Personas. En domæneanalytisk tilgang. Af Eva Sønderstrup-Andersen. Indledning. Abstract

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Personas. En domæneanalytisk tilgang. Af Eva Sønderstrup-Andersen. Indledning. Abstract"

Transkript

1 Personas En domæneanalytisk tilgang Af Eva Sønderstrup-Andersen Abstract Denne artikel refererer til en pilotundersøgelse udarbejdet med det formål, at afdække muligheden for at anvende en domæneanalyse til udvikling af en personas samt at undersøge, på hvilken måde en personas kan indgå som redskab ved systemudvikling og -evaluering. Genstandsfeltet for undersøgelsen er paradigmet evidensbaseret medicin. Som resultat findes, at det er muligt at opbygge en personas på baggrund af denne metode, da det har vist sig muligt at identificere og definere personas behov og adfærd vha. domæneanalysen. Af oplysninger af mere faktuel karakter har det været nødvendigt at inddrage mere generelle statistiske oplysninger. Det vurderes på baggrund af ekstern evaluering, at den frembragte personas fremstår troværdig. Endvidere findes, at den udviklede personas i forhold til behov og adfærd, kan indgå som et berigende værktøj ved alle faser af systemudvikling, da domæneanalysen har gjort det muligt at definere brugergruppens prioritering i forhold til informationsbehov, søgeadfærd, relevanskriterier og begrebsforståelse. Dertil har domæneanalysen gjort det muligt at opregne en serie af domænespecifikke videnskabelige tidsskrifter. Eva Sønderstrup-Andersen: Cand.scient.bibl., konsulent i Biblioteksstyrelsen, Indledning Gennem de seneste tiår er behovet vokset for at forstå brugeres adfærd og de behov brugere har i forbindelse med, eksempelvis opbygning af systemer eller ved informationssøgning og relevansvurderinger. Dette behov er opstået ud fra et ønske om at generere systemer, der optræder så brugervenlige og brugbare som muligt. På den baggrund har det været nødvendigt og naturligt at inddrage brugere både i systemdesignudvikling, evaluering af eksisterende systemer eller prototypeudvikling af nye systemer, i en brugerorienteret udviklingsproces. Beskrivelse af brugere har det primære formål at inddele brugere efter givne karakteristika. Et af de seneste tiltag er anvendelsen af personas, som en interaktiv designteknik eller værktøj. I personas indarbejdes fiktive karakterer, der bygger på aktuelle data repræsenterende den brugergruppe, man ønsker afdækket. Formålet er at finde frem til arketypiske modeller (Pruitt & Grudin, 2006, s. 314), som kan underbygge og forklare forskellige karakteristikker i brugergruppen. På den måde kommer personas til at fremstå som et værktøj, der kan medvirke til at fremme kendskabet til brugerne. Oprindeligt er en personas, som psykologisk begreb, den maske eller rolle vi påtager os i det sociale liv, dvs. den adfærd vi udviser i vores forholden os til omverdensbetingelserne (Wikipedia 1 ). En personas kan imidlertid også forstås som et kvalitativt planlægnings- og udviklingsværktøj, hvor man opbygger en arketypisk bruger repræsenterende en specifik målgruppe. Dansk Biblioteksforskning årg. 3, nr. 2,

2 Personas defineres ud fra behov og opgavemål, og er blevet tildelt forskellige egenskaber såsom køn, alder, navn osv. Det betyder, at de karakteristika man er interesseret i omfatter parametre såsom baggrund, arbejdsopgaver, færdigheder, forudsætninger, mål etc. Coopers (1999) definition af en personas er følgende: Personas er en hypotetisk arketype eller stand-in for de aktuelle brugere, som styrer beslutningerne omkring design af brugergrænsefladen. Personas er ikke virkelige personer, men de repræsenterer virkelige personer gennem hele designprocessen. Personas er ikke opfundet, de er dannet som et biprodukt af undersøgelsen. Skønt personas er imaginære, er de defineret med en betydelig præcision. Navne og personlige detaljer er udarbejdet for at gøre personas mere realistiske. Personas er defineret ved deres mål. Brugergrænseflader er opbygget så de opfylder personas behov og mål. (Cooper, 1999, s ) Brugerprofiler i form af personas bygger på indsamlede data. Det kan være data af både kvalitativ og kvantitativ karakter, som bearbejdes og samlet i personas. For at undgå at personas bliver for stereotyp og dermed ikke får absorberet de nuancer, virkelige mennesker indeholder (Pruitt & Grudin, 2006, s. 329) tilknyttes personas derefter fiktive attributter / kendetegn. Reelt foretager man en personliggørelse på baggrund af indsamlede data, med henblik på at kategorisere forskellige brugertyper. Kategoriseringen er foretaget ud fra en vurdering af ligheder mellem mål, behov og adfærd (Nørgaard, 2005). Formålet med udvikling og brug af personas er, at de er sammensat således, at de har karakteristiske træk fælles med en meget større brugergruppe, og derfor kan bruges som repræsentant for denne brugergruppe. På den måde bliver en personas anvendt til at generalisere ud fra, idet man forudsætter, at folk med givne fælles karakteristika med stor sandsynlighed vil have samme behov og samme adfærd. Samtidig er det en måde at sænke abstraktionsniveauet på, idet en personas fremstår som en meget mere håndgribelig størrelse end en udvalgt brugergruppe. En udvalgt repræsentativ brugergruppe vil givetvis langt hen ad vejen have de samme behov, men repræsenterer samtidig en meget heterogen gruppe. Det er altså muligt ved hjælp af en personas at kreere og fastholde et stærkt fokus på brugere og deres arbejdsmæssige kontekster (Pruitt & Grudin, 2006, s. 325; Grudin & Pruitt, 2002, s. 149). Personas kan anvendes til design, udvikling samt procedurer for test og evaluering (Pruitt & Grudin, 2006, s. 313), idet personas er at betragte som et værktøj, hvormed det er muligt at kommunikerer ønsker og behov videre til andre, der ikke kender og forstår brugergruppen (Robinson, 2003). Dette betyder, at personas kan indgå i faserne fra den første planlægning, over design og evaluering, til implementering af et givent system, dvs. at personas kan bruges ved alle faser af systemudvikling og evaluering af design, ikke kun i forhold til brugergrænseflader og brugbarhed, men også i forhold til indhold i et givent system. Den første planlægning kan betragtes som den eksplorative fase, hvor man på en gang forsøger at forstå brugergruppens nuværende situation, samtidig med at man kreerer visioner og genererer en overordnet plan. I denne fase vil personas kunne bidrage med forventninger til og ønsker for et givent system, idet de repræsenterer den typiske brugers behov og adfærd (Pruitt & Adlin, 2006, s. 356). Anden fase omfatter selve designet, hvor der skal tages stilling til konkrete elementer. Her kan personas være med til at forudsige og / eller forklare de reaktioner, der vil være i forhold til de elementer, som indgår i systemet. Eksempelvis kan personas i denne fase bruges som et led i et scenario (Pruitt & Adlin, 2006, s. 380). Ved tredje fase, evaluering, anvendes personas til at vurdere og vægte i forhold til de designelementer, som indgår i systemet. På den måde kommer karakteristika og træk til at fremstå som en form for evalueringsvariable, som tilsammen kan give et billede af, hvor vellykket systemet er blevet og / eller hvilke mangler, der er. Ydermere kan personas anvendes i forbindelse med oplæring i brug af systemet samt ved udarbejdelse af vejledninger (Pruitt & Adlin, 2006, s. 415). Ethvert værktøj kræver en metode eller en fremgangsmåde for at kunne anvendes. Der findes ingen fast metode for frembringelse af en personas (Pruitt & Grudin, 2006, s. 314; Head, 2003, s. 3), udover at der normalt indgår en eller anden form for brugerstudier. Interviews kræver store tidsmæssige ressourcer, dels i forhold til selve interviewet, men også i forhold til planlægningen og bearbejdning. Det samme er gældende for observationer, hvad enten det er 62

3 feltobservationer eller laboratorieobservationer. Det store tidsmæssige forbrug for disse metoder medfører også et stort forbrug af økonomiske ressourcer, faktorer som gør det interessant at undersøge, om der findes andre knap så ressourcekrævende metoder, der enten alene kan anvendes til udvikling af en personas eller som kan bidrage til at reducere antallet af interviews, observationer m.m. Det store spørgsmål i denne sammenhæng er ikke, hvorvidt man skal anvende kvalitative eller kvantitative data. Spørgsmålet er nærmere, i hvilken grad en personas kan baseres på fiktion, og i hvilken grad personas skal være baseret på empirisk indsamlet data for at kunne betragtes som velfunderet og realistisk (Pruitt & Grudin, 2006, s. 317). Som en følge af den ufuldstændige metodetilgang og uklarheden i forholdet mellem fakta og fiktion er grundlaget for denne pilotundersøgelse at belyse, om opstillingen af personas gennem en litteraturstudiebaseret domæneanalytisk tilgang, kan fremstå som et muligt alternativ eller supplement til de mere traditionelle brugerstudier, som ofte bruges i frembringelse af personas. Denne undersøgelse er som følge heraf baseret på litteraturstudier af udvalgte artikler relateret til dels personas, dels paradigmet evidensbaseret medicin samt statistiske oplysninger relateret til det medicinske fagdomæne. Den resterende del af artiklen er organiseret som følger: I næste afsnit præsenteres det teoretisk grundlag for domæneanalyse, samt på hvilken baggrund en domæneanalyse kan medvirke til konstruktion af personas, dvs. domæneanalysens elementer. Efterfølgende et afsnit omkring undersøgelsens metode, hvor tilgangen til dataindsamling og databehandling behandles. Derefter et afsnit, hvor domæneanalysen af evidensbaseret medicin fremstilles, hvilket leder op til næste afsnit, hvor de udledte parametre fra domæneanalysen anvendes til personasudvikling. I dette afsnit præsenteres også den fremkomne personas. Efterfølgende et afsnit omkring den eksterne evaluering, som er foretaget. Dette afsnit afløses af et diskuterende afsnit, hvor der lægges vægt på dels domæneanalyse som metode til personasudvikling, dels brugen af personas i systemudvikling. Artiklen afsluttes med en kortfattet konklusion og perspektivering. Domæneanalyse som metode En domæneanalyse har til hensigt at give en forståelse af et videnskabeligt domæne, og dermed en forståelse af brugergruppen, dennes præferencer og værdier. Hjørland (1995) definerer domæneanalyse således: The domain-analytic paradigm is a theoretical approach to Information Science (IS), which states, that the best way to understand information in IS is to study the knowledge-domains as discourse communities, which are parts of the society s division of labour. Knowledge organization, structure, cooperation patterns, language and communication forms, information systems and relevance criteria are reflections of the objects of the work of these communities and of their role in society. The individual person s psychology, knowledge, information needs, and subjective relevance criteria should be seen in this perspective. (Hjørland, 1995, s. 67) Udvælgelse af brugere til empiriske undersøgelser er ofte valgt ud i forhold til et emne, et domæne o.l. Dette burde indikere, at også kulturen og andre sociale kontekster er faktorer, der kan påvirke resultatet. Dette er imidlertid ikke altid tilfældet, derimod forventes brugerne ofte at nå frem til noget på en specifik mekanisk måde, uden at tage kulturelt definerede betydninger i betragtning, og uden at tage hensyn til de forskellige mål samt værdier og betydninger som kommer til udtryk i dokumenter (Hjørland, 2004, s. 140). Dette har ført til en kritik af studier, hvor der ikke inddrages oplysninger fundet via litterært belæg, dvs. hvor der udelukkende konkluderes på resultater fundet på baggrund af brugerbelæg. Brugerbelæg adskiller sig fra litterært belæg ved, at det er brugeren, der betegnes som eksperten, da det er ham / hende der besidder information og informationsbehovet, og som derfor er den, der har det bedste grundlag for at vurdere i en given situation. Modsat dette er litterært belæg, hvor de oplysninger der findes i litteraturen og publicerede forskningsresultater anvendes som baggrund for forståelse af brugere svarende til ekspertvurderinger. Også Grudin og Pruitt (2002) påpeger manglende kontekst ved brugerundersøgelser: Designers and users are not truly engaged; social and political aspects are filtered out; and complexity and representativeness are difficult to identify and portray. (Grudin & Pruitt, 2002 s. 144) 63

4 En domæneanalyse vil på den baggrund med fordel kunne supplere mere traditionelle brugerundersøgelser således, at der dels tages hensyn til de individuelle brugere, dels så konteksten medinddrages. Det er derfor interessant og aktuelt at undersøge, i hvor stor udstrækning det er muligt at frembringe personas på baggrund af litterært belæg. Domæneanalysens elementer Hjørland og Hartel (2003) har påvist, at domæner er ordnet efter tre basale dimensioner: Epistemologiske, ontologiske og sociologiske. Forskellige epistemologiske, ontologiske og sociologiske dimensioner vil lede til forskellige paradigmatiske tilhørsforhold indenfor domænet. Paradigmer afspejler på et overordnet plan, det man som forsker finder relevant, i forhold til det samfund man er omgivet af - dvs. hvor fokus og interesse i forskningen og praktiseringen ligger. Differentieret fokus og forskellige paradigmatiske tilhørsforhold, vil have betydning for videnskommunikation og vidensstrukturering, og vil få indflydelse på den måde viden tilgængeliggøres på i et givent vidensorganisatorisk system. Således vil eksempelvis informationsbehov og relevanskriterier være afhængig af den paradigmatiske indgangsvinkel, idet grundlaget for opnåelse og kommunikation af viden er videnskabsteoretisk bestemt. En forståelse af paradigmebegrebet og de elementer, der tegner et paradigme, er derfor en forudsætning for at kunne foretage en domæneanalyse, idet et paradigme er styrende for genstandsområdet, anvendte teorier, metoder og normer for den videnskabelige forskning og dermed behov og adfærd. En kortlægning af et givent paradigme vha. en domæneanalyse vil på denne måde kunne bidrage til at finde de karakteristiske træk, der kan frembringe og bære en personas såsom arbejdsopgaver, baggrund, færdigheder, relevanskriterier, informationsbehov, adfærd og forudsætninger. Udgangspunktet er således analysen af et fagdomæne. Nærmere præciseret omfatter genstandsfeltet evidensbaseret medicin inkluderende feltets brugergruppe og de brugerprofiler, som er tilknyttet denne tilgang. I de senere år er evidensbaseret medicin blevet fremført som et nyt paradigme i den medicinske verden (Evidence-Based Medicine Working Group, 1992; Hjørland, 2005; Noah, 2002, s. 374; Tonelli, 2001), hvilket har den konsekvens, at populationen af brugere, der er omfattet af dette paradigme nødvendigvis må have sine egne karakteristika. Dertil kommer, at det medicinske domæne er velegnet som basis for undersøgelsen, da faget, særligt i sin moderne og senmoderne fase fra midten af 1800-tallet og frem, kan karakteriseres som et stærkt dokumenterende fag med en særdeles omfangsrig vidensproduktion (Svenaeus, 2000, s. 29ff.). Den centrale problemstilling for denne artikel er således dels, om det er muligt at frembringe en personas på baggrund af litteraturstudier omhandlende evidensbaseret medicin, og i så fald hvordan man kan man anvende den frembragte personas i et design eller opbygning af et system eller ved evaluering af eksisterende systemer. Metodetilgang Undersøgelsen datamateriale er indsamlet i perioden januar oktober Domæneanalysen er foretaget som led i specialet Paradigmatisk medicin en undersøgelse af epistemologisk tilgange og ontologiske positioner i det medicinske fagdomæne (Schultz & Sønderstrup-Andersen, 2006). Domæneanalysen er efterfølgende behandlet og bearbejdet i forhold til denne pilotundersøgelse i perioden fra oktober december Udgangspunktet for indsamling af dokumentarisk materiale har været systematiske litteratursøgninger relateret til problemstillingen og genstandsfeltet. I forhold til dokumenter relateret til det evidensbaserede paradigme er primært databasen PubMed og citationsdatabasen SciSearch hos databaseværten Dialog anvendt. Sekundært er det danske tidsskrift Ugeskrift for Læger benyttet. Søgningerne hertil er afgrænset med et tidsinterval fra Dette skyldes, at evidensbaseret medicin første gang blev præsenteret i en artikel i 1983 skrevet af Haynes, Sackett & Tugwell. Ved vidensfremfindelse i forhold til personas og øvrige former for brugerprofiler, brugerundersøgelser m.m. har udgangspunktet været baseret på systematisk emnesøgning, særligt i databasen Library Literature and Information Science hostet ved databaseværten Dialog og citationsdatabasen SciSearch. Søgningerne er afgrænset til , da der ofte er en vis forældelse ved brugerundersøgelser. Ved denne fremgangsmåde har det været muligt at verificere og lokalisere relevante dokumenter. Reelt er 44 dokumenter direkte anvendt i pilotundersøgelsen, mens langt flere har dannet grundlag for baggrundsviden. 64

5 Efterfølgende er teksterne omhandlende evidensbaseret medicin læst og fortolket ud fra en epistemologisk tilgang. Epistemologi omhandler i sin essens, teorier og fremgangsmåder for opnåelse af viden, hvilket betyder, at forskellige epistemologiske tilgange er karakteriseret af forskellige grundlæggende antagelser. Forskellen i de grundlæggende antagelser medfører, at forskningsmæssige værdier vægtes forskelligt i processen omkring vidensproduktion. Eksemplificeret i forhold til det evidensbaserede paradigme, vil det omhandle tilgangen, hvorpå sygdom og sundhed studeres og kommunikeres i forhold til behandling. Dette betyder, at der ved domæneanalysen lægges vægt på patient- og sygdomsopfattelse i relation til behandling. I begrænsningsøjemed er fokus rettet mod den epistemologiske tilgang. Dette skyldes, at epistemologiske tilgange har større indflydelse på strukturen af et givent paradigme end de øvrige dimensioner. Dette bekræftes bl.a. af Abrahamsen (2003), som i sin undersøgelse identificerer forskellige paradigmer i musikdomænet mhp. at karakterisere vidensorganisationen indenfor faget. Denne undersøgelse er udelukkende epistemologisk baseret, hvilket gengiver en højere vægtning af epistemologiske tilgange end ontologiske og sociologiske dimensioner. Konkretiseret betyder det, i forhold til denne undersøgelse, at der ved litteraturgennemgangen søges efter de oplysninger og epistemologiske træk, som karakteriserer de forskere / læger, der praktiserer under paradigmet evidensbaseret medicin. Dvs. at informationsbehov, relevanskriterier, metodetilgang for medicinske studier, søgestrategier m.v., alt det der karakteriserer adfærd, kortlægges. Alle disse oplysninger er herefter samlet i en personas med det formål, at frembringe en repræsentativ og typisk brugerprofil for evidensbaseret orienterede praktikere og forskere. Ifølge Cooper (1999) indeholder en personas følgende elementer: A: A name B. Age C. A photo D. Personal information, including family and home life E. Work environment (the tools used and the conditions worked under, rather than job description) F. Computer proficiency and comfort level with using the Web G. Pet peeves and technical frustrations H. Attitudes I. Motivation or trigger for using a high-tech product (not just tasks, but end results) J. Information-seeking habits and favorite resources K. Personal and professional goals L. Candid quotes (Cooper, 1999, kap. 9) Domæneanalysen vil primært være rettet mod punkterne E-L. For at få et indtryk af mere faktuel karakter af lægers indkomst, stillingsgruppe, socioøkonomiske forhold, etnicitet samt køns- og aldersfordeling er Statistikbanken hos Danmarks Statistik og Sundhedsstyrelsen informatik og sundhedsdata afsøgt. Punkterne B og D vil på baggrund af de seneste 2 statistiske nøgletal som findes her, søges besvaret. Til punkt A er der fundet et tidstypisk navn set ud fra et alders- og kønsmæssigt perspektiv. Normalt vil man, når man har udviklet en personas, finde en (lokal) person som svarer til profilen og fotografere denne (Pruitt & Grudin, 2006, s. 319). Da brugere i dette tilfælde kun er repræsenteret indirekte, har dette ikke været muligt. Til punkt C er der således frembragt et billede fundet andetsteds, som matcher personas. Selve personasbeskrivelsen er, inspireret af Head (2003) og Nørgaard (2005), udfærdiget som en narrativ beskrivelse. Ved narration anvende oftest hverdagssprog frem for videnskabeligt fagsprog (Pruitt & Jamesen, 2001), dvs. med et lavt abstraktionsniveau, hvilket gør at man hurtigere kan relatere sig til personas. Efterfølgende er den frembragte personas forelagt dr. med Jørn Brynskov (JB) mhp. en ekstern brugerorienteret evaluering. JB er omfattet af genstandsfeltet, og kan derfor betragtes som en del af målgruppen (brugergruppen), hvilket giver god ballast at evaluere ud fra. JB er blevet bedt om at kommentere, om han mener personas er udtømmende, troværdig og repræsentativ for målgruppen. Desuden er han blevet bedt om at vurdere aktualitet, konsistens i opbygning og endelig om der er væsentlige mangler ved personas, jf. de kriterier som Hertzum et al. (2002) har fremført. JB er blevet kontaktet pr. mail, og her efterfølgende sendt evalueringen tilbage ad samme kanal. Da undersøgelsen udelukkende baserer sig på dette ene paradigme indenfor det medicinske fagdomæ- 65

6 ne og evalueringen udelukkende er foretaget af en person, skal resultatet tages med et vist forbehold. Undersøgelsen skal derfor betragtes som et pilotstudie, dvs. en indikation eller retningslinie for videre studier. Domæneanalyse Det overordnede mål med evidensbaseret medicin er, at finde den behandling, som giver det største belæg for et positivt resultat, i forhold til behandling af en given sygdom. Evidensbaseret medicin omfatter således to aspekter indenfor det medicinske domæne, et holdningsaspekt og et procesaspekt (Evidence- Based Working Group, 1992; Rosenberg & Donald, 1995). Evidensbaseret medicin som holdning En af grundstenene ved evidensbaseret medicin er, at et medikament først skal testes i kliniske studier, inden produktet bliver anvendt i klinisk praksis (Evidence-Based Working Group, 1992, s. 2420). Evidensbaseret medicin som holdning afspejler derfor den empirisk videnskabsteoretiskfunderet tilgang, som afspejler paradigmet. På den måde er betydningen af evidens fra klinisk forskning blevet kendetegnende for tilgangen, eller som Bensing beskriver: Its focus is on offering clinicians the best available evidence about the most adequate treatment for their patients, considering medicine merely as a cognitive-rational enterprise. (Bensing, 2000, s. 17) Edidence-Based Working Group (1992) fremhæver følgende aspekter ved evidensbaseret medicin: Systematiske forsøg på at opregne observationer på en reproducerbar måde, uden bias, forøger drastisk den tillid som læger kan have til at den givne viden kan benyttes til patientprognoser, værdisætte diagnostiske tests samt effektiviteten af behandlingen. I tilfælde hvor der ikke forelægger systematiske observationer, bør klinikeren være meget varsom med at fortolke informationerne på baggrund af sin kliniske erfaring og intuition, idet disse oftest kan være misledende. Selvom man forstår de grundlæggende biologiske mekanismer, er det ikke ensbetydende med, at man er i stand til at finde den bedste patientbehandling til en given patient. For at kunne fortolke litteraturen korrekt hvad angår kausalitet, prognose, diagnostiske tests og behandlingsstrategi, er det nødvendigt at have en forståelse af visse evidensregler. (Evidence-Based Working Group,1992, s. 2421) Ifølge Sackett et al. (1997, s. 4) er evidensbaseret medicin ikke kun afgrænset til randomiserede kliniske forsøg og metaanalyser. Evidensbaseret medicin indebærer, at man finder frem til den bedste evidens fra systematiske reviews, eller fra primære studier, hvis der ikke findes nogen tilgængelige systematiske reviews. Det er således, når klinikeren stiller spørgsmål ved en given behandling, at han/hun skal undgå ikke-eksperimentelle tilgange, idet disse udelukkende fører til falske, positive konklusioner om behandlingseffekt (Ibid. s. 4). På denne baggrund er de randomiserede kliniske forsøg blevet en gylden standard (Noah, 2002, s. 387) for at bedømme kvaliteten af en behandling. Dette skyldes, at randomiserede kliniske forsøg, til forskel fra andre forsøgstyper, er i stand til at give konkrete pålidelige informationer om behandlingseffekt (Sackett et al. 1997, s. 4). I tilfælde hvor der ikke findes nogen randomiserede forsøg af den pågældende sygdom, vil evidens fra de næstbedste typer af forsøg o.l. blive anvendt og så fremdeles (Sackett et al. 1997, s. 5). Dette indikerer, at det er muligt at opstille et evidenshierarki, hvilket bl.a. er praktiseret af Pedersen et al. (2001, s. 3769). Evidenshierarkiet ses i tabel 1: Inddeling Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Typer Metaanalyse eller anden systematisk oversigt over randomiserede forsøg Randomiseret klinisk forsøg Kontrolleret, ikke klinisk forsøg Observerende kohorteundersøgelse (follow-upundersøgelse) Diagnostisk test (direkte diagnostisk metode) Case-kontrol-undersøgelse Diagnostisk test (indirekte nosografisk metode) Beslutningsanalyse Deskriptiv undersøgelse Mindre serie Kasuistik Traditionel lærebog Traditionel oversigtsartikel Tabel 1. Oversigt over evidenshierarki baseret på Pedersen et al. (2001, s. 3769). 1 angiver det højeste niveau, 4 det laveste niveau. 66

7 Evidensbaseret medicin som proces Evidensbaseret medicin som proces angiver, hvordan man kan anvende evidensbaseret medicin i klinisk praksis. Den praktiske udførsel af evidensbaseret medicin betyder, at klinikeren integrerer sin individuelle, kliniske ekspertise med ydre kliniske fund fra systematiske undersøgelser. Hermed er hverken den kliniske ekspertise eller de ydre kliniske fund i sig selv nok ved udøvelsen af evidensbaseret medicin, begge dele skal være til stede. Dertil bør kliniske retningslinier integreres med lægens kliniske ekspertise, når det skal besluttes om og hvordan guidelinen passer til den pågældende patients tilstand, situation og præferencer, og som følge heraf, om den skal anvendes i det pågældende tilfælde. Der er gjort flere forsøg på at definere evidensbaseret medicin som en proces. Rosenberg & Donald (1995) definerer evidensbaseret medicin som: [ ] a process of turning clinical problems into questions and then systematically locating, appraising, and using contemporaneous research findings as the basis for clinical decisions. (Rosenberg & Donald, 1995, s. 1222) Denne definition følges op af Sackett et al: Evidence based medicine is the conscientious, explicit and judious use of current best evidence in making decisions about the care of individual patients. (Sackett et al. 1996, s. 71) Dette gengiver en tro på, at der findes en sand objektiv viden omkring behandling og diagnose i klinisk praksis, svarende til en positivistisk videnskabsteoretisk holdning til domænet. Dertil kommer, at paradigmet foreskriver, at vurdering i forhold til behandlingsstrategi er forbeholdt lægen: [ ] evidence-based medicine is almost always doctor centered; it focuses on the doctor s objective interpretation of the evidence, and diminishes the importance of human relationships and the role of the other partner in the consultation the patient. (Sweeney et al. 1988, s. 134) Definitionerne viser, at evidensbaseret medicin tager udgangspunkt i et eksisterende klinisk problem, hvorefter udvalgte kilder systematisk undersøges. Endvidere vurderes de fremfundne resultater kritisk efter hvilken kvalitet og evidens de repræsenterer. Slutteligt frembringes en resultatvurdering med henblik på en beslutning om, hvordan det kliniske problem skal håndteres og behandles. Det er således i det procesorienterede aspekt at metaanalyser og Cochrane-samarbejdet, der er centrale elementer indenfor evidensbaseret medicin, får sin berettigelse. Dette ses også i forhold til evidenshierarkiet (tabel 1), hvor forsøgstypen befinder sig i toppen. Dette bekræfter, at metaanalyser anses som tilhørende den bedste form for evidens, når lægen skal træffe beslutning om behandling, diagnose m.v. Ifølge Eccles et al. (1998, s. 1233) kombinerer en metaanalyse de statistiske resultater fra sammenlignelige forsøg og udarbejder et vægtet gennemsnit af forsøgenes estimerede behandlingseffekt. Ligeledes betragtes Cochrane-oversigterne som en af de vigtigste kilder til information om diagnosticering, behandlingseffekt m.v. En Cochrane-oversigt er en systematisk oversigt over de forsøg, som undersøger effekten af en given behandling. Oversigterne opbygges efter en fastlagt protokol, der angiver, hvilke videnskabelige spørgsmål oversigten skal besvare, hvilke typer af forsøg, der kan inkluderes i oversigten, samt hvilke data man finder relevante. Desuden fastslår protokollen, hvordan de enkelte forsøgs metodologiske kvalitet skal vurderes, og hvordan resultaterne fra de enkelte forsøg skal sammenfattes. Som oftest vil Cochraneoversigter bygge på randomiserede kliniske forsøg, men adskiller sig fra andre systematiske oversigter ved at de løbende opdateres og justeres i takt med at nye forsøg fremkommer. Dertil indeholder oversigterne omfattende beskrivelser af blandt andet søgestrategi, inklusionskriterier samt beskrivelse af, hvorfor enkelte undersøgelser er udelukket fra oversigten (Det Nordiske Cochrane Center, 2005). Resultatbearbejdning og personasudvikling Nedenstående tabel indeholder en optegnelse over den logik og de ræsonnementer der ligger til grund for paradigmet. 67

8 Videnskabsteoretisk position Patientopfattelse Tilgang Beslutnings- og behandlingsgrundlag Fokus Værdiopfattelse af behandling Opfattelse af det medicinske fagdomæne Bearbejdet efter Breinholt (2000, s. 547 Det evidensbaserede paradigme Positivistisk baseret Homogen gruppe Lægecentreret Metaanalyser Guides og standarder Kliniske retningslinier/ referenceprogrammer Diagnoseorienteret Evidensbaseret (belæg) Naturvidenskabeligt/ anvendt videnskab Tabel 2. Oversigt over evidensbaseret medicin Som det fremgår af skemaet er det evidensbaserede paradigme i sin radikaliserede form karakteriseret ved udelukkende at anerkende randomiserede kliniske forsøg, metaanalyser og systematisk gennemgang af medicinsk litteratur som kilde til viden indenfor det medicinske fagdomæne. Det betyder, at teorier dannes ved hjælp af empiriske observationer og gennemgang af systematiske reviews. Teorierne skal danne grundlaget for behandlingsstrategier og kliniske guidelines. Paradigmet er desuden udelukkende diagnose-/lægeorienteret, idet det er lægen som besidder viden omkring en given sygdom/behandling, og derfor er den, der har det bedste grundlag for at vurdere i en given situation. Dertil vægtes behandlingsstrategi efter bedste evidens. Det betyder, at man betragter patienter som en homogen gruppe, hvor statistiske gennemsnit udledt af forsøgsprotokoller direkte kan overføres til den enkelte patient. Paradigmet udspringer desuden af en positivistisk holdning, idet man tror på én sand objektiv viden, en viden som viser sig ved empiriske forsøg og statistisk analyse. På den baggrund kan det udledes, at domænet betragtes som en naturvidenskabelig disciplin. Domænet opfattes dog også som en anvendt videnskab, da der praktiseres direkte i forhold til patienter. Informationsbehovet for brugergruppen vil således afspejle de aspekter som danner paradigmet. Forskere og praktikere indenfor det evidensbaserede paradigme vil primært ønske information omhandlende forskningsresultater, som direkte kan sammenlignes (metaanalyser) på en kvantificerbar måde, ofte i form af statistik. Desuden vil der blive lagt vægt på behandlingsstrategier, der er udledt af sammenlignende undersøgelser. Informationsbehovet i forhold til det evidensbaserede paradigme afspejles endvidere i de søgekriterier og søgestrategier, som opstilles ved informationssøgning i forbindelse med udarbejdning af Cochrane reviews. Relevanskriterierne vil således være undersøgelser, som udtrykker belæg for behandling. Da det evidensbaserede paradigme er omfattende og udbredt, favner det over flere tidsskrifter, som omhandler evidensbaseret medicin generelt eller i forhold til forskellige specialer. Disse betragtninger er opført i tabel 3. Vægtning i informationsbehov Vægtning i relevanskriterier Associerede tidsskrifter Begreber Evidensbaseret paradigme Evidensbaseret videnskabelig tilgang (positivistisk): Forskningsresultater og behandlingsstrategier som er kvantificerbare Kliniske forsøg og systematiske oversigter som angiver evidens i forhold til behandling Evidence-Based Oncology Evidence-Based Medicine Journal of Evidence-Based Health Career Det der står skrevet giver kun mening hvis det er kvantificerbart (positivistisk forståelse) Skemaet er inspireret af Hjørland (2002, s. 263) Tabel 3. Simplificeret oversigt over informationsbehov og relevanskriterier for læger indenfor det evidensbaserede paradigme Det skal pointeres, at skemaet ikke er udtømmende og blot tjener det formål at illustrere karakteren i vægtningen af informationsbehov og relevanskriterier, samt at give eksempler på associerede tidsskrifter og begrebsafklaringer. 68

9 Statistiske oplysninger Af de fremfundne statistiske oplysninger findes, at den stillingsgruppe, indenfor domænet, der er bedst repræsenteret er overlæger. Desuden findes det, at overlæger oftest er mænd i aldersgruppen år efterfulgt af de årige. Ydermere findes det, at den gennemsnitlige lønsum pr. årsværk for læger er på kr. Da dette er et gennemsnit udregnet for alle læger, og da der er forholdsvis mange læger som lønmæssigt befinder sig længere nede af lønskalaen end overlæger, må det formodes, at en overlæge har en løn der ligger væsentligt over dette gennemsnit. Af oplysninger af mere generel karakter findes det, at af indvandrere og efterkommere af indvandrere er det stadig kun forholdsvis få der tager en sundhedsfaglig uddannelse. Det ses endvidere at mænd generelt er knap 33 år første gang de bliver fædre, og at antallet af vielser pr. år siden 1973 omfatter mere end halvdelen af befolkningen. Personas På baggrund af domæneanalysen samt statistiske fakta kan der uddrages og fortolkes en række karakteristika i relation til Coopers (1999, kap. 9) indholdselementer for personas, tabel 4. Sammenfatning Udledte karakteristika Titlen er i dette tilfælde vigtigere end navnet. Dette grunder dels i, at beslut ningskompetencer oftest som minimum er på overlægeniveau, dels at læger / forskere som opererer under dette paradigme anser sig selv som den person, der besidder den nødvendige viden, og som derfor er i stand til at drage konklusioner for evidens og behandling. De statistiske nøgletal viser, at mandlige overlæger langt overstiger antallet af kvindelige overlæger. Navnet på lægen er valgt ud som et tidstypisk navn. Age Der er flest overlæger i aldersgruppen år, stærkt forfulgt af aldersgruppen år. Personal information, including family and home life Work environment (the tools used and the conditions worked under, rather than job description) Computer proficiency and comfort level with using the Web ect. Pet peeves and technical frustrations Af de fremfundne og behandlede statistiske oplysninger er mænd i den alderskategori oftest gift, har en høj årsindtægt (social status) og dansk afstamning. Endelig fødtes der ca. 1,5 børn pr. familie omkring det tidspunkt, hvor personas har fået børn. Grundet personas alder vil hans børn enten være teenagere eller voksne. Retningslinier som ses i forbindelse med informationsbehov og søgekriterier tilkendegiver nødvendigheden af at have adgang til medicinske databaser, cochrane-biblioteket osv. Da dokumentering er et vigtigt kriterium, har han anerkendt behovet og nødvendigheden af kunne håndtere computere m.m. særligt i forbindelse med informationssøgning. Paradigmet afspejler indirekte systematik og effektivitet. På den baggrund er det vigtigt at søgninger m.m. ikke tager for lang tid, og at der ikke er unødige elektroniske forhindringer. Desuden opfatter personas evidensbaseret medicin som den eneste acceptable tilgang til behandling. Sammenfatning Overlæge dr.med Erik Jørgensen 53 år Gift Dansk To teenager/voksne børn God økonomi Benytter computere og særligt medicinske databaser som et dagligt værktøj. Erfaren og kyndig Irritabel hvis regelsættet omkring evidensbaseret medicin bliver underkendt. Systemer skal være hurtigt og effektivt at anvende. 69

10 Attitudes Motivation or trigger for using a hightech product (not just tasks, but end results) Information-seeking habits and favourite resources Paradigmet afspejler en sikker tro på vid enskaben i naturvidenskabelig forstand og en sikker tro på dem, som praktiserer denne videnskaben. I evidensbaseret medicin bliver kvantitet vægtet. Dette afspejler et udpræget behov for at komme i besiddelse af store mængder litteratur. Vaner i forbindelse med søgning og favoritsteder for søgning efter information er rettet mod kvantitative forskningsresultater. Kvalitative undersøgelser vil blive fravalgt. Tror på sig selv og sin viden. Tror på videnskaben og videnskabelige fremskridt. Vidensfremfinding er hele vurderingsgrundlaget. På den måde tages der afstand fra lægens personlige individuelle erfaring. Søger gerne efter artikler/tidsskrifter som refererer direkte til evidensba seret medicin. Afsøger eksempelvis gerne cochranedatabasen. Personal and professional goals Personas professionelle mål er at finde de behandlinger, der udviser det største belæg og på den måde hjælpe patienter i forhold til diagnose og behandling. Som et personligt mål er at opnå en position, hvor han har gennemslagkraft til at indføre det han tror på i dette tilfælde evidensbaseret medicin. gennemslagskraft. Candid quotes Tror på en sand objektiv viden. Viden er ikke til diskussion der findes kun én sand viden Tabel 4. Oversigt over udledte karakteristika Erik Jørgensen er 53 år, gift og har to store børn. Han er overlæge dr. med. Eriks arbejde sikrer ham en god løn langt over gennemsnittet. Hans arbejdsmæssige funktion og de værdier og opfattelser han har til livet og videnskaben gør, at han hans sociale status i samfundet anses som høj. Arbejdsmæssigt er hans mission at finde den rette behandling til de patienter, der er i hans varetægt. Dette gøres ved at finde de forskningsresultater og de sammenfatninger, som kan give svar på, hvilken behandling der udviser det største belæg for behandlingseffekt. På den måde er han en person, der tror på videnskaben, som tror på én sand objektiv viden og på at patienternes kulturelle, sociale og psykologiske aspekter kun i mindre grad, hvis overhoved nogen har indflydelse på diagnose og behandlingsstrategier. Når Erik Jørgensen søger information, er det vigtigt, at han kan målrette de kvantitative resultater (det der kan måles og vejes). Han bliver irriteret, hvis der dukker casestudier eller studier, der er rettet mod humanbiologi op ved søgninger. Han afsøger store medicinske databaser, og er særlig glad for Cochrane-biblioteket. Han har svært ved at tolerere, når kvalitative aspekter bliver en del af en given behandling, da det direkte strider mod hans evidensbaserede overbevisning. Hans favorittidsskrifter er enten tidsskrifter som udelukkende beskæftiger sig med evidens eller bredtdækkende tidsskrifter, som også indeholder artikler, som er opbygget efter den evidensbaserede tankegang. Som en naturlig del af hans arbejde indgår anvendelse af computere, og han er i stand til at håndtere elektroniske hjælpemidler på et forholdsvis højt plan. Han har stræbt efter at blive overlæge, dels fordi titlen er et personligt mål i sig selv, dels fordi denne position i sundhedsvæsenet automatisk giver hans argumenter gennemslagskraft. Han er meget sikker på sin egen viden i almindelighed, og sikker på videnskaben og videnskabelige fremskridt i særdeleshed. Hans mantra er: Hvorfor diskutere viden, når der kun findes én sand viden. Figur 1. Narrativ beskrivelse af personas. 70

11 Evaluering af personas I relation til evaluators vurdering fremgår det, at det er muligt at frembringe en personas på baggrund af domæneanalyse. De karakteristika, som omfatter personas tilgang til videnskaben, herunder dokumentation og relevansvurdering af forskningsresultater er korrekte. Evaluator mener ligefrem, at forskere som opererer under det evidensbaserede paradigme ofte kan være noget fundamentalistiske i deres syn på forskningsresultater og behandling. Begrebet fundamentalisme er meget sigende, idet der i begrebet ligger, at der ikke gives plads til andre opfattelser og tilgange til domænet. På den måde bliver det bekræftet, at brugerprofilen tager afstand til eksempelvis kvalitative studier og mere diffuse elementer såsom lægens personlige individuelle erfaring. Der er dog en tendens til, at oplysninger af mere faktuel karakter, som er fundet på baggrund af generelle statistiske oplysninger, med fordel kan justeres en smule. Således fremhæver evaluator, at personas skal være yngre end den fastsatte alder på 53 år. Endvidere påpeger han, at personas med fordel kan tillægges karakteristika som værende slank, lidt bleg samt kultiveret i sin opførsel. Sådanne oplysninger er ikke uvæsentlige, idet det ofte er de karakteristika man umiddelbart lægger mærke til i mødet med andre mennesker. Det er imidlertid marginaler korrektionen angiver. Evalueringen skal som resten af denne undersøgelse tages med forbehold pga. studiets pilotagtige karakter. Diskussion Domæneanalysen har gjort det muligt at identificere det evidensbaserede paradigmes videnskabsteoretiske position, patientopfattelse, tilgang, beslutningsgrundlag, fokus, værdiopfattelse af behandling samt opfattelse af det medicinske domæne. På baggrund af disse oplysninger har det været muligt at definere brugergruppens vægtning i forhold til informationsbehov, søgeadfærd, relevanskriterier, begrebsforståelse samt opregne eksempler på associerede tidsskrifter. Fælles for de identificerede emner er imidlertid, at de alle er af en mere generel karakter. Det er således ikke muligt eksempelvis at finde de termer, som oftest forekommer ved en given forespørgsel eller hvilket mønster, der ses ved browsing i forhold til en given brugergrænseflade. Dette skyldes, at en domæneanalyse udføres på et overordnet plan, hvor man undersøger den samlede brugergruppes præferencer, og derefter deducerer de identificerede parametre til de enkelte medlemmer af brugergruppen. I modsætning hertil er empiriske brugerorienterede studier, hvor man søger at opnå en større og mere specifik forståelse af de mønstre og parametre, som almindeligvis opstår i processen fra formulering af et problemfelt, over et stadie præget af usikkerhed i forhold til problemet, til en decideret formulering af en forespørgsel (Ingwersen, 1992, s. 85ff). Den brugerorienterede empiriske tilgang kan betegnes som bottom-up, idet generalisationen foregår ved induktion fra en til mange (Hjørland, 2004, s. 134). Domæneanalyse og brugerstudier bygger således på fundamentalt forskellige tilgange, hvilket har betydning for niveauet for de fremfundne data. Der hvor domæneanalysen viser sin begrænsning er i forhold til data af mere faktuel karakter. Det er således ikke muligt ved domæneanalysen alene at udlede parametre såsom alder, køn, civilstand, antal børn, fritidsinteresser, typiske navne, lønmæssige forhold, etnicitet samt stillingsgruppe. Nogle af disse oplysninger kan til dels findes ved at afsøge de statistiske nøgletal som foreligger. Problemet med disse nøgletal er, at de ikke direkte er møntet på paradigmet. Der vil imidlertid også være usikkerhed forbundet med indhentede data, hvis udgangspunktet var en gruppe udvalgte brugere. Blandford et al. (2004, s. 32) har således anført, at der ved udvælgelse og fremstilling af brugere hersker en tendens til at skelne mellem to kategorier, hvoraf den ene kategori er brugere, der betragtes som eksperter, dvs. at de er fortrolige med det givne system. Den anden kategori omfatter novicer, dvs. brugere som kun har begrænset kendskab, hvis overhoved noget, til systemet. Dette kan være problematisk, da de fleste brugere vil befinde sig i rummet mellem disse modsætninger. Spørgsmålet er da i virkeligheden et spørgsmål om holdning, hvor man på den ene side fremhæver data, der bygger på generelle statistiske oplysninger gældende en større gruppe mennesker, eller hvor man på den anden side fremhæver data fremkommet fra få udvalgte typiske brugere. Blandford et al. (2004, s. 32) påpeger således også, at der findes to måder at beskrive brugere på, enten er udgangspunktet individer eller også er udgangspunktet mere generelt genereret ud fra litterære kilder i bredeste forstand. Et af de største ankepunkter, som kan påføres denne pilotundersøgelse, er sammenspillet mellem Coopers (1999) og Pruitt & Adlins (2006) forskellige tilgange til modellering af personas. Hvor Pruitt & Adlin 71

12 fremhæver, at det er brugernes rolle i organisationen, der er bestemmende for forskellen brugerne imellem, er det Coopers opfattelse, at det er brugernes (arbejdsmæssige) mål, som udgør forskellen, svarende til henholdsvis en brugsorinteret og en brugerorienteret tilgang (Pruitt & Adlin, 2006, s. 500). Denne differentiering har imidlertid større betydning på det teoretiske plan end det praktiske, da arbejdsopgaver (tasks) indgår som et fremtrædende element i brugscentreret design (Pruitt & Adlin, 2006, s. 501). I relation til denne pilotundersøgelse har det således også vist sig muligt, at identificere professionelle og personlige mål i forhold til domænet, personas opererer under (skema 4). Udvikling og brug af personas bliver endnu ikke betragtet som en videnskab (Pruitt & Grudin, 2006, s. 332). Dette betyder, at der ikke er samme forskningsmæssige kontrol med udvikling og anvendelse af personas, som der er ved udvikling af andre videnskabelige værktøjer. Samtidig er der den risiko, når man arbejder med fiktive værdier og ingen åbenbare standarder for, hvilke personasegenskaber der skal beskrives, at man rammer forbi den målgruppe personas skal repræsentere. Dette er uhensigtsmæssigt, idet personas fra at være et redskab, som skulle være med til at vise retning i processen, bliver det modsatte. Udvikling af en repræsentativ personas er imidlertid heller ikke en garanti for et brugbart værktøj. En ellers repræsentativ personas kan anvendes uhensigtsmæssig på samme måde, som man eksempelvis kan være manipulerende (måske endda ikke tilsigtet) i anvendelses af statistiske redskaber eller ved at fremhæve ikke-repræsentative videosektioner ved etnografiske studier. Det er derfor vigtigt at tage personas som redskab alvorligt og ofre den nødvendige tid ved brug af personas (Grudin & Pruitt, 2002, s. 148). Pruitt & Grudin, (2006) fremhæver således, at personas er et kraftfuldt værktøj for samtidig at fremføre, at det er nødvendigt at udvikle virkningsfulde måder at anvende dem på: [ ] It is up to all of us together to develop effective ways to use them. (Pruitt & Grudin, 2006, s. 332) Ved at udvikle andre tilgange til genereringen af personas, vil det potentielt være mulig at opnå et stade, hvor udvikling og anvendelse af personas i højere grad vil blive betragtet som en art videnskab. Denne pilotundersøgelse indikerer, at det ikke kun er vigtigt at finde effektive måder at anvende personas på, men at det også kan være berigende at finde andre effektive tilgange til udvikling af en personas. Datagrundlaget fundet på baggrund af en domæneanalyse afdækker på engang et helt domæne med de mange facetter det må indeholde. Dette kan betyde en ophøjning af både validitet og pålidelighed, idet man undgår de risici, der er forbundet med undersøgelser, hvor datamaterialet bygger på stikprøveudtag. Ud fra disse betragtninger er der desto mere grund til at inddrage domæneanalyser ved udvikling af personas. Den, i denne undersøgelse, udviklede personas vil således kunne indgå som et værktøj i alle ovennævnte faser, idet der med de aspekter, personas repræsenterer, åbnes for en større forståelse af brugergruppen generelt. Personas skitserer således vigtigheden af, at det er randomiserede forsøg og kvantitative resultater, som vægtes ved informationssøgning, relevansvurderinger m.v, og at andre tilgange ikke betragtes som brugbare metoder som grundlag for behandlingsstrategi og diagnose. Endvidere gives der en forståelse af de faktorer, som vil virke irriterende eller irrelevant på brugergruppen samt hvilken attitude og holdning, som er gældende. Denne viden kan med fordel inddrages ved opbygning af et system, således at det eksempelvis bliver muligt at fravælge eller tilvælge en given metode for frembringelse af medicinsk viden. Samtidig kan personas bruges som et værktøj til at styre evaluering af et eksisterende system eller en prototype af et nyudviklet system, idet personas behov og dennes adfærd direkte kan sammenholdes med systemets formåen. Ved evaluering søger man efter en række parametre, der kan fortælle om systemet kan opfylde givne behov, og om der er taget højde for de præferencer brugergruppen har. Blandford et al. (2004) har i deres forskningsarbejde systematisk opregnet fire analytiske metoder/ tilgange for evaluering, heriblandt Claims analysis. Det er særligt ved denne tilgang, at brug af personas er aktuelt. Metoden er kendetegnet ved, at der opstilles en aktuel case, som skal bruges som en indgang til at finde både positive og negative effekter ved design eller indhold af et givent system. Personas kan i form af deres karakteriserede behov og adfærd forklare disse effekter. Det betyder, at man bevæger sig væk fra at fokusere på et sæt af prædefinerede mål og heuristikker eller en given arbejdsopgave som ellers anvendes i en række af øvrige metoder. I stedet opnår man en tilstand, hvor det bliver muligt at forklare, hvad der ligger til grund for effekterne og hvordan 72

13 eventuelle ændringer kunne formes (Blandford et al. 2004, s. 32). Vha. af pilotstudiet tegner der sig således et billede af domæneanalyse som et muligt redskab til udvikling af personas. Pga. undersøgelsens karakter skal resultatet dog tages med forbehold, bl.a. fordi undersøgelsen udelukkende er rettet mod en stringent naturvidenskabelig disciplin. Da der hersker en anden kultur og videnskabelig opfattelse i mere humanistisk eller samfundsvidenskabelige orienterede domæner, er det ikke sikkert, at en domæneanalyse i relation hertil vil kunne give samme informationer, som er lagt frem i denne pilotundersøgelse. Konklusion Pilotundersøgelsen indikerer, at det er muligt at udvikle en personas på baggrund af en domæneanalyse. Ift. paradigmet evidensbaseret medicin har domæneanalysen gjort det muligt at kortlægge arbejdsomgivelser (nødvendige arbejdsmæssige redskaber), færdigheder i forhold til computere, faktorer der kan udløse irritation og tekniske frustrationer, attitude, hvilket faktorer der motiverer til at anvende systemer, informationssøgningsadfærd og foretrukne informationsressourcer, personlige og professionelle mål og et mantra som karakteriserer brugerprofilen. For oplysninger af mere faktuel karakter såsom alder, køn, civilstand, antal børn, fritidsinteresser, typiske navne, lønmæssige forhold, etnicitet samt stillingsgruppe har det været nødvendig at inddrage statistiske oplysninger af mere generel karakter. Ifølge den eksterne evaluering af personas, findes brugerprofilen troværdig og dækkende. Endvidere indikerer pilotundersøgelsen, at den udviklede personas kan indgå som et berigende værktøj i alle faser af systemudvikling spændende fra den første planlægning over design og evaluering til implementering af et givent system. Konkret kan den identifikation og den definition, der har fundet sted i forhold til behov og adfærd anvendes dels som målbare parametre, dels til at forstå de reaktioner et givent system kan afstedkomme. Fremtidige forskningsprojekter Normalt frembringes 3-7 personas (Calde et al. 2002) i relation til genstandsfeltet, således at alle perspektiver af eksempelvis domænet eller organisationen fremhæves. Som en opfølgning på dette pilotstudie kunne det være forskningsmæssigt interessant at foretage en domæneanalyse af de øvrige paradigmer, der eksisterer indenfor det medicinske fagdomæne. Eksempelvis kunne man frembring personas i relation til det rationalistiske eller narrativbaserede paradigme (se endvidere Schultz & Sønderstrup-Andersen, 2006) eller i bredeste forstand at udvide analysen til også at omfatte andre faggrupper end læger, eksempelvis sygeplejersker, med de præferencer og behov de måtte have. Noter Hvor det har været muligt er der anvendt oplysninger fra oktober 2006 Litteratur Abrahamsen, KT (2003). Indexing and musical genres: an epistemological perspective. Knowledge Organization. 30(3/4), Bensing, J (2000). Bridging the gap: the separate worlds of evidence-based medicine and patient-centred medicine. Patient Education and Counseling. (39), Blandford, A, Keith, S, Connell, I & Edwards, H (2004). Analytical usability evaluation for digital libraries: A case study. I: Proceedings of the fourth ACM/IEEE Point Conference on Digital Libraries, Tucson, Arizona, USA, 2004, Lokaliseret på www: https://studienet.db.dk/ upload/2820/blandford2004.pdf Breinholdt, M (2005). Evidensbaseret medicin får modspil. Ugeskrift for læger. 167(5), Calde, S, Goodwin, K & Reimann, R (2002). SHS Orcas: The first integrated information system for long-term healthcare facility management. I: Proceedings of the Conference on Human Factors in Computing Systems archive. Minneapolis, Minnesota, USA, 2002, Lokaliseret på www: documents/forum_calde_case_ pdf 73

14 Cooper, A (1999). The inmates are running the asylum: why high-tech products drive us crazy and how to restore the sanity. Indianapolis: Sams Eccles, M, Freemantle, N & Mason, J (1998). North of England evidence based guidelines development project: methods of developing guidelines for efficient drug use in primary care. British Medical Journal. 316, Evidence-Based Medicine Working Group (1992). Evidence-based medicine: a new approach to teaching the practice of medicine. Journal of the American Medical Association. 268(17), Grudin, J & Pruitt, J (2002). Personas, participatory design and product development: an infrastructure for engagement. Proceedings of the PDC 2002, s Lokaliseret på www: Grudin-Pruitt.pdf Haynes, RB, Sackett, DL & Tugwell, P (1983). Problems in the handling of clinical and research evidence by medical practitioners. Archives of Internal Medicine. 143(10), Head, AJ (2003). Personas: Setting the stage for building usable information sites. Online, 27(4). Lokaliseret på www: com/online/jul03/head.shtml Hertzum, M, Andersen, HHK, Andersen, V & Hansen, CB (2002). Trust in information sources: seeking information from people, documents, and virtual agents. Interacting with computers. 14, Hjørland, B (1995). Informationsvidenskabelige grundbegreber. 2. udg. Danmarks Biblioteksskole Hjørland, B (2002). Epistemology and the socio-cognitive perspective in Information Science. Journal of the American Society for Information Science and Technology. 53(4), Hjørland, B (2004). Empiricism, rationalism and positivism in library and information science. Journal of Documentation. 61(1), Hjørland, B (2005-). Medicine. I: Hjørland, B & Nicolaisen, J (eds.), The Epistemological Lifeboat. Lokaliseret på www: jni/lifeboat/domains/medicine.htm Hjørland, B og Hartel J (2003). Afterword: ontological, epistemological and sociological dimensions of domains. Knowledge Organization. 30, (3/4), Ingwersen, P (1992). Information retrieval interaction. London: Taylor Graham. Noah, L (2002). Medicine s epistemology: mapping the haphazard diffusion of knowledge in the biomedical community. Arizona Law Review. 44(2), Det Nordiske Cochrane Center (2005). Hvad er en oversigt. I: Vejledning til Cochrane-biblioteket. Lokaliseret på www: dk/clib/hvader.htm Nørgaard, K (2005). Intranet søger fem persona. Lokaliseret på www: Pedersen, T, Gluud, CN, Gøtzsche, PC, Matzen, P & Wille-Jørgensen, PA (2001). Hvad er evidensbaseret medicin? Ugeskrift for læger. (27), Pruitt, J & Adlin, T (2006). The persona lifecycle. Keeping people in mind throughout product design. San Francisco: Elsevier Pruitt, J & Grudin, J (2006). Personas: practice and theory. I: Bennett, A (edt). Design studies: theory and research in graphic design. New York: Princeton Architectural Pressen Pruitt, J & Jamesen, H (2001). Personas, user archetypes and other user representations in software design. I: Proceedings of the Usability Professionals Association, Workshop 2, Lake Las Vegas, Nevada, USA, Lokaliseret på www: Robinson, K (2003). Practical Persona Creation. Lokaliseret på www: org/article/practical_personas_creation/4090/56111/ index.html?format= 74

15 Rosenberg, W & Donald, A (1995). Evidence based medicine: an approach to clinical problem-solving. British Medical Journal. 310, Sackett, DL, Richardson, WS, Rosenberg, WM & Haynes, RB (1997). Evidence-based medicine: how to teach and practice EBM. New York: Churchill Livingstone Sackett, DL, Rosenberg, WM, Muir Gray, JA, Haynes RB & Richardson, WS (1996). Evidence based medicine: what it is and what it isn t. British Medical Journal. 312 (7023), Schultz, S. & Sønderstrup-Andersen, E. (2006). Paradigmatisk medicin. En undersøgelse af epistemologiske tilgange og ontologiske positioner i det medicinske fagdomæne. Kandidatspeciale. København: Danmarks Biblioteksskole. [Upubliceret] Svenaeus, F (2000). The hermeneutics of medicine and the phenomenology of health: steps towards a philosophy of medical practice. Dordrecht: Kluwer Academic Sweeney, KG, MacAuley, D & Pereira Gray, D (1998). Personal significance: the third dimension. The Lancet. (351), Tonelli, M (2001). The limits of evidence-based medicine. Respiratory Care. 46(12) s Databaser, web-steder m.m. Informatik og Sundhedsdata. Sundhedsstyrelsen. Lokaliseret på www: aspx?lang=da Library Literature and Information Science. Lokaliseret hos Dialog (file 438) på www: [pasord påkrævet] PubMed (1966-). U.S. National Library of Medicin/NLM (producent). Lokaliseret på www: fcgi?db=pubmed SciSearch - A Cited Reference Science Database (1990-). Institute for Scientific Information /ISI (producent). Lokaliseret hos Dialog (file 34) på www: [pasord påkrævet] Statistikbanken. Danmarks Statistik. Lokaliseret på www: dk/statbank5a/default.asp?w=1280 Ugeskrift for Læger. Den Almindelige Danske Lægeforening. Lokaliseret på www: Wikipedia. Lokaliseret på www: da.wikipedia.org/wiki/persona_(psykologi) Billede (Mogens Dam). Lokaliseret på www: jpg&imgrefurl=http://www.epilepsy.dk/h=404&w=3 03&sz=32&hl=da&start=89&tbnid=O4SZZTOts0M hdm:&tbnh=124&tbnw=93&prev=/images%3fq%3 Doverl%25C3%25A6ge%26start%3D80%26ndsp% 3D20%26svnum%3D10%26hl%3Dda%26lr%3D% 26sa%3DN 75

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

KAN EVIDENSEN BRUGES

KAN EVIDENSEN BRUGES KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse. kvaliteten baseret på værkets bidrag til feltet. Kan inkludere kvalitetsvurdering.

Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse. kvaliteten baseret på værkets bidrag til feltet. Kan inkludere kvalitetsvurdering. TYPE AF REVIEW KARAKTERISERET EFTER ANVENDT METODE Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse Critical review Formålet er at demonstrere, at forfatteren har lavet en omfattende undersøgelse

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Introduktion til Systematic Review Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF

Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF LUFT November 2011 UCSF Forskerkursus Afsluttende skriftlig rapport Rapporten Kursisternes individuelle arbejde med selvvalgt klinisk

Læs mere

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Vibe Hjelholt Baker Projektleder, antropolog. National konference om brugerinddragelse, 25. oktober 2016 workshop B om Fælles beslutningstagning,

Vibe Hjelholt Baker Projektleder, antropolog. National konference om brugerinddragelse, 25. oktober 2016 workshop B om Fælles beslutningstagning, Vibe Hjelholt Baker Projektleder, antropolog National konference om brugerinddragelse, 25. oktober 2016 workshop B om Fælles beslutningstagning, FÆLLES BESLUTNINGSTAGNING Angela Coulter et al, 2011: Making

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med? Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med? 1 Det Videnskabelige Råd Skal rådgive i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun

Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun To nyere kendelser fra Klagenævnet for Udbud har skabt tvivl om lovligheden af evalueringsmodeller,

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Februar, 2016 Julie Hjarbæk Poulsen, Koncern Digital PERSONAS OG PERSONALISERING

Februar, 2016 Julie Hjarbæk Poulsen, Koncern Digital PERSONAS OG PERSONALISERING Februar, 2016 Julie Hjarbæk Poulsen, Koncern Digital PERSONAS OG PERSONALISERING AGENDA Hvad er personas? Hvorfor personas? 10 skridt til personas Erfaringer fra huset En begyndelse En case for personas

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Ordbog om effektma ling

Ordbog om effektma ling Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...

Læs mere

Brugervenlighed som en fast del af udviklingsprocessen

Brugervenlighed som en fast del af udviklingsprocessen Brugervenlighed som en fast del af udviklingsprocessen Ingrid Haug, 10. marts 2010 Hvorfor dette oplæg? Brugervenlige produkter opnås kun ved at arbejde målrettet med brugervenlighed Alt for sjældent er

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem

Læs mere

Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012

Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012 Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012 Archie Cochrane The Cochrane Collaboration is named in honour of Archie Cochrane, a British medical researcher who contributed greatly to the development

Læs mere

UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder

UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder Den 25. januar 2016 Sagsnr. S-2015-850 UBVA Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) er et stående

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Usability-arbejde i virksomheder

Usability-arbejde i virksomheder Usability-arbejde i virksomheder Jan Stage Professor, PhD Forskningsleder i Information Systems (IS) og Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg University, Department of Computer Science jans@cs.aau.dk

Læs mere

Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter

Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF?

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Bedragerisk læring og myten om best practices Hvorfor kan det ofte være særdeles risikabelt at lære fra best practices? Lektor,

Læs mere

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Til Københavns Kommune Dokumenttype Guide til vidensbank Dato Maj 2013 KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Mangler billede INDHOLD 1. Introduktion til vidensbanken 2 2. Hvilken viden indeholder

Læs mere

DATA INDSAMLING KAP. 7 DATA ANALYSE KAP. 8

DATA INDSAMLING KAP. 7 DATA ANALYSE KAP. 8 INTERAKTIONSDESIGN KURSUS Q3 2013 DATA INDSAMLING KAP. 7 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Tavs viden er Det brugerne ikke kan fortælle

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang! Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen August 2014 Kritik af SFI rapport vedr. Døvfødte børn og deres livsbetingelser Denne kommentar til rapporten Døvfødte børn og deres livsbetingelser udgivet af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Intro til Forskningsåret

Intro til Forskningsåret Intro til Forskningsåret I samarbejde med Studievejledningen Panums Ungdoms Forsker Forening Stor sammenlagt erfaring inden for: Forskningsområder Praktiske og administrative forhold Forskellige oplæg

Læs mere

Forelæsning den 31. marts 2003

Forelæsning den 31. marts 2003 Forelæsning den 31. marts 2003 1. Spørgsmål & Svar: (a) Aflevering af Delopgave 1 for Det Gennemgående Udviklingsprojekt udskydes én uge til 14.04.03; (b) Ingen forelæsning den 07.04.03 (c) De to konsoliderede

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

Varighed 1/2-1 time afhængig af den specifikke opgave ekskl. forberedelse og afrapportering.

Varighed 1/2-1 time afhængig af den specifikke opgave ekskl. forberedelse og afrapportering. Shadowing Designerne observerer real life situationer gennem et stykke tid for at få indsigt i brugeroplevelsen på biblioteket ( Discover ). Herunder forstå, hvordan brugerne reagerer i en given kontekst.

Læs mere

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere