Å-DALEN. 17. årgang nr

Transkript

1 Å-DALEN 17. årgang nr

2 Bestyrelsen for Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse Adresse Telefon Interesser Formand Ella Pedersen Elverhøjen 8, Vallø 4600 Køge tryggevaelde.com Naturpleje, Planter Næstformand Svend-Bjørn Keil Varpelev Bygade 3, Varpelev 4652 Hårlev tryggevaelde.com Geologi, Foto Historie, Arkæologi, Kasserer Inge Ambus Sekretær Sine Hald Medlem Kirstine Østergaard Medlem Claus Nielsen Medlem Dineke Ritzema Suppleant Jens Jørgensen Cypresvej 15, Strøby Egede Møllemarken 46, Vallø Skolevangen 15, Hellested Bakkehældet Køge Hovedgaden 66 Elverhøjen 2, Vallø 4600 Køge tryggevaelde.com Folkeminder Historie, Arkæologi, Folkeminder, Planter 4600 Køge tryggevaelde.com Naturpleje 4652 Hårlev Botanik, tryggevaelde.com Naturpleje tryggevaelde.com 4652 Hårlev tryggevaelde.com 4600 Køge tryggevaelde.com Historie, Foto Trafikproblemer Revisorer: Anne Jørgensen og Kai Damgaard Revisorsuppleant: Sten Sjølund Redaktion: Ella Pedersen (ansvarshavende), Inge Ambus og Kirstine Østergaard Kopiering er tilladt med kildeangivelse. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller dele artikler til flere numre. Hjemmeside: Forsidebilledet er tegnet af Ullrich Rössing 2

3 En rigtig vinter I år har det været rigtig vinter med sne, frost og oversvømmelser i hele Ådalen, ja endda meget mere, end vi tidligere har været vant til. Snesmeltningen forgik så hurtigt og voldsomt, at bl.a. Tingvejen, skolestien ved Valløby samt flere andre steder har stået under vand igennem lang tid. Det har giver mange mennesker spekulationer om, hvad der kunne være galt, og hvad der kunne gøres. Der er dog ikke tvivl om, at det har været en ekstrem vinter, men at de forværrende klimaforandringer med øget havstigning også har sin andel af årsagerne. Vi må regne med at det bliver værre med årene, og det bliver meget svært at gennemføre afgræsning og høslet i engene omring åen. Vi i vores forening vil dog gerne være med til at pege på løsninger, således at plejen kan foregå til gavn for den helt specielle flora og fuglefauna, som vi har i Ådalen. Vi er derfor også gået ind i samtlige grupper, der er dannet omkring Helhedsplanen for Tryggevælde Ådal. Her vil jeg også gerne rose alle de lodsejere, der er med, for deres engagering omkring selve plejen af Ådalen. Det er dejligt, at vi alle gerne vil gøre det så godt som overhovedet muligt. Foråret er dog over os. Det er blevet lysere, gæssene trækker i store snakkende flokke, og kvannen pibler op med lysegrønne skud sammen med dueurtens grønne rosetter. Disse planter sammen med engens øvrige planter har gavn af det fine lag slam, som åen har efterladt efter oversvømmelserne. Det får mig til at tænke på det gamle ordsprog: engen er agerens moder. Engen bliver selvgødet af oversvømmelserne, der gror græs og urter op, som kvæget i form af hø eller græsning får gavn af. Om vinteren, hvor høet bliver fortæret, afleverer kvæget gødning, som så bliver strøet ud på markerne (agrene). Så indirekte får markerne gavn af de oversvømmelser, som i løbet af vinteren har været på engene. Vi afholder foreningens ordinære generalforsamling d. 22. marts. Kom og vær med til gavn for naturen og kulturen i Tryggevælde- og Stevns Ådalen. Ella Pedersen 3

4 Vandet i Tryggevælde Ådal. Torsdag d. 20. januar havde Stevns Kommune indkaldt til et møde som led i udformningen af en helhedsplan for Tryggevælde Ådal. Udover status fra de arbejdsgrupper som er nedsat, fortalte seniorspecialist Jeppe Sikker Jensen om den rapport Cowi har udarbejdet for Stevns Kommune om vandet i ådalen. Som indledning på sit foredrag stillede Jeppe Sikker Jensen en række spørgsmål (som vi alle har hørt før) om hvorfor der er så meget vand i ådalen, og i løbet af foredraget blev de besvarede, sammenlignet, sammenlagt og konkluderet på. Det var meget spændende lagt tilrette. På vores hjemmeside vaelde.com ligger link til alle slides fra foredraget, og til et teknisk notat Cowi har udarbejdet for Stevns kommune. Her vil vi bringe en kort opsummering af de vigtigste nye oplysninger, der kom frem under foredraget. Hvad skaber problemerne? Spiller klimaforandringerne en rolle? - Høj vandstand i havet De seneste års målinger og modeller viser desværre, at der i de sidste 100 år er sket en mindre stigning af hav-niveauet. Denne stigning er accelereret i de sidste 20 år. Den modvirkes delvis af den fortsatte landhævning, men resultatet bliver desværre, at vandet de sidste 100 år er steget med 8 cm netto i Køge Bugt. Denne stigning er for lille til at have de konsekvenser for engene, som vi har oplevet de sidste 20 år, men helt uden betydning er den ikke.. Men stigningen vil fortsætte med at acelrere, siger modeller og prognoser og allerede i forventes vandet i Køge Bugt at være steget med 30 cm. Det er et helt andet niveau og fuldt ud tilstrækkeligt vand til virkelig at give store problemer i engene. Det er altså ikke den øgede vandstand i havet, der er det store problem lige nu, men det bliver det nok fremover. Høj afstrømning fra oplandet - Har afstrømningen ændret sig siden 1917? 4

5 Der er flere kilder til afstrømningen fra oplandet. Tryggevælde Å afvander et meget stort areal, faktisk hele 296 km 2. Størstedelen af det vand, der ledes ud i åen kommer fra den regn, der falder på dette område. En del overfladevand opsamles og ledes direkte ud i bæk og å, men størstedelen falder på jorden. I forhold til tidligere tider, bliver jorden mange steder drænet, og drænvandet ledes i rør enten direkte til åen, eller kanten af engen. Dette vand kommer langt hurtigere end det, der siver igennem jorden. Regnes på overfladevandet fra bebyggelserne udgør det kun en meget lille del af det samlede vand fra dette store område. Der må altså være andre faktorer. Ved Ll. Linde er en målestation, hvorfra der foreligger data på vandstanden i åen helt tilbage fra Disse data har COWI analyseret og fundet frem til nogle overraskende resultater. Der er IKKE mere vand i åen end tidligere. Det er altså ikke problemet. Men til forskel fra tidligere falder en større del af højvandstandene i åen i sommerhalvåret. Det er en tendens, som især er taget til i de sidste 20 år. Mens episoder med meget høje vandstande om vinteren igennem de seneste 20 år har vist en faldende tendens, har det modsatte vist sig at være tilfældet for sommerhalvåret. Med andre ord har regnmønstret over det østlige Danmark ændret sig, så vi har langt flere tilfælde af kraftig regn i sommerhalvåret og mindre nedbør i vinterhalvåret. Den tendens mente konsulenten desuden ville øges over en kortere periode, mens den på længere sigt nok ville udligne sig igen og regnmønstret ændre sig mere over mod vintervæde igen. Sidste år var et glimrende eksempel på dette, hvor august næsten druknede i regn. Mens årene før bød på tørre somre, hvor der var mulighed for at græsse i længere perioder. Den væsentligste årsag til problemerne i engene i de senere år, skal sikkert findes i denne kendsgerning. Store vandmængder om vinteren er nærmest kun ønskeligt, for at engene skal omsætte mest muligt kvælstof, men store vandmængder om sommeren giver store problemer for både 5

6 engfuglene og afgræsningen. Ser vi problemerne i det lys, bliver slusen af mindre betydning. Vandet fra oplandet skal under alle omstændigheder igennem engene for at nå ud til åen og blive ført væk. Hvilken effekt har slusen? Analyseres de måledata for vandstand, som ligger for slusen, viser det, at slusen først og fremmest beskytter mod for stor en indtrængning af saltvand. Det er helt korrekt, at slusen lukker, når der er mere vand i Køge Bugt, end i åen. Herved stuver åen baglængs op. Denne opstuvning er imidlertid langt mindre end den vandstuvning, der ville forekomme, hvis vandet i Køge Bugt fik lov til at flyde frit igennem udløbet. Når der er høj vandstand i Køge Bugt ville vandet jo strømme ind i åen og øge åens vandstand endnu mere. Der er jo langt mere vand i Køge Bugt end der er i Tryggevælde Å. Slusen hæmmer selvfølgelig den frie vandudstrømning, når der er lavvande i Køge Bugt og et endnu uafklaret spørgsmål er, hvorvidt mere plads til afløb ude ved slusen ville sikre en bedre afvanding af oplandet. Konsulentens umiddelbare bud var, at det ville det godt nok, men den øgede afvanding vil ikke være af en størrelsesorden, der virkelig betød noget. Slusen og forholdene ude ved slusen er således af mindre betydning for vandstanden i engene sammenlignet med mængden af voldsom sommerregn i de senere år. Kan vandet håndteres så plejen kan forbedres? Det er jo det helt store spørgsmål, som vi alle stiller. Ikke bare kan det lade sig gøre, men også, hvordan kan det bedst lade sig gøre. Tidligere var der i engene et udbredt system af holmrender, der gik både på langs og på tværs. Da engene var i brug til afgræsning i stor stil, blev holmrenderne oprensede med drænspader årligt. Det sikrere tørrere enge. Dette er slet ikke rentabelt og dermed slet ikke muligt i dag, men konsulenten foreslog alligevel, at holmrenderne blev forbedret og 6

7 udgravet i et vist omfang for at sikre en bedre afvanding. Der er dog en lille finte med, hvor holmrender, der går vinkelret på åen, skal forsynes med tilbageløbsklapper, så vandet ikke går op i renderne, når det stiger i åen. Da modellerne viser øget vandstand i fremtiden, ville det bedste være at kombinere forbedringen af holmrenderne med et lavt dige ud til åen, der kan sikre, at vandet ikke bare stiger ind over engene ude fra åen. Det er den bedst mulige model for at få afgræsset størstedelen af de værdifulde enge. Samtidig anbefalede konsulenten, at der blev fundet højere liggende græsarealer, som kunne sikre, at kvæget kunne komme op på tør jord, og dermed ikke skulle tages hjem fra engene, hvis der kommer kortvarige sommerperioder med megen regn. Den anden mulighed er at sætte pumper på ude ved slusen. Dette vil umiddelbart være en langt dyrere løsning, men da pumperne jo ikke skal holde en konstant lav vandstand, men kun sikre, at vandet kommer væk i perioder med høj vandstand i både å og bugt, så er det slet ikke sikkert, at denne løsning er så dyr, som den umiddelbart lyder til. Det må være et spørgsmål om prioritering. Det hele er opsummeret i konsulentens anbefalinger. Anbefaling Undersøg muligheder hvor der kan etableres græsning i kombination med højere liggende arealer. Lav en prioritering af de mest værdifulde naturtyper og kortlæg koteforhold omkring disse. Vurder hvilke områder der vil være mest udsatte. Udarbejd evt. forslag til demoprojekt for lokale tiltag for et eller flere områder som ligger udsat, eller hvor der ikke kan etableres græsning ifm. højere liggende arealer. Lav plan for muligheder og vurder konkrete tiltag. Inge Ambus og Kirstine Østergaard 7

8 Lørdag d. 5. februar 2011 fik jeg som formand for foreningen et chok, da jeg åbnede Dagbladet. I en stor artikel med mange fotos af slusen ved Tryggevælde Å s udløb og bl.a. formand for Stevns kommunes afdeling af Teknik og Miljø Mogens Haugaard. I artiklen anbefalede Mogens Haugaard, at slusen skulle nedlægges, i det han mente, at slusen var skyld i, at vandet ikke kunne komme ud af åen og dermed var årsag til oversvømmelse af bl.a. Tingvejen. Stevns kommune havde ellers lige fået konsulentfirmaet COWI til at udarbejde en rapport om vandet i åen og om fremtiden. Denne rapport blev fremstillet på et møde om Tryggevælde- Ådals Helhedsplan. Her blev der ganske tydeligt gjort klart, at det er absolut nødvendigt at bevare slusen, hvis ikke ådalen i fremtiden skal oversvømmes. Men måske ønsker Mogens Haugaard, at Ådalen skal omdannes til en uinterressandt sump og krat?? Derfor skrev jeg følgende artikel, der blev sendt i Dagbladet d. 8. februar En skandaløs katastrofe Udvalgsformandens forslag om fjernelse af slusen ved Tryggevælde Å s udløb i Køge Bugt vil være en katastrofe for ådalen. Udvalgsformand for Natur- Fritids- og Kulturudvalget i Stevns Kommune, Mogens Haugaard har åbenbart ikke forstået, hvilke naturlige kræfter, der i dag og i fremtiden bestemmer over regnvandets, grundvandets og havets indvirkning på naturen i ådalen. Hvis udvalgsformanden kunne få klimaændringerne med havstigningen til at gå den anden vej eller hæve hele Sjælland samt hæve ådalens sydlige og vestlige ende, således at vandet kunne få mere fart på, ja så kunne det være en ide, at nedlægge slusen. Nu ser det altså sådan ud, at havvandet - også i Køge Bugt - er stigende og vil formentlig stige med mindst 1 m inden for den næste 100 år, eller 8

9 30 cm de næste 20 år! Ådalen er en gammel fjord, og store dele af ådalen helt ind til Strøby ligger i kote 0 eller lidt under det nuværende havniveau. Sommerregnfald er allerede nu blevet voldsommere og bliver det endnu mere i fremtiden med deraf en kraftigere tilstrømning af vand til ådalen. Østenvind er og bliver mere og mere fremherskende med deraf vandstuvning i Køge Bugt og højere vandstand. Hvis man fjerner slusen, så vil vi i fremtiden få voldsomt meget mere vand i selve ådalen og vi vil få det meget hurtigere, da havvandets pres ind i åen er langt stærkere end åens tryk den modsatte vej. Disse oversvømmelser vil ødelægge store engarealer samt være en reel trussel for lavtliggende bebyggelser langs ådalen, med deraf mulige erstatningskrav til følge. Det er fuldstændig korrekt, at der er kommet mere vand i selve ådalen med oversvømmelser til følge, men det skyldes altså ikke, at vandet ikke kan komme ud af slusen, men andre ovenfor omtalte naturlige faktorer. Vi kan ikke skrue tiden 20 år tilbage, hvor der helt sikkert var mere tørt, og sige at det nu er Slusens, en dårligere oprensning af åen eller dannelse af sandrevler ud for åløbet i bugten, der har skyld i de nuværende oversvømmelserne. Alt det har kun en meget lille effekt på afstrømningen af vand. En løsning på den nuværende og fremtidige forsumpning af ådalen kan afhjælpes ved hjælp af de modeller som COWI har beskrevet i sin rapport til Stevns Kommune. Bliver det bydende nødvendigt, kan der anlægges en pumpe til at pumpe vandet ud af ådalen, når vandet i bugten bliver permanent højere end i åen. Slusen kunne evt. også udvides med en eller to ekstra porte, således at afstrømningen af åvand kan gå en smule hurtigere end i dag. Det er særdeles vigtig at bevare slusen nu og især i fremtiden, og det har aldrig været vigtigere! Næsten hele Tryggevælde Ådal er udlagt til et internationalt beskyttelsesområde, Natura 2000, som Danmark har pligt til at beskytte. Det, der skal bevares og beskyttes er helt specielle engplanter, 9

10 naturområder med mere. Dette kan kun gøres ved høslet eller afgræsning, og hvis slusen nedlægges vil ådalen mange gange i løbet af sommeren blive oversvømmet, og plejen kan derfor ikke udføres. Mon ikke man fra EU vil straffe Stevns Kommune for at hindre denne drift? Mon ikke Stevns Kommune vil få ådalens lodsejere på nakken, fordi de ikke kan få udført plejepligten og derved bliver trukket i deres støtte for hele deres landbrugsbesdrift? Mon ikke alle fugle- og naturelskere vil se skævt til Stevns Kommune, når alle de spændende planter og fugle forsvinder på grund af vand og manglende pleje? Overvej argumentationen igen, kære udvalgsformand, Mogens Haugaard, lyt til de sagkyndige, der har forstand på den slags ting og lad være med at lade dig styre af subjektive følelser. Ella Pedersen, formand for Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse Historien om Slusen For bedre at kunne forstå forholdene omkring Slusen ved Tryggevælde Ås udløb har vi dykket ned i arkiverne, for at finde baggrunden for, at åløbet blev ændret og Slusen efterfølgende bygget. Det vil vi prøve at beskrive i det efterfølgende. Kilden er Danmarks Geologiske Undersøgelse: Beskrivelse til Geologisk Kort over Danmark fra Kortbladene Faxe og Stevns Klint. Tryggevælde Ådal er en druknet dal, der så sent som i stenalderen efter aflejringerne at dømme var en lang smal fjord. Dalen druknede, da havet efter isens afsmeltning i ældre Stenalder for år siden fik havet til at stige. Det væltede ind over de lave områder og dale, som omskabtes til hav og fjorde. 10

11 Litorinahavet kalder vi det, og langs Kystvejen ved Strøby Egede ses enkelte steder bl.a. ved Lunden endnu glimtvis den gamle skrænt, som udgjorde kysten dengang. Hvor Tryggevælde Å (eller fjord) mundede ud dengang vides ikke, men sikkert lå det væsentligt længere mod øst, end det gør i dag. Går man en tur langs stranden fra Odden ved Strøby Egede og ind til Køge er det tydeligt, hvordan de af havet aflejrede sten bliver mindre og mindre for til sidst helt at forsvinde inde ved Køge. Så langt kan havet altså transportere dem fra Stevns Klint, for det er der langt de fleste kommer fra. Mod syd fra Odden er voksende stenlag langs kysten den dag i dag, trods den kendsgerning at tonsvis og atter tonsvis af rullesten blev fjernet netop fra denne del af kysten fra århundredeskiftet og frem til midt i 1950`erne. Havet fortsætter ufortrødent med at lægge på. Med jævne mellemrum æder havet sig ind på Stevns Klint. De flintelag, der viser sig så tydeligt mellem kalken, falder med ned og bliver af strømmen ført nordpå eller sydpå. Her aflejrer de sig langs hele kysten. Ude ved Odden er langsomt over tusinder år dannet en større og større strandvolde, der her danner en krumodde. På gamle kort kan vi se, hvordan denne strandvoldene over århundreder har presset åløbet længere og længere mod Køge og mod vest. På kort fra 1800-tallet ses, hvordan åen løber helt oppe ved den nuværende vej og udmundingen er ved at blive dækket af en odde. I 1908 var de strandvolde, der var ved at lukke åmundingen allerede 2 m høje, og forfatteren skriver, at de tvinger åens udløb mere mod nordvest, da de blokerer for udløbet, og åen ind imellem må finde vej gennem strandvoldene. Såfremt den ikke blev holdt kunstigt åben, ville forholdene inde i ådalen igen komme til at ligne det landskab fra den yngre stenalder eller senere, som viser sig i boringerne med fugtige kærmoser, hvor der aflejres dynd og tørv. I 1917 var man træt af vedvarende at skulle grave udmundingen fri. Derfor besluttede man, at ændre åløbet til det nuværende løb og forstærke det med en betonmole. Men prøv engang at se på billederne fra målebordsblade fra ca

12 Her ses tydeligt, at kysten næsten går lige og slet ikke danner det sving ved molen som ses i dag. Sammenligner man disse kort med nu, bliver man forbavset over, hvor meget materiale, der er aflejret lige syd for molen på blot de 70 år, der er gået siden. Faktisk ser det ud til, at forholdene fra 1908 reelt er ved at gentage sig. Aflejringerne har nået molens yderkant og er ved at lægge sand, grus og sten på rundt om molen for at gentage den gamle proces og langsomt tvinge åløbet mod nord og vest. Det er fascinerende at se naturens kræfter på spil, som i øjeblikket, hvor der sikkert bliver lagt meget materiale til, når vinden har lagt sig. Men endnu mere fascinerende, når man opdager, at det faktisk sker over en så kort årrække. Måske ville det være en overvejelse værd, at fjerne noget af den strandvold, som er bygget op ude ved molen indenfor de seneste 100 år, så ville der være en rum tid, hvor åen igen kunne løbe frit. Slusen var ikke med i det oprindelige projekt. Den kom først til senere. Omlægningen af åløbet gav jo en retning, hvor vandet ved højvande står lige ind i åen. Det gav store oversvømmelser inde på engene også i sommerperioder, når der var højvande ude i bugten. For at mindske oversvømmelser blev man enige om at bygge slusen, der kom til 20 år senere i Det ville da være interessant at lægge åen tilbage i sit gamle løb, men det ville helt sikkert være en stakket frist, inden havet igen havde aflejret tilstrækkeligt materiale til at dække udmundingen. Det ville også være dejligt at se åens gamle slyngninger genoprettet. Så var der da både mere liv i landskabet og et langt længere stræk, hvor vandet kunne spredes. Men i disse tider, hvor alt skal vejes op i udgifter, vil man utvivlsomt få langt mere for pengene ved at genslynge tilløbene, lade åen selv skabe nye slyngninger, fjerne noget af al tilvæksten fra bredderne, så åen kan løbe mere frit og sætte en pumpe på ude ved slusen, der kan fjerne vandet på de tidspunkter, hvor det truer med at oversvømme om sommeren og gøre græsningen umulig. Pumperne skal jo ikke køre konstant og i tørre somre skal de 12

13 formodentlig slet ikke køre. De skal kun anvendes, når forholdene kræver det. Det er langt mindre end andre steder i landet, hvor hele dyrkningsarealet ligger under havoverfladen, og derfor konstant skal pumpes væk. Inge Ambus Tryggevælde Å foto. Ole Eg Pedersen Helhedsplan for Tryggevælde Ådal. Kommunen har gennem lang tid ved hjælp af firmaet Absolut Landskab været i gang med at udarbejde en helhedsplan for Ådalen, der skal give grobund for den fremtidige pleje og brug af ådalen. Den 20. januar var der et møde, hvor de 5 arbejdsgrupper fremlagde hver deres forslag til brugen ag Ådalen. Det var et meget konstruktivt møde, som startede med et oplag af konsulent Jeppe Sikker Jensen fra COWI, der fortalte om vandet i åen og fremtiden (se andet sted i bladet). I lodsejergruppen og plejegruppen var man enige om, at vandet i engene om sommeren er det største problem, et problem, som forhåbentligt kan løses. Engenes tilstand er helt afhængig af afgræsning og/eller høslet. 13

14 Der var ideer om, at et græsningslaug skulle overtage plejeforpligtigelserne, der skulle laves nogle større folde, og at det skulle kunne være muligt at færdes langs engene, således at kvægtransport og opsyn blev lettere end det er i dag, hvor man skal op på landevejen for at komme rundt. Andre brugere kunne så også få gavn af disse transportveje. Man var i disse grupper også inde på at, man ikke ville have tværgående stier over engene. Den private ejendomsret skal respekteres, og ingen lodsejere skal tvinges ind i en ordning. Alle skal dog være klar over, at lodsejerne har en plejepligt uanset om man søger støtte eller ej. Lodsejergruppen er i gang med at udvikle et spørgeskema, der skal ud til alle lodsejere i Tryggevælde Ådal, for at man kan bekendtgøre, hvad man selv ønsker at være med til i Ådalen. I fritids- og kulturgrupperne havde man ideer om, at det nuværende stisystem skulle være mere sammenhængende, og det kunne jo godt kombineres med lodsejernes ønske om en langsgående transportvej. Der var ønske om en friluftsgård, samt flere steder, hvor man kunne komme i land med kano eller kajak, samt eventuelt overnatte primitivt i sheltere. Den kulturhistoriske gruppe fortalte om ådalen og dens omgivelsers rige historie og fund af arkæologiske materialer. Der blev kastet en ide ud, at vi skulle have vores eget lille museum, hvor man kunne se alle de fine ting, der er blevet fundet eller udgravet. Mange af tingene ligger i dag gemt på magasiner. Den kulturhistoriske gruppe ønskede også en langsgående sti eller vej langs engene, her hvor historiens vingesus kan anes i vikingernes fodspor. Gennemgående var der et oprigtigt ønske om at bevare og pleje ådalens unikke natur og kultur med respekt for denne samt ejerskabet. Det er nu Absolut Landskab og Stevns Kommune, der skal samle trådene og få alle til at samarbejde om det, der skal gøres også ud fra de lovkrav, der ligger nationalt og internationalt. Ella Pedersen 14

15 Til Natur- og Miljøklagenævnet. Klage til Natur- og Miljøklagenævnet over Stevns Kommunes: Tilladelse til cykelsti over Tryggevælde Å. Foreningen Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse har nærlæst Stevns Kommunes Teknik- og Miljøafdelingens tilladelse til cykelsti over Tryggevælde Å og de meddelte dispensationer. Stevns Kommune begrunder sine dispensationer med, at Stevns Kommune ikke mener: at projektet medførere væsentlige ændringer af naturen og landskabet i ådalen, samt at projektet forbedrer offentlighedens adgang til naturen og mulighederne for friluftslivet. Foreningen mener ikke, at der på denne begrundelse alene kan dispenseres fra Naturbeskyttelseslovens 3 og 18, Natura 2000 direktivet og museumslovens 29 af følgende grunde. Foreningen mener, at a) projektet skal betragtes som et større anlæg over engen i et 3 Naturbeskyttelse- og et Natura 2000 område, da anlægget vil blive en 3,5 m bred asfalteret sti med rækværk, beliggende på et betondæk på 19 pælepar hævet over terræn, 1,8 m over vandspejl. b) anlægget vil virke forstyrrende i landskabet, og vil give en skyggevirkning på det rigkær, som broen vil gå henover. c) rigkæret p.t. er i en ringe forfatning, da det ikke har været plejet tilstrækkeligt i en periode, men at rigkæret har store potentielle muligheder, som ved anlæg af en bro vil blive yderligere forringet. d) den landskabelige værdi vil blive forringet i det ellers frie åbne landskab ved at der etableres sti og bro med rækværk på tværs gennem Ådalen. En sti der endda gennemskærer et fredet dige og hegn. I henhold til Vejledning om naturbeskyttelseslovens 3, beskyttede naturtyper skal der tages hensyn til bl.a. vandfugle og Bonnkonventionens beskyttelse af vilde dyr. I Tryggeælde Ådal er der et betragteligt antal vandfugle, hvoraf flere er nævnt under Vandfugleaftalen, nemlig rørdrum, ande-, gåse- og svanearter, trane, engsnare, blishøne, rørhøne og vadefugle. Disse fugle 15

16 søger føde og/eller yngler i Ådalen, og der skal derfor tages væsentlige hensyn hertil ved dispensationsbehandling. Foreningen Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse kan ikke finde, at Stevns Kommune har undersøgt vandfuglenes forhold inden dispensationen. I henhold til Bonnkonventionen skal visse arter strengt beskyttes. Her er nævnt havørn, og havørnen har igennem flere år været på besøg i Ådalen og igennem hele denne vinter 2010/2011 er flere havørne observeret under deres fødesøgning i Ådalen. Stevns Kommune har selv beskrevet havørnens tilstedeværelse i Tryggevælde Ådal og ved Møllesøen ved Gjorslev. I dispensationerne er der overhovedet ikke taget hensyn til havørnens tilstedeværelse i Ådalen, hvilket foreningen Tryggeælde- og Stevns Ådals Bevarelse finder som et stort klagepunkt. I Ådalen og rigkæret er der observeret bilag IV arter, bl.a. springfrø. Der er ikke udarbejdet behørige undersøgelser af dennes udbredelse, opholds- og yngleområde, inden dispensationerne er givet. I henhold til de fredede diger, angiver projektet, at stien skal gå langs et dige med en afstand på 0,5 m fra diget. Stevns Kommune har givet dispensation fra dette. Stevns Kommune har dog ikke givet dispensation fra Museumslovens 2f, at der indenfor en afstand på 2 m fra fortidsmindet ikke må foretages jordbehandling, gødes eller plantes. Ved anlæggelse af en 5 meter bred sti bliver der udført et ikke uanseligt stykke jordarbejde, hvilket der skal søges dispensation for. Dette punkt vil foreningen Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse klage over. Stien er planlagt til at gå tæt forbi en gravhøj, hvilket udløser en dispensation, men foreningen finder ikke, at Stevns Kommune har givet nogen speciel begrundelse for, at stien skal gå her. Med hensyn til Åbeskyttelseslinien mener foreningen ikke, at Stevns Kommune har foretaget en tilstrækkelig vurdering af, at det pågældende projekt vil virke skæmmende på oplevelsen af åen og landskabet omkring dette. 16

17 Foreningen finder det endvidere ganske uforståeligt, at tilladelsen til cykelstien ikke bliver offentliggjort i lighed med andre dispensationer og tilladelser, som Stevns Kommune udarbejder. Foreningen Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse har tidligere påpeget overfor Stevns Kommune, at projektet kunne ligge et andet sted og samtidig være til gavn for almenvældet, nemlig langs landevejene, således at cykelstierne i området kunne bindes sammen. I Stevns Kommunes heromtalte projekt, ledes de svage trafikanter ud på den smalle farlige Maglehøjvej, hvilket bestemt ikke er til gavn for almenvældet. Foreningen Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse vil bede Naturog Miljøklagenævnet om at tage foreningens ovennævnte klagepunkter over Stevns Kommunes tilladelse til cykelsti over Tryggevælde Å op til behandling. Med venlig hilsen Ella Pedersen Formand for Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse Elverhøjen 8, Vallø, 4600 Køge. Tlf

18 Foredrag Kom og se og hør om frøer, salamandre, skrubtudser og vandhuller Ved foreningen Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse s ordinære generalforsamling d. 22. marts 2011 i Hårlevhallens cafeterie, Industrivej 39, 4652 Hårlev kl Mon ikke de fleste af os, der ikke bor alt for tæt på, nyder frøernes liflige kvækken om foråret, og synes det er spændende i det tidlige forår, at gå på jagt med børnene efter haletudser nede ved det lokale vandhul? Men hvad ved vi faktisk om disse dyr, der egentlig er meget fascinerende? Skal vi have storkene tilbage er det vigtigt, at Tryggevælde Ådal vrimler med padder, der jo er storkenes vigtigste fødekilder. - og billederne bliver i farver! 18

19 Der har tidligere være mange flere padder i ådalen, men selv om de er fredede, er deres antal i de senere år gået meget tilbage og mange af dem er af samme årsag særligt beskyttede arter. Men hvordan kan vi få padderne tilbage? Disse spørgsmål og mange flere vil vi få besvaret ved årets foredrag, hvor Henrik Petersen og Henrik Bringsøe fra DN-Køge vil fortælle og vise billeder om padder. Henrik Petersen har i en menneskealder interesseret sig for padder. Især har hans passion gennem tiden været at få gravet nye vandhuller for at sikre bestanden, når det var muligt- og hvor det var muligt. Det er blevet til nogle stykker i årenes løb, og det vil Henrik fortælle mere om. Med sig har han Henrik Bringsøe, der er dybt fascineret af disse dyr og kan fortælle mange spændende historier om dem. Han medbringer en masse flotte billeder af dyrene, som giver et flot indtryk af dyrenes levevis. Henrik og Henrik vil fortælle om de mange padder og krybdyr, vi kan møde i ådalen. De vil også komme ind på, hvorfor det er så vigtigt at bevare disse dyr, og hvordan vi bedst kan forbedre deres levevilkår, bl.a. ved at grave mange flere mindre vandhuller, hvor de kan formere sig og afkommet kan vokse op i sikkerhed. Der er mange gode muligheder for at gøre dette i ådalen og dens omgivelser, og herved få mange flere enge med masser af frøer, så der er lagt op til en spændende aften. Vel mødt. 19

20 Ordinær generalforsamling d. 22. marts 2011 kl ca i Hårlevhallens cafeteria Dagsorden: 1) Valg af dirigent og referent. 2) Bestyrelsens beretning for det forløbne år. 3) Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse. 4) Forelæggelse og drøftelse af hovedlinierne for foreningens virksomhed i det kommende år. 5) Indkomne forslag. 6) Budget for det kommende regnskabsår. 7) Fastsættelse af kontingent. 8) Valg af foreningens formand. 9) Valg af 3 medlemmer til bestyrelsen. 10) Valg af 2 bestyrelsessuppleanter i prioriteret orden efter stemmetal. 11) Valg af 2 revisorer. 12) Valg af revisorsuppleant. 13) Eventuelt. Forslag fra medlemmerne, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal for at komme til behandling være foreningens formand i hænde senest 21 dage før generalforsamlingen. Senest 8 dage forud for enhver generalforsamling tilsendes hvert medlem de fuldstændige forslag som agtes fremsat på generalforsamlingen. Til den ordinære generalforsamling tilsendes inden eller fremlægges på generalforsamlingen årsregnskabet forsynet med revisorpåtegning og underskrift af kasserer og formand, tillige med forslag til budget og kontingent for det kommende år. Ella Pedersen Formand. Elverhøjen 8, Vallø, 4600 Køge. Tlf ella@tryggevaelde.com 20