Studiehåndbog for Friluftsvejlederuddannelsen

Transkript

1 DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studiehåndbog for Friluftsvejlederuddannelsen Fleksibel deltidsuddannelse over op til tre år

2 Indledning Friluftsvejlederuddannelsen udbydes på Skovskolen i Nødebo i et samarbejde mellem Skovskolen/Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, samt Institut for Idræt og Ernæring, begge under det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Uddannelsen er en efter- og videreuddannelse i regi af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Studiet henvender sig primært til undervisere, ledere og pædagogiske medarbejdere, som beskæftiger eller ønsker at beskæftige sig med, formidling af friluftsliv og friluftsaktiviteter i privat eller offentligt regi. Alle aspekter af friluftslivet kan ikke nås på en uddannelse opdelt i seks moduler á hver 10 ECTS point, hvilket betyder, at der fra Skovskolens side er foretaget en prioritering af indholdsområderne. Friluftslivets mangfoldighed anskueliggøres og problematiseres gennem undervisningsforløb, egen praksis og vejledningsopgaver. Studiet kan derfor både betragtes som en katalysator for et videre virke inden for feltet og som et fagligt løft for mennesker, der allerede formidler natur og friluftsliv. Studiet er under fortsat udvikling. Justeringer og forbedringer gennemføres løbende på baggrund af evalueringer blandt studerende og undervisere. Studiehåndbogen giver en samlet beskrivelse af studiets mål, indhold, pensumkrav, eksamensformer mv. Studiet kredser hovedsageligt om fire centrale områder i friluftsliv: Pædagogiske, didaktiske, metodiske og socialpsykologiske problemstillinger i formidlingsprocessen af friluftsliv og friluftsaktiviteter Friluftslivets værdier, kulturelle betydning og egenart set ud fra et dansk perspektiv Naturoplevelsens betydning for den enkelte og holdninger til naturen Sikkerhedsmæssige overvejelser og praktisk kunnen Friluftsvejlederuddannelsen skaber en praktisk og teoretisk forståelsesramme for underviserens rolle i forbindelse med formidling af friluftsliv. Udover tilegnelse af praktiske friluftsfærdigheder, naturlære og naturkendskab fylder det sociale spændingsfelt mellem gruppen og den enkelte meget. Studiet tilstræber at skabe en øget bevidsthed om, hvilke pædagogiske virkemidler en friluftsvejleder kan benytte i ovennævnte spændingsfelt og fastholde en læreproces, hvor også almentdannende menneskelige samværsformer bygget op omkring natur- og friluftsoplevelser diskuteres og kvalificeres. Begreber som identitet, gruppeprocesser og handlekompetence trækkes ud af en oplevet praksis som bidrag til forståelsen af, hvad der giver den gode oplevelse, menneske/natur og menneske/menneske imellem. Bag de ovennævnte prioriteringer ligger der en holdningstilkendegivelse af, hvad Skovskolen vægter højt i forhold til friluftsliv set i en uddannelsessammenhæng. 2

3 En friluftsvejlederuddannelsen på Skovskolen kan bidrage til udviklingen af friluftslivet i Danmark ved: At skabe et miljø, hvor forståelsen for forskellige holdninger, normer og værdier i friluftslivet præsenteres, uddybes og vurderes baseret på en kulturel og historisk indsigt. At skabe et miljø, hvor der lægges stor vægt på at udvikle et helhedssyn på friluftsliv, hvor naturoplevelser, færdighedsoplevelser, formidlingsprocessen, pædagogiske værdier og sociale relationer er grundlaget for læreprocessen. At opøve evnen til at tolke og diskutere relevant litteratur og gennem egen empiri og hypoteser kunne perspektivere friluftslivet ud fra forskellige synsvinkler. Uddannelsen åbner op for forskellige jobmuligheder. Flertallet vender tilbage til folkeskolen eller institutionsverdenen med en kompetence, der gør det muligt at introducere og integrere friluftsliv i undervisningen eksempelvis ifm. udeskole eller forskellige pasningsordninger. Andre ansættes på daghøjskoler, efterskoler eller i højskoleverdenen, hvor friluftsliv i dag har en stærk placering og hvor længerevarende forløb med friluftsliv gennemføres. Endelig kan uddannelsen, kombineret med øvrig uddannelsesbaggrund, åbne for forskellige nichejobs og fx selvstændig virksomhed og konsulentjobs. 3

4 Overordnede formål Friluftsvejlederuddannelsen er et 60 ECTS-points studium i feltet friluftsliv og skal give de studerende et bredt kendskab til friluftslivets muligheder under skiftende årstider og forskellige danske naturtyper. Formålet er at videreuddanne undervisere til kvalificeret at kunne varetage kortere som længere friluftsture for såvel store som små grupper. Studiet skal give de studerende et pædagogisk, fagligt og færdighedsmæssigt grundlag for at formidle natur og kultur ud fra forskellige friluftstraditioner i forhold til forskellige målgrupper. Studiet giver mulighed for specialisering inden for et udvalgt praksisområde og er samtidig kendetegnet ved at give en teoretisk forståelse for friluftslivets egenart og oplevelsesmuligheder. Friluftsvejlederuddannelsen er en erhvervsrettet videregående uddannelse, der udbydes efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse for voksne og efter bestemmelserne om tilrettelæggelse af deltidsuddannelser i lov om åben uddannelse. Uddannelsen er omfattet af reglerne i bekendtgørelse om akademiuddannelser fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Der henvises i øvrigt til den fælles studieordning for vejlederuddannelser i Danmark på Videncenter for Friluftsliv og Naturformidlings hjemmeside: friluftsliv.dk Delmål i prioriteret rækkefølge At give en grundig og kvalificerende indføring i pædagogiske og didaktiske virkemidler i forbindelse med formidling af friluftsliv. Der lægges i særlig grad vægt på analyse og refleksion i læringsprocessen. At give en grundig og kvalificerende forståelse for, og viden om, gruppeudvikling, gruppeprocesser, identitetsudvikling, oplevelse og livskvalitet. At give et grundlag hvorpå der kan træffes de bedst mulige forholdsregler omkring sikkerhed under gennemførelse af friluftsture til lands og til vands, herunder livredning og førstehjælp. At opnå en høj praktisk kunnen og teoretisk viden om lejrliv under skiftende årstider samt et kendskab til forskellige danske naturområder herunder naturlære og naturforvaltning. At opnå et højt egenfærdighedsniveau inden for ét af specialeområderne kano, kajak eller klatring. At sikre en grundig indsigt i danske friluftstraditioner, natursyn og friluftspolitik, herunder give indsigt i eksisterende konfliktfelter i friluftslivet, der er opstået i kølvandet på det stadigt stigende antal brugere, der med lige så mange motiver ønsker (natur)oplevelser i det fri. At give mulighed for at gennemføre et praktisk / teoretisk afgangsprojekt i en selvvalgt problemstilling bl.a. med henblik på at skabe en mulig jobkvalificerende niche. 4

5 Optagelseskrav Følgende uddannelser giver adgang til en videregående voksenuddannelse (VVU): En relevant erhvervsuddannelse En relevant grunduddannelse for voksne En gymnasial uddannelse En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående. Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Prioriterede optagelseskrav på Skovskolen 1) Studie- og undervisningserfaring. 2) Erfaring med friluftsliv. 3) Grundlæggende god fysisk kondition og svømmemæssige færdigheder (forstået som min. at kunne gå 10 km med rygsæk og svømme 400 m i havet). Eksamensbevis og titel Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen AU (akademiuddannet) Friluftsvejleder i teori og praksis og den engelske betegnelse er Academy Profession Degree of Outdoor Education in Theory and Practice. 5

6 Uddannelsens opbygning Uddannelsen består jf. den fælles studieordning for friluftsvejlederuddannelsen, af tre obligatoriske fagmoduler: Basisfriluftsliv, friluftsaktiviteter og friluftstradition og pædagogiske projekter to valgmoduler hhv. 1 og 2 og sidst et afsluttende modul med afgangsprojekt på 10 ECTS points. På Skovskolen kan der vælges mellem gruppeprocesser og sundhed i valgmodul 1 og mellem kano kajak og klatring i valgmodul 2. Oprettelse af holdene kræver, at der er min. 8 studerende, der vælger valgmodul 1 og 3 studerende, der vælger de udbudte specialer i valgmodul 2. Obligatorisk modul (Basisfriluftsliv) 10 ECTS Valgmodul 1- Efterår 10 ECTS Obligatorisk modul (Friluftsaktiviteter) 10 ECTS Obligatorisk modul (Friluftstrad + pæd) 10 ECTS Valgmodul 2/Speciale / Efterår/Forår 10 ECTS Afgangsprojekt forår 10 ECTS Oversigt over uddannelsen Modul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Basis Friakt Valg 1 Fritrad Specia Afg.pr = Basisfriluftsliv = Friluftsaktiviteter = Valgmodul 1 Sundhed eller gruppeprocesser = Friluftstradition og pædagogiske projekter = Valgmodul 2 Kano, kajak eller klatring = Afgangsprojekt = Der er undervisningsfri i efterårsferie (uge 42), vinterferie (uge 7) og påskeferie Datoerne for de forskellige moduler kan ses på 6

7 Basisfriluftsliv Modulet basisfriluftsliv er et obligatorisk modul på uddannelsen og ligger med en introduktion i august, som indeholder basisfrilufstur i Gribskov, introduktion til naturlære, orienteringsaktiviteter og pædagogik. Dette følges op af undervisning i gruppeprocesser og uddybende undervisning i ovennævnte emner hen over efteråret, 3-dages overnatningspraktik med en selvvalgt gruppe i starte af oktober, samt en kombineret mundtlig og praktisk eksamen på baggrund af en afleveret synopsis samt en udtrukken case sidst i december. Eksamen skal afspejle den studerendes viden, kompetencer og færdigheder indenfor basisfriluftsliv, naturlære, orienteringsaktiviteter og pædagogik. Der gives karakter på baggrund af den mundtlige og praktisk eksamen. For uddybende kompetencemåls-beskrivelser se den fælles studieordning for friluftsvejlederuddannelserne i Danmark her: under friluftsvejlederuddannelsen. Friluftsaktiviteter Modulet friluftsaktiviteter er et obligatorisk modul på uddannelsen, som ligger i sensommer og efterår. Modulet indeholder introduktion til sikkerhedstænkning i friluftsliv, praktisk og teoretisk kano-, kajak-, klatreundervisning samt livredning og søsportsprøve. I modulet introduceres de studerende til kano, kajak og træklatring over én dag og er senere på en ugestur i hver af de tre friluftsaktiviteter. Alle i forskellige danske naturtyper. På turene fokuseres der på turfriluftsliv i forbindelse med den givne friluftsaktivitet. Derudover har de studerende undervisning frem mod eksamen i EPP1-2 og Instruktør 1 samt vægklatring Kursus 1 og 2. Modulets fokus på kano, kajak og klatring danner udgangspunkt for de studerendes senere valg af speciale På modulet friluftsaktiviteter undervises de studerende også i søsport og førstehjælp. Søsportsundervisningen afsluttes med en prøve. Bestået søsportsprøve og senere livredningsprøve er en forudsætning for valg af vandspeciale. 7

8 Friluftsaktiviteter Førstehjælp: Formålet med kurset er at bibringe deltagerne den viden samt de færdigheder, der sætter dem i stand til at håndtere en livstruet person som er bevidstløs samt kunne foretage genoplivning af en livløs person ved at give Hjerte-Lunge-Redning samt ved brug af hjertestarter. Deltageren vil lære brugen af en hjertestarter og denne vil indgå i hjertestopstræningen. Udover det vil deltagerene tilegne sig viden samt færdigheder, så de kan håndtere en person som er udsat for et traume, herunder hovedtraume, brud på nakke/ryg, brud på arme og ben, livstruende blødninger samt forbrændinger. Håndtering af folk med hypotermi, hypertermi samt livstruende medicinske sygdomme indgår også i undervisningen samt de praktiske øvelser. Hele kurset, herunder den praktiske træning, henvender sig til folk som skal fungere i friluftsliv, bla. i ekstreme situationer. Friluftsaktiviteter Søsport: Søsportsprøven henvender sig til personer, der dyrker aktiviteter på åbent vand. Søsportsprøven skal vise, at prøvetageren kan udføre selv- og livredning såfremt han/hun eller andre kæntrer eller på anden måde kommer i havsnød. Prøven indeholder en teoretisk del med overhøring i førstehjælp og alarmering samt demonstration af trinvis førstehjælp til bevidstløs og stabilt sideleje. Prøven afvikles på åbent vand. Vanddelen indeholder 400 m svømning, svømning med redningsvest, svømning med redningskrans, bjærgning med redningskrans, dykning efter dukke og prøve med jolle/båd. Forløbet foregår ved Amager Strandpark og består af hhv. undervisning og prøve. Friluftsaktivitetsmodulet afsluttes med egenfærdighedsprøver og instruktørprøver i EPP-systemet for vandaktiviteterne samt sikringskurser for vægklatredelen. Der gives en samlet karakter på baggrund af den studerendes viden, færdigheder og kompetencer indenfor alle delelementer i modulet. For uddybende kompetencemåls-beskrivelser se den fælles studieordning for friluftsvejlederuddannelserne i Danmark her: under friluftsvejlederuddannelsen. Valgmodul 1 Gruppeprocesser eller sundhed I efteråret udbydes det første valgmodul på uddannelsen og her vælges der mellem gruppeprocesser og sundhed. Begge hold oprettes såfremt der er min. 8 deltagere på hver. For uddybende kompetencemålsbeskrivelser se den fælles studieordning for friluftsvejlederuddannelserne i Danmark her: under friluftsvejlederuddannelsen. 8

9 Gruppeprocesser Modulet tager afsæt i gruppepsykologisk teori og handler kort fortalt om: - Hvilken rolle spiller vi i forskellige grupper - Hvordan ledes grupper - Hvordan udvikler grupper sig under forskellige forhold Indholdet er tilrettelagt, så den studerende kan tilegne sig store dele af det i samarbejde med sine medstuderende ud fra både praktisk og teoretisk undervisning. Der indgår undervisningspraksis i gruppeprocesser i modulet. Eksamensformen er en mundtlig og praktisk gruppeeksamen på baggrund af en skriftlig et-sides disposition, som afleveres på eksamensdagen. Karaktergivning sker ud fra den mundtlige eksamen og praktiske afvikling. Det forventes at den studerende kan redegøre for pædagogiske, didaktiske samt gruppeproces teorier i forhold til undervisningsforløbets mål, gennemførsel og evaluering etc. Eksamen skal afspejle den studerendes viden færdigheder og kompetencer i at lede, og arbejde i, grupper. Sundhed Modulet tager afsæt i sundhedsrelateret teori med afsæt i: - Kost og ernærings betydning ifm. friluftsliv - Grundlæggende viden om fysiologi og anatomi - Fysisk aktivitet og friluftsliv - Moderne teknologi som motivationsfaktor ift. at dyrke friluftsliv Indholdet er tilrettelagt, så den studerende kan tilegne sig store dele af det i samarbejde med sine medstuderende ud fra både praktisk og teoretisk undervisning. Der indgår virksomhedsbesøg og undervisningspraksis ift. sundhedsrelateret friluftsliv i modulet. Eksamensformen er en mundtlig og praktisk gruppeeksamen på baggrund af en skriftlig et-sides disposition, som afleveres på eksamensdagen. Karaktergivning sker ud fra den mundtlige eksamen. Det forventes at den studerende kan redegøre for pædagogiske, didaktiske samt gruppeproces teorier i forhold til undervisningsforløbets mål, gennemførsel og evaluering etc. Eksamen skal afspejle den studerendes viden færdigheder og kompetencer i at formidle sundhedsrelateret friluftsliv Friluftstradition og pædagogiske projekter Modulet er obligatorisk og ligger placeret lige efter jul. Her undervises i dansk friluftstradition, naturforvaltning, natursyn, friluftspolitik og projektledelse. Modulet er et forholdsvis teoretisk modul, men med ekskursioner til forskellige friluftsfaciliteter, frilufts- og naturorganisationer mm. I forbindelse med modulet afvikles et pædagogisk projekt med en selvvalgt gruppe indenfor ovenstående emner. Den studerende evalueres ud fra en mundtlig eksamen med intern censur på baggrund af en afleveret videofilm. Der gives karakter ud fra 7-trinsskalaen. Eksamen skal afspejle den studerendes evne til at reflektere over god undervisningspraksis indenfor de ovenfor nævnte emners indflydelse på konkrete friluftsprojekter. For uddybende kompetencemåls-beskrivelser se den fælles studieordning for friluftsvejlederuddannelserne i Danmark her: under friluftsvejlederuddannelsen. 9

10 Valgmodul 2 Speciale i kano, kajak eller klatring Siden etableringen af det 1- årige studium i friluftsliv i 1994 på daværende Institut for Idræt, Købehavns Universitet, har studerende kunnet vælge at uddanne sig inden for ét af specialerne; kano, kajak eller træklatring. Formålet er, dengang som nu, at friluftsvejlederne efter endt uddannelse kan varetage undervisning i friluftsliv på et meget højt niveau med bl.a. fokus på friluftslivets pædagogiske og didaktiske muligheder, erfaring med og viden om natur- og kulturmiljøet samt ikke mindst et højt sikkerhedsniveau i forbindelse med gennemførelse af turforløb med forskellige målgrupper under forskellige vejrforhold. I løbet af det seneste årti er EPP systemet (European Padle Pass) og de tilhørende instruktørniveauer blevet et alment anerkendt og implementeret koncept i Danmark, og friluftsvejlederuddannelsen har derfor valgt at de studerende ud over enten et kano- og havkajakvejleder speciale i tillæg certificeres på EPP1, EPP2, EPP3 og Instruktør 1 og 2-niveau, dvs. en mere differentieret mulighed for at blive certificeret på forskellige niveauer med havkajakvejleder/ kanovejleder som højeste uddannelsestrin. På klatresiden certificeres de studerende med sikringskurser på væg, træklatrinstruktør i tillæg til træklatrevejleder. Derudover har de mulighed for at gå op til en Instruktør 2 prøve på væg. 10

11 Specialerne De tre specialer, kano, kajak og klatring består overodnet at undervisning i teori og praktiske færdigheder samt natur- og kulturvejledning tilknyttet friluftsaktiviteten. Derudover afvikler de studerende i alt selv 15 overnatningsdøgn indenfor deres speciale samt en undervisningspraksis med en gruppe. Den enkelte studerende fører logbog over egen træning, tur, overnatning og vind/vejr/biotop. Det forventes at den studerende bruger ca timer på sit speciale hen over foråret. Fælles for de tre specialer er at de studerende til eksamen bedømmes på baggrund af: - Tekniske færdigheder - Teoriprøve - Undervisningspraksis på baggrund af en 2-3 siders disposition og mundtligt forsvar For uddybende kompetencemåls-beskrivelser se den fælles studieordning for friluftsvejlederuddannelserne i Danmark her: under friluftsvejlederuddannelsen. Træklatring De studerende forventes at bruge timer på træklatring under varierede vejrforhold i forskellige træarter i løbet af foråret for at kunne opfylde kravene sikkert og for hermed at kunne indstilles til eksamen. Ud fra en helhedsvurdering lægger uddannelsen stor vægt på sikkerhed og rutine i håndtering af klatre- og nødprocedurer samt evnen til sikkert at kunne håndtere sikkerhedsmæssige situationer både alene og som underviser for grupper. I den afsluttende bedømmelse vægtes erfaringsdannelse og de her beskrevne sikkerheds og færdighedskrav ligeligt i forbindelse med eksamen i teori og praksis. Erfaringsdannelse Generel hensyntagen til klatregrej og omgivelser forventes demonstreret og nedenstående punkter skal alle opsættes og afprøves i løbet af studieåret. Kursisten skal endvidere gøre sig erfaringer med klatring i forskellige træarter og vejrligsforhold samt gøre sig bekendt med skovens flora og fauna. Høje rebbaner Lave rebbaner Kæmpegynger Glidebaner Rebstigeklatring Hængekøjer og overnatning i træer Soloklatring med faldsikring Tekniske færdigheder og biotopkendskab Generel fortrolighed med alle procedurer der vedrører sikkerhed for en selv og andre demonstreres ved, at kursisterne underviser på 10 dages kursus under SSP København. Dette kursus afsluttes med en instruktøreksamen i træklatring under Klatresamrådet. Herefter arbejdes videre med yderligere 7 redningsprocedurer. Der tages her udgangspunkt i forskellige sikringsmetoder og klatresituationer. 11

12 Denne del afsluttes med vejledereksamen i træklatring under KU. Biotopkendskab Retningslinier og adgangsregler i skovene Skovens træer: biotopkrav, kendetegn, vækst, styrke og anvendelse Skovens historie og menneskets påvirkning Skovens flora og fauna Teoriprøve Træklatringsfordybelsen afsluttes med en 3 timers teorieksamen. Prøven vil indeholde spørgsmål om klatreudstyrets (rebbremser, karabiner, reb, snor, seler, slynger, rebklemmer og taljeblokke) design, materialer, styrker, korrekt anvendelse samt procedurer for test, faldfaktorer og fangryk, knob og knuders styrkereducering, relevant sikkerhedsudstyr, kendskab og viden om jura og adgangsregler ved træklatring i off. og privat skov, turplanlægning, vejlederrollen, sikkerhedsovervejelser, Div. træarters styrke vækst udbredelse og anvendelse, skoven som biotop, skovens historie og den menneskelige påvirkning flersidig skovdrift. Undervisningspraksis På baggrund af den studerendes egen undervisning af 2-4 kursister der gennemfører 10 dages klatreforløb under SSP København, afsluttes dette forløb med instruktiv beskrivelse af et mindre delelement af undervisningen, f.eks beskrivelse af en af de byggede klatrebaner. Der praktiseres aktivt natur- og kulturlære ift. det valgte turområde Kano De studerende forventes at bruge timer på kano under varierede vejrforhold i forskellige søer, å-løb og fjorde i løbet af foråret for at kunne opfylde kravene sikkert og for hermed at kunne indstilles til eksamen. Ud fra en helhedsvurdering lægger uddannelsen stor vægt på sikkerhed og rutine i håndtering af rednings- og nødprocedurer samt evnen til sikkert at kunne håndtere sikkerhedsmæssige situationer både alene og som underviser for grupper. I den afsluttende bedømmelse vægtes erfaringsdannelse og de her beskrevne sikkerheds og færdighedskrav ligeligt i forbindelse med eksamen i teori og praksis. Erfaringsdannelse Formålet med forløbet er at give den studerende den fortrolighed med kano, som kræves for at gode og trygge oplevelser kan formidles videre til grupper med forskellige forudsætninger. Specialet i kano skal gøre de studerende i stand til at gennemføre kanoture som leder på sikker vis, for både begyndere og øvede, på sø, å og beskyttede kyststrækninger. Der skal føres logbog over gennemført træning, solo og/eller tandem, overvejelser omkring padleteknik eller sikkerhed, vind og vejrforhold, ture med overnatning med mere. 12

13 Padleteknik tandem Det forventes, at den studerende er fortrolig med nedenstående padletag/teknikker og kan anvende dem i forskellige sammenhænge i vind op til 8m/s i strømmende vand og fos. Padling, i en lige linie og på en slalombane, skal beherskes både ved forlæns- og baglænspadling. Dynamiske og statiske padletag og -teknikker skal mestres med en makker i kanoen, og det forventes at man behersker dem både som forpadler og som bagpadler. Man bliver bedømt enkeltvis, og der må være bagagetønder i kanoen. Powertag, J-tag og baglæns J-tag, Powertag med skubtag, Forlæns fejetag og baglæns, fejetag, Træktag, Skubtag, Krydstag, Scull, Lavt støttetag og højt støttetag. Pivotering 360 grader og begge veje rundt med følgende padletag : Forlæns og baglæns fejetag, træktag, skubtag, krydstag og scull. Sideværts forflytning parallelt og til begge sider med følgende padletag: Træktag, skubtag, krydstag og scull. Padleteknik solo Også ved solopadling forventes det, at den studerende er fortrolig med ovenstående padletag, samt C-tag og baglæns C-tag, og kan anvende dem i forskellige sammenhænge (pivotering og sideværts forflytninger) i vind op til 6 m/sek. Solopadling, i en lige linie og på en slalombane, skal beherskes både ved forlæns- og baglænspadling. Padletag (dynamiske og statiske) og teknikker skal udføres i begge sider og mestres i en selvvalgt side. Der må være bagage (tønder) i kanoen. Pivotering 360 grader og begge veje rundt med følgende padletag: Forlæns og baglæns fejetag, krydstag, bokstag, træktag/skubtag. Sideværts forflytning parallelt og til begge sider med følgende padletag: Træktag, skubtag og scull Den studerende skal demonstrere forskellige padlestillinger og padlepositioner og kunne forklare deres fordele og ulemper. Desuden skal den studerende kunne demonstrere trimning af kanoen og kunne forklare, hvornår og hvorfor det bruges. Redningsteknikker solo og tandem Alle redningsteknikker skal kunne udføres i op til 10 m/sek. med bagage i kanoen. Det er vigtigt at den/de studerende er så fortrolige med de forskellige redningsteknikker, at de udviser ro og overblik under hele gennemførelsen. Der må ikke bruges våd/tørdragt ved eksamen. Tømning af vandfyldt kano på lavt vand udført af en person. Tømning af vandfyldt kano på lavt vand udført af to personer. Kæntring på dybt vand og tømning (shake out) af den vandfyldte kano udført af en person. Herefter entring af kanoen og padling til land. Kæntring på dybt vand og tømning ved Capistrano flip af den vandfyldte kano udført af to personer. Herefter entring af kanoen og padling til land. X-tømning med canoe over canoe rescue eller parallel tømning af anden vandfyldt kano. De studerende skal selv kunne entre en tømt kano, samt forklare indstigning/vejlede to chokerede kanofolk, der vil op i deres tømte kano. 13

14 Padling i vind og bølger Den studerende skal kunne padle, solo og tandem, i vind og bølger op til 10 m/sek. med bagage i kanoen. Ved hjælp af teori og egne erfaringer skal den studerende vide, hvordan kanoen og padlingen påvirkes af vind og bølger fra forskellige retninger og vide, hvordan trimning kan bruges under forskellige forhold. Quatering teknikken skal de studerende kunne både i teori og i praksis. Den studerende skal kunne padle under ovenstående forhold både som for- og bagpadler, samt som solopadler. Tekniske færdigheder Den tekniske prøve afspejler ovenstående krav samt kravene til hhv. EPP3 og Instruktør 2 Teoriprøve Den skriftlige prøve indeholder spørgsmål om kanomaterialer, kanoens form og funktion, udstyr, hypothermi, redningsteknikker, padleteknik og padletag, solopadling, padling i vind og bølger. Der er også spørgsmål om undervisningsforløb, vejlederroller og sikkerhedsovervejelser. Undervisningspraksis Den studerende underviser en selvvalgt gruppe på baggrund af en 2-3 siders disposition og efterfølgende mundtligt forsvar. Der praktiseres aktivt natur- og kulturlære ift. det valgte turområde. Kajak De studerende forventes at bruge timer på kajak under varierede vejrforhold i forskellige fjord- og havområder i løbet af foråret for at kunne opfylde kravene sikkert og for hermed at kunne indstilles til eksamen. Ud fra en helhedsvurdering lægger uddannelsen stor vægt på sikkerhed og rutine i håndtering af rednings- og nødprocedurer samt evnen til sikkert at kunne håndtere sikkerhedsmæssige situationer både alene og som underviser for grupper. I den afsluttende bedømmelse vægtes erfaringsdannelse og de her beskrevne sikkerheds og færdighedskrav ligeligt i forbindelse med eksamen i teori og praksis. Erfaringsdannelse Det forventes, at den studerende opnår fortrolighed og sikkerhed med kajakroning i forskelligt vejrlig. Kajakmodulet skal sikre, at den studerende bliver i stand til på betryggende vis at gennemføre kajakture som leder for grupper af begyndere og let øvede langs danske kystområder. Logbog skal bruges som dokumentation for at have opnået et indgående kendskab til kystfriluftslivet og kajakken. Den praktiske prøve kræver beherskelse, sikkerhed og viden om roteknikker, enkelt- og kammeratredning i havkajak i bølger og vind i op til 12 m/sek. Den praktiske prøveaflæggelse foregår så vidt muligt under realistiske omstændigheder på havet. Alle øvelser foregår med bådene pakket til tur, hvilket vil sige, at hensigtsmæssig brug af sikkerhedsudstyr og pakning indgår i bedømmelsen. Udvalgte øvelser skal gennemføres uden brug af våd- eller tørdragt, dvs. med almindelig hensigtsmæssig beklædning. Prøverne kan afhængig af vejrlig gennemføres på en dag eller fordeles på flere dage. Roteknikker, styre- og drejetag, sideforflytning samt støttetag skal kunne mestres på roligt som uroligt vand. 14

15 Tekniske færdigheder De tekniske færdigheder lægger sig op ad EPP3/Instruktør 2 færdighederne ( ) men derudover med særlig vægt på at kunne udføre øvelserne i vind op til 12 m/s. Enkeltmandsredning i havkajak, med cockpitbetræk og svømmevest Ud- og indgang i bølger ved kyst og bro. Tømning af havkajak på lavt vand. Tømning af vandfyldt havkajak på dybt vand. Entring af vandfyldt havkajak med flydemiddel samt montering af cockpit-be-træk som af-slutning. Entring af havkajak under vand (reentry) og efterfølgende rulle på ---dybt -vand. Rulle med kajakken på dybt vand med bølger fra højre og venstre side (2 forskellige rullemetoder skal demonstreres) Roning med halvfyldt havkajak Kammeratredning i havkajak med tømning af vandfyldt havkajak og X-tømning, hjælpe makker op i båden og påsætte cockpitbetræk. Desuden skal der opnås erfaringer i frisk til hård vind med følgende øvelser: Demonstrere hunde- eller brystsvømning med kæntret kajak i mindst ½ minut (vente på hjælp). Anvende bugserline i med-, mod- og sidesø Brug af drivanker Brug af pumpe Danne flåde Svømning/bugsering af kajak til land. Transport af person på eget bagdæk ind til land. Kajakken medbringes i bugserline. Transport af flere kajakker Flere kajakker trækker en enkelt under afprøvning af forskellige roformationer. Hjælpe forulykkede op ved hjælp af H redning (3 personer). 15

16 Teoriprøve Teoriprøverne følger pensum for hhv. EPP3 og Instruktør 2. Undervisningspraksis og natur- og kulturlære Den studerende afvikler en undervisningspraktik med en selvvalgt gruppe på baggrund af en afleveret 2-3 siders disposition med mundtligt forsvar. Der praktiseres aktivt natur- og kulturlære ift. det valgte turområde Afgangsprojekt Afgangsprojektet skrives i slutningen af uddannelsen. Afgangsprojektet udarbejdes som en skriftlig max. 15 siders opgave ud fra en selvvalgt problemstilling. Det er en opgave, der skal dokumentere læringsudbyttet for uddannelsen. Der hører indledende undervisning til opgaven og derefter vejledningstimer med den valgte vejleder på projektet. Opgaven må maksimalt fylde 15 sider uden bilag og vurderes eksternt med karakter efter 7-trinsskalaen. Se også studieordningen på Øvrige kurser Udover de mindre kurser i hhv. Søsport og førstehjælp udbydes der også et livredningskursus i vinterhalvåret med undervisning på enkelte søndage i januar-april. Undervisningen foregår i Institut for Idræt og Ernærings svømmehal på Nørre Allé 51, København N. Livredderprøven afvikles i april og aflægges i svømmehal og omfatter: Udspring fra 3 m fuldt påklædt, afklædning i vand, 1000 m svømning, vandtrædning, dykning efter bjærgedukke, bjærgning af dukke og bevidstløst menneske, 300 meter svømning fuldt påklædt, redningsscenarier og demonstration af trinvis førstehjælp på livredningsdukke/fantom. Der eksamineres i en mundtlig prøve inden for livredningsteori. Faciliteter og ansatte Skovskolen ligger smukt placeret i Nødebo i udkanten af Grib Skov og ned til Esrum Sø. Således har Skovskolen de optimale udendørs faciliteter til at rumme friluftsvejlederuddannelsen. Nærområderne anvendes ofte ifm. Undervisningen også den teoretiske. Skovskolen har en stor grejbank, som betyder, at du kun behøver anskaffe personligt udstyr så som sovepose, liggeunderlag, rygsæk etc. 16

17 Som studerende på friluftsvejlederuddannelsen kan du, udover at bruge Skovskolens faciliteter og grejbank, også anvende Institut for Idræt og Ernærings bibliotek og svømmehal. Friluftsvejlederuddannelsen har svømmehalstid søndag eftermiddag. Oplysninger om bibliotekets åbningstider kan du finde på instituttets hjemmeside Friluftsvejlederuddannelsen har ligeledes medlemskab i Kano- og Kajakklubben 361 på Nybrovej 361 i Lyngby, hvor der ligger nogle af studiets kanoer placeret med mulighed for padling på Mølleå-systemet. Derudover har uddannelsen en samarbejdsaftale med Universitetets Studenter Gymnastik ift. undervisning af praktikgrupper samt opbevaring af udstyr i Københavns Havn. Mere herom i Infofolderen, som udleveres ved studiestart. Hele friluftsvejlederuddannelsen er organiseret under Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, som er et nationalt viden- og udviklingscenter indenfor naturformidling, læring i udemiljøer, friluftsliv og friluftsfaciliteter, placeret på Skovskolen i Nødebo. Størstedelen af de undervisere, du møder på uddannelsen, er ansat her og har derfor en bred daglig tilgang til feltet friluftsliv både forskning, udviklingsprojekter og uddannelse. I tilknytning hertil er ansat et antal timelærere, som har særlige specialer indenfor fx kano, kajak eller klatring. Alle undervisere er meget kompetente friluftsfagligt og pædagogisk og har forskellige faglige baggrunde, der gør at du som studerende møder en alsidig underviserstab. Du kan se nogle af underviserne her: Pris Priserne pr. modul ligger mellem og Enkelte studerende vil stadig kunne modtage Statens Voksenuddannelses Støtte, SVU læs mere her Betaling for reeksaminer foregår på egen regning. Det er dog også muligt at gå op uden beregning med næste års hold. Yderligere information Studiesekretær Merete Tønder mail: mtoe@life.ku.dk tlf Studieleder Mathilde Vædele Haugaard Jensen mail: mvjj@life.ku.dk tlf /