Hvordan bedømmer man det sproglige i universitetsopgaver?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan bedømmer man det sproglige i universitetsopgaver?"

Transkript

1 Hvordan bedømmer man det sproglige i universitetsopgaver? Signe Skov, cand.mag., skrivekonsulent, Akademisk Skrivecenter, Københavns Universitet, arbejder bl.a. med studerende med»ondt i skriftsproget«. Hvordan bedømmer man det sproglige, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 1, 2006 Signe Skov er ansat som skrivekonsulent på Akademisk Skrivecenter. Som skrivekonsulent holder hun kurser i sprog og opgaveskrivning for de studerende på Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. Desuden vejleder hun studerende som henvender sig på grund af sproglige og/eller mere generelle problemer med at skrive opgaver. Inden hun blev ansat som skrivekonsulent på Akademisk Skrivecenter, var hun ansat på Blaagaard Seminarium som seminarielærer i dansk. Reviewet artikel I denne artikel præsenterer jeg et konkret redskab til bedømmelse af det sproglige i universitetsopgaver. Jeg argumenterer for hvordan bekendtgørelsens 1 krav om at bedømme de studerendes»stave- og formuleringsevne«må foretages ud fra kriterier om at sproget skal være klart, korrekt og videnskabeligt. Jeg konkretiserer og eksemplificerer hvad det vil sige at skrive klart, korrekt og videnskabeligt, og præsenterer på den baggrund en guide som kan bruges når man skal vurdere hvad der skal indgå i en bedømmelse og med hvilken vægt. I bekendtgørelsen om eksamen ved universitetsuddannelser (BEK nr. 867 af 19/08/2004) fremgår det at: Ved bedømmelse af bachelorprojekt, kandidatspeciale, masterprojekt og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog der er skrevet på ( ) ( 11). Videre fremgår det at reglerne for hvordan den studerendes»stave- og formuleringsevne«skal indgå i den samlede bedømmelse, skal fastsættes i de enkelte uddannelsers studieordninger. Dog sådan at det faglige indhold vægtes tungest. De studerendes»stave- og formuleringsevne«skal altså indgå i bedømmelsen, men som eksemplet herunder viser, er det langt fra altid hverken helt klart eller helt entydigt hvad man som bedømmer skal kigge efter, og med hvilken vægt man skal lade det indgå i bedømmelsen. Eksemplet er et uddrag af en henvendelse til Akademisk Skrivecenter fra en studerende: ( ) Vejleder gav karakteren 8, idet han mente, sproglig uklarhed trak opgaven ned. Jeg var ikke tilfreds med karakteren, men har valgt ikke at klage over den. Jeg er meget interesseret i at høre, hvad du mener om sproget i opgaven, da min vejleder ikke kunne konkretisere kritikken nærmere ( ) Den studerende giver udtryk for hvad vi typisk ser i mange af de henvendelser vi får på Akademisk Skrivecenter, nemlig at de studerende har fået at vide af deres vejleder at der er noget galt med deres sprog. Desværre har de hverken selv eller deres vejleder vidst hvordan de skulle konkretisere problemerne. I denne artikel vil jeg fremlægge et konkret redskab til hjælp i bedømmelsen af det sproglige i universitetsopgaver. Jeg vil vise hvordan man allerede ud fra at have læst den første side i en given opgave kan få en tydelig indikation af hvor det sproglige (ikke) fungerer, og hvordan man ved videre læsning kan få et eksplicit og fyldestgørende grundlag at bedømme (og vejlede) ud fra. Artiklens opbygning Indledningsvis præsenterer jeg mit teoretiske udgangspunkt samt nogle definitioner af centrale begreber. På baggrund af min teori samt min generelle erfaring med undervisning og vejledning i opgaveskrivning opstiller jeg de krav man kan stille til sproget i en universitetsopgave uanset fag og fakultet. Disse krav præsenterer jeg i skemaform som en retteguide man kan bruge til at få et konkret overblik over såvel omfanget som fraværet af de genreudledte krav til sproget i en konkret opgave. 18

2 På baggrund af skemaet analyserer jeg den første side i hver fire censurerede specialer på udvalgte humanistiske fag og giver nogle konkret bud på hvordan man kan vurdere det sproglige i de pågældende specialer. Genreudledte bedømmelseskriterier Når man som bekendtgørelsen foreskriver, skal bedømme en studerendes»stave- og formuleringsevne«, skal man vide hvilke kriterier man skal gøre det ud fra. I dette afsnit præsenterer jeg et teoretisk og erfaringsbaseret forslag til bedømmelseskriterier. En studerendes»staveevne«og i det hele taget overholdelse af retskrivningen bedømmes ud fra retskrivningsreglerne i Retskrivningsordbogen (Retskrivningsordbogen, 2001) 2. Bedømmelse af en studerendes»formuleringsevne«derimod afhænger af hvilken genre den studerende skriver sin opgave i. Inden for uddannelsesverdenen har mange af de opgaver der skrives, den videnskabelige afhandling som forbillede (Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen: Den gode opgave håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser, 2005). Det vil sige at mange af opgaverne enten til fulde eller delvist lever op til de krav man kan stille til den videnskabelige genre. I denne artikel bruger jeg Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensens definition af den videnskabelige genre som baserer sig på en angelsaksisk forståelse af hvad videnskabelig skrivning vil sige (Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen, 2005, s. 21): Den videnskabelige tekst er en dokumentation af en undersøgelse af ét fagligt relevant problem ved brug af fagets teorier og metoder med det formål at overbevise en fagfælle om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab.»formuleringsevnen«knytter sig altså til om man formår at præsentere sin undersøgelse så den viser den sagsorientering som genren kræver. Mere specifikt skal fremstillingen leve op til de videnskabelige krav om at være objektiv, udtømmende, præcis og entydig, efterfølgelig og sammenhængende (Peter Stray Jørgensen: Videnskabelig ord sproglig rådgivning i videnskabelighed, 2004; Peter Stray Jørgensen: Metakommunikation og videnskabelighed om praktisk skriverådgivning på videnskabeligt grundlag, 2001). Ud over evnen til at skrive videnskabeligt dækker»formuleringsevne«også over evnen til at kunne skrive klart, det vil sige letforståeligt og letlæseligt (Wayne C. Booth; Gregory G. Colomb; Joseph M. Williams: The Craft of Research, 2003; Peter Stray Jørgensen: Klart sprog i universitetsopgaver, 1998). Så snart man begynder at skrive mere abstrakt og komplekst end det faglige indhold fordrer, går det ud over læsevenligheden og forståeligheden og dermed det velformulerede. Derudover kan det også gøre sproget mindre præcist og dermed i modstrid med de videnskabelige krav til sproget. På den led er det ikke muligt at skelne skarpt mellem hvilke sprogtræk der er medvirkende til at gøre et sprog mere klart henholdsvis mere videnskabeligt, og hvornår det uklare sprog går ud over videnskabeligheden. Manglende kohæsion (sammenhæng mellem sætninger) vil eksempelvis også gøre sproget såvel mindre klart som mindre videnskabeligt (jf. de videnskabelige krav om efterfølgelighed og sammenhæng). Bedømmelse af de studerendes»stave- og formuleringsevne«handler altså om at vurdere hvorvidt sproget er klart, korrekt og videnskabeligt. I en konkretisering og operationalisering af hvad disse tre krav til sproget vil sige, har jeg udarbejdet en guide. Guiden giver et overblik over centrale iagttagelser i sproget man kan gøre sig inden for hver af de tre kategorier, og baserer sig ud over på mine egne erfaringer med læsning og analyse af studerendes opgaver især på Peter Stray Jørgensen, 2004, 2001, 1998, Wayne C. Booth; Gregory G. Colomb; Joseph M. Williams, 2003, Susan Peck MacDonald: Profes sional Academic Writing in the Humanities and Social Science, 1994 og Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen, Nogle af kriterierne under hver kategori er jeg gået mere i detaljer med end andre, netop baseret på mine erfaringer med hvor problemerne viser sig i de studerendes tekster. Derudover har jeg også angivet plads i guiden til»andre iagttagelser«af følgende grunde. For det første rummer guiden for at kunne fungere som et overblik kun overkategorier og eksempler på centrale kriterier og er som sådan en reduktion af virkeligheden. For det andet er guiden kun et tentativt forslag til hvilke kriterier man kan anlægge når man bedømmer sproget i en opgave, og er som sådan et arbejde i udvikling. For det tredje findes der også en lang række mere institutionsbundne traditioner for videnskabelig skrivning samt en række fagspecifikke og individuelle fortolkninger af genren (John M. Swales: Genre Analysis English in academic and research settings, 1990; Susan Peck MacDonald, 1994; Mona Blåsjö: Uppsatsens yta och djup Studenters skrivutveckling mellan B- och C-uppsats, 2000). Dette kan tilføje nogle mere specifikke krav til sproget, ud over dem jeg har udledt af ovenstående fagovergribende definition af den videnskabelige genre. Jeg vil lade det være op til læseren ud fra guiden at vurdere hvor han/hun som supplement til de fagovergribende krav til sproget anlægger nogle mere fagspecifikke og/eller individuelle bedømmelseskriterier. Jeg vil i det følgende først præsentere guiden og derefter forklare hvordan man kan bruge den. Dansk Universitetspædagogisk Netværk 19

3 Vurdering af sproget i en universitetsopgave ud fra hvilke kriterier? Hvordan bedømmer man det sproglige, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 1, 2006 Kategori Videnskabeligt Klart Korrekt Andre iagttagelser Videnskabelig metakommunikation Brug af fagord/-terminologi Videnskabelige fremstillingsformer Præcist og entydigt ordvalg (præcisere, definere, konkretisere, hierarkisere, udpege) Adskillelse mellem kilder og opgaveskriver Tekstlig metakommunikation Beherskelse af skriftsproget (dvs. fravær af talesprogstræk) Letlæselig sætningskonstruktion Sammenhæng mellem sætninger (kohæsion) Hensigtsmæssig brug af aktiv/passiv Konsekvent ordvalg Korrekt brug af ord og/eller vendinger Korrekt stavning Korrekt bøjning Korrekt sammenskrivning af sammensætninger Korrekt tegnsætning (fx komma) Korrekt retskrivning i øvrigt 1: Konsekvent/gennemgående 2: I høj grad, 3: I nogen grad, 4: I lille grad, 5: Stort set fraværende Figur 1: Oversigt over centrale kriterier til vurderig af sproget i universitetsopgaver. Sådan skal skemaet bruges I kolonnen til venstre i skemaet ses de tre kategorier videnskabeligt, klart og korrekt sprog. I midten ses mine konkretiseringer af de tre kategorier. I kolonnen til højre noterer man omfanget af et givent sprogligt træk i en given opgave efter tallene 1, 2, 3, 4 eller 5 afhængigt af om trækket er til stede 1: Konsekvent, 2: I høj grad, 3: I nogen grad, 4: I lille grad eller 5: Stort set fraværende (se eksempel senere i artiklen). Det er ikke meningen at man skal læse en hel opgave eller et helt speciale igennem på denne måde, men snarere at man bruger skemaet på den første eller de første sider af en opgave/ et speciale, og så ellers bruger skemaet som et værktøj til at strukturere hvad man kan kigge efter i resten af opgaven/specialet. I en bedømmelsessituation har man således et konkret grundlag at gå ud fra når man skal vurdere hvad der skal indgå i bedømmelsen og med hvilken vægt. I en vejledningssituation kan man bruge skemaet til at konkretisere over for den studerende hvad der sprogligt set fungerer godt og mindre godt i hans/hendes opgave, og man kan give den studerende Omfang (1, 2, 3, 4, 5) nogle henvisninger til hvad han/hun selv kan arbejde videre med (se også Lotte Rienecker; Thomas Harboe; Peter Stray Jørgensen: Vejledning en brugsbog for opgaveog specialevejledere på videregående uddannelser, 2005 som blandt andet skriver om hvordan opgavesproget kan bruges som indgang til vejledning). Alene ved at have læst første side af en given opgave kan man få en konkret indikation af hvor det sproglige (ikke) fungerer i opgaven. Den første side i en opgave udgør opgaveskriverens første møde med læseren, og det vil sige at man allerede her blandet andet gennem sproget viser om man behersker genren, viser om man placerer sig i det faglige landskab (John M. Swales, 1990; Olga Dysthe; Frøydis Hertzberg; Torlaug Løkensgard Hoel: Skrive for å lære. Skrivning i høyere utdanning, 2000). Derfor kan man som bedømmer og/eller vejleder allerede ved læsning af den første side få et tydeligt fingerpeg om det sproglige niveau i en given opgave. Men det betyder også at det udfyldte skema skal bruges varsomt fordi man ved læsning af kun én side af en opgave kun får en indikation på det sproglige i en opgave. 20

4 For det første kan en studerende have gjort sig særlig umage med denne den første side i en opgave, netop fordi det første indtryk betyder noget (John M. Swales, 1990). For det andet viser visse teksttræk sig først i andre tekstafsnit eller ved en sammenligning mellem to tekstafsnit (John M. Swales, 1990; Mona Blåsjö, 2000). Når en studerende eksempelvis på den første side skriver at han/hun vil analysere og diskutere et givent emne eller en given tekst, er man som bedømmer nødt til at læse videre i opgaven for at få bekræftet om det så også er de videnskabelige fremstillingsformer den studerende rent faktisk bruger. Og med hensyn til kriteriet om adskillelse mellem kilder og opgaveskriver er det heller ikke muligt at vurdere ud fra kun én læst side. Om opgaveskriveren forholder sig selvstændigt til sine kilder, fremgår langt tydeligere i fx analyseafsnit hvor opgaveskriverne skal bruge teorien på empirien. Endelig er der kriteriet om hensigtsmæssig brug af aktiv/passiv, det vil sige om opgaveskriveren eksempelvis skriver»interessen for at undersøge dette spørgsmål skyldes en midlertidig placering i et samfund «eller»min interesse for at undersøge dette spørgsmål skyldes mit midlertidige ophold i «. Førstnævnte er en passsivkonstruktion fordi man ikke kan se hvem der interesserer sig, og hvorfor. Om brugen af aktiv/passiv er hensigtsmæssig, kan man først vurdere ved en sammenligning mellem fx indledningen og et analyseafsnit. I indledningen kan det være på sin plads at bruge aktiv fordi opgaveskriveren her redegør for hvad han/hun rent faktisk vil gøre i sin opgave, mens i fx analyseafsnit hvor man foretager sig noget alle andre i princippet også kunne have gjort, kan det i højere grad forsvares/forklares at bruge passiv (Wayne C. Booth; Gregory G. Colomb; Joseph M. Williams, 2003; Peter Stray Jørgensen, 2000). Brugen af aktiv henholdsvis passiv i opgaver er dog i høj grad også knyttet til ikke bare vejlederspecifikke præferencer men også fakultetsspecifikke traditioner. Det er vores erfaring på Akademisk Skrivecenter at mange repræsentanter inden for de humanistiske fag mener at passiv generelt set bør minimeres, mens mange inden for de naturvidenskabelige fag, medicin og jura mener at aktiv bør minimeres uanset hvilke dele af en opgave der er tale om. Ved videre læsning af en opgave, og med skemaet i hånden, kan man få en konkret viden om det sproglige niveau generelt i teksten, og man kan på den baggrund tage stilling til og diskutere med censor hvad der skal trække ned i en bedømmelse og hvor meget. Det er min erfaring at i de kategorier i skemaet hvor den studerende scorer 4 og 5, har den studerende et problem. Han/hun behersker ikke dette krav til sproget, og i en vejledningssituation kan man bruge skemaet til at vise dette helt konkret for den studerende. Hvor meget et eller flere 4- eller 5-taller skal trække ned i en bedømmelsessituation, er til gengæld op til en diskussion mellem eksaminator og censor, men det er for mig at se blandt andet afhængig af hvilke kategorier der er tale om. Om sætningskonstruktionen er meget lang eller tung, eller om brugen af aktiv henholdsvis passiv er uhensigtsmæssig, vurderer jeg er knapt så alvorligt som mangler inden for den videnskabelige sprogbrug, som eksempelvis manglende adskillelse mellem kilder og opgaveskriver eller brug af uvidenskabelige fremstillingsformer, fx»mene«,»synes«,»føle«,»causere«(peter Stray Jørgensen, 2004). Dette baserer jeg på at problemer med at skrive klart ikke nødvendigvis indikerer at opgaveskriveren ikke behersker at skrive genreadækvat, mens problemer med den videnskabelige sprogbrug afslører grundlæggende mangler i netop genrebeherskelsen. Også inden for de enkelte kategorier kan man diskutere med hvilken vægt de enkelte elementer skal indgå i bedømmelsen. Problemer med stavningen mener jeg skal veje tungere i en bedømmelse end problemer med tegnsætningen inden for kategorien korrekt sprog. Og ligeledes mener jeg at eksempelvis fejlagtig sammenskrivning af småord (fx»overfor«i stedet for»over for«), skal tælle mindre end manglende sammenskrivning af sammensætninger (fx»tekst analyse«i stedet for»tekstanalyse«). Inden for kategorien klart sprog mener jeg at det er vigtigere at der er sammenhæng mellem sætningerne end at der er en hensigtsmæssig brug af aktiv og passiv. I en diskussion mellem eksaminator og censor om det sproglige i en opgave kan retteguiden synliggøre hvilke kriterier man bedømmer ud fra, altså hvor højt man vægter eksempelvis en fuldstændig korrekt tegnsætning i forhold til eksempelvis det at kunne adskille sig fra sine kilder. Dette skal så siden hen holdes op imod en vurdering af det indholdsmæssige. Censor og eksaminator skal tage stilling til hvilken vægtning de samlet set vil give det sproglige i forhold til det indholdsmæssige i en bedømmelse i den udstrækning man kan adskille det faglige indhold fra den sproglige fremstilling. Her gælder kun bekendtgørelsens generelle ordlyd om at det faglige indhold skal vægtes tungest. Vurdering af sproget i fire specialer I det følgende viser jeg hvordan skemaet kan bruges i praksis. Jeg analyserer sproget på den første side i fire censurerede specialer ud fra de kriterier som skemaet opstiller og angiver min vurdering til højre i skemaet. De fire specialer repræsenterer en vis spredning i fag (dog er alle fra humaniora) og i karakterbedømmelse, men det er ikke min intention i øvrigt at sige noget om hvordan specialernes sproglige niveau eventuelt kan korrelere med fag og bedømmelse. Alle specialerne er hentet fra som er en database hvor universitetsstuderende fra hele landet kan lægge deres afleverede opgaver ind til inspiration for andre studerende. Herunder vil jeg præsentere det udfyldte skema og derefter kommentere det: Dansk Universitetspædagogisk Netværk 21

5 Kategori Omfang (1, 2, 3, 4, 5) Karakter Videnskabeligt Videnskabelig metakommunikation Brug af fagord/-terminologi Videnskabelige fremstillingsformer Præcist og entydigt ordvalg (præcisere, definere, konkretisere, hierarkisere, udpege) Adskillelse mellem kilder og opgaveskriver Klart Tekstlig metakommunikation Beherskelse af skriftsproget (dvs. fravær af talesprogstræk) Letlæselig sætningskonstruktion Sammenhæng mellem sætninger (kohæsion) Hvordan bedømmer man det sproglige, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 1, 2006 Hensigtsmæssig brug af aktiv/passiv Konsekvent ordvalg Korrekt Korrekt brug af ord og/eller vendinger Korrekt stavning Korrekt bøjning Korrekt sammenskrivning af sammensætninger Korrekt tegnsætning (e.g. komma) Korrekt retskrivning i øvrigt : Konsekvent/gennemgående, 2: I høj grad, 3: I nogen grad, 4: I lille grad, 5: Stort set fraværende Figur 2: Vurdering af sproget i fire specialer. Inden jeg eksemplificerer og begrunder mine vurderinger, vil jeg kort redegøre for nogle forbehold der gør sig gældende når man kun analyserer den første side i en opgave. I to af kategorierne,»adskillelse mellem kilder og opgaveskriver«samt»hensigtsmæssig brug af aktiv/passiv«har jeg, som det fremgår af skemaet, ikke kunnet angive noget tal.»adskillelse mellem kilder og opgaveskriver«viser sig, som tidligere nævnt, typisk først senere i en opgave, i fx teori- eller analyseafsnit, mens»hensigtsmæssig brug af aktiv/passiv«også som tidligere nævnt typisk først viser sig i en sammenligning mellem to afsnit, fx indledningen og analysen. Kategorien»tekstlig metakommunikation«, hvilket vil sige oplysninger om opgaven eller kapitlets opbygning (Peter Stray Jørgensen, 2001), vil heller ikke altid være mulig at spore på den første side i en opgave. Det gør ikke nødvendigvis opgaven uklar al den stund den tekstlige metakommunikation optræder senere i indledningen og løbende i opgaven i forbindelse med indledninger og afslutninger til kapitler men det kan være en indikation på det. Derudover har jeg i en række af kategorierne blot sat 1-taller. Det betyder at jeg inden for disse kategorier ikke har kunnet konstatere nogen problemer ud fra 22

6 den første side. Problemer med eksempelvis kohæsion eller stavning kan altså sagtens optræde senere i de udvalgte opgaver. Alt i alt gælder det at man ved at have læst den første side i en given opgave ved hjælp af skemaet kan få en indikation på og et overblik over det sproglige niveau i en opgave, men at man i en bedømmelsessituation har brug for et større grundlag at vurdere ud fra. Inden jeg begrunder og eksemplificerer min vurdering af sproget i de fire specialer, vil jeg lige redegøre for hvordan jeg mere præcist afgør hvorvidt brugen af et givent sprogligt træk i en opgave kvalificerer til et 1-, 2-, 3-, 4- eller 5-tal. Når jeg vurderer tilstedeværelsen af de forskellige elementer inden for det videnskabelige sprog, befinder jeg mig på afsnitsniveau. Det vil sige at jeg hæfter mig ved om en studerende i løbet af et afsnit bruger de relevante elementer af det videnskabelige sprog, fx videnskabelig metakommunikation, videnskabelige fremstillingsformer, fagterminologi etc. Bruges de relevante teksttræk eksempelvis kun hver anden gang, det i øvrigt kunne være relevant, kvalificerer det til et 3-tal. Inden for klart og korrekt sprog befinder jeg mig primært på sætnings- og ordniveau. Det vil sige at jeg med hensyn til klart sprog hæfter mig ved om en studerende for hver sætning eksempelvis behersker skriftsproget, er konsekvent i sit ordvalg, har en letlæselig sætningskonstruktion etc. Og med hensyn til korrekt sprog om en studerende for hver sætning har en korrekt stavning, tegnsætning, bøjning etc. Hvis jeg ved hver sætning finder fejl, kvalificerer det til et 5-tal og så fremdeles. Sproglig uklarhed hvad vil det sige? Som det fremgår af skemaet ser det ud til at det er vanskeligere for disse fire specialestuderende at skrive videnskabeligt end at skrive klart henholdsvis korrekt. Dette billede af at videnskabeligt sprog er svært, svarer til min øvrige erfaring med vejledning og undervisning af speciale- og opgaveskrivere. Når en studerende kommer til Akademisk Skrivecenter og siger at hun har fået at vide af sin vejleder at hendes sprog er uklart, men at hun hverken selv eller hendes vejleder kan komme det nærmere, viser sig det sig meget ofte at udtrykket»sproglig uklarhed«af vejleder bliver brugt som et overbegreb for nogle konkrete identificerbare sproglige problemer i teksten inden for kategorierne videnskabeligt, klart og korrekt sprog og altså i særlig grad inden for kategorien videnskabeligt sprog. En mulig forklaring på at den videnskabelige skrivning er svær, er at den kræver at man ved hvad man vil med sit fag, hvorfor og hvordan, og det vil sige at man besidder en faglighed og en selvstændighed som det at skrive klart henholdsvis korrekt ikke kræver i samme omfang. I det følgende vil jeg med udgangspunkt i de fire specialer give eksempler på hvad der ofte viser sig at være problemerne inden for kategorierne videnskabeligt, klart og korrekt sprog, og hvad udtrykket»sproglig uklarhed«typisk kan dække over. Desuden vil jeg begrunde mine vurderinger af sproget i de konkrete specialer. Inden for kategorien videnskabeligt sprog ser det ud til at det er særligt vanskeligt for to af de specialestuderende at bruge et præcist og entydigt ordvalg. Jeg har givet dem 5 i denne kategori. Her et eksempel fra det speciale der har fået karakteren 9: Hvis vi tager udgangspunkt i Michel Foucault (Foucault), er folkeskolen i lighed med fængsler, hospitaler, klostre og kaserner en institution, hvor de enkelte kroppe disciplineres, og bevidstheden og individualiteten konstrueres 3. Ud fra dette mener jeg, at når man beskæftiger sig med opdragelse i skolen, beskæftiger man sig med de forhold, som gør os til individer. Når man samtidig inddrager magtdimensionen i opdragelse, beskæftiger man sig med, hvem og hvad der er bestemmende for opdragelsen. I tilknytning til formuleringer som»kroppe der disciplineres«og»bevidsthed og individualitet der konstrueres«er det ikke tilstrækkeligt med en henvisning til hvor opgaveskriverne har udsagnene fra. Formuleringerne indeholder udtryk og begreber hvis abstraktionsgrad kræver at opgaveskriver forklarer hvordan han/hun forstår eller vil bruge disse udsagn. Også vage formuleringer som»forhold, som gør os til individer«samt faglige udtryk som»magtdimension«kræver præcisering og definering. Derudover optræder der både et»jeg«, et»vi«og et»man«i eksemplet uden udpegning af hvem der er tale om og hvornår. Endelig optræder der en parentes i eksemplet, omkring Foucault, uden angivelse af hvordan det skal forstås. Ud over hvad ovenstående eksempel illustrerer, vil det ofte være følgende udtryk der skal præciseres, defineres, hierarkiseres og eksemplificeres i opgaver og specialer: Fremstillingsformer (fx»nærme mig«,»komme ind på«) Generaliseringer (fx»mange«,»alle«,»ofte«) Begreber, nøgleord, faglige termer (fx»diskurs«,»det moderne«,»menneskesyn«) Flertalsformer (fx»historiebøger«,»teoretikere«) Sideordningsforbindelser (fx»tidsmæssig og rummelig«,»overskrivning og indskrivning«) Flertydige udtryk (fx»det moderne«,»det andet«) Vage udtryk (fx»rimelig«,»relativ«) Det er min erfaring at mange studerende har problemer med netop denne sproglige færdighed, at skrive præcist. Det kan hænge sammen med at præcision kræver Dansk Universitetspædagogisk Netværk 23

7 Hvordan bedømmer man det sproglige, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 1, 2006 at man ved hvad man vil, kan og ved rent fagligt. Er dette træk gennemgående hos en studerende i den citerede opgave indeholder hvert eneste afsnit på den første side upræcise ord og begreber har vedkommende store problemer med den dimension af den videnskabelige skrivning hvilket jeg i retteguiden har udtrykt med tallet 5 under kategorien»præcist og entydigt ordvalg«. Gældende for alle fire specialeskrivere er at de har problemer med enten at bruge eller at eksplicitere brugen af de videnskabelige fremstillingsformer, det vil sige beskrive, redegøre, analysere, fortolke, argumentere, diskutere, perspektivere ol. (Peter Stray Jørgensen, 2004). Formuleringer som»jeg ser nærmere på «,» forsøger jeg at fremlæse «er upræcise i deres angivelse af hvad det er for en sproghandling opgaveskriveren vil udføre. Og jeg har da også vurderet det citerede speciale til 4 i denne kategori. Inden for kategorien klart sprog har jeg ladet 4- og 5-tallerne komme i brug. Dels under»beherskelse af skriftsproget (dvs. fravær af talesprogstræk)«, dels under»tekstlig metakommunikation«. Her et eksempel på brug af talesprog fra det speciale som har fået karakteren 8: David Lynchs film er ofte blevet anklaget for at være usammenhængende og ikke afgive nogen specifik pointe. Specielt de første værker fra Lynchs hånd gav anledning til udpræget negativ kritik af hans fortællemæssige formåen, men helt frem til hans nyeste film undgår han ikke prædikatet som usammenhængende og uforståelig. I og med eksemplet er taget fra indledningen til specialet, kan det godt forklare hvorfor stilen ikke er mere skriftsproglig stram. Indledninger starter indholdsmæssigt bredt med emne og problemstilling inden de bliver mere præcise med fokus og problemformulering. Ikke desto mindre skal talesprogsstilen stadig begrænses. I eksemplet her er brugen af dagligdags udtryk (»afgive nogen specifik pointe«,»fortællemæssige formåen«,»undgår han ikke prædikatet«), den manglende kildeangivelse (»anklaget for«,»negativ kritik«) samt brugen af billedsprog (»fra Lynchs hånd«) medvirkende til at teksten bliver indforstået og kontekstbundet og dermed upræcis og ufaglig. Også fraværet af»tekstlig metakommunikation«viser sig som et problem i to af specialerne. Her omvendt et eksempel på hvordan tilstedeværelsen af tekstlig metakommunikation signalerer overblik over samt progression i fremstillingen. Eksemplet er fra et af de specialer som har fået karakteren 11, og hvis man i øvrigt ser bort fra de noget upræcise sproghandlinger som»forsøge«og»se nærmere på«, er eksemplet først og fremmest et billede på hvor klart en tekst kommer til at fremtræde når opgaveskriveren kommunikerer om hvad der skal ske og hvornår, altså bruger den såkaldte tekstlige metakommunikation: I kapitel 1 forsøger jeg at opstille en inden for det dramaturgiske virkefelt anvendelig definition på termen koncept. Dette bliver gjort via en gennemgang af, hvorledes ordet koncept sædvanligvis bliver forstået og via en nærmere undersøgelse af den koncept-beskrivelse, der formuleres af Gilles Deleuze og Félix Guattari i deres bog Hvad er filosofi? (Deleuze og Guattari 1996). Jeg ser nærmere på, hvordan konceptet hos dem forholder sig til deres definition af kunst, og afslutter med at forsøge at overføre deres koncept-definition til teatrets område. Specialet er kendetegnet ved bevidst og velvalgt brug af tekstlig metakommunikation hvorfor jeg har vurderet den til 1 i denne kategori. Og som det også fremgår af ovenstående eksempel, bruger specialeskriveren også videnskabelig metakommunikation, altså ekspliciterer og begrunder hvordan han/hun vil bruge sine teorier, begreber og metoder (i dette eksempel brugen af Gilles Deleuze og Félix Guattari definition af kunst). Derfor har jeg også i denne kategori (»videnskabelig metakommunikation«) givet 1. Inden for kategorien korrekt sprog ser kommasætningen ud til at være det helt store problem hvor kun ét af specialerne har fået 1, og det vil sige konsekvent har en korrekt kommatering. Dog er det min erfaring at problemer med kommateringen ikke trækker nævneværdigt ned i en bedømmelse, men at problemer med det videnskabelige sprog vurderes langt hårdere. Jeg har set adskillige opgaver der har fået både 10 og 11 i karakter på trods af at kommateringen har været endog meget ubehjælpsom. Skemaet bekræfter denne erfaring. Ud fra skemaet ser det ud til at problemer med kommatering ikke trækker ned i karakter, mens at beherskelse af det videnskabelige sprog til gengæld vægter tungt i en bedømmelse. Eksempelvis fremgår det af skemaet at de specialer der har fået tocifrede karakterer, scorer flest 1- og 2-taller under kategorien videnskabeligt sprog. Det kræver dog en hel anden undersøgelse for at kunne sige noget om en mulig sammenhæng mellem det sproglige i en opgave og dens karakterbedømmelse. På baggrund af mine analyser kan jeg konkludere at videnskabelig sprogbrug, og særlig brugen af et præcist og entydigt sprog, er vanskelig for disse konkrete studerende. Dertil kommer problemer med brug af talesprog, manglende tekstlig metakommunikation samt problemer med korrekt kommatering. Dette bekræfter i høj grad hvad jeg også ser og hører når jeg underviser og vejleder studerende i sprog og opgaveskrivning. De studerende som deltager på mine kurser eller kommer til vejledning hos mig, giver udtryk for at de enten selv oplever eller har fået at vide af deres vejleder at»du 24

8 skriver rodet«,»det virker som du bare skriver hvad du har inde i hovedet«,»der mangler klarhed«,»du skriver løst, uden for emnet«,»du skriver fortællende som om det var fiktion«,»du bruger talesprog, skriver sludrende«. De fleste af disse udsagn tyder på at vejledere i en vurdering af det sproglige kigger efter om de studerende evner at skrive præcist, at bruge videnskabelig og tekstlig metakommunikation, at luge ud i talesprogsvendingerne, at bruge de tilladte videnskabelige fremstillingsformer. Og det kan skemaet medvirke til at synliggøre og sætte ord på. Et fælles udgangspunkt i bedømmelsen af det sproglige Som jeg skrev i indledningen, er det de enkelte studieordninger som skal fastsætte reglerne for hvordan de studerendes»stave- og formuleringsevne«skal indgå i bedømmelsen af de afsluttende opgaver. Jeg har fokuseret på de genreudledte krav til sproget som bedømmelseskriterium, det vil sige at sproget skal bedømmes efter i hvilken udstrækning det fremstår klart, korrekt og videnskabeligt. Med skemaet i hånden har vejledere og bedømmere en konkretisering af bekendtgørelsens ordlyd som de kan bruge i vejlednings- og bedømmelsessituationer, og studerende får en konkret beskrivelse af deres sproglige problemer som de kan bruge til at arbejde mere fokuseret med problemerne (skemaet inkl. eksempler på de sproglige kategorier kan downloades fra Akademisk Skrivecenters hjemmeside, www. akademiskskrivecenter.hum.ku.dk). Som led i at støtte de studerende i deres eget arbejde med det sproglige har jeg udarbejdet en sprogtest som også ligger på Akademisk Skrivecenters hjemmeside. Formålet er at de studerende, efter at have taget testen, får en fornemmelse af hvad der konstituerer godt sprog i universitetsopgaver, og hvor deres egne evner (ikke) ligger. Ud over at teste sig selv får de studerende også forklaringer på de forskellige sproglige fænomener samt anvisninger til hvordan de kan opkvalificere deres sproglige kompetencer. Såvel testen som retteguiden er projekter under udvikling. Jeg vil være meget interesseret i at høre fra læsere af denne artikel om deres erfaringer med det sproglige i universitetsopgaver samt at få kommentarer, supplementer, ideer og andet der kan bidrage til at udvikle testen og guiden. Litteratur Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 867 af 19. august Blåsjö, Mona (2000): Uppsatsens yta och djup Studenters skrivutveckling mellan B- och C-uppsats. Stockholm, Institutionen för Nordiska Språk. Booth, Wayne C.; Colomb, Gregory G.; Williams, Joseph M. (2003): The Craft of Research. 2. udg. Chicago, The University of Chicago. Dysthe, Olga; Hertzberg, Frøydis; Løkensgard Hoel, Torlaug (2000): Skrive for å lære. Skrivning i høyere utdanning. Oslo, Abstrakt Forlag. Hedelund, Lis (2003): Korrekt sprog og rigtige kommaer nødtørftig grammatik for opgaveskrivere. Frederiksberg, Samfundslitteratur MacDonald, Susan Peck (1994): Professional Academic Writing in the Humanities and Social Sciences. Carbondale and Edwardsville, Southern Illinois University Press. Retskrivningsordbogen (2001): 3. udg. Udgivet af Dansk Sprognævn. København, Aschehoug. Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2005): Den gode opgave håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Frederiksberg, Samfundslitteratur. Rienecker, Lotte; Harboe, Thomas; Stray Jørgensen, Peter (2005): Vejledning en brugsbog for opgave- og specialevejledere på videregående uddannelser. Frederiksberg, Samfundslitteratur. Stray Jørgensen, Peter (2001): Metakommunikation og videnskabelighed om praktisk skriverådgivning på videnskabeligt grundlag. I: Jarvad, Pia; Gregersen, Frans; Heltoft, Lars; Lund, Jørn; Togeby, Ole (red.): Sproglige åbninger. København, Hans Reitzels Forlag. Stray Jørgensen, Peter (1998): Klart sprog i universitetsopgaver. Frederiksberg, Samfundslitteratur. Stray Jørgensen, Peter (2004): Videnskabelig ord sproglig rådgivning i videnskabelighed. I: Jørgensen, Henrik; Stray Jørgensen, Peter (red.): På godt dansk. Århus, Wessel & Huitfeldt. Swales, John M. (1990): Genre Analysis English in academic and research settings. Cambridge, The University Press, Cambridge. Elektroniske kilder Noter 1 Bekendtgørelsen om eksamen ved universitetsuddannelser, BEK nr. 867 af 19/08/ På Instituttet for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet Amager, har man på grunduddannelsen i dansk indført to normprøver som skal teste i hvilket omfang de nye studerende behersker retskrivningsreglerne. I 2005 dumpede 18 studerende, det vil sige ca. 10 %. 3 Michel Foucault 1975: Overvåkning og straff, Gyldendal, Oslo. s. 155 Dansk Universitetspædagogisk Netværk 25

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

master projek workshop

master projek workshop UNIVERSITET FORÅR 2016 Kom godt fra start med masterprojektrapporten master projek workshop TILBUD TIL MASTERSTUDERENDE PÅ DPU Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering EFTERÅR 2014 Lynkursus i problemformulering STINE HEGER kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Workshop om problemformulering

Workshop om problemformulering EFTERÅR 2016 Workshop om problemformulering STINE HEGER, CAND.MAG kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv

Læs mere

master projek workshop

master projek workshop Kom godt fra start med masterprojektrapporten master projek workshop OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP FORÅR 2015 OPGAVEWORKSHOP HELLE HVASS, CAND.MAG.

AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP FORÅR 2015 OPGAVEWORKSHOP HELLE HVASS, CAND.MAG. FORÅR 2015 OPGAVEWORKSHOP HELLE HVASS, CAND.MAG. worksho opgave p CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER, EMDRUP VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende.

Læs mere

Kom godt fra start med opgaven

Kom godt fra start med opgaven oktober 2011 Kom godt fra start med opgaven Lis Hemmingsen, mag.art skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi

Læs mere

master projek workshop

master projek workshop UNIVERSITET Kom godt fra start med masterprojektrapporten master projek workshop TILBUD TIL MASTERSTUDERENDE PÅ IUP Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning -

Læs mere

Opgaveworkshop for kandidatstuderende

Opgaveworkshop for kandidatstuderende Opgaveworkshop for kandidatstuderende Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave-

Læs mere

Opgaveworkshop for kandidatstuderende

Opgaveworkshop for kandidatstuderende Opgaveworkshop for kandidatstuderende Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

SPECIALESKRIVNING: ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED

SPECIALESKRIVNING: ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED SPECIALESKRIVNING: ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED TINE WIRENFELDT JENSEN CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING DATALOGI E09 præsen TATION 1 PRÆSENTATION Ansat på Center for Undervisningsudvikling for HUM &

Læs mere

INTRODUKTION TIL AKADEMISK SKRIVNING

INTRODUKTION TIL AKADEMISK SKRIVNING EFTERÅR 2014 INTRODUKTION TIL AKADEMISK SKRIVNING STINE HEGER, CAND.MAG. worksho opgave p CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER, EMDRUP VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for

Læs mere

worksho opgave p WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP

worksho opgave p WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP EFTERÅR 2016 WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. worksho opgave p CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP VI TILBYDER

Læs mere

lyn kursus LYNKURSUS I SYNOPSISSKRIVNING HELLE HVASS, CAND.MAG. STINE HEGER, CAND.MAG.

lyn kursus LYNKURSUS I SYNOPSISSKRIVNING HELLE HVASS, CAND.MAG. STINE HEGER, CAND.MAG. FORÅR 2014 LYNKURSUS I SYNOPSISSKRIVNING HELLE HVASS, CAND.MAG. STINE HEGER, CAND.MAG. lyn kursus TILBUD TIL KANDIDATSTUDERENDE PÅ IUP Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Grundkursus: akademisk skriveproces

Grundkursus: akademisk skriveproces Grundkursus: akademisk skriveproces Gry Sandholm Jensen, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende.

Læs mere

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang! Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer

Læs mere

speciale workshop SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER, EMDRUP

speciale workshop SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER, EMDRUP SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. speciale workshop VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning

Læs mere

Kom godt i mål med masteropgaven

Kom godt i mål med masteropgaven Kom godt i mål med masteropgaven Lis Hemmingsen, mag.art. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder

Læs mere

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. GITTE HOLTEN INGERSLEV, LEKTOR, PH.D.

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. GITTE HOLTEN INGERSLEV, LEKTOR, PH.D. SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. GITTE HOLTEN INGERSLEV, LEKTOR, PH.D. worksho speciale p OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

OPGAVE WORKSHOP OPGAVEWORKSHOP FOR SUPPLERINGSSTUDERENDE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART

OPGAVE WORKSHOP OPGAVEWORKSHOP FOR SUPPLERINGSSTUDERENDE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART OPGAVEWORKSHOP FOR SUPPLERINGSSTUDERENDE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART WORKSHOP OPGAVE OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder kurser og workshops i akademisk

Læs mere

Specialeworkshop 2/3. Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk

Specialeworkshop 2/3. Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk Specialeworkshop 2/3 Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP EFTERÅR 2015 SPECIALEWORKSHOP 2/3 STINE HEGER, CAND.MAG. worksho speciale p VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv

Læs mere

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. TORSTEN BØGH THOMASEN, MAG.ART. AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. TORSTEN BØGH THOMASEN, MAG.ART. AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. TORSTEN BØGH THOMASEN, MAG.ART. worksho speciale p OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Brug din vejleder gode råd

Brug din vejleder gode råd Brug din vejleder gode råd Pædagogisk Center Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet August 2005 Denne pjece uddeles gratis til studerende og undervisere ved Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Teori og metode. Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk AKADEMISK SKRIVECENTER APRIL2011

Teori og metode. Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk AKADEMISK SKRIVECENTER APRIL2011 APRIL2011 Teori og metode Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder kurser og workshops i akademisk

Læs mere

KOM GODT FRA START MED MASTEROPGAVEN

KOM GODT FRA START MED MASTEROPGAVEN Efterår 2013 KOM GODT FRA START MED MASTEROPGAVEN Helle Hvass Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Master workshop Tilbud til masterstuderende på IUP Undervisning - vi afholder kurser og

Læs mere

lyn kursus LYNKURSUS I SYNOPSISSKRIVNING HELLE HVASS, CAND.MAG. STINE HEGER, CAND.MAG.

lyn kursus LYNKURSUS I SYNOPSISSKRIVNING HELLE HVASS, CAND.MAG. STINE HEGER, CAND.MAG. EFTERÅR 2014 LYNKURSUS I SYNOPSISSKRIVNING HELLE HVASS, CAND.MAG. STINE HEGER, CAND.MAG. lyn kursus VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder

Læs mere

Forslag til vejlederen vedrørende. Vejledning på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse i forbindelse med projektbeskrivelse og speciale

Forslag til vejlederen vedrørende. Vejledning på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse i forbindelse med projektbeskrivelse og speciale Forslag til vejlederen vedrørende Vejledning på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse i forbindelse med projektbeskrivelse og speciale Formål At rådgive og informere om gældende formelle regler samt krav

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

studieordningerne Oplæg på DUN-konference 30. maj 2011 Signe Skov, uddannelseskonsulent Uddannelse og Studerende E-mail: sskov@hum.ku.

studieordningerne Oplæg på DUN-konference 30. maj 2011 Signe Skov, uddannelseskonsulent Uddannelse og Studerende E-mail: sskov@hum.ku. Skrivekompetence i studieordningerne Oplæg på DUN-konference 30. maj 2011 Signe Skov, uddannelseskonsulent Uddannelse og Studerende E-mail: sskov@hum.ku.dk 1 Dias 1 Organisatoriske niveauer i forbindelse

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Specialeworkshop 1/3

Specialeworkshop 1/3 Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder

Læs mere

Master workshop KOM GODT I MÅL MED MASTEROPGAVEN. Helle Hvass Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier AARHUS UNIVERSITET.

Master workshop KOM GODT I MÅL MED MASTEROPGAVEN. Helle Hvass Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier AARHUS UNIVERSITET. Efterår 2013 KOM GODT I MÅL MED MASTEROPGAVEN Helle Hvass Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Master workshop Tilbud til masterstuderende på IUP Undervisning - vi afholder kurser og workshops

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Tidligere version Gældende version Kommentarer Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagenes kompetenceområder.

Tidligere version Gældende version Kommentarer Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagenes kompetenceområder. Prøvebekendtgørelsen Det officielle navn er: BEK nr 1132 af 25/08/2016 Vi finder afsnittet om Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi (som stadig er prøvens officielle navn) i bilag 1, som handler

Læs mere

Lynkursus i akademisk sprog

Lynkursus i akademisk sprog FORÅR 2013 i akademisk sprog Torsten Bøgh Thomsen, mag. art. Helle Hvass. cand. mag. kursus lyns Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning

Læs mere

Ny skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011

Ny skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Ny skriftlighed Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 1 I dag: Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser

Læs mere

lyn kursus LYNKURSUS I SYNOPSISSKRIVNING HELLE HVASS, CAND.MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP

lyn kursus LYNKURSUS I SYNOPSISSKRIVNING HELLE HVASS, CAND.MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I SYNOPSISSKRIVNING HELLE HVASS, CAND.MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART lyn kursus OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION EFTERÅR 2015 INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION - ARGUMENTER I OPGAVEN OG OPGAVEN SOM ET ARGUMENT STINE HEGER OG HELLE HVASS workahop argumnet VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for

Læs mere

Progression i de studerendes skrivekompetence

Progression i de studerendes skrivekompetence Progression i de studerendes skrivekompetence Af Signe Skov 1 Denne artikel er et oplæg til diskussion af, hvordan man kan etablere og beskrive en mere eksplicit progression i de studerendes projektskrivningskompetence,

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE University College Lillebælt. Formalia ved opgaveskrivning

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE University College Lillebælt. Formalia ved opgaveskrivning SYGEPLEJERSKEUDDAELSE University College Lillebælt Formalia ved opgaveskrivning Indhold 1 Formalia ved opgaveskrivning... 3 2 Layout... 3 3 Opbygning... 3 4 Aflevering... 5 5 Sanktioner... 5 6 Litteraturliste...

Læs mere

Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelsen modul december 2014

Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelsen modul december 2014 Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelsen modul 14 9. december 2014 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College Nordjylland Professionshøjskolen Metropol Indholdet

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Lærerbacheloropgaven

Lærerbacheloropgaven Lærerbacheloropgaven Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Lærerbacheloropgaven DEN STUDERENDES BOG Forlaget Samfundslitteratur Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Lærerbacheloropgaven. Den studerendes

Læs mere

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme.

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Sommerkurser 2015 Om sommerkurser Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Hvis du vil tilmelde dig

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

speciale workshop SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER, EMDRUP

speciale workshop SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER, EMDRUP FORÅR 2016 SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. speciale workshop VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv

Læs mere

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig individuel eller gruppe (max. 2 personer)

Læs mere

Køreplan og vejledning i forbindelse med Bachelorprojekt (BAprojekt)

Køreplan og vejledning i forbindelse med Bachelorprojekt (BAprojekt) Køreplan og vejledning i forbindelse med Bachelorprojekt (BAprojekt) I denne køreplan og vejledning finder du information om BA-projektet ved Idræt og Sundhed. Det drejer sig om følgende: Tilmelding til

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Af Maj Wedderkopp, december 2009 Opgavestrukturen er opgavens skelet, der allerede i indholdsfortegnelsen giver et overblik over opgaveelementerne. Sammen

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

mundtlig fremstill ing

mundtlig fremstill ing FORÅR 2014 MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING HELLE HVASS, CAND.MAG. mundtlig fremstill ing TILBUD OG AKTIVITETER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning

Læs mere

speciale workshop SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER, EMDRUP

speciale workshop SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER, EMDRUP EFTERÅR 2016 SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. speciale workshop VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Mater Thesis Preparation (TI-MTP) Den gode opgave kap.1 + 2.

Mater Thesis Preparation (TI-MTP) Den gode opgave kap.1 + 2. Mater Thesis Preparation (TI-MTP) Den gode opgave kap.1 + 2. Version: 5-2-2009 Den videnskabelige genre en definition (s.21) Dokumentation af en undersøgelse af et fagligt relevant problem ved brug af

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK Formål Formålet med faget er at styrke elevernes sproglige bevidsthed og færdigheder, så de bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

STANDARD FOR OPGAVESKRIVNING. VIA University College Psykomotorikuddannelsen i Randers

STANDARD FOR OPGAVESKRIVNING. VIA University College Psykomotorikuddannelsen i Randers STANDARD FOR OPGAVESKRIVNING VIA University College Psykomotorikuddannelsen i Randers August 2010 Normalside Omfang Skrifttype Opsætning Indholdsfortegnelse Opbygning En normalside er defineret som 2400

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Gode råd om at skrive

Gode råd om at skrive Gode råd om at skrive Kapitel 3 (s. 13-16) fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA): Skrivehåndbogen, ca. 2007 (udgivelsesår er ikke angivet i bogen). Håndbogen er oprindelig henvendt til instituttets medarbejdere

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Samarbejde og kommunikation

Samarbejde og kommunikation Avu karakterfordeling (Omsætning fra 13-skalaen til 7-trinskalaen) Fra prøveterminen maj-juni 2006 Samarbejde og kommunikation Ny skala 12 (10 %) 10 (25 %) 7 (30 %) 4 (25 %) 02 (10 %) 00 Trin 2 mundtlig

Læs mere