forhold til en effektiv indsats, som også vil koste mange ekstra penge.

Transkript

1 La L L andsforeningen Landsbynyt Juni årg. nr. 3 Det lysner lidt for de forfaldne huse Fra Kaj Møldrup Christensen Formand for Panel for Udvikling i Landdistrikter og Fiskeriområder i Region Midtjylland(S). Bedre sent en aldrig: Nu får vi omsider mulighed for at gøre noget ved en del af det store problem med de forfaldne bygninger i vore landsbyer og landdistrikter. I aftalen mellem regeringen og KL (Kommunernes Landsforening) etableres en særlig pulje på 150 millioner kroner til støtte for nedrivning og renovering af private ejendomme og tomme avls- og driftsbygninger. Efter flere års kamp for at få regering og folketing til at handle finder jeg det positivt, at der nu omsider begynder at ske noget. Både i begyndelsen af 2008 og igen for et par måneder siden har et flertal i regionsrådet henvendt sig til centrale ministre om sagen. Med påvisning af en række barrierer i en række love i forhold til en effektiv indsats, som også vil koste mange ekstra penge. Vi har også peget på behovet for en stærk fond f.eks. på en milliard, som kommuner, landsbyråd, private og andre kan trække på. De 150 millioner i aftalen kan kun være en begyndelse; for de strækker slet ikke til at løse opgaven med at få nedrevet de ringeste og bevaret de bedste af de mere end forsømte huse i landdistrikterne. For slet ikke at tale om de ca. 40 millioner m 2 avls- og driftsbygninger, som landmænd har til at stå tomme. Kun kommuner i de såkaldte yderområder får mulighed for at søge penge i puljen hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet som tilskud til opkøb af ejendomme og bygninger med henblik på nedrivning eller renovering, oprydning og dækning af kommunale andele af udgifter til byfornyelse. Fortsættes på næste side Indhold: Forfaldne huse... s.1 Leder... s.2 Øv, øv og atter øv... s.3 Det omvendte vælgermøde... s.3 Dallerup Sogns internetprojekt... s.3 LaL får elmålerne til at løbe langsommere i landsbyer. s.4 Blomstrende Landsby et udviklingsprojekt... s.6 La L Laf landsbysamfund andsforeningen

2 Landsbynyt Leder Ole Olsen Formand Forsikring Jeg har i tidligere numre af Landsbynyt omtalt en lovpligtig arbejdsskade forsikring, som alle foreninger skal have for at være forsikret, når de laver aktiviteter. Der er nu opstået tvivl om, hvordan denne lovpligtige arbejdsskade forsikring skal opfattes. Tvivls spørgsmålet fremkommer ved, at den kun omhandler foreninger med minimum 400 timers lønnet arbejde. Jeg ville godt have forklaret dette lidt bedre, men vil afvente, at jeg får svar fra mere end et forsikringsselskab, hvor vi så kan udtale os mere sikkert. Måske bliver afgørelsen, at ingen af vore medlemmer skal have en sådan forsikring, og derfor kan ophæve den forsikring de har tegnet, og dermed spare et beløb, der for mange af vore medlemmer er et væsentligt beløb. Det er ikke betryggende, at der mellem forsikringsselskaberne er forskellig mening om en sådan forsikring, og vi skal beklage usikkerheden og ventetiden på den rigtige afgørelse, men i et så vigtigt spørgsmål er vi glade for, at vi i LAL har rejst sagen, og nu får en helt klar afgørelse om, hvad vi skal gøre angående forsikringer fremover. Kommunalvalg den 17. November Allerede nu er valgkampen i fuld gang, og dagligt er der læserbreve i landets aviser om kandidaters fortræffeligheder og det modsatte om modparten. Der er mange gode indlæg, men i de aviser, jeg har læst, er der ikke mange kandidater der beskæftiger sig med Landdistriktspolitik. Vigtigt at landdistriktspolitikken bliver et væsentligt omdrejningspunkt i valgkampen, og det er det helt rigtige tidspunkt at starte debatten på her og nu, da der for nylig har været debat om denne i Folketinget. Flemming Bonne fra SF har blandt andet udtalt, at SF går ind for, at der oprettes et landdistriktsudvalg i Folketinget i næste periode, og vi ved, at der er flere partier, der går med samme tanker. Vi vil derfor opfordre vore medlemmer til at stille spørgsmål ved valgmøder rundt omkring, og appellere til de kommuner, der ikke har en landdistriktspolitik, om at samarbejde med lokalsamfundene om at få en sådan i næste periode, eller endnu bedre nedsætte et udvalg f.eks. et 17 stk. 4 udvalg, med ansvaret for denne og tilsvarende opgaver! (Det er netop et udvalg, hvor der kan være både kommunalbestyrelsesmedlemmer og personer fra lokalråd med mere.) Blomstrende landsby Dette projekt er Landdistrikternes Fællesråd initiativtager til, men vi fra LAL er en vigtig medspiller i projektet, da det er vores medlemmer, der skal arbejde i projektet der, hvor det skal finde sted, og endvidere sidder jeg med i arbejdsgruppen vedrørende dette projekt. Jeg skal ikke omtale projektet mere her, men henvise til artiklen andet steds i bladet, og vi håber, at din kommune og din landsby får lyst til at være med. Landdistrikternes hus Vi har indtil nu haft en sekretær siddende i Landdistrikternes hus, men dette er ophørt pr. 1 juni, og indtil videre bedes I rette henvendelse til det bestyrelsesmedlem, I mener, der bedst kan besvare Jeres spørgsmål eller andet, I skal have klaret med LAL. Vi håber, at der i løbet af efteråret igen bliver mulighed for sekretær hjælp, og vi skal nok meddele, når henvendelser igen skal foregå til landdistrikternes hus. Ole Olsen Faldefærdige huse. Fortsat fra forsiden. Den begrænsning er forkert, fordi de forfaldne huse ikke kun er en plage i bestemte kommuner, men også i mange landsbyer oglanddistrikter i nærheden af de større byer. Målet må være, at det er attraktivt at bo alle steder på landet, og derfor er det meget nødvendigt med en forstærket indsats for et bedre miljø. Vi mangler stadig et godt stykke for at nå det vigtige mål. De 16 kommuner med status som yderkomuner er: Læsø, Thisted, Morsø, Vesthimmerland. Samsø, Norddjurs, Skive, Struer, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Varde, Tønder, Langeland, Ærø, Lolland og Bornholm. 2

3 Medlemsblad for Landsforeningen af Landsbysamfund 2009 nr. 3 Peter Sten Nielsen Vordingborg Kommunes økonomi har været ude af kontrol. Der skal spares, så det basker, resten af året for at få rettet op på økonomien. Man tager sig til hovedet og ærgrer sig, når man ser det sparekatalog, embedsmændene har sendt ud med ideer til ødelæggende initiativer over alt i kommunen. Den nye kommune blev født med det formål, at det hele skulle blive mere driftsikkert. Større enheder skulle sikre stordriftsfordele. I store kommuner skulle uforudsete udgifter på enkeltområder eller tilflytning af ressourcetunge borgere ikke betyde så meget som før. Alligevel er de økonomiske problemer pludselig væltet ind over kommunen. Man har haft over tre år til at få økonomien på plads i den nye kommune. Man har etableret lokaldemokrati, engageret befolkningen omkring udformningen af kommuneplanen, som beskriver de ønsker, lokalområderne og politikerne har til fremtiden. Hvor er de visioner henne, når man får at vide, at der skal spares rigtigt mange penge på børn og kultur og ældre og infrastruktur? Det er ødelæggende for den optimisme, som skulle få Vordingborg Kommune ind i en god cirkel. Det er ødelæggende for den spæde tro, der er i de store landområder i Vordingborg Kommune efterhånden var til, at der måske var en fremtid for landdistrikterne. Fra et af vores medlemsblad 4750 Avisen har vi fået lov til at bruge lederen fra deres nyeste blad Øv, øv, og atter øv Har vi været naive? Har vi troet for meget på, at blot vi ønskede tingene rigtigt meget og blev dygtigere til at formulere vores ønsker og til at tale med politikere og embedsmænd, så ville det hele nok gå. I skrivende stund ved vi ikke, hvordan det hele ender. Måske laver de endnu en økonomisk beregning, som viser et nyt resultat. Måske finder man nogle millioner, man ikke havde styr på i første omgang. En ting er sikkert: skal skoler lukkes, skal børnehaver og fritidshjem åbne senere og lukke tidligere, skal biblioteket i Lundby lukkes, skal Bårse Skole lukkes, så er det et signal, vi absolut ikke har brug for. Så bliver det svært at tage de flotte bemærkninger, der står i Kommuneplanen alvorligt om fremgang og udvikling. Så bliver det afvikling i stedet for udvikling. ØV! En undersøgelse viser, at Lundbyområdet er et af de steder i Danmark, hvor huspriserne er steget mest. Nye forretninger skyder op. Det kan være en tilfældighed, men måske er noget i gære. Bare den spæde optimisme ikke bliver ødelagt af tåbelige besparelser! Redaktør for 4750 Avisen Peter Sten Nielsen Det omvendte vælgermøde. Den første 4-års periode er ved at være slut; de ny store kommuner skal til eksamen. Det er ikke gået særligt godt for landdistrikterne i de år; det er meget svært at få god kontakt og få forståelse for, hvordan man faktisk driver kommune i samarbejde med f.eks. lokalrådene. Vi startede ud med håbet om, at det kunne nytte noget, at gå ind i planlægningen af fremtiden for vores lokalsamfund; men vi oplever, at den kommunale forvaltning ikke kan finde ud af at have respekt for dialogen og faktisk ikke følger de aftaler, der bliver indgået. Så den kommende periode bliver afgørende for, om man lokalt overhovedet finder lysten til arbejdet. Nå men der er vi ikke endnu! Vi har brug for nogle stærke politikere, som kan brænde igennem i forvaltningssystemet. Det var lidt om baggrunden for vores lokale initiativ! I vores lokalråd har vi besluttet at invitere alle opstillede partier til det kommende kommunalvalg til et omvendt vælgermøde. Alle partierne kan møde op med 2 kandidater, og det er så forsamlingen, som fortæller politikerne, hvad vi ønsker, at de skal arbejde for! Lokalrådet vil være godt forberedt! Vi har erfaringerne fra kommuneplanhøringen i frisk erindring, og vi har mærket, hvor svært det er for både politikere og forvaltningsfolk at håndtere denne dialog på tilfredsstillende måde. Herefter forventer vi, at dialogen med de opstillede kandidater om disse emner vil vise, hvem vi står os bedst ved at stemme på d. 17. november. Invitationerne er sendt ud og er blevet godt modtaget, så vi glæder os til den 7. september i Sorring. For Lokalrådet Jette Hansen Dallerup Sogns Lokalråds Projekt Dus med internettet! Så er vores IT projekt afsluttet. Dus med internettet har været et meget relevant og efterspurgt kursus. Det er lykkedes for os at få kontakt til de grupper, som ikke havde rørt ved IT endnu - nemlig især midaldrende kvinder og de lidt ældre medborgere. Vi har gennemført 5 forløb a 3 afteners varighed, hvor kursisterne har fået kendskab til internettet og de mange muligheder, der er der for selvbetjening bl.a. Så har vi fulgt op med 2 forløb af ren PC-begynder undervisning, da det viste sig, at der selvfølgelig også var et stort behov for det. Dette behov findes stadig, og vi håber på at kunne fortsætte med at tilbyde PC-begynder kurser til lokale borgere til rimelig betaling. Som en naturlig udvikling har vi i samarbejde med Internetgruppen Sorring flyttet PC'er fra Net-cafeen hen på vores lokale ældrecenter, hvor PC erne så kan benyttes frit der. En gang om ugen er der så mulighed for at få hjælp. Det er også planen, at der i efteråret oprettes kurser efter behov. Der er også opsat en borgerpc i DagliBrugsen, hvor man frit kan betjene sig selv. Lokalrådets formål med projektet er grundlæggende at give borgerne troen på, at det kan lade sig gøre at leve hele livet i Sorring-området at man faktisk befinder sig midt i verden også her på landet. For Lokalrådet Jette Hansen 3

4 Landsbynyt Landsforeningen af landsbysamfund får elmålerne til at løbe langsommere i landsbyer LALog EnergiMidt er nu tæt på afslutningen af LANDSBYPROJEKTET, som er et projekt der startede allerede i efteråret Et kort resumé af projektet: I foråret 2007 inviterede LAL og Energi- Midt de lokale borgerforeninger i Skive kommune til at være med i et projekt, der havde til hensigt at undersøge mulighederne for at nedbringe energiforbruget i private huse i landsbyer og landområder. Initiativet skal ses i lyset af, at Dansk Energi der er elselskabernes brancheorganisation havde afsat nogle penge til at undersøge alternative muligheder for at påvirke folk til at spare på energien. LAL sendte en ansøgning til Dansk Energi, og de bevilgede et pænt beløb til, at foreningen kunne gå i gang med opgaven. Der blev nedsat en lille arbejdsgruppe, bestående af Erik Rytoft Jensen, LAL, Jens Jørgen Andreasen, LAL og Olav Bliksted, EnergiMidt. Vi blev hurtigt enige om, at vi skulle involvere de lokale borgerforeninger for at gøre projektet så lokalt forankret som muligt. Lige før sommerferien 2007 inviterede vi derfor ca. 15 lokale borgerforeninger i Skive Kommune til en informationsaften om projektet. Det resulterede i at i alt 9 foreninger kom med i projektet. Der blev afholdt i alt 9 borgermøder rundt omkring i de lokale forsamlingshuse og idrætscentre o.lign. med et varieret program om mulighederne for at nedsætte forbruget af el vand og varme. Herudover var der en orientering om LAL s tilbud til landsbyerne og borgerforeningerne. Forud for hvert møde var 2 huse i lokalområdet blevet gennemgået for mulige besparelser på forbruget. Også her var hensigten at gøre det så lokalt som muligt. Resultaterne af gennemgangen hos de lokale familier blev fremlagt på borgermøderne efter familiernes accept. Borgermøderne blev pænt besøgt med mellem 20 og ca. 60 deltagere pr møde. Også en Energimesse. Efter afslutning af borgermøderne, arrangerede vi en Energimesse i Ballinghallen i januar 2008 i samarbejde med en række lokale aktører på energiområdet, herunder VVS og elinstallatører mm. Ikke mindre end ca. 700 besøgene mødte frem på messen og fik rådgivning om, hvordan forbruget kan nedsættes. Og så til resultaterne: I februar 2009 er der lavet en undersøgelse af et uvildigt analyseinstitut, med henblik på at undersøge, om anstrengelserne har båret frugt. Analysen er ret omfattende, idet der er foretaget ca. 200 interviews af borgere i de 9 landsbyer og landområder. Interviewene er opdelt i 4 kategorier: 1. Casefamiler - familier der har været besøgt i de enkelte landsbyer 2. Familier der har lånt måleudstyr på borgermøderne kontrolmålere til køleskabe mm samt stand by forbrug på TV og PC er mm 3. Personer der har deltaget på borgermøderne 4. Tilfældigt udvalgte. I det efterfølgende opsummeres hovedresultaterne fra analysen. Generelt er der et højt kendskab til projektet på trods af, at interviewrunden først blev foretaget ca. 15 måneder efter borgermøderne. Der har været stor tilfredshed med arrangementerne i lokalområderne (se tabel 3) 4

5 Medlemsblad for Landsforeningen af Landsbysamfund 2009 nr. 3 Det er altid spændende at komme på besøg i de enkelte hjem og til borgermøderne siger energirådgiver Olav Bliksted, EnergiMidt. En meget stor del af de interviewede tænker mere over deres energiforbrug som følge af kampagnen (se tabel 6) En stor del af de interviewede siger, at de har gjort meget, eller lidt for at reducere forbruget (se tabel 7) de har faktisk gjort konkrete tiltag for at nedsætte forbruget, såsom anskaffet sparepærer, elspareskinner, samt slukket for stand by forbruget. Det virker: Samtlige ca. 260 interviewede familiers elforbrug er registreret i og 08 Når vi ser på effekten opgjort på antal familier, ses et fald i forbruget for 73% af de specielt udvalgte familier, hvorimod kun 51 % af de tilfældigt udvalgte har haft fald i forbruget. Herudover har hele 29% af de specielt udvalgte familier haft et fald i forbruget på %, hvorimod kun 18% af tilfældigt udvalgte familier har haft et tilsvarende fald. OG det bedste af det hele ELMÅLEREN LØBER LANGSOMMERE. Ca. 260 husstandes elforbrug er registreret i 2006, 2007 og Det er opdelt på de førnævnte 4 grupper. 13 casefamilier familier der har haft besøg 30 husstande der har lånt måleudstyr 16 husstande der har været med på borgermøderne Ca. 188 tilfældigt udvalgte i landsbyerne Når vi ser på forbrugsoversigten, ser vi, at der er både stigning og fald blandt husstandene i de 4 grupper, men det samlede gennemsnitlige resultat viser følgende for de 4 grupper: Case familiernes forbrug er faldet med 3,27 % De husstande, der har lånt måleudstyr, har nedsat forbruget med hele 13,15 % Husstande, der har deltaget på borgermøderne, har nedsat forbruget med 4,1 % Tilfældigt udvalgte familiers forbrug er faldet med 1,57 % Den korte konklusion heraf er, at hvis man involverer sig i at spare f.eks. låner målere, der kan afsløre stand by forbrug på PC`er, TV mm samt elforbrug på gamle frysere så har det en effekt. I alt er der registreret et fald i forbruget hos de 260 husstande på kwh eller 3,65 % Undersøgelsen har også omfattet varme og vandforbrug, men da vi ikke har adgang til de faktiske forbrug, vil det være for omfattende at beskrive resultaterne for vand og varme på tilsvarende måde. Til slut vil vi gerne sige tak til alle, der har været engageret i projektet og en særlig tak til de borgerforeninger, der var arrangør af de 9 velbesøgte borgermøder i landsbyerne. Erik Rytoft Jensen, LAL og Olav Bliksted, EnergiMidt 5

6 Blomstrende Landsby Landsbynyt - et udviklingsprogram for kommune og landsby Udvikling & venskabelig konkurrence Blomstrende Landsby er et udviklingsprogram, med mulighed for udmærkelse og synliggørelse af landsby og kommune. Programmet skaber rammer og en systematik i landsbyens udvikling, frem mod strategiske mål og beslutninger, der løbende koordineres med de kommunale planer og handlinger. Udviklingen er inddelt i 5 niveauer. Startende med det grundlæggende og i den anden ende af skalaen finder vi landsbyer, der tænker og er bæredygtige. Initiativet kommer altid fra den enkelte landsby, som selv skal ønske udviklingen. Kommunen støtter og bidrager på områder der kræver mere udsyn og overblik. Helhedsbetragtningerne skal nemlig fastholdes i den venskabelige kappestrid de enkelte landsbyer stilles over for. Lokale planer bliver intregreret i de kommunale strategier. Kommunens embedsmænd bliver til samarbejdspartnere frem mod de fælles mål. Politisk og praktisk udvikler kommunens landsbyer sig individuelt og i samlet flok. En udvikling, der kan ses på skiltene der opsættes ved landsbyernes indfaldsveje, men også måles i forhold til bosætning, turisme og en række andre hjørnestene i bevarelsen og udviklingen af landsbyerne. Kommune medlemskab For at programmet kan iværksættes i forhold til kommunens landsbyer, skal kommunen eller alternativt en forening der dækker kommunens geografi, være medlem af programmet Blomstrende Landsby. Kommunen orienteres løbende om ansøgninger fra landsbyer og i forhold til lokalkomiteernes vurdering. Dette giver et godt fundament og indblik i landsbyens ønsker og ressourcer. Indmeldelse sker til sekretariatet, med data i henhold til optagelsesskema. Herefter vil kommunen på hjemmesiden dk fremstå med navn, kontakt data og Ønsker landsby udvikling. Under kommunen vil det fremgå, hvilke landsbyer der er optaget på de forskellige niveauer, samt selvfølgelig de landsbyer der for tiden arbejder med optagelse. Endvidere kan man under den enkelte landsby, læse deres indstilling og vurdering, samt finde linke til en evt. lokal hjemmeside. Et kommunalt medlemskab af programmet Blomstrende Landsby, koster et årligt gebyr på kr plus moms. Dette beløb dækker bl.a. følgende: Omkostninger til administration og drift af programsekretariatet. Hjemmesiden og synliggørelse på landsplan. Markedsføring og deltagelse i forbindelse med diverse arrangementer, messer m.m. Adgang til uddannelse og kurser primært for landsbyens borgere i forbindelse med udviklingsarbejdet. Adgang til logo og brug af dette i forbindelse med kommunale aktiviteter og markedsføring. Et Landsby medlemskab Alle landsbyer der skal optages eller er i programmet vil mindst hvert andet år modtage besøg af den lokale komite. Typisk en gruppe på 3 personer der vil vurdere i forhold til de opstillede kriterier. Et Landsby medlemskabet koster årligt et vurderingsgebyr på kr I forbindelse med udlevering af, de første skilte eller nye skilte ved forandring af niveau, pålægges en omkostning på kr. 200 pr. skilt. Normalt regnes med 4 skilte pr. landsby. Alle priser plus moms. Kriteriemanual Til hvert af de fem kriterier udarbejdes der en manual. En folder der fortæller om kriterierne, deres forståelsesramme, og vurderingsskala. Derudover indeholder folderen en vejledning til, hvorledes landsbyen kan skabe udvikling på det ønskede område. Tillige nogle eksempler på hvorledes andre landsbyer har nået deres mål. Dette vil også som programmet udvikler sig kunne findes på hjemmesiden. Endelig listes mulighederne for rådgivning og konsulenthjælp til det aktuelle kriterie, såfremt landsbyen ønsker hjælp til at skabe den rette udvikling. Den lokale komite Vurderingen af landsbyen og ansøgningen foretages af den lokale komitee. Der udpeges ti komiteer på landsplan, geografisk fordelt. Projektet er organiseret som vist i illustrationen. Dette beløb dækker bl.a. følgende: Udviklingsmateriale i forhold til de 5 niveauer. Fyldige beskrivelser af kriterier og udviklingsmuligheder. Kriterie og niveau-manual for det aktuelle niveau. Sparring med sekretariatet via mail og telefon. Adgang til netværk og vidensdeling i forhold til programmet Blomstrende Landsby og generelt i forhold til landdistriktsudvikling. Adgang til uddannelse og kurser. Landdistrikternes Hus mail@ldhus.dk Landdistrikternes Hus tilbyder rådgivning, uddannelse og IT løsninger på landdistriktsområdet. Virksomheden er en del af Landdistrikternes Fællesråd. 6

7 Medlemsblad for Landsforeningen af Landsbysamfund 2009 nr. 3 Kriterier for udviklingsprogrammet Programmet Blomstrende Landsby er sammensat af 25 kriterier, opdelt i 5 niveauer, som den enkelte landsby skal efterleve for at blive optaget i programmet. Første ansøgning fra landsbyen kan omfatte de 5 kriterier på niveau 1, men for landsbyer der er langt med udviklingen kan der søges om optagelse i forhold til de 10 kriterier på henholdsvis niveau 1 og 2. Landsbyen vil herefter erhverve et skilt med to blomster. Niveau 3, 4 og 5 kan efterfølgende søges med et interval på minimum 12 måneder. Karakterer For alle kriterier gælder at der vurderes på en skala med fem karakterer. 5 er det bedste og 1 niveauet det dårligste. For at opnå optagelse i programmet på det aktuelle niveau, skal det gennemsnitlige niveau være 3, for de fem kriterier. Det betyder, at et lokalsamfund kan have forudsætninger der gør det umuligt at udvikle på et af de fem kriterier, men såfremt der på de øvrige kriterier scores højt vil det alligevel være muligt at opnå optagelse i programmet. Den forskellighed er vigtig i vurderingen af landsbyen. Vi skal ikke opnå en ensartethed, men udvikle med forskelligheden i centrum. Hvad er en landsby? I dette program er en landsby et sted, hvor der bor mellem 50 og mennesker. Dette skal tages lidt med forbehold, for selvfølgelig findes der steder med borgere der føler sig som en landsby. Tilsvarende kan en landsby i nogle tilfælde sikkert have indbyggere og alligevel have landsbyens værdier og rammer. Omvendt kan programmet ikke forestille sig en landsby med indbyggere. Dette som en tilkendegivelse inden I søger. 1 blomst det grundlæggende niveau Første niveau i forhold til programmet Blomstrende Landsby er niveauet, hvor det basale og grundlæggende for en landsby etableres eller hvis det allerede findes gøres endnu bedre. Kriterierne handler alle om samvær, netværk og ikke mindst et grundlæggende kendskab til den landsby og det lokalsamfund man bor og lever i. Netværk og sammenhold Foreningsliv Indblik Udsyn Organisation 2 blomster det planlæggende niveau Når det grundlæggende for landsbyer efterleves, er det tid til at påbegynde planlægningen af udviklingen. Niveauet handler således om at igangsætte og implementere tiltag der synligt skaber udvikling, glæde og motivation hos borgerne. Borgernes mangfoldighed Bredde i tilbud Udstråling Åbenhed Udviklingsplan De følgende tre niveauer er under udvikling! 3 blomster det synliggørende niveau Lokal byggeskik Udvikle kulturarven Turisme faciliteter Aktiviteter & arrangementer Branding 4 blomster det servicerende niveau Offentlig service Privat service Erhvervsliv Iværksætter Egnsprodukter 5 blomster det bæredygtige niveau Synlig vækst Sundhed Miljø Energi Bæredygtig Landsbyudvikling - landsbyen tager selv initiativet 1. Landsbyen er klar til udvikling 2. Først kontaktes sekretariatet, som herefter fremsender materiale til landsbyen. Et materiale der indeholder en beskrivelse af programmet, en vejledning til hvert af de ønskede kriterier, og et skema til brug for selve ansøgningen. Der er tillige mulighed for mundtlig sparring og rådgivning fra sekretariatet. 3. Landsbyen fremsender ansøgningen til sekretariatet i udfyldt stand og med relevante bilag. 4. Sekretariatet gennemgår ansøgningen og sikrer at alle felter er udfyldt korrekt, bilag er tilstede m.m.. Herefter kviteres for modtagelsen til landsbyen, og samtidig fremsendes kopi af ansøgningen til orientering for den aktuelle kommune. På den måde sikres at kommunen ved at landsbyen arbejder med programmet. Landsbyen oprettes på hjemmesiden hvor den vil fremstå som ønsker udvikling. 5. Næste skridt er, at formanden for den lokale komitee modtager ansøgningen. Herefter vil den lokale komite vurdere ansøgningen og såfremt den umiddelbart efterlever de opstillede mål, vil landsbyen blive aflagt et besøg, hvor formand m.fl. vil få lejlighed til rundvisning og yderligere gennemgang af landsbyens arbejde for optagelse i programmet. 6. Den endelige godkendelse vil tilgå landsbyen straks herefter og senest 14 dage efter besøget. Kopi af denne godkendelse tilsendes kommunen 7. Det synlige bevis på landsbyens optagelse, nemlig skiltene vil blive tilsendt landsbyen, der herefter i samråd med kommunen arrangerer opsætningen, arrangementet, pr. m.m. 8. Det er kommunen der er vært ved opsætnings arrangementet. Borgmesteren og formanden for landsbyen skruer skiltene op sammen. 9. Sekretariatet tilretter landsbyens status i forhold til hjemmeside og PR materiale generelt. 10. Herefter kan udviklingen frem mod det næste niveau starte. Udvikling er en løbende proces. Landdistrikternes Hus mail@ldhus.dk Landdistrikternes Hus tilbyder rådgivning, uddannelse og IT løsninger på landdistriktsområdet. Virksomheden er en del af Landdistrikternes Fællesråd. 7

8 Returadresse ved uanbringelighed: Jens Jørgen Andreasen, Søndermarksvej 46, Sejet, 8700 Horsens (8245 ARC) ISSN Landsbynyt Girokonto Landsforeningen Af Landsbysamfund har Sparekassen Østjylland som pengeinstitut reg. nr konto nr Frist for stof til næste Landsbynyt d. 20. julit 2009 Kontingent og abonnementsbetaling Medlemsforeninger: 525 kr. Ekstra blade 75 kr. pr. årgang. Firmaer: 525 kr. Enkeltmedlemmer: 200 kr. Abonnementer: 175 kr. Støttebidrag til foreningens arbejde modtages gerne. Nye medlemmer og abonnementer, ændringer og tilkøb af blade: Henvendelse Jens Jørgen: HUSK at melde adresseændring til Jens Jørgen Andreasen så snart det sker VIGTIGT Husk at betale kontingent! Landsbynyt elektronisk Alle medlemmer kan få Landsbynyt tilsendt elektronisk. Ikke-medlemmer kan abonnere. Et års abonnement koster 100 kr. Kontakt Layout: Ivan Jacobsen, Lydersholm Tryk: BESTYRELSEEN I LAL Formand Ole Olsen Bildsøvej 165, Næsby strand, 4200 Slagelse / / ole@lal.dk Næstformand Erik Rytoft Jensen Tingvej 31, Mogenstrup, 7800 Skive / erik@lal.dk Kasserer Jette Hansen Klintrupvej 13, 8641 Sorring / jette@lal.dk Medlemsregistrator Jens Jørgen Andreasen Søndermarksvej 46, Sejet, 8700 Horsens / jla@lal.dk Sekretær Vibeke Davidsen Skrænten 17, Sevel 7830 Vinderup / vibeke@lal.dk Bestyrelsesmedlem Gunhild Olesen Møller Strædet 38, 7990 Øster Assels gunhild@lal.dk Bestyrelsesmedlem Margrethe Bonde Stenger Smedegade Branderup / margrethe@lal.dk 1. suppleant Alice Top-Rasmussen Lærkevej Stenstrup / atop@mail.dk 2. suppleant Jørn Christensen Brordrupvej 39, Kamstrup 4000 Roskilde gretheogjorn@gmail.com Sekretariat Landdistrikternes Hus Jacob Gades allé 5, 6600 Vejen Hjemmeside: og