Nationale kliniske retningslinjer om Hjerterehabilitering
|
|
- Sofia Christoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nationale kliniske retningslinjer om Hjerterehabilitering IMPLEMENTERING Ann-Dorthe Zwisler, overlæge, klinisk forskningslektor, ph.d. Kardiologisk afsnit, Holbæk sygehus/statens Institut for Folkesundhed
2 Interessekonflikter MSD, Astra Zeneca, Pfizer: Foredragshorarer, rejsestipendium, 1999 forskningsmidler Klinisk erfaring og ansvar for området Forskningsaktiv Fagpolitisk engageret DCS repræsentant i NKR, Formand for DHRD, EACPR medlem
3 Diskussionsoplæg Lidt om hjerterehabilitering, retningslinjer og status i Danmark? Hvorfor er hjerterehabilitering ikke allerede implementeret? Vil de nationale kliniske retningslinjer gøre en forskel? Monitorering og kvalitetssikring - kan det være vejen frem?
4 Sygdomsudvikling: Forebyggelse og rehabilitering Tilpasset efter Storm et al. Ugeskr læger; 2002;164:
5 Kliniske retningslinjer for hjerterehabilitering 1997 Kliniske retningslinjer for rehabilitering af hjertepatienter 1999 Regeringens Folkesundhedsprogram 2001 Akut koronart syndrom. Kliniske retningslinjer 2002 Sund hele livet 2002 Udfordringer og muligheder kommunal økonomi mod Akut koronart syndrom. Referenceprogram 2003 Håndbog for fysisk aktivitet. SST (revideret i 2011) 2004 Hjerterehabilitering på danske sygehuse 2004 Retningsliner for hjerterehabilitering på sygehuse. SST 2006 MTV om hjerterehabilitering. SST 2008 Fysisk træning ved IHD og CHF. Holdningspapir, DCS 2008 Pakkeforløb for AP, UAP og NSTEMI (2013 version 2)
6 Definition af hjerterehabilitering Aktiviteter der iværksættes for: at fjerne eller mindske symptomer at forebygge udvikling eller forværring af sygdom at optimere patientens funktionsniveau
7 Faseinddeling af rehabilitering I INDLEDENDE FASE (primær kontakt ofte under indlæggelse) Tidlig mobilisering Risikofaktormodifikation påbegyndes Information og psykosocial støtte Visitering til efterbehandling II TIDLIG EFTERBEHANDLING Optimering af symptomatisk og profylaktisk behandling Risikofaktor kontrol (BT, Kolesterol, DM) Fysisk træning Patientundervisning og psykosocial støtte Livsstilsintervention (Rygning, kost, fysisk aktivitet) III VEDLIGEHOLDELSESFASEN Vedligeholdelse af symptomatisk og profylaktisk behandling Vedligeholdelse af opnåede livsstil og risikofaktor
8 Nøglebegreber Integreret efterbehandling Tværfaglig indsats Udgangspunkt i patientens behov og ressourcer Individuelt tilpasset behandlingstilbud
9 Bred målgruppe Iskæmisk hjertesygdom (AMI, AP, PCI, CABG) Kronisk hjertesvigt (CHF) Hjerteklapopererede Patienter med pacemaker og ICD-enhed Øvrige hjertepatienter Hjertepatient <==> Hjerterehabilitering Hjerterehabilitering efter strukturreformen. 2007
10 Er der overhovedet behov for rehabilitering?
11 Fra dødelig til kronisk sygdom 400 Dødsårsager (4 hyppigste) Aldersstandardiserede rater pr indbyggere 300 Kræft 200 Hjertesygdom 100 Karsygdom Lungesygdom Dødsårsagsregisteret , Sundhedsstyrelsen. 2008:10
12 6 % lever med hjertesygdom 6% Iskæmisk hjertesygdom (ca danskere) 54% Raske (ingen kronisk sygdom) 40% Anden kronisk sygdom Alpin et al. EJPM 2012
13 Hyppig kontakt til sundhedsvæsenet Kontakt en eller flere gange inden for 3 måneder Iskæmisk hjertesygdom Anden kronisk sygdom Raske Praktiserende læge 66,1% 54,2% 32,1% <0.001 p Indlagt 17,3% 13,7% 3,7% <0.001 Ambulant opfølgning 8,8% 4,2% 1,5% <0.001 Alpin et al. EJPM 2012
14 Mange lever fortsat usundt 100 Procent Iskæmisk hjertesygdom Test alders- og kønsstandardiseret 80 Anden kronisk sygdom Raske p<0, p<0,001 p<0, p<0,001 p<0,001 p= 0, Ryger Fys.inaktiv BMI >30 Ingen fisk Ingen frugt Ingen rå grønt Alpin et al. EJPM 2012
15 Patienterne har nedsat livskvalitet SF Ischemic heart disease Other longstanding disease No longstanding disease Index score p<0,001 p<0,001 p<0,001 p<0,001 p<0,001 p<0,001 p<0,001 p<0,001 Bodily pain General Mental Physical Role Role physical Social Vitality > 30% af patienter med iskæmisk hjertesygdom health health functioning emotional functioning lider af depression Test alders- og kønsstandardiseret Alpin et al. EJPM 2012
16 Hjertestatistikken, Hjerteforeningen og SIF, 2004 Flere indlægges med hjertesygdom
17 Sundhedsvæsenets udfordringer Prevention and rehabilitation to meet the challenges Heidenreich et al. Circulation. March, 2011
18 Status for hjerterehabilitering i Danmark
19 Kliniske retningslinjer for hjerterehabilitering 1997 Kliniske retningslinjer for rehabilitering af hjertepatienter 1999 Regeringens Folkesundhedsprogram 2001 Akut koronart syndrom. Kliniske retningslinjer 2002 Sund hele livet 2002 Udfordringer og muligheder kommunal økonomi mod Akut koronart syndrom. Referenceprogram 2003 Håndbog for fysisk aktivitet. SST (revideret i 2011) 2004 Hjerterehabilitering på danske sygehuse 2004 Retningsliner for hjerterehabilitering på sygehuse. SST 2006 MTV om hjerterehabilitering. SST 2008 Fysisk træning ved IHD og CHF. Holdningspapir, DCS 2008 Pakkeforløb for AP, UAP og NSTEMI (2013 version 2)
20 Etablering af tilbud - Langstrakt implementeringskurve Glostrup sygehus Innovatører Diffusionsteori: Innovatører tidlige optagere tidlig majoritet sen majoritet - efternølere Stor variation i indhold og varighed 75% 97% 90% 100% 2013 Zwisler et al. Scan J Pub Health,2005
21 Hvor mange modtager rehabilitering? Eligible patients in cardiac rehabilitation United Kingdom S witz erland UK standard 85% S weden Spain Slovak Rep. Serbia Russia Unknown Unknown Romania Portugal Poland Norway Netherland Unknown Luxenbourg Lithaunia Italy Ireland Unknown Iceland Hungary Germany 27% af patienter med IHD fik et fuldt tilbud France Finland Denmark Hjerteforeningen, 2009 Czech Rep. Cyprus Croatia Belgium R. Belarus Austria % Bjarnason-Wehrens et al. Cardiac rehabilitation in Europe. EJCPR, 2010
22 Eksempel på en stejl implementeringskurve Sørensen R et al. Br J Clin Pharmacol 2008;66,
23 The new black ATRIEFLIMMER New oral antikoagulantia Radiofrekvens abblation
24 Hvorfor følges retningslinjerne for rehabilitering ikke?
25 Model: Barrierer for at følge kliniske retningslinjer Barrierer.for.at.følge.kliniske.retningslinjer Viden Holdning Adfærd Mangler(indsigt(i( indholdet(i(retningslinjen. (informationsdrukning,( manglende(tid) Mangler(kendskab(om( eksistensen(af( retningslinjen Uenig(med(det(faglige(indhold( i"givne"retningslinje (ikke(tillid(til( udviklingsgruppen,( misfortolket(evidens,(ikke( omkostningseffektiv Negativ(indstilling(til( retninglinjer"i"almindelighed (kogebogsmedicin,(biased( synteser,(udfordrer( autonomien,(ikke(praktisk( gennemførlig) Mangler(nødvendige( kundskaber(og(færdigheder( til(at(udføre(anbefalingerne Mangler(motivation( (vaner,(rutiner,(inerti) Negativ(indstilling(til( outcome(af(retningslinjen Eksterne(barrierer Patientfaktorer (præferencer) Retningslinjefaktorer (kvalitet(af(retningslinjen,( Flere,(kontradiktoriske(retningslinjer) Organisations8"og"samfundsfaktorer (tid,(resurser,(incitamenter,(sagsanlæg) Oversat af Johan Kærgaard efter: Cabana et al. JAMA. 1999;282(15):
26 Lægens holdning har betydning for deltagelse Review of 32 studies ( patients) Disease Demographics Psychological functioning Health system * * A persons belief in ability to engage in a particular behaviour Jackson et al. Getting most out of rehabilitation. Heart, 2005
27 Deltagelse i rehabilitering kan øges Positive results in non-randomised trials Provider-oriented approaches Automatic referral strategies Optimisation of referral procedures Coordination of patient pathways Physicians attitude toward CR Motivational communication strategies Patient-oriented approaches Physicians endorsement Former CR lay volunteers Written agreement on treatment goals Spouse involvement Psychosocial support Gender-focused intervention Focus on ethnicity (language, culture, religion) 1 Beswick et al. Provision, uptake and cost of cardiac rehabilitation. Health Technology Assessment, 2004 Zwisler et al. [Cardiac Rehabilitation. A Health Technology Assessment]. National Board of Health, Denmark. 2006
28 UDSAGN over 16 år Religion for sygeplejersker Kun for dem som ikke kan blive til andet Ikke noget for læger Hvem tager kaffe-klubben i dag Overlæge, BBH Lokal PCI overlæge Det er patientens eget ansvar Skemaansvarlig, BBH Lokal thorax-kirurg Underviser hoveduddannelsen Zwisler et al. MTV. SST Hmm.. jeg opererer - patienten har det godt! Af politiske grunde skal emnet med
29 Manglende tiltro til evidensen Effect Ischaemic heart disease Trials Trials (N) 47 Numbers of patients Mortality (OR) 0,87 (0,75-0,99)* Cardiovascular motality (OR) 0,74 (0,63-0,87)* Re-hospitalisation (short term) 0,69 (0,51-0,93)* Blood preasure dia. (WMD mmhg) -0,56 (-1,68-0,69) T- Colesterol (WMD mmol/l) -0,36 (-0,60--0,12)* HDL Colesterol (WMD mmol/l) 0,04 (-0,03-0,11) LDL Colesterol (WMD mmol/l) -0,19 (-0,47-0,08) Triglycerid (WMD mmol/l) -0,20 (-0,35-0,07)* Smoking (OR) 0,73 (0,60-0,89)* HQRL Improvement (7/10 trials) V02 peak 11-36% Cochrane review CHD 2001, Cochrane-review 2011
30 Evidensen har betydelige svagheder Målgruppen overvejende mandlige patienter (55 år gnm.) Forsøg omfatter overvejene AMI patienter Stor variation i forsøgene (intervention, varighed, follow-up) Manglende beskrivelse af interventioner Randomisering tvivlsomme i mange forsøg Få forsøg med blindet effekt-vurdering Lav opfølgningsprocent Heran et al. Cochrane review, 2011 NKR. SST Zwisler, Nissen, Madsen. Hjerterehabilitering en Medicinsk Teknologivurdering. Sundhedsstyrelsen, 2006
31 Nationale kliniske retningslinjer Vil de gøre en forskel?
32 Kliniske retningslinjer for hjerterehabilitering 1997 Kliniske retningslinjer for rehabilitering af hjertepatienter 1999 Regeringens Folkesundhedsprogram 2001 Akut koronart syndrom. Kliniske retningslinjer 2002 Sund hele livet 2002 Udfordringer og muligheder kommunal økonomi mod Akut koronart syndrom. Referenceprogram 2003 Håndbog for fysisk aktivitet. SST (revideret i 2011) 2004 Hjerterehabilitering på danske sygehuse 2004 Retningsliner for hjerterehabilitering på sygehuse. SST 2006 MTV om hjerterehabilitering. SST 2008 Fysisk træning ved IHD og CHF. Holdningspapir, DCS 2008 Pakkeforløb for AP, UAP og NSTEMI (2013 version 2) 2013 Nationale kliniske retningslinjer for hjerterehabilitering
33 Kort om nationale kliniske retningslinjer Politisk beslutning for at højne kvaliteten på tværs af sektorer Evidensbaserede udsagn Klassificeres som faglig rådgivning De er ikke juridisk bindende
34 Anbefalingens styrke Stærk anbefaling for ( ) Der gives en stærk anbefaling for, når de samlede fordele ved interventionen vurderes at være klart større end ulemperne. Stærk anbefaling imod ( ).. Svag/betinget anbefaling for ( ) Fordelene ved interventionen vurderes at være marginalt større end ulemperne. Svag/betinget anbefaling imod ( ).. God praksis ( ) God praksis, som bygger på faglig konsensus blandt medlemmerne af arbejdsgruppen, der har udarbejdet den kliniske retningslinje. SST Nationale kliniske retningslinjer for Hjerterehabilitering 2013
35 Omfatter alene non-farmakologisk behandling Medicinsk behandling central men ej omfattet af NRK Denne nationale kliniske retningslinje omhandler alene non-farmakologiske elementer og afgrænses dermed i forhold til medikamentel behandling og medicinsk risikofaktorkontrol. Den samlede hjerterehabiliteringsindsats omfatter såvel non-farmakologiske interventioner, som sikring af korrekt medicinsk behandling og medicinsk risikofaktorkontrol. SST Nationale kliniske retningslinjer for Hjerterehabilitering 2013
36 Sammenhængende patientforløb NKR undlader at tage stilling til sektor FASE I Primær kontakt Sygehuseniveau FASE II Tidlig opfølgning FASE III Vedligeholdelse og forebyggelseaf tilbagefald SEKTORER Praksis niveau Komunalt niveau 50% af sygehusene har delt forløb med kommunerne 9% af sygehusene visitere direkte til kommunerne Overgangsfaserne Transition zones Hjerterehabilitering - Strukturelle forhold. 2013
37 Målgruppen er indsnævret Iskæmisk hjertesygdom (AMI, AP, PCI, CABG) Kronisk hjertesvigt (CHF) Hjerteklapopererede Patienter med pacemaker og ICD-enhed Øvrige hjertepatienter
38 Evidensbaseret anbefalinger første draw backs I forlængelse af sygehusindlæggelse tilbydes AMI, PCI, CABG IHD CHF Klapopererede Systematisk henvisning á á á á (P ) (P ) Fysisk Det træning fremhæves generelt at evidensgrundlaget á á bør (P ) styrkes á á (P ) Patientuddannelse á á á á á á (P ) Træning til patienter med stabil angina pectoris uden invasiv Psykosocial behandling, indsats og patienter som har gennemgået á á en á á hjerteklapoperation (P ) (P ) uden samtidig iskæmisk hjertesygdom/hjertesvigt bør foregå Opsporing protokolleret af angst og depression (P ) (P ) (P ) (P ) Kost intervention ved behov á á SST. á á NKR for hjerterehabilitering, (P ) 2013 (P ) Rygestop-intervention á á á á (P ) (P ) Arbejdsfastholdelse (P ) (P ) (P ) (P ) AP á á Stærk anbefaling for. (P ) God praksis for. (P ) som for befolkningen
39 Monitorering og kvalitetssikring vejen frem? DANSK HJERTEREHABILITERINGSDATABASE
40 Har vi effekt af rehabilitering i daglig praksis? This study was covered in the Belgian press and already led to questions about further reimbursement of such multidisciplinary programs.. PostScript: Conrads V et al. Heart 2012: 674 West et al. Heart 2012:
41 Design og materiale Randomiseret pragmatisk forsøg (N=1,813) Multicenter (14 hospitalet) Integreret rehabilitering (CCR) vs. ususal care Fysisk træning, patientuddannelse, relaxation, multidiciplinær intervention, (10+ sessioner) Primære effektmål: Sekundær effektmål: Død efter 2 år HRQL, Livsstilsændringer Forbrug af sundhedsydelser Morbiditet West et al. Heart 2012:
42 Dødelighed Ingen forskel West et al. Heart 2012:
43 Morbiditet og genindlæggelser Ingen forskel West et al. Heart 2012:
44 Livsstilsændringer og livskvalitet Ingen forskel The RAMIT trial reminds us that CR, like any other treatment, can be delivered ineffectually. Clinical audit of all CR programmes is an essential safeguard to ensure that services are being delivered effectively. Editorial: Doherty et Lewin. 2012; West et al. Heart 2012:
45 Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase Foreslået af DCS arbejdsgruppe og godkendt i DCS Bestyrelsen 2009 Godkendt som national klinisk kvalitetsdatabase Lovpligtigt at indberette - Del af national akkrediteringsstandard Lovmæssigt forankret i Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram (RKKP) Forener den tværfaglige gruppe og indsats Opstiller standarder for delområder Muliggør audit og feedback i forhold til retningslinjer Lovpligtig indberetning for patienter med IHD Øvrige patienter kan indberettes men indgår ikke i audit
46 Kan audit få betydning for implementering? The National Audit of Cardiac Rehabilitation. Annual Statistical Report University of York, UK, 2012.
47 Afrunding
48 Har været omkring Hjerterehabilitering, retningslinjer og status i Danmark? Hvorfor er hjerterehabilitering ikke allerede implementeret? Vil de nationale kliniske retningslinjer gøre en forskel? Monitorering og kvalitetssikring - kan det være vejen frem?
49 Selvvurderet helbred og livskvalitet Gentle feeling Fra tautologi ==>> til kritisk vurdering! Modelbillede
Hjerterehabilitering. Hvad skal vi? Hvad gør vi?
Hjerterehabilitering Hvad skal vi? Hvad gør vi? Ann-Dorthe Zwisler, Formand for Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase Professor, overlæge, Det nationale Videnscenter for Rehabilitering og Palliation Syddansk
Læs mereFra forskningsbaseret evidens til klinisk praksis Implementering af rehabilitering i kommuner. Hjerterehabilitering som case
Fra forskningsbaseret evidens til klinisk praksis Implementering af rehabilitering i kommuner Hjerterehabilitering som case Ann-Dorthe Zwisler Videncenter for Rehabilitering og Palliation (REHPA) og Holbæk
Læs mereØkonomisk støtte. Ekstern støtte. Intern støtte
Hvad har vi lært? Læge Ann-Dorthe Zwisler på vegne af Hjerterehabiliteringsteamet Hjerterehabiliteringen - Kardiologisk Klinik Y - Bispebjerg Hospital Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Projektgruppen
Læs mereHjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital
Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart
Læs mereDansk Hjerterehabiliteringsdatabase DHRD NATIONAL IMPLEMENTERINGSKONFERENCE. På vegne af styregruppen for DHRD
I bydes velkommen Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase DHRD På vegne af styregruppen for DHRD DAGENS PROGRAM 13.00 13.10 Velkomst 13.10 13.30 Kliniske kvalitetsdatabaser, hvorfor er det vigtigt? v/ Forskningsoverlæge
Læs mereHJERTEREHABILITERING. State of the art. Ann-Dorthe Zwisler Speciallæge i kardiologi, PhD Medlem af ESC/EACPR
HJERTEREHABILITERING State of the art Ann-Dorthe Zwisler Speciallæge i kardiologi, PhD Medlem af ESC/EACPR Iskæmisk hjertesygdom (STEMI, Non-STEMI, UAP, AP) 64 år Tømrermester med 3 ansatte Gift, 2 børn,
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs mereL G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D
Navn: Klasse: A: B: L G A Q I E U A R A L C B R I N D V C: D: I T C L T I A R A A A V Z X O W M D Materiale ID: SBX.13.1.1.da Lærer: Dato: Klasse: A: BULGARIA B: ICELAND L G A Q I E U A R A L C B R I N
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse
ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring
Læs mereFysisk træning til hjerteklapopererede
Fysisk træning til hjerteklapopererede Ann-Dorthe Zwisler, Professor, overlæge Kirstine LærumSibilitz, læge, ph.d. og Lars Tang, fysioterapeut Hjertecentret - Rigshospitalet Temadag Metropolskolen 29.
Læs mereHJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering
HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering
Læs mereFase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?
Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende
Læs mereSygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme
Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan
Læs mereHJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering
HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og
Læs mereVEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE
VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300
Læs mereTræning og hjerterehabilitering på tværs af sektorerne
Træning og hjerterehabilitering på tværs af sektorerne Ph.d. studerende Lars Tang Fysioterapeut, cand scient san Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Agenda Sektorer i dansk hjerterehabilitering
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereIMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer
IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING 2013 National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereHøjrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette.
Projektbeskrivelse: Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette. Et tværsektorielt forløbs- og forebyggelsesprojekt til optimering af overgang mellem hospital
Læs mereFravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.
Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Undersøgelser 2009 og 2011 Kardiologisk afdeling 242, Sydvestjysk sygehus, Esbjerg European Guidelines on cardiovascular
Læs mereSystematisk hjerterehabilitering
PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...
Læs mereFra evidens til anbefalinger
Fra evidens til anbefalinger National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering - Fase II rehabilitering af patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og efter hjerteklapoperation. 1. Systematisk
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING 2013 National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereKonference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Læs mereustabile hjertekramper og/eller
Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne
Læs mereMænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/
Læs mereAngst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.
Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens
Læs mereDansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD
Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD Styregruppen for DHRD REPÆRSENTANTER FRA FEM REGIONER Overlæge Ida Gustafsson, Region Hovedstaden
Læs mereØnsker og forventninger til fremtidens patientforløb fra en»almindelig«almen praksis
Ønsker og forventninger til fremtidens patientforløb fra en»almindelig«almen praksis Jens Søndergaard professor, forskningsleder, praktiserende læge, klinisk farmakolog Jens Søndergaard 1 Challenges and
Læs mereDer er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden?
Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden? Rigshospitalet Når man taler om mænd sygdom.. Y+ = Y+ = Y+ = Et paradoks Når manden er ramt af forkølelse og giver sig hen til sin sygdom,
Læs mereAREA TOTALS OECD Composite Leading Indicators. OECD Total. OECD + Major 6 Non Member Countries. Major Five Asia. Major Seven.
Reference series Composite leading indicators OECD Composite Leading Indicators AREA TOTALS 10-05- 19 OECD Total 19 OECD + Major 6 Non Member Countries 19 Major Seven 19 Major Five Asia 19 Euro area 19
Læs mereAnsøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,
Læs mereTekniske specifikationer for centrifugalpumper Klasse III
Dansk standard Tillæg DS/EN ISO 9908/A1 1. udgave 2011-06-08 Tekniske specifikationer for centrifugalpumper Klasse III Technical specifications for centrifugal pumps Class III Amendment 1 DS/EN ISO 9908/A1
Læs mereEn helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER
En helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER En helhjertet indsats Der er helt nødvendigt, at hjerte-kar-området styrkes. Hvert år diagnosticeres ca. 55.000 danskere med en hjerte-kar-sygdom. Det
Læs mereDansk standard DS/EN ISO udgave Campingtelte. Camping tents
Dansk standard DS/EN ISO 5912 2. udgave 2011-11-22 Campingtelte Camping tents DS/EN ISO 5912 København DS projekt: M245636 ICS: 97.200.30 Første del af denne publikations betegnelse er: DS/EN ISO, hvilket
Læs mereUdviklingen i kroniske sygdomme
Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger
Læs mereLotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus
Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Hjerte-Kar Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Skal revideres Sygdomsspecifik sundhedsaftale for Hjerte og
Læs mereMäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme
Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet København, Danmark 1 Mænd er et problem over alt Krig Voldtægt Tyveri Blufærdighedskrænkelse Misbrug af
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereSundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal 2014
N o t a t Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal Dette notat indeholder Sundhedsstyrelsens kommentarer til data for den nationale moni. kvartal. Monitoreringen gør det
Læs mereMænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient
Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient Rigshospitalet Et paradoks Forkølede mænd kaldes ynkelige Når manden bliver alvorligt syg, trækker han sig ofte fra andre, taler ikke om
Læs mereReferat af møde i arbejdsgruppen Præventiv Kardiologi og Rehabilitering DCS årsmøde den
Referat af møde i arbejdsgruppen Præventiv Kardiologi og Rehabilitering DCS årsmøde den 1.6.07 Deltagere: Marianne Frederiksen (MF), Anne Merete Soja (AS), Mogens Lytken Larsen (MLL), Lars Juel Andersen
Læs mereHJERTEREHABILITERING PATIENTERS VALG OG VURDERING
HJERTEREHABILITERING PATIENTERS VALG OG VURDERING 2009-2012 OVERLÆGE; PH.D. KRISTIAN K. THOMSEN 1.RESERVELÆGE; TATSIANA MIKKELSEN KARDIOLOGISK AFD. SVS ESBJERG Massivt svigt kan koste liv Af Hjerteforeningen.
Læs mereSIKS. Sammenhængende ngende indsats til kronisk syge tværsektorielt samarbejde om rehabilitering
SIKS Sammenhængende ngende indsats til kronisk syge tværsektorielt samarbejde om rehabilitering Norsk sykehus- og helsetjenesteforening Carsten Hendriksen Oslo 29. maj 2009 Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg
Læs mereHJERTEREHABILITERING
A. HAR ELLER REGSTRER TL EN KLNSK DATABASE? B. HVS JA, NDGÅR FOREBYGGELSESRELEVANTE PARAMETRE? C. MODTAGER OG BEHANDLER PATENTER MED HJERTESYGDOM? Hvis ja, beder vi venligst om, at skemaet udfyldes af
Læs mereStatus på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011
N O T A T 14-02-2012 Sag nr. 09/2995 Dokumentnr. 58242/11 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011 Pr. 1. januar 2010 implementerede regionerne pakkeforløb for fire hjertesygdomme:
Læs mereHjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?
Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere
Læs mereMonitorering af hjertepakker 4. kvartal 2016
N O T A T Monitorering af hjertepakker 4. kvartal Task Force for Patientforløb for Kræft- og Hjerteområdet har besluttet at nedlægge eksisterende pakkeforløb for hjerteområdet inklusiv tilhørende registrerings-
Læs mereDansk register for Akut Koronart Syndrom
Dansk register for Akut Koronart Syndrom (DanAKS) Tillæg til dokumentalistrapport dataadgange Version 1.0 Maj/juni 2018 Dansk register for Akut Koronart Syndrom Tillæg til dokumentalistrapport Version
Læs mereMilepæle på kronikerområdet de seneste 10 år
Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten
Læs mereEn ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie
The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad
Læs mereIndholdsfortegnelse. Projektets titel...2. Baggrund for projektet...2. Projektets formål & målgruppe...3. Projektets indhold...3
Hjerteforløb i praksis Ansøgning til pulje til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Odsherred Kommune 1.oktober 2009 Indholdsfortegnelse Projektets titel...2 Baggrund for projektet...2 Projektets
Læs mereSundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 4. kvartal 2013
N o t a t Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 4. kvartal 2013 Monitoreringen gør det muligt at sammenligne mellem de enkelte pakkeforløb og de enkelte regioner. 13. marts 2014
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereStatus for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010
N O T A T 25-11-2010 Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 Danske Regioner har udarbejdet en statusopgørelse for implementering af pakkeforløbene på hjerteområdet. Statusopgørelsen giver
Læs mereTemagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt
Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt Temagruppens sammensætning Delt formandsskab og sekretariatsfunktion mellem region og kommuner:
Læs merePALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Læs mereDagens program. Svend Aage Madsen
Dagens program Velkommen Intro oplæg Præsentationsrunde Forebyggelsespakker og mænds sundhed MHW erfaringer og fremover Gruppedrøftelser og ideudvikling Afslutning Tlf: 35454767 - E-mail: svendaage@madsen.mail.dk
Læs mereMaintenance Documentation for maintenance
Dansk standard DS/EN 13460 3. udgave 2009-12-15 Vedligehold Dokumentation for vedligehold Maintenance Documentation for maintenance DS/EN 13460 København DS projekt: M245239 ICS: 01.110; 21.020 Første
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Ernæring
Dansk Selskab for Klinisk Ernæring Dansk Selskab for Dysfagi NKR: Øvre dysfagi (synkebesvær) - Opsporing, - Udredning - Udvalgte indsatser DSKE3105@outlook.dk outlook Forkerte datoer Forkerte e-mail forsinket
Læs mereHjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse
Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse Hvad er hjerterehabilitering Et fuldt rehabiliteringsforløb indeholder: Undervisning om sygdom og behandling
Læs mereMænd som syge, mænd som patienter
Mænd som syge, mænd som patienter Rigshospitalet Patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelse med 6.807 patienter indlagt 2004 i H:S Gennemgående stor tilfredshed Men især er behov for forbedringer på områder
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereVEJE TIL KVALITET I DEN KOMMUNALE SUNDHEDSINDSATS
VEJE TIL KVALITET I DEN KOMMUNALE SUNDHEDSINDSATS KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2019 VEJE TIL KVALITET I DEN KOMMUNALE SUNDHEDSINDSATS Kommunaløkonomisk Forum 2019 DEBATMØDE KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2019 Veje
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for ustabil angina pectoris og akut myokardieinfakt uden ST-elevation Denne vejledning indeholder,
Læs merePapir og karton Bestemmelse af tykkelse, densitet og massevolumen
Dansk standard DS/EN ISO 534 1. udgave 2012-01-04 Papir og karton Bestemmelse af tykkelse, densitet og massevolumen Paper and board Determination of thickness, density and specific volume DS/EN ISO 534
Læs mereBilag. Bilag 1: Afgrænsning
Bilag Bilag 1: Afgrænsning Ved sammenligning af denne rapports resultater med resultater fra pilotprojektet er det et opmærksomhedspunkt, at antallet af uger er blevet ændret fra det daværende 8-12 uger
Læs mereForslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.
Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. En tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske
Læs mereFra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU
Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU 1 Eksempler på effekter af nye behandlinger i jeres forskningsprojekter:
Læs mereArbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?
Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse
Læs mereHjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15
Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse
Læs mereFAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET
FAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET 8. MARTS 2019 INVITATION TIL FAGLIG DAG OM HJERTEOMRÅDET Danmark står stærkt på hjerteområdet. Forbedrede behandlingsmuligheder og udviklingen i bl.a. den præhospitale indsats
Læs mereKosmetik Metoder til prøvning af solbeskyttelse In vivo-bestemmelse af UVA-beskyttelse
Dansk standard DS/EN ISO 24442 1. udgave 2012-02-01 Kosmetik Metoder til prøvning af solbeskyttelse In vivo-bestemmelse af UVA-beskyttelse Cosmetics Sun protection test methods In vivo determination of
Læs merePotentiale og barriere ved implementering af nationale kliniske retningslinjer i et hospitalsledelsesperspektiv
Potentiale og barriere ved implementering af nationale kliniske retningslinjer i et hospitalsledelsesperspektiv Klinikchef Carl-Otto Gøtzsche Klinik Hjerte Lunge Aalborg Universitetshospital Temaer Organisation
Læs mereNøgletal for sundhed November 2006
Nøgletal for sundhed November 26 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli 26 faldet med 22 procent fra 27 til knap 21 uger for 18 behandlinger, som ellers historisk har haft
Læs mereKan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri
Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for
Læs mereSundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 1. kvartal 2014
N o t a t Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 1. Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens kommentarer til data for den nationale moni. Monitoreringen gør det muligt at
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereImplementeringsunderstøttende materiale
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner Implementeringsunderstøttende materiale Overdragelse af den non-farmakologiske del af fase 2 hjerterehabilitering fra
Læs mereRegionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.
Politik for mennesker med længerevarende sygdom Gruppen af borgere/patienter med kroniske lidelser omfatter store dele af befolkningen i alle aldersgrupper 1. Således vurderer Sundhedsstyrelsen, at mere
Læs merePersonlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:
Personlig hjerteplan regionsyddanmark.dk Rehabiliteringsklinikken Navn: Hjerterehabilitering og personlig hjerteplan Hjerterehabilitering Efter din hjertesygdom kan du få støtte og vejledning. Hjerterehabilitering
Læs mereNon-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereKontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?
Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs mereHjerte- og lungefysioterapi:
Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for stabil angina pectoris Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse
Læs mereMENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE H.C. Andersens Hotel Den 20. september
Anna Paldam Folker Forskningschef, seniorrådgiver, ph.d. anpf@si-folkesundhed.dk HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 2017 H.C. Andersens Hotel Den 20. september MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? Positiv
Læs mereUdvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. maj 2013
28. maj 13 Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING UDKAST TIL HØRING
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING 2013 UDKAST TIL HØRING Titel: National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med
Læs mereMonitorering af hjertepakker 1. kvartal 2016
N O T A T Monitorering af hjertepakker 1. kvartal 10-06- e Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens kommentarer til data for den nationale monitorering af hjerteområdet for 1. kvartal. Monitoreringen
Læs mereHjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016
Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mereDet sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard
Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for
Læs mere