejdet af NJ, PE, PH, IC og HP Side 1 af 28 Fysik/kemi fagplan INDHOLD SIDE OVERSKRIFT 1.De mange intelligenser og projektarbejde i fysik og kemi. 2-3.. Trinmål

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 13/14 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi A valgfag Hasse Bonde Rasmussen 3gKE Denne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Kemi C Ruth Bluhm 2s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Grundstoffernes

Læs mere

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Undervisningen tager udgangspunkt i, at naturen er skabt og opretholdt af Gud, og den tager sigte på at stimulere elevernes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2015 Institution HTX Vibenhus Københavns Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium

Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Spørgsmål 1 Energi & energiforbrug Du skal præsentere emnet energi med vægt på energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med hjemmets

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Undervisningen skal give den enkelte elev mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder indenfor faget:

Undervisningen skal give den enkelte elev mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder indenfor faget: 9 klasse De naturfaglige fag: Matematik, Geografi, Biologi, Fysik/Kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og

Læs mere

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Indhold Formål

Læs mere

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse. Elektricitet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Elektricitet arbejdes med grundlæggende begreber indenfor elektricitet herunder strømkilder, elektriske kredsløb, elektrisk

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys og bølger Projket med valgfrit emne

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys og bølger Projket med valgfrit emne Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC-Vest, Esbjerg GSK Fysik, niveau B Gert

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Indhold Det naturvidenskabelige område... 2 Definition... 2 Formål... 2 Matematik... 3

Indhold Det naturvidenskabelige område... 2 Definition... 2 Formål... 2 Matematik... 3 Indhold Det naturvidenskabelige område... 2 Definition... 2 Formål... 2 Matematik... 3 Beskrivelse... 3 Del- og slutmål... 3 Emneoversigt... 3 Geografi/biologi:... 6 Beskrivelse... 6 Mulig emneoversigt:...

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Kemi C Ole Plam 14kemc2 Oversigt

Læs mere

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX STX, HHX, HTX og HF Indledning Der sondres mellem 2 typer optagelsesprøver : Den obligatoriske optagelsesprøve:

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys eller lyd.

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys eller lyd. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC-Vest, Esbjerg GSK Fysik, niveau B Gert

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Årsplan for faget Natur/Teknik i 6. kasse, 2014/15

Årsplan for faget Natur/Teknik i 6. kasse, 2014/15 Årsplan for faget Natur/Teknik i 6. kasse, 2014/15 Undervisningen i N/T er baseret på Fælles Mål fra Undervisningsministeriet og er som følger: Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2014 Uddannelsescenter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk/

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Prøverne i naturfagene maj 2015. - og ændringer de kommende år

Prøverne i naturfagene maj 2015. - og ændringer de kommende år Prøverne i naturfagene maj 2015 - og ændringer de kommende år Rødovre Maj-Britt Berndtsson CFU Program Digital prøve i biologi og geografi Praktisk/mundtlig prøve i fysik/kemi Tekstopgivelser (fællesfaglige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

Lærerorientering til opgaver pa Bakken og i Dyrehaven:

Lærerorientering til opgaver pa Bakken og i Dyrehaven: Lærerorientering til opgaver pa Bakken og i Dyrehaven: Opgaverne er alle bygget op efter samme koncept; eleverne laver observationer i Dyrehaven og på Bakken og bruger derefter observationerne til at lave

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 HTX Vibenhus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse HF Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi C Susanne Brunsgaard Hansen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni, 2014/15 Institution Thy-Mors HF & VUC, Thisted afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Naturvidenskabelig faggruppe- toårigt hf, niveau C Rene Günter,

Læs mere

SANSERNE OG FORSTANDEN

SANSERNE OG FORSTANDEN KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere