Grundskolens hovedlæseplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grundskolens hovedlæseplan"

Transkript

1 Grundskolens hovedlæseplan Islandske skoler på ungdomstrinet arbejder efter en hovedlæseplan, der udstedes af Undervisningsministeriet. I læseplanen findes der beskrivelser af de studielinier, der tilbydes på skolerne. Der findes også beskrivelser af indholdet i de enkelte fag. Alle fag er opdelt i moduler, der giver enheder. Hver studielinie er opbygget af moduler og det minimale antal enheder, som en elev skal afslutte i enkelte fag og som helhed. Studiemodulerne er tilkendegivet ved et system, der henviser til fagets navn, hvor modulet er i rækkefølgen og hvor mange enheder det giver. Fagets navn er symboliseret ved en tre bogstavers forkortelse (f.eks. ENS for engelsk) og tre tal for rækkefølge, indhold og størrelse (f.eks. 103, 1: første modul i faget, 0: alment indhold, 3: giver 3 enheder). Her nedenfor findes oversættelser af modulbeskrivelser i udvalgte fag i hovedlæseplanen for skoler på ungdomstrinet i Island. Fagene er opført i alfabetisk rækkefølge. Nærmere oplysninger om det islandske skolesystem fås på adressen postur@mrn.stjr.is DANSK DAN 102 Forståelse, udtryksmåder, kultur I I dette kursus lægges der vægt på at eleverne øves i at forstå alt almindeligt tale- og skriftsprog af almen karakter. Der lægges vægt på udvidelse af ordforrådet og elevernes læseforståelse og på deres øvelse i modtagelse af mundlige og skriftlige udtryk. Eleverne øves i udtale og stavning og lærer at anvende de mest almindelige grammatiske regler. De får også øvelse i at bruge hjælpemidler og undervisningsprogrammer i deres studier. Dansk kultur præsenteres og der vækkes interesse omkring den. DAN 202 Forståelse, udtryksmåder, kultur II Forudsætninger: DAN 102 I dette kursus lægges der vægt på at eleverne er i stand til at forstå alt normalt tale- og skriftsprog af almen karakter. Der lægges vægt på ordforråd og læseforståelse så eleverne kan udtrykke sig frit både mundtligt og skriftligt. Eleverne øves i udtale og stavning og grammatik og regler for anvendelse øves systematisk. Yderligere øves eleverne i brugen af forskellige elektroniske hjælpemidler, og der gøres bestræbelser på at præsentere dem for dansk kultur. DAN 212 Forståelse, udtryksmåder, kultur III Forudsætninger: DAN 202 Der lægges i dette kursus vægt på elevernes evner til at forstå indholdet af skriftsprog og samtaletekster, der handler om temmelig specielle emner, som de kender til og er interesseret i. Elever får øvelse i anvendelse af almindelige ord og udtryk mundtligt og skriftligt. Målet for taleøvelser er at eleverne lærer at formulere deres tanker klart og definitivt under samtaler og beretninger. Når eleverne skriver tekster øves de i at anvende afvekslende stilformer. En præsentation og sammenligning af Danmark og Island finder sted i dette kursus, med hensyn til kultur, samfund og landenes kendetegn. DAN 103 Forståelse, udtryksmåder, kultur I I dette kursus lægges der vægt på at eleverne er i stand til at forstå alt almindeligt tale- og skriftsprog af almen karakter. Dansk kultur præsenteres og der vækkes interesse for den. Der fokuseres på udvidelse af ordforrådet og elevernes læseforståelse og på at de bliver i stand til at udtrykke sig behændigt mundligt og skriftligt. Udover træning i udtale og stavning lærer eleverne 1

2 at anvende de mest almindelige grammatiske regler og får træning i brugen af hjælpemidler og undervisningsprogrammer i deres uddannelse. DAN 203 Forståelse, udtryksmåder, kultur II Forudsætninger: DAN 103 Der lægges i dette kursus vægt på at eleverne er i stand til at forstå indholdet af skriftsprog og samtaletekster, der handler om temmelig specielle emner, som de kender til og er interesseret i. Elever trænes i anvendelse af almindelige ord og udtryk mundtligt og skriftligt. Taleøvelser er beregnet på at eleverne lærer at formulere deres tanker klart og præcist under samtaler og når de fortæller. Eleverne trænes i at anvende afvekslende stilformer, når de skriver tekster. ENGELSK ENS 102 Læsning, lytning, grammatik I Elever øves i de basale aspekter i brugen af det engelske sprog. Der lægges vægt på at eleverne læser diverse tekster og på systematiske lytteøvelser såvel som øvelser i engelsk talesprog, for eksempel i forbindelse med læse- og lyttemateriale. Der lægges vægt på at opbygge et praktisk, aktivt ordforråd. Skriftlige færdigheder øves med forskellige øvelser, der passer med de fastlagte færdigheder og elementer i sprogbrug, der er målene med dette kursus. Der undervises i grundtrækkene i brug af ordbøger. ENS 202 Læsning, lytning, grammatik II Forudsætninger: ENS 102 I dette kursus kræves der selvstændig holdning til arbejdet. Eleverne trænes ved at læse mange slags tekster og arbejde med ordbog, hvor det passer sig. Der lægges vægt på at øve talesprog og lytteøvelser. Der gøres bestræbelser på at opbygge og øge et praktisk ordforråd via afvekslende øvelser inden for alle færdighedsområder. Engelsk talesprog øves, delvis i tilknytning til læse- og lyttemateriale. Disciplineret sætningsstruktur, mere præcist ordforråd, og systematisk fremsætning kræves i kursets skriftlige del. ENS 212 Læsning, lytning, grammatik III Forudsætninger: ENS 202 I dette kursus forventes det, at elever kan arbejde temmelig selvstændigt, både i grupper og med enkelte projekter. Der læses almene såvel som specielle tekster, for eksempel tekster, der berører elevernes fagområder. Eleverne arbejder med ordbøger og forskellige hjælpemidler, såsom elektroniske databaser, Internet og opslagsværker. Systematiske lytte- og taleøvelser er grundlæggende for at kunne forøge elevernes samtaleevner og udvide deres praktiske ordforråd til brug under videreuddannelse og beskæftigelse. Praktiske opgaver løses i den skriftlige del, hvor der lægges vægt på organiseret fremsætning, inddeling i afsnit og systematisk sprogbrug. ENS 103 Grammatik og ordforråd Som en direkte fortsættelse af undervisningen i grundskolen genopfriskes de grundlæggende elementer i engelsk grammatik, især de, der har vist sig at være problematiske for islandske elever, i tilknytning til materiale i andre dele af kurset. Der lægges vægt på grundig læsning af tekster med tanke på at opbygge et praktisk, aktivt ordforråd. Der vælges materiale til hurtiglæsning, som passer til elevernes færdigheder, og der er systematiske lytteøvelser. Engelsk talesprog øves, for eksempel i tilknytning til læse- og lyttemateriale. Skrivefærdigheder øves via et udvalg af øvelser med tilknytning til fagområderne, der arbejdes med. Eleverne undervises i brugen af ordbøger. 2

3 ENS 203 Læsning, lytning, ordforråd Forudsætninger: ENS 103 Der stilles større krav til selvstændigt arbejde end i ENS 103. Ubearbejdede tekster, både almene og specielle, læses, og der anvendes ordbøger, hvor det passer. Der lægges pres på eleverne for at få dem til at udtrykke sig frit og uden begræsninger, og der er systematiske lytteøvelser. Opbygning og udvidelse af et praktisk ordforråd bliver understreget via afvekslende øvelser inden for hvert færdighedsområde. Der øves engelsk talesprog, delvis i tilknytning til læse- og lyttemateriale, mens der i den skriftlige del kræves mere kompleks sætningsstruktur, præcist ordforråd og organiseret fremsætning end i det foregående kursus. ENS 303 Komplicerede tekster, litteratur Forudsætninger: ENS 203 Der lægges vægt på at elever bliver i stand til flydende at læse mere komplicerede tekster end tidligere og i stand til at opfatte den dybere mening i dem (i stand til at "læse mellem linierne"). Der læses litteraturværker og de fortolkes i en videre sammenhæng, og historiske og litterære hentydninger tages op til overvejelse. Der lægges vægt på, at eleverne bliver i stand til at udtrykke deres tanker klart mundtligt og skriftligt og argumentere for deres meninger. Eleverne øves i at arbejde med mere omfattede projekter, hvor materialet hentes i biblioteker, på Internettet og i multimedia samlinger. De engelsk-talende landes kultur præsenteres systematisk, og der lægges vægt på alsidige færdigheder i sproget. ENS 403 Specifikt ordforråd, indhentning af information Forudsætninger: ENS 303 Hvor antallet af elever er tilstrækkeligt, er det bedst at opdele klasserne i sproglig og samfundsfaglig linie så undervisningen bliver mere relevant og passer til elevernes behov. Samfundsfaglig linie Der lægges vægt på afvekslende tekster, for eksempel på artikler fra bøger og tidsskrifter inden for området eller forskningsrapporter, udover læsning af litterære værker, der beskriver sociale emner. Der er særlig fokus på teknisk ordforråd og indføring i skrivning af samfundsvidenskabelige rapporter. Der lægges vægt på, at eleverne bliver i stand til at udtrykke deres tanker klart mundtligt og skriftligt og at de bliver i stand til at argumentere for deres meninger og at tilegne sig et ordforråd i deres fag. Der lægges vægt på at eleverne arbejder selvstændigt med deres opgaver, for eksempel når de indhenter information fra biblioteker, Internettet og multimedia-stof. Sprogprogram Der lægges vægt på yderlige afveksling i læsestof, for eksempel litterære arbejder, magasiner og aviser. Øgede færdigheder i litterær analyse er i fokus tillige med særlig koncentration omkring organiseret fremsætning af ideer i skrift- og talesprog. Engelsktalende landes kultur præsenteres. Der lægges større vægt på selvstændige arbejdsmetoder blandt elever, for eksempel når de indhenter information fra biblioteker, Internettet og multimedia-stof. ENS 503 Skrivning, uensartede varianter af engelsk Forudsætninger: ENS 403 Hvad der er foretaget i tidligere kurser, skal fortsat tjene som grundlag, idet der lægges særlig vægt på skrivning og i tillæg arbejdes på engelsk som et internationalt sprog og på de mest almindelige varianter af det efter område, uddannelse og klasse. At læse tekster såvel som at bruge audio- og videomaterialer skulle så præcist som muligt afspejle kulturen og samfundet i 3

4 forskellige sprogområder, og demonstrere afvekslingen i de engelske sprog. Muligvis kan man overveje noveller, avisartikler, digte, musik, film etc. fra forskellige engelsk-talende lande. Det er vigtigt at sikre at eleverne er aktive i lektionerne. FRANSK FRA 103 Udtale, ordforråd, kultur Hovedvægten lægges på at lære eleverne de grundlæggende punkter i sproget. De fire færdighedsområder behandles ligeligt i det omfang det er muligt, og eleverne får øvelse i at tale og skrive om dem selv, deres familier, venner, interesser og nærmeste omgivelser, tillige med at øve sig i kommunikation under visse betingelser i dagligdagen. Stærk koncentration på udtaleøvelser støttet af lytning, idet det er vigtigt for eleverne at opnå en god udtale helt fra begyndelsen af deres undervisning i fransk. Ordforråd opbygges systematisk, og grammatikundervisning gennemføres med tanke på kursets mål med hensyn til kommunikation. I tillæg til direkte sprogundervisning belyses faktorer med tilknytning til fransktalende nationer og til det franske sprog og kulturen. Endvidere gennemgås i korte træk det franske sprogs oprindelse, dets udbredelse i verden, og hvordan det udnyttes som den internationale kommunikations sprog. FRA 203 Tale, dagligdagens ordforråd, grammatik Forudsætninger: FRA 103 Arbejdet fortsætter med at øge elevernes færdigheder i lytning, tale, læsning og skrivning. Sammen med det nye materiale, gennemgås studiestoffet fra det tidligere kursus. Emnerne, der omtales, knyttes til, blandt andet, dagligliv, beskæftigelse, rejser, ferier, og begivenheder i fortiden. Betoningen af udvidet ordforråd, grammatik og sprogforståelse er betydelig, og elever øves i mundtlig og skriftlig behandling af emner. Tillige med ovennævnte studiemateriale, undervises eleverne i fransk folkeliv, skik og brug. FRA 303 Samtale, læsning, skrivning Forudsætninger: FRA 203 Der er fortsatte øvelser i lytning, tale, læsning og skrivning, med gennemgang af stof fra tidligere kurser tillige med nyt materiale. Emner, der tages op, vedrører tidsfordriv, interesser, rejser, minder og fremtidsplaner. Eleverne bruger sproget til at samle viden om forskellige sager, for eksempel gennem læsning af elevpublikationer. Letlæsningsbøger læses og eleverne trænes i at læse og skrive længere, sammenhængende texter og at fortælle om fortid og fremtid mundtligt og skriftligt. Som tidligere oplyses eleverne om fransktalende nationer og kultur, hvor især franske sprogområder uden for Europa omtales. FRA 403 Let litteratur og praktiske tekster, fortælling Forudsætninger: FRA 303 Blandt emnerne er berømte personer, pressen, kunst, litteratur, forskellige opholdssteder, og geografiske introduktioner til lande. For størstedelen er gennemgangen af grundelementerne i fransk grammatik slut, hvorimod ordforråd og sprogforståelse øges betydeligt, såvel som skriftlige færdigheder og udtryksmåder. Læsematerialet er af forskellig slags, såsom korte litterære tekster, artikler i aviser og magasiner, annoncer og stof, der beskriver lande. Emnerne gennemgås noget hurtigere end tidligere, og der tilføjes betydeligt mere letlæsning og lyttemateriale, som eleverne diskuterer både mundtligt og skriftligt, udover at de laver projekter af fri karakter. 4

5 Der undervises, for eksempel via introduktioner og korte lektioner, i geografiske og kulturelle aspekter med tilknytning til undervisningsmaterialet. FYSIK EÐL 103 Mekanik og lys Forudsætninger: NÁT 123 Ved dækning af Newton s love om, momentums konstans, stoffets fysiske egenskaber, og optik, tilbyder dette kursus tilbyder en indledning i grundlæggende mekanik, men går også mere i dybden om energiens konstans end i NÁT 123. Denne grundlæggende viden er en forudsætning i de følgende fysikkurser. Øvelser, der er foreskrevet i kurset, fokuserer på nøjagtighed i præsentation såvel som argumentation og brug af formler. Som et tillæg til mindre opgaver, bør forsøgene i kraft af elevernes egne erfaringer gøre dem bekendte fysikkens principper og introducere dem til moderne teknikker vedrørende registrering og bearbejdning af data; yderligere, skal de foretage notater i deres arbejdsbøger og være i stand til at skrive rapporter om forsøgene. Det forudsættes at mindst 1/6 af lektionstiden bruges på praktiske øvelser i mindre studiegrupper. Her følger eksempler på praktiske øvelser: Newton's anden lov, friktionskræfter, luftmodstand, impuls og momentum, arbejde og energi, Archimedes lov, brændvidde og linser, og målingen af brydningsindeks såvel som lysintensitet som funktion af afstand. EÐL 203 Thermodynamik, bevægelser og bølger Forudsætninger: EÐL 103 og STÆ 303. Det ideelle vil være at tage STÆ 403 samtidigt. Dette kursus handler om den ideelle gaslov, stoffers thermodynamik, og kinematik i to dimensioner tillige med cirkulær bevægelse, oscillation og bølgebevægelse. Opgaver, der løses under kurset, er koncentreret om nøjagtighed i præsentation, argumentation og brugen af formler. Som i det forrige kursus bliver det anset for væsentligt, at eleven udfører forsøgene for derigennem via egen erfaring at blive bekendt med fysikkens love, anvender computere til målinger og behandling, gør notater i sin arbejdsbog, og gør brug af sin viden om hvordan man skriver rapporter om orsøgene. I målene for kurset nævnes opgaver som eleven skal fuldføre i forbindelse med kursets indhold. GEOGRAFI LAN 103 Almen geografi Dette kursus handler om geografi som videnskab, dens anvendelse og dens relation til andre forskningsområder. I lektionerne lægges der vægt på kortlæsning og kartografi tillige med forskellige slags luftfotografier og fortolkningen af dem. Arealudnyttelse i Island og globalt diskuteres, såvel som ændringer i arealudnyttelse og konsekvenserne af dem. Det identificeres, hvad der er involveret i planlægning og grundlaget for en sådan planlægning. Der gives forklaring på økonomiens grundlag, udnyttelsen af naturlige ressourcer, og forbindelsen mellem disse faktorer. Demografiens hovedbegreber introduceres tillige med problemer vedrørende stigninger i befolkningstal og ændringer i bosættelsesmønstre. Endelig introduceres folkevandringers årsager og effekter. Der lægges vægt på, at elever fuldfører adskillige specielle, men alligevel forskellige opgaver, der kræver, at de indsamler information fra forskellige kilder og diverse medier. LAN 203 Økonomisk geografi 5

6 Forudsætninger: LAN 103 Dette kursus er en indledning til hvordan folk tjener til livets ophold. Det diskuterer hovedaspekterne ved naturressourcer, produktion, handel og transport, i tillæg til eksempler og teorier om pengesystemer, arbejde, transport, og arealudnyttelse i tid og rum. Der er en diskussion om hvordan produkter og service distribueres, om geografien, der kendetegne vækstzoner og om betingelserne for udnyttelsen af naturressourcer. Ændringer i beskæftigelsepraksis og delingen af beskæftigelse overvejes ligeledes, med en oversigt hvordan forskellige parametre påvirker den økonomiske struktur. Elever forventes at arbejde med adskillige mindre opgaver, blandt andet måske om økonomien i deres lokalsamfund, og i bredt omfang at udnytte forskellige kilder og media, når de indsamler information om Island og omverdenen. HISTORIE SAG 103 Indtil circka 1800 Historien følges i tidsmæssig rækkefølge i dette kursus fra oldtiden indtil omkring 1800, men det udgør dog ikke nogen kronologisk oversigt, men mere et udvalg af fremstående emner. Målene må vælges fra mindst tre givne fagkategorier, med tanke på spredning og variation. Fagkategorierne og målene inden for hver af dem udgør helheder (temaer), som burde give en sammenhæng og følelse af kontinuitet. Læreren og eleverne indpasser stoffets aspekter i en stadigt større sammenhæng og tager notits af baggrunden, afhængigt af hvordan arbejdet skrider frem og efter om det er nødvendigt. Andre fagkategorier og mål af lige værdi kan sammensættes, hvis der er logiske begrundelser og målene er forklaret på en måde som ligner den nedenfor. Generelt skal der rettes opmærksomhed mod mål, der er listet op under "Et kritisk synspunkt". SAG 203: 1750 til nutiden Dette kursus strækker sig over perioden, som er blevet kaldt "moderne tid", fra Oplysningen 1750 til nutiden. Det er en æra med teknologiske ændringer, idealer og virksomhed, der har ført til forbedret beskæftigelse, fremgang og kulturelle fremskridt men også til store krige og ødelæggelse. Det er umuligt følge denne historie til punkt og prikke, men kurset vil handle om temaer vedrørende adskillige vigtigt aspekter, der i nogen grad overlapper hinanden. Forskellige faktorer i folks og nationens liv undersøges, såsom levestandard, kultur, levemåder, politik og bevidsthedsstrømme. Kronologi vil tjene som et fundament, men den vil ikke kunne begrænse undersøgelser. Islands histore og verdens historie flettes sammen, dog med forskellig betoning. SAG 303 Kulturhistorie Forudsætninger: SAG 103 og 203 På dette kursus vælges perioder og områder til en kulturel oversigt over en lang række faktorer. Det er et projektarbejde, hvor elever analyserer emnet i lyset af mange aspekter, for eksempel, maleri, arkitektur, litteratur, filosofi, holdninger og social struktur. Det er meningen at eleverne skal danne sig en forestilling, hvad der opnås ved at stifte bekendtskab med kildetekster, undersøge samtidige billeder og lytte til musik, samtidig med at de tilegner sig akademisk og litterær behandling af emnet. Hensigten med fortolkning og præsentation fra elevernes side er at de skal formidle viden og forståelse, såvel som en følelse for ånden i den tid. Under denne proces skal de analysere stof, organisere arbejde, forbinde sider af stoffet og vælge perspektiver. Det er meningen at gøre hyppige pauser og tale på en organiseret måde om metodologi, kilders natur, forholdet mellem faktorer, materialet, og mulighederne for en omfattende oversigt. 6

7 SAG 313 Det tyvende århundrede Forudsætninger: SAG 103 og 203 De to verdenskrige bruges ofte til at dele det tyvende århundrede op i perioder. Denne fremgangsmåde følges her, selvom Anden Verdenskrig for størstedelens vedkommende er taget op til diskussion i et tidligere kursus (SAG 203) og i 9. klasse i grundskolen. Efterkrigstiden indtil omkring 1990 er forbundet med den kolde krig og undersøges i lyset af, at den nu anses for at være slut og under hensyn til særskilt glimrende forskning af perioden. Det formodes at hver emnegruppe vil blive omtalt under dette kursus, men der skal vælges mellem målene i hver emnegruppe. Disse mål passer godt til projektarbejde og selvstændigt studium. Ikke alene er nogle perioder og begivenheder så nær os i tid, at det er muligt at tale med dem, der levede dengang, men disse emner omtales ydermere ofte aviser, TV og på Internettet, og de er hyppigt emnet i litteratur og film ligeså Eftersom friske oplysninger dukker hurtigt op og holdninger ændres pludselig, vil det ikke mindst være lærerens pligt at undervise eleverne i forståelse, kritisk observering og sammenligning. LIVSFÆRDIGHEDER LKN 103 Livsfærdigheder Målet for kurset er todelt. På den ene side, hjælpes eleverne til at opnå større bevidsthed om studieretninger i skolen, og gøre sig klart hvor de fører hen, og i højere grad at notere sig kravene i mulige fremtidige skoler og livskarriere. I tillæg, får eleverne på kurset en introduktion til arbejdet i skolen og studerendes sociale liv, og hver af dem lærer sin tilsynslærer at kende og denne lærers rolle. På den anden side lægges der vægt på, at eleverne kommer på bølgelængde og at de styrker deres færdigheder i at udtrykke sig og deres selvtillid, så de kan præsentere deres egne meninger og teorier om forskellige emner, og diskutere grundlaget for dem. Eleverne kan således vælge forskellige projekter i tilknytning til kursets tema og introducere over for deres kammerater med forskellige metoder for viderebringelse af information, hvilket betyder at eleverne ikke forventes at arbejde med de samme emner. LKN 101 Studier i skoler på ungdomstrinet Det er ønskeligt at elever tager dette kursus når de begynder i en skole på ungdomstrinet. Målet med kurset er at hjælpe eleverne til klarere at notere sig studielinierne i skolen, til at forstå hvor de fører hen, til at lære at udarbejde et organisationsdiagram over de studieveje, der virker interessante, og til bedre at realisere kravene af mulige senere skoler og livskarriere. I tillæg får hver elev på kurset en introduktion til arbejdet i skolen og studerendes sociale liv, og lærer sin tilsynslærer at kende og denne lærers rolle. Der fokuseres på udviklingen af et sammenhold mellem eleverne og at de styrker deres færdigheder i at udtrykke sig og deres selvtillid, når de præsenterer deres egne meninger og teorier om forskellige emner, og diskuterer grundlaget for dem med hinanden. LKN 111 Individer, samfund, kultur Opgaverne på dette kursus skulle give eleverne muligheder for at diskutere individeres, samfundets og kulturens gensidige påvirkninger. De emner, der tages op, kan være meget forskellige, vedrøre religion, kunst, politik, kvinders og mænds stilling, forbrugerspørgsmål, historie, tidsfordriv, filosofi, videnskab og erhvervskultur. 7

8 LKN 121 Individer, miljø, natur Kursusarbejdet omfatter en diskussion om samspillet mellem individer med det menneskeskabte og naturen. De emner, der tages op, kan være meget forskellige og vedrøre miljøbeskyttelse, naturobservationer, bevarelse af det vilde dyreliv og økosystemer, brug af naturressourcer, forurening, og de menneskeskabte omgivelser vis-à-vis de naturlige. MATEMATIK STÆ 103 Ligninger, geometri og forholdstal Der lægges en grund til sådanne fremgangsmåder i matematik som præcision i præsentation, argumentation og løsning af opgaver og problemer. Hovedemnerne er inden for geometri, men der er også en genopfriskning af ligninger og numeriske operationer. Nogle få begreber fra euklidisk geometri og dens rolle i den vestlige civilisation omtales, tillige med koordinatsystemet og ligninger for lige linier. Der lægges vægt på en mangesidig indfaldsvinkel til forklaring af forholdsprincippet. Udover kortere opgaver skal eleverne forberede mindst et samarbejdsprojekt eller en kort stil, f.eks. om geometri i historisk eller kulturel sammenhæng. STÆ 203 Algebra og funktioner Forudsætninger: STÆ 103 På dette kursus forberedes grundlaget for forståelse af det reelle talsystem og begrebet funktioner, såvel som for tilstrækkelige færdigheder i algebra. Adskillige former for ligninger og uligheder behandles, og algebra og decimalbrøker diskuteres i et historisk perspektiv. I tillæg til kortere øvelser skal eleverne fuldføre mindst et samarbejdsprojekt eller en stil om stof, der vedrører kursets indhold, for eksempel et historisk emne. STÆ 303 Trigonometriske funktioner, vektorer og kombinatorisk opregning Forudsætninger:STÆ 203 Dette kursus dækker vektorer og trigonometriske funktioner, forbindelsen mellem algebra og geometri i et koordinatsystem, og en introduktion til kombinatorisk opregning. Yderligere omtales den historiske udvikling af trigonometri og den praktiske side af trigonometriske funktioner, for eksempel vedrørende geodætiske opmålinger. Der lægges vægt på at eleverne gør sig bekendt med plangeometri i et koordinatsystem og lærer at bevise og anvende de væsentligste relevante læresætninger. Bestemte beviser udvælges til diskussion. Udover kortere øvelser skal eleverne fuldføre mindst et samarbejdsprojekt eller en stil om et emne i tilknytning til kursets indhold STÆ 403 Funktioner, grænseværdier og differentiering Forudsætninger: STÆ 303 Idet der arbejdes med eksponentielle og logaritmiske funktioner, grænseværdier og differentiering af almindelige funktioner, så diskuteres på dette kursus differentiering og grænseværdier fra et historisk synspunkt, såvel som praktiske problemer, hvor differentialregning giver løsningen. Der lægges vægt på at eleverne opnår en klar indsigt i differentialeregning og vil være i stand til at argumentere for de væsentligste relevante regler. Tillige med kortere øvelser burde de arbejde på mindst et samarbejdsprojekt eller en stil om et emne der vedrører kursets indhold. 8

9 STÆ 503 Integration, sekvenser og serier Forudsætninger: STÆ 403 Dette kursus er om integration, differentieringsligninger, sekvenser og serier. Der undervises i adskillige muligheder for at løse problemer, idet anvendelsen af dem på forskellige videnskabelige områder understreges. Hjemmeopgaver forventes afleveret regelmæssigt, og der burde lægges vægt på klar og koncis præsentation. STÆ 603 Oversigtskursus Forudsætninger: STÆ 503 Forskellige aspekter i stof fra tidligere kurser genopfriskes for at kunne løse problemer på dette kursus, men suppleres med frisk input, for eksempel komplekse tal, flere typer of differentieringsligninger og yderligere praktisk anvendelse af integralregning. Hjemmeopgaver forventes afleveret regelmæssigt og at kræve en pålidelig viden om emnet fra tidligere kurser. Disse opgaver bør forene nye og ældre lektioner. Der bør være fokus på klar præsentation af løsningerne. NATURFAG JAR 103 Almen geologi geomorfologi Forudsætninger: NÁT 113 og 123 Dette kursus lægger vægt på hovedfaktorerne i islandsk geologi, d.v.s. øens oprindelse i relation til pladetektonik, og dens morfologi, der skyldes interne og eksterne kræfter. I tillæg til diskussionen om grundlæggende emner i mineralogi og petrologi, luftes teorier om magmaens oprindelse og dannelsen af forskellige typer magma under Island. Kurset skal kombinere en teoretisk og en praktisk uddannelse ved på hensigtsmæssig måde at forbinde studiernes akademiske aspekt til forskellige feltture og anvendelse af up-to-date information og kommunikationsteknologi. JAR 203 Jordens historie og pladetektonik Forudsætninger: JAR 103 Dette kursus handler om pladetektonik i bestemte dele af verden, specifikke perioder i geohistorien, dannelsen af Island i betragtning af for eksempel teorien om kontinentaldrift, og ændringerne, der er sket i landets vulkanisme, atmosfære og klima. Teorier om Jordens præsenteres såvel som dateringsmetoder. Det anses for at være væsentligt at eleven stifter bekendtskab med moderne metoder i forskning af Jordens historie. Livets evolution generelt og inden for enkelte grupper diskuteres, og ligeså menneskets udvikling Omtale af særlige eksempler, teorier om udryddelsen af taxa introduceres, om muligt i forbindelse med medfarten som følge af klimatiske ændringer, istider og deres årsager. Diskussionen af udviklingen af spedningszoner, magmas oprindelse og hot spots fortsættes fra JAR 103. Kurset lægger vægt på elevopgaver i forbindelse med naturobservationer og feltture. Eleverne øver sig i at tolke geologiske tværsnit, læse geologiske kort, og anvende de sidste ny computerprogrammer til at simulere forholdene i jordskorpen, f.eks. under jordskælv, vulkanudbrud og pladebevægelse. NÁT 103 Biologi Dette grundkursus introducerer biologiens særlige natur som et videnskabsfag, dens forhold til andre fag og udvikling i og hensigten med biologisk forskning i islandsk sammenhæng. Kurset omtaler forskellige grundlæggende aspekter ved den levende natur, organismers almindelige kendetegn, og processer, der forbinder livsformerne i de enkelte økosystemer. Cellens struktur og funktioner diskuteres og dens komponenter undersøges med hensyn til 9

10 sammensætning og funktion. Der gås også ind på grundtlæggende emner i genetik. Med vægt på transport af stof og energi beskrives økosystemers natur og aktivitet, tillige med betydningen af mangfoldighed inden for disse økosystemer og menneskets pårvirkning. Kurset dækker også de væsentligste klasser af livsformer, med fokus på mikroorganismer og ideer om livets opståen på jorden. Kurset lægger vægt på, at elever skal vælge nogle specialer, forskellige projekter, der kræver indsamling af information, feltstudier og naturstudier, udover bearbejdning og præsentation af resultater på forskellige måder. Projekterne skal have til fælles, at de handler om vekselvirkning i naturen, teknologi og samfund; den interaktive forbindelse mellem natur og kultur; og de faktorer eller kræfter, der mest afgør vores behandling af naturens og jordens ressourcer. NÁT 113 Geologi Dette kursus introducerer geologi som et videnskabeligt fag og berører udviklingen af ideer inden for faget, dets forhold til andre videnskabelige fag, og dets relevans til islandske forhold. Der omtales valgte aspekter af geologi, som relaterer til anvendelse af teknologi ved udnyttelsen af naturressourcer og til produktion af energi. For det første, omtales nogle generelle træk i jordens alder og oprindelse, såvel som den interne struktur og lagdeling. Dette efterfølges af geologisk historie og en generel behandling af ændringerne ved Jorden, f.eks. kontinentaldrift og livets og klimaets evolution. Dannelsen af de væsentligste klipptyper introduceres, tillige med de geologiske betingelser for dannelsen af fossile brændstoffer. Kurset undersøger geologisk forskning, især den med tilknytning til byggeri og kraftværker. Yderligere overvejelser gøres over de forskellige energikilder i Island, sammenlignet med dem i andre dele af verden, og forskningen, der relaterer til udnyttelse af islandske ressourcer og jordmaterialer, samtidig med at kvaliteten af dem bemærkes. Den miljømæssige påvirkning fra byggeri og energiudnyttelse behandles også, f.eks. ødelæggelse af enestående træk i naturen, jordbundsforstyrrelse, og forureningsfare. Kurset er koncentreret om eleverne og deres valg af adskillige spesifikke og uensartede projekter, som kræver indsamling af data, feltoversigter og naturobservationer såvel som præsentation af resultaterne på forskellig vis. Det skal i alle projekter være et aspekt at omtale forholdet mellem natur, teknologi og samfund; den interaktive forbindelse mellem natur og kultur; og de faktorer eller kræfter, der har størst indvirkning på hvordan vi behandler naturen og verdens ressourcer. NÁT 123 Fysik og kemi Kurset handler om emnet natur og moderne teknologi, hvor nogle grundprincipper og teorier of fysik og kemi er flettet sammen. Energiprincippet er kernen i kurset og dets forskellige aspekter relateres til teknologi in islandsk sammenhæng. Det er meningen at dække alle emnerne, der står opregnet i kursets mål, selvom de belyses i forskellig grad afhængig af skolens fokus og elevernes interesse. Således kan eleven øge sin forståelse betydeligt i valgte kursusemner, integrere sit projekt med andre NÁT kurser og andre fag, og endda samarbejde med parter uden for skolesystemet. Kurser skal have til fælles, at de handler om indbyrdes relationer i naturen, teknologi og samfund; de indbyrdes forbindelser mellem natur og kultur; og de faktorer eller kræfter, der er mest afgørende for vores optræden med hensyn til naturen og Jordens ressourcer. LÍF 103 Fysiology Forudsætninger: NÁT 103 og EFN 103 Kurset handler om dyrs og planters biologiske funktioner. Blandt emnerne er fødeindsamling, fordøjelse, åndedræt, stoftransport, afføring, immunreaktioner, signaloverførsel, bevægelse, reproduktion, fosterudvikling, fordøjelseskontrol og homeostase. Hvert organsystem tages til separat overvejelse, og systemer, der ligner hinanden, sammenlignes. Der tales ikke kun om sunde funktioner, men også de mest almindelige afvigelser. 10

11 Elever skal præsenteres for emnet på en så afvekslende måde som muligt, d.v.s. ved hjælp af information og kommunikationsteknologi såvel som praktiske lektioner. LÍF 113 Økologi Forudsætninger: NÁT 103 og LÍF 103 Kurset skal give eleven et forståelig oversigt over økologi som akademisk fag, metodologien og emnet som helhed. Islands unikke situation understreges, inklusive dets hovedtyper af økosystemer - både marine og landbaserede - og økologisk forskning i dette land. Kurset forudsætter at elever udfører forskelligt projektarbejder, der kræver feltture, besøg, indsamling af information, og præsentation of forskellige små og større projekter. Kurset handler om strukturen, energistrøm og stoffers kredsløb i økosystemer og undersøger teorier, der vedrører stabiliteten eller den ustabile ligevægt i økosystemer. Der er også en diskussion af biologisk mangfoldighed og ændringer i arternes sammensætning i biosamfund, enten af naturlige årsager eller på grund af mennesker. Bestandsbegrebet luftes, og de vigtigste redskaber til måling og studier af bestande undersøges. Ligeledes diskuteres den selvforsynende udnyttelse af biologiske ressourcer og de væsentligste bestande, der udnyttes i Island. Yderligere emner, der omtales, er organismers tilpasning og evner tillige med økologisk faktorers indvirkning på evolution og adfærd. LÍF 203 Genetik Forudsætninger: LÍF 103 Kurset diskuterer genetikkens historie og dens betydning inden for naturvidenskab. Centrale emner vedrørende genetik omtales: celledeling, kromosomer og gener, dannelsen af kønsceller og befrugtning. Der tales også om genetisk makeup af organismer og de faktorer, der bestemmer kønnet. Kromosomer omtales igen mere detaljeret end i NÁT 103; den måde hvorpå de styrer proteinsyntesen i organismer tages op og processen omkring proteindannelse følges. Modifikationer af genmateriale, mutationer og kromosomændringer beskrives tillige med ejendommeligheder i mikroorganismers arvelighed, mens der også er en diskussion af de førende metoder, der benyttes i genforskning og gensplejsning. Genetisk frekvens og ligevægt i uensartede populationer af organismer studeres. Kurset forudsætter at elever udfører forskellige projektarbejder. LÍF 303 Projektbiologi Forudsætninger: LÍF 203 I dette kursus kombinerer elever deres viden og færdigheder fra tidligere biologikurser og andre skolefag med arbejde omkring mangesidige problemer og opgaver. Hovedformålet med kurset er således at nedbryde vægge mellem tidligere kurser og fagområder, revidere deres indhold og placere det i en videre sammenhæng end det tidligere var muligt. En adgangskarakter på minimum 6 anbefales. Hver elev vælger at forberede, for mindst en enhed, enten stof til et websted eller et baggrundsdokument der gør det nødvendigt i hvert fald i noget omfang at oversætte fra ikkeislandske videnskabelige skriftlige arbejder på et mere specialiseret område inden for biologi. Eleverne arbejder selvstændigt og i grupper, og lærer at præsentere deres ideer og resultater på klar vis. Skoler kan tilbyde diverse projekter, som dels afspejler deres særstilling dels elevernes interesserområder. Elever anvender forskelligt udstyr og drager fordel af IKT i deres projekter. Samarbejde med institutioner og forskellige parter inden for det relevante videnskabsområde forventes også. Det ville være optimalt for hver skole at planlægge et langsigtet projekt eller projekter, hvor elever i de efterfølgende år hver kunne udføre deres del af arbejdet. 11

12 EFN 103 Atomet og det molære koncept Forudsætninger: NÁT 123 Dette kursus handler om atomet som en fortsættelse af kurset NÁT 123. Der lægges vægt på anvendelse af det periodiske system til bestemmelse af antallet af partikler i et atom og dets electroniske sammensætning, og til at forudsige typen af kemisk forbindelse mellem par af atomer. Grunden lægges til forståelse af mole begrebet og brugen af det i kemiske ligninger. Som tidligere, lægges hovedvægten på at relatere kursusmaterialet til elevens egen erfaring. Eleverne skal præsenteres for emnet på en så varieret måde som muligt, for eksempel via selvstændige projekter, gruppearbejde, ved hjælp af informationsteknologi og praktiske øvelser. Eksempler på praktiske lektioner omfatter metaller og ikke-metaller, kemiske forbindelser, molær koncentration, oxidering og reduktion, og ph værdier i stoffer fra det daglige liv. EFN 203 Den ideelle gaslov og kemiske reaktioner Forudsætninger: EFN 103 Kurset handler om forholdet mellem varme, pres og volumen til gasser. Ligeledes omtales kemiske reaktioner, hvor der gås mere i dybden med kvantitative beregninger end det var tilfældet i EFN 103. Kurset handler også om så forskellige aspekter i kemiske reaktioner som varmeændring og reaktionshastighed. Der lægges grund for elevernes forståelse af kemisk ligevægt, efterfulgt af en diskussion om saltes opløselighed. Senere, i EFN 303, diskuteres syrebase reaktioner og galvaniske celler. Som i tidligere kurser sal elever introduceres til emnet på en så mangesidig som muligt, men der lægges nu mere vægt på praktiske øvelser og skrivning af rapporter end tidligere. Her følger eksempler på praktiske øvelser: gassers masse og volumen, varme fra reaktion, temparaturens og den molære koncentrations effekt på reaktionens hastighed, eksterne faktorers indflydelse på ligevægten i kemiske reaktioner, og udfældning. PSYKOLOGI SÁL 103 Almen psykologi Psykologiens indhold, metoder og udviklingstendenser diskuteres i historisk sammenhæng. Videnskabeliger fremgangsmåder præsenteres, akademiske såvel som praktiske. Så behandles pædagogisk psykologi både teoretisk og praktisk, d.v.s. at huske, de tre hukommelsessystemer, memoteknik, og forskellige typer indlæring: Især betinget indlæring men også kognitiv indlæring. Der er en introduktion til særlige indlæringsvanskeligheder, hvor opmærksomheden især rettes mod anvendelsen af pædagogisk psykologi vedrørende forskelllige forhold udover indlæring, såsom forholdet mellem mennesker, kropssprog, dannelse og fobier. Eleverne præsenteres for psykologisk indfaldsvinkler vedrørende bearbejdning af daglige problemer. Eksempler på emner kunne være konflikt, beslutsomhed/ubeslutsomhed, kommunikative færdigheder, kontrol over vrede, eller hvad der ellers vælges af elever og deres lærer i fællesskab. Det er ønskeligt at en tredjedel of kurset bruges på praktiske øvelser og opgaver. Elever kunne for eksempel gennemføre undersøgelse flere gange og aflevere rapport for hver gang. SÁL 203 Udviklingspsykologi Forudsætninger SÁL 103 Udviklingspsykologi og dens begreber introduceres, tillige med så centrale emner som arvelighedens og miljøets i menneskelige karakteregenskaber. De grundlæggende teorier præsenteres, og der er en diskussion af hele forløbet i udvikling fra undfangelse til ungdom, især fysisk og motorisk udvikling, kognitiv udvikling og personligheds- og sproglig udvikling Der fokuseres på normal udvikling, og afvigelser og deres årsager for en smule opmærksomhed. 12

13 Udviklingsprocessen fra pubertet til de ældre år beskrives, og kønssager som teenagegraviditet, aborter, fratrædelse etc. tages op. Familiens dannende indflydelse diskuteres, og eleverne opfordres til at observere dem selv og deres egen familie "udefra", i bestræbelse på at analysere de faktorer, der former dem og forholdene inden for deres familie. Der rettes opmærksomhed mod dannelsen of seksuel adfærd via kontakt til kammerater. Udover at undersøge forskellige problemer omkring børn og unge (f.eks. mentale, emotionelle, fysiske, indlærings- og adfærdsmæssige problemer) diskuteres stress reaktioner i relation til hospitalsindlæggelse, dødsfald, skilsmisser, og så videre. Emner kan være forskellige, afhængigt af elevernes og lærerens interessere. Eleverne løser enkelte opgaver, såsom et forsøg eller et interview, og afleverer en detaljeret rapport om resultaterne. Yderligere forberede og fremfører grupper af to eller tre elever et foredrag om et emne, som de selv har valgt eller læreren har udpeget, for eksempel om forskellige problemer med børn og unge. PÆDAGOGIK UPP 103 Introduktion til pædagogik Dette første kursus i pædagogik lægger vægt på introduktion af uddannelse og undervisning som et studieområde. Rødderne til dette fagområder diskuteres, tillige med dets historie og anvendelse. Begrebet uddannelse tages op til diskussion, såvel som uddannelsens værdi for enkeltpersoner og samfund. Forskellige holdninger til menneskelig natur undersøges i lyset af forskellige holdninger til uddannelse og skolegang. Der er en første indledning til udviklingen af uddannelse og skolegang i Europa i de seneste århundreder. Elever stifter bekendtskab med ideologier og pædagogiske indfaldsvinkler ifølge adskillige kendte pædagogiske videnskabsmænd, der har haft indflydelse på arbejdet i Europa med uddannelse og undervisning, deriblandt Rousseau, Pestalozzi, Fröbel, Montessori og Dewey. UPP 203 Uddannelsesanliggender i Island Forudsætninger: UPP 103 Elever stifter bekendtskab med målene for uddannelse i Island og de organiserede kanaler, der følges for at opnå disse mål, samtidig med at de undersøger målene i børnehaver, grundskole og skoler på ungdomstrinet som de kommer til udtryk i officielle dokumenter. Ideologien, opstilling af mål og organisering af udvalgte uddannelses- og/eller skoleinstitutioner udforskes. Ydermere kan eleverne opleve forældres ideologiske og pædagogiske fremgangsmåder, for eksempel via interviews. Der er fokus på elevernes selvstændighed og samarbejde, når de planlægger og indhenter information, og eleverne forventes at fremlægge deres resultater for hinanden. UPP 303 Uddannelsesvilkår, et projektkursus Forudsætninger: UPP 203 I dette kursus arbejder elever med et eller to forskningsprojekter eller -temaer, hvor lærere og elever har ret ubegrænset valg med hensyn til emner, men de skal dog dreje som om uddannelsesvilkår for børn og unge mennesker. Eksempler på emner kunne være handicappede børn, teenagere, eller børnestof i medierne, men eleverne kan også fordybe deres forståelse af emner, der er behandlet i tidligere kurser, såsom uddannelsespolitik i islandsk børnehavearbejde eller volds indvirkning på børn. 13

14 TYSK ÞÝS 103 Udtale og ordforråd Til at begynde med præsenteres nogle væsentlige punkter om tysk-talende lande (såsom sted, størrelse og befolkning), tillige med landenes primære forbindelse til Island (f.eks. handel, turisme og videreuddannelse) og forholdet mellem islandsk og tysk. Der følges op med arbejde med enkle tekster med forbindelse til elevernes erfaringsverden. Primært fokus på udtale, opbygning og brug af ordforråd om nærmeste omgivelser, at udtrykke sig mundtligt og skriftligt, lytning, og de grundlæggende punkter i grammatik, der er nødvendig for at kunne formulere enkle hovedsætninger og spørgsmål. ÞÝS 203 Ordforråd og grammatik Forudsætninger: ÞÝS 103 Ordforråd og grammatik, der optrådte i det foreløgende kursus gennemgåes og placeres i ny sammenhæng (d.v.s., både aktivt og passivt ordforråd udvides såvel som grammatik). Der er speciel koncentration omkring samtaleøvelser, hvor der arbejdes parvis og/eller i grupper, og elever tilskyndes nu til at samtale indbyrdes, både mundtligt og skriftligt. Til dels arbejdes der med tekster, der kaster lys over unge menneskers dagligliv og hovedtrækkene i skik og brug hos tysk-talende nationer. Eleverne får indsigt i mnemoteknik og lærer at forbinde beslægtede ord grammatisk og semantisk. ÞÝS 303Ordforråd og samtaleøvelser Forudsætninger: ÞÝS 203 Let genopfriskning af ordforråd, der præsenteredes i de forrige kurser. Der lægges fortsat vægt på samtaleøvelser parvist og/eller i grupper; nu skal eleverne udtrykke deres meninger om emner. Der lægges vægt på at elever opnår indsigt i unge menneskers situation i tysk-talende lande, med hensyn til uddannelse og forskellige typer beskæftigelse. Diskussionen om Landeskunde (geografi) angår delingen og genforeningen of Tyskland, idet disse emner er en forudsætning for en forståelse af de nuværende sociale omstændigheder. ÞÝS 403 Dagliglivets ordforråd Forudsætninger: ÞÝS 303 Ordforråd og regler om sprogbrug, der blev behandlet i tidligere kurser genopfriskes i noget omfang og øves om nødvendigt. Færdigheder i at udtrykke sig mundligt og skriftligt får nu lige stor betoning, idet der anvendes alment ordforråd om dagligt liv i bred forstand. Yderligere koncentrerer man sig nu om diskussion af valgte emner, der for tiden optræder i udenlandske og/eller islandske nyheder. Omtale af staterne i den tyske federation og der vælges stof specielt i tilknytning til dem. ÞÝS 503 Emner fra samtiden Forudsætninger: ÞÝS 403 Der lægges vægt på et bredt udvalg i valget af tekster og mundtlig og skriftlig brug af sproget gennem øvelser. I nogen udstrækning angår arbejdet temaer, d.v.s. der anvendes forskellige typer tekster og andet undervisningsstof, hvor et bestemt emne, for eksempel miljøet eller problemer og løsningen af dem, behandles på forskellig vis. En del af teksterne vælges af eleverne, så stoffet står dem nærmere og er i takt med deres interesseområder. I tillæg diskuteres aktuelle sager i tysk-talende lande i noget omfang. 14

15 ÖKONOMI ÞJÓ 103 Almen makroøkonomi Introduktion af grundbegreber og hovedemner i økonomi, som drejer sig om de primære komponenter i økonomien og deres samspil i et markedssamfund. Den økonomiske cyklus forklares og de væsentligste størrelser i nationaløkonomi og deres inbyrdes forbindelse diskuteres. De væsentligste faktorer i økonomisk udvikling gennemgås, tillige med at økonomiske problemer analyseres med eksempler fra den islandske økonomi. Der vises talrige muligheder for præsentation af økonomisk stof. Eleverne øves i læsning af liniediagrammer og opnå indsigt i brugen af forholdstalsberegning, indeks, vejede gennemsnit og yderligere almindelige metoder ved bearbejdning af økonomisk data. ÞJÓ 203 Økonomistyring Forudsætninger: ÞJÓ 103 Målet med kurset er for eleverne bedre at forstå driften af nationaløkonomien og de dynamiske kræfter i økonomisk udvikling. Interne forhold i det økonomiske system forklares, som belyst ved den økonomisk cyklus og simple modeller. Formålet med økonomisk management og de væsentligste værktøjer i den forbindelse diskuteres, og samtidig introduceres hovedideerne og udviklingslinierne, der er tilknyttet studiet af nationaløkonomi. I tillæg til diskussionen af markedssystemet og nogle af dets grundlæggende kendetegn, undersøges virksomheders adfærd i forskellige typer konkurrence, med opmærksomheden rettet mod effekterne af fuldkommen og mangelfuld konkurrence på forbrugernes velfærd. Teorier om eksterne virkninger og markedssvigt berøres, med fokus på miljømæssige problemer, der er skabt af fremstilling og forbrug i industrialiserede samfund. ÞJÓ 303 International økonomi Forudsætninger: ÞJÓ 203 Koncepter og teorier i international handel sammenfattes i dette kursus, hvor internationalt samarbejde og "globaliseringen af økonomiske affærer diskuteres. Internationale institutioner og organisationer, der er aktive inden for økonomisk virksomhed introduceres og undersøges, især i lyset af den indflydelse de har på den islandske beskæftigelsessektor. Der gås ind på de multinational virksomheders karakteregenskaber såvel som international valutahandel. Vanskelighederne i den tredje verdens lande berøres, inklusive deres tilknytning til velstående industrialiserede nationer. 15

DAN 203 Forståelse, udtryksmåder, kultur II ENGELSK ENS 102 Læsning, lytning, grammatik I ENS 202 Læsning, lytning, grammatik II

DAN 203 Forståelse, udtryksmåder, kultur II ENGELSK ENS 102 Læsning, lytning, grammatik I ENS 202 Læsning, lytning, grammatik II Islandske skoler på ungdomstrinet arbejder efter en hovedlæseplan, der udstedes af Undervisningsministeriet. I læseplanen findes der beskrivelser af de studielinier, der tilbydes på skolerne. Der findes

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed. Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Fag Januar-februar Marts april Maj - juni Faglige mål American business Skrive essay. Skrive essay. Grammatik Læse værk Cultural understanding

Fag Januar-februar Marts april Maj - juni Faglige mål American business Skrive essay. Skrive essay. Grammatik Læse værk Cultural understanding Studieplaner for 2G forår 2019 Fag Januar-februar Marts april Maj - juni Faglige mål Engelsk American business Skrive essay Cultural understanding anvende viden om det Skrive essay Grammatik Læse værk

Læs mere

Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi

Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Undervisningen i fagene geografi, biologi og Fysik/kemi tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for de tre fag følges. Fagene geografi,

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Årsplan for engelsk 8.x SJ

Årsplan for engelsk 8.x SJ Formålet med faget engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Biologi Fælles Mål 2019

Biologi Fælles Mål 2019 Biologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Biologi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget biologi udvikle

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Modernisme og realisme i 1900-tallet. Sport i litteraturen

Modernisme og realisme i 1900-tallet. Sport i litteraturen Studieretningsfag Obligatoriske fag Dansk A Det moderne gennembrud Værklæsning Det moderne gennembrud Modernisme og realisme i 1900- tallet Modernisme og realisme i 1900-tallet Sport i litteraturen Sport

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Emne og omfang: Steiner-HF Kompetencer og læringsmål: Grammatik og tale øves (løbende igennem hele skoleåret)

Emne og omfang: Steiner-HF Kompetencer og læringsmål: Grammatik og tale øves (løbende igennem hele skoleåret) STUDIEPLAN ENGELSK: 10. klasse (2 ugentlige timer = 51,75 timer) Emne og omfang: Steiner-HF Kompetencer og læringsmål: Grammatik og tale øves (løbende igennem hele skoleåret) Løbende og efter behov dykkes

Læs mere

Årsplan for 3.klasse i dansk

Årsplan for 3.klasse i dansk Årsplan for 3.klasse i dansk 2011-2012 Formålet i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl. Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for fysik- 8. klasse. Skoleåret 2012-2013 Arbejdet i faget fysik/ er bygget op som

Læs mere

Årsplan for fag: Engelsk 8.bc 2015/2016

Årsplan for fag: Engelsk 8.bc 2015/2016 Årsplan for fag: Engelsk 8.bc 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Tage del i en Uge 33 41 diskussion om 60 erne skriftligt med rimelig og vise deres præcision og i et kulturelle

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for ØRNEGRUPPEN, dansk 2010-2011 Udarbejdet af Jane Kinnberg og Mark Chapman, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33, 34, 35 ISPIGEN. Bruge talesproget

Læs mere

Kompetencemål for engelskfaget

Kompetencemål for engelskfaget Kompetencemål for engelskfaget Kompetencemål efter 9. klasse: (se kompetencemål for overskolen under pædagogik) Undervisningen giver eleverne mulighed for at: tale et engelsk, der nærmer sig det flydende

Læs mere

Bedømmelseskriterier Naturfag

Bedømmelseskriterier Naturfag Bedømmelseskriterier Naturfag Grundforløb 2 rettet mod social- og sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsassistentuddannelsen NATURFAG NIVEAU E... 2 NATURFAG NIVEAU C... 5 Gældende for prøver afholdt på

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 3. semester efterår 2010 Titel 5 til og med Titel 10 Institution Grenaa Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag

Læs mere

Fællesmålene for franskundervisningen er inddelt i tre kompetenceområder: - Mundtlig kommunikation - Skriftlig kommunikation - Kultur og samfund

Fællesmålene for franskundervisningen er inddelt i tre kompetenceområder: - Mundtlig kommunikation - Skriftlig kommunikation - Kultur og samfund Årsplan for 7. klasse fransk 2018/2019 Generelt om franskundervisningen Undervisningen i Fransk bygger fundamentalt på frihed folkestyre/demokrati og kønnenes ligestilling. Dvs der er ytringsfrihed og

Læs mere

Fagplan. Engelsk E-niveau

Fagplan. Engelsk E-niveau Fagplan Engelsk E-niveau UDDANNELSE: GF 2 smed, industritekniker og automekaniker LÆRER: Claus Tassing FORMÅL: Formålet med undervisningen i fremmedsprog er at udvikle elevens fremmedsproglige viden, færdigheder

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven

Læs mere

Internationale linie, august 2009 til december 2009, grundforløb HH1E

Internationale linie, august 2009 til december 2009, grundforløb HH1E Linie Internationale linie, august 2009 til december 2009, grundforløb HH1E Studieretning Generel introduktion Mål for lærerteamet Afsætning A, Spansk A og Kulturforståelse C Grundforløbet skal gøre eleverne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx bic Hans Jørgen Madsen Hold 2.s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Engelsk Valgfag på Den Pædagogiske Assistentuddannelse

Engelsk Valgfag på Den Pædagogiske Assistentuddannelse Engelsk Valgfag på Den Pædagogiske Assistentuddannelse Formål Du udvikler og styrker din sproglige egenskaber på engelsk Du udvikler din evne til at formulere dig mundtlig og skriftelig på engelsk Du udvikler

Læs mere

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad

Læs mere

Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Niveauer og vejledende varighed Niveau F: 2,0 uger Niveau E: 2,0 uger Niveau D: 2,0 uger Niveau C: 2,0 uger 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

Strandby Skoleafdeling - Distrikt Nord

Strandby Skoleafdeling - Distrikt Nord Strandby Skoleafdeling - Distrikt Nord dok. 151559-15 Livsfilosofi og etik Formålet med faget er, at eleven opnår forståelse og indsigt i udvalgte livsfilosofier og etiske modeller, således at eleven kan

Læs mere

Studieplan for klasse 3J forår Aktiviteter Januar Februar Marts April Maj Faglige mål. Investering i Aktier Beta-værdi CAPM

Studieplan for klasse 3J forår Aktiviteter Januar Februar Marts April Maj Faglige mål. Investering i Aktier Beta-værdi CAPM Studieretningsfag Finansiering B Projekt: Realkredit obligationer Værdiansættelse Projekt: Børsintroduktion investeringsforening er Projekt: Investering i Aktier Beta-værdi CAPM Træning af mundtlige eksamensopgaver

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Matematik A 2. E 2011/2012

Undervisningsbeskrivelse for Matematik A 2. E 2011/2012 Undervisningsbeskrivelse for Matematik A 2. E 2011/2012 Termin Undervisningen afsluttes den 16. maj 2012 Skoleåret hvor undervisningen har foregået: 2011-2012 Institution Skive Teknisk Gymnasium Uddannelse

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog A, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig

Læs mere

Fysik/kemi 7. klasse årsplan 2018/2019

Fysik/kemi 7. klasse årsplan 2018/2019 Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 7. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget fysik/kemi Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik

Læs mere

10. Klasse. Evaluering januar 2013

10. Klasse. Evaluering januar 2013 0. Klasse Evaluering januar 0 Diagramforklaring: Diagrammet efter hvert fag fortæller om karakterspredningen. : Karakteren : Karakteren 0 : Karakteren 7 Dansk: : Karakteren : Karakteren 0 6: Karakteren

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Geografi

UVMs Læseplan for faget Geografi UVMs Læseplan for faget Geografi Undervisningen i geografi bygger fortrinsvis på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 BA-sidefag og Kandidatsidefag STUDERENDE MED CENTRALFAG INDEN FOR HUMANIORA Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang

Læs mere

Grundforløbet på STX. Uddannelseschef Mette Pryds. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har prøvet

Grundforløbet på STX. Uddannelseschef Mette Pryds. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har prøvet Grundforløbet på STX Uddannelseschef Mette Pryds Hvad er grundforløbet? Afklaringsforløb frem mod elevernes endelige valg af studieretning Hvordan afklares vores elever? Skriftlig info-folder Eleverne

Læs mere

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Geografi 7. klasse årsplan 2018/2019

Geografi 7. klasse årsplan 2018/2019 Årsplan 2018/2019 for geografi i 7. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i,

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI 5. KLASSE

NATUR/TEKNOLOGI 5. KLASSE 2018-2019 Lærer: Ivan Gaseb (IG) Forord til faget I natur og teknologi skal eleverne udvikle naturfaglige kompetencer, som skal være med til at øge deres forståelse for den verden de lever i. De skal tilegne

Læs mere