Fysik og Kemi. Læseplan for. Dansk Skoleforening for Sydslesvig klassetrin i hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fysik og Kemi. Læseplan for. Dansk Skoleforening for Sydslesvig. 7. 10. klassetrin i hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet"

Transkript

1 Dansk Skoleforening for Sydslesvig Læseplan for Fysik og Kemi klassetrin i hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet rev. udgave 2008

2 Indholdsfortegnelse Formål for fysik og kemi side 3 Centrale kundskabs- og færdighedsområder side 4 Grundlæggende overvejelser om undervisning i naturfag side 6 Naturfag som en del af almendannelsen side 6 Læring side 6 Begrebsdannelse side 6 Lærerens rolle side 7 Indhold side 7 Tværfaglighed side 7 Læringskompetencer side 7 Læseplanens opbygning side 9 Læseplan for fysik/kemi i hovedskolen samt fysik og kemi i realskolen og gymnasiet side 10 Undervisningens tilrettelæggelse side 10 Fysik, kemi og sprog side 11 Integration af IT i fysik og kemi side 11 Undervisningens indhold side 11 Faglige delmål for hovedskolen side 13 Faglige delmål for realskolens og gymnasiets 7. og 8. klassetrin side 15 Faglige delmål for realskolens og gymnasiets 9. og 10. klassetrin side 17 Evaluering side 22 Dokumentation side 22 Bedømmelse og karaktergivning side 22 Læseplan for fysik og kemi (2. rev. udg. 2008) Side 2 af 23

3 Formål for fysik og kemi Formålet med undervisningen er, at eleverne opnår viden om og indsigt i fysiske og kemiske principper, der på mangfoldige måder indgår i vores hverdag, således at eleverne får mulighed for at forstå og tage stilling til den verden, de selv er en del af. Undervisningen skal stimulere og videreudvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at videreudvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Gennem undervisningen skal eleverne opnå viden om grundlæggende fysiske og kemiske begreber samt opnå kendskab til naturvidenskabelige arbejdsmetoder og tankegange. Igennem undervisningen skal eleverne arbejde med sådanne naturfaglige problemstillinger og metoder, at de får mulighed for at forholde sig til samfundets anvendelse af naturvidenskabelige opdagelser. Naturvidenskabelig viden skal problematiseres både i en personlig og i en samfundsmæssig sammenhæng med henblik på at medvirke til, at eleverne kan få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer såvel lokalt som globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede. Læseplan for fysik og kemi (2. rev. udg. 2008) Side 3 af 23

4 Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysik og kemi er både teoretiske og praktiske skolefag. Fagets indhold vælges og tilrettelægges ud fra de fem kundskabs- og færdighedsområder, der nævnes i det følgende. Dele af dette indhold vælges i samarbejde med eleverne. Den viden og de teorier, der lægges ind i undervisningen, skal have brugsværdi for eleverne. Undervisningen skal tilrettelægges, så den inddrager elevernes forhåndsopfattelse og hverdagsviden enten som optakt til et emne eller som opfølgning af et emne. Undervisningen skal bygge på de erfaringer og færdigheder, eleverne blandt andet har opnået i natur/teknik. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at føle glæde ved selv at eksperimentere samt opleve, at mange problemer af fysisk/kemisk art kan belyses gennem enkle forsøg. Arbejdet skal give mulighed for varierede arbejdsformer og forsøgsaktiviteter. Det eksperimentelle arbejde bør varieres således, at der både arbejdes efter bundne forsøgsbeskrivelser, efter metodikken i den naturvidenskabelige arbejdsmetode og med åbne opgaver, hvor eleverne har en høj grad af medindflydelse. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tage medansvar for og arbejde aktivt med deres egen læreproces. Undervisningen skal lægges til rette, så eleverne får mulighed for - i såvel den vigtige samtale med læreren, som i samarbejdet med andre elever - at udvikle tanker, sprog og begreber. Der skal arbejdes på at skabe en kobling mellem dagligsprog og fagsprog, således at eleven kan udvikle daglige begreber om fysiske og kemiske forhold til faglige begreber. Dette skal give eleven mulighed for at anvende fagenes begreber og udtryksformer som baggrund for stillingtagen og refleksion. Fagets arbejds- og betragtningsmåder Undervisningen skal give eleverne mulighed for: - at udvikle samarbejds- og udtryksformer - at opnå fortrolighed med arbejdsmetoder og tankegange i de to fag - at få kendskab til brug af arbejdstegninger og forsøgsanvisninger - at opnå færdighed i at indsamle og bearbejde forsøgsresultater - at vurdere konsekvenserne af deres resultater og sætte dem ind i større sammenhænge - at opnå færdighed i at formidle resultater og viden til andre - at opnå fortrolighed med brug af måleinstrumenter, laboratorieudstyr og apparatur, herunder edb-udstyr. Stoffer og fænomener omkring os Undervisningen skal omfatte fysiske og kemiske egenskaber ved nogle af hverdagens stoffer og materialer. Undervisningen skal rumme eksempler på fænomener fra dagligdagen samt forbinde hverdagshændelser med fysiske og kemiske grundfænomener. Læseplan for fysik og kemi (2. rev. udg. 2008) Side 4 af 23

5 Det naturvidenskabelige verdensbillede Undervisningen skal indeholde: - nogle grundlæggende træk af det naturvidenskabelige verdensbillede - eksempler på udviklingen af menneskers forklaringer på verdens kemiske og fysiske opbygning - eksempler på forskellige tiders forestillinger om universet. Undervisningen skal omfatte den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser samt grundstoffernes periodiske system. I undervisningen skal indgå eksempler på, at atom og molekylemodeller kan give forklaring på en række stofegenskaber og stofomdannelser. Liv og miljø Undervisningen skal omfatte: - et eller flere stofkredsløb i naturen - eksempler på, hvordan menneskers virksomhed medfører indgreb i naturens stofkredsløb og energistrømme med følger for mennesker, dyr og planters levevilkår. - eksempler på miljømæssige konsekvenser ved udnyttelse af forskellige energiformer. I undervisningen skal indgå eksempler på fysiske og kemiske virkninger på levende organismer, herunder virkningen af stråling på levende væv. Teknologi Undervisningen skal inddrage: - samfundets brug af lagerenergi og vedvarende energi - eksempler på de uundgåelige tab i energikvalitet, der forekommer, når man udnytter de forskellige former for energi - fremstilling og distribution af elektricitet - principper bag brug af elektricitet. Eleverne skal arbejde med enkle elektroniske principper med henblik på anvendelsen af elektronik i samfundet. I undervisningen skal indgå eksempler på kemiske produktionsprocesser og kemisk produktion samt fordele og ulemper ved fremstilling og anvendelse af produkterne. Læseplan for fysik og kemi (2. rev. udg. 2008) Side 5 af 23

6 Grundlæggende overvejelser om undervisning i naturfag Naturfag som en del af almendannelsen Fysik og kemi hører til blandt naturfagene. Naturfagene har som alle de andre fag i skolen til opgave at medvirke til elevernes almene dannelse. Skal eleverne, som det beskrives i skolens opgave, dannes til demokratisk medvirken i vort samfund, er det vigtigt at kunne tage stilling og handle. Inden for naturfagene drejer det sig således om at forstå og kunne handle i forhold til både de naturlige og de menneskeskabte omgivelser. I samfundet af i dag står vi over for mange udfordringer, der kræver naturfaglig indsigt. Som eksempler kan nævnes: Den svigtende økologiske balance, forårsaget af stigende forurening, rovdrift på naturressourcer, skovdød og ørkenvækst. Den lynhurtige teknologiske udvikling, som stiller nye krav til os alle hele tiden. Udnyttelse af energi-ressourcer. Hvordan klarer vi at udvikle verden mod større velstand uden at ødelægge ressourcerne for fremtidige generationer? Hvilke energikilder skal vi vælge? Den medicinske udvikling, herunder genteknologien og mulighederne for kloning, som stiller krav til alle om en vis indsigt som baggrund for stillingtagen. Som det ses af ovenstående, kræves der naturvidenskabelig indsigt for at kunne tage stilling og handle i forhold til samfundsmæssige problemfelter. Derfor er naturvidenskab en del af en moderne almen dannelse. Læring Begrebsdannelse Inden for naturfagene har der udviklet sig en læringsteori, der støtter sig til den konstruktivistiske ide. Baggrunden er den, at man har erkendt, at den videnskabscentrerede læringsmodel hverken slår til i grundskolen eller i gymnasiet. Kort fortalt er problemet, at den videnskabscentrerede undervisning i mange tilfælde har ført til, at eleverne har fået en såkaldt parallelviden: Begrebsdannelsen er knyttet til en teori om, at eleven skal overtage, dvs. fortrænge sine egne hverdagsbegreber og erstatte dem med naturvidenskabelige begreber. Netop mht. begrebsdannelsen viser det sig ved forskellige undersøgelser 1, at begreber der er indlært i denne videnskabelige situation, er knyttet til situationen i f.eks. fysiklokalet og ikke fungerer i dagligdagen. Der opstår parallelviden, dvs. en viden, som kun fungerer i laboratoriet. Så snart eleven forlader laboratoriet, anvendes de sædvanlige hverdagsforestillinger om naturvidenskabelige fænomener igen. Dette betyder, at eleverne har lært nogle naturvidenskabelige begreber, som de alligevel ikke bruger og derfor ikke kan se nytten af. 1 H. Nielsen, P.V. Thomsen, Hverdagsforestillinger om fysik, Århus Universitet 1983, side 4, side 60 og side 53: "..eleverne har svært ved at sætte det abstrakte lærestof i forbindelse med deres dagligdag" og en sammenfatning af 7 udenlandske undersøgelser: R.T. White, Learning Science, Basil Blackwell, Oxford 1988, side 77: "The studies show that students often have well established conceptions that differ from those of scientists, and that (these conceptions) persist despite the effort of their teacher." Læseplan for fysik og kemi (2. rev. udg. 2008) Side 6 af 23

7 Ifølge den konstruktivistiske læringsteori er det eleven selv, der er ansvarlig for at lære noget nyt. Ingen kan nogensinde indlære noget i et andet menneske. Skal eleven lære noget, skal de områder, man arbejder med i skolen, være vedkommende for den enkelte elev. Lærerens rolle Dette betyder imidlertid ikke, at læreren bliver overflødig, nærmest tværtimod; det stiller store krav til læreren om at være med i formidlingen af faglige begreber. Den endelige bestemmelse af begrebernes mening og sammenhæng med andre begreber kan man ikke overlade til elevens egen aktivitet. Dette vigtige område skal formidles af en lærer. Det bliver ligeledes lærerens opgave sammen med eleverne at udvælge undervisningsmæssige udgangspunkter, der opfylder krav om, at eleverne får mulighed for engagement og for at se en sammenhæng mellem de faglige begreber og deres egen virkelighed. Indhold Valg af indhold og organisation af undervisningen i naturfag bør så vidt muligt tage udgangspunkt i overordnede emner og temaer, der omhandler større perspektiver end de strengt naturfaglige emneområder. Det vil også være en naturlig følge af dette, at der i vid udstrækning arbejdes tværfagligt. Tværfaglighed Da udgangspunkterne for valg af undervisningsemner så vidt muligt skal tages i problemstillinger af almen karakter, vil det være naturligt at organisere undervisningen tværfagligt. Skolefagene udgør ganske vist et ordningssystem inden for vores kulturkreds, men tilværelsen kan ikke forstås inden for de enkelte fags grænser. Behovet for sammenhængsforståelse vil i perioder sprænge fagrammerne. Virkelighedsnær undervisning må tage sit udgangspunkt uden for skolens egen verden, men bearbejdes med de redskaber, der gennem generationer er udviklet inden for fagene. 2 Læringskompetencer 3 De fire kompetencer den faglige kompetence, metodekompetencen, den personlige kompetence og den sociale kompetence skal ses som aspekter af en helhed, læringskompetencen, forstået som evnen til af lære og herunder tage ansvar for egen læring. Læringen lægger vægt på evnen til at handle og evnen til at blive ved med at lære i et samfund, som ændrer sig stadig hurtigere. 4 2 Undervisningsministeriet Faghæfte 16 Fysik/kemi, side 5. 3 The treasure within, Unesco Report Infofolder om nye læseplaner på Duborg-Skolen, side 5 Læseplan for fysik og kemi (2. rev. udg. 2008) Side 7 af 23

8 Den faglige kompetence Hermed menes, at man er i stand til at - sætte sig ind i og behandle et sagsområde på passende vis - anvende erhvervet viden i handlings- og nye læringssammenhænge - sætte sig ind i og bedømme nye erkendelsessammenhænge. 5 Fysik og kemi bidrager til denne kompetence med: o udvikling af objektive begreber og definitioner o anvendelse af fagsprogenes begreber til beskrivelse af fysiske og kemiske fænomener o kendskab til betydningen af anvendelsen af fysiske og kemiske forskningsresultater o formulering, tolkning og anvendelse af fysiske og kemiske lovmæssigheder. Metodekompetencen Hermed menes, at man er i stand til - at anvende regler og metoder for at opnå resultater ved arbejdet med nye sagsområder - sikker omgang med grundlæggende arbejdsteknikker herunder informationsteknologi. 5 Fysik og kemi bidrager til denne kompetence med: o færdigheder i selvstændig planlægning og gennemførelse af fysiske og kemiske eksperimenter o fortolkning af måledata til generelle fysiske og kemiske sammenhænge o udvikling og anvendelse af modelforestillinger, herunder kendskab til disses grænser. Den personlige kompetence Hermed menes, at man er i stand til at - opfatte egen læringssituation - kunne formulere egne behov og interesser - kunne planlægge og gennemføre sine læringsprocesser selvstændigt - kunne kontrollere samt evt. korrigere og bedømme læringsresultater. 5 Fysik og kemi bidrager til denne kompetence med: o udvikling af strategier for egen handling, herunder indsamling af relevante oplysninger, planlægning og vurdering af eksperimenter og data o inddragelse af egne behov og interesser o kritisk stillingtagen til anvendelse af fysisk og kemisk forskning o evnen til at begrunde meninger og hypoteser på en rationel måde for derigennem at kunne åbne sig for kritik og selvkritik. 5 Infofolder om nye læseplaner på Duborg-Skolen, side 5 Læseplan for fysik og kemi (2. rev. udg. 2008) Side 8 af 23

9 Den sociale kompetence hermed menes, at man er i stand til at - opfatte andre lærendes behov - kunne gå i (selv)kritisk dialog med andres opfattelser af læringssituationen - kunne samarbejde sig frem til et resultat. 6 Fysik og kemi bidrager til denne kompetence med: o samarbejde i grupper o planlægning og gennemførelse af fælles problemløsningsstrategier i såvel laboratorieforsøg som faglige projektopgaver o kommunikation i både små og store grupper o opøvelse af ansvarsbevidsthed over for gruppens fælles målsætning o at problematisere samfundets brug af fysisk og kemisk forskning og derigennem drage konsekvenser for egen handling på basis af rationale kriterier. Læseplanens opbygning Fælles formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder Formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for fysik og kemi gælder for alle skolearter. Fælles læseplan På grund af den slesvig-holstenske skolelov har fysik/kemi forskelligt ugentligt timetal i de enkelte skolearter. Derfor er der i den fælles læseplan indsat nogle sætninger/afsnit, der gælder specielt for skolearterne hovedskole, realskole og gymnasium. Disse sætninger/afsnit er markeret med kursiv skrift. Ud fra det fælles formål og de centrale kundskabs- og færdighedsområder er der formuleret faglige delmål for de enkelte skolearter. Fælleskolens niveaudelte undervisning orienterer sig efter de respektive skolearter. Læseplanen er opbygget efter følgende mønster: o undervisningens tilrettelæggelse o undervisningens indhold o faglige delmål o hovedskolens klassetrin (H7 H9) o realskolens og gymnasiets klassetrin (R7 R8 fælles med G7 G8) o realskolens klassetrin (R9 R10) o gymnasiets klassetrin (G9 G10) o evaluering og dokumentation. 6 Infofolder om nye læseplaner på Duborg-Skolen, side 5 Læseplan for fysik og kemi (2. rev. udg. 2008) Side 9 af 23

10 Læseplan for fysik/kemi i hovedskolen samt fysik og kemi i realskolen og gymnasiet Undervisningens tilrettelæggelse Fysik og kemi beskæftiger sig med fysiske og kemiske grundfænomener, disses relationer til hverdagen og samspillet mellem teori og praksis. Undervisningen baseres på en vekselvirkning mellem elevernes egne eksperimenterende/undersøgende aktiviteter og en fortællende/debatterende undervisningsform. Dele af undervisningen skal opbygges omkring behandlingen af et eller flere temaer, der hver for sig omhandler eller tager udgangspunkt i emner, som er væsentlige også uden for fagene fysik og kemi. Et tema kan f.eks. vælges som resultat af hhv. elevernes nysgerrighed og deres interesse for samt spørgsmål til forhold angående deres omverden. Det er imidlertid et krav, at temaet kan rubriceres inden for de fire stofområder Stoffer og fænomener omkring os, Det naturvidenskabelige verdensbillede, Liv og miljø samt Teknologi, og at nærmere bestemte faglige delmål behandles i forbindelse med temaet eller indgår som en integreret del af det. Det er et krav, at dele af undervisningen tilrettelægges som tematiske forløb. Undervisningen kan også tage udgangspunkt i rent faglige fysiske eller kemiske emner; men det er et krav, at anvendelsesaspekter samt elevernes forhåndsopfattelse og hverdagsviden inddrages i forløbet. Arbejdet omfatter en grundig og varieret efterbehandling af de praktiske og eksperimentelle aktiviteter. For hovedskolens vedkommende skal der lægges særlig vægt på klare konkrete forestillinger og modeller til belysning af fysiske og kemiske begreber. I realskolen og gymnasiet skal herudover indgå anvendelse af videnskabelig tankegang, forstået som brug af såvel matematiske som fysiske og kemiske modeller og forestillinger. Eleverne skal gives mulighed for alene eller gruppevis at vælge og arbejde med problemfelter, som man både i og uden for skolen kan se vigtigheden af. Afgrænsningen af disse problemfelter skal ske på en sådan måde, at fagenes begreber, teknikker og tænkemåder indgår i arbejdet. Elevernes formidling af viden, sammenligning af resultater samt fortælling om arbejdet indgår i undervisningen. I denne forbindelse skal der lægges vægt på, at eleverne i hovedskolen viser en kvalitativ forståelse og anvendelse af enkle fysiske og kemiske begreber, mens elever i realskolen og gymnasiet skal kunne vise en både kvalitativ og kvantitativ forståelse og anvendelse af fysiske og kemiske begreber. Læseplan for fysik og kemi (2. rev. udg. 2008) Side 10 af 23

11 Fysik, kemi og sprog Udgangspunktet for læring af nye faglige begreber er som nævnt elevernes hverdagsforestillinger og forståelse af naturfænomener. Gennem elevernes dagligdag i det omgivende tyske samfund vil dette udgangspunkt ofte være baseret på begreber på tysk. Det er vigtigt at tage højde for dette, således at naturvidenskabelige hverdagsbegreber udvikles til faglige naturvidenskabelige begreber på såvel dansk som tysk. Målet er, at eleverne lærer de faglige begreber på både dansk og tysk på en måde, så de bliver funktionelt tosprogede på det naturfaglige område. Integration af IT i fysik og kemi I samarbejde med skolens andre fag er målet at opfylde de krav, der stilles i læseplanen for IT i undervisningen. Mht. IT-integration kan fysik og kemi yde et særligt bidrag inden for områderne: optagelse af målinger med computerudstyr styring med datamaskiner edb-behandling af måleresultater brug af simuleringsprogrammer. Undervisningens indhold Kriterier for indholdsvalg. Indholdet bygger på elevernes forskellige erfaringer fra dagligdagen og medierne samt på det, eleverne har arbejdet med i natur/teknik. Indholdet vælges, så fagenes kvalitative aspekter får en fremtrædende plads i undervisningen, for realskolens og gymnasiets vedkommende dog også sådan, at der bliver mulighed for kvantitative beregninger på udvalgte dele af stoffet. Det skal sikres, at den enkelte elev oplever en øgning af kompleksiteten i det valgte indhold både med hensyn til faglige og til samfundsrelevante sammenhænge. Gennem undervisningsforløbet på 7. 9./10. klassetrin skal der i valg af indhold lægges vægt på, at både det praktiske og det teoretiske kan tilgodeses. For hovedskolen gælder: Der skal gennem hele forløbet på klassetrin medtages teori og eksperimenter fra både fysik og kemi. I løbet af de 3 år skal det tilstræbes, at teori og eksperimenter fra de to fag fysik og kemi repræsenteres i forholdet 2:1. I det treårige forløb skal de centrale kundskabs- og færdighedsområder som helhed dækkes. Indholdet i de fire områder Stoffer og fænomener omkring os, Det naturvidenskabelige verdensbillede, Liv og Miljø samt Teknologi defineres nærmere i de faglige delmål for hovedskolen. Området Fagets arbejds- og betragtningsmåder dækkes i hele det treårige forløb gennem arbejdet med ovennævnte stofområder (se nedenstående illustration). For realskolen gælder: På realskolens 7. klassetrin undervises udelukkende i emner fra faget fysik. Der skal gennem forløbet klassetrin medtages teori og eksperimenter fra både fysik og ke- Læseplan for fysik og kemi (2. rev. udg. 2008) Side 11 af 23

12 mi. I løbet af disse 3 år skal det tilstræbes, at teori og eksperimenter fra de to fag fysik og kemi repræsenteres i forholdet 2:1. I det fireårige forløb skal de centrale kundskabs- og færdighedsområder som helhed dækkes. Indholdet i de fire områder Stoffer og fænomener omkring os, Det naturvidenskabelige verdensbillede, Liv og Miljø samt Teknologi defineres nærmere i de faglige delmål for realskolen. Pensum opdeles i 2 forløb, tilpasset hhv. realskolens og gymnasiets klassetrin og realskolens og gymnasiets klassetrin. Denne opdeling skal sikre de særlige overgangsmuligheder mellem skolearterne. Området Fagets arbejds- og betragtningsmåder dækkes i hele det fireårige forløb gennem arbejdet med ovennævnte stofområder (se nedenstående illustration). For gymnasiet gælder: På gymnasiets 7. klassetrin undervises udelukkende i emner fra faget fysik. Der skal gennem forløbet på klassetrin medtages teori og eksperimenter fra både fysik og kemi. I løbet af disse 2 år skal det tilstræbes, at teori og eksperimenter fra de to fag fysik og kemi repræsenteres i forholdet 2:1. På 10. klassetrin skal det tilstræbes, at teori og eksperimenter fra de to fag fysik og kemi repræsenteres i forholdet 1:1. I det fireårige forløb skal de centrale kundskabs- og færdighedsområder som helhed dækkes. Indholdet i de fire områder Stoffer og fænomener omkring os, Det naturvidenskabelige verdensbillede, Liv og Miljø samt Teknologi defineres nærmere i de faglige delmål for gymnasiet. Pensum opdeles i 2 forløb, tilpasset hhv. realskolens og gymnasiets klassetrin og gymnasiets klassetrin. Denne opdeling skal sikre de særlige overgangsmuligheder mellem skolearterne. Området Fagets arbejds- og betragtningsmåder dækkes i hele det 4-årige forløb gennem arbejdet med ovennævnte stofområder (se nedenstående illustration). Fagets F A G L I G E D E L M Å L Stoffer og fænomener omkring os Arbejds- Det naturvidenskabelige verdensbillede og Liv og miljø betragtnings- Teknologi måder Læseplan for fysik og kemi (2. rev. udg. 2008) Side 12 af 23

13 Faglige delmål for hovedskolen Nedenstående faglige delmål behandles i det treårige forløb H7-H9, i forbindelse med eller som en integreret del af et tema, der tager udgangspunkt i de fire centrale områder Stoffer og fænomener omkring os, Det naturvidenskabelige verdensbillede, Liv og miljø samt Teknologi. De enkelte emner behøver ikke at blive behandlet i den sammenhæng, de står i på nedenstående liste, forstået på den måde, at de faglige begreber, der står under f.eks. Elektricitet, kan behandles opdelt på f.eks. 7. og 9. klassetrin. Da fagene fysik og kemi betragtes som ét skolefag, fysik/kemi i hovedskolen, er de følgende fagmål ikke delt op på de to fag. Kendskab til temperaturmåling og forskellige stoffers fysiske varmeegenskaber, herunder: færdighed i måling af temperaturer kendskab til forskellige temperaturskalaer elementært kendskab til stoffers varmeudvidelse kendskab til forskellige stoffers varmeledningsevne. Kendskab til lysets udbredelse og enkle optiske principper, herunder: lysets refleksion som betingelse for synlighed kendskab til lys- og skyggevirkninger viden om enkle principper for spejling elementært kendskab til optiske linser. Grundlæggende kendskab til metaller og disses egenskaber, herunder: elementært kendskab til udvinding af metaller viden om de mest almindelige metallers egenskaber kendskab til miljømæssige problemer omkring tungmetaller. Kendskab til syrer, baser og salte, samt disses betydning for mennesker og miljø, herunder: arbejde med bestemmelse af, om et stof er surt basisk eller neutralt kvalitativt kendskab til ph-begrebet viden om faremomenter ved brug af syrer og baser kendskab til neutralisation elementært kendskab til syrer og baser som elektriske ledere kendskab til forskellige salte og brug af disse. Elementært kendskab til forskellige tiders verdensbillede, herunder kendskab til solsystemet kendskab til kraftbegrebet (tyngdekraften bruges som eksempel) arbejde med enkle modeller til illustration af astronomiske begreber. Kendskab til atomare størrelser, herunder enkle atom- og molekylmodeller samt det periodiske system. Læseplan for fysik og kemi (2. rev. udg. 2008) Side 13 af 23

14 Kendskab til vand og den atmosfæriske lufts betydning for miljø og livsbetingelser, herunder: kendskab til tryk i vand og luft viden om luftens sammensætning kendskab til forbrændingsprocesser i luften viden om tilstandsformer ud fra eksemplet vand kendskab til vand som opløsningsmiddel. Elementært kendskab til kemien i den daglige kost, herunder: o kendskab til forskellige næringsstoffer i maden, påvisning, betydning, egenskaber og anvendelse o kendskab til madens øvrige bestanddele som mineralsalte, vand, sporstoffer, vitaminer, farvestoffer og øvrige tilsætningsstoffer o kendskab til fremstilling og konservering af mad. Under dette emne vil der være mange muligheder for fagsamarbejde med biologi og hjemkundskab. Kendskab til grundlæggende begreber om elektricitet, herunder: færdighed i opbygning af elektriske kredsløb aflæsning/tegning af enkle elektriske diagrammer kendskab til elektriske ledere og isolatorer kendskab til serie- og parallelforbindelser og disses praktiske anvendelse viden om faren ved elektricitet kendskab til den elektriske strøms varme-, lys- og magnetvirkning kendskab til elektriske ledere, isolatorer og statisk elektricitet kendskab til elektroner som ladningsbærere kvalitativt kendskab til begreberne o spænding o strøm o effekt o elektrisk energi. Kendskab til udnyttelse af forskellige energikilder, herunder: kendskab til frembringelse og opbevaring af elektrisk energi, f.eks. generator, galvanisk element og akkumulator kendskab til udnyttelse af fossile brændstoffer kendskab til frembringelse af elektrisk energi via kerneenergi. Kendskab til ioniserende stråling, herunder: elementært kendskab til strålingstyper og strålingskilder elementært kendskab til de biologiske virkninger af ioniserende stråling. Læseplan for fysik og kemi (2. rev. udg. 2008) Side 14 af 23

15 Faglige delmål for realskolens og gymnasiets 7. og 8. klassetrin Nedenstående faglige delmål behandles i det toårige forløb i hhv. R7-R8 og G7-G8, i forbindelse med eller som en integreret del af et tema, der tager udgangspunkt i de fire centrale områder Stoffer og fænomener omkring os, Det naturvidenskabelige verdensbillede, Liv og miljø samt Teknologi. Fysik Viden om temperatur og forskellige stoffers fysiske varmeegenskaber, herunder: færdigheder i måling af temperaturer viden om forskellige temperaturskalaer viden om varmestrømmens afhængighed af temperaturforskellen viden om og konkrete erfaringer med stoffers varmeudvidelse viden om forskellige stoffers varmeledningsevne/isolationsevne og varmestråling. Viden om lys og optiske principper, herunder: lysets refleksion som betingelse for synlighed kendskab til lys- og skyggevirkninger kendskab til lysets brydning (specielt fra luft til vand og glas) og totalrefleksion kendskab til optiske linser og billeddannelse med sådanne linser kendskab til det menneskelige øje, briller og andre optiske instrumenter som mikroskop, feltkikkert og astronomisk kikkert (kan også behandles i forbindelse med astronomiske emner). Viden om massefylde og tryk, herunder: foretagelse af målinger af masse og rumfang anvendelse af enkle matematiske redskaber til beregning af forskellige stoffers massefylde viden om forskellige stoffers flydeevne i vand kendskab til opdrift i vand og luft (forsøg med varmluftsballoner) viden om luftens tryk, herunder måling af lufttryk kendskab til tryk i væsker. Kendskab til forskellige tiders verdensbillede, herunder: viden om solsystemet viden om formørkelsesfænomener (kan også behandles sammen med lysets udbredelse) indblik i modeller til illustration af astronomiske begreber. Kendskab til matematiske modeller til beskrivelse af bevægelse, herunder: kendskab til måleenheder og omregning mellem disse (m/s og km/h) kendskab til begrebet acceleration som et mål for hastighedsændring. Kendskab til kraftbegrebet, herunder: måling af kraft kendskab til sammenhængen mellem kraft og hastighedsændring. Såvel bevægelse som kraft kan behandles med udgangspunkt i et astronomiemne. Læseplan for fysik og kemi (2. rev. udg. 2008) Side 15 af 23

16 Fysik Grundlæggende viden om magnetisme, herunder: kendskab til magnetfelt, magnetfeltlinier og et magnetfelts virkning på en fast magnet viden om jordens magnetfelt og kompassets virkemåde kendskab til småmagnetmodellen. Viden, der omfatter grundlæggende begreber om elektricitet, herunder: færdighed i opbygning af elektriske kredsløb aflæsning/tegning af enkle elektriske diagrammer måling og kvalitativ adskillelse af begreberne elektrisk strøm og spænding viden om elektriske ledere, isolatorer og statisk elektricitet færdigheder i opbygning af serie- og parallelforbindelser og viden om disses praktiske anvendelse kendskab til delstrømme i ovennævnte kredsløb viden om faren ved elektricitet. Viden om elektromagnetisme, herunder: kendskab til magnetfelt og poldannelse omkring en strømleder og en spole kendskab til, hvilke faktorer der har betydning for en elektromagnets styrke kendskab til princippet i en elektromotor. Dette afsnit ville f.eks. kunne behandles gennem bygning af en simpel elektromotor. Kemi Kendskab til grundstoffer og kemiske forbindelser, herunder: viden om udvalgte grundstoffers egenskaber forskellige adskillelsesmetoder for kemiske forbindelser. Kendskab til atomare størrelser, herunder atom- og molekylemodeller samt det periodiske system. Viden om den atmosfæriske lufts betydning for miljø og livsbetingelser, herunder: viden om luftens sammensætning og om de vigtigste gasarters egenskaber kendskab til forbrændingsprocesser i luften og CO 2 -kredsløbet. Kendskab til syrer og baser samt disses betydning for mennesker og miljø, herunder: arbejde med bestemmelse af, om et stof er surt, basisk eller neutralt kvalitativt kendskab til ph-begrebet viden om faremomenter ved brug af syrer og baser kvalitativt kendskab til neutralisation. Fagets arbejds- og betragtningsmåder Fysik og kemi For begge fags vedkommende gælder det, at fagene i hhv. 7. og 8. klasse er nye fag, som kræver en grundlæggende indføring i fagenes praktiske arbejdsmetoder, herunder en introduktion til arbejdet i et fysik/kemi-forsøgslokale. Denne introduktion skal fokusere specielt på de sikkerhedsmæssige faktorer ved arbejdet i et forsøgslokale. Læseplan for fysik og kemi (2. rev. udg. 2008) Side 16 af 23

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan Fysik/kemi Fagplan Fagets overordnede rammer Der undervises i fysik/kemi på 6.- 9. klassetrin. Undervisningen i fysik/kemi skal bygge på de naturvidenskabelige grundelementer som eleverne har tilegnet

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Vejledende læseplan Fysik/kemi

Vejledende læseplan Fysik/kemi 2012 Vejledende læseplan Fysik/kemi Fjordskolen Fysik/kemi Om faget Ifølge Folkeskoleloven, 5 stk. 2, omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole faget fysik/kemi for alle elever på 7. til 9. klassetrin.

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Undervisningen tager udgangspunkt i, at naturen er skabt og opretholdt af Gud, og den tager sigte på at stimulere elevernes

Læs mere

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for fysik- 8. klasse. Skoleåret 2012-2013 Arbejdet i faget fysik/ er bygget op som

Læs mere

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme

Læs mere

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget FYSIK/KEMI

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget FYSIK/KEMI FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING i faget FYSIK/KEMI Indholdsfortegnelse: Fysik/kemi 1. Generelt for faget fysik/kemi.... 3 2. Formål for faget fysik/kemi... 4 3. Slutmål..

Læs mere

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man

Læs mere

Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi

Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi Fysik og Kemi Kompetencemål: Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi Modellering: Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi Perspektivering: Eleven

Læs mere

Fysik B stx, juni 2010

Fysik B stx, juni 2010 Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Begrundet indholdsplan fysik/kemi

Begrundet indholdsplan fysik/kemi Begrundet indholdsplan fysik/kemi Periode + timetal Stofområde og materialer Mål Arbejdsformer, Organisering og sam Uge 32-36 Samlet 12 lektioner Svingninger - Med særligt fokus på naturvidenskabelige

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver Fysik Fysikkens og kemiens verden. Fællesmål efter 8.kl anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft anvende enkle fysiske

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Fysik/kemi. Klasse: 7.V. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:

Fysik/kemi. Klasse: 7.V. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen: Fysik/kemi Klasse: 7.V Lærer: Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet for fysik/kemi faget er i henhold til "Fælles mål" at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi

Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 12/13. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. Undervisningsplan fysik kemi 7.klasse

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2016

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2016 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2016 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget fysik/kemi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle undervisningen

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Fysik

Årsplan Skoleåret 2013/14 Fysik Årsplan Skoleåret 2013/14 Fysik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE: 7 ÅR:

Læs mere

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig

Læs mere

Årsplan Kemi/Fysik. Materiale. Oversigt. Mål. Aktiviteter. Evaluering. Kemi/fysik 7. klasse 2013-2014

Årsplan Kemi/Fysik. Materiale. Oversigt. Mål. Aktiviteter. Evaluering. Kemi/fysik 7. klasse 2013-2014 Årsplan /Fysik /fysik 7. klasse 2013-2014 Oversigt / Fysik faget på Al Salam skolen foregår med 7. Klasse. Vi vil arbejde med grundbogen som udgangspunkt, men tit hoppe til andre læremidler og faglokaler

Læs mere

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Kemi B stx, juni 2010

Kemi B stx, juni 2010 Kemi B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Kemi C 1. Fagets rolle 2. Fagets formål

Kemi C 1. Fagets rolle 2. Fagets formål Kemi C 1. Fagets rolle Kemi er læren om alt levende og den materielle verden, der udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Faget udforsker og beskriver stoffers egenskaber og betingelserne

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

Ændring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling

Ændring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling Præambel Natur/teknik har som fag sin kerne i brede naturfaglige og naturfagsdidaktiske spørgsmål/temaer, samt i bevidstheden om naturfaglig almendannelse. Centralt i faget står natur, livsbetingelser,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi C Hasse Bonde Rasmussen 2t ke Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 16. Fysik/kemi

Fælles Mål. Faghæfte 16. Fysik/kemi Fælles Mål Faghæfte 16 Fysik/kemi Fælles Mål Faghæfte 16 Fysik/kemi Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 13-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave,

Læs mere

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen: Fysik/kemi Klasse: Lærer: 7. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet for fysik/kemi faget er i henhold til "Fælles mål" at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik Natur/teknik på 1.-6. klassetrin er første led i skolens samlede naturfagsundervisning. De kundskaber og færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er en del

Læs mere

Mål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken

Mål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken Fysik/kemi 7.-9. klasse Mål for forløb - overbygningen Forenklede Fælles Mål (færdigheds- og vidensmål) Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Udkast til mål og rammer for et nyt naturfag som forsøg på 7. -9. klassetrin

Udkast til mål og rammer for et nyt naturfag som forsøg på 7. -9. klassetrin Bilag B Udkast til mål og rammer for et nyt naturfag som forsøg på 7. -9. klassetrin Arbejdsgruppen Naturfag i Tiden forestiller sig et nyt fælles naturfag beskrevet med et målhieraki, som kort kan beskrives

Læs mere

Kemi B. 1. Fagets rolle

Kemi B. 1. Fagets rolle Kemi B 1. Fagets rolle Kemi er læren om alt levende og den materielle verden, der udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Faget udforsker og beskriver stoffers egenskaber og betingelserne

Læs mere

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Nur/teknik På Humlebæk lille Skole undervises i nur/teknik på 0. 6. klassetrin; i Slusen under betegnelsen Forsøg & Eksperimenter, i Midten under det formelle navn. Udgangspunktet for undervisningens tilrettelæggelse,

Læs mere

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi. 11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.

Læs mere

Fælles Mål 2009. Faghæfte 16

Fælles Mål 2009. Faghæfte 16 Fælles Mål 2009 Fysik/kemi Faghæfte 16 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 18 2009 Indhold Formål for faget fysik/kemi 3 Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin 4 Trinmål for faget fysik/kemi

Læs mere

Foreningen af Kristne Friskoler

Foreningen af Kristne Friskoler Forslag til Læreplan for faget fysik/kemi på kristne skoler Læreplanen er den enkelte skoles ansvar! Siden sommeren 2007 har skolerne været forpligtet til at offentliggøre en læreplan på sin hjemmeside.

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens Eleven kan

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Årsplan Fysik/kemi 8. kl.

Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag.

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Fysik, 1+2 semester 2013-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse for Fysik, 1+2 semester 2013-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse for Fysik, 1+2 semester 2013-2014 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin sommer 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk Gymnasium

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 HTX Vibenhus / Københavns Tekniske Gymnasium

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Undervisningen afsluttes maj-juni, skoleår 13/14 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse STX Fag og niveau Fysik B (start jan. 2014) Lærer(e)

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne forskellige Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave 1 Indhold Indledning 3 Projektarbejdsforløbet 4 Valg af overordnede naturfagsområder 5 Vejledning af eleverne 6 Formulering af problemstillinger

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JO) Mål for undervisningen:

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JO) Mål for undervisningen: Fysik/kemi Klasse: Lærer: 9. årgang Jonas Albrekt Karmann (JO) Mål for undervisningen: Formålet for fysik/kemi faget er i henhold til "Fælles mål" at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) December 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 2016 Skoleår 2015/2016 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik,

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl. BIOLOGI Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9. kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne

Læs mere

Naturfag. Bekendtgørelse gældende fra 1.august 2002 1

Naturfag. Bekendtgørelse gældende fra 1.august 2002 1 Gymnasiebekendtgørelsen Bilag 25 NATURFAG April 2002 1. Identitet og formål 1.1 Naturfags centrale opgave er at behandle omverdensfænomener, der kan beskrives ved hjælp af fysik, kemi og matematik. Da

Læs mere

10.5 Naturfag Fagets identitet Centralt i faget står det praktisk/ eksperimenterende og undersøgende arbejde.

10.5 Naturfag Fagets identitet Centralt i faget står det praktisk/ eksperimenterende og undersøgende arbejde. 10.5 Naturfag Fagets identitet Centralt i faget står det praktisk/ eksperimenterende og undersøgende arbejde. Naturfag handler om natur, teknik, livsbetingelser, levevilkår samt menneskets samspil med

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2014 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen

Læs mere

Årsplan Fysik/kemi 8. kl.

Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag.

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Læreplan for faget biologi

Læreplan for faget biologi Læreplan for faget biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om

Læs mere