Aalborg Universitet. Landsbyer i storkommunen Lemvigh, Kasper ; Møller, Jørgen. Publication date: 2011

Transkript

1 Aalborg Uiversitet Ladsbyer i storkommue Lemvigh, Kasper ; Møller, Jørge Publicatio date: 2011 Documet Versio Tidlig versio også kaldet pre-prit Lik to publicatio from Aalborg Uiversity Citatio for published versio (APA): Lemvigh, K., & Møller, J. (2011). Ladsbyer i storkommue: Delrapport 2: Livet i ladsbye. Socialmiisteriet. Geeral rights Copyright ad moral rights for the publicatios made accessible i the public portal are retaied by the authors ad/or other copyright owers ad it is a coditio of accessig publicatios that users recogise ad abide by the legal requiremets associated with these rights.? Users may dowload ad prit oe copy of ay publicatio from the public portal for the purpose of private study or research.? You may ot further distribute the material or use it for ay profit-makig activity or commercial gai? You may freely distribute the URL idetifyig the publicatio i the public portal? Take dow policy If you believe that this documet breaches copyright please cotact us at vb@aub.aau.dk providig details, ad we will remove access to the work immediately ad ivestigate your claim. Dowloaded from vb.aau.dk o: Jauary 07, 2016

2 LANDSBYER I STORKOMMUNEN Delrapport 2: Livet i ladsbye Udgivet af Socialmiisteriet Marts 2011

3 KOLOFON Af Kasper Lemvigh (Kube Maagemet) og Jørge Møller (Aalborg Uiversitet) For Socialmiisteriet (udgivelse er støttet af byforyelsesloves forsøgsmidler) Marts 2011 ISBN: Illustratioer: Socialmiisteriet Holmes Kaal Købehav K T:

4 INDHOLD Idledig... 4 Metode... 4 Desig og fremgagsmåde... 4 Medvirkede ladsbyer i spørgeskemaudersøgelse... 4 Svarprocet... 5 Datas repræsetativitet... 5 Variasaalyse... 7 Fysiske besigtigelser... 8 Temaer... 9 Oplevelse af ladsbye... 9 Sammehægskraft...10 Udsy...11 Ildsjæle...11 Hadlekraft og iitiativer...12 De tre ladsbyer Søderbæk de seje ladsby, der overgiver sig...13 Øster Tørslev de rigt udstyrede, modere serviceladby...14 Årslev de lille, hyggelige ladsby med mage itere muligheder for forbedriger...15 Aalyse af resultatere af spørgeskemaudersøgelse Oplevelse af ladsbye...17 Sammehægskraft...20 Udsy...23 Ildsjæle...24 Hadlekraft og iitiativer...25 Variasaalyse...26 Sammefatig...27 Oplevelse af ladsbye...27 Sammehægskraft...27 Udsy...27 Ildsjæle...27 Hadlekraft og iitiativer...28 Overordet vurderig af livet i ladsbye Bilag 1: Spørgeskema Bilag 2: Følgebrev Bilag 3: Tabeller LANDSBYER I STORKOMMUNEN 3

5 INDLEDNING I ærværede rapport præseteres resultatet af fase 2 i forsøgs- og udvikligsprojektet Ladsbyer i Storkommue. I dee del af projektet er der geemført e udersøgelse af udvalgte ladsbyer i Raders Kommue for dels at verificere resultatere af de kvatitative udersøgelse i fase 1, og dels at bidrage til udviklige af e flerstreget udersøgelsesmetode, hvor forskellige metoder gesidig beriger og supplerer hiade. GIS-metode, som er afprøvet i fase 1, giver oplysiger om demografiske, socioøkoomiske, geografiske og boligmæssige forhold samt offetlige servicetilbud. De visuelle registrerig af kulturmiljøet i fase 3 gør det muligt at idetificere og værdisætte fysiske kvaliteter og værdier i ladsbyere, som umiddelbart ka syliggøres i e statistisk udersøgelse. Spørgeskemaudersøgelse adskiller sig fra de to øvrige metoder ved det forhold, at metode afdækker de mere uhådgribelige, stedbude ressourcer og potetialer, der er til stede i ladsbyere, dvs. livet i ladsbye. For at idfage disse mere immaterielle sider af ladsbyere er det ødvedigt at træge id bag muree og udersøge ladsbyboeres ege oplevelser og vurderiger af det lokalsamfud, de lever i, og de ressourcer og potetialer, der her er til rådighed. METODE Desig og fremgagsmåde Spørgeskemaudersøgelse er geemført via papirspørgeskemaer, som er sedt til samtlige husstade i de udvalgte ladsbyer, ikl. frakeret svarkuvert. Det udsedte spørgeskema er vedlagt rapporte som bilag 1. Af følgebrevet til spørgeskemaet (vedlagt som bilag 2) fremgik det, at svartide var sat til ca. to uger, ligesom respodetere blev lovet aoymitet. Spørgsmålee i spørgeskemaet blev stillet som lukkede spørgsmål for at gøre det emmere for respodetere at svare og for at lette de efterfølgede databehadlig. Det blev tilstræbt at fremstille så kort og præcist et spørgeskema som muligt for at fage og fastholde respodeteres iteresse for udersøgelse, samtidig med at det blev sikret, at alle relevate iformatioer blev kortlagt. For at øge svarprocete yderligere blev der udsedt idividuelle rykkere ca. 4 uger efter udsedelse af spørgeskemaere. Hvert spørgeskema var påtrykt et idetifikatiosummer, hvilket muliggjorde e efterfølgede registrerig af besvarede og ubesvarede spørgeskemaer. Modtage, besvarede spørgeskema blev idtastet mauelt i et databehadligsprogram. Medvirkede ladsbyer i spørgeskemaudersøgelse Følgede ladsbyer idgik i spørgeskemaudersøgelse: Søderbæk Øster Tørslev Årslev. 4 Socialmiisteriet

6 Disse ladsbyer blev strategisk udvalgt på baggrud af geografisk placerig i kommue og størrelse. Der vil ske e ærmere præsetatio af de tre ladsbyer i edefor. Svarprocet Af edeståede skema fremgår det, hvorda svarprocetere fordelte sig i de udvalgte ladsbyer. Tallee i paretes agiver svarprocete før udsedelse af rykkerskrivelser. Som det ses, ligger de samlede svarprocet på 46 %. Før udsedelse af rykkerskrivelser var svarprocete 43 %. Tabel 1 Svarproceter Ladsby Svarprocet Atal husstade Søderbæk 39 % (34 %) 85 Øster Tørslev 47 % (45 %) 388 Årslev 50 % (44 %) 64 I alt 46 % (43 %) 537 Datas repræsetativitet I dette afsit gøres der rede for datas repræsetativitet og validitet i forhold til data idsamlet i forbidelse med de kvatitative kortlægig (fase 1). Derved bliver det muligt at sammelige data fra spørgeskemaudersøgelse vedrørede idbyggeres alders-, køs- og familiemæssige statusfordelig med specif tal fra de relevate ladsbyer. Hesigte hermed er at udersøge, hvorvidt de idsamlede data i spørgeskemaudersøgelse er et tilærmet miiaturebillede af ladsbye som helhed. Såfremt data afspejler de faktiske sammesætig er et miiaturebillede vil det være muligt, bare at sige oget om, hvorda de respodeter, der har deltaget i udersøgelse, forholder sig, me hvorda ladsbyes idbyggere geerelt forholder sig. Derudover ka sammeligige af baggrudsoplysiger iddrages i de aalytiske tolkig af de idsamlede data. Selvom de registerbaserede data og data idsamlet via spørgeskemaudersøgelse stammer fra samme årstal (heholdsvis 2007 og 2010), foretages der e direkte sammeligig af de to datasæt, idet der forvetes at være sket e afgørede forskydig af data fra 2007 til Datas repræsetativitet vil blive aalyseret i forhold til alder, uddaelse og socioøkoomisk status. Det har været muligt at geemføre aalyse for kø, acieitet (atal år boet i ladsbye) og civil status, hvorfor datas repræsetativitet og validitet vil blive vurderet i forhold til disse. LANDSBYER I STORKOMMUNEN 5

7 Det fremgår af edeståede tabel, at alderssammesætige bladt spørgeskemaudersøgelses respodeter med ekelte afvigelser afspejler alderssammesætige bladt idbyggere i de tre udvalgte ladsbyer (18-65-årige) i Sammefaldet er størst i Øster Tørslev, mes adele afviger med 7 og 10 procetpoit (+ / -) i heholdsvis Søderbæk og Årslev. I Søderbæk er de årige overrepræseteret i spørgeskemaudersøgelse, mes det modsatte er tilfældet i Årslev. Tabel 2 Alder år Over 65 år Register Spg. skema Register Spg. skema (2007) (2010) (2007) (2010) Søderbæk 84 % 91 % 16 % 9 % Øster Tørslev 69 % 66 % 31 % 34 % Årslev 92 % 82 % 8 % 18 % I forhold til respodetere / idbyggeres uddaelse er der stort set ige diskrepas mellem tallee fra heholdsvis 2007 og 2010 for Øster Tørslev, mes idbyggere med e erhvervsfaglig uddaelse i både Søderbæk og Årslev er uderrepræseteret i spørgeskemaudersøgelse, sammeliget med opgørelse. Tallee i tabelle summerer i øvrigt til 100 %, da alle uddaelseskategorier er agivet. Tabel 3 Uddaelse Erhvervsfaglig uddaelse Kort videregåede uddaelse Mellemlag eller lag videregåede uddaelse Register Spg. Register Spg. Register Spg. (2007) skema (2007) skema (2007) skema (2010) (2010) (2010) Søderbæk 52 % 27 % 13 % 20 % 11 % 10 % Øster Tørslev 44 % 34 % 11 % 10 % 7 % 5 % Årslev 56 % 24 % 14 % 14 % 9 % 7 % 6 Socialmiisteriet

8 Edelig viser e sammeligig af respodetere / idbyggeres socioøkoomiske status, at fuldtidsasatte er uderrepræseteret i spørgeskemaudersøgelse (især i Søderbæk), sammeliget med 2007-opgørelse. Tabel 4 Socioøkoomisk status Fuldtidsasat Deltidsasat Register (2007) Spg. skema (2010) Register (2007) Spg. skema (2010) Søderbæk 80 % 39 % 3 % 9 % Øster Tørslev 67 % 44 % 7 % 7 % Årslev 78 % 60 % 7 % 10 % Variasaalyse I aalyse af spørgeskemaudersøgelse præseteres resultatet dels ved e simpel sammeligig af svarfordelige, og dels ved e sammeligig af ladsbyeres geemsitlige score i forhold til hvert ekelt spørgsmål. I forhold til sidstævte sker sammeligige ved avedelse af variasaalyse. Variasaalyse er e statistisk metode, som giver mulighed for at sammelige middelværdie for mere ed to grupper samtidig. Omdrejigspuktet i aalyse er e sigifikastest, som udersøger, hvorvidt der er forskel mellem middelværdiere for hver gruppe, og hvorvidt evt. forskelle er sigifikate. I daglig tale betyder sigifikat vigtigt, me i forhold til statistik betyder sigifikat sadsyligvis sadt altså påvirket af tilfældigheder. Er oget sigifikat, er der altså tale om systematiske forskelle og forskelle, der bygger på tilfældigheder. I ærværede udersøgelse arbejdes der med 0,05 sigifikasiveau, hvilket vil sige, at sadsylighede for at tage fejl er 5 %, år det kostateres, at forskelle er sigifikat, mes der er 95 % sadsylighed for at have ret. I udersøgelse ka vi med adre ord være ret sikre på, at ladsbyere adskiller sig markat fra hiade, såfremt forskelle er statistisk sigifikat. I sammeligige af de parvise kofidesitervaller gøres der brug af Boferroi kofidesitervaller. Boferroi-tilgage aveder et mere striget kofidesiveau for hvert iterval, hvilket sikrer, at det overordede kofidesiveau er tilstrækkelig højt. Der er altså tale om e koservativ tilgag, forstået på de måde, at det ku er meget markate forskelle, der er sigifikate. 1 1 I tilfælde af alvorlige brud på variasaalyses forudsætiger, avedes der -parametriske metoder (her Ma-Whitey U). LANDSBYER I STORKOMMUNEN 7

9 Fysiske besigtigelser For at sætte respodeteres oplevelse af og holdig til de fysiske rammer i ladsbyere id i e arkitektfaglig sammehæg er der geemført fysiske besigtigelser af ladsbyere i forbidelse med spørgeskemaudersøgelse. Besigtigelsere er foretaget af lektor Jørge Møller, Aalborg Uiversitet, i oktober Socialmiisteriet

10 TEMAER Spørgeskemaet er opdelt i e række temaer, som hver især sigter mod at belyse forskellige aspekter af livet i ladsbye. Temaere er udvalgt på baggrud af teoretiske overvejelser om, hvilke iformatioer der skal iddrages for at afdække de mere uhådgribelige ressourcer og potetialer i ladsbyere. Temaere er: Oplevelse af ladsbye Sammehægskraft Udsy Ildsjæle Hadlekraft og iitiativer. Afslutigsvis i spørgeskemaet adspørges respodetere om baggrudsoplysiger såsom alder, uddaelse m.v. Baggrudsoplysigere bruges primært i e vurderig af repræsetativitete af data (se ovefor), me iddrages også i tolkige af de idsamlede data i forødet omfag. I de æste afsit præseteres spørgeskemaets forskellige temaer. Præsetatioe af temaere foregår ved, at der for hvert tema redegøres for de teoretiske overvejelser og atagelser, der kytter sig hertil i forhold til sammehæge med udvikligsmuligheder. OPLEVELSE AF LANDSBYEN Spørgsmålee om oplevelse af ege ladsby er stillet idledigsvis for at give respodetere mulighed for at tilkedegive deres meig på et tidligt tidspukt og for at give dem følelse af, at udersøgelse er dem vedkommede. Af samme årsag er spørgsmål om baggrudsoplysiger stillet til sidst, da dee type spørgsmål eger sig til at ivolvere respodete i processe fra starte af. Udersøgelser 2 viser e sammehæg mellem e af social kapital og udformige af det fysiske miljø, forstået på de måde, at jo mere det fysiske miljø giver mulighed for formelle og uformelle møder meesker imellem, jo større er de (brobyggede) sociale kapital. Idee er, at borgere, der regelmæssigt mødes på kryds og tværs, lærer hiade at kede og har gode muligheder for at samarbejde. Derfor spørges der bl.a. om respodetes oplevelse af mulighedere i ladsbye for at være samme både udedørs og idedørs. Derudover viser det sig, at dårlige boliger samt rod og affald ( overraskede) har e egativ betydig for idtrykket af ladsbyere og det omkrigliggede område og dermed bosætigspotetialet, idet ladsbyer i fysisk forfald virker tiltrækkede hverke på fastboede skatteborgere, folk der søger secod homes eller turister. 3 Hvis bare e ekelt bygig i e ladsby er i forfald, bliver bye let valgt fra af mulige købere. Dermed er e od cirkel begydt. 2 Se f.eks. Guar Lid Haase Svedse: Cittaslow, social kapital og sociospatial plalægig. I: Cittaslow: Byudviklig med udsy og omtake? / red. Helle J. Kristese ; Johs N. Fradse ; Jørge Møller (2010), Syddask Uiversitetsforlag. 3 Se f.eks. Jørge Møller og Ja K. Staustrup: Hvad skal Nordjyllad leve af? I: Ladsbyere i Nordjyllad: et forsømt plalægigs- og udvikligsobjekt med betydelige potetialer for fremtidig udviklig / red. Jesper Lidgaard Christese, Thomas Nielse, Lisbeth Tved Lide (2008), Ceter for Regioal Udviklig, Aalborg Uiversitet. LANDSBYER I STORKOMMUNEN 9

11 SAMMENHÆNGSKRAFT Behadlige af social kapital-begrebet, både teoretisk og praktisk, tager her udgagspukt i de måde, Rådgivede Sociologer behadler begrebet på, og dermed ud fra e putamsk begrebsforståelse. Rådgivede Sociologer har bl.a., i samarbejde med KAB, udviklet redskabet Naboskabet.dk. 4 Social kapital begrebet ka forstås forskelligt alt afhægigt af, hvilke fæomeer ma øsker at belyse. Social kapital er dog i bud og grud e kollektiv ressource, som eksisterer og skabes geem relatioer idivider imellem. I dee udersøgelse hadler social kapital om sammehægskrafte i et samfud eller om de sociale lim, der bider et samfud samme. I udersøgelse arbejdes der med tre aspekter af social kapital: tillid, etværk og ormer. E udersøgelse af e af social kapital i ladsbyere giver et idblik i det potetiale for koordierig og samarbejde, der er til stede bladt ladsbyes idbyggere. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at social kapital både har e positiv og e egativ side. 5 Afgræsede social kapital bygger på stærke sociale båd mellem de meesker, der idgår i etværket, og som liger hiade i kraft af f.eks. deres sociale status, stilligskategori eller etiske baggrud altså homogee grupper. Sådae grupper vil grudet deres fælles idetitet typisk afgræse sig skarpt over for omverdee. Det ka f.eks. være e familie eller slægt, me det ka også være e gruppe lokale, der gør hiade tjeester, udveksler bræde om vitere, og som øsker at lade tilflyttere komme id i deres cirkel. Tillid og ormer spiller e domierede rolle i forbidelse med afgræsede social kapital. Brobyggede social kapital derimod bygger på stærke sociale båd udadtil og ikluderer meesker med forskellig baggrud fra forskellige sociale lag. Dee form for social kapital går på tværs af de mere homogee fællesskaber (åbe etværk), og daer på dee måde grobud for udvidede idetiteter med adgag til e bred vifte af iformatioer og muligheder. Brobyggede social kapital bygger bro mellem forskellige grupper i lokalmiljøet, f.eks. lokale og tilflyttere samt forskellige foreiger, og rækker ud mod det omkrigliggede samfud. Begge former for social kapital har altid været til stede, og de har begge betydig for det sociale klima i e ladsby. De afgræsede sociale kapital er ødvedig for skabe sammehægskraft og solidaritet itert i gruppe, mes de brobyggede sociale kapital er helt afgørede for udviklig og foryelse. De ee type er mere rigtig ed de ade, me udersøgelser viser, at e overvægt af bidede social kapital u om dage ka føre til et opsplittet lokalsamfud. I ærværede udersøgelse arbejdes der med selvstædige skalaer for afgræsede og brobyggede social kapital. Udover at det både teoretisk og prak- 4 Se 5 Se f.eks. Jørge Møller, Når Pile vedes. Om idræt og idrætsforeiger som drivere for udviklig i laddistriktere, I: Foreigslivet i Damark: Uder udviklig eller afviklig (2009), Syddask Uiversitet; Kriteriemaual iveau 1, som er e udgivelse i regi af udvikligsprogrammet Blomstrede Ladsby ( samt diverse udgivelser fra Naboskabet ( 10 Socialmiisteriet

12 tisk er vaskeligt at skele mellem de former for social kapital, ka der ude videre opstilles e klar atagelse om sammehæge mellem heholdsvis afgræsede og brobyggede social kapital og ladsbyeres udvikligsmuligheder. Udersøgelse arbejder dog ud fra e præmis om, at det er muligt at måle social kapital i ladsbyere, og at mægde af social kapital på de ee eller ade måde hæger samme med ladsbyes ressourcer og potetialer, heruder samarbejde, itegratio af tilflyttere, befolkigstal m.v. 6 I udformige af spørgsmål til dee del af spørgeskemaet er der trukket på de metoder og erfariger, der er gjort i projektet Naboskabet", 7 og Guar Lid Hasse Svedses arbejde med social kapital på ladet. 8 UDSYN I modsætig til social kapital, som primært er orieteret idadtil (i hvert fald de afgræsede variat), fides der e kapitalform, som er orieteret mod omgivelsere. Netværkskapital ka defieres som lokalsamfudets eve til fysisk færde og bevægelse, samt eve til at kue kommuikere på tværs af afstade. Der er altså her tale om etværksrelatioer, som stopper ved byskiltet, me som tværtimod år ud over bygræse til ærtliggede (lads)byer og edu lægere. 9 E ladsby, der har et bredspektret, stærkt og vidtfavede etværk udadtil, vil alt adet lige stå stærkere ud fra parole: Ige ladsby ka det hele, me tilsamme ka vi alt. 10 ILDSJÆLE Temaet ildsjæle er tæt beslægtet med social kapital. Ildsjæle er det brædstof, der får tig til at ske i et lokalsamfud de besidder stor hadligskraft og ka på kort tid gøre e forskel og drive e udviklig. Disse persoer gør det, de bræder allermest for, og arbejder begejstret, ivrig og ofte uløet for e sag. Ildsjæle er lokomotiv og tovholder, formidler, tilvejebriger af ressourcer samt etværksskaber. Ildsjæle er på dee måde e væsetlig del af både de sociale og humae kapital. Bl.a. viser e y udersøgelse, at erhvervsudviklige ude for de store byer i høj er afhægig af ildsjæle med lokal forakrig, som besidder de kompetecer, der er ødvedige for at skabe udviklige idefra F.eks. viste Guar Lid Haase Svedses udersøgelse af social kapital i udkatssamfud i forskellige dele af Damark, at social kapital bidrog stærkt til at forklare udviklige i befolkigsudviklige i to ladsbyer. Svedse, G. L. H. (2004) Vi hilser da på hiade Social kapital i e dask udkatskommue. Dask Sociologi, r. 3, s Naboskabet er et redskab, som er udviklet til at måle social kapital i boligområder. På baggrud af gægse teorier om social kapital, som er videreudviklet og tilpasset projektet, og heraf afledte hypoteser og spørgsmål er det muligt for boligområder at få svar på, hvor tilfredse beboere er med at bo i området, hvor meget beboere omgås hiade, hvor trygge de er osv. Det vil sige oplysiger om de mere bløde aspekter af boligområdet, hvor der med hårde aspekter mees demografiske og socioøkoomiske data. 8 Se f.eks. Guar Lid Haase Svedse (2010): Målig af lokale ressourcer på ladet. Hvorfor? Hvad? Hvorda? Syddask Uiversitet. 9 Se Kriteriemaual iveau 1, som er e udgivelse i regi af udvikligsprogrammet Blomstrede Ladsby ( samt diverse udgivelser fra Naboskabet ( 10 Se Jørge Møller, Når Pile vedes. Om idræt og idrætsforeiger som drivere for udviklig i laddistriktere, I: Foreigslivet i Damark: Uder udviklig eller afviklig (2009), Syddask Uiversitet. 11 Reg Lab (2010): Ny ispiratio og lærigspukter til erhvervsudviklig i yderområder og ladsdistrikter. LANDSBYER I STORKOMMUNEN 11

13 Som oveståede viser, er der både e positiv og egativ side af social kapital. Dette gælder også for ildsjæl-begrebet. F.eks. ka der dae sig lokale magteliter byes styregruppe eller eliteildsjæle som ka virke fremmedgørede, skræmmede og passiviserede på omgivelsere, fordi de jo altid er de klogeste, og de plejer jo at klare tigee for os. Derfor er det vigtigt at afdække begge sider af begrebet. HANDLEKRAFT OG INITIATIVER É tig er at beskrive og måle de objektive og potetielle meeskelige ressourcer i e ladsby f.eks. uddaelsesiveauet og social kapital oget adet er at beskrive og måle hadlekrafte og iitiativrighede; altså hvor godt det står til med at komme fra idé til hadlig og få idéer. at måle hadlekrafte og iitiativlyste bladt ladsbyes idbyggere er det muligt at sige oget om, hvor god ladsbye som helhed er til at gøre brug af de eksisterede meeskelige ressourcer. 12 Socialmiisteriet

14 DE TRE LANDSBYER Spørgeskemaudersøgelse er geemført i tre udvalgte radrusiaske ladsbyer: Søderbæk, Øster Tørslev og Årslev. I de følgede afsit følger korte beskrivelser af udviklige og de øjebllige situatio i de udvalgte ladsbyer i forhold til befolkigsvækst, erhvervsliv, foreigsliv m.v. Beskrivelsere af ladsbyere vil blive iddraget løbede i de efterfølgede aalyse. SØNDERBÆK DEN SEJE LANDSBY, DER IKKE OVERGIVER SIG Søderbæk er beliggede 15 km vest for Raders i umiddelbar ærhed af Viborgvej. Udviklige i idbyggertallet fra 1982 til 2010 fremgår af tabelle edefor. Tabel 5 Befolkigsudviklige i Søderbæk, År Idbyggertal Søderbæk er e ladsby, som for lidt over 100 år side fik alle de karakteristiske virksomheder og istitutioer, som voksede frem i østjyske adelsladsbyer såsom adelsmejeri, brugsforeig, telefocetral, skole og købmad. Som oget særligt var Søderbæk også statiosby på baelije Viborg-Fårup-Mariager. Søderbæk har mistet alle disse livgivede fuktioer ige bortset fra forsamligshuset. Ladsbyes storhedstid var uder ade verdeskrig, hvor der foregik e omfattede tørvegravig i mosere øst for ladsbye. I 1960 var idbyggertallet på 426, og det betyder, at i løbet af godt og vel e geeratio har Søderbæk mistet over halvdele af si befolkig. Ladsbye ligger i e smuk og varieret atur, som også har givet plads til e betydelig mægde gårde og ejedomme, hvoraf e del stadig er i brug som aktive ladbrug. Ladsbye er præget af e del skæmmede bygiger, og rod og misligehold skæmmer flere steder i ladsbye og belaster det samlede idtryk. LANDSBYER I STORKOMMUNEN 13

15 De offetlige service i Søderbæk er et par busruter fra de kollektive trafik og de smukt beliggede sogekirke, der ligger strategisk placeret midt i de ældste del af ladsbye. Da folkeskole lukkede, blev Fussigøeges friskole oprettet i år Seere er der kommet børehave, vuggestue og hal til ved skole, som udgør et væsetligt aktiv i ladsbye og på ege. Omkrig skole er der et betydelig idslag af frivilligt ildsjælsarbejde, hvilket også præger forsamligshuslivet. Det private erhvervsliv teges af e række gårde e brugtbilsforhadler og idtil for gaske yligt et busselskab, som er gået kokurs. Foreigslivet udspiller sig i relatio til forsamligshuset, mes deltagelse i idrætslivet foregår i Fårup-Søderbæk Idrætsforeig eller Bjerregrav BK i oge afstad fra Søderbæk. Det betyder, at de idrætsaktive har mage relatioer til folk, der bor adre steder i kommue. Opbakige er stærk omkrig friskole og forsamligshuset, og ladsbye har vist, at selv om bye mister folk, virksomheder og istitutioer, så lader ma sig slå ud, og ladsbye har udvist et udpræget overlevelsesistikt, som må kue bruges i fremtides idsats for e smukkere og mere veltrimmet ladsby, der har betydelige bosætigspotetialer i de eksisterede boligmasse og et par potetielle udstykiger. ØSTER TØRSLEV DEN RIGT UDSTYREDE, MO- DERNE SERVICELANDBY Øster Tørslev er beliggede cirka. 20 km ordøst for Raders midt på Udbyhøjvej, som er hovedfærdselsåre mellem Raders og Udbyhøj. Idbyggertallet i Øster Tørslev (ikl. Ilshøj) har side 1982 udviklet sig, såda som det fremgår af tabelle edefor. Tabel 6 Befolkigsudviklige i Øster Tørslev, År Idbyggertal Øster Tørslev var tidligere kedt for at være foregagsladsby med hesy til lokal udviklig, og som det foremmeste moumet over 1960 eres frivillige idsats står Ommersysselhalle, som seere er udbygget med selskabslokaler, ugdomsklub, mødelokaler og fitessceter, og fremstår i dag som et modere og veldrevet aktivitetshus med mage brugere fra det lokale idrætsforeigsliv I.F. Fjorde, aboforeige B65 og folk, der afholder store festarragemeter. 14 Socialmiisteriet

16 Ladsbye var også tidligere kedt for sie store festarragemeter, halballere, Sommersysselfeste og kæmpe fester med Bjør & Okay, som samlede deltagere fra ær og fjer. I dag er sommerfeste ku e skygge af sig selv, me lokale ildsjæle arbejder hårdt på at geetablere e livskraftig sommerfesttraditio, og Bjør & Okay er afløst af Kadis. Foreigslivet er i høj præget af I.F. Fjorde som er e mere ed 40 år gammel foreigskostruktio, som samlede e række små kokurrerede foreiger i opladet til e stor, livskraftig ladsbyidrætsforeig med udedørsalæg i Øster Tørslev og Dalbyover, således at sommeraktiviteter primært afvikles i Dalbyover og idedørs viteraktiviteter foregår i Øster Tørslev. Det private erhvervsliv i Øster Tørslev består i dag af e række midre hådværkere, mekaikere og metal/smedevirksomheder, e grillforretig, et byggemarked, e foderstofforretig, e sparkassefilial, selskabslokaler og e stor købmadshadel, som etop har udvidet butiksarealet gaske betragteligt. Købmadsbut tiltrækker kuder fra et stor oplad, og ligger strategisk godt som dagligvarebutik for pedlere mellem det ordlige oplad og Raders. De offetlige service i Øster Tørslev, som i kommuepla 2009 er udpeget til at være e lokal ceterby, består af de yreoverede Grøhøjskole med 350 elver fra børehaveklasse til og med 9. klasse, Børehave Solstråle med plads til ca. 60 bør, Områdeceteret Åbakke med boliger og lejligheder for ældre borgere, Nørhald Bradstatio, kollektiv bustrafik og folkekirke, som udover kirke også har et yligt opført, modere meighedshus fra Ma ka således karakterisere Øster Tørslev som e flot udstyret serviceladsby, som har alt, hvad modere ladsbybeboere og børefamilier ka øske sig. Side 1960 ere har der været tale om e kotiuerlig, plalagt boligvækst, som er placeret forskellige steder i ladsbye. Der er i alt overvejede tale om parcelhusbyggeri, som plalægges på arealer ord og ordvest for ladsbye. Boligtilvækste betyder, at ladsbye ka opvise e befolkigsfremgag over åree, me også at befolkige har et stort islæt af uge børefamilier. Foreigsmæssigt er de altoverskyggede foreig I.F. Fjorde samt foreigere og bestyrelsere, der står bag idrætshal og selskabslokaler. I disse orgaisatioer hersker der e stærk selvhjælpskultur, som ledes af stærke ildsjæle, hvilket medfører e betydelig, udadrettet hadlekraft, me som måske af ogle ka opleves som grupper, beståede af temmelig lukkede etværk. Fordi Øster Tørslev er kommualt udpeget lokalceter, har borgere haft behov for at mobilisere sig i kampe mod edskæriger og lukiger af kommuale istitutioer. Seest er der opstået e borgergruppe omkrig etablerig af forskellige udvikligsfora, der ka løfte ladsbyes udviklig og e protestgruppe mod opstillig af store vidmøller sydvest for ladsbye. ÅRSLEV DEN LILLE, HYGGELIGE LANDSBY MED MANGE INTERNE MULIGHEDER FOR FORBED- RINGER Ladsbye Årslev ligger 10 km øst for Raders på de geemgåede vej Clausholmvej, der forbider Voldum med Raders. Ladsbye er stærkt præget og geeret af de tuge, geemgåede trafik geem bye. LANDSBYER I STORKOMMUNEN 15

17 Tabel 7 Befolkigsudviklige i Årslev, År Idbyggertal Idbyggertallet i Årslev har de seeste 30 år ligger kostat omkrig 155 idbyggere. Det stabile idbyggertal opretholdes ved befolkigsudskiftig i de eksisterede boligmasse, fordi ladsbye har oplevet udstykig og ybyggeri side slutige af 1950 og ogle år frem. Degag var befolkigstallet på 280, så ma ka tale om, at Årslev, på trods af gaske mage beliggehedsmæssige kvaliteter såsom kort pedligsafstad til Raders og e smuk atur ed til Alligå og det ærtliggede Clausholm, i løbet af e geeratio har mistet æste halvdele af si befolkig. De offetlig service består i dag af Årslev kirke, som kejser højt over ladsbye, samt kollektiv trafik, der forbider Årslev med omverdee. De private service er -eksisterede. Det lokale foreigsliv foregår i forsamligshuset, der ligger midt i ladsbye. Vil ma dyrke idræt, foregår det hovedsagelig i aboladsbyere Voldum, Hørig og Assetoft eller i foreigere i Kristrup eller Romalt. Ma ka således sige, at fraværet af e lokal idrætsforeig og de mage tilbud fra ærtliggede foreiger betyder, at idrættes lokalsamfudsopbyggede, ikluderede effekter og idflydelse må være fraværede, og derfor bliver livet i og omkrig forsamligshuset så meget desto vigtigere. I de kommuale plalægig er Årslev udpeget til ladzoeladsby, hvilket idebærer, at fremtide byder på plalagt boligudviklig. Ressourcere i Årslev ka derfor umiddelbart rettes mod større udvikligsprojekter, me må rettes idad og styrke kampe for e smukkere, mere velholdt, trafiksr og imødekommede ladsby. 16 Socialmiisteriet

18 ANALYSE AF RESULTATERNE AF SPØRGE- SKEMAUNDERSØGELSEN I dette kapitel præseteres aalyse af spørgeskemaudersøgelse. I præsetatioe er der taget afsæt i de avedte tematiserig i spørgeskemaet. I bilag 3 fides respodeteres svar på spørgsmålee i spørgeskemaet fordelt efter ladsby. OPLEVELSE AF LANDSBYEN Spørgsmålee i spørgeskemaets første tema går på respodeteres oplevelse af og tilfredshed med deres ege ladsby. Der spørges bl.a. om respodeteres holdig til mulighedere for møder i det offetlige rum, til vedligeholdelsesstadarde for bygiger, udearealer m.v., og til de vigtigste årsag til, at de bor i ladsbye. For alle tre ladsbyer gælder det, at størstedele af respodetere har boet i ladsbye i mere ed ti år. I Øster Tørslev og Årslev har kap 2 / 3 af respodetere boet i ladsbye over ti år. I Søderbæk er det æste 3 / 4 af respodetere, som har over ti års acieitet. Det er desude karakteristisk for alle ladsbyer, at det ku er et midretal, som tidligere er fraflyttet ladsbye for seere at vede tilbage. Tilflyttere har altså i begræset omfag forudgåede relatioer til bosætigsområdet, hvilket må forvetes at øge behovet for velkomst og itegratio. Udersøgelse viser desude, at årsagere til at bo i de tre ladsbyer er temmelig forskellige. I Søderbæk er de vigtigste ekeltfaktor ature / fred og ro. I Øster Tørslev er de vigtigste ekeltfaktor tilflytig på grud af familie / samlever / veer, og i Årslev er det billige huspriser / billig husleje. Overraskede er det, at aturaspektet fylder gaske lidt for borgere i Øster Tørslev. Geerelt er det e lille adel af respodetere, der agiver flyttet dertil pga. eget job som de vigtigste årsag. De sidste observatio stemmer i øvrigt gaske godt overes med resultatet af e y udersøgelse af tilflyttere til yderområder, idet bosætig i yderområder ku i begræset omfag er relateret til arbejde. 12 For alle tre ladsbyer gælder det, at de grøe områder i ladsbye opleves som værede gode eller meget gode. I Årslev agiver 12 % dog, at de grøe områder er dårlige eller meget dårlige, mes adele bladt respodeter i Søderbæk og Øster Tørslev er heholdsvis 6 % og 9 %. besigtigelse i oktober 2010 er de grøe områder vurderet, og både i Søderbæk og i Årslev er der tale om gaske små arealer, der ka karakteriseres som grøe områder. Begge steder er der tale om arealer, der ligger tæt op til ladsbykirke og passes af kirkes garter. I Øster Tørslev er der til gegæld tale om betydelige, offetlige grøe arealer, som ligger i forbidelse med skole, 12 Helle Nørgaard m.fl. (2010): Tilflyttere til yderområder: foradrig, itegratio og strategier. SBI 2010: 52. LANDSBYER I STORKOMMUNEN 17

19 halle, ældreceteret og e forsøgsskov, samt adre midre grøe områder i byes ceterstrøg. Alle arealer passes her af offetlig asatte. Oveståede møster getager sig i forhold til spørgsmålet om, hvad respodetere syes om udedørs mulighedere for at være samme, idet størstedele tilkedegiver, at mulighedere er gode eller meget gode. I Øster Tørslev er dee adel over 80 %, hvilket er e oget større adel, sammeliget med de to øvrige ladsbyer (især Årslev). De forholdsvis store adel i Øster Tørslev ka hæge samme med de mage forskellige grøe arealer, som giver gode muligheder for både orgaiseret og uorgaiseret samvær. I forhold til spørgsmålet om respodeteres meig om mulighedere for at mødes i mere formaliserede rammer (skole, forsamligshus m.v.) agiver 90 % af respodetere i Øster Tørslev, at mødestedere er gode eller meget gode, mes dee adel er e midre i både Søderbæk (85 %) og Årslev (84 %). Objektivt set fides der i Øster Tørslev et meget stort atal formaliserede, fysiske rammer for mødet mellem meesker. Vigtigst er idrætshalle, motiosceteret, selskabslokalere, ugdomsklubbe og folkeskole, me også børeistitutioere, ældreceteret, kirke og meighedshuset samt købmadsbut udgør vigtige, formaliserede mødesteder, hvor folk i Øster Tørslev ka mødes på kryds og tværs. I både Søderbæk (friskole, kirke og forsamligshuset) og Årslev (kirke og forsamligshuset) er de formaliserede mødesteder forholdsvis få. I relatio til de formaliserede rammers betydig for idedørs samvær er de fysiske forhold blot de ee, ødvedige side af sage. Livet ide for de fysiske rammer skabes af meesker, der arragerer større og midre ladsbysammekomster lige fra de årlige høstfest i forsamligshuset over præste, der holder si prædike, til idrætsforeige, der arragerer forskellige idrætstilbud. Poite er, at e god bladig af frivillige og professioelle ildsjæle fylder liv id i de fysiske rammer og gør et samfud til et levede sted at bo og leve. Dee -fysiske del af de formaliserede rammer i ladsbye vedes der tilbage til i afsittee edefor. Adspurgt e smule aderledes Hvad syes du om idedørs muligheder for at være samme? falder adele af respodeter, der svarer gode eller meget gode i alle tre ladsbyer. Tilfredshede med de fysiske rammer er dog fortsat stor i Øster Tørslev, sammeliget med de to adre ladsbyer, hvilket, set i lyset af oveståede oplistig af de objektive forhold, kommer som e overraskelse. I Søderbæk og Årslev tilkedegiver heholdsvis 56 % og 62 %, at idedørs mulighedere for at være samme er gode eller meget gode, mes adele er 73 % bladt respodeter i Øster Tørslev. I Øster Tørslev meer 21 % ligefrem, idedørs mulighedere for at være samme er meget gode. Dee svarkategori avedes ku af 6 % og 7% i heholdsvis Søderbæk og Årslev. Sammefattede er det vigtigt at se oveståede svar i sammehæg med, at de store ladsby og tidligere / uværede ceterby Øster Tørslev med over 900 idbyggere og et levede foreigs-, istitutios- og forretigsliv har lagt flere tilbud ed de små ladsbyer Søderbæk og Årslev. I forhold til spørgsmålet, der drejer sig om vedligeholdelse af de grøe arealer, heledes opmærksomhede på, at respodetere spørges om deres oplevelse af offetlighedes og det offetlige / kommues behadlig af de grøe arealer. Altså hvorvidt der øves vold mod beplatiger, hekastes affald m.v. på disse arealere eller ej. 18 Socialmiisteriet

20 Respodeteres svar i Søderbæk på spørgsmålet om, hvorvidt folk i ladsbye er gode eller dårlige til at passe på de grøe områder og øvrige fællesarealer i bye, adskiller sig betydeligt fra svaree i de øvrige ladsbyer. I Søderbæk svarer over 70 % af respodetere, at folk er dårlige eller meget dårlige til at passe på fællesarealere i ladsbye. I både Øster Tørslev og Årslev meer midre ed 30 % af respodetere, at folk er dårlige eller meget dårlige til at passe på fællesarealere. besigtigelse i oktober 2010 var det umiddelbart muligt objektivt at se, hvad det forholdsvis egative udsag i Søderbæk hæger samme med. Det bør her bemærkes, at e forholdsvis stor adel (16 %) af respodetere i Søderbæk svarer ved til dette spørgsmål, hvilket ka dække over forskellige tilkedegivelser såsom måske, har ige meig, usr, det er et irrelevat spørgsmål, spørgsmålet er forstået og øsker at svare. I forhold til spørgsmål vedr. vedligeholdelse af privat ejedom, dvs. hvorvidt adre er gode eller dårlige til at passe deres ege grud / ejedom og udgå rod og affald, er respodetere i Årslev lagt mere positive i deres svar ed respodeter i både Søderbæk og Øster Tørslev. I Årslev meer 88 % af respodetere, at folk i ladsbye er gode eller meget til at passe deres ege grud. I Søderbæk og Øster Tørslev er adele heholdsvis 69 % og 57 %. I forhold til spørgsmålet om folks eve til at passe og vedligeholde deres ejedom er rækkefølge de samme, idet 97 % af respodetere i Årslev svarer gode eller meget gode, mes adele er 79 % i Søderbæk og 58 % i Øster Tørslev. besigtigelse i oktober 2010 syes der at være e god overesstemmelse mellem respodeteres vurderig og e professioel vurderig. Årslev er e hyggelig, lille, forholdsvis velholdt østjysk ladsby. Det fysiske miljø præges dog i høj af e større kommuevej, som skærer sig vej geem bye, hvilket syes at udgøre e trafiksrhedsrisiko af betydelig størrelse. I Årslev fider der ku e ekelt, stærkt forfalde og skæmmede bygig ved de østlige idgag til bye. I Søderbæk fider ma de fysiske artefakter fra tidligere tiders storhed. Her tækes der på de to tidligere købmadsbutr, e lukket idustrivirksomhed, ogle bygiger fra ladbrug, som lægere drives aktivt samt almidelig forekommede us, som ofte fides i afrakkede ladsbyer. 13 Kirke og forsamligshuset, der ligger på cetrale tomter i ladsbye, fremstår dog velholdte. På de baggrud må ma sige, at Søderbæk-respodeteres oplevelse af vedligeholdelsesstade i ladsbye svarer overes med e objektiv, professioel vurderig. I Øster Tørslev, som scorer lagt uder de to adre ladsbyer (især Årslev), er der et godt sammefald mellem respodeteres oplevelse af stadarde af grude og ejedomme i ladsbye og e professioel vurderig. Ladsbyes hovedgade og adskillige, midre delområder i det idre af Øster Tørslev fremstår dårligt vedligeholdte eller decideret forfalde. 13 Jørge Møller (2010): De afrakkede ladsbyer i Damark. I: De blomstrede ladsby - Ressourcer og udfordriger: Selskabet for Laddistrikts- og Regioalstudier (SeLaRS) Årsrapport Møller, J. & Lid Haase Svedse, G. (red.). Syddask Uiversitet s LANDSBYER I STORKOMMUNEN 19

21 Adspurgt, om kvalitete af ladsbyes bygiger, torve og gader geerelt giver idtryk af, at det er et godt sted at bo, svarer kap 80 % af respodetere i Årslev, at de i oge eller i høj syes, at ladsbyes bebyggelser, veje og byrum giver idtryk af, at det er et godt sted at bo. I Søderbæk og Øster Tørslev er adele heholdsvis 61 % og 58 %. Samtidig tilkedegiver 33 % af respodetere i Søderbæk og 39 % af respodetere i Øster Tørslev, at bebyggelsere m.v. ku i midre eller slet giver et positivt idtryk af ladsbye. Også her viser udersøgelse god overesstemmelse mellem respodeteres vurderiger og e professioel vurderig. Bl.a. udseder hovedgade geem Øster Tørslev e lag række egative, fysiske sigaler til trafikatere på vej geem ladsbye. De sidste spørgsmål i forhold til temaet oplevelse af ladsbye går på, hvorvidt respodetere alt i alt er glade for og stolte over at bo i ladsbye. For Øster Tørslev og Årslev gælder det, at 94 % af respodetere er glade eller meget glade for at bo i ladsbye, mes adele bladt respodetere i Søderbæk er lavere (82 %). Agåede stolthede over at bo i deres ladsby ligger respodeteres svar tæt, idet 55 % af respodetere i Øster Tørslev svarer, at de er stolt eller meget stolt over at bo i ladsbye, og i Søderbæk og Årslev er adele heholdsvis 54 % og 49 %. Modsætigsvis gælder det, at kap 40 % af alle respodeter er ku lidt stolt eller slet stolt over at bo i ladsbye. I Årslev har 13 % i øvrigt beyttet sig af ved -kategorie. Med adre ord ka ma sige, at æste halvdele af idbyggere i de tre ladsbyer er stolte over at bo i deres ladsby. Oveståede resultat ka være yderst problematisk i forhold til e fremadrettet udvikligsstrategi, hvor etop de itere stolthed over ladsbye ka være e drivede kraft i forhold til bradig og storytellig om e ladsby. Fravær af stolthed må derfor atages at være e -ubetydelig bremseklods for udvikligsaktiviteter. 14 Til spørgsmålet, om de kue tæke sig at blive boede i ladsbye i mage år, er der geerelt stor opbakig at spore. Således svarer mere ed 3 ud af 4 respodeter i både Søderbæk og Øster Tørslev ja til dette spørgsmål. Bladt respodetere i Årslev er adele e smule lavere (69 %). Ikke overraskede har e stor adel af respodetere svaret ved til dette spørgsmål. SAMMENHÆNGSKRAFT Sammehægskraft eller social kapital er e kapitalform ligesom de mere traditioelle af slagse såsom fysisk, huma og økoomisk kapital. Social kapital tilhører imidlertid gruppe af mere uhådgribelige og svært målelige kapitalformer, hvilket gør det vaskeligt at opgøre beholdige af dee kapital. I dee udersøgelse af social kapital måles kapitalforme ud fra tre dimesioer, emlig tillid, etværk og ormer. Mere kokret spørges respodetere om kedskabet og tillide til ladsbyes øvrige idbyggere, ormer i ladsbye, 14 Jørge Møller og Ja K. Staustrup, Hvad skal Nordjyllad leve af?, I: Ladsbyere i Nordjyllad : et forsømt plalægigs- og udvikligsobjekt med betydelige potetialer for fremtidig udviklig / red. Jesper Lidgaard Christese, Thomas Nielse, Lisbeth Tved Lide (2008), Ceter for Regioal Udviklig, Aalborg Uiversitet. 20 Socialmiisteriet

22 åbehede over for udefrakommede samt deltagelse og egagemet i det lokale civilsamfud (foreigsliv og frivilligt arbejde). I udersøgelse arbejdes der desude med to former for social kapital, og begge former afdækkes for at skabe et fyldestgørede billede af e af social kapital i ladsbyere. Følgelig er der i spørgeskemaet stillet spørgsmål, som både retter sig mod de tætte båd bladt idbyggere i ladsbye (afgræsede social kapital), som bibriger dem social støtte og følelse af ærhed i hverdage, og mod de svage båd, som er helt afgørede for udviklig og foryelse (brobyggede social kapital). Regelmæssig asigt-til-asigt-kotakt er e vigtig forudsætig for e høj af idbyrdes kedskab og samarbejde mellem ladsbyes idbyggere. Adspurgt, hvor mage i ladsbye, de hilser på eller taler med, år de møder dem i det offetlige rum, svarer størstedele af respodetere i alle tre ladsbyer alle eller de fleste. Adele i Øster Tørslev er dog markat midre ed adele i Søderbæk og især i Årslev. Således er det ku 7 % af respodetere i Øster Tørslev, der oplyser, at de hilser kort på alle i ladsbye, år de møder dem, mes adele er 47 % i Årslev. Møstret getager sig, år der spørges, om det er let eller svært at komme i kotakt med folk i ladsbye, idet 76 % af respodetere i Øster Tørslev svarer let eller meget let, mes adele i Søderbæk og Årslev er heholdsvis 88 % og 91 %. I Årslev tilkedegiver kap 30 % af respodetere, at det er meget let at komme i kotakt med folk. Modsætigsvis svarer kap 1/4 af respodetere i Øster Tørslev, at det er svært at komme i kotakt med folk i ladsbye. E grudigere aalyse af data viser, at idbyggere, der har boet i ladsbye i mere ed ti år, fider det vaskeligere at komme i kotakt med ladsbyes beboere ed grupper af ladsbyboere med lavere acieitet, især gruppe, der har boet i ladsbye i 4-10 år. Oveståede resultater idikerer, at to forhold har væsetlig betydig for kotaktskabelse bladt ladsbyes idbyggere, emlig ladsbystørrelse og ladsbyform. Årslev er et lille, overskueligt samfud, og de itime og kompakte ladsbytomt, hvor huse ligger meget tæt med klippede, lave hække og åbe forhaver, vil uvægerligt medføre hyppig kotakt mellem idbyggere. De lagt større Øster Tørslev spreder og breder sig ud lags med Udbyhøjvej og i det idre Øster Tørslevs bebyggelseslabyriter. Nye og lidt ældre eklaver af parcelhuse huser mage af ladsbyes idbyggere, og oplevelse af at være gæst i disse områder, hvor ma umiddelbart har ogle legale formål, er ærværede. Adre forklariger spiller srt også id. Her tækes på ladsbyvelkomstkultur, traditioer om hvem der arragerer ladsbyes fester og sammekomster, ivitatioer til aboes fester, vejfesttraditioer og mage adre tig, som er gaske forskellige fra ladsby til ladsby. Adspurgt, om der gøres e særlig idsats for at ivolvere idbyggere, der ormalt deltager i fælles aktiviteter og sociale arragemeter, tilkedegiver 62 % af respodetere i Årslev, at dette er tilfældet i oge eller i høj. Til sammeligig er adele i Søderbæk og Øster Tørslev heholdsvis 45 % og 37 %. 17 % af respodetere i Øster Tørslev har her gjort brug af ved - kategorie. E vigtig idikator for tillid er social tillid, forstået som tillid til adre meesker geerelt. Takegage er, at hvis ma stoler på folk, viser det, at ma er LANDSBYER I STORKOMMUNEN 21

23 tilbøjelig til at samarbejde med dem. I dee udersøgelse er social tillid operatioaliseret ved, at respodetere adspørges, hvor mage af aboere (familie frareget), de ville bede om at opbevare e ekstraøgle. Til dette spørgsmål svarer 53 % af respodetere i Øster Tørslev de fleste eller ogle stykker. Til sammeligig er adele 82 % i Søderbæk og 72 % i Årslev. Et adet aspekt af tillid er, om respodetere kerer sig om og er villige til at betro sig til adre meesker i lokalsamfudet. 90 % af respodetere i Øster Tørslev svarer ja, bestemt eller ja, det tror jeg ok, år der spørges, om de vil udersøge, om der er sket e elig ældre abo oget, hvis de igeem oge tid har set hede / ham. Til sammeligig er adele i Søderbæk og Årslev heholdsvis 88 % og 66 %. I forhold til spørgsmålet om, hvor tit de har sakket med aboer (familie medreget) om persolige problemer ide for det sidste år, tilkedegiver halvdele af respodetere i Årslev, at de tit eller meget tit har gjort etop dette, mes dee adel er midre i de tø øvrige ladsbyer. I Søderbæk giver 36 % af respodetere et af disse svar, og i Øster Tørslev er adele 35 %. I forhold til åbehed og imødekommehed over for tilflyttere er der e klar tedes til, at respodeter i Søderbæk (65 %) og (især) Årslev (76 %) meer, at ladsbyes idbyggere er gode eller meget gode til at vise åbehed over for tilflyttere til ladsbye. Til sammeligig er det ca. halvdele af respodetere i Øster Tørslev, der meer, at ladsbyes idbyggere er gode eller meget gode til at vise åbehed over for tilflyttere. 16 % svarer ved. Hertil kommer, at 40 % af respodetere i Årslev tilkedegiver, at de tit eller meget tit er med til at byde tilflyttere velkomme til bye. I Søderbæk og Øster Tørslev er adele heholdsvis 12 % og 17 %. Her ses ige e gaske tydelig forskel i tallee for de tre ladsbyer, idet respodetere i de midste ladsby Årslev udviser e helt aderledes, ikluderede adfærd, ed de vi fider i de to adre ladsbyer. Fællesskab baseret på ærhed, tillid og åbehed skaber grudlaget for eksistese af e høj af social kapital i samfud. Gesidig forpligtelse, forstået som e orm om, at jeg gere vil gøre dig dee tjeeste, fordi du så ved e seere lejlighed vil gøre oget ligede for mig, er ligeledes e vigtig idikator for e af social kapital. Adspurgt, om de syes, folk i ladsbye er gode til at hjælpe hiade, svarer størstedele af respodetere i Søderbæk (82 %) og Årslev (84 %) i oge eller i høj. I Øster Tørslev giver e midre adel (67 %) et af disse svar. Hertil kommer, at 13 % af respodetere i Øster Tørslev svarer ved til dette spørgsmål. Grade af deltagelse i foreigslivet er traditioelt blevet brugt som e vigtig idikator for forekomste af social kapital ud fra e betragtig om, at civilsamfudet udfylder rummet mellem idivid, samfud og stat (sammebidede fuktio) og stimulerer idividets samarbejdsorieterig (socialiserede fuktio). Via (især) de sammebidede fuktio og de socialiserede fuktio skaber foreigsdeltagelse social tillid og derigeem social kapital. Adspurgt, hvor mage lokale foreiger, de alt i alt er medlem af, svarer 61 % af respodetere i Øster Tørslev, at de er medlem af to foreiger eller derover. I Søderbæk og Årslev er dee adel heholdsvis 31 % og 50 %. Der er med a- 22 Socialmiisteriet

24 dre ord forholdsvis stor opbakig til det lokale foreigsliv i Øster Tørslev, sammeliget med de to øvrige ladsbyer, især Søderbæk. E forklarig ka være, at der hverke i Årslev eller Søderbæk fides e lokal idrætsforeig, hvilket idebærer, at idrætsaktive må fide deres foreigstilhørsforhold adre steder. For Årslevs vedkommede vil der være tale om Hørig, Assetoft, Vivild, Romalt eller idrætsklubber i Raders. For så vidt agår Søderbæk vil der være tale om Fårup, Øster Bjerregrav, Hammershøj eller Raders. I Øster Tørslev er det de altdomierede idrætsforeig I.F. Fjorde, der orgaiserer al folkelig idræt fra Sødrig til Tvede og fra Råby Kær til Gjerlev. Adspørges respodetere om, hvor tit de deltager i frivilligt arbejde, viser der sig imidlertid et adet møster. I Årslev oplyser 53 % af respodetere, at de tit eller meget tit tager del i frivilligt arbejde som bestyrelsesmedlem, idrætstræer, spejderleder m.v., mes dee adel er 39 % bladt respodeter i Søderbæk og ku 31 % i Øster Tørslev. Det vækker umiddelbart udre, at Årslev-respodetere tager del i så meget frivilligt foreigsarbejde, år der ku fides gaske få lokale foreiger i ladsbye. Det frivillige arbejde må derfor i sage atur lægges steder ude for Årslev eller på selvorgaiseret basis. Set i det lys, er adele af respodeter i Søderbæk og især i Øster Tørslev, der ku sjældet eller aldrig udfører frivilligt arbejde, gaske stor, idet op mod 2 / 3 står ude for de frivilliges rækker. Nye udersøgelser 15 viser, at fritids- og kulturaktiviteter domierer foreigslivet i Damark. På ladsbasis udfører 38 % af befolkige frivilligt arbejde, me idræt domierer med 11 % af befolkige som aktive. Herefter følger aktiviteter på bolig- og lokalsamfudsområdet samt social- og sudhedsområdet (begge 6 %). Det ses således, at i Øster Tørslev er respodetere e aelse midre aktive som foreigsfrivillige ed ladsgeemsittet. Afslutigsvis adspørges respodetere, om der geerelt fides et godt sammehold i ladsbye. I tråd med størstedele af svaree til øvrige spørgsmål ide for temaet sammehægskraft er adele, der svarer i oge eller i høj, størst i Årslev (87 %), efterfulgt af Søderbæk (64 %) og Øster Tørslev (60 %). I Øster Tørslev svarer 13 % ved. UDSYN For at udersøge, hvilket udsy folk i ladsbye har, altså hvor åbet og hvor stort viduet er, som ladsbyes idbyggere kigger ud af, er der i spørgeskemaet spurgt til de sociale og fysiske relatioer, ladsbye har med det omkrigliggede samfud. For at få et idtryk af omfaget af de sociale forbidelser, respodetere i de tre ladsbyer har med omverdee, stilles der spørgsmål om, hvor mage folk de keder ude for lokalområdet (år familie medreges). For alle ladsbyer gælder det, at over 90 % af respodetere tilkedegiver, at de keder ogle stykker eller mage ude for lokalsamfudet, me dog i ærområdet. 15 Se bl.a. Iger Koch-Nielse, Lars Skov Herikse, Torbe Fridberg og David Rosdahl (2005): Frivilligt arbejde. De frivillige idsats i Damark". Købehav. Socialforskigsistituttet, rapport 05:20; Thomas P. Boje, Torbe Fridberg og Bjare Ibse (2006): De frivillige sektor i Damark omfag og betydig. Socialforskigsistituttet, rapport 06:19. LANDSBYER I STORKOMMUNEN 23

25 Adspurgt, om folk i ladsbye geerelt har et stort etværk ude for lokalområdet, svarer 65 % af respodetere i Årslev bekræftede. Adele i Søderbæk og Øster Tørslev er heholdsvis 55 % og 51 %. E meget stor adel af respodetere har avedt svarkategorie ved, hvilket idikerer, at respodetere har haft svært ved at forholde sig til omfaget af forbidelser / etværk udadtil på et mere geerelt pla. Dette svarmøster gefides delvist, år der spørges om, hvor tit der laves fælles arragemeter med adre byer i lokalområdet, idet 28 % af respodetere i Årslev svarer tit eller meget tit, mes adele er midre i både Søderbæk (9 %) og Øster Tørslev (15 %). Tedese er dog helt etydig, da adele af respodeter i Øster Tørslev (57 %), der svarer sjældet eller meget sjældet / aldrig, er midre ed adele i både Søderbæk (75 %) og Årslev (70 %). Forklarige på dette lidt mudrede billede hæger bl.a. samme med, at e stor adel af respodetere i Søderbæk og (især) Øster Tørslev svarer ved til spørgsmålet. Spørges der direkte om e af samarbejde med adre byer i ærområdet, f.eks. i erhvervslivet og foreigslivet, viser det sig, at 32 % af respodetere i Øster Tørslev meer, at der er et godt samarbejde, mes adele er midre i de øvrige ladsbyer. I Søderbæk svarer 15 % bekræftede til spørgsmålet om eksistese af godt samarbejde, og i Årslev er adele opgjort til 13 %. Tallee viser desude, at e stor adel af respodetere i alle ladsbyer har forholdt sig eksplicit til spørgsmålet, idet % af respodetere har svaret ved til dette spørgsmål. E mulig forklarig på, at Øster Tørslev-respodetere scorer højere ed respodetere i to adre ladsbyer, er, at Øster Tørslev idgår i e meget stærk etværksforeigsdaelse på idrætsside, idet I.F. Fjorde er bygget op med ligeværdig deltagelse fra e lag række større og midre ladbysamfud lags Udbyhøjvej. Samtidig er der også formaliserede samarbejder med aboidrætsforeigere B65 og Havdal. Dee situatio er tilstede i de to adre ladsbyer. Store idrætsforeiger tviger således idbyggere til samarbejde, som går ud over byskiltet. Som i målige af social kapital spørges der desude om, hvor mage foreiger, som hører hjemme i lokalområdet, respodetere er medlem af. 20 % af respodetere i Øster Tørslev tilkedegiver, at de er medlem af to foreiger eller derover. Bladt respodeter i Søderbæk og Årslev er adele begge steder 36 %. Udover at opgøre omfaget af respodeteres sociale forbidelser udadtil, spørges der om ladsbyeres fysiske etværk, her målt som fysiske forbidelseslijer ud over veje og jerbae til byer i ærområdet (dvs. cykelstier, aturstier m.v.). Hertil oplyser 33 % af respodetere i Øster Tørslev, at der er fysisk sammehæg med adre byer i lokalområdet. Adele bladt respodeter i Søderbæk er 12 % og 7 % i Årslev. ILDSJÆLE I forhold til temaet Ildsjæle spørges der først om, hvor mage ildsjæle der er i ladsbye. Hertil svarer godt 70 % af respodetere i alle ladsbyer, at der er ogle stykker eller mage. 24 Socialmiisteriet

26 Til spørgsmålet, om de lokale ildsjæle bidrager til at gøre ladsbye til et bedre sted at bo, svarer 69 % af respodetere i Øster Tørslev ja, i oge eller ja, i høj. I de øvrige ladsbyer er dee adel e aelse midre. I Søderbæk meer 54 % af respodetere, at ildsjælee i oge eller høj gør ladsbye til et bedre sted at bo, og bladt respodetere i Årslev er adele 75 %. Som beskrevet tidligere, er der både e positiv og egativ side af ildsjælbegrebet, og selvom eksistese af lokale ildsjæle i dee udersøgelse ases som e ressource for ladsbye, er det væsetligt at udersøge, i hvilke ildsjælees tilstedeværelse lægger e dæmper på øvrige borgeres gåpåmod i forhold til at sætte tig i gag. Til dette spørgsmål svarer 75 % af respodetere i Årslev i midre eller ej, slet, mes adele i Søderbæk og Øster Tørslev er heholdsvis 61 % og 52 %. For alle spørgsmål ide for dette tema gælder det, at e stor adel af respodetere i Søderbæk og Øster Tørslev (22-36 %) har gjort brug af ved - svarkategorie. HANDLEKRAFT OG INITIATIVER Grade af hadlekraft og iitiativlyst bladt idbyggere i de udvalgte ladsbye måles ved at spørge til omfaget af respodeteres deltagelse i fælles arragemeter, deres bidrag i forhold til at tage iitiativ til og afvikle fælles arragemeter, samt hvad der kedeteger ladsbye som helhed i forhold til at tage iitiativ til iværksættelse af sociale begiveheder. I forhold til spørgsmålet om, hvor tit de deltager i fælles aktiviteter i ladsbye, svarer 68 % af respodetere i Søderbæk, at de ekelte gage / sjældet eller meget sjældet / aldrig deltager i sociale begiveheder såsom by- og gadefester, borgermøder og idrætstureriger. I Øster Tørslev er dee adel opgjort til 67 % og i Årslev til 36 %. Det iteressate i disse svar er, at det er mere ed 2 / 3 af respodetere i Søderbæk og Øster Tørslev, som bruger de del af ladsbyfællesskabet til oget særligt. I forhold til udviklig og vedligeholdelse af de sociale kapital er så store fraværstal gaske bekymrede, fordi alle teorier og praktiske erfariger etop peger på det afgørede vigtige i uformelle møder. 16 I forlægelse heraf spørges respodetere, om de ville deltage i flere, ligede fælles arragemeter i fremtide. Svaree på dette spørgsmål viser stor overesstemmelse bladt respodetere på tværs af ladsbyere, idet 75 % af respodetere i Søderbæk svarer ja, bestemt eller ja, det tror jeg ok, mes adele er 69 % i Øster Tørslev og 71 % i Årslev. E tig er de uforpligtede deltagelse i arragemeter i ladsbye. Noget gaske adet er at tage iitiativ og sætte tig i gag, således at de fysiske rammer i ladsbye fyldes med varierede former for liv. Til spørgsmålet, om de på opfordrig ville sige ja til at være med til at arragere et fælles arragemet i ladsbye, svarer 88 % af respodetere i Årslev ja, 16 Se f.eks. Guar Lid Haase Svedse: Målig af lokale ressourcer. Idlæg på geeralforsamlig i LAG Thy-Mors tirsdag de 20. april LANDSBYER I STORKOMMUNEN 25

27 bestemt eller ja, det tror jeg ok. Iitiativlyste er e aelse midre i de to øvrige ladsbyer, idet 72 % af respodetere i Søderbæk og 66 % af respodetere i Øster Tørslev giver ligede svar. Det samme svarmøster observeres, år der spørges, om respodetere har været med til at arragere aktiviteter i ladsbye. Hertil svarer 55 % af respodetere i Årslev tit eller meget tit, mes ca. 1 / 3 af respodetere i både Søderbæk og Øster Tørslev har givet disse svar. Slutteligt adspørges respodetere, hvor ofte det sker, at folk i ladsbye tager iitiativ til at iværksætte aktiviteter. 43 % af respodetere i Årslev oplyser, at folk tit eller meget tit tager iitiativ. I Søderbæk og Øster Tørslev er adele heholdsvis 39 % og 36 %. Modsætigsvis oplyser halvdele af Årslevrespodetere, at de sjældet eller meget sjældet / aldrig tager iitiativ til at iværksætte aktiviteter. VARIANSANALYSE For at opå større vished om og bedre dokumetatio for evt. systematiske forskelle mellem ladsbyere i forhold til de udersøgte temaer, er der udført e statistisk aalyse af de idsamlede data. Mere kokret er der gjort brug af variasaalyse, som er e statistisk metode, der giver mulighed for at sammelige ladsbyeres middelværdier eller deres geemsitlige score på de udersøgte parametre. Dee form for aalyse giver mulighed for at udersøge, om og på hvilke områder ladsbyere heholdsvis liger og adskiller sig fra hiade. Af det edeståede fremgår det, hvor der ka observeres systematiske forskelle mellem e eller flere af de udvalgte ladsbyer: For det første er middelværdie for Øster Tørslev sigifikat højere ed middelværdie for Søderbæk i relatio til udedørs muligheder for at være samme (spørgsmål 4b). Det betyder, at vi ka være ret sikre på, at respodetere i Øster Tørslev syes, at mulighedere for at mødes udedørs i ladsbye er markat bedre, ed tilfældet er bladt Søderbæk-respodetere. Derudover scorer Øster Tørslev sigifikat højere ed både Søderbæk og Årslev i forhold til formaliserede mødesteder såsom skole, forsamligshuset, idrætshalle o.l. (spørgsmål 4c) samt idedørs muligheder for at være samme (spørgsmål 4d). Der er altså meget, der tyder på, at idbyggere i Øster Tørslev i særlig oplever, at der er gode muligheder for at mødes i ladsbye såvel ude som ide. For det adet viser de statistiske aalyse, at Årslev adskiller sig markat fra Øster Tørslev i forhold til respodeteres meig om kvalitete af vedligeholdelse af private grude og ejedomme i ladsbye (spørgsmål 6 og 7) samt ladsbyes bygiger, torve og gader (spørgsmål 8). Idbyggere i Årslev er altså mere positiv stemt over for det fysiske miljø i ladsbye ed idbyggere i Øster Tørslev. Som det fremgik tidligere, stemmer dette resultat meget godt overes med e objektiv, professioel vurderig af det fysiske miljø i ladsbyere. For det tredje scorer Årslev-respodetere højere ed respodetere i Øster Tørslev i forhold til de aspekter af de sociale kapital, der hadler om idbyrdes kedskab (spørgsmål 12), regelmæssig, persolig kotakt (spørgsmål 14), gesidig forpligtelse (spørgsmål 15) og frivilligt arbejde (spørgsmål 22). Derudover 26 Socialmiisteriet

28 performer Årslev markat bedre ed Øster Tørslev i forhold til spørgsmålet, der går på, om der geerelt er et godt sammehold i ladsbye (spørgsmål 24). For det fjerde viser variasaalyse, at middelværdie for Øster Tørslev er sigifikat højere ed middelværdie for Søderbæk i relatio til atallet af foreiger, respodetere er medlem af (spørgsmål 21). Folk i Øster Tørslev er altså geemsitligt medlem af væsetlig flere foreiger ed folk i Søderbæk. Sammeholdt med de oveståede pukter, er der således meget, der taler for, at de sociale kapital maifesterer sig på forskellige måder i ladsbyere, og at dee observatio har oget at gøre med ladsbyeres form og størrelse. SAMMENFATNING I det edeståede er der tematisk samlet op på hovedfudee i dette kapitels aalyse af spørgeskemaudersøgelse. Oplevelse af ladsbye For alle tre ladsbyer gælder det, at respodetere har boet i ladsbye i e lag årrække, og at det ku er et midretal, som tidligere er fraflyttet ladsbye for seere at vede tilbage. Billige huspriser / billig husleje er desude e væsetlig årsag til, at de bor i ladsbye. De fleste respodeter (især i Øster Tørslev) tilkedegiver, at der er gode muligheder for at mødes med hiade (både ude og ide), mes svaree på spørgsmål, der retter sig mod vedligeholdelse af offetlig og privat ejedom, adskiller sig fra ladsby til ladsby. Respodetere i Årslev er dog overvejede de mest positive. Et stort flertal af respodetere oplyser desude, at de er glade eller meget glade for at bo i deres ladsby, og at de kue tæke sig at blive boede, mes stolthede over ladsbye er lagt mere behersket. Sammehægskraft Ud fra de måde, social kapital er defieret og målt på i spørgeskemaudersøgelse, viser resultatere, at sammehægskrafte er størst i Årslev. Grade af deltagelse i foreigslivet og opmærksomhede på folk i abolaget er midre bladt respodetere i Årslev, sammeliget med de to øvrige ladsbyer, me i forhold til øvrige aspekter af social kapital såsom idbyrdes kedskab, regelmæssig og persolig kotakt, frivilligt arbejde samt gesidig forpligtelse scorer Årslev højere på social kapital-skalae ed Søderbæk og især Øster Tørslev. Forklarigsasatser i forhold til disse observatioer skal bl.a. fides i ladsbyeres størrelse og fysiske form. Udsy Målige af udsyet i de tre ladsbyer syes at afsløre oget etydigt billede. På de ee side oplyser e stor adel af respodetere i Øster Tørslev, at ladsbye har stærke fysiske og sociale etværksrelatioer til adre byer i ærområdet, hvilket bl.a. hæger samme med et lagvarigt og stærkt samarbejde med e række ært liggede ladsbyer med de lokale idrætsforeig som omdrejigspukt. På de ade side viser spørgeskemaudersøgelse, at respodetere i Øster Tørslev i forhold til visse aspekter af de sociale etværksrelatioer scorer lavere ed respodetere i Søderbæk og Årslev. Ildsjæle For alle tre ladsbyer gælder det, at der er ildsjæle, der bræder for ladsbye og lokalområdet, og ildsjælee betragtes i overvejede som værede positive for ladsbye eller i hvert fald egative. LANDSBYER I STORKOMMUNEN 27

29 Hadlekraft og iitiativer Det er atagelse, at e høj af deltagelse i ladsbyes sociale liv er et væsetligt fudamet for skabelse og vedligeholdelse af de ikluderede, sociale kapital. Det er derfor takevækkede, for at sige foruroligede, at over 2 / 3 af respodetere i både Søderbæk og Øster Tørslev i æveværdig deltager i de fælles arragemeter. Samme tedes observeres i relatio til de aktive deltagelse i arragemetsafholdelse, hvor de midste ladsby Årslev skiller sig positivt ud og ligger over de to adre ladsbyer i udersøgelse. 28 Socialmiisteriet

30 OVERORDNET VURDERING AF LIVET I LANDSBYEN Formålet med dette afsluttede kapitel er at gå på tværs af aalyseresultatere i e overordet vurderig af ressourcer og potetialer i de udersøgte ladsbyer i relatio til livet i ladsbye. Af aalyses hovedfud fremgår det først og fremmest, at Årslev performer bedst på e række parametre, sammeliget med Søderbæk og (især) Øster Tørslev. Dette kommer særligt til udtryk i forhold til respodeteres opfattelse af kvalitete af vedligeholdelse af offetlig og privat ejedom samt visse aspekter af sammehægskrafte i ladsbye, f.eks. frivilligt arbejde, me også i forhold til hadlekraft og iitiativrighed. Øster Tørslev skiller sig især egativt ud i forhold til respodeteres meig om stadarde af det fysiske miljø i ladsbye, og i både Søderbæk og Øster Tørslev sker det ofte, at idbyggere tager iitiativ til at afvikle fælles arragemeter. Udersøgelse viser samtidig, at alle udersøgte ladsbyer har ressourcer og potetialer, som der ka trækkes på i e udviklig af bye. Om så udviklig idebærer vækst og fremgag såsom befolkigstilvækst og flere arbejdspladser, eller om udviklig forvetes at ske i forbidelse med stagatio eller tilbagegag. Vækst og egetlig byudviklig behøver være målet i alle ladsbyer. Bl.a. viser slow city -begrebet og liv ude vækst? -projektet, at det ogle steder sarere er et godt sted at bo, livskvalitet, tid til eftertake eller ligede, der er målet. I alle tre ladsbyer er der gode muligheder for at mødes på skole, i forsamligshuset, i idrætshalle osv., og i alle ladsbyer fides der ildsjæle, som mees at bidrage positivt til udviklige af bye. Derudover er størstedele af respodetere glade for at bo i deres ladsby, ligesom alle ladsbyer har adgag til e eller ade form for social kapital. Edelig er der geerelt god opbakig til de fællesaktiviteter, der tages iitiativ til, og mage tilkedegiver at stå klar til at tage fat, såfremt de bliver opfordret til at tage del i plalægige og afviklige af yderligere arragemeter. Selvom Søderbæk og især Årslev begge scorer højere på social kapital-skalae ed Øster Tørslev, er det vigtigt at lægge mærke til, at det velfugerede foreigsliv og de gode muligheder for at mødes i Øster Tørslev er væsetlige udvikligsressourcer for bye. Forskig viser, at et stort atal formelle og uformelle mødesteder ku har e baal hyggefuktio, me har også vigtige socioøkoomiske fuktioer. Eksistese af mødesteder gør det simpelthe emmere at opbygge social kapital i et område. Foreigslivet er e ade kilde til social kapital, især de brobyggede type. Brobyggede social kapital opstår af åbe etværk, hvor alle er velkome som det typisk er tilfældet i foreigslivet. Samlet set er det rige foreigsliv og mage mødesteder vigtige kilder til vækst i Øster Tørslevs bestræbelser på at gøre sig gældede som lokal ceterby i kommue. Som behadlet tidligere, atydes der her e sammehæg mellem ladsbyeres størrelse og fysiske form og type af de sociale kapital. Forstået på de måde, at det i højere er idbyrdes kedskab og regelmæssig, persolig kotakt, der især karakteriserer de sociale kapital i ladzoeladsbyere Søderbæk og LANDSBYER I STORKOMMUNEN 29

31 Årslev, mes det mere er det orgaiserede foreigsliv og de formelle mødesteder, der skaber sammeholdet i de oget større Øster Tørslev. Kilde til social kapital syes altså at afhæge af karaktere af ladsbye, og spørgsmålet er, om de form for social kapital, der (re)produceres i ladsbyer som Søderbæk og Årslev, overhovedet har relevas for udvikligsmulighedere i e by som Øster Tørslev. Spørgeskemaudersøgelse viser også, at alle udersøgte ladsbyer har udfordriger i forhold til det sociale liv og udvikligsmulighedere. Særlig problematisk er det, at æste halvdele af idbyggere i de tre ladsbyer er stolte over at bo i deres ladsby. Netop iter stolthed over ladsbye vurderes at være e vigtig drivfjeder i udviklige af bye. Hvis de lokale føler stolthed over herlighedsværdiere i lokalområdet, er det vaskeligt at overbevise potetielle tilflyttere og gæster herom. Med til de geerelle udfordriger for ladsbyere hører også, at social kapital tager mage geeratioer at opbygge, og at social kapital er et skrøbeligt gode, som ka forsvide i løbet af gaske kort tid. Sætige vi hilser da på hiade høres ofte på ladet i dag. De viser, at aboer og ladsbybeboere måske ka bruge hiade. Me ku måske. For vi har alle så travlt med jobbet og de daglige gøremål mage adre steder ed lige dér, hvor vi bor. Det betyder bl.a., at det fælles erfarigsgrudlag tydes ud. For mage ladsbyers vedkommede er de sociale kapital derfor ligeså stille ved at forsvide. De fælles mødesteder forsvider også, f.eks. but eller skole, og mage steder er foreigeres medlemstal for edadgåede. Som det oveståede viser, er det vaskeligt at foretage e ligefrem vurderig af livet i ladsbye i de udersøgte ladsbyer på baggrud af spørgeskemaudersøgelse. For det første har ladsbyere forskellige styrker og svagheder samt potetialer i forhold til de forskellige dimesioer af livet i ladsbye. I Øster Tørslev er der f.eks. forholdsvis mage formelle og uformelle mødesteder både ude og ide, mes ladsbyes fysiske miljø lader meget tilbage at øske. For det adet syes betydige af de forskellige dimesioer af livet i ladsbye for ladsbyes udvikligsmuligheder at være afhægig af ladsbyes karakter og rolle i det samlede bysamfud. Dette forhold kommer tydeligt til udtryk i relatio til social kapital. Spørgeskemaudersøgelse afslører overraskede, at det sociale liv i ladsbyere er e kompleks størrelse, som vaskelig lader sig sætte på formel. 30 Socialmiisteriet

32 BILAG 1: SPØRGESKEMA Oplevelse af ladsbye Først vil vi gere bede dig svare på et par spørgsmål om di oplevelse af og tilfredshed med at bo i di ladsby. Uder 1 år 1-3 år 4-10 år over 10 år 1 Hvor mage år har du boet i ladsbye? Hvad er de vigtigste årsag til, at du bor i ladsbye? (sæt gere flere krydser) 2a Jeg er vokset op her 5 2b Flyttet hertil på grud af familie/samlever/veer 4 2c Flyttet hertil på grud af eget job 3 2d Flyttet hertil på grud af ature/fred og ro 2 2e Flyttet hertil på grud af billige huspriser/billig husleje 1 2f Adet 0 3 Er du tidligere fraflyttet ladsbye og seere vedt tilbage? 1 0 gode Gode Dårlige Ja dårlige 4 Hvad syes du om følgede i di ladsby? 4a Grøe områder? b Udedørs muligheder for at være samme? c Mødesteder såsom skole, forsamligshuset, idrætshalle o.l d Idedørs muligheder for at være samme? Nej Syes du, folk i ladsbye er gode eller dårlige til at passe på de grøe områder og øvrige fællesarealer i bye? Syes du, folk i ladsbye er gode eller dårlige til at passe deres ege grud, heruder udgå rod og affald? Syes du, folk i ladsbye er gode eller dårlige til at passe og vedligeholde deres ege ejedom? gode Gode Dårlige dårlige gode Gode Dårlige dårlige gode Gode Dårlige dårlige LANDSBYER I STORKOMMUNEN 31

33 8 Syes du, at ladsbyes bygiger, torve og gader geerelt giver idtryk af, at det er et godt sted at bo? Ja, i høj Ja, i oge Ku i midre Nej, slet glad Glad Ku lidt glad Slet glad 9 Er du alt i alt glad for at bo i di ladsby? Er du alt i alt stolt over at bo i di ladsby? stolt Stolt Ku lidt stolt Slet stolt Ja Nej 11 Kue du tæke dig at blive boede i ladsbye i mage år? Sammehægskraft I det følgede stilles e række spørgsmål, der hadler om fællesskabet eller sammeholdet i ladsbye. Alle De fleste Nogle ekelte Ige 12 Hvor mage i ladsbye hilser du kort på, år du møder dem? Hvor mage taler du med i ladsbye (f.eks. år du møder dem på gade eller ved købmade)? Mage Nogle stykker E ekelt Ige Syes du geerelt, at det er let eller svært at komme i kotakt med folk i bye? Syes du, at folk i ladsbye er gode til at hjælpe hiade? Syes du, at folk i ladsbye er gode eller dårlige til at vise åbehed over for tilflyttere? let Let Svært svært Ja, i høj Ja, i oge Ku i midre Nej, slet gode Gode Dårlige dårlige Hvor tit har du været med til at byde tilflyttere velkomme til ladsbye (f.eks. riget på døre og budt velkomme)? tit Tit Sjældet sjældet/aldrig Socialmiisteriet

34 18 Hvis du igeem oge tid har set e ældre abo, som bor alee, vil du så udersøge, om der er sket ham/hede oget? Ja, bestemt Ja, det tror jeg ok Nej, det tror jeg Nej, bestemt Hvor mage af die aboer ville du bede om at opbevare di ekstraøgle? (du skal medrege familie) De fleste Nogle stykker E ekelt Ige Hvor tit idefor det sidste år har du sakket med aboer om deres persolige problemer? (du skal medrege familie) tit Tit Sjældet sjældet/aldrig Husker Hvor mage lokale foreiger (klubber, sport, politik m.v.) er du alt i alt medlem af? Hvor tit deltager du i frivilligt arbejde (f.eks. bestyrelser, sportstræer, spejderleder, idsamliger, politiske foreiger, religiøse arragemeter o.l.)? Over Ige tit Tit Sjældet sjældet/aldrig Gøres der e særlig idsats i ladsbye for at ivolvere dem, der ormalt deltager i fælles aktiviteter og sociale arragemeter? Fides der geerelt et godt sammehold i ladsbye? Ja, i høj Ja, i oge Ku i midre Nej, slet Ja, i høj Ja, i oge Ku i midre Nej, slet Udsy Spørgsmålee i dette tema går på de forbidelser og de kotakt, der er mellem idbyggere i di ladsby og folk fra byer i lokalområdet. Mage Nogle stykker E ekelt Ige 25 Hvor mage keder du, som bor i di ladsby, me dog i dit ærområde (du skal medrege familie)? LANDSBYER I STORKOMMUNEN 33

35 26 Har folk i ladsbye geerelt mage forbidelser/etværk udefor lokalområdet? Ja Nej Hvor tit laves der fælles arragemeter med adre byer i lokalområdet? tit Tit Sjældet sjældet/aldrig Husker Er der et godt samarbejde med adre byer i ærområdet? f.eks. i erhvervslivet og foreigslivet. Udover veje og jerbae er der så fysiske forbidelseslijer mellem di ladsby og byer i ærområdet (cykelsti, atursti o. l.)? Ja Nej Ja Nej Hvor mage foreiger (idræts, politik, hjælpeorgaisatioer, miljø mv.), som hører hjemme i dit lokalområde, er du medlem af? Over Ige Ildsjæle Nedeuder spørges der id til ildsjælee i ladsbye, dvs. persoer der får tig til at ske i ladsbye og bruger e masse frivillig arbejdskraft på det. Nogle Mage E ekelt Ige stykker Hvor mage ildsjæle er der i ladsbye? Bidrager de lokale ildsjæle til at gøre ladsbye til et bedre sted at bo? Føler du, at de lokale ildsjæle lægger e dæmper på adres lyst til og iteresse for at sætte tig i gag i ladsbye? f.eks. fordi der er e følelse af, at de jo plejer at klare tigee for os. Ja, i høj Ja, i oge Ku i midre Nej, slet Ja, i høj Ja, i oge Ku i midre Nej, slet Hadlekraft og iitiativer Uder dee overskrift spørges der id til, hvor let det er at komme fra idé til hadlig i ladsbye samt hvor gode folk i bye er til at tage iitiativer og støtte op om dem. 34 Hvor tit deltager du i fællesaktiviteter i ladsbye (by- og gadefester, borgermøder, idrætstureriger o.l.)? Hver gag De fleste gage Ekelte gage Sjældet sjældet /aldrig Vi har de slags aktiviteter Socialmiisteriet

36 35 36 Hvis der var flere fællesarragemeter i ladsbye (som de før ævte eller adre), ville du så deltage? Hvis du blev opfordret til at være med til at arragere et fællesarragemet, ville du så sige ja? Ja, bestemt Ja, det tror jeg ok Nej, det tror jeg Nej, bestemt Ja, bestemt Ja, det tror jeg ok Nej, det tror jeg Nej, bestemt Har du været med til at arragere aktiviteter i ladsbye? tit Tit Sjældet sjældet/aldrig Hvor ofte sker det, at folk i ladsbye tager iitiativ til at iværksætte aktiviteter? tit Tit Sjældet sjældet/aldrig Baggrudsoplysiger Til sidst stilles der et par spørgsmål om dig selv. Kvide 39 Er du mad eller kvide? 1 0 Mad år eller år år år år år år år derover 40 Hvor gammel er du? Alee (evt. med bør) Samme med ægtefælle/samlever (evt. med bør) Samme med adet/adre familiemedlem(mer) (evt. med bør) Samme med ade/adre perso(er) (evt. med bør) 41 Bor du? Har du hjemmeboede bør? Har du geemført, hvad der svarer til et forløb i grudskole? 1 0 Ja Ja Nej Nej Ja Nej 44 Har du geemført, hvad der svarer til e gymasieuddaelse? LANDSBYER I STORKOMMUNEN 35

37 45 Har du fuldført e videregåede uddaelse? Ja, erhvervsfaglig (f.eks. lærlig, specialarbejder eller adet) Ja, kort (uder 3 år) Ja, mellemlag (3-4 år) Ja, lag (over 4 år) Adet Nej Fuldtidsasat Deltidsasat Uder uddaelse Ledig Pesioist/ på efterlø 46 Er du? Adet 36 Socialmiisteriet

38 BILAG 2: FØLGEBREV LANDSBYER I STORKOMMUNEN 37