Dansk Anæstesi Database ÅRSRAPPORT 2008

Transkript

1 Dansk Anæstesi Database ÅRSRAPPORT 2008 For perioden

2 DANSK ANÆSTESI DATABASE Indledning Dansk Anæstesi Database er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, som har til formål at beskrive væsentlige elementer af operationspatienters forløb før, under og umiddelbart efter bedøvelse. Databasen dækker patientforløbet i den perioperative fase, dvs. fra den indledende samtale med patienten inden anæstesi, hvor evt. risikofaktorer vurderes og anæstesiforløbet aftales med patienten, det egentlige anæstesiforløb i forbindelse med operation eller undersøgelse, samt opvågningsfasen indtil patient kan flyttes tilbage til stamafdelingen. Det vides ikke præcist, hvor mange anæstesier, der udføres om året i Danmark, men tallet vurderes at ligge omkring Konklusion og anbefalinger Konklusioner Denne årsrapport fremlægger data fra databasens fjerde år nemlig fra hvor der er blevet registreret patient anæstesiforløb i DAD. Fra og med denne årsrapport er de faste kvalitetsindikatorer ændret som beskrevet og det er vores opfattelse og håb, at såvel registreringen og rapporteringen af luftvejshåndtering, postoperativ smerte- og kvalmebehandling som udskrivningsscorerne vil resultere i brugbare kvalitetsmål. Det er ligeledes hensigten at fastlæggelse af standarder skal foregå i de(t) kommende år. DAD3 fremlægger i denne Årsrapport forslag hertil. En standard kan imidlertid være et tveægget sværd f. eks kan den medføre at afdelinger der opfylder standarden måske ikke bestræber sig på at forbedre kvaliteten yderligere selvom muligheden foreligger. Evidens og realisme bør diskuteres indgående ved fastlæggelsen af standarderne og vi ser frem til denne diskussion. Årets tema antyder at en række organisatoriske/administrative faktorer som ikke planlagt anæstesi og kirurgi og tidlig udskrivning kan have indflydelse på kort og langtidsmortaliteten efter anæstesi og kirurgi i.f.b.m. hoftefraktur. Resultaterne er præget af at databasen er revideret og implementeret i en ny version: DAD version 3 (DAD3). På mange afdelinger har man skullet ændre rutiner og arbejdsgange. På nogle afdelinger er det første gang, man registrerer patienterne systematisk. Dette betyder naturligvis, at også alle data registreret i skal tages med forbehold. Datakvaliteten er varierende. Der er mange missing data for nogle af indikatorerne, og dette har stor betydning for udregningen af disse. Der er også variation i afdelingernes anvendelse af definitionerne for en del af de aktuelle data. Den væsentligste konklusion man kan drage af den foreliggende årsrapport er, at der stadig er store forskelle mellem de deltagende afdelinger, både hvad angår patientpopulationernes sammensætning og afdelingernes registreringskultur. De registrerede forskelle kan naturligvis også skyldes både behandlingsforskelle og kvalitetsforskelle, hvilket dog foreløbig kun lader sig afsløre i beskedent omfang af data fra DAD. Intentionen er at såvel definitionerne af hvad der registreres som datakomplethed og kvalitet, vil øges i årene fremover, således at både ydelsesmønster og kvalitet bliver mere præcist beskrevet i kommende årsrapporter. DAD har nu muligheden for at modtage data fra lokale og regionale databaser og vi forventer at alle anæstesiafdelinger leverer data til DAD med udgangen af 2010 og at dækningsgraden hermed vil overstige 90%. Dansk Anæstesi Database 2

3 Anbefalinger som følge af indikatormålinger og årets emne: DAD kan konstatere et øget antal supervisioner/assisteringer i.f.b.m. anlæggelse af regional anæstesi, der har resulteret i at færre opgivne forsøg på anlæggelse anlæggelser er steget. Anæstesiafdelinger og anæstesiologer bør fortsætte dette gode arbejde med forbedring af kvaliteten i form af øget supervision. (Ansvarlige: Afdelingsledelser og anæstesiologer). Danske anæstesiafdelinger og anæstesiologer bør fortsat opprioritere indhentning og indtastning af alle data på alle patienter. Dette være sig præoperative, peroperative såvel som postoperative data. DAD er tænkt som en database hvor data indtastes ved kilden og vi foreslår at dette element styrkes og at DAD anvendes forløbsorienteret i overensstemmelse med det flow som fanebladene repræsenterer. Datakompletheden er steget år for år men der er stadig 32% af patienterne med en eller flere ukendt risikofaktorer som: ASA score, vægt, højde, rygning, antal ugentlige genstande, eller luftvejsplan (Ansvarlige: styregruppen, afdelingsledelser, indtastende personale og EKK). Danske anæstesiafdelinger, anæstesiologer og ortopædkirurger bør være opmærksom på at patienter der gennemgår ikke-planlagt anæstesi og kirurgi i.f.b.m. hoftefrakturer har forhøjet mortalitet i.f.h.t. patienter der gennemgår planlagt anæstesi og kirurgi. Hvordan optimering af patienterne kommer i stand bør undersøges og implementeres (Ansvarlige: anæsteiologiske og kirurgiske afdelingsledelser). Danske anæstesiafdelinger, anæstesiologer og ortopædkirurger bør være opmærksom på at patienter der gennemgår anæstesi og kirurgi i.f.b.m. hoftefrakturer og som udskrives før 10. dag efter operation for hoftefrakturer har forhøjet mortalitet i.f.h.t patienter der udskrives mellem 10. og 20.dag. (Ansvarlige: direktioner og afdelingsledelser). At DAD s indtastningsflade ændres så registreringer i luftvejsmodulet bliver foretaget i direkte forlængelse af luftvejshåndteringen. Antallet af registrerede vanskelige intubationer er faldet væsentligt som følge af ændring af registreringsmåden i DAD ver. 3. (Ansvarlige: EKK og DAD s styregruppe). At der fastlægges standarder for de i årsrapporten nævnte indikatorer herunder for standardiseret 48-timers mortalitet. Et forslag til standarder præsenteres i nærværende årsrapport (Ansvarlige: DASAIM s anæstesiudvalg og DAD s styregruppe). Generelle anbefalinger: Der er brug for cluster-randomiserede kliniske forsøg som sammenligner afdelinger med forskellige organisatoriske/administrative regimer som f.eks ikke- planlagt versus planlagt anæstesi og kirurgi samt tidlig versus sen udskrivelse efter standardiserede udskrivningskriterier på mortaliteten efter hoftefraktur kirurgi (Ansvarlige: direktioner, afdelingsledelser og forskere). At DAD bliver reelt landsdækkende således at alle danske patientforløb i forbindelse med anæstesi registreres enten direkte i DAD s brugerflade eller via lokale/regionale databaser. DAD har nu mulighed for at modtage data fra lokale databaser via overførsel gennem platform og Web-service (Ansvarlige: direktioner og afdelingsledelser). For at databasens resultater i højere grad skal kunne anvendes, er det afgørende, at der bliver arbejdet for at gøre datadefinitioner og indikatordefinitioner yderligere entydige og dermed sikre, at alle afdelinger anvender de samme definitioner for data indtastet i DAD. (Ansvarlige: styregruppen, afdelingsledelser og DASAIM). Stor lokal omhu i registreringen er den bedste garanti mod utilfredsstillende resultater og konklusioner som følge af fejl eller manglende registrering. (Ansvarlige: afdelingsledelser og indtastende personale). Dansk Anæstesi Database 3

4 Kompetencecenter for Landsdækkende Kliniske kvalitetsdatabaser (øst) (KCØ) v. Enhed for Klinisk Kvalitet, Region H og Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed på Glostrup Hospital Vedr. revisionspåtegning af Dansk Anæstesi database årsrapport 2008 KCØ har gennemgået årsrapporten iht. de gældende basiskrav for årsrapporter 1, der er opstillet af Danske Regioner, som i korthed er følgende: (jf. notat vedr. revisionspåtegning som kan findes på a) Der skal i særligt kapitel afrapporteres på de indikatorer, som databasen har valgt til at beskrive kvaliteten indenfor specialet b) Alle indikatorer skal offentliggøres på afdelings-/enhedsspecifikt niveau. c) I årsrapporten skal præsentationen af data være ledsaget af kommentarer, der forklarer og formidler resultaterne. Rapporten skal indeholde et samlende afsnit med konklusion og anbefalinger med konkrete forslag til, hvordan behandlingskvaliteten kan forbedres. d) Der skal være statistisk og epidemiologisk dækning for de angivne konklusioner og anbefalinger e) Rapporten skal indeholde et afsnit med dataindsamling og metode, hvor der redegøres for datagrundlag, datakvalitet, dækningsgrad og de anvendte statistiske metoder. Generelt Årsrapporten fra Dansk Anæstesi database indeholder en god præsentation af fagområdet og baggrund for databasen. Rapporten er skrevet i let forståeligt sprog uden unødvendige fremmedord. Opbygningen af rapporten er god og for politisk administrative læsere er det en stor fordel, at konklusioner og anbefalinger står først i rapporten. Ligeledes er det for den fagligt interesserede læser interessant, at rapporten indeholder et årligt tema, som er udarbejdet på baggrund af data fra databasen. Årsrapporten fremstår gennemarbejdet og med gode diskussioner af eget datamateriale. Databasens arbejde med at fastsætte standarder imødeses med stor glæde, da dette arbejde vil hjælpe databasen til at indkredse områder/afdelinger, hvor der var mulighed for et kvalitetsløft. Ligeledes vil arbejdet på at præsentere standardiserede mortalitetsrater i den kommende årsrapport medvirke til at kvalificere diskussionen af mortalitetsforskelle afdelingerne i mellem. Specifikke kommentarer Ad a-c, e) Disse krav er opfyldt. Ad d) Det anbefales, at indikator 9 og 10 på linje med gruppens egne anbefalinger i fremtiden erstattes med indikatorer, der beskriver hhv. specificitet og sensitivitet for på denne måde at få et sammenligneligt mål på tværs af afdelingerne. Ellers er dette krav opfyldt. Solvej Mårtensson Cand.scient.san.publ. Anette Lykke Petri 1. reservelæge, ph.d. 1 Der kan i øvrigt henvises til sdatabaser.pdf) på side 12 og 13, hvor de formelle basiskrav til årsrapporterne er uddybet. Dansk Anæstesi Database 4

5 Indhold Konklusion og anbefalinger Konklusioner Anbefalinger Forord 1. Om kliniske databaser generelt 1.1 Faktorer af betydning for mortalitet og indikatorværdier i DAD 1.2 Klinisk Måle System (KMS) og analyseportalen (AP) 2. Baggrund 2.1 Organisation af databasen 2.2 Styregruppe 2.3 Årsrapportens tilblivelse 3. Dataindsamling og metode 3.1 Datagrundlag 3.2 Dækningsgrad og datakvalitet 3.3 Statistiske analyser 4. Årets tema: Mortalitet efter hoftefrakturoperation i Danmark. 5. Indikatormålinger 5.1 Fraktionen af generel anæstesier 5.2 Fraktionen af regionale anæstesier 5.3 Fraktionen af kombinerede anæstesier 5.4 Fraktionen af regionale anæstesier med sedation 5.5 Fraktionen af sedationsanæstesier 5.6 Anæstesi til risikopatienter. 5.7 Fraktionen af akutte Anæstesier 5.8 Uventet vanskelig intubation 5.9 Uventet let intubation 5.10 Komplikationer i forbindelse med luftvejshåndtering 5.11 Fraktionen af patienter med komplikationer i forbindelse med anæstesi 5.12 Vanskelig regional anæstesi 5.13 Fraktionen af patienter, som i opvågningsforløbet højst har lette smerter 5.14 Fraktionen af patienter, som i opvågningsforløbet højest har let kvalme 5.15 Fraktionen af udskrevne patienter der opfylder DASAIM s udskrivningskriterier som ikke gjorde dette ved starten af opvågningsforløbet i anæstesiologisk regi 5.16 Fraktionen af udskrevne patienter der opfylder DASAIM s udskrivningskriterier efter opvågningsforløb som ikke gjorde dette inden Fraktionen af udskrevne patienter der opfylder DASAIM s udskrivningskriterier 5.18 Perioperativ 48-timers mortalitet for patienter registreret i DAD klassificeret svarende til 28 danske anæstesiafdelingers rapportering af patientforløb 6. Forslag til kvalitetsstandarder for indikatorer i DAD 7. Publicerede og indsendte artikler baseret på data fra DAD 8. Projekter med data fra Dansk Anæstesi Database 8.1 Alle forskere kan få adgang til DAD data 8.2 Igangværende projekter hvor DAD data anvendes Dansk Anæstesi Database 5

6 Bilag 1: Forkortelser og begreber i DAD s Årsrapport 2008 Bilag 2: Udførlig gennemgang af årets emne på baggrund af data Bilag 3: Fordelinger af anæstesityper for hver rapporterende afdeling Dansk Anæstesi Database 6

7 Forord Dansk Anæstesi Database (DAD) præsenterer hermed sin fjerde årsrapport med resultater fra forløbet af anæstesier til kirurgiske procedurer registreret i DAD i perioden fra til Registreringen er således foretaget i 2. halvår af 2008 og 1. halvår af 2009 eftersom DAD3 blev taget i brug I 2007 var det tilsvarende tal for anæstesier til kirurgiske procedurer registreret i DAD Der er således 8,3% flere registrerede i denne årsrapport end i årsrapporten for 2007 sv.t. at yderligere 2 afdelinger har tastet direkte i DAD s egen brugerflade. DAD er fortsat klart landets største kliniske kvalitets- og ydelsesdatabase. Årsrapporten henvender sig i første omgang til personalet på de anæstesiologiske og kirurgiske afdelinger i Danmark. Det er imidlertid vores håb at også administratorer og ansvarlige for perioperativ kvalitet sammen med andre der interesserer sig for operationspatienters forløb og problemer vil deltage i diskussionen af rapportens resultater og af hvad der er god perioperativ kvalitet. DAD har til formål at registrere kvalitet og ydelser vedrørende anæstesiforløb i Danmark og er en klinisk kvalitetsdatabase, godkendt og finansieret af Danske Regioner. Rapporten omfatter alle anæstesiforløb, som blev registreret i databasen - renset for dobbeltregistreringer af de samme forløb. Der er fortsat store forskelle mellem de deltagende afdelinger, både hvad angår patientpopulationernes sammensætning og afdelingernes registreringskultur. De registrerede forskelle kan også skyldes både behandlings- og kvalitetsforskelle, hvilket man endnu ikke kan sige med sikkerhed ud fra de foreliggende data. Mortaliteten indenfor 48 timer efter anæstesi er 4 på landsplan i perioden fra til og har ligget fuldstændig stabilt på dette niveau siden databasens startede registreringen af danske anæstesiforløb Niveauet for den perioperative mortalitet kan være større end rapporteret fra andre europæiske lande. Dette er dog langt fra sikkert og nationale sammenligninger er vanskelige i hvert fald hvis man ønsker at forklare evt. forskelle. Variationen mellem de enkelte afdelinger er naturligvis betydelig først og fremmest grundet helt forskellige operative funktioner og patientpopulationer. Ved næsten 4% af anæstesierne opstod en eller flere komplikationer i anæstesieller opvågningsforløbet. Dette er tilsyneladende et betydeligt fald i.f.h.t årsrapporten men skal se i lyset af at registreringsmåden er ændret radikalt i DAD3 med langt mere præcise definitioner af hvad der forstås ved en komplikation. Årets tema fokuserer på evt. administrative og organisatoriske forholds relation til mortaliteten efter anæstesi og kirurgi ved hoftefrakturer. I alt 29 anæstesiafdelinger fra 23 sygehuse har indtastet data i DAD i løbet af Efter denne årsrapport er yderligere 4 afdelinger påbegyndt rapportering til DAD således at dækningsprocenten udregnet på antal afdelinger er 66%. DAD vil endnu engang gerne takke de registreringsansvarlige sygeplejersker og læger i afdelingerne for deres store indsats med at sikre indlevering af elektroniske skemaer til DAD via Klinisk Måle System (KMS). Sammen med Kompetencecenter Øst og Enhed for Klinisk Kvalitet, Region H (EKK) har DAD implementeret DAD3 fra og med d og denne årsrapport indeholder udelukkende DAD3 data. I denne nye version af DAD er der foretaget adskillige ændringer mhp. at lette indtastningsprocessen, og samtidig er der tilkommet et opvågningsmodul og et luftvejsmodul eftersom databasen er fusioneret med Dansk Register for Vanskelig Luftvej (DRVL). I er der brugt mange ressourcer på at forberede elektronisk, automatiseret overførsel af data fra diverse lokale og regionale elektroniske databaser/patientadministrative systemer for de afdelinger, der ønsker dette. Processen er nu så langt at DAD ser sig i stand til at kunne modtage data fra afdelinger, der anvender anden brugerflade. Dette vil kunne foregå på en Dansk Anæstesi Database 7

8 måde så disse data har samme høje kvalitet som data indtastet i DAD s egen brugerflade. I DAD3 er data i endnu højere grad end i DAD2 valideret, men der resterer fortsat et stort arbejde med at forsøge at højne såvel datakvalitet som datakomplethed ved indtastningen i de kommende år. Den tidl. Analyseportal har gennemgået væsentlige forbedringer både hvad angår performance, hurtighed og analysemuligheder. Gennem den nye Analyseportal kan afdelingerne selv analysere alle deres egne data. Årsrapporter om landsresultater kan udarbejdes på baggrund af statusrapporter, der ligger på Analyseportalen. Afdelingerne vil også i DAD3 få adgang til månedlige standardrapporter på indikatorerne fra egne data sammenlignet måned for måned og med landsgennemsnittet. DAD håber, at databasens resultater bliver genstand for interesse i de faglige miljøer, hvilket er hovedformålet. Sygehusejerne og Sundhedsstyrelsen har allerede vist betydelig interesse for DAD s data til brug for DRG afregning på anæstesiområdet. Også administratorer og politikere med interesse for sundhedsfaglige emner vil formentlig vise rapporten interesse, hvilket vi vil opfatte som en påskønnelse af den indsats, klinikerne yder for at overvåge resultatet af arbejdet i afdelingerne. Adskillige indikatorer er imidlertid nu ændret og skal formentlig yderligere suppleres med standardisering for case-mix og andre risikofaktorer for at der kan foretages meningsfulde sammenligninger af afdelinger og regioners indikatorer ligesom datakompletheden og registreringskvaliteten fortsat skal højnes. Afdelingsidentificerbare data offentliggøres for fjerde gang i denne årsrapport, vel vidende at der fortsat resterer problemer med datakvaliteten. Det er et krav fra Danske Regioner, hvis databasen skal opretholde driftsfinansiering. Styregruppen har diskuteret, hvordan man skal forholde sig til indikatorresultater, der afviger signifikant fra landsgennemsnittet, og flere faktorer må tages med i vurderingen. Når afdelingerne sammenlignes, vil der både pga. tilfældigheder og systematiske registreringsfejl være risiko for, at afdelinger afviger signifikant fra gennemsnittet og man kan sige, at en signifikant?afvigelse både kan skyldes tilfældigheder, patientpopulationens sammensætning og/eller kvalitetsproblemer. For at afbøde eventuelle virkninger af tilfældig variation vil der i kommende årsrapporter for hver afdeling blive meddelt indikator-resultater for de foregående år. I DAD er det helt øjensynligt, at en særlig patientsammensætning (alder, sygdomsgrad, operationstype etc.) er medvirkende til, at afdelinger afviger fra landsgennemsnittet. DAD vil derfor gerne tage en risikojustering med ind i analyserne, men afdelingernes patientantal og antallet af begivenheder, som f.eks. mortalitet, er stadig for lavt til, at dette er muligt. Yderligere er den ufuldstændige registrering af livsstilfaktorer stadig et stort problem som kan gøre en risikojustering meningsløs. Endelig er der fejlmulighederne. DAD kan ikke garantere, at der ikke er begået enkelte fejl i behandlingen af den store mængde data, der ligger til grund for denne årsrapport. Tilsvarende kan der være fejlregistrering og fortolkningsproblemer i de enkelte afdelinger. Alle afdelinger, der har registreret i DAD, har fået mulighed for at fremsende kommentarer til årsrapporten. Denne beslutning er truffet, fordi styregruppen ikke har til hensigt at hænge afdelinger ud med årsrapporten, og fordi afdelingernes egne kommentarer naturligvis kan ændre eller modificere konklusionerne i rapporten. Nødvendigheden af stor omhu i den primære registrering må derfor endnu engang understreges. I de kommende år kan det ikke undgås, at data vil give anledning til diskussion, og alle parter vil stå sig bedst med en høj datakvalitet, ikke mindst hvis de skal være anledning til undersøgelser af, hvordan praksis i afdelingerne forbedres. DAD indeholder mange flere data end rapporten medtager i nærværende form. Landsresultater vil være tilgængelige på Analyseportalen under Status for de afdelingsansvarlige med adgang til denne. Det er styregruppens håb, at alle Dansk Anæstesi Database 8

9 brugere vil få glæde af denne rapport, og at de publicerede resultater kan give anledning til eftertænksomhed og diskussion i de faglige miljøer. Årsrapporten kan downloades fra: eller Jørn Wetterslev, administrator DAD Ann Møller, medlem styregruppen DAD Lars Hyldborg Lundstrøm, læge, PhDstuderende, Årsrapportgruppen DAD Per Føge Jensen, fmd., DAD Dansk Anæstesi Database 9

10 KAPITEL 1 Om kliniske databaser generelt I en landsdækkende klinisk database registreres oplysninger om alle patienter med en bestemt sygdom. Hermed muliggøres en sammenligning af behandlingsresultaterne. Målet er at følge og vurdere, om resultaterne lever op til det ønskede niveau, at fastholde og forbedre resultaterne, samt at lokalisere årsagerne til evt. utilfredsstillende resultater ved f. eks audit. Kvalitetsniveauet kan f.eks. forbedres ved indførelse af ny teknik og nye behandlinger eller ved at ændre arbejdsgange i forhold til undersøgelse, behandling, pleje mv. En klinisk database er først og fremmest et redskab til kvalitetsudvikling i den kliniske afdeling, men det er også hensigten at synliggøre den afdelingsspecifikke kvalitet overfor borgerne. I Danmark har vi frit sygehusvalg, men muligheden for selv at vælge behandlingssted får først rigtig værdi, når det bliver til et informeret valg og det kan det bl.a. blive gennem oplysninger fra de kliniske databaser. Sundhedsstyrelsen arbejder aktuelt med Den Danske Kvalitets-model, der har som mål at synliggøre kvaliteten i sundhedsvæsenet. De kliniske databasers bidrag af oplysninger hertil vil være af afgørende betydning. Faktorer af betydning for indikatorresultaterne i DAD I tabel 1.1. ses de vigtigste faktorer, som indgår i og påvirker et anæstesiforløb, og som en klinisk database ideelt bør indeholde oplysninger om. Endvidere er de konkrete parametre, som DAD indeholder, angivet. Det drejer sig overordnet om faktorer, der vedrører patienten, anæstesien og operationen. Det er også heri, forklaringer på gode og mindre gode behandlingsresultater kan søges. Når resultaterne skal sammenlignes mellem afdelingerne, består kunsten i at måle resultatet af sundhedsvæsenets indsats (behandling og organisation) og justere for patient-relaterede faktorer. Det er f.eks. ikke rimeligt at vurdere overlevelsen efter en operation på to afdelinger efter samme målestok, når afdelingerne får henvist vidt forskellige typer af patienter, med forskellig sygdomsgrad og bedøvelser til vidt forskellige operationer og har patienter i deres optageområder, som er belastede af livsstilsfaktorer i meget forskellig grad. Arbejdet med at måle kvaliteten af behandlingen af patienterne er både vanskeligt og ressourcekrævende: Det er svært på nationalt niveau at fastsætte, hvad der er god kvalitet (standarder) indenfor et givent behandlingsområde. Indsamling, bearbejdning, fejlretning og tolkning af data er et ressourcekrævende arbejde. I praksis er det ofte svært at foretage retfærdige sammenligninger mellem afdelingerne, fordi patientsammensætningen kan være meget forskellig fra afdeling til afdeling. Det er en almindelig observation, at den enkelte afdelings resultater kan udvise tilfældige, periodiske udsving uden påviselige årsager. Dansk Anæstesi Database 10

11 1.2 Klinisk Måle System (KMS) Tabel 1.1. Faktorer af betydning for mortalitet og indikatorværdier i DAD Udgangspunkt Eksempler på variabler Valgte variabler i DAD Patienten Demografiske faktorer (alder, køn, højde og vægt) Livsstilsfaktorer (rygning, alkohol, kost og motion) Interesse og engagement i behandling Konkurrerende sygdomme Alder Højde og vægt Tobaks- og alkohol-forbrug ASA score Præoperativ vurdering af om luftvejshåndteringen anses for at blive vanskelig eller ej. + Operationen / sygdommen Operationstype ASA score Præoperative diagnoser + Anæstesien Anæstesitype Evidensbaseret praksis + Organisationen Anæstesipersonalets kompetencer Arbejdstilrettelæggelse Brug af kliniske retningslinier Samarbejde Ventetid Operationstype SKS koder for væsentligste procedurer ASA score Anæstesi varighed, Procedurevarighed. Opvågningsvarighed Generel-, regional-, sedation eller overvågning Kombinationsanæstesi Luftvejsplan Luftvejshåndtering Håndtering af regional anæstesi Komplikationer Udskrivningsscorer i Opvågningsforløbet Komplikationer i Opvågningsforløbet Anæstesipersonale- uddannelse Opvågningssted Opvågningspersonalekompetencer Aflysninger Mortalitet + Resultat Mortalitet (24-48 timer) Komplikationer Uventet vanskelig intubation Tid i opvågningsafsnit Mortalitet (24-48 timer) Komplikationer under anæstesi og opvågning Uventet vanskelig/let intubation Vanskelig anl. Regional anæstesi Udskrivningsscore Smerte under Opvågning Kvalme under Opvågning Tid i opvågningsafsnit Dansk Anæstesi Database 11

12 Klinisk måle system og analyseportalen (AP) DAD er oprettet med netbaseret indtastning i 2004, hvilket medfører en række store fordele for databasen bl.a. tidstro data og administrative lettelser. Vi har derfor fundet det relevant at give en kort beskrivelse af systemet i årsrapporten. Klinisk Måle System KMS er et generelt klinisk databasesystem til registrering af kliniske data mhp. måling af sundhedsfaglig kvalitet. KMS anvender generelle skabeloner, som muliggør opbygning af nye databaser relativt billigt. KMS bygger endvidere på en sikker netbaseret teknologi, som tillader brugere at indtaste data via enhver PC tilsluttet sundhedsdatanettet, hvorfor de tekniske krav til de enkelte afdelinger er overkommelige. Indtastede data kan valideres (klinikeren kan få advarsler/kan rette fejlindtastninger med det samme) og transmitteres til en central databaseserver. hvor brugeren selv bestemmer hvilke data der skal indgå. Hvem bruger KMS: AP? KMS er valgt som IT-platform for det Nationale Indikatorprojekt (NIP) og opfylder dermed de tekniske krav, der er opstillet til brug for etablering af nye databaser. For yderligere beskrivelse henvises til Analyseportalen AP er et SAS-baseret rapporteringsværktøj, som tilbydes databaser, der drives af Kompetencecenter Øst (KCØ). Adgang til AP sker direkte via et menupunkt i KMS, både for KMS databaser og databaser, som ikke anvender KMS til dataregistrering. I AP har brugeren umiddelbart adgang til alle data fra egen afdeling. Data i AP opdateres en gang i døgnet, men kan ved tildeling af særlig rettighed opdateres, så de højst er en halv time gamle. Ved hjælp af peg og klik kan der f.eks. foretages udtræk af patientlister, tabeller, grafer og frekvenstabeller. Data kan filtreres (f.eks. kvinder mellem år) og eksporteres til et PDF format, Word, Excel eller SPSS, hvor der kan ske videre bearbejdning. Brugerne kan desuden publicere lokalt udarbejdede rapporter (lister, tabeller, tests og grafer) således, at de kan ses af andre brugere i afdelingen enten med et givet dataindhold (Faste Rapporter) eller som en rapportskabelon, der viser rapporten med tidsaktuelle data (Dynamiske Rapporter). I AP er det endelig muligt for autoriserede datamanagere at udarbejde alle typer rapporter (f.eks. årsrapporter og indikatorrapporter), hvor data fra alle afdelinger i specialet kan sammenstilles. Sådanne rapporter kan publiceres som faste eller dynamiske rapporter, Dansk Anæstesi Database 12

13 KAPITEL 2 Baggrund 2.1 Organisation af databasen DAD blev oprettet i 2004 og har i dag en styregruppe med en formand udpeget af Dansk Selskab for Anæstesi og Intensiv Medicin (DASAIM) og en af DAD s styregruppe vedtaget forretningsorden, der sikrer følgende sammensætning af styregruppen: 3 medlemmer valgt på DASAIM s generalforsamling (et medlem skal repræsentere forskning og udvikling og et medlem skal repræsentere uddannelse). Under DAD er følgende udvalg etableret: Styregruppen for databasen Årsrapportgruppen Flg. grupper har deltaget i arbejdet med udvikling af DAD3: Opvågningsmodulgruppen Fusion DAD / DRVL gruppen Skema I: Anæstesiforløbsskema omhandlende demografiske data, ASA klassifikation, livsstilsfaktorer, anæstesitidspunkt og varighed, procedure tidspunkt og varighed, luftvejshåndtering, anæstesibeskrivelse SKS koder, operationstype SKS kode, håndtering af regional anæstesi, opvågningsforløb og komplikationer. Databasen er placeret i Region Hovedstaden og tilknyttet KCØ. Driften finansieres af Danske Regioners Fællespulje for Kliniske Databaser. Hospital) Ann Møller, overlæge, dr.med. Anette Petri, 1.reservelæge,, ph.d. (EKK/ KCØ) Charlotte Rosenstock, overlæge ph.d. (DRVL) Niels Christian Hjortsø, overlæge (DSDK) Anne Lichtenberg (Region Hovedstaden) Lotte Reiter (anæstesisygeplejerskernes organisation (FSAIO)) 2.3 Årsrapportens tilblivelse Der er afholdt flere møder i årsrapportgruppen samt 1 styregruppemøde i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten og mange supplerende diskussioner er foregået pr. . Overlæge Steffen Høgskilde (EKK) har opsat Status i Analyseportalen 2008, hvorfra data er hentet, og Jørn Wetterslev (Copenhagen Trial Unit, RH), Lars Hyldborg Lundstrøm, klinisk assistent (Herlev Hospital), Ann Møller overlæge (Herlev Hospital) og Per Føge Jensen, Klinikchef (Gentofte Hospital) fmd. DAD har udformet tabeller og diagrambeskrivelser i rapporten. Anæstesiologer fra årsrapportgruppen har ansvaret for de lægefaglige kommentarer til de forskellige tabeller og figurer. Caterina Amanti Lund har velvilligt indvilget i at et dansk resumé af hendes artikel kunne indgå i DAD s årsrapport. Jørn Wetterslev har udformet rapporten med hjælp fra Belinda Taylor sekretær i forsknings- og udviklingsenheden Herlev anæstesiologiske afd. 2.2 Styregruppe Sammensætningen af databasens styregruppe er fastlagt i DAD s vedtægter. Styregruppens ordinære medlemmer består aktuelt af: Per Føge Jensen, Klinikchef, ph.d. MMD (fmd. DAD) Jørn Wetterslev, overlæge ph.d. (specialeadministrator DAD) Mette Hyllested, overlæge (Glostrup Dansk Anæstesi Database 13

14 KAPITEL 3 Dataindsamling og metode 3.1 Datagrundlag I rapporten opgøres bl.a. resultaterne for de kvalitetsindikatorer, DAD har besluttet at anvende i overvågningen. Indikatorantallet er 18 hvoraf de første 5 beskriver andelen af forskellige anæstesityper. Datamaterialet i rapporten stammer fra patienter behandlet på 29 danske anæstesi-afdelinger i perioden 1. juni 2008 til 31. maj Det drejer sig om i alt anæstesiforløb. Alle patienter med gyldigt CPR-nummer er inkluderet, og kun dobbeltregistreringer af forløb, hvor både CPR-nr. og operationstidspunkt er identiske, er blevet reduceret til én registrering. Fejlbehæftet eller mangelfuld udfyldning af skemaerne kan betyde, at nogle tabeller kan omfatte færre patienter, end der er tilsendt DAD skemaer på. 3.2 Dækningsgrad og datakvalitet Dækningsgraden i årsrapporten skønnes at være tæt på 60% da 29 ud af 50 anæstesiafdelinger i Danmark har deltaget med indtastning af data. De resterende afdelinger forventes at overføre data fra allerede eksisterende lokale kliniske databaser fra efteråret Listen over afdelinger, der bidrog til DAD i ses i tabel Datakomplethed Indikator 5.6 angiver, hvor stor en andel af de indsendte skemaer, der er fyldestgørende udfyldt mht. opgørelsen af præoperative oplysninger. Denne har været stigende siden DAD s oprettelse og er fortsat stigende og nu på ca. 68%. Dette er dog stadig langt fra tilfredsstillende da ca. 32% af indberetningerne stadigvæk ikke er fyldestgørende og afspejler vidt forskellig registreringspraksis og -kultur. Dette understreger betydningen af at tage DAD resultater med forsigtighed. Når og mens implementeringen af DAD3 foregår og afsluttes, er den helt store udfordring at øge kvaliteten og kompletheden af de indtastede data nationalt. 3.3 Statistiske analyser De 18 indikatorer i DAD, præsenteres i tabelform med angivelse af procentsatser, og for de enkelte afdelinger angives figurer med 95% sikkerhedsgrænser baseret på den eksakte binomialfordeling- Landsgennemsnittet er vist ved indikatorerne I kapitel 4 er der undersøgt en kohorte af patienter registreret i DAD omfattende samtlige patienter der gennemgik hoftefraktur kirurgi i DAD i Udvælgelsen af de patienter som gennemgik hoftefraktur kirurgi er vist i figur 1 i kapitel 4. Den statistiske analyse er foretaget med Cox regressionsanalyse (Proportional hazards method). P<0.05 er anset for statistisk signifikant. DAD har i nærværende rapport foreslået en række indikatorstandarder på nuværende tidspunkt. I nærværende rapport er afdelingernes patientantal og antallet af events (f.eks. ved mortalitet) for lille til risikojustering. Alle analyser er derfor ujusterede. Det betyder, at der ved sammenligning af afdelingernes resultater ikke kan tages hensyn til afdelingernes forskellige patientsammensætning (alder, køn, konkurrerende sygdomme mv.). I en række tilfælde kan ujusterede data indeholde relevant information, men i andre tilfælde vil forskellene mellem indikatormålingerne på afdelingerne i en vis udstrækning skyldes forskelle i patientsammensætningen. Når der er flere års observationer for hver afdeling, vil styregruppen vurdere, hvor stor betydning risikojustering har for resultaterne. Dansk Anæstesi Database 14

15 Tabel Afdelingsbetegnelser Betegnelse ABD RH JMC RH HOC RH NC RH HC RH BBH Hvidovre Frbg. Glostrup Herlev Bornholm Næstved Nykøbing F Køge Fakse Vejle Kolding Brædstrup Skejby Holstebro Herning Randers Silkeborg Horsens Århus Nordjylland A4 Nordjylland A7 Erichsen Bekkevold Afdeling Anæstesiklinikken Abdominalcentret Rigshospitalet Anæstesiklinikken Juliane Marie Centret Rigshospitalet Anæstesiklinikken HovedOrtoCentret Rigshospitalet Anæstesiklinikken Neurocentret Rigshospitalet Anæstesiklinikken Hjertecentret Rigshospitalet Anæstesiafdelingen Bispebjerg Hospital Anæstesiafdelingen Hvidovre Hospital Anæstesiafdelingen Frederiksberg Hospital Anæstesiafdelingen Glostrup Hospital Anæstesiafdelingen Herlev Hospital Anæstesiafdelingen Bornholms Sygehus Anæstesiafdelingen Næstved Sygehus Anæstesiafdelingen Nykøbing F Sygehus Anæstesiafdelingen Køge Sygehus Anæstesiafdelingen Fakse Sygehus Anæstesiafdelingen Vejle-Give Sygehus Anæstesiafdelingen Fredericia-Kolding Sygehus Anæstesiafdelingen Brædstrup Sygehus Anæstesiafdelingen Skejby Sygehus Anæstesiafdelingen Holstebro Sygehus Anæstesiafdelingen Herning Sygehus Anæstesiafdelingen Randers Central Sygehus Anæstesiafdelingen Silkeborg Sygehus Anæstesiafdelingen Horsens Sygehus Anæstesiafdelingen Århus Sygehus Anæstesiafdelingen Nordjyllands Hospital region A4 Anæstesiafdelingen Nordjyllands Hospital region A7 Anæstesiafdelingen Erichsens Privatklinik Anæstesiafdelingen Bekkevold Privatklinik LÆSEVEJLEDNING Hver afdeling identificeres med en betegnelse, som det fremgår af tabel Dansk Anæstesi Database 15

16 KAPITEL 4 Årets emne (data ): Tidlig og sen udskrivelse fra hospital samt ikke planlagt operation for hoftefraktur er forbundet med øget dødelighed. (Se bilag 2 for mere omfattende resumé). Introduktion: Dødelighed efter hoftefraktur kirurgi er høj og rapporteres ét år efter operation til %. Der er identificeret patientrelaterede risikofaktorer som ikke kan påvirkes af indlæggelsesforløbet hvorimod organisatoriske risikofaktorer muligvis kan ændres på det enkelte hospital for at reducere morbiditet og dødelighed. Betydningen af organisatoriske faktorer er dog stadig ukendt. Vi har i denne kohorte vurderet følgende faktorers indflydelse på langtidsdødeligheden efter hoftefrakturkirurgi: Forsinkelse af operation, indlæggelsesvarighed, operationstidspunkt og ikke-planlagt kirurgi. Materiale og metode: Dansk Anæstesi Database version 2: 14 anæstesiafdelinger i 2005 og 25 afdelinger i , rapporterede prospektivt og konsekutivt vedrørende patienter som fik foretaget kirurgi i anæstesi til DAD. Hospitalsdata blev indhentet ved hjælp af CPR registeret og Landspatientregisteret. Populationen inkluderer patienter ældre end 64 år registreret i DAD fra januar 2005 til november 2007 som fik foretaget hoftefraktur kirurgi. I DAD identificerede vi patienter som havde fået foretaget intern fixation eller alloplastik. Den kirurgiske procedurekode blev sammenkørt med den korresponderende aktionsdiagnose i LPR og den endelige studiepopulation bestod af 6143 patienter. Sammenhæng mellem dødelighed og risikofaktorer blev vurderet med Cox regressionsanalyse. Initialt univariat, derefter multivariat med alle statistisk signifikante risikofaktorer inkluderet. Resultater: Dødelighed efter 2, 6 og 12 måneder var henholdsvis 15 % (14 16 %, 95 % CI.), 23 % (22 25 %) og 30 % (28 31 %). Tidlig og sen udskrivelse fra hospital samt ikke planlagt operation synes selvstændigt at være forbundet med forøget dødelighed efter hoftefrakturkirurgi. Konklusion: Organisatoriske faktorer omkring operationstidspunkt og udskrivelse kan muligvis optimeres. Evaluering af interventioner efter indikation i ikke-randomiserede studier er upålidelige og cluster randomiserede forsøg ønskelige m.h.p. sammenligning af forskelle i den kliniske organisations indvirkning på dødeligheden efter kirurgi. Det var ikke muligt at se en statistisk signifikant effekt af patienternes regionstilhørsforhold på mortaliteten inden for 180 dage, dette skyldes formentlig at populationerne i Syddanmark og Nordjylland er for små eller at den justerede mortalitetsforskel er lille. (Se bilag 2). Dansk Anæstesi Database 16

17 KAPITEL 5 Indikatormålinger, regler for beregning af de 18 indikatorer i DAD s årsrapport med tilhørende landsgennemsnit for perioden Indikator-navn Indikator nr. Tæller Nævner Landsgennemsnit % Konfidensinterval Anæstesitype Antal patienter med Antal registrerede anæstesiforløb Se anæstesitype i DAD Manglende oplysninger om præoperative risikofaktorer 5.6 Antal patientforløb med registrering af alle præoperative data Alle anæstesiforløb registreret i DAD 68 % Anæstesi til riskopatienter 5.7 Antal patientforløb med en eller flere risikofaktorer Indikatordefinition ændret Akutte anæstesier 5.8 Antal anæstesiforløb registreret som akutte i DAD Uventet vanskelig intubation Indikatordefinition ændret 5.9 Antal patientforløb der er forsøgt intuberet med intubationsscore >2, ikke forventet vanskelige og planlagt til intubation ved direkte laryngoskopi Uventet let intubation 5.10 Antal patientforløb der er forsøgt intuberet med intubationsscore 2, forventet vanskeligt og planlagt til intubation ved direkte laryngoskopi Andel af mulige Komplikationer i.f.b.m. luftvejshåndtering Andel patienter med komplikationer i forbindelse med anæstesi Vanskelig regional anæstesi Se beskrivelse 5.13 Andel patienter, som under opvågning højst har lette smerter Andel patienter, som under opvågning højst har let kvalme Andel patienter der opfylder DASAIM udskrivningskriterier, men ikke ved opvågningsstart Andel udskrevne patienter der opfylder DA- SAIM s udskrivningskriterier Postoperativ 48-timers mortalitet 5.11 Antal patientforløb med mistanke om komplikationer relateret til luftvejshåndteringen 5.12 Antal patientforløb med en eller flere komplikationer 5.13 Antal patientforløb hvor der er forsøgt anlagt regional anæstesi med regional score> Patienter med smertescore højest Patienter med kvalmescore højest Antal patienter der opfylder udskrivningskriterier som ikke gjorde det ved opvågningsstart 5.17 Antal udskrevne patienter der opfylder udskrivningskriterier 5.18 Antal døde i CPRregistret indenfor 48 timer fra anæstesistart Antal patientforløb med registrering af alle præoperative data Alle anæstesiforløb registreret i DAD Antal patientforløb hvor der er forsøgt intuberet som ikke er planlagt til fleksibel optisk intubation Antal patientforløb hvor der er forsøgt intuberet som ikke er planlagt til fleksibel optisk intubation Antal patientforløb hvor der er forsøgt intuberet eller maskeventilerede Alle anæstesiforløb registreret i DAD Antal patientforløb hvor der er forsøgt anlagt regional anæstesi Antal patienter der vågner op i anæstesiologisk regi Antal patienter der vågner op i anæstesiologisk regi Antal patienter der vågner op i anæstesiologisk regi Antal patienter der vågner op i anæstesiologisk regi Alle anæstesiforløb registreret i DAD 48 % Indikatordefinition ændret 29,5 % (29,3-29,7 %) 1, 4 % (1,3-1,5 %) Indikatordefinition ændret 0,56 % (0,5-0,6 %) 2 (1,7 2,2 ) 3,8 % (3,7-3,9 %) 15,9 % (15,6-16,4 %) 86,7 % (86,6-86,9 %) 98,1 % (98,0-98,2 %) 86,6 % (86,2-87,0 %) 96,2 % (96,1-96,4 %) 4,0 (3,7-4,3 ) Dansk Anæstesi Database 17

18 Indikatorer: Fordeling på anæstesityper på landsplan. Fordeling på afdelinger kan ses I bilag 3 (side her i rapporten) og af de afdelingsansvarlige på Status 2008 i Analyseportalen. Anæstesitype Absolut antal Andel i % Generel ,9 Regional ,4 Kombineret ,0 Regional og sedation ,1 Sedation ,3 Overvågning 716 0,3 Ialt I tabellen indgår alle anæstesier registreret i DAD3 i alt anæstesier fra og med 1. april til og med august 2009 Bemærk følgende registreringer er ikke medtaget: * Dobbelte registreringer. * Ikke indleverede skemaer. * Alle tilsyn til andet end anæstesi. Den helt overvejende anæstesiform i Danmark er generel anæstesi uden supplement af regional anæstesi, som udgør næsten 75 % af alle anæstesiforløbene. Hertil kommer yderligere ca. 8 % som også modtager general anæstesi i.f.b.m. regional anæstesi. Ca. 20 % af anæstesiforløbene udgøres af anæstesityper der inkluderer regional anæstesi. Anæstesiforløb der inkluderer regional anæstesiers andel af samtlige anæstesier er aftaget jævnt med 2 % om året siden DAD s oprettelse hvor den var 28 %. Dansk Anæstesi Database 18

19 5.6 Indikator 6: Fraktion af patienter med manglende præoperative oplysninger. Rangstilling af afdelingerne: Diagrambeskrivelse: Rangstillingsdiagrammet viser fraktionen af patienter, for hvem der mangler en eller flere registreringer af de obligatoriske præoperative risikofaktorer. X-aksen er indikatorværdien i brøkdel af patienterne. Det drejer sig om ASA score, vægt, højde, rygning, antal ugentlige genstande, samt luftvejsplan på 29 afdelinger. På landsplan er der i perioden mangler hos 32,2 % af patienterne indtastet alle obligatoriske risikofaktorer. For de foregående år var andelen hhv. 39,7 % i 2005, 35,8 % i 2006, og 34 % i Der ses således et fald på ca. 2 % nogenlunde konsistent fra år til år. Forbehold: Der er ikke så store forbehold ved denne indikator, der jo aflæses direkte ud fra databasen og først og fremmest siger noget om data- og indtastningskvalitet. Det er af stor betydning at de præoperative oplysninger indhentes og indtastes, da disse oplysninger indgår i indtil flere kvalitetsindikatorer. Sammenligning af afdelingerne: Som det ses af figuren er der meget stor forskel på hvor stor omhyggelighed afdelingerne udviser med henblik på at registrere præoperative data. Brædstrup Sygehus ligger i top med 91,1 % fuldt registrerede patienter (hvilket også er en stigning på 2 % siden 2007). Kun 8 afdelinger har korrekt registrering af >80 % af patienterne. Seks afdelinger udmærker sig ved at have præoperative oplysninger på under halvdelen af patienterne: Nordjylland A4, Herning, Århus, RH HC, Bornholm og Holstebro. Frederiksberg, Hvidovre, RH Dansk Anæstesi Database 19

20 Juliane Marie Centret og Odder har øget kvaliteten af denne indikator betydeligt siden data fra Sammenligning af regioner Der er markant forskel fra region til region i forhold til denne indikator. Helt markant viser Region Nordjylland og den private sektor klart bedre kvalitet med under 10 % manglende data. Region Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden placerer sig i midten med under 30 % manglende data, mens Region Midtjylland mangler et eller flere elementer hos mere end 40 % af patienterne. Oversigt Regioner Konklusion Det er positivt at der sker en stigning i antallet af patienter, for hvem alle præoperative data er registreret, men fraktionen med manglende data er stadig for stor. Dansk Anæstesi Database 20

21 5.7 Indikator 7. Fraktion af anæstesier til risikopatienter. Rangstilling af afdelingerne: Diagrambeskrivelse: En risikopatient har en eller flere af følgende risikofaktorer: ASA 3, BMI < 17 eller > 35, tobaksforbrug 20 cigaretter, alkoholforbrug >14 genstande/uge for kvinder, >21 genstande/uge for mænd og/eller akut anæstesi. Siden de tidligere årsrapporter er faktoren akut anæstesi blevet inkluderet i denne indikator, idet den ved talrige lejligheder har vist signifikant at øge risikoen for komplikationer eller død. Diagrammet viser fraktionen af risikopatienter for hvert hospital, beregnet ud fra registreringen af risikofaktorer. X-aksen er indikatorværdien i brøkdel af patienterne. Man kan med en vis ret anføre at patienter, for hvem præoperative risikofaktorer ikke er dokumenteret har en øget risiko. Disse patienter indgår ikke i denne figur. Landsgennemsnittet for risikopatient er 48,2 %. Forbehold: På grund af det store antal manglende præoperative data, er det vanskeligt at angive fraktionen af risikopatienter for det enkelte hospital. Den manglende registrering af risikofaktorer, og denne store variation i omhyggeligheden af denne registrering gør det vanskeligt at sammenligne afdelingerne patienter hvad angår præoperativ risiko. Sammenligning af afdelingerne: Som det ses af figuren er der stor variation i fraktionen af risikopatienter mellem afdelingerne. Afdelinger med mange risikopatienter er Skejby, Kolding, Bispebjerg og RH Juliane Marie og hjertecentret.. Afdelinger med relativt få risikopatienter er Nordjylland, Frederiksberg, Fakse, Brædstrup og de private: Bekkevold og Erichsen. Fordelingen afspejler naturligvis nu i endnu højere grad en i tidligere årsrapporter fraktionen af akutte anæstesier. Dansk Anæstesi Database 21

22 Sammenligning af regioner Variationen på regionsniveau er ikke så stor i denne indikator Region Nordjylland og Region Syddanmark ligger signifikant under gennemsnittet for alle regioner dette kan evt. skyldes at de for nylig er begyndt at indtaste data og der derfor fortsat er relativt stor usikkerhed på tallene. De private har en meget lille andel af akutte patienter, hvilket afspejles i denne indikator. Oversigt Regioner Konklusion Næsten halvdelen af patienterne der bliver bedøvet og opereret i det offentlige sygehusvæsen er risikopatienter hvad enten risikoen skyldes akut operation, livsstil eller konkurrerende sygdom. Det private sygehusvæsen har markant færre risikopatienter end det offentlige. Dansk Anæstesi Database 22

23 5.8 Indikator 8. Fraktion af akutte Anæstesier. Rangstilling af afdelingerne: Diagrambeskrivelse: X-aksen er indikatorværdien i brøkdel af patienterne. Diagrammet viser de akutte anæstesiers andel af alle anæstesier med 95 % konfidensintervaller (KI) på de 29 anæstesiafdelinger, der registrerede patienter i DAD i Af alle anæstesier i er 29,5 % (95 % KI 29,3-29,7) registreret som akutte. I 2006 var 28,7 % af anæstesierne registreret som akutte. Ved akut anæstesi forstås anæstesi til en patient, som ikke er opført på et elektronisk eller udskrevet program så tidligt dagen før, at anæstesien har kunnet diskuteres ved en anæstesiologisk konference. Forbehold: De forskellige afdelinger har forskellige metoder til planlægning af såvel operationsprogram, som håndtering af akutte patienter. Sådanne forskelle i organisation kan naturligvis påvirke registreringen af akutte anæstesier. På Nordjylland A1 er andelen af akutte anæstesier 11,3 % (95 % KI 7,7-14,9) men denne er dog udregnet på kun 300 patienter. Sammenligning af afdelinger: Ses bort fra de elektive centre og Nordjylland A1udgør de akutte anæstesier en procentvis andel fra 18,8 (95 % KI 17,5-20,1) på. Skejby til 48,4 % (95 % KI 47,3-49,5) på Bispebjerg Hospital. Den store spændvidde i frekvensen af akutte anæstesier indikerer, at det er en vigtig parameter ved sammenligning af risikoprofilen for de forskellige afdelinger. Det er tydeligt at der i forbindelse med regionsdannelsen er sket store omrokeringer af de akutte patienter. Herlev er således rykket fra en 8. plads til en anden plads i den samlede rangstilling efter regionsdannelsen. Sammenligning af regioner Dansk Anæstesi Database 23

24 Med hensyn til andel af akutte anæstesier ligger Regions Sjælland i top med 35,2 % (95 % KI 34,4-36,0) akutte anæstesier. Nordjylland ligger i bund med 20,5 % (95 % KI 19,5-21,6). De regionsmæssige forskelle kan afspejle behandling af elektive patienter udenfor regionen eller privat, forskelle i organisation eller registreringskvalitet. Rangstilling af regionerne: Konklusion Andelen af akutte anæstsier er stigende i Danmark. Dette kan udgøre et tiltagende problem eftersom akutte anæstier er en risikofaktor for død se årets emne Kapitel 4 og bilag 2: Hoftefraktur kirurgi og mortalitet. Dansk Anæstesi Database 24

25 5.9 Indikator 9: Uventet vanskelig intubation. Rangstilling af afdelingerne: Diagrambeskrivelse: Diagrammet viser fraktionen af patienter primært planlagt til- og primært forsøgt intuberet ved direkte laryngoskopi, som var uventet vanskelige at intubere. X- aksen er indikatorværdien i brøkdel af patienterne. Indikatoren beskriver fraktionen = [falsk negative/alle i den gruppe patienter, der er forsøgt intuberet ved direkte laryngoskopi] ved en diagnostisk test, som har til formål at forudse den vanskelige intubation. Indikatoren hænger nøje sammen med indikator 10, Uventet Let Intubation, der ved en diagnostisk test beskriver Fraktionen = [falsk positive/alle i den gruppe patienter, der er forsøgt intuberet ved direkte laryngoskopi]. Således beskriver de to indikator samlet [Det totale fejlskøn] ved en diagnostisk test. Den uventet vanskelig intubation er defineret ved de patienter, der ud fra intubationsscoren har været vanskelige at intubere, og hvor der samtidig ved den præoperative luftvejsvurderingen er angivet, at man ikke forventer intubationsproblemer. Der var i perioden i alt patienter, som primært var (forsøgt) intuberet ved direkte laryngoskopi. Heraf havde 968 patienter en uventet vanskelig intubation. Dette svarer til 1, 43 % (1,34 1,52, 95 % konfidensinterval). Forbehold: Den præoperative luftvejsvurdering registreres ikke nødvendigvis før påbegyndt trakeal intubation, hvorfor der foreligger en risiko for at luftvejsvurderingen efterrationaliseres og modificeres ved den postoperative registrering. Det er vigtigt at understrege, at det kliniske skøn ikke er korrigeret for øvrige kliniske og organisatoriske faktorer, der har betydning for indikatorens diagnostiske præcision. Derfor skal sammenligning på tværs af afdelingerne tages med et forbehold. Indikatoren afhænger af prævalensen af vanskelig intubation. Da prævalensen kan varie imellem afdelingerne kompromitteres sammenligningen af indikatoren mellem afdelingerne. Sammenligning af afdelingerne: Indikatoren varier fra 0,0 % til 3,0 %. Seks af afdelinger adskiller sig ved at have registreret færre end 500 intubationer, hvorfor indikatorerne har brede Dansk Anæstesi Database 25