sukker og sødemidler mad på hospitaler Tidsskrift om sukker og ernæring NR. 1 juni 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "sukker og sødemidler mad på hospitaler Tidsskrift om sukker og ernæring NR. 1 juni 2012"

Transkript

1 sukker og sødemidler mad på hospitaler Tidsskrift om sukker og ernæring NR. 1 juni 2012

2 Ungdomars matvanor i Norden Mindre sukkerindhold betyder ikke altid færre kalorier All information och de många insatserna inom skolbespisningen har inte haft den förväntade effekten på de ungas matvanor. Påverkan från många andra håll, inte minst kompisar, har mycket Reformulering stor betydelse. af fødevarer, hvor især indholdet af salt, fedt og sukker søges reduceret for at give fødevarer en bedre ernæringsprofil, Av er Gösta komplekst Samuelson, og problemfyldt. barn- och ungdomsläkare, professor emeritus i klinisk näringsfysiologi, Institutionen för medicinska Dr. Paul vetenskaper, Berryman, Klinisk administrerende fysiologi, Uppsala direktør, universitet. 3 Leatherhead Food Research, Surrey, Storbritannien. 4 Sukker og sødemidler en status Framtidens matvanor en utmaning Reduktion af sukkerindhold er forbundet med store udfordringer, da sukkerets naturlige sødme og funktionelle egenskaber er svære at erstatte. Måltiden De mange bör højintensive vara det sociala sødemidler moment som også samlar de nyeste familjen och kan sjældent som fuldt bidrar ud till erstatte lägga sukker. grunden till goda matvanor, men alltmer tid framför skärmen gör att utvecklingen går i motsatt riktning. Af Lars Bo Jørgensen, Framöver ska product vi inte ge specialist, råd till vuxna utan möta de unga där de Nordic Sugar, är København. även i de sociala medierna. 8 Av Karen Næsager, seniorkonsulent, Mannov, Köpenhamn. 7 Energi og madglæde på hospitaler Förtroende för mat en het potatis I storkøkkener, ikke mindst på hospitalerne, er der stadig større fokus på næringsrig og velsmagende mad. Mange patienter har svært I allmänhet ved at få tilstrækkeligt ökar tilliten till med att vår næring, mat är men säker tiltag och inte som gör valgfrihed til sjuka. patienterne Men det finns med f.eks. en utbredd a la carte-menuer skepsis i Norden kan mot være i synnerhet vejen oss frem, tillsatser viser erfaringer och E-nummer, fra danske samtidigt og svenske som det hospitaler. finns en fortsatt förkärlek för det lokala och det närproducerade. Både myndigheter och Af Gunilla industri Järnblad, har ett stort næringsfysiolog, och svårt informationsarbete Lund, og Anne framför Reinholdt, sig. journalist, Mannov, København. Av Karin Christofferson, journalist, Mannov, Malmö n Perspektiv, tidskrift om socker och näring, 11:e årgången, nr 2 november n ISSN: n Upplaga: i Danmark och i Sverige. n Perspektiv, tidsskrift om sukker og ernæring, 25. årgang, nr. 1 juni n ISSN: Oplag: i Danmark, i Sverige. n Udgives af: n Utges Nordic av: Sugar Nordic A/S, Sugar Langebrogade A/S, Langebrogade 1, , København 1014 Köpenhamn K. n K. Redaktion: n Redaktion: Marketing Marketing Manager Manager Angela Angela Everbäck Everbäck (ansvh.), (ansv.), Product Product Specialist Specialist Kyllikki Kyllikki Kilpi, Kilpi, Nutrition Nutrition Communication Communication Manager Anne-Mette Manager Anne-Mette Nielsen, Nielsen, Nordic Nordic Sugar, Sugar. Mannov. Mannov. n Grafisk n Grafisk produktion: produktion: Katrine Katrine Boelsgaard Boelsgaard. n Fotos: Foton: Christina Christina Bull Bull n n Tryk: Tryck: Punkt Punkt & Pixel Pixel AB AB n Debatindlæg, n artikler Debattinlägg, og kommentarer artiklar och kan kommentarer indsendes kan til sändas Nordic till Sugar. Nordic Redaktionen Sugar. Redaktionen påtager påtar sig dog sig dock ikke inget ansvaret ansvar for för uopfordret material som indsendt lämnas materiale. in utan anmodan. Synspunkter Synpunkter fremført som i Perspektiv er forfatternes framförs i Perspektiv og deles ikke är författarnas nødvendigvis egna af och udgiver delas inte og redaktion. nödvändigtvis Eftertryk av utgivaren og citater och redaktionen. er tilladt med Eftertryck kildeangivelse. och citat tillåts om källan anges. Utdrag från artiklar får dock endast Uddrag fra artikler användas må dog och kun mångfaldigas anvendes efter og mangfoldiggøres redaktionens godkännande. med redaktionens godkendelse. E-post: Besøg Besök også också vores vår hemsida: hjemmeside: Perspektiv Perspektiv nr 2 november nr. 1 juni

3 Sundere fødevarer med reformuleringer? I dette nummer af Perspektiv har vi valgt at sætte fokus på et begreb, der har vundet meget indpas i både Norden og hele EU i de senere år, nemlig reformulering af fødevarer. Eller udtrykt på en anden måde: Kan vi erstatte nogle ingredienser i vores fødevarer med andre, så fødevarerne bliver sundere? I praksis har produktudviklere arbejdet med at øge indholdet af kostfibre og reducere indholdet af fedt, salt og sukker i fødevarer i mange år. Et af de mest kendte og udbredte eksempler er erstatning af sukker med højintensive sødemidler i læskedrikke. Derfor har vi også valgt at give en opdateret status på de forskellige sødemidler i dette nummer. Men det er svært at opnå alt det, man gerne vil, med reformulering: en sundere ernæringsprofil eller et lavere energiindhold. Som det fremgår af artiklen fra en britisk forsker, betyder f.eks. en sukkerreduktion ikke nødvendigvis færre kalorier i produktet, hvilket netop er den association mange forbrugere får, når anprisningen mindre sukker anvendes på emballager. Dermed bidrager anprisningen faktisk til at vildlede forbrugerne. Samtidig kan en reduktion af salt, fedt og sukker være vanskelig, fordi man ofte er nødsaget til at gå på kompromis med enten smag eller funktionelle egenskaber, der i sidste ende er afgørende for forbrugernes accept af fødevaren. At mad skal være indbydende og smage godt, er en af de udfordringer, man arbejder med på hospitalerne, hvor mad i stadig højere grad indgår i behandling og pleje ikke kun med hensyn til ernæring, hvor et højt energiindhold normalt er ønskeligt, men i høj grad også som oplevelse i form af veltilberedt og indbydende mad, serveret efter den enkelte patients ønsker. Der er mange spændende tiltag på området, som vi belyser med reportager fra danske og svenske hospitaler, der er særligt langt fremme. God læselyst og god sommer! Perspektiv nr. 1 juni

4 Leatherhead Food Research udfører uafhængig videnskabelig forskning og yder ekspertrådgivning til fødevareindustrien. Dr. Paul Berryman, administrerende direktør, fortæller om fordelene og ulemperne ved en ændret ingredienssammensætning, og om at forbrugerne ikke har en klar forståelse af begrebet reduceret sukkerindhold. Fedt, salt og sukker er det, industrien primært fokuserer på at reducere ved reformulering af produkter. Af Dr. Paul Berryman, administrerende direktør, Leatherhead Food Research, Surrey, Storbritannien.

5 Mindre sukkerindhold betyder ikke altid færre kalorier I Leatherhead gennemfører vi en lang række såkaldte reformuleringsprojekter for fødevareindustrien ændringer i ingredienssammensætningen for at reducere indholdet af fedt, salt, sukker og tilsætningsstoffer. Hvert enkelt projekt giver nye tekniske udfordringer for at nå frem til et resultat, der smager fantastisk, men som er sundt eller på anden måde til gavn for forbrugeren. I denne artikel vil jeg beskrive flere forskellige typer af reformuleringer reduktion af salt-, fedt- eller sukkerindhold. Det er vigtigt at reducere saltindholdet, da der er bred videnskabelig enighed om, at salt øger blodtrykket. Vi ved også, at mættet fedt øger blodets indhold af kolesterol og risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Hvis fedt erstattes med kulhydrater, kan kalorieindholdet reduceres med over 50 %. Men når vi taler om sukker, er billedet ikke helt så klart. Kigger vi på sodavand, er det lige ud ad landevejen. Man kan erstatte sukker med et højintensivt sødemiddel og tilsætte mere vand. Kalorieindholdet reduceres, men der er nogle, der mener, at det går ud over produktets smag og mundfornemmelse. Men hvad erstatter man sukker med i f.eks. kage eller morgenmadsprodukter? Vand dur ikke! Ofte erstattes sukker af en anden type kulhydrat typisk stivelse og så ændres kalorieindholdet ikke. Et eksempel er cornflakes med sukker, der indeholder 371 kcal pr. 100 g. Den sukkerreducerede variant, der er mærket med 1/3 mindre sukker, indeholder 369 kcal pr. 100 g. Det kommer muligvis som et chok for dem, der tror, at et reduceret sukkerindhold automatisk nedsætter antallet af kalorier! I denne artikel vil jeg beskrive det overordnede formål med reformulering af fødevarer, de tekniske udfordringer og de tilladte sundhedsanprisninger inden for EU. Jeg beskriver også resultaterne af nogle uafhængige forbrugerundersøgelser foretaget af Leatherhead Food Research som undersøger forbrugernes holdning til anprisninger om reduceret sukkerindhold. Hvorfor reformulerer vi fødevarer? Fødevareindustrien reformulerer fødevarer, for at de i højere grad skal appellere til forbrugerne. Reformuleringen skal gøre fødevarerne sundere, billigere, bedre eller mere velsmagende ved at tilføje aktive ingredienser eller fjerne uønskede ingredienser. Vi reformulerer fødevarer: n for at fjerne ingredienser, der kan udgøre en helbredsrisiko, som f.eks. salt, transfedtsyrer, mættet fedt n for at reducere kalorieindholdet ved at mindske indholdet af kaloriebærende ingredienser, f.eks. edt (9 kcal) sukker (4 kcal), protein (4 kcal), alkohol (7 kcal), eller ved at øge andelen af kaloriefrie ingredienser, f.eks. luft eller vand n for at gøre produktet renere (clean label) benytte færre tilsætningsstoffer, erstatte syntetiske ingredienser med naturlige, erstatte konventionelt dyrkede ingredienser med økologiske n for at forbedre smagen eller nydelsen Reformulerede fødevarer skal: n overholde fødevarelovgivningen, hvad angår f.eks. tilsætningsstoffer, urenheder og ernærings- og sundhedsanprisninger n smage mindst lige så godt som den oprindelige udgave af produktet ellers sælger varen ikke n være sikre at indtage Det er ikke altid nogen nem opgave, som følgende afsnit beskriver. De tekniske udfordringer ved reformulering Når man fjerner salt, sukker eller fedt fra en fødevare, ændrer man varen radikalt. Det afgørende spørgsmål er, hvad man erstatter det med. Mindre salt Der er mange ting, der taler for at reducere et produkts saltindhold. For meget salt forårsager blodtryksstigning, hvilket kan føre til slagtilfælde og andre hjerte-kar-problemer. Men salt har også en lang række vigtige funktioner i vores fødevarer: n Natriumklorid har en ren saltsmag n Fremhæver smagen n Dæmper bitterhed n Har i visse sammenhænge en visuel funktion n Vigtig i forbindelse med forarbejdningen af visse fødevarer n Spiller en vigtig rolle for konsistensen i nogle fødevarer n Naturligt konserverende Fødevareproducenter anvender forskellige teknikker for at reducere saltindholdet: n Gradvis reduktion: Forbrugerne accepterer en gradvis reduktion, men afviser en større engangsreduktion, fordi den vil opleves som en forringelse af smagen. Heinz brugte denne metode, da de ændrede deres supper. n Brug af salterstatning: f.eks. kaliumklorid. Desværre kan det medføre en sød og/eller bitter eftersmag. Glutamat, lysin, ammoniumklorid, organiske salte og mykoproteinekstrakter anvendes også. n Brug af saltforstærker: Får saltet til at smage af mere. Kan dog forårsage problemer (f.eks. intolerance over for MSG). Undersøgelser foretaget på Leatherhead har vist, at man ved at reducere saltets partikelstørrelse fra 450 µm til 7 µm kan opnå den samme salte smag med 30 % mindre salt. Det skyldes, at de mindre partikler opløses meget Perspektiv nr. 1 juni

6 hurtigere på tungen, hvilket giver oplevelsen af et større saltindhold. Denne teknik anvendes i Pringles- og Walkers-chips. Mindre fedt Der er også mange helbredsmæssige argumenter for at reducere fedtindhold, specielt hvad angår transfedtsyrer og mættet fedt, som sættes i forbindelse med et højt kolesterolniveau, hjerte-kar-sygdomme og slagtilfælde. Men fedtstoffer har mange vigtige funktioner i fødevarer: n Udseende (glans, farve) n Mundfornemmelse (konsistens, smøring) n Bærer af andre smagsstoffer n Struktur n Styrer frigivelsen af smag n Varmeoverførsel n Mæthedsfølelse n Kilde til essentielle fedtsyrer, fedtopløselige vitaminer Det er langt mere kompliceret at erstatte fedt end salt, fordi fedt i høj grad bidrager til produktets smag og struktur. Fedtbaserede erstatninger som salatrin og olestra kan give ubehag og problemer med fordøjelsen. På Leatherhead Food Research anvender vi blandt andet følgende to metoder til fedtreduktion: n WOW-emulsioner (Water-in-Oilin-Water): Vi har byttet olie i vandemulsionen i mayonnaise ud med en ny vand i olie i vand-emulsion og har dermed sænket fedtindholdet fra 80 % til 40 %. n Kryo-krystallisering: Kryo-krystalliseret fedt fremstilles ved at blande flydende kvælstof (nitrogen) og olie i en særlig maskine. Resultatet er et hårdt, pulveragtigt umættet fedtstof. Vi har reduceret indholdet af mættet fedt i mørdejskager fra 10 % til 4,5 % uden tab af kvalitet eller organoleptiske egenskaber (smag, duft og udseende). Mindre sukker Når vi taler om sukker, er billedet ikke helt så klart. Kigger vi på sodavand, er det lige ud ad landevejen. Man kan erstatte sukker med et højintensivt sødemiddel og tilsætte mere vand. Kalorieindholdet reduceres, men der er nogle, der mener, at det går ud over produktets smag og mundfornemmelse. Men hvis man fjerner sukker fra kager eller morgenmadsprodukter, hvad skal man så erstatte det med? Vand dur ikke! Ofte erstattes sukker af en anden type kulhydrat typisk stivelse og så ændres kalorieindholdet ikke. Sukker har mange forskellige funktioner som fødevareingrediens: n Sødme n Dæmper bitterhed og syre n Fremhæver smagen n Konsistens og fylde n Forbedrer mundfornemmelsen n Ændrer produktets fryse- eller kogepunkt n Gæring n Naturligt konserverende De tre primære muligheder for at reducere sukkerindholdet er: n Gradvis reduktion af sukkerindholdet dette har dog kun begrænset værdi. n Erstatte sukkeret med intensive sødemidler der findes mange højintensive sødemidler på markedet med et lavt eller slet ikke noget kalorieindhold (se tabel 2 side 11). De er generelt meget effektive, men kan give produkterne en ubehagelig eftersmag, kan nødvendiggøre advarselsmærkning, er i visse tilfælde ustabile i forarbejdningsprocessen og skal holdes inden for de tilladte mængder. n Erstatte sukkeret med bulksødemidler. Disse omfatter blandt andet sukkerarter (dextrose, fruktose, tagatose), sukkeralkoholer (xylitol, erythritol, sorbitol) og fyldstoffer (polydexstrose, inulin). De fleste alternative sukkerarter indeholder dog lige så mange kalorier som almindeligt sukker/sakkarose sukker (undtagen tagatose) (se tabel 1 side 10), de fleste søder mindre, og de er stadig kariesfremkaldende. Sukkeralkoholerne giver færre kalorier, forårsager ikke Maillard-reaktioner og er ikke-kariesfremkaldende, men nogle af dem kan have en lakserende effekt og føles kolde i munden. Bulkmidler søder kun meget lidt. Når man reformulere fødevarer, er det svært at matche sukkerets sødme ved hjælp af erstatninger, fordi de har forskellige smagsprofiler og giver forskellig konsistens og forskellige mundfornemmelser. Da sukker fungerer som et naturligt konserveringsmiddel, kan reduktion af sukkerindholdet forkorte fødevarernes levetid. Marmelade med lavt sukkerindhold er et godt eksempel. Den skal opbevares på køl for at undgå mug og skimmel. Sukkererstatning kan også give højere produktionsomkostninger. Efter min mening er det mest interessante her, at en reduktion af sukkerindholdet ikke nødvendigvis mindsker kalorieindtaget, fordi sukker typisk erstattes af en anden type kulhydrat med samme kalorieindhold. Reduktion af sukkerindholdet kan endda føre til et højere kalorieindtag, hvis sukkeret erstattes af fedt! Så det er afgørende, at forbrugerne forstår, hvad det er, de køber. Det følgende afsnit beskriver nogle uafhængige undersøgelser, som for nylig er foretaget af Leatherhead Food Research, og som viser, at forbrugerne er forvirrede over anprisningerne om lavere sukkerindhold. Ernæringsanprisninger og forbrugerforståelse af anprisninger om lavere sukkerindhold Inden for EU harmoniserer forordning nr. 1924/2006 brugen af ernærings- og sundhedsanprisninger for at sikre, at det indre marked fungerer effektivt, og for at sikre en høj grad af forbrugerbeskyttelse. Anprisningerne må ikke være usande, tvetydige eller vildledende, og de må ikke opfordre til overdreven indtagelse af en bestemt fødevare. Den tilstedeværelse, det fravær eller det reducerede indhold af et næringsstof eller andet indholdsstof, som anprisningen vedrører, skal have en gavnlig ernæringsmæssig eller fysiologisk effekt, som er underbygget af generelt accepteret videnskabelig dokumentation. Forordningen indeholder en liste over tilladte ernærings- og sundhedsanprisninger med vilkår for anvendelse. Tabel 1 viser ernæringsanprisningerne relateret til sukkerindhold. Forbrugernes forståelse er en afgørende del af forordningen om anprisninger, ifølge hvilken det kun er tilladt at benytte ernærings- og sundhedsanprisninger, hvis den gennemsnitlige forbruger kan forventes at forstå de gavnlige effekter, som anprisningen angiver. En gennemgang af 6 Perspektiv nr. 1 juni 2012

7 dette område viser, at der kun findes meget få undersøgelser, der giver et definitivt og klart billede, at dokumentationen ofte er ringe eller modstridende, og at der er foretaget færre undersøgelser af ernæringsanprisninger end af sundhedsanprisninger. Derfor udførte Leatherhead Food Research en række uafhængige forbrugerundersøgelser for at bedømme forbrugernes forståelse af anprisninger af reduceret sukkerindhold (se Undersøgelse). Resultaterne viser, at forbrugerne er overraskede (og i visse tilfælde vrede) over, at en reduktion af sukkerindholdet ikke nødvendigvis er lig med et lavere kalorieindhold! På trods af udfordringerne i forbindelse med sukkerreduktion er der et enormt marked for fødevarer med reduceret sukkerindhold. Fødevareindustrien har siden 2007 årligt introduceret ca nye fødevarer og drikkevarer, der enten er anprist som sukkerfri eller med lavt eller reduceret sukkerindhold. Figur 1 viser, at de mest populære kategorier er tyggegummi, sukkerkonfekture og juiceprodukter. Sukkerfrie læskedrikke er veletablerede på markedet, så her ser vi færre nye produkter. I kulsyreholdige light-drikkevarer er hele sukkerindholdet som regel erstattet af en blanding af højintensive sødemidler, men selv ikke-light - produkter indeholder en blanding af sukker og kunstige konserveringsmidler og ikke kun sukker. Konklusioner Reduktion af sukkerindholdet er en kompleks udfordring og medfører produktspecifikke udfordringer og Figur 1: Globale lanceringer af nye produkter sukkerfri eller med lavt eller reduceret sukkerindhold efter kategori løsninger. Sukker har mange fordele: Det har en ren, sød smag, dæmper bitterhed og syrlighed, forbedrer konsistensen, tilfører energi og fungerer som naturlig konservering. Erstatninger som sorbitol kan forårsage fordøjelsesproblemer, og visse højintensive sødemidler kan give en eftersmag. Det kan derudover i visse tilfælde påvises, at en reduktion af sukkerindholdet ikke automatisk fører til en reduktion af kalorieindholdet et faktum, som forbrugerne er meget skeptiske over for. Undersøgelse: Forbrugernes forståelse af anprisninger om reduceret sukkerindhold Leatherhead Food Research udførte kvalitative og kvantitative undersøgelser af forbrugerbevidsthed og -forståelse af anprisninger i Storbritannien med fokus på ernærningsanprisninger vedr. sukkerindhold. Begge researchmetoder viste en god bevidsthed vedr. produktanprisninger. Forbrugerne foretrækker generelt anprisninger som Uden tilsat sukker frem for anprisninger om reduceret sukkerindhold, og der var en generel formodning om, at sødemidler og andre ingredienser ville blive tilsat i stedet for sukkerarter. Tabel 1: Tilladte ernæringsanprisninger relateret til sukkerindhold Tilladte ernæringsanprisninger Lavt sukkerindhold* Sukkerfri* Uden tilsat sukker* Mindre [sukker]* Vilkår for anvendelse 5 g sukkerarter/100 g eller 2,5 g sukkerarter/100 ml 0,5 g sukkerarter pr. 100 g eller 100 ml ingen tilsatte mono- eller disakkarider eller andre fødevarer, der anvendes på grund af deres sødende egenskaber. Hvis sukkerarter er naturligt forekommende i fødevaren, skal denne mærkes Med et naturligt indhold af sukker. 30 % reduktion sammenlignet med lignende produkter; energiindholdet i det pågældende produkt er det samme som eller mindre end energiindholdet i et tilsvarende produkt. * Og enhver anprisning, der må formodes at have samme betydning for forbrugeren Kilde: MintelGNPD Undersøgelserne afslørede dog en lav bevidsthed om reduktionen i sukkerindhold og den associerede reduktion af kalorieindholdet, når produkterne var anprist med reduceret sukkerindhold på emballagen. Deltagerne i fokusgrupperne følte sig ført bag lyset af anprisninger om reduceret sukkerindhold, hvor reduktionen ikke medførte en signifikant reduktion i kalorieindholdet. Dette blev yderligere forstærket i den kvantitative undersøgelse, som viste, at de adspurgte deltagere forventede en reduktion af kalorieindholdet, der modsvarede den reducerede sukkermængde. Hovedparten af deltagerne svarede helt korrekt, at fedt har det højeste kalorieindhold, men en signifikant andel troede fejlagtigt, at sukker indeholdt flere kalorier pr. gram end alkohol og andre kulhydrater. Dette er afgørende for forbrugernes forventninger, da de tydeligvis forbinder sukker med kalorier og derfor forventer, at en reduktion af sukkerindholdet medfører en reduktion i kalorieindholdet. (Undersøgelserne blev gennemført for British Sugar) Perspektiv nr. 1 juni

8 Mange føde- og drikkevareproducenter arbejder på at reducere sukkerindholdet i produkterne på grund af sukkerets energiindhold. Dette er ofte forbundet med store produkttekniske udfordringer, da såvel sukkerets sødme som dets funktionelle egenskaber skal erstattes af alternativer, hvis produktet smags- og kvalitetsmæssigt skal ligne det oprindelige. I dag findes der mange højintensive sødemidler, bl.a. det nye stevia. Især i drikkevarer kan det erstatte en del af sukkerindholdet, og derved opnår man både færre kalorier og naturlig sødme. Af Lars Bo Jørgensen, Product Specialist, Nordic Sugar, København.

9 Sukker og sødemidler en status Sød smag kan kun måles ved at smage. Det er ikke noget, vi kan overlade til analyseapparater. Vi må i stedet sætte os sammen i såkaldte smagspaneler og vurdere det ene sødemiddel i forhold til det andet. Mange forskellige molekyler, som kulhydrater, polyoler, proteiner og dipeptider, har en sødeevne, men kvaliteten af den søde smag varierer meget. I vurderingen af den søde smags kvalitet indgår den tidsmæssige opfattelse af sødmen, den absolutte intensitet og en eventuel efter- og/ eller bismag. Smag og behag er som bekendt forskellig fra person til person, men man vurderer stadig sakkarosens hurtige fremkomst, hurtige forsvinden og manglende bi- eller eftersmag som idealet for sød smag. Det er dette, der udgør grundlaget for sammenligningen med alle andre sødende komponenter. Eksempelvis vurderes den relative sødeevne af en komponent altid i forhold til sakkarosen, der er defineret til at have sødeevnen 1. Alternativerne til sukker stevia: det nyeste Sødemidlerne inddeles oftest i to hovedgrupper, de energigivende (tabel 1) og de ikke-energigivende (tabel 2). Til førstnævnte gruppe hører typisk alle kulhydrater med sød smag, herunder sakkariderne, samt sukkeralkoholerne, eller polyolerne, som strengt taget ikke er kulhydrater, men er fremkommet heraf. Sukkeralkoholerne har alle en lavere sødeevne end sakkarosen, dog kommer xylitol og maltitol tæt på med sødeevner på 0,8-1,0. En særlig egenskab ved sukkeralkoholernes smagsprofil er deres kølende effekt, som skyldes deres relativt store negative opløselighedsvarme. Sukkeralkoholerne absorberes langsomt og ufuldstændigt. Derfor har de et lavere energiindhold (2,4 kcal/g) end sukker. Større mængde kan give lakserende effekt. Det seneste medlem af familien af sukkeralkoholer er erythritol, som udmærker sig ved primært at blive udskilt gennem urinen og dermed reelt kan regnes som ikke-energigivende og med begrænset lakserende effekt. Gruppen af intensive sødemidler er karakteriseret ved at have en sødmeintensitet, der ofte er flere hundrede gange større end sakkarosens, og ved, at de kan betegnes som ikke-energigivende. Typisk for disse sødestoffer er også, at de hver for sig adskiller sig gennem forskelle i tidsog intensitets-profilerne, varighed af eftersmag og forekomst af bismag som f.eks. lakrids og metal. Ved at blande nogle af disse sødestoffer opnås synergier, dels i sødeevnen, og dels i smagsprofilen. Eksempelvis giver en blanding af aspartam og acesulfam K en væsentlig mere sukkerlignende profil end de to sødestoffer hver for sig. Den måske væsentligste egenskab ved anvendelsen af de intensive sødestoffer er, at de enten i sig selv ikke er energigivende, eller at de på trods af et vist energiindhold skal anvendes i så små mængder, at de i praksis ikke tilfører energi til et givent produkt. I dag er 10 intensive sødestoffer godkendt til brug i et bredt udvalg af fødevarer i EU. Det er dels de kemisk fremstillede: sakkarin, cyklamat, acesulfam K, aspartam, salt af aspartam og acesulfam, sucralose samt neotam, og dels de plantebaserede: neohesperidin DC, thaumatin og senest steviol-glykosider (stevia), der blev godkendt i november Deres an-vendelse er dog stadig mest udbredt i sukkerfrie læskedrikke, safter og som bord-sødemidler, om end kvaliteten og stabiliteten af de nyeste sødestoffer øger den potentielle anvendelse i flere fødevaregrupper. Med godkendelsen af steviol-glykosiderne har man fået adgang til et intensivt sødemiddel, som dels har høj stabilitet og god smag ved moderate doseringer og dels har en naturlig oprindelse i stil med det traditionelle sukker. Dette åbner mulighed for dels at skabe moderat sødning med et naturligt forekommende produkt uden energi, og dels at skabe energireduceret fuld sødning ved at kombinere sukker og steviol-glykosider. Udfordringer ved reduktion af sukker Ved reduktion eller total fjernelse af sukker i et produkt er de to typiske udfordringer, der næsten altid melder sig, erstatningen af sødmen og smagen samt erstatningen af sukkerets vægt eller bulkvolumen. Sukkeret kan jo sødme- og bulkmæssigt i nogen grad erstattes af andre naturlige sukkerarter som glukose, fruktose, maltose, laktose etc., men dette fører kun for fruktosens vedkommende til en potentiel energireduktion, nemlig i de tilfælde hvor fruktosens kraftigere sødme i kolde anvendelser muliggør brug af en mindre mængde fruktose end sukker. Da de øvrige sukkerarter er mindre søde, men har samme energiindhold som sukker, vil en fuld erstatning af sødmen føre til et produkt med et højere energiindhold, mens en fuld erstatning af bulkvægten vil føre til et mindre sødt produkt. Ekstrakter af glukose og fruktose fra frugt og bær markedsføres ofte som naturlige erstatninger for sukker, men giver i bedste fald samme sødme og energiindhold som sukker. Den mest energieffektive substitution af sukkerets sødeevne opnås ved brug af de intensive sødemidler, hvorved disses smagsprofiler bliver udfordringen. Ingen af de intensive sødemidler smager som sukker. Aspartam kommer nok tættest på, men Perspektiv nr. 1 juni

10 anvendes som oftest ikke alene pga. dens ringe varme- og ph-stabilitet. En blanding af aspartam og acesulfam K kombineret med diverse aromastoffer er stadig i dag det, der kan give den sødmeprofil, der kommer tættest på sukkerets. Ved sødmeniveauer under 5 % sukkersødme vil steviol-glykosiderne dog også være et godt bud på en ren sukkersmag. Ved at blande sukker, sukkerarter og intensive sødemidler kan man opnå virkelig gode sødmeprofiler, der er svære at adskille fra det rene sukker. Det er i henhold til EU-lovgivningen tilladt at anvende sådanne blandinger i definerede produktgrupper, hvor energiindholdet reduceres med 30 % eller mere. Mindre sukker betyder ikke altid mindre energiindhold Indeholder et produkt 10 gram sukker pr. 100 gram produkt, vil en simpel fjernelse af sukkeret medføre, at man enten tilfører 10 gram af andre ingredienser, eller også lader man simpelthen de resterende 90 gram ingredienser udgøre hele produktet. I førstnævnte tilfælde skal de nye ingredienser have et lavere energiindhold pr. 100 gram end sukker, for at det nye produkt opnår et lavere energiindhold. Dette opnås f.eks. i light sodavand, hvor sukkerets vægt erstattes af vand. I sidstnævnte tilfælde, hvor sukkeret blot fjernes uden erstatning, må produktets energiindhold pr. 100 gram fra start ikke være større end sukkerets, ellers stiger energiind- Tabel 1. Energigivende sukkerarter og sukkeralkoholer Navn Andre anvendte navne Fremstilling relativ energi sødeevne kj/g Sukkerarter Sukker Sakkarose, sucrose, rørsukker Ekstraktion (opløsning) med varmt vand fra 1,0 17 sukkerrør og sukkerroer Glukose Dextrose, druesukker Nedbrydning (hydrolyse) af typisk hvede- og 0,6-0,7 17 majsstivelse med syre og/eller enzymer Fruktose Frugtsukker Først nedbrydning (hydrolyse eller invertering) af 1,0-1,3 17 sakkarose til glukose og fruktose, med enzymer eller syre. Derefter fra-filtrering af fruktose og enzymatisk omdannelse af glukose til fruktose. Maltose Maltsukker Nedbrydning (hydrolyse) af stivelse 0,5 17 Laktose Mælkesukker udvindes af valle fra ostefremstilling 0,4 17 Tagatose udvindes af laktose 0,9 6 Trehalose enzymatisk omdannelse af stivelse 0,4-0,5 17 Invertsukker Nedbrydning (invertering) af sakkarose med enzymer eller syre til lige dele glukose og fruktose 1,0 17 Glukosesirup Nedbrydning (hydrolyse) af typisk hvede- og majsstivelse med syre og/eller enzymer 0,4-0,6 17* Isoglukose high Fructose Corn Syrup Baseret på glukosesirup, hvor en del af glukosen 0,8-1,0 17* (HFCS) (42 el. 55 %) v.h.a. enzymer omdannes (isomeriseres) til fruktose Sukkeralkoholer Mannitol hydrogenering af fruktose. Hydrogenering er en kemisk proces, hvor sukker- 0,6-0,7 10 molekylet (fruktosen) tilføres brint (hydrogen) i form af en såkaldt alkoholgruppe. Deraf navnet sukkeralkoholer. Xylitol Birkesukker hydrogenering (se under mannitol) af xylose udvundet 0,9-1,0 10 af birketræspulp og anden pulp Lactitol hydrogenering (se under mannitol) af laktose 0,4 10 Sorbitol hydrogenering (se under mannitol) af glukose 0,6 10 Isomalt enzymatisk behandling af sakkarose 0,5-0,6 10 Maltitol hydrogenering (se under mannitol) af maltose 0,8 10 Maltitol, sorbitolsirup hydrogering (se under mannitol) af stivelsesbaseret 0,6-0,8 10* sirup med højt maltoseindhold Erythritol Sukrin enzymatisk behandling af glukose 0,7 0 *) Regnet på tørstof 10 Perspektiv nr. 1 juni 2012

11 holdet, når sukkeret tages ud. Derfor vil man typisk også være nødsaget til at reducere fedtholdet i f.eks. en kage, ellers opnår man ikke nogen energireduktion pr. 100 gram. Et eksempel, hvor energiregnskabet går lige op, er cornflakes, hvor majsflagerne typisk er rene kulhydrater med samme energiindhold som sukker. Derfor indeholder cornflakes uden sukker lige så meget energi pr. 100 gram som cornflakes med sukker. Ud over vand, som jo primært fungerer bedst som bulk-erstatter i flydende produkter som sodavand, saft og mælkeprodukter, findes der en række bulk-erstattere på markedet, hvoraf nogle også kendes som fedterstatninger. Oligo- og polysakkarider samt sukkeralkoholer med % af sukkerets energi kan anvendes i bageri- og konfektureprodukter. Her giver erythritol som eneste tilladte sukkeralkohol en mulighed for bulk-erstatning uden tilførsel af energi. Fibre, polydextrose, nedbrydningsresistente stivelser og maltodextriner, pektiner, gums og lignende finder også stigende anvendelse som lavenergi-erstatninger for sukkerets bulk-egenskaber. For denne type af i tarmsystemet svært eller sent nedbrydelige erstatninger gælder dog typisk, at de ikke uden bivirkninger kan indtages i samme mængder som sukkeret, og det sætter i praksis en stor begrænsning for anvendelsen. Sukkerets funktionelle egenskaber Sukkeret bidrager ikke kun med ren sødme, men spiller smagsmæssigt sammen med de øvrige grundsmage surt, salt og bittert og de fleste aromatiske komponenter. Kvaliteten af disse samspil er i høj grad baseret på sødmens tids- og intensitetsmæssige karakter. Sukkerets vandbindende egenskaber bidrager til at sænke vandaktiviteten i det færdige produkt. Det reducerer livsbetingelserne for en række af de bakterier og mikroorganismer, som ellers vil formere sig i produkterne. I bedste fald kan konserveringsmidler helt undgås, og i mange tilfælde kan mængden af disse begrænses, når sukkeret indgår. Selv ved begrænset sukkerindhold kan den vandbindende egenskab spille en afgørende rolle, idet produktet, f.eks. brød, vanskeligere udtørres og dermed bevarer sin friskhed og struktur i længere tid. På samme måde bidrager sukkeret til brødets farve, blødhed og krummestruktur. I sodavand giver sukkeret en fyldig mundfølelse. Sukker sænker frysepunktet for vand, og hermed bidrager sukkeret til isens bløde struktur, idet dannelsen af større iskrystaller lettere minimeres. Sukker påvirker også farven og farvestabiliteten i syltetøj og marmelade samt bidrager til den tyktflydende konsistens. Konklusion Man er i de fleste tilfælde nødt til at skabe en helt ny opskrift og i virkeligheden et helt nyt produkt når sukkeret skal reduceres eller fjernes, fordi sukkeret ud over den søde smag har indgået i produktet af funktionelle årsager. Dette betyder ikke, at der ikke kan laves fremragende produkter med lavt sukkerindhold, men det kræver en seriøs udviklingsindsats, typisk med udgangspunkt i en revision af råvarer og øvrige ingredienser. Der er med andre ord ofte ingen nemme substitutionsløsninger. Referencer 1. Mitchell, H. (Ed.) Sweetener and sugar alternatives in food technology, Blackwell, Spillane, W.J. (Ed.) Optimising sweet taste in foods. Woodhead Publishing Ltd, Cambridge, UK, Kommissionens förordning (EU) nr. 1129/2011 (livsmedelstillsatser). Artiklen findes med fuld referenceliste på Tabel 2. Intensive sødemidler ikke-energigivende Højintensive relativ ADI-værdi mg/kg Problemer med smag, sødemidler sødeevne legemsvægt/dag mærkning og stabilitet Acesulfam K Bitter smag Aspartam Bitter smag, ph- og varmefølsomt; advarselsmærkning nødvendig Aspartam-asulfamsalt Se værdierne for aspartam og acesulfam K Cyklamat (Kemisk) Neohesperidin DC lakrids, mentol, langsom smagsudvikl., eftersmag Neotam Sakkarin Bitter, metallisk eftersmag Steviol-glykosider (stevia) lakrids, langsom smagsudvikling, eftersmag Sucralose eftersmag Thaumatin Ikke specificeret Lakrids, langsom smagsudvikling, meget kraftig eftersmag Perspektiv nr. 1 juni

12 Uden mad og drikke dur helten ikke. Ordsproget, som vi har kendt i århundreder, har gennem de senere år fået nyt liv på to af landets største hospitaler. På Hvidovre Hospital kan patienterne fra sengen bestille a la carte-mad i hospitalets køkken, mens alle retter i medarbejderkantinen Diastolen på Herlev Hospital skal opfylde kriterierne for Nøglehullet på spisesteder. Begge tiltag har modtaget stor ros fra brugerne og i offentligheden. Nye tiltag med menukort på hospitaler imødekommer individuelle ønsker og kan få flere til at indtage den nødvendige og energirige kost. Af Anne Reinholdt, journalist, Mannov, København.

13 Vi har brug for energi Som det første hospital i Danmark indfører Hvidovre Hospital a la cartemad til alle patienter. Det sker, når hospitalets store køkken i maj introducerer et børnemenukort ved siden af a la carte-menukortet for voksne patienter. Børneafdelingen har indtil nu haft en buffet på afdelingen, hvor patienterne f.eks. til aftensmad har kunnet vælge mellem to varme retter. Det ændrer vi nu. Sammen med en af afdelingens diætister har vores kokke udviklet et menukort med børnevenlige retter. Menukortet har været en spændende udfordring, for patientgruppen dækker over en stor aldersforskel, og der er brug for et alsidigt udvalg af mad, når retterne skal dække behov og smag hos et barn på nul år såvel som en teenager på 17 år, fortæller servicechef Mette Gliese. Børnemenukortet lanceres, samtidig med at der kommer et nyt a la cartemenukort for hospitalets øvrige patienter. Hvidovre Hospital har nemlig siden 2006 som det eneste i Danmark gjort det muligt for patienter at bestille mad i hospitalets store køkken via en telefon ved sengen. Idéen er opstået med inspiration fra amerikanske hospitaler. Friske råvarer og høj kvalitet Vi tror på, at mad har stor betydning for vores velvære, og derfor er det vigtigt, at patienter spiser og drikker, mens de er indlagt på hospitalet. A la carte-menukortet giver patienterne et frit valg og tilgodeser forskellige behov og smag. De bestemmer selv, hvad de vil spise, og hvornår de vil spise, og vi tror på, at det betyder, at de får mere at spise, end de ville gøre, hvis der var en buffet på hver afdeling tre gange i løbet af dagen, siger køkkenchef Palle Erbs. Al mad bliver tilberedt i det store køkken i kælderen under hovedindgangen til Hvidovre Hospital. Køkkenet er delt op i fire identiske minikøkkener, som hver tilbereder tre hovedmåltider og mellemmåltider til omkring 550 patienter. Tre gange om året introducerer køkkenet et nyt menukort, som indeholder et meget stort udvalg af retter. Køkkenchef Palle Erbs understreger, at kokkene tænker meget i bæredygtighed, når de sammensætter retterne. Da vi introducerede a la carte-menukortet, havde vi et stort ønske om at højne kvaliteten i maden. Derfor er det vigtigt for os, at vi køber råvarer, når de er friske og er bedst. Det er vores kokke, som står for at udvikle retter og opskrifter på menukortet sammen med diætister fra afdelingerne, og vi er selvfølgelig meget opmærksomme på at følge anbefalingerne for kost til danske patienter. Vi skal sikre os, at maden har et højere indhold af fedt og protein, da patienter har brug for mere energi i maden. Samtidig skal vi sikre os, at der er noget for enhver smag. Fokus på medarbejdernes mad På Herlev Hospital har køkkenchef Michael Allerup Nielsen ønsket at give medarbejderne mere energi gennem maden. Efter at have fokuseret på maden til patienter var det naturligt at sætte fokus på maden til medarbejderne. Da medarbejderkantinen Diastolen serverede et i forvejen sundt og nærende udvalg af retter, som hver havde en tydelig oversigt over Hvidovre Hospital serverer a la cartemenu til patienter. n Køkkenet tilbereder dagligt omkring måltider til patienter, der bestiller a la carte-mad. n Menukortet med et stort og bredt udvalg af retter fornys tre gange årligt. n Fokus er at tilberede god og nærende mad af friske råvarer med et højt indhold af fedt og protein. n Patienter må højst vente 45 minutter fra bestilling i callcenter til levering på værelset. n Åbningstid: 7.30 til ingredienser og energifordeling, stod målsætningen klar fra starten: Diastolen skulle have Nøglehulsmærket. Et af de nye initiativer for at opfylde kriterierne til Nøglehullet på spisesteder var at udvikle et helt nyt menukort for medarbejderkantinen. Det særlige ved menukortet er det daglige tema, f.eks. fisk, nordisk mad eller verdensmad, som bestemmer den varme ret. Det har været vigtigt for os at inddrage personalet i kantinen, og de har derfor været med til at udvikle opskrifterne til menukortet. Fra begyndelsen var vores mål at blive nøglehulscertificeret, men i udviklingen af opskrifterne satte vi et endnu højere mål. Vi besluttede nemlig, at hver ret på menukortet på sigt skal leve op til nøglehulskriterierne. Det har givet os spændende udfordringer, for smagen skal være god, og samtidig skal retterne opfylde kriterierne til Nøglehullet, fortæller seniorforsker Anne Marie Beck. Al mad fra bunden En af fordelene ved det nye koncept er, at vi selv tilbereder al maden fra bunden. Vi ved, hvad vi serverer, og vi tror på, at det giver renere produkter. Vi har også selv etableret bageri og slagteri. Det giver ud over renere produkter også en bedre økonomi, siger Michael Allerup Nielsen. Herlev Hospital serverer Nøglehulsretter til medarbejderne. n Køkkenet tilbereder dagligt omkring 800 måltider til medarbejdere. n Ugens menuplan med dagens tema med en varm ret og et par kolde retter. n Åbningstid: til Offentlig bespisning i Danmark Der findes i dag omkring kantiner. Tilsammen tilbereder kantinerne omkring måltider dagligt. Perspektiv nr. 1 juni

14 Måltidsglæde på et lille hospital En vision om hospitalsmad, som har samme status som medicin og rehabilitering, og som bidrager til patienternes bedring, levetid og livskvalitet, er ved at blive til virkelighed. Maden er af stor betydning for de fleste indlagte patienter. Af Gunilla Järnblad, næringsfysiolog, Lund. Måltidsglæde på hospital ( Måltidsglädje på sjukhus ) er et pilotprojekt i mange dele, hvor lystfyldt er et af nøgleordene. Målet er at skabe en model, som også kan anvendes på andre hospitaler i region Skåne. Hospitalet i Trelleborg blev udvalgt til projektet, fordi det er et lille hospital uden eget køkken. Hidtil har patienterne fået maden leveret fra Lund. Men nu er et nyt lettilgængeligt og effektivt hospitalskøkken under opbygning i Trelleborg. Måltidsglæde En betragtelig andel af de patienter, der i dag er indlagt på de svenske hospitaler, er underernærede. Det medfører længere behandlingstider, hvilket ud over negative konsekvenser for de enkelte patienter også medfører øgede omkostninger for samfundet. Vi ønsker at finde frem til forskellige metoder til at lokke patienterne til at spise, siger Monika Ekström regionsråd i Region Skåne (miljöpartiet) en af de politikere, som brænder for ideen bag projektet Måltidsglæde ( Måltidsglädje ). Det vigtigste i måltidssituationen er, at man spiser bedre, hvis man spiser sammen med andre. Mange patienter spiser i dag alene på deres respektive stuer. Vi vil have patienterne ud i kantinen eventuelt med støtte af fysioterapeuter. For de patienter, som alligevel er nødt til at spise i sengen, gælder det om at finde frem til forskellige metoder til at få dem til at føle glæde ved maden. Man kan f.eks. hjælpe med puder, for at patienten kan komme til at sidde mere bekvemt. At dække pænt op og servere maden som på en restaurant bidrager også til øget måltidsglæde. Valgfrihed og fleksibilitet Vi vil tilbyde større valgfrihed og mere fleksibilitet. Vi har kigget meget på Danmark, hvor man har større valgfrihed og mulighed for at vælge mellem forskellige retter. Der oplever man tilmed mindre spild. Det er vigtigt at tilpasse maden til den enkelte patients smag og ikke bare ukritisk bestille samme mad til alle patienter. Projekt Madglæde ( Matglädje ) samarbejder med Kryddor från Rosengård, for at lære mere om mad, som appellerer til andre etniske grupper. Det skal være muligt at tilbyde patienterne mad, når de er sultne, også selvom det er uden for rammerne af det almindelige måltidsskema selv om natten. Derfor vil der blive lavet mere mad end den mængde, der bliver spist ved det aktuelle måltid. Maden tilberedes efter cook-chillmetoden det vil sige, at den nytillavede mad køles ned til mellem 0 og +3 grader, og derefter opbevares den på køl, indtil den skal serveres. Inden serveringen varmes den så op til 70 grader. Den skånske stjernekok Tomas Dreijings forstudie Madglæde for ældre ( Matglädje för äldre ) ligger til grund for projektet. I det nybyggede hospitalskøkken i Trelleborg vil der blive lavet mad efter årstiden med en høj andel af økologiske og lokaltproducerede råvarer, og der vil være adgang til en database med kulinariske opskrifter. Mad som medicin Man taler meget om, at man skal betragte maden som et lægemiddel og et led i rehabiliteringen. Det forudsætter bedre kommunikation mellem køkkenet og plejepersonalet, mener Monika Ekström. Personalet i køkkenet kan følge med madvognen op til afdelingen. Det er vigtigt i mødet mellem plejepersonalet, at der kommunikeres løbende, og at man gør det klart for alle involverede, at man betragter 14 Perspektiv nr. 1 juni 2012

15 maden som medicin. Plejepersonalet gennemgår nu en oplæring og får også mulighed for at bidrage med ideer og erfaringer ud fra egne kompetencer. Mellemmåltidsvogne kommer til at køre omkring på afdelingerne og tilbyde lækre mellemmåltider specielt til de underernærede, ofte ældre, patienter. Man må gennemgå plejerutinerne og opprioritere maden, siger Monika Ekström med eftertryk. Man bør for eksempel undgå at bestille en tid til røntgen midt i frokosten. Og man må holde øje med, hvad patienten spiser. Maden kan være nok så næringsberegnet og sund, men hvis den ikke bliver spist, er den ikke til nogen nytte. Køkkenet får kapacitet til at kunne lave mad til personer, hvilket betyder en overkapacitet i forhold til hospitalets behov. Hospitalskøkkener er ofte gode til at tilberede specialkost til ældre. Trelleborg kommune er derfor interesseret i, at køkkenet også skal lave mad til ældreomsorgen i kommunen. Måltidsprojektet skal vurderes efter et år. Man håber på at få skabt en model, som kan implementeres på de øvrige hospitaler i regionen. Lystfyldt helhedsløsning Projektet er opdelt i mange dele. Lystfyldt er et nøgleord. Det er denne ånd, der skal herske på hele hospitalet fra udbuddet i hospitalets café til måltidsløsninger for personale, som arbejder om aftenen og om natten. Der skal være en restaurantdel med en personalekantine, hvor også offentligheden skal kunne spise og et lille bageri, som vil sprede duften af nybagt brød. Det vil ikke blive dyrere I Trelleborg vil man forsøge at mindske alle relaterede udgifter og i stedet bruge pengene på bedre råvarer. De store omkostninger ved maden stammer ikke fra selve maden, men fra alt det, der vedrører maden, siger Monika Ekström. Og når man tænker på al den mad, der smides ud, er der mulighed for store besparelser. På længere sigt regner man ikke med, at systemet vil blive dyrere. Man slipper for transportomkostningerne, man forudser kortere indlæggelsesperioder og mindre madspild, og man vil få en mere omkostningseffektiv planlægning. Perspektiv nr. 1 juni

16 Nordic Sugar A/S Langebrogade 1 Postboks København K Returneres ved vedvarende adresseændring Ekspertvurdering af højintensive sødemidler og ernæring Det debatteres løbende i fagkredse, hvilke sundhedsmæssige effekter man opnår ved at substituere sukker med højintensive sødemidler. Senest (april 2011) har EFSA, den europæiske organisation for fødevaresikkerhed, publiceret deres ekspertvurdering af, hvilke ernærings- og sundhedsanprisninger, de mener, der er fundet videnskabelig belæg for at bruge i forbindelse med mærkning og markedsføring af produkter, hvor sukker er substitueret med højintensive sødemidler. Vurderingen er foretaget på baggrund af en litteraturgennemgang af forskningsstudier om ernæringsog sundhedseffekter af substitution af sukker med højintensive sødemidler, og EFSA konkluderer følgende: Der er ikke fundet belæg for, at højintensive sødemidler giver vægttab eller bevarer normal kropsvægt, ligesom der heller ikke er fundet videnskabeligt belæg for, at højintensive sødemidler medvirker til at bevare stabilt blodsukker. Der er fundet belæg for, at sødemidler giver mindre blodsukkerstigning, og at de hjælper til at bevare tandoverfladen forudsat, at de ikke indgår i produkter, som har en ætsende virkning. Læs EFSA s vurdering på europa.eu. Skriv Intense sweeteners related to health claims i søgefeltet. Perspektiv e-nyhedsbrev fokus på fruktose Du kan på tilmelde dig det gratis e-nyhedsbrev, der udkommer på både dansk og svensk. Herefter vil du 3-4 gange om året modtage ernærings- og forskningsnyheder, resultater fra diverse analyser om ernæringsrelevante emner, samt invitationer til Nordic Sugar ernærings- og sundhedsseminarer. Seneste nummer af nyhedsbrevet (juni 2012) sætter fokus på fruktose i forhold til hjerte-kar-sygdomme, overvægt og type 2-diabetes, mens de to forrige nyhedsbreve satte fokus på henholdsvis diabetes og fysisk aktivitet. Du kan læse dem og tidligere nyhedsbreve på Sundhedsanprisninger godkendt af EU-Kommissionen I maj godkendte EU-Kommissionen 222 sundhedsanprisninger (artikel 13.1) med såkaldte generelle funktioner, dvs. at der er tale om en generel sammenhæng mellem et næringsstof og den funktion, det har i kroppen, f.eks. reduceret indtag af salt bidrager til at vedligeholde et normalt blodtryk. Mere end 1600 forslag til sundhedsanprisninger blev ikke godkendt. Fødevarevirksomheder har nu seks måneder til at tilpasse mærkning og markedsføring til de nye regler. Det gælder både emballager, reklame og internetsider. Efter 14. december 2012 må ikke-godkendte sundhedsanprisninger ikke længere anvendes. Se EU-Kommissionens liste (engelsk) over godkendte og ikke-godkendte sundhedsanprisninger på ec.europa.eu/nuhclaims Stigende forbrugerbevidsthed om, hvordan fødevarer er sødet En ny undersøgelse, som The Nielsen Company har foretaget for Nordic Sugar blandt mere end personer i Norden, viser, at forbrugerne i både Danmark og især i Sverige bliver mere og mere bevidste om, hvordan det, de spiser og drikker, er sødet. Således prøver 51 % af svenskerne at undgå produkter med kunstige sødemidler, mens 39 % prøver at undgå sukkersødede produkter. For Danmark er forskellene ikke så store, henholdsvis 38 % og 33 %. Undersøgelsen bekræfter også en tendens, der er blevet tydeligere de senere år. Både i Danmark og Sverige er det især overvægtige og svært overvægtige, der søger at undgå sukkersødede produkter. Mens det i Danmark især er de under- og normalvægtige, der fokuserer mere på at undgå kunstige sødemidler, så er det i Sverige en lige stor andel i alle vægtgrupper, som forsøger at undgå produkter med kunstige sødemidler. Andelen af dem, som er ligeglade med, hvordan det, de spiser og drikker, er sødet, er blevet mindre i begge lande siden en tilsvarende undersøgelse fra Undersøgelsens øvrige resultater vil kunne ses på i løbet af sommeren.

VELKOMMEN VI GØR DET NEMT AT SPARE PÅ SUKKERET

VELKOMMEN VI GØR DET NEMT AT SPARE PÅ SUKKERET VELKOMMEN VI GØR DET NEMT AT SPARE PÅ SUKKERET Agenda ISIS Hvorfor er sukker skurken? Sødemidler Sødemidler i brug Nye produkter Afslutning ISIS Det søde liv uden sukker 1993: ISIS etableret af kokken,

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

BAGEBOG FOR DIABETIKERE

BAGEBOG FOR DIABETIKERE DIABETIKERE KAN OGSÅ NYDE SØDE SAGER! I DAG ER SMÅ BROMBÆRTÆRTER, CREMEDE OSTEKAGER OG SPRØDE NØDDEHORN IKKE LÆNGERE TABU I DEN DAGLIGE MADPLAN. NYD DE FRISTENDE KAGER UDEN DÅRLIG SAMVITTIGHED. DENNE INSPIRERENDE

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

TIDSSKRIFT OM SUKKER OG ERNÆRING NR. 1 AUGUST 2007

TIDSSKRIFT OM SUKKER OG ERNÆRING NR. 1 AUGUST 2007 TIDSSKRIFT OM SUKKER OG ERNÆRING NR. 1 AUGUST 2007 SUKKER OG SØDEMIDLER ERNÆRINGS- OG SUNDHEDSANPRISNINGER INFORMATION TIL FORBRUGERNE INDHOLD Perspektiv nr. 1, august 2007 Perspektiv nr. 1, august 2007

Læs mere

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion 10. november 2016 Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion Indledning Danskerne spiser generelt for meget salt, hvilket har uheldige sundhedsmæssige konsekvenser. Det meste salt fås fra

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har

Læs mere

Hvad skal der stå på varen?

Hvad skal der stå på varen? Varedeklarationer Hvad skal der stå på varen? Det er lovpligtigt at deklarere mad- og drikkevarer, der sælges i Danmark. Deklarationen skal være letlæselig og på dansk eller et sprog, der til forveksling

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-00923/Dep. sagsnr. 8957 Den 5. oktober 2011 FVM 934 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til

Læs mere

INDHOLD TIP EN 13 ER SUKKERUNIVERS SUKKERETS HISTORIE SUKKERPRODUKTION SUKKERTYPER SENSORIK SUKKERETS EGENSKABER SUKKER & ENERGI

INDHOLD TIP EN 13 ER SUKKERUNIVERS SUKKERETS HISTORIE SUKKERPRODUKTION SUKKERTYPER SENSORIK SUKKERETS EGENSKABER SUKKER & ENERGI Alt om Sukker INDHOLD TIP EN 13 ER SUKKERUNIVERS SUKKERETS HISTORIE SUKKERPRODUKTION SUKKERTYPER 3 4 6 7 10 SENSORIK SUKKERETS EGENSKABER SUKKER & ENERGI 12 16 20 2 tip en 13'er 1 x 2 01 02 03 04 05 06

Læs mere

Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012

Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012 Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen vedrørende ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August

Læs mere

INDHOLD TIP EN 13 ER SUKKER & ENERGI SUKKER & SØDEMIDLER SUKKERETS HISTORIE SUKKERPRODUKTION SUKKERTYPER SENSORIK SUKKERETS EGENSKABER

INDHOLD TIP EN 13 ER SUKKER & ENERGI SUKKER & SØDEMIDLER SUKKERETS HISTORIE SUKKERPRODUKTION SUKKERTYPER SENSORIK SUKKERETS EGENSKABER Alt om SUKKER INDHOLD TIP EN 13 ER SUKKER & ENERGI SUKKER & SØDEMIDLER SUKKERETS HISTORIE SUKKERPRODUKTION 3 4 8 10 11 SUKKERTYPER SENSORIK SUKKERETS EGENSKABER 14 16 20 2 TIP EN 13'ER 1 X 2 01 02 03 04

Læs mere

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011.

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del Bilag 8 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 6. oktober 2011 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR ERNÆRING 03.05.2010 J.nr.: 2010-20-2301-00416/ANFL Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Indledning

Læs mere

Teknisk gennemgang 18. maj 2010

Teknisk gennemgang 18. maj 2010 Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0368 Bilag 3 Offentligt Teknisk gennemgang 18. maj 2010 (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger

Læs mere

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus sider sukkerguide Her er alle alternativerne

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus sider sukkerguide Her er alle alternativerne Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Den STORE sukkerguide Her er alle alternativerne Sukkergris INDHOLD I DETTE HÆFTE: Ekspert: Usundt mad kunne være sundt...

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

En verden af sukker. Produkter og ideer til fødevareindustrien

En verden af sukker. Produkter og ideer til fødevareindustrien En verden af sukker Produkter og ideer til fødevareindustrien Muligheder med sukker Sukker er et produkt med 100 % naturlig oprindelse, og den rene søde smag er standarden for alle sødemidler. Sukkerets

Læs mere

Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser

Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser Indhold Baggrund... 1 A. Forkortelser der anvendes i teksten... 3 1. Hvornår gælder reglerne

Læs mere

Fakta om. Sukker & sundhed

Fakta om. Sukker & sundhed Fakta om Sukker & sundhed Fakta om sukker & sundhed Interessen for sundhed, mad og ernæring er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne: Der refereres til nye undersøgelser,

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 463 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 9614 Den 24. juni 2011 FVM 901 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Sukkerets funktionelle egenskaber

Sukkerets funktionelle egenskaber Sukkerets funktionelle egenskaber Sukker findes i dag i mange forskellige varianter og kan derfor bruges i mange forskellige levnedsmidler. Sukker har en række unikke egenskaber, som hver for sig eller

Læs mere

Bekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede fødevarer 1)

Bekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede fødevarer 1) BEK nr 910 af 24/09/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2009-20-2301-00102 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

NYE NORDISKE NÆRINGSSTOFANBEFALINGER NATIONALE KOSTRÅD TIDSSKRIFT OM SUKKER OG ERNÆRING NR. 2 DECEMBER 2013

NYE NORDISKE NÆRINGSSTOFANBEFALINGER NATIONALE KOSTRÅD TIDSSKRIFT OM SUKKER OG ERNÆRING NR. 2 DECEMBER 2013 NYE NORDISKE NÆRINGSSTOFANBEFALINGER NATIONALE KOSTRÅD TIDSSKRIFT OM SUKKER OG ERNÆRING NR. 2 DECEMBER 2013 Ungdomars matvanor i Norden All information och de många insatserna inom skolbespisningen har

Læs mere

Kulhydrater - pest eller guld

Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater er en kompleks størrelse fordomme og fakta er årsag til overvægt og hyperaktive børn 4 ud af 10 voksne danskere og omkring 8 ud af 10 børn har et forbrug, der

Læs mere

Sund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan

Sund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan Sund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan Gedevasevang 1. april 2014 Fra Furesø Kommunes diabetesteam: Fysioterapeut Christina H. Leerhøj & Ernæringsvejleder Christina E. Mørk Har du diabetes, eller

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor --- I Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV af 30. juni 1994 om sødestoffer til brug i levnedsmidler (EFT

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208 Dep. sagsnr. 14890 Den 9. juli 2009 FVM 676 NOTAT

Læs mere

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008 Hvad står der Ris og fuldkornshvede i flager, beriget med vitaminer (B1, B2, B3, B6, folinsyre, B12, C) og jern Nettovægt: MINDST HOLDBAR TIL juni 2008 Mængde Varebetegnelse Cereal Lite Cereal Lite Lite

Læs mere

M4 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/52/EF af 5. juli 2006 L 204 10 26.7.2006

M4 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/52/EF af 5. juli 2006 L 204 10 26.7.2006 1994L0035 DA 15.08.2006 004.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 94/35/EF af 30. juni 1994 om sødestoffer

Læs mere

Artikel 1: Energi og sukker

Artikel 1: Energi og sukker Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

111 fødevaretrends. 1. Fra Light til Semi-light. En semi-light-variant indeholder således mellem 30 og 70 procent af den klassiske variants kalorier.

111 fødevaretrends. 1. Fra Light til Semi-light. En semi-light-variant indeholder således mellem 30 og 70 procent af den klassiske variants kalorier. Den fulde version af bogen indeholder en introduktion til hovedtemaerne i de 111 fødevaretrends samt tips til, hvordan du får mest ud af at læse bogen. Her bliver du bare kastet lige ud i det... 111 fødevaretrends

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208/Dep. sagsnr. 14890 Den 25. september 2009 FVM 695 REVIDERET

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Lektion 7 Energi (kcal)

Lektion 7 Energi (kcal) Lektion 7 Energi (kcal) I denne uge ser vi på Energi i form af kcal/kj Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:

Læs mere

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %). Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer En analyse af en masse analyser Kvalitative Egne analyser GfK ConsumerScan 3000 panelister

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra?

Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra? Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra? # 1 Nogle tilsætningsstoffer er nyttige, og andre kaldes af nogle for madsminke. Det er især farvestoffer og aromastoffer, der kommer i den

Læs mere

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Velkommen Din Private Kok glæder sig til at give dig nogle dejlige og varierede madoplevelser hver dag. Vi har mange

Læs mere

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:...

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:... Lærer: BOS Nicklas Dyrvig og Theis Hansen Roskilde Tekniske Gymnasium 22-10-2007 Indholdsfortegnelse Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:...

Læs mere

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1) BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Sukker og børns adfærd

Sukker og børns adfærd + Sukker og børns adfærd + Hvem er vi? Mia og Michelle Ernæring og sundhedsstuderende fra VIA university collage I Århus Praktik I Randers Sundhedscenter + Indhold Fakta og statistik Præsentation af studier

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi 3. marts 2004 PE 337.422/19-36 ÆNDRINGSFORSLAG 19-36 Udkast til udtalelse (PE 337.422) Bashir

Læs mere

Procesteknologisk overvågning

Procesteknologisk overvågning Procesteknologisk overvågning 18. december 2013 Proj.nr. 2000204 JMS/LBG Nyhedsbrev nr. 20 December 2013 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Hygiejne og Forædling er at viderebringe og perspektivere viden

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark Juni, 2008 Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark GDA er en mærkning på emballagen af mad og drikkevarer og viser indholdet af energi (kalorier), sukker,, mættet og salt (natrium). GDA står for Guideline

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1) BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Astrid Bork Andersen. Anprisningsreglerne - netop nu. 29. nov. 10. Anprisningsreglerne. Status for processen - netop nu

Astrid Bork Andersen. Anprisningsreglerne - netop nu. 29. nov. 10. Anprisningsreglerne. Status for processen - netop nu Anprisningsreglerne Status for processen - Hvor langt er sundhedsanprisninger? Anprisningsforordningen Ernæringsprofiler Vurdering af dokumentation o EFSA s vurderinger 13.1, 13.5 og 14 o EFSA s videnskabelige

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

Proteinrige. opskrifter NEMT & SUNDT

Proteinrige. opskrifter NEMT & SUNDT Proteinrige opskrifter Pulver og simple ingredienser er alt, hvad du skal bruge for at tilberede et nemt, sundt og protein- og næringsrigt måltid. Opskrifterne er så simple at alle kan være med. Fakta

Læs mere

NEMT & SUNDT. Opskrifterne anvender som udgangspunkt Bodylab Whey 80, men Bodylab Whey 95 kan uden problemer anvendes i stedet for.

NEMT & SUNDT. Opskrifterne anvender som udgangspunkt Bodylab Whey 80, men Bodylab Whey 95 kan uden problemer anvendes i stedet for. Proteinrige opskrifter Pulver og simple ingredienser er alt, hvad du skal bruge for at tilberede et nemt, sundt og protein- og næringsrigt måltid. Opskrifterne er så simple at alle kan være med. Fakta

Læs mere

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter)

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Figuactiv (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Ernæring og nydelse Når du ønsker at tabe dig målrettet, skal to af de daglige måltider normalt erstattes

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. tip en 13 er. Sødeunivers. Sukkerets historie. sukkerproduktion. Sukkertyper. Produkter. Sensorik. Sukkerets egenskaber

INDHOLDSFORTEGNELSE. tip en 13 er. Sødeunivers. Sukkerets historie. sukkerproduktion. Sukkertyper. Produkter. Sensorik. Sukkerets egenskaber ALT OM SUKKER INDHOLDSFORTEGNELSE 2 3 tip en 13 er 4 Sødeunivers 6 Sukkerets historie 7 sukkerproduktion 10 Sukkertyper 12 Produkter 12 Sensorik 16 Sukkerets egenskaber 20 opskrifter tip en 13 er 1 Hvad

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Vejen til et varigt vægttab

Vejen til et varigt vægttab Vejen til et varigt vægttab Sådan taber du dig hurtigt og effektivt SlankekurDerVirker.dk OM EBOGEN Læs hvordan du opnår et varigt vægttab ved at følge en fornuftig slankekur. Indholdsfortegnelse Hvilken

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

Mellemmåltider til småtspisende patienter på hospitaler

Mellemmåltider til småtspisende patienter på hospitaler Mellemmåltider til småtspisende patienter på hospitaler Erfaringer fra pilotprojekt Workshop i Underernærings netværk, 30. januar 2008 Mie Bendtsen, Øresund Food Network www.oresundfood.org Projekt Grænseløs

Læs mere

Oversigt over sødemidler

Oversigt over sødemidler Oversigt over sødemidler Produktoversigt over sødemidler der f.eks. kan købes i supermarkeder, MATAS, hos Mediq Danmark, Reamed www.mitliv.dk og i netbutikken på www.diabetes.dk Navn Form Indhold Sødestof

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 18. marts 2010 Nye og gældende EU-regler for

Læs mere

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Indholdsfortegnelse Formål med kostpolitik Værdier og visioner Baggrund og status Fokusområde 1: den rette ernæring Fokusområde 2: gode råvarer, produktion og

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

GUIDEN. Husk de gode madvaner når du flytter hjemmefra. Se mere på www.ungdomssult.dk

GUIDEN. Husk de gode madvaner når du flytter hjemmefra. Se mere på www.ungdomssult.dk GUIDEN Husk de gode madvaner når du flytter hjemmefra 1 Se mere på www.ungdomssult.dk DEN IDEELLE KOST H vis du er lidt forvirret med hensyn til, hvilken kost der er sund, er det forståeligt nok. Snart

Læs mere