Arkitektonisk kulturarv en mangfoldig sandhed Udvalgte chartre problematiseret i et poststrukturalistisk perspektiv.

Transkript

1 Arkitektonisk kulturarv en mangfoldig sandhed Udvalgte chartre problematiseret i et poststrukturalistisk perspektiv.

2 Forelæsningens disposition DEL I Hvordan er forvaltningen organiseret nationalt og internationalt? De udvalgte Chartre. Hvad, hvem og hvorfor er de skrevet? DEL II En teoretisk og filosofisk refleksionsplatform om det at fortolke tekster/chartre DEL III En fortolkning af to udvalgte chartre

3 Læringsmål At gøre jer i stand til at indskrive jeres arbejde med den arkitektoniske kulturarv i et større forståelsesmæssigt perspektiv gennem: Tilegnelse af viden om fagområdets normative retningslinjer; de internationale chartre Det normative foreskriver hvordan noget bør være eller gøres Tilegnelse af metoder til at fortolke disse normative retningslinjer; Fortolkning = analyse og forståelse

4 DEL I

5 Den nationale og internationale forvaltning Hvordan hænger chartrene da sammen med forvaltningen på nationalt og internationalt niveau?... Hvordan konstituere chartrene den forvaltning og praksis, der relaterer sig til fagområdet arkitektonisk kulturarv?

6 NATIONALT INTERNATIONALT OLITISK KKE OLITISK Fredet Bygningsfredningsloven Bevaringsværdigt Planloven m.fl. MEDLEMSSTAT DANMARK KULTURMINISTEREN Kulturstyrelsen Det Særlige Bygningssyn ICOMOS Nationalkomité ICOMOS Nationalkomité fungerer bl.a. som rådgivende organ for Kulturministeren / KUAS IUCN ICCROM FN UNESCO Organisation for uddannelse, videnskab og kultur. 1972: Konvention om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv Formål: at udpege og søge at bevare den kultur- og naturarv, der har betydning for alle mennesker i verden- VERDENS ARV CHARTRE, KONVENTIONER, DOKTRINER, DOKUMENTER M.V. ICOMOS IUCN ICCROM Af konventionen fremgår at ICOMOS, IUCN og ICCROM skal fungere som rådgivende organer for Verdensarvskomiteen. DANSKE ORGANISATIONER FX: BYFO Foreningen til gamle bygningers bevaring EUROPANOSTRA DOCOMOMO ORGANISATIONER FX: EUROPANOSTRA DOCOMOMO

7 Udvalgte chartre Hvad, hvem og hvorfor? Athen chartret 1931 Venedig chartret 1964 UNESCOS Verdensarvskonvention 1972 Granada konventionen 1985 Naradokumentet 1994 Burra chartret 1999 Krakow chartret 2000

8 Athen chartret 1931 HVAD: The Athens Charter for the Restoration of Historic Monuments HVEM: Aktive fagfolk I The International Museums Office tager initiativet. HVORFOR: Interessen for fortidens monumenter er fra slutningen af 1800-tallet og fremefter kraftigt stigende. Der er ikke enighed om værdigrundlag og principper for bevaring (fx Viollet-Le-Duc versus Ruskin). Chartret skal sikre konsensus i bevaringsintentionerne. Kritiske spørgsmål: Falder chartrets indhold ensidigt ud? - Bliver nogle holdninger favoriseret og dermed anerkendt som mere rigtige end andre?

9 Venedig chartret 1964 HVAD: INTERNATIONAL CHARTER FOR THE CONSERVATION AND RESTORATION OF MONUMENTS AND SITES. HVEM: Initiativtagere er internationalt anerkendte fagfolk og heriblandt er danske Harald Langberg (mag. art. Og dr. phil) med til at formulere chartret. HVORFOR: Der er fortsat fokus på fortidens arkitektur og samtidig følger der med 2. verdenskrigs ødelæggelser et stigende behov for mere konkrete retningslinjer, der kan imødese de stadig mere komplekse udfordringer og problemstillinger som hele bevaringstanken afføder. Det er tid til efterrationalisering og evaluering af Athen Chartret. Med Venedig Chartret fødes fagområdets grundlov.

10 Unescos Verdensarvskonvention 1972 HVAD: Convention concerning the Protection of the World Cultural and Natural Heritage HVEM: FN /UNESCO Kultur- og naturarv stadfæstes som politiske anliggender. HVORFOR: UNESCO, FN's organisation for uddannelse, videnskab og kultur, vedtog konventionen om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv i Baggrunden var, at arkæologiske mindesmærker og naturområder i øget grad var i fare for at blive ødelagt af krig, naturkatastrofer, forurening, turisme eller ganske enkelt forfald. Kritiske spørgsmål: Kunne der også ligge andre motiver bag dette politiske initiativ? Motiver der fx er forankret i økonomi og magt?

11 Granada Konventionen 1985 HVAD: KONVENTION OM BEVARING AF EUROPAS ARKITEKTURARV HVEM: Europarådets medlemsstater HVORFOR: Formålet med konventionen er, at knytte Europarådets medlemmer nærmere sammen, med henblik på at værne om og realisere de idealer og principper, som er fælles arv. Kritiske spørgsmål: Hvad forstås ved fælles arv?

12 Naradokumentet 1994 HVAD: The Nara Document on Authenticity HVEM: Initiativtager er den japanske regering i samarbejde med UNESCO, ICCROM og ICOMOS. HVORFOR: Intentionen om den fælles kulturarv udfordrer den gængse forvaltning og bevaringspraksis og der opstår et behov for at problematisere og definere centrale værdikriterier. Der fokuseres alene på en problematisering af autenticitet som værdikriterium. Kritiske spørgsmål: Fortolker og forstår man Venedig chartret på samme måde i norge og sverige som vi gør Danmark?

13 Burra chartret 1999 HVAD: The Australia ICOMOS Charter for Places of Cultural Significance with associated Guidelines and Code on the Ethics of Co-existence HVEM: The Australian National Committee of ICOMOS (En ikke-politisk organisation). HVORFOR: Der er behov for retningslinjer for hvordan arkitektonisk kulturarv forvaltes frem for hvad der forvaltes. Chartret kan ses som en intention om at opnå objektive beslutningsgrundlag. ICOMOS i Australien markerer sig internationalt derved, at de stræber efter holistiske vurderings- og bevaringsprocesser. Det betyder, at der fokuseres på helheder frem for dele. Der fokuseres på selve vurderingsprocesserne og metoderne til kortlægning af stederne inden der interveneres. Et tilsvarende princip gør sig gældende for læringsmålet her på platformen for arkitektonisk kulturarv.

14 Krakow chartret 2000 HVAD: PRINCIPLES FOR CONSERVATION AND RESTORATION OF BUILT HERITAGE HVEM: Aktive og anerkendte fagfolk og kulturarvsforskere. HVORFOR: Bevaringsintentionerne og diskussionerne synes at være nået frem til en erkendelse af, at bevaring og forandring er uadskillelige størrelser når vi taler om overlevering af arkitektur. Krakow chartret forsøger at imødekomme disse paradoksale præmisser ved endnu en gang at evaluere og videreudvikle Venedig chartret og anvise nye metoder og retningslinjer for værdisætning og intervention. Der fokuseres særligt på begreberne conservation og restoration.

15 DEL II??!!?!

16 En forståelsesramme Internationale chartrer konstituerer vores praksis. Det betyder at de udgør en væsentlig del af vores praksis. - Men de er ikke entydige og håndgribelige. De er nemlig, ligesom lovtekster, åbne for fortolkning. Eva Mahony: Mangfoldighed

17 Fortolkning og analyse Fortolkning = analyse At analysere, betyder at undersøge noget til bunds for at finde ud af bestanddele og sammensætning på det som undersøges. Fraktalens helhed og dele

18 Fortolkning og viden Fortolkning genererer viden! Viden forandrer virkeligheden! Akademiske arkitekter bør generere viden. Kun således kan vi bidrage til at forandre og udvikle faget!

19 Fortolkning og viden HVOR er chartrene åbne for fortolkning? HVORDAN kan chartrene fortolkes?

20 Forelæsningens titel min analytiske tilgang Arkitektonisk kulturarv en mangfoldig sandhed Jeg antager, at genstandsfeltet ikke er entydigt. Udvalgte chartre problematiseret i et poststrukturalistisk perspektiv Mit afsæt for analysen er en kritisk stillingtagen til normative fremstillinger af kulturfænomener.

21 Forforståelse Gadamer: 1. Forforståelse har at gøre med den forudsætning, at vi for at kunne forstå en tekst må anerkende, at teksten har et meningsfuldt og sandt budskab. 2. Forforståelse relaterer sig til den horisont af forskellige betydninger, som vi tager afsæt i, når vi fortolker en tekst.

22 Horisontens mulige betydningsfelter HVAD er det vi forstår, når vi læser chartrene? HVAD reagerer vi på? HVAD tror vi på? Enten - eller / både og

23 Horisontens mulige betydningsfelter Afhænger af relationen mellem læser og tekst Subjekt Læser Objekt Tekst

24 Horisontens mulige betydningsfelter En relationen, der fx kan udfoldes således: Forforståelse: fx Livserfaring Viden Kultur Historie Tekstdel Teksthelhed Subjektets fortolkerunivers Objektets tekstunivers

25 Horisontens mulige betydningsfelter Den hermeneutiske forforståelse Fortolkning Analyse Analyse Analyse Forståelse / forforståelse Fortolkning Fortolkning Fortolkning

26 Horisontens mulige betydningsfelter udvalgte eksempler 1. Endegyldige begreber versus flydende betegnere 2. Tillagte versus iboende værdier/betydninger 3. Statisk versus dynamisk syn på arkitektur i forandring Forslag til undersøgelse af andre betydningsfelter: Historiske og æstetiske værdier Informativ og oplevet værdi (info-tainment) Mental og fysisk værdi

27 Endegyldige begreber versus flydende betegnere Aristoteles anfører om begreber at de er: Faste og objektive, Mulige at definere udtømmende (i hvert fald principielt). Wittgenstein anfører om begreber at de: Svarer ikke til matematiske mængder (dvs. er ikke logiske) Et ords betydning er ikke entydigt og fast, men er derimod uløseligt forbundet med de mange og skiftende sammenhænge det bliver brugt i. Wittgensteins forståelse kan aktuelt sammenlignes med det, der kaldes Flydende betegnere.

28 Tillagte versus iboende værdier To forskellige forforståelser på arkitektoniske kulturarvsværdier: Kulturarvsforsker Laurajane Smith anfører: There is, really, no such thing as heritage versus Kulturarvsstyrelsen anfører: [ ] Kulturarven er autentisk, den er bundet til konkrete steder, og sporene vidner om det levede liv. Citat: Uses of Heritage 2006:11 Citat: Kommune - kend din kulturarv 2010:2-3

29 Statisk versus dynamisk syn på arkitektur i forandring Ekspertudvalget udtaler følgende: En statisk arkitekturopfattelse: I den klassiske forståelse af et værk er fredningens genstand et statisk, klart afgrænset værk. Det klassiske værks kvaliteter og autoritet beror på, at intet herefter kan føjes til eller trækkes fra, uden at værkets kunstneriske værdi antastes. [...]I den klassiske forståelse af et værk er det således ikke tanken, at værket skal undergå forandringer. Versus En dynamisk arkitekturopfattelse: Som illustration af den dynamiske værkforståelse kan peges på, at der [ ] er arbejdet med arkitektonisk fleksible huse, hvor eksempelvis ruminddelingen er tænkt at kunne ændres i takt med ændrede behov i f.eks. en familie eller en virksomheds organisation. Citat: Bygningsbevaring 2009:13

30 DEL III

31 Udvalgte chartre: Venedig chartret og Naradokumentet Warszawa genopført efter krigen

32 Fortolkningens primære temaer 1. Bevæggrunde 2. Genstandsfelter 3. Værdisætning og arkitektonisk intervention 4. Det arkitektoniske kulturarvsobjekt 5. Autenticitetsbegrebet

33 Bevæggrunde Venedig chartret Forfatternes syn på aktuelle forhold relateret til arkitektonisk kulturarv indvirker på dokumentets intention. Primære forhold: Krigens ødelæggelser Modtræk mod modernismens arkitekturideologi. Formål: The intention in conservation and restoring monuments is to safeguard them no less as works of art than as historical evidence Citat: Venedig Chartret 1964: Article 3

34 Bevæggrunde Nara dokumentet Forfatternes syn på aktuelle forhold relateret til arkitektonisk kulturarv indvirker på dokumentets intention. Interessen for bevaring af arkitektoniske kulturarv er stigende. For at udbedre konsekvenserne af modernismens arkitekturideologier Formål: [ ] The essential contribution made by the consideration of authenticity in conservation practice is to clarify and illuminate the collective memory of humanity.

35 Genstandsfelter Venedig chartret: Europas historiske bygninger Versus Naradokumentet: Alle tænkelige, døde og levende kulturelle positioner

36 Værdisætning og arkitektonisk intervention Venedig chartret: Værdisætning = et internationalt anliggende Arkitektonisk intervention = et nationalt anliggende Naradokumentet: Værdisætning = tvetydig både/og Arkitektonisk intervention = tvetydig både/og

37 Delkonklusion Venedig chartret - metode og praksis Naradokumentet - teori

38 Det arkitektoniske kulturarvsobjekt Norsk definition: såvel enkelte byggverk som hele anlegg i by eller land, som vitner om en spesiell livsform, en vigtig utvikling eller en historisk begivenhet. Begrepet omfatter ikke bare storslåtte kunstverk, men også tidligere tiders beskjedne anlegg som med årene har fått kulturell betydning. Dansk definition: det enkelte arkitektoniske værk som det bymæssige eller landskabelige område, hvor man finder vidnesbyrd om en særlig civilisation, en betydningsfuld udvikling eller en historisk begivenhed. Citat: Venedig Chartret Norge: paragraf 1 Citat: Venedig Chartret: Danmark: artikel 1

39 Autenticitetsbegrebet Lowenthal: En arm fra en hellinistisk skulptur har ikke noget med autenticitet at gøre.

40 Autenticitetsbegrebet Lowenthal anfører at autenticitet bør skelnes: Autentiske byggemåder og traditioner Autentiske materialer Tid Kulturel kontekst

41 Autenticitetsbegrebet UNESCOS Verdensarvskonvention: Kriterier for autenticitet: Forslag til revidering: 1. Design 1. Design / form 2. Materiel 2. Material / substance 3. Workmanship (håndværk) 3. Techniques/tradition 4. Setting (omgivelser) 4. Aims /function 5. Context / spirit

42 Autenticitetsbegrebet Venedig chartret om autenticitet (implicit): Engelsk version: [ ] People are becoming more and more conscious of the unity of human values and regard ancient monuments as a common heritage. The common responsibility to safequard them for future generations is recognized. It is our duty to hand them on in the full richness of their authenticity.

43 Autenticitetsbegrebet Venedig chartret om autenticitet (implicit): Dansk version: Menneskeheden, der dag for dag bliver stadig stærkere bevidst om, at de menneskelige værdier er en enhed, betragter mindesmærkerne som en fælles arv og erkender sig overfor fremtidige generationer solidarisk ansvarlig for bevaringsarbejdet. Den forpligter sig til at give dem uforfalsket videre i al deres rigdom.

44 Autenticitetsbegrebet Venedig chartret om autenticitet (implicit) - Dansk version: [ ] at sikre og fremkalde æstetiske og historiske værdier [ ] der bygger på dokumentarisk beviselige gendsgerninger (kapitel 10). [ ] en hvilken som helst epoke skal respekteres [...] enhed hvad angår stilen er ikke noget mål (kapitel 11). Bygningspartier [ ] må slutte sig harmonisk til helheden, men dog adskille sig fra de omgivende partier, således at restaureringen ikke forfalsker kunstneriske og historiske vidnesbyrd (kapitel 12).

45 Autenticitetsbegrebet Naradokumentet om autenticitet (eksplicit?): all aspects of authenticity.

46 Afrunding Naradokumentets paradoksale udfordringer: Det generelle versus det specielle og herunder det internationale versus det nationale

47 TAK for jeres opmærksomhed