Personas. En domæneanalytisk tilgang. Af Eva Sønderstrup-Andersen. Indledning. Abstract

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Personas. En domæneanalytisk tilgang. Af Eva Sønderstrup-Andersen. Indledning. Abstract"

Transkript

1 Personas En domæneanalytisk tilgang Af Eva Sønderstrup-Andersen Abstract Denne artikel refererer til en pilotundersøgelse udarbejdet med det formål, at afdække muligheden for at anvende en domæneanalyse til udvikling af en personas samt at undersøge, på hvilken måde en personas kan indgå som redskab ved systemudvikling og -evaluering. Genstandsfeltet for undersøgelsen er paradigmet evidensbaseret medicin. Som resultat findes, at det er muligt at opbygge en personas på baggrund af denne metode, da det har vist sig muligt at identificere og definere personas behov og adfærd vha. domæneanalysen. Af oplysninger af mere faktuel karakter har det været nødvendigt at inddrage mere generelle statistiske oplysninger. Det vurderes på baggrund af ekstern evaluering, at den frembragte personas fremstår troværdig. Endvidere findes, at den udviklede personas i forhold til behov og adfærd, kan indgå som et berigende værktøj ved alle faser af systemudvikling, da domæneanalysen har gjort det muligt at definere brugergruppens prioritering i forhold til informationsbehov, søgeadfærd, relevanskriterier og begrebsforståelse. Dertil har domæneanalysen gjort det muligt at opregne en serie af domænespecifikke videnskabelige tidsskrifter. Eva Sønderstrup-Andersen: Cand.scient.bibl., konsulent i Biblioteksstyrelsen, Indledning Gennem de seneste tiår er behovet vokset for at forstå brugeres adfærd og de behov brugere har i forbindelse med, eksempelvis opbygning af systemer eller ved informationssøgning og relevansvurderinger. Dette behov er opstået ud fra et ønske om at generere systemer, der optræder så brugervenlige og brugbare som muligt. På den baggrund har det været nødvendigt og naturligt at inddrage brugere både i systemdesignudvikling, evaluering af eksisterende systemer eller prototypeudvikling af nye systemer, i en brugerorienteret udviklingsproces. Beskrivelse af brugere har det primære formål at inddele brugere efter givne karakteristika. Et af de seneste tiltag er anvendelsen af personas, som en interaktiv designteknik eller værktøj. I personas indarbejdes fiktive karakterer, der bygger på aktuelle data repræsenterende den brugergruppe, man ønsker afdækket. Formålet er at finde frem til arketypiske modeller (Pruitt & Grudin, 2006, s. 314), som kan underbygge og forklare forskellige karakteristikker i brugergruppen. På den måde kommer personas til at fremstå som et værktøj, der kan medvirke til at fremme kendskabet til brugerne. Oprindeligt er en personas, som psykologisk begreb, den maske eller rolle vi påtager os i det sociale liv, dvs. den adfærd vi udviser i vores forholden os til omverdensbetingelserne (Wikipedia 1 ). En personas kan imidlertid også forstås som et kvalitativt planlægnings- og udviklingsværktøj, hvor man opbygger en arketypisk bruger repræsenterende en specifik målgruppe. Dansk Biblioteksforskning årg. 3, nr. 2,

2 Personas defineres ud fra behov og opgavemål, og er blevet tildelt forskellige egenskaber såsom køn, alder, navn osv. Det betyder, at de karakteristika man er interesseret i omfatter parametre såsom baggrund, arbejdsopgaver, færdigheder, forudsætninger, mål etc. Coopers (1999) definition af en personas er følgende: Personas er en hypotetisk arketype eller stand-in for de aktuelle brugere, som styrer beslutningerne omkring design af brugergrænsefladen. Personas er ikke virkelige personer, men de repræsenterer virkelige personer gennem hele designprocessen. Personas er ikke opfundet, de er dannet som et biprodukt af undersøgelsen. Skønt personas er imaginære, er de defineret med en betydelig præcision. Navne og personlige detaljer er udarbejdet for at gøre personas mere realistiske. Personas er defineret ved deres mål. Brugergrænseflader er opbygget så de opfylder personas behov og mål. (Cooper, 1999, s ) Brugerprofiler i form af personas bygger på indsamlede data. Det kan være data af både kvalitativ og kvantitativ karakter, som bearbejdes og samlet i personas. For at undgå at personas bliver for stereotyp og dermed ikke får absorberet de nuancer, virkelige mennesker indeholder (Pruitt & Grudin, 2006, s. 329) tilknyttes personas derefter fiktive attributter / kendetegn. Reelt foretager man en personliggørelse på baggrund af indsamlede data, med henblik på at kategorisere forskellige brugertyper. Kategoriseringen er foretaget ud fra en vurdering af ligheder mellem mål, behov og adfærd (Nørgaard, 2005). Formålet med udvikling og brug af personas er, at de er sammensat således, at de har karakteristiske træk fælles med en meget større brugergruppe, og derfor kan bruges som repræsentant for denne brugergruppe. På den måde bliver en personas anvendt til at generalisere ud fra, idet man forudsætter, at folk med givne fælles karakteristika med stor sandsynlighed vil have samme behov og samme adfærd. Samtidig er det en måde at sænke abstraktionsniveauet på, idet en personas fremstår som en meget mere håndgribelig størrelse end en udvalgt brugergruppe. En udvalgt repræsentativ brugergruppe vil givetvis langt hen ad vejen have de samme behov, men repræsenterer samtidig en meget heterogen gruppe. Det er altså muligt ved hjælp af en personas at kreere og fastholde et stærkt fokus på brugere og deres arbejdsmæssige kontekster (Pruitt & Grudin, 2006, s. 325; Grudin & Pruitt, 2002, s. 149). Personas kan anvendes til design, udvikling samt procedurer for test og evaluering (Pruitt & Grudin, 2006, s. 313), idet personas er at betragte som et værktøj, hvormed det er muligt at kommunikerer ønsker og behov videre til andre, der ikke kender og forstår brugergruppen (Robinson, 2003). Dette betyder, at personas kan indgå i faserne fra den første planlægning, over design og evaluering, til implementering af et givent system, dvs. at personas kan bruges ved alle faser af systemudvikling og evaluering af design, ikke kun i forhold til brugergrænseflader og brugbarhed, men også i forhold til indhold i et givent system. Den første planlægning kan betragtes som den eksplorative fase, hvor man på en gang forsøger at forstå brugergruppens nuværende situation, samtidig med at man kreerer visioner og genererer en overordnet plan. I denne fase vil personas kunne bidrage med forventninger til og ønsker for et givent system, idet de repræsenterer den typiske brugers behov og adfærd (Pruitt & Adlin, 2006, s. 356). Anden fase omfatter selve designet, hvor der skal tages stilling til konkrete elementer. Her kan personas være med til at forudsige og / eller forklare de reaktioner, der vil være i forhold til de elementer, som indgår i systemet. Eksempelvis kan personas i denne fase bruges som et led i et scenario (Pruitt & Adlin, 2006, s. 380). Ved tredje fase, evaluering, anvendes personas til at vurdere og vægte i forhold til de designelementer, som indgår i systemet. På den måde kommer karakteristika og træk til at fremstå som en form for evalueringsvariable, som tilsammen kan give et billede af, hvor vellykket systemet er blevet og / eller hvilke mangler, der er. Ydermere kan personas anvendes i forbindelse med oplæring i brug af systemet samt ved udarbejdelse af vejledninger (Pruitt & Adlin, 2006, s. 415). Ethvert værktøj kræver en metode eller en fremgangsmåde for at kunne anvendes. Der findes ingen fast metode for frembringelse af en personas (Pruitt & Grudin, 2006, s. 314; Head, 2003, s. 3), udover at der normalt indgår en eller anden form for brugerstudier. Interviews kræver store tidsmæssige ressourcer, dels i forhold til selve interviewet, men også i forhold til planlægningen og bearbejdning. Det samme er gældende for observationer, hvad enten det er 62

3 feltobservationer eller laboratorieobservationer. Det store tidsmæssige forbrug for disse metoder medfører også et stort forbrug af økonomiske ressourcer, faktorer som gør det interessant at undersøge, om der findes andre knap så ressourcekrævende metoder, der enten alene kan anvendes til udvikling af en personas eller som kan bidrage til at reducere antallet af interviews, observationer m.m. Det store spørgsmål i denne sammenhæng er ikke, hvorvidt man skal anvende kvalitative eller kvantitative data. Spørgsmålet er nærmere, i hvilken grad en personas kan baseres på fiktion, og i hvilken grad personas skal være baseret på empirisk indsamlet data for at kunne betragtes som velfunderet og realistisk (Pruitt & Grudin, 2006, s. 317). Som en følge af den ufuldstændige metodetilgang og uklarheden i forholdet mellem fakta og fiktion er grundlaget for denne pilotundersøgelse at belyse, om opstillingen af personas gennem en litteraturstudiebaseret domæneanalytisk tilgang, kan fremstå som et muligt alternativ eller supplement til de mere traditionelle brugerstudier, som ofte bruges i frembringelse af personas. Denne undersøgelse er som følge heraf baseret på litteraturstudier af udvalgte artikler relateret til dels personas, dels paradigmet evidensbaseret medicin samt statistiske oplysninger relateret til det medicinske fagdomæne. Den resterende del af artiklen er organiseret som følger: I næste afsnit præsenteres det teoretisk grundlag for domæneanalyse, samt på hvilken baggrund en domæneanalyse kan medvirke til konstruktion af personas, dvs. domæneanalysens elementer. Efterfølgende et afsnit omkring undersøgelsens metode, hvor tilgangen til dataindsamling og databehandling behandles. Derefter et afsnit, hvor domæneanalysen af evidensbaseret medicin fremstilles, hvilket leder op til næste afsnit, hvor de udledte parametre fra domæneanalysen anvendes til personasudvikling. I dette afsnit præsenteres også den fremkomne personas. Efterfølgende et afsnit omkring den eksterne evaluering, som er foretaget. Dette afsnit afløses af et diskuterende afsnit, hvor der lægges vægt på dels domæneanalyse som metode til personasudvikling, dels brugen af personas i systemudvikling. Artiklen afsluttes med en kortfattet konklusion og perspektivering. Domæneanalyse som metode En domæneanalyse har til hensigt at give en forståelse af et videnskabeligt domæne, og dermed en forståelse af brugergruppen, dennes præferencer og værdier. Hjørland (1995) definerer domæneanalyse således: The domain-analytic paradigm is a theoretical approach to Information Science (IS), which states, that the best way to understand information in IS is to study the knowledge-domains as discourse communities, which are parts of the society s division of labour. Knowledge organization, structure, cooperation patterns, language and communication forms, information systems and relevance criteria are reflections of the objects of the work of these communities and of their role in society. The individual person s psychology, knowledge, information needs, and subjective relevance criteria should be seen in this perspective. (Hjørland, 1995, s. 67) Udvælgelse af brugere til empiriske undersøgelser er ofte valgt ud i forhold til et emne, et domæne o.l. Dette burde indikere, at også kulturen og andre sociale kontekster er faktorer, der kan påvirke resultatet. Dette er imidlertid ikke altid tilfældet, derimod forventes brugerne ofte at nå frem til noget på en specifik mekanisk måde, uden at tage kulturelt definerede betydninger i betragtning, og uden at tage hensyn til de forskellige mål samt værdier og betydninger som kommer til udtryk i dokumenter (Hjørland, 2004, s. 140). Dette har ført til en kritik af studier, hvor der ikke inddrages oplysninger fundet via litterært belæg, dvs. hvor der udelukkende konkluderes på resultater fundet på baggrund af brugerbelæg. Brugerbelæg adskiller sig fra litterært belæg ved, at det er brugeren, der betegnes som eksperten, da det er ham / hende der besidder information og informationsbehovet, og som derfor er den, der har det bedste grundlag for at vurdere i en given situation. Modsat dette er litterært belæg, hvor de oplysninger der findes i litteraturen og publicerede forskningsresultater anvendes som baggrund for forståelse af brugere svarende til ekspertvurderinger. Også Grudin og Pruitt (2002) påpeger manglende kontekst ved brugerundersøgelser: Designers and users are not truly engaged; social and political aspects are filtered out; and complexity and representativeness are difficult to identify and portray. (Grudin & Pruitt, 2002 s. 144) 63

4 En domæneanalyse vil på den baggrund med fordel kunne supplere mere traditionelle brugerundersøgelser således, at der dels tages hensyn til de individuelle brugere, dels så konteksten medinddrages. Det er derfor interessant og aktuelt at undersøge, i hvor stor udstrækning det er muligt at frembringe personas på baggrund af litterært belæg. Domæneanalysens elementer Hjørland og Hartel (2003) har påvist, at domæner er ordnet efter tre basale dimensioner: Epistemologiske, ontologiske og sociologiske. Forskellige epistemologiske, ontologiske og sociologiske dimensioner vil lede til forskellige paradigmatiske tilhørsforhold indenfor domænet. Paradigmer afspejler på et overordnet plan, det man som forsker finder relevant, i forhold til det samfund man er omgivet af - dvs. hvor fokus og interesse i forskningen og praktiseringen ligger. Differentieret fokus og forskellige paradigmatiske tilhørsforhold, vil have betydning for videnskommunikation og vidensstrukturering, og vil få indflydelse på den måde viden tilgængeliggøres på i et givent vidensorganisatorisk system. Således vil eksempelvis informationsbehov og relevanskriterier være afhængig af den paradigmatiske indgangsvinkel, idet grundlaget for opnåelse og kommunikation af viden er videnskabsteoretisk bestemt. En forståelse af paradigmebegrebet og de elementer, der tegner et paradigme, er derfor en forudsætning for at kunne foretage en domæneanalyse, idet et paradigme er styrende for genstandsområdet, anvendte teorier, metoder og normer for den videnskabelige forskning og dermed behov og adfærd. En kortlægning af et givent paradigme vha. en domæneanalyse vil på denne måde kunne bidrage til at finde de karakteristiske træk, der kan frembringe og bære en personas såsom arbejdsopgaver, baggrund, færdigheder, relevanskriterier, informationsbehov, adfærd og forudsætninger. Udgangspunktet er således analysen af et fagdomæne. Nærmere præciseret omfatter genstandsfeltet evidensbaseret medicin inkluderende feltets brugergruppe og de brugerprofiler, som er tilknyttet denne tilgang. I de senere år er evidensbaseret medicin blevet fremført som et nyt paradigme i den medicinske verden (Evidence-Based Medicine Working Group, 1992; Hjørland, 2005; Noah, 2002, s. 374; Tonelli, 2001), hvilket har den konsekvens, at populationen af brugere, der er omfattet af dette paradigme nødvendigvis må have sine egne karakteristika. Dertil kommer, at det medicinske domæne er velegnet som basis for undersøgelsen, da faget, særligt i sin moderne og senmoderne fase fra midten af 1800-tallet og frem, kan karakteriseres som et stærkt dokumenterende fag med en særdeles omfangsrig vidensproduktion (Svenaeus, 2000, s. 29ff.). Den centrale problemstilling for denne artikel er således dels, om det er muligt at frembringe en personas på baggrund af litteraturstudier omhandlende evidensbaseret medicin, og i så fald hvordan man kan man anvende den frembragte personas i et design eller opbygning af et system eller ved evaluering af eksisterende systemer. Metodetilgang Undersøgelsen datamateriale er indsamlet i perioden januar oktober Domæneanalysen er foretaget som led i specialet Paradigmatisk medicin en undersøgelse af epistemologisk tilgange og ontologiske positioner i det medicinske fagdomæne (Schultz & Sønderstrup-Andersen, 2006). Domæneanalysen er efterfølgende behandlet og bearbejdet i forhold til denne pilotundersøgelse i perioden fra oktober december Udgangspunktet for indsamling af dokumentarisk materiale har været systematiske litteratursøgninger relateret til problemstillingen og genstandsfeltet. I forhold til dokumenter relateret til det evidensbaserede paradigme er primært databasen PubMed og citationsdatabasen SciSearch hos databaseværten Dialog anvendt. Sekundært er det danske tidsskrift Ugeskrift for Læger benyttet. Søgningerne hertil er afgrænset med et tidsinterval fra Dette skyldes, at evidensbaseret medicin første gang blev præsenteret i en artikel i 1983 skrevet af Haynes, Sackett & Tugwell. Ved vidensfremfindelse i forhold til personas og øvrige former for brugerprofiler, brugerundersøgelser m.m. har udgangspunktet været baseret på systematisk emnesøgning, særligt i databasen Library Literature and Information Science hostet ved databaseværten Dialog og citationsdatabasen SciSearch. Søgningerne er afgrænset til , da der ofte er en vis forældelse ved brugerundersøgelser. Ved denne fremgangsmåde har det været muligt at verificere og lokalisere relevante dokumenter. Reelt er 44 dokumenter direkte anvendt i pilotundersøgelsen, mens langt flere har dannet grundlag for baggrundsviden. 64

5 Efterfølgende er teksterne omhandlende evidensbaseret medicin læst og fortolket ud fra en epistemologisk tilgang. Epistemologi omhandler i sin essens, teorier og fremgangsmåder for opnåelse af viden, hvilket betyder, at forskellige epistemologiske tilgange er karakteriseret af forskellige grundlæggende antagelser. Forskellen i de grundlæggende antagelser medfører, at forskningsmæssige værdier vægtes forskelligt i processen omkring vidensproduktion. Eksemplificeret i forhold til det evidensbaserede paradigme, vil det omhandle tilgangen, hvorpå sygdom og sundhed studeres og kommunikeres i forhold til behandling. Dette betyder, at der ved domæneanalysen lægges vægt på patient- og sygdomsopfattelse i relation til behandling. I begrænsningsøjemed er fokus rettet mod den epistemologiske tilgang. Dette skyldes, at epistemologiske tilgange har større indflydelse på strukturen af et givent paradigme end de øvrige dimensioner. Dette bekræftes bl.a. af Abrahamsen (2003), som i sin undersøgelse identificerer forskellige paradigmer i musikdomænet mhp. at karakterisere vidensorganisationen indenfor faget. Denne undersøgelse er udelukkende epistemologisk baseret, hvilket gengiver en højere vægtning af epistemologiske tilgange end ontologiske og sociologiske dimensioner. Konkretiseret betyder det, i forhold til denne undersøgelse, at der ved litteraturgennemgangen søges efter de oplysninger og epistemologiske træk, som karakteriserer de forskere / læger, der praktiserer under paradigmet evidensbaseret medicin. Dvs. at informationsbehov, relevanskriterier, metodetilgang for medicinske studier, søgestrategier m.v., alt det der karakteriserer adfærd, kortlægges. Alle disse oplysninger er herefter samlet i en personas med det formål, at frembringe en repræsentativ og typisk brugerprofil for evidensbaseret orienterede praktikere og forskere. Ifølge Cooper (1999) indeholder en personas følgende elementer: A: A name B. Age C. A photo D. Personal information, including family and home life E. Work environment (the tools used and the conditions worked under, rather than job description) F. Computer proficiency and comfort level with using the Web G. Pet peeves and technical frustrations H. Attitudes I. Motivation or trigger for using a high-tech product (not just tasks, but end results) J. Information-seeking habits and favorite resources K. Personal and professional goals L. Candid quotes (Cooper, 1999, kap. 9) Domæneanalysen vil primært være rettet mod punkterne E-L. For at få et indtryk af mere faktuel karakter af lægers indkomst, stillingsgruppe, socioøkonomiske forhold, etnicitet samt køns- og aldersfordeling er Statistikbanken hos Danmarks Statistik og Sundhedsstyrelsen informatik og sundhedsdata afsøgt. Punkterne B og D vil på baggrund af de seneste 2 statistiske nøgletal som findes her, søges besvaret. Til punkt A er der fundet et tidstypisk navn set ud fra et alders- og kønsmæssigt perspektiv. Normalt vil man, når man har udviklet en personas, finde en (lokal) person som svarer til profilen og fotografere denne (Pruitt & Grudin, 2006, s. 319). Da brugere i dette tilfælde kun er repræsenteret indirekte, har dette ikke været muligt. Til punkt C er der således frembragt et billede fundet andetsteds, som matcher personas. Selve personasbeskrivelsen er, inspireret af Head (2003) og Nørgaard (2005), udfærdiget som en narrativ beskrivelse. Ved narration anvende oftest hverdagssprog frem for videnskabeligt fagsprog (Pruitt & Jamesen, 2001), dvs. med et lavt abstraktionsniveau, hvilket gør at man hurtigere kan relatere sig til personas. Efterfølgende er den frembragte personas forelagt dr. med Jørn Brynskov (JB) mhp. en ekstern brugerorienteret evaluering. JB er omfattet af genstandsfeltet, og kan derfor betragtes som en del af målgruppen (brugergruppen), hvilket giver god ballast at evaluere ud fra. JB er blevet bedt om at kommentere, om han mener personas er udtømmende, troværdig og repræsentativ for målgruppen. Desuden er han blevet bedt om at vurdere aktualitet, konsistens i opbygning og endelig om der er væsentlige mangler ved personas, jf. de kriterier som Hertzum et al. (2002) har fremført. JB er blevet kontaktet pr. mail, og her efterfølgende sendt evalueringen tilbage ad samme kanal. Da undersøgelsen udelukkende baserer sig på dette ene paradigme indenfor det medicinske fagdomæ- 65

6 ne og evalueringen udelukkende er foretaget af en person, skal resultatet tages med et vist forbehold. Undersøgelsen skal derfor betragtes som et pilotstudie, dvs. en indikation eller retningslinie for videre studier. Domæneanalyse Det overordnede mål med evidensbaseret medicin er, at finde den behandling, som giver det største belæg for et positivt resultat, i forhold til behandling af en given sygdom. Evidensbaseret medicin omfatter således to aspekter indenfor det medicinske domæne, et holdningsaspekt og et procesaspekt (Evidence- Based Working Group, 1992; Rosenberg & Donald, 1995). Evidensbaseret medicin som holdning En af grundstenene ved evidensbaseret medicin er, at et medikament først skal testes i kliniske studier, inden produktet bliver anvendt i klinisk praksis (Evidence-Based Working Group, 1992, s. 2420). Evidensbaseret medicin som holdning afspejler derfor den empirisk videnskabsteoretiskfunderet tilgang, som afspejler paradigmet. På den måde er betydningen af evidens fra klinisk forskning blevet kendetegnende for tilgangen, eller som Bensing beskriver: Its focus is on offering clinicians the best available evidence about the most adequate treatment for their patients, considering medicine merely as a cognitive-rational enterprise. (Bensing, 2000, s. 17) Edidence-Based Working Group (1992) fremhæver følgende aspekter ved evidensbaseret medicin: Systematiske forsøg på at opregne observationer på en reproducerbar måde, uden bias, forøger drastisk den tillid som læger kan have til at den givne viden kan benyttes til patientprognoser, værdisætte diagnostiske tests samt effektiviteten af behandlingen. I tilfælde hvor der ikke forelægger systematiske observationer, bør klinikeren være meget varsom med at fortolke informationerne på baggrund af sin kliniske erfaring og intuition, idet disse oftest kan være misledende. Selvom man forstår de grundlæggende biologiske mekanismer, er det ikke ensbetydende med, at man er i stand til at finde den bedste patientbehandling til en given patient. For at kunne fortolke litteraturen korrekt hvad angår kausalitet, prognose, diagnostiske tests og behandlingsstrategi, er det nødvendigt at have en forståelse af visse evidensregler. (Evidence-Based Working Group,1992, s. 2421) Ifølge Sackett et al. (1997, s. 4) er evidensbaseret medicin ikke kun afgrænset til randomiserede kliniske forsøg og metaanalyser. Evidensbaseret medicin indebærer, at man finder frem til den bedste evidens fra systematiske reviews, eller fra primære studier, hvis der ikke findes nogen tilgængelige systematiske reviews. Det er således, når klinikeren stiller spørgsmål ved en given behandling, at han/hun skal undgå ikke-eksperimentelle tilgange, idet disse udelukkende fører til falske, positive konklusioner om behandlingseffekt (Ibid. s. 4). På denne baggrund er de randomiserede kliniske forsøg blevet en gylden standard (Noah, 2002, s. 387) for at bedømme kvaliteten af en behandling. Dette skyldes, at randomiserede kliniske forsøg, til forskel fra andre forsøgstyper, er i stand til at give konkrete pålidelige informationer om behandlingseffekt (Sackett et al. 1997, s. 4). I tilfælde hvor der ikke findes nogen randomiserede forsøg af den pågældende sygdom, vil evidens fra de næstbedste typer af forsøg o.l. blive anvendt og så fremdeles (Sackett et al. 1997, s. 5). Dette indikerer, at det er muligt at opstille et evidenshierarki, hvilket bl.a. er praktiseret af Pedersen et al. (2001, s. 3769). Evidenshierarkiet ses i tabel 1: Inddeling Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Typer Metaanalyse eller anden systematisk oversigt over randomiserede forsøg Randomiseret klinisk forsøg Kontrolleret, ikke klinisk forsøg Observerende kohorteundersøgelse (follow-upundersøgelse) Diagnostisk test (direkte diagnostisk metode) Case-kontrol-undersøgelse Diagnostisk test (indirekte nosografisk metode) Beslutningsanalyse Deskriptiv undersøgelse Mindre serie Kasuistik Traditionel lærebog Traditionel oversigtsartikel Tabel 1. Oversigt over evidenshierarki baseret på Pedersen et al. (2001, s. 3769). 1 angiver det højeste niveau, 4 det laveste niveau. 66

7 Evidensbaseret medicin som proces Evidensbaseret medicin som proces angiver, hvordan man kan anvende evidensbaseret medicin i klinisk praksis. Den praktiske udførsel af evidensbaseret medicin betyder, at klinikeren integrerer sin individuelle, kliniske ekspertise med ydre kliniske fund fra systematiske undersøgelser. Hermed er hverken den kliniske ekspertise eller de ydre kliniske fund i sig selv nok ved udøvelsen af evidensbaseret medicin, begge dele skal være til stede. Dertil bør kliniske retningslinier integreres med lægens kliniske ekspertise, når det skal besluttes om og hvordan guidelinen passer til den pågældende patients tilstand, situation og præferencer, og som følge heraf, om den skal anvendes i det pågældende tilfælde. Der er gjort flere forsøg på at definere evidensbaseret medicin som en proces. Rosenberg & Donald (1995) definerer evidensbaseret medicin som: [ ] a process of turning clinical problems into questions and then systematically locating, appraising, and using contemporaneous research findings as the basis for clinical decisions. (Rosenberg & Donald, 1995, s. 1222) Denne definition følges op af Sackett et al: Evidence based medicine is the conscientious, explicit and judious use of current best evidence in making decisions about the care of individual patients. (Sackett et al. 1996, s. 71) Dette gengiver en tro på, at der findes en sand objektiv viden omkring behandling og diagnose i klinisk praksis, svarende til en positivistisk videnskabsteoretisk holdning til domænet. Dertil kommer, at paradigmet foreskriver, at vurdering i forhold til behandlingsstrategi er forbeholdt lægen: [ ] evidence-based medicine is almost always doctor centered; it focuses on the doctor s objective interpretation of the evidence, and diminishes the importance of human relationships and the role of the other partner in the consultation the patient. (Sweeney et al. 1988, s. 134) Definitionerne viser, at evidensbaseret medicin tager udgangspunkt i et eksisterende klinisk problem, hvorefter udvalgte kilder systematisk undersøges. Endvidere vurderes de fremfundne resultater kritisk efter hvilken kvalitet og evidens de repræsenterer. Slutteligt frembringes en resultatvurdering med henblik på en beslutning om, hvordan det kliniske problem skal håndteres og behandles. Det er således i det procesorienterede aspekt at metaanalyser og Cochrane-samarbejdet, der er centrale elementer indenfor evidensbaseret medicin, får sin berettigelse. Dette ses også i forhold til evidenshierarkiet (tabel 1), hvor forsøgstypen befinder sig i toppen. Dette bekræfter, at metaanalyser anses som tilhørende den bedste form for evidens, når lægen skal træffe beslutning om behandling, diagnose m.v. Ifølge Eccles et al. (1998, s. 1233) kombinerer en metaanalyse de statistiske resultater fra sammenlignelige forsøg og udarbejder et vægtet gennemsnit af forsøgenes estimerede behandlingseffekt. Ligeledes betragtes Cochrane-oversigterne som en af de vigtigste kilder til information om diagnosticering, behandlingseffekt m.v. En Cochrane-oversigt er en systematisk oversigt over de forsøg, som undersøger effekten af en given behandling. Oversigterne opbygges efter en fastlagt protokol, der angiver, hvilke videnskabelige spørgsmål oversigten skal besvare, hvilke typer af forsøg, der kan inkluderes i oversigten, samt hvilke data man finder relevante. Desuden fastslår protokollen, hvordan de enkelte forsøgs metodologiske kvalitet skal vurderes, og hvordan resultaterne fra de enkelte forsøg skal sammenfattes. Som oftest vil Cochraneoversigter bygge på randomiserede kliniske forsøg, men adskiller sig fra andre systematiske oversigter ved at de løbende opdateres og justeres i takt med at nye forsøg fremkommer. Dertil indeholder oversigterne omfattende beskrivelser af blandt andet søgestrategi, inklusionskriterier samt beskrivelse af, hvorfor enkelte undersøgelser er udelukket fra oversigten (Det Nordiske Cochrane Center, 2005). Resultatbearbejdning og personasudvikling Nedenstående tabel indeholder en optegnelse over den logik og de ræsonnementer der ligger til grund for paradigmet. 67

8 Videnskabsteoretisk position Patientopfattelse Tilgang Beslutnings- og behandlingsgrundlag Fokus Værdiopfattelse af behandling Opfattelse af det medicinske fagdomæne Bearbejdet efter Breinholt (2000, s. 547 Det evidensbaserede paradigme Positivistisk baseret Homogen gruppe Lægecentreret Metaanalyser Guides og standarder Kliniske retningslinier/ referenceprogrammer Diagnoseorienteret Evidensbaseret (belæg) Naturvidenskabeligt/ anvendt videnskab Tabel 2. Oversigt over evidensbaseret medicin Som det fremgår af skemaet er det evidensbaserede paradigme i sin radikaliserede form karakteriseret ved udelukkende at anerkende randomiserede kliniske forsøg, metaanalyser og systematisk gennemgang af medicinsk litteratur som kilde til viden indenfor det medicinske fagdomæne. Det betyder, at teorier dannes ved hjælp af empiriske observationer og gennemgang af systematiske reviews. Teorierne skal danne grundlaget for behandlingsstrategier og kliniske guidelines. Paradigmet er desuden udelukkende diagnose-/lægeorienteret, idet det er lægen som besidder viden omkring en given sygdom/behandling, og derfor er den, der har det bedste grundlag for at vurdere i en given situation. Dertil vægtes behandlingsstrategi efter bedste evidens. Det betyder, at man betragter patienter som en homogen gruppe, hvor statistiske gennemsnit udledt af forsøgsprotokoller direkte kan overføres til den enkelte patient. Paradigmet udspringer desuden af en positivistisk holdning, idet man tror på én sand objektiv viden, en viden som viser sig ved empiriske forsøg og statistisk analyse. På den baggrund kan det udledes, at domænet betragtes som en naturvidenskabelig disciplin. Domænet opfattes dog også som en anvendt videnskab, da der praktiseres direkte i forhold til patienter. Informationsbehovet for brugergruppen vil således afspejle de aspekter som danner paradigmet. Forskere og praktikere indenfor det evidensbaserede paradigme vil primært ønske information omhandlende forskningsresultater, som direkte kan sammenlignes (metaanalyser) på en kvantificerbar måde, ofte i form af statistik. Desuden vil der blive lagt vægt på behandlingsstrategier, der er udledt af sammenlignende undersøgelser. Informationsbehovet i forhold til det evidensbaserede paradigme afspejles endvidere i de søgekriterier og søgestrategier, som opstilles ved informationssøgning i forbindelse med udarbejdning af Cochrane reviews. Relevanskriterierne vil således være undersøgelser, som udtrykker belæg for behandling. Da det evidensbaserede paradigme er omfattende og udbredt, favner det over flere tidsskrifter, som omhandler evidensbaseret medicin generelt eller i forhold til forskellige specialer. Disse betragtninger er opført i tabel 3. Vægtning i informationsbehov Vægtning i relevanskriterier Associerede tidsskrifter Begreber Evidensbaseret paradigme Evidensbaseret videnskabelig tilgang (positivistisk): Forskningsresultater og behandlingsstrategier som er kvantificerbare Kliniske forsøg og systematiske oversigter som angiver evidens i forhold til behandling Evidence-Based Oncology Evidence-Based Medicine Journal of Evidence-Based Health Career Det der står skrevet giver kun mening hvis det er kvantificerbart (positivistisk forståelse) Skemaet er inspireret af Hjørland (2002, s. 263) Tabel 3. Simplificeret oversigt over informationsbehov og relevanskriterier for læger indenfor det evidensbaserede paradigme Det skal pointeres, at skemaet ikke er udtømmende og blot tjener det formål at illustrere karakteren i vægtningen af informationsbehov og relevanskriterier, samt at give eksempler på associerede tidsskrifter og begrebsafklaringer. 68

9 Statistiske oplysninger Af de fremfundne statistiske oplysninger findes, at den stillingsgruppe, indenfor domænet, der er bedst repræsenteret er overlæger. Desuden findes det, at overlæger oftest er mænd i aldersgruppen år efterfulgt af de årige. Ydermere findes det, at den gennemsnitlige lønsum pr. årsværk for læger er på kr. Da dette er et gennemsnit udregnet for alle læger, og da der er forholdsvis mange læger som lønmæssigt befinder sig længere nede af lønskalaen end overlæger, må det formodes, at en overlæge har en løn der ligger væsentligt over dette gennemsnit. Af oplysninger af mere generel karakter findes det, at af indvandrere og efterkommere af indvandrere er det stadig kun forholdsvis få der tager en sundhedsfaglig uddannelse. Det ses endvidere at mænd generelt er knap 33 år første gang de bliver fædre, og at antallet af vielser pr. år siden 1973 omfatter mere end halvdelen af befolkningen. Personas På baggrund af domæneanalysen samt statistiske fakta kan der uddrages og fortolkes en række karakteristika i relation til Coopers (1999, kap. 9) indholdselementer for personas, tabel 4. Sammenfatning Udledte karakteristika Titlen er i dette tilfælde vigtigere end navnet. Dette grunder dels i, at beslut ningskompetencer oftest som minimum er på overlægeniveau, dels at læger / forskere som opererer under dette paradigme anser sig selv som den person, der besidder den nødvendige viden, og som derfor er i stand til at drage konklusioner for evidens og behandling. De statistiske nøgletal viser, at mandlige overlæger langt overstiger antallet af kvindelige overlæger. Navnet på lægen er valgt ud som et tidstypisk navn. Age Der er flest overlæger i aldersgruppen år, stærkt forfulgt af aldersgruppen år. Personal information, including family and home life Work environment (the tools used and the conditions worked under, rather than job description) Computer proficiency and comfort level with using the Web ect. Pet peeves and technical frustrations Af de fremfundne og behandlede statistiske oplysninger er mænd i den alderskategori oftest gift, har en høj årsindtægt (social status) og dansk afstamning. Endelig fødtes der ca. 1,5 børn pr. familie omkring det tidspunkt, hvor personas har fået børn. Grundet personas alder vil hans børn enten være teenagere eller voksne. Retningslinier som ses i forbindelse med informationsbehov og søgekriterier tilkendegiver nødvendigheden af at have adgang til medicinske databaser, cochrane-biblioteket osv. Da dokumentering er et vigtigt kriterium, har han anerkendt behovet og nødvendigheden af kunne håndtere computere m.m. særligt i forbindelse med informationssøgning. Paradigmet afspejler indirekte systematik og effektivitet. På den baggrund er det vigtigt at søgninger m.m. ikke tager for lang tid, og at der ikke er unødige elektroniske forhindringer. Desuden opfatter personas evidensbaseret medicin som den eneste acceptable tilgang til behandling. Sammenfatning Overlæge dr.med Erik Jørgensen 53 år Gift Dansk To teenager/voksne børn God økonomi Benytter computere og særligt medicinske databaser som et dagligt værktøj. Erfaren og kyndig Irritabel hvis regelsættet omkring evidensbaseret medicin bliver underkendt. Systemer skal være hurtigt og effektivt at anvende. 69

10 Attitudes Motivation or trigger for using a hightech product (not just tasks, but end results) Information-seeking habits and favourite resources Paradigmet afspejler en sikker tro på vid enskaben i naturvidenskabelig forstand og en sikker tro på dem, som praktiserer denne videnskaben. I evidensbaseret medicin bliver kvantitet vægtet. Dette afspejler et udpræget behov for at komme i besiddelse af store mængder litteratur. Vaner i forbindelse med søgning og favoritsteder for søgning efter information er rettet mod kvantitative forskningsresultater. Kvalitative undersøgelser vil blive fravalgt. Tror på sig selv og sin viden. Tror på videnskaben og videnskabelige fremskridt. Vidensfremfinding er hele vurderingsgrundlaget. På den måde tages der afstand fra lægens personlige individuelle erfaring. Søger gerne efter artikler/tidsskrifter som refererer direkte til evidensba seret medicin. Afsøger eksempelvis gerne cochranedatabasen. Personal and professional goals Personas professionelle mål er at finde de behandlinger, der udviser det største belæg og på den måde hjælpe patienter i forhold til diagnose og behandling. Som et personligt mål er at opnå en position, hvor han har gennemslagkraft til at indføre det han tror på i dette tilfælde evidensbaseret medicin. gennemslagskraft. Candid quotes Tror på en sand objektiv viden. Viden er ikke til diskussion der findes kun én sand viden Tabel 4. Oversigt over udledte karakteristika Erik Jørgensen er 53 år, gift og har to store børn. Han er overlæge dr. med. Eriks arbejde sikrer ham en god løn langt over gennemsnittet. Hans arbejdsmæssige funktion og de værdier og opfattelser han har til livet og videnskaben gør, at han hans sociale status i samfundet anses som høj. Arbejdsmæssigt er hans mission at finde den rette behandling til de patienter, der er i hans varetægt. Dette gøres ved at finde de forskningsresultater og de sammenfatninger, som kan give svar på, hvilken behandling der udviser det største belæg for behandlingseffekt. På den måde er han en person, der tror på videnskaben, som tror på én sand objektiv viden og på at patienternes kulturelle, sociale og psykologiske aspekter kun i mindre grad, hvis overhoved nogen har indflydelse på diagnose og behandlingsstrategier. Når Erik Jørgensen søger information, er det vigtigt, at han kan målrette de kvantitative resultater (det der kan måles og vejes). Han bliver irriteret, hvis der dukker casestudier eller studier, der er rettet mod humanbiologi op ved søgninger. Han afsøger store medicinske databaser, og er særlig glad for Cochrane-biblioteket. Han har svært ved at tolerere, når kvalitative aspekter bliver en del af en given behandling, da det direkte strider mod hans evidensbaserede overbevisning. Hans favorittidsskrifter er enten tidsskrifter som udelukkende beskæftiger sig med evidens eller bredtdækkende tidsskrifter, som også indeholder artikler, som er opbygget efter den evidensbaserede tankegang. Som en naturlig del af hans arbejde indgår anvendelse af computere, og han er i stand til at håndtere elektroniske hjælpemidler på et forholdsvis højt plan. Han har stræbt efter at blive overlæge, dels fordi titlen er et personligt mål i sig selv, dels fordi denne position i sundhedsvæsenet automatisk giver hans argumenter gennemslagskraft. Han er meget sikker på sin egen viden i almindelighed, og sikker på videnskaben og videnskabelige fremskridt i særdeleshed. Hans mantra er: Hvorfor diskutere viden, når der kun findes én sand viden. Figur 1. Narrativ beskrivelse af personas. 70

11 Evaluering af personas I relation til evaluators vurdering fremgår det, at det er muligt at frembringe en personas på baggrund af domæneanalyse. De karakteristika, som omfatter personas tilgang til videnskaben, herunder dokumentation og relevansvurdering af forskningsresultater er korrekte. Evaluator mener ligefrem, at forskere som opererer under det evidensbaserede paradigme ofte kan være noget fundamentalistiske i deres syn på forskningsresultater og behandling. Begrebet fundamentalisme er meget sigende, idet der i begrebet ligger, at der ikke gives plads til andre opfattelser og tilgange til domænet. På den måde bliver det bekræftet, at brugerprofilen tager afstand til eksempelvis kvalitative studier og mere diffuse elementer såsom lægens personlige individuelle erfaring. Der er dog en tendens til, at oplysninger af mere faktuel karakter, som er fundet på baggrund af generelle statistiske oplysninger, med fordel kan justeres en smule. Således fremhæver evaluator, at personas skal være yngre end den fastsatte alder på 53 år. Endvidere påpeger han, at personas med fordel kan tillægges karakteristika som værende slank, lidt bleg samt kultiveret i sin opførsel. Sådanne oplysninger er ikke uvæsentlige, idet det ofte er de karakteristika man umiddelbart lægger mærke til i mødet med andre mennesker. Det er imidlertid marginaler korrektionen angiver. Evalueringen skal som resten af denne undersøgelse tages med forbehold pga. studiets pilotagtige karakter. Diskussion Domæneanalysen har gjort det muligt at identificere det evidensbaserede paradigmes videnskabsteoretiske position, patientopfattelse, tilgang, beslutningsgrundlag, fokus, værdiopfattelse af behandling samt opfattelse af det medicinske domæne. På baggrund af disse oplysninger har det været muligt at definere brugergruppens vægtning i forhold til informationsbehov, søgeadfærd, relevanskriterier, begrebsforståelse samt opregne eksempler på associerede tidsskrifter. Fælles for de identificerede emner er imidlertid, at de alle er af en mere generel karakter. Det er således ikke muligt eksempelvis at finde de termer, som oftest forekommer ved en given forespørgsel eller hvilket mønster, der ses ved browsing i forhold til en given brugergrænseflade. Dette skyldes, at en domæneanalyse udføres på et overordnet plan, hvor man undersøger den samlede brugergruppes præferencer, og derefter deducerer de identificerede parametre til de enkelte medlemmer af brugergruppen. I modsætning hertil er empiriske brugerorienterede studier, hvor man søger at opnå en større og mere specifik forståelse af de mønstre og parametre, som almindeligvis opstår i processen fra formulering af et problemfelt, over et stadie præget af usikkerhed i forhold til problemet, til en decideret formulering af en forespørgsel (Ingwersen, 1992, s. 85ff). Den brugerorienterede empiriske tilgang kan betegnes som bottom-up, idet generalisationen foregår ved induktion fra en til mange (Hjørland, 2004, s. 134). Domæneanalyse og brugerstudier bygger således på fundamentalt forskellige tilgange, hvilket har betydning for niveauet for de fremfundne data. Der hvor domæneanalysen viser sin begrænsning er i forhold til data af mere faktuel karakter. Det er således ikke muligt ved domæneanalysen alene at udlede parametre såsom alder, køn, civilstand, antal børn, fritidsinteresser, typiske navne, lønmæssige forhold, etnicitet samt stillingsgruppe. Nogle af disse oplysninger kan til dels findes ved at afsøge de statistiske nøgletal som foreligger. Problemet med disse nøgletal er, at de ikke direkte er møntet på paradigmet. Der vil imidlertid også være usikkerhed forbundet med indhentede data, hvis udgangspunktet var en gruppe udvalgte brugere. Blandford et al. (2004, s. 32) har således anført, at der ved udvælgelse og fremstilling af brugere hersker en tendens til at skelne mellem to kategorier, hvoraf den ene kategori er brugere, der betragtes som eksperter, dvs. at de er fortrolige med det givne system. Den anden kategori omfatter novicer, dvs. brugere som kun har begrænset kendskab, hvis overhoved noget, til systemet. Dette kan være problematisk, da de fleste brugere vil befinde sig i rummet mellem disse modsætninger. Spørgsmålet er da i virkeligheden et spørgsmål om holdning, hvor man på den ene side fremhæver data, der bygger på generelle statistiske oplysninger gældende en større gruppe mennesker, eller hvor man på den anden side fremhæver data fremkommet fra få udvalgte typiske brugere. Blandford et al. (2004, s. 32) påpeger således også, at der findes to måder at beskrive brugere på, enten er udgangspunktet individer eller også er udgangspunktet mere generelt genereret ud fra litterære kilder i bredeste forstand. Et af de største ankepunkter, som kan påføres denne pilotundersøgelse, er sammenspillet mellem Coopers (1999) og Pruitt & Adlins (2006) forskellige tilgange til modellering af personas. Hvor Pruitt & Adlin 71

12 fremhæver, at det er brugernes rolle i organisationen, der er bestemmende for forskellen brugerne imellem, er det Coopers opfattelse, at det er brugernes (arbejdsmæssige) mål, som udgør forskellen, svarende til henholdsvis en brugsorinteret og en brugerorienteret tilgang (Pruitt & Adlin, 2006, s. 500). Denne differentiering har imidlertid større betydning på det teoretiske plan end det praktiske, da arbejdsopgaver (tasks) indgår som et fremtrædende element i brugscentreret design (Pruitt & Adlin, 2006, s. 501). I relation til denne pilotundersøgelse har det således også vist sig muligt, at identificere professionelle og personlige mål i forhold til domænet, personas opererer under (skema 4). Udvikling og brug af personas bliver endnu ikke betragtet som en videnskab (Pruitt & Grudin, 2006, s. 332). Dette betyder, at der ikke er samme forskningsmæssige kontrol med udvikling og anvendelse af personas, som der er ved udvikling af andre videnskabelige værktøjer. Samtidig er der den risiko, når man arbejder med fiktive værdier og ingen åbenbare standarder for, hvilke personasegenskaber der skal beskrives, at man rammer forbi den målgruppe personas skal repræsentere. Dette er uhensigtsmæssigt, idet personas fra at være et redskab, som skulle være med til at vise retning i processen, bliver det modsatte. Udvikling af en repræsentativ personas er imidlertid heller ikke en garanti for et brugbart værktøj. En ellers repræsentativ personas kan anvendes uhensigtsmæssig på samme måde, som man eksempelvis kan være manipulerende (måske endda ikke tilsigtet) i anvendelses af statistiske redskaber eller ved at fremhæve ikke-repræsentative videosektioner ved etnografiske studier. Det er derfor vigtigt at tage personas som redskab alvorligt og ofre den nødvendige tid ved brug af personas (Grudin & Pruitt, 2002, s. 148). Pruitt & Grudin, (2006) fremhæver således, at personas er et kraftfuldt værktøj for samtidig at fremføre, at det er nødvendigt at udvikle virkningsfulde måder at anvende dem på: [ ] It is up to all of us together to develop effective ways to use them. (Pruitt & Grudin, 2006, s. 332) Ved at udvikle andre tilgange til genereringen af personas, vil det potentielt være mulig at opnå et stade, hvor udvikling og anvendelse af personas i højere grad vil blive betragtet som en art videnskab. Denne pilotundersøgelse indikerer, at det ikke kun er vigtigt at finde effektive måder at anvende personas på, men at det også kan være berigende at finde andre effektive tilgange til udvikling af en personas. Datagrundlaget fundet på baggrund af en domæneanalyse afdækker på engang et helt domæne med de mange facetter det må indeholde. Dette kan betyde en ophøjning af både validitet og pålidelighed, idet man undgår de risici, der er forbundet med undersøgelser, hvor datamaterialet bygger på stikprøveudtag. Ud fra disse betragtninger er der desto mere grund til at inddrage domæneanalyser ved udvikling af personas. Den, i denne undersøgelse, udviklede personas vil således kunne indgå som et værktøj i alle ovennævnte faser, idet der med de aspekter, personas repræsenterer, åbnes for en større forståelse af brugergruppen generelt. Personas skitserer således vigtigheden af, at det er randomiserede forsøg og kvantitative resultater, som vægtes ved informationssøgning, relevansvurderinger m.v, og at andre tilgange ikke betragtes som brugbare metoder som grundlag for behandlingsstrategi og diagnose. Endvidere gives der en forståelse af de faktorer, som vil virke irriterende eller irrelevant på brugergruppen samt hvilken attitude og holdning, som er gældende. Denne viden kan med fordel inddrages ved opbygning af et system, således at det eksempelvis bliver muligt at fravælge eller tilvælge en given metode for frembringelse af medicinsk viden. Samtidig kan personas bruges som et værktøj til at styre evaluering af et eksisterende system eller en prototype af et nyudviklet system, idet personas behov og dennes adfærd direkte kan sammenholdes med systemets formåen. Ved evaluering søger man efter en række parametre, der kan fortælle om systemet kan opfylde givne behov, og om der er taget højde for de præferencer brugergruppen har. Blandford et al. (2004) har i deres forskningsarbejde systematisk opregnet fire analytiske metoder/ tilgange for evaluering, heriblandt Claims analysis. Det er særligt ved denne tilgang, at brug af personas er aktuelt. Metoden er kendetegnet ved, at der opstilles en aktuel case, som skal bruges som en indgang til at finde både positive og negative effekter ved design eller indhold af et givent system. Personas kan i form af deres karakteriserede behov og adfærd forklare disse effekter. Det betyder, at man bevæger sig væk fra at fokusere på et sæt af prædefinerede mål og heuristikker eller en given arbejdsopgave som ellers anvendes i en række af øvrige metoder. I stedet opnår man en tilstand, hvor det bliver muligt at forklare, hvad der ligger til grund for effekterne og hvordan 72

13 eventuelle ændringer kunne formes (Blandford et al. 2004, s. 32). Vha. af pilotstudiet tegner der sig således et billede af domæneanalyse som et muligt redskab til udvikling af personas. Pga. undersøgelsens karakter skal resultatet dog tages med forbehold, bl.a. fordi undersøgelsen udelukkende er rettet mod en stringent naturvidenskabelig disciplin. Da der hersker en anden kultur og videnskabelig opfattelse i mere humanistisk eller samfundsvidenskabelige orienterede domæner, er det ikke sikkert, at en domæneanalyse i relation hertil vil kunne give samme informationer, som er lagt frem i denne pilotundersøgelse. Konklusion Pilotundersøgelsen indikerer, at det er muligt at udvikle en personas på baggrund af en domæneanalyse. Ift. paradigmet evidensbaseret medicin har domæneanalysen gjort det muligt at kortlægge arbejdsomgivelser (nødvendige arbejdsmæssige redskaber), færdigheder i forhold til computere, faktorer der kan udløse irritation og tekniske frustrationer, attitude, hvilket faktorer der motiverer til at anvende systemer, informationssøgningsadfærd og foretrukne informationsressourcer, personlige og professionelle mål og et mantra som karakteriserer brugerprofilen. For oplysninger af mere faktuel karakter såsom alder, køn, civilstand, antal børn, fritidsinteresser, typiske navne, lønmæssige forhold, etnicitet samt stillingsgruppe har det været nødvendig at inddrage statistiske oplysninger af mere generel karakter. Ifølge den eksterne evaluering af personas, findes brugerprofilen troværdig og dækkende. Endvidere indikerer pilotundersøgelsen, at den udviklede personas kan indgå som et berigende værktøj i alle faser af systemudvikling spændende fra den første planlægning over design og evaluering til implementering af et givent system. Konkret kan den identifikation og den definition, der har fundet sted i forhold til behov og adfærd anvendes dels som målbare parametre, dels til at forstå de reaktioner et givent system kan afstedkomme. Fremtidige forskningsprojekter Normalt frembringes 3-7 personas (Calde et al. 2002) i relation til genstandsfeltet, således at alle perspektiver af eksempelvis domænet eller organisationen fremhæves. Som en opfølgning på dette pilotstudie kunne det være forskningsmæssigt interessant at foretage en domæneanalyse af de øvrige paradigmer, der eksisterer indenfor det medicinske fagdomæne. Eksempelvis kunne man frembring personas i relation til det rationalistiske eller narrativbaserede paradigme (se endvidere Schultz & Sønderstrup-Andersen, 2006) eller i bredeste forstand at udvide analysen til også at omfatte andre faggrupper end læger, eksempelvis sygeplejersker, med de præferencer og behov de måtte have. Noter Hvor det har været muligt er der anvendt oplysninger fra oktober 2006 Litteratur Abrahamsen, KT (2003). Indexing and musical genres: an epistemological perspective. Knowledge Organization. 30(3/4), Bensing, J (2000). Bridging the gap: the separate worlds of evidence-based medicine and patient-centred medicine. Patient Education and Counseling. (39), Blandford, A, Keith, S, Connell, I & Edwards, H (2004). Analytical usability evaluation for digital libraries: A case study. I: Proceedings of the fourth ACM/IEEE Point Conference on Digital Libraries, Tucson, Arizona, USA, 2004, Lokaliseret på www: https://studienet.db.dk/ upload/2820/blandford2004.pdf Breinholdt, M (2005). Evidensbaseret medicin får modspil. Ugeskrift for læger. 167(5), Calde, S, Goodwin, K & Reimann, R (2002). SHS Orcas: The first integrated information system for long-term healthcare facility management. I: Proceedings of the Conference on Human Factors in Computing Systems archive. Minneapolis, Minnesota, USA, 2002, Lokaliseret på www: documents/forum_calde_case_ pdf 73

14 Cooper, A (1999). The inmates are running the asylum: why high-tech products drive us crazy and how to restore the sanity. Indianapolis: Sams Eccles, M, Freemantle, N & Mason, J (1998). North of England evidence based guidelines development project: methods of developing guidelines for efficient drug use in primary care. British Medical Journal. 316, Evidence-Based Medicine Working Group (1992). Evidence-based medicine: a new approach to teaching the practice of medicine. Journal of the American Medical Association. 268(17), Grudin, J & Pruitt, J (2002). Personas, participatory design and product development: an infrastructure for engagement. Proceedings of the PDC 2002, s Lokaliseret på www: Grudin-Pruitt.pdf Haynes, RB, Sackett, DL & Tugwell, P (1983). Problems in the handling of clinical and research evidence by medical practitioners. Archives of Internal Medicine. 143(10), Head, AJ (2003). Personas: Setting the stage for building usable information sites. Online, 27(4). Lokaliseret på www: com/online/jul03/head.shtml Hertzum, M, Andersen, HHK, Andersen, V & Hansen, CB (2002). Trust in information sources: seeking information from people, documents, and virtual agents. Interacting with computers. 14, Hjørland, B (1995). Informationsvidenskabelige grundbegreber. 2. udg. Danmarks Biblioteksskole Hjørland, B (2002). Epistemology and the socio-cognitive perspective in Information Science. Journal of the American Society for Information Science and Technology. 53(4), Hjørland, B (2004). Empiricism, rationalism and positivism in library and information science. Journal of Documentation. 61(1), Hjørland, B (2005-). Medicine. I: Hjørland, B & Nicolaisen, J (eds.), The Epistemological Lifeboat. Lokaliseret på www: jni/lifeboat/domains/medicine.htm Hjørland, B og Hartel J (2003). Afterword: ontological, epistemological and sociological dimensions of domains. Knowledge Organization. 30, (3/4), Ingwersen, P (1992). Information retrieval interaction. London: Taylor Graham. Noah, L (2002). Medicine s epistemology: mapping the haphazard diffusion of knowledge in the biomedical community. Arizona Law Review. 44(2), Det Nordiske Cochrane Center (2005). Hvad er en oversigt. I: Vejledning til Cochrane-biblioteket. Lokaliseret på www: dk/clib/hvader.htm Nørgaard, K (2005). Intranet søger fem persona. Lokaliseret på www: Pedersen, T, Gluud, CN, Gøtzsche, PC, Matzen, P & Wille-Jørgensen, PA (2001). Hvad er evidensbaseret medicin? Ugeskrift for læger. (27), Pruitt, J & Adlin, T (2006). The persona lifecycle. Keeping people in mind throughout product design. San Francisco: Elsevier Pruitt, J & Grudin, J (2006). Personas: practice and theory. I: Bennett, A (edt). Design studies: theory and research in graphic design. New York: Princeton Architectural Pressen Pruitt, J & Jamesen, H (2001). Personas, user archetypes and other user representations in software design. I: Proceedings of the Usability Professionals Association, Workshop 2, Lake Las Vegas, Nevada, USA, Lokaliseret på www: Robinson, K (2003). Practical Persona Creation. Lokaliseret på www: org/article/practical_personas_creation/4090/56111/ index.html?format= 74

15 Rosenberg, W & Donald, A (1995). Evidence based medicine: an approach to clinical problem-solving. British Medical Journal. 310, Sackett, DL, Richardson, WS, Rosenberg, WM & Haynes, RB (1997). Evidence-based medicine: how to teach and practice EBM. New York: Churchill Livingstone Sackett, DL, Rosenberg, WM, Muir Gray, JA, Haynes RB & Richardson, WS (1996). Evidence based medicine: what it is and what it isn t. British Medical Journal. 312 (7023), Schultz, S. & Sønderstrup-Andersen, E. (2006). Paradigmatisk medicin. En undersøgelse af epistemologiske tilgange og ontologiske positioner i det medicinske fagdomæne. Kandidatspeciale. København: Danmarks Biblioteksskole. [Upubliceret] Svenaeus, F (2000). The hermeneutics of medicine and the phenomenology of health: steps towards a philosophy of medical practice. Dordrecht: Kluwer Academic Sweeney, KG, MacAuley, D & Pereira Gray, D (1998). Personal significance: the third dimension. The Lancet. (351), Tonelli, M (2001). The limits of evidence-based medicine. Respiratory Care. 46(12) s Databaser, web-steder m.m. Informatik og Sundhedsdata. Sundhedsstyrelsen. Lokaliseret på www: aspx?lang=da Library Literature and Information Science. Lokaliseret hos Dialog (file 438) på www: [pasord påkrævet] PubMed (1966-). U.S. National Library of Medicin/NLM (producent). Lokaliseret på www: fcgi?db=pubmed SciSearch - A Cited Reference Science Database (1990-). Institute for Scientific Information /ISI (producent). Lokaliseret hos Dialog (file 34) på www: [pasord påkrævet] Statistikbanken. Danmarks Statistik. Lokaliseret på www: dk/statbank5a/default.asp?w=1280 Ugeskrift for Læger. Den Almindelige Danske Lægeforening. Lokaliseret på www: Wikipedia. Lokaliseret på www: da.wikipedia.org/wiki/persona_(psykologi) Billede (Mogens Dam). Lokaliseret på www: jpg&imgrefurl=http://www.epilepsy.dk/h=404&w=3 03&sz=32&hl=da&start=89&tbnid=O4SZZTOts0M hdm:&tbnh=124&tbnw=93&prev=/images%3fq%3 Doverl%25C3%25A6ge%26start%3D80%26ndsp% 3D20%26svnum%3D10%26hl%3Dda%26lr%3D% 26sa%3DN 75

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, 17. september 2009 Indledning Uanset forskningstradition stilles der i videnskabeligt arbejde krav til en synlig

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Olaf Rieper Programchef i AKF Begreb Spredning og organisationer Hierarki og typologi Begrebet evidens Evidens-baseret politik og praksis er en omhyggelig,

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Forelæsning den 31. marts 2003

Forelæsning den 31. marts 2003 Forelæsning den 31. marts 2003 1. Spørgsmål & Svar: (a) Aflevering af Delopgave 1 for Det Gennemgående Udviklingsprojekt udskydes én uge til 14.04.03; (b) Ingen forelæsning den 07.04.03 (c) De to konsoliderede

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning Produktion og formidling af systematiske reviews på Michael Søgaard Larsen Daglig leder, lektor. 1 Evidens Bred betydning: At en konklusion, en praksis eller en politik i uddannelse er baseret på eller

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015

kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015 Workshop 1 kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015 Stella Mia Sieling-Monas, Ph.d.-stipendiat, Institut for Statskundskab, Aalborg universitet stms@dps.aau.dk Kontroverser i forskning i socialt arbejde

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD DEL I Kvalitativ og kvantitativ research Researchparadigmer Kvalitativ og kvantitativ reseach Ofte er der et mix mellem de to paradigmer. Qualitative Data Quantitative Data PRIMARY DATA Observations Interviews

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Amager og Hvidovre Hospitaler SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Referenceramme 2014 Referenceramme for sygeplejen på Amager Hvidovre Hospitaler Sygeplejeteoretiker Hesook Suzie Kims (1) teori er referenceramme

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer.

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer. Hvordan nu med it? Hanne Wacher Kjærgaard, lektor i engelsk ved Læreruddannelsen i Århus og programkoordinator i CELM VIAs videncenter for e-læring og medier I forbindelse med de ventede Fælles Mål for

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Praktiserende læger & sociale medier. Elisabeth Tissot Ludvig Effector Communications

Praktiserende læger & sociale medier. Elisabeth Tissot Ludvig Effector Communications Social media A group of Internet-based applications that build on the ideological and technological foundations of Web 2.0, which allows the creation and exchange of usergenerated content." Kaplan, Andreas

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP Prisvindende praktisk teori til samarbejde om hurtig udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Personlighedsbestemt ledelse By Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen. Oplæg ETF Region Øst 7. april 2011

Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen. Oplæg ETF Region Øst 7. april 2011 Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen Neurorehabiliteringen Ringe En ergoterapeutisk kultur Organisation og ledelse i afdelingen En kontekst Evidensbaseret praksis Motivation og incitamenter

Læs mere

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Måling

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp. Privat leverandør af praktisk hjælp. Sanitern Rengøring ApS

Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp. Privat leverandør af praktisk hjælp. Sanitern Rengøring ApS INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp Privat leverandør af praktisk hjælp Sanitern Rengøring ApS Uanmeldt tilsyn december 2013 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Udfordringer i virksomhederne

Udfordringer i virksomhederne Udfordringer i virksomhederne Viden skal tages bogstaveligt How2Know Udfordringer i virksomhederne Viden bliver vigtigere, som ressource, service og produkt Derfor det vigtigt for virksomhederne at få

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser

Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Vejledning Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Via Regionslicenser kan hver region tilbyde alle hospitalsansatte og praksissektoren adgang til en række elektroniske ressourcer Adgangen

Læs mere

Fra User experience -l Fødevarer?

Fra User experience -l Fødevarer? Fra User experience -l Fødevarer? SUMMIT - konferencen København 22 maj 2013 Lars Bo Larsen Lektor, ph.d. Ins-tut f. Elektroniske Systemer Aalborg Universitet Oversigt 1. Hvad er User experience (UX)?

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

Hvordan kan registerdata supplere klinisk forskning for at sikre bedre patientbehandling.

Hvordan kan registerdata supplere klinisk forskning for at sikre bedre patientbehandling. Hvordan kan registerdata supplere klinisk forskning for at sikre bedre patientbehandling. Frederik Nielsen, Clinical Research Medical Advisor, Novartis Copenhagen May 7 th 2015 Fælles mål For patienterne

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program Dias 1 Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis Logopæd og faglig konsulent Tine Egebjerg 2. Nordiske konference om stammen og løbsk tale Bergen, Norge, maj 2011 Dias 2

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere