Virksomhedsplan for. Ringsted Private. Skovbørnehave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedsplan for. Ringsted Private. Skovbørnehave"

Transkript

1 Virksomhedsplan for Ringsted Private Skovbørnehave

2 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af virksomheden hvem er vi? Side 3 2. Værdigrundlag Side 4 3. Institutionens vision Side 6 4. Indsats for børn med særlige behov Side 6 5. Evaluering af perioden Side 7 6. Pædagogiske læreplaner i Ringsted Private Skovbørnehave Side Barnets alsidige personlige udvikling Side Evaluering af barnets alsidige personlige udvikling Side Sociale kompetencer Side Evaluering af sociale kompetencer Side Sprog Side Evaluering af sprog Side Krop og bevægelse Side Evaluering af krop og bevægelse Side Natur og naturfænomener Side Evaluering af natur og naturfænomener Side Kulturelle udtryksformer Side Evaluering af kulturelle udtryksformer Side Pædagogiske mål for perioden Side Børnemiljøvurdering 2010 Side 38 2

3 1. Beskrivelse af virksomheden hvem er vi? Ringsted Private Skovbørnehave er en privat fuldtidsinstitution med plads til 44 børn i alderen 2 år og 10 måneder 6 år, og en daglig åbningstid fra til 17.00, fredag til Vi har base i en smuk gammel bygning der ligger i udkanten af St. Bøgeskov i Gyrstinge. Bygning og skov ejes af Stiftelsen Sorø Akademi. De indendørs fysiske rammer består af 2 grupperum med div. legesager, forskellige naturundersøgelsesting efter årstiden, et personalerum, gang og fire toiletter, i alt ca. 100 m 2. En tilstødende lade benyttes som depot til udendørs materialer, og vi håber på i 2012 også at kunne etablere et naturværksted i laden. De udendørs fysiske rammer er legeplads med borde, sandkasse, gyngestativ, lege-udekøkken samt et lille område med klatretræer. Herudover St. Bøgeskov, der støder op til Gyrstinge sø. Skoven er meget varieret med hensyn til løv og nåletræsområder samt vandhuller. Her færdes børn og voksne året rundt under hensyntagen til naturen. I Skovbørnehaven er der ansat 1 leder 37 timer, 1 souschef à 37 timer, 2 pædagoger à 37 timer og 2 pædagogmedhjælpere à 30 timer samt 1 rengøringsassistent à 15 timer. Der er også tilknyttet faste tilkaldevikarer. Ringsted Private Skovbørnehave tager gerne imod børn fra andre kommuner end Ringsted, og der visiteres fra egen venteliste. Man kan skrive sit barn på venteliste fra fødslen. Institutionen samarbejder med Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem, der forestår administration og er sparringspartner. Skovbørnehaven samarbejder med pædagogseminarier i Slagelse og Roskilde om praktikanter i 1. praktikperiode. 3

4 2. Værdigrundlag Skovbørnehavens værdigrundlag tager udgangspunkt i at institutionen står åben for alle uanset race, religion og politisk anskuelse. Institutionen skal arbejde for at fremme tolerance og medmenneskelighed (ifl. Vedtægter). Værdigrundlaget for det pædagogiske arbejde og daglige samvær tager udgangspunkt i følgende parametre: Natur Individ Relationer Forældre/personale. Natur: Vi giver barnet en forståelse af og viden om, hvordan sammenhængene i naturen er. Vi lærer barnet at omgås naturen med respekt, fx ved at lære det, at skrald ikke hører til i naturen. Vi lærer om, hvilket affald der forgår i naturen, og hvad der ikke gør, og om hvilken skade det kan gøre på dyr og fugle. Vi giver barnet mulighed for at lege og udforske verden, uden at vi overvåger det hele tiden. Vi forholder os til naturens cyklus og lærer om de forskellige fugle og dyrearter. Som voksne er vi aktive og engagerende og forundres sammen med børnene, og vi vejleder, forklarer og igangsætter aktiviteter, som viser tingenes sammenhæng. Vi forholder os til liv og død, fx når én kommer til at træde på en snegl, eller vi finder en død mus. Vi lærer bl.a. at naturens materialer kan bruges til kunst og musikinstrumenter. Vi lærer at samarbejde, når vi i fællesskab bygger huler, og hjælper hinanden når en sidder fast i et træ eller i ét mudderhul. Naturen er verdens største legeplads med plads til masser af udfordringer, men er også et sted, hvor tankerne kan få frit løb, og fordybelsen nemt griber én. Individ: Vi møder det enkelte barn anerkendende med respekt for dets individuelle behov og særpræg. Det er vigtigt, at den voksne giver sig tid til at lytte og forstå. Det vil sige, at vi ikke kun tager hensyn til barnets synlige behov, fx at barnet får frisk luft og udfoldelsesmuligheder, men også i forhold til barnets usynlige behov, hvor barnet bliver set, læst og forstået. Det mener vi er en grundlæggende forudsætning for en god barndom. Vi sætter fokus på hele barnets personlighedsudvikling ved at udfordre det i forhold til udviklingstrin. Fx lader vi barnet bidrage til et aktivt fællesskab og være medansvarlig i de daglige gøremål, såsom at være fælles om opvasken efter morgenmaden, skære frugt til fælles frugtfad til morgensamling, tænke med når vi pakker turvogn, hvad skal vi fx have med, når vi går til søen?? Relationer: Samvær mellem børn og voksne skal være præget af ligeværdighed og bygge på gensidig ansvarlighed og tolerance. Vi ønsker at skabe nysgerrige og initiativrige børn, ved at være engagerede voksne. Når vi arbejder med projekter over længere forløb, bliver børnene inddraget i 4

5 hele processen og lærer, at alle er lige vigtige i aktiviteternes gennemførelse, da dette styrker børnenes interesse og glæde ved at skabe noget sammen. Desuden vægter vi aktiviteter der i høj grad understøtter børnenes sociale relationer og ansvarsfølelse for fællesskabet. Vi er bevidste om, at vi er rollemodeller og skal vise vejen til gode relationer. Vi lægger bl.a. vægt på, at den gensidige omgangstone i dagligdagen skal være respektfuld og anerkendende, samt at den voksne påtager sig ansvaret for samværet, ved at sætte personlige grænser og signalerer dem klart og tydeligt. Dette gøres fx ved at tale et tydeligt og personligt sprog, så barnet ikke er i tvivl om, hvad man mener og ved at vi voksne er autentiske i vores udtryk. Forældre/personale: Personalet skaber rum for barnets udvikling og skaber sammenhæng mellem institution og hjem ved at forældrene deltager i institutionens hverdag. Fx kan man som forælder gå med i skoven og være aktiv deltager i dagens aktiviteter sammen med personalet. Det er vigtigt for os at være åbne overfor forældres forskelligheder og møde dem der, hvor de er, og vi gør meget ud af at have et tæt og givtigt samarbejde med alle forældre. Derfor er det vigtigt for os at skabe tryghed og tillid i relationen til forældre, så man kan kommunikere åbent omkring deres barn, også i vanskelige samtaler. Der afholdes 3 måneders samtale for nystartede børn, herefter en årlig forældrekonsultation. Derudover afholdes der møder ved særlige behov, og forældre kan altid bede om et møde, hvis de ønsker et problem drøftet. Det er vigtig at skabe dialog på forældremøder i forhold til fællesskabet omkring barnet. Vi drøfter bl.a., hvilke gensidige forventninger vi har til hinanden? Hvad ligger der i de ord som står beskrevet i vores virksomhedsplan, og lever vi op til dem? Det er vigtigt, som forældre, altid at have en positiv og konstruktiv dialog både i forhold til fællesskabet og omkring det enkelte barn. Vi forventer en respektfuld omgangstone/form med gensidig respekt og loyalitet. Vi laver billeddokumentation med tekst af dagens aktiviteter, som enten hænges op på tavlerne ved stuerne eller lægges på forældreintra. Ved projekter og temaer dokumenteres der i billedform og skriftlighed i form af mål og forventninger, hvilket er med til at skabe en løbende dialog med forældrene. 5

6 3. Institutionens vision Ringsted Private Skovbørnehaves visioner tager afsæt i udmeldte politikker, værdier og mål for området, samt tilknytningen til Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem. Det er institutionens vision, at ansatte i skovbørnehaven opnår en fælles bevidsthed om betydningen af den pædagogiske praksis for børnenes udvikling. At skovbørnehavens pædagogiske praksis, kultur og værdigrundlag vil bidrage til en omgangsform, der får børnene til at knytte venskaber, drage omsorg og ansvar for fællesskabet, samt udvise tolerance og forståelse for hinandens forskelligheder. At forældre og personale samarbejder ud fra et værdigrundlag, der bygger på tolerance, tillid, ligeværdighed og rummelighed i forhold til andre mennesker. At natur og udeliv fortsat kan fastholdes som rammen for aktiviteter og samvær, så børn og personale oplever trivsel, glæde og udvikling, samt at børnene lærer at tage hensyn til naturen. At personalet udvikler deres professionelle kompetencer, så de fremstår som troværdige anerkendende voksne, der til stadighed løser opgaverne professionelt. 4. Indsats for børn med særlige behov Vi styrker den pædagogiske indsats ved at tilgodese det enkelte barns behov. Vi tilbyder en struktureret dagligdag, hvor barnet bliver vejledt og hjulpet, der hvor det er svært. Gennem observationer, hvor vi bl.a. bruger aktionsforskning som redskab, ser vi hvor barnet har sine styrker og svagheder, hvorefter vi drøfter, hvilke tiltag der skal iværksættes i forhold til barnets udvikling og trivsel. Har barnet fx svært ved at indgå i det sociale fællesskab i en større gruppe, tilgodeser vi det ved at tilbyde en mindre gruppe. Vi møder barnet med respekt, nærvær og indføling ved at være opmærksomme på barnets usynlige behov; fx hvis barnet en dag er meget vredt og udfarende, er det vigtigt, at det bliver respekteret for de følelser det har, og at vi hjælper det til at forstå og udtrykke vreden på en konstruktiv måde. Vi styrker barnets stærke sider ved at udfordre det og give barnet mulighed for at bidrage til fællesskabet med det, som det har succes med. Det er vigtigt for os, at alle børn indgår i fællesskabet på lige fod, i den udstrækning det kan lade sig gøre. Hvis barnet en dag ikke magter at 6

7 deltage i morgensamling eller andre fællesaktiviteter, bliver det tilbudt en anden aktivitet, som det magter den dag, fx at gå på legepladsen og lege, samvær i en mindre gruppe eller ro til at trække sig et øjeblik væk fra fællesskabet. Vi arbejder med materialet TRIN for TRIN, og træner derigennem de sociale kompetencer, såsom at føle og udtrykke empati, respekt og tolerance for andre. Det er vigtigt for os, at alle børn bliver set, læst, forstået og accepteret som dem de er, derfor bruger vi morgensamlingen til at drøfte, når noget er svært for det enkelte barn/gruppen. I fællesskabet skaber vi en forståelse for, at vi skal hjælpe og drage omsorg for hinanden, når noget er svært. Der arbejdes derfor ikke kun med det enkelte barn med særlige behov, men med hele gruppen. Ligeledes er det vigtigt at forældregruppen udviser tolerance ved at skabe legerelationer i hjemmet, og derfor støtter vi op om disse. Der skabes et godt forældresamarbejde omkring barnet med særlige behov, hvor der lægges vægt på gensidig respekt og tillid. Der afholdes forældresamtaler, hvor vi i fællesskab drøfter barnet, og hvor forældrene får råd og vejledning. Vi har et konstruktivt samarbejde med psykolog og talepædagog (UPPR fra den respektive hjemkommune), som deltager i konferencer for problemafklaring, supervision og vejledning til personalet. 5. Evaluering af perioden Siden sidst. Børnetal og opdeling af børn. Skovbørnehaven rummer 44 børn, og vi har valgt at fortsætte med de aldersintegrerede stuer, hvor børnene er tilknyttet en bestemt stue. Dette fungerer godt, da vi kan se, hvordan de store lærer at tage hensyn til de små, og de små lærer af de store. Desuden synes vi, at kulturen i huset sikres ved at børnene formidler til hinanden. Da grupperummet i den gamle del af huset er mindre i m² end det nye grupperum, har vi i huset valgt, at der også er lidt færre børn på den stue der bor i det gamle grupperum. Fordelingen er ca. henholdsvis 21 / 23 børn på de to stuer. Vi holder stadig fast i, at der skal være en rød tråd igennem huset, ved at vi arbejder ud fra fælles 7

8 mål og værdier, men stuerne har også små individuelle projekter alt efter den aktuelle børnegruppens behov. I løbet af året arbejder vi ofte på tværs af stuerne, når vi arbejder med temaer, for at tilpasse læringen til de forskellige aldersgrupper. Under disse temaer deler vi børnene i skolegruppen, mellemgruppen og de små. Under vores store årsprojekt i foråret, arbejder hele skovbørnehaven sammen. Dette bevirker, at vi alle får et godt kendskab til alle børn, og at børnene bliver trygge ved alle voksne. Personalet lærer også at arbejde sammen på tværs af stuerne, hvor vores forskellige ressourcer bliver udnyttet bedst muligt. Her lærer vi hinandens forskelligheder og stærke/svage sider at kende, hvilket styrker samarbejdet i hele huset. Vi tager nye børn ind hvert forår/sommer, som modsvarer det antal børn der starter i skole. I 2012 valgte vi for første gang at samle alle de små nye børn i en gruppe sammen med to voksne. De gik en lille tur i skoven hver formiddag, hvor de i deres eget tempo kunne fordybe sig i alle de ting, de mødte på deres vej. I gruppen blev børnene hurtigt fortrolige med skoven, som er en stor legeplads uden hegn. De lærte, hvordan man spiser udendørs og klarer toiletbesøg i skoven. Desuden blev de hurtigt vant til at sove udendørs i shelter eller i små telte, som vi medbringer i skoven. Vi kunne se, at de nye børn hurtigt fandt sammen og blev trygge ved hinanden, og deres legerelationer har forældrene også støttet op om ved at lave legeaftaler privat. Pædagogisk arbejde For os er det vigtigt at arbejde struktureret, derfor starter vi året med en pædagogisk dag, hvor vi bl.a. laver et årstidshjul, som er et meget vigtigt arbejdsredskab for os. Her skriver vi årets forskellige projekter, aktiviteter, traditioner osv. ind, og vi tager udgangspunkt i skoven og årtiderne. For at få tid til fordybelse med børnene, arbejder vi koncentreret 4 dage om ugen, og om fredagen har vi hjemmedag, hvor børnene må have legetøj med hjemmefra og vi ikke går i skoven. Fredagene bruges af personalet til planlægning og forberedelse. Og én fredag om måneden samles det uddannede personale, hvor der bliver drøftet børn, således at hvert barn tilgodeses i forhold til trivsel osv. Derudover har vi et månedligt personalemøde på 4 timer. Vi lægger stor vægt på at være nærværende med vores børn og er opmærksomme på at skabe en god atmosfære. Børnene ses som vigtige medspillere i dagligdagen og er med til at tænke med i alt 8

9 hvad vi laver. Vi oplever, at vores børn er glade og trygge, og vi ser at børnene vokser med opgaven gennem de år vi har dem. De bliver selvstændige, kreative, udholdende, nysgerrige og sociale. Årsprojekter Vi har besluttet, at vi hvert forår sommer vil have et stort fælles projekt, som hele skovbørnehaven deltager i. Baggrunden for dette er, at vi ønsker at skabe et værdifuldt fællesskab, hvor alle beskæftiger sig med det samme spændende emne. Der er for os en utrolig stor energi i at arbejde med projekter, og både børn og voksne involverer og fordyber sig dybt i denne proces. Vi gør meget ud af, at børnene medinddrages i hele processen, sådan at de kan opnå ejerskab for projektet og de aktiviteter og produkter vi beskæftiger os med under forløbet. Derfor starter vi også med at fortælle og læse en masse om det aktuelle emne sammen med børnene, for at få lagt en fælles basal grundviden, samt lave en brainstorm sammen med børnene, så deres ideer om det pågældende emne inkluderes i projektet. I 2012 har vores store årsprojekt handlet om vikingetiden, og det varede ca. ½ år. I det tidlige forår arbejdede vi med sociale kompetencer og havde tema om de fugle, vi ser på vores foderbrætter. Sidst på året havde vi et tema om vejrforhold, hvor vi bl.a. lavede vores egen vejrstation og forskellige forsøg. Ud over disse projekter og temaer arbejder vi naturligvis altid med de dyr, planter osv., som vi ser og undersøger i skoven. Årsprojekt i 2012: Vikingetiden I foråret/sommeren 2012 har vi fordybet os i Vikingetiden. Baggrunden for at arbejde med netop vikingetiden var, at dette emne gav os mulighed for at bruge naturen og dens materialer til en lang række aktiviteter. Derudover har vi i skovbørnehaven en ambition om, at børnene gennem deres børnehaveliv skal stifte bekendtskab med den danske historie og med de begreber, der knytter sig til perioden. Derved opnåede børnene kendskab til, hvordan man levede og arbejdede dengang, samt menneskets afhængighed af og forståelsen for naturen i det fællesskab der eksisterede. I vores værdigrundlag hedder det: Det er vores store langsigtede mål og bærende værdi i skovbørnehaven, at børnene får mulighed for at føle sig hjemme i naturen og ser naturen som en vigtig og givende ressource. 9

10 Med det afsæt og for at projektet bliver så gennemført og helstøbt som muligt, startede vi med at opbygge en vikingelejr ved en af vores faste baser i skoven. Vi flettede pilehegn af pil vi selv havde fældet, lavede brændestak, byggede køkken med lerovn og grubeovn mm. Hver dag tændte vi bål i fællesskab med børnene, og vi var alle en del af den arbejdende vikingelejr, med de opgaver og gøremål, som var kendetegnet for dagligdagen i vikingetiden. Sideløbende med etableringen af byen foregik, fik vi forældre og bedsteforældre til at sy autentiske vikingedragter til både børn og voksne, som vi naturligvis iførte os hver dag. På den måde skabte vi et synligt historisk fællesskab blandt børnene og selv for de 3-årige, blev det tydeligt at vi færdedes i en anden tidsperiode. Det har været meget vigtigt for os, at børnene blev inddraget i alle dele af de forskellige processer, sådan at de fik ejerskab for de ting vi lavede og kunne føle sig værdifulde i forhold til forløbet. Følgende arbejdsopgaver/aktiviteter indgik bl.a. i vikingeprojektet: Vi lavede pileflethegn omkring byen børnene skar selv pil ned og flettede hegnet sammen med de voksne. Vi byggede et vikingekøkken op med egen lerovn og grubeovn. Vi fik etableret en smedje, hvor skoldegruppen smedede deres egen kniv. Vi garvede skind. Vi filtede med uld og plantefarvede garn. Vi fremstillede og anvendte datidens maling. Vi hørte spændende fortællinger fra vikingetiden og nordisk mytologi Vi blev instrueret i kamptræning af to rollespilsinstruktører De forskellige aktiviteter, som løbende blev bragt i spil, fungerede som tilbud, som børnene kunne gå til og fra. På denne måde kunne også børn med særlige behov deltage i aktiviteterne efter formåen og uden at skulle kunne præstere et færdigt stykke arbejde, når aktiviteten eller dagen sluttede. Det vigtige var, at alle fik bidraget med noget og at alting var til fællesskabet. Vi oplevede, at børnene fik utrolig meget ud af projektet på mange forskellige planer. Nogle børn var hurtige til at melde sig da vi gik i gang med nye aktiviteter/værksteder, imens andre børn brugte 10

11 mere tid på at se det hele lidt an og bare gik rundt og snusede hist og pist, fornemmede stemningen og atmosfæren i vikingelejren efterhånden som den tog form, osv. En klar fordel ved et så langstrakt projekt er, at der netop er plads til fordybelse og til at børnene kan tage tingene i deres egen tempo og ikke partout skal deltage her og nu pga. tidspres. Dermed tilgodeses det enkelte barns behov i lang højere grad, og børn med særlige behov får mulighed for at deltage efter formåen, fordi vi ikke skal kunne levere et færdigt resultat på tid, men derimod lægger vægt på processen og vejen til målet. Vi oplevede også, at børnene brugte deres erfaring fx i forhold til værkstedsfaglige teknikker fra vores middelalderprojekt i 2011, og det betød, at de største børn kunne præstere et virkelig flot stykke arbejde og lære videre til de nye børn. Under projektet blev vi alle så grebet af stemningen og det fælles fokus, at både børn og voksne kom i en slags flow, hvor tingene bare kørte derudaf og alle glædede sig over fællesskabet og de ting vi fik lavet. 6. Pædagogiske læreplaner i Ringsted Private Skovbørnehave Vi har valgt, at vores årlige dokumentation ift. læreplaner udarbejdes i forbindelse med det store årsprojekt, og dermed har vi i personalegruppen taget udgangspunkt i læreplanstemaerne da projektets aktiviteter planlagdes. Læreplanerne for 2012 tager dermed afsæt i vores Vikingeprojekt Overordnet læreplanstema: Barnet alsidige personlige udvikling. Temaer. Indhold. Smedje, barnets alsidige personlige udvikling. Skovbørnehaven indkøber en esse til at smede i, samt det værktøj og sikkerhedsudstyr der er nødvendigt til fremstilling af smøreknive med børnene. 2 personaler kommer på kursus hos Ildsmeden fra Dragsholm, og lærer håndværket og at smede en kniv, så de kan videreformidle dette til børnene hjemme i skovbørnehaven. Børnene i skolegruppen smeder hver sin kniv, og får hjælp af to andre 11

12 børn, der håndterer blæsebælgene. Aktiviteten er meget voksenstyret, da det jo er farligt med åben ild og varmt jern. Mål og forventninger. Praksis, fordringer. Dokumentation. Vores mål er, at børnene oplever og tilegner sig smedehåndværket. Ved selv at prøve (learning by doing) får børnene sat håndværksbegreber på plads og lærer deres egen formåen at kende. Gennem processerne får barnet succes og føler sig dygtig. Barnet kan noget, som andre børn ikke kan og vil derved føle sig sej, stolt og fysisk stærk, når et produkt er færdigt. Barnet får følelsen af ejerskab. At børnene i skolegruppen hver får smedet en kniv, som de må få med hjem. At vi investerer i en esse, samt kurset hos smeden. At vi indkøber sikkerhedsudstyr til børn og voksne At vi afser to personaler, der kun er i smedjen, de dage der smedes, da man ikke kan gå til og fra denne aktivitet. Kniven er naturligvis dokumentation i sig selv, og derudover tager vi fotos under forløbet, som lægges på intra, så børnene kan vise og tale med deres forældre om smedningen. Vi evaluerer løbende på personalemøder Evaluering 12

13 Tema. Smedje, barnets alsidige personlige udvikling. Barnets alsidige personlige udvikling. Vores børn føler succes ved at kunne mestre et nyt håndværk. De får lov til at smede deres egen kniv, som skal med hjem og vises frem, når den er færdig. Det er meget vigtigt at hjælpe hinanden, når en kniv skal smedes, da der hele tiden skal luft til, for at holde gløderne varme. Her føler man sig nyttig og uundværlig i fællesskabet. At der er brug for alle. At man kan noget, som andre ikke kan, og vokser af det. Sociale kompetencer. Det er en meget social aktivitet, at smede en kniv, da den der skal smede, er afhængig af andre. Der skal nemlig være et eller to børn, til at betjene blæsebælgene, og holde gang i kullene, imens der bliver smedet. Derfor var det også vigtigt for os, at den der skulle smede, sagde tak for hjælpen, til det/de børn, der havde hjulpet undervejs. Sprog. Sproget har også en stor betydning i udarbejdelsen af en kniv. Det er vigtigt, at der bliver sat helt klare mundtlige rammer op for, hvornår man fx skal blæse luft, og hvornår man skal holde op med at hamre. Børnene lærer en masse nye tekniske ord og begreber. Krop og bevægelse. Når man smeder en kniv, skal der bruges mange kræfter. Den der laver kniven, skal kunne styre en stor hammer, og samtidig have føling med ikke at slå for hårdt. De børn der styrer blæsebælgene, skal bruge mange kræfter på at holde ilden og gløderne ved lige, samtidig med de skal koordinere deres bevægelser i takt. 13

14 Naturen og naturfænomener. Børnene får stiftet kendskab til et nyt materiale, jern, og lærer om, hvordan jern ser ud, hvornår det kan formes (ved opvarmning i essen), og hvad jern kan bruges til. Børnene er også med i opbygningen af essen, og ser også her, hvilke materialer der indgår i denne. Børnene stifter bekendtskab med et håndværk fra vikingetiden, og lærer hvad man smedede i vikingetiden fx sværd, knive, mønter, værktøj, smykker osv. Kulturelle udtryksformer og -værdier. Børnene lærer et håndværk, som var en vigtig del af kulturen i vikingetiden, og vi taler med børnene om, hvad man smedede i vikingetiden. Ildsmeden fra Dragsholm introducerer essen for børnene. Børnene lærer at betjene blæsebælgene. Det varme jern smedes. Den færdige kniv, og en stolt smed! 14

15 6.2 Evaluering af barnet alsidige personlige udvikling. Tema. Indsats Effekt Læring Smedjen barnets alsidige personlige udvikling To personaler var på kursus for at lære håndværket af en smed Vi havde en ildsmed fra Dragsholm ude, for at introducere børn og voksne for brugen af en smedje. Vi indkøbte en esse og div. Værktøj til smedning Vi har indkøbt sikkerhedsudstyr til alle der skulle smede Meget voksenstyret aktivitet, da sikkerheden skulle være i orden Vi har været engagerede omkring smedjen, og dette har vi forsøgt at videreformidle til børnene. Skolegruppen har hver fået lov at smede en kniv hver, som de er utroligt stolte af. Man skulle samarbejde for at få det til at glide, 1-2 skulle betjene blæsebælgen i takt og én smedede sammen med en voksen. Jo flere knive vi fik smedet, jo bedre blev børnene til at betjene blæsebælgen i takt og fandt en rytme. Undervejs lærte flere børn at betjene blæsebælgen alene. Vi så meget stolte børn, som følte succes over at kunne fremstille et rigtigt produkt det gav selvtillid og selvværd. Vi oplevede børn, der stolte kom og fortalte, at de havde brugt deres hjemmelavede kniv hjemme til at smøre en mad med. Børnene fik en forståelse af, hvordan en kniv bliver til, at man kan forme jern når det bliver varmet op Vi voksne lærte: Hvor vigtigt det er, at sikkerheden er i top. At smedjen er placeret et roligt sted, så der er ro omkring den At det kræver 2 voksne for at smedjen kan køre At det var godt, vi havde sendt to personaler på kursus i brugen af smedjen, da det er et svært og farligt håndværk. At vi kan hvad vi vil! Tænk at det kan lade sig gøre at smede med børnehavenbørn! 15

16 6.3 Overordnet læreplanstema: Sociale kompetencer Temaer. Opbygning af vikingelejr, sociale kompetencer. Indhold. At alle børn og voksne i fællesskab opbygger en vikingelejr. At alle børn og voksne deltager i opbygningen, med netop de kompetencer de besidder. At der i fællesskab bliver lavet en lejr, vi kan bruge i vores videre forløb. Vi skal lave pilehegn omkring vikingelejeren, lave indgangsportal, bålplads, pilehegn omkring snittepladsen, lave brændestabel. Mål og forventninger. At alle børn får mulighed for at deltage aktivt i hele processen. At vi i fællesskab får opbygget en autentisk lejr. Vi får kendskab til hvordan man lever i vikingetiden. Får ejerskab til de ting der bliver lavet, ved at alle bidrager og deltager i fællesskabet. Praksis, fordringer. At der er lagt en plan for forløbet, at alle voksne er forberedte. At alle materialer og værktøj er på plads. At både børn og voksne deltager aktivt og byder ind med gode ideer. Dokumentation. Billede og skriftlig dokumentation. Sommerfest Udstilling på biblioteket. Evaluering Alle synes, det havde været en givtig og lærerig proces. At alle voksne havde været forberedte, og havde lagt en plan for forløbet. At alle børn og voksne var aktive i hele processen. 16

17 Tema. Opbygning af vikingelejr. Sociale kompetencer. Barnets alsidige personlige udvikling. Det er vigtigt for os, at alle børn føler de kan bidrage til fællesskabet i opbygningen af vikingelejeren. Vi har planlagt de forskellige aktiviteter således, at der er plads til, at alle børn kan byde ind med den kompetence, som barnet besidder. Nogle børn er gode til at fælde træer, andre til at hente sten på marken, nogle til at feje og rydde op. I processen, bliver nogle børn mere bevidst om egen formåen, og vokser med opgaven. Sociale kompetencer. Børnenes sociale fællesskaber bliver styrket gennem opbygningen af vikingelejeren. Det betyder, at alle børn deltager efter formåen, og at alle bliver hørt og taget alvorligt. Ved at vi arbejder på tværs af alder, lærer de større børn at guide, hjælpe og tage hensyn til de mindre. Samtidig aflæser og lærer de mindre børn af de store. Gennem de forskellige aktiviteter opbygger børnene nye relationer og venskaber. Sprog. Det er vigtigt at børnene kommunikerer med hinanden, når de skal skabe og bygge en vikingelejr sammen. De skal lære at sætte ord på hvad de tænker og gør, i de forskellige arbejdsprocesser. Når man skal fælde et træ, er det vigtigt man på forhånd aftaler, hvem der saver, hvem der holder i stammen og hvilken retning træet falder. Krop og bevægelse. Kroppen er et meget vigtigt værktøj i opbygning af vikingelejren. Vi bruger kroppen i alle de aktiviteter vi laver. Der er brugt kræfter, når vi samler sten på marken, og finmotorikken er blevet styrket når vi fletter pilehegn. 17

18 Naturen og naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og -værdier. Da vi er en skovbørnehave, færdes vi ude hver dag og bruger skovens materialer. Når man opbygger en vikingelejr, bliver der koblet rigtig meget historie, og viden om vikingetiden på børnene. Man snakker om, hvordan vikingerne levede, boede og spiste. For at give børnene en fornemmelse for tidsforskellen, lavede vi en 1000 års sti. Vi lavede 3 stoppesteder; nutid middelalder vikingetiden. Hver gang vi gik fra den ene tidsalder til en anden, snakkede vi med børnene om forskellene på tiden. Det første træ er fældet til indgangsportalen. Alle hjælper til med at slæbe stammen hjem i vikingelejren. Pilen høstes ved søen og bruges til pilehegn omkring vikingelejren. Stammerne saves til. Her hjælper børnene hinanden med at holde imens der saves. Der bores huller i udsmykningen til indgangsportalen, det kræver samarbejde. 18

19 Her ses det, hvordan børnene helt uopfordret gik i gang med at konstruere bygningsværker som en del af deres leg. Der var gang i både små og store byggerier. En koncentreret selvbygger! Vikingebyen begynder at tage form. 19

20 6.4 Evaluering af sociale kompetencer Tema. Opbygning af vikingelejr, sociale kompetencer. Indsats Hvad har været de voksnes indsats for at nå målet? De voksne har udarbejdet og lagt en plan for hvordan vikingelejeren, skal se ud, herefter er børnene blevet introduceret til planen. Vi har hver dag holdt morgensamling omkring bålpladsen, hvor arbejdsopgaverne er blevet fordelt mellem voksne og børn. Det har været vigtigt for os at skabe nogle arbejdsfællesskaber, hvor børnene har kunnet deltage aktivt i hele processen, fra start til slut. Og at alle har følt, at deres bidrag var vigtige. Vi voksne har reflekteret over, hvordan vi i de forskellige aktiviteter, kunne formidle viden om vikingernes levevis til børnene. Vi har implementeret så mange af skovens materialer, som muligt, i opbygningen af vikingelejeren, og hermed givet børnene viden om fx: pil, som byggemateriale. Effekt Hvordan har vi kunnet måle effekten af indsatsen. Hvad så vi? Børnene var meget aktive og havde lyst til at deltage i de forskellige fællesskaber. Her lærte børnene at samarbejde. Fordi børnene er med i hele processen, afspejler børnene de voksne. De kommunikerer meget, og sammen finder de ud af hvordan man sammen løser en opgave fx; hvordan man sammen skal bære et langt træ, og hvordan man er afhængige af hinandens hjælp. Vi kan mærke, at børnene er meget deltagende og hjælpsomme, og gode til at sætte sig selv i gang. Det er fordi, de er vant til at blive tænkt ind som en ligeværdig part, i vores aktiviteter. Vi kan mærke det giver børnene et medejerskab over vikingelejeren. De små efterlignede de store børn og de voksne, fx; når nogle flettede hegn. Det var tydeligt at se på deres leg, at de byggede og konstruerede selv. Vi har efterfølgende set, at børnene husker mange af de teknikker, de har lært under opbygning af vikingelejeren. Fx; at bygge og flette et pilehegn. Det har vi helt konkret set, da vi i år skulle lave et nyt hegn. Her havde børnene kun brug for en kort instruktion, hvorefter de overtog den voksnes rolle. De målte og savede stolper ud helt egenhændigt. Fordi at børnene bliver en aktiv part i opbygningen af lejeren, er vores børn meget interesseret i at hjælpe til. De lærer at bruge sig selv, sætte sig selv i gang og tage initiativ. Børnene fortalte hjemme, om det de lærte om vikingetiden, hvilket viste os, at de havde lært noget nyt. Samtidig kan vi se, at børnene får en matematisk forståelse for former, 20

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk

Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk Hvad er Skovbørnehaven i St. Bøgeskov? Verdens dejligste børnehave med højt til

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har Lærerplaner Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Værdigrundlag og læreplan

Værdigrundlag og læreplan Værdigrundlag og læreplan Fuglereden er en integreret institution, hvor vuggestuen og børnehaven blev sammenlagt i august 2010. At slå to institutioner, to personalegrupper, to kulturer og to faglige kontekster

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE

VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE FORORD Dette hæfte er en introduktion til de værdier Stillinge Børnehave står for. (Ordet Børnehave dækker både vuggestue og børnehave) Information om hverdagen, indsatsområder

Læs mere

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur Læreplan for Hornsyld Idrætsbørnehus 1. august 2004 blev det vedtaget, at alle dagtilbud skal udarbejde læreplaner. Læreplanerne skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Ligeledes skal den

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Denne pjece vil indeholde hvorfor og hvordan, vi arbejder med læreplaner, samt de værdier vores arbejde med børnene i Dagplejen Favrskov tager udgangspunkt i. I

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere

Læreplaner Dagplejen ØST

Læreplaner Dagplejen ØST Læreplaner Dagplejen ØST 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Børn med særlige behov 4 Værdigrundlag, pædagogiske principper og læringsforståelse 4 Vores Værdier Anerkendelse 5 Rummelighed 6 Arbejdsglæde 7

Læs mere

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave Projektbeskrivelse af dreng/pige projekt Luther Udflytterbørnehave 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder - dels overordnede tanker for arbejdet med fokuspunktet barn til barn relationer derudover er

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Pædagogisk læreplan December 2014

Pædagogisk læreplan December 2014 Pædagogisk læreplan December 2014 Forord Alle børn har krav på, at få den bedst mulige start i livet. Børn skal lære meget i livet, og de første leveår er afgørende, for de evner og kompetencer børn har

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. Ølgod SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse. Ølgod SFO Mål- og indholdsbeskrivelse Ølgod SFO Marts 2013 Ølgod SFO. Vi har valgt at lave nye mål og indholdsbeskrivelser, da vi nu er færdige med etableringen af Ølgod SFO både med hensyn til fysiske rammer og

Læs mere

Hverdagen i dit barns daginstitution

Hverdagen i dit barns daginstitution Hverdagen i dit barns daginstitution 2 Indhold Hverdagen i dit barns daginstitution... 1 Hvad er en daginstitution?... 3 Derfor er det vigtigt at gå i daginstitution... 3 Hverdagen i daginstitutionen...

Læs mere

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 Vi glæder os til at give jeres børn en god og tryg skolestart i førskole-gruppen samt skabe et godt og positivt forældresamarbejde med jer. Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 På Særslev-Hårslev

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune.

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune. 3-Stammen 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets opgave

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Edel Liisbergs Børnehave - En selvejende daginstitution med driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Medlem af paraplyorganisationen Menighedernes Daginstitutioner. Adresse: Hjortholms

Læs mere

Velkommen. til Jystrup Vuggestue

Velkommen. til Jystrup Vuggestue Afslutningsvis Er der det mindste I tænker eller undrer jer over, har I spørgsmål eller forslag, opfordres I til at tage en snak med os. I kan altid komme til en af os; der er oftest kaffe på kanden, og

Læs mere

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 -

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Profil Hvad kendetegner institutionen? Hvad vil I gerne være kendt for? Hvem er I? Hvad lægger I vægt på i det daglige arbejde med børnene? Regnbuen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

3 år. Overordnet læreplan. 3 år. Dagtilbud 0-6 år DET EKSISTENTIELLE. Kulturelle udtryk Det personlige. Natur videnskab KULTUR OG VÆRDIER NATUREN

3 år. Overordnet læreplan. 3 år. Dagtilbud 0-6 år DET EKSISTENTIELLE. Kulturelle udtryk Det personlige. Natur videnskab KULTUR OG VÆRDIER NATUREN 3 år DET EKSISTENTIELLE Kulturelle udtryk personlige Natur videnskab Overordnet læreplan 3 år KULTUR OG VÆRDIER sociale sproglige NATUREN Dagtilbud 0-6 år Krop og bevægelse SUNDHED DET EKSISTENTIELLE Kulturelle

Læs mere

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering 1 i Brønderslev Kommunes dagtilbud Ansvar og tidsplan for udarbejdelse af børnemiljøvurdering. Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

Tema 1:Barnets alsidige personlige udvikling (marts/april) Mål

Tema 1:Barnets alsidige personlige udvikling (marts/april) Mål Tema 1:Barnets alsidige personlige udvikling (marts/april) Få barnet til at føle sig som en værdifuld person i fællesskabet. Besøge alle børste-børns hjem. Her vil vi tage billeder af det pågældende barn

Læs mere

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Sammenhæng Hvad er vilkårene og nuværende status? Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for Al-Salahiyahs Børnehave. Lovgrundlag for pædagogiske læreplaner.

Pædagogiske læreplaner for Al-Salahiyahs Børnehave. Lovgrundlag for pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner for Al-Salahiyahs Børnehave Lovgrundlag for pædagogiske læreplaner. Dagtilbudsloven 8 stk. 1. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

DUS INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG 2013-2014

DUS INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG 2013-2014 De 6 kerneområder: - Personlig udvikling - Social udvikling - Sprog og kommunikation - Bevægelse, idræt og motorik - Kulturelle udtryksformer - Natur DUS INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG 2013-2014 Denne indholdsplan

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER THORSØ BØRNEHAVE

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER THORSØ BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER THORSØ BØRNEHAVE Lov om Pædagogiske læreplaner i dagtilbud. Loven kommer som en forlængelse af Serviceloven fra 1998, hvor der er beskrevet hvilke forventninger, der er til de enkelte

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo Lad klassen opleve Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo I 1960`erne fandt og udgravede man de første arkæologiske spor efter vores

Læs mere