Grønt regnskab 2007 for. Novo Nordisk A/S i Hillerød

Transkript

1 Grønt regnskab 2007 for Novo Nordisk A/S i Hillerød Maj 2008

2 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 3 Introduktion... 3 Novo Nordisk i Hillerød... 3 Miljøforhold generelt... 3 Ledelsens redegørelse... 4 Oplysninger om miljøforhold... 5 Vand- og energiforbrug... 5 Forbrug af råvarer og emballage... 8 Giftige og/eller miljøfarlige stoffer... 9 Spildevand... 9 Affald Udledninger til luft Ekstern støj Udslip Vilkårsoverskridelser Naboklager Tilsynsmyndighedens udtalelse Kommentarer til bilag Bilag 1: Miljødata for Novo Nordisk i Hillerød 15 Bilag 2: PRTR data 2007 for Novo Nordisk i Hillerød.16 Bilag 3: Supplerende oplysninger.17 Virksomhed: Novo Nordisk A/S Brennum Park 3400 Hillerød Tlf.: CVR-nr.: P-nr.: Kontaktperson: Johnny Henriksen Miljøafdelingen Sauntesvej Gentofte Tlf.: johe@novonordisk.com Holdingselskab: Novo A/S Krogshøjvej Bagsværd Tlf.: CVR-nr.: af 22

3 Basisoplysninger Introduktion Novo Nordisk s fabriksområde i Hillerød ligger i et erhvervsområde i den sydvestlige del af Hillerød. Der er gjort en stor indsats for at indpasse fabrikkerne i landskabet til det omgivende rekreative område Brennum Park, som er åbent for offentligheden, og Novo Nordisk har været med til at anlægge en sø ved Favrholm og beplante området. Mod øst grænser Novo Nordisk s ejendom op til boligområdet Kighusbakken, mens der på de andre tre sider er minimum 250 m til den nærmeste bolig. Novo Nordisk i Hillerød Novo Nordisk i Hillerød har aktiviteter inden for forskning & udvikling og produktion af injektionspenne og lægemidler til behandling af diabetes samt fremstilling af faktor VII til blødermedicinen NovoSeven. Forskning og udvikling hører under R&D, mens vores produktionsområder hører under Product Supply. På fabriksområdet har vi også lagre for råmaterialer og produkter samt kedelcentral og administration. Novo Nordisk beskæftiger ca medarbejdere i Hillerød. Vi har aktiviteter inden for fire hovedområder: Faktor VII, bygning 25K: Forsøgsanlæg til fremstilling af det aktive stof Faktor VIIa i blødermedicinen NovoSeven. Fremstillingsprocessen er baseret på dyrkning af genetisk modificerede pattedyrsceller, der producerer et protein, som er det aktive lægemiddel. Endvidere er der i bygning 25K to udviklingsafdelinger under CMC API Production, der hører under R&D. DMS (Device Manufacturing & Sourcing), bygning 24A og 24K. I bygning 24A støbes og samles plastemner til engangs-injektionspenne, som NovoLet og FlexPen. I bygning 24K samler og pakker vi flergangspennen: NovoPen, der fremstilles af indkøbte komponenter. DFP (Diabetes Finished Products), også kaldet insulinfærdigvareproduktion, bygning 25A. Her formuleres og påfyldes insulin i karpuler og Penfill. Fyldte karpuler monteres i engangspennene NovoLet og FlexPen, hvorefter de færdige produkter pakkes. Selve insulinen produceres på vores fabrik i Kalundborg. Device R&D (Device Research and Development), bygning 20H m.fl. Forskning og udvikling af Novo Nordisk s doseringssystemer og pakkematerialer til lægemidler. Når forkortelserne ovenfor anvendes i dette grønne regnskab, dækker de udelukkende de aktiviteter, hvert organisatorisk område har i det geografiske område Hillerød. Miljøforhold generelt Ud over vand og energi bruger fabrikkerne råmaterialer og hjælpestoffer til fremstilling af produkterne. Størstedelen af materialeforbruget udgøres af forskellige typer plastmaterialer og glas til fremstilling af injektionspenne samt pakkematerialer og emballage i form af papir og pap. Miljøpåvirkningerne fra produktionen er generelt begrænsede: De vigtigste er luftemissioner af CO 2 og NO x fra intern og ekstern energiproduktion samt affald, hvoraf plast og papir/pap til genbrug udgør hovedparten. Vores fabrikker arbejder efter certificerede ledelsessystemer, herunder ISO 9001 for kvalitetsledelse og ISO for miljøledelse, der fastlægger procedurer for håndtering af alle væsentlige kvalitets- og miljøforhold. Fabriksområdets aktiviteter er endvidere reguleret af flere miljø- og genteknologiske godkendelser samt en spildevandstilladelse, der fastsætter grænser for vores belastning af det omgivende miljø. De myndigheder, der godkender og/eller kontrollerer vores miljøforhold, er Hillerød Kommune (spildevand og regnvand til offentlig kloak samt affaldsbortskaffelse), Miljøstyrelsen (genetisk modificerede organismer i produktionsanlæg) og Miljøcenter Roskilde (øvrige miljøforhold). For nærmere oplysninger om miljøgodkendelser m.v. henvises til bilag 3. 3 af 22

4 Den væsentligste ændring af miljømæssig betydning siden 2006 er, at vores Faktor VII fabrik, bygning 25K, i 2007 har ændret status fra primært at være produktionsanlæg til fremover at være delvis kampagneproduktion og delvis forsøgsanlæg for nye produkter. Dette betyder, at der ikke længere foregår kontinuert produktion i 25K, men kun kampagnebaseret produktion, hvilket forventes at medføre en reduktion af ressourceforbrug, affaldsmængder og andre udledninger til det omgivende miljø. Ledelsens redegørelse Novo Nordisk s miljøpolitik I Novo Nordisk vil vi konstant forbedre vores indsats for miljøet. Dette betyder, at vi vil: fremme miljøforståelse og integrere miljøhensyn i vores forretningsprocesser udvikle og anvende bæredygtige processer og produkter reducere vores forbrug af ressourcer og bestræbe os på at forebygge forurening overvåge og evaluere vores miljømæssige indsats i hele forsyningskæden indgå i dialog og partnerskaber med interessenter og rapportere om vores indsats overholde miljølovgivningen og relevante krav Novo Nordisk i Hillerød arbejder målrettet på at efterleve Novo Nordisk s miljøpolitik med den overordnede målsætning at sikre en bæredygtig udvikling. For at sikre dette har vi indført miljøledelse efter ISO standarden i alle vores fabrikker. Bureau Veritas Certification (BVC), der er vores certificeringsorgan for ISO 14001, har i 2007 gennemført miljøaudit af vores fabrikker for insulinfærdigvarer (DFP) og Faktor VII i Hillerød. I begge tilfælde var vurderingen, at vi har et velimplementeret miljøledelsessystem, hvor der var fokus på og sat mål for de væsentlige miljøforhold som vand, energi, CO 2 og udslip, og hvor der blev arbejdet struktureret og systematisk med forebyggelse af forurening og løbende forbedringer. Der blev ikke givet nogen afvigelser men enkelte forbedringsforslag. Vi er efter ISO standarden bl.a. forpligtet til at forebygge forurening og sikre løbende forbedringer på alle væsentlige miljøområder. Dette arbejder vi målrettet på ved hvert år at fastsætte mål på miljøområder, hvor vi giver anledning til en væsentlig miljøpåvirkning, og hvor vi kan gøre det bedre. Arbejdet med miljøforbedringer foregår dels som løbende procesoptimeringer i vores fabrikker, dels som rene miljøtiltag/- projekter og dels i højere og højere grad som integreret del af vores clean aktiviteter. clean er et Novo Nordisk koncept, der bygger på LEAN-filosofien, hvor c står for "current". Med clean, der kort fortalt går ud på at eliminere alle former for spild, arbejder vi løbende med effektivitetsforbedringer i vores fabrikker, hvilket ofte resulterer i forbedringsprojekter, der også har positiv indflydelse på miljøet. Som led i vores miljøledelsessystem foretager vi via Novo Nordisk s centrale indkøbsfunktion, Strategic Sourcing - miljøvurdering af vores leverandører for at sikre, at disse lever op til myndighedskrav og Novo Nordisk s minimumskrav på miljøområdet. Omfanget af miljøvurderingen afhænger af om en leverandør risikoklassificeres som lav, mellem eller høj, hvilket igen afhænger af leverandørens geografiske placering, dennes miljømæssige standard samt hvor kritisk leverancen er for Novo Nordisk. Alle nye/eksisterende leverandører informeres om Novo Nordisk s miljømæssige minimumskrav, der indarbejdes i en eventuel kontrakt. Informationer om leverandørernes miljøforhold indsamles årligt via spørgeskemaer evt. suppleret med en miljøaudit af leverandøren, hvis dette er nødvendigt. For at sikre ledelsens opbakning og medarbejdernes engagement er de vigtigste miljømål lagt ind i Novo Nordisk s Balanced Scorecard, hvor der følges op på målene mindst hvert kvartal. Dette gælder f.eks. mål for reduktion af vand- og energiforbrug, Novo Nordisk s klimastrategi, der skal sikre at virksomheden har reducereret CO 2 udledningen med 10% i 2014 i forhold til 2004, samt minimering af antallet af vilkårsoverskridelser og udslip. 4 af 22

5 For at kunne gøre dette i praksis har vi etableret en miljøorganisation med miljøkoordinatorer for vores produktionsområder, der støttes af miljøansvarlige i de enkelte afdelinger. Hertil kommer den centrale miljøafdeling, der bistår med rådgivning og myndighedskontakt. Alle medarbejdere trænes i miljøforhold og - procedurer, der er vigtige for deres arbejde, således at de er klar over, hvordan de skal leve op til Novo Nordisk s miljøpolitik, herunder på hvilken måde deres arbejde påvirker miljøet, og hvad de kan gøre for at begrænse miljøpåvirkningen. Miljøtræning af medarbejderne har i 2007 haft fokus på forebyggelse af udslip fra køleanlæg. Vi lægger vægt på at sikre et godt arbejdsmiljø for vores medarbejdere samtidig med, at vi målrettet arbejder på at mindske belastningen af det eksterne miljø. For at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for såvel vores medarbejdere og eksterne håndværker, der arbejder på vores områder - har vi formuleret en arbejdsmiljøpolitik, etableret en arbejdsmiljøorganisation med et Arbejdsmiljøråd og arbejdsmiljørepræsentanter (AmR) fra de enkelte områder samt udarbejdet værktøjer og procedurer for arbejdets udførelse, hvor dette er nødvendigt. Dette indebærer bl.a., at den enkelte arbejdsplads skal indrettes og arbejdet udføres på en måde, der sikrer et sundt og sikkert arbejdsmiljø - såvel fysisk, kemisk og psykisk. Endvidere, at der udarbejdes arbejdspladsbrugsanvisninger for alle anvendte kemiske stoffer og produkter, og at der så vidt muligt anvendes de mindst farlige stoffer og produkter. Udviklingen i arbejdsmiljøet følges løbende via årlige arbejdspladsvurderinger (APV) i de enkelte afdelinger. For yderligere at styrke indsats og resultater på arbejdsmiljøområdet er vi p.t. i fuld gang med at indføre arbejdsmiljøledelse efter OHSAS i alle vores fabrikker, der forventes certificeret i løbet af På miljøområdet har vi i 2007 generelt haft fokus på og sat mål for vandbesparelser, energi- og CO 2 - reducerende tiltag som led i virksomhedens klimastrategi, bedre affaldssortering samt reduktion af antallet af udslip og risikovurdering af udvalgte anlæg. Derudover har Faktor VII fabrikken haft fokus på substitution af rengøringsmidler med miljømærkede produkter samt risikovurdering af GMO-udslip. Vi har i 2007 opnået gode resultater på miljøområdet, hvoraf skal nævnes: Der er i vores insulinfærdigvarefabrik opnået markante effektivitetsforbedringer for vand og energi på henholdsvis 28% og 25% målt som forbrug pr. produceret enhed Mængden af farligt affald er faldet 14%, mens ikke-farligt affald er faldet 34% i forhold til 2006, hvilket dels skyldes en mindre mængde Triton X-100 holdigt spildevand fra Faktor VII fabrikken og dels afledte virkninger af vores clean aktiviteter Genanvendelse af affald er samlet set steget fra 37% til 45% i forhold til 2006 som følge af vores bestræbelser på bedre sortering af affaldet Antallet af udslip er faldet fra 8 til kun 2 som følge af vores fokus og bestræbelser på at reducere antallet af udslip Vi har ikke modtaget klager over gener fra vores aktiviteter i Endelig skal nævnes at vi har haft to vilkårsoverskridelser af grænseværdier for spildevand, én vedrørende ph og én vedrørende udledning af fosfor. Resultaterne af vores miljøarbejde i 2007 er nærmere beskrevet på de følgende sider. Oplysninger om miljøforhold Vand- og energiforbrug Vores største ressourceforbrug er knyttet til forbrug af vand og energi. Vandforbruget er faldet med 4% fra m 3 i 2006 til m 3 i Energiforbruget er faldet med 2% fra GJ i 2006 til GJ i af 22

6 Udviklingen i vand- og energiforbruget fra 2003 til 2007 fremgår af nedenstående figurer: Vandforbrug m3 90,0 88,0 86,0 84,0 82,0 80,0 78, År Energiforbrug GJ Energi (total) Ekstern produktion Intern produktion År Fokus på vand- og energiforbrug Novo Nordisk har i mange år haft fokus på vand- og energiforbrug og arbejdet målrettet på at reducere forbruget af de to ressourcer. Til det formål har vi indført en miljøindikator EIR (Eco Intensity Ratio) til at måle de enkelte produktionsområders forbrug af vand og energi per produceret enhed. Som led i vores miljøledelsessystem sætter vi såvel årlige som langsigtede mål for de enkelte produktionsområders forbrug af vand og energi. Målene for de enkelte produktionsområder konsolideres til koncernniveau for at sikre, at ledelsen på alle niveauer gøres ansvarlig for at målene nås, herunder at de nødvendige ressourcer stilles til rådighed. For Product Supply, der omfatter alle vores produktionsområder over hele verden, er målet en gennemsnitlig årlig forbedring af EIR for vand og energi på 2% i perioden I Hillerød er DFP s insulinfærdigvarefabrik og DMS produktion af komponenter til engangspenne omfattet af EIR rapporteringen. For at sikre at dette mål nås, har de enkelte produktionsområder i Hillerød identificeret og iværksat en række vand- og energibesparende tiltag, dels i forbindelse med procesoptimeringer og clean aktiviteter og dels som specifikke miljøforbedrende projekter. De vigtigste vand- og energibesparende tiltag er beskrevet nedenfor. DFP og DMS har opnået følgende effektivitetsforbedringer fra 2006 til 2007 målt som den procentuelle udvikling i EIR (- indikerer øget effektivitet og en bedre ressourceudnyttelse): Område Vand Energi DFP - 28% - 25% DMS - - 3,5% Den store forbedring i ressourceudnyttelsen i DFP s insulinfærdigvarefabrik skyldes hovedsageligt øget produktion, hvilket har medført en væsentlig bedre udnyttelse af produktionsudstyret. 6 af 22

7 Klimastrategi og energibesparelse Novo Nordisk har i 2006 vedtaget en klimastrategi og tilsluttet sig Verdensnaturfondens Climate Savers program. Virksomheden har i den forbindelse forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 10% i 2014 i forhold til Dette mål skal nås ved dels energibesparende projekter og dels ved at skifte til vedvarende energikilder såsom biomasse og vindenergi. I den forbindelse har Novo Nordisk i 2007 indgået et partnerskab med Dong Energy om udbygning af vindenergi i Danmark og hjælp til at identificere muligheder for energibesparelser på virksomhedens danske fabrikker. Arbejdet med energiscreeninger og identificering af energibesparelser blev påbegyndt i 2006 og vil fortsætte i de kommende år i samarbejde med Dong Energy. Sammensætning af energikilder til energiforsyning af Novo Nordisk i Hillerød (for ) fremgår af nedenstående figur. I perioden blev 15% af energiforbruget dækket af biomasse og affald, der regnes for at være CO 2 neutrale. Perioden , er den periode, der har dannet grundlag for fastlæggelse af emissionsfaktorerne for beregning af energirelaterede udledninger i Se endvidere afsnittet Kommentarer til bilag for nærmere forklaring. Fordeling af energikilder El, kul 29% El, olie 47% 8% 3% 6% 7% El, naturgas El, biomasse El, affald m.v. Intern energiproduktion, naturgas For oplysninger om udledning af CO 2 henvises til afsnittet Udledninger til luft. Vand- og energibesparende projekter Der er i 2007 gennemført en række vand- og energibesparende tiltag i vores fabrikker. Her skal følgende tiltag nævnes: DFP, bygning 25A: Lækagetest og udbedring af forhold ved trykluftanlæg. Vi har indført en ny procedure, der sikrer, at de enkelte operatører slukker for trykluftproduktion til maskinerne, når produktionen står stille f.eks. over en weekend, hvorved vi undgår unødig produktion af trykluft. Optimering og justering af luftskifte i produktionen på grund af uhensigtsmæssig/unødig stor ventilering af lokalerne. Implementering af lokal opvarmning til varmt vand. For at undgå varmetab ved transport af varmt vand i lange rørstrækninger, er der installeret lokal opvarmning af varmt vand ved badefaciliteter til medarbejderne. DMS, bygning 24A og 24K: Vi har i DMS etableret en energigruppe med en energiansvarlig fra hver fabrik til at holde øje med udviklingen i energiforbrug og energibesparende projekter. Vi har i 2007 kortlagt energiforbruget i vores to fabrikker i bygning 24A og 24K og identificeret i alt 14 energispareprojekter, heraf 9 i 24A og 5 i 24K. Kortlægningerne viste endvidere, at de tre største elforbrugende områder i 24A er produktion (50%), ventilation (16% ) 7 af 22

8 og belysning (12%). For 24K er de tre største elforbrugende områder ventilation (35%), kontorområder (22%) og køkken/kantine (12%). Energikortlægninger vil fremover blive gennemført hvert tredje år med henblik på at identificere yderligere energibesparende projekter. Vi er i fuld gang med at implementere de 14 energispareprojekter, som vi har identificeret i Der er i 2007 implementeret et ud af ni projekter i 24A og alle fem projekter i 24K. Som resultat af disse energisparetiltag og løbende procesoptimeringer har DMS i 2007 reduceret elforbruget med 11,5% i 24A og 9,7% i 24K i forhold til Tilsvarende er naturgasforbruget reduceret med 9,3% i 24A og 15,8% i 24K. Der er i DMS iværksat følgende konkrete energisparetiltag i 2007: Kontorudstyr: Der er i 24K sat tænd- og sluk-ure på stort set alle printere, der sikrer at strømmen til printerne er slukket uden for normal arbejdstid. Det har givet en besparelse på 46% af standby elforbruget. Energieffektiv belysning: Lyset i produktionshallen i 24K bliver nu styret via en lux-måler, som sikrer, at der kun er den belysning i hallen, der er behov for. Ud over en stor besparelse på elforbruget forventes en længere levetid på lyskilderne. Optimering af trykluftanlæg: Luftskinner, der forsyner maskinerne i produktionshallen i 24K med trykluft, kan nu kobles til/fra via en kontakt placeret ud for hver skinne. Det betyder, at der kun er trykluft på de skinner/maskiner, der benyttes, hvorved tab fra skinner/maskiner, der ikke er i brug, undgås. Regulering af ventilationsanlæg: Ventilationsanlæggene i 24K styres nu vha. programmerede tidsure i CTS-anlægget, hvorved det bliver muligt at stoppe for ventilationsanlæg uden for normal arbejdstid, hvilket forventes at give en stor energibesparelse. Styring af varmtvandskedler: CTS-styring af varmtvandskedlerne i 24K er nu omprogrammeret således, at disse kan tages ud af drift om sommeren, når der ikke er behov for rumopvarmning. Endvidere er der indført natsænkning, der sikrer en mere optimal styring af fremløbstemperaturen fra kedlerne. Produktionsudstyr og køleanlæg: Fabrikken i 24A har i 2007 haft fuld effekt af 10 nye fuldelektriske sprøjtestøbemaskiner, der er væsentligt mere energieffektive end de gamle maskiner. Endvidere er driften af køleanlæg til køling af ventilationsluft i 24A optimeret, idet trinstyring af motorer til kondensatorer er erstattet af frekvensstyring, hvilket forventes at give en elbesparelse på omkring kwh/år. Forbrug af råvarer og emballage Forbruget af råvarer og emballage er samlet set steget fra tons i 2006 til tons i 2007; en stigning på 47%. Forbruget af råvarer udgjorde tons i 2007, hvilket er en stigning på 61% i forhold til 2006, hvor forbruget var tons. For emballage er stigningen mere moderat, idet forbruget i samme periode er steget med 9% fra tons til tons. Denne udvikling skyldes hovedsageligt øget produktion i insulinfærdigvarefabrikken i 25A. Sammensætningen af råvareforbruget for 2007 er vist i nedenstående figur: Råvaresammensætning % 2% Device materialer og komponenter 37% Næringsstoffer 60% Uorganiske kemiske forbindelser Andre hjælpestoffer 8 af 22

9 Giftige og/eller miljøfarlige stoffer 0,02% af det samlede forbrug af råvarer og hjælpestoffer i produktionen i Hillerød er klassificeret som giftige og/eller miljøfarlige, hvilket er noget mindre end i 2006, hvor andelen var 0,03%. Forbruget af giftige/miljø-farlige stoffer domineres af m-cresol, phenol og Triton X-100, der udgør 93% af forbruget af disse stoffer. M-cresol og phenol anvendes som konserveringsmidler i vores insulinprodukter. Triton X-100 anvendes i forbindelse med fremstilling af faktor VII i bygning 25K. Fordelingen på de nævnte faregrupper fremgår af nedenstående figur: Giftige og miljøfarlige stoffer ,02% 0,02% 0,02% 0,01% 0,01% 0,01% 0,01% 0,01% 0,00% 0,00% 0,00% 0,02% 0,01% 0,004% 0,002% 0% T N T&N LOUS / A-stof Total Gruppen af giftige og/eller miljøfarlige stoffer er udvalgt efter følgende kriterier: T = Stoffer/produkter, der er mærket med T (giftig) eller Tx (meget giftig) N = Stoffer/produkter, der er mærket med N (miljøfarlig) T&N = Stoffer/produkter, der er mærket med både T/Tx og N LOUS = Stoffer, der står på listen over uønskede stoffer A-stof = Stoffer, der er klassificeret som A-stof og uønsket i spildevand. Opgørelsen omfatter ikke produkter, der indeholder stoffer med ovennævnte fareklassificeringer i så lave koncentrationer, at produktet efter gældende klassificeringsregler ikke selv er klassificeret efter de listede kriterier. Spildevand Spildevand fra Novo Nordisk i Hillerød udledes til det offentlige kloaksystem og behandles på Hillerød Kommunes Rensningsanlæg inden det rensede spildevand ledes ud i Pøle Å og derfra videre til Arresø og Roskilde Fjord. Den udledte spildevandsmængde er faldet fra m 3 i 2006 til m 3 i 2007, et fald på 11%. Udledningen af COD og fosfor (P) er faldet med henholdsvis 52% og 17% i forhold til 2006, mens udledningen af kvælstof (N) er steget med 3%. Udledningen af de tre stofgrupper i perioden fremgår af nedenstående figur: 9 af 22

10 Udledning af COD, N og P Tons COD Kvælstof Fosfor År Vedligeholdelse af kloaksystem Der er i 2007 udarbejdet en plan for TV-inspektion og vedligeholdelse af kloaksystemet i Hillerød, der til dette formål er inddelt i syv delområder. TV-inspektion er påbegyndt i 2007 og vil blive gentaget mindst hvert 5. år, afhængigt af den observerede tilstand og behovet for reparation og renovering. Affald Vi håndterer og bortskaffer affald i overensstemmelse med Hillerød Kommunes affaldsregulativer. Det indebærer bl.a., at affaldet skal sorteres med henblik på størst mulig genanvendelse. Ikke-farligt affald, der ikke kan genanvendes, sendes til forbrænding på I/S Vestforbrænding eller til deponering på et godkendt deponi. Farligt affald som kemikalieaffald sendes som hovedregel til kontrolleret destruktion hos Kommunekemi i Nyborg. Desuden opsamles en spildevandsfraktion med indhold af Triton X-100, der er uønsket i spildevand. Denne fraktion bortskaffes via Kommunekemi, selv om affaldet ikke skal klassificeres som farligt affald. Novo Nordisk har i 2006 vedtaget en affaldsstrategi, der omfatter alle virksomhedens fabriksområder over hele verden. Affaldsstrategien omfatter perioden og har som hovedmål at reducere: mængde og farlighed af affaldet miljøpåvirkning ved bortskaffelse af affald En række initiativer er iværksat på Novo Nordisk i Hillerød med henblik på at identificere forbedringsmuligheder på affaldsområdet. Der er bl.a. iværksat affaldsscreeninger og afholdt workshops om bedre håndtering, sortering og registrering af affald. Arbejdet med reduktion af affaldsmængder foregår for en stor dels vedkommende som en integreret del af de igangværende clean aktiviteter, hvor der er fokus på at nedbringe spild af ressourcer. For at kunne understøtte vores affaldsstrategi er affald nu opgjort for de to hovedgrupper: Farligt affald og Ikke-farligt affald, der hver især er underinddelt efter bortskaffelsesmetode. Opsamling og registrering af affald er i et vist omfang baseret på fælles affaldscontainere, og fordelingen af fælles affaldsmængder på de enkelte produktionsområder, der er baseret på fordelingsnøgler, er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Udviklingen i mængden af affald i perioden 2003 til 2007 fremgår af nedenstående figur. 10 af 22

11 Affaldsmængder Tons År Affald, total Farligt affald Ikke-farligt affald Som det fremgår af figuren, er der i de seneste tre år sket et markant fald i den samlede affaldsmængde, der er faldet fra tons i 2005 til tons i 2007, svarende til et fald på 32%. Faldet skyldes hovedsageligt, at der i 2005 blev opsamlet en stor mængde spildevand fra Faktor VII fabrikken indeholdende Triton X-100, der er uønsket i spildevand. Størrelsen af denne affaldsfraktion, der har været aftagende siden 2005, afhænger af hvilke processer, der køres i Faktor VII fabrikken. Mængden af ikke-farligt affald er faldet med 34% i forhold til Dette skyldes primært en reduktion i spildevandsmængden med Triton X-100, der hører under hovedgruppen Ikke-farligt affald. Desuden har en mindre produktion af komponenter til engangspenne i bygning 24A medført en mindre mængde plastaffald, der også bidrager til faldet i mængden af ikke-farligt affald. For farligt affald er mængden reduceret med 14% fra 2006 til 2007, hvilket bl.a. skyldes procesoptimeringer i insulinfærdigvarefabrikken i bygning 25A, hvor penne, der tidligere blev kasseret pga. maskinfejl, nu bliver reprocesset. Herved er opnået en reduktion af mængden af kasserede penne, der klassificeres som farligt affald på grund af indholdet af insulin. Affald fordelt på bortskaffelsesform i 2007 er vist på nedenstående figur: Bortskaffelse af affald % 9% 12% 33% Farligt affald, specialbehandling Ikke-farligt affald, specialbehandling Ikke-farligt affald, forbrænding Ikke-farligt affald, genanvendelse Som det fremgår af nedenstående tabel er andelen af farligt affald steget fra 6% i 2005 til 12% i 2007, selv om den samlede mængde farligt affald er faldet i denne periode. Dette skyldes hovedsageligt faldet i mængden af ikke-farligt affald, hvilket kan henføres til den aftagende spildevandsfraktion med Triton X af 22

12 Affald, total i tons Farligt affald, % af total Farligt affald, genanvendelse i % Ikke-farligt affald, genanvendelse i % Genanvendelse i % af total affald Endvidere ses, at der ikke er sendt farligt affald til genanvendelse i 2006 og Til gengæld er genanvendelse af ikke-farligt affald steget fra 42% i 2006 til 52% i 2007 som resultat af vores bestræbelser på bedre sortering af affaldet. Udledninger til luft De væsentligste udledninger til atmosfæren omfatter røggasser i form af CO 2, SO 2 og NO x fra intern og ekstern produktion af energi. Hertil kommer ubetydelige udledninger af organiske opløsningsmidler og kølemidler. Udledning af støv fra vores fabrikker er minimal, da luftafkast fra støvende processer er forsynet med effektive støvfiltre. Vores fabrikker giver normalt ikke anledning til lugtgener. Vi arbejder målrettet på at reducere udledningen af CO 2 fra energiproduktion som led i Novo Nordisk s klimastrategi, der har som mål at reducere virksomhedens samlede CO 2 udledning med 10% i 2014 sammenlignet med Hovedparten af de energirelaterede røggas-udledninger stammer fra ekstern energiproduktion, dvs. kraftværker. I 2007 udgjorde ekstern energiproduktions andel af de samlede røggas-udledninger 73% for CO 2, 100% for SO 2 og 84% for NO x. Udledning af røggasser fra intern energiproduktion stammer fra gasfyrede kedelanlæg. Udledningen af CO 2 er samlet set faldet med beskedne 1% fra tons i 2006 til tons i For de andre røggasser SO 2 og NO x er der i samme periode sket et fald på henholdsvis 7% og 10% som følge af forbedret røggasrensning på kraftværkerne. Udledningen af organiske opløsningsmidler omfatter primært sprit og stammer fra desinfektion i sterilområder i vores insulinfærdigvarefabrik. Udledningen af sprit er faldet fra 1,1 tons i 2006 til 0,7 tons i 2007, et fald på 36%. Endelig skal nævnes, at udledning af ozonlagsnedbrydende kølemidler som følge af utætheder i vores køleanlæg, hovedsageligt HCFC 22, er faldet med 99% fra 216 kg i 2006 til kun 2 kg i Faldet skyldes forbedret drift og vedligeholdelse af køleanlæg, der har mindsket tab af kølemidler. Ekstern støj Ekstern støj fra Novo Nordisk i Hillerød stammer hovedsageligt fra ventilationsanlæg og køletårne. Der er i den overordnede miljøgodkendelse af Novo Nordisk i Hillerød fastsat krav til virksomhedens maksimale støjbidrag i 6 referencepunkter. Til dokumentation af overholdelsen af støjkravene skal der årligt gennemføres en støjkortlægning, der sikrer, at alle virksomhedens eksisterende og nye støjkilder måles inden for en 5-årig periode. Måleresultaterne indarbejdes i et støjkildekatalog. Der er i 2007 gennemført støjmålinger og -beregninger på og omkring bygning 25K, der viser, at vi overholder støjkravene i alle 6 referencepunkter. Se endvidere bilag af 22

13 Udslip Ledelsen i Product Supply har siden 2005 haft ekstra fokus på udslip i almindelighed og på udslip af kølemidler i særdeleshed, da disse tegner sig for langt den største del af udslippene fra Novo Nordisk. Dette har bla. resulteret i en mere systematisk og forbedret registrering af kølemiddeludslip, hvilket desværre har medført en stigning i antallet af udslip i 2005 og Der er i 2007 kun registreret to udslip, heraf 1 kølemiddeludslip. Dette er en markant forbedring i forhold til 2006, hvor der var 8 udslip, heraf 3 kølemiddeludslip. Vi registrerer som led i vores miljøledelsessystem tab af kølemidler fra køleanlæg som udslip, hvis tabet overstiger 10% af anlæggets fyldning på det tidspunkt, hvor tabet konstateres. Reduktionen i antallet af kølemiddeludslip ser vi som et resultatet af vores øgede fokus på disse udslip, der har omfattet gennemgang og risikovurdering af alle større køleanlæg med henblik at identificere, udbedre og forebygge utætheder, der hovedsageligt skyldes utætte ventiler, samlinger og pakninger. Endvidere er overvågning og vedligeholdelse af køleanlæg intensiveret og forbedret. Udover kølemiddeludslip har der i 2007 været et udslip af glycol-holdigt kølevand til det offentlige kloaksystem kloak fra et køleanlæg i bygning 25K, som der i nogen tid havde været driftsproblemer med. Kølemiddelopløsningen består af 65% vand og 35% propylenglycol, der er biologisk let nedbrydeligt og ikke er fareklassificeret. Det vurderes, at der i 2007 er løbet i alt ca liter kølemiddelopløsning i kloakafløbet svarende til liter propylenglycol. Ca. 75% af det tabte kølemiddel er afledt til opsamlingstank for Triton X- 100 holdigt spildevand og kørt til destruktion på KommuneKemi, mens de resterende 25% er afledt til det offentlige kloaksystem og behandlet på kommunens rensningsanlæg. Ca liter propylengylcol er således afledt til kommunens renseanlæg i 2007, svarende til ca. 6 liter pr. dag. På det grundlag vurderes, at den utilsigtede udledning af kølemiddel ikke har haft negative konsekvenser for rensningsanlæggets drift. Der er i begge tilfælde oprettet en afvigelse i vores miljøledelsessystem. Endvidere er der foretaget en årsagsanalyse for at finde årsagen til udslippet samt iværksat korrigerende og forebyggende handlinger for så vidt muligt at mindske miljøpåvirkningen og risikoen for gentagelse. Miljømyndighederne er informeret om de to udslip. Vilkårsoverskridelser Vi har i 2007 haft to vilkårsoverskridelser af grænseværdier for spildevand, heraf en vedrørende ph og en vedrørende fosforudledning. Der er i begge tilfælde oprettet en afvigelse i vores miljøledelsessystem. Endvidere er vilkårsoverskridelserne indberettet til Hillerød kommune. Naboklager Vi har ikke modtaget klager over gener fra Novo Nordisk s aktiviteter i Hillerød i af 22

14 Tilsynsmyndighedens udtalelse Miljøcenter Roskilde har modtaget grønt regnskab for Novo Nordisk A/S i Hillerød for regnskabsåret Udtalelse Oplysningerne i grønt regnskab 2007 er i overensstemmelse med vores oplysninger om virksomheden. Vi har ikke oplysninger om andre væsentlige forhold, som efter vores opfattelse burde have været medtaget i det grønne regnskab. Klager Det skal i øvrigt bemærkes, at Miljøcenter Roskilde ikke har modtaget klager over virksomheden i det pågældende regnskabsår. Grundlag for udtalelse Udtalelsen forholder sig til følgende oplysninger i det grønne regnskab. Basisoplysninger Det eller de listepunkter virksomheden er miljøgodkendt under Oplysning om de væsentligste af virksomhedens miljøgodkendelser, herunder oplysninger om recipient for direkte udledning af spildevand samt om tilslutningstilladelser til offentlige spildevandsanlæg Dato for seneste revision af virksomhedens miljøgodkendelse(r) Den korte, kvalitative beskrivelse af de væsentligste ressource- og miljømæssige forhold, der kendetegner virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter Ledelsens redegørelse En redegørelse for, hvad virksomheden i regnskabsåret har gjort for at afhjælpe skete vilkårsovertrædelserne og for at forebygge eventuelle gentagelser Oplysninger om miljøforhold Oplysninger om virksomhedens væsentlige forbrug af energi, vand og råvarer Oplysninger om væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer, som indgår i produktionsprocesserne) udledes af virksomheden til luft, vand og jord indgår i virksomhedens produkter indgår i virksomhedens affald Oplysninger om virksomhedens affaldsproduktion og -håndtering, herunder oplysninger om den samlede affaldsmængde hvilke mængder der heraf går til genanvendelse, forbrænding og deponering opdeling af affaldsmængden på væsentlige fraktioner virksomhedens indsats til sortering af affaldet Oplysninger om støj-, støv- og lugtforhold Oplysninger om evt. miljøforhold i 7, stk. 1, der ikke er relevante for virksomheden Resumé af egenkontrol Resumé af resultaterne af virksomhedens egenkontrol, der på en oversigtlig form viser, hvordan virksomhedens måleresultater forholder sig til godkendelsens vilkår Dana M. Østergaard, Miljøcenter Roskilde 14 af 22

15 Kommentarer til bilag Bilag 1 Bilag 1 omfatter en sammenfatning af miljødata for 2003 til 2007 vedrørende Novo Nordisk s væsentlige miljøforhold i Hillerød. Der er følgende kommentarer til de rapporterede tal set i forhold til det grønne regnskab for 2006: Affaldsopgørelsen er ændret således, at affald nu er opgjort for de to hovedgrupper: Farligt affald og Ikke-farligt affald, der hver især er underinddelt efter bortskaffelsesmetode: deponering, specialbehandling, forbrænding og genanvendelse. Dette betyder bl.a. at tallene for genanvendelse nu er fordelt på de to affaldsgrupper, hvor de tidligere var samlet under genanvendelse. Energirelaterede emissioner (CO 2, SO 2 og NO x ) er opgjort efter en ny metode, hvilket har medført, at de fleste af disse emissioner og afledte miljøpåvirkninger for er ændret. Efter den nye metode er emissionen af CO 2, SO 2 og NO x beregnet ved at multiplicere energiforbruget med den tilhørende emissionsfaktor, der er beregnet som gennemsnit af de tre foregående år; det vil for 2007 sige Tidligere blev der brugt en emissionsfaktor fra året før. Den ændrede beregningsmetode er indført i forbindelse med Novo Nordisk s klimastrategi for at dæmpe år-til-år variationer i emissionsfaktorer for eksternt produceret energi, og den ændrede metode har således kun betydning for disse emissioner. Opgørelsesmetoden (Målt, Beregnet, Anslået) er i flere tilfælde ændret således, at der er overensstemmelse med Miljøstyrelsens notat fra december 2006 om, hvordan begreberne målt (A), beregnet (B) og anslået (A) skal forstås. Øvrige ændringer Endvidere er der sket følgende ændringer: Farligt affald til specialbehandling omfatter farligt affald til Kommunekemi og elektronikaffald. Farligt affald: 2005-tal er ændret fra 191 tons til 194 tons. Affald til forbrænding: 2005-tal er ændret fra tons til 174 tons, idet spildevandsfraktion er taget ud og registreret under Specialbehandling. Det samme gælder 2006-tallet, der er ændret fra 928 tons til 156 tons. Bilag 2 Bilag 2 sammenfatter data, som vi er forpligtet til at rapportere i h.t. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 132 af 7. februar 2007 om et register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (PRTR) i det omfang, det er relevant. Af bilaget fremgår, at Novo Nordisk i Hillerød overskrider tærskelværdien for rapportering til Miljøstyrelsen og EU for følgende parametre: Udledning til luft: HCFC Affald: Farligt affald. Bilag 3 Bilag 3 sammenfatter oplysninger om virksomhedens egenkontrolmålinger udført i 2007 til brug for vilkårsdokumentation, branchebetegnelse og listepunkt samt en oversigt over de væsentligste miljø- og genteknologiske godkendelser m.v. 15 af 22

16 Bilag 1: Miljødata for Novo Nordisk i Hillerød Miljødata Metode Enhed Vand Drikkevand M m3 85,3 82,6 87,7 85,7 82,4 Energi Energi (total) M GJ Ekstern produktion (elektricitet) M GJ Intern produktion M GJ Gasolie M GJ 1,0 1,5 0,4 0,2 0,2 Naturgas M GJ Materialer Materialer (total) M tons Råmaterialer M tons Emballagemateriale M tons Spildevand Volumen M m Suspenderet stof M tons 5,7 8,9 7,8 18 9,9 BOD5 M tons 8,0 6,5 7, COD M tons Kvælstof M tons 4,2 8,4 6, Fosfor M tons 0,4 0,4 0,4 0,6 0,5 Affald Affald (total), note 1 M tons Farligt affald (total) M tons Specialbehandling (primært Kommunekemi) M tons Genanvendelse M tons 1,3 2,6 2,1 0,2 0 Ikke-farligt affald (total) M tons Deponering M tons 0,3 0,4 0,2 3,4 0,6 Specialbehandling M tons Spildevand M tons Forurenet jord M tons Forbrænding M tons Genanvendelse M tons Bygningsaffald M tons Glas M tons 0,4 6,2 17 5,4 5,6 Haveaffald M tons Madaffald M tons Metal M tons Papir og pap M tons Plast M tons Træ M tons 5, Luftemission Organiske opløsningsmidler (ethanol) M tons 0,7 1,0 1,1 1,1 0,7 Ozonlagsnedbrydende stoffer (total) B kg CFC B kg HCFC B kg Kuldioxid (CO 2 ) B tons 17,9 18,8 18,8 18,0 17,8 Kuldioxid (CO 2 ) fra ekstern produktion B tons 12,8 13,6 13,6 13,1 13,0 Kuldioxid (CO 2) fra intern produktion B tons 5,1 5,2 5,2 4,9 4,8 Svovldioxid (SO 2 ) B tons 8,2 8,7 8,7 8,1 7,5 Svovldioxid (SO 2) fra ekstern produktion B tons 8,2 8,7 8,7 8,1 7,5 Svovldioxid (SO 2 ) fra intern produktion B tons Nitrogenoxider (NO x ) B tons 26,1 27,5 27,6 26,3 23,7 Nitrogenoxider (NO x) fra ekstern produktion B tons 21,6 22,9 23,0 22,2 19,9 Nitrogenoxider (NO x) fra intern produktion A tons 4,5 4,6 4,6 4,1 3,8 Miljøeffektpotentialer Drivhuseffekt B tons CO2-ækv. 18,0 19,5 19,0 18,4 17,8 Ozonlagsnedbrydning B kg CFC11-ækv. 0,4 25,5 4,8 8,6 0,2 Forsuring B tons SO2-ækv. 27,0 28,0 28,0 26,0 24,0 Eutrofiering B tons NO3-ækv. 56,0 88,0 79,0 103,0 97,0 Overholdelse af miljøkrav og klager Vilkårsoverskridelse af grænseværdier M Grænseværdier med gentagne vilkårsoverskridelser M Utilsigtede udslip M Klager over gener M af 22

17 Bilag 2: PRTR data 2007 for Novo Nordisk i Hillerød PRTR data for udledning til luft og rensningsanlæg for spildevand Parametre Tærskel-værdi Recipient Kg/år Beregnings/ analyse metode 2007 Kg/år CO Luft B ETS NOx Luft B OTH VOC Luft M PER 695 HFC 100 Luft B OTH 0 HCFC 1 Luft B OTH 2 CFC 1 Luft B OTH 0 N-total Rensningsanlæg for spildevand M PER P-total Rensningsanlæg for spildevand M PER 544 TOC = COD/3 Rensningsanlæg for spildevand M PER PRTR data for affald Parametre Tærskel-værdi Recipient Tons/år Farligt affald Andet affald Opgørelsesmetode Opgørelsesmetode Beregnings/ analyse metode 2007 Tons/år 2 Nyttiggørelse (R) M OTH 0 Anden bortskaffelse (D) M OTH Nyttiggørelse (R) M OTH 615 Anden bortskaffelse (D) M OTH af 22

18 Bilag 3: Supplerende oplysninger Dette bilag indeholder supplerende oplysninger om: Resumé af egenkontrolmålinger udført i 2007 til brug for vilkårsdokumentation Branchebetegnelse og listepunkt Oversigt over gældende miljø- og genteknologiske godkendelser m.v. 18 af 22

19 Vilkårsdokumentation Vi udfører løbende egenkontrolmålinger på vores forsøgs- og produktionsanlæg for at dokumentere overholdelsen af udledningsvilkår i miljø- og genteknologiske godkendelser samt spildevandstilladelsen. Resultater af egenkontrolmålinger udført i 2007 er sammenfattet i det følgende. Støjmålinger og støjbidrag Der er i miljøgodkendelsen af Novo Nordisk i Hillerød stillet krav om, at vi skal overholde nogle nærmere angivne støjvilkår, og at vi én gang årligt skal dokumentere, at disse vilkår overholdes. Dokumentationen skal baseres på støjmålinger og beregninger som del af et 5-årigt kontrolprogram, der årligt skal omfatte 1/5 af de eksisterende uændrede støjkilder samt alle ændrede og nye støjkilder siden seneste dokumentation. Vi har i 2007 fået udført støjmålinger på området omkring bygning 25K samt ved ændrede/nye støjkilder på hele det geografiske område. Støjmålinger og -beregninger er udført af NNE Pharmaplan i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993: Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Resultaterne af de udførte målinger og -beregninger er udførligt beskrevet i rapporten Novo Nordisk A/S Hillerød, Opdatering af støjkortlægning 2007, Miljømåling Ekstern støj. Resultaterne af de udførte støjmålinger og beregninger i 2007 er sammenfattet i nedenstående skema: Referencepunkt Støjbelastning, Lr i db(a) Grænseværdi i db(a) Døgnperiode Døgnperiode Dag Aften Nat Dag Aften Nat R1 - Trollesmindevænget 13 35,7 30,3 33, R2 - Roskildevej ,0 31,2 33, R3 Roskildevej ,4 32,1 35, R4 Lille Kanikkegård 21,5 17,7 18, R5 Kjeldshøj 23,7 19,3 20, R6 Kikhusbakken 8 40,3 37,2 35, Det vurderes, at støjen fra virksomheden ikke indeholder tydeligt hørbare impulser eller toner. Af tabellen fremgår, at de beregnede støjbidrag i de 6 referencepunkter er mindre end de tilsvarende grænseværdier, når der tages højde for måleusikkerheden, der er 2-3 db(a). Spildevandsmålinger Hillerød kommune har i spildevandstilladelsen til Novo Nordisk i Hillerød stillet en række krav til udledning af spildvand. Som led i vores egenkontrol har vi i 2007 udført målinger af udledt spildevand fra Novo Nordisk i Hillerød. Prøveudtagning og kontinuerte målinger af flow, ph og temperatur samt udarbejdelse af målerapporter er udført NNE Pharmaplan, der er akkrediteret til udtagning af spildevandsprøver. Analyser af udtagne prøver er udført af et akkrediteret analyselaboratorium efter godkendte DS/EN/ISO-metoder. Alle prøver er udtaget flowproportionalt i målebrønd umiddelbart inden udledning til det offentlige kloaksystem ved Peder Oxe s Allé. Resultaterne af de udførte målinger i 2007 er sammenfattet i nedenstående tabel: 19 af 22

20 m 3 /år * ph 6,5 x 9 Spidsværdier til ph 4 og 10 kan accepteres for max 10 m 3 /time, dog max. for 40 m 3 /døgn. m 3 /år 12 ph 4,6 11,0 2 (maj og november) Temperatur Max. 50 o C o C Suspenderet stof Ingen 12 1,1 26 Parameter Grænseværdi Antal målinger Målte værdier Antal vilkårsoverskridelser Spildevandsvolumen Max m 3 /døgn Max m 3 /døgn Kg/døgn BOD5 Ingen Kg/døgn COD Ingen Kg/døgn Kvælstof (total) Max , kg/døgn Kg/døgn Kvælstof (total) Max kg/år Kg/år Fosfor (total) Max. 5 kg/døgn 12 0,3 7,9 Kg/døgn 1 (december) Fosfor (total) Max. 548 kg/år Kg/år Nitrifikationshæmning ved 200 ml/l Max. 50 % 3 # <10 % 0 * Samlet spildevandsvolumen fra Novo Nordisk i Hillerød. # Der er ved en fejl kun udført nitrifikationshæmning på 3 døgnprøver i 2007, hvor kravet er 4 pr. år. Som kompensation vil der i 2008 blive udført nitrifikationshæmning på 5 prøver, heraf en i januar. Spildevandsvolumen fordelt på udledningssteder: Krav / År Spildevand i alt (m 3 ) Roskildevej (m 3 ) Peder Oxes Allè (m 3 ) Max. udledning af 22

21 Emissionsmålinger af NO x og CO fra kedelanlæg Der er i miljøgodkendelsen af bygning 25K stillet krav om, at vi hvert andet år skal udføre emissionsmålinger af NO x og CO fra to naturgasfyrede kedelanlæg i bygning 25K til kontrol af, at vi overholder de fastsatte emissionsvilkår. Disse målinger er udført af Force Technology i 2007 med følgende resultater: Parameter Enhed Målte værdier Vilkår Kedel 1 Kedel 2 CO mg/m 3 (n,t) 10% O 2 < 2 < 2 75 NOx (som NO 2 ) mg/m 3 (n,t) 10% O Som det fremgår, er emissionsvilkårene overholdt med god margen. Test af HEPA-filtre på luftafkast Der er i miljøgodkendelserne af bygning 25A og 25K stillet krav om HEPA-filtrering af procesluft, der afkastes til atmosfæren fra lokaler, hvor der håndteres lægemidler og GMO-holdige materialer. Endvidere skal det mindst en gang årligt dokumenteres overfor miljømyndigheden, at kravet til filtrenes udskilningsgrad overholdes. Resultaterne af test af HEPA-filtre på luftafkast i 2007 er sammenfattet i nedenstående skema. Bygning Antal HEPA-filtre på luftafkast Antal filtre testet Antal filtre faldet i test og udskiftet * 25A K * Acceptkriterium: 0,05% for en aerosol i.h.t. DS/EN af 22

22 Oversigt over miljø- og genteknologiske godkendelser m.v. Branchebetegnelse og listepunkt Novo Nordisk s hovedaktivitet i Hillerød er omfattet af følgende listepunkt i bilag 1 til Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed: D 104: Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller lægemidler. (i) (s). Miljø- og genteknologiske godkendelser m.v. Alle Novo Nordisk s udviklings- og produktionsaktiviteter i Hillerød er godkendt og reguleret efter Lov om miljøbeskyttelse på nærmere angivne vilkår. Endvidere er anvendelsen af genetisk modificerede organismer godkendt og reguleret efter Lov om miljø og genteknologi eller Arbejdsministeriets bekendtgørelse om genteknologi og arbejdsmiljø. De miljø og genteknologiske godkendelser omfatter følgende bygninger og anlæg: Bygning 24A: Plastkomponenter til engangspenne til insulin (NovoLet og FlexPen ) Bygning 25A: Formulering og påfyldning af insulinpræparater samt montering af Penfill i engangspenne og pakning af det færdige produkt (NovoLet og FlexPen ) Bygning 29B: Energicentral for bygning 25A Bygning 24K: Udvikling, montage og pakning af flergangsdevices (NovoPen4 ) Bygning 25K: Gæring og oprensning af Faktor VII (forsøg og produktion). Novo Nordisk i Hillerød er omfattet af følgende miljø- og genteknologiske godkendelser samt tilslutningstilladelse for spildevand: 22. maj 1997: Novo Nordisk A/S - Hele virksomheden (FA). Omfatter bygning 20, 24A, 25A, 29B og 24K. 5. december 2000: Novo Nordisk A/S - Fremstilling af engangs insulinpen MS216 (FA). Omfatter bygning 24A og 25A. 19. februar 2002: Novo Nordisk A/S Udvidelse af virksomheden i Hillerød. Faktor VIIa fabrik, ny bygning 25K (FA). 19. februar 2002: Revision af vilkår 26 for miljøgodkendelsen meddelt af Frederiksborg Amt den 22. maj 1997 vedrørende Deres virksomhed i Hillerød (FA). Omfatter alle bygninger. 12. december 2002: Godkendelse af celledyrkningsfabrikken i bygning 25K og en genetisk modificeret mammal cellelinie til fremstilling af human recombinant blodfaktor VII på Novo Nordisk A/S i Hillerød (SNS). 23. december 2002: Skov- og Naturstyrelsens accept af anmeldelse af ny produktion med genetisk modificerede CHO-celler til fremstilling af koagulationsfaktor Faktor VII på Novo Nordisk A/S, Hillerød (SNS). Omfatter bygning 25K. 27. juni 2003: Miljøstyrelsen stadfæster med ændringer Frederiksborg Amts miljøgodkendelse (af 19. februar 2002) til Novo Nordisk A/S, Brennum Park, Hillerød (MST). Omfatter bygning 25K. 25. februar 2005: Tilslutningstilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens kap. 4 for Novo Nordisk A/S Hillerød" (HK). Omfatter hele det geografiske område. 12. april 2007: Accept af anmeldelse af ny produktion med genetisk modificerede mammal cellelinie til fremstilling af humant blodfaktor VII-analog (SNS). Omfatter bygning 25K. Anvendte forkortelser: FA = Frederiksborg amt HK = Hillerød kommune MST = Miljøstyrelsen SNS = Skov- og Naturstyrelsen 22 af 22