Bacheloruddannelse i matematik og teknologi, kandidatuddannelse i matematisk modellering og computing Danmarks Tekniske Universitet

Transkript

1 Bacheloruddannelse i matematik og teknologi, kandidatuddannelse i matematisk modellering og computing Danmarks Tekniske Universitet Turnusakkreditering

2 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på akkrediteringsraadet.dk 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen... 8 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 9 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil...10 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil...11 Bacheloruddannelsens struktur...12 Kandidatuddannelsens struktur...13 Kriterium 1: Behov for uddannelsen...15 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet..19 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau...22 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse...24 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen...32 Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring...34 Indstilling til UDS for bacheloruddannelsen i matematik og teknologi...42 Oplysninger til UDS om bacheloruddannelsen matematik og teknologi...44 Indstilling til UDS for kandidatuddannelsen matematisk modellering og computing...46 Oplysninger til UDS om kandidatuddannelsen matematisk modellering og computing

4 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af et akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet har læst universitetets dokumentationsrapport og har haft møder med repræsentanter for uddannelsen. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Uddannelsesstyrelsen (UDS) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Uddannelsesstyrelsen ACE Denmark blev pr. 1. juli 2013 til Danmarks Akkrediteringsinstitution, som beskæftiger sig med akkreditering af hele det videregående uddannelsesområde. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UDS-forhold) 4

5 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for bacheloruddannelsen i matematik og teknologi og kandidatuddannelsen i matematisk modellering og computing består af en kernefaglig ekspert, en aftagerrepræsentant og en studerende. Kernefaglig ekspert Head of Faculty, Ólafur Pétur Pálsson, Faculty of Industrial Engineering, Mechanical Engineering and Computer Science Ólafur Pétur Pálsson er uddannet civilingeniør og Ph.d. fra DTU og har igennem sin karriere forsket og undervist indenfor matematisk modellering og styreteknik ved Islands Universitet. Som fakultetsleder har Olafur Petur været ansvarlig for diverse studieordninger, og som professor har han ligeledes været kursansvarlig for en række kurser med fokus på matematisk modellering. Han har desuden en lang vejledningserfaring inden for området både på kandidat og Ph.d.-niveau. Aftagerrepræsentant Ole Fogh Olsen, Director of Audiology and Algorithms, Oticon, Ph.d. i Datalogi med fokus på medicinsk billedanalyse, cand.scient i datalogi, fysik og matematik. Ole Fogh Olsen har siden 2006 arbejdet med ledelse af forskning og udvikling inden for høreapparatteknologi, digital signalbehandling og audiologi i Oticon. Ole har tidligere som adjunkt og senere lektor på IT Universitetet forsket og vejledt ph.d.-studerende inden for matematisk baseret medicinsk billedanalyse. Samme sted har han undervist på og deltaget i opbygning af studielinjer inden for medieteknologi og spil. Studerende Daniel Madsen, kandidatstuderende i robotteknolog, SDU Daniel Madsen har tidligere været bachelorrepræsentant i uddannelsesudvalget for Robotteknologi på SDU, samt i årene været studenterrepræsentant i Mærsk McKinney Møller-instituttets Institutforum. Daniel har derigennem opnået en bred indsigt i uddannelsesmæssige forhold. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2013 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation Der er ikke indhentet supplerende dokumentation. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 18. november 2013 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 7. februar 2014 Høringssvar modtaget 24. februar

6 Sagsbehandling afsluttet 13. marts 2014 Dato for Akkrediteringsrådets møde 9. april

7 Indstilling for bacheloruddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i matematik og teknologi på Danmarks Tekniske Universitet indstilles til positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet har vurderet, at uddannelsen opfylder alle akkrediteringskriterierne tilfredsstillende. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Universitetet er i løbende dialog med aftagere og dimittender, og der er et samfundsmæssigt behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. Uddannelsen vurderes at basere sig på et bredt og solidt forskningsmiljø inden for fagområdet. Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil, og kompetenceprofilen afspejler kvalifikationsrammens niveau for bacheloruddannelser. Der er desuden sammenhæng mellem kompetenceprofilen og fagelementernes læringsmål. Universitetets kvalitetssikringssystem er velfungerende og er med til at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. 7

8 Indstilling for kandidatuddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i matematisk modellering på Danmarks Tekniske Universitet indstilles til positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet har vurderet, at uddannelsen opfylder alle akkrediteringskriterierne tilfredsstillende. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Universitetet er i løbende dialog med aftagere og dimittender, og der er et samfundsmæssigt behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. Uddannelsen vurderes at basere sig på et bredt og solidt forskningsmiljø inden for fagområdet. Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil, og kompetenceprofilen afspejler kvalifikationsrammens niveau for kandidatuddannelser. Der er desuden sammenhæng mellem kompetenceprofilen og fagelementernes læringsmål. Universitetets kvalitetssikringssystem er velfungerende og er med til at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. 8

9 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Uddannelsen udbydes i Lyngby Sprog Undervisningen foregår på dansk på bacheloruddannelsen Undervisningen foregår på engelsk på kandidatuddannelsen Hovedområde Teknisk videnskab Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år 9

10 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsen i Matematik og Teknologi har til formål at uddanne bachelorer, der kan anvende og udvikle matematiske værktøjer til løsning af teknologiske, videnskabelige, ledelsesmæssige og samfundsmæssige problemer i et tværfagligt perspektiv. ( )De faglige kompetencer for Matematik og Teknologi falder i to grupper, nemlig de fællesfaglige kompetencer som enhver bachelor uddannelse ved DTU har, og de specifikke faglige kompetencer der er specielle for Matematik og Teknologi. Fællesfaglige kompetencer Benyttes forkortelsen V for viden, F for færdigheder og K for kompetencer er de: 1. VF kan kombinere forskningsbaseret og praktisk viden til at finde egnede teknologiske løsninger, og se disse i en samfundsmæssig kontekst 2. VFK har et solidt kendskab til grundlæggende matematiske og naturvidenskabelige standardmetoder til at vurdere og løse idealiserede tekniske problemstillinger og kan anskue løsningerne i et bredt samfundsmæssigt perspektiv 3. VF har viden om basale begreber for programmeringssprog og kan løse og dokumentere mindre programmeringsopgaver 4. V har en basal forståelse af ingeniørfagets videnskabsteori og kan identificere problemstillinger, der indgår i moderne ingeniørarbejde 5. VF har kendskab til fagets informationsstrukturer og fagrelevante informationskilder, og kan udføre relevant og kritisk informationssøgning 6. VF kan formidle teknisk information, teorier og resultater både grafisk, skriftligt og mundtligt og er i stand til at fremlægge dette for forskellige grupper af interessenter 7. FK er i stand til selvstændigt at tilegne sig ny viden på baggrund af evne til at lære, læse og lytte og er desuden i stand til at forholde sig kritisk til tilegnet viden 8. VFK kan ud fra en selvstændig professionel tilgang bidrage til teknisk problemløsning gennem projektarbejde, på egen hånd såvel som i samarbejde med andre Specifikke faglige kompetencer 9. VF Behersker matematisk abstraktion og kan løse idealiserede problemstillinger indenfor både kontinuert og diskret matematik samt statistik/sandsynlighedsregning, på et indledende universitetsniveau 10. VF Kan arbejde deduktivt, og specielt tilegne sig og redegøre for elementære matematiske beviser og konstruere simplere metodiske beviser 11. VF Kan anvende grundlæggende metoder indenfor numeriske beregninger samt redegøre for et implementeret programs numeriske stabilitet 12. VF Kan anvende metoder fra matematiske analyse, differentialligninger og algebra samt diskret matematik og stokastik til at analysere (og i nogle tilfælde optimere løsninger til) simplere ingeniørvidenskabelige problemstillinger 13. VF Kan designe, dokumentere, og programmere imperativ og objekt-orienteret matematisk software og har erfaring med brug af tredjeparts software og biblioteker. 14. VF Kan opstille matematiske modeller og forholde sig til deres gyldighedsområde. 15. VFK kan indenfor sin valgte spidskompetence selvstændigt studere lettere tilgængelig videnskabelig litteratur (F) og kombinere mindst to af uddannelsens tre hovedben (matematisk og statistisk abstraktion, beregning og modellering) til problemløsning på et niveau svarende til simplere teknisk eller matematisk litteratur eller til simplere problemstilinger i industrien 16. VF har forudsætninger for videregående studier af mindst fire af emnerne: Matematisk analyse, diskret matematik, dynamiske systemer, statistik, billedanalyse, scientific computing, optimering og machine learning 10

11 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Fællesfaglige mål for læringsudbytte Benyttes forkortelsen V for viden, F for færdigheder og K for kompetencer er de: En kandidat fra DTU 1. V: har en solid forståelse af og viden om naturvidenskab og teknologiske principper og besidder inden for et givent fagområde en omfattende teknologisk viden, og har kendskab til fagområdets aktuelle udviklingstendenser og muligheder 2. V: kan identificere og reflektere over teknisk videnskabelige problemstillinger og forstår samspillet mellem en problemstillings forskellige komponenter 3. V: kan med baggrund i en tydelig faglig profil anvende elementer af aktuel forskning på internationalt niveau til at udvikle ideer og løse problemer 4. V: har indblik i og forståelse for det indbyrdes samspil mellem forskellige ingeniørdomæner og andre fagligheder i forbindelse med løsning af konkrete ingeniørmæssige problemstillinger 5. V: har viden om bæredygtighed, innovation og entreprenørskab 6. F: mestrer teknisk videnskabelige metoder, teorier og redskaber og kan overskue og afgrænse en kompleks, åben problemstilling, se denne i en bredere faglig og samfundsmæssig sammenhæng, og på den baggrund opstille forskellige handlemuligheder 7. F: kan via analyse og modellering udvikle relevante modeller, systemer og processer til løsning af teknologiske problemer 8. F: kan kommunikere og formidle forskningsbaseret viden skriftligt og mundtligt 9. F: kan diskutere teknologiske problemstillinger med forskellige typer af interessenter 10. F: har kendskab til og kan fremsøge førende international forskning inden for sit specialeområde 11. K: behersker teknisk problemløsning på højt niveau gennem projektarbejde og er i stand til at arbejde med og styre alle faser i et projekt, herunder udarbejdelse af tidsplaner, udformning, løsning og dokumentation 12. K: kan arbejde selvstændigt og reflektere over egen læring, faglig udvikling og specialisering 13. K: kan selvstændigt kombinere sin teknologiske viden med viden om forretning, ledelse, organisation og projektarbejde Specifikke faglige mål for læringsudbytte En kandidat i Matematisk modellering og computing 14. F: kan identificere en problemstilling og behandle den på et abstrakt matematisk niveau med henblik på en praktisk realiserbar løsning 15. VF: har overblik over en bred vifte af matematisk baserede løsningsmuligheder og er i stand til at vælge en løsning, der er hensigtsmæssig i forhold til et givent problem 16. K: har indblik i det generelle ved en matematisk løsning af et problem og kan overføre løsninger mellem forskellige problemstillinger 17. F: kan anvende/udvikle moderne beregningssoftware til design, analyse og simulering og kan redegøre for de bagvedliggende matematiske og anvendelsesmæssige principper 18. F: kan evaluere og vurdere komplekse og store datamængder 19. F: kan medvirke til at formulere og gennemføre et forskningsprojekt, hvor anvendt matematik er en integreret del af en teknologisk løsning 20. V: har indsigt i algoritmer og computing 21. K: er i stand til at finde løsninger på komplicerede problemstillinger inden for matematisk modellering og tilgrænsende områder 22. FK: er i stand til at interagere med beslægtede faggrupper 11

12 Bacheloruddannelsens struktur Bacheloruddannelsens struktur og indhold er bygget op omkring DTU s overordnede model for bacheloruddannelser i teknisk videnskab, den såkaldte flagmodel, der er opbygget af fire faglige blokke. De fire blokke er ligeligt fordelt og består af følgende elementer: For matematik og teknologi er kurserne i hver gruppe som følger. Kurser markeret med fed er obligatoriske. De øvrige kurser er der visse bindinger på: De grundlæggende, naturvidenskabelige fag tages primært i starten af uddannelsen og danner således grund for de efterfølgende teknologiske linjefag og valgfag. De obligatoriske naturvidenskabelige grundfag udgøres af matematik, fysik, kemi og statistik/sandsynlighedsregning. Herudover skal den studerende vælge mellem et kursus i biovidenskab eller yderligere fysik/kemi. (Dokumentationsrapport, s 22f) 12

13 Kandidatuddannelsens struktur Uddannelsens overordnede struktur: Generelle retningskompetencer Obligatorisk kursus: Teknologi, økonomi, ledelse og organisation Vælg 5 ECTS point blandt følgende kurser: Risikomanagement Forundersøgelse af din projektidé Virksomhedsstart Vælg 15 ECTS point blandt følgende kurser: Computational Discrete Mathematics Funktionalanalyse Multivariat statistik Stokastisk simulation Beregninger på geometrisk data Optimering og datafitting Finite Element Metoden for partielle differentialligninger Heltalsprogrammering Teknologisk Specialisering (vælg 30 point) Differentialgeometri med anvendelser Videregående modellering - anvendt matematik Fejlrettende koder Kryptologi 2 Praktisk kryptoanalyse Dynamiske systemer 1 Dynamiske systemer 2 Anvendt Kryptografi Model tjek Beregningsmæssigt hårde problemer Stokastiske processer Statistisk forsøgsplanlægning Tidsrækkeanalyse Stokastisk adaptiv regulering Videregående dataanalyse og statistisk modellering Videregående tidsrækkeanalyse Analyse af korrellerede data: Mixede lineære modeller Digital signalbehandling Anvendt digital signalbehandling Introduktion til kognitionsvidenskab Signalbehandling i ikke-lineære systemer Kognitiv modellering Avanceret machine learning Medicinsk billedanalyse Videregående billedanalyse Computer grafik Rendering - introduktion Realtidsgrafik Fysisk baseret rendering 10 point point 10 point 10 point 10 point 13

14 Computerintensiv dataanalyse Optimering med bibetingelser High-Performance Computing Storskala modellering Model prædiktiv regulering Computational Science in Imaging Scientific Computing for differentialligninger Biologisk dataanalyse og kemometri Geografiske informationssystemer Kortlægning fra fly- og satellitbilleder Satellitbaseret positionering Fysisk Geodæsi Introduktion til financial engineering Finansiel risikostyring Statisk og dynamisk optimering Matematisk programmering med modellerings software Netværksoptimering Finansiel optimering Optimering af store problemer med dekomposition Optimering ved hjælp af metaheuristikker 10 point Til hjælp for den studerendes valg har DTU defineret 11 fokusområder, som den studerende kan bruge til at overveje sammenhængen imellem de enkelte kurser: - anvendt matematisk analyse - statistik - dynamiske systemer - scientific computing - operationsanalyse - kognitionsvidenskab - kryptologi - signal- og billedanalyse - geomatics - computergrafik - financial engineering DTU betegner ikke fokusområderne specialiseringer eller linjer, og der hører heller ikke yderligere punkter til kompetenceprofilen med valg af fokusområde. Fokusområderne kan omfatte både kurser fra den generelle retningsdel, fra den teknologiske specialiseringsdel og fra den valgfrie del. Fx anbefales følgende kurser inden for fokusområdet anvendt matematisk analyse : General competence courses Functional Analysis Computational Geometry Processing Optimization and Data Fitting Technological specialization Dynamical Systems 1 Dynamical Systems 2 Constrained Optimization Scientific Computing for Differential Equations Elective courses Partial Differential Equations - Applied Mathematics Dynamical Systems, Nonlinearities and Solitons Advanced Topics in Applied Functional Analysis ( 14

15 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har ét samlet aftagerpanel, og hvert institut har sit institutspecifikke Advisory Board. Begge uddannelser er tilknyttet DTU s aftagerpanel og det Advisory Board, som er forankret på instituttet DTU Compute. Advisory Board for DTU Compute mødes 2-3 gange årligt og består af: - Michael Nielsen, Director of Dynamics NAV Engineering, Microsoft Development Center, DK - Per Tejs Knudsen, CEO, cbrain A/S - Rune Domsten, CEO, 3D Visionlab & Domsten.dk - Thomas Jakobsen, Direktør, Grazper ApS. Ledelsen fortalte på besøget, at de ønsker at udvide med flere medlemmer. Akkrediteringspanelet vurderer, at medlemmerne fagligt kan dække en stor del af det brede beskæftigelsesområde for dimittenderne, men bemærker at der ikke er nogen repræsentant for det offentlige arbejdsmarked, selvom en del af dimittenderne finder beskæftigelse der. DTU s overordnede aftagerpanel har 19 medlemmer, som repræsenterer samtlige af DTU-institutternes Advisory Boards. Universitetet har vedlagt et mødereferat, der refererer instituttets Advisory Boards diskussion af uddannelsen, samt en udtalelse fra DTU s aftagerpanel. (Bilag 1.1 og 1.2). Advisory boardet forholdt bl.a. uddannelsen til et fremvoksende behov for data mining (analyse af store datamængder mhp. beslutningsstøtte), og at obligatoriske elementer på uddannelsen allerede understøtter det behov. Aftagerpanelet konstaterer, at der er stort behov for uddannelsen både på det private og offentlige arbejdsmarked. Begge møder er afholdt i juni 2013, der foreligger ikke noget om andre møder i de to fora. Uddannelserne har også en følgegruppe hver, som består af undervisere på uddannelsen, studerende på uddannelsen, aftagerrepræsentanter og dimittender. På besøget fortalte ledelsen dog, at følgegruppen for kandidatuddannelsen alene består af undervisere. DTU har planlagt følgegrupper for alle uddannelser indført i Der er vedlagt et kommissorium for følgegruppen, men ingen medlemsliste. På besøget fremgik det, at der endnu er talte om et nyt forum. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i dialog med relevante aftagerpaneler og aftagere, og at dialogen anvendes til udvikling af uddannelsen og i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet, men bemærker kritisk, at det ikke fremgår at dialogen om uddannelsen er løbende. 15

16 Gælder kun for bacheloruddannelsen Stort set alle bachelordimittender læser videre på kandidatuddannelsen i matematisk modellering. I årene læste i alt 55 ud af 58 videre på matematisk modellering, som deler tilrettelæggergruppe med bacheloruddannelsen. Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i dialog med relevante aftagerpaneler og aftagere, og at dialogen anvendes til udvikling af uddannelsen og i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at der er dialog med bachelordimittenderne, fordi stort set alle læser videre på den naturlige overbygning. Gælder kun for kandidatuddannelsen Den formaliserede dialog med uddannelsens dimittender er dels universitetets dimittendundersøgelser (senest gennemført i 2012), og dels universitetets alumneforening, som tæller medlemmer (Dokumentationsrapport, s. 4f). Den seneste dimittendundersøgelse havde en svarprocent på 46, mens det for uddannelsen var 38 af 67 mulige, der svarede. På besøget fortalte ledelsen, at resultater fra dimittendundersøgelsen er blevet diskuteret blandt studielederne. Der var ingen tegn i undersøgelsens resultater på problemer med uddannelsen, men resultaterne kommer til at indgå i et fremtidigt arbejde med at revidere indholdet af de generelle retningskompetencer på uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med uddannelsens dimittender, og at dialogen med uddannelsens dimittender anvendes til udvikling af uddannelsen og i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige bachelordimittender, da de alle ifølge universitetets egen opgørelse læser videre. Gælder kun for kandidatuddannelsen Styrelsen for Universiteter og Internationalisering opgør ikke beskæftigelsen særskilt for de enkelte ingeniørretninger eller uddannelser. Universitetet har gengivet tallene for alle ingeniøruddannelserne, som viser, at de senest opgjorte år ( ) har beskæftigelsesgraden for DTU-dimittender ligget mellem 93 % og 86 %, lavest i Landsgennemsnittet har ligget mellem 93 % og 88 %. Fra den seneste dimittendundersøgelse har universitetet svar fra 38 af de 67 dimittender, som er blevet færdige i perioden af de 38 er i beskæftigelse og 36 oplyser også, at de kom i beskæftigelse mindre end 6 måneder efter dimission. Akkrediteringspanelet bemærker, at det ikke er muligt at vurdere, om der er ledighedsproblemer for uddannelsens dimittender, men der er dog stærke indikationer på, at det ikke er tilfældet. Der er imidlertid en større andel af dimittender, hvis beskæftigelsessituation ikke er afdækket i dimittendundersøgelsen. Panelet vurderer dog på baggrund af de dimittender, der har svaret, og de opgjorte ledighedstal fra styrelsen, at det er sandsynliggjort, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse. 16

17 Relevant beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse, da næsten alle læser videre på den naturlige overbygning. Gælder kun for kandidatuddannelsen Dimittendundersøgelsen har givet universitetet nogen indsigt i om dimittenderne kommer i relevant beskæftigelse. Et spørgsmål i undersøgelsen går på om ansættelsen ligger i forlængelse af uddannelsen. Procenttallene i opgørelsen antyder at kun 35 har besvaret spørgsmålet: 8 af 35 dimittender svarer altså at jobbet ligger uden for det traditionelle ansættelsesområde. 17

18 Beskæftigelsessituationen for de dimittender fra uddannelsen der har svaret sammenlignet med situationen for samtlige dimittender, der svarede på samme undersøgelse ses her: Det fremgår, at uddannelsens dimittender finder offentlig beskæftigelse oftere end dimittender fra DTU generelt gør. Studielederen fortalte på besøget, at der er oprettet en LinkedIn-gruppe, hvor de kan følge med i, hvor dimittenderne får job og gav en række eksempler på både private og offentlige arbejdspladser. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 4-9 Bilag 1.1 Advisory Board Bilag 1.2a AP udtalelse Bilag 1.2b Oversigt over medlemmer_ Bilag 1.3 Kommissorium følgegrupper 18

19 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Uddannelsen er forankret på DTU Compute med bidrag fra en række øvrige institutter på DTU. Den samlede bemanding på DTU Compute består af mere end 300 medarbejdere (videnskabeligt og administrativt personale samt ph.d.-studerende) heraf 96 såkaldte faculty VIP, dvs. seniorforskere samt adjunkter eller højere, som har undervisningsopgaver. Instituttets forskningsområder er (med fed er markeret dem med størst relevans for uddannelserne): - Matematik (MAT) - Algoritmer og Logik (ALGOLOG) - Billedanalyse og computergrafik (IMAGE) - Dynamiske Systemer (DYNSYS) - Embedded Systems Engineering (ESE) - Kognitive systemer (COGSYS) - Kryptologi (CRYPTO) - Language-Based Technology (LBT) - Statistik og dataanalyse (STAT) - Scientific Computing (SC) - Software Engineering (SE) Sammenhængen mellem uddannelserne og forskningen illustreres i et skema, der oplister den undervisende VIP, dennes forskningsområde og de fag han er ansvarlig for (skemaet er ikke fyldestgørende for alle kurser, som er knyttet til uddannelserne, og her gengives kun et uddrag): 19

20 (Dokumentationsrapport, s. 12) Akkrediteringspanelet har gennemgået forskningsdækningen, i form af publikationslister, inden for de forskningsområder på instituttet, som er centrale for uddannelserne (de med fed markerede på foregående side). Disse forskningsområder er tilsammen dækkende for uddannelsens faglighed og discipliner. På den baggrund vurderer panelet, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Følgende personer er tilrettelæggere af uddannelsen i den forstand, at universitetet anser dem for centrale for uddannelsen: - Christian Henriksen, lektor, bachelorstudieleder (Matematik) - Lasse Engbo Christiansen, lektor, kandidatstudieleder (Dynamiske Systemer) - Andreas Bærentzen, lektor, studienævnsformand DTU Compute - Peter Røgen, lektor (Scientific Computing) - Allan Peter Engsig-Karup, lektor (Scientific Computing) - Rasmus Larsen, professor (Image) - John Bagterp Jørgensen, lektor (Scientific Computing) - Per B. Brockhoff, professor (Statistik) - Thomas Riis Stidsen, lektor (DTU Management Engineering) - Niels Møller, [forsknings-]programleder (DTU Management Engineering) I bilag 2.3 er der vedlagte CV er for dem alle. På baggrund af gennemgang af cv erne vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. 20

21 VIP/DVIP-ratio Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet oplyser ikke i dokumentationen om brug af DVIP specifikt på denne uddannelse, men beskriver at der generelt på DTU er en meget begrænset anvendelse af DVIP. På mødet med studerende fremgik det, at det er forskere der underviser, og på de videregående kurser (dem der ikke er fælles for alle tekniske bachelorer) får de studerende også indblik i undervisernes forskning. Generelt oplever de studerende god kontakt til VIP-undervisere. For en af de kandidatstuderende, som har baggrund i en matematisk bachelor fra et andet universitet, var det markant mere kontakt endda i sammenligning med tidligere. Akkrediteringspanelet vurderer, at brugen af DVIP er så begrænset, at den faktiske ratio er uproblematisk. Antal studerende pr. VIP Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen 90 VIP deltog i undervisning af 393 ressourceudløsende studerende, opgjort per 1. oktober 2012, hvilket giver en ratio på ca. 4 målt i personer. DTU ønsker ikke at opgøre STÅ efter uddannelse, så det er ikke muligt at beregne en ratio i årsværk, men akkrediteringspanelet vurderer i forlængelse af ræsonnementet i foregående afsnit, at de studerende på kandidatuddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har opgjort forskningspublikationer for de 20 centrale VIP nævnt i afsnittet om tilrettelæggere: Artikler i tidsskrifter niveau 1: 43 (2010), 33 (2011), 39 (2012) Artikler i tidsskrifter niveau 2: 23 (2010), 22 (2011), 30 (2012) Som nævnt har akkrediteringspanelet også gennemgået forskningen inden for de forskningsområder, der er centrale for uddannelsen. På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 2.3 CV samlet 21

22 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelsen Dimittender opnår titlen bachelor (BSc) i teknisk videnskab (matematik og teknologi). Uddannelsen har til formål at give kandidaten viden, færdigheder og kompetencer inden for matematik, som den udfolder sig inden for de tekniske videnskaber. Blandt kompetenceprofilens kvalifikationer er anvende metoder fra matematiske analyse, differentialligninger og algebra samt diskret matematik og stokastik til at analysere (og i nogle tilfælde optimere løsninger til) simplere ingeniørvidenskabelige problemstillinger Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Gælder kun for kandidatuddannelsen Dimittender opnår titlen civilingeniør, cand.polyt. i matematisk modellering og computing. Uddannelsen har til formål at give kandidaten viden, færdigheder og kompetencer i samspillet mellem teoretisk matematik og praktiske anvendelser. Et gennemgående tema er en fordybelse i den matematiske beskrivelse af teknologiske problemstillinger og en kombination af teoretiske kompetencer og en praktisk tilgang, koncentreret om et eller flere fokusområder inden for anvendt matematisk analyse, statistik, dynamiske systemer, scientific computing, operationsanalyse, kognitionsvidenskab, kryptologi, signal- og billedanalyse, geomatics, computergrafik og financial engineering. Blandt kompetenceprofilens kvalifikationer er anvende/udvikle moderne beregningssoftware til design, analyse og simulering og kan redegøre for de bagvedliggende matematiske og anvendelsesmæssige principper. Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen Kompetenceprofilen består af to dele: en generel del for alle DTU-dimittender og en specifik del for uddannelsen. Den generelle del lever op til niveauet for uddannelsestypen, som det er beskrevet i kvalifikationsrammen, og derfor lever uddannelsens samlede kompetenceprofil også op til niveauet. Den generelle del er dog i sagens natur mindre fagspecifik, og akkrediteringspanelet har derfor også forholdt sig kompetenceprofilens øvrige dele, her i en sammenstilling af nogle af kvalifikationsrammens krav til færdigheder og kompetencer: 22

23 Færdigheder Kompetencer Kvalifikationsrammens krav til niveau Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer Uddannelsens kompetenceprofil - Kan anvende grundlæggende metoder indenfor numeriske beregninger samt redegøre for et implementeret programs numeriske stabilitet - Kan anvende metoder fra matematiske analyse, differentialligninger og algebra samt diskret matematik og stokastik til at analysere (og i nogle tilfælde optimere løsninger til) simplere ingeniørvidenskabelige problemstillinger - har forudsætninger for videregående studier af mindst fire af emnerne: Matematisk analyse, diskret matematik, dynamiske systemer, statistik, billedanalyse, scientific computing, optimering og machine learning Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af gennemgang af hele kompetenceprofilen, at den er på niveau med typebeskrivelsen i den danske kvalifikationsramme. Gælder kun for kandidatuddannelsen Kompetenceprofilen består af to dele: en generel del for alle DTU-dimittender og en specifik del for uddannelsen. Den generelle del lever op til niveauet for uddannelsestypen, som det er beskrevet i kvalifikationsrammen, og derfor lever uddannelsens samlede kompetenceprofil også op til niveauet. Den generelle del er dog i sagens natur mindre fagspecifik, og akkrediteringspanelet har derfor også forholdt sig kompetenceprofilens øvrige dele, her i en sammenstilling af nogle af kvalifikationsrammens krav til færdigheder og kompetencer: Kvalifikationsrammens krav til niveau Uddannelsens kompetenceprofil Færdigheder Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller - kan identificere en problemstilling og behandle den på et abstrakt matematisk niveau med henblik på en praktisk realiserbar løsning - har overblik over en bred vifte af matematisk baserede løsningsmuligheder og er i stand til at vælge en løsning, der er hensigtsmæssig i forhold til et givent problem - kan medvirke til at formulere og gennemføre et forskningsprojekt, hvor anvendt matematik er en integreret del af en teknologisk løsning Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af gennemgang af hele kompetenceprofilen, at den er på niveau med typebeskrivelsen i den danske kvalifikationsramme. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 3.1a Mat tek_kompetence_beskrivelse Bilag 3.1b MMC_kompetence_beskrivelse 23

24 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Adgangskravene er en gymnasial uddannelse med følgende fag og niveauer: - Matematik på A-niveau - Fysik på B-niveau - Kemi på C-niveau - Dansk på A-niveau - Engelsk på B-niveau DTU har i 2003 etableret samarbejde med LMFK (Matematik-, Fysik-, og Kemilærerforeningen). Formålet med samarbejdet er at få et godt kendskab til udviklingen i disse fag i gymnasierne, specielt med indførelsen af gymnasiereformen i (dokumentationsrapport, s. 21) Underviserne fortalte også på besøget, at der er ansat gymnasielærere som hjælpelærere på øvelseshold til det store introducerende matematikfag. De indledende matematikfag er i øvrigt fælles med alle ingeniøruddannelser. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester I dokumentationen gør universitetet detaljeret rede for progressionen på uddannelsen. Blandt andet har de udarbejdet denne figur, som illustrerer hvordan kurser bygger oven på hinanden: 24

25 Akkrediteringspanelet talte på besøget med de studerende om progressionen. Særligt påfaldende ved figuren er, at Almen kemi er en forudsætning for Indledende fysisk kemi. Men derefter bygges der ikke videre på disse kvalifikationer, og det er også uklart, hvilken rolle de spiller for det samlede intenderede læringsudbytte for uddannelsen. Noget tilsvarende kan evt. hævdes om Fysik 2, men det var ikke genstand for diskussion på besøget. De studerende opfatter i vid udstrækning også kemifagene som relativt fremmede for uddannelsen. I undervisningen, som foregår i samlæsning med alle andre studieretninger, savner de studerende kobling tilbage til deres centrale fag, matematik. De mener, at hvis de skulle forstå nytten af kemifagene bedre, så ville det være en fordel med inddragelse af flere eksempler fra kemien i nogle af de matematiske fag (det kunne fx være statistik). Underviserne fortalte på besøget, at de godt kunne overveje at inddrage flere kemieksempler i de andre fag for at gøre faget mere relevant. Undervisere og ledelses begrundelse for at gøre fagene til en del af uddannelsen er at sikre den almene naturvidenskabelige basis for alle kommende ingeniø- 25

26 rer. De fandt det dog for dyrt, hvis de skulle udbyde et skræddersyet kemikursus på den enkelte studieretning, herunder matematik og teknologi. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Som nævnt under progression er det uklart om kemifagene er relevante for uddannelsens kompetenceprofil. Men derudover redegør universitetet i et skema for sammenhængen mellem kompetenceprofilens generelle og uddannelsesspecifikke dele på den ene side og kursusudbuddet inden for uddannelsens rammer på den anden side. I skemaet er de generelle kvalifikationer nummereret 1-8 og de uddannelsesspecifikke I uddrag ser skemaet således ud: (bogstaverne i felterne angiver om kurset bidrager med viden, færdigheder eller kompetencer til den enkelte kvalifikation i kompetenceprofilen): (Bilag 3.1a) Som det fremgår af skemauddraget understøtter kemi to kvalifikationer, som også understøttes af adskillige andre fag. Det drejer sig om kvalifikationerne 2. et solidt kendskab til grundlæggende matematiske og naturvidenskabelige standardmetoder til at vurdere og løse idealiserede tekniske problemstillinger og kan anskue løsningerne i et bredt samfundsmæssigt perspektiv samt 14. opstille matematiske modeller og forholde sig til deres gyldighedsområde. Akkrediteringspanelet bemærker derfor, at fx kemifagene ikke er nødvendige for sikring af uddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet har i øvrigt gennemgået hele skemaet og vurderer på den baggrund, at kompetenceprofilen er understøttet af læringsmålene i uddannelsens fagelementer. Frafald Frafaldet på første år: (Dokumentationsrapport, s. 30) Som det fremgår, er frafaldet på niveau med hovedområdet eller lavere. 26

27 Gælder kun for kandidatuddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Følgende bacheloruddannelser fra DTU har ret til optagelse på kandidatuddannelsen: - Matematik og Teknologi - Medicin og Teknologi - Fysik og Nanoteknologi Naturvidenskabelige bacheloruddannelser i matematik fra danske universiteter giver også ret til optagelse. Eksempelvis optages bachelorer i matematik samt matematik og økonomi fra Københavns Universitet. Diplomingeniører med mindst 37,5 ECTS-point dokumenteret faglighed inden for matematik, matematisk modellering og computing kan også optages efter individuel vurdering. På besøget fortalte de studerende, også dem som kom fra andre bacheloruddannelser end matematik og teknologi, at de oplever god sammenhæng mellem adgangskrav og niveau på uddannelsen. Underviserne fortalte, at efter første semester oplever de, at niveauforskelle mellem de studerende er udjævnet (herunder mellem danske og udenlandske studerende). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Som alle andre uddannelser på DTU er matematisk modellering bygget op efter flagmodellen: De 30-ECTS-point generelle retningskompetencer har et bredt sigte, da de skal understøtte et generalistsynspunkt, et syntese-synspunkt og en normsættende faglighed. Inden for disse 30 point skal den studerende vælge 1 inden for matematiske fagområder og derudover også et kursus inden for åbne eller tværfaglige problemer. Endelig er der et obligatorisk kursus på 10 ECTS i teknologi, økonomi, ledelse og organisation (jf. strukturbeskrivelsen forrest i denne akkrediteringsrapport). I øvrigt (den teknologiske specialisering og valgfagene) anbefaler universitetet de studerende at følge kurser inden for et primært fokusområde og kombinere det med yderligere et eller to fokusområder. Der er i alt defineret 11 fokusområder, som universitetet ikke ønsker at betegne som specialiseringer. I bilag er der vedlagt eksempler på sammensatte programmer. Endelig indeholder beskrivelserne af de enkelte kurser, en liste over, hvilke forudsætninger der er nødvendige for at følge kurset. Det er med til sikre sammenhæng og progression. På besøget fortalte de studerende, at de oplever det er nemt at sammensætte et program ved hjælp af de pakker (fokusområder), der er. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Der er en stor grad af valgfrihed på uddannelsen med mulighed for at specialisere sig inden for et fokusområde eller en kombination af fokusområder. Kompetenceprofilen gælder for alle uanset disse valg. Som for 27

28 bacheloruddannelsen har universitetet udarbejdet et skema, der illustrerer sammenhængen mellem kompetenceprofil og kursusudbud. I skemaet er de generelle kvalifikationer nummereret 1-13 og de uddannelsesspecifikke 14-22: (Bilag 3.1b) Som det fremgår, understøtter de faglige breddekurser (beskrevet ovenfor som begrænset valgfrie fag inden for de generelle retningskompetencer) en del af de uddannelsesspecifikke kvalifikationer, mens resten skal understøttes af fag i den teknologiske specialisering, hvor de studerende vejledes til at vælger kurser inden for fokusområder. Akkrediteringspanelet bemærker, at der er tale om et stort kursusudbud, som gør en meget stor mængde kombinationer mulige. Panelet vurderer dog, at fokusområderne og vejledning tilsammen sikrer, at de studerende erhverver sig de nødvendige kvalifikationer for at leve op til uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Frafaldet de tre senest opgjorte år: (Dokumentationsrapport, s. 30) Universitetet forklarer, at 2010-tallet omhandler første årgang på uddannelsen, og at den omfatter 27 studerende, dvs. formodentlig 5 frafaldne. De øvrige år er tallene lave og universitetet har derfor ikke handlet. Akkrediteringspanelet anerkender, at første årgang på en uddannelse kan have specielle frafaldsproblemer, herunder at studerende oftere kan opleve at have valgt forkert. Panelet vurderer på den baggrund, at frafaldet er på niveau med hovedområdet på landsplan. Prøveformer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen I mange kurser indgår der mindre projektopgaver, tit med spørgsmål af en åben karakter, der skal løses individuelt eller gruppevis undervejs i kurset. Disse projektopgaver vil som oftest blive inddraget i bedømmelsen. (Dokumentationsrapport, s. 31) De typiske evalueringsformer (gælder både bachelor- og kandidatuddannelsen): - skriftlig eksamen - mundtlig eksamen - ( ) - projektopgaver både enkeltvis og i grupper - mundtlig fremlæggelse af projekter og lignende - kombinationer af ovenstående (Dokumentationsrapport, s. 31) 28

29 I et skema oplister DTU nogle af kursernes prøveformer: (Dokumentationsrapport, s. 32) De to numre i skemaet dækker over følgende kurser: 42490: Technology, economics, management and organization 02490: Pilot study of your project idea Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen DTU stiller krav om dokumenteret pædagogisk kompetence ved ansættelser af medarbejdere i faste facultystillinger (lektorer og professorer som er knyttet til uddannelse). Ansøgere fra DTU skal have deltaget i DTU s eget pædagogiske efteruddannelsesforløb (UDTU). Har ansøgeren ikke deltaget i UDTU, skal en dekan vurdere og godkende det alternative forløb. For adjunkter udarbejder institutterne i samarbejde med LearningLab DTU en plan for gennemførelse af UDTU under ansættelsen (Dokumentationsrapport, s. 34). På instituttet er man ( ) opmærksom på, at øget internationalisering, hurtige ændringer i de studerendes forudsætninger og et stadigt mere blandet optag af studerende med forskellige forudsætninger repræsenterer pædagogiske udfordringer Derfor er der obligatoriske drøftelser af den pædagogiske efteruddannelse, herunder også udviklingen af engelskkundskaber hos underviserne i forbindelse med MUS. DTU tilbyder også kurser i engelsk til underviserne (Dokumentationsrapport, s. 34). Alle kurser på DTU evalueres med henblik på at give underviseren konkret feedback på sin undervisning (Dokumentationsrapport, s. 34). På besøget fortalte de studerende, at de oplever, at der lyttes til de studerendes tilbagemeldinger 29

30 Akkrediteringspanelet vurderer, at DTU sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen, og de indhenter de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen, samt følger op på vurderingerne. Fysiske forhold Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Uddannelsen kræver ikke særlige fysiske forhold. DTU råder over et antal databarer, hvor terminaler er koblet op på centrale servere, som kører avancerede computersystemer, så som CAD/CAM, statistik og matematik-programmer, simuleringsprogrammer etc. Disse programmer kan desuden nås fra den [studerendes egen] bærbare computer via det trådløse netværk, som der er adgang til i alle DTU's undervisningsbygninger. (Dokumentationsrapport, s 36) Studerende deltager i arbejdsmiljøorganisationen på DTU, og derudover gennemføres jævnlige studiemiljøundersøgelser, senest i efteråret Herudover bidrager en række andre evalueringer, fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelser til at få et samlet overblik over de studerendes holdning til studiemiljøet. (Dokumentationsrapport, s 36) Denne uddannelse gør specielt brug af et nybyggeri til undervisningsbrug, som panelet så under rundvisning på besøget. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer, at der er tilstrækkelige fysiske rammer på uddannelsen. Studieophold i udlandet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen DTU har en lang række samarbejdsaftaler med udenlandske universiteter og har med en række af sine samarbejdsuniversiteter udformet skræddersyede studiepakker for udlandsophold. Formålet er at gøre det simplere for en studerende at planlægge et semester i udlandet. (Dokumentationsrapport, s. 37) Gælder kun for bacheloruddannelsen Der er 45 ECTS-point valgfag på uddannelsen, som gør det relativt enkelt at indpasse et udlandsophold. Universitetet anbefaler at lægge det på 5. semester. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur giver de studerende mulighed for tage på studieophold i udlandet. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet anbefaler at lægge udlandsophold på 2. eller 3. semester. Der er et nyt uddannelsessamarbejde med Korean Advanced Institute of Science and Technology (KAIST). Samarbejdet omhandler bl.a. et formaliseret exchange program inden for matematik. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur giver de studerende mulighed for tage på studieophold i udlandet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 30

31 Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 3.1a Mat tek_kompetence_beskrivelse Bilag 3.1b MMC_kompetence_beskrivelse Bilag 4.1 studieplan_matrix Bilag 4.2 Studiemiljøundersøgelse 31

32 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 5 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 5 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse DTU s kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for universiteternes kvalitetssikring. Politikken for DTU s kvalitetsarbejde indeholder en række mål, som understøttes af konkrete procedurer beskrevet i DTU s Kvalitetshåndbog samt i UdviklingsMål & Virkemidler (UMV) og andre procedurer. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet lever op til kravene i de europæiske standarder om procedurer, der sikrer formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger, de studerendes eksamen, undervisernes kompetencer og kvalifikationer, tildeling af ressourcer ud over underviserne, systemer til indsamling, analyse og anvendelse af nøgletal samt offentliggørelse af relevant data. Akkrediteringspanelet vurderer derfor samlet set, at Danmarks Tekniske Universitets beskrevne kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring, jf. vurderingerne i bilag 1. Udmønter uddannelsen institutionens kvalitetssikringssystem? Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen udmønter institutionens kvalitetssikringssystem/praksisser i forhold til følgende punkter: ESG 1.1. En kvalitetssikringspolitik med tilhørende procedurer ESG 1.3. Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer ESG 1.4. Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer (jf. kriterium 4) ESG 1.5. Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter (jf. kriterium 4) ESG 1.6. Systemer, der indsamler/modtager, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne ESG 1.7. Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer. I forhold til ESG 1.2 Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger noterer akkrediteringspanelet, at uddannelsen hvert år evalueres og at der er justeret i den i 2012, fx i læringsmål og etableret et nyt kursus, som afløser et tidligere. (Dokumentationsrapport, s. 51) I forhold til ESG 1.6 Systemer, der indsamler/modtager, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne noterer akkrediteringspanelet, at studielederen via den elektroniske platform Studieledernet har mulighed for at hente informationer om både den enkelte student, hele årgange eller den samlede studenterpopulation på uddannelsen. Informationerne giver studielederen mulighed for at få oplyst, hvor mange ECTS-point en studerende på en uddannelse optjener pr. semester og at filtrere data på årgange. Derfor er det muligt for studielederen (og universitetet) at følge en konkret årgang og dermed monitorere de studerendes studieprogression løbende. Studielederen kan ligeledes få information om karakterfordelingen hos studenterne på en årgang, ligesom studielederen kan sammenligne resultater for egne studerende på et kursus med studerende fra andre retninger på samme kursus og dermed vurdere, om de studerende har de rette forudsætninger for, samt får det ønskede udbytte af, kurset. 32

33 Akkrediteringspanelet noterer i den sammenhæng, at dokumentationsrapporten giver konkrete eksempler på, hvordan studieledelsen har anvendt Studieledernet til bl.a. at analysere sammensætningen af hvilke studerende, der optages på uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at uddannelsen i tilstrækkelig grad udmønter institutionens kvalitetssikringssystem. Tager uddannelsesledelsen løbende og systematisk hånd om identificerede problemer på uddannelsen? Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet fik på besøget indtryk af, at der på uddannelsen er en tæt kontakt mellem studerende, undervisere og studieledelsen. De studerende tilkendegav på besøget, at de oplever at uddannelsesledelsen tager eventuel kritik alvorligt og med udgangspunkt heri iværksætter konkrete justeringer og tiltag, jf. også kriterium 4. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsesledelsen tager hånd om identificerede problemer på uddannelsen på baggrund af indsamling/modtagelse, analyse og anvendelse af relevant information. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s

34 Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Universitetet beskriver i Politik for DTU s kvalitetsarbejde, at DTU s overordnede mål med kvalitetsarbejdet er at udvikle og fastholde det kvalitative niveau inden for uddannelse, forskning, innovation og myndighedsbetjening, og således bidrage til DTU s mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet (Politik for DTU's kvalitetsarbejde). Politik for DTU s kvalitetsarbejde beskriver de overordnede rammer for kvalitetsarbejdet på institutionen, som er uddybet i fire delpolitikker: DTU s forskningspolitik, DTU s uddannelsespolitik, DTU s politik for myndighedsbetjening og DTU s innovationspolitik. Målsætningerne for de fire politikområder er beskrevet i DTU s strategi og i de fire delpolitikker. Af Politik for DTU s kvalitetsarbejde fremgår kvalitetssikringsprincipperne for de fire politikområder: Forskningens kvalitet Uddannelsens og undervisningens kvalitet Myndighedsbetjeningens kvalitet Innovationens kvalitet. Uddannelsens og undervisningens kvalitet vurderes både internt og eksternt. Den interne proces omfatter regelmæssig evaluering af undervisning, uddannelser og studiestartsforløb og løbende opfølgning af kvalitetsparametre som afholdelse af undervisning, gennemførselstider, beståelsesprocenter osv. Den eksterne proces handler blandt andet om akkreditering af uddannelser, dialog om uddannelsernes indhold med aftage- re og samarbejder om udvikling af undervisningsformer med andre uddannelsesinstitutioner i Danmark og i udlandet (Politik for DTU's kvalitetsarbejde). Politik for DTU s kvalitetsarbejde understøttes af DTU s Kvalitetshåndbog, der beskriver kvalitetssikringsprocedurer inden for uddannelse og undervisning. Kvalitetshåndbogen omfatter således procedurer ift. kursusevalueringer, eksamensafholdelse, studiestartsevalueringer, interne uddannelsesevalueringer, procedurer for frafaldsanalyse, gennemførelsesvejledning mv. (Bilag 5.3). Endvidere beskriver dokumentet DTU Uddannelse en kerneproces universitetets organisation på uddannelsesområdet (Bilag 5.1). På baggrund af ovenstående vurderes universitetet at have en politik med beskrevne procedurer for kvalitetssikringen af institutionens uddannelser. Ansvarsfordeling Ifølge DTU er kvalitetsarbejdet på det overordnede niveau forankret i direktionen, der fastlægger rammer for udvikling og gennemførelse inden for et sammenhængende kvalitetssystem på tværs af organisationen. Ansvarsfordelingen mellem de forskellige organisatoriske niveauer illustreres ifølge universitetet i nedenstående figur. 34

35 Note: Figur 5.1. viser ansvarsfordelingen for kvalitetssikringen af universitetets uddannelser på de 3 niveauer. Institutdirektør og studienævn har sammen ansvaret for de enkelte kurser, mens studielederen har ansvaret for uddan- nelsen og dekanen det samlede overordnede ansvar for den samlede uddannelsesproces som den studerende gennemgår. Ifølge universitetet ansvarsfordelingen vedrørende kvalitetssikring af uddannelse og undervisning er fordelt på følgende aktører: Dekaner, der har det overordnede ansvar for at udvikle og forbedre uddannelser og undervisning og sikre udvikling af hovedområdets uddannelser. Institutledere (på DTU kaldet institutdirektører) følger i samarbejde med dekanerne op på både uddannelses og undervisningsevalueringer. Institut- og studieledere har tilsammen ansvaret for at sikre, at der er sammenhæng mellem instituttets forskning og undervisning (dvs. at der til uddannelserne er knyttet relevante forskningsmiljøer og kvalificerede undervisere) Studienævn og studieledere varetager den daglige ledelse af uddannelserne og har ansvaret for at skabe, udvikle og forbedre uddannelserne (Dokumentationsrapport, s. 36). Videre fremgår det, at studielederne der refererer direkte til dekanen (...) har det udførende ansvar for at undervisningen på de enkelte kurser i uddannelsen lever op til de stillede krav. Studielederen har initiativpligt med hensyn til udvikling af uddannelsen, således at de studerende ved afslutningen på deres studium mestrer de formulerede kvalifikationskrav og opstillede læringsmål. Studielederen skal endvidere føre tilsyn med de studerendes engagement og behov for faglig rådgivning, de opnåede eksamensresultater og niveauet for afgangsprojekterne. Ved afvigelser forventes det, at studielederen tager initiativ til forbedringer i samarbejde med de Institutstudienævn, der har ansvaret for de enkelte kurser eller gennem samarbejde med dekanen og AUS (AUS er dekanernes supportenhed). (Bilag 5.3, s. 10). Koordineringen mellem de nævnte centrale aktører illustreres i figuren nedenfor. Universitetet anfører, at der er tale om et (...) to-strengede dialogsystem, hvor (...) der er en direkte forbindelse i DTU Ledelsessystem mellem Dekanen og Institutdirektøren, således at de overordnede rammer herigennem kan etableres til gavn for, på den ene side (venstre kolonne) uddannelserne og studielederen, og på den anden side (højre kolonne) til gavn for de kurser og undervisere, som instituttet skal levere. (Bilag 5.3, s. 11). 35

36 Note: Figur 5.2 viser koblingen mellem de forskellige aktører i universitetets kvalitetssikringsorganisation på uddannelsesområdet. Kilde: Bilag 5.1. Universitetet skriver, at koblingen mellem aktørerne sker gennem Systematiske dialogmøder med inddragelse af Dekaner, Studieledere, Underviserne, Institutstudienævnet og Institutdirektører i en sammenhængende ledelsesproces. (Bilag 5.3, s. 11). Videre skriver universitetet, at Den overordnede ledelsessamtale mellem direktionen og institutterne gennemføres i forbindelse med UdviklingsMål og Virkemidler (UMV) som omhandler fælles forventningsafstemning, også på uddannelsesområdet. UVM følges op af en handlingsplan i efteråret og en årsrapport lige efter nytår (inden næste UVM sættes i gang)[= hvert 4. år]. I forbindelse med UMV-forhandlingerne behandles strategiske og ledelsesmæssige beslutninger systematisk. Således allokeres ressourcer til undervisning via UMV en og ligeledes følges resultaterne af årets undervisningsrelaterede evalueringer systematisk op. (Bilag 5.3, s. 10) Planlægning af og opfølgning på kvalitetsstyringen sker som en integreret del af DTU s ledelsesprocesser og indgår i DTU s mødehjul. (Dokumentationsrapport, s. 38) Note: Figur 5.3 viser universitetets mødehjul Kilde: Dokumentationsrapport, s. 38. Ifølge universitetet viser den øverste halvdel af figuren de overordnede ledelsesmæssige samtaler der føres i regi af UMV-processen mellem ledelsen på institutterne (institutdirektør mm) og direktionen for at udvikle 36