Læreprocesser i praktik Læreprocesser handler om det der sker i den lærende/studerende, både mens der læres og som resultat af læringen.
|
|
- Ingvar Iversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapitel 1 LÆRING I PRAKSIS Sygepleje som professionsfag Sygeplejefaget er en profession, og sygeplejerskeuddannelsen er en mellemlang videregående uddannelse, der skal føre til professionsudøvelse. Det moderne samfund er præget opsplitning, specialisering og foranderlighed og sundhedsvæsenet fordrer fagpersoner med højt specialiseret viden, specifikke faglige kvalifikationer og brede almene kvalifikationer. Kompetent professionsudøvelse forudsætter teoretisk og praktisk handleberedskab Sygeplejerskeuddannelsen må således skabe basis for, at den enkelte kontinuerligt er istand til at udvikle sine færdigheder og kundskaber - og dermed erhverve den kompetence der skal til for at fungere i sygeplejepraksis. Kundskabsformer i sygeplejeuddannelsen Sygeplejekompetence består af tre kundskabstyper som tilsammen udgør en helhed : * teoretisk kundskab * praktisk kundskab * erfaringskundskab. Teoretisk kundskab drejer sig om at vide at, at vide om og vide hvorfor. Det er en struktureret og systematiseret viden i skriftlig form og den findes i bøger. Praktisk kundskab er de færdigheder som beherskes og drejer sig om at vide hvordan og at kunne gøre og er knyttet til handlinger eller en bestemt praksis Erfaringskundskab er en individuel oplevet kundskab, og er resultat af den enkeltes personlige møde med lærestof, materiale og personer - det bliver den enkeltes personlige kundskab. Grundlaget for denne type kundskab er det at opleve - at føle og blive berørt som menneske. Bearbejdelse af oplevelser giver erfaringer, som kan sættes ind i en meningssammenhæng og skabe ny kundskab. For at udvikle disse kundskabstyper, må uddannelsen foregå dels som teoristudier, dels som praktikstudier. I denne sammenhæng vil der herefter blive fokuseret på læring i praktikstudier Læreprocesser i praktik Læreprocesser handler om det der sker i den lærende/studerende, både mens der læres og som resultat af læringen. Den studerende må tage ansvar for og have vilje til at indgå i processen, og vejlederen kan iværksætte tiltag for at støtte denne. Vejlederens kyndighed i forhold til at realisere vilkår for læring bliver en vigtig forudsætning for at læreprocessen hos den studerende kan igangsættes og vedligeholdes. Studier i praksis sker i dynamisk samspil med mennesker, i situationer som stadig forandres. Den studerende er i konstant samarbejde med andre og er ofte underlagt handlingstvang Denne medvirken i den konkrete fagpraksis indebærer muligheder for dels at se kyndige fagfolk i deres naturlige funktion, dels at drøfte handlinger og oplevelser med disse.
2 æreprocesserne i praktikstudier er således bundet til en bestemt social kontekst, betydningen heraf beskrives i teorien om situeret læring, som beskrevet af to amerikanske forskere i pædagogik, Jean Lave og Etienne Wenger. Situeret læring Et vigtigt perspektiv på læring i praksis - er opmærksomheden på at læringen foregår i en social sammenhæng og udvikles over tid : At læringen er situeret. Læringen ses som indlejret i given social praksis, og er betinget af den studerendes deltagelse i denne. I denne forståelse, er der flere elementer der er karakteristiske : Den studerende bliver en del af et praksisfællesskab, som udgør et reservoir af færdigheder, viden og værdier. I takt med at den studerende lærer at løse og samarbejde omkring praksisfællesskabets opgaver opbygges den faglige identitet. Det at have mulighed for at observere den erfarne fagudøver i funktion og derefter selv arbejde konkret med opgaverne igen og igen, dvs gentage samme opgave mange gange er med til fremme læringen. Den studerende får desuden, gennem sin praksisdeltagelse, mulighed for umiddelbar og kontinuerlig evaluering på sin løsning af de udførte opgaver. Praksisfællesskaber rummer i princippet ovennævnte læreressourcer, og adgangen til dem er afgørende for læreprocessens succes. Dette afhænger i høj grad af den studerendes mulighed for at kunne blive fuldgyldigt medlem af fællesskabet - dvs over tid at kunne bevæge sig fra at være i periferien af fællesskabet til reelt at være fuldgyldigt medlem. Et andet relevant perspektiv på læring i praksis, rummes i teorierne om erfaringslæring, som er beskrevet i sygeplejerskeuddannelsens uddannelsesordning med reference til den amerikanske psykolog David Kolb. Erfaringslæring. Alle oplevelser medfører ikke i sig selv læring, der må ske en personlig tilegnelse og bearbejdelse - en omdannelse. At lære bliver således at omdanne oplevelser til erfaringer. Læring kan ses som et resultat af konfrontation mellem 4 læremåder: konkret erfaring - refleksiv observation, abstrakt begrebsliggørelse og aktiv eksperimentering. Den studerende veksler mellem at være aktør i og observatør af processen - mellem aktiv afprøvning og afsondret analyse.(kolb) Erfaringslæring indebærer, at personen udvider sin indsigt ved at omstrukturere sin tidligere viden. Den tidligere viden ses i nyt perspektiv på grundlag af den nye erfaring hvilket leder til et udvidet grundlag for at handle i fremtiden. I forhold til praktikuddannelse vil det således være vigtigt at tage højde for at den studerende får muligheder for at arbejde med og i konkrete patientsituationer, men også give tid og rum til eftertænksomhed i forhold hertil De mest centrale elementer i erfaringslæring er altså personlig oplevelse, refleksion og omformning af viden og mening. I det følgende præciseres begrebet refleksion. Refleksion. Refleksion er en mental proces, hvor et sagsforhold eller en oplevelse tænkes grundigt igennem
3 uden ydre forstyrrelser. At reflektere betyder, at overveje, at grunde over noget. Der vendes tilbage til situationen eller oplevelsen. Refleksion kan også indebære at tænke over eller tage stilling til noget der er fortalt, f.eks. formidlet gennem undervisning. Refleksion aktiverer alle sider af personligheden, både tanker og følelser - og kan f.eks. omfatte afklaring af egne tanker og følelser i forhold til en konkret situation eller et bestemt lærestof. Refleksion kan være noget man gør alene - tankemæssigt eller skriftligt, eller det kan gøres i samarbejde med en anden. At reflektere indebærer villighed til at forholde sig spørgende og udfordrende til sine oplevelser - at kunne tåle evt. uro og frustration under processen. At reflektere kræver mod, åbenhed og parathed - og kan være den nøgle der omdanner oplevelser til erfaringer ( = læring). At udvikle evne til at reflektere og på den måde lære af sine oplevelser, indebærer at have lært sig at lære. De studerende opfordres til gennem hele uddannelsen at reflektere over sine praksisoplevelser - dels for sig selv, i form af at skrive dagbog - reflektionsdagbog - og dels sammen med praktikvejlederen, i forbindelse med vejledningssamtaler. Vejledning. Praktikvejlederen kan iværksætte forskellige tiltag for at fremme den studerendes læreproces under praktikforløb. Et af disse tiltag er vejledning, som bør gennemføres kontinuerligt. Vejledning er at sætte refleksion igang, og er en struktureret samtale, som gennemføres på grundlag af mundtlig eller skriftlig oplæg fra den studerende. Vejledningen skal udfordre og støtte den studerendes overvejelser over egen praksis. At støtte den studerende ved at være spørgende og diskuterende i denne proces, og at støtte til at kunne drage konsekvenser og omsætte disse til handlinger, er en central del af vejledningen. Vejledning er en proces over tid og omfatter følgende faser: * førvejledning * iagttagelse af praksis * eftervejledning Førvejledning. I førvejledningen er det tænkningen hos den studerende der er udgangspunkt. Det er den studerende der må beskrive og begrunde, hvilke overvejelser denne har gjort sig i forbindelse med en konkret sygeplejehandling. Vejledning og overvejelserne skal bidrage til at klargøre forholdet mellem den studerendes egen teori om sygepleje og den planlagte praksis. Førvejledningen er konsekvensrettet, idet vejledningen får praktiske konsekvenser for den studerendes videre planlægning og tilrettelæggelse af sygeplejehandlingen. Det er praktikvejlederens opgave at fornemme, hvornår den studerende har behov for yderligere problematisering eller bekræftelse, og at inddrage en bred vifte af sygeplejerelaterede perspektiver, som kan befordre den sygeplejemæssige tænkning. Praktikvejlederen kan af etiske og faglige grunde være nødt til at bremse sygeplejeforslag fra den studerende. Iagttagelse af praksis Praktikvejlederen er tílstede ved det planlagte sygeplejeforløb. Hermed gives der mulighed for råd og vejledning i selve forløbet og en efterfølgende evaluering. Det er praktikvejlederens opgave at have opmærksomheden rettet mod udvalgte områder i netop
4 dette sygeplejeforløb. I udvælgelsen af observationsområder må praktikvejlederen tage udgangspunkt i det forhold, at den studerendes teoretiske kundskab og praktiske erfaring øges gennem uddannelsen. På grundlag af den iagttagne praksis og i forhold til kompetencebeskrivelserne for det aktuelle semester, kan praktikvejlederen danne sig indtryk af den studerendes ståsted og diskutere hvilke perspektiver der fører videre frem og dermed øge opmærksomheden på progressionen i læreprocessen. Eftervejledning Udgangspunktet for eftervejledningen er iagttagelser eller beskrivelser af et konkret sygeplejeforløb med udvalgt fokusområde. I eftervejledningen kan det være hensigtsmæssigt at at træne den studerende i at forholde sig kritisk, reflekterende til egen praksis. Praktikvejlederen og den studerende kan have skiftende forpligtigelse til at udvælge hvilke områder, der eftervejledes om. Eftervejledningen skal ses i relation til førvejledningens begrundede handlingsvalg og forestillinger om sygeplejeforløbets resultater. Gradvist skal den studerende blive i stand til at vurdere egen faglige og personlige kompetence og dermed kunne redegøre for de handlingsmæssige konsekvenser, der kan drages ud af et gennemført sygeplejeforløb. Tilrettelæggelse af praktikforløb I tilrettelæggelse af praktikforløb tilstræbes progression, kontinuitet og sekvens Progressionen kommer til udtryk i: * de studerendes stadig større selvstændighed i forvaltning af opgaverne i praktikken * udviklingen fra det første observerende praktikstudie til det afsluttende proffessionsrettede forløb, hvor den studerende selvstændigt og i samarbejde med andre kan forestå og begrunde sygeplejerskevirksomhed. Kontinuitet og sekvens skabes ved: * at der arbejdes med samme patient(gruppe) over tid. *at organisere praksis i afgrænsede læresituationer, således at der kan bygges på tidligere erfaringer. I forhold til planlægning af de enkelte praktikforløb kan det være hensigtsmæssigt at opdele perioden i faser. * Blive-kendt fase * Arbejdsfase * Afslutningsfase Blive- kendt fase: De første dage på et nyt praktiksted er den studerende optaget af egen funktion. Der er meget nyt på en gang og det kan være vanskeligt at sortere indtryk. Oplevelsen af usikkerhed kan være stor og energien rettes mod en selv og egen funktion i systemet. Utrygheden kan blokere for evnen til at opfatte informationer og vejledning, som bliver givet. Det bliver derfor centralt at praktikvejleder og studerende at bliver kendt med hinanden og at der arbejdes på at etablere kontakt og skabe en tryg atmosfære. Afklaring af gensidige forventninger og aftaler om fremtidig samarbejde er vigtige elementer i denne forbindelse. Den studerendes tidligere erfaringer må komme frem i denne fase, således at praktikvejlederen kan hjælpe med at udvælge relevante opgaver og patientsituationer - hjælp til planlægningen i
5 denne fase vil bidrage til at den studerende gradvis får overblik over læringssituationerne i praksis. Arbejdsfase: Efterhånden som den studerende falder til på praktikstedet mindskes usikkerheden og evnen til mere nuanceret observation og udadrettet opmærksomhed udvikles. Det personlige engagement rettes nu i højere grad mod patienter og samarbejdspartnere. Som studerende har man brug for at dele praksisoplevelser med mere erfarne vejledere. Der er derfor grundlag for en produktiv læringsfase, hvor før- og efter vejledning kan bidrage til erfaringsudvikling, og træne den studerendes evne til at bearbejde egne oplevelser. En kyndig vejleder, der synliggør egne værdier og faglige ståsted er med til at udfordre den studerendes argumentationsgrundlag. I denne periode udvælges og afgrænses læresituationer i forhold til de kompetencer den studerende skal udvikle i pågældene praktik. Udvælgelsen af læresituationer sker også med opmærksomhed på følgende principper: * fra det enkle til det komplekse * en patient til flere patienter * fra kendte(stabile) til ukendte(akutte) situationer Den studerendes selvstændighed og evne til at handle i forskellige situationer vil gradvis udvikles i denne periode. Afslutningsfase: I slutningen af praktikperioden er den studerende midt i en produktiv lærefase. Hun/han er blevet tryggere i fællesskabet og fået frigjort energi til fordybelse i forskellige patientsituationer. Den studerende kan efterhånden indfri større og større krav og udfordringer og feks indgå i komplicerede patientforløb. Vejlederen kan fortsat stimulere til bevidstgørelse af holdninger og til stillingtagen til etiske dilemmaer. Evaluering og standpunktsbedømmelse. Evaluering. Evaluering er en proces, hvor minimum to personers vurdering af samme sag mødes, det vil sige at vurderinger foretaget af vejleder og studerende er evalueringens forudsætning. Hensigten med evaluering er at frembringe vækst, det er en kontinuerlig proces som foregår op imod definerede mål. Selvevaluering danner basis for processen som er fremadrettet. Efterleves ovennævnte principper, vil evaluering udgøre et væsentlig aktiv for motivation og indlæring, og dermed udvikling, vækst og dannelse. I praktikuddannelsen vil løbende evaluering bidrage til, synliggørelse af og dialog om, i hvor høj grad den studerende har udviklet de for perioden ønskede kompetencer. Evaluering danner baggrund for planlægning af den fortsatte læreproces. Standpunktsbedømmelse. Standpunktsbedømmelsen er en vurdering af hvorvidt den studerende har udviklet de kompetencer der er målet for pågældende praktik og den foretages af vejlederen i samarbejde med sygeplejelæreren. Bedømmelsen meddeles herefter den studerende.
6 Standpunktsbedømmelser har en formel kontrollerende funktion, og er et samfundsmæssigt krav i forbindelse med at sikre en vis kvalitet i uddannelsen. Vurderingen sker på baggrund af de data, vejlederen har kunnet indsamle omkring den studerendes funktion, og som den studerende gennem de løbende evalueringer er bekendt med. Der er krav om 4 standpunktsbedømmelser i forbindelse med praktikuddannelsen, som alle munder ud i en konklusion, bestået/ikke bestået.
7 Anvendt litteratur til kapitel 1. Bjerknes, Mari Skanke, mm. : Praktiske studier, Tano, Otta Fagermoen, May Solveig : Sygepleie i teori og praksis, Universitetsforlaget, Oslo 1993 Hounsgaard, Lise, mm : Læring i sundhedsvæsnet, Gyldendal- Nordisk forlag, København 99 Illeris, Knud : Læring udvikling og kvalificering, RUC, København 1995 Lavås, Per, mm. : Veiledning og praktisk yrkesteori, Capplens Forlag, Otta 1991 Nielsen, Klaus mm.: Mesterlære- læring som social praksis. Reitzels forlag, København 1999 Orth, Peder, mm. : Pædagogik, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busk, København 1996.
Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereSocial- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med
Læs merePædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereDet er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.
Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs merePraktiksteds- beskrivelse
Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Ortopædkirurgisk, Øre-næse-hals og reumatologisk afdeling 262 Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Finsensgade 35 6700 Esbjerg Afd. 262: 7918
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereUddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Efter- og videreuddannelsesenheden December 2007 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Modul Omfang
Læs merePraktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015
Praktik i Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 April 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe
Læs mereInformation om 2. praktik juni Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC
Information om 2. praktik juni 2014 Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC Arbejdsvilkår mv. i 2. og 3. praktik I 2.- og 3. praktikperiode har de studerende et gennemsnitligt timetal på 32,5 timer om
Læs mereForventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever
Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale
Læs mereUddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse
Læs mereDEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse
DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere
Læs mereModulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 12 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 12 SELVSTÆNDIG
Læs mereGrønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret
Læs mereRefleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:
Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed 15 ECTS-point...
Læs mereVejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter
Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter 1 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af det gode praktikforløb..side 3 Pejlemærkerne og deres anvendelse i praksis
Læs mereStandard for den gode praktik
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering
Læs mereApril RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE
April 2017 1 RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE... 4 3 ELEVEN... 6 4 SKOLEN... 6 April 2017 2 1 INDLEDNING
Læs mereOptag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune
Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor Dette lille oplæg er en sammenfatning af de tilbagemeldinger, som jeg har modtaget fra mine uddannelseskonsulentkollegaer i
Læs merePraktikbeskrivelse og uddannelsesplan
Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK
Læs mereModulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 2. semester - modul 4 Hold ss2013sa & ss2013sea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 4 GRUNDLÆGGENDE KLINISK VIRKSOMHED...
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereBeskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.
Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning
Læs mereWorkshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed) Slides kan findes på: Praktik.via.dk
Læs merePraktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508
Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske
Læs mereI praktikuddannelsen afsættes tid til vejledning, fordybelse og refleksion i forbindelse med de udførte arbejdsopgaver.
Praktikuddannelsen Formål I praktikuddannelsen skal eleven tilegne sig erhvervsfaglig kompetencer i et fagligt funderet praksisfællesskab gennem udførelse af og refleksion over daglige arbejdsopgaver inden
Læs mereModulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse.
Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse. Kvalificeringsuddannelsen Supplerende forløb 1. maj 30. november
Læs mereDen studerendes læring i praktikken
Den studerendes læring i praktikken OPGAVE - MODUL 1 PÅ PRAKTIKVEJLEDERUDDANNELSEN AFLEVERET AF: Tina Bech Pedersen STUDIENR.: 106252 VEJLEDER: Birthe Juhl Clausen ANSLAG: 10.565 ekskl. forside Problemformulering
Læs mereVision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC
Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre
Læs mereUddannelsesafdelingen. Syn på læring og uddannelse på OUH
Syn på læring og uddannelse på OUH OUH beskriver i Udviklingsplanen 2011-2014, at målet for grunduddannelsesområdet er, at uddannelses- og læringsmiljøer skal være velfungerende og effektive samt tage
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereEntreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.
Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereSkema til udarbejdelse af praktikplan
Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7
Læs merePraktikdokument 1. praktik
Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.
Læs mereRAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN
RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN Udarbejdet og godkendt af LUU januar 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE... 4 3 ELEVEN... 6 4 SKOLEN...
Læs mereKlinisk periode Modul 4
Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler
Læs mereDe lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.
Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.
Læs merePraktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Jf. Bekendtgørelse nr.1518 af 13/12/07 om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) Lov om bekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007 Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige
Læs mereVilla Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58
Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan
Læs mereTema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession
Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål
Læs mereTemadag om de studerendes
Gør tanke til handling VIA University College Temadag om de studerendes refleksioner v/ Oktober 2019 1 Formålet med temadagen At sætte fokus på, hvordan man som praktikvejleder kan medvirke til at igangsætte
Læs mereBeskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.
25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved
Læs mereNy pædagoguddannelse
Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereSkema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.
Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereDit personlige læringsredskab
ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet. Portfolio for sygeplejestuderende ved Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Dit personlige læringsredskab Denne portfolio er udarbejdet med kopi af dele af
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereveje til den gode praktik
veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER
Læs mereUddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen
Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende
Læs mereSpecifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.
Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 12 Selvstændig professionsudvikling
Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 12 Selvstændig professionsudvikling November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet struktur/tilrettelæggelse... 3 2. Læringsmuligheder...
Læs mereaugust 2009 Sygeplejerskeuddannelsen
Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem
Læs mereWorkshop vedrørende praktikplanen
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på Udførerområderne Slides kan findes på: Praktik.via.dk Socialrådgiveruddannelsen Aarhus
Læs merePraktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;
1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation
Læs merePraktik Den pædagogiske assistentuddannelse
Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe
Læs mereTil forventningssamtalen aftaler eleven og praktikvejlederen, hvorledes samarbejdet omkring skriftlig refleksion skal foregå.
Skriftlig refleksion hvad er det? Obligatorisk læringsredskab i praktikuddannelsen. Et hjælpemiddel til at koble teori og praksis. Et personligt lærings- og arbejdsredskab. Formål: At sikre sammenhæng
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereKlinisk forudsætningskrav 6. semester
Klinisk forudsætningskrav 6. semester Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i det individuelle pleje- og behandlingsforløb i samspil med patient/borger Læringsudbytte Læringsudbyttet viser fokus
Læs mereVEJLEDNING TIL ANVENDELSE AF PORTFOLIO SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN, CENTER FOR SYGEPLEJE
VEJLEDNING TIL ANVENDELSE AF PORTFOLIO SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN, CENTER FOR SYGEPLEJE GÆLDENDE FRA EFTERÅR 2019 Indhold Indledning... 2 Portfolio hvad og hvorfor?... 2 Portfolio hvordan?... 3 Arbejdsportfolio...
Læs mereA. Vurdering af organisering og tilrettelæggelse af klinisk undervisning
Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Evalueringsskema Evaluering af klinisk undervisning for sygeplejerstuderende. Formålet med evalueringen Formålet med din evaluering er, at indsamle oplysninger om de
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Materialet er udarbejdet af repræsentanter fra UCSJ Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske samarbejdspartnere. Indholdsfortegnelse: Portfolio som læringsredskab...
Læs mereog Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.
Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik
Læs mereProfessionsbaseret læring
PÆDAGOGISK GRUNDLAGSDOKUMENT Professionsbaseret læring på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle TS: 1313116 Marts 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Læreprocesser i Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle... 3 3.
Læs mereUddannelsesplan for studerende i DUS en v/ Vejgaard Østre skole
1 Uddannelsesplan for studerende i DUS en ved Vejgaard Østre Skole. Denne folder skal læses som et supplement af den studerende i forhold til vores velkomstfolder, hvor der forefindes en generel beskrivelse
Læs merePRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.
INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, august 2017
Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold
Læs mereEvalueringsskema. Evaluering af klinisk undervisning for sygeplejerstuderende.
Evalueringsskema Evaluering af klinisk undervisning for sygeplejerstuderende. Formålet med evalueringen Formålet med din evaluering er at indsamle oplysninger om de uddannelsestilbud, du som sygeplejerstuderende
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereBYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål:
BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Faglige kompetencemål for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: Uddannelsesmål: Målet for 2. praktikperiode
Læs merePersonlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov
Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret august 2018 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.
Læs merePersonlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov
Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret april 2017 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...
Læs mereKvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser
Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser
Læs mereOpfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016
1 Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 Spørgeskemaet består af 25 spørgsmål, svarmulighederne er angivet med en 5-trins skala,
Læs mereDen studerendes plan for 1. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 1. praktik, inkl. udtalelse Rev. 06.07.17 Praktiksted Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 1. praktikperiode - Pædagogens praksis Grundfagligheden giver de studerende
Læs merePraktik Den pædagogiske assistentuddannelse
Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2018 Silkeborg og Skanderborg Juni 2018 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder
Læs mereKvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter
Kvalitet i praktik - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Udarbejdet af det Lokale UddannelsesUdvalg (LUU) for social og sundhedsuddannelsen og pædagogisk
Læs mereLæreruddannelsen Vejledning om trepartssamtalen og kontakt i praktikperioden LU13
Læreruddannelsen Vejledning om trepartssamtalen og kontakt i praktikperioden LU13 Professionshøjskolen Absalon / Læreruddannelsen 2 / 6 Indledning I denne folder forsøger vi at svare på mange af de spørgsmål,
Læs mereKlinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus
Klinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus 1 Refleksion som et læringsredskab Refleksion betyder egentlig tilbagekastning! Det vil sige, at du tankemæssigt vender tilbage til noget, der er
Læs mereOBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING
OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING 1 DISPOSITION 1. Begrundelser for kollegavejledning - Og hvad siger lærerne? 2. Processen i kollegavejledning Før-dialog Observation Efter-dialog 3. Metode i kollegavejledning
Læs mereModulbeskrivelse. 6. semester - modul 11. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 11 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 11 KOMPLEKS
Læs mereBilag 2 Uddannelsesmappe - portfolio
Bilag 2 Uddannelsesmappe - portfolio 1.0 Præsentation og formål Uddannelsesmappen er et arbejdsredskab, der kan hjælpe dig til at holde fast i eventuelle problemstillinger, så du kan kombinere teori og
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen
Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,
Læs mereALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE
ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereUddannelsesplan for pædagogstuderende i
Uddannelsesplan for pædagogstuderende i August 2009 BØRNEHUSENE I VRÅ Huset ENGBLOMMEN og Huset SPIREN Huset Engblommen Østergade 21-9760 Vrå tlf. 72 33 46 64 Indholdsfortegnelse 1. Researchdagene i Huset
Læs mereSkemaet udfyldes af den uddannelsesansvarlige / kliniske vejleder på praktikstedet. Praktikstedets navn: Kontaktperson: Navn: Stillingsbetegnelse : k
P Æ D A G O G I S K G R U N D U D D A N N E L S E Skema til godkendelse af praktiksted for elever i de grundlæggende Social- og sundhedsuddannelser i København og Frederiksberg Kommune samt H:S. Skemaet
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori
Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point
Læs mere