Frivillige sociale organisationers rolle for sammenhængskraft og integration
|
|
- Jens Simonsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Frivillige sociale organisationers rolle for sammenhængskraft og integration Lad det være sagt med det samme: Allerede i dag foregår der en intensiv indsats i rigtig mange frivillige projekter og foreninger over hele landet, en indsats som medvirker til at fremme deltagelse og integration for etniske minoriteter. I Gunvor Christensens undersøgelse fra 2006, Etniske Minoriteter, frivilligt socialt arbejde og integration, listes en lang række eksempler, som illustrerer en imponerende mangfoldighed af initiativer. Projekter og aktiviteter, som iflg Gunvor Christensen frembringer kanaler og muligheder for indflydelse på samfundsmæssige processer. Integration handler om at skabe veje til deltagelse, interaktion og dermed integration. Gunvor Christensen definerer integration som en proces, der leder frem til, at den enkelte borger besidder et fuldt medlemskab af samfundet med rettigheder og muligheder for at følge sine visioner om at leve det gode liv samt opnå et aktivt medborgerskab. Jeg vil i mit oplæg forsøge at dykke lidt ned i dette perspektiv på integration og udfolde, hvorfor det bør ses som en meget betydningsfuld del af de frivillige organisationers bidrag til en styrket integrationsindsats. Mit afsæt er den indsats, der foregår i de frivillige sociale organisationer, men med et særligt hensyn til samspillet med etniske minoritetsforeninger, der ofte har frivillig social indsats som væsentligt omdrejningspunkt, også selv om det ofte blot fremstilles som gensidig hjælpsomhed. meget frivilligt arbejde blandt etniske minoriteter er skjult og fx ikke registreres i undersøgelser, fordi man ikke opfatter det som frivilligt arbejde, men snarere opfatter det som gensidig hjælpsomhed. Denne beslægtethed i indsatsen er også afsættet i et samarbejdsprojekt mellem Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde og rådet for Etniske Minorieteter, som vi kalder Frivilligt socialt arbejde i Mange Farver, som jeg vil komme tilbage til undervejs. Mit budskab er, at der fortsat er rigelig bane at spille på for nye interesserede, og ikke mindst, at der er rigtig mange danske frivillige organisationer, som endnu har til gode at finde nøglen til at åbne egne foreninger og skabe udfoldelse og rum for indsats sammen med etniske minoriteter. Foreningsdeltagelse er et af de helt oplagte parametre for at følge 1
2 udviklingen. Gunvor Christensen viser således i sin undersøgelse, at en fjerdedel af de frivillige foreninger med mere end 250 medlemmer ikke har bare et etnisk medlem. Tager vi alle foreninger med er det kun tre ud af ti som har etniske medlemmer. En lille survey gennemført af LG insight for Frivilligt socialt arbejde i Mange Farver viser, at 18 af 29 større landsdækkende foreninger (62%) havde aktive med anden etnisk baggrund end dansk. 21 af 29 deltagende foreninger (heraf 8 på sundhedsområdet) udtrykte behov og interesse i at inddrage etniske minoriteter både som brugere og frivillige i deres aktiviteter. Der hvor der er aktive medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund er det dog kun typisk 1-2% af medlemskredsen. Det har mange omkostninger, at mulighederne fortsat ligger uudnyttede hen: Set i et socialt perspektiv indebærer det at en række foreninger ikke kan opfylde deres formål i forhold til en stor del af vores medborgere. Tilmed en del af befolkningen, som er overrepræsenterede i forhold til en række velfærdsproblemer, har svært ved at finde vej i det offentlige system og som derfor i særlig grad har behov for opmærksomhed. For foreningernes interne liv har det selvsagt også konsekvenser, hvis man ikke kan afspejle befolkningens relle sammensætning. Det bliver svært at rekruttere aktive fra etniske miljøer, hvis man møder kulturelle barrierer, og dermed reduceres også muligheden for at mobilisere det sæt af sproglige, kulturelle og netværksmæssige kompetencer, som på sigt vil være afgørende for foreningernes evne til at nå ud, for deres bæredygtighed og deres evne til at forny sig. For samfundet betyder det, at der mangler en væsentlig kilde til at styrke sammenhængskraft og gensidig forståelse. Dertil kommer en ringere forebyggende indsats. Men også at etniske grupper i for ringe grad kan gøre brug af de informelle veje til læring og integration, som foreningslivet tilbyder. For ingen tvivl om, at det at være med i foreningssammenhæng giver sprogtræning, indsigt i kuturelle og sociale koder og adgang til nye netværk. For nogle år siden havde jeg den glæde at lære Malik Hussain at kende. Malik er en relativt ny borger i Danmark. Han kom hertil for 16 år siden som familiesammenført og blev gift med Sumaira. Han kom hertil med en dobbelt uddannelse som journalist og landmåler og fik hurtigt ansættelse i Kort og Matrikelstyrelsen. Malik formulerer sig med stor præcision på dansk og han 2
3 engagerede sig hurtigt i sociale aktiviteter omkring indvandrermiljøet. Hans engagement i frivilligt socialt arbejde blev efter nogle år så stort, at han forlod sin sikre stilling for at kaste sig ind i indsats omkring ældre indvandrere, formidlings- og oplysningsindsats omkring en pakistansk lokalradio og en indsats for tværkulturelle aktiviteter i hans lokalmiljø forankret i den forening han stiftede i 2002 og i en årrække har været formand for, Multikulturel forening Nordvest. I 2006 gennemførte Rådet og Multikulturel Forening Nordvest to workshops for at sætte fokus på hvordan etniske minoriteter kunne involveres i at formulere anbefalinger for det gode ældreliv. Vi samlede en række lokale praktikere, myndighedsrepræsentanter, konsulenter fra foreningslivet og repræsentanter for etniske minoritetsforeninger for at få en dialog mellem forskellige aktører, for at drøfte hidtidige erfaringer, få sat ord på barrierer, behov og muligheder. En af de iagttagelser, som kom ud af disse workshops er at der er gået overraskende mange år inden man har følt anledning til at bringe etniske minoriteters egne betragtninger ind i tankerne om fremtidens ældretilbud. Dette både mht. at lære om den baggrund, som en stigende del af ældregruppen vil komme med, herunder forskellige etniske minoriteters italesættelse af det at være ældre, for at identificere de barrierer og forhold i vores tilbud, som ikke er tænkt igennem i forhold til etniske minorieteter og for at få løsninger på bordet, som måske også på nogle måder ville kunne skabe et mere mangfoldigt og interessant tilbud til ældre borgere i øvrigt. En af kilderne til denne træghed viste sig helt åbenlyst at være nogle meget velcementerede forestillinger hos en del praktikere og projektmedarbejdere, som faktisk havde været pionerer i feltet, om hvad der kunne lade sig gøre, og hvad man kunne forvente af etniske minoriteter. En dem og os holdning, som også risikerede at kortslutte diskussionerne i workshoppen. Men der kom alligevel megen nyttig viden ud af processen. Herunder en tankevækkende diskussion om det at afstemme traditioner, drømme og forventninger i et familiemønster under opbrud med de måder, vi i nogle årtier har været vant til at tænke ældreomsorg i Danmark, og hvor man med rette kunne begynde at overveje, hvem der har tabt nogle væsentlige værdier på gulvet først? Endvidere om vi med afsæt i nye ældre medborgeres behov ville kunne genopfinde vores tilbud på en måde, så de bedre modsvarer de ønsker om et godt ældreliv, som også kommende generationer af etniske danskere vil kunne se sig selv i. Hvordan vi indretter ældretilbud, der er i kontakt med det omgivende samfund og hvor samspillet med familie og venner bliver stærkere end det opleves naturligt i dag? Endelig og ikke 3
4 mindst, hvordan de nødvendige hensyn omkring kost og indretning tilgodeses. Der blev således stillet forslag omkring: indretning af plejehjem, fx med områder til pårørende inddragelse af familien i omsorgen, blandt andet som hjælp til at overvinde de sproglige vanskeligheder. tilbud om mad, der afspejler de rige traditioner fra indvandrernes køkkener og hvor der er taget de hensyn omkring halal som vel efterhånden er ved at blive alment forstået. Ikke mindst blev der insisteret meget på den betydning det kan få på forebyggelse af livsstilssygdomme hos etniske minoriteter, hvis der satses langt mere på gode former for sundhedsformidling, gerne via uddannelse af sundhedsformidlere i alle de større kommuner, en opgave der sagtens kunne løses i et samspil mellem kommunen, etniske foreninger og foreninger, ikke mindst fra det sygdomsbekæmpende område. Malik Hussain har efterfølgende kunnet tage disse anbefalinger med fra Rådet og Multikulurel forening til Ældreboligrådet under velfærdsministeren. Det besynderlige er, at vi i Danmark har en solid tradition for at udvikling af nye sociale tilbud tager afsæt i forslag formuleret af grupper af borgere, som på en eller anden måde selv er berørt af en problemstilling. Dette gælder ikke mindst dér, hvor problematikken først er ved at dukke op på den offentlige dagsorden. Dermed er der en tavs anerkendelse af, at social udvikling ofte vil forudsætte aktiv deltagelse og advocacy fra de berørte grupper eller talerør for dem. Hvordan kan det så være, at vi ikke mere aktivt og effektivt har efterspurgt og opsøgt udvikling af bredt forankrede fora for formulering af nye medborgeres behov og forslag? Svaret kan blandt andet være, at man helt har overset de ressourcer der ligger i mange med etnisk baggrund. En række nye initiativer er kun kommet til i kraft af en helt utrolig udholdenhed hos nogle af ildsjælene bag. Det gælder for eksempel Muhabet, et værested for psykisk syge indvandrere og flygtninge på Vesterbro i København, hvor et behov, som egentlig burde have været identificeret for mange år siden af danske myndigheder eller organisationer, bliver håndteret af en enkelt kvinde, som siden fået udviklet sit værested til et virkelig godt tilbud, nu også med nogen ansat bistand og som et eksempel, der blandt andet trækkes frem, når der tales om socialt entrepreneurship og social økonomi. 4
5 Til gengæld er det godt at se den empowerment, som opstår, når nye sociale indsatser begynder at tage form. Det kan man blandt andet observere på de foreningsmøder, som arrangeres i Projekt Frivillige i Mange Farver. Som nævnt er det et samarbejdsprojekt mellem to nationale Råd, finansieret af Integrationsministeriet og med base i Frivilligrådets sekretariat. Vi har fra begge sider ønsket at nå ud og skabe dialogen mellem foreninger fra såvel traditionelt foreningsliv og etniske minoritetsforeninger. Vi har ønsket at få knyttet an mellem de lokale strukturer og platforme, der er, for eksempel der hvor der er integrationsråd og frivilligråd. Møderne arrangeres ofte i samarbejde med de lokale frivilligcentre, som dermed også får lejlighed til at præsentere egne tilbud, herunder om hvordan man kan bistå for eksempel ved at finde veje til at ansøge om midler til aktiviteter. Via et korps af rollemodeller fra begge sider formidles erfaringer omkring frivillig indsats, som ofte giver en umiddelbar genkendelighed omkring motiver og udfordinger fra begge sider. På alle møderne afholdes små workshops, som giver deltagerne viden om den lokale vifte af organisationer, i øvrigt ofte også til stor overraskelse for traditionelle danske organisationer, som ikke altid kender organisations landskabet så godt som man skulle tro. Målet er at der skabes kontakter og helst også indgås nogle konkrete aftaler om opfølgning mellem to eller flere af de deltagende organisationer, gerne blot nogle afgrænsede aktiviteter som et gæstebesøg, en fælles aktivitet eller andet. Aktiviteten kan rumme elementer af kulturformidling som baner vejen for bedre forståelse af hvordan kontakten etableres på tværs af forskellige livsverdener. Hvornår lægger man et møde for at det ikke konflikter med helligdage eller særlige hensyn omkring familien? Hvad skal man tage hensyn til omkring køn og etnicitet, skal der være særlige aktiviteter for kvinder og mænd, hvordan med maden osv. Et projekt som Frivilligt socialt arbejde i Mange Farver er kun ét af rigtig mange som skaber netværk på kryds og tværs i foreningslivet i Danmark i disse år. Men jeg tror, at nogle af de erfaringer, vi allerede har indhøstet, kan give anledning til lidt refleksion: Vi kan konstatere en stærk vilje til at deltage fra foreningslivets side. Møderne skaber mulighed for at etablere den første svære kontakt og få gode ideer til, hvordan man kommer videre. Der kommer mange ting ud af møderne: Indsigt i hinandens indsats, muligheder og veje til at bruge hinanden, kontaktmåder, de støttemuligheder, man kan gøre brug af for eksempel til kurser og fælles projekter, samt ikke mindst konkrete ideer til nye initiativer eller en fælles aktivitet. 5
6 Vi ser dog ofte, at det er meget vanskeligt at etablere kontakten og finde sikker vej til en god repræsentation af etniske minoritetsforeninger. Det er vigtigt at der er god kontakt mellem det traditionelle foreningsliv og de på frivilligcentre, i beboerrådgivninger eller omkring integrationsråd, f.eks. integrationskonsulenter, som kender de rigtige formidlingskanaler, indvandrerradioer, foreninger, lokale trossamfund etc. Den personlige kontakt er utrolig vigtig og kan ikke erstattes af noget andet: Derfor er netværksdannelse på dette område ressourcekrævende og kan ikke forventes gennemført så nemt og effektivt som på andre felter. Vi skal begynde et andet sted, end man ofte forventer centralt fra: Kendskabet til hinanden selv på lokalt plan er ikke stort, der er mange gange nogle helt basale diskussioner, som skal have lov til at blive kørt igennem for at etablere en fælles respekt og forståelsesramme. Det gælder som nævnt også tit mellem traditionelle danske foreninger. Oftest er der en rigtig god vilje, som parret med naturlig nysgerrighed og entrepreneurånd kan føre ganske langt. Men vi er i et felt, hvor det er svært at opnå bæredygtighed, fordi der kun i få af foreningerne lokalt er den kapacitet, der skal til for at bære de gode ideer videre og holde kontakter ved lige. Det er vigtigt, at der i tilknytning til det ejerskab de enkelte deltagere kan opleve på gode ideer og forslag knyttes an til nogle af de sammenhænge der kan være med til at fastholde og stimulere opfølgning og finde ressourcer til at gode samarbejdsprojekter kan realiseres. Mange af de projekter, der som Frivillige i Mange Farver får i opdrag at frisætte noget af det potentiale, der er i et styrket samarbejde på tværs, lever kun i få år. Et stort arbejde med at opbygge kompetencer, netværk og hele projektorganiseringen går tabt, når projektperioden er omme. Skal vi realisere det fulde udbytte af indsats og investering må vi tænke mere systematisk om forankring og videreførelse gerne i samarbejde med offentlige aktører, som på deres side bør overveje det fornuftige i de oftest korte projektperioder i bevillingerne på dette område. Terkel Andersen Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde 6
7 7
Det gode ældreliv. også for ældre med etnisk minoritetsbaggrund
Det gode ældreliv også for ældre med etnisk minoritetsbaggrund Udgivet af Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde September 2006 Udgivet af: Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Nytorv 19, 3.sal 1450 København
Læs mereMedborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik
Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier
Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,
Læs mereFÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS
FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS Styrket integrationssamarbejde mellem frivillige, foreninger og kommuner Af Michael Karlsen Fuldmægtig i Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse Indhold 1: Den frivillige illi
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereFolkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereÅRSBERETNING 2018 ... 2... 2... 2... 3... 4... 5... 5... 6... 7... 7... 8... 9... 10... 11... 12... 12... 13... 13 1 2 3 4 5 6 Integrationsrådet anser foreningslivet for at være en vigtig aktør i integrationsprocessen,
Læs mereFRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK
FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK Bliv praktikvært og få ny inspiration til foreningen HVAD ER EN PRAKTIK? Erhvervsleder i praktik er en aktivitet, der er udviklet i et samarbejde mellem IBM Danmark
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereStrategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019
Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune har et stort fokus på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:
Læs mereFrivillighedspolitik
Frivillighedspolitik 2 Forord 3 På Frederiksberg har vi en lang og fin tradition for, at mange gør en forskel ved at være aktive som frivillige. Det frivillige arbejde gør en stor forskel for de, som umiddelbart
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs merePolitik for fritid, frivillighed og sundhed. Fællesskaber
Politik for fritid, frivillighed og sundhed Fællesskaber Politik for fritid, frivillighed og sundhed - fællesskab Politik for fritid, frivillighed og sundhed fællesskab er en af tre politikker for Lemvig
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereFolkeoplysningen i Skanderborg Kommune
Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs merePårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte
Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk
Læs mereHvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet.
Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence og udviklingscenter
Læs mereGOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I
POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 26.10.17 og revideres i 2019. Forord I Tønder Kommune er vi priviligerede. Vi har et alsidigt
Læs mereJeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!
Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereIntegration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Læs mereSocial Frivilligpolitik
Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP
VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP DANSK FOLKEHJÆLPS VÆRDIER Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: fællesskab, demokrati og åbenhed troværdighed, engagement, loyalitet,
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereBehov for gensidigt medborgerskab
Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner
Læs mereLedelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...
Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereFolke. Oplysnings politik
Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mere2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder
Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs mereStrategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm
Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm 2015-2018 Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm er en selvstændig forening, der blev oprettet i 2007 med fokus på foreningsservice,
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs mereALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT
ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik
Læs mereUdkast til Kommunikationsstrategi for Medborgerskabsudvalget
Udkast til Kommunikationsstrategi for Medborgerskabsudvalget Side 1 af 9 Formål med strategien 1. At styrke kendskabet til udvalgets arbejde 2. At klæde udvalgets medlemmer på til at prioritere budskaber
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereIntegrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2
Læs mereÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK
ÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK 2019-2022 Titel: Frederiksberg Kommunes Ældre- og Værdighedspolitik 2019-2022 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg December 2018 Foto: Grafisk design:
Læs mereplaymaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati
Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse
Læs mereRanders Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab
Randers Kommune Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Indledning og opbygning Vision Det aktive medborgerskab og den frivillige indsats skal fremmes og prioriteres. aktive medborgerskab. Rammerne
Læs mereFrivillighedspolitik i Ballerup Kommune
marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereJuni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ. ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog
Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog INDHOLD Baggrund 3 Udfordringen med at få flygtningekvinder i arbejde 3 Temaer for integrationsindsatsen 4 Sundhed og sygdomsopfattelse 5
Læs mere7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011
7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...
Læs mereRådets medlemmer mødes en gang om måneden og drøfter relevante aktiviteter, nye lovforslag og aktuelle emner.
RÅDET FOR ETNISKE MINORITETER Rådet for Etniske Minoriteter har eksisteret i sin nuværende form siden 1999 og består af 14 medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund. Medlemmerne kommer fra de kommunale integrationsråd
Læs mereFRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger
FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereFrivillighedspolitik. Bo42
Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereMål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001
Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3
Læs mereFÆLLES OM ALBERTSLUND
FÆLLES OM ALBERTSLUND En politik for fællesskab, medborgerskab og ligeværdig deltagelse 2. UDKAST 1 FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer
Læs mereHVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening
1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereFrivillighedspolitik UDKAST
Frivillighedspolitik 2 Forord 3 4 Frivillighedspolitik Vi vil udbrede frivilligheden på Frederiksberg Frivilligheden skal spire på Frederiksberg. Som kommune vil vi derfor styrke og udvikle vores relationer
Læs mereFrivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund
Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om KVINFO STRATEGI 2018-2020 2 2018-2020
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om LIGESTILLING ER VI FÆLLES OM KVINFO er
Læs mereForslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet
Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet December 2015 Indledning Fredensborg Kommune ønsker, at den ældrepolitik, som skal ligge til grund for at realisere kommunens vision om tilfredse
Læs mereFRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012
FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Fritidspolitik (Folkeoplysningspolitik) Fritidspolitikken er blevet til gennem en sammenskrivning af den tidligere Folkeoplysningspolitik
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereOpfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp
Opfølgning på Årsmødet 2006 den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde December 2006 DEN MANGFOLDIGE FRIVILLIGE ELLER MANGLEN PÅ EN STEREOTYP Hvorfor
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereHorsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020. - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang
Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020 - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Indhold 1) Ramme for integrationspolitikken, herunder målgruppe for integrationspolitikken 2) Horsens Kommunes
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs merePOLITIK for det frivillige sociale arbejde
POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,
Læs mereDanske Handicaporganisationers frivilligpolitik
Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle
Læs mereSamarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)
Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for
Læs mereIntroduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv
1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den
Læs mereFrivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune
Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende
Læs mereUngdomspolitik. Baggrund. En levende politik
Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole. I udarbejdelsen
Læs mereUdkast til ny handicappolitik
Udkast til ny handicappolitik Forord Med den nye handicappolitik Lige muligheder i livet sætter vi endnu en ambitiøs kurs for handicapområdet i Rødovre. Handicapområdet er et fælles ansvar, som indebærer,
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar
Læs mereMISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND
Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider
Læs mereALLERØD KOMMUNE VISION Arbejdstitel: Allerød - det gode liv hele livet, med fællesskaber og bæredygtighed
ALLERØD KOMMUNE VISION 2031 Arbejdstitel: Allerød - det gode liv hele livet, med fællesskaber og bæredygtighed 1 Indledning til visionen Allerød er en attraktiv kommune at bo i, at drive virksomhed i,
Læs mereBorgerinddragelsen øges
Borgerinddragelsen øges men hvorfor skal en kommune inddrage civilsamfundet? Danske Ældreråd THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV ROSKILDE UNIVERSITET DEN 8. MAJ 2018 Indhold Hvorfor
Læs mereStrategi for Rådet for Etniske Minoriteter
Strategi for Rådet for Etniske Minoriteter 2010-2014 Mission, vision og værdier vedtaget på ekstraordinært rådsmøde den 14. november 2010. Handlingsplan for Rådet for Etniske Minoriteter 2012 vedtaget
Læs mereInspiration til samarbejde mellem kommuner og etniske minoritetsforeninger
Inspiration til samarbejde mellem kommuner og etniske minoritetsforeninger 1 Det handler om personlig dannelse i forhold til livet i Danmark og en viden om de værdier, samfundet er bygget på. I LAWAN ser
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og
Læs mereKulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune
Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske
Læs merePartnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund
Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige
Læs mereFrivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme
Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK Det mangfoldige Frederiksberg
INTEGRATIONSPOLITIK 2019-2022 - Det mangfoldige Frederiksberg 1 FORORD Borgmester og Socialudvalgsformand - afventer endelig godkendelse af politikken Retningen for integrationspolitikken alle er en del
Læs mereProfessionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement
Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)
Læs mereBorgerintegration. Resume
Borgerintegration Oplæg til en ny integrationspolitik i Københavns Kommune, der styrker etniske minoriteters VILJE, EVNE og MULIGHED for at være ligeværdige, demokratiske borgere. Integration betragtes
Læs mereSpecialsektorens frivillighedspolitik
Specialsektorens frivillighedspolitik 1 Frivillige kan tilføje en ekstra dimension I Region Nordjylland tror vi på, at fremtidens velfærd skabes i et samspil mellem borgeren, den offentlige sektor og civilsamfundet.
Læs mereForandringsteori for Frivilligcentre
Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling
Læs mereCivilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune
Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,
Læs mereIshøjs medborgerpolitik
Ishøjs medborgerpolitik Kom med, borger Bland dig i byen Ishøj Kommune Kom med, borger I Ishøj er mangfoldighed en styrke. Derfor går Ishøj Kommune nye veje ved at indføre en medborgerpolitik, der er for
Læs merePolitik for integration og international arbejdskraft. - arbejdsliv, der integrerer mennesker i Kolding
Politik for integration og international arbejdskraft - arbejdsliv, der integrerer mennesker i Kolding Politik vision og retning I Kolding Kommune vil vi: have at flygtninge kommer i arbejde. Flygtninge
Læs mere