FORKLARINGER PÅ ANALYSER Detektionsgrænse Hvad er det? Hvad betyder det for mig?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORKLARINGER PÅ ANALYSER Detektionsgrænse Hvad er det? Hvad betyder det for mig?"

Transkript

1 Kemiske hovedbestanddele Aggressivt CO₂ MAX mg/l MIN mg/l FORKLARINGER PÅ ANALYSER Detektionsgrænse Hvad er det? Hvad betyder det for mig? Kuldioxid på en form, der kan medføre opløsning af kalk samt tæring af jern, f.eks. jernrør. Man kan populært sige, at der er mere kuldioxid i vandet end, hvad der burde kunne være. Ved udluftning af vandet vil dette kuldioxid afgives til luften. Ammoniak+Ammonium 0,05 0,005 Ammonium dannes, når ammoniak opløses i vand. Ammonium i drikkevandet kan stamme fra forurening. Ammonium vil normalt blive iltet til nitrit, som igen bliver iltet til nitrat. Hvis der ikke er ilt nok i jorden, kan ammonium altså give anledning til nitrit-forekomster. Ammoniumioner fra ammoniumklorid er ugiftigt, hvis det indtages, idet leveren omsætter forbindelsen til urinstof (urea). Nedbrydelse af protein i kroppen danner også ammoniak/ammoniumioner, som på samme måde omdannes til urea, før koncentrationen bliver for høj. Anioner total En anion er en negativt ladet ion. I jordbunden er anionerne dem, som lettest lader sig udvaske, da de ikke klæbes fast på overfladen af ler- eller humuskolloiderne. Det gør, at der er problemer med at holde planter forsynet med stofferne kvælstof og fosfor. Calcium 0,3 Calcium, der indgår i kalk, bestemmer sammen med magnesium i vands hårdhed. Meget calcium i vandet giver dermed hårdt vand, hvor kalk let aflejres, f.eks. i vaskemaskiner og kaffemaskiner. Calcium binder ligeledes sæbe, så der skal bruges mere sæbe, når der er meget calcium i vandet. Der findes ingen grænseværdier for indholdet af calcium, men indirekte sættes en grænse gennem vands hårdhed. Carbon 4 0,2 Carbon er et kulstof der opbygger utallige kemiske forbindelser baseret på en enestående atomar egenskab: Kulstofatomer kan danne elektronparbindinger (tidligere kaldt "kovalente" bindinger) med andre kulstofatomer og kan derfor opbygge molekyler Calcium er essentielt for alle levende organismer; mange dyrearter indeholder mere calcium end noget andet metal. Stoffet spiller en rolle for transmissionen af impulser i nerverne, reguleringen af hjerterytmen, blodets størkning, musklernes sammentrækning samt cellernes væskebalance, og det er en væsentlig "byggesten" i knogler og tænder. Man har desuden fundet ud af at calcium spiller en rolle i produktionen af lymfevæske. Carbon bundet i organiske forbindelser kaldes organisk.

2 i kæder og ringe, der kan udgøre et mønster med uhørt store variationsmuligheder. Carbondioxid 5 5 Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog), tidligere kaldet kultveilte) er en drivhusgas, en atmosfærisk luftart, som består af molekyler, der hver igen består af ét kulatom og 2 oxygenatomer. Chlor Chlor er et særdeles giftigt stof (den først anvendte krigsgas) og bruges derfor i meget små koncentrationer til at desinficere overfladevand, der skal bruges som drikkevand. Desuden benyttes det, hvis der kommer skadelige bakterier i forsyningsnettet. Clorid 250 0,5 Clorid (Klorid) er betegnelse for forbindelser mellem klor og andre grundstoffer samt for visse organiske klorforbindelser. Hovedparten af Klorid stammer fra salt - NatriumKlorid. Det forekommer i grundvandet i varierende mængder afhængig af afstanden til havvand, fra saltindholdet i regnvand og evt. fra forureninger fra vejsalt, husdyrgødning m.m. Kuldioxid kommer fra afbrænding af materiale der indeholder kulstof som fossile brændstoffer og andet organisk materiale, når der er tilstrækkelig ilt (oxygen) tilstede. Er der kun en ringe mængde ilt, dannes der kulmonooxid. Kuldioxid dannes også ved mikroorganismers fermentation og bliver som oxidationsprodukt udåndet af dyr og mennesker. Et menneske udånder ca. 450 L kuldioxid svarende til 900 gram pr. dag. Klorid indholdet i menneskets krop har stor betydning for væskebalancen og dermed hvordan kroppens celler fungerer. Den er uundværlig og har i sig selv ingen kendt bivirkning på mennesker. Derimod kan nogle af de metal ioner der forekommer sammen med Klorid, have en uønsket virkning, f.eks. Natrium. Det værste ved Klorid er at det er meget aktivt og aggressivt i nedbrydningen af metal vandrør, især hvis indholdet af bikarbonat er lille. Klorid kan i høje koncentrationer give smagsproblemer. Vandet smager salt ved ca. 400mg/l - risiko for tæring i varmtvandssystemer. Klorid kan teoretisk fjernes på samme måde som andre salte ved membramfiltrering eller ionbytning, men det gøres ikke. I stedet kan vandværket blande råvandet fra de forskellige boringer

3 Fosfor Fosfor i drikkevandet kan have geologisk oprindelse, f.eks. sammen med jern. Men det kan også være tegn på overfladeforurening fra husspildevand o.lign. Fluorid 1,5 0,02 Fluorid er ionformen af den naturlige gas fluor. Mængden af fluorid afhænger af jordbundsforholdene. Hydrogencarbonat 3 HCO3- (bikarbonat) Hydrogencarbonat kan dannes, når kuldioxid opløses i vand. Hydrogencarbonat kan derfor have indflydelse på udfældningen af kalk. Ionbalance Ionbalance, det forhold, at der i en levende celle opretholdes bestemte og forskellige koncentrationer af uorganiske ioner på hver side af plasmamembranen. Sådanne koncentrationsgradienter er betinget af, at plasmamembranen ikke er frit permeabel for ioner. Inddampningsrest 1, Inddampningsresten er som navnet siger, det der er tilbage, når al vandet er fordampet. Dette vil være udfældede salte som kalk. Bemærk, at hårdheden er et udtryk for mængden af calcium og magnesium, mens inddampningsresten er et udtryk for den samlede mængde salte. Jern 0,1 0,002 Jern danner sammen med oxygen forbindelsen okker, som er kendt for at virke farvende. Kalium 10 0,05 Kalium forekommer normalt ikke i drikkevandet i en nævneværdig mængde. Men i områder, (hvis der er flere) i et andet forhold eller forsøge sig med en ny boring. Fosfor bør ikke forekomme i drikkevand da det kan være næringsstof for bakterievækst. Fluorid er især kendt for sin styrkende virkning på tændernes emalje, jvf. fluortandpasta. Jern er et vigtigt stof for kroppen, idet det indgår i opbygningen af de røde blodlegemer. Et højt jernindhold vil derfor normalt ikke være skadeligt. Men et højt jernindhold giver vandet en uønsket misfarvning, som også ofte kan ses på tøj og andet som vandet kommer i berøring med. Der synes ikke at være smags- eller sundhedsmæssige gener af et forhøjet kaliumindhold

4 hvor der har været gødet meget, kan der være uønsket høje mængder i vandet. Magnesium 50 0,07 Magnesium giver sammen med calcium vandet dets hårdhed. Mangan 0,02 0,002 Mangan minder meget om jern og kan derfor give de samme problemer som jern. Manganforbindelser er ofte meget farvende, og bør derfor undgås. Et højt indhold af mangan kan ses ved et sort, lidt olieagtigt fedtet stof i vandet. Natrium 175 0,06 Natrium forekommer normalt i vandet sammen med chlorid (salt) og hydrogencarbonat.. Nitrat 50 0,3 Forekomsten af nitrat i drikkevandet skyldes normalt forurening fra spildevand, møddinger og gødning. Hvis vandet/jorden er iltfattig, kan bakterier omdanne nitraten til nitrit, som er et særdeles skadeligt. Nitrit 0,01 0,001 Når ammonium iltes dannes nitrit, som normal iltes videre til nitrat. Det kan dog ske, at der ophobes nitrit, som selv i små mængder er skadelig. Oxygen 0,2 Tilstedeværelsen af oxygen i vandet giver den friske smag. Permanganattal Udtryk for mængden af organisk materiale i vandet, som kan skyldes en forurening. Er der meget organisk materiale vil vandets ilt blive opbrugt af bakterier, der nedbryder stofferne. Dvs. bakterier får også gode levevilkår. Da magnesium samtidigt giver vandet en dårlig smag, bør mængden være lille. Magnesium i større mængde kan også virke som et svagt afføringsmiddel Et forhøjet indhold af natrium kan give saltsmag Nitrat i for høj mængde i drikkevandet kan være sundhedsskadeligt især for spædbørn hvor nitraten i fordøjelsessystemet bevirker at ilttilførelsen via de røde blodlegemer nedsættes og børnene bliver 'cyanotiske' - blå børn. Nitrit i vand er som regel en ustabil forbindelse og kan normalt fjernes ved iltning af vandet. Nitrit kan reagere med jern i blodet, og derfor specielt ved spædbørn hindre en tilstrækkelig iltoptagelse, idet spædbørn mangler et enzym, der kan genskabe den normale jernform. Desuden kan nitrit reagere med visse nedbrydningsprodukter i kroppen og danne nogle forbindelser, der mistænkes for at være kræftfremkaldende. Vand uden eller med meget lidt oxygen smager 'dovent'.

5 Sulfat 250 0,5 Sulfat kan, som Klorid, give smagsproblemer samtidig med at det i forbindelse med magnesium kan virke afførende. Mikrobiologiske MAX MIN Detektionsgrænse Hvad er det? Hvad betyder det for mig? Parametre mg/l mg/l Coliforme bakterier 0 1 Ikke-sygdomsfremkaldende bakterier. Tilstedeværelse af disse bakterier kan være et E. coli 0 1 Fækalie-bakterier, forureningskilden er normalt afføring fra dyr/mennesker. Tilstedeværelsen af disse bakterier betyder, at der kan være flere typer sygdomsfremkaldende bakterier og vira til stede i vandet. Kim 37 Gr <1 Antal/ml Kim 22 Gr <1 Antal/ml 5 1 Bakterier, der lever ved kroppens normale temperatur og som kan være sygdomsfremkaldende Bakterier, der forekommer naturligt i vand og jord. Bakterierne nedbryder de organiske stoffer, der måtte være i vandet, og de giver derfor vandet en kortere holdbarhed. tegn på forurening med f.eks. overfladevand. Vandet bør koges inden brug. Er der mange af disse bakterier i vandet, bør det koges inden brug, indtil tallet er bragt tilbage på et acceptabelt niveau. Øges antallet af kim pludseligt, er det normalt tegn på en forurening. Tilstandsparametre MAX MIN Detektionsgrænse Hvad er det? Hvad betyder det for mig? mg/l mg/l Farvetal-Pt 5 1 Hvis der er mange humusstoffer eller meget jern i vandet, bliver dette farvet mere eller mindre gulligt. Drikkevand bør være helt farveløst. Vandets farve kan udtrykkes ved hjælp af farvetallet Pt. Hårdhed Total 0,02 Vands hårdhed er et udtryk for mængden af calcium og magnesium i vandet. Jo hårdere vand, desto større tilbøjelighed til udfældning af kalk/kedelsten. Blødt vand kan medføre korrosion i ledningsnettet. Er vandet blødt vand, betyder det der ikke skal benyttes så meget sæbe/vaskepulver, ligesom der ikke skal afkalkes vaskemaskiner mm. så ofte. 0-4 ºdH : Meget blødt vand 4-8 ºdH : Blødt vand 8-12 ºdH : Middelhårdt ºdH : Temmeligt hårdt ºdH : Hårdt over 30 ºdH : Meget hårdt

6 Konduktivitet 30 1 (Ledningsevne) Ledningsevnen er vandets emne til at lede strøm. Dette er et direkte udtryk for mængden af opløste salte i vandet. Turbiditet 0,3 0,05 Uklarhed. Måles i enheden FTU (Formazin Tubidity Units). FTU enheden er defineret ud fra opløsninger med et kendt indhold af stoffet formazin. Jo højere turbiditet desto mere uklart er vandet. Uklarheden fremkommer pga. uopløselige salte og organiske stoffer, der ikke er helt nedbrudte. For højt jern- eller manganindhold vil også registreres som forhøjet turbiditet. ph 7 Neutralt vand har ph-værdien 7. Er vandet surt, er ph-værdien mindre end 7, mens basisk vand har en ph-værdi højere end 7. Smag Bortset fra den opfriskende fornemmelsen ilten giver anledning til samt evt. svag smag af chlor, bør der ikke være smag i vandet. Temperatur Temperaturen har betydning for flere ting, bl.a. hvor meget ilt, der kan opløses i vandet. Jo højere temperaturen desto mindre ilt kan der opløses. Desuden vil en høj temperatur også give bedre vækstbetingelser for bakterier. Organisk MAX MIN mikroforurening mg/l mg/l Trichlorethan 1 0,05 Trichlormethan, også kaldet kloroform Trichlormethan er en forbindelse, der dannes i naturen specielt i forbindelse med nåleskove. Da vore boringer ligger i en nåleskov, er dette måske forklaringen på de målte værdier. Grænseværdien er sat til den samme som de øvrige stoffer i gruppen, selvom det ikke rigtig passer til trichlormethan. I kloreret drikkevand er grænseværdien 25 gange højere, ligesom analyser viser, at en ansvarlig grænseværdi for stoffet er 33 gange højere end den nuværende. Surt vand kan virke tærende på rørsystemet, desuden er kraftigt surt eller basisk vand skadeligt for kroppen. Drikkevand bør derfor være svagt basisk, altså med en ph-værdi på lidt over 7. Hvis vandet har en bismag, kan det være humusstoffer, magnesium, sulfat og andre uvedkommende forbindelser. Kildevand ligger typisk på ca. 7 grader, og drikkevandet bør ikke være mange grader højere afgang fra vandværket. Detektionsgrænse Hvad er det? Hvad betyder det for mig?

7 Pesticider og beslægtede produkter + metabolitter MAX mg/l MIN mg/l I forbindelse med en revision af loven overvejes det derfor politisk at tage trichlormethan ud af gruppen med de lave grænseværdier og tildele den en mere realistisk, netop også fordi det er et naturligt forekommende stof. Detektionsgrænse Hvad er det? Hvad betyder det for mig? 2.4-D 0,1 0,01 2,4-Dichlor-phenoxy-eddikesyre 2,4-D er en kort udgave af navnet 2,4-Dichlorphenoxy-eddikesyre. AMPA 0,1 0,01 Sprøjtemiddel Atrazin 0,1 0,01 Ukrudtsmidlet atrazin foreslås nu forbudt sammen med seks andre sprøjtemidler. Det sker på baggrund af en mistanke om, at et indhold af sprøjtemidlet atrazin i grundvandet ved Ejstrupholm vest for Nørre Snede kan være årsagen til, at syv børn inden for en radius af 10 km er blevet født med misdannelser. Vejle Amt har i en drikkevandsboring ved Ejstrupholm fundet atrazin, og boringen blev straks lukket. Forureningen skyldes, at atrazin i årene 1972 til 1986 blev brugt til at fjerne ukrudt på et DSBareal på området. Der er 4,5 mikrogram atrazin pr. liter, hvilket er 45 gange den tilladte grænseværdi. Stoffet er af WHO klassificeret som muligt kræftfremkaldende og mistænkes også for at skade arveanlæg. I dag må atrazin i Danmark kun bruges til majsmarker i meget begrænset omfang. Bentazon 0,1 0,01 Bentazon er et udbredt herbicid, ukrudtsmiddel, der hæmmer fotosyntesen hos tokimbladede planter. I nogle danske drikkevandsboringer er bentazon fundet i mængder, der overstiger den godkendte grænseværdi DEIA 0,1 0,01 Sprøjtemiddel Stoffet har flg. opbygning : ADI-værdien er 0,3 mg pr. kg. legemsvægt. Dvs. en person på 75 kg. bør maksimalt få 0,0225 g. pr. dag gennem kosten. LD50-værdien er på 700 mg/kg. legemsvægt. Overvågning af grundvandet i Danmark har hidtil omfattet otte ukrudtsbekæmpelsesmidler, som er særligt mobile i jorden. Det drejer sig om hormonmidler (phenoxysyrer), phenoler ("gule midler") samt triaziner. Ifølge de foreløbige undersøgelser indeholder 5% til 7% af grundvandsboringerne pesticid-rester. Grænseværdien for sprøjtemidler i drikkevand er 0,1 mikrogram pr. liter, men da der i det europæiske drikkevand er påvist en stigende forurening med sprøjtemidler, har man i EU foreslået at hæve denne grænseværdi tvunget af omstændighederne.

8 Dichlobenil 0,1 0,01 Sprøjtemiddel Dichlorprop 0,1 0,01 Sprøjtemiddel Diuron 0,1 0,01 Sprøjtemiddel Ethylenthiourea 0,1 0,01 Sprøjtemiddel Glyphosat 0,1 0,01 Sprøjtemiddel Hexazinon 0,1 0,01 Sprøjtemiddel MCPA 0,1 0,01 Sprøjtemiddel Mechlorprop 0,1 0,01 Sprøjtemiddel Metribuzin 0,1 0,01 Sprøjtemiddel Simazin 0,1 0,01 Sprøjtemiddel Simazin-hydroxy 0,1 0,01 Sprøjtemiddel Terbut azin-desethyl 0,1 0,01 Sprøjtemiddel

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse:

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Temperatur ved prøvetagning: For høj temperatur på drikkevandet påvirker smagsindtrykket og kan give risiko for bakterievækst. Der er

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,

Læs mere

Ord forklaring af analyse rapporter

Ord forklaring af analyse rapporter Ord forklaring af analyse rapporter Den kemiske analyse Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldes som regel et højt

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand -1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1449

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand - 1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1024

Læs mere

Hvad fortæller en drikkevandsanalyse?

Hvad fortæller en drikkevandsanalyse? Hvad fortæller en drikkevandsanalyse? Den bakteriologiske vandanalyse Kimtal, 22 C Dette kimtal giver et udtryk for antallet af "kuldeelskende" bakterier, der kan være naturligt forekommende i naturen,

Læs mere

enterokokker, pr. 100 ml. i.m. DS/EN7899/2 Kimtal v. 37, pr.100 ml. 5 DS/EN6222 2254 Farvetal Pt mg/l 5 DS/EN7887 5%

enterokokker, pr. 100 ml. i.m. DS/EN7899/2 Kimtal v. 37, pr.100 ml. 5 DS/EN6222 2254 Farvetal Pt mg/l 5 DS/EN7887 5% Direkte undersøgelse * Temperatur Lugt Smag Farve Prøvested Prøvedato Prøvetager Modtaget på Lab Udseende MIKROBIOLOGISK UNDERSØGELSE Resultat Vandkvalitetskrav Analysemetode Coliforme bakterier, pr. 100

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand Kvalitetskrav til drikkevand Kravene til drikkevand fremgår af Drikkevandsbekendtgørelsen (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1449 af 11. dec. 2007). Bekendtgørelsen indeholder mindste og/eller højst

Læs mere

ANALYSEORDBOG. 1,1,1-trichlorethan Se organiske chlorforbindelser. 1,2-dichlorethan Se organiske chlorforbindelser.

ANALYSEORDBOG. 1,1,1-trichlorethan Se organiske chlorforbindelser. 1,2-dichlorethan Se organiske chlorforbindelser. ANALYSEORDBOG 1,1,1-trichlorethan Se organiske chlorforbindelser. 1 1,2-dichlorethan Se organiske chlorforbindelser. A Aggressiv kuldioxid (CO2) Forekommer hvor jorden er kalkfattig. Kuldioxid er en svag

Læs mere

Analyseordbog. Uddrag fra vejledningen "Analyser" af

Analyseordbog. Uddrag fra vejledningen Analyser af Uddrag fra vejledningen "Analyser" af Uddrag Foreningen fra vejledningen af Vandværker "Analyser" i Danmark af (FVD) Foreningen 2012 af Vandværker i Danmark Bilag 7. (FVD) 2012 Analyseordbog 1 1,1,1-trichlorethan

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

Beskrivelse af Kostræde Ny Vandværk

Beskrivelse af Kostræde Ny Vandværk Beskrivelse af Kostræde Ny Vandværk Beskrivelse og historie Kostræde Ny vandværk er et privat vandværk, som er organiseret som et A.m.b.a. og beliggende på Højdevej 18, 4750 Lundby, matrikel nr. 25cu Kostræde

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Beskrivelse af Kindvig Sageby Vandværk

Beskrivelse af Kindvig Sageby Vandværk Beskrivelse af Kindvig Sageby Vandværk Beskrivelse og historie Kindvig Sageby Vandværk er et privat vandværk organiseret som en forening. Vandværket er beliggende på Kindvigvej 4, 4735 Mern på matrikel

Læs mere

Beskrivelse af Svinø ved Mosen Vandværk

Beskrivelse af Svinø ved Mosen Vandværk Beskrivelse af Svinø ved Mosen Vandværk Beskrivelse og historie Svinø ved Mosen Vandværk er et privat vandværk organiseret som et andelsselskab og beliggende på Dybsøvejen 24, 4750 Lundby på matrikel nr.

Læs mere

Vand og vandforsyning

Vand og vandforsyning Af Erland Andersen og Jens O. Mortensen Udgave: 11-10-2004 Indledning Vand og vandforsyning er det 3. undervisningsforløb i det folkeskoleprojekt Vvs-branchens uddannelsesnævn startede i efteråret 2002.

Læs mere

Kastrup Nedervindinge Vandværk

Kastrup Nedervindinge Vandværk Kastrup Nedervindinge Vandværk Beskrivelse og historie Kastrup Nedervindinge Vandværk er et privat vandværk og beliggende på Engvej 13, 4760 Vordingborg, matrikel nr. 9i Neder Vindinge By, Kastrup. Vandværket

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

VANDKVALITETEN i den færøske fiskeindustri. Rikke Berg Larsen HEILSUFRØÐILIGA STARVSSTOVAN 2000-4

VANDKVALITETEN i den færøske fiskeindustri. Rikke Berg Larsen HEILSUFRØÐILIGA STARVSSTOVAN 2000-4 VANDKVALITETEN i den færøske fiskeindustri Rikke Berg Larsen HEILSUFRØÐILIGA STARVSSTOVAN F o o d a n d E n v i r o n m e n t a l A g e n c y 2000-4 VANDKVALITETEN i den færøske fiskeindustri 2000-4 Tey

Læs mere

Information og. takstblad fra. Gl. Himmelev Vandværk I/S

Information og. takstblad fra. Gl. Himmelev Vandværk I/S Information og takstblad fra Gl. Himmelev Vandværk I/S Marts 2012 Referat fra generalforsamlingen den 20. marts 2012 Formanden åbnede generalforsamlingen ved at byde velkommen til de ca. 20 personer, der

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk A M B A Formand Rudy Ploug formanden@bosserupvv.dk Den 22. april 2014 Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Odsherred Kommune har den 13. januar 2014 foretaget varslet tilsyn

Læs mere

Indvindingsanlæg på enkeltejendomme

Indvindingsanlæg på enkeltejendomme Indvindingsanlæg på enkeltejendomme Information fra Lejre Kommune om drikkevandsanalyse, forurening af drikkevand og indretning af boringer og brønde på enkeltejendomme. LEJRE KOMMUNE Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Oversigt (indholdsfortegnelse) BEK nr 1449 af 11/12/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: 21-12-2007 Miljøministeriet Vis mere... Senere ændringer til forskriften Lovgivning forskriften vedrører LBK nr 71 af 17/01/2007 Links til EU direktiver,

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Information og. takstblad fra. Gl. Himmelev Vandværk I/S

Information og. takstblad fra. Gl. Himmelev Vandværk I/S Information og takstblad fra Gl. Himmelev Vandværk I/S April 2010 Referat fra generalforsamling den 08. marts 2010 Formanden åbnede generalforsamlingen ved at byde velkommen til de ca. 20 personer, som

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Notat om pesticidfund i vandværker / drikkevandsboringer 1994 2009

Notat om pesticidfund i vandværker / drikkevandsboringer 1994 2009 Følle den 17. december 2009 Planteavl Notat om pesticidfund i vandværker / drikkevandsboringer 1994 2009 I TV2 Østjylland var der den 9. september 2009 en nyhedsudsendelse med et indslag, der har givet

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Datakilder JUPITER, Miljøportal Vandværket d. 04-10-2010

Datakilder JUPITER, Miljøportal Vandværket d. 04-10-2010 Englerup Indelukke Vandværk Vandværket Generelle data Lokalitet: 350-V02-0042-00 Navn: Englerup Indelukke Vandværk Adresse: Indelukket 31, 4060 Kirke-Såby Kontaktperson: Formand: Allan Meier Bahn Dato

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. 1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

ODDER VANDVÆRK A.m.b.a. SKOVDALSVEJ 8 8300 ODDER

ODDER VANDVÆRK A.m.b.a. SKOVDALSVEJ 8 8300 ODDER ODDER VANDVÆRK A.m.b.a. SKOVDALSVEJ 8 8300 ODDER GRØNT REGNSKAB FOR 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDENDE OPLYSNINGER... 3 1.1 Virksomhed... 3 1.2 Branche... 3 1.3 Organisation... 3 1.4 Andelshavere pr.

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe:

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe: Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å Navn: Hold: Gruppe: Ekskursion til Vindinge/Ladegårds Å Formålet med ekskursionen systematisk at kunne indsamle data fra et feltarbejde og behandle og videre

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Plant-Route. Næringsstoffer og deres betydning for planternes vækst

Plant-Route. Næringsstoffer og deres betydning for planternes vækst Plant-Route Næringsstoffer og deres betydning for planternes vækst Plant-Routes Baggrunds artikler (3) C. Meier ; (cm@plant-route.dk) Denne artikel er tænkt som en oversigt, du kan bruge til at få en grundlæggende

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:...

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:... Lærer: BOS Nicklas Dyrvig og Theis Hansen Roskilde Tekniske Gymnasium 22-10-2007 Indholdsfortegnelse Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:...

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT) Oversigt Sp. 1 og 2 Ioner og Ionforbindelser Sp. 3, 4 og 5 Molekylforbindelser Sp. 6 Kemisk mængdeberegning Sp. 7 Koncentration i en opløsning Sp. 8 og 9 Organisk kemi Sp. 10 og 11 Syrer og baser Sp. 12

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

12 3 4 5 66.4 7 7.5 8 8.2 8.4 9 10 11. esha AQUA-QUICK-TEST - HURTIGT, ENKELT OG SIKKERT

12 3 4 5 66.4 7 7.5 8 8.2 8.4 9 10 11. esha AQUA-QUICK-TEST - HURTIGT, ENKELT OG SIKKERT MULTITEST (I SEKS DELE) TIL ØKONOMISK, PRAKTISK OG ENKEL KONTROL AF VANDKVALITETEN. Sundt vand = sunde planter og fisk Planter og fisk i akvarier og havedamme er helt afhængige af en god vandkvalitet.

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B1 Indledning Maden vi spiser De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

Tilstandsrapport og status Beauvais

Tilstandsrapport og status Beauvais Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Beauvais Maj 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg 5. Vandværk

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B4 Indledning Fødevareproduktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg

Læs mere

Information og. takstblad fra. Gl. Himmelev Vandværk I/S

Information og. takstblad fra. Gl. Himmelev Vandværk I/S Information og takstblad fra Gl. Himmelev Vandværk I/S Marts 2013 Referat fra generalforsamlingen den 21. marts 2013 Formanden åbnede generalforsamlingen ved at byde velkommen til de ca. 25 personer, der

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 6 1. Drikkevand 1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 7. Case A: Syrer og baser Case B: Østerbyværket Case C: Rensning Case

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

Tilstandsrapport og status Stigs Bjergby Vandværk

Tilstandsrapport og status Stigs Bjergby Vandværk Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Stigs Bjergby Vandværk Maj 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Tilstandsrapport og status Jukkerup Vandværk

Tilstandsrapport og status Jukkerup Vandværk Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Jukkerup Vandværk Maj 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg

Læs mere

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn. Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først

Læs mere

Spørgsmål 1 Carbonhydrider

Spørgsmål 1 Carbonhydrider Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Carbonhydrider Der ønskes en gennemgang af udvalgte carbonhydriders opbygning og kemiske egenskaber. Du skal inddrage øvelsen:

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Revideret facitliste

Revideret facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 B1 Revideret facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1 Opgave 1 Fiskenes udvikling Fisk i sø, å og hav er

Læs mere

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grundvand... 3 Mål... 3 Opgørelser af vandforbrug... 4 Opgørelser af ledningstab... 4 Opgørelse over indsatser i grundvandsdannede oplande og boringsnære beskyttelsesområder...

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Nordfyns Vandværk Amba

Nordfyns Vandværk Amba Nordfyns Vandværk Amba Agernæsvej 48, 545 Otterup CVR nr. 587 1718 Administrations adresse: Thygesensvej 2, 545 Otterup Årsrapport for perioden 1. januar - 31. december 21 Årsrapporten er godkendt på generalforsamlingen,

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Kemi C Ruth Bluhm 2s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Grundstoffernes

Læs mere

TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? OPGAVE 3.01 Luftfugtighed og skyhøjde. (s. 69)

TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? OPGAVE 3.01 Luftfugtighed og skyhøjde. (s. 69) TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? 3-01.a Når vinden blæser op over bjerge og ned i lavland bag bjergene, ændres luftens temperatur og fugtighed ofte. Der dannes fønvind, som forekommer i

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Tilstandsrapport og status. Stokkebro Vandværk

Tilstandsrapport og status. Stokkebro Vandværk Tilstandsrapport og status Stokkebro Vandværk 2010 Norddjurs Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg 5. Vandværk 6. Ledningsanlæg

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Syrer, baser og salte Navn: Indholdsfortegnelse: Ion begrebet... 2 Ætsning af Mg bånd med forskellige opløsninger... 5 Elektrolyse af forskellige opløsninger... 7 Påvisning af ioner i forskellige opløsninger

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til kulstoffets kredsløb, herunder fotosyntesen Kendskab til nitrogens kredsløb Kunne redegøre for, hvad drivhuseffekt er, herunder problematikken om global opvarmning

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg 2003 Marts 2004 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 LEDELSENS REDEGØRELSE...5 REDEGØRELSE FOR MILJØPRÆSTATION...10 ORDLISTE...21 2 Indledning

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Tilstandsrapport og status. Bønnerup Vandværk

Tilstandsrapport og status. Bønnerup Vandværk Tilstandsrapport og status Bønnerup Vandværk 2010 Norddjurs Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg 5. Vandværk 6. Ledningsanlæg

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 15. marts 2014. Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger 1) 5. marts 2014. Nr. 231.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 15. marts 2014. Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger 1) 5. marts 2014. Nr. 231. Lovtidende A 2014 Udgivet den 15. marts 2014 5. marts 2014. Nr. 231. Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger 1) I medfør af 73, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere