Resumé. Hvorfor har muslimske interesseorganisationer svært ved at etablere sig som samtalepartner for det offentlige Danmark?

Transkript

1

2 Resumé Hvorfor har muslimske interesseorganisationer svært ved at etablere sig som samtalepartner for det offentlige Danmark? Ud fra interviews med embedsmænd ansat i Integrationsministeriet, Justitsministeriet og Københavns Kommune konkluderes, at Integrationsministeriet og Københavns Kommune efterspørger den viden, de muslimske interesseorganisationer kan levere. Samtidig ønsker forvaltningen dog ikke at indgå tæt samarbejde med organisationerne. Dette paradoks er et resultat af en polariseret politisk debat om islam i Danmark, samt at de muslimske organisationers legitimitet i nogle tilfælde betvivles. Muslimernes Fællesråd og Demokratiske Muslimer bruges som cases til at eksemplificere danske muslimske interesseorganisationer. På baggrund af interviews med repræsentanter for disse organisationer konkluderes, at organisationerne mangler administrative såvel som økonomiske ressourcer for at kunne etablere sig som stærke interesseorganisationer. Samtidig konkluderes, at Demokratiske Muslimer aldrig har formået at transformere sig fra at være en bevægelse som reagerede på Muhammed-tegningerne til at blive en etableret forening med fælles mærkesager. Derfor er organisationen internt splittet og handlingslammet. Muslimernes Fællesråd har derimod formået at etablere sig som kollektiv aktør med en samlet organisatorisk identitet. Denne identitet bliver dog udfordret udefra, ved at der bliver sat spørgsmålstegn ved rådets troværdighed. Endvidere konkluderes, at de muslimske interesseorganisationer mangler politisk tæft og erfaring med at agere på det politiske niveau, mens medlemmerne af bestyrelserne ikke mangler netværk, som kan hjælpe dem med at tilegne sig disse evner. Det anskueliggøres, at de væsentligste barrierer for, at muslimske interesseorganisationer kan etablere sig som samtalepartnere for det offentlige Danmark, er organisationernes manglende administrativ kapacitet og økonomiske ressourcer samt den sekulære politiske kultur og det politiske fokus på islam og muslimer, der skaber vanskelige og krævende arbejdsvilkår for forvaltningen, når den arbejder sammen med muslimske organisationer, ligesom det skaber et følsomt politisk miljø for organisationerne at operere i.

3 Abstract Why is it difficult for Muslim interest groups to establish themselves as credible and reliable partners of the public administration in Denmark? Based on interviews it appears that the Ministry of Refugee, Immigration and Integration Affairs and the Municipality of Copenhagen, when formulating policies on discrimination and antiradicalization have a strong demand for knowledge about Danish Muslim communities, which Muslim interest groups are seen as able to provide. At the same time, the administration keeps Muslim interest groups at arm s length. The tense political climate on Islam and Muslims as well as doubt regarding the Muslim groups legitimacy are the primary reasons for this. The Muslim Council of Denmark and The Association for Democratic Muslims in Denmark are used as cases exemplifying the situation of Muslim interest groups in Denmark. Based on interviews with representatives from these organisations, it is argued that the Danish Muslim interest groups severely lack administrative capacity as well as the financial resources necessary to establish themselves as strong, credible and reliable political actors. In the case of the Association for Democratic Muslims, it is evident that the organisation has at no point been capable of transforming itself from a social movement into an effective interest group because of internal discord and a lack of unity within the organisation. By comparison, the Muslim Council of Denmark has been able to establish itself as a fairly effective organisation with a clear organisational identity. This identity as moderate Muslims is, however, challenged by outside actors who question the Council s credibility. A further challenge for the Muslim groups seems to be their lack of political flair and experience in establishing themselves in the political arena. Nevertheless, the members of the boards have networks which could help them gain these skills. Evidently, the biggest challenges facing Muslim interest groups in Denmark relate to their lack of financial and administrative capacity. The secular political tradition and polarised political debate on Islam in Denmark play a role as well. These factors create an uneven playing field, reducing room to manoeuvre to a minimum for Muslim groups as well as for the administration when it would like to involve the Muslim interest groups.

4 Forord I efteråret 2008 var jeg i praktik hos Muslim Public Affairs Council i Washington DC, USA, der er en muslimsk interesseorganisation, som dels arbejder på at oplyse amerikanske muslimer om det amerikanske samfund, dels på at oplyse det amerikanske samfund om dets muslimske medborgere. Imens jeg var i praktik opstod en nysgerrighed efter, hvordan forholdene for sådanne organisationer er i Danmark, og hvorfor man sjældent hører om danske muslimske interesseorganisationer. Min første antagelse var, at der ikke var nogen. Jeg blev klogere, da jeg begyndte at researche til dette speciale. Så meget desto mere undrede jeg mig over, hvorfor det tilsyneladende er svært for muslimske interesseorganisationer at etablere sig i Danmark. Dette er fokus. Det har været spændende og lærerigt at skrive specialet; men det har også været en til tider svær balancegang. Islam og muslimer i Danmark er kendetegnet ved at være et politisk højspændt emne. Oplysninger, som i andre sammenhænge ville blive opfattet som faktuelle, antager i denne kontekst en politisk og sensationsagtig karakter. Det har stillet krav om at være opmærksom på uudtalte værdimæssige og politiske udgangspunkter og konsekvenser samt at være bevidst om normative betragtninger hos mig selv såvel som hos mine informanter. Jeg håber, at det er muligt at se igennem det politiserede røgslør, som omgiver emnet, og i stedet læse specialet som et ønske om kaste lys over en samfundsmæssig tendens, som er underbelyst. God læselyst

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 1 PROBLEMFORMULERING: 3 DEFINITION AF DEN OFFENTLIGE FORVALTNING OG INTERESSEREORGANISATION 3 HVAD UNDERSØGES? 4 2. CENTRALE MUSLIMSKE OG INDVANDRERPOLITISKE ORGANISATIONER I DANMARK SIDEN PARAPLYORGANISATIONER 6 ANERKENDTE MUSLIMSKE TROSSAMFUND 7 MUSLIMSKE UNGDOMSORGANISATIONER 9 ANDRE MUSLIMSKE ORGANISATIONER METODE OG OPERATIONALISERING AF TEORI 13 EKSPLORATIVT CASESTUDIE SOM FORSKNINGSSTRATEGI 13 VALG AF TEORI OG OPERATIONALISERING 14 ANALYSEDEL A: MUSLIMSKE INTERESSEORGANISATIONER RELEVANTE SAMTALEPARTNERE? 15 ANALYSEDEL B: MUSLIMSKE INTERESSEORGANISATIONER EFFEKTIVE POLITISKE AKTØRER? 19 ORGANISATORISK IDENTITET 21 ORGANISATIONENS KARAKTER 21 DISKUSSION 24 VALG AF CASES 25 KVALITATIVE INTERVIEWS 28 UDVÆLGELSE AF INFORMANTER 28 GENNEMFØRELSE AF KVALITATIVE INTERVIEWS 31 ANALYSE AF KVALITATIVE INTERVIEWS 31 TROVÆRDIGHED, GYLDIGHED OG GENERALISÉRBARHED 32 STRUKTURERING AF ANALYSE 33 VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER ANALYSEDEL A: MUSLIMSKE INTERESSEORGANISATIONER - RELEVANTE SAMTALEPARTNERE? 36 MUSLIMSKE ORGANISATIONER SOM SAMTALEPARTNERE? 36 INTEGRATIONSMINISTERIET 36 KØBENHAVNS KOMMUNE 37 JUSTITSMINISTERIET 38 INTERESSEORGANISATIONERNES INSIDERVIDEN 38

6 LEGITIMITET 42 POLITISKE KRAV TIL UDVÆLGELSE AF MUSLIMSKE SAMTALEPARTNERE 46 POLITISK FINGERSPIDSFORNEMMELSE 48 DELKONKLUSION ANALYSEDEL A ANALYSEDEL B: MUSLIMSKE INTERESSEORGANISATIONER EFFEKTIVE POLITISKE AKTØRER? 55 KOLLEKTIVE RESSOURCER 55 ØKONOMISKE RESSOURCER 56 ORGANISATIONERNES MULIGHEDER FOR HANDLING 59 DEMOKRATISKE MUSLIMER 59 MUSLIMERNES FÆLLESRÅD 61 TILGÆNGELIGHED 62 INDFLYDELSESSTRATEGIER 63 ORGANISATORISK IDENTITET 65 NETVÆRK 67 DELKONKLUSION ANALYSEDEL B DISKUSSION: MUSLIMSKE INTERESSEORGANISATIONER I EN SEKULÆR POLITISK KULTUR KONKLUSION 78 PERSPEKTIVERING 82 LITTERATURLISTE 84 BILAG 92 BILAG 1. SPØRGEGUIDE: EMBEDSMAND ANSAT I KØBENHAVNS KOMMUNE, 92 BILAG 2. SPØRGEGUIDE: EMBEDSMAND ANSAT I JUSTITSMINISTERIET, 93 BILAG 3. SPØRGEGUIDE: EMBEDSMAND ANSAT I INTEGRATIONSMINISTERIET, 94 BILAG 4. SPØRGEGUIDE: REPRÆSENTANTER FOR MUSLIMSKE INTERESSEORGANISATIONER I DANMARK 95

7 Kapitel 1 Indledning 1 1. Indledning Man bør ikke give mennesker med ekstremistiske holdninger indflydelse, og her tænker jeg for eksempel på, at Københavns Kommune har bedt Muslimernes Fællesråd om at lave undervisningsmateriale om radikalisering med henblik på at få unge væk fra det spor. Det er naivt. Derved sætter kommunen ekstremister til at lave materiale om netop ekstremisme. Og på det overordnede plan er kommunen med til at blåstemple og anerkende en organisation, hvor talspersonerne dybest set foretrækker et koranstyret samfund frem for et verdsligt demokrati (Karen Jespersen i: jp.dk ). Ordene herover er daværende Velfærdsminister Karen Jespersens. Hun reagerer på, at Københavns Kommune i flere sammenhænge har samarbejdet med Muslimernes Fællesråd. Beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune Jakob Hougaard, hvis forvaltning står for samarbejdet, svarer på kritikken: Det er farligt, hvis man dæmoniserer så stor en gruppe, som Muslimernes Fællesråd efter min opfattelse repræsenterer. Jeg har slet ikke noget grundlag for at mene, at Abdul Wahid Pedersen og Zubair Butt Hussain er ekstremister. Det er derimod problematisk, at vi får en debat om ekstremisme, hver gang der kommer en ny organisation, der forsøger at samle de muslimske samfund (jp.dk ). Jakob Hougaards forsvar af Muslimernes Fællesråd viser, at der i nogle politiske kredse er en efterspørgsel efter en muslimsk organisation, som kan repræsentere danske muslimer. På den anden side viser Karen Jespersens angreb, at der i andre politiske kredse er dyb skepsis overfor et samarbejde mellem muslimske organisationer og den offentlige forvaltning. Muslimer og islam har de sidste ti år fyldt meget i den offentlige debat i Danmark. Fra 1980 erne og op gennem 1990 erne omhandlede denne hovedsageligt indvandrere, men fra slutningen af 1990 erne ændrede debatten karakter og kom i højere grad til at handle om muslimer og islam. Tidligere blev de, som var skeptiske overfor indvandringens konsekvenser, ekskluderet fra dialog gennem psykologiske afskrivninger som racist eller populist (Lykkeberg 2008:61). I dag bliver det ofte afskrevet som tossegodhed eller pladderhumanisme, hvis man taler for en tolerant optik på udlændinge (Lykkeberg 2008:300). Samuel P. Huntington skrev i 1996 bogen The Clash of Civilizations. Han beskriver mødet mellem islam og vesten som konfliktfyldt og voldeligt, og han mener, at muslimer, som har bosat sig i Europa, er det ypperste eksempel på ikke-integrationsvillige indvandrere (Huntington 1996:304). Disse ideer om muslimer og islam sætter ord på en holdning, som i særlig grad har vundet terræn i Danmark op gennem 1990 erne (Schmidt 2007:84).

8 2 Speciale Muslimske interesseorganisationer i Danmark Særligt siden 2001 har der været markant opmærksomhed om muslimer og islam. Dette skyldes dels Al-Qaedas terrorangreb mod USA og dels valgkampen til Folketinget i efteråret Her spillede spørgsmålet om muslimske indvandreres tilstedeværelse en fremtrædende rolle (Schmidt 2007:85). Fronterne er, i kraft af ovenstående begivenheder, blevet skarpere og skarpere trukket op, men de danske muslimer, som slaget står om, er bemærkelsesværdigt stille. Der har været få muslimske gengangere, som har markeret sig i den offentlige debat og ageret talsmænd; men det har oftest været uvist, hvor stor opbakning disse reelt havde fra danske muslimer. Under tegningesagen 1 i 2006 blev det åbenlyst, at de muslimske talsmænd, man i Danmark i mange år havde lyttet til, ikke nødvendigvis repræsenterede den generelle holdning blandt danske muslimer. Det viste sig at være problematisk at antage, at personer, som udråber sig selv som talsmænd for alle muslimer i Danmark, rent faktisk taler med legitimitet i form af opbakning fra en bredere gruppe. Abu Laban fra Islamisk Trossamfund havde i mange år udfyldt rollen som den centrale aktør i det islamiske felt i Danmark, men repræsenterede hovedsageligt en mindre gruppe muslimer, der overvejende havde arabisk baggrund. Mange danske muslimer er uenige i hans udlægning af islam (videnskab.dk ). Naser Khader viste sig på den anden side hovedsageligt at repræsentere ikke-praktiserende muslimer, som heller ikke udgør størstedelen af de danske muslimer. Der har gennem tiden været flere forsøg på, at etablere muslimske organisationer i Danmark, som kunne tale danske muslimers sag og repræsentere disse overfor politikere, forvaltning og medier. Muslimernes Landsorganisation, Muslimernes Fællesråd og Demokratiske Muslimer er eksempler på sådanne organisationer. De fleste muslimske organisationer er dog relativt hurtigt gået i sig selv, og det er endnu ikke lykkedes danske muslimer at skabe en stærk interesseorganisation, der kan fungere som samtalepartner for den offentlige forvaltning. Dette på trods af at muslimerne selv er trætte af de selvbestaltede talsmænd, og at der er politikere, her eksemplificeret af Jakob Hougaard, som efterspørger en sådan muslimsk aktør og ønsker at etablere samarbejde. Interesseorganisationer er i Danmark en integreret del af den politiske og administrative beslutningsproces (Christiansen & Sidenius 1999:21). Organisationerne optræder ofte som samtalepartnere for politikere og embedsmænd, som skal sikre et ordentligt lovgivningsgrundlag og 1 Den krise som opstod i kølvandet på Jyllandspostens Muhammad-tegninger har mange navne. Jeg vælger i dette speciale at omtale den tegningesagen, da det er den betegnelse, Udenrigsministeriet og PET officielt bruger.

9 Kapitel 1 Indledning 3 politisk støtte. Der er derfor tale om at imødekomme et relevanskriterium og vurdere hvilke organisationer, der repræsenterer vitale berørte interesser (Ronit 2000:44). I forhold til danske muslimer ser det dog ud til, at den offentlige forvaltning har svært ved at gennemskue, hvem den skal tale med fra det muslimske miljø og hvem den vil tale med. Traditionelt bruger forvaltningen ikke organisationer baseret på et religiøst tilhørsforhold som samtalepartnere og samarbejdsparter (Kühle 2006:34). Dog er dette ikke helt fremmed. Et eksempel er Mosaisk Trossamfund, som blev anerkendt som trossamfund i Danmark i Med Mosaisk Trossamfund er det lykkedes jøder i Danmark at etablere en organisation, der bliver taget seriøst, og agerer som samlet stemme for det danske jødiske miljø. Dette er et eksempel på, at det kan lade sig gøre at skabe et talerør for en gruppe, som er defineret og afgrænset af religion, og repræsenterer en minoritet i det danske samfund. Så meget desto mere er det tankevækkende, at det trods flere forsøg endnu ikke er lykkedes danske muslimer at skabe en stærk interesseorganisation, som kan udfylde en sådan rolle. Hvad er det for faktorer, som gør det svært for en muslimsk interesseorganisation at få fodfæste i Danmark? Skyldes det medierne, som går efter de ekstreme ytringer, fordi det er en god historie? Er det muslimerne selv, der er for dårlige til at organisere sig? Eller skyldes det noget helt tredje? Ovenstående spørgsmål vil blive undersøgt med afsæt i følgende problemformulering: Problemformulering: Hvorfor er det svært for muslimske interesseorganisationer at etablere sig som samtalepartner for den offentlige forvaltning, og hvordan afspejles dette i de danske muslimske interesseorganisationer, der findes på nuværende tidspunkt? Definition af den offentlige forvaltning og interessereorganisation Den offentlige forvaltning er bygget op omkring tre selvstændige administrative niveauer; det nationale (staten), det regionale (regionerne) og det lokale (kommunerne). Myndighederne på det statslige niveau er navnlig ministerier og styrelser/direktorater med tilhørende institutioner. På regionalt og kommunalt niveau er myndighederne de regionale og kommunale administrationer med tilhørende institutioner (Zahle 2003:222).

10 4 Speciale Muslimske interesseorganisationer i Danmark Interesseorganisationer kan have mange former. De fleste interesseorganisationer i Danmark er vokset nede fra og er præget af en høj grad af frivillighed (Ronit 2000:37). Sådan forholder det sig også for de muslimske interesseorganisationer - de er baseret på frivilligt arbejde. Frivilligt arbejde bliver i SFI-rapporten Frivilligt arbejde Den frivillige indsats i Danmark defineret som ulønnet arbejde, som man i en organisatorisk sammenhæng udfører for andre end sig selv og sin nærmeste familie (Koch-Nielsen m.fl. 2005:9). De muslimske interesseorganisationer er imidlertid ikke klassiske frivillige organisationer. Interesseorganisationer søger at organisere bestemte grupper af mennesker eller virksomheder med henblik på at varetage disses materielle og ideelle interesser inden for relativt begrænsede politikfelter og dermed sikre sig indflydelse på offentlig politik i samspillet med andre organisationer og politiske og administrative institutioner. Organisationerne løfter dermed en række opgaver, som individuelle aktører mangler ressourcer og legitimitet til at varetage tilstrækkeligt effektivt på egen hånd (Ronit 2000:37). Afgørende for, at en organisation kan betragtes som interesseorganisation er, at den er en sammenslutning af medlemmer, som i hvert fald i nogen grad søger politisk indflydelse (Binderkrantz 2005:56), men som ikke søger at opstille til generelle valg (Binderkrantz 2005:50). Det er muslimske interesseorganisationer, som er i søgelyset her. Muslimske foreninger, hvis formål udelukkende er socialt samvær, sport eller kulturelle arrangementer, vil ikke blive analyseret. Hvad undersøges? For at guide læseren skitseres specialets opbygning i nedenstående skema. Figur 1. Specialets opbygning Kapitel Indhold Formål 1. Indledning Præsentation af problemstilling At sætte scenen 2. Centrale muslimske og indvandrerpolitiske organisationer i Danmark siden 1970 Historisk rids over muslimske og indvandrerpolitiske organisationer, som siden 1970 har været toneangivende i debatten om indvandrere og muslimer i Danmark. At skabe en historisk kontekst, i hvis sammenhæng de nuværende muslimske interesseorganisationer kan forstås.

11 Kapitel 1 Indledning 5 3. Metode og operationalisering af teori 4. Analysedel A: Muslimske interesseorganisationer relevante samtalepartnere? 5. Analysedel B: Muslimske interesseorganisationer effektive politiske aktører? 6. Diskussion: Muslimske interesseorganisationer i en sekulær politisk kultur Argumentation for valg af cases, valg af metode samt operationalisering af teori og videnskabsteoretiske overvejelser. Analyse af den offentlige forvaltnings interaktion med muslimske interesseorganisationer Analyse af de muslimske interesseorganisationers interne forhold Diskussion af muslimske organisationer i en sekulær politisk kultur som den danske At gøre det klart på hvilke forudsætninger specialet hviler, samt hvilke konsekvenser valg og fravalg har for konklusionernes rækkevidde. At belyse i hvilke situationer den offentlige forvaltning finder muslimske organisationer relevante at samarbejde med, ud fra hvilke kriterier forvaltningen vælger, hvem den vil samarbejde med, samt om de muslimske organisationerne besidder kendskab til de normer, der hersker på politisk niveau. At undersøge hvordan de muslimske organisationer er organiseret, samt hvilke handlemuligheder dette giver dem. Endvidere at belyse hvilke strategier organisationerne benytter for at opnå politisk indflydelse, hvilken rolle økonomiske ressourcer og administrativ kapacitet spiller samt om individerne i organisationerne besidder netværk, som kan hjælpe dem til at opnå politisk indflydelse. At kaste lys over hvilken rolle den danske sekularisme spiller for muslimske interesseorganisationers mulighed for anerkendelse 7. Afrunding Konklusion og perspektivering At samle op på delkonklusionerne fra de to analysedele samt at diskutere konklusionernes rækkevidde og sætte dem ind i en større kontekst.

12 6 Speciale Muslimske interesseorganisationer i Danmark 2. Centrale muslimske og indvandrerpolitiske organisationer i Danmark siden 1970 I dette kapitel skitseres udviklingen, i de organisationer, som har repræsenteret indvandrere og særligt muslimer i Danmark siden Der er ikke tale om en fuldstændig kortlægning. Fokus er på organisationer, som har markeret sig i den offentlige debat, og har tegnet islam i en dansk kontekst. Indvandrerorganisationer er medtaget i denne gennemgang 2, fordi der gennem tiden er sket en ændring i den offentlige debat. Tidligere handlede den offentlige debat hovedsageligt om indvandrer- og asylpolitikken. I de senere år har debatten i højere grad handlet om hovedtørklæder, Hizb ut-tahrir og ikke mindst tegningesagen. Dermed antydes også, at islam som religion og kultur er blevet det nye fikspunkt, omkring hvilket både indvandrere og danskere mobiliserer sig for og imod (Mikkelsen 2008:122). Udviklingen hos de toneangivende indvandrerorganisationer hører dermed også med til historien, som tegner billedet af de centrale muslimske organisationer. Paraplyorganisationer 3 Den første egentlige indvandrerparaplyorganisation var Indvandrernes Fællesråd i Danmark (IFD), som eksisterede fra 1976 til I 1981 brød en gruppe foreninger ud af IFD og dannede Indvandrerforeningernes Sammenslutning i Danmark (IND-sam). I 1995 blev Paraplyorganisationen for de Etniske Mindretal (POEM) dannet. Både IND-sam og POEM arbejdede for at repræsentere indvandreres fælles interesser, og de konkurrerede indbyrdes om indvandrerforeningernes gunst. De formåede begge i lang tid at balancere mellem på den ene side at udføre integrationsfremmende opgaver finansieret af staten, og på den anden side at udøve kritik af samme stats indvandrerpolitik. De to organisationer samarbejdede med ministeriernes embedsmænd og med repræsentanter fra de politiske partier. Organisationernes talsmænd og talskvinder blev ofte hørt i offentligheden og citeret i pressen (Mikkelsen 2008:123). IND-sam blev nedlagt i 2003 efter historier i medierne om misbrug af støttemidler og intern konflikt, hvorefter organisationen erklærede sig selv konkurs (Jyllandsposten ). I 2004 ophørte POEM med at eksistere, da bestyrelsen blev tvunget til at returnere støttemidler, fordi organisationen ikke kunne redegøre for, hvad pengene var blevet brugt til (Klausen 2007:42). Trods de indbyrdes uenigheder og til tider heftige meningsudvekslinger mellem IND-sam og POEM, udfyldte begge organisationer rollen som 2 Rådet for etniske minoriteter ville umiddelbart være oplagt at tage med i denne gennemgang, men er udeladt, da det er sjældent, rådet markerer sig i offentligt. 3 En paraplyorganisation er defineret ved at have andre organisationer som medlemmer (Mikkelsen 2008:123).

13 Kapitel 2 Centrale muslimske og indvandrerpolitiske organisationer i Danmark siden bindeled mellem indvandrere, civilsamfund og det politiske system (Mikkelsen 2008:123). Efter de to store organisationers kollaps skulle man tro, at nye paraplyorganisationer for indvandrerforeninger ville opstå. Dette er dog ikke sket. I stedet er muslimske paraplyorganisationer begyndt at opstå. I september 2006 blev Muslimernes Fællesråd stiftet. Organisationen stræber efter at være rådgiver og samarbejdspartner for myndighederne og offentligheden samt give danske muslimer en fælles stemme. Muslimernes Fællesråd er forholdsvis tværetnisk og repræsenterer foreninger med medlemmer med etniske rødder i Afghanistan, Pakistan, Tyrkiet, de arabiske lande, Albanien samt muslimske organisationer uden noget specifikt etnisk tilhørsforhold. Muslimernes Fællesråd sender jævnligt pressemeddelelser ud, deltager i diverse offentlige arrangementer og afholder selv undervisning i islam på dansk. Rådets talsmand udtaler sig jævnligt til diverse medier. Dansk Muslimsk Union er den yngste muslimske paraplyorganisation i Danmark. Ligesom Muslimernes Fællesråd vil Dansk Muslimsk Union agere som et samlet muslimsk organ. Dansk Muslimsk Union blev stiftet i marts Organisationen har dog fungeret siden efteråret 2006 under navnet Arbejdsgruppen, men blev først formelt stiftet under det nuværende navn efter halvandet år. Organisationen repræsenterer tyrkiske, pakistanske, bosniske og somaliske foreninger, hvoraf nogle er landsdækkende og nogle er lokale foreninger. Hjemmesiden er nogenlunde opdateret, og der ligger mange pressemeddelelser, hvoraf en del er fra den tid, hvor organisationen hed Arbejdsgruppen. Organisationen har ingen talsmand og udtaler sig ikke til medierne. Med Dansk Muslimsk Union og Muslimernes Fællesråd er der, som i tilfældet med IND-sam og POEM, skabt to konkurrerende paraplyorganisationer. Det er dog ikke kun paraplyorganisationer, som markerer sig i den offentlige debat og forsøger at tale for muslimer i Danmark. Nogle få af de anerkendte muslimske trossamfund spiller også en rolle. Anerkendte muslimske trossamfund 4 Den første større eksplicitte organisering af muslimer i Danmark opstod i 1972 da Islamisk Kulturcenter i København blev oprettet (Kühle 2006:116). Det blev startskuddet for muslimer til at organisere sig. Islamisk Kulturcenter blev grundlagt af ambassaderepræsentanter fra forskellige 4 Anerkendte trossamfund betegner trossamfund uden for folkekirken, hvis kirkelige handlinger (dåb, vielse) har civil retsvirkning. Anerkendte trossamfund har også en række skattefordele. Se litteraturliste for link.

14 8 Speciale Muslimske interesseorganisationer i Danmark muslimske lande. Det var tidligere pakistansk domineret, men er i dag etnisk blandet. Islamisk Kulturcenter spiller en særlig rolle, fordi det har bemyndigelse til at udstede certifikater på, at man er muslim, hvilket bruges i forbindelse med pilgrimsrejse. Derudover har organisationen monopol på at certificere danske eksportprodukter med halal eller haram, hvilket betyder tilladt eller forbudt (Mikkelsen 2008:133). Islamisk kulturcenter er et godkendt trossamfund og er en af de mest etnisk blandede moskeer i Danmark (Kühle 2006:117). Centeret fører en meget udadvendt politik i forhold til den danske offentlighed og besøges hvert år af mange skoler og uddannelsesinstitutioner 5. Islamisk Kulturcenter er medlem af Muslimernes Fællesråd. En anden væsentlig aktør på den danske muslimske scene er Islamisk Trossamfund, der også har status som anerkendt trossamfund. I 1980 erne kom imamen Abu Laban til Danmark som palæstinensisk flygtning og blev tilknyttet Islamisk Trossamfund, som han også blev leder af (Kühle 2006:118). I den sammenhæng optrådte han ofte i danske medier. Islamisk Trossamfund formåede med betydelig succes at iscenesætte sig som den centrale aktør i det islamiske felt i Danmark (Berlingske Tidende ). Mange i Danmark havde indtryk af, at Abu Laban var muslimernes talsmand. I realiteten repræsenterede han en mindre gruppe muslimer, med overvejende arabisk baggrund. Abu Laban rejste rundt i Danmark og holdt fredagsbøn i arabisk orienterede moskeer. Islamisk Trossamfund kan derfor på mange anses som modermoske i et uformelt net af moskeer i provinsen (Kühle 2006:118). Under tegningesagen spillede Abu Laban en væsentlig rolle. Medier og politikere talte først og fremmest med arabiske imamer og ikke med tyrkiske og pakistanske. Under krisen mistede Islamisk Trossamfund dog en stor del af den lydhørhed, det havde nydt godt af. Det kom frem, at Islamisk Trossamfund havde været hovedkraften bag den delegation af imamer, som havde været på rundtur i Mellemøsten. Islamisk Trossamfund blev beskyldt for at sprede misinformation om Danmark og for at have faciliteret den internationale kritik af Danmark. Abu Laban døde i februar Trossamfundets status som central aktør og samtalepartner for det offentlige Danmark skyldtes især Abu Labans karisma og store engagement, og han efterlod sig et vakuum. 5 Religionsguiden ved mag.art Tim Jensen lokaliseret d Se litteraturliste for link.

15 Kapitel 2 Centrale muslimske og indvandrerpolitiske organisationer i Danmark siden Den kontroversielle imam Ahmed Akkari blev i 2006 talsmand for Islamisk Trossamfund, men blev ikke længe på posten, da han senere i 2006 måtte gå af som følge af trusler mod Naser Khader (Berlingske Tidende ). I marts 2008 opstod der igen ballade om en talsmand fra Islamisk Trossamfunds. Denne havde deltaget i en demonstration mod Muhammed-tegningerne, som Hizb ut-tahrir havde arrangeret. Trossamfundet skulle derfor igen finde en ny talsmand. Islamforsker Inge Liengaard sagde i den forbindelse, at Islamisk Trossamfund var ved at få en mere realistisk position i forhold til, hvor mange det i virkeligheden repræsenterer (Berlingske Tidende ). Selvom Islamisk Trossamfund med Abu Laban mistede et meget engageret menneske, er der stadig megen aktivitet i organisationen. Der sendes jævnligt pressemeddelelser ud, og på Islamisk Trossamfunds hjemmeside fremgår det, at man ofte mødes med skoler og offentlige instanser for at tale om islam i et dansk perspektiv og vise moskeen frem. Islamisk Trossamfund har haft forhandlinger med Dansk Muslimsk Union om at blive medlem af paraplyorganisationen, men har valgt ikke at være medlem. Muslimske ungdomsorganisationer Flere muslimske ungdomsorganisationer har gennem tiden markeret sig i den offentlige debat. De er derfor medtaget i dette historiske rids af toneangivende muslimske organisationer. Muslim Youth League (MYL) og Muslim Women s League (WYL) var de første markante muslimske ungdomsorganisationer i Danmark. De er begge associeret med organisationen Idara Minhaj ul-quran, som blev grundlagt i Pakistan i 1980 og er et anerkendt trossamfund i Danmark. MYL blev stiftet i 1989 som en forening af unge mænd, og WYL blev etableret i 1991 som en forening for unge kvinder (Schmidt 2007:51). Hovedformålet for moderorganisationen, Minhaj ul- Quran, er, at sikre en forbedring for masserne på sociale, kulturelle og religiøse områder, at oplyse dem med viden om deres rettigheder og pligter og at præsentere et realistisk, rationelt og videnskabeligt billede af islam (Schmidt 2007:52). MYL og WYL arbejdede fra starten bevidst på at give omverdenen indblik i islam, blandt andet ved at holde foredrag på folke- og gymnasieskoler i Københavnsområdet og invitere interesserede til omvisninger i Minhaj ul-qurans moske. Efterhånden blev initiativerne større. I eftersommeren 2000 arrangerede foreningerne Kulturkonference 2000 i den Sorte Diamant, hvor prominente personer som daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen, islamforsker Jørgen Bæk Simonsen og

16 10 Speciale Muslimske interesseorganisationer i Danmark Minhaj ul-qurans grundlægger, Tahir ul-qadri var talere. Formålet med konferencen var, at vise at man godt kan være veluddannet og glad for at bo i Danmark, samtidig med at man er aktiv og synlig muslim (Schmidt 2007:53). MYLs og WYLs udadvendte arbejde resulterede dog langtfra i den accept fra omverdenen, som de to organisationer håbede at opnå. Da nogle medlemmer engagerede sig partipolitisk i det Radikale Venstre, skabte det diskussion både inden for og uden for partiet (Schmidt 2007:54). Mona Sheikh var ung folketingskandidat for Det Radikale Venstre og medlem af WYL. Hun blev i maj 2001 portrætteret i medierne som medlem af en organisation, som arbejder for muslimsk overherredømme (Schmidt 2007:55). I de efterfølgende måneder rullede en voldsom mediedebat, som på flere måder virkede stærkt miskrediterende for både Minhaj ul-quran og dets ungdomsorganisationer. I 2003 opstod der igen uro omkring Minhaj ul-quran. Der var i de danske afdelinger opstået en holdning om, at det var Danmark man skulle koncentrere sig om. Mere end hundrede medlemmer forlod derfor Minhaj ul-quran og dannede foreningen Muslimer i Dialog. Derefter har MYL og WYL været splittede. Organisationerne har siden spillet en begrænset rolle i den offentlige debat (Schmidt 2007:56). Muslimer i Dialog blev stiftet d. 12. oktober 2003 og forsøgte at favne muslimer mere bredt, end WYL og MYL havde gjort. Disse havde hovedsageligt henvendt sig til pakistanske unge. Muslimer i Dialog eksisterer stadig. Foreningens formål er, at fremme dialogen imellem muslimer. Foreningen arbejder for at styrke den dansk-muslimske identitet og for at give danske muslimer en aktiv dynamisk rolle i det danske samfund 6. Muslimer i Dialog har formået at overtage efter MYL og WYL og være en markant forening i det muslimske ungdomsmiljø. Kombinationen af det fælles muslimske og det danske fremstår som væsentligt for foreningen, og efter at Muslimernes Landsorganisation 7 ikke længere var aktiv, var Muslimer i Dialog en af de mest markante oversættere af islam til dansk (Kühle 2006:190). På den ene side samarbejder foreningen med myndighederne og på den anden side arrangeres der møder mellem imamer og muslimske foreninger for derigennem at skabe muligheder for, at muslimer bliver bedre til at tale sammen indbyrdes (Schmidt 2007:57). Muslimer i Dialog er medlem af Muslimernes Fællesråd. 6 Muslimer i Dialog Baggrund lokaliseret d Se litteraturliste for link. 7 Muslimernes Landsorganisation omtales senere i dette kapitel

17 Kapitel 2 Centrale muslimske og indvandrerpolitiske organisationer i Danmark siden En anden væsentlig ungdomsforening i Danmark er MUNIDA (Muslimsk Ungdom i Danmark). MUNIDAS formål er at: Vejlede og motivere unge muslimer i Danmark til at blive velfungerende borgere, som deltager aktivt i det danske samfund, men som samtidig har en sand islamisk forståelse 8. Foreningen har til huse hos Islamisk Trossamfund, men MUNIDA understreger, at trossamfundet har meget lille indflydelse på aktiviteterne i foreningen. Abu Laban har dog fungeret som underviser og vejleder i MUNIDA(Schmidt 2007:58). Den primære aktivitet hos MUNIDA er undervisning indenfor emner som islam, koranen, recitering og arabisk 9. Derudover arbejder foreningen for, at muslimer skal blive hørt i politiske og sociale tiltag vedrørende danske muslimer. Gennem foredrag om islam og rundvisninger i Islamisk Trossamfunds moske forsøges dette opnået. Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech har blandt andet været på besøg for at tale om uddannelse, muslimer og fælles dialog 10. Andre muslimske organisationer Udover ovennævnte findes en række foreninger, som også hører til i det islamiske felt, men som ikke kan kategoriseres som paraplyorganisation, anerkendt muslimsk trossamfund eller ungdomsorganisation. En af disse er Forum for Kritiske Muslimer. Foreningen, som blev stiftet på Københavns Rådhus d. 12. August Initiativtagerne var henholdsvis religionssociolog, Sherin Khankan, og lektor ved Aalborg Universitet Henrik Plaschke, som ikke er muslim. Foreningens formål er, at arbejde for en demokratisk og pluralistisk tilgang til islam samt en anerkendelse af alternative koranfortolkninger og religiøs mangfoldighed 11. Foreningen anses for at være meget liberal og særligt Sherin Khankans foredrags- og forfattervirksomhed har givet Forum for Kritiske Muslimer opmærksomhed (Kühle 2006:22 og Schmidt 2007:60). En anden organisation, som har fået en stor del opmærksomhed, er Hizb ut-tahrir, som har sit udspring i Mellemøsten i 1953 og ligger i feltet mellem politisk parti og religiøs bevægelse. Formålet er at genindføre det islamiske kalifat (Schmidt 2007:61). I den danske afdeling af Hizb ut- 8 MUNIDA - Om MUNIDA lokaliseret d Se litteraturliste for link. 9 MUNIDA undervisningskatalog 2008 lokaliseret d Se litteraturliste for link. 10 MUNIDA - Da Integrationsministeren kom indenfor lokaliseret d Se litteraturliste for link. 11 Forum for Kritiske Muslimer - Formål lokaliseret d Se litteraturliste for link.

18 12 Speciale Muslimske interesseorganisationer i Danmark Tahrir findes et relativt lille antal egentlige medlemmer, sandsynligvis ikke mere end 50 (Grøndahl, Rasmussen & Sinclair 2003:29). Derudover rummer organisationen en større kreds af sympatisører. Hizb ut-tahrir har arbejdet i Danmark siden midten af 1990 erne, men først fra 2001 kom organisationen for alvor i mediernes søgelys. Den første gang var få uger efter terrorangrebene mod USA i Hizb ut-tahrir kaldte under en konference i København til hellig krig mod USA. I april 2002 delte medlemmer løbesedler ud i København, som indeholdt et korancitat, der blev tolket som en opfordring til drab på jøder (Grøndahl, Rasmussen & Sinclair 2003:22). Konsekvensen af løbesedlen blev at Hizb ut-tahrirs talsmand, Fadi Abdullatif, blev idømt 60 dages betinget fængsel for racisme. Det er den hidtil hårdeste dom for racisme i Danmark (Schmidt 2007:62). I 2002 blev Muslimernes Landsorganisation oprettet. Det var det første danske forsøg på at lave en landsdækkende organisation, som skulle repræsentere muslimer ikke indvandrere. Formålet var at samle muslimer i Danmark på tværs af etnisk baggrund og give islam et dansk ansigt. Kun muslimer, som var danske statsborgere eller havde fast ophold i Danmark, kunne melde sig ind (Klausen 2007:41). Grundlæggerne var de to imamer Abdul Wahid Pedersen og Fatih Alev. Organisationen var baseret på direkte, individuelt medlemskab. Initiativet startede ud under stor bevågenhed, men kun få meldte sig ind. Heller ikke regeringen var interesseret i at tale med organisationen. Da der i 2004 blev inviteret til møder om islam i Danmark foretrak regeringen individer, hvoraf halvdelen ikke var muslimer men eksperter på immigration (Klausen 2007:41). Muslimernes Landsorganisation gik i sig selv efter nogle år. Tegningesagen, som eskalerede i begyndelsen af 2006, var katalysator for mange danske muslimer til at organisere sig, og der opstod en række organisationer i kølvandet på krisen. Demokratiske Muslimer er sandsynligvis det bredest kendte eksempel. Organisationen er baseret på individuelt medlemskab. Kun muslimer kan blive medlemmer, men ikke-muslimer kan melde sig ind i organisationens støtteforening. Der har dog været relativt stille om Demokratiske Muslimer den seneste tid. Demokratiske Muslimer, Muslimernes Fællesråd og Dansk Muslimsk Union er de organisationer, der fokuseres på i analysen. Baggrunden for udvælgelsen uddybes i næste kapitel.

19 Kapitel 3 Metode og operationalisering af teori Metode og operationalisering af teori I dette kapitel argumenteres for valget af den caseorienterede metode som forskningsstrategi. Derudover vil teorien, som skaber analysebegreberne, blive operationaliseret i konteksten af, hvorfor muslimske interesseorganisationer har svært ved at etablere sig som samtalepartner for den offentlige forvaltning. I forlængelse heraf vil metodiske valg og konsekvenserne heraf blive diskuteret. Afslutningsvist bliver analysedesignet præsenteret. Eksplorativt casestudie som forskningsstrategi Genstandsfeltet er relativt uudforsket i dansk kontekst. Der er flere forskere, som har skrevet om beslægtede emner, men ikke med specifikt fokus på muslimske organisationer, der arbejder politisk. Flemming Mikkelsen (2003 og 2008) har skrevet om indvandrerorganisationer i Norden. Disse er dog ikke nødvendigvis muslimske. Garbi Schmidt (2007) har skrevet en større analyse om muslimsk identitet med fokus på danske muslimske ungdomsforeninger. Muslimske interesseorganisationer er ikke en del af dette fokus. Lene Kühle (2006) beskæftiger sig med det danske moskemiljø, moskeernes organisering samt hvordan disse indpasser sig i Danmark, og Inge Liengaard (2007) har studeret islamiske autoriteter i Danmark. Der er dermed skrevet en del om islam og muslimer i dansk kontekst, men ikke om muslimske interesseorganisationer, som fungerer som samtalepartnere for den offentlige forvaltning. Der foreligger dermed ikke megen viden om emnet for dette speciale. Det er derfor ikke muligt at teste eller sammenligne andres resultater. Da der ønskes en dybdegående undersøgelse af muslimske interesseorganisationer i Danmark, og dette er et uudforsket område, er forskningsstrategien inspireret af metoden i det eksplorative casestudie. Ved den eksplorative metode er der tale om udforskning af et område, som man har et mangelfuldt kendskab til. Et eksplorativt studie vil aldrig være snævert fokuseret på et lille antal på forhånd opstillede variable. Det må altid være åbent over for nye opdagelser, nye veje der åbner sig og nye spørgsmål der opstår i løbet af undersøgelsen (Christensen 1997:69). Den eksplorative tilgang er derfor nyttig at anvende i undersøgelsen af et område, som man har mangelfuldt kendskab til, idet det indebærer, at man gennemfører en udforskende undersøgelse rettet mod kompleksitet, kontekstualitet og detalje, hvor hensigten er, at forstå et fænomen (Yin 2003:5-6, og Olsen & Pedersen 2003: ). En eksplorativ undersøgelse skal ikke forstås som et pilotprojekt. Man kan bruge en overfladisk eksplorativ fremgangsmåde i forbindelse med en indledende pilotfase, men et egentlig eksplorativt studie er langt mere dybdegående og udforskende.

20 14 Speciale Muslimske interesseorganisationer i Danmark Forskningsstrategien er samtidig casestudieorienteret. Styrken ved casestudiet er, at det giver mulighed for at opnå en dyb og nuanceret forståelse af dynamikken i det undersøgte fænomen. I dette tilfælde hvorfor muslimske interesseorganisationer har svært ved at få fodfæste og slå igennem som pålidelige samtalepartnere for den offentlige forvaltning. Robert K. Yin definerer et casestudie som en empirisk undersøgelse, som analyserer et nutidigt fænomen indenfor dets reallife kontekst (Yin 2003:13-14). Med casestudiet som gennemgående forskningsstrategi bliver det muligt at gå i dybden med enkelte sigende eksempler på muslimske interesseorganisationer. Dermed er hensigten ikke at sammenligne muslimske interesseorganisationer med andre interesseorganisationer, men at sige noget specifikt om, hvilke udfordringer og barrierer muslimske interesseorganisationer møder i Danmark. Senere i kapitlet vil der blive redegjort for valg af case. Dette giver bedre mening med teoriapparatet som baggrund. Derfor vil teorien blive introduceret og operationaliseret først. Valg af teori og operationalisering Ved valg af teori søgte jeg efter teorier, som både kunne sige noget om, hvordan interesseorganisationer ideelt skal arbejde for at opnå indflydelse samt kunne belyse de interne forhold, som gør sig gældende for organisationer der forsøger at agere politisk. Da muslimer er en minoritet i Danmark, fandt jeg det også vigtigt at inddrage teori, som kunne sætte fokus på individerne i organisationerne og deres vilkår for, som minoriteter, at blive accepterede spillere på majoritetens banehalvdel. Jeg har ud fra disse overvejelser valgt at analysere problemstillingen ud fra korporatisme og pluralisme for at forstå dynamikken mellem forvaltning og interesseorganisation. Derudover trækkes der på Scharpfs (1997) aktørorienterede nyinstitutionelle teori, da de teoretiske begreber herfra giver redskaber til at forstå, hvordan de muslimske interesseorganisationer fungerer internt, samt hvilke muligheder for handling dette giver dem. Anne Binderkrantz (2005) analyse af afgørende ressourcer for interesseorganisationer og disses indflydelsesstrategier retter blikket mod, hvordan sådanne organisationer arbejder på politisk niveau, og hvilke ressourcer der er afgørende for, at de er i stand til dette. Sidst med ikke mindst bruges Bourdieus (1986 og 2004) samt Putnams (2000) begreber om kulturel og social kapital, da disse sætter fokus på, hvad det kræver at begå sig i forskellige sfærer i samfundet.

21 Kapitel 3 Metode og operationalisering af teori 15 Analysedel A: Muslimske interesseorganisationer relevante samtalepartnere? Arbejdsspørgsmål et: Hvad efterspørger forvaltningen hos de muslimske interesseorganisationer, og kan organisationerne levere dette? Analysedel A koncentrerer sig om omgivelsernes krav, forventninger og ønsker til muslimske interesseorganisationer i Danmark. Et grundlæggende spørgsmål i forhold til interesseorganisationer er, hvilken rolle de overhovedet spiller i et repræsentativt demokrati. Hvorfor er interesseorganisationer interessante samarbejdsparter for forvaltning og politikere? Basalt set har interesseorganisationer to aktiver at tilbyde embedsmænd og politikere: viden og legitimitet 12 (Ronit 2000:46). Det repræsentative demokrati kan ses som en kæde af delegation og ansvarlighedsrelationer, og den parlamentariske styringskæde kan i denne sammenhæng illustrere, hvordan legitimitet fungerer i et repræsentativt demokrati. Borgerne vælger den lovgivende magt, Folketinget, som fastlægger de grundlæggende regler for samfundslivet, bevilger penge til at implementere lovgivningen og vedtager procedurer og foranstaltninger til at kontrollere regeringsmagtens arbejde. Regeringen leder forvaltningen og forbereder beslutninger for den lovgivende forsamling. Forvaltningen træffer afgørelser på grundlag af love. Forvaltningen er hierarkisk underlagt regeringen, som indenfor lovens rammer kan udstikke de retningslinjer, som forvaltningen skal arbejde efter. Forvaltningens legitimitet hviler på, at administrationen i sidste ende styres af en regering, der regerer på et demokratisk mandat. Rationalet bag den parlamentariske styringskæde er, at demokratiske procedurer og hierarkisk styring sikrer, at folket via styringskædens led har lige og effektiv indflydelse på de regler og beslutninger, som de siden selv er underlagt (Christiansen & Nørgaard 2003:23-24). Forestillingen om den parlamentariske styringskæde giver en standard for at måle og kritisere embedsmænds og politikeres adfærd, men det er samtidig en mangelfuld model. Den bygger på en input-orienteret logik, hvor borgerne giver magt til politikere gennem demokratiske valg. Politikerne bliver dermed legitime, fordi de er folkevalgte. Man kan dog også tale om outputorienteret legitimitet. Demokratiske institutioner kan opnå legitimitet ved så effektivt som muligt, at løse de problemer, som man på demokratisk vis har sat sig for at løse. Demokratisk legitimitet er 12 Begrebet legitimitet forbindes oftest med Max Webers begreb om legitim magtudøvelse. Legitimitet betyder ifølge Weber, at en leder eller hersker af sine undersåtter anses for at have ret til at udøve sit lederskab. Weber definerer flere former for legitimitet. I et repræsentativt demokrati som det danske forbindes legitimitet med den form Weber kalder legal-rationel legitimitet. En sådan legitimitet opnås gennem formelle love og regler (Månson 2003:94).

22 16 Speciale Muslimske interesseorganisationer i Danmark dermed ikke kun betinget af, at embedsmænd og politikeres beslutninger kan føres tilbage til borgernes egne kollektive beslutninger. Legitimitet er også betinget af de offentlige myndigheders kapacitet til at løse problemer, som kræver kollektive løsninger, fordi de ikke kan løses gennem individuel handling, gennem markedet eller gennem frivilligt samarbejde i civilsamfundet (Scharpf 1999:11). Det er ud fra denne tankegang, at interesseorganisationer kan blive interessante samarbejdsparter for den offentlige forvaltning. Politikere har behov for at finde effektive løsninger på samfundsmæssige problemer samt minimere usikkerheden ved politiske løsninger (Blom-Hansen & Daugbjerg 1999:17). Interesseorganisationer kan bidrage med informationer, erfaringer og holdninger, som forvaltningen og politikerne er afskåret fra at kunne erhverve sig. Ved at inddrage interesseorganisationer kan politikere og embedsmænd teste forskellige ideer, og politik kan afstemmes med forskellige typer af interesser (Ronit 2000:47). Dette er en klassisk tilgang til forståelsen af samspillet mellem staten og interesseorganisationer, som er indlejret i både korporatisme og pluralisme, som er de teorier, der oftest bruges til at analysere dette. Korporatismen er den teoriretning, som primært har præget den europæiske forskning om interesseorganisationer. Modstykket til korporatisme er pluralisme, som er en amerikansk tilgang. Forskellene i de to teoriretninger og forståelser af interesseorganisationer bunder i, at de er opstået i henholdsvis Europa og USA og dermed afspejler de forskellige roller, interesseorganisationer traditionelt udfylder på de to kontinenter. Hvor korporatismen fokuserer på interesseorganisationers struktur og deres institutionaliserede samspil med staten, fokuserer pluralisme på, hvordan forskellige grupper i samfundet skaber en form for naturlige checks and balances, forstået på den måde at en offentlig politik ikke vil tilgodese én gruppe mere, end andre grupper tillader (Blom-Hansen & Daugbjerg 1999:9-11). Korporatisme og pluralisme udelukker ikke hinanden. Interesseorganisationer kan godt deltage i offentlige beslutningsprocesser på struktureret vis i et system, som er præget af pluralisme (Binderkrantz 2005:33). Interesseorganisationerne skal også have en form for legitimitet, for at opnå adgang til den offentlige forvaltning. Der er dog ingen klar definition på, hvornår en interesseorganisation kan anses som legitim. Oftest vil man lægge vægt på, hvor stor en andel af den gruppe interesseorganisationen hævder at repræsentere, den rent faktisk har opbakning fra. En organisation kan dog også fremstå som legitim, ved at have været en stabil samarbejdspartner for forvaltningen

23 Kapitel 3 Metode og operationalisering af teori 17 gennem længere tid. Det vil derfor blive undersøgt i analysedel A, hvad der skal til, for at den offentlige forvaltning opfatter de muslimske interesseorganisationer som legitime. Nogle interesseorganisationer er selvskrevne til at deltage i den politiske proces, mens andre må kæmpe sig vej for at blive hørt og få adgang til vigtige beslutningsfora. Der er grundlæggende tale om at imødekomme et relevanskriterium fra politikernes side: hvilke organisationer repræsenterer vitale berørte interesser, og hvilke er det vigtigt at have med for at sikre et ordentligt lovgivningsgrundlag og politisk støtte? Dette afgøres fra sag til sag, men beror i vid udtrækning på traditioner udviklet over tid og indøvede arbejdsgange (Ronit 2000:44). I forhold til de muslimske interesseorganisationer bevæger forvaltningen sig ind på et nyt område, hvor der endnu ikke er udviklet faste strukturer og gennemgående samarbejdspartnere, idet der ingen tradition er for at samarbejde med muslimske organisationer. Religiøst baserede interesseorganisationer har ikke spillet en stor rolle i dansk politik, og man har ikke været vant til at høre religiøse stemmer i den offentlige debat. De muslimske interesseorganisationer er dermed ikke kun nye aktører på dette område. Det at skabe interesseorganisationer baseret på religion er nyt i dansk kontekst og passer ikke ind i det mønster, man er vant til 13. Teorien peger dermed på, at samarbejdet vil være uden klare retningslinjer for, hvem man skal inddrage, og feltet vil sandsynligvis være præget af pluralisme, hvor flere aktører byder ind og forsøger at gøre deres stemmer gældende. Udover at kunne tilbyde politikere og forvaltning viden og legitimitet, for at få fodfæste og etablere sig som relevant samtalepartner, skal interesseorganisationer kunne agere i det politiske system. Nogle organisationer er privilegerede og bliver taget med på råd tidligt i processerne, mens andre må væbne sig med tålmodighed og måske først kan forsøge at øve indflydelse i høringsprocessen ved at indsende høringssvar. Det gør en betydelig forskel, om man er privilegeret eller ej (Christiansen, Nørgaard og Sidenius 2004:280). Organisationerne kan gøre meget for at opnå en sådan privilegeret position. Afgørende er, om en organisation besidder ressourcer, som øger sandsynligheden for, at den vil blive inddraget i privilegerede samspil. Tre typer ressourcer har i den henseende i særlig grad været genstand for interesse. For det første er organisationens medlemstal og repræsentativitet afgørende. Dette hænger sammen med det tidligere skitserede spørgsmål om legitimitet. For det andet er organisationens økonomiske styrke vigtig, og for det 13 Det er primært korporative strukturer, som har præget den danske inddragelse af interesseorganisationer, hvor mastodonter som DI, KL og LO traditionelt har tegnet billedet.