Himmelev modellen et tilpas forenklet miljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Himmelev modellen et tilpas forenklet miljø"

Transkript

1 Etablering og metode i særforanstaltning Himmelev modellen et tilpas forenklet miljø

2 I denne pjece findes en kort beskrivelse af Himmelevmodellen, som den praktiseres i vores særforanstaltningsprojekter. Himmelev er et behandlingstilbud til børn og unge med autismespektrumforstyrrelser. Pjecen er udarbejdet på baggrund af interviews med medarbejdere og forældre. Læsevejledning I det første afsnit beskriver vi, hvordan et specialpædagogisk projekt etableres og udvikles. Josefine præsenteres og de foreløbige gode resultater af den pædagogiske indsats skitseres. I andet afsnit introducerer vi de overordnede rammer og metoder i projektet. Vi kalder det Himmelevmodellen - et tilpas forenklet miljø. I tredje afsnit gennemgår vi Himmelevmodellens metodiske elementer, som har haft betydning for projektets resultater. Afsnittet er inddelt i følgende delafsnit: Fra central ledelse til fladere ledelsesorganisation Projektets organisatoriske tilknytning til en større institution Langsigtet aftale giver ro Forældresamarbejde Den pædagogiske tilgang Bolig indrettes med fokus på sikkerhed og forenkling Medarbejdersammensætning Detaljeret dagsplan Forenklet kommunikation I fjerde og sidste afsnit kan du læse, hvordan vi har arbejdet med at sikre medarbejdernes engagement i en stramt styret pædagogisk særforanstaltning. 2 himmelevmodellen et tilpas forenklet miljø

3 En individuel behandlingsindsats i Sofie Madsens ånd det nytter, viser resultatet Ethvert barn skal ses som et unikt individ, der skal mødes med nysgerrighed og den rette individuelle indsats. Den tænkning var et kardinalpunkt for Sofie Madsen, der i 1926 grundlagde institutionen Himmelev, som i dag er et dag- og døgntilbud til børn og unge med autisme og tilgrænsende psykiatriske lidelser. Hendes ånd præger stadig institutionens kultur og pædagogiske tilgang til børn og unge. Det er den samme tænkning, vi har brugt ved etableringen af den nyoprettede særforanstaltning, målrettet en ung pige med autisme. Vores tilbud til børn og unge bygges op omkring den autismepædagogiske grundtanke, at vi som institution skal strukturere og forenkle tilværelsen for børn og unge med autisme, så de får ro til at udvikle sig og ikke stresses unødigt. For Josefine var det nødvendigt at etablere et endnu mere forenklet pædagogisk tilbud, end moderinstitutionen Himmelev kunne tilbyde. Da Josefine flyttede på Himmelev var hun 13 år. Indtil da havde hun boet hjemme hos sin familie. I starten havde hun det godt på Himmelev, men i slutningen af første år fik hun det tiltagende dårligere og blev selvskadende. Hendes udadreagerende og selvskadende adfærd blev voldsommere i forbindelse med hendes konfirmation og efterfølgende rejse til Disneyland. Det førte til, at Josefine både hjemme og på Himmelev slog og sparkede omkring sig og begyndte at skære i sig selv. Vi måtte flere gange på skadestuen. På et tidspunkt tog hun en ledning om halsen, slugte glasskår og skar i sig selv, og derefter blev hun i overensstemmelse med eget ønske indlagt på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, hvor hun ind imellem måtte fikseres i store dele af døgnet for ikke at skade sig selv. Efter seks ugers indlæggelse blev Josefine udskrevet fra psykiatrisk afdeling - stærkt medicineret, fysisk afkræf- Etablering og metode i særforanstaltning 3

4 Autisme er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, der giver sig udslag i forskellige grader af begrænset eller forstyrret udvikling af sprog og kommunikation, og af forstyrret evne til social interaktion. Mennesker med autisme kan have begrænset, stereotyp adfærd, der kører i ring. De kan også have en omfattende viden om særlige interessefelter. Mennesker med autisme udviser ofte en række andre specifikke problemer som overfølsomhed over for sanseindtryk, fobisk angst, søvnforstyrrelser, raserianfald og selvskadende adfærd. Mennesker med autisme kan desuden være ramt af andre problemstillinger, som fx ADHD og funktionsnedsættelse med store indlæringsvanskeligheder til følge. 4 himmelevmodellen et tilpas forenklet miljø

5 tet og overvægtig. Hun kunne knap nok selv gå fra bilen og hen til det hus, vi havde indrettet til hende. Nu et år efter vi etablerede den særligt tilrettelagte særforanstaltning til Josefine, kan vi konstatere, at Josefines medicinforbrug er reduceret. Hun er ikke længere selvskadende, og hun har ikke forsøgt at tage sit eget liv i den tid, hun har boet i et hus, der ligger nogle kilometer fra institutionen Himmelev. Josefine er blevet gladere og har fået større indsigt i sine egne vanskeligheder, fx har hun sagt til personalet, at hun ikke vil smide fjernbetjeningen ind i fjernsynet næste gang hun bliver vred, men i stedet vil smide den et andet sted hen. Endelig er hendes vægt reduceret med kilo, blandt andet fordi hun nu er i stand til at gå længere ture på op til tre timer. Hun kan cykle og ride i modsætning til, da hun blev udskrevet, hvor hun dårligt kunne gå 100 meter. Kort sagt har Josefine profiteret af at bo i et særligt indrettet, tilpas forenklet miljø, som vi kalder Himmelevmodellen, og som har skabt så meget indvendig ro hos hende, at hun har været i stand til at frigøre ressourcer til at udvikle forskellige praktiske færdigheder. I denne publikation kan I læse om, hvordan vi etablerede særforanstaltningen, og hvilke metodiske knapper vi har i spil, og som vi justerer på - for at tilpasse den pædagogiske indsats efter Josefines behov. Himmelev-modellen et tilpas forenklet miljø Overordnet har ideen som nævnt været at etablere et forudsigeligt og forenklet pædagogisk miljø. Vi oplever ofte, at børn med autisme kommer i situationer, hvor de bliver overbebyrdet af stimuli, hvilket kan medføre uhensigtsmæssige stressreaktioner. Vores opgave er at afpasse stimuli i miljøet og omgivelserne til barnets kapacitet. Derfor skabte vi særforanstaltningen i form af et pædagogisk tilbud til Josefine i et afsides hus, et stykke fra Etablering og metode i særforanstaltning 5

6 moderinstitutionen, og vi ansatte fast pædagogisk personale til at tage sig af Josefine. Fra starten havde den pædagogiske og psykologiske ledelse på Himmelev formuleret den pædagogiske indsats i Josefines behandlingsplan. Aftalen med Josefines hjemkommune gav samtidig mulighed for at arbejde ud fra et langsigtet tidsperspektiv. Det betød, at vi havde mulighed for at projektansætte pædagogisk uddannet og kompetent personale for længere tid. Otte pædagoger blev ansat til at tage sig af Josefine. De kendte vilkårene fra starten og har derfor været indstillet på at gå ind i en stramt styret pædagogisk opgave. I starten var de på vagt i faste makkerpar to og to, og de har arbejdet i tæt tilknytning til Himmelev-institutionens faste fagpersonale og har desuden fået supervision fra Himmelevs psykologer. Desuden fik vi inden indflytning indrettet Josefines bolig med sikkerhedsforanstaltninger, som forebygger, at Josefine skader sig selv, når hun føler sig presset. Vi indrettede boligen funktionsopdelt, så det blev tydeligt for Josefine, hvad der skulle foregå, når hun befandt sig i de forskellige rum. Det vil sige, at hvert rum har sin funktion: I køkkenet laves der mad og spises. I dagligstuen spilles, læses og ses TV osv. Endelig har projektet trukket på Himmelevs systematik i forhold til mødevirksomhed, observation og skriftlighed og på Himmelevs pædagogiske metoder, som de ansatte har benyttet sig af i hverdagen, og som uddybes senere. Himmelevmodellens metode En lang række elementer har haft betydning for projektets succes. Her vil vi kort beskrive de væsentligste: Fra central ledelse til fladere ledelsesorganisation Projektets organisatoriske tilknytning til en større institution Langsigtet aftale giver ro Tæt forældresamarbejde Den pædagogiske tilgang Bolig indrettes med fokus på sikkerhed og forenkling Medarbejdersammensætning 6 himmelevmodellen et tilpas forenklet miljø

7 Detaljeret dagsplan Forenklet kommunikation I det følgende beskriver vi de enkelte elementer af Himmelev-modellen, som de blev etableret i starten og siden justeret undervejs. Fra central ledelse til fladere ledelsesorganisation Projektet har især i starten været kendetegnet ved, at den pædagogiske og psykologiske ledelse udformede en behandlingslinje, som alle de pædagogiske medarbejdere fulgte. Den enkelte nyansatte pædagog kunne i mindre grad byde ind med sine personlige erfaringer. Efterhånden som personalet blev mere kendt med opgaven og de pædagogiske metoder, er pædagogerne i højere grad blevet inddraget i fastlæggelsen af behandlingslinjen, mens psykolog og pædagogisk leder i højere grad indtager en mere konsulterende rolle. Det er dog fortsat den pædagogiske leder og psykologen, der samler trådene og sikrer en koordineret indsats. Forslag til den løbende justering og detailplanlægning af behandlingsplanen kommer i stigende grad fra det pædagogiske personale, der på baggrund af observationer fra hverdagen har muligheder for at spotte, hvor og hvornår det vil være hensigtsmæssigt at skrue op eller ned for de udfordringer, barnet stilles overfor i hverdagen. Den pædagogiske ledelse, psykolog og andre fagfolk fra Himmelev-institutionen er fortsat til rådighed, når der er behov for at drøfte forskellige problemstillinger. Det er således indtrykket, at der er skabt en hensigtsmæssig balance mellem styring fra oven og selvforvaltning. Det er vores hypotese, at det har bidraget til at fastholde medarbejdernes engagement og oplevelsen af ejerskab i forhold til behandlingsindsatsen. Samtidig er den røde tråd i behandlingsarbejdet meget tydelig. Samlet kan man sige, at medarbejderne fortsat arbejder ud fra en overordnet behandlingsplan, men de udarbejder i højere grad selv de detaljerede beskrivelser af, hvordan forskellige situationer håndteres. Etablering og metode i særforanstaltning 7

8 Ledelsesstrukturen er med andre ord blevet mere flad i takt med, at behandlingsindsatsen er implementeret, og medarbejderne er blevet fortrolige med opgaven og metoderne. Projektets organisatoriske tilknytning til en større institution Projektet har som nævnt været organiseret som en»satellit«i tæt tilknytning til Himmelev. Det har givet mulighed for, at velafprøvede faglige og organisatoriske metoder med det samme har kunnet implementeres i det nye projekt og ikke først har skullet etableres i forbindelse med projektets etablering. Pædagogisk leder, behandlingsansvarlig psykolog, personaleleder, skolelærere, socialrådgiver og supervisor er i forvejen en fast del af Himmelevs personale, imens det udelukkende er det pædagogiske personale, som er projektansatte. Pædagogerne er netop ansat til særforanstaltningsopgaven og har derfor kendt både opgaven og vilkårene for løsningen af den fra starten. De har dermed aktivt valgt at gå ind i denne meget strukturerede - form for pædagogisk arbejde. Personalegruppen har været kendetegnet ved høj faglighed, engagement og et godt samarbejdsklima. Desuden har der været meget lille udskiftning af personale og et forholdsvis lavt sygefravær. De pædagogiske metoder, der benyttes, er kendte og benyttes til hverdag på Himmelev (uddybes næste side), men også arbejdsgange i forhold til mødestruktur, ledelsesforhold, dokumentations-former, skriftlighed, forældresamarbejde, supervision, introduktionsundervisning og løbende faglig opdatering var kendte og har betydet, at behandlingsarbejdet har kunnet gå i gang med det samme. Det har også betydet, at personalet ikke har brugt unødig energi på at forholde sig til uklare metoder eller organisering af arbejdet. Langsigtet aftale giver ro De organisatoriske rammer omkring projektet har i hele perioden været veldefinerede og langsigtede. Der var klare aftaler med anbringende kommune om, at Jose- 8 himmelevmodellen et tilpas forenklet miljø

9 fine havde brug for en særforanstaltning i et længere forløb. Roen omkring projektet har givet mulighed for at langtidsansætte pædagogisk uddannet og kompetent personale. Kommunen har ønsket en tæt opfølgning på projektet i form af kvartårlige møder med fokus på behandlingsplanen, effekten af indsatsen og økonomien, og det ønske ligger helt i tråd med Himmelevs egen forståelse af et projekt med klare mål, metoder og tydelig dokumentation. Forældresamarbejde Siden Sofie Madsen grundlagde Himmelev er der kommet et styrket fokus på forældres behov for inddragelse og støtte: Hvilke informationer har forældrene brug for? Hvordan kan de inddrages? Hvordan kan vi bakke dem op, så de kan blive ved med at være gode forældre til deres anbragte barn? Det kan være en vanskelig beslutning for en familie at overlade deres barn i professionelt døgnregi. I nogle tilfælde kan der ligge et langt og opslidende forløb forud for anbringelsen af barnet, og forældrene og resten af netværket omkring barnet kan have brug for særlig intensiv støtte i den første periode. Også søskende kan have brug for at få indsigt i barnets vanskeligheder og tankerne bag den behandlingsmæssige indsats. I etableringen af særforanstaltningen havde vi meget samarbejde med Josefines forældre, som vi var i kontakt med i starten flere gange om dagen, enten pr mail, telefonisk eller på møder. De hjalp også med den praktiske indretning af hendes bolig. Et par af medarbejderne er udpeget som kontaktpersoner for familien, og samarbejdet koordineres primært af dem sammen med Himmelevs socialrådgiver. Vi arbejder bevidst på at bakke op om relationen mellem barn og forældre, selvom kontakten kan skabe øget kompleksitet for barnet og dermed bryde med det forenklede miljø omkring hende. Det har stor betydning, at forældrene kender og accepterer behandlingsplanen og den røde tråd i den. F.eks. har vi haft en klar aftale om håndtering af Etablering og metode i særforanstaltning 9

10 Josefines forbrug af sukker og søde sager. Uden forældrenes opbakning til planen er det svært at gennemføre den, og i dette tilfælde har vi haft et fortrinligt samarbejde med forældrene. De har bakket op bag institutionens pædagogiske linje, der blandt andet også indebærer, at Josefine skal have hjælp til at styre sine impulser i forhold til at få gaver. Hvis hun får én gave, så kan hun blive så fokuseret på at få flere gaver, at det blokerer for al undervisning og andre udviklende aktiviteter. Et andet eksempel har været, at vi har foreslået rammer for kontakten mellem Josefine og forældrene - dvs. hvor tit skal besøg, mail og telefonsamtaler foregå. Men også for indholdet af kontakten. Vi har lagt vægt på, at der også på dette område findes et niveau for de indtryk, Josefine får, som hverken er for lidt eller for meget stimulerende for hende. Det kan være en stor opgave for en familie at få reguleret sin kontakt med sit barn så detaljeret, og det kræver at vi som institution kan begrunde det hensigtsmæssige i metoden. Den pædagogiske metode i et forenklet miljø Behandlingsplanen fastlægger den overordnede linje for den helhedsorienterede og pædagogiske indsats i særforanstaltningen. Konkret beskriver planen Josefines vanskeligheder, ressourcer og målet for behandlingsindsatsen, men også den pædagogiske metode er detaljeret beskrevet. Overordnet arbejder vi ud fra en tanke om at forenkle barnets miljø. Når vi taler om forenkling omkring børnene på Himmelev, mener vi alle de elementer i barnets omgivelser, der indvirker på barnet, fx de fysiske rammer, kommunikation, dagsstrukturer, motoriske udfoldelser, sanseindtryk, relationer til andre børn og voksne, samarbejde med familien og sammenhæng mellem skole, fritid og bolig. De pædagogiske metoder består først og fremmest i at afpasse stimuli i omgivelserne til barnets kapacitet. Vi oplever ofte, hvor nemt det er at bringe børn med autisme i situationer, hvor de bliver mødt af en upassende 10 himmelevmodellen et tilpas forenklet miljø

11 mængde stimuli, hvilket kan medføre uhensigtsmæssige stressreaktioner. Når vi har et barn, der reagerer voldsomt, vil vi altid være nysgerrige på, hvilke påvirkninger barnet har skullet forholde sig til i situationen. Vores udgangspunkt er, at barnet er blevet forvirret/overstimuleret, så vi skal forenkle»noget«. Spørgsmål, vi kan stille os selv er: Hvor mange mennesker har været tilstede? og hvem skulle barnet forholde sig til? Hvor mange ting i rummet har konkret haft betydning for den opgave (det krav), barnet har været præsenteret for? Var barnet forberedt godt nok på forhånd? Har barnet fået forskellige beskeder i forskellige miljøer? Hvordan blev der kommunikeret med barnet, både verbalt og nonverbalt? Hvilke initiativer havde barnet? og hvad gjorde vi ved dem? Fik vi mødt barnet på barnets niveau i det rette tempo? Næste skridt vil være at forenkle og skabe tydelighed, det vil sige, at: den person, der er sammen med barnet, støtter det i situationen. personen tager udgangspunkt i forenklet og udviklingsstøttende kommunikation (Marte Meo). det, der skal ske på dagen, er formidlet til barnet på en konkret og enkel måde, der er afpasset barnets niveau. ting, barnet ikke har brug for i den konkrete situation, fjernes, hvis det er muligt. vores sigte er, at barnet oplever samarbejde og fuld overensstemmelse mellem de beskeder, det får fra forskellige miljøer. Det er en konstant dynamisk proces for de voksne at tilpasse stimuli til det enkelte barn i den enkelte situation ud fra barnets aktuelle behov, der kan ændre sig meget pludseligt. Vi forsøger at udvikle og udfordre barnet til»grænsen«, men det kan være en svær balance nøjagtig at finde ud Etablering og metode i særforanstaltning 11

12 af, hvor grænsen går. Bliver den overskredet, består den pædagogiske opgave i at være i stand til at»gå tilbage«og forenkle, hvis tilværelsen bliver for svær for barnet. Et eksempel på en mindre spontan afvigelse fra de vante aktiviteter er: Man beslutter, at Josefine skal på tur med en voksen til havnen, en dag hvor der er forskellige aktiviteter og boder. Josefine forberedes godt. Hun får blandt andet at vide, at der sandsynligvis vil være gratis smagsprøver på diverse lækkerier, at man nok vil kunne købe brændte mandler og lignende, men at hun skal være indstillet på, at hun kun skal have ganske lidt af disse ting af hensyn til diæten og hendes ønske om at tabe sig. Turen forløber fint. Josefine formår at afstå fra diverse tilbud om smagsprøver. Hun kan abstrahere fra lækkerierne og nyde oplevelsen sammen med den voksne. Det er en succes for Josefine, og hændelsen skriver sig ind i en foretrukken historie om at være en ung pige, der kan beherske sine impulser og færdes blandt andre mennesker uden at skille sig ud. Den efterfølgende dag, hvor Josefine skal have besøg af sin far, viser det sig, at Josefine er meget fokuseret på at tage på havnen igen, da hun har erfaret, at der fortsat er»havnedag«. Da dette bliver afslået, reagerer Josefine med vrede og gråd. Det er ikke muligt at aflede hende, og episoden munder ud i en voldsom konflikt, hvor det bliver nødvendigt at fastholde Josefine for at sikre, at hun ikke får gjort skade på sig selv eller andre. Det kan således være meget svært at afgøre, hvilke udfordringer og nye oplevelser det vil være hensigtsmæssigt at tilbyde et barn med autisme. I dette tilfælde viste det sig, at Josefine fik en svær dag ovenpå hændelsen. Succesen fra første dag stod dog stadig tilbage. Eksemplet viser også, hvor vigtigt det er at rammerne omkring Josefine holdes stabile. Vi ser stadig, at Josefine kan få svære dage og udføre selvdestruktive 12 himmelevmodellen et tilpas forenklet miljø

13 handlinger, når vi ikke får holdt miljøet helt enkelt og forudsigeligt nok. Grundlæggende tager det pædagogiske arbejde udgangspunkt i det, barnet er optaget af. I det konkrete projekt er køkkenarbejde noget af det, Josefine er meget glad for og dygtig til, men også gåture og det at cykle på tandem kan hun godt lide. De pædagogiske medarbejdere tager således udgangspunkt i de aktiviteter, hun er optaget af og som kan motivere hende. Sagt med et pædagogisk begreb, så udgør aktiviteterne et»fælles tredje«for det pædagogiske og relationelle arbejde med Josefine. Det vil sige, at pædagogerne benytter madlavning som aktivitet til at udvikle Josefines kognitive, sociale og praktiske færdigheder samtidig med at de skaber en god relation til hende undervejs i madlavningen. På samme måde bruger nogle medarbejdere tandem-cykling som en udviklende aktivitet for Josefine, hvor hun både får motion og holder vægten nede. Josefine kan godt lide at cykle på tandem. Derimod bryder hun sig ikke længere om at cykle på to-hjulet cykel, så det er droppet, da den form for cykling ikke bidrager positivt til hendes udvikling. Samlet kan man sige, at vi bestræber os på at etablere et forenklet miljø, hvor de stimuli, Josefine bliver udsat for er reduceret til et passende niveau. I den ramme forsøger pædagogerne at udvikle Josefines færdigheder inden for hendes nærmeste udviklingszone. Det gør de ved at justere miljøet omkring Josefine, det vil sige, de indenfor en stabil ramme skruer op og ned for udfordringerne afhængig af, hvordan hun tackler de forskellige situationer. Bolig indrettes med fokus på sikkerhed og forenkling Ved at indrette en bolig til Josefine i et hus, et stykke fra institutionen skabte vi rent fysisk et forenklet miljø, hvor Josefine blev afskærmet fra påvirkninger fra de andre børn og den store personalegruppe på Himmelev. Etablering og metode i særforanstaltning 13

14 Den praktiske indretning af huset foregik i tæt samarbejde med forældrene. Samtidig har vi indrettet huset med sikkerhed for øje for at forebygge farlige situationer i forbindelse med Josefines voldsomme vredesudbrud. Overskriften for de fysiske rammer for Josefine var således: sikkerhed og forenkling. Sikkerheden blev som nævnt tilgodeset ved fx at sætte film på ruderne, så glassene var vanskeligere at smadre. Møbler og andet løsøre var for tungt til at kaste med eller så let, at det ikke ville kunne gøre så meget skade. Døre ud af huset blev gjort vanskelige at åbne uden dog at være låst, så det ville forsinke Josefine, hvis hun forsøgte at gå ud uden personale, så vi kunne nå at følge med hende ud. Forenklingen i indretningen indebar, at hvert rum blev tildelt egen funktion, således at det blev tydeligt for Josefine, hvad der skulle foregå, når hun befandt sig i de forskellige rum. På den måde har indretningen været med til at bakke op om en tydelig og målrettet pædagogisk indsats over for Josefine. Medarbejdersammensætning De første måneder i projektet foregik arbejdet i faste makkerpar for også på denne måde at bidrage til et så forenklet miljø som muligt. På denne måde skulle Josefine forholde sig til mindst mulig forskellighed, fordi hun kendte personalet som par. Efterhånden som Josefine tålte mere kompleksitet begyndte personalet at arbejde i forskellige kombinationer. På den måde sikrede vi, at de forskellige medarbejderes måde at være sammen med Josefine blev så ensartet som muligt, og at der foregik maximal erfaringsudveksling mellem medarbejderne. Personalegruppen blev sammensat med en ligelig køns- og aldersfordeling, og med både erfarne og mindre erfarne pædagoger. Detaljeret dagsplan Fra projektets start har ledelsen nøje beskrevet, hvordan dagen skulle struktureres. Der har ligget en detaljeret plan for, hvilke aktiviteter der skulle foregå i løbet af dagen, hvor og hvornår de skulle foregå, og hvordan de skulle gennemføres. Det gælder eksempelvis i forhold til målti- 14 himmelevmodellen et tilpas forenklet miljø

15 det, hvor alle medarbejdere er blevet instrueret i, hvad og hvor meget Josefine skulle have at spise, hvornår det skulle foregå, hvordan maden skulle serveres m.v. Omkring badning har det været beskrevet, hvornår og hvor længe Josefine skulle i bad og forberedes på badet, hvad Josefine selv har skullet klare, hvad den voksne har skullet hjælpe med eksempelvis, at den voksne skulle hjælpe med at åbne og lukke hægter med videre, som hun havde svært ved at klare egenhændigt, at den voksne skulle række hende en vaskeklud, men at Josefine selv skulle vaske sig med den. Medarbejderne arbejder fortsat ud fra en overordnet behandlingsplan, men i takt med, at behandlingsindsatsen er implementeret, og medarbejderne er blevet fortrolige med opgaven og metoderne, så udarbejder de i højere grad selv de detaljerede beskrivelser af, hvordan forskellige situationer håndteres. Forenklet kommunikation Ud over den detaljerede beskrivelse af den pædagogiske indsats i dagens forløb, har projektet også lagt vægt på, at medarbejdernes kommunikation med Josefine skulle imødekomme hendes behov for forenkling, overskuelighed og ro. Fra starten blev medarbejderne således instrueret i at tale roligt til Josefine. Det er aftalt, at indholdet af dialogen skal begrænse sig til emner, der er relevante, håndterbare og ikke for følelsesfulde for Josefine. Medarbejderne undgår at drøfte private emner med Josefine. Hvis hun spørger, hvad medarbejderen skal lave, når han/hun kommer hjem, er svaret altid noget i retning af»gøre rent«eller lignende. Hvis medarbejderen fortæller Josefine om spændende eller sørgelige hændelser i deres private liv, vil hun typisk have svært ved at give slip på disse beskrivelser, og hun vil bruge meget energi på at fundere videre over det, fordi det er svært for hende at regulere sig følelsesmæssigt. Er hun blevet bekymret eller opstemt over noget, hun har hørt, skal hun bruge meget energi på at falde til ro igen. Hvis Josefine fx har set en reklame for Legoland, som har vakt Etablering og metode i særforanstaltning 15

16 hendes lyst til at komme til Legoland, vil medarbejderen typisk»lukke emnet ned«, når Josefine spørger, hvornår hun kan komme til Legoland m.v. Såvel den strukturerede dagsplan som kommunikationsformen adskiller sig fra en pædagogiske indsats over for børn og unge i andre pædagogiske sammenhænge i det almene miljø, hvor det ofte er hensigtsmæssigt, at medarbejderen i den konkrete situation med brochuren fra Legoland spørger ind til barnets ønsker og videreudvikler på ideen for at understøtte barnets initiativ og forestillingsevne, men netop her er et af de punkter, hvor almen pædagogik adskiller sig fra fra pædagogikken i særforanstaltningen. Medarbejderes engagement i en fast struktur Det kræver stor faglig ekspertise at arbejde ud fra den meget faste struktur, som praktiseres på Himmelev og i særforanstaltningen. Udfordringen for medarbejderne er bl.a. at arbejde så ensartet og struktureret i hverdagen uden at blive robotpædagoger - og samtidig holde engagementet i den stramme styring af dagen, i gentagelserne og de bittesmå fremskridt. Interview med medarbejderne viser imidlertid, at det er lykkedes at fastholde deres engagement i arbejdet. Samstemmende siger de, at det har stor betydning for deres engagement, at de arbejder ud fra klart definerede mål, fordi det derved er muligt at få øje på, at indsatsen er meningsfuld og har en positiv effekt. De bliver motiveret af at se, at Josefine udvikler sig tydeligt og målbart i positiv retning, om end der kun er tale om små skridt fremad. Generelt ligger pædagogisk arbejde tæt op ad praksisser, man i forvejen udfører i sit private liv. Arbejdet griber ind i den enkeltes personlige værdier og tanker om sig selv. Derfor kan private holdninger komme til at styre det pædagogiske arbejde, hvis man ikke er bevidst om at skille tingene ad, så man ved, hvad man foretager sig og især hvorfor. I projektet har vi oplevet, at supervision og faglige drøftelser har hjulpet medarbejderne til at skille tingene ad: Det 16 himmelevmodellen et tilpas forenklet miljø

17 private fra det professionelle. Vi har blandt andet brugt domæne teorien. (Se faktaboks på næste side). Indsigten i de forskellige domæners betydning har hjulpet de ansatte til at holde sig til planen i hverdagen, og det er nødvendigt i et autisme-pædagogisk projekt, hvor personalegruppen skal følge samme behandlingsplan.»jeg er egentlig ikke så struktureret anlagt, og i starten syntes jeg, at det var svært at skulle følge en helt ens struktur hver dag. De kunne føles snærende og også alt for ensformigt for sådan et ungt menneske. Men efter-hånden kan jeg jo se, at det virker, og så er det blevet meget nemmere for mig at arbejde så struktureret og se mig selv i det arbejde«. Citat fra en pædagog Selv om den overordnede behandlingsstrategi handler om forudsigelighed, struktur og forenkling, så skal det ikke udelukke en varm og autentisk relation til Josefine, for det er netop ikke robotpædagogik, der efterspørges. Det pædagogiske arbejde handler om at finde nogle hårfine balancer mellem på den ene side at have en ensartet og stramt fastholdt struktur - på den anden side, at hver enkelt medarbejder bringer sig selv i spil som menneske i sin måde at relatere sig til Josefine på. Fx har hver enkelt pædagog fundet en form, hvor man følger strukturen, men giver relationen til Josefine sit personlige twist:»josefine har noget forskelligt med hver af os: cykling med en, hår og negle med en anden, mad og diæthåndtering med en tredje, samtaler med en fjerde, ridning og ro med en femte«. Citat fra en pædagog Pædagogerne oplever, at Josefine nyder samværet, og at det personlige kan bestå i kvaliteten af det samvær, man etablerer med hende. At fordele forskellige ansvarsområder og interesseområder ud på forskellige pædagoger er også en del af behandlingsplanen. Det er en måde at forenkle miljøet omkring Josefine på, at der er forskel- Etablering og metode i særforanstaltning 17

18 Domæneteorien kort fortalt I teorien om domæner skelnes imellem produktionens, det personlige domæne og refleksionens domæne. På produktionens domæne findes de forhold, som ikke står til diskussion: love, regler, aftaler, magtforhold, overenskomster, retningslinjer for arbejdet mm. På det personlige domæne handler det om: hvad kan man godt lide/ikke-lide, hvad er man vant til at gøre, hvad synes man skal til for at tingene er ordentlige. På refleksionens domæne tænker og taler man om arbejdet ved at hæve sig op over de andre domæner. Man udvikler hypoteser om arbejdet og forsøger at nå frem til en anden forståelse af det dilemma, man står i og dermed til nye pædagogiske strategier for sit eget arbejde. 18 himmelevmodellen et tilpas forenklet miljø

19 lige personer, der tager sig af forskellige emner. Det giver kontinuitet i indsatsen overfor Josefine og reducerer muligheden for små brud på rammerne omkring hende. Medarbejderne fortæller samstemmende, at de ikke oplever det som en rutineopgave at fastholde den stramme struktur i hverdagen. De føler sig sjældent fristet til at bryde strukturen, da de har erfaret, at Josefine trives bedst med en tydelig plan for dagen. Ligeledes har de erfaret, at brud på planen kan give anledning til efterfølgende konflikter, som måske især ville berøre kollegaer, der har vagten bagefter. Siden interviewene med Josefines familie og personalet omkring hende, er Josefine flyttet til et større hus. Her bor et andet barn i en særforanstaltning og et tredje er måske på vej. At placere særprojekterne under samme - store - tag, giver mulighed for at mindske den isolation, som børn i særprojekter, kan opleve. Når det på et tidspunkt bliver hensigtsmæssigt for Josefine at deltage i sociale aktiviteter eller skolegang sammen med andre børn og unge, kan det nu lade sig gøre i en kendt ramme. Det er lykkedes os at skabe et tilpas forenklet miljø, hvor vi hele tiden er optaget af at justere kompleksiteten, så Josefine udfordres og stimuleres så tilpas som muligt. Når vi gør dette skaber vi rammer for Josefine, hvor hun kan udvikle sig i overensstemmelse med sit potentiale og med den størst mulige livskvalitet. Med pjecen har vi ønsket at vise, hvor mange forhold, der skal tages i betragtning, når man etablerer et tilpas forenklet miljø i en særforanstaltning: fra den fysiske indretning til den personalemæssige organisering, forældresamarbejdet og den pædagogiske tilgang. Etablering og metode i særforanstaltning 19

20 20 himmelevmodellen et tilpas forenklet miljø Kommunikation

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER.

SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER. SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER. DEN SOCIALE VIRKSOMHED FALSTER JANUAR 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Beskrivelse af

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 24.11.2011. Dato for Tilsynsbesøg 24.11.2011

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 24.11.2011. Dato for Tilsynsbesøg 24.11.2011 Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Opholdsstedets navn Damkjærgård Dato 24.11.2011 Journalnummer 16.03.26-K09-68-07 Udarbejdet af Birgit Hindse Dato for Tilsynsbesøg 24.11.2011

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: ATLASS Stressreduktion og specialpædagogik 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Ruth Lehm E-mail: Rpl@aarhus.dk Telefon:

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

OPHOLDSSTEDET BROAGER

OPHOLDSSTEDET BROAGER OPHOLDSSTEDET BROAGER VELKOMMEN TIL BROAGER Det kræver mange års erfaring at arbejde professionelt med børn og unge med autisme - det har vi. Vores personale er alle uddannede socialpædagoger med specifikke

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Vordingborg Kommune aflagt

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Tiltag for at forebygge tvang

Tiltag for at forebygge tvang Tiltag for at forebygge tvang Fitness Boksebold Dartskive Isterninger Kuglevest/-dyne Wellness Musik som terapi Tirsdags tema-aften Stemmehøring Oplæring af nyt personale Hængekøje Drivhus Mestrings- /

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Kom godt ud af det. - om håndtering af problemskabende adfærd

Kom godt ud af det. - om håndtering af problemskabende adfærd Kom godt ud af det - om håndtering af problemskabende adfærd Af aut. psykolog Bo Hejlskov Jørgensen, PsykologCompagniet, pædagogisk vejleder Hanne Veje, StøtteCompagniet og autismekonsulent Hanne Stolt,

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

KURSUSTILBUD forår 2015

KURSUSTILBUD forår 2015 KURSUSTILBUD forår 2015 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både internt

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Indledning... 2. Tendenser... 4. Livsmod generelt... 4. At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5. Pjecen... 7. Kønsaspekt... 9

Indledning... 2. Tendenser... 4. Livsmod generelt... 4. At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5. Pjecen... 7. Kønsaspekt... 9 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Tendenser... 4 Livsmod generelt... 4 At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5 Pjecen... 7 Kønsaspekt... 9 Fremtidigt samarbejde... 10 Forslag... 10 Bilag 1... 12 Bilag

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Idavang, Skive Kommune. Tirsdag den 17. maj 2011 fra kl. 9.30

Uanmeldt tilsyn på Idavang, Skive Kommune. Tirsdag den 17. maj 2011 fra kl. 9.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Idavang, Skive Kommune Tirsdag den 17. maj 2011 fra kl. 9.30 Indledning Vi har på vegne af Skive Kommune aflagt tilsynsbesøg på Idavang. Formålet med tilsynet generelt

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Trinbrættets personalemøde med MED-Status d. 11.11.10

Trinbrættets personalemøde med MED-Status d. 11.11.10 Trinbrættets personalemøde med MED-Status d. 11.11.10 Deltagere: Medarbejdere fra Trinbrættet Formand: Mette Mørk Bjørnskov, konstitueret leder i Trinbrættet Trinbrættets høringssvar tager sit afsæt i

Læs mere

Opholdsstedet Nybo. Rapport anmeldt tilsyn efterår 2013 SOCIALCENTRET

Opholdsstedet Nybo. Rapport anmeldt tilsyn efterår 2013 SOCIALCENTRET Opholdsstedet Nybo Rapport anmeldt tilsyn efterår 2013 SOCIALCENTRET Indhold BESKRIVELSE AF ENHEDEN: Lovgrundlag, rammer & vurdering... 3 Navn og adresse... 3 Ledelse... 3 Dato for tilsynet... 3 Lovgrundlag...

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Børn med særlige behov!

Børn med særlige behov! Ninna Olsen ninnaolsen84@gmail.com Børn med særlige behov! Hvordan rummer vi dem? Oplæg for FDF Roskilde d. 8/1 2014 Ninna Olsen Uddannet pædagog KFUM-spejder i 24 år Leder i 11 år, assistent 5 år Kursusleder

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Mistrivsel hos unge OPMÆRKSOMHEDS- GUIDE. For undervisere og vejledere. Tidlig opmærksomhed Den første kontakt Samtalen Og hvad gør jeg så?

Mistrivsel hos unge OPMÆRKSOMHEDS- GUIDE. For undervisere og vejledere. Tidlig opmærksomhed Den første kontakt Samtalen Og hvad gør jeg så? Mistrivsel hos unge OPMÆRKSOMHEDS- GUIDE For undervisere og vejledere Tidlig opmærksomhed Den første kontakt Samtalen Og hvad gør jeg så? 1 To gode værktøjer Dialog-barometret Hvor på skalaen er din bekymring

Læs mere

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526 Juni 2011 Ungdomsproblemer.dk tilbyder et kollegielignende opholdssted efter servicelovens 142,6 tilbud. Der er plads til fire unge. Tilbuddet kan både benyttes af kommuner såvel som private. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Kurser 2015. www.autismecenter.dk

Kurser 2015. www.autismecenter.dk Kurser 2015 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC

ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC Indhold Præsentation af KKUC s tilgang til Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) som misbrugsbehandling for klienter med borderline Eksempler på justeringer af behandlingen og

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Målgruppe Pædagoger, specialpædagoger, AKT-lærere, speciallærere, pædagogiske vejledere.

Målgruppe Pædagoger, specialpædagoger, AKT-lærere, speciallærere, pædagogiske vejledere. KURSUSFORLØB for lærere og pædagoger GUA - en kompleks autismespektrumforstyrrelse onsdag d. 20. og torsdag d. 21. november 2013 GUA-ramte anskues ofte ud fra en autisme-tilgang. De gennemgribende udviklingsforstyrrelser

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Beboere med demens: Behov for støtte i plejeboligen og særlige enheder?

Beboere med demens: Behov for støtte i plejeboligen og særlige enheder? Beboere med demens: Behov for støtte i plejeboligen og særlige enheder? Oplæg til debat v. Annette Johannesen, Specialerg.t. gerontologi og MSc in OT: Den 7. September 2012 i Brøndby Kommune. Tendenser

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Beskrivelse af lederstillingen ved Skrøbelev Skole: - Familiecenter Flexhuset - Heldagsskole. Langeland Kommune

Beskrivelse af lederstillingen ved Skrøbelev Skole: - Familiecenter Flexhuset - Heldagsskole. Langeland Kommune Beskrivelse af lederstillingen ved Skrøbelev Skole: - Familiecenter Flexhuset - Heldagsskole Langeland Kommune Beskrivelse af Skrøbelev Skole Skrøbelev Skole er en ny institution, der startede med heldagsskole

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE? DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

GRANBOHUS SKOVLYST. Tryg fritid for børn og unge med autisme

GRANBOHUS SKOVLYST. Tryg fritid for børn og unge med autisme GRANBOHUS SKOVLYST Tryg fritid for børn og unge med autisme Tryg fritid med kammerater og gode oplevelser I Skovlyst vil barnet hver gang møde de samme børn og voksne Skovlyst er et ferie- og aflastningstilbud,

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel 1. Faktuelle oplysninger Tilbuddets navn, adresse, tlf. samt e-mail Tilbud efter serviceloven Tilsynskonsulent/er

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Systemisk proces med Firkløverskolen

Systemisk proces med Firkløverskolen Systemisk proces med Firkløverskolen I 2005 blev et samarbejde mellem konsulentfirmaet MacMann Berg og specialskolen Firkløverskolen påbegyndt. Samarbejdet førte til et procesforløb på halvandet år, hvor

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Tilsyn på Autismecenter Storstrøm - 11. juni 2014

Tilsyn på Autismecenter Storstrøm - 11. juni 2014 Tilsyn på Autismecenter Storstrøm - 11. juni 2014 Kopi fra Tilbudsportalen Tilsynet omhandler følgende fire temaer: Selvstændighed og relationer, Organisation og ledelse, Kompetencer og Fysiske rammer.

Læs mere

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen RAMMESÆTNING Dagens formål Kurset har til hensigt at styrke jeres evne til at være handlekraftige

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere