DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020"

Transkript

1 DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno

2 Lars Engberg-Pedersen Dansk udviklingsbistand anno 2020 Hvad er det særligt karakteristiske ved dansk udviklingsbistand i en international sammenligning? Hvordan har de danske politikker på området udviklet sig de seneste 20 år, og hvad har vi muligvis og sandsynligvis i vente de kommende år? Spørgsmål som disse vil blive belyst i denne artikel. Målet er at beskrive, hvordan Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde kan komme til at se ud i fremtiden. For at nå frem til denne diskussion er det nødvendigt gennem en kort historisk analyse at identificere nogle centrale karakteristika ved dansk bistand og at beskrive det nationale og internationale spændingsfelt, som den udvikler sig indenfor. Termen spændingsfelt bruger jeg her ganske bevidst, da det er karakteristisk for de fleste donororganisationer, at de opererer i et konfliktfyldt felt, hvor forskellige aktører forsøger at trække udviklingspolitikken og -arbejdet i forskellige retninger. Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde vurderes ofte positivt. Center for Global Development i Washington publicerer årligt en vurdering af 22 rige landes engagement i udvikling. I dette indeks, som måler landenes indsats ikke bare på bistand, men også på seks andre politikområder (handel, investeringer, migration, miljø, sikkerhed og teknologi), har Danmark siden den første vurdering i 2003 konstant figureret blandt de fire bedst placerede lande (CGDEV 2008) Tilsvarende gennemfører OECDs udviklingskomité, DAC, jævnligt vurderinger af de enkelte donorlande og -organisationer. I den seneste vurdering af Danmark hedder det i den overordnede konklusion: Danmark er et af de DAC-medlemmer, der konstant har overgået FN s målsætning om at anvende 0,7 procent af bruttonationalindkomsten (BNI) til officiel udviklingsbistand. [ ] De vigtigste styrker ved Danmarks udviklingssamarbejde er dets juridiske grundlag, strategiske ramme, institutionelle system og betoning af kvalitetskontrol. Disse styrker stammer fra en mangeårig opbakning til udviklingsbistand [ og de] sikrer at Danmark er i en god position til at løfte de udfordringer, som donorsamfundet står DEN NY VERDEN 2008:3 Dansk udviklingsbistand anno

3 DEN NY VERDEN 2008:3 Lars Engberg-Pedersen 110 overfor i opfyldelsen af FN s udviklingsmål og i gennemførelsen af dagsordenen for bistandseffektivitet. (OECD 2007: 10) Disse vurderinger af Danmarks rolle er således grundlæggende positive både relativt i forhold til andre rige lande og absolut i form af dansk udviklingsbistands solide forankring. En ren fremskrivning af de to vurderinger fører let til den konklusion, at Danmark også i fremtiden vil yde et relativt set konstruktivt bidrag til udviklingssamarbejdet, ikke mindst fordi de forskellige institutionelle forudsætninger synes at være på plads. Denne konklusion forudsætter dog, at der ikke sker væsentlige forandringer hverken i balancen af nationale interesser i udviklingsbistanden eller af de udviklingsmæssige udfordringer. For at vurdere dansk udviklingsbistand i fremtiden bliver det derfor centralt at kigge nærmere på disse to spørgsmål. Men først lidt om dansk bistands særlige karakteristika. Danmarks udviklingssamarbejde de senere år Med lidt friskhed forstået som en god portion forsimpling kan man pege på fire særlige områder, hvor dansk udviklingsbistand markerer sig i international sammenligning. Det første drejer sig om fattigdomsorientering. Denne målsætning spiller en ikke uvæsentlig rolle i det danske udviklingssamarbejde. Nye samarbejdslande udvælges ikke alene, men i meget høj grad, på basis af om de er kendetegnet ved udbredt fattigdom, og samarbejdet med andre lande udfases, når disse når et vist niveau for gennemsnitlig indkomst pr. indbygger. Hvis aktiviteter i bestemte egne af et land skal støttes, skeles der også en del til, hvor fattige disse er i forhold til andre områder inden for landet. Den geografiske fordeling af gennemsnitlig økonomisk fattigdom spiller således en væsentlig rolle i det danske udviklingssamarbejde. I var andelen af dansk bistand, der går til de fattigste lande, næsten dobbelt så stor som gennemsnittet for DAC-medlemslandene, og det var kun Irland og Portugal (sidstnævnte sandsynligvis på grund af bånd til tidligere kolonier), hvis bistand i højere grad var rettet mod de fattigste lande (OECD 2009). Når dette er sagt og understreget, gælder det også, at en række forhold potentielt undergraver fattigdomsorienteringen af den danske bistand. For det første spiller ulighed og ikke-økonomiske elementer af fattigdom sjældent en rolle i den danske udviklingspolitik. Når først et geografisk område er udvalgt på basis af lav gennemsnitsindkomst, udformes aktiviteterne i reglen uden yderligere overvejelse om, hvordan de kan målrettes fattigdomsbekæmpelse (en undtagelse er dog fokusset på køn). For det andet er politikken præget af et meget stort antal strategier, prioriteter, hensyn osv., som hver især kræver opmærksomhed og ressourcer. Da de mange prioriteter ikke alle bidrager til den overordnede målsætning om fattigdomsbekæmpelse, udvander de fokusset på fattigdom.

4 For det tredje indgår udviklingsbistanden som et instrument i den samlede danske udenrigspolitik. Sådan har det i et vist omfang været alle dage, men denne sammenhæng er blevet understreget de senere år (se f.eks. Regeringen 2003) og har f.eks. ført til, at bistandsmidler reserveret til Afrika er blevet overført til Afghanistan. Hvorvidt denne sammenkædning med udenrigspolitikken faktisk reducerer fattigdomsorienteringen af dansk bistand, afhænger af den konkrete sammenhæng. F.eks. er sikkerhed, stabilitet og forudsigelighed ofte af stor betydning for fattige mennesker, der ikke har ressourcerne til at imødegå kriser og konflikter. Risikominimering er for dem helt central. Derfor kan det være fornuftigt at tænke udviklings- og sikkerhedspolitikker sammen, men samtidig kan en sådan sammentænkning også føre til, at bistandsmidler anvendes til at bekæmpe grupper og organisationer, der skønnes at true dansk sikkerhed. Generelt synes det ikke indlysende, at målsætningen om fattigdomsbekæmpelse står som en ledestjerne for udenrigspolitikken. Et andet område, hvor Danmarks bidrag til det internationale udviklingssamarbejde har markeret sig, angår anvendelsen af multilaterale organisationer. I mange år var der nogenlunde politisk enighed om at tilstræbe en fifty-fifty fordeling af bistandsmidlerne mellem det bilaterale samarbejde og de multilaterale kanaler. Argumentet var, at et lille land som Danmark har fordel af stærke internationale organisationer, der sikrer en regulering af internationale forhold og af store lande, der ellers uhæmmet kan forfølge deres nationale interesser. Derfor er det logisk at styrke de internationale organisationer ved at kanalisere bistandsmidler igennem dem. Sammenligner man dansk bistand med den øvrige bistand leveret af DAC-medlemslandene, går en større andel af de danske midler til multilaterale organisationer, og særligt er den andel, der går til de forskellige FN-organisationer, stor sammenlignet med andre DAC-medlemslande. Sådan har det været længe, og sådan var det stadig i Man kan dog samtidig konstatere, at begejstringen for den multilaterale bistand er svundet ind i Danmark. Allerede i 1990erne skete der en gradvis reduktion af den multilaterale andel af den danske udviklingsbistand og i dag er andelen tættere på en tredjedel end på halvdelen. I 1990erne skete der med strategien om Aktiv Multilateralisme også et skift, således at effektivitet og danske værdier fik større indflydelse på, om multilaterale organisationer skulle modtage danske midler. At være multilateral var i sig selv ikke længere nok til at få dansk støtte. Samtidig er der sket en forskydning af den danske multilaterale bistand, således at FN-organisationer modtager en stadigt mindre andel af midlerne. Sammenligner man Danmarks samlede multilaterale bidrag i med 2007, er de faldet fra 39 procent til 36 procent af den samlede bistand, men trækker man bidragene til EU, Verdensbanken og de regionale udviklingsbanker ud af beregningen, er andelen til øvrige multilaterale institutioner faldet fra 31 procent til 20 procent. DEN NY VERDEN 2008:3 Dansk udviklingsbistand anno

5 DEN NY VERDEN 2008:3 Lars Engberg-Pedersen Komparativt set lægger Danmark fortsat stor vægt på det multilaterale, men tendensen går i retning af mere bilateral bistand og af større fokus på danske værdier i den tilbageværende støtte til internationale organisationer. Denne bevægelse, der har stået på siden afslutningen af den kolde krig, kan tænkes at afspejle en monopolær verdensorden med USA som centrum. Da denne verdensorden synes at have været et intermezzo, og da behovet for multilateral regulering synes stigende, er det muligt, at multilateral bistand atter vil komme højere på dagsordnen i dansk udviklingspolitik. Et tredje kendetegn for dansk udviklingssamarbejde er den betydning, som sektorprogrammer har fået siden midten af 1990erne. På det tidspunkt blev der i udviklingspolitikken signaleret et klart skift fra projektbistand til programbistand. Projekter var om ikke af det onde, så uhensigtsmæssige øer med få resultater på nationalt niveau og typisk kendetegnet ved egen administration, der utilsigtet undergravede den offentlige sektor i modtagerlandet. Konkret tog det af mange forskellige årsager lang tid at gå fra projekter til sektorprogrammer, der i et vertikalt snit skal styrke den institutionelle ramme for bestemte aktiviteter fra lokalt til nationalt niveau. Om end det kan diskuteres, om sektorprogrammer nu om stunder er og skal være renset for projektaktiviteter, markerer Danmark sig i forhold til mange andre donorer ved det stærke fokus på sektorer som den mest hensigtsmæssige måde at afgrænse udviklingsaktiviteter på. I det lys er det også markant, at generel budgetstøtte ikke anvendes i højere grad i Danmarks bidrag til udviklingssamarbejdet. Generel budgetstøtte er en bistandsform, der har vundet større opmærksomhed i de senere år. Den anvendes typisk i lande med politikker, som donorerne kan godkende, og med en nogenlunde solid forvaltning af de offentlige finanser. Der stilles ofte forskellige betingelser til modtagerlandene i forbindelse med generel budgetstøtte, men ellers er det tanken, at pengene kan bruges i overensstemmelse med de politiske prioriteter, som de modtagende regeringer har. Dermed er det håbet at styrke disse regeringers ejerskab til, kontrol med og ansvar for udviklingsprocesserne i deres samfund. I 2007 var det 4,4 procent af Danmarks bilaterale udviklingsbistand, der blev givet i form af generel budgetstøtte (Danida 2008). Til sammenligning var det på samme tidspunkt omkring 18 procent af Englands bilaterale bistand. Selv om generel budgetstøtte ikke er en bistandsform uden svagheder, kan man spekulere over, hvorfor Danmark er relativt påholdende over for at bruge den, når normsættende donorer som England, Holland og EU ser betydelige potentialer i den. F.eks. ønsker EU at kanalisere 50 procent af sine bistandsmidler gennem generel og sektorafgrænset budgetstøtte i Det fjerde og sidste område, der her skal fremdrages, er det stærke fokus på harmonisering og tilpasning i overensstemmelse med Paris-erklærin-

6 gen fra 2005 (se Den Ny Verden 2007:3). På det politiske niveau flugter denne erklæring fint med den mangeårige understregning af partnerskab, som kendetegner det danske udviklingssamarbejde. Overordnet er der således intet i vejen for at lægge vægt på at harmonisere danske procedurer med andre donorers og at tilpasse støtten til modtagernes politikker, og konkret hører danske bistandsmidler til i den mere fleksible ende blandt donorerne. Da det løbende vurderes, i hvor høj grad de enkelte donorer lever op til Paris-erklæringen, er der også gjort en solid indsats for, at dansk bistand skal klare sig pænt her, ikke mindst fordi den på bestemte indikatorer ikke fremstod så smukt ved erklæringens vedtagelse. Der er imidlertid også modsatrettede faktorer på spil. Som tidligere nævnt er den danske indsats i udviklingssamarbejdet præget af mange danske prioriteter, strategier, hensyn m.v. De komplicerer tilpasningen til modtagerlandenes politikker i de konkrete aktiviteter, som i et vist omfang udformes i overensstemmelse med danske ønsker. Derudover er den danske indsats præget af betydelig finansiel kontrol med midlerne, hvilket gav DAC anledning til at notere følgende i komiteens seneste vurdering af dansk bistand: Brugen af et lands offentlige finansielle forvaltningssystemer kunne også forbedres. Danmarks strenge anvendelse af finansielle forvaltningsstandarder bør føre til kapacitetsopbygning og bør undgå at etablere særskilte finansieringsarrangementer og parallelle implementeringsstrukturer. [ ] Et for stærkt fokus på finansiel kontrol risikerer at undergrave ejerskab. (OECD 2007: 15) Som det fremgår af denne gennemgang, er de særlige kendetegn ved dansk bistand ikke entydige. De udfordres alle af modsatrettede tendenser og faktorer, hvilket afspejler at bistanden eksisterer i et spændingsfelt af forskellige interesser og udviklingsforståelser. Spændingsfeltet Meget firkantet er der fem forskellige grupper af aktører, der påvirker det danske udviklingssamarbejde. Den første er interesseorganisationer i Danmark. Denne gruppe omfatter såvel de private udviklingsorganisationer som de faglige og professionelle organisationer (Landbrugsrådet, 3F, Danske Handicaporganisationer, osv.), der hovedsageligt opererer i Danmark, men som også har aktiviteter og samarbejder i fattige lande. Interesseorganisationer spiller en rolle dels i påvirkningen af den offentlige opinion, dels direkte i forbindelse med høringer og møder om dansk udviklingspolitik. Historisk har disse organisationer haft stor indflydelse, og personer fra dette miljø påvirker fortsat den danske indsats i kraft af deres medlemskab af Styrelsen for internationalt udviklingssamarbejde, der rådgiver udviklingsministeren. Ikke desto mindre er DEN NY VERDEN 2008:3 Dansk udviklingsbistand anno

7 DEN NY VERDEN 2008:3 Lars Engberg-Pedersen 114 interesseorganisationernes betydning dalende, dels som følge af den generelle professionalisering af udviklingsarbejdet, dels i forbindelse med det politiske skift i Den anden gruppe aktører udgøres af medierne i Danmark. Deres indflydelse er både stor og afgrænset. Medierne fokuserer i særlig grad på to spørgsmål, nemlig danske værdier og centralmagten i form af Udenrigsministeriet. Når danske værdier (korrekt brug af offentlige midler, demokrati, menneskerettigheder, osv.) på en eller anden måde trædes under fode i udviklingssamarbejdet, optager det gerne medierne, om danske midler bør anvendes i den sammenhæng. Tilsvarende er Udenrigsministeriets administration typisk genstand for opmærksomhed, hvilket hænger sammen med mediernes generelle interesse for at kigge store bureaukratier i kortene. På disse to områder har medierne stor gennemslagskraft, fordi politikerne frygter skandaler. Uden for disse områder spiller medierne kun en begrænset rolle, og de påvirker derfor sjældent grundlæggende udviklingspolitiske spørgsmål. For det tredje er der de danske politiske partier. For dem er udviklingspolitikken ikke et centralt emne, men den dukker dog med jævne mellemrum op til overfladen. Det skyldes først og fremmest, at udviklingsbistanden er et glimrende felt for signalpolitik. Værdier som solidaritet, demokrati, beslutsomhed m.v. kan signaleres, ofte uden at det får konsekvenser for vælgerne og dermed for politikerne. Dog deler spørgsmålet om bistandens størrelse vandene, og fordi dette spørgsmål har konsekvenser for vælgerne, er det typisk det, der tiltrækker sig størst opmærksomhed. I de senere år er det værd at bemærke, at den generelle blokpolitik i Folketinget også udspiller sig på udviklingssamarbejdets område. Således finder de politiske partier sammen i de sædvanlige blokke også i anliggender, der egentlig ikke inviterer til uenighed. Det betyder, at elementer i udviklingspolitikken pludseligt kan blive genstand for politiske kampe, hvilket kan føre til uforudsigelige resultater, der ikke nødvendigvis er hensigtsmæssige ud fra en udviklingsmæssig synsvinkel. Udenrigsministeriet udgør i sig selv den fjerde væsentlige aktør i det danske udviklingssamarbejde. Det kan forekomme besynderligt i lyset af den gængse forestilling, at statsadministrationen blot skal udføre de politisk vedtagne beslutninger, men Udenrigsministeriet har på tre punkter en privilegeret position. For det første er ministeriet den i Danmark største organisation med viden om udviklingsarbejde. For det andet har ministeriet igennem ambassaderne størst adgang til at indsamle konkrete informationer i fattige lande, og for det tredje har ministeriet særlig adgang til internationale diskussioner af udviklingssamarbejdet i Verdensbanken, OECD, osv. Ministeriet er således langt fra blot et instrument til gennemførelse af politikker udtænkt andetsteds. Hvad angår langt hovedparten af de ikke-spektakulære ændringer i udviklingspolitikken, er initiativet kommet fra ministeriet.

8 Endelig udgør andre donorer den femte gruppe aktører af betydning for det danske udviklingssamarbejde. Donorers diskussionsfora, erfaringsudveksling, multilaterale institutioners forskningsrapporter og internationale aftaler har siden 1970erne sat en dagsorden, der i høj grad påvirker Danmarks bidrag til udviklingssamarbejdet. Det handler dels om viden og inspiration, dels om at klare sig godt i konkurrencen med andre donorer om at levere fagligt velfunderet bistand. Den danske udviklingspolitik eksisterer i et spændingsfelt mellem disse fem forskellige typer aktører. Udenrigsministeriet, interesseorganisationerne og indirekte andre donorer er typisk de væsentligste aktører, når det kommer til de ikke nødvendigvis uvæsentlige detaljer i udviklingspolitikken, mens de politiske partier og medierne særligt spiller en rolle på de overordnede, for offentligheden synlige, linjer. Derudover er der som nævnt over årene sket nogle forskydninger, som har reduceret interesseorganisationernes betydning og styrket det partipolitiske niveau. Disse forskydninger er dog ikke endegyldige, og fremtiden vil sikkert byde på en ny konfiguration af spændingsfeltet omkring det danske udviklingssamarbejde. Fremtiden En vurdering af fremtiden for Danmarks bidrag til udviklingssamarbejdet må forholde sig til tre spørgsmål: Hvordan ser de fremtidige udviklingsmæssige udfordringer ud? Hvilken verdensorden er sandsynlig i 2020? Hvordan ser spændingsfeltet om dansk bistand ud i fremtiden? I artiklen om det internationale udviklingssamarbejde i 2020 tidligere i dette nummer identificerer jeg fem udfordringer, der i stigende grad vanskeliggør et effektivt udviklingssamarbejde med fattigdomsbekæmpelse som målsætning. Disse udfordringer er (i) at levere en koordineret relevant støtte, samtidig med at antallet af donorer vokser kraftigt; (ii) at skabe ejerskab i modtagerlandene med skatteyderbetalt bistand fra donorlandene; (iii) at fokusere på fattigdomsbekæmpelse med frivillige bidrag, som donorerne alternativt kan anvende på andre formål; (iv) at sætte udviklingssamarbejdet ind i en global sammenhæng, hvor internationale kriser i stigende grad er årsagen til national fattigdom; og (v) at tilpasse samarbejdet til de mere og mere forskelligartede betingelser i forskellige lande. Dansk udviklingsbistand står relativt stærkt i forhold til den første og tredje af disse udfordringer. Sammenlignet med andre donorer er dansk bistand fokuseret på færre lande og mere orienteret mod fattigdomsbekæmpelse. Til gengæld er det ikke indlysende, at Danmark er i en fordelagtig position til at løfte de andre udfordringer. Den danske indsats DEN NY VERDEN 2008:3 Dansk udviklingsbistand anno

9 DEN NY VERDEN 2008:3 Lars Engberg-Pedersen 116 er i høj grad underlagt danske værdier, den er fokuseret mod nationale og ikke internationale forhold, og til trods for en vis fleksibilitet i praksis gør den i vid udstrækning brug af den samme tilgang og de samme bistandsformer uanset modtagerlandets beskaffenhed (Engberg-Pedersen 2009). Der er således noget at bygge på, men også meget at forbedre, hvis den danske indsats skal levere et betydningsfuldt bidrag til at løfte de udfordringer, som det internationale udviklingssamarbejde i stigende grad står overfor. Udviklingssamarbejde er kraftigt påvirket af den til enhver tid gældende verdensorden, som i øjeblikket bevæger sig i en multipolær retning. Samarbejdet mellem G5-landene (Brasilien, Indien, Kina, Mexico og Sydafrika) har skabt en ny pol i det internationale samarbejde, og nødvendigheden af at mobilisere G20 i stedet for G8 til diskussion af finanskrisen vidner også om, at de globale udfordringer ikke længere kan håndteres af en lille håndfuld lande. Hvad angår udviklingssamarbejdet, betyder Kinas voksende engagement ligeledes, at polariteten mellem rige donorlande og fattige modtagerlande opblødes, og i forbindelse med klimaforhandlingerne synes det oplagt, at de fremvoksende økonomier er i en position, hvor de kan afkræve de rige lande væsentlige indrømmelser som modydelse for at begrænse deres CO 2 -udledninger. Frem mod 2020 må man således formode, at verdensordnen bliver mere sammensat og baseret på gensidig afhængighed i takt med det stigende behov for globale offentlige goder (finansiel stabilitet, begrænsede klimaforandringer, fred og sikkerhed, osv.). I en sådan verdensorden er det ikke utænkeligt, at fattige lande får et større politisk manøvrerum, samtidig med at flere donorlande i højere grad anvender deres ressourcer på de globale udfordringer, der stærkest påvirker deres nationale interesser. Samtidig er det afgørende, om behovet for globale offentlige goder fører til en styrkelse af de internationale organisationer. Vil nationalstaterne i stigende grad afstå beslutningskompetence til multilaterale institutioner? Skulle det ske, er der en større sandsynlighed for, at basale levevilkår og lige muligheder kan blive et globalt offentligt gode, som disse institutioner vil søge at tilvejebringe. Spændingsfeltet omkring det danske udviklingssamarbejde kan også udvikle sig på forskellige måder. Det spiller en betydelig rolle, om udviklingspolitikken kan samle bred politisk enighed, eller om den vil være genstand for blokpolitiske fejder. I sidstnævnte tilfælde vil det sandsynligvis være vanskeligt at lave mere fundamentale ændringer, mens det er en mulighed i førstnævnte situation, hvor man kan bruge energien på udviklingspolitikken og ikke på fejderne. Udenrigsministeriets rolle afgøres i høj grad af dette spørgsmål. Politiske åbninger kan give ministeriet mulighed for at foreslå reformer. Om interesseorganisationerne genvinder større indflydelse afhænger af, hvorvidt civilsamfundet som helhed får mere vind i sejlene, hvilket er en mulighed i lyset af klimaforandringer

10 og energiknaphed. Ikke desto mindre gælder det generelt for interesseorganisationerne, at de har været så integreret i den danske indsats, at væsentlige reformforslag sjældent er kommet fra deres side. Påvirkningerne fra andre donorer kan komme til at betyde meget, især hvis den skiftende verdensorden får institutionelle konsekvenser i form af styrkede globale beslutningsprocesser. Skulle det ske, vil grundlaget for hele det internationale udviklingssamarbejde være ændret. Konklusion Den overordnede konklusion er, at dansk udviklingsbistand anno 2020 vil være dybt påvirket af den internationale dagsorden. Bistanden vil være påvirket dels af udenrigspolitikken, som reagerer på den internationale dagsorden, dels af udviklingen i det internationale udviklingssamarbejde, som på sin side er stærkt afhængigt af ændringerne i verdensordnen og de heraf følgende institutionelle konsekvenser. Inden for denne brede ramme har Danmark nogle komparative fordele i forhold til de fem centrale udfordringer, der præger og vil præge udviklingssamarbejdet i de kommende år. Det historiske fokus på fattigdomsbekæmpelse i dansk bistand vil højst sandsynligt blive fastholdt, og det vil bevægelsen i retning af mere koncentration og færre samarbejdslande sikkert også. Disse to karakteristika ved dansk bistand er solidt forankrede og kan bidrage til at trække det internationale udviklingssamarbejde i en positiv retning, hvad angår udfordringerne om koordination og fattigdomsfokus. Hvad angår behovet for ejerskab, for initiativer imod internationale processer, der skaber fattigdom, og for en støtte, der er markant mere tilpasset til de enkelte lande, står den danske indsats ikke stærkt. I en kontekst af blokpolitik og relativt svage interesseorganisationer er det ikke sandsynligt, at denne situation vil ændre sig og at Danmark vil kunne hjælpe det internationale udviklingssamarbejde til at løfte disse udfordringer. Men det kan og skal selvfølgelig ikke udelukkes, at spændingsfeltet omkring dansk udviklingsbistand ændrer sig positivt som følge af nationale eller internationale nybrud. Man kan spørge, om der overhovedet vil være brug for dansk udviklingsbistand i 2020? Er bilateral bistand ikke behæftet med så mange problemer, at verden er bedre tjent uden? Jo, ideelt set er der næppe tvivl om, at et internationalt organiseret udviklingssamarbejde baseret på internationalt anerkendte principper og finansieret af internationalt mobiliserede ressourcer bedst ville kunne løse de fundamentale udfordringer, som udviklingssamarbejdet står overfor. Det er dog næppe særligt realistisk. Dels er der rigtigt mange interesser i at opretholde det nuværende system, dels er der så langt fra et troværdigt internationalt alternativ på plads. DEN NY VERDEN 2008:3 Dansk udviklingsbistand anno

11 DEN NY VERDEN 2008:3 Lars Engberg-Pedersen Det, der muligvis vil kunne trække i retning af et internationalt organiseret udviklingssamarbejde, er de globale forhandlinger om klimaforandringerne. Skulle de vise sig at tage udgangspunkt i det globale klima og ikke i nationale interesser, at anerkende ulighederne i forureningen baseret på ulige levevilkår, at levere bindende aftaler og at føre til effektive internationale beslutningsprocesser, kan det få afsmittende virkninger på udviklingssamarbejdet. I så fald kunne en hovedopgave for dansk udviklingsbistand frem mod 2020 være at støtte fremkomsten af et internationalt organiseret udviklingssamarbejde. Litteratur Lars Engberg-Pedersen er seniorforsker ved DIIS CGDEV Se cdi/ Danida Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde København: Udenrigsministeriet. Engberg-Pedersen, Lars The future of Danish aid: The best of the second-best? I Danish Foreign Policy Yearbook 2009, ed. Nanna Hvidt & Hans Mouritzen. København: Dansk Institut for Internationale Studier. OECD Peer review: Denmark. Paris: Organisation for Economic Cooperation and Development. OECD Development cooperation report Paris: Organisation for Economic Cooperation and Development. Regeringen Danmarks internationale indsats nye udfordringer i en verden i forandring. København: Udenrigsministeriet. 118

RIGSREVISIONEN København, den 1. februar 2007 RN A102/07

RIGSREVISIONEN København, den 1. februar 2007 RN A102/07 RIGSREVISIONEN København, den 1. februar 2007 RN A102/07 Notat (nr. 2) til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Udenrigsministeriets styring af den bilaterale udviklingsbistand (beretning

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28 Indhold Oversigt over figurer Oversigt over tabeller Anvendte forkortelser Forord 10 11 12 16 1. Indledning Strukturen i fremstillingen Gennemgående temaer 20 20 23 2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde

Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Målsætning Ad 1, stk. 1: DIIS sætter pris på intentionerne om at præcisere

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Nyt "lille" Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende?

Nyt lille Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende? Nyt "lille" Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende? 28.05.14 Af Jesper Heldgaard, freelance-journalist Det 21. århundredes nye verdensorden stiller helt nye krav til udviklingssamarbejdet,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase)

Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase) Finansudvalget (2. samling) FIU alm. del - 6 Bilag 7 Offentligt Notits Udenrigsministeriet Sydsøjlen Til: J.nr.: 104.A.1.e.62. + 104.A.1.e.72. CC: Fra: Emne: EVAL (med bidrag fra UDV vedr. Udenrigsministeriets

Læs mere

FN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står

FN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 103 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål J: Reformer i FN Åbent Samråd i Udenrigsudvalget den 7. februar 2017 Taletid: 10-12 minutter Samrådsspørgsmål:

Læs mere

Udkast #3.0 til CISUs strategi

Udkast #3.0 til CISUs strategi 1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene. Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en) 6626/17 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet LIMITE DEVGEN 27 CLIMA 45 ENER 85 COPS 65 CFSP/PESC

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020

DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020 DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020 1 DEN NY VERDEN 2008:3 Kolofon Faglig redaktion på dette nummer: Lars Engberg-Pedersen Ansvarshavende redaktør: Jesper Linell Layout: Allan Lind Jørgensen

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg. Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

Høring om ny udviklingspolitik

Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan De fem elementer i planen er: 1. Etablering af en taskforce på ambassaden i Kabul for at styrke anti-korruptionsarbejdet og udvikle et særskilt

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.3.2018 COM(2018) 167 final 2018/0079 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Kommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at godkende den globale

Læs mere

Opfattelser af udviklingspolitik

Opfattelser af udviklingspolitik Opfattelser af udviklingspolitik Befolkningsundersøgelse februar 2011 1 Indhold 1. Udviklingsbistand og anvendelse 2. Klima, sikkerhed og demokrati 3. Firmaer og finansmarkeder 4. Partivalg og diskussioner

Læs mere

15573/17 jb/gng/ef 1 DG C 1

15573/17 jb/gng/ef 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15573/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 11. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistandssamarbejde. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistandssamarbejde. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistandssamarbejde med Bolivia September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks bistandssamarbejde med Bolivia (beretning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh. Februar 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh. Februar 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh Februar 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om udviklingsbistanden til Bhutan

Læs mere

Udvikling Indledning Den ansvarlige udviklingsbistand

Udvikling Indledning Den ansvarlige udviklingsbistand Udvikling Indledning Radikal Ungdom kæmper for, at alle har friheden og muligheden for at leve det liv, de vil. Vores værdier er grænseløse. Vi ser verdensstøtteen som en central del af den danske udenrigspolitik,

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

FN s Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, artikel 1

FN s Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, artikel 1 STRATEGI 2017-2020 Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd. FN s Verdenserklæringen

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris

DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris 1 Ib Petersen Øget effektivitet i bistanden er nødvendig for at nå 2015-målene Bedre resultater i bistandssamarbejdet kædes i stigende grad sammen med øget

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 Summary in Danish DAC Journalen: Udviklingssamarbejde

Læs mere

BUDSKABER Åbent samråd i Udenrigsudvalget den 31. marts 2016 Samrådsspørgsmål Y/Ø/Å/AA

BUDSKABER Åbent samråd i Udenrigsudvalget den 31. marts 2016 Samrådsspørgsmål Y/Ø/Å/AA Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt BUDSKABER Åbent samråd i Udenrigsudvalget den 31. marts 2016 Samrådsspørgsmål Y/Ø/Å/AA [Introduktion] Vil gerne takke for

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Danmarks Statistik har med stor interesse læst Verden Udkast Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi.

Danmarks Statistik har med stor interesse læst Verden Udkast Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi. Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Til Udenrigsministeriet Tlf. 39 17 39 17 CVR 17150413 dst@dst.dk www.dst.dk 29. juli 2016 Høringssvar til Verden 2030 Udkast Danmarks udviklingspolitiske

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny kvoteordning).

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny kvoteordning). Til Udlændinge- og Integrationsministeriet DANSK FLYGTNINGEHJÆLP Borgergade 10, 3.sal DK-1300 København K Tlf: 3373 5000 www.flygtning.dk 09.10.2017 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3 Konferencen om Udviklingsfinansiering Højniveau-møde i FN, 18-22 marts, 2002 Politikpapir for FN-forbundet pr. 17.1.2002 INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG

Læs mere

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008 Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Udviklingsminister Ulla Tørnæs 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

Tak for muligheden for at tale til denne høring. Nu er dobbeltbeskatningsoverenskomster

Tak for muligheden for at tale til denne høring. Nu er dobbeltbeskatningsoverenskomster Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 642 Offentligt BUDSKABSNOTITS Folketingets Skatteudvalgs høring om Danmarks indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster Onsdag den 29. april

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning. Forslag til forordning (COM(2017)0825 C8-0433/ /0334(COD))

Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning. Forslag til forordning (COM(2017)0825 C8-0433/ /0334(COD)) 3.7.2018 A8-0227/ 001-018 ÆNDRINGSFORSLAG 001-018 af Regionaludviklingsudvalget Betænkning Ruža Tomašić A8-0227/2018 Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning (COM(2017)0825

Læs mere

Om de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 %

Om de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 % Rapport Oktober 2015 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand De tillidsfulde,

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

3F s høringssvar vedr. Udkast til Danmarks udviklingspolitiske og humanitære indsats, Verden 2030.

3F s høringssvar vedr. Udkast til Danmarks udviklingspolitiske og humanitære indsats, Verden 2030. Udkast til: 3F s høringssvar vedr. Udkast til Danmarks udviklingspolitiske og humanitære indsats, Verden 2030. 3F hilser debatten om det nye udkast til udviklingspolitisk og humanitær strategi velkommen.

Læs mere

Notat om. Statsrevisorernes besigtigelser i Vietnam og Thailand 3. - 13. marts 2006

Notat om. Statsrevisorernes besigtigelser i Vietnam og Thailand 3. - 13. marts 2006 Finansudvalget FIU alm. del - Bilag 162 Offentligt Notat om 14. juni 2006 Statsrevisorernes besigtigelser i Vietnam og Thailand 3. - 13. marts 2006 Efter en besigtigelsesrejse afgiver statsrevisorerne

Læs mere

For discussion. Nye overordnede retningslinjer for budgetstøtte samt kriterier i Danmarks udviklingssamarbejde N/A

For discussion. Nye overordnede retningslinjer for budgetstøtte samt kriterier i Danmarks udviklingssamarbejde N/A For discussion Nye overordnede retningslinjer for budgetstøtte samt kriterier i Danmarks udviklingssamarbejde N/A Danmarks udviklingssamarbejde skal fremme resultater, styrke landenes ejerskab og styrke

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER LANDERESULTATER Andelen af de adspurgte i Danmark, som siger, at det er vigtigt at hjælpe folk i udviklingslandene, svarer til gennemsnittet for hele EU (85%). Det samme gælder for andelen af folk, som

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

Rapport September 2016

Rapport September 2016 Rapport September 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE OM DE FEM SEGMENTER HOVEDKONKLUSIONER FN S VERDENSMÅL VERDENSTIMEN VERDENS BEDSTE NYHEDER UDVIKLINGSBISTAND METODE 3 4 6 18 20 28 44 2 Om de fem segmenter I rapporten

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

NEJ. 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? RADIKALE VENSTRE VENSTRE ALTERNATIVET KONSERVATIV LIBERALE ALLIANCE DANSK FOLKEPARTI

NEJ. 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? RADIKALE VENSTRE VENSTRE ALTERNATIVET KONSERVATIV LIBERALE ALLIANCE DANSK FOLKEPARTI 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? Det kunne ikke i tilstrækkelig grad betale sig at arbejde i det gamle system. Derfor er svaret ikke bare at rulle de lave ydelser tilbage. Til gengæld mener

Læs mere

DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris

DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris 1 Lars Engberg-Pedersen Dansk indenrigspolitik, Paris-erklæringen og udvikling en harmonisk relation? Solen var ved at gå ned over Nigerflodens vestlige bred.

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2012

Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 9.11.2012 2012/2225(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om vækst i udviklingslande via handel og investeringer (2012/2225(INI)) Udvalget om International

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

DANMARK. Standard Eurobarometer 88 MENINGSMÅLING I EU. National rapport.

DANMARK. Standard Eurobarometer 88 MENINGSMÅLING I EU. National rapport. MENINGSMÅLING I EU DANMARK http://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinion Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne rapport

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en) PUBLIC 12599/17 LIMITE ECOFIN 755 ENV 776 CLIMA 248 FIN 575 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere