Himmelev modellen et tilpas forenklet miljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Himmelev modellen et tilpas forenklet miljø"

Transkript

1 Etablering og metode i særforanstaltning Himmelev modellen et tilpas forenklet miljø

2 I denne pjece findes en kort beskrivelse af Himmelevmodellen, som den praktiseres i vores særforanstaltningsprojekter. Himmelev er et behandlingstilbud til børn og unge med autismespektrumforstyrrelser. Pjecen er udarbejdet på baggrund af interviews med medarbejdere og forældre. Læsevejledning I det første afsnit beskriver vi, hvordan et specialpædagogisk projekt etableres og udvikles. Josefine præsenteres og de foreløbige gode resultater af den pædagogiske indsats skitseres. I andet afsnit introducerer vi de overordnede rammer og metoder i projektet. Vi kalder det Himmelevmodellen - et tilpas forenklet miljø. I tredje afsnit gennemgår vi Himmelevmodellens metodiske elementer, som har haft betydning for projektets resultater. Afsnittet er inddelt i følgende delafsnit: Fra central ledelse til fladere ledelsesorganisation Projektets organisatoriske tilknytning til en større institution Langsigtet aftale giver ro Forældresamarbejde Den pædagogiske tilgang Bolig indrettes med fokus på sikkerhed og forenkling Medarbejdersammensætning Detaljeret dagsplan Forenklet kommunikation I fjerde og sidste afsnit kan du læse, hvordan vi har arbejdet med at sikre medarbejdernes engagement i en stramt styret pædagogisk særforanstaltning. 2 himmelevmodellen et tilpas forenklet miljø

3 En individuel behandlingsindsats i Sofie Madsens ånd det nytter, viser resultatet Ethvert barn skal ses som et unikt individ, der skal mødes med nysgerrighed og den rette individuelle indsats. Den tænkning var et kardinalpunkt for Sofie Madsen, der i 1926 grundlagde institutionen Himmelev, som i dag er et dag- og døgntilbud til børn og unge med autisme og tilgrænsende psykiatriske lidelser. Hendes ånd præger stadig institutionens kultur og pædagogiske tilgang til børn og unge. Det er den samme tænkning, vi har brugt ved etableringen af den nyoprettede særforanstaltning, målrettet en ung pige med autisme. Vores tilbud til børn og unge bygges op omkring den autismepædagogiske grundtanke, at vi som institution skal strukturere og forenkle tilværelsen for børn og unge med autisme, så de får ro til at udvikle sig og ikke stresses unødigt. For Josefine var det nødvendigt at etablere et endnu mere forenklet pædagogisk tilbud, end moderinstitutionen Himmelev kunne tilbyde. Da Josefine flyttede på Himmelev var hun 13 år. Indtil da havde hun boet hjemme hos sin familie. I starten havde hun det godt på Himmelev, men i slutningen af første år fik hun det tiltagende dårligere og blev selvskadende. Hendes udadreagerende og selvskadende adfærd blev voldsommere i forbindelse med hendes konfirmation og efterfølgende rejse til Disneyland. Det førte til, at Josefine både hjemme og på Himmelev slog og sparkede omkring sig og begyndte at skære i sig selv. Vi måtte flere gange på skadestuen. På et tidspunkt tog hun en ledning om halsen, slugte glasskår og skar i sig selv, og derefter blev hun i overensstemmelse med eget ønske indlagt på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, hvor hun ind imellem måtte fikseres i store dele af døgnet for ikke at skade sig selv. Efter seks ugers indlæggelse blev Josefine udskrevet fra psykiatrisk afdeling - stærkt medicineret, fysisk afkræf- Etablering og metode i særforanstaltning 3

4 Autisme er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, der giver sig udslag i forskellige grader af begrænset eller forstyrret udvikling af sprog og kommunikation, og af forstyrret evne til social interaktion. Mennesker med autisme kan have begrænset, stereotyp adfærd, der kører i ring. De kan også have en omfattende viden om særlige interessefelter. Mennesker med autisme udviser ofte en række andre specifikke problemer som overfølsomhed over for sanseindtryk, fobisk angst, søvnforstyrrelser, raserianfald og selvskadende adfærd. Mennesker med autisme kan desuden være ramt af andre problemstillinger, som fx ADHD og funktionsnedsættelse med store indlæringsvanskeligheder til følge. 4 himmelevmodellen et tilpas forenklet miljø

5 tet og overvægtig. Hun kunne knap nok selv gå fra bilen og hen til det hus, vi havde indrettet til hende. Nu et år efter vi etablerede den særligt tilrettelagte særforanstaltning til Josefine, kan vi konstatere, at Josefines medicinforbrug er reduceret. Hun er ikke længere selvskadende, og hun har ikke forsøgt at tage sit eget liv i den tid, hun har boet i et hus, der ligger nogle kilometer fra institutionen Himmelev. Josefine er blevet gladere og har fået større indsigt i sine egne vanskeligheder, fx har hun sagt til personalet, at hun ikke vil smide fjernbetjeningen ind i fjernsynet næste gang hun bliver vred, men i stedet vil smide den et andet sted hen. Endelig er hendes vægt reduceret med kilo, blandt andet fordi hun nu er i stand til at gå længere ture på op til tre timer. Hun kan cykle og ride i modsætning til, da hun blev udskrevet, hvor hun dårligt kunne gå 100 meter. Kort sagt har Josefine profiteret af at bo i et særligt indrettet, tilpas forenklet miljø, som vi kalder Himmelevmodellen, og som har skabt så meget indvendig ro hos hende, at hun har været i stand til at frigøre ressourcer til at udvikle forskellige praktiske færdigheder. I denne publikation kan I læse om, hvordan vi etablerede særforanstaltningen, og hvilke metodiske knapper vi har i spil, og som vi justerer på - for at tilpasse den pædagogiske indsats efter Josefines behov. Himmelev-modellen et tilpas forenklet miljø Overordnet har ideen som nævnt været at etablere et forudsigeligt og forenklet pædagogisk miljø. Vi oplever ofte, at børn med autisme kommer i situationer, hvor de bliver overbebyrdet af stimuli, hvilket kan medføre uhensigtsmæssige stressreaktioner. Vores opgave er at afpasse stimuli i miljøet og omgivelserne til barnets kapacitet. Derfor skabte vi særforanstaltningen i form af et pædagogisk tilbud til Josefine i et afsides hus, et stykke fra Etablering og metode i særforanstaltning 5

6 moderinstitutionen, og vi ansatte fast pædagogisk personale til at tage sig af Josefine. Fra starten havde den pædagogiske og psykologiske ledelse på Himmelev formuleret den pædagogiske indsats i Josefines behandlingsplan. Aftalen med Josefines hjemkommune gav samtidig mulighed for at arbejde ud fra et langsigtet tidsperspektiv. Det betød, at vi havde mulighed for at projektansætte pædagogisk uddannet og kompetent personale for længere tid. Otte pædagoger blev ansat til at tage sig af Josefine. De kendte vilkårene fra starten og har derfor været indstillet på at gå ind i en stramt styret pædagogisk opgave. I starten var de på vagt i faste makkerpar to og to, og de har arbejdet i tæt tilknytning til Himmelev-institutionens faste fagpersonale og har desuden fået supervision fra Himmelevs psykologer. Desuden fik vi inden indflytning indrettet Josefines bolig med sikkerhedsforanstaltninger, som forebygger, at Josefine skader sig selv, når hun føler sig presset. Vi indrettede boligen funktionsopdelt, så det blev tydeligt for Josefine, hvad der skulle foregå, når hun befandt sig i de forskellige rum. Det vil sige, at hvert rum har sin funktion: I køkkenet laves der mad og spises. I dagligstuen spilles, læses og ses TV osv. Endelig har projektet trukket på Himmelevs systematik i forhold til mødevirksomhed, observation og skriftlighed og på Himmelevs pædagogiske metoder, som de ansatte har benyttet sig af i hverdagen, og som uddybes senere. Himmelevmodellens metode En lang række elementer har haft betydning for projektets succes. Her vil vi kort beskrive de væsentligste: Fra central ledelse til fladere ledelsesorganisation Projektets organisatoriske tilknytning til en større institution Langsigtet aftale giver ro Tæt forældresamarbejde Den pædagogiske tilgang Bolig indrettes med fokus på sikkerhed og forenkling Medarbejdersammensætning 6 himmelevmodellen et tilpas forenklet miljø

7 Detaljeret dagsplan Forenklet kommunikation I det følgende beskriver vi de enkelte elementer af Himmelev-modellen, som de blev etableret i starten og siden justeret undervejs. Fra central ledelse til fladere ledelsesorganisation Projektet har især i starten været kendetegnet ved, at den pædagogiske og psykologiske ledelse udformede en behandlingslinje, som alle de pædagogiske medarbejdere fulgte. Den enkelte nyansatte pædagog kunne i mindre grad byde ind med sine personlige erfaringer. Efterhånden som personalet blev mere kendt med opgaven og de pædagogiske metoder, er pædagogerne i højere grad blevet inddraget i fastlæggelsen af behandlingslinjen, mens psykolog og pædagogisk leder i højere grad indtager en mere konsulterende rolle. Det er dog fortsat den pædagogiske leder og psykologen, der samler trådene og sikrer en koordineret indsats. Forslag til den løbende justering og detailplanlægning af behandlingsplanen kommer i stigende grad fra det pædagogiske personale, der på baggrund af observationer fra hverdagen har muligheder for at spotte, hvor og hvornår det vil være hensigtsmæssigt at skrue op eller ned for de udfordringer, barnet stilles overfor i hverdagen. Den pædagogiske ledelse, psykolog og andre fagfolk fra Himmelev-institutionen er fortsat til rådighed, når der er behov for at drøfte forskellige problemstillinger. Det er således indtrykket, at der er skabt en hensigtsmæssig balance mellem styring fra oven og selvforvaltning. Det er vores hypotese, at det har bidraget til at fastholde medarbejdernes engagement og oplevelsen af ejerskab i forhold til behandlingsindsatsen. Samtidig er den røde tråd i behandlingsarbejdet meget tydelig. Samlet kan man sige, at medarbejderne fortsat arbejder ud fra en overordnet behandlingsplan, men de udarbejder i højere grad selv de detaljerede beskrivelser af, hvordan forskellige situationer håndteres. Etablering og metode i særforanstaltning 7

8 Ledelsesstrukturen er med andre ord blevet mere flad i takt med, at behandlingsindsatsen er implementeret, og medarbejderne er blevet fortrolige med opgaven og metoderne. Projektets organisatoriske tilknytning til en større institution Projektet har som nævnt været organiseret som en»satellit«i tæt tilknytning til Himmelev. Det har givet mulighed for, at velafprøvede faglige og organisatoriske metoder med det samme har kunnet implementeres i det nye projekt og ikke først har skullet etableres i forbindelse med projektets etablering. Pædagogisk leder, behandlingsansvarlig psykolog, personaleleder, skolelærere, socialrådgiver og supervisor er i forvejen en fast del af Himmelevs personale, imens det udelukkende er det pædagogiske personale, som er projektansatte. Pædagogerne er netop ansat til særforanstaltningsopgaven og har derfor kendt både opgaven og vilkårene for løsningen af den fra starten. De har dermed aktivt valgt at gå ind i denne meget strukturerede - form for pædagogisk arbejde. Personalegruppen har været kendetegnet ved høj faglighed, engagement og et godt samarbejdsklima. Desuden har der været meget lille udskiftning af personale og et forholdsvis lavt sygefravær. De pædagogiske metoder, der benyttes, er kendte og benyttes til hverdag på Himmelev (uddybes næste side), men også arbejdsgange i forhold til mødestruktur, ledelsesforhold, dokumentations-former, skriftlighed, forældresamarbejde, supervision, introduktionsundervisning og løbende faglig opdatering var kendte og har betydet, at behandlingsarbejdet har kunnet gå i gang med det samme. Det har også betydet, at personalet ikke har brugt unødig energi på at forholde sig til uklare metoder eller organisering af arbejdet. Langsigtet aftale giver ro De organisatoriske rammer omkring projektet har i hele perioden været veldefinerede og langsigtede. Der var klare aftaler med anbringende kommune om, at Jose- 8 himmelevmodellen et tilpas forenklet miljø

9 fine havde brug for en særforanstaltning i et længere forløb. Roen omkring projektet har givet mulighed for at langtidsansætte pædagogisk uddannet og kompetent personale. Kommunen har ønsket en tæt opfølgning på projektet i form af kvartårlige møder med fokus på behandlingsplanen, effekten af indsatsen og økonomien, og det ønske ligger helt i tråd med Himmelevs egen forståelse af et projekt med klare mål, metoder og tydelig dokumentation. Forældresamarbejde Siden Sofie Madsen grundlagde Himmelev er der kommet et styrket fokus på forældres behov for inddragelse og støtte: Hvilke informationer har forældrene brug for? Hvordan kan de inddrages? Hvordan kan vi bakke dem op, så de kan blive ved med at være gode forældre til deres anbragte barn? Det kan være en vanskelig beslutning for en familie at overlade deres barn i professionelt døgnregi. I nogle tilfælde kan der ligge et langt og opslidende forløb forud for anbringelsen af barnet, og forældrene og resten af netværket omkring barnet kan have brug for særlig intensiv støtte i den første periode. Også søskende kan have brug for at få indsigt i barnets vanskeligheder og tankerne bag den behandlingsmæssige indsats. I etableringen af særforanstaltningen havde vi meget samarbejde med Josefines forældre, som vi var i kontakt med i starten flere gange om dagen, enten pr mail, telefonisk eller på møder. De hjalp også med den praktiske indretning af hendes bolig. Et par af medarbejderne er udpeget som kontaktpersoner for familien, og samarbejdet koordineres primært af dem sammen med Himmelevs socialrådgiver. Vi arbejder bevidst på at bakke op om relationen mellem barn og forældre, selvom kontakten kan skabe øget kompleksitet for barnet og dermed bryde med det forenklede miljø omkring hende. Det har stor betydning, at forældrene kender og accepterer behandlingsplanen og den røde tråd i den. F.eks. har vi haft en klar aftale om håndtering af Etablering og metode i særforanstaltning 9

10 Josefines forbrug af sukker og søde sager. Uden forældrenes opbakning til planen er det svært at gennemføre den, og i dette tilfælde har vi haft et fortrinligt samarbejde med forældrene. De har bakket op bag institutionens pædagogiske linje, der blandt andet også indebærer, at Josefine skal have hjælp til at styre sine impulser i forhold til at få gaver. Hvis hun får én gave, så kan hun blive så fokuseret på at få flere gaver, at det blokerer for al undervisning og andre udviklende aktiviteter. Et andet eksempel har været, at vi har foreslået rammer for kontakten mellem Josefine og forældrene - dvs. hvor tit skal besøg, mail og telefonsamtaler foregå. Men også for indholdet af kontakten. Vi har lagt vægt på, at der også på dette område findes et niveau for de indtryk, Josefine får, som hverken er for lidt eller for meget stimulerende for hende. Det kan være en stor opgave for en familie at få reguleret sin kontakt med sit barn så detaljeret, og det kræver at vi som institution kan begrunde det hensigtsmæssige i metoden. Den pædagogiske metode i et forenklet miljø Behandlingsplanen fastlægger den overordnede linje for den helhedsorienterede og pædagogiske indsats i særforanstaltningen. Konkret beskriver planen Josefines vanskeligheder, ressourcer og målet for behandlingsindsatsen, men også den pædagogiske metode er detaljeret beskrevet. Overordnet arbejder vi ud fra en tanke om at forenkle barnets miljø. Når vi taler om forenkling omkring børnene på Himmelev, mener vi alle de elementer i barnets omgivelser, der indvirker på barnet, fx de fysiske rammer, kommunikation, dagsstrukturer, motoriske udfoldelser, sanseindtryk, relationer til andre børn og voksne, samarbejde med familien og sammenhæng mellem skole, fritid og bolig. De pædagogiske metoder består først og fremmest i at afpasse stimuli i omgivelserne til barnets kapacitet. Vi oplever ofte, hvor nemt det er at bringe børn med autisme i situationer, hvor de bliver mødt af en upassende 10 himmelevmodellen et tilpas forenklet miljø

11 mængde stimuli, hvilket kan medføre uhensigtsmæssige stressreaktioner. Når vi har et barn, der reagerer voldsomt, vil vi altid være nysgerrige på, hvilke påvirkninger barnet har skullet forholde sig til i situationen. Vores udgangspunkt er, at barnet er blevet forvirret/overstimuleret, så vi skal forenkle»noget«. Spørgsmål, vi kan stille os selv er: Hvor mange mennesker har været tilstede? og hvem skulle barnet forholde sig til? Hvor mange ting i rummet har konkret haft betydning for den opgave (det krav), barnet har været præsenteret for? Var barnet forberedt godt nok på forhånd? Har barnet fået forskellige beskeder i forskellige miljøer? Hvordan blev der kommunikeret med barnet, både verbalt og nonverbalt? Hvilke initiativer havde barnet? og hvad gjorde vi ved dem? Fik vi mødt barnet på barnets niveau i det rette tempo? Næste skridt vil være at forenkle og skabe tydelighed, det vil sige, at: den person, der er sammen med barnet, støtter det i situationen. personen tager udgangspunkt i forenklet og udviklingsstøttende kommunikation (Marte Meo). det, der skal ske på dagen, er formidlet til barnet på en konkret og enkel måde, der er afpasset barnets niveau. ting, barnet ikke har brug for i den konkrete situation, fjernes, hvis det er muligt. vores sigte er, at barnet oplever samarbejde og fuld overensstemmelse mellem de beskeder, det får fra forskellige miljøer. Det er en konstant dynamisk proces for de voksne at tilpasse stimuli til det enkelte barn i den enkelte situation ud fra barnets aktuelle behov, der kan ændre sig meget pludseligt. Vi forsøger at udvikle og udfordre barnet til»grænsen«, men det kan være en svær balance nøjagtig at finde ud Etablering og metode i særforanstaltning 11

12 af, hvor grænsen går. Bliver den overskredet, består den pædagogiske opgave i at være i stand til at»gå tilbage«og forenkle, hvis tilværelsen bliver for svær for barnet. Et eksempel på en mindre spontan afvigelse fra de vante aktiviteter er: Man beslutter, at Josefine skal på tur med en voksen til havnen, en dag hvor der er forskellige aktiviteter og boder. Josefine forberedes godt. Hun får blandt andet at vide, at der sandsynligvis vil være gratis smagsprøver på diverse lækkerier, at man nok vil kunne købe brændte mandler og lignende, men at hun skal være indstillet på, at hun kun skal have ganske lidt af disse ting af hensyn til diæten og hendes ønske om at tabe sig. Turen forløber fint. Josefine formår at afstå fra diverse tilbud om smagsprøver. Hun kan abstrahere fra lækkerierne og nyde oplevelsen sammen med den voksne. Det er en succes for Josefine, og hændelsen skriver sig ind i en foretrukken historie om at være en ung pige, der kan beherske sine impulser og færdes blandt andre mennesker uden at skille sig ud. Den efterfølgende dag, hvor Josefine skal have besøg af sin far, viser det sig, at Josefine er meget fokuseret på at tage på havnen igen, da hun har erfaret, at der fortsat er»havnedag«. Da dette bliver afslået, reagerer Josefine med vrede og gråd. Det er ikke muligt at aflede hende, og episoden munder ud i en voldsom konflikt, hvor det bliver nødvendigt at fastholde Josefine for at sikre, at hun ikke får gjort skade på sig selv eller andre. Det kan således være meget svært at afgøre, hvilke udfordringer og nye oplevelser det vil være hensigtsmæssigt at tilbyde et barn med autisme. I dette tilfælde viste det sig, at Josefine fik en svær dag ovenpå hændelsen. Succesen fra første dag stod dog stadig tilbage. Eksemplet viser også, hvor vigtigt det er at rammerne omkring Josefine holdes stabile. Vi ser stadig, at Josefine kan få svære dage og udføre selvdestruktive 12 himmelevmodellen et tilpas forenklet miljø

13 handlinger, når vi ikke får holdt miljøet helt enkelt og forudsigeligt nok. Grundlæggende tager det pædagogiske arbejde udgangspunkt i det, barnet er optaget af. I det konkrete projekt er køkkenarbejde noget af det, Josefine er meget glad for og dygtig til, men også gåture og det at cykle på tandem kan hun godt lide. De pædagogiske medarbejdere tager således udgangspunkt i de aktiviteter, hun er optaget af og som kan motivere hende. Sagt med et pædagogisk begreb, så udgør aktiviteterne et»fælles tredje«for det pædagogiske og relationelle arbejde med Josefine. Det vil sige, at pædagogerne benytter madlavning som aktivitet til at udvikle Josefines kognitive, sociale og praktiske færdigheder samtidig med at de skaber en god relation til hende undervejs i madlavningen. På samme måde bruger nogle medarbejdere tandem-cykling som en udviklende aktivitet for Josefine, hvor hun både får motion og holder vægten nede. Josefine kan godt lide at cykle på tandem. Derimod bryder hun sig ikke længere om at cykle på to-hjulet cykel, så det er droppet, da den form for cykling ikke bidrager positivt til hendes udvikling. Samlet kan man sige, at vi bestræber os på at etablere et forenklet miljø, hvor de stimuli, Josefine bliver udsat for er reduceret til et passende niveau. I den ramme forsøger pædagogerne at udvikle Josefines færdigheder inden for hendes nærmeste udviklingszone. Det gør de ved at justere miljøet omkring Josefine, det vil sige, de indenfor en stabil ramme skruer op og ned for udfordringerne afhængig af, hvordan hun tackler de forskellige situationer. Bolig indrettes med fokus på sikkerhed og forenkling Ved at indrette en bolig til Josefine i et hus, et stykke fra institutionen skabte vi rent fysisk et forenklet miljø, hvor Josefine blev afskærmet fra påvirkninger fra de andre børn og den store personalegruppe på Himmelev. Etablering og metode i særforanstaltning 13

14 Den praktiske indretning af huset foregik i tæt samarbejde med forældrene. Samtidig har vi indrettet huset med sikkerhed for øje for at forebygge farlige situationer i forbindelse med Josefines voldsomme vredesudbrud. Overskriften for de fysiske rammer for Josefine var således: sikkerhed og forenkling. Sikkerheden blev som nævnt tilgodeset ved fx at sætte film på ruderne, så glassene var vanskeligere at smadre. Møbler og andet løsøre var for tungt til at kaste med eller så let, at det ikke ville kunne gøre så meget skade. Døre ud af huset blev gjort vanskelige at åbne uden dog at være låst, så det ville forsinke Josefine, hvis hun forsøgte at gå ud uden personale, så vi kunne nå at følge med hende ud. Forenklingen i indretningen indebar, at hvert rum blev tildelt egen funktion, således at det blev tydeligt for Josefine, hvad der skulle foregå, når hun befandt sig i de forskellige rum. På den måde har indretningen været med til at bakke op om en tydelig og målrettet pædagogisk indsats over for Josefine. Medarbejdersammensætning De første måneder i projektet foregik arbejdet i faste makkerpar for også på denne måde at bidrage til et så forenklet miljø som muligt. På denne måde skulle Josefine forholde sig til mindst mulig forskellighed, fordi hun kendte personalet som par. Efterhånden som Josefine tålte mere kompleksitet begyndte personalet at arbejde i forskellige kombinationer. På den måde sikrede vi, at de forskellige medarbejderes måde at være sammen med Josefine blev så ensartet som muligt, og at der foregik maximal erfaringsudveksling mellem medarbejderne. Personalegruppen blev sammensat med en ligelig køns- og aldersfordeling, og med både erfarne og mindre erfarne pædagoger. Detaljeret dagsplan Fra projektets start har ledelsen nøje beskrevet, hvordan dagen skulle struktureres. Der har ligget en detaljeret plan for, hvilke aktiviteter der skulle foregå i løbet af dagen, hvor og hvornår de skulle foregå, og hvordan de skulle gennemføres. Det gælder eksempelvis i forhold til målti- 14 himmelevmodellen et tilpas forenklet miljø

15 det, hvor alle medarbejdere er blevet instrueret i, hvad og hvor meget Josefine skulle have at spise, hvornår det skulle foregå, hvordan maden skulle serveres m.v. Omkring badning har det været beskrevet, hvornår og hvor længe Josefine skulle i bad og forberedes på badet, hvad Josefine selv har skullet klare, hvad den voksne har skullet hjælpe med eksempelvis, at den voksne skulle hjælpe med at åbne og lukke hægter med videre, som hun havde svært ved at klare egenhændigt, at den voksne skulle række hende en vaskeklud, men at Josefine selv skulle vaske sig med den. Medarbejderne arbejder fortsat ud fra en overordnet behandlingsplan, men i takt med, at behandlingsindsatsen er implementeret, og medarbejderne er blevet fortrolige med opgaven og metoderne, så udarbejder de i højere grad selv de detaljerede beskrivelser af, hvordan forskellige situationer håndteres. Forenklet kommunikation Ud over den detaljerede beskrivelse af den pædagogiske indsats i dagens forløb, har projektet også lagt vægt på, at medarbejdernes kommunikation med Josefine skulle imødekomme hendes behov for forenkling, overskuelighed og ro. Fra starten blev medarbejderne således instrueret i at tale roligt til Josefine. Det er aftalt, at indholdet af dialogen skal begrænse sig til emner, der er relevante, håndterbare og ikke for følelsesfulde for Josefine. Medarbejderne undgår at drøfte private emner med Josefine. Hvis hun spørger, hvad medarbejderen skal lave, når han/hun kommer hjem, er svaret altid noget i retning af»gøre rent«eller lignende. Hvis medarbejderen fortæller Josefine om spændende eller sørgelige hændelser i deres private liv, vil hun typisk have svært ved at give slip på disse beskrivelser, og hun vil bruge meget energi på at fundere videre over det, fordi det er svært for hende at regulere sig følelsesmæssigt. Er hun blevet bekymret eller opstemt over noget, hun har hørt, skal hun bruge meget energi på at falde til ro igen. Hvis Josefine fx har set en reklame for Legoland, som har vakt Etablering og metode i særforanstaltning 15

16 hendes lyst til at komme til Legoland, vil medarbejderen typisk»lukke emnet ned«, når Josefine spørger, hvornår hun kan komme til Legoland m.v. Såvel den strukturerede dagsplan som kommunikationsformen adskiller sig fra en pædagogiske indsats over for børn og unge i andre pædagogiske sammenhænge i det almene miljø, hvor det ofte er hensigtsmæssigt, at medarbejderen i den konkrete situation med brochuren fra Legoland spørger ind til barnets ønsker og videreudvikler på ideen for at understøtte barnets initiativ og forestillingsevne, men netop her er et af de punkter, hvor almen pædagogik adskiller sig fra fra pædagogikken i særforanstaltningen. Medarbejderes engagement i en fast struktur Det kræver stor faglig ekspertise at arbejde ud fra den meget faste struktur, som praktiseres på Himmelev og i særforanstaltningen. Udfordringen for medarbejderne er bl.a. at arbejde så ensartet og struktureret i hverdagen uden at blive robotpædagoger - og samtidig holde engagementet i den stramme styring af dagen, i gentagelserne og de bittesmå fremskridt. Interview med medarbejderne viser imidlertid, at det er lykkedes at fastholde deres engagement i arbejdet. Samstemmende siger de, at det har stor betydning for deres engagement, at de arbejder ud fra klart definerede mål, fordi det derved er muligt at få øje på, at indsatsen er meningsfuld og har en positiv effekt. De bliver motiveret af at se, at Josefine udvikler sig tydeligt og målbart i positiv retning, om end der kun er tale om små skridt fremad. Generelt ligger pædagogisk arbejde tæt op ad praksisser, man i forvejen udfører i sit private liv. Arbejdet griber ind i den enkeltes personlige værdier og tanker om sig selv. Derfor kan private holdninger komme til at styre det pædagogiske arbejde, hvis man ikke er bevidst om at skille tingene ad, så man ved, hvad man foretager sig og især hvorfor. I projektet har vi oplevet, at supervision og faglige drøftelser har hjulpet medarbejderne til at skille tingene ad: Det 16 himmelevmodellen et tilpas forenklet miljø

17 private fra det professionelle. Vi har blandt andet brugt domæne teorien. (Se faktaboks på næste side). Indsigten i de forskellige domæners betydning har hjulpet de ansatte til at holde sig til planen i hverdagen, og det er nødvendigt i et autisme-pædagogisk projekt, hvor personalegruppen skal følge samme behandlingsplan.»jeg er egentlig ikke så struktureret anlagt, og i starten syntes jeg, at det var svært at skulle følge en helt ens struktur hver dag. De kunne føles snærende og også alt for ensformigt for sådan et ungt menneske. Men efter-hånden kan jeg jo se, at det virker, og så er det blevet meget nemmere for mig at arbejde så struktureret og se mig selv i det arbejde«. Citat fra en pædagog Selv om den overordnede behandlingsstrategi handler om forudsigelighed, struktur og forenkling, så skal det ikke udelukke en varm og autentisk relation til Josefine, for det er netop ikke robotpædagogik, der efterspørges. Det pædagogiske arbejde handler om at finde nogle hårfine balancer mellem på den ene side at have en ensartet og stramt fastholdt struktur - på den anden side, at hver enkelt medarbejder bringer sig selv i spil som menneske i sin måde at relatere sig til Josefine på. Fx har hver enkelt pædagog fundet en form, hvor man følger strukturen, men giver relationen til Josefine sit personlige twist:»josefine har noget forskelligt med hver af os: cykling med en, hår og negle med en anden, mad og diæthåndtering med en tredje, samtaler med en fjerde, ridning og ro med en femte«. Citat fra en pædagog Pædagogerne oplever, at Josefine nyder samværet, og at det personlige kan bestå i kvaliteten af det samvær, man etablerer med hende. At fordele forskellige ansvarsområder og interesseområder ud på forskellige pædagoger er også en del af behandlingsplanen. Det er en måde at forenkle miljøet omkring Josefine på, at der er forskel- Etablering og metode i særforanstaltning 17

18 Domæneteorien kort fortalt I teorien om domæner skelnes imellem produktionens, det personlige domæne og refleksionens domæne. På produktionens domæne findes de forhold, som ikke står til diskussion: love, regler, aftaler, magtforhold, overenskomster, retningslinjer for arbejdet mm. På det personlige domæne handler det om: hvad kan man godt lide/ikke-lide, hvad er man vant til at gøre, hvad synes man skal til for at tingene er ordentlige. På refleksionens domæne tænker og taler man om arbejdet ved at hæve sig op over de andre domæner. Man udvikler hypoteser om arbejdet og forsøger at nå frem til en anden forståelse af det dilemma, man står i og dermed til nye pædagogiske strategier for sit eget arbejde. 18 himmelevmodellen et tilpas forenklet miljø

19 lige personer, der tager sig af forskellige emner. Det giver kontinuitet i indsatsen overfor Josefine og reducerer muligheden for små brud på rammerne omkring hende. Medarbejderne fortæller samstemmende, at de ikke oplever det som en rutineopgave at fastholde den stramme struktur i hverdagen. De føler sig sjældent fristet til at bryde strukturen, da de har erfaret, at Josefine trives bedst med en tydelig plan for dagen. Ligeledes har de erfaret, at brud på planen kan give anledning til efterfølgende konflikter, som måske især ville berøre kollegaer, der har vagten bagefter. Siden interviewene med Josefines familie og personalet omkring hende, er Josefine flyttet til et større hus. Her bor et andet barn i en særforanstaltning og et tredje er måske på vej. At placere særprojekterne under samme - store - tag, giver mulighed for at mindske den isolation, som børn i særprojekter, kan opleve. Når det på et tidspunkt bliver hensigtsmæssigt for Josefine at deltage i sociale aktiviteter eller skolegang sammen med andre børn og unge, kan det nu lade sig gøre i en kendt ramme. Det er lykkedes os at skabe et tilpas forenklet miljø, hvor vi hele tiden er optaget af at justere kompleksiteten, så Josefine udfordres og stimuleres så tilpas som muligt. Når vi gør dette skaber vi rammer for Josefine, hvor hun kan udvikle sig i overensstemmelse med sit potentiale og med den størst mulige livskvalitet. Med pjecen har vi ønsket at vise, hvor mange forhold, der skal tages i betragtning, når man etablerer et tilpas forenklet miljø i en særforanstaltning: fra den fysiske indretning til den personalemæssige organisering, forældresamarbejdet og den pædagogiske tilgang. Etablering og metode i særforanstaltning 19

20 20 himmelevmodellen et tilpas forenklet miljø Kommunikation

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

HVAD ER ADHD kort fortalt

HVAD ER ADHD kort fortalt FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode

Læs mere

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i daginstitutioner Uddannet personale Stærk fælles faglig kultur God normering Ambitiøs og kompetent

Læs mere

Maglesøhus - Et døgntilbud til børn og unge med behandlingsbehov

Maglesøhus - Et døgntilbud til børn og unge med behandlingsbehov Tryghed, omsorg & beskyttelse Maglesøhus - Et døgntilbud til børn og unge med behandlingsbehov Maglesøhus er et privat bosted, behandlingssted samt botræningstilbud, til børn og unge i alderen 12-26 år.

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Fortrolig. Anmeldt tilsyn på Solsikkens aktivitetstilbud Mælkevejen, Skanderborg Kommune. Mandag den 27. september 2010 fra kl. 13.

Fortrolig. Anmeldt tilsyn på Solsikkens aktivitetstilbud Mælkevejen, Skanderborg Kommune. Mandag den 27. september 2010 fra kl. 13. TILSYNSRAPPORT Fortrolig Anmeldt tilsyn på Solsikkens aktivitetstilbud Mælkevejen, Skanderborg Kommune Mandag den 27. september 2010 fra kl. 13.30 Indledning Vi har på vegne af Skanderborg Kommune aflagt

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Dagtilbudsområdet Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Udfyldes af institutionen Tilsynets tilføjelser Evaluering læreplanstemaer Hvilke erfaringer gjorde I jer med evalueringen af læreplanstemaerne?

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Kognitiv sagsformulering

Kognitiv sagsformulering 116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Mellerup Skolehjem. Et døgntilbud til børn og unge med handicap eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser

Mellerup Skolehjem. Et døgntilbud til børn og unge med handicap eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser Mellerup Skolehjem Et døgntilbud til børn og unge med handicap eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser Region Midtjylland Center for Børn, Unge og Specialrådgivning Mellerup Skolehjem 2 MELLERUP SKOLEHJEM

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

At gøre den unge i stand til på sigt at klare sig i eget hjem og eventuelt med støtte

At gøre den unge i stand til på sigt at klare sig i eget hjem og eventuelt med støtte 107-botilbud på Munkegården, Avernakø Baggrund for 107-tilbud: Unge med særlige behov som følge af nedsat funktionsniveau eller særlige sociale problemer kan henvises til et midlertidigt botilbud gennem

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes

Læs mere

Uanmeldt tilsyn 2012

Uanmeldt tilsyn 2012 Område: Det sociale område Afdeling: Konsulent og rådgivning Journal nr.: 10/18892 Dato 8.februar 2012 Udarbejdet af: Lena Nørregaard E-mail: lena.noerregaard@regionsyddanmark.dk Telefon: 29201041 Uanmeldt

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Redskabskassen til. Nyt Pædagogisk notat. Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 1

Redskabskassen til. Nyt Pædagogisk notat. Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 1 Redskabskassen til Nyt Pædagogisk notat Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 1 A Skuffen Redskaber til brug i beskrivelse af Problemstilling Og Ønskede tilstande Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 2

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 24.11.2011. Dato for Tilsynsbesøg 24.11.2011

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 24.11.2011. Dato for Tilsynsbesøg 24.11.2011 Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Opholdsstedets navn Damkjærgård Dato 24.11.2011 Journalnummer 16.03.26-K09-68-07 Udarbejdet af Birgit Hindse Dato for Tilsynsbesøg 24.11.2011

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune. torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00

Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune. torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Biersted Plejecenter, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Biersted Plejecenter, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Biersted Plejecenter, Jammerbugt Kommune Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 12.30 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Biersted Plejecenter.

Læs mere

OPHOLDSSTEDET BROAGER

OPHOLDSSTEDET BROAGER OPHOLDSSTEDET BROAGER VELKOMMEN TIL BROAGER Det kræver mange års erfaring at arbejde professionelt med børn og unge med autisme - det har vi. Vores personale er alle uddannede socialpædagoger med specifikke

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

PSP - Personal and Social Performance Scale G U I D E T I L F U N K T I O N S B E S T E M M E L S E

PSP - Personal and Social Performance Scale G U I D E T I L F U N K T I O N S B E S T E M M E L S E G U I D E T I L F U N K T I O N S B E S T E M M E L S E PSP - Personal and Social Performance Scale Forløbsprogram for mennesker med bipolar affektiv sindslidelse I N T E R V I E W G U I D E I N T R O

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

Scenarie 1 Let adgang til ressourcer og gode individuelle løsninger

Scenarie 1 Let adgang til ressourcer og gode individuelle løsninger Scenarie 1 Let adgang til ressourcer og gode individuelle løsninger Hvad du ønsker, skal du få... Velkommen til år 2020. I skal nu møde familien Jensen, der består af far Per, mor Ulla og deres to børn,

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både

Læs mere

Tilsyn på Ertodeto, Københavns Kommune

Tilsyn på Ertodeto, Københavns Kommune TILSYNSRAPPORT Tilsyn på Ertodeto, Københavns Kommune Uanmeldt tilsyn Rundforbivej, tirsdag den 26. juli fra kl. 16.00 og anmeldt tilsyn på Aggershvile Allé, mandag den 29. august 2011 fra kl. 14.00 Indledning

Læs mere

Opholdsstedet Tinggaarden

Opholdsstedet Tinggaarden Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 Opholdsstedet Tinggaarden Tilsynsrapport for anmeldt 2010 Tilsynet udført d. 24. marts 2010 af Pædagogiske Konsulenter Susanne Svendsen

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien

Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien Klinik Børn og Unge Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien Dag- og Sengeafsnit BU1 Denne pjece er til dig, der skal indlægges i Klinik Børn og Unge, enten i vores dag- eller sengeafsnit og dine forældre.

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

Tinggården. Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn 2013. Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000

Tinggården. Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn 2013. Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 Tinggården Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn 2013 Tilsynet blev gennemført d. 8 juli 2013 af pædagogisk konsulenter; Charlotte Larsen

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge Psykiatri Information om AUTISME hos børn og unge 2 HVAD ER AUTISME hos børn og unge? Autisme er en arvelig udviklingsforstyrrelse, der kommer til udtryk ved, at barnet eller den unge har en begrænset

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

a r t s KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ

a r t s KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI a r t s INDHOLD Hvad

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Opholdsstedet. Solvognen

Opholdsstedet. Solvognen Tilsynsrapport November 2010 Opholdsstedet Solvognen Grønstræde 12, Ellinge Mark 4573 Højby Byrådssekretariatet - Tilsynsenheden Dato for tilsyn: 2. november 2010 Institutionen repræsenteret ved: Leder

Læs mere

Børnehavens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn Maj 2013

Børnehavens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn Maj 2013 Børnehavens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn Maj 2013 Børnehaven Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen

Læs mere

Rådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk

Rådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk Rådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk Pandrup Grafisk 96 730 200 Rådgivningsafdelingen Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk

Læs mere

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde.

Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde. Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde. De fleste af os, der vælger at kaste vores frivillige kræfter ind i arbejdet med at lette livet for mennesker med ADHD og deres

Læs mere

RAPPORT FOR ANMELDT BEGRÆNSET TILSYN I STØTTECENTRET FOR SENHJERNESKADEDE, KOLDING. d. 29. NOVEMBER 2007

RAPPORT FOR ANMELDT BEGRÆNSET TILSYN I STØTTECENTRET FOR SENHJERNESKADEDE, KOLDING. d. 29. NOVEMBER 2007 Område: Det sociale område Udarbejdet af: Mette Zierau Kudsk/Lena Nørregaard Afdeling: Afdelingen for social- og specialundervisning E-mail: Mette.Zierau.Kudsk@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/2701

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL

VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL Værdigrundlaget er udarbejdet af både personale og brugere af Kulturhuset. Værdierne er diskuteret og bearbejdet ved lave nogle udsagn, der dækker indholdet og ved

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommuner Opholdsstedet Semaiskolen Kalumvej 58 9700 Brønderslev Att. Leder Berit Buch og Afdelingsleder Inge Gorm Andersen,

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten

Læs mere

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn

Læs mere

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne 1 2 Konceptet blev første gang vedtaget på generalforsamlingen den 6. marts 2010 og ændret på generalforsamlingen den 12. marts 2011 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27

Læs mere

Anmeldt tilsyn På Hjørnet, Svendborg kommune. Fredag den 24. oktober 2008 fra kl. 13.00

Anmeldt tilsyn På Hjørnet, Svendborg kommune. Fredag den 24. oktober 2008 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn På Hjørnet, Svendborg kommune Fredag den 24. oktober 2008 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt anmeldt tilsynsbesøg På Hjørnet. Formålet med

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består

Læs mere

Ødelæggelse af computer

Ødelæggelse af computer Ødelæggelse af computer Huseyin er en ung mand på 16 år, som er anbragt på et privat opholdssted. Huseyin har haft en barndom, der var præget af faderens alkoholmisbrug og fysisk vold fra begge forældre.

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE. RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge

FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE. RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge 1 I dag skal vi tale om Kendetegn ved sårbare børn og unge Sårbarhed

Læs mere

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommuner Semaiskolen Kalumvej 58 9700 Brønderslev -08 GOT Dronningensgade 31 Sdr.Vråvej 5 9760 Vrå Telefon 72 33 33

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Tilsyn med aflastning (SEL 84)

Tilsyn med aflastning (SEL 84) 1 Tilsyn med aflastning (SEL 84) Socialtilsyn Midt tilbyder tilsyn med aflastning jf. serviceloven 148 a, stk. 4. Tilkøbet omfatter tilsyn med tilbudslignende enheder jf. 84, som ikke hører under Socialtilsyn

Læs mere

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten

Læs mere

Eksempel på Interviewguide plejefamilier

Eksempel på Interviewguide plejefamilier Eksempel på Interviewguide plejefamilier Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 6 i kvalitetsmodellen på plejefamilieområdet.

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 20. januar Journalnummer. tilsynsbesøg.

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 20. januar Journalnummer. tilsynsbesøg. Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn og målgruppe Journalnummer Udarbejdet af Dato for Tilsynsbesøg Mødested Mødedeltagere Opholdsstedet Vangagergaard Dato

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune. Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00

Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune. Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Sejs Plejecenter. Generelt

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 433 82% - Ledere 47 56% - Medarbejdere 386 86% - Observatører 0 Forældre 1.041 44% Ældste

Læs mere