Vejledning. Succes med Planter

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning. Succes med Planter"

Transkript

1 Vejledning Succes med Planter

2 Indledning Denne vejledning Succes med planter, er udformet som et supplement til Stilbladet om De Grønne Elementer. Vejledningen handler fortrinsvist om træer, - valg, plantning og pleje, men også hække og busketter. Formålet er at gøre opmærksom på vigtigheden af træer og andre grønne elementer i byen. Et godt samspil mellem bygninger, planter og funktion er nødvendigt, når planlægnings- og byggeprojekter skal lykkes. Træer og planter i byen er vigtige af flere grunde. Borgerundersøgelser, som Aalborg Kommune har fået udført, viser at borgerne finder det grønne i byen attraktivt og vægter dets betydning højt. Det grønne i byen har stor betydning for borgernes velbefindende, og smukke grønne omgivelser virker attraktivt for mange mennesker. Forskning viser, at grønne elementer, har både psykiske og fysiske virkninger. Grønne elementer kan være stressmindskende, samtidig med at de indvirker positivt på miljøet ved at opfange støv, regnvand m.v.. Der kan være både æstetiske og funktionelle grunde til at plante træer, idet de kan være strukturgivende, understrege landskabelige træk og sammenhænge, skabe indholdsrige rekreative områder m.v. Borgernes og klimaets behov for grønt afspejles imidlertid ikke altid i de byggeprojekter der udføres. Da planter er levende organismer, som kræver plads og rettidig omhu, skal der tages stilling til spørgsmål om beplantning tidligt i planlægningsfasen. Det gælder i såvel lokalplanlægningen som i projekteringen og byggesagen. Desværre ses ofte dårlige resultater. Det plantede går ud eller gror dårligt. Den faglige ekspertise for området inddrages ikke i projekteringen, og når de inddrages er det ofte for sent i processen. Det er spild af penge og gode intentioner. Man tyr til faste belægninger og hegn i stedet for grønt, og det er med til at forringe de visuelle kvaliteter og klimaet i byen. Aalborg Kommune har fokus på klima og bæredygtighed på flere fronter. Bl.a. er der udarbejdet en Bæredygtighedsstrategi og en Klimastrategi. Flere politikker nævner det grønne som vigtigt, f.eks. Børn- og ungepolitik og Sundhedspolitik. På kommunale arealer sprøjtes der, p.g.a. bl.a. grundvandsbeskyttelse, ikke længere med ukrudtsgift. I stedet for arbejdes der med plantedække mod ukrudtet. Forhåbentligt vil denne vejledning medvirke til at flere borgere og bygherrer vil have mod på at plante træer og andet grønt i byen, på en god og holdbar måde, så privat og offentlig grønt spiller sammen. Vejledningen henvender sig til såvel til private bygherrer, som byggesagsbehandlere samt private og kommunale lokalplanlæggere. Vejledningen kan i løbet af 2011 findes på Aalborg Kommunes hjemmeside under Aalborgkommune.dk/Bolig og Byggeri.

3 Opbygning af vejledningen. Succes med planter... s. 4-7 Vækstforhold... s Kom rigtigt fra start. Det rette plantehul og opbinding... s Plantning og pleje... s Planters funktion og egenskaber... s Valg af træer... s Trævalg - kort planteliste... s Hække - fritvoksende og klippede hække, samt busketter... s Tekst og fotos i vejledningen: Svend Andersen, Plantefokus og Aalborg Kommune. Lidt om træer Et voksent sundt træ dækker bladmassen 180 m2 jordoverflade og har en samlet kronediameter på ca. 14 m. Det har en bladoverlade på ca m2. Samme træ filtrerer op til 1 ton støv om året og binder bakterier, sod osv. I en stærkt trafikeret gade er der f.eks. målt sodog støvpartikler pr. liter luft. I et parkområde er der ca partikler. Et træ giver skygge, forskønner og giver naturoplevelse. Et træ giver også kvalitet og trivsel i bolig- og arbejdsmiljøet. Et rigtigt plantet træ kan også forøge trafiksikkerheden. Gennem træet passerer hver dag ca m3 luft. Træet binder CO2 og nedbryder SO2. I vækstsæsonen producerer træet ilt svarende til et menneskes årsbehov. Samme træ kan mindske vindhastigheden med op til 50 %. På en varm sommerdag stiger fugtigheden under træet med 2% og temperaturen falder med mindst 2 (grader) C. Et stort træ optager 125 liter vand i døgnet. Et stort, sundt og flot træ er næsten uerstatteligt. Et nyplantet træ har 1 m2 bladoverflade og bruger år på at nå fuld størrelse. PLANT ET NYT TRÆ I TIDE!

4 Succes med planter Trivelige træer og planter i harmoni med bygninger, område og landskab løfter indtrykket af den enkelte ejendom. Det grønne danner samtidig grundlaget for vores ofte ubevidste vurdering og oplevelse af et område eller kvarter. Billederne på de næste fire sider viser, hvilke forskellige indtryk man får af områder - med og uden beplantning. Det er særlig vigtigt at begrønne indfaldsveje og andre markante vejstrækninger, områder omkring store erhvervsbygninger og P-pladser, samt i institutioner og boligkvarterer. Gode løsninger med planter er, som mange tror, ikke dyrere end nemme løsninger med belægninger, skærver, græs og plankeværker. Over tid vinder træer og planter på mange felter, fra miljøpåvirkninger over velvære og arbejdsindsats til ejendomspriser m.v. Det kræver naturligvis lidt forhåndsovervejelser at få succes med træer og planter uanset om man skal anlægge en lille have eller planlægge store industriarealer, og uanset om man selv løser opgaven eller trækker på professionel hjælp. Hvilket udtryk ønsker man? Åbent eller lukket, højt eller lavt, enkelt eller varieret, have eller landskabspræg? Passer det grønne til egne bygninger men også til området overordnet set? Hvilken funktion og evt. anvendelse skal anlægget tilbyde, afskærmning, opholdsrum m.v.? Hvem tager sig af pleje og vedligehold, og hvilken indsats kan tilbydes set i forhold til anlæggets størrelse og betydning? Samme pris for vedligeholdelsen, som billedet til venstre, men skærverne skal sprøjtes, brændes eller luges. Samme pris for vedlige holdelsen, som billedet til højre og beplantningen her, skal ikke sprøjtes. Frodig indkørsel ved garage. God mulighed for nedsivning af regnvand. Frodige fyrretræer ved stor erhvervsbygning.

5 Inden der vælges planter er det meget vigtigt at vurdere, hvilket klima og vækstforhold planterne tilbydes på stedet. Ved at møblere rundt på belægninger og placering af træer kan man ofte sikre anlæggets trivsel og langsigtede holdbarhed og forbedre vækstforholdene markant. Har man afklaret disse spørgsmål, bliver det meget nemmere at foretage valg af de enkelte planteelementer som træer, hække m.v. Husk, at udearealer fortjener at blive brugt og ikke kun set på. Succes med planter kræver: Gode vækstforhold Plantevalg i forhold til sted, funktion og plads Rettidige beskærings- og pasningsindsatser Fint anlæg ved større autoforhandler. Nyt bed med træ supplerer gammelt bøgetræ i baggrunden. Poetisk allé af japanske kirsebærtræer ved privat indkørsel. Markant løvtræ ved erhvervsbygning. Enkelt anlæg, men indbydende velkomst. Boligkvarter uden... og med træer - hvor vil du helst bo?

6 Herover: Planter der har ringe vækstforhold og pasning bliver ikke til noget, og giver et dårligt indtryk af stedet. Store åbne flader ved erhvervs- og industribygninger, kræver mange slåninger. Arealerne har ingen anvendelse, og desuden spiller de ikke op til de enorme bygninger. Ønsket om en frodig bøgehæk er her blevet til et par mislykkede bøgetræer p.g.a. mangelfuld pleje. I sådan et areal er der plads nok til at plante to mellemstore træer, eller hele bedet kunne tilplantes med fritvoksende buske. Penge er fejlagtigt brugt til afskærmninger og belægninger frem for at sikre gode vækstforholod. Arealer dækket med skærver eller grus er ikke, som mange tror, lette at vedligeholde. Efter kort tid kommer der ukrudt mellem stenene. Buskene her kunne fint kombineres med en god bunddækkende staude i stedet for skærver.

7 Denne frodige forhave klæder huset godt og virker indbydende. Eksempel på en frodig indkørsel, der vækker nysgerrigheden. Ser man nærmere på denne forhave består den af en enkel plantesammensætning af få arter, men er alligevel meget frodig at se på. Mange steder erstattes beplantning af store belægningsflader. Ved ældre huse skaber det en stor kontrast til byggestilens tidsånd. En fritvoksende hæk og et mindre træ ville gøre pacelhusene mere attraktiv end det golde udtryk skærver efterlader.

8 Vækstforhold og plantning Sammen med plantevalget er det vigtigt at se på de vækstforhold der kan tilbydes. Over jorden handler det om fysisk plads, sol eller skygge, samt læ eller vind. I jorden handler det om ilt, vand, næring, microliv og vækstrum. God vækstjord er et muldlag på maksimalt 40 cm over råjord. Jorden skal være veldrænet og må ikke være komprimeret af færdsel eller byggeri. Overjorden må om nødvendigt udskiftes med muld. Muld må ikke udlægges over stabilgrus og komprimeret råjord skal løsnes og drænes efter behov. om Om det rette plantehul længere fremme. Ved rettidig planlægning af plantehullerne kan der normalt skabes mere optimale forhold til træer på f.eks. P- pladser. På P-arealer, ved indkørsler m.v., hvor man gerne vil have skyggegivende træer, er det ofte en god løsning at afsætte plads til få store træer med gode vækstforhold, Den nordjyske muld har stor variation, og derfor må jord -bundsforholdene undersøges på den enkelte lokalitet inden plantevalget foretages. Belægninger og salt skader jord og planter. Saltning bør erstattes med grusning hvor muligt. Kan saltvand ikke undgås skal belægningsfald og bedhøjder i videst muligt omfang sikre at smeltevand løber bort fra plantebedene. Desuden er det en god ide at lave store og brede bede, således at planter nær belægningen har gode vækstforhold, og således at træer og større planter kan sættes i god afstand af belægningerne. Dette mindsker også risiko for skadelige påkørsler. Til mellemstore og større træer under byforhold med omgivende asfalt og anden belægning anbefales plantebede med gode vækstforhold på min. 2 x 5 m og gerne med mulighed for at rødder kan finde yderligere vækstrum udenfor bedet. ( Med gode vækstforhold har rødder ikke behov for at gå på afveje). Se også siderne Træer på P-pladser lider ofte trange kår. Fejlen opstår i projekteringen. Påkørselsskader og dårlige vækstvilkår er fatale for et træ, og penge ud af vinduet for bygherren. Ringe vækstforhold, ringe resultat. Træer mistrives under ugunstige forhold, holder kort tid og giver et dårligt indtryk af stedet. Derved tabes investeringen.

9 frem for at plante mange træer under ringe forhold. Få store, sunde og vækstkraftige træer, giver mere miljø og grønt end mange ringe og korttids-holdbare træer. Det er vigtigt at bevare og optimere en god jordstruktur i plantebede uanset om udskiftning af muld har været nødvendig eller ej. Jordbehandling og plantning må ikke ske i meget våd jord idet den falder sammen og bliver luftfattig til skade for væksten. Desuden må man tage de nødvendige forholdsregler under byggeprocessen for at undgå komprimering af jorden, der hvor der skal plantes. Tager man de nødvendige forholdsregler og hensyn, kan eksisterende træer give meget miljø til nye bygninger, evt. suppleret med unge træer, som kan tage over på lang sigt. Træer må ikke plantes dybt de skal stå i samme højde som før omplantning. Plantejorden bør være fri for rødder af flerårigt ukrudt (kvikgræs m.m.) af hensyn til etablering og renhold. Ønskes træer bevaret ved omlægninger, tilbygninger el. nybyggeri, skal man vide, at færdsel og jordarbejde i træernes rodzone påvirker træernes vækst, trivsel og levetid, negativt. Påkørsler i byggefasen kan også være fatale. Hovedreglen er, at man skal undgå færdsel, gravning, opfyld eller belægninger indenfor kronens drypzone. Er der bevaringsværdige træer på en byggegrund er det vigtigt at kende og tage de nødvendige forholdsregler fra dag ét. Sådanne træer er ofte opvokset under gode og uforstyrrede forhold, og det kan byggeri ændre radikalt på. (Se også Notat om bevaringsværdige træer og byggeri, samt Aalborg Kommunes retingslinier for rådgivning om og behandling af bevaringsværdige træer). Samme træart plantet i plæne og i små plantebede på P-areal. En tidlig død kunne forudses og et andet design med vækstmuligheder havde været oplagt på stedet uden tab af P-pladser. Skræmmebillede af en gold forplads ved dagligvarebutik. Ikke nogen indbydende velkomst til byen eller kvarteret. Avnbøg ved indkørsel til dagligvarebutik. Træet står i et ekstra stort plantehul,som er gravet helt ind under handicapparkeringen til højre. Belægningen over træet er lagt i muld og ikke i komprimeret stabilgrus. Sporebeskårede plataner behøver ikke nær så meget plads som træer med fritvoksende krone. Her har de dog rigtig gode vilkår.

10 Der er investeret i bevaring af stor bøg. Anlagte belægninger, kantsten m.v. respekterer ikke træets rødder og drypzone og anstrengelserne vil desværre vise sig forgæves i løbet af få år. Der er god plads til plantebede i dette fortov, men alligevel er der etableret beplantning i alt for små bede. Resultatet er at træerne er gået ud og investeringen er tabt. Plantebedet til denne kastanie er for lille, men princippet med den høje kant er en god løsning, hvor der saltes meget, da det hindrer saltvand i at løbe ned i plantebedet. Samtidig tilbyder kanten en hvileplads til forbipasserende. Egetræerne har god vækstplads på skråningen m. bunddækkende vedbend, men træerne påkøres af biler og vil være i konflikt med belægning når de vokser til. Burde rykkes en meter ind i bedet, hvilket her vil være forskellen mellem succes og uholdbar løsning. Bedet er for smalt til at sikre vækst og til at undgå påkørsler. Træer i små bede er dømt til ringe trivsel og påkørsler uanset valg af beskyttelse.

11 Det rette plantehul Overvejelser Træer og planter bør plantes i alm. plantehuller af god størrelse (1 m. x 1m. x 0,40 m.) og med god muld (30-40 cm) over veldrænet råjord, og uden indløbende saltvand fra belægninger. Størrelsen på et sådant plantebed accepteres når der plantes i græsbed, hvor rødderne med tiden har mulighed for at brede sig længere ud end 1 meter. Skelettet skal have størst mulige hulrum til opfyldning med vækstjord for rodvækst under belægningen. Til skelet kan bruges større og veldefinerede sten eller specialproducerede systemer af åbne elementer. Nye former for plastic-elementer har den fordel, at de kan indeholde langt mere jord end den traditionelle sten-matrix, samt bære vægten af tunge køretøjer uden at jorden komprimeres. At etablere plantehuller i og under belægninger efterligner vilkårene i et plantebed, men det kan ikke komme på niveau med åbne bede. Etableringsprisen er høj og der skal tages højde for evt. afledning af saltvand og for supplerende vanding med rent vand. Opbinding Ofte er det nødvendigt at opbinde træer og andre større planter. Ved opbinding fastholder man planten i opret position, indtil de nye rødder kan fastholde planten efter1-3 vækstsæsoner. Inden plantning af barrodsplanter nedbankes pæle i plantehullet for at undgå skader på rødderne. Eksempel på etablering i græs med god renhold og fin lav opbinding. Plantehul i belægning Hvor det trods god planlægning bliver nødvendigt at kombinere træer og belægninger kan der suppleres med vækstrum til rødder under belægningen. Dette vækstrum skal opbygges således at det både indeholder porøs vækstjord med luft og vand til rodvækst, men også så det samtidig kan bære belægningen og tryk fra færdsel uden at komprimere vækstjorden. Løsningen indebærer, at der etableres såkaldt skeletjord af faste elementer der kan bære belægningen. Ved klumpplanter placeres klumpen i hullet, og pæle nedbankes udenfor klumpen. Ved store klumpplanter kan disse alternativt forankres under jorden. En pælehøjde over jord på cm er tilstrækkeligt. Antal pæle og dimensioner vælges ud fra træstørrelse m.v. Opbindingsmateriale og pæle må ikke kunne gnave i stammens bark, når træet udsættes for vind. Bindinger skal tillade tykkelsesvækst på stammen. Begge dele opnås nemt ved brug af min. to pæle placeret mindst 25 cm fra stammen og med opbindingsmateriale der føres udenom (og ikke helt rundt om) stammen fra pælene. Opbindinger skal tilses samt fjernes, når formålet er opfyldt, og træet er vokset fast. Plantebedet til træerne på P-pladsen er for smalt, og det afspejles tydeligt i væksten. Disse rønnetræer har fået et godt plantebed.

12 Opbygning af plantehul - rodvenlig befæstelse til træer i belægninger Udstrækning af den rodvenlige befæstelse Der bør altid være et arelal på 16 m2 pr. træ, gerne mere. Ved trærækker/-grupper skal felterne være sammenhængende og bredden ikke under 2,5 m. Udgravning Feltet til rodvenlig befæstelse udgraves til ca cm. under færdigt terræn afhængigt af belægningstykkelsen. Råjorden herunder løsnes og rettes af med 30 promilles fald imod dræn. Drænlag I siden af udgravningen lægges et dræn Ø 92/80, der føres til kloak, faskine el. lign. Drænet udlægges i et ca. 20 cm. tykt lag af bundsikringsgrus. Rodvækstlaget Laget opbygges af singels f.eks mm. blandet med sandmuld i forholdet 1 del muld til 6 dele sten. Stenstørrelsen bør være ensartet - smal sortering. for at opnå størst mulig hulrumsandel. Ved udlægning må det sikres, at blandingen er homogen, så maximal bæreevne opnås. Materialet udlægges lagvis i max. 20 cm. tykke lag, der komprimeres. Komprimeringen er vigtig af hensyn til bæreevnen og for at undgå sætninger. Plantehul Hvor træet skal plantes etableres en muldprop, der svarer til rodklumpens størrelse, dvs. min. 120x120 m. og ca. 60 cm. dybde under færdigt terræn. Midten af plantehullet markeres. Det er vigtigt af hensyn til plantearbejdet, at plantehullet placeres nøjagtigt i fht. træets placering i gaden. Udluftningslag Oven på udluftningslaget lægges et geotextil som adskillelse mod afretningssandet. Nærmest træet skal geotextilet føres helt op til terræn for at forhindre, at trærødder søger ind i afretningslaget, og for at hindre at afretningssandet løber ned i udluftningslaget. Belægning Oven på geotextilet udføres den aktuelle belægning. For at undgå overfladevand med et indhold af salt løber til plantehullet, er det vigtigt at der: 1. sættes en kant omkring plantehullet f.eks. brosten, og at 2. belægningen udformes med fald bort fra plantehullet. Vanding Træer kræver vanding indtil de er i god kontakt med vandindholdende råjord. Enkelte gennemvandinger er bedre en end hyppige småvandinger. Vanding er særlig vigtig i første vækstsæson men også længere frem - 3 år. Eksempel på opbygning af plantehul i belægning, som den udføres i Aalborg kommune. Her med makadam, som rodvenligt bærelag af ens sten, der ikke pakker, iblandet vækstjord.

13 Plantning og pleje Træer og planter kan fås i mange størrelser og kvaliteter. Om man skal plante små eller store træer og planter afhænger af anlæggets type og størrelse, ønsker til udtryk, etableringsøkonomi og efterfølgende plejekrav. Samtidig fremmer indgrebet breddevæksten i kronen som dermed vil skygge endnu mere. En topkapning kræver derfor tilbagevendende indsatser og som oftest ender det helt unødvendigt med fældning af træet efter få år. Store træer fungerer med det samme, er ens i udtryk og med grundformen lagt i planteskolen kræver de mindre styring i anlægget. Små træer og planter kan udvikle sig forskelligt og kræver mere styring i anlægsfasen for at nå det ønskede resultat. I planlægningsfasen bør antallet af træer og vækstforhold vejes op mod valg af udgangsstørrelser, udtryk og pasningskrav. Opstamning er en meget bedre løsning. Der kommer lys Krav til og tilsyn med kvalitet her dårlige rødder til højre. Ved plantning må træer ikke plantes dybere end de har stået i planteskolen. Inden der plantes, er det vigtigt at kontrollere plantekvaliteten. Forgrenede og velplacerede rødder er forudsætningen for en god etablering og tilvækst efter plantning. På samme måde er en gennemgående stamme og god kroneopbygning afgørende for træernes fremtidige udtryk, herunder om nødvendig løbende opstamning er mulig. Topkapning ses ofte forsøgt når træer skygger for meget. Indgrebet skæmmer træets udtryk og afkorter dets liv. Uskøn topkapning af store smukke træer. Planlagt opstamning er en meget bedre løsning. Der kommer lys under træet, det skades ikke, det forbliver harmonisk og kan bevares. For mellemstore og store træer er det vigtigt allerede i planlægningsprocessen at fastlægge den langsigtede stammehøjde på træerne i anlægget. Slanke unge træer bliver med alderen brede. Nedre grene i kronen bliver vandrette, og der dannes ofte nedhængende sidegrene fra disse. Lave brede kronebunde skygger meget og giver ofte problemer med færdsel. Ældre træer med store grene i krone-bunden kan normalt ikke opstammes uden at ødelægge kroneform og påføre træerne levetidsafkortende sår. To lindetræer. Træet t.v. uden gennemgående stamme kan ikke opstammes. Træ t.h. er styret og kan løbende opstammes efter behov. Misforstået formklipning.

14 Sker opstamning løbende sammen med kontrol af kroneopbygning er indsatsen meget lille. Træet skades ikke og dertil fremmes dets harmoni og udtryk undervejs. Dette fordi forholdet mellem stammehøjde og kronehøjde bevares i forløbet. Kronen skal vokse i størrelse undervejs, og opstamningen bør løbende ligge indenfor mellem 1/3, og maksimalt 1/2 af træets totalhøjde. Stynede, sporebeskårne eller formklippede træer kan være meget skulpturelle i udtryk. Indgrebet sikrer ens træer i størrelse og udtryk, og selv kraftigt voksende træer kan holdes små. På rette sted kan det være en god løsning. Disse beskæringsformer er dog årligt arbejdskrævende,og langt fra alle træarter egner sig til sådanne beskæringer. Som ved topkapning lykkes det sjældent at begynde at formbeskære træer, der er blevet for store. Grenopbygningen er sjældent egnet dertil, og træet påføres store sår ved tilbageskæringen af den store krone. Formbeskæringen skal indledes medens træerne er unge både for at undgå store sår og for at kunne opbygge en god grenstruktur i den klippede krone. Fjernelse af tykke grene samt stammeskader forringer træernes sundhed og afkorter deres levetid. Allerede i planlægningsfasen bør risiko for påkørselsskader indtænkes. når træerne placeres. Afstand til færdsel og beskyttende underplantning forebygger skader. Underplantning, renholdt bed eller udlagt flis er gode løsninger. I et træs etableringsfase er det en god ide at holde græs i mindst 1 meters afstand fra stammen, fordi græsset vinder i konkurrencen om vand og næring. Etablerede træer kan godt gro i græs, men det er vigtigt at holde græsmaskiner i god afstand af træernes stammer for at undgå påkørselsskader! Velformede sporebeskårne plataner. Skader fra påkørsel og fejlbeskæring. Disse sår kan træet ikke hele og de vil derfor bibringe træet fatale sygdomme. Påkørsler ses ofte på vejtræer og på træer ved P-pladser, men også på træer i græs, hvor der køres for tæt på træet med græsklippere eller buskryddere. Meget gamle formklippede lindetræer ved slotsruin. God etablering i græs med stor afstand mellem plæne og stamme.

15 Planter - funktion og egenskaber Planter vælges ud fra de egenskaber og i forhold til den funktion, de skal opfylde samt de pasningskrav, der følger. Funktioner kan være bunddække, hække, busketter, hegn, solitære træer, alléer, legeskjul m.v. Egenskaber er eksempelvis størrelse, opbygning, tæthed, anvendelsemulighed, farver, stedsegrønne, løvfældende, blomster og frugter samt krav til voksepladsen. Egenskaber kan også være egnethed til klipning og formning af hække og træer. Nogle hække kan plantes som fritvoksende, hvor der er plads, andre kræver klipning. Nogle træer er egnet til formklipning og styning andre er ikke. Beplantninger kan både bruges som med- og modspil til Trægruppe af ahorn på plæne ved værksted ved indfaldsvej til stationsby. Enkelt og markant. bygninger og terræn. Der kan laves rum eller skærmes og dækkes. Formsproget i bygningen kan understreges med planternes formsprog, eller beplantningen kan virke skalaformidlende mellem bygninger og omgivelser. Beplantning kan også virke tryghedsskabende for svage trafikanter langs trafikerede veje eller være en del af legeområdet ved skoler, institutioner og boliger. Spændende ud- og indkig kan etableres over, under og mellem de forskellige elementer. Mulighederne spænder fra det varierede haveagtige, over park og landskab til naturpræg. Rumdannende busket af bl.a. dronningebuske langs gangsti. Hæk af taks og hanesporetjørn danner rum til cykelparkering. Gammelt lindetræ virker rumdannende og tryghedsskabende ved bred vejstrækning.

16 Skyggegivende lærketræ ved grøn parkering. Erhvervsbyggeri Hørsholm. Rønnetræer i efterårsdragt understreger fortorvets forløb og virker rumdannende. Træerne har fornuftige vækstvilkår i grusfladen. Elmetræer understreger vejens forløb og virker rumdannende. Træerne har dog ikke optimale vækstvilkår i en forholdsvis smal græsrabat, men det ses ikke endnu grundet ung alder og beskæring. Træer kan virke som fikspunkter i landskabet. Her en stynet poppel.

17 Valg af træer Træer giver højde i anlæggene og samtidig mulighed for færdsel og udsyn under kronerne. Dertil effekter med skygge og vandrende sol. En høj opstamning kan tillade store træer på ret lille plads og tæt på bygninger eller gade, ikke kun til glæde for ejeren, men også som et vigtigt grønt element i nabolaget. Træets slutstørrelse og kronebrede vigtige egenskaber at tage i ed, så man undgår sidenhen at skulle reduktionsbeskære kronerne. Størrelsesmæssigt er der mange muligheder fra det helt store og brede egetræ til små tjørn og pardisæbletræer eller specielle podede træer med kuglekroner, smalle kroner eller stramt søjleformede. En god opstamning giver lys og sol under træet, og skyggen fra kronen falder længere væk og flytter hurtigt, hvilket kan muliggøre ret store og høje træer på begrænset plads. Mange træer fås både som frøplanter, med naturlig variation mellem individer, og som podede sorter, der er enæggede tvillinger med en helt ens udvalgt vækst. Dette giver mulighed for at lave enten meget ens og stramme systemplantninger (eksempelvis en allé) eller mere naturnære og fritvoksende grupper, rækker og lunde. Sættes træer i rækkesystemer forventes et ensartet udtryk og udvikling af træerne. Dette stiller store krav til ensartede vækstforhold og målrettet kronestyring. Det medfører samtidig en sårbarhed ved tab af et træ i rækken. Plantes træer enkeltstående eller i usystematiske grupper er uens vækst ikke så synligt. Et træ i en gruppe kan ofte undværes, og et solitært træ kan erstattes af et nyt uden at skulle ligne et nabotræ. Meget hurtigtvoksende træer bliver som regel ikke meget gamle. Træer der er kendt for at kunne blive meget Systematisk plantning af avnbøg ved kontorbygning- stor ensartethed opnås med klonede sorter. gamle er dog ikke nødvendigvis langsomtvoksende som yngre, hvilket eg er et godt eksempel på. Det er vigtigt ved valg af træart at kende træets udvikling og størrelse på den korte og mellemlange bane. I byen kan der næppe disponeres med sikkerhed på 75 eller 100 års sigt, og desuden vil træer i bymiljø ofte ikke nå deres maksimale levetid og størrelse. Det må tages i betragtning, når man vurderer træernes potentielle levetid og størrelse. Der er muligheder for udskiftning, tynding eller kronereduktionsbeskæringer, hvis træerne efter 50 år er for store! Træer og belysning Rundt omkring ses mange eksempler på at træer og belysning helt unødigt kommer i konflikt. Konflikten opstår, når planterne er vokset til og er allersmukkest, men oftest vinder belysningen, og træet fældes eller skamskæres. En enkel og holdbar løsning går på at placere træer og belysning rigtigt i forhold til hinanden fra start. Belysningsarmatur kan også højdeplaceres og vælges ud fra, at fremtidig kronehøjde skal være over belysningen. Dette understreger vigtigheden af at kende og fastlægge den fremtidige stammehøjde for den valgte træart og sikre evt. nødvendig løbende opstamning af træerne i driften. Stor opstammet bøg tæt på bygning i villakvarter sætter præg på området. Er tæt på huset, men hindrer ikke ind- og udsyn. Grupper af forskellige træarter langs vej. En sådan plantning er ikke så følsom for udfald i beplantningen som f.eks. en allé med ensartede træer på række.

18 Løv, blomster og frugt er også vigtige elementer, der giver oplevelse af årstider og farver. Man skal dog være opmærksom på, om nedfalden frugt og store blade kan være et problem på færdselsarealer. Med en anden placering af træet eller et andet trævalg kunne problem og oprydningsarbejde sikkert foregribes. Man kan få god inspiration til valg af træ eller til bedømmelse af foreslået træart ved at studere trævalg i nabolag og nærområde. Ser man træet i forskellige størrelser, er det nemmere at bedømme dets udtryk og udvikling. Samtidig kan det vurderes, om arten trives med de lokale jord og klimaforhold. Der kan også hentes god hjælp til trævalg i fagbøger og på internettet. Herover og under. Smukke blomster giver fornemmelse af årets gang. Gammelt solitært egetræ. Gamle træer er ofte skulpturelle i vintertilstand. Herover og til højre: Løvets farveskift vidner om årets gang og giver et nyte indtryk af stedet med skiftende årstider.

19 Trævalg - kort planteliste Efterfølgende gives et bud på mulige trævalg egnet til området i og omkring Aalborg. Listen indeholder bud på større, mellemstore og små træer. Den omfatter de mest robuste arter og sorter, udvalgt ud fra de klima- og jordbundsmæssige forhold i landsdelen. Listen er ikke fyldestgørende, og trævalget bør altid ske ud fra en vurdering af de lokale vækstmæssige forhold og ønsker til funktion, udtryk, voksebetingelser m.v. som tidligere beskrevet. Med hensyn til valg af træer i belægninger skal man være særlig opmærksom på salttolerancen. Der er i listen kun anført særlige forhold vedr. de enkelte arter og sorter. Nogle træer betegnes som skyggetræer andre som lystræer. Skyggetræer har blade der dækker så godt for lyset, at kun meget lidt lys eller intet lys kan trænge igennem kronens løv, hvorimod lystræer tillader lyset at filtreres igennem løvet. Hvor det i teksten ikke er anført om træet er lys- eller skyggetræ, er det fordi træet tilhører en mellemkategori. Yderligere hjælp til inspiration for eget trævalg eller til sparring med professionel rådgiver kan hentes i fagbøger, på nettet og gennem egne observationer i nabolaget. Ud over de nævnte træer er der mange specielle træer, Filippa æbletræ i blomst i maj måned. som man kan få stor glæde af anvendt på beskyttede steder i haver, lukkede gårde m.v. Store træer (25-30 meter) Bøg, Fagus sylvatica Skyggetræ. Trives som træ kun i luft- og muldrig have-, skov- eller parkjord, og er derfor sjældent egnet som vejtræ. Flere typer: Rødbøg (røde frøplanter med varierende farve), podede blodbøg (blodrøde), hængebøg, søjleformer og fligetbladede. Bøg er velegnet til formklipning (hæk), hvor den beholder løvet vinteren over. Eg, Quercus Lystræ. Velkendt og længelevende træ. Flere arter med ret stor variation mellem individer. Stilkeg, Quercus robur (alm. eg) og vintereg, Quercus petraea ligger ret tæt på hinanden. Vintereg er meget velegnet til området (vælg planter af dansk eller norsk oprindelse). Yngre træer af vintereg kan holde løvet en del af vinteren og vintereg er generelt smallere i kronen end stilkegen. Rødeg, Quercus rubra er et ofte uregelmæssigt træ med store grønne og let blanke blade, røde høstfarver. Soli- Gruppe af yngre egetræer. Smuk ældre rødbøg, Skanseparken i Aalborg

20 Gammel ahorn, Acer pseudoplatanus i godt plantebed. Århus. tær eller parktræ. Søjleeg er en podet type af alm. eg høj, men meget smal. Ahorn (= ær), Acer pseudoplatanus Skyggetræ. Robust træ som spreder sig naturligt i landskabet. Ældre træer har meget karakterfulde kroner. Ret stor variation mellem individer. Ask, Fraxinus excelsior og Elm, Ulmus glabra Lystræ. Både ask og elm regnes som meget robuste og vindføre træer. Elm er efterhånden sjælden grundet elmesygens hærgen, og det er stadig for tidligt at plante arten. Asken er i de senere år ramt af en ny type svamp kaldet asketoptørre. Angreb kan over tid misforme og dræbe træerne oppefra. Derfor anbefales det ikke at plante alm. ask, hvorimod der ikke er set angreb i mannaask og amerikansk ask. Platan, Platanus acerifolia som fuldkronet træ. God virkning i gård mellem erhvervsbygninger. træ ændrer det karakter med uregelmæssig pagodeagtig grenbygning og god lysgennemgang. Hvide blomster i klaser efter sent løvspring, frø i bælge. Træet er især som ungt vindfølsomt (sorten R. ps. Nyirsegii er mest robust i f.t. vindpåvirkning). Plantes i grupper eller solitært. Bør som hovedregel ikke bruges i institutioner p.g.a. giftige frugter og bark. Platan, Platanus acerifolia Velkendt sydlandsk træ med store lysgrønne blade og afskallende bark på stammer. Stor tolerance overfor vanskelige jordbundsforhold (belægninger o.l.), men etablering på vindudsatte steder er vanskelig. Bør kun anvendes i byen på lune pladser. Egner sig til formbeskæringer. Robinie, Robinia pseudoacacia Lystræ. Robinie, Robinia pseudoacacia. Som ungt har træet stor tilvækst med lange tornede grene. Som ældre Gammelt robinietræ foran villa. Sporebeskårede platan, Platanus acerifolia.