Er dommedag aflyst? Al den snak om dommedag

Transkript

1 Baggrundsmateriale for læreren. Kan også bruges til ældre elever Er dommedag aflyst? Al den snak om dommedag I bogen The Population Bomb fra 1968 forudsagde Paul Erlich udbredt hungersnød i store dele af verden i 1970 erne. På lignende måde har miljøfolk ofte understreget deres argumenter med, at hvis ikke vi gør dit eller dat, vil det gå helt galt inden for nogle ganske få år. Denne slags snak er blevet kaldt Dommedagssnak og gjort til grin. I folkeskolesammenhæng er dommedagssnak upopulært, fordi eleverne ikke er specielt interesserede i at høre, at verden dvs. deres fremtid - er fuld af overvældende problemer. Lærerens hensigt med at redegøre for problemernes alvor har været at få eleverne til at tage stilling og handle. Imidlertid har eleverne ofte reageret med, at det gider vi ikke høre om, eller hvis det alligevel er håbløst, så lad os dog nyde livet. De voksne vælgerne - har, lige som eleverne, ikke lyst til at høre dårlige nyheder, og derfor er der ingen politiske partier i Danmark, der for alvor rejser spørgsmålet om de store økologiske udfordringer, vi står overfor inden for de næste årtier. Ikke desto mindre er der bedre og bedre dokumentation Piv eller bang? Hvis vi bliver ved med at belaste økosystemerne i et voksende tempo, ja, så vil der før eller siden ske noget. Om det bliver en glidende nedgang i velfærd (piv), eller om der bliver større sammenbrud (bang), er svært at sige, fordi sammenhængene er komplekse og menneskers reaktioner uforudsigelige. Men større sammenbrud er en realistisk mulighed. Og dette kommmer tæt på den forkætrede dommedagssnak. Mega sammenbrud? Meget tyder på, at omkring 90% af alle arter uddøde for cirka 251 millioner år siden. Det er svært at vide, hvad årsagen var, men teorien er, at det var store vulkanudbrud i Sibirien, som førte til en temperaturstigning på 6 grader. Men dommedag var det nu alligevel ikke. I løbet af 100 millioner år genvandt jorden sin artsrigdom, og det vil den kunne gøre igen. Den seneste rapport fra det internationale klimapanel forudsiger en stigning på 1,4 til 5,8 grader i dette århundrede. Senere beregninger taler om en mulig stigning på 7 til 10 grader. På hjemmesiden findes bl.a. dette diagram over udtømning af de fossile brændstofffer.

2 I følge beregninger for økologisk fodspor ligger vores nuværende belastning på 120% af det bæredygtige. Illustrationen findes på Her er der også et lille program, hvor man kan beregne sit eget fodspor illustreret med det antal kloder, der ville være nødvendige, hvis alle mennesker i verden skulle leve lige som én selv. Altså med samme husopvarmning, transport osv. sådanne omlægninger og da slet ikke i de to lande, hvis økonomier er afgørende; nemlig USA og Kina. for, at verden, på grund af et overforbrug af naturressourcerne, er på vej ind i en længerevarende nedgangstid. Kun hvis den industrielle produktionsproces ændres fra gennemstrømningsystemer til kredsløbssystemer, og kun hvis væksten standses eller omdefineres, vil vi kunne undgå en nedgangstid. Men der er som bekendt pt. ikke særlig stor politisk vilje til Eksponentiel vækst Eksponentiel vækst er svært at forstå. Desværre er der to ting, der vokser exponentielt: Industriel produktion og befolkningstallet. Da begge er belastninger for økosystemerne er det afgørende at forstå denne form for vækst. Et eksempel, som eleverne kan lege med, er søen med andemad. Du har en sø. En dag ser du, at der vokser en klat andemad i den. Det ser da pænt ud, tænker du, og den gør ingen skade. Du ved godt, at hvis hele søen var dækket med andemad, ville skygningen af søens bundplanter føre til iltmangel i søens bundvand, og dine fisk ville risikere at dø. Men som sagt, lidt andemad skader ikke. Imidlertid vokser andemaden exponentielt, og lad os for eksperimentets skyld sige, at den fordobler sig hver dag. Så på andendagen er der dobbelt så meget andemad i din sø som før. Du beslutter, at den ikke skal have lov til at kvæle fiskene, og derfor vil du gøre noget ved problemet, hvis andemaden skulle dække halvdelen af søen. Hvad du ikke forstår, er at du dermed kun giver dig selv én enkelt dag til at løse problemet, og det er måske ikke nok. Man kan regne på opgaven ved at fastlægge, hvor mange kvadratmeter søen er på (f.eks. 25), hvad vækstraten er (f.eks. fordobling for hver dag), samt hvad første klat andemad fylder (f.eks. 0,1 m 2 ). Derfor forekommer en nedgangstid inden for dette århundrede ikke usandsynlig. De udviklingsspor, verden følger for tiden, fører til en stærkt forringet naturressource som basis for velfærd. Imidlertid er det uforudsigeligt, hvad forskellige mennesker og kulturer måtte foretage sig i fremtiden. Det er svært nok at lave computerberegninger af, hvorledes fysisk/biologiske systemer vil opføre sig, fordi flere af dem er kaotiske, men at forsøge at modellere hvordan vi mennesker vil reagere i fremtiden, er ret håbløst. Ingen har haft særlig succes med at forudsige fremtiden. Vi ved, at mennesker i krigstid kan omstille deres samfund i en vældig fart, og det er noget i den stil, der er brug for. Men vi ved ikke, om de (vi) vil gøre det. Dommedag handler traditionelt om Jordens undergang, men de ændringer, vi taler om i forbindelse med et overforbrug af Jordens ressourcer og kapacitet til at håndtere affaldsstoffer fra menneskets økonomi, er på ingen måde jordens undergang. Det, vi risikerer, er derimod væsentligt reducerede muligheder for det Eksponentiel vækst - Verdens befolkning Eksponentiel vækst - Verdens industriproduktion

3 gode liv for fremtidige generationer dvs. de børn der nu starter i skolen eller i det mindste deres børn. Biosfæren vil bestå, men om den kan understøtte en befolkning af Homo Sapiens på 9 milliarder, er et åbent spørgsmål. Svaret afhænger selvfølgelig af, hvad mennesker gør, men den tidshorisont inden for hvilken der skal handles, bliver kortere og kortere. Det er ikke sådan lige til at få øje på At tale om mulige sammenbrud i dette århundrede forekommer utroværdigt, fordi det er svært for danskere at se tegn på forestående nedgang eller sammenbrud. Det er der mindst tre grunde til. Den ene er, at miljøbelastningerne fra gennemstrømningsøkonomierne primært ses uden for Danmark. Det håber vi, materialet om økologiske rygsække har medvirket til at gøre klarere, selv om det ikke beskæftiger sig med konsekvenserne af store materialestrømme. Den anden er, at et forbrug ud over det bæredygtige godt kan fortsætte et stykke tid (overshoot), uden at nogen bemærker det. Det tredje er, at mange mennesker har oplevet den fabelagtige økonomiske fremgang fra 50 erne og frem til nu, hvor verdensøkonomien er blevet syvdoblet. En yderligere grund er, at vores sanseapparat og hjerne er udviklet til at se hurtige ændringer, og at vi er meget dårlige til at registrere langsomme ændringer, som f.eks. i biodiversitet, klima, allergifrekvens m.m. Sandsynlighedsregning Det er svært at spå osv, men for begivenheder, man kender til, har man en vis fornemmelse af, hvor stor en chanche eller risiko er. Erfaringen siger én, at der er lille sandsynlighed for at møde en fuld bilist onsdag morgen, og at chancen er en hel del større fredag nat i nærheden af en større festival. Hvad angår sandsynligheden for forskellige fremtidsscenarier, så ved vi ikke, hvilke der er mest sandsynlige, fordi vi ikke har erfaringer med det, og fordi systemerne er kaotiske både naturen og menneskene. Det véd mange mennesker instinktivt, og de viger tilbage fra at tale om fremtiden for det er jo alligevel umuligt at vide noget som helst. Imidlertid bliver vi nødt til at tale om og agere i forhold til fremtiden, og vi bliver nødt til at udvikle evnen til at håndtere rovdrift, eksponentiel vækst, usikkerheder, scenarier osv. Det bør være en opgave for folkeskolen. Rovdrift Rovdrift (engelsk: overshoot) betyder, at man lever ved at tære på kapitalen. Det rigtige er at leve af renterne - dvs. bæredygtigt. Mange miljøfolk er enige om, at vi allerede nu driver rovdrift altså at vi tærer på naturkapitalen sådan, at renteindtægterne fremover vil blive mindre og mindre. I biologiske systemer kan rovdrift enten resultere i, at systemet først falder til under bæredygtighedsniveauet, så går lidt over og endelig stabiliserer sig, eller at systemet bryder sammen. Mennesker kan i modsætning til biologiske systemer - tænke på fremtiden og har derfor andre muligheder som f.eks. at styre mod et stabilt niveau i passende sikkerhedsafstand fra maksimal belastning af økosystemerne. Der er nu de første tydelige tegn på rovdrift : Fiskeri. To tredjedele af verdens fiskefarvande fiskes enten lige på eller over det bæredygtige niveau. Sammen med en voksende verdensbefolkning betyder dette en mindre mængde spisefisk fra havet per capita fra nu af og fremover. Torskefiskeriet ud for New Foundland brød f.eks. sammen i 1992, og torsken er ikke vendt tilbage. Korn. Den gennemsnitlige kornproduktion per indbygger i verden fladede ud i slutningen af det tyvende århundrede, og tilvæksterne i udbytte per hektar er faldende for det globale gennemsnit. Verdens kornreserver faldt i perioden og var i 2004 de laveste i 30 år på trods af, at 2004 var et godt år. Muld. På over en tredjedel af verdens jorder forsvinder muldlaget med et tempo, som undergraver jordens evne til at producere i det lange løb. Verdens landbrugsareal holder sig nogenlunde konstant, men dette dækker over, at der konstant går store områder ud af produktion pga. forsaltning, ørkendannelse og vækst i byer, veje osv. og at der samtidig tages nye ofte marginale områder ind under plov. Dette er medvirkende til, at den gennemsnitlige frugtbarhed af agerjord formindskes. Halvdelen af verdens græsningsarealer overgræsses af et stadigt voksende antal køer, får og geder. Vand. Vandforbruget i store dele af verden Orden eller kaos? Hvordan vil mennesker reagere på den økologiske udfordring? 3 scenarier: 1. Ressourcekrig og fanden ta r den sidste Verden er delt i rige og fattige. De rige har pengene og våbnene og vil bruge disse midler til at sikre sig de stadigt mere sparsomme ressourcer på bekostning af de fattige. Verden bliver domineret af ressourcekrige om olie, vand, havets ressourcer osv. Nogen vil mene, at krigen om de svindende ressourcer startede med USAs besættelse af Irak. 2. Smuldring Den højkomplekse moderne civilisation vil smuldre, når olien løber ud. Strukturerne kan simpelthen ikke vedligeholdes uden billig energi og billige råstoffer, og de vil blive erstattet af små simplere opbyggede samfund jvf. før Romerrigets opløsning. 3. Det velordnede verdenssammfund Mennesker rykker tættere sammen pga. udfordringen, det internationale samarbejde øges, der satses voldsomt på omlægning til bæredygtighed både teknisk og socialt, og verden bliver et godt sted at leve for 9 milliarder mennesker. Mere om disse scenarier i Power Down. Options and Actions for a Post-Carbon World af R. Heinberg.

4 Olieøkonomen Andrew McKillop siger: Hvis vi skruer tiden frem til 2035, kan vi måske bedre forstå den knibe, vi er i. I år 2035 vil olieproduktion formodentlig være 75% lavere end det maksimum, vi står overfor (omkring red), og gasproduktionen vil være 60% lavere. De nye olieprovinser såsom Nordsøen vil være tømt 10 år tidligere og vil ikke engang være tilbage som en lille restproduktionszone. USA vil praktisk taget ikke have nogen olieeller gasproduktion. I 2035 vil olieproduktionen, i selv de vigtige områder som Rusland og Arabien, være faldet væsentligt. For Rusland vil produktionen kun være en brøkdel af den nuværende produktion. Et godt stykke tid før 2035 vil mange af de nuværende olieeksportører have begrænset eksporten, fordi de allerede på det tidspunkt vil have store befolkninger med en voksende efterspørgsel. Den fossile æra set i et større perspektiv er langt over det bæredygtige. F.eks. falder vandspejlet på den nordøstkinesiske slette, hvor der bor 550 millioner mennesker, med 1,5 meter om året. Grundvand er af betydning for fødevareproduktionen og vil blive af større betydning i en verden under klimaændring. Ozonnedbrydning og drivhuseffekt. Huller i ozonlaget og forhøjet CO 2 indhold i atmosfæren har sat processer i gang, som det formodentligt er svært at vende eller standse. Montrealprotokollen om reduktion af CFC-gasser er en god historie, og man forventer, at ozonlaget gendannes i dette århundrede, men ingen ved det med sikkerhed. For CO 2 -reduktionen er udsigterne ringe bl.a. på grund af USA og Kina. Ændringer i klimasystemerne vil, påvirke den globale kornproduktion negativt. De 14 Folkeskolen og dommedagssnak Formålet med dette papir er at genåbne debatten om mulige sammenbrud i fremtiden. Det kan jo ikke nytte, at folkeskolen skjuler for eleverne, hvilke udfordringer de som verdensborgere står overfor, blot fordi enhver snak om dem bliver klassificeret som dommedagssnak og det behøver man ikke tage højtideligt. På den anden side er det selvfølgelig op til læreren at vælge hvordan disse udfordringer skal præsenteres. Hensigten er klar: Vi ønsker at forberede eleverne bedst mulig til et liv i det 21. århundrede. varmeste år globalt, siden registreringen begyndte i 1866, er faldet efter Olie. Der er relativ enighed om, at verdens olieproduktion vil toppe et sted mellem 2006 og 2016 og derefter falde. Siden 1970 har vi årligt brugt mere olie om året, end der blev fundet nye kilder til. Der investeres for nærværende ikke nok i andre energikilder til at undgå kraftig vækst i energipriserne, efter at produktionen har toppet. Stigende energipriser vil lægge yderligere pres på landbruget i det omfang, dette dyrkes med udstrakt brug af maskiner og kunstgødning. Kvaliteten af de metalmalme, som kan hentes op af miner, falder over tid, og det betyder øget behov for energi til efterforskning, minedrift og udvinding. Energibehovet stiger exponentinelt med fald i kvaliteten af malmen (% metal i malmen). Med stigende energipriser og faldende malmkvalitet vil prisen på metal stige. Bemærk: Statistik for hele verden er en vanskelig ting, fordi tallene har forskellig pålidelighed, fordi de kan behandles og tolkes forskelligt, og fordi man udvælger data alt efter, hvad man finder vigtigt. Derfor kan nogle af ovenstående punkter godt udfordres, hvad debatterne omkring Lomborg er et eksempel på. Grænser for vækst Den mest videnskabelige tilgang til fremtiden kommer fra forfatterne til Grænser for vækst. I 2004 udkom Limits to Growth. The 30 Year Update. Bogen redegør grundigt for, hvorfor mennesker er så dårlige til at håndtere eksponentiel vækst (i verdens befolkning, industriproduktion osv.) Computermodellen World3 udregner scenarier. Kun for de scenarier, hvor der foretages radikale ændringer i forhold til i dag, ser det ud til, at væsentlige fald i den gennemsnitlige levetid og i verdens samlede befolkning kan undgås i dette århundrede (se graf 2). Forudsætningerne for ikke at få nedgang i livskvalitet i dette århunderde er: Alle par får kun to børn fra 2002 og fremefter Den industrielle produktion per capita frastfryses Der investeres kraftigt i forureningskontrol og oprensning, ressourcebevarelse, øget landbrugsudbytte og beskyttelse af landbrugsland. Konklusion Den dårlige nyhed er, at en fremskrivning af de nuværende trends, så vidt vi overhovedet kan se, vil føre til stærkt faldende levestandard for verdens befolkning i dette århundrede. Den gode nyhed er, at de ideer og den teknologi, som er nødvendig for en omlægning til bæredygtighed, allerede findes. Den afgørende faktor er mennesket, som heldigvis i særlige situationer har vist sig i stand til at gøre det, som forekommer usandsynligt. Og gøre det hurtigt. Spørgsmålet er, om vi har sociale systemer, som kan reagere på den nye udfordring i tide.

5 Graf 1. Word3 beregning: Business as usual Graf 2. Word3 beregning: Vi tager os sammen Begge grafer er fra Limits to Growth. The 30 year update. World3 er et computerprogram, som kobler mange data og trends sammen i feedbackkredse. Det er de meget komplekse samspil, som giver det lidt foruroligende resultat i Business as usual -scenariet. Bemærk f.eks., at menneskets gennemsnitslevealder år 2100 ligger på samme niveau som i år Programmet siger ikke noget om den globale fordeling af velfærd og kan naturligvis ikke tage højde for, hvordan mennesker og politiske systemer reagerer. Og reagere vil de. Derfor er Business as usual -scenariet ikke et sandsynlig scenarie. Det er Vi tager os sammen heller ikke. I bogen er der en stribe scenarier, som ligger mellem disse yderpunkter. Litteratur Efter oliefesten. Se Limits to growth. The 30 year update Medows og Randers. The Party is Over: Oil, War and the Fate of Industrialized Societies af Richard Heinberg og Power Down af samme forfatter. The 2030 Spike. Countdown tp Global Catastrophe af Colin Mason. Overshoot. The Ecological Basis for Revolutionary Change af William R Catton. Evt. også The Collaps of Complex Societies af Joseph Tainter.