Skoleplan Mellervangskolen

Transkript

1

2 2 Indhold Pædagogisk profil... 3 på skoleplan Kvalitet i undervisningen... 4 Kvalitet i undervisningen årsplaner... 4 Kvalitet i undervisningen teamsamarbejde Kompetencecenter... 5 Elever... 5 Forældresamarbejde... 5 Samarbejde mellem institutioner... 6 Trivsels og tryghed... 7 Skolebestyrelsen... 7 Nye områder... 8 Faglighed Personlig og social udvikling Undervisningens organisering Trivsel Tosprogede DUS skolens fritidsdel Forældrene Medarbejderne Fysiske rammer Skolens lokale indsatsområde...14 Profilering December 2008 Fotos: Lis Kelsaa og Kaj Søndergaard

3 3 Pædagogisk profil sætter tryghed, trivsel, tolerance og ligeværd højt på dagsordenen. er en skole med mange kulturer, hvor vi tilstræber, at eleverne bliver i stand til at anerkende hinanden og deres forskelligheder. Skole prioriterer den faglige kvalitet højt og lægger vægt på, at eleverne udvikler faglige, personlige og sociale kompetencer. Lærerne tilrettelægger undervisningen ud fra de krav til indhold og mål, der beskrives i Fælles. Det sker hovedsageligt i faglige undervisningsforløb og i perioder med tværfaglige undervisningsforløb. Undervisningen veksler mellem undervisning i klassen, holdundervisning, projekt- og temaforløb. Den enkelte elevs behov og udbytte af undervisningen ligger til grund for lærernes årsplaner og undervisningsplaner. Ud fra dette samarbejder årgangens lærere om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Som udgangspunkt har klassen et grundskema, hvoraf fagene fremgår i de respektive lektioner. Eleverne og forældrene skal være forberedte på, at der er dage og perioder, hvor grundskemaet kan erstattes af et periodeskema med andre mødetidspunkter. Det kan være dage, hvor eleverne har tværfaglige forløb/projekter, eller modtager undervisning et andet sted end på skolen, f. eks ekskursioner og praktik. Alternative dage og ekskursioner kan også betyde ændringer af skoledagenes længde. Det er lærerne på årgangen, der er ansvarlige for børnenes daglige skema.

4 4 på skoleplan Kvalitet i undervisningen I skoleplansperioden har der været fagteam for musik, natur & teknik, projektfag, matematik, dansk, it og engelsk. Der er udarbejdet lokale læseplaner og inspirationsmaterialer af nogle af fagteamene. Der laves hold på tværs af klasserne på en årgang, når kompetencecenteret støtter elever med generelle indlæringsvanskeligheder og elever i dansk som andetsprog. Holddeling finder sted i forbindelse med undervisningsdifferentiering, hvor eleverne i klasser og på årgange deles efter niveau, interesse og læringsstile. I grundskemaet prioriteres parallellægning af dansk- og matematiktimer, så holddeling er mulig på tværs af klasser. I målsætningssamtalerne, hvor elevplanerne indgår, aftaler lærere og elever i fællesskab faglige, personlige og sociale mål for eleven i den kommende periode. På næste målsætningssamtale evalueres målene for eleven. ene er tydelige for eleverne. Lærerne er forpligtet til at integrere it i undervisningen, så eleverne udvikler kompetencer svarende til Junior PC-kørekortets beskrivelser. Til hjælp med at lave årsplan og tilrettelægge undervisning med it-integration, kan team og lærere trække på skolens pædagogiske it-vejledere. Kvalitet i undervisningen årsplaner Årsplaner er et værktøj i hele skoleforløbet, og det faglige indhold i årsplanen prioriteres højt. Der er vidensdeling i teams og mellem faglærere. Årsplanerne ligger på ForældreIntra, og udleveres på papir til de hjem, der ønsker det. Kvalitet i undervisningen teamsamarbejde Integrationspædagogerne og kontaktpædagogerne fra DUS deltager i relevante teammøder på årgangene. Tidspunkterne aftales fra skoleårets begyndelse. Der har givet større fælles forståelse for børnenes forskellige forudsætninger, især de tosprogede. Lærere og pædagoger udveksler erfaring og viden på teammøder, bl.a. samarbejder de om statusskemaer og undervisningsplaner. Planerne indeholder faglige, metodiske og sociale mål, handleplaner og evalueringsmetoder. Årsplanen bruges bl.a. ved klasseoverdragelse, og når klasser får nye lærere i løbet af skoleåret. Inden elevplanen udleveres har hver elev været drøftet på et teammøde og klassekonference. I skoleåret 06/07 deltog samtlige pædagogiske medarbejdere i pædagogiske arrangementer sammen med Herningvejens Skole om temaet: Tydelig målsætning for eleverne. På alle årgange bruger eleverne logbog og portfolie. Undervisningsmidler Undervisningsmiddeludvalget, der består af 3 skolebibliotekarer, ledelsesrepræsentanter og et skolebestyrelsesmedlem, vurderer på baggrund af lærerønsker, hvilke materialer, der skal anskaffes. I vurderingen indgår materialernes aktualitet og pædagogiske anvendelighed. Udvalget vurderer, hvorvidt lærebogsmaterialerne skal bestå af engangsmaterialer. En del af ressourcerne anvendes til netbaserede abbonnementsordninger. Der er etableret trådløst netværk på hele skolen, og på mellemtrinet har hver årgang adgang til et sæt bærbare computere, m.v. I mellemgruppen har hver klasse adgang til en tynd klient med netadgang. I naturfagslokaler er der installeret interaktive whiteboards. For de ældste årgange er der mulighed for at bruge et antal bærbare, og der er adgang til to itlokaler, der også anvendes til test og prøver. På PSC er der it-arbejdspladser. Der er adgang til it-arbejdspladser ved lærerværelset, og der er it-arbejdsplader til personalet på PSC. På PersonaleIntra foregår al elektronisk kommunikation internt mellem kolleger. ForældreIntra bruges på alle årgange. 50 % af forældrene anvender ForældreIntra. Nogle årgange bruger ElevIntra intensivt. En pædagogisk it-vejleder deltager i et eller flere af årgangsteamenes møder og drøfter it-indhold i årsplanen. Den pædagogisk it-vejleder deltager efter ønske i planlægning af undervisningsforløb med it.

5 5 I den forløbne skoleplansperiode er der udarbejdet en fælles årsplansindholdsbeskrivelse gældende for alle årgange på skolen og en fælles elevplansindholdsbeskrivelse. Skolen havde temaet: Tydelige målsætning i fagene for eleverne ud fra trinmål i Fælles som fælles pædagogisk indsatsområde i skoleåret 07/08. Dette pædagogiske/faglige fokus har givet tydelige kvalitative forbedringer i lærernes årsplaner og i elevplanerne med hensyn til præcisering og tydelighed. Kompetencecenter Førfagligheden er i fokus i alle fag. Indførelse af Individuelle UndervisningsPlaner (IUP) med mål for DSA som dimension i undervisningen har øget indsatsen på dette område. Teamet har udviklet og implementeret strategier for DSA som dimension i fagene. Elever Der afholdes elevrådsmøder i afdelingerne. Det mellemste og det store elevråd afholder møder inden hvert skolebestyrelsesmøde og i børnerådets regi afholdes stormøder for hele indskolingen efter behov. Elevrådet medvirker aktivt og tager initiativer, som drøftes i skolebestyrelsen. På alle trin er der brug for vejledning og støtte fra tovholderne. Forældresamarbejde Et medlem af skolebestyrelsen deltager i forældremødet i efteråret, hvor de aflægger skolebestyrelsens beretning for det forløbne skoleår. Skolebestyrelsen ønsker derigennem at styrke dialogen med skolens forældrekreds og dermed at blive mere synlige. På forældremødet i efteråret drøftes klassens sociale årsplan med forældrene. I alle klasser er der forældreråd eller trivselsgruppe. På 0., 3. og 7. årgang afholdes et årligt møde for to-kulturelle forældre, hvor skolen informerer om aktuelle emner. På mødet drøfter deltagerne initiativer og handlinger, der kan sættes i værk. I årsplanerne, der er tilgængelige på PersonaleIntra, redegøres for evalueringsmetoder i løbet af skoleåret. sætning og evaluering er indarbejdet som pædagogisk praksis i løbet af skoleplansperioden. Elever og lærere oplever en øget sammenhæng mellem undervisningen i dansk som andetsprog og det faglige indhold i klassens undervisning. Der har været størst fokus på dansk, matematik og sprogfag. Klasserne får referater fra elevrådsmøderne, og de drøftes med klasserepræsentanten. Repræsentanter for de to ældste elevråd deltager i skolebestyrelsesmøderne, hvor elevrådets emner drøftes. Skolebestyrelsen deltager i arrangementer, hvor forældre til skolens elever er til stede: Aalborg Øst dage, forældremøder for årgangene i efteråret, hvor skolebestyrelsens beretning offentliggøres, skolebestyrelsesmedlemmer deltager i Åbent Hus arrangementer, fælles forældremøde vedr. unges brug af medier, skolebestyrelsen har etableret en arbejdsgruppe (MACgruppen), der udfører forskellige arbejder, der fremmer eleverne trivsel og miljø på skolen.

6 6 DUS Ved starten af et nyt skoleår udarbejdes der en årsplan for DUSsen, som tager udgangspunkt i DUSindholdsplanen. Der opstilles planer for de enkelte klasser og det enkelte barn. Der arbejdes med at kvalificere dialogen og samarbejdet med forældrene. Der afholdes skole/hjem samtaler med udgangspunkt i de skrevne udviklingsplaner for det enkelte barn. Der er etableret et engageret forældreråd som er med til at udvikle og kvalificere forældresamarbejdet. Aktiviteter i dussen tager udgangspunkt i årsplanen og skoleplanen. Der er sammenhæng mellem aktiviteterne og målene i årsplanen og skoleplanen. Disse aktiviteter synliggøres via DUS-avisen, skolens hjemmeside, samt en info-skærm i DUSsen, som viser billeder og video af de daglige aktiviteter. Ved aktiviteter, der omfatter alle børn på tværs af DUSsens afdelinger, nedsættes en gruppe som har ansvar for at fastsætte mål og handlinger samt evaluere disse. Børnene inddrages ved, at der holdes møder om aktiviteterne først på klassen; derefter med hele afdelingen og i nogle tilfælde med hele DUSsen. Lærere og pædagoger afholder klassemøder sammen. Der afholdes børnemøder i DUSsen både på klassen og årgangen. Der er nedsat et børneråd med repræsentanter fra alle klasser i indskolingen. På alle disse møder arbejdes der med at videreudvikle en demokratisk kultur. Alle børn er aktivt med i planlægning og tiltag, der fremmer trivsel. Der arbejdes med sammenhæng mellem trivsel, læring og kostvaner. Der er nedskrevet en kostpolitik, som er blevet udarbejdet af pædagoger, lærere, skolebestyrelse og sundhedsplejerske. Samarbejde mellem institutioner Overgangen fra børnehave til skolen opleves stort set problemfrit, fordi børnene kender stedet og de voksne, når de starter. Dog opleves tilfælde, hvor der er behov for større forudgående kendskab til det enkelte barn. Vi afholder en fælles idrætsdag for nuværende og kommende børnehaveklassebørn. Børnene besøger i løbet af foråret børnehaveklasserne og DUSsen. DUS pædagoger og børnehaveklasseledere besøger de forskellige børnehaver. Forældremøde for kommende børnehaveklasseforældre, hvor vi fortæller om skole og DUS. Vi afholder Åbent Hus i forbindelse med indskrivningen, hvor der er forskellige aktiviteter. Vi får overlevering fra børnehaverne på de børn, hvor børnehaverne vurderer, der er et behov. Vi oplever, at der er behov for at styrke dette område. Der arbejdes hen imod fælles indsatsområder for børnehaver, DUS og børnehaveklasser. Skole og børnehaver afholder regelmæssige møder. På disse møder sker en gensidig information om den pædagogiske praksis med førskolebørnene. Her har børnehaverne fortalt om deres praksis med at arbejde i førskolegrupper med førskoleaktiviteter. Det er planen, at denne vidensdeling skal munde ud i egentlige fælles principper for det pædagogiske arbejde med skolestarten. Som evalueringsmetoder og dokumentation bruges bl.a. diasshow på monitor i DUSsen fra idrætsdag. Ved skolehjemsamtalerne har vi en dialog med forældrene om skolestarten, ligesom vi har mundtlig evaluering ved brobyggermøde efter skolestart.

7 7 Trivsels og tryghed I skoleåret gennemførte alle årgange et projekt om sprog og adfærd. På forældremøderne i efteråret er der fokus på den sociale årsplan, hvor adfærd og sprogbrug diskuteres, og der aftales handleplaner for tiltag, der kan medvirke til at fremme trivslen. Der arbejdes løbende i undervisningen i indskolingen med hensigtsmæssigt adfærd og god trivsel. Der laves klasseregler med eleverne og der diskuteres i klassens time, hvilke problemer eleverne har, og hvad der kan gøres for at løse dem. I de ældre klasser følges der op på sprog og adfærd, når det er nødvendigt. Der følges op på den enkelte elevs trivsel og adfærd gennem elevplanerne, dette drøftes til skolehjem- og til målsætningssamtalerne. Der blev iværksat et projekt omkring sundhed i foråret Der blev nedsat et udvalg der udarbejdede en sundhedspolitik med mål, handlinger og kommende tiltag for skole og DUS. Der blev søgt midler fra kommunen og diverse fonde til morgenmadsordningen. Der blev ikke bevilget penge til projektet. Skolen var i med i projekt Frugtkvarter, hvor eleverne i en periode på tre måneder fik frugt hver dag. Dette var en succes, og skolen ville gerne have fortsat ordningen, men der var ikke mulighed for finansiering. Der er oprettet ny kantine for eleverne fra klasse. Der er ligeledes en skolebod for klasse. Begge steder kan der købes mad og drikke, der kan supplere elevernes madpakker. På skolen er der mælkeordning og madordning, hvor der er mulighed for at bestille frokost over internettet. Skolens kostpolitik er udgivet i form af en pjece, der bl.a. ligger på skolens hjemmeside. Der har hvert år til skolernes motionsdag været en udflugt i til et naturskønt område. Vi har været ved Vesterhavet og ved Store Økssø. Skolebestyrelsen Et princip revideres ad gangen på skolebestyrelsesmøder. Princippet drøftes først i personalegruppen og vedtages efterfølgende i skolebestyrelsen. Alle skolens principper revideres løbende efter ovenstående model. Skolens principper er offentliggjort på skolens hjemmeside.

8 8 Nye områder 1 Faglighed 1B. Skoleledelsen sikrer, at der på baggrund af faghæfterne med Fælles løbende tages initiativer til at styrke den faglige og pædagogiske indsats i både fagteam og team omkring elevgrupper. I skoleplansperioden har der i periodens første del været fagteam i musik, natur & teknik, projektfag, matematik, it og engelsk. I begge årene har der været fagteam for kompetencecenterlærerne og for lærerne i specialklasserne. Faggrupperne har ud fra et kommissorium arbejdet med nye faglige og pædagogiske tiltag indenfor de respektive fagområder. Lærerne er organiseret i selvstyrende årgangsteam. I årgangsteam for normalklasserne og specialklasserne drøftes eleverne faglige standpunkt på formøder før afholdelse af klassekonferencer og udarbejdelse af elevplaner. Sikre den fortsatte udvikling af den faglige og pædagogiske dimission for den enkelte lærer, i udvalgte fagteam og i team omkring elevgrupper. Pædagogisk arrangement med udgangspunkt i Fælles 2. Afsætte ressourcer til faglige kurser. Drøftelser på medarbejderudviklingssamtaler af, hvorvidt trinmålene lykkes i undervisningen ud fra lærernes årsplaner samt ved teamsamtaler og andre møder, der vedrører elever og klasser. Ud fra de givne ressourcer at indkøbe relevant undervisningsmateriale. Sikre, at der ved planlægning af hvert skoleår afsættes tid til udvalgte fagteam. Ved skoleplansafslutningen at opsummere i hvilken grad ovenstående handlinger er iværksat. 2 Personlig og social udvikling 2C. Både de personlig og de social mål er tydelige for elever og forældre, som inddrages aktivt i opstillingen af målene og valgene af vejene til at nå målene. Der opstilles sociale mål for årgangen som forældrene inddrages i. Det opleves dog, at en stor del af forældrene ikke deltager i forældremøderne, hvor årgangens sociale mål laves. Udkast til elevplan laves af lærerne og justeres i samarbejde med eleven og forældrene i forbindelse med elevsamtalerne og skole/hjem samtalen. Vi vil opnå, at over halvdelen af forældrene deltager i forældremøderne, hvor de sociale elevplaner for årgangen laves. Forældrene inddrages i udformningen af klassens sociale årsplan. Eleverne forstår og kan overskue deres egen elevplan. Eleverne kommer med forslag til, hvordan de opfylder målene. For at grundlægge en god tradition for fremmøde til forældremøderne, arrangeres der i indskolingen aktiviteter for børnene/indslag for forældrene med børnene. Pædagogerne deltager i indskolingsdelen. Der bør skelnes mellem den faglige og den sociale årsplan. Den faglige årsplan udarbejdes af lærerne, mens den sociale årsplan justeres på det årlige forældremøde i et samarbejde mellem forældre og lærer/pædagoger på årgangen. Elevplanen skrives i et sprog, som eleven forstår. Den endelige elevplan er et resultat af et samarbejde mellem lærerne og eleven. Klasselærerne registrer, hvor mange hjem der er repræsenteret ved forældrearrangementer. Skolens sekretariat registrerer tallene for alle skolens klasser, og de evalueres på lærermøder i efteråret. Ved forældresamtalerne evaluerer lærere og elever sammen med forældrene, om eleverne forstår elevplanerne. Lærerne drøfter evalueringen på et efterfølgende teammøde.

9 2F. Den enkelte skole har tydelige og synlige principper for samvær, adfærd og sprogbrug. 9 Principper for samvær, adfærd og sprogbrug er beskrevet i skolens fælles spilleregler for alle elever og indgår i de enkelte klassers spilleregler. På forældremøderne i efteråret er der fokus på den sociale årsplan, hvor adfærd og sprogbrug diskuteres og fremlægges. Der arbejdes løbende i undervisningen i indskolingen med hensigtsmæssig adfærd og god trivsel. Der laves klasseregler med eleverne, og det diskuteres i klassens time, hvilke problemer eleverne har, og hvad der kan gøres for at løse dem. I de ældre klasser følges der op på sprog og adfærd, når det er nødvendigt. Der følges op på den enkelte elevs trivsel og adfærd gennem elevplanerne, og dette drøftes til skolehjem- og til målsætningssamtalerne. Skolen har en Antimobbeplan, der beskriver de tiltag, som skal træde i kraft, hvis en elevs trivsel er truet af mobning. Klasserne med forældreråd eller trivselsgruppe afprøver forskellige initiativer i forbindelsen med forældremøderne for at engagere mindst halvdelen af forældrene. Principperne og regler for samvær, adfærd og sprogbrug sættes op på klassens opslagstavle og offentliggøres på ForældreIntra. I elevplanen laver eleven og læreren de personlige og sociale mål for eleven med udgangspunkt i klassens sociale årsplan. ene evalueres løbende med eleven og ved skole-hjemsamtalen. Ud over lærernes daglige observationer, drøfter teamene elevernes adfærd på teammøderne på årgangen, samt ved forældresamtalerne. På AKT-møder vurderer teamet omfang og art af nødvendige tiltag for elever. I referater og statistik registrerer afdelingen omfang og tiltag. skal være et godt sted for alle at være og lære : Det sker ved at vise respekt for hinanden at føle empati og ansvar at kunne samarbejde være i stand til at løse konflikter 3 Undervisningens organisering 3F. Den enkelte skole udarbejder principper for anvendelsen af holddeling. På nuværende tidspunkt er der principper for holddelingen i fagene hjemkundskab, sløjd, håndarbejde og fysik/kemi. Principperne bruges hvert år i forhold til timefordelingsplanen. Der er principper for holddelingen for KC afdelingerne ILV og DSA samt i børnehaveklassen i forbindelse med udskudt klassedeling. Det bliver muligt at tilgodese flere elevgrupper gennem øget holddeling, så den enkelte elev udfordres fagligt i forhold til eget niveau. Gennem holddeling i perioder gives den enkelte elev et fagligt og socialt løft. I overbygningen parallellægges lektioner i dansk, matematik og engelsk for alle klasser, således at det er muligt i perioder at lave hold af elever sammensat fra flere klasser ud fra elevernes forudsætninger. På både mellemtrinnet og i overbygningen tilknyttes ressourcelærere til fagene dansk og matematik i hver afdeling, således at de kan indgå i to-lærerordninger i de pågældende afdelinger og derved giver mulighed for at dele eleverne i flere hold med lærertilknytning. For at kunne holddele i fagene, kan en faglærer kun undervise en klasse i det pågældende fag på årgangen. Antallet af ILV lærere og DSA lærere er få, men med mange timer, så de er så fleksible som muligt samtidig med at de er fagligt bredt funderet. På baggrund af erfaringer fra skoleåret 2009/10 udarbejdes principper for holddeling.

10 5 Trivsel 10 5E: Den enkelte skole og børnehaverne har samarbejdsaftaler for at lette barntes overgang til skolen; få afklaret de gensidige forventninger og sikre kontinuiteten i barnets liv. Overgangen fra børnehave til skolen opleves normalt problemfrit, da børnene kender børnehaveklasse og DUS området, når de begynder på skolen i august. Vi afholder en fælles idrætsdag hvert år i maj måned for nuværende og kommende børnehaveklassebørn. Det er blevet en tradition, som børn og voksne glæder sig til. De nye børn til børnehaveklasserne besøger i løbet af foråret børnehaveklasserne og DUSsen. DUS pædagogerne og børnehaveklasselederne besøger de forskellige børnehaver for at møde de indskrevne børn i deres kendte rammer. Der afholdes to forældrearrangementer forud for skolestarten. Det første møde afholdes i januar forud for indskrivningen, hvor der er dialog med forældrene om skoleparathed og de udfordringer deres børn vil møde i skolestarten. Ved dette møde deltager nogle forældre fra de nuværende børnehaveklasser, så der sker en udveksling af erfaringer og gode råd til de nye skolestartere. Skolen holder Åbent Hus i forbindelse med indskrivningen, hvor der er forskellige værkstedsaktiviteter for de nye børn. I juni måned afholdes det næste forældremøde, hvor vi fortæller om skolestarten i børnehaveklasserne og DUS. På de fælles møder med børnehaverne skal samarbejdsaftalerne skriftliggøres og udbygges. Skolen indkalder repræsentanter for børnehavernes personale og bestyrelser, samt skolens bestyrelse til et fælles møde, hvor forslag til samarbejdsaftale godkendes. Børnehaveklasselederne, kontaktpædagogerne og relevante lærere skal have fælles kendskab til alle kommende børnehaveklassebørn ved overleveringer fra børnehaverne. PPR har møde med børnehaveklasselederne, lærerne og kontaktpædagogerne forud for skolestarten for at give sparring på hvilken særlig pædagogisk indsats, der kan anbefales etableret ved skolestart overfor sårbare og støttekrævende børn. Børnehaveklasseteamet og DUSkontaktpædagogerne evaluerer skolestarten hvert efterår sammen med DUSfællesleder og skoleleder. Af referatet fremgår om den forøgede indsats er opnået og hvilke tiltag, det er formålstjenligt at tage hensyn til ved næste skolestart. Bestyrelsernes vedtagne samarbejdsaftaler. Vi får overlevering fra børnehaverne på de børn, hvor børnehaverne vurderer, at der er behov for, at skolen har en særlig opmærksomhed på barnet straks ved skolestarten. Udbygning af samarbejdsaftalerne med børnehaverne jfr. Fællesskolebeskrivelse 2 og ny lovgivning på området. Større kendskab til de nye elever ved overleveringer fra børnehaverne og fra PPR for at sikre kontinuiteten i barnets liv.

11 11 9 Tosprogede 9E. Når der er tosprogede elever i klassen, indtænkes dansk som andetsprog som dimension i undervisningen i alle fag. Faglærer og andetsprogslærer samarbejder om at sikre sammenhæng mellem klassens undervisning og den målrettede undervisning i dansk som andetsprog, når denne foregår uden for klassen. Førfaglighed er i fokus i alle fag. Indførelse af individuelle undervisningsplaner med mål for DSA som dimension i undervisningen har øget indsatsen på dette område. DSA-teamet har udviklet og implementeret strategier for dansk som andetsprog som dimension i fagene. Elever og lærere oplever en øget sammenhæng mellem undervisningen i dansk som andetsprog og det faglige indhold i klassens undervisning. Der har været størst fokus på dansk, matematik og sprogfag. Dansk som andetsprog er en dimension i alle fag. Der er sammenhæng mellem klassens undervisning i fagene og den målrettede undervisning i dansk som andetsprog, som foregår uden for klassens skema. Faglærere, lærere i dansk som andetsprog og de tosprogede lærere indtænker og samarbejder om dansk som andetsprog som dimension i undervisningen i alle fag. Faglærerne er med til lave IUP for DSAelever. Faglærerne inddrager DSA-teamet som vejledere. Tosprogede medarbejdere inddrages på lige fod med faglærere både i forhold til planlægningen og gennemførelse af undervisningen. Skolen afholder et pædagogisk arrangement om andetsprogsdimensionen i fagene. I februar laves status på de tre første punkter på et årgangsteammøde, hvor DSA-lærerne deltager. Her vurderer lærerne og DSA-teamet antallet af elever der bliver taget ud af klasseundervisningen. DSA-temaet evaluerer handleplanen med henblik på eventuelt at præcisere beskrivelsen af det forpligtigende samarbejde i KC-modellen. 10 DUS skolens fritidsdel 10D Der arbejdes med årsplaner for den målsatte praksis i DUSordningen som helhed og udviklingsplaner for enkelte børn eller grupper af børn. Disse er koordineret med skolens undervisningsdel. Der laves udviklingsplaner i DUS og elevplaner i skolen, men der er ingen sammenhænge mellem de to. Lærer/pædagogteamene i 0-2. årgang har tid til fælles teammøder i løbet af skoleåret. Lærerne og pædagogerne drøfter de enkelte børn på teammøder før klassekonferencer og skolehjemsamtaler. Lærerne og pædagogerne i sprog- læseklasserne laver på nuværende tidspunkt fælles statusbeskrivelser én gang om året. Lærerne og pædagogerne udarbejder én gang årligt i fællesskab en elevplan for det enkelte barn. Opkvalificerer det allerede eksisterende teamsamarbejde mellem lærerne og pædagogerne. Skolen nedsætter en arbejdsgruppe, bestående af lærere og pædagoger, der udarbejder forslag til et udviklingsprojekt. Der skal udarbejdes en model for, hvordan en fælles elevplan kan se ud. Der afsættes ressourcer til udviklingsprojektet. Fokus på dagsordenerne for de fælles teammøder, så punkterne er relevante for både pædagoger og lærere, og hvor børnenes udvikling og trivsel er i fokus. Ny indholdsbeskrivelse for samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Fælles elevplan for skole og DUS i indskolingsklasserne. på afdelingsmøderne i indskolingsafdelingen om, hvorvidt målene er nået.

12 11 Forældrene 11E. Gennem hele skoleforløbet og særligt ved skolestart er der fokus på forældrenes ansvar og forpligtelser. 12 Skolebestyrelsen tager initiativ til arrangementer for skolens forældre. Arrangementerne omtales på skolens hjemmeside. Resumé fra arrangementerne og deltagerantallet offentliggøres efterfølgende på hjemmesiden. Inden forældremødet fremsendes udkast til den sociale årsplan. sætningen og handleplanerne for det sociale arbejde i klassen drøftes og besluttes med forældrene på forældremødet. erne er forpligtende for elever, forældre og skole. enes og handleplanernes gennemførelse og resultat evalueres med forældrene og eleverne årligt. I hver klasse er der ét klasseforældreråd eller en trivselsgruppe. På 0., 3. og 7. årgang afholdes et årligt møde for to-kulturelle forældre, hvor skolen informerer om aktuelle emner. På mødet drøfter deltagerne initiativer og handlinger, der kan sættes i værk. Etnisk råd har holdt møder i 2006 og Skolebestyrelsen synliggør deres arbejde, især med henblik på arrangementer for hele skolen. Skolebestyrelsen sætter fokus på forældrenes ansvar og forpligtigelser på arrangementer i skoleforløbet. Skolen sætter fokus på at synliggøre ansvarsfordelingen mellem skolen og forældrene. Skolebestyrelsen deltager aktivt ved en stand, bod, uddeling af folder eller opsætning af plakater m.m. i forbindelse med skolearrangementer, såsom åbent hus, skolefest og evt. klassearrangementer. I forbindelsen med drøftelse og vedtagelse af den sociale årsplan, drøftes ansvarsfordelingen mellem skolen og forældrene. Referat af drøftelserne offentliggør lærere og forældreråd på ForældreIntra. Skolebestyrelsen/skolen afholder hvert år et arrangement for en af afdelingerne. Emnerne kan fx være: indskoling: sundhed og kost, mellemtrin: alkohol, misbrug og trivsel, udskoling: balance mellem skoleliv, fritidsjob og venner Der gennemføres et forældremøde hvert år for den tokulturelle forældregruppe, hvor aktuelle temaer sættes på dagsordenen. Skolebestyrelsen evaluerer deltagelse i arrangementer i årsberetningen. På et skolebestyrelsesmøde i efteråret evalueres deltagelsen ved forældremøderne. Indholdet af drøftelserne med forældrene om den sociale årsplan og ansvarsfordelingen mellem skolen og forældrene indgår i evalueringen. Arbejdet i det etniske råd forsøges genoptaget.

13 13 12 Medarbejderne 12E. Den enkelte skole omsætter Aalborg Kommunes personalepolitik og skolevæsenets uddannelsespolitik til lokale forhold. Der er udarbejdet retningslinier for mail og kommunikation, procedure for udpegning af overtalligt personale, fagfordeling, jubilæum, runde fødselsdage og pensionering, afholdelse af MUS, vold og trusler om vold, modtagelse af nyt personale, ny løn, tjenestefrihed uden løn og længerevarende sygdomsfravær. Desuden er der udarbejdet alkohol-, stress- og uddannelsespolitik. et er at få udarbejdet en samlet personalepolitik for ansatte på. Fokus skal lægges på følgende 2 områder fra Fælles personalepolitik for Aalborg Kommune : I skoleåret nedsættes en arbejdsgruppe, der repræsenterer arbejdsmiljøgrupperne og SU-medlemmerne. Gruppen udarbejder et udkast til personalepolitik, der sendes til høring i de respektive personalegrupper. Gruppen behandler de indkomne høringssvar og fremsender herefter materialet til behandling i SU. Personalepolitikken skal ved udgangen af skoleåret være færdigbehandlet og tilgængelig på Personaleintra. Samarbejde, medindflydelse og ledelse. Sundhed og trivsel 14 Fysiske rammer 14E. Skolen indtænker fleksible og tværfaglige værkstedsmuligheder ved indretning af faglokaler samt gør brug af mobile faciliteter. Skolen har lige gennemført første etape af en omfattende ombygning. Der er lavet fleksible klasselokaler og grupperum, hvor der er mulighed for at slå lokaler sammen til større rum. Næsten alle årgange fået stillet grupperum til rådighed. Skolen har flere klassesæt af bærebare computere i mobile vogne, der gør det lettere at udnytte computerne i undervisningen. Der er trådløst netværk over hele skolen, bortset fra enkelte faglokaler. At alle klasser eller årgange får tilgang til et grupperum. Trådløst netværk eller computer med internetadgang i alle lokaler. Klasserne kan benytte faglokaler og materialer, der er i faglokalerne Arbejdspladser til fælles drøftelser og projektarbejde i alle faglokaler. I lokalefordeling prioriterer skolen, at alle årgange har adgang til et grupperum. Der opstilles computere med internetadgang eller opsættes trådløst net i resterende faglokaler. Skolens ledelse laver sammen med de tilsynsførende for faglokalerne en model for, hvordan klasser og årgange kan få adgang til materialer. I musik- og sløjdlokalet opstiller skolen arbejdspladser til projektarbejde. I skolens lokalefordelingsplan fremgår det, hvilke årgange, der har adgang til grupperum. Tilsynsførende for faglokaler vurdere på et møde om efteråret med skolens ledelse, hvorvidt der er lavet en fleksibel og tilfredsstillende model for, at klasser og årgange kan bruge materialer fra faglokaler.

14 14 Skolens lokale indsatsområde Profilering På har indsatsen i de senere år været koncentreret om at implementere mål og handlinger jfr. Aalborg Kommunes skolepolitik, gennemførelsen af en række nye ændringer på skolen foranlediget af vedtagelser jfr. Folkeskoleloven samt efterleve krav foranlediget af Kvalitetsrapporterne. Ovenstående er for en stor dels vedkommende gennemført. Synliggøre i og udenfor skolens distrikt. Iværksætte initiativer, der profilerer skolen med sit eget særtegn og styrkeområde. Flere af distriktets børn i distriktskolen. Flere elever udenfor skoledistriktet, der søger. Den nedsatte tænketank begynder arbejdet i foråret Kvarterløft og 9220 projektet indgår i samarbejdet med mulige ressourcer og faglige kompetencer. Samarbejde med AUC studerende vedr. afdækning af kommunikationsveje til bydelens befolkning. Samarbejde med to naboskoler om en samlet profileringsindsats. Ideerne konkretiseres, og der laves en tidsog handleplan.. Profileringsprojektet evalueres ved at analysere elevstatestikker og de iværksatte tiltag.

15

16 Frøstrupvej Aalborg Øst mellervangskolen@aalborg.dk Skole- og Kulturforvaltningen Godthåbsgade Nørresundby