Virksomhedsplan for. Ringsted Private. Skovbørnehave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedsplan for. Ringsted Private. Skovbørnehave"

Transkript

1 Virksomhedsplan for Ringsted Private Skovbørnehave

2 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af virksomheden hvem er vi? Side 3 2. Værdigrundlag Side 4 3. Institutionens vision Side 6 4. Indsats for børn med særlige behov Side 6 5. Evaluering af perioden Side 7 6. Pædagogiske læreplaner i Ringsted Private Skovbørnehave Side Barnets alsidige personlige udvikling Side Evaluering af barnets alsidige personlige udvikling Side Sociale kompetencer Side Evaluering af sociale kompetencer Side Sprog Side Evaluering af sprog Side Krop og bevægelse Side Evaluering af krop og bevægelse Side Natur og naturfænomener Side Evaluering af natur og naturfænomener Side Kulturelle udtryksformer Side Evaluering af kulturelle udtryksformer Side Pædagogiske mål for perioden Side Børnemiljøvurdering 2010 Side 38 2

3 1. Beskrivelse af virksomheden hvem er vi? Ringsted Private Skovbørnehave er en privat fuldtidsinstitution med plads til 44 børn i alderen 2 år og 10 måneder 6 år, og en daglig åbningstid fra til 17.00, fredag til Vi har base i en smuk gammel bygning der ligger i udkanten af St. Bøgeskov i Gyrstinge. Bygning og skov ejes af Stiftelsen Sorø Akademi. De indendørs fysiske rammer består af 2 grupperum med div. legesager, forskellige naturundersøgelsesting efter årstiden, et personalerum, gang og fire toiletter, i alt ca. 100 m 2. En tilstødende lade benyttes som depot til udendørs materialer, og vi håber på i 2012 også at kunne etablere et naturværksted i laden. De udendørs fysiske rammer er legeplads med borde, sandkasse, gyngestativ, lege-udekøkken samt et lille område med klatretræer. Herudover St. Bøgeskov, der støder op til Gyrstinge sø. Skoven er meget varieret med hensyn til løv og nåletræsområder samt vandhuller. Her færdes børn og voksne året rundt under hensyntagen til naturen. I Skovbørnehaven er der ansat 1 leder 37 timer, 1 souschef à 37 timer, 2 pædagoger à 37 timer og 2 pædagogmedhjælpere à 30 timer samt 1 rengøringsassistent à 15 timer. Der er også tilknyttet faste tilkaldevikarer. Ringsted Private Skovbørnehave tager gerne imod børn fra andre kommuner end Ringsted, og der visiteres fra egen venteliste. Man kan skrive sit barn på venteliste fra fødslen. Institutionen samarbejder med Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem, der forestår administration og er sparringspartner. Skovbørnehaven samarbejder med pædagogseminarier i Slagelse og Roskilde om praktikanter i 1. praktikperiode. 3

4 2. Værdigrundlag Skovbørnehavens værdigrundlag tager udgangspunkt i at institutionen står åben for alle uanset race, religion og politisk anskuelse. Institutionen skal arbejde for at fremme tolerance og medmenneskelighed (ifl. Vedtægter). Værdigrundlaget for det pædagogiske arbejde og daglige samvær tager udgangspunkt i følgende parametre: Natur Individ Relationer Forældre/personale. Natur: Vi giver barnet en forståelse af og viden om, hvordan sammenhængene i naturen er. Vi lærer barnet at omgås naturen med respekt, fx ved at lære det, at skrald ikke hører til i naturen. Vi lærer om, hvilket affald der forgår i naturen, og hvad der ikke gør, og om hvilken skade det kan gøre på dyr og fugle. Vi giver barnet mulighed for at lege og udforske verden, uden at vi overvåger det hele tiden. Vi forholder os til naturens cyklus og lærer om de forskellige fugle og dyrearter. Som voksne er vi aktive og engagerende og forundres sammen med børnene, og vi vejleder, forklarer og igangsætter aktiviteter, som viser tingenes sammenhæng. Vi forholder os til liv og død, fx når én kommer til at træde på en snegl, eller vi finder en død mus. Vi lærer bl.a. at naturens materialer kan bruges til kunst og musikinstrumenter. Vi lærer at samarbejde, når vi i fællesskab bygger huler, og hjælper hinanden når en sidder fast i et træ eller i ét mudderhul. Naturen er verdens største legeplads med plads til masser af udfordringer, men er også et sted, hvor tankerne kan få frit løb, og fordybelsen nemt griber én. Individ: Vi møder det enkelte barn anerkendende med respekt for dets individuelle behov og særpræg. Det er vigtigt, at den voksne giver sig tid til at lytte og forstå. Det vil sige, at vi ikke kun tager hensyn til barnets synlige behov, fx at barnet får frisk luft og udfoldelsesmuligheder, men også i forhold til barnets usynlige behov, hvor barnet bliver set, læst og forstået. Det mener vi er en grundlæggende forudsætning for en god barndom. Vi sætter fokus på hele barnets personlighedsudvikling ved at udfordre det i forhold til udviklingstrin. Fx lader vi barnet bidrage til et aktivt fællesskab og være medansvarlig i de daglige gøremål, såsom at være fælles om opvasken efter morgenmaden, skære frugt til fælles frugtfad til morgensamling, tænke med når vi pakker turvogn, hvad skal vi fx have med, når vi går til søen?? Relationer: Samvær mellem børn og voksne skal være præget af ligeværdighed og bygge på gensidig ansvarlighed og tolerance. Vi ønsker at skabe nysgerrige og initiativrige børn, ved at være engagerede voksne. Når vi arbejder med projekter over længere forløb, bliver børnene inddraget i 4

5 hele processen og lærer, at alle er lige vigtige i aktiviteternes gennemførelse, da dette styrker børnenes interesse og glæde ved at skabe noget sammen. Desuden vægter vi aktiviteter der i høj grad understøtter børnenes sociale relationer og ansvarsfølelse for fællesskabet. Vi er bevidste om, at vi er rollemodeller og skal vise vejen til gode relationer. Vi lægger bl.a. vægt på, at den gensidige omgangstone i dagligdagen skal være respektfuld og anerkendende, samt at den voksne påtager sig ansvaret for samværet, ved at sætte personlige grænser og signalerer dem klart og tydeligt. Dette gøres fx ved at tale et tydeligt og personligt sprog, så barnet ikke er i tvivl om, hvad man mener og ved at vi voksne er autentiske i vores udtryk. Forældre/personale: Personalet skaber rum for barnets udvikling og skaber sammenhæng mellem institution og hjem ved at forældrene deltager i institutionens hverdag. Fx kan man som forælder gå med i skoven og være aktiv deltager i dagens aktiviteter sammen med personalet. Det er vigtigt for os at være åbne overfor forældres forskelligheder og møde dem der, hvor de er, og vi gør meget ud af at have et tæt og givtigt samarbejde med alle forældre. Derfor er det vigtigt for os at skabe tryghed og tillid i relationen til forældre, så man kan kommunikere åbent omkring deres barn, også i vanskelige samtaler. Der afholdes 3 måneders samtale for nystartede børn, herefter en årlig forældrekonsultation. Derudover afholdes der møder ved særlige behov, og forældre kan altid bede om et møde, hvis de ønsker et problem drøftet. Det er vigtig at skabe dialog på forældremøder i forhold til fællesskabet omkring barnet. Vi drøfter bl.a., hvilke gensidige forventninger vi har til hinanden? Hvad ligger der i de ord som står beskrevet i vores virksomhedsplan, og lever vi op til dem? Det er vigtigt, som forældre, altid at have en positiv og konstruktiv dialog både i forhold til fællesskabet og omkring det enkelte barn. Vi forventer en respektfuld omgangstone/form med gensidig respekt og loyalitet. Vi laver billeddokumentation med tekst af dagens aktiviteter, som enten hænges op på tavlerne ved stuerne eller lægges på forældreintra. Ved projekter og temaer dokumenteres der i billedform og skriftlighed i form af mål og forventninger, hvilket er med til at skabe en løbende dialog med forældrene. 5

6 3. Institutionens vision Ringsted Private Skovbørnehaves visioner tager afsæt i udmeldte politikker, værdier og mål for området, samt tilknytningen til Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem. Det er institutionens vision, at ansatte i skovbørnehaven opnår en fælles bevidsthed om betydningen af den pædagogiske praksis for børnenes udvikling. At skovbørnehavens pædagogiske praksis, kultur og værdigrundlag vil bidrage til en omgangsform, der får børnene til at knytte venskaber, drage omsorg og ansvar for fællesskabet, samt udvise tolerance og forståelse for hinandens forskelligheder. At forældre og personale samarbejder ud fra et værdigrundlag, der bygger på tolerance, tillid, ligeværdighed og rummelighed i forhold til andre mennesker. At natur og udeliv fortsat kan fastholdes som rammen for aktiviteter og samvær, så børn og personale oplever trivsel, glæde og udvikling, samt at børnene lærer at tage hensyn til naturen. At personalet udvikler deres professionelle kompetencer, så de fremstår som troværdige anerkendende voksne, der til stadighed løser opgaverne professionelt. 4. Indsats for børn med særlige behov Vi styrker den pædagogiske indsats ved at tilgodese det enkelte barns behov. Vi tilbyder en struktureret dagligdag, hvor barnet bliver vejledt og hjulpet, der hvor det er svært. Gennem observationer, hvor vi bl.a. bruger aktionsforskning som redskab, ser vi hvor barnet har sine styrker og svagheder, hvorefter vi drøfter, hvilke tiltag der skal iværksættes i forhold til barnets udvikling og trivsel. Har barnet fx svært ved at indgå i det sociale fællesskab i en større gruppe, tilgodeser vi det ved at tilbyde en mindre gruppe. Vi møder barnet med respekt, nærvær og indføling ved at være opmærksomme på barnets usynlige behov; fx hvis barnet en dag er meget vredt og udfarende, er det vigtigt, at det bliver respekteret for de følelser det har, og at vi hjælper det til at forstå og udtrykke vreden på en konstruktiv måde. Vi styrker barnets stærke sider ved at udfordre det og give barnet mulighed for at bidrage til fællesskabet med det, som det har succes med. Det er vigtigt for os, at alle børn indgår i fællesskabet på lige fod, i den udstrækning det kan lade sig gøre. Hvis barnet en dag ikke magter at 6

7 deltage i morgensamling eller andre fællesaktiviteter, bliver det tilbudt en anden aktivitet, som det magter den dag, fx at gå på legepladsen og lege, samvær i en mindre gruppe eller ro til at trække sig et øjeblik væk fra fællesskabet. Vi arbejder med materialet TRIN for TRIN, og træner derigennem de sociale kompetencer, såsom at føle og udtrykke empati, respekt og tolerance for andre. Det er vigtigt for os, at alle børn bliver set, læst, forstået og accepteret som dem de er, derfor bruger vi morgensamlingen til at drøfte, når noget er svært for det enkelte barn/gruppen. I fællesskabet skaber vi en forståelse for, at vi skal hjælpe og drage omsorg for hinanden, når noget er svært. Der arbejdes derfor ikke kun med det enkelte barn med særlige behov, men med hele gruppen. Ligeledes er det vigtigt at forældregruppen udviser tolerance ved at skabe legerelationer i hjemmet, og derfor støtter vi op om disse. Der skabes et godt forældresamarbejde omkring barnet med særlige behov, hvor der lægges vægt på gensidig respekt og tillid. Der afholdes forældresamtaler, hvor vi i fællesskab drøfter barnet, og hvor forældrene får råd og vejledning. Vi har et konstruktivt samarbejde med psykolog og talepædagog (UPPR fra den respektive hjemkommune), som deltager i konferencer for problemafklaring, supervision og vejledning til personalet. 5. Evaluering af perioden Siden sidst. Børnetal og opdeling af børn. Skovbørnehaven rummer 44 børn, og vi har valgt at fortsætte med de aldersintegrerede stuer, hvor børnene er tilknyttet en bestemt stue. Dette fungerer godt, da vi kan se, hvordan de store lærer at tage hensyn til de små, og de små lærer af de store. Desuden synes vi, at kulturen i huset sikres ved at børnene formidler til hinanden. Da grupperummet i den gamle del af huset er mindre i m² end det nye grupperum, har vi i huset valgt, at der også er lidt færre børn på den stue der bor i det gamle grupperum. Fordelingen er ca. henholdsvis 21 / 23 børn på de to stuer. Vi holder stadig fast i, at der skal være en rød tråd igennem huset, ved at vi arbejder ud fra fælles 7

8 mål og værdier, men stuerne har også små individuelle projekter alt efter den aktuelle børnegruppens behov. I løbet af året arbejder vi ofte på tværs af stuerne, når vi arbejder med temaer, for at tilpasse læringen til de forskellige aldersgrupper. Under disse temaer deler vi børnene i skolegruppen, mellemgruppen og de små. Under vores store årsprojekt i foråret, arbejder hele skovbørnehaven sammen. Dette bevirker, at vi alle får et godt kendskab til alle børn, og at børnene bliver trygge ved alle voksne. Personalet lærer også at arbejde sammen på tværs af stuerne, hvor vores forskellige ressourcer bliver udnyttet bedst muligt. Her lærer vi hinandens forskelligheder og stærke/svage sider at kende, hvilket styrker samarbejdet i hele huset. Vi tager nye børn ind hvert forår/sommer, som modsvarer det antal børn der starter i skole. I 2012 valgte vi for første gang at samle alle de små nye børn i en gruppe sammen med to voksne. De gik en lille tur i skoven hver formiddag, hvor de i deres eget tempo kunne fordybe sig i alle de ting, de mødte på deres vej. I gruppen blev børnene hurtigt fortrolige med skoven, som er en stor legeplads uden hegn. De lærte, hvordan man spiser udendørs og klarer toiletbesøg i skoven. Desuden blev de hurtigt vant til at sove udendørs i shelter eller i små telte, som vi medbringer i skoven. Vi kunne se, at de nye børn hurtigt fandt sammen og blev trygge ved hinanden, og deres legerelationer har forældrene også støttet op om ved at lave legeaftaler privat. Pædagogisk arbejde For os er det vigtigt at arbejde struktureret, derfor starter vi året med en pædagogisk dag, hvor vi bl.a. laver et årstidshjul, som er et meget vigtigt arbejdsredskab for os. Her skriver vi årets forskellige projekter, aktiviteter, traditioner osv. ind, og vi tager udgangspunkt i skoven og årtiderne. For at få tid til fordybelse med børnene, arbejder vi koncentreret 4 dage om ugen, og om fredagen har vi hjemmedag, hvor børnene må have legetøj med hjemmefra og vi ikke går i skoven. Fredagene bruges af personalet til planlægning og forberedelse. Og én fredag om måneden samles det uddannede personale, hvor der bliver drøftet børn, således at hvert barn tilgodeses i forhold til trivsel osv. Derudover har vi et månedligt personalemøde på 4 timer. Vi lægger stor vægt på at være nærværende med vores børn og er opmærksomme på at skabe en god atmosfære. Børnene ses som vigtige medspillere i dagligdagen og er med til at tænke med i alt 8

9 hvad vi laver. Vi oplever, at vores børn er glade og trygge, og vi ser at børnene vokser med opgaven gennem de år vi har dem. De bliver selvstændige, kreative, udholdende, nysgerrige og sociale. Årsprojekter Vi har besluttet, at vi hvert forår sommer vil have et stort fælles projekt, som hele skovbørnehaven deltager i. Baggrunden for dette er, at vi ønsker at skabe et værdifuldt fællesskab, hvor alle beskæftiger sig med det samme spændende emne. Der er for os en utrolig stor energi i at arbejde med projekter, og både børn og voksne involverer og fordyber sig dybt i denne proces. Vi gør meget ud af, at børnene medinddrages i hele processen, sådan at de kan opnå ejerskab for projektet og de aktiviteter og produkter vi beskæftiger os med under forløbet. Derfor starter vi også med at fortælle og læse en masse om det aktuelle emne sammen med børnene, for at få lagt en fælles basal grundviden, samt lave en brainstorm sammen med børnene, så deres ideer om det pågældende emne inkluderes i projektet. I 2012 har vores store årsprojekt handlet om vikingetiden, og det varede ca. ½ år. I det tidlige forår arbejdede vi med sociale kompetencer og havde tema om de fugle, vi ser på vores foderbrætter. Sidst på året havde vi et tema om vejrforhold, hvor vi bl.a. lavede vores egen vejrstation og forskellige forsøg. Ud over disse projekter og temaer arbejder vi naturligvis altid med de dyr, planter osv., som vi ser og undersøger i skoven. Årsprojekt i 2012: Vikingetiden I foråret/sommeren 2012 har vi fordybet os i Vikingetiden. Baggrunden for at arbejde med netop vikingetiden var, at dette emne gav os mulighed for at bruge naturen og dens materialer til en lang række aktiviteter. Derudover har vi i skovbørnehaven en ambition om, at børnene gennem deres børnehaveliv skal stifte bekendtskab med den danske historie og med de begreber, der knytter sig til perioden. Derved opnåede børnene kendskab til, hvordan man levede og arbejdede dengang, samt menneskets afhængighed af og forståelsen for naturen i det fællesskab der eksisterede. I vores værdigrundlag hedder det: Det er vores store langsigtede mål og bærende værdi i skovbørnehaven, at børnene får mulighed for at føle sig hjemme i naturen og ser naturen som en vigtig og givende ressource. 9

10 Med det afsæt og for at projektet bliver så gennemført og helstøbt som muligt, startede vi med at opbygge en vikingelejr ved en af vores faste baser i skoven. Vi flettede pilehegn af pil vi selv havde fældet, lavede brændestak, byggede køkken med lerovn og grubeovn mm. Hver dag tændte vi bål i fællesskab med børnene, og vi var alle en del af den arbejdende vikingelejr, med de opgaver og gøremål, som var kendetegnet for dagligdagen i vikingetiden. Sideløbende med etableringen af byen foregik, fik vi forældre og bedsteforældre til at sy autentiske vikingedragter til både børn og voksne, som vi naturligvis iførte os hver dag. På den måde skabte vi et synligt historisk fællesskab blandt børnene og selv for de 3-årige, blev det tydeligt at vi færdedes i en anden tidsperiode. Det har været meget vigtigt for os, at børnene blev inddraget i alle dele af de forskellige processer, sådan at de fik ejerskab for de ting vi lavede og kunne føle sig værdifulde i forhold til forløbet. Følgende arbejdsopgaver/aktiviteter indgik bl.a. i vikingeprojektet: Vi lavede pileflethegn omkring byen børnene skar selv pil ned og flettede hegnet sammen med de voksne. Vi byggede et vikingekøkken op med egen lerovn og grubeovn. Vi fik etableret en smedje, hvor skoldegruppen smedede deres egen kniv. Vi garvede skind. Vi filtede med uld og plantefarvede garn. Vi fremstillede og anvendte datidens maling. Vi hørte spændende fortællinger fra vikingetiden og nordisk mytologi Vi blev instrueret i kamptræning af to rollespilsinstruktører De forskellige aktiviteter, som løbende blev bragt i spil, fungerede som tilbud, som børnene kunne gå til og fra. På denne måde kunne også børn med særlige behov deltage i aktiviteterne efter formåen og uden at skulle kunne præstere et færdigt stykke arbejde, når aktiviteten eller dagen sluttede. Det vigtige var, at alle fik bidraget med noget og at alting var til fællesskabet. Vi oplevede, at børnene fik utrolig meget ud af projektet på mange forskellige planer. Nogle børn var hurtige til at melde sig da vi gik i gang med nye aktiviteter/værksteder, imens andre børn brugte 10

11 mere tid på at se det hele lidt an og bare gik rundt og snusede hist og pist, fornemmede stemningen og atmosfæren i vikingelejren efterhånden som den tog form, osv. En klar fordel ved et så langstrakt projekt er, at der netop er plads til fordybelse og til at børnene kan tage tingene i deres egen tempo og ikke partout skal deltage her og nu pga. tidspres. Dermed tilgodeses det enkelte barns behov i lang højere grad, og børn med særlige behov får mulighed for at deltage efter formåen, fordi vi ikke skal kunne levere et færdigt resultat på tid, men derimod lægger vægt på processen og vejen til målet. Vi oplevede også, at børnene brugte deres erfaring fx i forhold til værkstedsfaglige teknikker fra vores middelalderprojekt i 2011, og det betød, at de største børn kunne præstere et virkelig flot stykke arbejde og lære videre til de nye børn. Under projektet blev vi alle så grebet af stemningen og det fælles fokus, at både børn og voksne kom i en slags flow, hvor tingene bare kørte derudaf og alle glædede sig over fællesskabet og de ting vi fik lavet. 6. Pædagogiske læreplaner i Ringsted Private Skovbørnehave Vi har valgt, at vores årlige dokumentation ift. læreplaner udarbejdes i forbindelse med det store årsprojekt, og dermed har vi i personalegruppen taget udgangspunkt i læreplanstemaerne da projektets aktiviteter planlagdes. Læreplanerne for 2012 tager dermed afsæt i vores Vikingeprojekt Overordnet læreplanstema: Barnet alsidige personlige udvikling. Temaer. Indhold. Smedje, barnets alsidige personlige udvikling. Skovbørnehaven indkøber en esse til at smede i, samt det værktøj og sikkerhedsudstyr der er nødvendigt til fremstilling af smøreknive med børnene. 2 personaler kommer på kursus hos Ildsmeden fra Dragsholm, og lærer håndværket og at smede en kniv, så de kan videreformidle dette til børnene hjemme i skovbørnehaven. Børnene i skolegruppen smeder hver sin kniv, og får hjælp af to andre 11

12 børn, der håndterer blæsebælgene. Aktiviteten er meget voksenstyret, da det jo er farligt med åben ild og varmt jern. Mål og forventninger. Praksis, fordringer. Dokumentation. Vores mål er, at børnene oplever og tilegner sig smedehåndværket. Ved selv at prøve (learning by doing) får børnene sat håndværksbegreber på plads og lærer deres egen formåen at kende. Gennem processerne får barnet succes og føler sig dygtig. Barnet kan noget, som andre børn ikke kan og vil derved føle sig sej, stolt og fysisk stærk, når et produkt er færdigt. Barnet får følelsen af ejerskab. At børnene i skolegruppen hver får smedet en kniv, som de må få med hjem. At vi investerer i en esse, samt kurset hos smeden. At vi indkøber sikkerhedsudstyr til børn og voksne At vi afser to personaler, der kun er i smedjen, de dage der smedes, da man ikke kan gå til og fra denne aktivitet. Kniven er naturligvis dokumentation i sig selv, og derudover tager vi fotos under forløbet, som lægges på intra, så børnene kan vise og tale med deres forældre om smedningen. Vi evaluerer løbende på personalemøder Evaluering 12

13 Tema. Smedje, barnets alsidige personlige udvikling. Barnets alsidige personlige udvikling. Vores børn føler succes ved at kunne mestre et nyt håndværk. De får lov til at smede deres egen kniv, som skal med hjem og vises frem, når den er færdig. Det er meget vigtigt at hjælpe hinanden, når en kniv skal smedes, da der hele tiden skal luft til, for at holde gløderne varme. Her føler man sig nyttig og uundværlig i fællesskabet. At der er brug for alle. At man kan noget, som andre ikke kan, og vokser af det. Sociale kompetencer. Det er en meget social aktivitet, at smede en kniv, da den der skal smede, er afhængig af andre. Der skal nemlig være et eller to børn, til at betjene blæsebælgene, og holde gang i kullene, imens der bliver smedet. Derfor var det også vigtigt for os, at den der skulle smede, sagde tak for hjælpen, til det/de børn, der havde hjulpet undervejs. Sprog. Sproget har også en stor betydning i udarbejdelsen af en kniv. Det er vigtigt, at der bliver sat helt klare mundtlige rammer op for, hvornår man fx skal blæse luft, og hvornår man skal holde op med at hamre. Børnene lærer en masse nye tekniske ord og begreber. Krop og bevægelse. Når man smeder en kniv, skal der bruges mange kræfter. Den der laver kniven, skal kunne styre en stor hammer, og samtidig have føling med ikke at slå for hårdt. De børn der styrer blæsebælgene, skal bruge mange kræfter på at holde ilden og gløderne ved lige, samtidig med de skal koordinere deres bevægelser i takt. 13

14 Naturen og naturfænomener. Børnene får stiftet kendskab til et nyt materiale, jern, og lærer om, hvordan jern ser ud, hvornår det kan formes (ved opvarmning i essen), og hvad jern kan bruges til. Børnene er også med i opbygningen af essen, og ser også her, hvilke materialer der indgår i denne. Børnene stifter bekendtskab med et håndværk fra vikingetiden, og lærer hvad man smedede i vikingetiden fx sværd, knive, mønter, værktøj, smykker osv. Kulturelle udtryksformer og -værdier. Børnene lærer et håndværk, som var en vigtig del af kulturen i vikingetiden, og vi taler med børnene om, hvad man smedede i vikingetiden. Ildsmeden fra Dragsholm introducerer essen for børnene. Børnene lærer at betjene blæsebælgene. Det varme jern smedes. Den færdige kniv, og en stolt smed! 14

15 6.2 Evaluering af barnet alsidige personlige udvikling. Tema. Indsats Effekt Læring Smedjen barnets alsidige personlige udvikling To personaler var på kursus for at lære håndværket af en smed Vi havde en ildsmed fra Dragsholm ude, for at introducere børn og voksne for brugen af en smedje. Vi indkøbte en esse og div. Værktøj til smedning Vi har indkøbt sikkerhedsudstyr til alle der skulle smede Meget voksenstyret aktivitet, da sikkerheden skulle være i orden Vi har været engagerede omkring smedjen, og dette har vi forsøgt at videreformidle til børnene. Skolegruppen har hver fået lov at smede en kniv hver, som de er utroligt stolte af. Man skulle samarbejde for at få det til at glide, 1-2 skulle betjene blæsebælgen i takt og én smedede sammen med en voksen. Jo flere knive vi fik smedet, jo bedre blev børnene til at betjene blæsebælgen i takt og fandt en rytme. Undervejs lærte flere børn at betjene blæsebælgen alene. Vi så meget stolte børn, som følte succes over at kunne fremstille et rigtigt produkt det gav selvtillid og selvværd. Vi oplevede børn, der stolte kom og fortalte, at de havde brugt deres hjemmelavede kniv hjemme til at smøre en mad med. Børnene fik en forståelse af, hvordan en kniv bliver til, at man kan forme jern når det bliver varmet op Vi voksne lærte: Hvor vigtigt det er, at sikkerheden er i top. At smedjen er placeret et roligt sted, så der er ro omkring den At det kræver 2 voksne for at smedjen kan køre At det var godt, vi havde sendt to personaler på kursus i brugen af smedjen, da det er et svært og farligt håndværk. At vi kan hvad vi vil! Tænk at det kan lade sig gøre at smede med børnehavenbørn! 15

16 6.3 Overordnet læreplanstema: Sociale kompetencer Temaer. Opbygning af vikingelejr, sociale kompetencer. Indhold. At alle børn og voksne i fællesskab opbygger en vikingelejr. At alle børn og voksne deltager i opbygningen, med netop de kompetencer de besidder. At der i fællesskab bliver lavet en lejr, vi kan bruge i vores videre forløb. Vi skal lave pilehegn omkring vikingelejeren, lave indgangsportal, bålplads, pilehegn omkring snittepladsen, lave brændestabel. Mål og forventninger. At alle børn får mulighed for at deltage aktivt i hele processen. At vi i fællesskab får opbygget en autentisk lejr. Vi får kendskab til hvordan man lever i vikingetiden. Får ejerskab til de ting der bliver lavet, ved at alle bidrager og deltager i fællesskabet. Praksis, fordringer. At der er lagt en plan for forløbet, at alle voksne er forberedte. At alle materialer og værktøj er på plads. At både børn og voksne deltager aktivt og byder ind med gode ideer. Dokumentation. Billede og skriftlig dokumentation. Sommerfest Udstilling på biblioteket. Evaluering Alle synes, det havde været en givtig og lærerig proces. At alle voksne havde været forberedte, og havde lagt en plan for forløbet. At alle børn og voksne var aktive i hele processen. 16

17 Tema. Opbygning af vikingelejr. Sociale kompetencer. Barnets alsidige personlige udvikling. Det er vigtigt for os, at alle børn føler de kan bidrage til fællesskabet i opbygningen af vikingelejeren. Vi har planlagt de forskellige aktiviteter således, at der er plads til, at alle børn kan byde ind med den kompetence, som barnet besidder. Nogle børn er gode til at fælde træer, andre til at hente sten på marken, nogle til at feje og rydde op. I processen, bliver nogle børn mere bevidst om egen formåen, og vokser med opgaven. Sociale kompetencer. Børnenes sociale fællesskaber bliver styrket gennem opbygningen af vikingelejeren. Det betyder, at alle børn deltager efter formåen, og at alle bliver hørt og taget alvorligt. Ved at vi arbejder på tværs af alder, lærer de større børn at guide, hjælpe og tage hensyn til de mindre. Samtidig aflæser og lærer de mindre børn af de store. Gennem de forskellige aktiviteter opbygger børnene nye relationer og venskaber. Sprog. Det er vigtigt at børnene kommunikerer med hinanden, når de skal skabe og bygge en vikingelejr sammen. De skal lære at sætte ord på hvad de tænker og gør, i de forskellige arbejdsprocesser. Når man skal fælde et træ, er det vigtigt man på forhånd aftaler, hvem der saver, hvem der holder i stammen og hvilken retning træet falder. Krop og bevægelse. Kroppen er et meget vigtigt værktøj i opbygning af vikingelejren. Vi bruger kroppen i alle de aktiviteter vi laver. Der er brugt kræfter, når vi samler sten på marken, og finmotorikken er blevet styrket når vi fletter pilehegn. 17

18 Naturen og naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og -værdier. Da vi er en skovbørnehave, færdes vi ude hver dag og bruger skovens materialer. Når man opbygger en vikingelejr, bliver der koblet rigtig meget historie, og viden om vikingetiden på børnene. Man snakker om, hvordan vikingerne levede, boede og spiste. For at give børnene en fornemmelse for tidsforskellen, lavede vi en 1000 års sti. Vi lavede 3 stoppesteder; nutid middelalder vikingetiden. Hver gang vi gik fra den ene tidsalder til en anden, snakkede vi med børnene om forskellene på tiden. Det første træ er fældet til indgangsportalen. Alle hjælper til med at slæbe stammen hjem i vikingelejren. Pilen høstes ved søen og bruges til pilehegn omkring vikingelejren. Stammerne saves til. Her hjælper børnene hinanden med at holde imens der saves. Der bores huller i udsmykningen til indgangsportalen, det kræver samarbejde. 18

19 Her ses det, hvordan børnene helt uopfordret gik i gang med at konstruere bygningsværker som en del af deres leg. Der var gang i både små og store byggerier. En koncentreret selvbygger! Vikingebyen begynder at tage form. 19

20 6.4 Evaluering af sociale kompetencer Tema. Opbygning af vikingelejr, sociale kompetencer. Indsats Hvad har været de voksnes indsats for at nå målet? De voksne har udarbejdet og lagt en plan for hvordan vikingelejeren, skal se ud, herefter er børnene blevet introduceret til planen. Vi har hver dag holdt morgensamling omkring bålpladsen, hvor arbejdsopgaverne er blevet fordelt mellem voksne og børn. Det har været vigtigt for os at skabe nogle arbejdsfællesskaber, hvor børnene har kunnet deltage aktivt i hele processen, fra start til slut. Og at alle har følt, at deres bidrag var vigtige. Vi voksne har reflekteret over, hvordan vi i de forskellige aktiviteter, kunne formidle viden om vikingernes levevis til børnene. Vi har implementeret så mange af skovens materialer, som muligt, i opbygningen af vikingelejeren, og hermed givet børnene viden om fx: pil, som byggemateriale. Effekt Hvordan har vi kunnet måle effekten af indsatsen. Hvad så vi? Børnene var meget aktive og havde lyst til at deltage i de forskellige fællesskaber. Her lærte børnene at samarbejde. Fordi børnene er med i hele processen, afspejler børnene de voksne. De kommunikerer meget, og sammen finder de ud af hvordan man sammen løser en opgave fx; hvordan man sammen skal bære et langt træ, og hvordan man er afhængige af hinandens hjælp. Vi kan mærke, at børnene er meget deltagende og hjælpsomme, og gode til at sætte sig selv i gang. Det er fordi, de er vant til at blive tænkt ind som en ligeværdig part, i vores aktiviteter. Vi kan mærke det giver børnene et medejerskab over vikingelejeren. De små efterlignede de store børn og de voksne, fx; når nogle flettede hegn. Det var tydeligt at se på deres leg, at de byggede og konstruerede selv. Vi har efterfølgende set, at børnene husker mange af de teknikker, de har lært under opbygning af vikingelejeren. Fx; at bygge og flette et pilehegn. Det har vi helt konkret set, da vi i år skulle lave et nyt hegn. Her havde børnene kun brug for en kort instruktion, hvorefter de overtog den voksnes rolle. De målte og savede stolper ud helt egenhændigt. Fordi at børnene bliver en aktiv part i opbygningen af lejeren, er vores børn meget interesseret i at hjælpe til. De lærer at bruge sig selv, sætte sig selv i gang og tage initiativ. Børnene fortalte hjemme, om det de lærte om vikingetiden, hvilket viste os, at de havde lært noget nyt. Samtidig kan vi se, at børnene får en matematisk forståelse for former, 20

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger Læreplaner Alsidig personlighedsudvikling I børnehaven vil vi gerne børnene. Det giver sig til udtryk i indlevende og engagerede voksne, der har tid til den enkelte og dennes behov. Vi tror på børnene

Læs mere

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Velkommen. Børnehuset Digterparken Velkommen til Børnehuset Digterparken Dr.Holst Vej 52, 8230 Åbyhøj Tlf: 87138205 www.digterparken.dagtilbud-aarhus.dk S. 1 S. 2 Kære forældre Vi er glade for at kunne byde jer velkommen til Børnehuset

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk

Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk Hvad er Skovbørnehaven i St. Bøgeskov? Verdens dejligste børnehave med højt til

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Læreplan for. Børnehaven. Skovbrynet

Læreplan for. Børnehaven. Skovbrynet Børnehaven Søndermosen Læreplan for Børnehaven Skovbrynet Udarbejdet november 2007. Børnehaven Søndermosen Nygade 50 Telefon 73 67 89 29 6330 Padborg e-mail: ia@aabenraa.dk Side 2 Indledning: I løbet af

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Børnehuset Himmelblå s læreplan Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på: Bilag 1. Pædagogisk Handleplan De Tre Huse: Dagligdagen overordnede principper: Institutionen består af 3 huse på 2 matrikler. Højager vuggestue og Fredskovhellet vuggestue og Fredskovhellet børnehave.

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogisk læreplan Rollingen Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 TEMA LÆRINGSMÅL Hvad vil vi opnå ift.

Læs mere

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER - 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse 2 Velkommen i Blåbjerg Børnehave 3 Vision for børnehaven. Hvorfor læreplaner 4 Barnets Alsidige Personlige udvikling 5 Sociale

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE 1. Barnets alsidige Personlige Udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og Naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Personlige kompetencer. - At styrke selvtillid og selvværd. - At barnet kan give udtryk for egne følelser og troen på sig selv - At børnene udviser empati

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014 VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid og empati. Vi gir omsorg, varme,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

JANUAR Tema: Fastelavn Det sker i ugerne 3+4+5 samt uge 6 i februar.

JANUAR Tema: Fastelavn Det sker i ugerne 3+4+5 samt uge 6 i februar. JANUAR Tema: Fastelavn Det sker i ugerne 3+4+5 samt uge 6 i februar. At give børnene oplevelsen af årlige tilbagevendende traditioner At give barnet mulighed for at indgå i sociale fællesskaber og derigennem

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Børneuniversets læreplan:

Børneuniversets læreplan: Børneuniversets læreplan: Vi bruger dagligt lærerplanerne i vores pædagogiske arbejde. Fremtidens Dagtilbud (se afsnittet om dette i virksomhedsplanen) er Børneuniverset tilknyttet indtil 2016, som tager

Læs mere

Vuggestuens lærerplaner

Vuggestuens lærerplaner Vuggestuens lærerplaner Barnets personlige og alsidige udvikling - at barnet får respekt for andre børn, og udvikler empati - at barnet er i god trivsel og udvikling - at barnet lærer, hvad der er rigtigt

Læs mere

Læreplanstemaerne det overordnede mål:

Læreplanstemaerne det overordnede mål: Læreplanstemaerne det overordnede mål: Personlige kompetencer (barnets alsidige og personlige udvikling) Sociale kompetencer (barnets evne til at indgå i sociale relationer) Sprog Krop og bevægelse Naturen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Naturpatruljen. en afdeling i Børnehuset Rytterkilden. se under Daginstitution Langmark og Rytterkildens børnehave

Naturpatruljen. en afdeling i Børnehuset Rytterkilden.  se under Daginstitution Langmark og Rytterkildens børnehave Naturpatruljen en afdeling i Børnehuset Rytterkilden http://horsens.inst.dk se under Daginstitution Langmark og Rytterkildens børnehave Velkommen til Naturpatruljen Naturpatruljen er Børnehuset Rytterkildens

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan for Selmers Børnehus Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og

Læs mere

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har Lærerplaner Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde.

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde. Læreplaner. Vi har i ledelsesteamet lavet en strategi, som betyder at: alle 5 institutioner arbejder med samme læreplanstema vi arbejder med et læreplanstema i 2 måneder af gangen vi kommer gennem de 6

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne. Institutionens værdigrundlag: Vi tager udgangspunkt i Kolding Kommunes værdier: En anderkendende og omsorgsfuld tilgang Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet,

Læs mere

Læreplanen vil fremover være en del af vores virksomhedsplan - placeret under det pædagogiske arbejde.

Læreplanen vil fremover være en del af vores virksomhedsplan - placeret under det pædagogiske arbejde. Indledning. I den pædagogiske læreplan er s mål for de 6 kompetencer beskrevet og derefter, hvordan vi vil. Læreplanen skal løbende evalueres vi skal observere og evaluere og derudfra analysere, hvad det

Læs mere

Lidt om os og dagligdagen.

Lidt om os og dagligdagen. April 2011 Lidt om os og dagligdagen. Høgevængets børneinstitution er en sammenlagt institution som består af 2 bygninger der er bygget samtidigt og fremstår som sammenbygget med indgange ca. 20 meter

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan Trivsel Udvikling Ansvar Tillid Gode oplevelser Sociale relationer Engagement Rummelige voksne Sund kost Venner Godt vejr Omsorg Plads til alle Leg Anerkendelse Naturoplevelser

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 Motoriske udvikling Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Vi er ude hele året. Vi oplever årstidernes forskelligheder og finder ud af, hvordan det kan bruges i legen.

Vi er ude hele året. Vi oplever årstidernes forskelligheder og finder ud af, hvordan det kan bruges i legen. Læreplaner for Skovbørnehaven på Samsø 2006 Naturen og naturfænomener Lovens krav: At opleve glæde ved at være i naturen og udvikle respekt for natur og miljø At erfare naturen som rum for leg og fantasi

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Skovvejens børnehave

Pædagogisk læreplan for Skovvejens børnehave Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlighedsu

Læs mere

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til, at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har

Læs mere

Dokumentation og evaluering af pædagogisk læreplan & fokuspunkt for 2013

Dokumentation og evaluering af pædagogisk læreplan & fokuspunkt for 2013 Dokumentation og evaluering af pædagogisk læreplan 2011-2012 & fokuspunkt for 2013 Indledning for læringsmål 2011-2012 Den integrerede Børneinstitution Køjevængets perspektiv for den pædagogiske læreplan

Læs mere

Læreplanstemaerne det overordnede mål:

Læreplanstemaerne det overordnede mål: Læreplanstemaerne det overordnede mål: Personlige kompetencer (barnets alsidige og personlige udvikling) Sociale kompetencer (barnets evne til at indgå i sociale relationer) Sprog Krop og bevægelse Naturen

Læs mere

LÆREPLANER FOR KONGEHØJENS BØRNEHAVE

LÆREPLANER FOR KONGEHØJENS BØRNEHAVE LÆREPLANER FOR KONGEHØJENS BØRNEHAVE Læreplanerne er udarbejdet med udgangspunkt i Kongehøjens Børnehaves overordnede mål, de værdier, der er kendetegnende for børnehaven og Foreningen De Danske Børneinstitutioners

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Jytte s Jyt dagpleje

Jytte s Jyt dagpleje Jytte s dagpleje Jyttes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Jytte Troelsgaard Rugvænget 11 6600 Vejen Tlf.: 22888040 Jytte Troelsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen i dagplejen.

Læs mere

Indledning Pædagogiske overvejelser:

Indledning Pædagogiske overvejelser: Børnegårdens læreplan 2016 Indledning Børnegården har valgt at aldersopdele børnegruppen. Således at vi har et hus med vuggestue, et hus med mellemgruppe børn 3- ca. 4,5 år, samt et hus for de ældste børn

Læs mere

værdier Pædagogisk læreplan Solsikken Kulturelle udtryksformer Sociale BARNET Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomen Personlige

værdier Pædagogisk læreplan Solsikken Kulturelle udtryksformer Sociale BARNET Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomen Personlige Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige / alsidig personlighedsu dvikling At

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i praksis

Pædagogiske læreplaner i praksis Pædagogiske læreplaner i praksis Personlig udvikling: Børnene får en alderssvarende udvikling og de lærer ansvarlighed og tolerance, så de er istand til at stifte venskaber. - Tager udgangspunkt i det

Læs mere

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Eventyrhusets læreplan og handleplaner Eventyrhusets læreplan og handleplaner 2016-2017 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er lovmæssigt fastlagt i dagtilbudsloven. Vi skal beskrive mål for børnenes læring indenfor følgende 6 temaer: 1.

Læs mere

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer Mål 0-2 årige. At børnene gennem leg lærer at være tolerante og hjælpsomme overfor hinanden. Børnene lærer sig selv og andre at kende. Børn får lov

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start

Læs mere

Kvalitet i leg-læringstimerne.

Kvalitet i leg-læringstimerne. Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og

Læs mere

Solstrålen Læreplaner, 2013

Solstrålen Læreplaner, 2013 Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Fritidshjem 1og 2 s pædagogiske læreplaner

Fritidshjem 1og 2 s pædagogiske læreplaner Fritidshjem 1og 2 s pædagogiske læreplaner LÆREPLANER FOR SKALMEJEGÅRDEN REVIDERET UDGAVE 2015: Vi har for de fire afdelinger på Skalmejegården udarbejdet nye læreplaner ud fra vores overordnede målsætning

Læs mere

DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014

DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014 DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014 Svalereden Kulturelle udtryksformer: Punkt 7 De pædagogiske læringsmål Sammenhæng: Vi har 32 børn i alderen 3-5 år. De er delt på 2 stuer, vi vil

Læs mere

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Uddannelsesplan for PAU elever 2014 Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Læreplanerne for de 0-3 årige lægger sig tæt op af eller er identiske med dem, der udarbejdet for de 3-6 årige. Det er især målene, der er

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus De 6 temaer er: 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og Bevægelse 5. natur og Naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Privat institution. Profil

Privat institution. Profil Mariehønen 0 Privat institution Profil MARIEHØNEN HVAD ER VIGTIGT FOR OS? Det følgende beskriver nogle af de centrale værdier, som er omdrejningspunktet for hverdagen for børn, familier og personale i

Læs mere

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2016

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2016 VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2016 Udarbejdet juni 2016 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid, empati,

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere