nmlkji nmlkj OOM Odder Museum Rosensgade Odder Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen:

Transkript

1 Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: Formularens ID: 494 Sendt til: Sendt: : MUSEERNES 4-ÅRIGE ARBEJDSPLANER Kulturarvsstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard København V Telefon: postmus@kulturarv.dk Vejledning Du kan få vejledende tekster til flere af felterne ved at køre musen hen over spørgsmålstegnene. Her vil være uddybende forklaringer til spørgsmålene. Vejledning til udfyldelse af skemaet fås desuden ved at klikke på spørgsmålstegnet øverst i højre hjørne. Når blanketten er udfyldt og afsendt på sidste side, modtager du en kvittering samt en vedhæftet en kopi af blanketten. Gem kladde Hvis du vil gemme en kladde af din blanket, skal du klikke på i menubaren øverst til højre. Man kan få hjælp ved at klikke på spørgsmålstegnet i øverste højre hjørne i samme menulinje som disketteikonet. Indtast museumsnummer og akronym Museumsnummer OOM CVR-nummer Museumsakronym Udfyld oplysninger om museet/institutionen og evt. afdeling samt navn på kontaktperson Museum-/institutionsnavn iflg. vedtægterne Odder Museum info@oddermuseum.dk Institutionens journalnr. nmlkji nmlkj Dansk adresse Udenlandsk adresse Museets adresse 1: Rosensgade 84 Postnummer By 8300 Odder MUSEETS FORMÅL Hvad er museets mission (opgave og ansvarsområde) og vision? (Max 1 A4-side) Museet arbejder med nyere tids kulturhistorie i Odder Kommune og med rekreativ brug af naturen, herunder særlige emneområder om jagt i Østjylland og dansk lystfiskeri. Ud fra museernes fem søjler er det Odder Museums opgave at synliggøre den lokale kulturhistorie og de særlige emneområder. Vi definerer begrebet vision som vores ledestjerne for fremtiden. Visionen er - Odder Museum er en aktiv, anderledes og attraktiv kulturinstitution, som gør egnens kulturhistorie nærværende og uomgængelig for alle relevante parter.

2 Visionen konkretiseres og udfoldes i en mission for den kommende periode: Museet skal være et samlende kultursted, hvor mennesker mødes og får store oplevelser med historien. Vi skal synliggøre historien på en relevant og vedkommende måde for flest mulige. Det skal ske ved at skabe attraktioner, udstillinger og aktiviteter og ved at producere relevant viden om lokalhistorien og de særlige emneområder. Vi skal være egnens hukommelse, men også et sted, der skaber debat og sætter nutiden i perspektiv. Vi arbejder efter værdier om et aktivt, anderledes og attraktivt lokalhistorisk museum, der er en attraktion af væsentlig lokal betydning og med regional synlighed. Brugerne og publikum står i centrum for museets vision og mission og de tre værdier aktiv, anderledes og attraktiv ses som bærende for arbejdet. Aktiv: Vi mener, at læring skal være en livslang proces, der ikke kun er et anliggende for hovedet, men for hele kroppen. Aktivitets- og oplevelsesbetonet formidling efterspørges af publikum og tiltrækker typisk en bredere gruppe end mere traditionel udstillingsformidling. Derfor er det vigtigt for museet, at aktiv formidling er en del af museets profil. Det gælder både for formidlingen på museet, og for den store del af vores formidling, som foregår ude i kulturmiljøerne. Vi prioriterer at udvikle og vedligeholde et omfattende aktivitetsprogram, hvor fagligt indhold kobles med fysiske og oplevelsesbetonede aktiviteter til lands og til vands i hele kommunen. Museet vil også være aktiv i den forstand, at vi skal udforske og opdyrke nye historier fra ansvarsområdet. Anderledes: Vi vil kendes som et anderledes lokalhistorisk museum. Museets virksomhed skal derfor bæres af nytænkning og mulighed for eksperimenter både med form, indhold, teknologi, materialer og koncepter, særligt i forbindelse med formidlingen. I det faglige arbejde vil vi fokusere på at inddrage anderledes perspektiver og nye synsvinkler, som f.eks. går på tværs af mere gængse tematikker. Attraktiv: Vi vil være en attraktiv videns- og kulturinstitution både for brugere og for forskellige samarbejdspartnere. Grundlaget for begge dele er faglighed og seriøsitet i arbejdet kombineret med nytænkning og kreativitet. Konkret er det en del af museets mission for de næste fire år, at Odder Vand- og Dampmølle udvikles til en levende og spændende kulturhistorisk attraktion, hvor møllehjulene snurrer, og hvor der igen males mel, samt at museets permanente udstillinger bliver samlet i vores moderne udstillingsbygning og udviklet til et nyt koncept til fleksible faste udstillinger, hvor der er mulighed for at skifte sektioner ud og sætte fokus på nye temaer. Fra starten af 2011 vil museet huse en samling arkivalier og være hjemsted for Odderegnens Lokalhistoriske Forening. I relation til målet om at være et samlende kultursted knyttes en stor ny gruppe af frivillige til museet, og det er hensigten med det nye samarbejde, at foreningens aktiviteter i tilknytning til arkivalierne vil blive en ny ressource i museets lokalhistoriske arbejde

3 både hvad angår viden og aktivitetstilbud. Museet arbejder i øjeblikket målrettet på en sammenlægning med Moesgaard Museum og forventer, at sammenlægningen er på plads i Vi ser sammenlægningen som nødvendig for museets fremtid, idet den skaber ideelle rammer for arbejdet med visionen og missionen fremover. Hvordan vil museet arbejde med sin vision indenfor den 4-årige planperiode? (Max ½ A4-side) På Odder Museum er vi bevidste om, at museets beskedne størrelse kan gøre det vanskeligt at leve op til visionens mål og de udfordringer, museerne i almindelighed stilles overfor. Derfor arbejder Odder Museum aktivt på en sammenlægning med Moesgaard Museum, hvor Odder Museum bliver en selvstændig afdeling. Når sammenlægningen er realiseret, vil vi arbejde for at indløse det potentiale, der ligger i at være en del af en større museal enhed. Dette gælder bl.a. samdriftsfordele som adgang til flere faglige kolleger og en anden organisationsform, som bl.a. ses i, at Moesgaard Museum arbejder med en decideret formidlingsafdeling. Odder Museum vil arbejde på at omsætte og realisere disse ressourcer i overensstemmelse med visionen. Sammenlægningen med Moesgaard falder sammen med forandringer i museernes omverdensrelationer generelt set. Samtidigt har Odder Museum været under pres af en kommunal besparelse i Dette har resulteret og vil resultere i personalemæssige ændringer og væsentlige forandringer af faste arbejdsrutiner på museet og rejser et behov for en egentlig forandringsstrategi for Odder Museum. Derfor vil vi i den kommende periode arbejde strategisk med virksomhedskulturen på museet. Målet er at sikre kvaliteter som kompetenceudvikling, læring på jobbet mv. og nå frem til en hensigtsmæssig organisering af arbejdet, som skaber optimale rammer for arbejdet med visionens mål. Centralt står her at sikre udviklingsmuligheder for det faglige personale og effektivisere drifts- og sagsbehandlingsopgaver. I planperioden vil dette arbejde blive sat i gang i forbindelse med en fast årscyklus for strategi- og visionsarbejdet, som skal integrere strategi- og visionsudvikling i den mere daglige arbejdsgang og i virksomhedskulturen, både for den enkelte medarbejder og for personalet som gruppe. Emnemæssigt vil vi i planperioden fokusere på forholdet mellem det lokale, det regionale og det nationale. Ved at sætte Hads Herreds historie i relief vil vi på en gang arbejde lokalt og bredt med flere indgangsvinkler til kultur- og naturhistorien, sådan så museet sætter sig i spil i flere sammenhænge og ses som værende relevant og værdifuldt for forskellige grupper af mennesker. INDSAMLING Afsnittet om indsamling skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er museets samlingsmæssige fokus (eksempelvis tidsperiode og geografisk område)? Angiv om der er dele af samlingen, der falder udenfor dette fokus (max 2 A4-sider)

4 Hovedvægten i Odder Museums samlinger ligger på genstande relateret til almen lokal historie, tekstiler, håndværk, landbrug, jagt og lystfiskeri. Geografisk set er den lokalhistoriske samling dækkende for det meste af kommunen. Lystfisker- og jagtvåbensamlingen er regionalt/nationalt dækkende. Ganske få af museets øvrige genstande hører ikke til i museets geografiske ansvarsområde, men museet arbejder med at få disse genstande overført til de relevante museer. Den lokale indsamling har været koncentreret om genstande, der kunne belyse landbokulturen og bykulturen i Hads Herred med hovedvægten lagt på og 1800-tallets bondestuemiljøer og det tidlige tals borgerskabsmøbleringer. Gennem 1970 erne og 1980 erne har museet indsamlet forskellige genstande og miljøer, til belysning af ændringer i folkekulturen, kulturlandskabet og de skiftende ejerforhold til jorden. Lystfiskerisamlingen præsenterer et bredt udsnit af genstande spændende tidsmæssigt fra slutningen af 1800-tallet og til i dag. Samlingen er godt dækkende for dansk produceret/relateret fiskegrej og indeholder også samlinger knyttet til store personligheder inden for fiskesporten. Jagtvåbensamlingen rummer alle stadier i udviklingen af geværernes lukke- og låsemekanismer gennem de sidste 400 år. Tekstilsamlingen rummer primært genstande fra 1800-tallet og op til i dag. Samlingen omfatter klædedragter, bord- og husholdningstekstiler stammende både fra almue- og borgerskabsmiljøer, fra hverdag og fest og fra kvinder, mænd og børn. Odder Museum blev dannet i 1928 og flyttede i 1956 til den nuværende placering ved Odder Vand- og Dampmølle. Møllen står stadig intakt som den dag, da hjulene standsede i Som sådan udgør møllen med inventar en af museets mest komplette og unikke samlinger til belysning af mølleriets historie gennem og 1900-tallet. Til at belyse egnens udvikling fra landbokultur til håndværks- og industrikultur, har museet indsamlet en større værktøjssamling. I 1989 hjemtog museet også et meget velbevaret kunstog trædrejeri fra 1870 erne. I de senere år har museet arbejdet med at indsamle genstande, der kan belyse den rekreative brug af naturen og kystens kulturhistorie. Det gælder blandt andet fiskeriet ved Hou og Sondrup Strand samt sommerhuskulturen langs hele kysten. Fra Hou har museet således både indsamlet navneskilte fra både, der er bygget på Hou Bådebyggeri, og et originalt møblement fra et sommerhus bygget i Sommerhusets nuværende ejere, der er efterkommere af ejerne fra 1933, afleverede både møblement inkl. bordløbere, gardiner og lamper samt den oprindelige ejers badedragter fra 1950 erne. Angiv hvilke faglige hensyn og nødvendige prioriteringer der ligger til grund for indsamlingen af værker og genstande (max ½ A4-side) Odder Museum ønsker at indsamle genstande, som indgår i helheder. Det kan være flere genstande, der er knyttet sammen og dermed kommer hele vejen rundt om et emne, eller det kan være den enkelte genstand, som

5 er tæt tilknyttet en specifik historie, og som sådan bliver symbol for den. Generelt arbejdes der hen i mod en indsamlingspolitik, hvor den passive indsamling reduceres til et minimum. Det sker dog, at der på denne måde afleveres interessante genstande til museet. Før indlemmelse i samlingen vurderes sådanne genstande nøje i forhold til stand, historie, proveniens, repræsentation på andre museer, helhed og sammenhæng med øvrige genstande i museets samling. Når genstande tages ind i aktive indsamlingskampagner, sker det efter en grundig afvejning af målet med indsamlingen og en status over den eksisterende samling. Museet vil i planperioden arbejde for, at der så vidt muligt indsamles genstande som en del af sammenhænge med f.eks. sammen med fotodokumentation og erindringer. Museet fører således en restriktiv indsamlingspolitik, hvor den aktive indsamling relateres til de temaer, der i arbejdsplanen er udpeget som særlige fokusområder. Det er en klar prioritering, at indsamlingen holdes på et niveau, hvor registreringsarbejdets omfang står mål med museets ressourcer. I de senere år har museet arbejdet hårdt på at indhente et omfattende registreringsefterslæb, og det står klart, at museet ikke igen vil sætte sig i den situation. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende indsamling (max ½ A4-side) Når Odder Museum tilbydes genstande, der ikke er specielle for området, tjekkes via Museernes Samlinger om lignende genstande findes hos andre museer. Genstande, som er repræsenteret på mange andre museer, tages kun ind, hvis der er gode argumenter for det f.eks. i kraft af proveniensen. Genstande, der ikke hører til museets geografiske eller tematiske ansvarsområde, henvises altid til andre museer. På samme måde søges genstande, der allerede er indgået i samlingen, og som ikke er knyttet til museets ansvarsområde, overført til relevante museer. Museet indgår gerne i indsamlingsprojekter med andre museer i planperioden, men pt. har vi ikke indgået nogen konkrete aftaler. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Hvordan ønsker museet at prioritere sin indsamling i den 4-årige planperiode? Angiv de enkelte satsningsområder (max 2 A4-sider) Museet ønsker i planperioden at arbejde videre med bestræbelserne om at holde passiv indsamling på et minimum. I stedet vil vi arbejde målrettet med en sammenhæng mellem forskning/undersøgelser og indsamling af genstande, der ligger i forlængelse af arbejdsplanens fokusområder. Museet er i disse år ved at færdiggøre en gennemgang af mange års efterslæb på registreringsområdet, og det er en klar prioritering, at museet ikke vil sætte sig i en sådan situation igen. Derfor vil indsamlingsindsatsen blive koordineret i forhold til de ressourcer, der er til rådighed. Det vil i planperioden være en klar prioritering at fortsætte samlingsarbejdet med en undersøgelse af behovet for kassation. Større indsamlingskampagner vil derfor som udgangspunkt være nedprioriteret i planperioden. Dette skyldes et ønske om at få færdiggjort magasinarbejdet og etablere et overblik over museets samling. Når overblikket er til stede, vil det være et godt udgangspunkt for at

6 formulere præcis, hvilke typer af genstande, der er underrepræsenteret i museets samling. F.eks. ønsker museet at undersøge, om der er en tilstrækkelig spredning over tid, geografi og samfundslag i samlingen. Derudover ser det på nuværende tidspunkt ud til, at museet med fordel kunne indsamle yderligere materiale (genstande, fotos, erindringer mv. ) om livet på og omkring egnens møller. I den forgangne planperiode har museet arbejdet intensivt med oprydning og indretning af magasinerne. Dette er sket med henblik på forbedring af den præventive konservering. Især er der i forbindelse med museets omfattende digitaliserings- og registreringsarbejde sket en gennemgribende oprydning og løbende forbedringer af magasinforholdene, som gør det nemmere at få overblik og udtage behovstrængende genstande til konservering. Langt størstedelen af museets mindre genstande er blevet pakket forsvarligt i syrefri kasser, således at de er beskyttet mod støv og skidt. Herudover fortsætter museets gode samarbejde med Moesgaards konserveringsafdeling med Hvordan forholder museets indsamlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) I planperioden vil indsamlingsstrategien blive knyttet tæt til forskningsstrategien, idet vi vil arbejde med at lave en koordinering mellem undersøgelser og indsamlingstemaer. Indsamlingsstrategien forholder sig derudover til bevarings- og konserveringsstrategi, idet der sker en grundlæggende vurdering af genstandenes tilstand før indlemmelse i samling. Museets ressourcer til konservering er begrænsede og genstandene, der sendes til konservering, er nøje udvalgt, derfor skal der være særdeles gode argumenter for at tage genstande, som kræver konservering, ind i samlingen. I forhold til formidlingen vil museet i planperioden eksperimentere med, om indsamlingen og det mere usynlige samlingsarbejde kan udnyttes i formidlingssammenhænge. En mulighed kunne være i forbindelse med en udstilling, som museet planlægger i foråret 2011, som skal markere færdiggørelsen af museets registreringsefterslæb. I den forbindelse påtænkes at lave et billedforedrag med oplæg til debat om, hvad museumsgenstande er og kan, som f.eks. kan tilbydes til skoler. KONSERVERING OG BEVARING Afsnittet om konservering og bevaring skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Giv en overordnet status på samlingernes tilstand og redegør for aktuelle konserverings- /bevaringsrelaterede problemstillinger, der inkluderer såvel aktiv som præventiv konservering (max 2 A4-sider) I 2005 fik Odder Museum en konservatorvurdering fra Moesgaard Museums konserveringsafdeling af museets magasiner og udstillinger. Denne vurdering blev grundlag for, at museet iværksatte en række tiltag på magasinområdet. Tiltagene omfattede lukning af et tidligere magasin, investeringer i affugtere på andre magasiner og en omfattende rengøring af magasiner og udstillinger. Efterfølgende er der hvert år blevet udtaget genstande til konservering ved Moesgaard Museum i den udstrækning, museets økonomi har tilladt det.

7 henblik på løbende kontrol af magasin- og udstillingsforhold. Samarbejdet fortsættes i planperioden. Museet fik i 2010 gennemgået sin malerisamling, som viste sig at være i overvejende stabil stand. En del af værkerne fik dog bemærkninger, og i planperioden vil vi gennemgå disse værker med henblik på en vurdering af evt. behov for konservering, afmontering af rammer, kassation mv. Udover denne genstandsgruppe har Odder Museum ikke fået foretaget et specifikt tilsyn med enkelte genstandsgrupper og samlinger. I kraft af de senere års omfattende magasinarbejde vurderes dog, at langt størstedelen af museets samlinger er i stabiliseret og formidlingsegnet tilstand og kun en lille del i behandlingskrævende tilstand. Museets inspektør fortsætter i planperioden et pågående arbejde med ompakning af tekstilsamlingen, som flyttes til andet magasin. I den sammenhæng tømmes dyner for fyld og pakkes mere hensigtsmæssigt, som et led i en præventiv konservering. På samme måde pakkes også museets samling af faner om. Museet er blevet pålagt en flytning af en stor del af geværerne i museets jagtvåbensamling, denne flytning forventer vi bliver gennemført i planperioden. Disse genstande flyttes til Tøjhusmuseet. Flytningen af våbnene skyldes krav fra politiet. I 2010 påbegyndte udskiftningen af taget på møllebygningen. Det nye tag ventes færdigt i sommeren Det gamle tag har længe været et stort problem, fordi utæthederne i taget gjorde møllen meget fugtig. Når det nye tag er færdigt vil vi gennemgå inventaret og maskineriet i møllen for at sikre, at evt. fugtskader udbedres. Beskriv kort museets magasiner og vurder den bygningsmæssige tilstand. Redegør for eventuelle nedbrydningsfaktorer, der kan gøre sig gældende overfor samlingerne (max 2 A4- sider) Odder Museum er pt. i gang med at samle sine genstande i to hovedmagasiner, dels Raupach-magasinet på Rosensgade 59 i Odder og dels magasinet på herregården Rodstenseje, hvor store genstande opbevares. Vi er ved at flytte tekstilmagasinet, som tidligere lå i Stuehuset på museets adresse på Møllevej 5-7, til Raupach-magasinet. Ligeledes er vi ved at flytte Lystfiskeri-magasinet, der ligger i den tidligere staldbygning på museets adresse Møllevej 5-7. Også disse genstande flyttes til Raupachmagasinet. En del jagtvåben og jagtrelaterede genstande opbevares i magasiner i udstillingsmontrer i museets jagtudstilling i Nybygningen, Møllevej 5-7. Odder Museum opbevarer desuden en mindre samling værdigenstande (sølvtøj, mønter m.m.) i en bankboks hos Nordea i Odder. Museets oldtidssamling opbevares på magasin på Moesgaard Museum. Raupach-magasinet er museets primære magasin. Magasinet er beliggende i en industrilagerbygning fra 1960 erne, der ligger centralt i Odder. Lokalerne ejes af Odder Kommune og lejes af museet. Lejeaftalen kan opsiges med 2 års varsel. Magasinet er på 310 m2

8 fordelt på to rum i hhv. kælder og stueetage. Magasinet er forsynet med tyverialarmer, brandalarm, er opvarmet og har affugtning. Luftfugtigheden er i den forgangne periode blevet registreret og kontrolleret af Moesgaard Museums konserveringsafdeling med tilfredstillende resultat. Stueetagen har hidtil været brugt til opbevaring af både museumsgenstande og rekvisitter. I planperioden vil vi skille disse to grupper ad, så arealerne i stueetagen alene får funktion som museumsmagasin. Kælderetagen bruges alene til magasin for museumsgenstande. Som omtalt er der i den forgangne periode sket en omfattende nedpakning af genstande, oprydning og løbende forbedring af dette magasin. Kun store og uhåndterlige genstande står fortsat frit på hylderne, mens langt hovedparten er nedpakket i kasser. Dette har også betydet, at pladsforholdene er blevet bedre, hvilket blev påpeget som et behov ved seneste gennemgang i 2005 (udført af Moesgaard Museums konservatorafdeling). Ligeledes er belysningen i magasinet og på arbejdspladserne forbedret. I den kommende planperiode vil vi arbejde med at dække udsatte større genstande med ubleget lagenlærred. Det blev ved gennemgangen i 2005 anført, at magasinet havde dårlige adgangsforhold, og at det var vanskeligt at rengøre. Adgangsforholdene er ikke blevet forbedret, og rengøringsforholdene er fortsat problematiske, om end nedpakningen i kasser for hovedparten af genstandene betyder, at de bevaringsmæssige konsekvenser af dårlige rengøringsforhold er mindre påtrængende. Både adgangsforhold og rengøringsforhold vedrører bygningens karakter og kan kun vanskeligt ændres. Fortsat oprydning og nedpakning i kasser vil dog forbedre mulighederne for rengøring yderligere, bl.a. fordi det sikrer, at man kan komme rundt i magasinet. I den forgangne periode har vi lagt stor vægt på at forbedre et stort registreringsefterslæb. Det har høj prioritet at fortsætte og afslutte dette arbejde, hvilket vil ske i Hermed vil der samtidig ske en betydelig oprydning i stueetagen, sådan som det nu er sket i kælderen. Vi vil i planperioden søge samarbejde med Moesgaard Museums konservatorafdeling om en ny gennemgang af magasinet med henblik på at lægge en plan for yderligere forbedringer. Dette vil dog først ske, når den pågående oprydning er tilendebragt. Rodstenseje-Magasinet er beliggende på herregården Rodstenseje tæt ved Odder. Magasinet består af et stort loftslokale i en tidligere avlsbygning. Magasinet indeholder i alt 645 m2 fordelt på to rum. Det ene rum på 215 m2 er afskærmet med plastic og forsynet med affugter, hvilket ikke gælder de resterende 430 m2. Magasinet lejes på privat basis med 1 års opsigelse. Magasinet bruges til store genstande såsom møbler og landbrugsredskaber, der tåler manglende opvarming. Den afskærmede del af magasinet bruges hovedsagligt

9 til museets samlinger af store genstande med behov for affugtning, især møbler. Luftfugtigheden er blevet registreret og kontrolleret af Moesgaard Museums konserveringsafdeling med tilfredstillende resultat. Alle genstande på magasinet opbevares på store hylder eller paller. Der er i den forgangne periode sket en betydelig oprydning på magasinet, og et stort registreringsefterslæb er blevet indhentet. Vi vil i planperioden søge samarbejde med Moesgaard Museums konservatorafdeling om en ny gennemgang af magasinet med henblik på at lægge en plan for yderligere forbedringer. Dette vil dog først ske, når den pågående oprydning er helt tilendebragt. Ved gennemgangen i 2005 blev det anført, at magasinet var overfyldt. Oprydning har i vid udstrækning hjulpet på den problematik. Oprydningsarbejdet fortsættes og tilendebringes først i den kommende planperiode. Det blev ligeledes anført, at adgangsforholdene er dårlige. Dette er imidlertid vanskeligt at ændre, da magasinet er beliggende på 1 sal. Ligeledes blev det anført, at rengøringsforhold var dårlige, og også dette er vanskeligt at ændre ud over god oprydning, der sikrer fremkommeligheden på magasinet. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende konservering og bevaring (max ½ A4-side) Museet foretager ikke konserveringer selv, men er tilknyttet det tidligere Århus Amts konserveringsordning og har i den forbindelse et tæt samarbejde med Moesgaard Museums konserveringsafdeling, som foretager tilsyn med museets samlinger og magasiner. Dette samarbejde vil blive fortsat i den kommende periode. Vi ønsker at udvikle samarbejdet yderligere i forbindelse med den planlagte sammenlægning mellem Moesgaard og Odder Museum. Museets ansatte trækker desuden på gode erfaringer hos kolleger på andre museer omkring særlige pakningshensyn, det kan f.eks. være pakning af faner eller dyner, som nogle nabomuseer har erfaringer med. Personalet tager kontakt til konservatorerne på Moesgaard Museum, når det er nødvendigt. Derudover foregår der ikke koordinering af konserverings- og bevaringsindsats. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg de vigtigste indsatsområder og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode. Beskriv i denne sammenhæng hvilke dele af samlingen museet vil gennemgå med henblik på eventuel konservering og kassation (max 2 A4-sider) Museet vil i planperioden fortsætte det store arbejde med at gennemgå hele samlingen og vil i den forbindelse sætte gang i projekter, der indledningsvis skal tage fat i kassationsproblematikken ud fra fire vinkler: 1) bøger og tryksager, der ikke skulle have været registreret 2) udstillingsmateriel, der ikke skulle have været registreret 3) genstande uden oplysninger 4) genstande i dårlig stand. Det er et led i processen at vi arbejder på at tilbyde evt. genstande, der hører til uden for museets ansvarsområde til relevante museer. I forhold til

10 konserveringshensyn vil museet undersøge mulighederne for at behandle bl.a. museets tekstiler forebyggende ved frysning. I forbindelse med ompakning af tekstilerne vil vi undersøge om enkelte genstande skulle have særlige konserveringsbehov. Hvordan forholder museets planer vedr. konservering og bevaring sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) I forhold til museets overordnede vision om at gøre den lokale historie uomgængelig gennem skabelsen af vedkommende og relevante attraktioner, udstillinger, aktiviteter og produktion af viden, er museets udfordring og mål at arbejde med overblikket over samlingen, sådan så konserverings- og bevaringsarbejdet kan målrettes til de genstande og genstandsgrupper, hvor behovet er størst. En sådan prioritering hænger naturligvis sammen med overvejelser omkring hvilke genstande, der har størst betydning for områdets historie og for de særlige emneområder. I planperioden vil museet udarbejde en plan for sikringen af en række genstandsgrupper, hvor vi har konstateret et behov for en indsats. Det drejer sig særligt om museets samling af faner, der hidtil har været opbevaret uhensigtsmæssigt, om museets dyner og om en samling af optagelser fra Odder Lokal-tv, der ligger på Umatic-videobånd. Hvad videobåndene angår, skal en sådan plan afklare, om der findes andre medier på magasinerne, som skal overføres til nyere medier, digitaliseres eller lægges på servere og på sigt eventuelt gøres offentligt tilgængelige via internettet. På samme måde skal det undersøges, hvordan vi kan sikre museets store samling af erindringer indtalt på kassettebånd. Museet har begrænsede ressourcer til rådighed til konservering, hvorfor prioriteringen af disse midler er væsentlig. Derfor er kassation og forebyggende konservering vigtige elementer i konserveringsstrategien. Som beskrevet vil kassationsproblematikken blive taget op i forhold til fire vinkler, hvilket skal ses som et udtryk for, at museet ønsker at bruge de begrænsede midler rigtigt. I planperioden vil Odder Vand og Dampmølle få nyt tag, hvorefter møllens inventar gennemgås forebyggende for behov for rengøring eller behandling og evt. konservering et tiltag der må ses i relation til den betydning møllen tillægges i forhold til vision og mission for den kommende periode. Hvad den forebyggende konservering angår, så arbejder vi som beskrevet målrettet med at sikre nedpakning af mindre genstande i syrefri magasinkasser, og i planperioden vil vi tage initiativ til at pakke større genstande med ubleget lagenlærred og undersøge mulighederne for forebyggende konservering ved at fryse relevante genstandsgrupper som f.eks. tekstiler. REGISTRERING Afsnittet om registrering skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Redegør for museets aktuelle registreringspraksis og -system (max ½ A4-side) Odder Museum bruger REGIN som registreringssystem og bruger Kulturarvsstyrelsens vejledninger til

11 registrering og REGIN brugervejledningen som udgangspunkt for sin praksis. Ved modtagelse af nye genstande udfyldes altid indkomstdokument, så oplysninger om giver, brug osv. er tilgængelige. Genstande nummereres så hurtigt som muligt, så de kan håndteres fra REGIN. Typisk er det museets frivilliggruppe, der tager sig af beskrivelserne, men det er altid den samlingsansvarlige museumsinspektør, der tager stilling til nyindkomster. Angiv status på handleplanen for indberetning til de centrale kulturarvsregistre KID og Museernes Samlinger (indsendt til Kulturarvsstyrelsen sommer 2008 og maj 2009) (max ½ A4- side) Museets registreringsefterslæb er efterhånden tæt på være indhentet. I starten af december 2010 blev alle registreringer i REGIN indberettet til museernes samlinger, sådan som det er aftalt i handleplanen fra 2009, og fremover indberettes alle registreringer direkte. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg særlige indsatsområder (for eksempel OCR-scanninger, overgang til nyt registreringssystem m.m.) og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode (max 1 A4-side) Hvis der kan søges midler til det, vil museet prøve at få gennemgået alle gamle protokoller og sager i arkivet. I forbindelse med overgangen fra DMI til REGIN har vi været så uheldige, at nogle genstande er blevet skilt fra deres sager, og vi står derfor i dag med et antal sager og aktører uden genstande. Denne opgave kan evt. søges løst med hjælp fra museets frivillige, der gennem arbejdet med gennemgangen af magasinerne har udviklet sig til rutinerede REGINbrugere. I forbindelse med nyindretning af museets bygninger skal en mindre del af museets magasiner flyttes, og dele af museets udstillinger tages ned. En gennemgang af genstandene i den gamle lokalhistoriske udstilling bliver derfor også et satsningsområde. Dertil kommer færdiggørelsen af nedtagningen af museets tekstiludstilling og flytning af tekstilmagasinet, som forventes afsluttet i En anden stor opgave bliver flytningen af magasinet for museets lystfiskersamling, som også skal gennemføres i den kommende arbejdsperiode. I forbindelse med flytningen gennemgås registreringerne på genstandene og suppleres med beskrivelser, fotografier eller andre oplysninger, som kan tilføjes. Det betyder, at flytningen også bliver en anledning til at gå registreringerne efter og få rettet mindre fejl mv. FORSKNING Afsnittet om forskning skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets forskningsmæssige dækning af ansvarsområdet? (max 2 A4-sider) Odder Museum udpegede i arbejdsplanen for to nye satsningsområder for forskning og formidling nemlig rekreativ brug af naturen med særlig fokus på jagt og lystfiskeri og lokalkultur generelt med særlig fokus på kystkulturen. Vores fokus på rekreativ naturbrug og kysterne blev begrundet i følgende: et af industrikulturens karakteristiske træk er

12 adskillelsen mellem arbejdsliv og fritidsliv. Denne opdeling har i vor tid slået igennem i alle samfundsgrupper og præger den kulturhistoriske udvikling op gennem 1900-tallet. Denne udvikling er ikke mindst slået igennem i Odder Kommune, som i dag definerer sig som en udpræget bopæls- og turismekommune. Hertil kom at naturen er et af Odderegnens særkende. Det afvekslende landskab, med de mange skove, bakkede landskaber, strand- og kystområder, åer og søer, har op gennem 1900-tallet skabt grundlag for en omfattende rekreativ brug af naturen. I begyndelsen af 1900-tallet var det lokalbefolkningen, men senere blev landskabets rekreative muligheder i større og større udstrækning også udnyttet af turister og befolkningsgrupper fra hele landet. På den baggrund gennemførte vi i følgende projekter med fokus på rekreativ naturbrug. Jagtens udvikling fra bierhverv til fritidskultur: En kulturhistorisk undersøgelse af jagtens ændrede funktion i Odder Ådal fra 1950 til i dag. Undersøgelsen byggede på interview og skriftligt kildemateriale som bl.a. befolkningsstatistik, matrikelkort og de lokale jagtforeningers forhandlingsprotokoller, medlemslister, jagtjournaler og andet arkivmateriale for at afdække jagtens ændrede praksis over tid. Undersøgelsen resulterede i en artikel i Landbohistorisk Tidsskrift og i Århus Stifts Årbøger. Undersøgelsen blev udarbejdet af Lisbeth Aagaard Larsen og støttet af Århus Amts Museumsråd. Lokale jagtforeningers dannelse og udvikling i Hads Herred: Formålet var at lave en total undersøgelse af jagtforeningerne i Hads Herred og dermed muliggøre en belysning af årsager og drivkræfter bag foreningsdannelserne og foreningernes videre udvikling set i forhold til jagtens organisering på regionalt og nationalt plan. Undersøgelsen var baseret på skriftligt kildemateriale, men også på en række kvalitative interviews. Undersøgelsen omfattede desuden research i arkiverne om Dansk Jagtforening ved Jagt og Skovbrugsmuseet i Hørsholm. Undersøgelsen blev foretaget af museumsinspektør Klaus Markmann Jensen, blev støttet af Kulturarvsstyrelsens Rådighedssum og resulterede i rapport til KUAS. Rapporten konkluderede, at dannelsen af de mange lokale jagtforeninger inden for en kort årrække var en direkte konsekvens af den jagtpolitiske strid mellem to nationale jagtorganisationer. Foreningerne introducerede helt nye værdier, normer og en anden jagtpraksis på egnen, som blandt andet betød, at jægerne aktivt begyndte at tilpasse naturen til deres behov som rekreative brugere. Svend Saabye: Et Lystfiskerliv og dets betydning for lyst- og sportsfiskeriets fritidskultur, perioden Undersøgelsen tog udgangspunkt i en større samling arkivalier og genstande om dansk sportsfiskeris grand old man, Svend Saabye, som gennem et langt liv havde en fremtrædende position inden for dansk sportsfiskeri. En af undersøgelsens konklusioner var, at der er en klar sammenhæng mellem gennembruddet for sportsfiskeriet som fritidskulturel praksis og den kritiske tilstand, sportsfiskernes natur befandt sig i fra omkring Saabye spillede en særlig rolle i den tilpasningsproces, hvor

13 fritidskulturen skulle forholde sig til særdeles vanskelige vilkår for den natur, den levede i og med. Undersøgelsen blev støttet af rådighedssummen og resulterede i en rapport til Kulturarvsstyrelsen udarbejdet af museumsinspektør Klaus Markmann Jensen. De her omtalte undersøgelser om rekreativ naturbrug (jagt i Østjylland og dansk lystfiskeri) har alle medvirket til at give et mere klart billede af sammenhængen mellem naturen som ressource og de processer, som præger de rekreative naturbrugeres fritidskultur og dennes historiske udvikling. Disse processer er komplekse og går begge veje: Naturgrundlagets beskaffenhed er helt afgørende for fritidskulturens specifikke form og udtryk på et givent tidspunkt. Da naturen i Danmark i nyere tid er blevet fuldstændigt underlagt menneskets brug (et udpræget kulturlandskab) er det især andre brugeres erhvervsmæssige udnyttelse, der præger jægernes og sportsfiskernes eksistensgrundlag og betingelser. Omvendt er de fritidskulturelle aktører langt fra passive, men tværtimod aktivt engagerede i selv at forme naturen efter deres behov og de kulturelle værdier, som dominerer fritidskulturen. Naturen er således en arena for interessekonflikter, og det giver på den baggrund mening at tale om Kampen om Naturen som et grundlag for den fritidskulturelle udvikling. Dette er en erkendelse som stort set ikke er forskningsmæssigt belyst i litteraturen om jagt og sportsfiskeriets kulturhistorie. Vi finder, at ovenstående fokus på rekreativ naturbrug er et frugtbart udgangspunkt for yderligere forskning på området. I den kommende periode vil vi derfor sætte yderligere fokus på kampen om naturen og især sætte fokus på et kulturlandskabs karakter som historisk og aktuel arena for mange og ofte modstridende naturinteresser. Et af de områder, hvor vi forestiller os at tage afsæt, er udviklingen på landet fra 1960 og fremad. Odderegnen er et typisk eksempel på den rige østjyske landbrugsjord, men gennem de seneste 50 år har udviklingen i området været præget af forskellige modsatrettede tendenser. Landbruget er i stigende grad blevet præget af industrialisering og stordrift, mere og mere af landbrugsjorden ligger på færre og færre hænder, og udnyttelsen af engarealer og lignende er blevet intensiveret. Nogle steder er man gået en anden vej med økologi eller med en mere oplevelsesorienteret tilgang som besøgsgårde og gårdbutikker. Samtidigt har Odder Kommune udviklet sig til en bosætningskommune, som er præget af at være en slags forstad til Århus, og som tiltrækker turister og tilflyttere i kraft af sin rige natur. De mange ændringer trækker tydelige spor i landskabet og er et interessant udgangspunkt for at arbejde videre med temaet Kampen om naturen. I sidste arbejdsplan skrev vi, at museet gennem de sidste mange år bl.a. har haft faglig fokus på mølleriets udvikling fra 1600-tallet til i dag og på Odder by fra landsby til stations- og handelsby og Jagt. Og vi konkluderede, at ovenstående emner var forholdsvis godt belyst. Imidlertid må vi nu erkende, at hvad angår mølleri og byudvikling, så kræver det en uddybning. Mølleriets historie er overvejende

14 belyst i et ret snævert lokalt perspektiv med fokus på den enkelte mølle, arbejdet og de personer og slægter, der har haft betydning. Da Odder Vand- og Dampmølle har stor betydning for museet, og da vi ønsker at udvikle arbejdet med møllen, er det væsentligt at udvikle den eksisterede viden og udvide den med et perspektiv, som i højere grad sætter fokus på de overordnede økonomiske og erhvervsmæssige strukturer og på mølleriet som forretning og institution i en lokal landbrugskultur under forandring. Vi vil hermed skabe et bedre grundlag for at forstå mølleriets udvikling og betydning i en bredere samfundsmæssig forstand.det samme gør sig gældende, hvad angår temaet om Odder bys udvikling - og i bredere forstand hele egnens udvikling. Også her findes der faktuel viden, men den viden mangler at blive sat i sammenhæng, perspektiv og i systematisk relation til bredere strukturelle tendenser og udvikling. Vores viden på dette område er for fragmentarisk og usystematisk. Derfor ønsker vi i den kommende planperiode at beskæftige os med forskellige strukturers udvikling i området. Der er desuden et vigtigt sammenfald mellem ovenstående to perspektiver, idet der synes at være grundlag for en hypotese om, at vandkraften har været årsag til, at netop Odder i 1800 tallet indledte en udvikling, der gjorde den store landsby til områdes absolutte hovedby med købstadskarakter. Denne væsentlige hypotese er vi imidlertid ikke i stand til at be- eller afkræfte uden en mere systematisk viden om både strukturernes udvikling og mølleriet som forretning og institution i datidens spirende industrisamfund. Hvordan løfter museet sin forskningsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets forskning (max 1 A4-side) Odder Museum har deltaget i flere forskningsprojekter, som har involveret samarbejde med andre museer. Ovenfor blev bl.a. nævnt samarbejdet med Jagt og Skovbrugsmuseet i forbindelse med projektet Lokale jagtforeningers dannelse og udvikling i Hads Herred. Ligeledes indgik Odder Museum i samarbejde med Ringkøbing Museum og Gilleleje Museum samt Grønlands Landsmuseum og Arktisk Institut om et større formidlingsprojekt vedr. 100 års jubilæet for Danmark Ekspeditionen. Som en del af dette havde Odder Museum ansvar for forskningsprojektet En Videnskabelig Landvinding for Danmark, der blev støttet af Kulturarvsstyrelsens rådighedssum. I begge tilfælde har samarbejdet været værdifuldt på to måder. For det første har samarbejdsinstitutionerne kunnet hjælpe med at tilvejebringe unikt kildematerialer af stor betydning for projektet. Kildemateriale i de to ovenfor nævnte eksempler er ikke tilgængelige andre steder. Dansk Jagt og Skovbrugs Museum råder over Danmarks Jagtforenings oprindelige arkiv og Arktisk Institut over Danmarks Ekspeditionens eget arkivmateriale. For det andet har samarbejdsparterne i begge projekter stået til rådighed for faglig sparring og idéudveksling, hvilket har haft stor værdi for projekterne. Når ovenstående er sagt, må det dog indrømmes, at

15 selve forskningsprocessen først og fremmest har haft karakter af at være enkeltmandsarbejde. Samarbejdet mellem selvstændige museer, der er fjernt fra hinanden både rent geografisk, og hvad angår det daglige arbejde, er problematisk, hvis målet er at skabe et levende og nærværende forskningsmiljø for den implicerede forsker. Selv internt på museet gør forskningens iboende krav om specialisering, at reelt samarbejde med kollegaerne har vanskelige betingelser. Arbejdet med visionen vil som omtalt tage afsæt i forholdet mellem det lokale, det regionale og det nationale. Ved at sætte Hads Herreds historier i regionalt, nationalt og/eller internationalt relief vil vi på en gang arbejde lokalt og bredt. Ved også at have dette dobbelte sigte i arbejdet med forskningen forøges bevidstheden om det lokales stilling i et større perspektiv og hermed åbnes for muligheden for forskningsmæssige opgaver, hvis Fremadrettet vil Odder Museum derfor gøre følgende: Når vi søger samarbejdspartnere i relation til nye forskningsprojekter, vil vi lægge vægt på, at der bliver tale om gensidigt forpligtigende samarbejde, hvor begge parter har lige store aktier i projektet, og hvor begge parter stiller en specifik medarbejder til rådighed for dette. Samtidig vil vi i højere grad planlægge processen, sådan at der fra starten afsættes tid til faglig udveksling gennem hele forløbet. Internt på museet vil vi organisere os anderledes, sådan at når der udpeges en faglig ansvarlig for et forskningsprojekt, så får kollegaerne samtidig en følgefunktion og en forpligtigelse til på regelmæssig (ugentlig) basis at afsætte tid til faglig sparring og ideudveksling. Hermed skabes i højere grad end hidtil et fagligt befordrende miljø, ligesom vi i højere grad sikrer, at viden forankres blandt medarbejderne som helhed. Museets fastansatte inspektører er ansvarlige for forskning og undersøgelser. Vi vil arbejde på at gennemføre et årligt forskningsprojekt og afsætte minimum 4-6 mdr./årligt hertil gerne mere hvis vi kan få finansieret vikardækning. Vi vil fremadrettet arbejde med temaer inden for ansvarsområdet, som tager afsæt i den viden, der hidtil er opbygget på museet, og at temaerne er forbundne/overlapper hinanden således, at den forskningsmæssige indsats som helhed får en bestemt retning og fokus. Odder Museum opprioriterer samtidig det faglige personale og ansætter pr. 1. januar 2011 yderligere en museumsinspektør på halv tid. Inspektøren bliver blandt andet ansvarlig for arbejdet med lokale arkivalier af stor kilde- og bibliografisk betydning for forskningen ved museet. Sidst men ikke mindst vil vi arbejde for, at den forventede sammenlægning med Moesgaard Museum kommer til at øge kvaliteten af vores forskning. Drøftelser herom er indledt med blandt andet professor Rane Villerslev. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Angiv de forskningsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4- årige periode, og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider)

16 relevans rækker ud over det lokalanekdotiske, og som giver et bedre udgangspunkt for løsningen af museets forskningsforpligtigelse i relation til nye normer og stigende krav til forskningen ved museerne. Dette vil være udgangspunktet for den forskningsmæssige satsning for Overordnet ser vi fire centrale emner: Mølleri Kampen om naturen Strukturer og udvikling Sociale klasser og skel På baggrund af disse fire overordnede emner er det hensigten at formulere en mere specifik forskningsmæssig problemstilling som grundlag for et konkret forskningsprojekt, at søge samarbejdspartnere og at udvikle konkrete forskningsprojekter, der søges gennemført i planperioden. Projekterne er ikke beskrevet i detaljer på nuværende tidspunkt, men overordnet vil de handle om: Mølleri Til dette overordnede emne knytter sig både en tilgang med fokus på kulturen omkring mølleriet; historien om industrimøllens vækst og fald; møllerens sociale position og stilling i lokalsamfundet samt et fokus på kornprodukter og fremstillingsvirksomhed. Tidligere års forskning/undersøgelser omkring mølleriet i området har især beskæftiget sig med slægterne og de enkelte møllers historie, men vi ønsker at brede perspektivet ud til også at omfatte relationerne til kunderne og den kultur, som møllen og dens produkter indgik i. Emnet kan således spille sammen med udviklingen i levevilkår og de strukturelle udviklinger i herredet, som betød at Odder Vand- og Dampmølle i 1950 erne lukkede som områdets sidste mølle i drift. Hermed kan der perspektiveres til den brede generelle historie, som f.eks. betydningen af mekaniseringen og effektiviseringen af landbruget. Et væsentligt spørgsmål angår desuden møllernes og vandkraftens betydning i relation til Odder bys gradvise udvikling til lokalområdets hovedby. Dette spørgsmål er aldrig blevet tilfredsstillende belyst. Kampen om naturen Odder Museum har i den forgangne periode arbejdet med rekreativ naturbrug, og beskrevet, hvordan natur og landskab kan ses som en ressource for blandt andet jægere, lystfiskere og badegæsters fritidskulturelle praksis. I de kommende fire år ønsker vi mere direkte at inddrage kulturlandskabet og kulturmiljøerne i arbejdet med emnet. De rekreative naturbrugere er nemlig ikke blot private udøvere og fritidsforeninger, men også aktører i en kamp om retten og adgangen til brug af natur og landskab. Dette perspektiv åbner for, at fritidskulturen og den fritidskulturelle praksis, sættes i relation til og forstås i lyset af en ofte dominerende erhvervsmæssige udnyttelse af den samme ressource. En række væsentlige forskningsmæssige problemstillinger ligger i dette herunder spørgsmålet om kampens aktuelle status: Er den fritidskulturelle naturbrug blevet dominerende i dele af kulturlandskabet ved kysterne, i skovene, i det åbne land og hvad har i

17 givet fald betinget den udvikling? Målet med dette forskningsmæssige fokus er bl.a. at facilitere en debat om de politiske interesser, der er på spil i naturen. En debat som i høj grad har en historisk dimension, der ofte overses. Strukturer og udvikling Det tredje emne handler om strukturer og udvikling i Hads Herred. Området som helhed har gennemgået markante strukturelle udviklingsfaser og en generel udvikling fra bonde- til velfærdssamfund, ligesom byen har gennemgået en udvikling fra landsby til handelsby til Århus-forstad: Men selvom faserne står nogenlunde klart, mangler vi et forskningsmæssigt overblik over deres præcise karakter og forløb, både ud fra et traditionelt fokus på parametre som sociale strukturer, befolkningstal, beskæftigelse, bosætning m.m. samt ud fra en dybere forståelse af de overordnede udviklingstendenser, som er baggrunden. Hvad betød velfærdssamfundets indtog konkret for Odderegnen: Hvilke erhverv blev begunstiget og hvilke døde; hvilken infrastruktur og institutioner afstedkom udviklingen, og hvordan blev det håndteret lokalt? Er udviklingen på Odderegnen typisk for et dansk oplandssamfund, eller kan der identificeres særlige træk ved forløbet her? En bedre forståelse af sådanne spørgsmål vil både have stor værdi i sig selv, men også direkte bæring på museets øvrige forskningsområder fx i forhold til emnet Kampen om naturen. Odderegnens udvikling synes at være præget af visse særlige eksistensvilkår, som til forskellige tider kommer i spil og får betydning. Åbenlys betydning har for eksempel den fede landbrugsjord af særlig høj kvalitet; den lange kyststrækning og den nære beliggenhed til Århus (og hermed en placering i hjertet af det, der nu betegnes som det ene af Danmarks kun to fremtidige vækstcentre). Forskning på dette område synes særlig relevant på et tidspunkt, hvor det bliver mere og mere tydeligt, at landet som helhed er under voldsom strukturel forandring. Det ville således være yderst relevant at indgå i et komparativt forskningsprojekt, hvor Odderegnes udvikling blev belyst og perspektiveret i forhold til andre og anderledes stillede områder i Danmark. Sociale klasser og skel Det sidste emneområde for museets forskning handler om sociale klasser og skel. Museets forskning inden for blandt andet sommerhuskulturen og lokale jagtforeninger viser på den ene side, at sociale klasseforskelle kommer til udtryk som reelle skel mellem mennesker: Både i form af bestemte kulturelle praksisformer (som udelukker andre klasser) og i form af formelle rettigheder, institutioner og adgang til ressourcer m.m. Omvendt bruges de kulturelle udtryk og formelle skel aktivt i opbygningen af social identitets og tilhørsforhold. I erkendelse af denne cirkel-effekt er det oplagt at fokusere på lokale manifestationer af begreber som underklasse og overklasse, og spørgsmålet om hvordan deres position, betydning og praksis kan sættes i relation til for eksempel fremkomsten af det moderne forstået som bølger og strømninger i kultur og det åndsliv, som de kom til udtryk på Odderegnen. Et gennemgående

18 perspektiv vil således være magtrelationerne på tværs af og indenfor skellene; muligheder, rettigheder og institutioner samt ikke mindst den kultur og åndsliv, der knytter sig til skellene i form af værdier, normer og praksis. Således ønsker vi også at sætte fokus på forskellene i livsformer og livsvilkår i de forskellige cirkler, samt hvilke kendetegn, der karakteriserer dem og adskiller dem fra hinanden, og hvilke kontaktflader, der er internt i grupperne og imellem dem. Odder Museum er kendetegnet ved en aktiv formidlingsmæssig profil, både når det gælder udstillinger, undervisningsforløb til skoler og arrangementer til borgere og turister. Vi formidler på mange forskellige kanaler og er meget synlige i lokalsamfundet i forhold til at komme udenfor museets vægge. Vi arbejder blandt andet med guidede Hvordan forholder museets forskningsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Odder Museums overordnede vision har brugerne og publikum i centrum. I den sammenhæng ser vi forskningen som et nødvendigt grundlag for en aktuel og vedkommende videnbaseret formidlingen. Det handler om at finde ind til kernen i historien for på den baggrund at have et ordentligt grundlag for at udvælge, redigere og producere vedkommende og aktuel formidling. Vi har i det foregående beskrevet, at vi i den kommende periode vil forny museets permanente udstillinger, udvikle Odder Vand- og Dampmølle til et oplevelsesrum og en attraktion, og at vi vil arbejde med kulturmiljøområdet og kulturlandskabet, hvor vi formidlingsmæssigt har mange aktiviteter og en skarp profil. Det forskningsmæssige fokus for den kommende periode understøtter i meget høj grad det. Temaet om mølleri er specifikt knyttet til planerne om udvikling af møllen som attraktion, men også rettet mod en mere velinformeret forståelse af egnens og især Odder bys udvikling. Temaet om strukturer og udvikling samt temaet om sociale skel og klasser skal underbygge udviklingen af nye permanente lokalhistoriske udstillinger såvel som anden formidling. Især det første tema vil desuden styrke museets arbejde med kulturmiljøerne i kommunen. Vi har peget på, at den eksisterende viden om lokalhistorien er for fragmentarisk og anekdotisk. Vi vil med de valgte temaer sætte det lokale i relation til det regionale, det nationale og internationale, hvorved vi får et andet og mere vedkommende og relevant afsæt for formidlingen såvel som samlingsarbejdet. Temaet om kampen om naturen bygger videre på et frugtbart forsknings- og formidlingsområde, som er en del af museets profil som et anderledes lokalhistorisk museum. Også det vil vi udvikle. Konkret handler det blandt andet om at nedtage den eksisterende våbenudstilling og erstatte den af en ny og anderledes permanent udstilling om friluftslivets kulturhistorie og betydning belyst på en anden og mere aktuel måde. FORMIDLING Afsnittet om formidling skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets formidlingsmæssige dækning af ansvarsområdet (max 2 A4-sider)

19 kajakture, byvandringer, cykelture, sejlture med museumsskibet Anna, klatring og digital formidling for at sikre, at der er mange forskellige indgangsvinkler til museets arbejdsområder. I planperioden vil museet fortsat prioritere aktiv formidling frem for en høj sekvens af særudstillinger. I den forbindelse ønsker vi at eksperimentere med forskellige formidlingsformer ud fra kriterier som: faglighed, popularitet, praktisk formidling og samarbejde med andre institutioner. Hvordan løfter museet sin formidlingsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale En vigtig del af museets aktive formidling tegnes af arbejdet med kystens kulturhistorie. Her bruger vi både arrangementer til lands med vandreture, arrangementer med bålmad, fisketure og skoleaktiviteter og til vands med guidede kajakture og ture med museumsskibet Anna. I 2009 blev det til 54 arrangementer med museumsskibet, der er en vigtig og meget synlig brik i profileringen af kystkulturen. I sommersæsonen har museet valgt at have et fast sejlprogram, og i 2010 blev der i sommerferien udbudt seks ugentlige ture til feriefolket. Sommerferieprogrammet indeholdt i 2010 også 4 ugentlige kajakture med guide fra museet, forskellige børneaktiviteter for børn og klatring i møllen. I alt har Odder Museum i 2010 udbudt omkring 200 arrangementer fordelt over hele året. Arrangementstyperne varierer fra vandreture, foredrag, klatring, kajakture, byrundvisninger, fluebindingsarrangementer, udstillingsrundvisninger, sejlture med Anna, opgaveløb for børn, gps-løb, fisketure, bolchekogning osv. med en målgruppe, der dækker hele aldersgruppen fra vuggestuebørn til pensionister. I 2009 havde Odder Museum 4 særudstillinger, mens det i 2010 blev til 7 forskellige særudstillinger bl.a. i samarbejde med Odder Kunstsamling. I 2009 slog vi dørene op for en ny markedsdag, for natur- og friluftsfolk. Markedet blev en succes, som blev fulgt op i 2010, hvor markedet blev udvidet, og der er planer for markedets fremtidige udvikling. I arbejdet med markedet har vi trukket på vores gode erfaringer med at arbejde med frivillige netværk, både som enkeltpersoner og foreninger, og frivilligt arbejde bar en stor del af æren for markedets succes. Det samme gør sig gældende for museets årlige julemarked og for arrangementer i forbindelse med den årlige byfest. I 2010 lavede Odder Museum en særudstilling om Svend Saabye, som både bestod af en virtuel og en fysisk udstilling. I forbindelse med udarbejdelsen af den virtuelle udstilling høstede museet gode erfaringer med formidling på nettet, hvilket museet vil arbejde videre med i planperioden. Dette sker bl.a. i konkrete projekter gennem Kulturring Østjylland og i et samarbejde om herregårdenes kulturmiljø med Gl. Estrup Herregårdsmuseet. Museet forestiller sig, at disse projekter skal munde ud i en omlægning af museets hjemmesidepraksis og hele strukturen for museets brug af nettet som formidlingskanal. Besøgstallet for 2009 blev knap

20 samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets formidling (max 1 A4-side) Odder Museum har som aktivt lokalmuseum en profil, hvor samarbejdet med lokale aktører fylder meget. Dette er en klar prioritering, da det styrker det lokale ejerskab til museet og til museets projekter, og fordi det giver en stor synlighed lokalt. I formidlingsøjemed inddrages frivillige ofte som medfortællere i arrangementer. I forhold til museumsskibet Anna har de frivillige i skibslauget Annas Kærester to meget vigtige roller. Dels sørger de frivillige for at vedligeholde og sejle skibet, dels kan de fortælle og formidle om den kulturhistorie, der hører til pasningen af et skib. Når en passager på skibet har været med til at sætte kursen, holde roret eller binde en fortøjning, er der åbnet op for en helt særlig dialog om skibet. Denne dialog er værdifuld for museets formidlingsarbejde med skibet, fordi de frivillige selv arbejder med sejlskibet og derfor har nogle umiddelbare erfaringer, som vi fra museet ikke på samme måde har adgang til. I vinteren arbejder skibslauget f.eks. på at lave en ny bom til skibet en praktisk opgave, som vi i næste sejlsæson vil kunne udnytte i formidlingen. Udover skibslauget har museet en gruppe frivillige, som arbejder med formidling af kystfiskeriets historie samt en gruppe frivillige, som inddrages til at fortælle om gamle lege typisk i forbindelse med feriearrangementer. I planperioden ønsker museet at opstarte en ny frivillig gruppe, der kan arbejde med møllen. Museet har generelt meget gode erfaringer med arbejdet med frivilliggrupper, og det er vores ønske, at vi i planperioden vil kvalificere dette arbejde yderligere. Ressourcerne hos de frivillige er store, og samtidigt er det en måde, hvorpå museet kan arbejde med forløb med livslang læring for en gruppe brugere, der er meget tæt på museet. Museets samarbejdsrelationer med fagkolleger er typisk regionale samarbejder. I samarbejder museet f.eks. med Herregårdsmuseet Gammel Estrup om et projekt om herregårdenes kulturmiljøer. Siden 2009 har museet været en del af Kulturring Østjylland, der er et samarbejde mellem museerne i kommunerne rundt om Århus. Samarbejdet vil i 2011 give sig udslag i et fælles projekt om digital formidling, hvor museerne fra en fælles platform på nettet kan formidle om forskellige projekter. I den foregående planperiode har et projekt om Danmarksekspedition trukket på både nationale og internationale samarbejdspartnere. Som det er beskrevet i afsnittet om forskning, vil museet fremadrettet fokusere på at indgå samarbejder, der opfylder nogle krav til formen. Vi vil lægge vægt på, at der bliver tale om gensidigt forpligtigende samarbejder, hvor begge parter har lige store aktier i projektet, og hvor begge parter stiller en specifik medarbejder til rådighed for dette. Samtidig vil vi i højere grad planlægge processen, sådan at der fra starten afsættes tid til faglig udveksling gennem hele forløbet. Internt på museet vil vi prioritere mere faglig sparring og ideudveksling omkring formidlingsformer og projekter. Dette gælder