NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL VERSION )

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL VERSION 15.12.13)"

Transkript

1 NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL VERSION ) Indledning Mens den internationale udviklingsbistand er faldende og under stort politisk pres i de rige lande som en konsekvens af den globale økonomiske krise, er der kraftig vækst og udvikling i mange andre finansieringskilder, som har været helt afgørende for at skabe fremskridt i kampen mod den globale fattigdom. Den traditionelle udviklingsbistand har mistet sin status som den vigtigste finansieringskilde til udvikling, og har fået en relativt mindre betydning i mange udviklingslande. Den fremtidige finansiering af fattigdomsbekæmpelse og udvikling vil derfor komme fra mange forskellige officielle og uofficielle kilder, og det vil blive vanskeligere at måle effekten af de enkelte indsatser. Udviklingssamarbejdet må derfor fremover i højere grad målrettes direkte mod fattigdomsbekæmpende aktiviteter, og der skal samtidig sikres større synergi mellem de forskellige finansieringskilder for at udnytte de potentielle katalysatoreffekter, som kan øge og styrke effekten af udviklingssamarbejdet. Den traditionelle udviklingsbistand kan og må ikke længere stå alene. De rige landes samarbejdsorganisation OECD har taget hul på en vanskelig forhandling om, hvorvidt det traditionelle ODA begreb bør udvides til at inkludere alle former for udviklingsfinansiering, f.eks. udenlandske investeringer, remitter og eksportkreditter m.m. OECD overvejer samtidig at styrke målingen af udviklingseffekten og kvaliteten snarere end målinger af input og kvantitet. Derudover diskuteres det, hvordan man kan imødekomme den nye fattigdomsgeografi, hvor omkring 75 procent af verdens fattigste lever i mellemindkomstlande, ofte kendetegnet ved en stor og voksende ulighed. NGO FORUM giver i dette diskussionspapir et overblik over de væsentlige tendenser indenfor udviklingsfinansiering, og analyserer forhandlingerne omkring fremtidige finansieringsmekanismer, herunder konsekvenserne for de fremtidige ODA definitioner og kriterier. Diskussionspapiret er tænkt som et indspark til debatten om Danmarks fremtidige civilsamfundspolitik. NGO FORUMs medlemmer deler dog ikke nødvendigvis alle synspunkter og anbefalinger i diskussionspapiret. Det nye fattigdomskort Det globale fattigdomsbillede er under kraftig forandring. Mellem 1990 og 2010 faldt antallet af fattige, som lever for mindre end 1,25 dollars om dagen, fra 43.1 procent til 20.6 procent (OECD 2013). Og i dag lever omkring 75 procent af verdens fattigste i mellemindkomstlande, særligt i Kina og Indien samt befolkningsrige lande som bl.a.

2 Bangladesh, Congo DRC, Indonesien, Nigeria og Pakistan. Men de fattigste udgør fortsat den største andel af befolkningen i Afrika Syd for Sahara, hvor 51 procent lever for mindre end 1,25 dollars om dagen, og 60 procent lever for mindre end 2 dollars om dagen. I modsætning til resten af verden har det afrikanske kontinent oplevet en stigning i antallet af mennesker, som lever for under 1,25 dollars om dagen i de sidste 20 år. Så de imponerende fremskridt omkring global fattigdomsbekæmpelse er desværre ulige fordelt på tværs af lande og kontinenter (OECD 2013). Men ifølge Den afrikanske Udviklingsbank vil den økonomiske vækst med tiden også mindske fattigdommen i Afrika. Hele syv afrikanske lande topper listen over de hurtigst voksende økonomier i verden, og Afrika har den hurtigst voksende middelklasse i verden med et forbrug, som vokser 2-3 gange hurtigere end i de rige lande. Et fremtidsscenarie lavet af Den afrikanske Udviklingsbank vurderer, at middelklassen i Afrika vil blive tredoblet i løbet af de næste 50 år - fra 355 millioner mennesker i 2010 til millioner mennesker i Den forsatte økonomiske vækst vil derfor i de næste 50 år forvandle Afrika til et kontinent bestående af højere middelindkomstlande og en stærk og købedygtig afrikansk middelklasse. Men fremtidsscenariet fra Den afrikanske Udviklingsbank viser samtidig, at 1/3 af den afrikanske befolkning fortsat vil leve under fattigdomsgrænsen i Som i mange andre regioner skaber den økonomiske vækst ikke automatisk velstand til alle (AfDB 2012). Ifølge OECD vil gruppen af mindst udviklede lande reduceres til omkring 20 lande - muligvis endnu færre - allerede i Mange af disse lande vil tilhøre gruppen af svage og skrøbelige stater (OECD 2013). En ny global verdensorden Det globale økonomiske landskab har forandret sig markant i de seneste år - præcis i den samme periode, som FNs internationale udviklingsmål (2015-målene) har været fundamentet for det internationale udviklingssamarbejde. Samtidig har en række store globale kriser, særligt indenfor klimaområdet, skabt en ny og mere sammenhængende global dagsorden, hvor de fælles globale goder har fået en markant større politisk prioritet - både i rige og fattige lande. Der er samtidig en voksende erkendelse af, at de fattigste rammes hårdt af konsekvenserne af de globale kriser, og at de nationale regeringer ikke alene er i stand til at løse de store fælles globale udfordringer. Det kræver derfor globalt bindende aftaler, hvis verdenssamfundet skal løse de store globale udfordringer. Den globale finansielle og økonomiske krise har forstærket den globale økonomiske forskydning mod de nye vækstmarkeder, hvilket har øget udviklingslandenes interesse i at styrke syd-syd samarbejdet, og denne tendens forventes at forsætte. Ifølge OECD vil

3 udviklings- og mellemindkomstlandene i løbet af det næste årti stå for 2/3 af det globale bruttonationalprodukt (BNP), og Kina og Indien vil alene levere næsten 40 procent af det globale BNP. Samme udvikling finder sted indenfor den globale handel, hvor udviklingslandene i 2025 forventes at have en større andel af den globale eksport end de rige lande (Verdensbanken 2013). Udviklingsbistandens faldende betydning: - Den økonomiske vækst er øget markant i udviklings- og mellemindkomstlandene, hvilket har været den væsentligste årsag til reduktionen i den globale fattigdom. - Udviklingsbistanden har fået en relativt mindre betydning set i forhold til andre finansieringsstrømme, særligt i mellemindkomstlandene. - Udviklingsbistanden vil fremover blive koncentreret i de mindst udviklede lande i Afrika, særligt i de svage og skrøbelige stater. - Syd-syd samarbejdet vil både politisk og økonomisk blive styrket i de kommende år, hvilket vil udfordre de historiske nord-syd relationer, herunder den traditionelle udviklingsbistand. Den interne ressourcemobilisering Skattegrundlaget er øget markant i mange udviklingslande, og udgør derfor en voksende og betydelig andel af de statslige indtægter. Den interne ressourcemobilisering i vækst- og udviklingslandene udgjorde hele milliarder dollars i 2012, og er vokset 14 procent årligt siden Dette betyder, at udviklingslandene i dag har milliarder dollars yderligere til rådighed hvert eneste år, end det var tilfældet omkring vedtagelsen af Millennium-erklæringen i år Stigningen i den interne ressourcemobilisering har helt indiskutabelt været afgørende for at mindske landenes afhængighed af udviklingsbistand og styrke landenes kredit- og låneværdighed. Stigning i private pengeoverførsler De private pengeoverførsler (ofte kaldet remitter) er en kraftigt voksende kilde til udviklingsfinansiering, og er ifølge Verdensbanken blevet tyvedoblet siden Det vurderes, at omkring 215 millioner migrantarbejdere i 2012 sendte omkring 529 milliarder dollars i officielt opgjorte remitter til deres familier i hjemlandene, hvoraf hovedparten bor i mindst udviklede eller lavere mellemindkomstlande. Udviklingslandenes andel af de private pengeoverførsler var 401 milliarder dollars i 2012, og dette beløb forventes at stige til 515 milliarder dollars allerede i 2015 (Verdensbanken 2013). De private pengeoverførsler udgør dermed en større andel af udviklingslandenes ressourcer end f.eks. udviklingsbistanden, og bør derfor også medregnes i landenes samlede udviklingsfinansiering. Dette til trods for at det kan være vanskeligt at måle de

4 bredere udviklingseffekter af de private pengeoverførsler, idet de er målrettet enkeltindivider (familier og familiemedlemmer), og derfor ikke nødvendigvis bidrager til den nationale fattigdomsbekæmpelse og udvikling. Dette gælder også de private syd-syd overførsler, som ikke medregnes i de internationale opgørelser, selvom det vurderes, at 67 procent af de private pengeoverførsler i Afrika kommer fra migrantarbejdere i andre afrikanske lande (EC 2013). En svagere udviklingsbistand Udviklingsbistanden fra verdens rigeste lande (OECD) er steget med 37 procent i perioden Heraf gik 60 procent til de mindst udviklede lande og 40 procent til mellemindkomstlandene. Men udviklingsbistandens andel af udviklingslandenes samlede ressourcer er faldet fra omkring 50 procent i 1960 erne til omkring 20 procent i dag (OECD 2013a). I mellemindkomstlandene spiller udviklingsbistanden dog en endnu mere marginal rolle og udgør således kun 0,4 procent af landenes samlede BNP (EC 2013). Udviklingsbistanden er kommet under stort politisk pres i donorlandene som konsekvens af den globale økonomiske krise, og i perioden er udviklingsbistanden i 19 EUlande enten faldet eller stagneret. EU er derfor fortsat langt fra sin egen målsætning om at nå 0,7 procent af BNI i For at nå EU målsætningen skal Italien seksdoble deres nuværende bistand i løbet af tre år; Bulgarien, Kroatien, Grækenland, Letland, Rumænien og Spanien skal femdoble; Estland, Ungarn, Polen og Slovakiet skal firdoble; mens Østrig, Cypern, Tjekkiet, Litauen, Portugal og Slovenien skal tredoble deres udviklingsbistand. En stigningstakst som anses for at være helt usandsynlig (Aid-Watch 2013 & EC 2013). På trods af løfterne i Paris, Accra og Busan om større bistandseffektivitet er udviklingsbistanden i praksis blevet mere fragmenteret og øremærket til specifikke formål, hvilket har øget den administrative byrde for modtagerlandene. Ifølge Overseas Development Institute (ODI) er den gennemsnitlige donoroverførsel faldet fra omkring 3 millioner dollars i 1997 til omkring 1.3 millioner dollars i Og til trods for de internationale forpligtelser om effektivisering og harmonisering er antallet af officielle donoraktiviteter steget til mere end i 2009 (ODI 2013). Øremærket multilateral og bilateral udviklingsbistand vurderes i dag at udgøre mere end 40 procent af den samlede udviklingsbistand (Verdensbanken 2013). Mere bistand til svage og skrøbelige stater Men selvom udviklingsbistanden har en relativt mindre betydning i udviklingslande med høj økonomisk vækst, er udviklingsbistanden fortsat den væsentligste finansieringskilde i svage og skrøbelige stater, efterfulgt af remitter og udenlandske investeringer. Udviklingsbistanden udgør således 40 procent af indtægterne i de skrøbelige stater. På top-20 listen over modtagerne af international udviklingsbistand er det således også hovedparten af landene, som tilhører kategorien af skrøbelige stater.

5 Mellem 2000 og 2010 blev udviklingsbistanden til svage og skrøbelige stater mere end fordoblet fra 20 til 50 milliarder dollars, og landene modtager i dag omkring 38 procent af den samlede udviklingsbistand. Og i de kommende år forventes det, at de svage og skrøbelige stater vil modtage en voksende andel af den globale udviklingsbistand, hvorimod de traditionelle bistandsmodtagere forventes at udgøre en stadig mindre del af udviklingssamarbejdet. Men det er værd at bemærke, at mange svage og skrøbelige stater er mellemindkomstlande, herunder Nigeria og Pakistan, og landene bør derfor også selv kunne investere egne ressourcer i kampen mod fattigdom (Verdensbanken 2013 & OECD 2013). Et styrket Syd-syd samarbejde Flere af de nye vækstøkonomier, særligt Kina, Indien og Brasilien, er i løbet af det sidste årti blevet centrale udviklingspartnere for fattige udviklingslande - særligt i Afrika. Syd-syd samarbejdet består som ofte af forskellige elementer af bistand, lån, investeringer og andre statslige ressourceoverførsler, og aftalerne er som udgangspunkt betinget af, at vækstøkonomierne får adgang til naturressourcer eller politisk indflydelse som modydelse for deres ressourceoverførsler. Sammenblandingen af de mange forskellige ressourcer gør det vanskeligt at opgøre gaveelementet af syd-syd samarbejdet, og et konservativt skøn lyder derfor på omkring 15 milliarder dollars årligt. Men den politiske betydning af samarbejdet er markant større, og syd-syd samarbejdet overskygger i mange lande det traditionelle nord-syd samarbejde, og kan derfor ikke undervurderes. De private fonde sætter dagsordenen De private fonde spiller også en større rolle, og har i det sidste årti formået at sætte og påvirke de globale dagsordener, som har ændret prioriteterne i det internationale udviklingssamarbejde. Bill Gates Foundation var således for omkring ti år siden med til at styrke den globale prioritering af hiv-aids bekæmpelse, og er i dag er blandt de førende donorer indenfor landbrug og fødevaresikkerhed. Der eksisterer ikke et samlet overblik over de private fonde, som er i kraftig vækst på alle kontinenter, også i udviklingslandene, men et konservativt skøn lyder på 56 milliarder dollars årligt. Og selvom dette er mindre end f.eks. udviklingsbistanden, har de private fonde alligevel stor politisk indflydelse - både overfor udviklingslandenes regeringer og det internationale donorsamfund. Flere udenlandske investeringer De direkte udenlandske investeringer (FDI) er den største eksterne kilde til finansiering i udviklingslandene, og udgjorde hele 514 milliarder dollars i Og til trods for et fald i de udenlandske investeringer som en konsekvens af den økonomiske krise, er investeringerne til de mindst udviklede lande fortsat steget med 20 procent i Udenlandske investeringer er således den største private finansieringskilde, selvom den er ulige fordelt på nogle få lande med store naturrigdomme og ikke altid skaber grundlag for en bred og inklusiv udvikling. Investeringerne i mineindustrien er således firdoblet i løbet

6 af det sidste årti til omkring 80 milliarders dollars, og det har særligt tilgodeset lande med store forekomster af f.eks. jern, kobber og guld (Africa Progress Report 2013). Innovative finansieringsmekanismer Nye innovative finansieringsmekanismer bliver af mange anset som en afgørende løsning for at kunne rejse flere midler til global fattigdomsbekæmpelse. Mekanismer som Financial Transactions Tax (FTT) og flyskat bliver derfor ofte fremhævet for deres store potentiale. Men det har været vanskeligt at skabe bred politisk opbakning bag de nye finansieringsmekanismer, og selvom nogle få lande er gået sammen om at implementere enkeltinitiativer har det til dato kun rejst begrænsede midler. EU vurderer således, at de innovative finansieringsmekanismer kun bidrog med omkring 2 procent af den europæiske bistand i perioden svarende til 1,2 milliarder EUR årligt (EC 2013). Fremtidig finansiering af de globale udfordringer Selvom det er lykkedes at nå 2015 målene i en række fattige udviklingslande, har det ikke udryddet men kun reduceret en række fattigdomsrelaterede udfordringer, f.eks. MDG-mål 1 om at halvere den globale fattigdom. Men de kommende udviklingsmål forventes at blive endnu mere ambitiøse, og et sandsynligt mål vil f.eks. være elimineringen af den globale fattigdom ( zero poverty ) i Behovet for udviklingsfinansiering vil derfor være markant større i fremtiden. Men ifølge FN er det vanskeligt at lave en samlet opgørelse over behovet for udviklingsfinansiering, da analyser indenfor enkelte områder ikke er sammenlignelige og desuden påvirker hinanden gensidigt. Men det er helt sikkert, at finansieringsbehovet i en post-2015 virkelighed skal mangedobles sammenlignet med i dag. Ifølge OECD vil det kræve en investering svarende til 0.2 procent af det globale BNP eller 150 milliarder dollars at udrydde den globale fattigdom, dvs. eliminere antallet af mennesker som lever for mindre end 1,25 dollars om dagen. Og det vil kræve en investering på 0.9 procent af det globale BNP eller 600 milliarder dollars, såfremt vi vil eliminere antallet af mennesker, som lever for mindre end 2 dollars om dagen (OECD 2013). Investeringerne for at opnå de samlede udviklingsmål vurderes dog til at være markant større. UN DESA vurderede f.eks. i 2011, at det ville kræve yderligere investeringer på milliarder dollars årligt for at kunne udvikle nye grønne energisystemer mens et studie fra OECD vurderede, at de globale infrastrukturinvesteringer kan være op i mod milliarder dollars årligt (UN 2013). I 2011 var den gennemsnitlige opsparingsrate i lav- og mellemindkomstlande på 32 procent sammenlignet med kun 18 procent i de rige lande. Den globale opsparing flytter derfor fra de rige lande til lav- og middelindkomstlandene. Ifølge Verdensbanken vil halvdelen af den globale opsparing finde sted i udviklingslandene i 2040, særligt i BRIKSlandene. Denne opsparing vil potentielt kunne understøtte en langsigtet investering i økonomisk vækst og fattigdomsbekæmpelse.

7 Behov for en styrket skatteopkrævning Hvis de rige lande levede op til målsætningen om at yde 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand, ville udviklingsbistanden stige til omkring 300 milliarder dollars årligt, ligesom en efterlevelse af de rige landes klimaforpligtigelser i Copenhagen Accord ville øge den globale klimafinansiering til 100 milliarder dollars årligt i Men selvom dette blev suppleret med nye og innovative finansieringsmekanismer, vil der ifølge FN fortsat være et stort og udækket finansieringsbehov (UN 2013). Det internationale donorsamfund har derfor i stigende grad fokus på udviklingslandenes eget ansvar for at styrke den interne ressourcemobilisering og dermed finansieringen af deres egen udvikling. Mange afrikanske lande har styrket deres skatteopkrævning i løbet af det seneste årti, men der er fortsat rum for at øge skatteindtægterne. I Afrika Syd for Sahara udgør skatteindtægterne omkring 18 procent af BNP, mens andelen i EU er på 38 procent. Men samtidig blev der trukket mellem milliarder dollars ud af udviklingslandene i illegal kapitalflugt alene i Omkring halvdelen af dette beløb vurderes at være intravirksomhedshandel, som repræsenterer et tab i skatteindtægter på omkring 100 milliarder dollars årligt (Verdensbanken 2013). Lukning af skattehuller og styrkelse af landenes skattesystemer vil derfor potentielt kunne rejse mange midler. Ingen enighed om en post-2015 finansiering I 2002 indgik rige og fattige lande en global finansieringsaftale (Monterrey Consensus), som i FN regi sætter de politiske og finansielle mål for at nå de globale fattigdomsmål. Samtidig vedtog EU-landene en ambitiøs plan om stigninger i udviklingsbistanden, som indebar, at EU-landene kollektivt skulle øge udviklingsbistanden til 0,56 procent af BNI i 2010 og nå målet om 0,7 procent af BNI i Og selvom løfterne fra Monterrey langt fra er blevet indfriet, har konferencen og den styrkede koordinering mellem FN og Bretton Woods institutionerne alligevel haft afgørende betydning for de internationale finansieringsdiskussioner. Det er således helt åbenlyst, at de nye finansieringsmål skal vedtages og implementeres i et tæt samarbejde mellem FN, Verdensbanken, IMF, WTO og OECD. Men selvom der normalt afholdes opfølgningskonferencer på de store FN dagsordener hvert femte eller tiende år, har det endnu ikke været muligt at skabe opbakning til en opfølgningskonference på Monterrey konferencen om finansiering for udvikling (FfD). Slutdokumentet i Doha i 2008 indeholder således en vag formulering om, at medlemslandene skal overveje behovet for en evt. opfølgningskonference i 2013 og på trods af et markant pres fra G77 landene, har forslaget ikke fået opbakning i kredsen af donorlande. På det seneste højniveaumøde om 2015-målene i september 2013 var det således et kardinalpunkt for G77 landene, at differencieret og særlig behandling indgik i slutdokumentet for dermed at understrege de rige landes ansvar for at levere udviklingsfinansiering til udviklingslandene i fremtiden. Men selvom det kom med i

8 slutdokumentet, er spørgsmålet efter EU og USA s opfattelse langtfra afklaret, og det er forventningen, at finansieringsspørgsmålet først vil blive afklaret efter forhandlingerne om de nye udviklingsmål er afsluttet - dvs. tidligst i FNs særlige højniveaupanel præsenterede i juni 2013 deres bud på en ny global vision for global udvikling, som i de kommende år vil danne grundlag for forhandlingerne om de nye udviklingsmål, som bliver langt mere omfattende og ambitiøse end de nuværende udviklingsmål. Det vil derfor også kræve en større og mere sammenhængende finansiering. FN har derfor nedsat en gruppe af eksperter, som skal udvikle en strategi for finansiering af de nye udviklingsmål med et bredere fokus på alle former for udviklingsfinansiering. Ekspertgruppen skal efter planen præsentere deres anbefalinger i en rapport til FNs generalforsamling i efteråret De nuværende OECD kriterier Selvom udviklingsbistanden fortsat udgør en væsentlig andel af mange udviklingslande samlede finansiering, giver OECD DAC s rapportering af udviklingsbistand ikke længere et dækkende billede af landenes samlede ressourcer og dermed muligheder for at kunne investere i udvikling og fattigdomsbekæmpelse. OECD DAC s statistik omfatter data fra 27 medlemslande, 19 ikke-medlemslande, 30 internationale organisationer og en enkelt global fond. OECD DAC modtager årligt omkring registreringer, som kontrolleres af OECD s sekretariat og bruges i tematiske eller nationale sammenligninger (OECD 2013). Men kriterierne for udviklingsbistand har stort set været de samme, siden de blev vedtaget i For at kunne opgøre midlerne som officiel udviklingsbistand til OECD, er det således et krav at; - Ressourcerne skal gives af en offentlig institution, hvilket omfatter nationale og lokale regeringer og deres institutioner. - Modtagerne skal være på DAC s liste over modtagerlande. - Det primære formål med ressourcerne skal være at fremme den økonomiske udvikling og velfærd i udviklingslandene. - Ressourcerne skal være koncessionelle, dvs. gavebistand eller lånebistand med et element af gave skal som minimum udgøre 25 procent (OECD 2013). Kriterierne giver donorne mulighed for at inkludere en lang række interne udgifter, herunder uddannelsesudgifter til udenlandske studerende, asyl- og flygtningeudgifter, teknisk assistance og ulandsoplysning, selvom der ikke er tale om reelle finansielle overførsler til udviklingslandene. Der sker derfor en udhuling af udviklingsbistanden, som i stigende grad gives til aktiviteter, som har forskellige udenrigs-, handels- og sikkerhedsmæssige formål. Finansieringkilder som ikke dækkes af OECD DAC:

9 - Bistand og lån fra ikke OECD-lande (f.eks BRIKS-landene) - Syd-syd samarbejde - Civilsamfundsbistand (privat indsamlede midler) - Udenlandske investeringer (FDI) - Handel - Remitter - Militær- og sikkerhedsindsatser Danmarks svære regnskab Selvom Danmark følger de internationale retningslinjer i OECD er det i praksis en vanskelig øvelse at vurdere, hvilke udgifter som er hhv. fattigdomsbekæmpende og ikke fattigdomsbekæmpende. SRSF-regeringen har valgt at synliggøre dette dilemma i et årligt åbenhedsregnskab, som skelner mellem den fattigdomsorienterede udviklingsbistand til de fattigste lande og den ikke-direkte fattigdomsorienterede udviklingsbistand kaldet den globale ramme, som bl.a. omfatter stabiliseringsindsatser og sikkerhedspolitik. Siden regeringsskiftet er asyludgifterne steget fra 649 millioner kr. i 2011 til millioner kr. i en stigning på omkring 60 procent. Danmark vælger at opgøre asyludgifterne som del af Danmarks officielle udviklingsbistand, men det er ikke alle OECD lande, som følger denne praksis. Samme dilemma opstår omkring Danmarks klimabistand, som ifølge de internationale klimaforhandlinger skal være ny og additionel. Men det har endnu ikke været muligt at opnå enighed omkring en international definition af ny og additionel, og OECD landene benytter derfor vidt forskellige opgørelsesmetoder. SRSF-regeringen har f.eks. valgt at opgøre 238 millioner kr. ud af den samlede klimapulje på 500 millioner kr. på den globale ramme, som efter deres egen opfattelse ikke har direkte fokus på de mindst udviklede lande. Men SRSF-regeringen opgør alligevel midlerne som en del af Danmarks samlede udviklingsbistand (Timbuktu & Policy Advice 2013). SRSF-regeringen indrømmer dermed, at dansk udviklingsbistand ikke altid gives til de fattigste og vurderer selv, at omkring 1/5 af udviklingsbistanden går til ikke-direkte fattigdomsorienterede aktiviteter. Men en ny rapport fra Timbuktu Fonden vurderer, at yderligere 500 millioner kr. ikke burde opgøres som fattigdomsorienteret udviklingsbistand, og ifølge rapporten udgør de ikke-direkte fattigdomsbekæmpende udgifter dermed mere end 3,3 milliarder kr., hvilket reducerer Danmarks udviklingsbistand til 0,66 procent af BNI. SRSF-regeringens reelle udviklingsbistand ligger dermed under FN s målsætning om at yde 0.7 procent af BNI i udviklingsbistand (Timbuktu & Policy Advice 2013). Svære forhandlinger forude Hidtil har ønsket om en revision af ODA kriterierne hovedsageligt været politisk motiveret af ønsket om at kunne inddrage udgifter, som i dag ikke medregnes som

10 udviklingsbistand. Det har derfor tidligere ikke været muligt at skabe opbakning bag en større revision. Progressive lande som 0,7 landene har f.eks. været modstandere af en større revision. Men mange europæiske lande er under politisk pres for at efterleve EUs bistandsforpligtigelser, og en ændring af ODA kriterierne ville være en nem måde at øge landenes bidrag og dermed også deres politiske goodwill. 0,7 procent målsætningen: Den historiske FN målsætning om at yde netop 0,7 procent af BNI virker i dag forældet og stammer fra Pearson Kommissionen nedsat af Verdensbanken, som i 1969 vurderede, at det ville kræve 0,7 procent af de rige lande s BNP for at sikre udviklingslandene en årlig økonomisk vækstrate på 5 procent (OECD 2013). Men selvom mange udviklingslande i dag har høje vækstrater på mere end 5 procent, har det ikke udryddet fattigdommen og skabt udvikling for alle. Selvom forhandlingerne først for alvor begynder i 2014, er der allerede en række forskellige forslag til, hvordan OECD DAC kan reformere sine opgørelser. Forslagene kan opdeles i to overordnede kategorier; 1) En fastholdelse af de nuværende ODA definitioner men en udvidelse af opgørelsen til at inkludere alle officielle overførsler for dermed at skabe et mere omfattende og dækkende billede af de samlede overførsler. Men selvom en samlet opgørelse vil skabe et større overblik over ressourcestrømmene, bliver det svært at sammenligne de forskellige overførsler, idet der er stor forskel på målsætningen med hhv. udviklingsbistand, udenlandske investeringer og remitter. 2) En større revision af de nuværende ODA kriterier til at inkludere alle former for bistandsoverførsler, herunder sikkerheds-, klima- og erhvervsbistand for at synliggøre de samlede bistandsoverførsler og undgå de mange gråzoner mellem indsatser, som har flere målsætninger. En sammenblanding af bistandsoverførsler med forskellige målsætninger risikerer imidlertid at underminere udviklingsbistandens altruistiske formål og fremover give de internationale donorer mulighed for at inkludere hvad som helst som udviklingsbistand. Selvom der endnu ikke er international konsensus omkring de forskellige reformforslag, er der en begyndende forståelse for, at kvantitative og inputbaserede opgørelser er utilstrækkelige. OECD er derfor i de senere år begyndt at opgøre bistanden i modtagerlandene for derved at skabe et mere reelt billede af, hvilke ressourcer landene modtager. En række forslag bygger desuden på en måling af udviklingseffekten og kvaliteten snarere end udviklingsmålet og kvantitet. Det bliver dog en vanskelig opgave

11 at udvikle objektive og sammenlignelige kriterier for udviklingseffekter og -resultater, som sjældent kan tilskrives udviklingsbistand alene og ofte realiseres over en længere årrække. OECD DAC har for nylig nedsat en ekspertgruppe, som skal udarbejde en række studier og analyser samt udvikle en international definition på udviklingsfinansiering og en ny højprofileret statistisk opgørelsesmetode (inkl. nye definitioner og indikatorer), som både tager hensyn til bestræbelserne på donorsiden og effekten hos modtagerne. Som grundlag for dette arbejde afholdes en række højniveaumøder for at diskutere og afklare de politiske spørgsmål. Realitetsforhandlingerne starter i begyndelsen af 2014 og forventes afsluttet på et topmøde i december sideløbende med diskussionerne omkring finansieringen af post-2015 målene. Det er dog endnu for tidligt at vurdere, hvor forhandlingerne ender. OECD DAC har igennem 50 år spillet en afgørende rolle som den moralske vagthund for de rige landes efterlevelse af FNs målsætning om at yde 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand. Medlemslandene er løbende blevet monitoreret, evalueret og sammenlignet og har måttet indkassere kritik, når både internationale og egne målsætninger ikke er blevet efterlevet. Det er sandsynligt, at OECD DAC forsat vil spille en central rolle omkring monitoreringen af de fremtidige finansieringsmål, men G77 landene vil kræve en bredere forankring af de løbende politiske forhandlinger, og finansiering for udvikling vil derfor sandsynligvis blive forankret i FNermed vil modtagerlandene i fremtiden få større indflydelse over kriterier og indikatorer for udviklingsfinansieringen, herunder også udviklingsbistanden. Formålet er helt afgørende Der er afgørende forskelle på de forskellige typer af finansiering, som bidrager til udvikling og økonomisk vækst i udviklingslandene. Det er derfor vanskeligt at lave en direkte sammenligning mellem fattigdomsorienteret udviklingsbistand og udenlandske investeringer, som er profit-drevne eller remitter, som har et individualiseret formål. Dette ændrer dog ikke på behovet for en bedre og bredere forståelse af forholdet mellem forskellige typer af finansieringskilder og ikke mindst deres indbyrdes påvirkning af hinanden. Anbefalinger til en fremtidig post-2015 finansiering Civilsamfundsorganisationer må arbejde for, at det internationale sumfund vedtager klare og troværdige udmeldinger omkring finansiering af de nye udviklingsmål med fokus på alle former for udviklingsfinansiering. Det bliver helt afgørende, at de fremtidige finansieringsmål bliver simple, let forståelige og monitorerbare for at målene opnår samme politiske

12 gennemslagskraft som 0,7 procent målsætningen, som i mere end 40 år har haft en bred politisk opbakning, selvom viljen til at gennemføre målsætningen desværre har manglet. Civilsamfundsorganisationer bør kraftigt overveje, hvordan de i fremtiden kan integrere og skabe synergi mellem de forskellige finansieringskilder samt fremme dialog og partnerskaber mellem gamle og nye aktører for at styrke effekten af udviklings-samarbejdet. Et snævert fokus på den traditionelle udviklingsbistand vil i mange udviklingslande være helt utilstrækkeligt. Politikkohærens for udvikling (PCD) er indtil videre det mest udviklede ODA-plus koncept, som inddrager et bredere sæt af finansieringskilder, som hhv. styrker og/eller undergraver bestræbelserne på at skabe udvikling. Civilsamfundsorganisationer må derfor fremover udvikle og styrke PCD begrebet i alle relevante internationale og nationale politikker og aftaler. Civilsamfundsorganisationer må styrke monitoreringen af de private finansieringsstrømme, herunder særligt private og offentlige investeringer og lån for at dokumentere deres konsekvenser og udviklingseffekt med særligt fokus på lande med store naturressourceforekomster.

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13)

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13) NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13) Af Morten Emil Hansen Indledning Mens den internationale udviklingsbistand er faldende og under stort politisk pres i

Læs mere

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008 Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Udviklingsminister Ulla Tørnæs 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. maj 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. maj 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. maj 2017 (OR. en) 9266/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 19. maj 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 8969/17 Vedr.:

Læs mere

8822/16 pj/pj/hm 1 DG C 1

8822/16 pj/pj/hm 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2016 (OR. en) 8822/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 12. maj 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 8530/16 Vedr.:

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 31.8.2011 B7-0000/2011 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2011 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5 om 2011-rapporten

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

Tak for muligheden for at tale til denne høring. Nu er dobbeltbeskatningsoverenskomster

Tak for muligheden for at tale til denne høring. Nu er dobbeltbeskatningsoverenskomster Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 642 Offentligt BUDSKABSNOTITS Folketingets Skatteudvalgs høring om Danmarks indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster Onsdag den 29. april

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip

Læs mere

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3 Konferencen om Udviklingsfinansiering Højniveau-møde i FN, 18-22 marts, 2002 Politikpapir for FN-forbundet pr. 17.1.2002 INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG

Læs mere

BUDSKABER Åbent samråd i Udenrigsudvalget den 31. marts 2016 Samrådsspørgsmål Y/Ø/Å/AA

BUDSKABER Åbent samråd i Udenrigsudvalget den 31. marts 2016 Samrådsspørgsmål Y/Ø/Å/AA Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt BUDSKABER Åbent samråd i Udenrigsudvalget den 31. marts 2016 Samrådsspørgsmål Y/Ø/Å/AA [Introduktion] Vil gerne takke for

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

15573/17 jb/gng/ef 1 DG C 1

15573/17 jb/gng/ef 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15573/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 11. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

9201/19 ef 1 RELEX.1.B

9201/19 ef 1 RELEX.1.B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. maj 2019 (OR. en) 9201/19 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 16. maj 2019 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 9080/19 Vedr.:

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD

KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Markante geografiske skillelinjer gennemløber EU, når det

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0531 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0531 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0531 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.7.2013 COM(2013) 531 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG

Læs mere

Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den

Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 UPN Alm.del - Bilag 133 Offentligt 31.01.2019 Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den 19.02.19 Dagsordenspunkt 5: Kommissionens refleksionspapir vedr. et bæredygtigt

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 Summary in Danish DAC Journalen: Udviklingssamarbejde

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg 18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 9.11.2012 2012/2225(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om vækst i udviklingslande via handel og investeringer (2012/2225(INI)) Udvalget om International

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.4.2011 KOM(2011) 218 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Styrkelse af

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Rapport fra Kommissionen. Årsrapport ( )

Rapport fra Kommissionen. Årsrapport ( ) EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.2014 COM(2014) 737 final Rapport fra Kommissionen Årsrapport (2012-2013) om anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 953/2003 af 26. maj 2003 om hindring af omlægning

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

ca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb

ca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb E-handlens nøgletal FAKTA Dansk e-handel 2018 142 mia. kr. danskernes samlede e-handel af varer og services 47 mia. kr. svarende til en tredjedel af danskernes e-handel af varer og services, bliver foretaget

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28 Indhold Oversigt over figurer Oversigt over tabeller Anvendte forkortelser Forord 10 11 12 16 1. Indledning Strukturen i fremstillingen Gennemgående temaer 20 20 23 2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

Notat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget

Notat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget Tabel 1-4 nedenfor viser den lovbestemte pensionsalder i alle

Læs mere

VEDTAGNE TEKSTER. Opfølgning på og status for 2030-dagsordenen og de bæredygtige udviklingsmål

VEDTAGNE TEKSTER. Opfølgning på og status for 2030-dagsordenen og de bæredygtige udviklingsmål Europa-Parlamentet 2014-2019 VEDTAGNE TEKSTER P8_TA(2016)0224 Opfølgning på og status for 2030-dagsordenen og de bæredygtige udviklingsmål Europa-Parlamentets beslutning af 12. maj 2016 om opfølgning på

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget

Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Sagsnr. 14/142258 Sagsansvarlig: vpjacu Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Uddannelsesinstitutioner med internationale studerende Viborg Kommunes udviklingsstrategi beskriver indsatsområderne

Læs mere

Udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked

Udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked Dato: 2. marts 219 Udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked Michel Klos Ref.nr.: D19-13416 Udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked er et emne, der fra tid til anden dukker op på

Læs mere

Af Agnieszka Piasna Seniorforsker ved europæisk fagbevægelses

Af Agnieszka Piasna Seniorforsker ved europæisk fagbevægelses ANALYSE Hvordan går det med 'flere og bedre' job i Europa? Fredag den 19. januar 2018 I år 2000 vedtog EU-landene med Lissabon-traktaten et mål om at skabe 'flere og bedre job'. Men her 17 år efter Lissabontraktaten

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

En offentlig sektor i verdensklasse

En offentlig sektor i verdensklasse En offentlig sektor i verdensklasse Forord har gennem mange år opbygget et godt og trygt velfærdssamfund. Det har været med til at gøre til et af verdens rigeste lande, samtidig med at vi har et af de

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en) PUBLIC 12599/17 LIMITE ECOFIN 755 ENV 776 CLIMA 248 FIN 575 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 19. marts 2013

PRESSEMEDDELELSE EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 19. marts 2013 EUROPA-KOMMISSIONEN PRESSEMEDDELELSE Bruxelles, den 19. marts 2013 Trafiksikkerhed EU rapporterer om det laveste antal trafikdræbte nogensinde og tager de første skridt til en strategi, som skal reducere

Læs mere

Eurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år

Eurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år Eurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år I debatten om langtidsledighed hævdes det ofte, at langtidsledigheden på trods af en kraftig stigning i løbet af krisen fortsat er historisk

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

ADMINISTRATIVE BYRDER HÆMMER VIRKSOMHEDERS VÆKST

ADMINISTRATIVE BYRDER HÆMMER VIRKSOMHEDERS VÆKST Januar 214 ADMINISTRATIVE BYRDER HÆMMER VIRKSOMHEDERS VÆKST AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK De mindre og mellemstore danske virksomheder (MMV er) bruger uforholdsvis meget tid på at leve op

Læs mere

10679/17 ipj 1 DG C 1

10679/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. juni 2017 (OR. en) 10679/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 26. juni 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10457/17

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0238/10. Ændringsforslag

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0238/10. Ændringsforslag 2.9.2015 A8-0238/10 10 Helmut Scholz, Eleonora Forenza, Kateřina Konečná, Curzio Maltese, Martina Michels, Kostadinka Kuneva, Marisa Matias, Barbara Spinelli, Miloslav Ransdorf Punkt E E. der henviser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

92-gruppen. Til Statsminister Lars Løkke Rasmussen Statsministeriet Prins Jørgens Gård København K. c.c. Udviklingsminister Søren Pind

92-gruppen. Til Statsminister Lars Løkke Rasmussen Statsministeriet Prins Jørgens Gård København K. c.c. Udviklingsminister Søren Pind Til Statsminister Lars Løkke Rasmussen Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Vores handling i morgen skal være anderledes fra vores handlinger i går

Vores handling i morgen skal være anderledes fra vores handlinger i går Vores handling i morgen skal være anderledes fra vores handlinger i går Temanummer: Verdens målene en udfordring for hele samfundet FN s Verdens mål for bæredygtig udvikling er en global vision for fremtiden.

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Udviklingsbistanden skal reformeres 4 En mere fokuseret udviklingsbistand

Læs mere

Analyse 8. november 2013

Analyse 8. november 2013 Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-245 Center for Europa og Nordamerika Den 12. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling)

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

Energierhvervsanalyse 2009 November 2010

Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere