For det er sin sag på stående fod at skulle koge meningen med livet ind til en eneste sætning, og i de samtaler jeg har hørt, har der sandt for dyden

Transkript

1 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. juli 2013 kl søndag efter trinitatis Mattæus 7,15-21 Salmer: 726 v v. 7-8 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve. På deres frugter kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler? Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter. Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter. Ethvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. I kan altså kende dem på deres frugter. Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje.«matt 7,15-21 God morgen. Dagens gudstjeneste handler om at bære frugt. Hvordan bærer vi gode frugter, hvordan undgår vi at lade os forføre af alle de mange løgne om, hvad vi skal gøre, mene, købe for at blive lykkelige. Men altså først og fremmest handler det i dag om at være mennesker der er med til at gøre livet godt både for os selv og andre. For som Jesus siger det: I kan kende dem på deres frugter Hvad er meningen med livet? ud fra det spørgsmål har DR2 hver aften hele sommeren ladet to mennesker tale med hinanden. Hver samtale munder ud i, at et foto og en enkelt sætning, som sammenfatter, hvad aftenens to samtalepartnere når frem til som meningen med livet, klistres og skrives ind i programmets gennemgående scrapbog. Nu kan du jo blot et øjeblik overveje, hvad du vil svare, hvis jeg rækker mikrofonen ned til dig og beder dig i blot en sætning, fortælle alle her i kirken, hvad der for dig er meningen med livet? Og selv om du får lov at tale lidt med din sidemand, så er det ikke noget nemt spørgsmål? Nå, I skal nok slippe, men vi kan jo fortsætte samtalen over kirkekaffen eller dåbsfestmiddagen. 1

2 For det er sin sag på stående fod at skulle koge meningen med livet ind til en eneste sætning, og i de samtaler jeg har hørt, har der sandt for dyden også været megen udenoms- og tomgangssnak, ja, et par opgav lige frem, og en anden rettede i scrapbogen og skrev én mening med livet, for meningén, den ku han ikke komme med - og så er der alligevel blevet et par sætninger hængende. Der var f.eks. de to, der nåede frem til, at meningen er, at du skal gøre dig umage og du skal ha det rart, men uden at genere andre. Et andet par mente, at meningen er, at noget skal dø, for at andre kan leve, og så slagtede de helt bogstaveligt et lam til aftensmaden. Og selv om de formentlig slet ikke tænkte på Moses og de ti plager og flugten fra Egypten og offerlammet, hvis blod blev smurt på dørstolperne, så dødsenglen gik forbi, og den 10. plage derfor kun ramte alle de førstefødte ægyptiske drenge, hvorefter Moses førte israelitterne ud af Egypten. Og selv om de formentlig heller ikke tænkte på, at Jesus i en kristen sammenhæng kaldes det nye offerlam, der bærer al verdens synd ved at tage den på sig og med sig op på korset for din og min skyld ja, så ligger tanken jo snublende nær, at noget skal dø, for at andre kan leve, i hvert fald når man er kristen præst og deler Jesu Kristi legeme og Jesu Kristi blod ud hver eneste søndag. For det er jo på en måde hele essensen, hvis vi skal koge alt, hvad Jesus siger og gør ind til en enkelt maggiterning, ja så er det historien om, at Gud selv går i døden for din og min skyld viser os den kærlighed, som er parat til at ofre sig for den elskede og Guds elskede er i denne helt ufattelige sammenhæng, dig og mig. Nå, tilbage til meningen med livet: For et andet par plukkede en mælkebøtte i frø og pustede til frøene, så de fløj for alle vinde, mens den ene sagde, meningen er, at vi skal sætte frø, og den anden lakonisk supplerede, altså vi skal sende aben videre. To kvinder var inde på samme spor, men opgav det igen, for som de sagde, meningen kan jo ikke være, at vi skal få børn, for dé, der enten er ufrivilligt eller frivilligt barnløse, dé lever også et meningsfuldt liv. Og her finder I grunden til, at jeg netop denne søndag har opholdt mig ved disse svar på meningen med livet, for Jesu advarsel mod de falske profeter og understregning af, at et godt træ bærer gode frugter, og at det er på vores frugter, vi mennesker skal kendes. 2

3 De ord rummer for mig en utrolig vigtig erkendelse af, at meningen med troen ikke er en indre åndelig spirituel sag mellem mig og min Gud. Meningen med livet og troen er ikke kun holdninger det er mindst lige så meget handlinger. Meningen med livet og troen har hænder og fødder, når du flytter dig for at række din næste en hjælpende hånd. Meningen med livet og troen har øjne og ører, når du ikke bare selvoptaget spørger, hvad jeg selv får ud af det, men når du opmærksomt har øje og øre for dit medmenneske. Meningen med livet og troen har mund og tunge, når du ikke blot tier stille, men er parat til at åbne munden for at tage dit medmenneske i forsvar eller tale uretfærdigheden midt imod. Meningen med troen er levet liv det er i dagligdagens tusinde små tilsyneladende ubetydelige valg, det, du tror på giver mening, afspejler sig. Men vel at mærke ikke for at få Gud til at elske dig på grund af alle dine gode sider og holdninger og handlinger. Men ene og alene fordi, som det lyder til hvert eneste brudepar: Som Herren tilgav jer, sådan skal I også gøre så derfor skal I udvise overbærenhed, mildhed, tålmodighed og iføre jer kærlighedens kappe. Fordi du er elsket, skal du elske. Fordi du er tilgivet, skal du tilgive. Fordi du er i Guds hænder, skal du åbne dine hænder. Fordi du har fundet en plads i Guds hjerte, skal du have hjertet på rette sted. Det er rækkefølgen. Men neutralitet gives ikke. Uanset vi er midt feriesæsonen, så er troens forpligtelse ikke noget vi sådan kan tage fire ugers fri fra. --- En af mine venner spurgte mig engang, ved du, hvad man kalder de der hvide plasticpinde med reflekser, der står i vejkanten. Ja, hedder de ikke kantpæle, svarede jeg naivt. Nej, svarede han med et grin, de hedder præster, for de viser vejen uden selv at gå den. --- Den sved ikke fordi vi præster skal være bedre og frommere end nogen som helst andre kristne, men fordi det hykleri, det falske profetiske ekko, som så let 3

4 runger, så det gir genlyd under kirkeloftet, når det sidste jeg gør, er at tage mig selv på ordet. Det hykleri rammer lige i solar plexus det falskneri kræver indrømmelsen. Indrømmelsen af, at det gode, som vi vil, det gør vi for sjældent, og det onde, som vi egentlig slet ikke vil, det gør vi for tit. Indrømmelsen. Den må vi alle gøre. Politikere, præster, pædagoger tømrere, togbetjente og toldere os alle uden undtagelse. Men indrømmelsen må ikke komme til at fylde det hele, så den bare kommer til at fungere som en dårlig undskyldning for ikke engang at gøre det, som vi faktisk godt kan. For selv om vi bestemt ikke er bedre, end vi er, så er vi heller ikke værre, end vi er. Jeg ved godt, at vi i kirkens historie ofte har fokuseret meget på, hvor elendige syndere vi mennesker er. Det interessante er imidlertid, at det er slet ikke dér, Jesus har fokus. På tværs og på trods af al erfaring og alle odds og al statistik om, hvor tung den sociale arv er, så siger Jesus, som om det er den naturligste ting af verden: Gå og synd fra nu af ikke mere, til kvinden, der er grebet i hor. Gå og giv alt hvad du ejer til de fattige og kom så og følg mig, siger Jesus til den rige unge mand. Giv, så skal der gives jer. Hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Jesus sætter aldrig overliggeren sådan bekvemt overkommeligt, så den er til at komme over uden at anstrenge sig synderligt. Nej, uden at blinke taler han om, at vi skal være fuldkomne. Velvidende, at vi formentlig falder i, inden vi er nået hjem. Velvidende, at de fleste af os nok mere ligner den Zakæus, I måske hørte om i søndags, den Zakæus som blev så jublende lykkelig over, at Jesus vil spise og være gæst i hans hus, selv om han som tolder arbejder for den romerske besættelsesmagt og i alle ordentlige menneskers øjne er en undermåler af en forræder den Zakæus erklærer højt og flot, at nu vil han af bare glæde bestemt give halvdelen af, hvad han ejer til de fattige. Hallo halvdelen hvem mon så sku ha den anden halvdel Zakæus selvfølgelig for nu skal man heller ikke af bar glæde tabe hovedet, blot fordi Jesus har været på besøg. 4

5 Det interessante er, det anfægter ikke Jesus det mindste, I dag er der kommet frelse til dette tolderhus, siger Jesus, for selv om vi skal være fuldkomne, så ved Jesus om nogen, at halvdelen, det er nu heller ikke så ringe, som de siger på jysk! Hvad er meningen med livet spørger de på DR 2. Skal jeg svare ud fra Jesu ord i dagens evangelium. Så er det, at vi skal bære frugt. Så er det, at vores holdninger skal blive til handlinger. At vores tro skal ku mærkes på os ikke bare om søndagen eller ved festlige lejligheder som ved en barnedåb, men i vores almindelige daglige liv. Fuldkomne, det bliver vi aldrig, det ved vi godt, men vores svaghed må aldrig blive en dårlig undskyldning, for der er så mange skønne frugter, vi godt kan bære. Eller som de skrev det i scrapbogen Du skal gøre dig umage, og du skal nyde livet, men uden at det går ud over andre. Tænk, hvis vi alle sammen begyndte at gøre os umage med at bære frugter. Bære næstekærlighedens smukkeste frugter. Sikke en sommer det ku blive for dig og din næste. Gad vide om det ikke er dét, der er meningen. At elske, fordi du er elsket! Amen. 5