Punktkilder Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Punktkilder 2006. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport"

Transkript

1 Punktkilder 2006 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport 2007

2

3 Indhold FORORD Sammenfatning og konklusioner Indledning Baggrund for opgørelserne Ansvarsfordeling Renseanlæg Basisoplysninger Indikatorer Særskilte industrielle udledninger Basisoplysninger Indikatorer Spildevand, organisk stof og næringsstoffer Regnbetingede udledninger Basisoplysninger Indikatorer Spredt bebyggelse mv Basisoplysninger Indikatorer Ferskvandsdambrug Basisoplysning Indikatorer Saltvandsbaseret fiskeopdræt Basis oplysninger Indikatorer Samlet belastning Danmark Næringsstoffer til ferskvand og marine områder Tungmetaller og miljøfremmede stoffer Reference- og litteraturliste Bilags oversigt

4 5

5 FORORD Denne rapport er udarbejdet af By- og Landskabsstyrelsen, som er fagdatacenter for punktkilder. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med Miljøstyrelsen, med udgangspunkt i data fra miljøcentrene og kommunerne. Rapporten er et led i det nationale overvågningsprogram og danner sammen med de øvrige fagdatacenterrapporter grundlaget for en samlede vurdering af vandmiljøets tilstand og belastning. Grundlaget for fagdatacenterrapporten om punktkilder er den årlige indberetning af resultaterne af overvågningen med de enkelte punktkilder. I denne rapport rapporteres data for 2005 og 2006, disse data stammer de tidligere Amters overvågning af punktkilder og enkelte datasæt data er derfor stadig opdelt på amtsniveau. For en række af punktkilderne har det ikke været muligt at opgøre belastningerne 2006, for disse kilder er data for 2005 rapporteret. Samtidig er data for miljøfremmede stoffer og tungmetaller blevet forsinket, disse data vil blive rapporteret senere. 6

6 7

7 1 Sammenfatning og konklusioner Siden midten af firserne er der dog sket en markant reduktion i de samlede punktkildeudledninger. For kvælstof er der siden 1989 sket en samlet reduktionen er på 75 %, reduktionen siden Vandmiljøplanens start er over 80%. Reduktionen skyldes hovedsageligt fald i udledningen af kvælstof for renseanlæg, men der har også i perioden været en betydelig reduktion i udledningerne fra industrien. For fosfor er udledningen faldet med 93 % siden 1989, og det er renseanlæggene og industrien der er årsagen til dette fald. Udledningen af organisk stof målt som BI 5 er reduceret med 85 % siden Reduktionen skyldes hovedsageligt fald i udledningen fra renseanlæg, men der har også været en betydelig reduktion i udledningerne fra industrien, samtidig er udledningerne fra den spredte bebyggelse og dambrug også faldet. De samlede udledninger for perioden for kvælstof fosfor og organisk stof, for perioden 1989 til 2006 er vist i figur

8 30 Udledning TN (1000 ton/år) Renseanlæg 5 Industri Regnvand Dambrug og havbrug 0 Spredt bebyggelse Udledning TP (1000 ton/år) Renseanlæg 1 Industri Dambrug+havbrug Spredt bebyggelse Udledning BI5 (1000 ton/år) Renseanlæg Industri Dambrug og havbrug Regnvand Spredt bebyggelse Figur 1.1: De samlede udledninger af kvælstof fosfor og organisk stof i perioden 1989 til

9 2 Indledning NOVANA er et samarbejde mellem By- og Landskabsstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøstyrelsen, Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelser, Miljøcentrene og kommunerne. Overvågningsprogrammet har permanent karakter, og det første program blev iværksat i slutningen af 1980erne. Dette program kaldes i Det Nationale Program for Overvågning af Vandmiljøet og NAturen (NOVANA) og er trådt i kraft den 1. januar Det overordnede formål med overvågningsprogrammet for punktkilder er: gennem prøvetagning på udledninger fra renseanlæg, regnbetingede udløb og særskilte industrielle udledninger, at gøre det muligt at følge effekterne af reduktionsprogrammerne for kvælstof, fosfor, organisk stof, tungmetaller og miljøfremmede stoffer, at udarbejde en opgørelse af udledningen af husspildevand uden for kloakopland, at opgøre belastning med organisk stof, næringsstoffer, relevante tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra ferskvandsdambrug og fra saltvandsbaseret fiskeopdræt, at beregne belastningsbidraget til ferskvand og havet fra punktkilder, at danne grundlag for opgørelse af afstrømningsbidraget fra diffuse kilder. I belastningsopgørelserne for punktkilder indgår data for renseanlæg, industriudledninger, regnbetingede udledninger, spredt bebyggelse, ferskvandsdambrug samt saltvandsbaseret fiskeopdræt. Datagrundlaget for opgørelse af belastningen for de enkelte punktkilder er ikke det samme. På de største kilder ligger der en række måledata til grund for opgørelserne, mens der på de mindre kilder anvendes teoretiske beregninger. 2.1 Baggrund for opgørelserne Belastningsopgørelsen for renseanlæggene omhandler samtlige renseanlæg større end 30 PE. For majoriteten af renseanlæggene er udledningen beregnet på basis af udløbsprøver. For anlæg større end PE udtages prøverne vandføringsvægtet mindst 12 gange årligt, mens der for mindre anlæg accepteres færre prøver. Til at udforme opgørelserne for miljøfremmede stoffer og tungmetaller er der udvalgt 36 renseanlæg, hvor der, som udgangspunkt, måles hvert tredje år på hvert anlæg. På de udvalgte anlæg analyseres for en række tungmetaller og miljøfremmede stoffer i såvel tilløbs-, udløbs- som slamprøver. På disse anlæg gennemføres de typisk 4 10

10 prøveudtagningskampagner af hver én uges varighed for spildevandsprøver, mens der for slam udtages stikprøver. Belastningsopgørelsen for særskilte industriudledninger omhandler samtlige industrielle udledninger større end 30 PE. For de enkelte industrier er udledningen beregnet på basis af udløbsprøver. Industrier er inddelt i klasser efter udledningens størrelse, og for de forskellige klasser er der fastsat et mindste antal afløbsprøver pr. år. Måleprogrammet for tungmetaller og miljøfremmede stoffer omfatter 16 udvalgte virksomheder, hvor der måles hvert tredje år på hver virksomhed. Der analyseres for udvalgte stofgrupper, der er relevante i forhold til nuværende og tidligere produktion på virksomhederne. Belastningsopgørelsen for de regnbetingede udløb omhandler samtlige overløbsbygværker og samtlige udledninger af separat overfladevand. Udledningen fra det enkelte udløb er baseret på en teoretisk beregning, som oftest med et datagrundlag, der svarer til, hvad der findes i de kommunale spildevandsplaner. Derudover er der et intensivt måleprogram, hvor der på enkelte udvalgte udløb gennemføres sammenhængende målinger af nedbør og udledning. Dette måleprogram skal bruges til at forbedre beregningsforudsætningerne i det generelle program. Der gennemføres et mindre, intensivt måleprogram i to amter (nu i Miljøcentrene). Der måles i separate udløb fra befæstede arealer og for overløb fra fælleskloakerede områder for tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Data for dette program bliver afrapporteret selvstændigt og den seneste rapportering var i 2005 [Miljøstyrelsen, 2005]. Belastningsopgørelsen fra den spredte bebyggelse omhandler samtlige spildevandudledninger mindre end 30 PE uden for kloakopland. Belastningsopgørelsen er en teoretisk beregning, der først og fremmest er baseret på optælling af ejendomme og erfaringstal. Så vidt muligt anvendes tillige en konkret viden om de faktiske spildevandsaflednings forhold for den enkelte ejendom. 11

11 Belastningsopgørelsen fra dambrug baseres på kommunernes oplysninger. Belastningsopgørelsen er en teoretisk beregning baseret på viden om produktion, foderforbrug og renseforanstaltninger på det enkelte dambrug. Belastningsopgørelsen for saltvandsbaserede fiskeopdræt (havbrug og saltvandsdambrug) baseres på havbrugernes oplysninger om produktion og foderforbrug. For ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt skal der i relation til tungmetaller og miljøfremmede stoffer fortrinsvis indberettes om brug af sygdomsbekæmpelsesmidler og hjælpestoffer. 2.2 Ansvarsfordeling Denne rapport er udarbejdet af medarbejdere fra såvel By- og Landskabsstyrelsen (BLST) som Miljøstyrelsen (MST). De enkelte afsnit er udarbejdet af: Renseanlæg, oversigt over belastninger og sammenfatning, Karin Dahlgren (BLST) Industrier og saltvandsbaseret fiskeopdræt, Kristoffer Colding (BLST) Regnbetingede udløb, Vibeke Plesner (BLST) Spredt bebyggelse Mette Wolstrup Pedersen Ferskvandsdambrug, Søren Keller (MST) 12

12 13

13 3 Renseanlæg Dette afsnit indeholder data for renseanlæg for 2005 og Da det ikke har været muligt at indhente nye data fra de to gamle amter, Storstrøms amt og Fyns amt, derfor er der i alle dataserier for 2006 anvendt 2005 data for anlæggene i disse områder var der 1078 renseanlæg med en kapacitet større end 30 person ækvivalenter (PE) af disse var de 213 private renseanlæg. I forhold til 2005 var der 1140 anlæg hvoraf 223 var private. Der er således tale om en nedgang i det samlede antal renseanlæg på 62 anlæg. Usikkerheden på de indsamlede og beregnede data kendes i et vist omfang for selve analysedelen, hvor kvalitetsniveauet er defineret i forbindelse med de kvalitetsklasser prøverne skal analyseres efter. Der er dog ikke foretaget et samlet skøn for usikkerheden på flowmålinger og prøvetagning. 3.1 Basisoplysninger Der er gennem de sidste år sket et fald i antallet af renseanlæg, og udviklingen går fortsat i retning af en koncentrering af rensningen på større og færre anlæg. Trods denne udvikling er der stadig mange små og få store renseanlæg. Den altovervejende del af spildevandet renses dog på få store renseanlæg, således renses omkring 90% af spildevandet på de omkring 260 renseanlæg der er omfattet af Vandmiljøplanen VMP anlæg. For de private renseanlæg, der er registreret i 2005 og 2006, er der hovedsageligt tale om små mekaniske eller biologiske renseanlæg. Den samlede spildevandsmængde behandlet på disse anlæg udgør på landsplan under 1%. Der er i 2006 registreret 125 renseanlæg >30 PE, hvor spildevandet nedsives til jorden. Heraf er de 19 anlæg kommunale, mens de øvrige er private anlæg. Det samlede antal PE, som disse anlæg belastes med, udgør ca PE, dette svarer også til at anlæggene behandler under 1% af det samlede belastning til renseanlæg. Den samlede belastning til renseanlæggene er i 2006 opgjort til omkring 7,5 mill. PE mens kapaciteten har ligget konstant i de senere år omkring 12 mill. PE. 14

14 Der er udtaget afløbsprøver på 865 kommunale renseanlæg i Dette svarer til at der i gennemsnit er udtaget omkring 11 prøver pr. anlæg 3.2 Indikatorer Indikator Spildevandsmængden fordelt på renseanlægstyper. Tabel 3.1 Spildevandsmængden fordelt på rensetyper i procent for udvalgte år Anlægstype U M MK MB MBK MBND(K) Årstal Før VMP , , ,4 0,1 3,3 6,2 89, ,4 0,1 3 5,3 91,2 U står for urenset, M står for mekanisk-, K for kemisk-, B for biologisk renset spildevand. N og D betyder at spildevandet hhv har gennemgået en nitrifikation og en denitrifikation, således at spildevandet er renset for ammonium-ammoniak (N) og/eller at spildevandet er renset for kvælstof (D). Anlæg af typen MBND(K) er de mest avancerede renseanlæg i landet og kan leve op til Vandmiljøplanens krav om vidtgående fjernelse af kvælstof og fosfor. Relevans. Tabel 2.1 viser hvor stor en del af spildevandet der ledes til forskellige typer af renseanlæg, jo mere avanceret renseanlægstype jo bedre rensning. Tabellen viser ligeledes udviklingen fra før VMP frem til Mål Der er ikke noget specifikt mål for indikatoren. Der er dog krav om at renseanlæg med krav om at leve op til Vandmiljøhandlingsplanen skal reducere organisk stof, kvælstof og fosfor til et lavt niveau, og dermed skal disse anlæg være af typen MBND(K). Tilstand udvikling og årsag. I dag renses mere end 90 % af det spildevand der tilføres danske renseanlæg på avancerede anlæg der er udviklet til at reducere indholdet af organiske stoffer 15

15 kvælstof og fosfor til et minimum. Som en sidegevinst har det vist sig at denne type anlæg ligeledes reducere en lang række af andre stoffer der er uønsket i miljøet. Som en følge af Vandmiljøhandlingsplanen er disse anlæg blevet udbygget op gennem 90 erne og den bevidste satsning på bedre rensning også i Amterne har medført at en række mindre anlæg, også anlæg uden VMP-krav, enten er blevet nedlagt eller udbygget til en forbedret rensning. I dag er der således ikke noget spildevand der udledes urenset, samtidig er mængden af det spildevand der gennemgår en rensning for kvælstof steget fra et nærmest ubetydeligt niveau til i dag at dække størsteparten af det spildevand der udledes. Vand mill. m Før Vmp Vmp mål 60 BI ton Før Vmp Vmp mål 16

16 Kvælstof 1000 ton Før Vmp Vmp mål Fosfor 1000 ton Før Vmp Vmp mål Figur 3.1 Udvikling i udledte mængder af spildevand, BI5, kvælstof og fosfor. Indikator Udledte mængder vand, COD, BI5, kvælstof og fosfor for rapporteringsåret og udvikling. 17

17 Mål I forbindelse med Vandmiljøplanen fra 1987 blev det sat mål for den samlede udledningen fra renseanlæg. Målene er indtegnet i figur 2.1 og det ses at målene har været opfyldt siden midten af 90 erne. Relevans Organisk stof omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt, og udledning heraf kan dermed føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Kvælstof og fosfor giver især i søer og kystvande næring til øget vækst af alger som nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør, synker de til bunds og omsættes under forbrug af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således indirekte føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Tilstand udvikling og årsag. Udledningen i 2006 er opgjort til 690 mill. m 3 spildevand, tons organisk stof, tons kvælstof og 385 tons fosfor. Med disse data for udledningen fra renseanlæg er reduktionen fra midten af firserne frem til 2004 oppe på hhv. 96% organisk stof (BI 5 ), 82% for kvælstof og 93% for fosfor. Udledningen har ligge på et konstant niveau i de seneste år, og der er kun mindre udsving i udledningerne som hovedsagelige må tilskrives variationen i den vandmængde renseanlæggene skal behandle. For de miljøfremmede stoffer er der kun data for 1 anlæg i Når data for de øvrige anlæg er opdateret, udarbejder BLST er notat om udledningen for årene 2004, 2005 og

18 . 19

19 4 Særskilte industrielle udledninger Som særskilte industrielle udledninger medregnes udledninger til vandløb, søer eller havet fra virksomheder i traditionel forstand og fra deponeringsanlæg og jordforureninger (afværgeforanstaltninger). Udledninger fra virksomheder mv. som samlet udleder mindre end 30 PE (personækvivalenter), eller som udelukkende udleder kølevand, er ikke medregnet medmindre der indgår eller potentielt indgår tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer. Udledninger fra virksomheder der udelukkende udleder uforurenet overfladevand, er heller ikke medregnet. Det har ikke været muligt at indsamle et komplet indtryk af industrielle særskilte udledninger for 2006, grundet den administrative omlægning i forbindelse med kommunalreformen. Opgørelsen omfatter derfor oplysninger om de udledte mængder af spildevand, kvælstof, fosfor, BI5 og COD. Kølevand fra kraftværker indgår ikke i opgørelsen af udledte vandmængder 1, men kølevandets eventuelle indhold af forurenende stoffer er medregnet ved opgørelse af udledte stofmængder. 4.1 Basisoplysninger Amterne har for 2005 indberettet oplysninger om 176 særskilte udledninger fra virksomheder mv. Heraf er 105 udledning blevet analyseret for kvælstof, fosfor og/eller organisk stof. 4.2 Indikatorer Spildevand, organisk stof og næringsstoffer Indikator Samlet udledning af vand, organisk stof og næringsstoffer i 2005 og udviklingen siden Relevans Organisk stof omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt, og udledning heraf kan dermed føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Kvælstof og fosfor giver især i søer og kystvande næring til øget vækst af alger som nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør, synker de til bunds og 1 De samlede udledte vandmængder fra de enkelte kraftværker fremgår af bilag

20 omsættes under forbrug af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således indirekte føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Tabel 4.1 Spildevand, organisk stof og næringsstoffer. Samlede mængder udledt fra særskilte industrielle udledere i Parameter Udledt mængde Vand m 3 Organisk stof, BI ton Organisk stof, COD ton Kvælstof, total-n 441 ton Fosfor, total-p 24 ton 120 Spildevandsmængde, 1 mio. kubikmeter Figur 4.1 Udvikling i den samlede mængder spildevand fra særskilte industrielle udledere, (kølevand fra kraftværker er ikke medregnet). 21

21 60 50 Organiskstof, 1000 tons BI Fosfor, ton P Kvælstof, 1000 ton N Fig. 4.2 Udvikling af den samlede mængde organiskstof, kvælstof og fosfor fra særskilte industrielle udledere,

22 Overordnet mål Vandmiljøplanen (1987) satte som mål for særskilte industrielle udledere at de årlige næringsstofudledninger skulle nedbringes til henholdsvis ton kvælstof og 600 ton fosfor. Tilstand og udvikling Udledningen af spildevand, organisk stof og næringsstoffer fra særskilte industrielle udledere i 2005 fremgår af tabel 3.1, og udviklingen i de samlede udledninger siden 1989 er vist i figur 3.1. Et markant fald i udledningen af organisk stof fra ton BI 5 i 2003 til ton i 2004 kan alene tilskrives forbedret rensning mv. på en af sukkerfabrikkerne. Den samlede mængde spildevand som udledes, er i væsentligt omfang bestemt af ydre faktorer (fx den producerede mængde på den enkelte virksomhed, antallet af virksomheder inden for de enkelte brancher, tilslutning af virksomheder til kommunale renseanlæg osv.) og er derfor ikke et entydigt mål for hverken miljøbelastning eller indsatsen på den enkelte virksomhed eller inden for enkelte brancher. Forurenet grundvand fra afværgepumpninger, som i de senere år har udgjort omkring 10 pct. af den samlede spildevandsmængde, er først indgået konsekvent i opgørelserne siden Udledningen af organisk stof, og næringsstoffer har været støt faldende siden 1989 hvor Vandmiljøplanen trådte i kraft. En stor del af reduktionen skyldes at mange virksomheder gennem årene er blevet tilsluttet kommunale renseanlæg eller af anden årsag har indstillet den direkte udledning til vandområderne, men virksomhedernes anvendelse af renere teknologi sammen med forbedrede rensemetoder har også ydet et væsentligt bidrag. Det er således kendetegnende at reduktionen i udledningen af forurenende stoffer siden 1989, hhv. 98 pct. for organisk stof opgjort som BI 5, 93 pct. for kvælstof og 98 pct. for fosfor, er væsentligt større end hvad der umiddelbart kunne forventes alene ud fra reduktionen i den samlede spildevandsmængde. 23

23 5 Regnbetingede udledninger Som regnbetingede udløb medregnes alle regnvandsudledninger til vandløb, søer og havet fra afvandede arealer, såsom tagarealer, vejarealer, stier og pladser, i det omfang disse er tilsluttet et kloaknet. De regnbetingede udløb kan opdeles i separate udledninger af overfladevand og overløb fra fælleskloakerede områder, der udgør en blanding af overfladevand og spildevand. Opgørelsen omfatter oplysninger om de udledte mængder af vand, COD, kvælstof og fosfor for 2005 og 2006 og for et normalår. Datagrundlaget for opgørelsen af arealer, udløb m.v. er hovedsageligt kommunernes spildevandsplaner. For 2005 er udledningerne beregnet forholdsmæssigt på baggrund af nedbøren i 2005 og nedbøren for et normalår. For 2006 er dette ligeledes tilfældet for hovedparten af amterne. Enkelte miljøcentre har dog indberettet nye data for 2006 fordelt på de tidligere amter. Der er i den forbindelse sket en ombrydning af data mellem nogle af de tidligere amter, og forskydninger fra 2005 til 2006 i udledte mængder imellem amter skal derfor mere tages som et udtryk for omlægninger i indberetninger (fx er nogle hydrologiske referencer slået sammen) end reelle ændringer i udledningerne. I 2005 faldt der mindre nedbør end normalt, mens der i 2006 faldt en del mere nedbør end normalt. Normalnedbøren er 712 mm. I 2005 faldt der 647 mm i gennemsnit over landet, mens der i 2006 faldt 820 mm. Der er stor usikkerhed på de opgjorte udledninger, hvilket bl.a. tilskrives stor usikkerhed på de grundlæggende oplandsdata samt det forhold, at der i mange tilfælde blot er lavet forholdsmæssige beregninger på baggrund af årsnedbøren for de enkelte amter. 5.1 Basisoplysninger Der var i 2005 og 2006 i alt ca regnvandsudløb fordelt på ca overløb fra fælleskloakerede områder og ca på separate udløb. Det samlede kloakerede areal var ca ha og det befæstede areal ca ha, hvor de ha er fælleskloakeret, og de resterende ca ha er separatkloakeret 2. 2 Antallet af udløb i 2005 og 2006 med tilhørende totale og befæstede arealer fordelt på amterne fremgår af bilag

24 5.2 Indikatorer Vand, organisk stof og næringsstoffer Indikator Samlet udledning af vand, organisk stof og næringsstoffer i 2004 og i et normalår. Relevans Efter at stofbelastningerne fra renseanlæg er nedbragt som følge af Vandmiljøplan I er den relative belastning fra de regnbetingede udledninger steget. For overløb til vandløb er det de øjeblikkelige overløb under regn, der er interessante, idet det er disse overløb der giver skadevirkninger i vandløbene. De akutte effekter omfatter f.eks. udspuling af fauna, giftpåvirkning fra ammoniak samt et stort efterfølgende iltforbrug. Opgørelsen af den årlige belastning er således ikke særlig anvendelig ved udledning til vandløb. For søer og havområder er den årlige belastning mere relevant, da det ikke er de akutte effekter, der er mest betydende, men også den øgede vækst af lager som følge af belastningen med næringsstoffer. Overløb nær badestrande kan dog give akutte hygiejniske problemer. Det enkelte års udledninger fra regnbetingede udløb er stærkt afhængig af årets nedbør. Der skal derfor fokuseres på evt. ændringer af belastningen beregnet for et normalår. For at vurdere om der reelt er sket ændringer som følge af fysiske indgreb i kloaksystemet, bør der fokuseres både på beregnet belastning i et normalår og på opgørelsesmetoden, der til stadighed forbedres. Dertil kommer også stadigt bedre oplysninger om kloaknettet og de enkelte udledninger. Tabel 5.1 Vand, organisk stof og næringsstoffer. Samlede mængder udledt fra regnbetingede udløb i Parameter Udledt mængde Vand mio. m mio. m 3 Organisk stof, COD ton ton Kvælstof, total-n 622 ton 856 ton Fosfor, total-p 156 ton 212 ton 3 Den samlede udledning i 2005 og 2006 fra de regnbetingede udløb er vist i bilag 3.1, fordelt på amterne 25

25 Tabel 5.2 Vand, organisk stof og næringsstoffer. Samlede mængder udledt fra regnbetingede i et normalår 4 Parameter Udledt mængde 5 Vand mio. m 3 Organisk stof, COD ton Kvælstof, total-n 670 ton Fosfor, total-p 167 ton Mål Der er ikke opstillet landsdækkende mål for reduktion af belastningen fra de regnvandsbetingede udløb. Nogle af regionplanerne indeholder krav til begrænsning af udledningerne, typisk i form af etablering af bassiner, hvis størrelse afhænger af recipientens sårbarhed. I andre tilfælde er der blot anført målsætning for vandområdet, og at udledninger ikke må være en hindring for målopfyldelse. Tilstand og udvikling Udledningen af vand, organisk stof og næringsstoffer fra regnbetingede udløb i henholdsvis 2005, 2006 og i et normalår fremgår af tabel 3.1 og tabel 3.2. Udledningen i 2005 har været nogenlunde som i et normalår, mens udledningen i 2006 har været væsentlig større end i et normalår. Den større nedbør har således ført til en stofudledning der er omkring % større end i et normalår. 4 Den samlede udledning i et normalår fra de regnbetingede udløb er vist i bilag 3.2, fordelt på amterne 5 Gennemsnit af beregnede mængder baseret på hhv data og 2006-data 26

26 Vand, mio. kubikmeter Organisk stof, tusind ton COD Kvælstof, ton N Fosfor, ton P Figur 5.1. Vand, organisk stof og næringsstoffer. Udvikling i udledte mængder fra regnbetingede udløb , beregnet for et normalår. Figur 5.1 viser udviklingen i stofudledningerne for et normalår. Det er derved muligt at se, hvilke reduktioner i de udledte mængder, fysiske ændringer i kloaksystemet såsom bassinudbygning og separering har medført. Det ses, at udledningen af COD og næringsstoffer i et normalår er faldet % siden starten af 1990 erne. Udledningen ses dog at have ligget nogenlunde konstant de sidste 4-5 år. 27

27 6 Spredt bebyggelse mv. Indberetningen for den spredte bebyggelse omfatter ejendomme uden for kloakopland som kun udleder husspildevand via anlæg med en kapacitet mindre end 30 personækvivalenter (PE). Indberetningen for den spredte bebyggelse omfatter antallet af ejendomme opgjort på ejendomstype og rensemetode, opgørelse over videngrundlaget og en beregnet udledning for hvert hydrologisk opland. Desuden indberettes en række planmæssige forhold vedrørende regionplanlægningen og spildevandsplanerne. Forudsætningen for beregning af belastningen fra bebyggelse i det åbne land er beskrevet i bilag 4. Opgørelserne over udledningen fra den spredte bebyggelse bygger på erfaringstal, og der er således en relativt stor usikkerhed knyttet til de enkelte tal. 6.1 Basisoplysninger Antallet af ejendomme i den spredte bebyggelse er i 2006 opgjort til ejendomme. Antallet af ejendomme i det åbne land varierer lidt fra år til år. Der ses dog hverken signifikante stigninger eller fald i antallet. Hovedparten af ejendommene i det åbne land er sommerhuse og spredt bebyggelse, mens kun en mindre del af ejendommene ligger i landsbyer og kolonihaveområder. Den procentmæssige fordeling af ejendomme fordelt på udvalgte renseklasser og fem ejendomskategorier kan ses af tabel 5.1. Tabel 6.1 Ejendomme fordelt i procent på udvalgte renseklasser og på de fem ejendomskategorier Sommer Koloni Spredt Landsby Andet I alt SOP 17,1 1,0 28,8 7,0 3,5 57,4 SO 0,2 0,0 2,3 0,1 0,1 2,8 OP 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,1 O 0,1 0,0 1,1 0,3 0,1 1,5 Øvrige 7,4 0,2 21,3 7,4 1,9 38,2 I alt: 24,7 1,3 53,6 14,8 5,6 100,0 SOP: Skærpet krav til reduktion af organisk stof og fosfor samt nitrifikation, SO: Skærpet krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation, OP: Reduktion af organisk stof og total fosfor og O: Reduktion af organisk stof. Øvrige rensetyper dækker mekaniske og mekanisk biologiske løsninger m/u dræn, samletanke, forskellige kombinationer med afløbsfri installationer mv. Tabellen viser, at de dominerende renseklasser er SOP og Øvrige. Inden for renseklassen SOP er det nedsivning med og uden dræn der er helt dominerende, 28

28 mens det for Øvrige renseklasser er mekaniske anlæg med og uden dræn der dominerer. I bilag 4 findes oplysninger om hvilke rensetyper der findes indenfor de enkelte renseklasser. 6.2 Indikatorer Indikator Opgørelse af vidensgrundlaget for indberetningerne, herunder angivelse af andelen af ejendomme opgjort på de tre typer af videngrundlag A, B og C. Relevans Angivelse af vidensgrundlaget er vigtigt for at vurdere datakvaliteten. Der anvendes tre niveauer for vidensgrundlaget (A, B og C). Vidensgrundlag A repræsenterer det bedste vidensgrundlag defineret som en konkret viden om antal ejendomme samt rensemetoder. Vidensgrundlag B repræsenterer det næstbedste vidensgrundlag defineret ved en konkret viden om ejendomsantallet, mens rensemetoderne er skønnet. Endelig repræsenterer vidensgrundlag C det dårligste grundlag, hvor såvel antallet af ejendomme som rensemetoder er skønnet. Målsætning For at forbedre datagrundlaget af opgørelserne for den spredte bebyggelse opstillede Miljøstyrelsen i 1995 det mål, at minimum 10% af alle ejendomme skal være opgjort på vidensgrundlag A. Tilstand, udvikling og årsag. I tabel 6.3 er den procentvise fordeling af ejendomme opgjort på vidensgrundlag A, B og C for hele landet. Tabellen viser at målet om at 10% af ejendomme skal opgøres på det højeste niveau, er nået på landsplan, hvor lige knap en tredjedel opgøres på bedst mulige grundlag. 29

29 Tabel 6.2 Den procentvise fordeling af ejendomme opgjort på videngrundlag A, B og C for hele landet, A B C Hele landet I figur 6.1 kan udviklingen i vidensgrundlaget for den spredte bebyggelse i hele landet, for udvalgte datasæt i perioden fra 1993 til Figuren viser, at der er en jævn udvikling i vidensgrundlaget, mod bedre og bedre datakvalitet. 100% A B C 80% 60% 40% 20% 0% Figur 6.1 Udviklingen i vidensgrundlaget for den spredte bebyggelse i perioden 1993 til 2006 for hele landet. Indikator Den samlede udledning af NPo fra ejendommene i det åbne land, herunder fordeling på forskellige ejendomstyper. Mål 30

30 Folketinget vedtog i 1997 lovgivning 6 der skulle være med til at sikre en forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Indsatsen skal fokuseres på de områder, hvor spildevandsudledningen er en medvirkende årsag til at regionplanernes mål for vandløb og søer ikke kan opfyldes. Der er ikke i forbindelse med Vandmiljøplanen eller i anden sammenhæng opstillet konkrete reduktionsmål for spildevandsudledninger i det åbne land, således som det eksempelvis er tilfældet med kommunale renseanlæg. Relevans Spildevand fra den spredte bebyggelse ledes ofte ud til både små og følsomme vandområder. Spildevandet indeholder som regel en forholdsvis stor mængde organisk materiale som omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt, og udledning heraf kan dermed føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Udledningen af fosfor giver næring til øget vækst af alger. Alger nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør og synker til bunds omsættes de under forbrug af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således indirekte føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Tilstand udvikling og årsag. Udledningen i 2006 er opgjort til knap 12 mill. m 3 spildevand, tons organisk stof, 907 tons kvælstof og 206 tons fosfor. Tabel 5.4 viser udledningen af organisk stof målt som BI 5, kvælstof og fosfor fordelt på ejendomskategorier. Tabel 6.3 Udledningen af BI 5, kvælstof, fosfor og spildevand fordelt på ejendomskategorier for hele landet i Organisk stof Total-kvælstof BI 5 Total-fosfor Vandmængde Tons pr. år Tons pr. år Tons pr. år m 3 Sommerhuse Kolonihave Spredt bebyggelse Landsbyer Andet I alt Lov nr. 325 af 14. maj

31 Figur 6.2 viser udviklingen i udledningen fra den spredte bebyggelse i årene 1993 til Det ses, at der er forholdsmæssigt små variationer i udledningen fra det åbne land gennem årene, disse vurderes primært at måtte tilskrives en forbedring af det datagrundlag, som beregningerne er baseret på. 32

32 BI 5 (1000 tons) TP (1000 tons) TN (1000 tons) Vand (1000 m 3 ) Figur 6.2 Udvikling i udledte mængder af spildevand, BI5, kvælstof og fosfor fra den spredte bebyggelse i perioden 1993 til Udledning af spildevand er først opgjort fra Indikator Ejendomme omfattet af en vedtaget regionplan Mål Ifølge Miljø- og Energiministeriets udmelding til regionplanrevision 2001 fra 1997 skal det fremgå af amtets regionplan eller et tillæg hertil i hvilke delområder der skal gennemføres en forbedret rensning af spildevandet fra ejendomme i det åbne land. Relevans Ved udgangen af 2001 havde alle amter vedtaget en regionplan eller et tillæg, der udpeger de forureningsfølsomme vandløb og søer. På baggrund af amtets viden 33

33 om vandmiljøtilstanden og forureningsbelastningen af den enkelte recipient er det højest miljømæssigt tilladelige forureningsniveau for den samlede tilledning til den enkelte recipient fastlagt. Tilstand, udvikling og årsag. Amterne har i indberettet, at ca ejendomme ved udgangen af 2006 er omfattet af en regionplan, der inddrager spildevandsafledningen i det åbne land. Af disse ejendomme skal ca ejendomme have forbedret spildevandsrensning, hvilket svarer til 31 % af ejendommene i det åbne land. De resterende ejendomme kan bevare de eksisterende afløbsforhold. I tabel 6.4 ses ejendomme omfattet af en vedtaget regionplan fordelt på ejendomstyper og renseklasser. Tabel 6.4 Antal ejendomme i det åbne land omfattet af en vedtaget regionplan. For en række af amterne er antal og fordeling baseret på et skøn. Rensetype Kolonihave- bebyg- Spredt Sommerhuse byer Lands huse gelse Andet I alt Nedsivning SOP SO OP O Sum forbedret rensning Eksist. forhold I alt Indikator Ejendomme omfattet af hvor spildevandsrensningen i følge vedtaget spildevandsplan skal forbedres. Mål Der er ikke opstillet direkte mål for denne indikator, men kommunerne skal planlægge den fremtidige spildevandsafledning i de områder, hvor spildevandsrens- 34

34 ningen skal forbedres baggrund af amtets regionplan. Kommunerne skal således i spildevandsplanerne vælge en kombination af kloakering, nedsivning og lokal rensning, således at regionplanens renseklasser opfyldes. Relevans Forureningsbelastningen af den enkelte recipient er det højest miljømæssigt tilladelige forureningsniveau for den samlede tilledning til den enkelte recipient fastlagt. Tilstand udvikling og årsag. I alt 231 kommuner har ved udgangen af 2006 vedtaget en spildevandsplan for det åbne land. De 231 spildevandsplaner omfatter ca ejendomme, svarende til at der er gennemført spildevandsplanlægning for 59% af de ca ejendomme, der i henhold til en vedtaget regionplan skal forbedre spildevandsrensningen. I tabel 6.5 ses fordeling af ejendomme på ejendomstyper og renseklasser/kloakering. Tabel 6.5 Antal ejendomme opgjort i procent af ca ejendomme, hvor spildevandsrensning skal forbedres ifølge vedtaget spildevandsplan, Rensetype Sommerhushavehuse bebyggelse Koloni- Spredt Landsbyer Andet I alt Nedsivning 0,2 0,0 8,5 0,3 0,0 9,1 SOP 1,0 0,0 6,8 1,1 0,0 8,9 SO 0,3 0,0 25,1 1,0 0,1 26,5 OP 0,2 0,0 11,1 0,9 0,0 12,2 O 0,1 0,0 14,2 0,2 0,0 14,6 Kloakering 7,3 0,0 14,3 7,0 0,1 28,7 I alt 9,1 0,0 80,1 10,5 0,2 100,0 Der er indberettet oplysninger om tidshorisont for gennemførelsen af den forbedrede spildevandsrensning for hovedparten af de 231 spildevandsplaner. Forbedringerne på disse ejendomme er planlagt gennemført frem til 2020, men hovedparten forventes gennemført inden år Det er Miljøstyrelsens indtryk, at årsagen til, at der mangler indberetning om tidshorisonten for de resterende spildevandsplaner, er, at en række af spildevandsplanerne ikke indeholder tidsplaner, selvom dette er et krav ifølge Miljøbeskyttelsesloven. Hele indsatsen på landsplan vurderes derfor tidligst at være tilendebragt omkring

35 I langt de fleste tilfælde har amterne oplyst at der er overensstemmelse mellem de vedtagne spildevandsplaner og regionplanerne. Kun i ganske få tilfælde har amterne oplyst at der ikke er overensstemmelse eller kun er delvis overensstemmelse. 36

36

37 7 Ferskvandsdambrug Miljøstyrelsens statusopgørelse over ferskvandsdambrugenes miljøpåvirkning er baseret på de tidligere amter og nu kommuners årlige indberetninger af tilsynsdata vedrørende dambrugenes produktions- og miljøforhold. Opgørelsen blev ikke udarbejdet i 2006, så der vil her både blive præsenteret data for både 2005 og Det betyder samtidig, at alle data er indsamlet af amterne, hvorfor der som tidligere, er lavet sammenligninger på amtsniveau. Amternes tilsyn og registrering af oplysninger om dambrugene har fundet sted efter reglerne fastsat i dambrugsbekendtgørelsen, Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 20. november 2006 Ved et ferskvandsdambrug forstås et anlæg som: opdrætter fisk udelukkende anvender ferskvand har afløb til vandløb, sø eller havet Anlæg til opdræt af ål regnes ikke som ferskvandsdambrug. Der produceres overvejende regnbueørreder i ferskvandsdambrugene, men også i mindre udstrækning ørred og laks. Mens dambrugene tidligere næsten udelukkende producerede portionsfisk på gram, er produktionen i dag væsentligt mere differentieret. Denne udvikling afspejler sig i en stigende specialisering på de enkelte dambrug i eksempelvis én af følgende produktionsnicher: sættefisk til andre dambrug, konsumfisk i forskellige vægtklasser, fisk til produktion af rogn, fisk til udsætning i havbrug og fisk til udsætning i lystfiskersøer. 7.1 Basisoplysning Samtlige ferskvandsdambrug ligger i Jylland. Ca. 60 % af den samlede produktion foregår i de tidligere Ringkøbing og Ribe amter. Resten er fordelt på de tidligere Vejle, Nordjylland, Viborg, Århus og Sønderjyllands amter, hvoraf de to sidstnævnte amter hver tegner sig for mindre end 5% af den samlede produktion. Ferskvandsdambrugenes produktionsgrundlag er fastsat ved et årligt højest tilladeligt foderforbrug enten efter reglerne i dambrugsbekendtgørelsen eller gennem vilkår i en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. 38

38 For 2005 og 2006 er der indberettet oplysninger om i alt henholdsvis 326 og 291 ferskvandsdambrug hvoraf de 316 / 281 har haft en produktion i 2005 / Det fremgår af indberetningen for 2006, at ca. 62 % af dambrugene må anvende et foderforbrug på op til 100 tons/år og kun ca. 8 % må anvende mere end 200 tons foder /år. Set i relation til anden erhvervsvirksomhed kan ferskvandsdambrugene således karakteriseres som relativt små virksomheder både med hensyn til omsætning og beskæftiget personale. Den produktionsmæssige tyngde ligger dog blandt de mellemstore og store dambrug, der har et tilladt foderforbrug på 100 tons/år eller mere. Disse dambrug tegner sig for ca. 70 % af erhvervets samlede årlige produktion. Omkring 316 dambrug var i drift i I forhold til 1989, hvor der blev indberettet oplysninger om 510 dambrug, er antallet af dambrug altså faldet markant. I 2005 udgjorde dambrugenes samlede produktion tons fisk i vådvægt. Til denne produktion medgik tons foder, medregnet foder til moderfisk. Der går således i gennemsnit mindre end et kg foder til at producere 1 kg fisk. Foderforbrug og produktion fordelt på amterne for 2005 og 2006 er vist i henholdsvis Tabel 7.1 og 7.2. Tabel 7.2 Amtsvis opgørelse af dambrugenes foderforbrug, produktion og gennemsnitlig foderkvotient i Amt Antal Foderforbrug Produktion Foderkvotient dambrug (tons) (tons) Nordjylland ,92 Ribe ,92 Ringkøbing ,95 Sønderjylland ,81 Vejle ,95 Viborg ,97 Århus ,97 Total ,97 Data fra

39 Tabel 7.2 Amtsvis opgørelse af dambrugenes foderforbrug, produktion og gennemsnitlig foderkvotient i Amt Antal Foderforbrug Produktion Foderkvotient dambrug (tons) (tons) Nordjylland ,91 Ribe ,91 Ringkøbing ,95 Sønderjylland ,93 Vejle ,93 Viborg ,00 Århus ,42 Total , Indikatorer Foderforbrug og produktion Relevans Foderforbruget og produktionen har stor indflydelse på udledningen af totalkvælstof (N), totalfosfor (P) og organisk stof (O) til vandløbene nedstrøms dambrugene. Forholdet mellem foderforbruget og produktionen (foderkvotienten) er et udtryk for, hvor godt foderet udnyttes af fiskene. Målsætning Der er ikke fastsat nationale mål for foderkvoten, men de enkelte dambrug skal holde sig indenfor den i godkendelsen fastsatte kvote. Ifølge dambrugsbekendtgørelsen må foderkvotienten ikke overskride 1.0 på årsbasis for konsum og sættefisk (dvs. moderfisk er undtaget). Tilstand og udvikling Figur 7.1 viser, at den samlede mængde anvendt foder på dambrugene har været faldende specielt i begyndelsen af perioden, hvorimod produktionen har holdt sig nogenlunde konstant, men med en tendens til at produktionen har været svagt faldende de seneste 3-4 år. 40

40 Figur 7.1 er udviklingen i dambrugenes samlede produktion og foderforbrug vist for perioden 1989 til Det fortsatte fald i antallet af aktive dambrug har dermed ikke udløst en tilsvarende reduktion i den samlede dambrugsproduktion. Udviklingen af mere effektive fodertyper, har været medvirkende til, at det tildelte foder er udnyttet langt mere effektivt de seneste år i forhold til Fiskenes bedre udnyttelse af det tildelte foder har medført en betydelig reduktion i dambrugenes udledning af forurenende stoffer til vandmiljøet. Endvidere fremgår det af tilsynsdata, at de tidligere væsentlige overskridelser af det højest tilladte foderforbrug, for det enkelt dambrug, i det store hele er ophørt. Udledning af NPO Relevans Dambrugenes udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof stammer først og fremmest fra foderspild og fiskenes ekskrementer. Udledningen af letomsætteligt organisk stof har især en lokal betydning i vandløbene nedstrøms dambrugene, idet stofferne omsættes ved et samtidigt forbrug af ilt. Det nedsatte iltindhold i vandløbet kan skade især dyrelivet. Udledningen af kvælstof og fosfor påvirker især søer og havområder, hvor øget næringsstofindhold fører til opblomstring af alger. Dette 41

41 nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundens planter, ligesom algerne medvirker til iltsvind, når de dør og omsættes. Målsætning Der er ikke fastsat nationale mål for nedbringelse af udledningen af NPO fra dambrugserhvervet. Ifølge dambrugsbekendtgørelsen må koncentrationen af stofferne fra dambrugets indløb til udløb dog kun forøges med følgende værdier: Totalkvælstof 0,6 mg/l, totalfosfor 0,05 mg/l og modificeret BI5 1 mg/l. Endvidere har enkelte amter fastsat kvoter for den samlede udledning af fosfor fra dambrug i oplandet til en række søer. Tilstand og udvikling Belastningen med organisk stof målt som BI 5, fosfor og kvælstof er med udgangspunkt i foderforbruget og produktionen på hvert dambrug opgjort som teoretisk beregnede udledninger. For 2005 / 2006 er der beregnet en samlet belastning på / tons organisk stof målt som BI 5, 77,7 / 81,9 tons fosfor og 986 / 839 tons kvælstof. I tabel 7.3 er udledningerne opgjort amtsvis. Tabel 7.3 Amtsvis opgørelse af udledninger af organisk stof (BI 5 ), fosfor (tot-p) og kvælstof (tot-n) fra dambrugene i Amt BI5 (tons) Fosfor (tons) Nordjylland 360 9,7 130 Ribe ,2 265 Ringkøbing ,5 313 Sønderjylland 63 1,0 14 Vejle ,5 123 Viborg 210 6,5 81 Århus 150 4,3 60 Data fra 2004 Kvælstof (tons) 42

42 Tabel 7.4 Amtsvis opgørelse af udledninger af organisk stof (BI 5), fosfor (tot-p) og kvælstof (tot-n) fra dambrugene i Amt BI5 (tons) Fosfor (tons) Nordjylland 371 9,2 135 Ribe ,3 188 Ringkøbing ,2 285 Sønderjylland 126 1,5 21 Vejle ,5 109 Viborg 174 6,5 65 Århus 41 4,7 36 Kvælstof (tons) Siden dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft i 1989 er der hvert år udført beregninger over dambrugenes samlede belastningsbidrag med hensyn til BI 5, fosfor og kvælstof. Udviklingen i disse bidrag er vist i figur Figur 7.2 Teoretisk beregnet udledning af fosfor fra dambrugene i perioden 1989 til

43 Figur 7.3 Teoretisk beregnet udledning af BI-5 fra dambrugene i perioden 1989 til Figur 7.4 Teoretisk beregnet udledning af kvælstof fra dambrugene i perioden 1989 til Figur 7.4 viser, at der med hensyn til udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof har været et betydeligt fald siden 1989, hvor dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft, og frem til og med Siden er udviklingen stagneret, og udledningsniveauet for de tre stoffer har siden været stort set uændret, hvilket også kan forventes, når foderforbruget i samme periode ikke har ændret sig væsentligt. 44

44 Bekendtgørelsens væsentligste forureningsbegrænsende foranstaltninger i form af krav om bundfældningsanlæg på alle dambrug, bedre sammensætning og udnyttelse af foderet er de væsentligste årsager til det generelle fald. Foderkvoterne tilskynder ligeledes dambrugene til at udnytte foderet mere effektivt, og dermed forurene mindre. Foruden de nævnte problemer med organisk stof lokalt ved dambrugene, er det først og fremmest udledning af fosfor til fosforbelastede søer og fjorde, der er problematisk. Analysebaseret belastning Siden 1989 er der blevet anvendt et teoretisk beregningsgrundlag til opgørelse af dambrugenes samlede udledning. Opgørelsen har til formål at følge udviklingen i belastningen fra erhvervet som helhed. Siden 1995 er der desuden lavet beregninger af udledningen baseret på analyser af dambrugenes ind- og udløbsvand. For de dambrug der indgår i denne beregning er der foretaget 6 eller flere analyser over året og vandforbruget på prøvetagningstidspunkt er desuden blevet oplyst. I 2005 er udledningen beregnet ud fra analyser på ca. 127 primært store og mellemstore dambrug med en produktion i 2005 på ca tons. Udledningen for disse dambrug kan samlet beregnes til i alt ca. 828 tons organisk stof målt som BI5, 399 tons kvælstof og 31 tons fosfor. Hvis det forudsættes, at disse godt 127 dambrug er repræsentative for erhvervet svarer det til i alt 1341 tons organisk stof, 647 tons kvælstof og 50 tons fosfor. I 2006 er udledningen beregnet ud fra analyser på ca. 97 primært store og mellemstore dambrug med en produktion i 2005 på ca tons. Udledningen for disse dambrug kan samlet beregnes til i alt ca. 505 tons organisk stof målt som BI5, 267 tons kvælstof og 42 tons fosfor. Hvis det forudsættes, at disse godt 97 dambrug er repræsentative for erhvervet svarer det til i alt 1031 tons organisk stof, 545 tons kvælstof og 85 tons fosfor. Beregning af udledningen fra ferskvandsdambrug på henholdsvis teoretisk og analyseret baseret grundlag kan ikke umiddelbart sammenlignes direkte, idet de forudsætninger, som metoderne grundlæggende hviler på, er forskellige. Begge metoder vil dog kunne anvendes til at følge et udviklingsforløb. 45

45 Den teoretisk beregnede BI 5 udledning er dog formentlig overestimeret, idet metoden ikke tager hensyn til den produktudvikling og forbedring af foderkvaliteten mht. til fordøjelighed og energiindhold, men kun forbedringer i foderkvotienten. Miljøfremmede stoffer Relevans Til behandling og forebyggelse af fiskesygdomme anvendes en række antibiotika og forskellige desinficerende kemikalier (hjælpestoffer). Kun en mindre del af stofferne omsættes på dambruget. Rester af såvel medicin som hjælpestoffer ledes derfor med spildevandet til vandløbene, hvor de kan være til skade for miljøet. Målsætning Der er ikke fastsat konkrete mål for en reduktion af brugen af medicin og hjælpestoffer, men erhvervet arbejder målrettet på en reduktion gennem bl.a. bedre behandlingspraksis, øget vaccination af fiskene og øget sundhedsrådgivning. Det forventes ligeledes, at der sker en reduktion i forbruget af medicin og hjælpestoffer i takt med at kommunerne får fastsat udlederkrav til alle dambrug, som er i overensstemmelse med miljøkvalitetskravene for recipienten. Tilstand og udvikling På linie med anden fødevarefremstilling er der stor opmærksomhed på anvendelse af medicin og hjælpestoffer i produktionen og den deraf følgende eventuelle belastning af miljøet. Indsatsen de kommende år sigter især på at begrænse forbruget af hjælpestofferne ved substitution med stoffer, som anses for mindre miljøbelastende, og forbruget af antibiotika søges nedbragt ved øget anvendelse af forebyggende vacciner. Endvidere må det forventes, at en øget genanvendelse af produktionsvandet ved recirkulation vil medføre en generel reduktion af forbruget og forbedrede muligheder for rensning. Miljøstyrelsen har i 2006 fastsat nye kvalitetskriterier for samtlige de stoffer der anvendes i dambrug. Kommunerne er i færd med at udarbejde godkendelser til dambrugene, der er i overensstemmelse med de nye miljøkvalitetskrav. Det må forventes, at den regulering kommunerne foretager i forbindelse hermed vil medføre en reduktion i forbruget og dermed reduktion i udledningen af stofferne. 46

46 Det indberettede forbrug i de seneste år er vist i tabel 7.5. Det har ikke været muligt at præsentere data for 2006, fordi der har været væsentlige mangler i de rapporterede data. Tabel 7.5 Opgørelse af dambrugenes indberettede forbrug af medicin og hjælpestoffer i 2001, 2002, 2003, 2004 og Stoftype Hjælpestoffer Kalk, tons Formalin, liter Blåsten (CuSO4), kg Kloramin-T, kg Brintoverilteprod., liter Natriumcarbonater, kg NatriumChlorid, kg Benzalkonoiumchlorid Medicin, (kg aktivt stof) Amoxylin Amoxylintrihydrat Oxylinsyre Oxytetracyclin Sulfadiazin Trimethoprim Benzokain Florfenicol ,5 28 0, , , * Vacciner -, liter ?? Pga. fejl i data har det ikke været muligt at beregne forbruget af vacciner i * Tallet er uden data fra Århus Amt Dambrugernes indberetning til amterne af medicinforbruget på dambrugene afviger desværre fortsat væsentlig fra dyrlægernes indberetning til Vetstat. I 2005 / 2006 er der indberettet et medicinforbrug for ferskvandsdambrugene på 1410 kg / 1939 kg til Vetstat, hvilket skal sammenholdes med den nærværende indberetning for 2005 på 508 kg. Erhvervet indberettede forbrug af hjælpestoffer er væsentlig reduceret i 2005 sammenholdt med de tidligere år, det er dog for tidligt at vurdere, om der er tale om ændret praksis eller om det reducerede forbrug skyldes andre faktorer. 47

Punktkilderapport 2007

Punktkilderapport 2007 Punktkilderapport 2007 Kolofon X Titel: Punktkilder 2007 X URL: (Hoved hjemmesideadresse til centeret) Emneord: Vandmiljøplanen, regnvand, monitering, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug,

Læs mere

X ISBN nr. elektronisk version: ISBE / Punktkilder X Version: Versionsdato: X Udgiverkategori: Statslig

X ISBN nr. elektronisk version: ISBE / Punktkilder X Version: Versionsdato: X Udgiverkategori: Statslig Punktkilderapport 2008 Kolofon X Titel: Punktkilder 2008 X URL: (Hoved hjemmesideadresse til centeret) Emneord: Vandmiljøplanen, regnvand, monitering, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug,

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra

Læs mere

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Punktkilder 2011 Titel: Punktkilder 2011 Emneord: URL: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, havbrug, udledningsmængder, vandmiljø, monitering, miljøfremmede stoffer,

Læs mere

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Punktkilder 2012 Titel: Punktkilder 2012 Emneord: URL: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, havbrug, spredt bebyggelse, udledningsmængder, vandmiljø, monitering,

Læs mere

Punktkilder NOVANA - Punktkilder

Punktkilder NOVANA - Punktkilder Punktkilder 2017 NOVANA - Punktkilder Februar 2019 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Bo Skovmark, MST Marie Buchardt, MST Thomas Frank-Gopolos, MST Lisbeth Nielsen, MST Foto: Nakskov Renseanlæg set fra

Læs mere

Punktkilder NOVANA - Punktkilder

Punktkilder NOVANA - Punktkilder Punktkilder 2016 NOVANA - Punktkilder April 2018 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Bo Skovmark, MST Lisbeth Nielsen, MST Anna Gade Holm, MST Revideret den 22.05.2018. Bilag 1.8 udskiftet Foto: Mariagerfjord

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 16 2000. Punktkilder 1999. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 16 2000. Punktkilder 1999. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 16 2000 Punktkilder 1999 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR OPGØRELSERNE 7 1.2

Læs mere

Titel: Punktkilder 2010. Copyright : Må citeres med kildeangivelse Naturstyrelsen, Miljøministeriet URL: http://www.naturstyrelsen.

Titel: Punktkilder 2010. Copyright : Må citeres med kildeangivelse Naturstyrelsen, Miljøministeriet URL: http://www.naturstyrelsen. Punktkilder 2010 Titel: Punktkilder 2010 Emneord: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, havbrug, udledningsmængder, vandmiljø, monitering, miljøfremmede stoffer,

Læs mere

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Punktkilder 2013 Titel: Punktkilder 2013 Emneord: URL: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, saltvandsbaserede fiskeopdræt, spredt bebyggelse, udledningsmængder,

Læs mere

Punktkilder 2004. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; fagdatacenterrapport

Punktkilder 2004. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; fagdatacenterrapport Punktkilder 2004 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; fagdatacenterrapport Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2005 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 1 INDLEDNING 9 1.1

Læs mere

Titel: Punktkilder Emneord:

Titel: Punktkilder Emneord: Punktkilder 2009 Titel: Punktkilder 2009 Emneord: Resume: URL: Vandmiljøplanen, regnvand, monitering, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, havbrug, udledningsmængder. By- og Landskabsstyrelsen

Læs mere

Indhold 1. FORORD...5 2. INDLEDNING...7

Indhold 1. FORORD...5 2. INDLEDNING...7 Indhold 1. FORORD...5 2. INDLEDNING...7 3. RENSEANLÆG...11 3.1 RESULTATER... 11 3.1.1 Antal, størrelsesfordeling og renseniveau...11 3.1.2 Tilledning til renseanlæggene...13 3.1.3 Antal prøver og analyser...16

Læs mere

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Miljø- og Fødevareministeriet Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Bo Skovmark og Thomas Rützou Naturstyrelsen Punktkilder Renseanlæg (938) Regnbetingede udledninger (ca. 19.000)

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5. Dato: 5. februar 2017 qweqwe 7.2.6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7.2.7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand

Læs mere

Spildevandsplan

Spildevandsplan Spildevandsplan 2017-2027 Juni 2017 Lolland Spildevandsplan 2017-2027 Vedtaget d. 22. juni 2017 Foto på forsiden: Erik Graham Lindstrøm & Lolland Kommune Indholdsfortegnelse Det åbne land 4 6.1 Administrative

Læs mere

Spørgsmål nr. 48. Svar

Spørgsmål nr. 48. Svar Spørgsmål nr. 48 Vil ministeren redegøre for overløbs relative betydning for eutrofiering af kystnære farvande og dermed for opfyldelsen af målene i vandrammedirektivet sammenlignet med landbruget og øvrige

Læs mere

FORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN

FORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN Notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stofbalancer ved nedlæggelse af renseanlæg og etablering af Tengslemark Renseanlæg 29. juni 2015

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Regnbetingede udløbstyper og udløbsmængder.

Regnbetingede udløbstyper og udløbsmængder. Udløb Regnbetingede udløbstyper og udløbsmængder. Der er i alt 213 udløb fra det offentlige afløbssystem, hvoraf 119 er regnvandsudløb, og 94 er overløb fra fælleskloak. De samlede årlige vandmængder samt

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 7 Det åbne land

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 7 Det åbne land HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 7 Det åbne land Vedtaget 15 maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 SPILDEVANDSHÅNDTERING I DET ÅBNE LAND 4 1.1 Udpegning af vandområder 4 1.2 Ejendomme 4 1.3

Læs mere

Punktkilder 2003 - revideret udgave. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Punktkilder 2003 - revideret udgave. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Punktkilder 2003 - revideret udgave Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2005 Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Spildevand. Handlingsplan for Limfjorden

Spildevand. Handlingsplan for Limfjorden Spildevand Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Limfjordshandlingsplan Arbejdsgruppe 10 belastning fra punktkilder

Læs mere

Hvordan slipper man af med spildevandet i områder, hvor der ikke er kloakker? v/ Inge Faldager, Teknologisk Institut, Rørcentret

Hvordan slipper man af med spildevandet i områder, hvor der ikke er kloakker? v/ Inge Faldager, Teknologisk Institut, Rørcentret Hvordan slipper man af med spildevandet i områder, hvor der ikke er kloakker? v/ Inge Faldager, Teknologisk Institut, Rørcentret Spildevandsafledning i det åbne land Der findes 360.000 ejendomme i det

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer

1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer - 1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer Planen skal skabe grundlaget for at Skive Vand A/S kan udføre alle kloakeringsopgaver. Det drejer sig om separering af flere

Læs mere

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen

Læs mere

Hvidbog Høringssvar. Afsender Resume af høringssvar Bemærkninger

Hvidbog Høringssvar. Afsender Resume af høringssvar Bemærkninger Forslag til tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2011 2021: Transportledning Hundested Melby Samt Ombygning af Hundested Renseanlæg og etablering af afskærende ledning til Melby Renseanlæg Hvidbog Høringssvar

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Rensning af spildevand i det åbne land i Skive Kommune

Spildevand i det åbne land. Rensning af spildevand i det åbne land i Skive Kommune Spildevand i det åbne land Rensning af spildevand i det åbne land i Skive Kommune Indhold Spildevandet skal renses bedre... 3 Sådan skal spildevandet renses... 4 Oversigtskort... 5 Hvem, hvor og hvornår?...

Læs mere

Matr.nr. Anlægstype. 2.050 m 3 /d BI 5 780 kg/d H01, H02, P01, P02, P06-P10, P12-P14, R01-R04, R09. R10.

Matr.nr. Anlægstype. 2.050 m 3 /d BI 5 780 kg/d H01, H02, P01, P02, P06-P10, P12-P14, R01-R04, R09. R10. Anlægsidentifikation Kommune Græsted-Gilleleje Anlægsnavn og nr. Udsholt Renseanlæg 213-27 Adresse Udsholt Strandvej 181 3230 Græsted Matr.nr. Anlægstype MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl.

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov. 2016 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Disposition Generelt om vådområder Vilsted Sø Proportioner

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplan

Tillæg til Spildevandsplan Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 12. december 2017 Sagsid 17/21126 Notat Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021 Omhandlende: - Boligområde i, matrikel 19r m.fl. Guldager By, Guldager og matrikel 1d, 1aq og

Læs mere

Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg

Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg Det åbne land Tidsplan for påbud i det åbne land K ø g e R i n g s t e d 2012-2015 Terslev Haslev Dalby Karise S t e v n s Mindst 700 ejendomme i det åbne land

Læs mere

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken

Læs mere

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1 Anlægsidentifikation Kommune Anlægsnavn og nr. Jægerspris Tørslev 225-19 Adresse Strandvej 2 Gerlev 3630 Jægerspris Matr.nr. Anlægstype 4ah Tørslev MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl. indsivning

Læs mere

Må citeres med kildeangivelse. Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen

Må citeres med kildeangivelse. Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen Punktkilder 2014 Titel: Punktkilder 2014 Emneord: URL: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, saltvandsbaserede fiskeopdræt, spredt bebyggelse, udledningsmængder,

Læs mere

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 13 2001. Punktkilder 2000. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 13 2001. Punktkilder 2000. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 13 2001 Punktkilder 2000 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR OPGØRELSERNE 7 1.2

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Notat. Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som septiktanke mv. : Odsherred Forsyning A/S

Notat. Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som septiktanke mv. : Odsherred Forsyning A/S Notat Dusager 12 8200 Århus N Danmark T +45 82 10 51 00 F +45 8210 5165 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG. Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan Side 1 af 9

Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG. Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan Side 1 af 9 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan 2014-2017 Side 1 af 9 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg Bilag 2 Forklaring til skemaerne for: - Oplande - Udløb - Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplan

Tillæg til Spildevandsplan Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 22. august 2017 Sagsid 17/13852 Notat Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021 Omhandlende: - Boligområde nord for Eilif Krogagers Vej,, matrikel 3b og 3n, del af matrikel 26bk,

Læs mere

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,

Læs mere

Herning Kommune BILAG 5 Årlige udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb

Herning Kommune BILAG 5 Årlige udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb BILAG 5 Årlige udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb 1 Årlige udledte mængder Belastningerne fra renseanlæg og regnbetingede udløb er opstillet i efterfølgende fire figurer fordelt på oplandene

Læs mere

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER Mere information: Du kan finde yderligere informationer, herunder vejledninger og retningslinjer for de forskellige typer af rensningsanlæg på kommunens hjemmeside: www.silkeborgkommune.dk ( > Borger >

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 6 Regnbetingede udløb Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Generelt 4 2 Regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande 4 2.1 Regnvandsudledning

Læs mere

Fokusområdet sammenligner vandbalancer og rensegrader samt miljøbelastningen målt i kr/m3 sammenholdt med skærpede krav.

Fokusområdet sammenligner vandbalancer og rensegrader samt miljøbelastningen målt i kr/m3 sammenholdt med skærpede krav. Formål Fokusområdet dækker over spildevandsselskabets samlede data for alle sine renseanlæg. For individuelle renseanlæg henvises til fokusområdet Renseanlæg, der indeholder spørgsmål og nøgletal for det

Læs mere

Høringsudgave. Miljøvurdering og miljørapport Spildevandsplan 2012-2019 Kolding Kommune

Høringsudgave. Miljøvurdering og miljørapport Spildevandsplan 2012-2019 Kolding Kommune Høringsudgave Miljøvurdering og miljørapport Spildevandsplan 2012-2019 Kolding Kommune September 2011 1 Indholdsfortegnelse side 1. Baggrund 3 2. Resumé 3 3. Lov om miljøvurdering 3 4. Screening og afgrænsning

Læs mere

Notat Status for udvikling af akvakultur i Ringkøbing-Skjern Kommune

Notat Status for udvikling af akvakultur i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Status for udvikling af akvakultur i Ringkøbing-Skjern Kommune 17. oktober 2016. Baggrund Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet en masterplan for udvikling af akvakultur for perioden 2009-2015.

Læs mere

Frederikshavn Kommune - Spildevandsplan 2012-2016

Frederikshavn Kommune - Spildevandsplan 2012-2016 BILAG A: Skemaforklaring Side 1 A. SKEMAFORKLARING A.1 KLOAKOPLANDE Hovedoplande Frederikshavn Kommune er inddelt i 11 hovedoplande svarende til hvilket renseanlæg, der afledes til: Hovedopland 1 Brønden

Læs mere

Spildevandet skal renses bedre

Spildevandet skal renses bedre - 1 - - 2 - Spildevandet skal renses bedre Som en del af vandmiljøplanen har Folketinget besluttet, at spildevandet skal renses bedre i de områder, der ikke er kloakeret. Det berører ca. 1.600 ejendomme

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplan

Tillæg til Spildevandsplan Tillæg til Spildevandsplan For et boligområde øst for Ulstrup Tillæg nr. 6 til Kalundborg Kommunes Spildevandsplan 1999-2013 Tillæg til Spildevandsplan For et boligområde øst for Ulstrup Tillæg nr. 6 til

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND Side 1 af 14 Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø Juni 2011 Side 2 af 14 Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø Juni 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag 1. Ordliste. Separatkloakeret Opland Spildevandskloakeret Opland. Fælleskloakeret Opland

Bilag 1. Ordliste. Separatkloakeret Opland Spildevandskloakeret Opland. Fælleskloakeret Opland Side 1 af 5 Bilag 1. Ordliste Spildevand PE Spildevandsanlæg Recipienter Recipientkvalitetsplan Dræn Kloakopland Separatkloakeret Spildevandskloakeret Fælleskloakeret Nedsivningsopland Areal Reduceret

Læs mere

Punktkilder

Punktkilder Punktkilder 2015 2017 Titel: Punktkilder 2015 Emneord: URL: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, saltvandsbaserede fiskeopdræt, spredt bebyggelse, udledningsmængder,

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplan

Tillæg til Spildevandsplan Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 17. maj 2016 Sagsid 16/5923 Login hsf Notat Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021 For et erhvervsområde i Kjersing Øst på matrikel 1c, 1f, 1g, 1u, 1x, 1ab, 1ad, 1ae, 1an,

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, spildevandsbelastning (p.e.), kloakeringsforhold,

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020

Tillæg nr. 4 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Tillæg nr. 4 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Kloakering ved Kongevejen og Højsagervej November 2013 Indhold 1 Indledning... 1 2 Grundlag... 1 3 Planforhold... 1 4 Dimensioneringsforudsætninger

Læs mere

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN 2014-2020 BILAG 4: MILJØVURDERING GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR MILJØ & PLAN 03-09-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund... 3 2 Scenarier... 3 3 Miljømål... 4 4. Foranstaltninger

Læs mere

Forklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema

Forklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema Forklaring til Oplandsskemaer Udløbsskemaer Renseanlægsskema 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, spildevandsbelastning (p.e.), kloakeringsforhold,

Læs mere

Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå

Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå Spildevand i det a bne land En oversigt over de forskellige løsninger til håndtering af spildevand i Helsingør Kommune Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå spildevandsrensningen på alle ejendomme

Læs mere

Torsted. Ringkøbing-Skjern Kommune. Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan Kloakering af ejendomme omkring Torsted

Torsted. Ringkøbing-Skjern Kommune. Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan Kloakering af ejendomme omkring Torsted Torsted Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2010-2020 Kloakering af ejendomme omkring Torsted Udarbejdet den 25. oktober 2013 T i l l æ g n r. 7 t i l s p i l d e v a n d s p l a

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2017 Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune Juli 2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund og sammenfatning...

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Ikast-Brande Spildevandsplan 2010-2021 Område (Christianshede og Moselund/Hørbylunde)

Tillæg nr. 1 til Ikast-Brande Spildevandsplan 2010-2021 Område (Christianshede og Moselund/Hørbylunde) Tillæg nr. 1 til Ikast-Brande Spildevandsplan 2010-2021 Område (Christianshede og Moselund/Hørbylunde) Ikast-Brande Kommune Teknisk Område Centerparken 1 7330 Brande Sagsbehandler: Stine Bruun Bundesen

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Kollelev Mose. Vandets veje og tilstand MARTS 2018

Kollelev Mose. Vandets veje og tilstand MARTS 2018 Kollelev Mose Vandets veje og tilstand MARTS 2018 Disposition Historik og vandsystem Restaureringsforsøg Nuværende tilstand Åkanderne Bredzonen 2 Historik Søerne opstået ved tørveog lergravning i 1800-tallet

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 2 til Lejre Kommunes spildevandsplan

Forslag til tillæg nr. 2 til Lejre Kommunes spildevandsplan Lejre Kommune Forslag til tillæg nr. 2 til Lejre Kommunes spildevandsplan 2016-2023 Kloakering af Trællerupvej 4a - 8 Nyt spildevandskloakeret opland, oplandsnummer TR02 F O R S L A G 1 1 Baggrund Tillægget

Læs mere

Bilag 7 Bilagsforklaring

Bilag 7 Bilagsforklaring Bilag 7 Bilagsforklaring Skemaforklaring, Bilag 1, 2 og 3 Bilag 1 Deloplande - Skemaforklaring Holstebro Kommune er inddelt i 5 hovedoplande svarende til renseanlæggene i kommunen: Hovedopland 1: Holstebro

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune R A P P O R T. Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan Separering af fælleskloakken i den sydlige del af Grønbjerg

Ringkøbing-Skjern Kommune R A P P O R T. Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan Separering af fælleskloakken i den sydlige del af Grønbjerg R A P P O R T Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan 2010-2020 Separering af fælleskloakken i den sydlige del af Grønbjerg Udarbejdet den 3. november 2017 Vedtaget i Byrådet den 13.

Læs mere

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center

Læs mere

Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet

Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT Til Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Fra Kristina Møberg Hansen Sag 155.07.011 Dato 17. januar 2008 Projektleder

Læs mere

Spildevandet skal renses bedre

Spildevandet skal renses bedre - 1 - - 2 - Spildevandet skal renses bedre Som en del af vandmiljøplanen har Folketinget besluttet, at spildevandet skal renses bedre i de områder, der ikke er kloakeret. Det berører ca. 1.600 ejendomme

Læs mere

Miljøvurdering. Varde Kommunes Spildevandsplan Udarbejdet af: Varde Kommune, Carina Lippert Tlf.

Miljøvurdering. Varde Kommunes Spildevandsplan Udarbejdet af: Varde Kommune, Carina Lippert   Tlf. Udarbejdet af: Varde Kommune, Carina Lippert E-mail: cali@varde.dk Tlf.: 7994 6582 Oktober 2018 Miljøvurdering Varde Kommunes Spildevandsplan 2019-2029 Side 1 / 8 Indhold 1. Indledning... 3 2. Planens

Læs mere

SKREVET AF HEIDI KJÆR GENNEMGANG AF SPILDEVANDSPLAN. Vurdering er sket på baggrund af følgende punkter:

SKREVET AF HEIDI KJÆR GENNEMGANG AF SPILDEVANDSPLAN. Vurdering er sket på baggrund af følgende punkter: NOTAT 29. MARTS 2017 JOURNALNUMMER -06.00.05-G01-1-16 SKREVET AF HEIDI KJÆR GENNEMGANG AF SPILDEVANDSPLAN KB har på mødet den 24. november 2016 truffet en beslutning om at lade NFK se nærmere på spildevandsplanens

Læs mere

Dette er en orientering om de væsentligste ændringer af spildevandsbekendtgørelsen samt Miljøstyrelsens forståelse og fortolkning heraf.

Dette er en orientering om de væsentligste ændringer af spildevandsbekendtgørelsen samt Miljøstyrelsens forståelse og fortolkning heraf. Vand J.nr. MST-439-00008 Ref. thfog Den 13. juni 2007 Orientering om bekendtgørelse nr. 1667 af 14. december 2006 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (spildevandsbekendtgørelsen),

Læs mere

Tilladelse til udledning af spildevand og regnvand fra Hellinge Huse Renseanlæg ( )

Tilladelse til udledning af spildevand og regnvand fra Hellinge Huse Renseanlæg ( ) Lolland Forsyning A/S Stavangervej 13 4900 Nakskov 26. februar 2019 Brevid: 4270882 Sagsnr. 370622 Lolland Kommune Teknik- og Miljømyndighed Tilladelse til udledning af spildevand og regnvand fra Hellinge

Læs mere

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning 18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til

Læs mere

Århus Kommune. Belysning af spildevandsforhold i Egå Opland: Overskrides Egå Renseanlægs COD belastning med ca. 50% som indløbsmålingen antyder?

Århus Kommune. Belysning af spildevandsforhold i Egå Opland: Overskrides Egå Renseanlægs COD belastning med ca. 50% som indløbsmålingen antyder? Århus Kommunes Miljøkontor Belysning af spildevandsforhold i Egå Opland: Overskrides Egå Renseanlægs COD belastning med ca. 50% som indløbsmålingen antyder? Delopgave 2.3: Nøgletal for personbelastningen

Læs mere

Spildevandsrensning. landet

Spildevandsrensning. landet Spildevandsrensning på landet 2 Nu også spildevandsrensning på landet En del vandløb og søer er trods en stor indsats stadig forurenet. Derfor har Folketinget besluttet, at spildevandet fra ejendomme på

Læs mere

Miljøbelastning ved manuel bilvask

Miljøbelastning ved manuel bilvask Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-09-2016 - Opfølgning på foretræde vedlagt) MOF Alm.del Bilag 591 Offentligt Miljøbelastning ved manuel bilvask Landemærket 10, 5. Postboks 120 1004 København

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan for Gl. Kalundborg Kommune

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan for Gl. Kalundborg Kommune PLAN, BYG OG MILJØ Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 1999-2013 for Gl. Kalundborg Kommune Opland KQ Kalundborg Ny Vesthavn Indholdsfortegnelse 1. Resume 1 2. Indledning 2 3. Lovgrundlag 2 4. Beregningsforudsætninger

Læs mere

BILAG A. Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer.

BILAG A. Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer. BILAG A Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer. 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til: Oplandsareal, kloakeringstype, personækvivalentbelastning

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2002. Punktkilder 2001. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet, Fagdatacenterrapport

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2002. Punktkilder 2001. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet, Fagdatacenterrapport Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2002 Punktkilder 2001 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet, Fagdatacenterrapport Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR OPGØRELSERNE 7 1.2

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

Forklaring til skemaer: Oplande, Udløb og Renseanlæg Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

Forklaring til skemaer: Oplande, Udløb og Renseanlæg Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG Kalundborg Kommune Forslag til Spildevandsplan 2010-2015 Side 1 af 11 December 2009 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende

Læs mere