26 6/2008 SUSHI VIDENSKABEN BAG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "26 6/2008 SUSHI VIDENSKABEN BAG"

Transkript

1 SUSHI VIDENSKABEN BAG Sushi er en årtusindgammel asiatisk madkultur som oprindeligt var fastlagt af nødvendigheden af at bruge forskellige konserveringsteknikker til at opbevare og transportere letfordærvelig fisk (Naturens Verden 2008, 4: 32-40). Moderne sushi bygger på helt friske råvarer, men tilberedningen afspejler tidligere tiders måde at behandle råvarerne. Det rejser nogle spændende spørgsmål for den interesserede amatørkok. Hvorfor ser råvarerne ud som de gør, og hvad sker der med dem når de bliver behandlet mekanisk, kemisk og 1. Sushi-anretning. (Sticks n Sushi) Af Ole G. Mouritsen biokemisk med tryk, salt og bakterier? Hvad er madens molekylære bestanddele, og hvorledes giver de maden tekstur, smag og lugt? Hvorfor er det sundt at spise fisk, og hvordan sammensætter man et ernæringsrigtigt måltid? Alle disse spørgsmål og mange flere giver indsigt og kan samtidig forstærke oplevelsen ved at tilberede et måltid. Sushi er en madkultur hvor råvarernes kvalitet, smagen, den kemiske sammensætning, teksturen og den æstetiske fremtræden er uadskillige størrelser (fig. 1). Sushi er for øje, hjerne, krop og sjæl. FISKENS FARVER OG MØNSTRE Det er overvejende forskellige benfisk som bruges til sushi, fx laks, tun, makrel, ål og fladfisk. Det er fiskens filet, dvs. musklerne som spises. Fileten på forskellige fisk har forskellig tekstur og farve (fig. 2 & 3). Det er overraskende at bemærke at en hurtig jager som tunen har en muskel der er så blød at man kan stikke en finger igennem den. Grunden til at fiskemuskler generelt er meget blødere end muskler på landdyr, er at fisken ikke skal bære sin egen vægt. Derfor er fiskemuskler opbygget af korte muskelfibre som er bundet sammen af mere løst bindevæv (collagen) som også er bundet ret løst til benene. Bindevævet smelter til gelatine ved kun 40 C. Det er derfor at kødet let skilles fra benene når fisk opvarmes. Der er i princippet to slags muskler hos fisk, langsomme muskler og hurtige muskler. Muskler der skal arbejde hele tiden, som hos landdyr og hos de fisk som hele tiden er i bevægelse, skal konstant tilføres ilt til energiproduktio- 26 6/2008 SUSHI VIDENSKABEN BAG

2 nen i cellernes mitochondrier og til forbrændingen af fedt. Disse muskler betegnes langsomme muskler. Proteinet myoglobin sørger for transporten af ilt inden i muskelvævet (boks 1). Myoglobin er rødt og beslægtet med hæmoglobin som transporterer ilt fra lungerne via blodet ud til musklerne. I musklerne overtager myoglobin ilttransporten. Ilten medgår til forbrændingen af glukose og dermed dannelse af den energi (ATP, adenosin-trifosfat) som kræves for at få musklen til at trække sig sammen. Glukosen cirkulerer i blodet og er dannet ved leverens nedbrydning af glykogen som er et stort, forgrenet polysakkarid (kulhydrat) der består af glukoseenheder. Fordi der er myoglobin i langsomme muskler, er disse mørke og røde. Det er altså ikke blod som giver den røde farve på langsomme muskler. Muskler som kun skal arbejde i korte ryk og kunne yde en stor kraft over et kort tidsrum, kan ofte ikke vente på tilførslen af ilt. Disse muskler, som kaldes hurtige muskler, forbrænder glykogen der findes frit tilgængeligt som energidepot i de hurtige muskler. Forbrændingen af glykogen Proteinet myoglobin som giver fx en tunfilet dens røde farve. Myoglobin er det protein som transporterer ilt i de langsomme muskler. Proteinet indeholder et jernatom som kan binde ilt og dermed transportere ilt rundt i musklen. Uden binding af ilt har myoglobin en lilla farve. Ethvert myglobinmolekyle kan binde ét iltmolekyle og bliver herved til oxymyoglobin som har en kraftig rød farve. Den del af molekylet som på billedet er fremhævet med blåt, er en såkaldt hæmgruppe som består af en porphyrin-ring i hvis midte jernatomet sidder. Efter nogen tid vil dette jernatom på grund af det bundne iltmolekyle skifte iltningstrin (fra Fe 2+ til Fe 3+ ) hvorved der dannes såkaldt metmyoglobin som har en brunlig farve. Disse farveskift sker reversibelt ved variation af iltindholdet. Ved opvarmning af myoglobin til over 40 C eller ved syrepåvirkning antager proteinet igen en brunlig farve, denne gang irreversibelt. Dette skyldes at proteinet denaturerer og folder sig ud hvorved hæmgruppen frigøres fra proteinet. Dette betyder at en flot rød, myoglobinholdig tunfilet ved let dampning bliver kedelig gråbrun hvorimod den hvide pighvar som ikke indeholder ret meget myoglobin i musklerne, beholder sin hvide farve ved opvarmning. BOKS 1: MYOGLOBIN GIVER RØDE MUSKLER 2. Opbygningen af det tværstribede muskelvæv i en benfisk. De enkelte muskelfibre er mindre end en tiendedel af en millimeter i diameter. I modsætning til de meget lange fibre som landdyrs muskler består af, er fibrene i fiskemuskler inddelt i korte lag, myotomer, som typisk er fra nogle få mm til 1 cm lange. Når en kogt fisk går i stykker, kan man tydeligt se denne lagdeling. (T. Nyberg) SUSHI VIDENSKABEN BAG 2008/6 27

3 A B C 3. Musklen (fileten) på en benfisk har korte fibre som er bundet sammen af lyst bindevæv (collagen) der nemmest ses på fx laks (A). B: fileten på tun som er en langsom muskel, er mørk og rød pga. proteinet myoglobin. C: i modsætning hertil er fileterne på laks og fladfisk lyse, fordi musklen ikke indeholder myoglobin, men det farveløse glykogen. Laksens orangerøde farve skyldes ophobning af et farvestof, astaxanthin, som laksen får fra sin føde af små krebsdyr. (J.D. Mouritsen) kan foregå uden ilt, og sukkerstoffet omsættes til mælkesyre eller direkte til kuldioxid (CO 2 ) og vand. Den hurtige muskel kan derfor kun arbejde i kort tid, og der skal bagefter tilføres ilt for at nedbryde mælkesyren. Da glykogen er farveløs, er de hurtige muskler farveløse eller hvidlige. I almindelighed indeholder benfisk både langsomme og hurtige muskler, og man kan på farven se hvor de er placeret i fisken. Musklerne i halen og langs finnerne, som oftere er i bevægelse og skal yde en vedvarende kraft, er typisk mørkere end resten af fisken. Fisk der er rovdyr og i bestandig bevægelse på jagt efter bytte, har flere langsomme muskler og derfor mere røde muskler. Tun er et eksempel på en fisk med meget røde muskler. Fladfisk som for det meste ligger stille på bunden, har overvejende hurtige muskler der kun aktiveres i korte ryk når et bytte kommer forbi. Disse fisk har derfor gennemskinnelige eller hvide muskler. Hvad så med laksen? Laksen er en fisk med overvejende langsomme muskler. Hvorfor er en laksefilet så ikke hvid? Det er der også nogle laks der er. Men de fleste laks er orangerøde og nogle helt over i det mørkerøde (fig. 3). Laksens farve skyldes et farvestof der kaldes astaxanthin (boks 2). Dette er et såkaldt carotenoid og er i kemisk familie med det farvepigment som giver gulerødder deres orange farve. Laksen får farvestoffet fra de små krebsdyr som den æder. FRISK FISK LUGTER IKKE AF FISK Den ubehagelige lugt af fisk er ikke fiskens egen lugt. Den skyldes visse kemiske ændringer i den døde fisk, ændringer som er forårsaget af fiskens egne enzymer såvel som angreb af mikroorganismer. Det særlige ved fiskens egne enzymer er at de er indrettet til at fungere ved forholdsvis lave temperaturer. De fleste fisk har jo samme temperatur som det vand de lever i, i modsætning til fx pattedyr hvis kropstemperatur er højere end fiskenes og desuden nøjagtigt kontrolleret. For eksempel er enzymerne i oksens fordøjelsessystem optimeret til at fungere ved omkring 37 C, og enzymernes aktivitet sænkes meget væsentligt ved nedkøling eller nedfrysning. Fiskens enzymer derimod fungerer fint ved de temperaturer som hersker i vores køleskab, og selv i nedfrossen fisk har enzymerne en vis aktivitet. Frisk fisk skal derfor helst opbevares på is. Fiskens fordøjelsesenzymer er meget aggressive og beregnet til at nedbryde andre organismer ved lave temperaturer. Fiskens mave og tarm skal kunne nedbryde skaller, ben og skæl af de småfisk og krebsdyr som den fordøjer efter at have slugt dem hele og utyggede. Frisk fisk og skaldyr lugter som en behagelig havbrise subtil, kølig og med et stænk af saltvand og iod. Den ubehagelige lugt af fisk som ikke er frisk, skyldes det kemiske stof tri-methyl-amin som dannes ved bakteriel nedbrydning af tri-methyl-aminoxid i den døde fisk. Trimethylaminoxid, som i sig selv er lugtløs, anvendes af fiskens celler til at udbalancere det osmotiske tryk der skyldes det salte havvand. Ferskvandsfisk har derfor kun lidt trimethylaminoxid i cellerne, 0-5 mg pr. kg, i modsætning til mg pr. kg i saltvandsfisk. Saltvandsfisk har 28 6/2008

4 desuden akkumuleret bromphenoler. Disse dannes bl.a. af de alger der lever i saltvand, og som fiskene eller deres bytte lever af. Disse stoffer findes ikke i ferskvand, og ferskvandsfisk har derfor ikke den behagelige lugt af frisk hav som skyldes bromphenolerne. A B RISEN BÆRER PÅ HEMMELIGHEDEN Sushi bliver ikke bedre, end den ris den kommer med. Det kræver den rette type ris som skal koges korrekt. Det er nemt at udskære en førsteklasses fisk, men det er noget sværere at koge risen korrekt, så den smager som den gamle kode foreskriver. Sushi-ris er en særlig slags kortkornet ris. Hemmeligheden ligger i riskornets opbygning, og hvordan stivelsen i kornet opfører sig når den opvarmes og skal optage vand. Hviden på riskornet er bygget op af såkaldte stivelseskorn som er nogle få tusindedele af en millimeter store (fig. 4). Kornene indeholder stivelse. Stivelsen består af to typer kulhydrater: amylose og amylopectin. I kortkornet ris er der forholdsvis mere amylose end i langkornet ris. Ris indeholder ikke gluten og er derfor en god spise for glutenallergikere. I det tørre riskorn er stivelsemolekylerne inde i stivelseskornene pakket tæt sammen som i en krystal. Omkring hvert stivelseskorn ligger der en kappe af proteiner. Det er disse stivelseskorns egenskaber i forhold til vand som er hemmeligheden bag kogningen af ris til sushi. Risens stivelseskorn indeholder kun lidt vand, og de vil kun langsomt og i ringe grad optage vand, når det er koldt. Imidlertid vil den krystallinske stivelse begynde at smelte ved temperaturer over C i forbindelse med at stivelsen optager vand. Da proteinkappen på overfladen af stivelseskornene kun vanskeligt opløses i vand, vil kappen bevirke at kornene beholder deres form. Proteinerne på de forskellige korn vil imidlertid filtre sig ind i hinanden og holde stivelseskornene klistret til hinanden. Stivelsen kan opsuge meget store mængder vand hvilket selvfølgelig er baggrunden for at formalet stivelse kan benyttes til at jævne sovse og frugtgrød. Herved kvælder riskornene op, og stivelsen gelatinerer og danner det man teknisk kalder en gel. Ved afkøling kan processen kun delvis vendes om. Især kortkornet ris beholder noget af sin blødhed ved afkøling og frigivelse af vand. Riskornene klistrer let sammen 4. A: et riskorn består som andre kornarter af en stivelsesholdig kerne (hvide, endosperm), et lag klid og yderst en skal. Desuden er der en kim. Til sushi benyttes polerede riskorn hvor kun en kerne af hviden er tilbage. Hviden består af en masse mindre stivelseskorn (B). Hvert af de enkelte stivelseskorn er omkring 0,003-0,008 mm i diameter. (A: T. Nyberg, B: M. Mackley) uden at falde fra hinanden. Sushi-ris er derfor meget forskellig fra såkaldt sød ris, sticky rice, som næsten udelukkende består af amylopectin, og som klistrer sammen i store klumper, fordi de enkelte korn er kogt i stykker. Hemmeligheden bag kogningen af god sushiris er at risen kun koges til et punkt hvor kornene ikke er helt kvældet op, så de stadig kan optage væde, når der tilsættes risvineddike. Risvineddiken, blandet med salt og sukker, tilsættes den næsten færdigkogte ris, når den er afkølet til C. Denne blanding refererer til den gamle kode bag sushi. Det helt afgørende for sushiris er at riskornene ved kogningen beholder deres facon, bliver saftige og bevarer en vist fasthed, samtidig med at de klistrer ganske let til hinanden. Desuden skal risen bevare sin blødhed, SUSHI VIDENSKABEN BAG 2008/6 29

5 DET SALTE Proteinkomplekset crustacyanin, hvori der sidder to rødorange astaxanthin-molekyler. Vildlaks og vildørreder har muskler som er røde eller orange. De får det rødorange pigment astaxanthin fra deres føde som er små krebsdyr der har pigmentet i deres skaller. Pigmentet opsamles i fiskens fedtdepoter. Krebsdyrene har selv opsamlet pigmentet fra det plankton de æder. I de intakte skaller på krebsdyrene er astaxanthinet bundet til et protein (crustacyanin) og er i denne form ikke rødt, men mere blågrønt eller rødbrunt som kendes fra farven på levende rejer, hummere, krabber og krebs. Crustacyaninet denatureres, når fisken fordøjer skallerne, og derved frigøres astaxanthinet, og pigmentets egen, rødorange farve træder frem. Det samme sker når proteinet denatureres ved opvarmning som man let kan se når man koger krebsdyr. Laks og ørreder der er opdrættet i fiskefarme og derfor ikke har adgang til de vilde krebsdyr, får en mere bleg muskelfarve. Man kan frembringe en mere rødlig farve ved at fodre de opdrættede fisk med skaller fra krebsdyr eller ved at tilsætte et beslægtet fødevarefarvestof (canthaxanthin) til deres foder. Som vist på billedet binder proteinkomplekset crustacyanin to astaxanthin molekyler der er vist med gulerodsfarve. Når komplekset går i stykker frigøres astaxantin-molekylerne, og farven skifter fra blågrøn til rødorange. BOKS 2: ASTAXANTHIN FARVER LAKS RØDORANGE når den afkøles. Langkornet ris duer ikke, fordi den er for hård, og den klistrer ikke. Desuden bliver langkornet ris hård igen, når den afkøles. Grødris duer heller ikke, fordi riskornene koger i stykker. Japanerne bruger kun få krydderier i madlavningen og på en anden måde end i det vestlige køkken. De mest brugte, egentlige krydderier til sushi er: japansk peberrod (wasabi), perillablade (shiso) samt findelte blandinger (furikake) af tørret, ristet tang, sesamfrø og tørrede fiskeflager. Endelig kunne man også kalde de forskellige former for saltsyltede og farverige grøntsager (tsukemono), fx syltet ingefær (gari), for en slags krydderi. Tsukemono ledsager de fleste japanske måltider. Miso og soyasovs er nok de mest benyttede smagsforstærkere i japansk madlavning. Med sin særegne kombination af en sød og salt smag benyttes soyasovs til at fremhæve madens smag, ikke til at overdøve den. Soyasovs er egentlig ikke en rigtig sovs, men snarere en smagsforstærker. Soyasovs fremstilles ved en sofistikeret og langvarig gæringsproces (fermentering) som tager udgangspunkt i kogte soyabønner (fig. 5) enten med hvede (shoyu) eller uden hvede (tamari). Først fremstilles en fermenteringsmor (koji), dvs. en slags surdej som er lavet af poleret ris, byg eller soyabønne podet med skimmelsvampen Aspergillus oryzae. Svampens sporer spirer og danner et mycelium som producerer enzymer der kan nedbryde soyabønnernes proteiner og fedtstoffer. Efter et par dage tilsættes moren til soyabønnemassen sammen med saltvand for at igangsætte gæringen. Saltet bevirker at svampen dør, men dens enzymer er stadig aktive i den iltfattige blanding. Samtidig kan gær og saltelskende bakterier, især mælkesyrebakterier, gå i gang hvorved der produceres en lang række smags- og aromastoffer, bl.a. aminosyrer som glu- 30 6/2008 SUSHI VIDENSKABEN BAG

6 5. Grønne soyabønner og soyasovs som fremstilles ved en langvarig gæring af soyabønnemasse. (J.D. Mouritsen) taminsyre. Produkterne af denne proces er miso som er en pastaagtig substans, og en overskydende, vandig fase. Den oprindelige form for soyasovs, også kaldet tamari, hvortil der ikke er benyttet hvede ved gæringen, er denne overskydende, vandige substans. Den form for japansk soyasovs som benyttes i dag, fremstilles ved en proces som har været i brug siden 1600-tallet. Fermenteringen er langvarig, typisk et halvt år, og foregår ved C. Bakterierne og gæren danner i forening herved hundredevis af forskellige smags- og aromastoffer som også reagerer med hinanden. De stoffer som særligt giver shoyu sin karakteristiske smag, er pyraziner, aminosyrer (især glutaminsyre), alkohol, estere og kemiske forbindelser af aminosyrer og sukkerstoffer. Soyasovs bruges ofte sammen med sushi som smagsjustering og tilfører både salt- og umamismag. DET STÆRKE OG SKARPE Den stærke og skarpe smag tilføres et sushimåltid af wasabi. Wasabi (Wasabia japonica), kaldes også japansk peberrod, men er ikke peberrod (fig. 5). Planten er i familie med kålplanterne, den kan kultiveres, og i de bedste kvaliteter betragtes den af japanerne som værdifuld. Det er plantens fortykkede jordstængel som anvendes til sushi. Stænglen rives til en mos. Ved rivningen dannes en stikkende lugt som ved almindelig peberrod, og mosen får en skarp og irriterende smag der skyldes dannelse af isothiocyanater (sennepsolie). Den kemiske proces er den samme som den der forekommer når man knuser sennepsfrø eller river almindelig peberrod. Tilsvarende stoffer findes i kål og løg. Alle indeholder glukosinolater, fx sinigrin. Efter at planternes celler er ødelagt ved rivning eller gennemskæring, omdannes glukosinolaterne hvis der er vand til stede til isothiocyanater. Omdannelsen styres af et enzym som hedder thioglukosidase. Frigivelsen af isothiocyanater er en del af planternes eget, kemiske forsvarssystem. Den formalede wasabi blandes med lidt soyasovs og skal benyttes straks da den meget hurtigt mister sin 6. Wasabi-plante hvis fortykkede jordstængel kan rives til en mos og benyttes sammen med sushi. Den skarpe smag af wasabi er den samme som fra sennepsolie og skyldes nogle kemiske forbindelser der hedder iso-thio-cyanater og er karakteriseret ved den svolvholdige, kemiske gruppe S=C=N. (T. Nyberg) kraftige smag. Smagen kan forstærkes og gøres mere vedholdende ved at tilsætte lidt risvineddike. Syren i eddiken nedsætter enzymernes aktivitet og medvirker til at danne isothiocyanaterne mere gradvist, så de iltes langsommere, og den skarpe smag holder sig længere. Det er de fleste steder i Vesten vanskeligt at få fat i frisk, ægte wasabi, og man anvender derfor som SUSHI VIDENSKABEN BAG 2008/6 31

7 tile forskelle der er i smag mellem rå fisk og skaldyr af forskellig slags og af forskellig tilberedning. Den kradse smag af ingefær skyldes stoffet gingerol som er i kemisk familie med de stærke smagsstoffer piperin og capsaicin i sort peber og chili. DET RØDE HO OCH 3 oftest et erstatningsprodukt der er almindelig peberrod tilsat sennepsolie og et grønt farvestof. Wasabi bruges til at fremhæve de ofte subtile nuancer der er i smagsindtrykkene fra frisk fisk. På en særegen og overraskende måde fremhæver den skarpe og kradse smag af isothiocyanaterne den delikate smag af frisk fisk og skaldyr. Den stikkende smag stimulerer sekretionen af spyt og fordøjelsesvæsker og er dermed med til at skærpe appetitten. Isothiocyanaterne i wasabi er opløselige i vand, og man kan derfor nemt fjerne den kradse smag i munden ved at skylle efter med vand eller grøn te. Det samme går ikke hvis O OH 7. Syltede, fintskårne skiver af ingefær hvis smag er domineret af stoffet gingerol. (J.D. Mouritsen) man brænder tungen på sort peber eller chili hvis smagsstoffer piperin og capsaicin ikke kan opløses i vand, men binder sig til tungens smagsløg. Japanerne har en rig tradition for saltsyltning af alskens grøntsager og frugter, fx agurker, ræddiker, auberginer og blommer. Syltningen sikrer konservering og tilfører samtidig nogle nye smagsindtryk. Til sushi spiser man syltet ingefær, gari, som fremstilles af rodstænglen fra ingefær (fig. 7). Den syltede ingefærs meget friske, skarpe og lidt citronagtige, men også sødlige smag er god til at rense munden mellem de forskellige bidder. Dette hjælper til at skelne de ofte sub- Den syltede ingefær som bruges til sushi, farves ofte rosa med en anden smagsforstærker i japansk mad, shiso, eller på dansk bladmynte (Perilla frutescens). Shiso-blade benyttes for deres helt særlige aroma og smag. Der er to varianter, en grøn og en rød/lilla (fig. 8). Shiso hører til myntefamilien, men smagen minder mere om basilikum end mynte. Smagen af især de røde blade er skarpt krydret og lidt kras. Ofte bruges de grønne blade som pynt i en anretning eller simpelthen til at folde om et stykke nigiri-sushi. Bladenes lidt mynteagtige smag med en svag tone af basilikum passer fortrinligt til den sure sushi-ris. De røde varianter benyttes ofte til at give maden en særlig magentarød farve eller til at konservere blommer (umeboshi) eller saltsyltede grøntsager (tsukemono). Den røde farve skyldes nogle stoffer, anthocyaniner, som også findes i fx rødkål. Da anthocyaniner er opløselige i vand, afgiver de nemt deres rødlilla farvestof til omgivelserne. Shiso-plantens kraftige aromastof, perilla-aldehyd, er sammen med perillaalkohol kemisk i familie med perillasyre. Alle tre perillastoffer hører til den generelle gruppe af stoffer, som kemikerne kalder terpener, der har en stærk effekt på cellemembraner. En relateret terpen er limonen som er kendt fra 32 6/2008 SUSHI VIDENSKABEN BAG

8 COOH 8. Grønne shiso-blade (perilla) har en nældelignende facon med små fine hår på oversiden. Hele blade kan benyttes til at folde om en risbolle eller et stykke sushi. Røde shiso-blade kan benyttes ved saltsyltning af blommer eller som tørret og saltet drys over ris eller salater. Perilla indeholder stoffer afledt af perillasyre der virker som naturligt konserveringsmiddel. (J.D. Mouritsen) lugten af dild, peber og kommenfrø. Fordi stofferne som er afledt af perillasyre, har en stærk virkning på membraner (de er amfifile), kan de benyttes som konserveringsmiddel. Stofferne viser sig at kunne ødelægge cellevæggen på bakterier og dermed konservere grøntsager og frugter. Knuste, røde shiso-blade benyttes derfor til japansk saltsyltning (tsukemono) af bl.a. blommer, agurker og auberginer. Shiso og perillaaldehyd menes at have en vis anti-cancer effekt. SUSHI OG FISK TIL EN SULTEN VERDEN Sushi stiller krav til frisk fisk af høj kvalitet, og japanernes voksende forbrug af fisk og globaliseringen af sushikulturen rejser spørgsmålet om hvordan vi skaffer mere fisk til en sulten verden. Adskillige fiskearter er overfisket, og især den eftertragtede blåfinnede tun er i fare for at blive udryddet. Der er kun en løsning på problemet, og det er en mere bæredygtig udnyttelse af havets resurser og produktion af fisk og skaldyr i akvakultur. Det sker allerede i vid udstrækning med fx laks, tilapia og rejer, og der er begrundet forhåbning om at selv den blåfinnede tun lader sig domesticere. LITTERATUR Issenberg, S., 2007: The Sushi Economy. Gotham Books, New York, 324 sider. McGee, H., 2004: On Food and Cooking. The Science and Lore of the Kitchen. Scribner, New York, 884 sider. Mouritsen, O.G., 2006: Sushi. Lidenskab, videnskab & sundhed. Jepsen & Co, København, 360 sider. Mouritsen, O.G., 2007: Sushi en ældgammel kode. Naturens Verden 4: Mouritsen, O.G., 2008: Tangbogen. Grøntsager fra havet. Under udgivelse. SUSHI VIDENSKABEN BAG 2008/6 33

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft

Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft Konservering af grøntsager og frugtsaft kan effektivt gøres ved mælkesyregæring. Gæringen gør faktisk vitaminer og mineraler mere tilgængelige for den menneskelige

Læs mere

Velbekomme! Ann-Katrine Versterre Pernille Juul Frederiksen Kathrine Hagerup Tronhjem FERMENTERING KRAUT KIMCHI PICKLES

Velbekomme! Ann-Katrine Versterre Pernille Juul Frederiksen Kathrine Hagerup Tronhjem FERMENTERING KRAUT KIMCHI PICKLES Velbekomme! Ann-Katrine Versterre Pernille Juul Frederiksen Kathrine Hagerup Tronhjem FERMENTERING KRAUT KIMCHI PICKLES 8_copp_amba_brochure.indd - Hvad er fermentering? FERMENTERING ER EN METODE, DER

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Royal Greenland GOURMETTRIM røget norsk laks... - smag forskellen!

Royal Greenland GOURMETTRIM røget norsk laks... - smag forskellen! Royal Greenland GOURMETTRIM røget norsk laks... - smag forskellen! GOURMETTRIM røget norsk laks... - det fås ikke bedre! GOURMETTRIM røget norsk laks Med Royal Greenland GOURMETTRIM har vi skabt et højkvalitetsprodukt,

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

Opskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009.

Opskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009. Opskrifter fra vikingernes køkken Med særlig tilladelse fra Bi Skaarup. Opskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009.» Besøg Vikingeskibsmuseet:

Læs mere

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab

Læs mere

Vare- og prisliste 2015

Vare- og prisliste 2015 Vare- og prisliste 2015 Læsø Tang er en lille virksomhed på Læsø, der høster, forarbejder og sælger spisetang. Læsø Tang er høstet som frisk tang i havet ud for de rene strande på Læsø. Herefter er tangen

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

SUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE

SUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE SUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE VELKOMMEN TIL EN HELT NY OPLEVELSE MED OSCAR SUPPEBAR ASPARGESSUPPE 90 g OSCAR Aspargessuppe, granulat OSCAR INTRODUCERER NU BEGREBET SUPPEBAR, HVOR DU MED FORSKELLIGE SUPPER

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

PsykInfo. Russisk salat (10 portioner) Dressing 2½ spsk light mayonnaise ½ dl fromage frais 1 løg Salt og peber Citronsaft

PsykInfo. Russisk salat (10 portioner) Dressing 2½ spsk light mayonnaise ½ dl fromage frais 1 løg Salt og peber Citronsaft Russisk salat Dressing 2½ spsk light mayonnaise ½ dl fromage frais 1 løg Salt og peber Citronsaft Fyld 200 g syltede rødbeder 100 g kogt kalvekød 100 g æble Høvlet peberrod 50 g kapers Løget renses og

Læs mere

GUIDE TIL AT LAVE HJEMMELAVET SUSHI

GUIDE TIL AT LAVE HJEMMELAVET SUSHI GUIDE TIL AT LAVE HJEMMELAVET SUSHI Bliv ekspert i hjemmelavet sushi Indhold 1 FORORD... 1 2 DE 10 VIGTIGSTE RÅD TIL GOD SUSHI... 1 3 SUSHI OPSKRIFTER... 8 3.1 Maki opskrifter... 8 3.2 Nigiri...12 3.3

Læs mere

Nigiri Sushi og Futo maki sushi. Til fire seks personer.

Nigiri Sushi og Futo maki sushi. Til fire seks personer. Nigiri Sushi og Futo maki sushi. Til fire seks personer. Sushi ris: 4 dl sushi ris 5 dl vand Marinade: ½ dl riseddike ¼ tsk salt 2 spsk sukker. Nigiri sushi. 20 25 stk. Tynde skiver laks, tun eller hellefisk

Læs mere

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011 Mad fra Thailand Rød Grøntsags karry 1 spsk olie 1 løg, hakket 1-2 spsk rød karrypasta 3,75 dl kokosmælk 2,5 dl vand 350g kartofler, i tern 200g blomkål, i buketter 6 kaffir lime blade 150g grønne bønner,

Læs mere

BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL

BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL - Sovsen er vores DNA Sovs er sød musik, og derfor får du her på blomsterfestivalen mulighed for at smage på vores dejlige sovs. Hæftet indeholder opskrifter på bl.a. kyllingesovs,

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

10. 03. 2012 Tema: Fisk. Kogetiden er svær at sige fra 15 til 45 minutter, men til et stykke på f.eks. 700 g, vil ½ time være meget passende.

10. 03. 2012 Tema: Fisk. Kogetiden er svær at sige fra 15 til 45 minutter, men til et stykke på f.eks. 700 g, vil ½ time være meget passende. Kogning af torskerogn Eriks Mad og Musik 0. 0. 0 Tema: Fisk Hel torskerogn bukser Godt med salt Lidt eddike Stanniol eller bagepapir Pak rognen ind i bagepapir eller stanniol og kog den i vand tilsat salt

Læs mere

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com Øvelse 1 a) Forsøg med kartoffelgrød/mos og kartoffel stivelse Formål: At konstatere forskelle i konsistens ved forskellig metodebrug af kartoffelmels stivelse. - ½ kg skrællede kartofler i tern - 1 L

Læs mere

http://www.lf.dk/~/media/lf/tal%20og%20analyser/forbrug%20og%20detail/markedsanalyse%20om%20frugt%20og%20gr%c3%b8nt.ashx

http://www.lf.dk/~/media/lf/tal%20og%20analyser/forbrug%20og%20detail/markedsanalyse%20om%20frugt%20og%20gr%c3%b8nt.ashx Mad fra æbletræet DANMARK HAR VERDENS BEDSTE ÆBLER Danmark har et godt klima til æbler, og det giver saftige æbler, der er kendt for deres tynde skræl og gode kombination af sødme og syrlighed. Desuden

Læs mere

Hjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen (

Hjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen ( Ribbensteg & Brød Ca. 2 kg ribbensteg 2-3 spsk. salt 2 tsk peber 5 laurbærblade 1 l vand Tænd ovnen på 250 0 Salt og peber gnides grundigt ned i alle ridserne i sværen. Del laurbærbladene og stik dem ned

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Uge 27. Indkøb: Basis: Denne uge består madplanen af:

Uge 27. Indkøb: Basis: Denne uge består madplanen af: Denne uge består madplanen af: Uge 27 Kylling med basilikum Blomkålskarrysuppe Pasta m. Cherrytomater, mozarella og roculasalat Krebinetter med marinerede grønne bønner Hønsekødssuppe Risotto med kylling

Læs mere

DET FRANSKE HJØRNE. Opskrifter fra kokkeskolen. Courgette mousse. Fiskesuppe. Aioli. Opskrifter til ca. 10 personer

DET FRANSKE HJØRNE. Opskrifter fra kokkeskolen. Courgette mousse. Fiskesuppe. Aioli. Opskrifter til ca. 10 personer Opskrifter til ca. 10 personer Fiskesuppe 1 daurade eller fiskeben 2 løg 1 fennikel 1 ds flåede tomater 3 fed 3 spiseske olivenolie lidt safran lidt hvidvin 2 l vand Courgette mousse 1 courgette 1 spiseske

Læs mere

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB Smag på skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette undervisningsforløb

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Kulhydrater - pest eller guld

Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater er en kompleks størrelse fordomme og fakta er årsag til overvægt og hyperaktive børn 4 ud af 10 voksne danskere og omkring 8 ud af 10 børn har et forbrug, der

Læs mere

Caroline Fynbo Jørgensen Fredag d. 27. Januar 2017

Caroline Fynbo Jørgensen Fredag d. 27. Januar 2017 Hovedret- Bagt lys sej på bund af rosenkålsalat med Perlebyg, syltet porre, rygeost, gulerodssuppe og grovbrød. Vejl. Portionsstørrelse: Normalkost 12 MJ. Protein: 150 g. Grønt: 150 g. Stivelse: 200 g

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

Fiskepate med krydderurtesauce (1 portion)

Fiskepate med krydderurtesauce (1 portion) Fiskepate med krydderurtesauce Fiskepate og ris 50 g fiskefars (Pernille- eller Thorfisk) 30 g laksefilet uden skind salt 20 g hvide og vilde ris 40 g vand salt Skær laksefileten i ca. ½ cm tynde strimler

Læs mere

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER! TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Lidt godt til grillen! Sæt nyt krydderi på din marinade, dressing og sovs.

Lidt godt til grillen! Sæt nyt krydderi på din marinade, dressing og sovs. Lidt godt til grillen! Sæt nyt krydderi på din marinade, dressing og sovs. L A D D I G I N S P I R E R E Salatdressing med bid i 4 Pers 1 dl olie ¾ dl hvidvinseddike ½ dl Dansukker Lys Sirup 1 revet hvidløgsfed

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

FRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på

FRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på FRISKE RÅVARER Sensommerens med kød på 2 3 Koteletter i fad med friske urter 4 Koteletter og grønt: 4 svinekoteletter (ca. 5 600 g) 200 g champignon eller shiitake svampe 1 squash Sovs: 1 løg 1 fed hvidløg

Læs mere

stege på panden som koteletter? 1. Hvilken fisk anvender man kæberne fra? 1. Hvilken fisk bruges ofte til at rimme?

stege på panden som koteletter? 1. Hvilken fisk anvender man kæberne fra? 1. Hvilken fisk bruges ofte til at rimme? Opgave 2: Anvendelse af fisk (2) Sushi I denne opgave får du mulighed for, at få viden om nogle af de mange anvendelsesmuligheder 5 som fisk har. Svarene kan du få ved at læse grundteksten om fisk, men

Læs mere

Tang i køkkenet. Både brune, røde og grønne tangarter har op til i dag overlevet med hver. Tang i hverdagens køkken

Tang i køkkenet. Både brune, røde og grønne tangarter har op til i dag overlevet med hver. Tang i hverdagens køkken Tang i hverdagens køkken Tang i køkkenet Tang spises verden over Både brune, røde og grønne tangarter har op til i dag overlevet med hver deres faste plads i de asiatiske køkkener for eksempel i Japan,

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. august 2008

Eriks Mad og Musik 23. august 2008 Eriks Mad og Musik. august 008 Skaldyr Pil selv rejer - ½ kg hele rejer tskf groft salt dild citron mayonnaise surbrød (eller ristet brød) Bring rigeligt vand i kog og tilsæt salt og dild. Kogte krebs

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Protein kakao spread

Protein kakao spread Protein kakao spread 1 dåse kikærter (240 gram) 10 juicy dadler uden sten 4 spsk afskallede hampfrø 2 økologikse appelsiner 1 moden avocado 3 spsk økologisk kakao 8 spsk mandelmel Evt 40 gram pecan nødder

Læs mere

Svampesuppe med rosmarin MCS nr. 4500

Svampesuppe med rosmarin MCS nr. 4500 Madlavning og måltidet har alle dage handlet om duft, konsistens og smag specielt smag er for de fleste den afgørende faktor for den samlede vurdering af måltidet. Efteråret er tiden hvor jagten på den

Læs mere

NATURLIGT HENSIGSTMÆSSIGT

NATURLIGT HENSIGSTMÆSSIGT Lavt kulhydratindhold Uden hvede, majs, soja og gluten NATURLIGT HENSIGSTMÆSSIGT SAMMENSAT Naturlig hensigtsmæssig føde har et højt indhold af frisk kød eller fisk, som kopierer det, som hunde og katte

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Forår+sommer OPSKRIFTSSAMLING. Inspiration til nyresyge og andre interesserede

Forår+sommer OPSKRIFTSSAMLING. Inspiration til nyresyge og andre interesserede Forår+sommer OPSKRIFTSSAMLING Inspiration til nyresyge og andre interesserede FORORD Velkommen til Nyreforeningens opskriftssamling, som, vi håber, vil fungere som inspiration til madlavningen i forårs-

Læs mere

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke. Smagens Dag 2008 Smagens Kemi Intro På Smagens Dag skal du træne din smagssans. Du smager med tungen og i mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere de fem grundsmage: Sødt, surt, salt,

Læs mere

FORKÆL DIN MAD ASIATISK KYLLINGESUPPE MED PEBERFRUGT, FORÅRSLØG & KARRY MED PHILADELPHIA

FORKÆL DIN MAD ASIATISK KYLLINGESUPPE MED PEBERFRUGT, FORÅRSLØG & KARRY MED PHILADELPHIA ELSKER SUPPER FORKÆL DIN MAD MED PHILADELPHIA TILBEREDNINGSTID ı 20 minutter SERVERINGSPORTION ı 325 g kj 1008, kcal 241, protein 20,9 g, fedt 15,49 g, kulhydrater 5,15 g De fleste forbinder Philadelphia

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Mål, tidsforbrug og baggrund. Landbrug Målet er, at eleverne reflekterer over, hvad de forbinder med landbrug.

Mål, tidsforbrug og baggrund. Landbrug Målet er, at eleverne reflekterer over, hvad de forbinder med landbrug. rne i elevhæftet Der er 27 forslag til opgaver i elevhæftet. Du kan vælge dem, som du synes passer bedst til din undervisning og elevernes forudsætninger. rne giver eleverne mulighed for at tilegne sig

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

OPSKRIFTSHÆFTE. 10 sunde opskrifter til inspiration

OPSKRIFTSHÆFTE. 10 sunde opskrifter til inspiration OPSKRIFTSHÆFTE 10 sunde opskrifter til inspiration Fiskesuppe m. laks og rejer Ingredienser 1 løg 4 mellemstore gulerødder 1 fennikel 3 porrer 1spsk olivenolie 1½l grønsagsbouillon 1tsk gurkemeje salt

Læs mere

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Selv om kalorieindtaget er det samme, er det bestemt ikke ligegyldigt, hvordan du sammensætter din (slanke)kost Det er svært ikke at være misundelig på dem, der

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

I julen er der mange muligheder for at spise fuldkorn både til julefrokosten, og når sneen daler ned fra himlen, og vi skal julehygge inde i varmen.

I julen er der mange muligheder for at spise fuldkorn både til julefrokosten, og når sneen daler ned fra himlen, og vi skal julehygge inde i varmen. PRESSEMEDDELELSE 10. DECEMBER 2013 side 1/5 Jul med fuldkorn Vinterkulden og julestemningen har sænket sig over Danmark. Julen er hyggens og festernes tid, så Fuldkornspartnerskabet giver dig tre nye lækre

Læs mere

Bagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen

Bagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen Bagom spiret frø v./jørgen Møller Hansen Først. I mange (alle) bøger om det at passe frøædende fugle står der om spiret frø, og hvor godt det er. Er det nu så godt, som alle siger? Det vil vi prøve at

Læs mere

MARITIMT INITIATIV http://nynordiskmad.org

MARITIMT INITIATIV http://nynordiskmad.org MARITIMT INITIATIV http://nynordiskmad.org Smag med alle sanser Alle sanser er i brug, når du smager. Smagsoplevelsen samles i hjernen, hvor den bla. bliver knyttet til erindringer. At se At høre At føle

Læs mere

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret Råvarer: Pighvar Østers Forskellige Kartofler Kørvel Agurk Persille Purløg Dild Estragon Skalotteløg Perleløg Løg Citron Sukker Æbleeddike Smør Fløde Hønsefond Forret Tatar af pighvar og østers Syltet

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Vineddike. Foruden alkohol og eddikesyrebakterier kræver processen ilt dvs. luft, med eddikesyre og vand som resultat.

Vineddike. Foruden alkohol og eddikesyrebakterier kræver processen ilt dvs. luft, med eddikesyre og vand som resultat. Eddike og vineddike er blandt de mest anvendte krydderier i vores mad. Til trods derfor, er der mange som ikke gør sig tanker om hvad eddike eller vineddike er eller hvor det kommer fra. Men når man finder

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Fase 4 afslutningsfase

Fase 4 afslutningsfase Fase 4 afslutningsfase 2-4 uger Fase 4 er magen til fase 2 og så må du spise et ugentligt alt-jeg-kan-spise-måltid. Det er vigtigt, at du ikke følger fase 3 længere end 4 uger. Du må gerne gentage fase

Læs mere

Hvad er Slendier pasta?

Hvad er Slendier pasta? Hvad er Slendier pasta? Slendier pasta er lavet af konjac. Konjac planten (Amorphophallus konjac) vokser bl.a. i Kina og er en stor plante med lilla/røde blomster. Roden indeholder glucomannaner og bruges

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Oliven. www.hjemmeriet.dk

Oliven. www.hjemmeriet.dk Jeg er kommet på den ide at det kunne være interessant at fremstille sine egne oliven. Altså ikke at plante et træ for at dyrke oliven fra grunden af, men at sætte sig ind i og gennemføre forarbejdningen

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

Karatekokken freckleandpunch

Karatekokken freckleandpunch Japansk filmaften Karatekokken freckleandpunch med & Lørdag d.14 maj inviterede Nanettes køkken i samarbejde med kimono firmaet Freckleandpunch til en japansk filmaften, hvor vi tilberedte et skønt måltid

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere..

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. 7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. TIL SPORTSFOLK, SKØNHEDER, VITAMINHUNGRENDE, LÆKKERTØRSTIGE, MÆND, KVINDER OG BØRN! Ønsker du at optimere din energi, din vitalitet og booste dit immunforsvar på

Læs mere

Udnyt kostens energi optimalt

Udnyt kostens energi optimalt Udnyt kostens energi optimalt Af Fitnews.dk - tirsdag 16. juli, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/udnyt-kostens-energi-optimalt/ Når vi spiser, får vi energi fra vores fødevarer i teorien i hvert fald.

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

OPSAMLING. Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød. DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012

OPSAMLING. Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød. DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012 OPSAMLING Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012 Deltagere Heidi Nilsson (Stryhns) Jan Steffensen (Tulip) Verner Elmstrøm (DLG) Ronni Isvik (Madkulturen)

Læs mere

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt.

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt. Lasagne Parmesan = Parmigiano Reggiano! Fem lækre lasagner med hver deres charme gode til både hverdag fest! Klassisk lasagne 4-6 personer 3-4 gulerødder skrælles rives, 4-5 fed hvidløg knuses, 5-6 løg

Læs mere

Opskrifter SØFF september 2014

Opskrifter SØFF september 2014 Opskrifter SØFF september 2014 Grøntsager markeret med FED i opskrifterne er i poserne med jævne mellemrum, alt efter årstiden. Husk også at kigge på opskrifterne fra tidligere på året med same grøntsager,

Læs mere

Open fish cake sandwich

Open fish cake sandwich Open fish cake sandwich 750-gram frisk torskefilet 2 æg 2 spsk. mel groft (ølandshvede) 2 tsk. chilisauce (Karatekokken s chili sauce kan købes i webshoppen) 1 skvat japansk Soja Den grønne top af et bundt

Læs mere

17. november 2016 NINGS FOOD v/ning Srikaew

17. november 2016 NINGS FOOD v/ning Srikaew 17. november 2016 NINGS FOOD v/ning Srikaew Menu Monye Bags Panang Tom Yam Gung Cashew nut stir fry Papaya Salad Sprøde Bananer ทานให อร อยนะ Velbekomme Money Bags Små knasende mundfulde, med majs, kartofler,

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

1. Klatkager af ris 2 dl kogte brune ris, 1-2 æg, rismel, kanel, 1 håndfuld mandler, vand

1. Klatkager af ris 2 dl kogte brune ris, 1-2 æg, rismel, kanel, 1 håndfuld mandler, vand Køb økologisk og biodynamisk eller fra områder tæt på dig - så meget din pengepung tillader det. Køb mad som får din krop til at smile, og dine sanser til at frydes. 1. Klatkager af ris 2 dl kogte brune

Læs mere

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober 3 auberginer Salt Moussaka Lidt olie til stegning 1 hakket løg 2 fed fin hakket hvidløg 1 kg hakket lamme eller oksekød 1 dl rødvin 2 spsk tomatpure 1 nip sukker ¼ tsk stødt kanel 1 spsk frisk hakket oregano

Læs mere

BURGER MED FRITTER. 1 Portion

BURGER MED FRITTER. 1 Portion DRENGERØVSMAD BURGER MED FRITTER 1 Portion Ingredienser 1 bagekartoffel (125 g) 1 tsk. olie (5g) 100 g hakket oksekød Salt, peber 1 skive ost 30+ 1 stor fuldkornsburgerbolle Sennep Ketchup 2 sprøde salat

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Inspiration fra Pharmakons køkken

Inspiration fra Pharmakons køkken Inspiration fra Pharmakons køkken I de rullepølseopskrifter vi præsenterer her bruges der ikke nitrit, resultatet af det er en mere mat rullepølse i udtrykket, i forhold til dem vi kender fra detailhandlen.

Læs mere

De små redskaber er vigtige

De små redskaber er vigtige De små redskaber er vigtige Jeg bruger det lille rivejern til ingefær som er en af mine ynglings ingredienser. Jeg bruger det også til hvidløg, nødder, og tusinde andre ting. En spiseske er altid handy

Læs mere

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For

Læs mere

Indisk mad. Indisk buffet 11. November

Indisk mad. Indisk buffet 11. November Indisk mad Indisk buffet Indisk rødløg 6 rødløg ½ l kærnemælk 1 tsk senneps frø Salt og peber Skær løgene i små stykker Læg de 5 løg i kærnemælken Sauter det ene løg og sennepsfrøene i olie Tilsæt det

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekoteletter Klassisk med asparges æggekage med og kartofler bacon Laks fra i fredags med agurkedressing Strimler af

Læs mere

Pulled Pork. Jeg har lagt briketterne langs kanten hele vejen rundt. Jeg tænder omkring 2 håndfulde gamle kul og 3 nye.

Pulled Pork. Jeg har lagt briketterne langs kanten hele vejen rundt. Jeg tænder omkring 2 håndfulde gamle kul og 3 nye. Pulled Pork Mit forsøg med at lave en labyrint opstilling med briketter til pulled pork virkede til dels da jeg prøvede det sidst. Men denne gang har jeg lavet opstillingen på en lidt anden måde. Målet

Læs mere