Romaer Europas største etniske mindretal. Malene Fenger-Grøndahl: Lærervejledning. Romaer Lærervejledning # 1

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Romaer Europas største etniske mindretal. Malene Fenger-Grøndahl: Lærervejledning. Romaer Lærervejledning # 1"

Transkript

1 Malene Fenger-Grøndahl: Romaer Europas største etniske mindretal Lærervejledning Romaer Lærervejledning # 1

2 Indhold Introduktion 3 Hvorfor arbejde med romaer? 3 Fælles Mål særligt om samfundsfag og historie 4 Faglig læsning 5 Sådan kan der arbejdes 6 Links især til læreren 7 Romaer Lærervejledning # 2

3 Introduktion I denne lærervejledning får du nogle korte anvisninger, der kan gøre det nemmere at planlægge et undervisningsforløb med udgangspunkt i bogen Romaer Europas største etniske mindretal. Stoffet kan lægges ind i årsplanen som et samlet forløb eller i kortere eller længere forløb, der spredes ud over perioder hen over skoleåret på de ældste klassetrin. Desuden kan der plukkes dele af materialet ud, når der er aktuelle begivenheder, der lægger op til en diskussion om indvandring, globalisering, kulturmøde, europæisk identitet, fattigdom, fordomme og stereotyper eller lign. Romaer Europas største etniske mindretal er blevet til på opfordring fra elever og lærere, der gerne vil beskæftige sig specifikt med romaerne i undervisning og projektarbejde eller som gerne vil inddrage viden om romaer i et bredere tema om fx mindretal, integration, globalisering eller kulturmøde. Der har især været efterspørgsel fra elever og lærere, der ønskede at beskæftige sig med romaer i især fag som samfundsfag og historie. Det er da også oplagt at bruge bogen i disse fag. Men også andre fag kan inddrages, og bogens tema lægger faktisk op til tværfaglige projektarbejder. Bogen er tænkt som et sagligt og overskueligt udgangspunkt for elevernes fordybelse i en eller flere tematikker og for deres informationssøgning på internet og i øvrige medier. Bogens pris gør det overkommeligt for de fleste skoler at købe den hjem i klassesæt. Lærervejledning og arbejdshæfte kan downloades gratis fra Turbineforlagets hjemmeside dk På de følgende sider finder du en række forslag til, hvordan bog og arbejdshæfte kan anvendes. Desuden er der en oversigt over links til hjemmesider, hvor du kan finde mere specialiseret viden om romaer i form af nyheder, rapporter og statistik. De fleste af disse hjemmesider vil være vanskelige for eleverne selv at hente informationer fra. Men for dig som lærer kan de være et redskab til at hente viden, der kan supplere oplysningerne i bogen. Desuden kan du på de enkelte hjemmesider finde og udvælge elementer, som du kan præsentere eleverne for i relation til specifikke opgaver eller tematikker, som du ønsker, at de skal arbejde med. Det vil dog ofte kræve, at du giver eleverne en præcis introduktion til disse kilder og evt. hjælper med at oversætte engelsksprogede passager eller afkode statistikker og fagsprog. Romaer Lærervejledning # 3

4 Hvorfor arbejde med romaer? Romaer har levet i Europa op mod år og i Danmark i over 500 år. De er Europas største etniske mindretal og udgør den mest marginaliserede gruppe i Europa og EU. De er mål for heftige politiske diskussioner og omgærdet af et væld af fordomme. Men den faktuelle og opdaterede viden om romaer er meget begrænset. Det gør det svært for lærere at tage temaet op med eleverne. For at gøre det en smule lettere at arbejde med romaer har vi produceret bogen Romaer Europas største etniske mindretal samt denne lærervejledning og et arbejdshæfte. Forhåbentlig kan materialet gøre det overskueligt at arbejde med romaer i undervisningen i grundskolens ældste klasser. Romaernes historie, kultur og nuværende levevilkår rummer en lang række spændende tematikker, begreber og dilemmaer, som det er oplagt at inddrage i undervisningen for at leve op til kravet om at have den internationale dimension med i alle fag. Mange elever i de ældste klasser har en umiddelbar interesse for romaerne, da de støder på omtale af dem i medierne og ofte også har hørt beretninger om dem i løbet af deres opvækst. Desuden vil mange elever have lagt mærke til romaer i det offentlige rum. Som arbejdere, hjemløse, tiggere og musikanter. Som flaskesamlere på Roskilde Festival og som tyverimistænkte campister på Amager. De har hørt, at nogle er blevet vist ud af landet, og måske har de indtryk af, at romaerne er en trussel mod vores sociale og økonomiske sikkerhed, og at de ikke hører hjemme i Danmark. Men helt så enkelt er det ikke. En del romaer har således boet i Danmark i generationer, og andre rejser ind på lige fod med andre fattige, der søger over EU s grænser for at forbedre deres egne og deres børns liv. Andre igen kom til Danmark som gæstearbejdere fra Jugoslavien allerede i 1960 erne og 1970 erne og blev som mange andre gæstearbejdere boende. Og de blev indvandrere og danskere. Igen under borgerkrigene i Jugoslavien og Kosovo i 1990 erne kom der romaer til Danmark denne gang som flygtninge fra en krig. Ved at anvende bogen og arbejdshæftet er der altså mulighed for at nuancere elevernes idé om, hvem og hvad romaerne er, og der er et oplagt afsæt for at tale om begreber som indvandring, danskhed, europæisk identitet og historie, menneskerettigheder, fattigdom og migration. Romaerne er også værd at beskæftige sig med, fordi de kan tjene som eksempel på en meget anderledes form for nation end den danske, nemlig en nation uden land, men spredt over et utal af lande, hvor de alle steder udgør et mindretal. De har ingen samlet repræsentation eller noget politisk organ, som taler deres sag. Men i lande som Tjekkiet, Ungarn og Rumænien er der romaer, der træder frem i lyset på musikscenen, i Europa-Parlamentet og på universiteterne og fortæller, at de er romaer, og at de er stolte af det. Til gengæld er romaerne i Danmark stort set ikke synlige som romaer. De skjuler deres baggrund, fordi de frygter, at de mange fordomme om romaer vil gøre det umuligt at få arbejde og blive behandlet ligeværdigt i butikker, restauranter, på skoler, i svømmehaller osv. I Sverige er situationen anderledes. Der er romaerne bedre organiseret, de er anerkendt som nationalt mindretal, og roma-foreninger organiserer sammen med offentlige myndigheder fejring af romaernes internationale dag, den 8. april. Der er altså god mulighed for at lave sammenlignende studier mellem forskellige EU-lande, mellem forskellige regioner i Europa, mellem Danmark og Sverige (og de øvrige nordiske lande) osv. Romaer Lærervejledning # 4

5 Fælles Mål særligt om samfundsfag og historie Emnet romaer stemmer godt overens med Fælles Mål 2009 i en række fag, men i særlig grad samfundsfag og historie. Beskrivelserne af Fælles Mål for samtlige fag findes på ( Service/Publikationer/Folkeskolen), hvor der også er undervisningsvejledninger. Deri kan du finde inspiration til, hvordan bogen kan bruges til at nå trin- og slutmål i andre fag end samfundsfag og historie. Her vil vi fremhæve nogle af de punkter i Fælles Mål 2009 for samfundsfag og historie, som gør det særlig oplagt at inddrage bogen i disse fag. Samfundsfag Problematikken om romaer, menneskerettigheder, globalisering og minoriteter kan opfylde mange af de Fælles Mål 2009, der kræves i faget. Nogle af de af de oplagte trin- og slutmål, som arbejdet med romaer kan være med til at opfylde, er: Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på, hvordan forskellige former for magt og ressourcer har indflydelse på politisk deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt anvende viden om forskellige politiske aktørers synspunkter og interesser til at forstå og forklare udsagn i den offentlige debat se sammenhænge mellem politiske synspunkter og økonomiske, sociale og kulturelle placeringer og interesser reflektere over Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde i EU i et demokratisk perspektiv reflektere over mediernes rolle som selvstændige udtryk i den politiske proces reflektere over retsstatens betydning for demokratiet reflektere over betydningen af egne og andres rettigheder og pligter i et demokratisk samfund Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug redegøre for centrale velfærdsprincipper og typer af velfærdsstater diskutere mulige handlinger i relation til virkninger af økonomiens globalisering reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet give eksempler på, hvordan sociale normer, holdninger og adfærdsformer karakteriserer forskellige sociale grupper og giver anledning til konflikter imellem dem forklare, hvordan institutioner og uddannelse og kultur bidrager til socialisering og medborgerskab give samfundsmæssige forklaringer på udviklingen af sociale grupper og gruppeidentiteter reflektere over betydningen af egne og andres stereotype opfattelser af forskellige grupper vurdere sociale og kulturelle forskelles betydning for den globale sameksistens give eksempler på, hvordan uddannelsesinstitutioner bidrager til børns og unges inddragelse eller marginalisering i forhold til samfundet reflektere over, hvad egne og andres opfattelser af mennesker med anderledes levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger betyder for gensidig accept og samspil i hverdagslivet reflektere over betydningen af at tage del i eller stå uden for det økonomiske, politiske og sociale liv anvende deres viden om sociale og kulturelle forhold som baggrund for at diskutere sociale problemer og konflikter. Færdigheder på tværs af de tre områder Eleverne skal have tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at fremskaffe og anvende statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger, blandt andet gennemegne observationer og spørgemetoder indgå sagligt i en demokratisk debat om samfundsmæssige problemstillinger og løsningsmuligheder Romaer Lærervejledning # 5

6 Historie Ved at beskæftige sig med romaerne og deres historie kan man opfylde mange af de Fælles Mål 2009, der kræves i faget historie. Nogle af de mål, som arbejdet med romaer kan være med til at opfylde, er: Udviklings- og sammenhængsforståelse gøre rede for begivenheder og argumentere for sammenhænge fra dansk historie og sætte disse i relation til omverdenens historie gøre rede for og drøfte sammenhænge mellem produktion, forbrug og ressourcer i forskellige historiske perioder forholde sig til eksempler på kulturmøder og kultursammenstød i dansk, europæisk og global sammenhæng karakterisere forskellige typer af ind- og udvandring og diskutere kulturmødets positive og negative sider Kronologisk overblik gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk karakterisere sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i indgå i diskussion om forandringer i forskellige perioders opfattelser af magt og ret, herunder regulering af forholdet mellem den enkelte og fællesskabet. Fortolkning og formidling analysere eksempler på brug af historie fra alle perioder definere almindeligt brugte historiske begreber og anvende kildekritik indkredse historiske emner og temaer og indgå i dialog herom formulere relevante spørgsmål til emner og temaer og begrundemulige løsningsforslag søge oplysninger i forskellige fremstillinger og ved hjælp af historiske begreber og metoder og at bearbejde disse oplysninger vurdere troværdighed af forskellige fremstillinger, som gives af fortiden udforme historiske fortællinger, der tolker dele af historiens udviklingsforløb. kunne beskrive forskellige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige fredsbevarende og konfliktløsende aktiviteter. Romaer Lærervejledning # 6

7 Faglig læsning I Børne- og Undervisningsministeriets Fælles Mål 2009 er håndteringen af fagsproget et af de krav, der i langt højere grad end tidligere skal tilgodeses. I alle fag. Forpligtelsen til at udvikle og forbedre elevernes fagsprog er en opgave for fagets lærerteam. Fagsprog er groft sagt et bog- og internetsprog. Det står i modsætning til talesprog og skal derfor læres på en anden måde. At læse faglige tekster kræver desuden andre kompetencer end at læse skønlitterære tekster på. Fagtekster skal læses på en anden måde, og det skal læres. I skønlitterære tekster begynder man i øverste venstre hjørne og slutter i nederste højre. Fagtekster er multimodale, hvor læseren ofte skal navigere på opslag med brødtekst, faktabokse, grafer og fotos. Undersøgelser peger på, at svage læsere generelt set har sværere ved fagtekster end ved skønlitterære ofte i sådan en grad, at der er tale om mangel på funktionel læsefærdighed, dvs. at de ikke kan forstå, anvende og reflektere over fagteksternes forskellige elementer. Dygtige læsere kan derimod i langt højere grad uden problemer navigere på fagbogssider. Derfor er der her i bogen om romaer arbejdet meget med overensstemmelse mellem brødtekst, faktabokse og fotos. Et klassisk og stringent layout, der alligevel er tilført en vis livlighed, hjælper læseren på vej ved, at der er tydelige afgrænsninger mellem tekstblokkene og de forskellige elementer på bogens opslag. Dvs., at læseren kan springe mellem faktabokse og brødtekst, og at der er overensstemmelse mellem foto-indhold og brødtekst. Romaer Lærervejledning # 7

8 Sådan kan der arbejdes Bogen er bygget op, så den giver faktuel og overskuelig viden om romaernes historie, kultur og nuværende levevilkår samt om de fordomme og stereotyper, romaerne er omgivet af. Desuden beskrives romaernes kulturelle bidrag i form af musik, ligesom der lægges vægt på, hvilken rolle romaerne har spillet og stadig spiller som»figurer«i film, litteratur og musik. Gennem samtlige bogens kapitler er der lagt særlig vægt på børn og unges vilkår for at sikre identifikation hos eleverne. Desuden inddrages begreber, som gør bogen særlig anvendelig til at indgå i den internationale dimension i undervisningen. Menneskerettighederne også her med fokus på børns rettigheder inddrages undervejs i bogen, hvilket gør den velegnet som udgangspunkt for at arbejde med menneskerettigheder også i relation til andet end romaer. De 11 kapitler er skrevet, så de kan læses uafhængigt af hinanden. Kapitlernes temaer gør det naturligt at inddrage dem i flere fag end samfundsfag og historie: Kapitel 1, 2, 3 og 4: historie, fx med vægt på 2. verdenskrig, migration, europæisk historie og EU Kapitel 5 og 6: samfundsfag (eller dansk med fokus på medieanalyse) Kapitel 1, 7, 9, 10 og 11: samfundsfag (fx med vægt på EU / menneskerettigheder) Kapitel 8: kristendom Kapitel 1 og 5: musik Desuden er der mulighed for at bruge bogen i en række tematiske forløb i enkelte fag eller i tværfaglige projekter. Oplagte temaer er: - etniske og kulturelle mindretal - nationalisme - EU - europæisk historie - integration - migration - globalisering - fattigdom - fordomme - menneskerettigheder - identitet(er) Arbejdshæftet indeholder en række arbejdsspørgsmål og -opgaver til de enkelte kapitler samt en række spørgsmål og opgaver, som er ordnet under nogle af ovenstående temaer. Her kan bogens kapitler inddrages mere organisk, og stikordsregisteret kan være et godt udgangspunkt for at identificere, hvilke kapitler man vil inddrage. Opgaverne kan kombineres på forskellig vis, og det er også oplagt at dele opgaverne mellem eleverne, som kan arbejde i mindre grupper eller individuelt med dem. Med udgangspunkt i opgaverne vil eleverne til sammen kunne producere en stor viden, som kan deles via fremlæggelse i plenum eller en multimedieproduktion med fotos, tekst, videoklip m.m. En del af opgaverne lægger også op til debat i klassen. Disse oplæg til debat kan udbygges til små debatarrangementer med inddragelse af flere klasser, hvis man ønsker, at eleverne samtidig skal have erfaring med at stable et sådant arrangement på benene. Der er desuden god mulighed for at øve eleverne i kildekritik, interviewteknik og lign. Enkelte af opgaverne lægger op til sådanne tilgange, men som lærer kan du naturligvis også lave egne opgaver og tilrettelægge forløb, som tilpasses efter de mål og tematikker, du især ønsker at lægge vægt på. Det er også en mulighed at arrangere en studietur /-rejse til fx Bruxelles eller Sverige, hvor begreber som mindretal, menneskerettigheder og integration er i fokus. Her kan besøg hos roma-ngo er og EU-parlamentarikere være en del af programmet. Jeg håber, at bogen og det øvrige materiale vil give inspiration og stof til mange givende undervisningsforløb. Har du kommentarer til materialet, eller er du interesseret i at inddrage bogens forfatter som oplægsholder eller lign., er du velkommen til at skrive eller ringe til: Malene Fenger-Grøndahl Ny Munkegade 32, 3. th Aarhus C Tlf Romaer Lærervejledning # 8

9 Links især til læreren Danske organisationer, myndigheder og infosider Amnesty International Danmark: DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, Afd. for Holocaust- og Folkedrabsstudier: Folkedrab.dk undervisningsportal: Institut for Menneskerettigheder: Ligebehandlingsnævnet: Nyt Dansk Romanetværk: Roma Foreningen i Danmark: Romnet websiden om romaer/sigøjnere i Europa og Danmark: Udenlandske og internationale NGO er, kampagner og infosider Athinganoi: Decade of Roma Inclusion : Diskrimineringsombudsmannen, DO (Sverige): É Romani Glinda Den romska spegeln: Erionet European Roma Information Office: European Roma Rights Centre, ERCC: Immigrant-Institutets side om romaer: Landsorganisasjonen for Romanifolket: OSCE, Organization for Security & Co-operation in Europe Roma & Sinti: Roma in the Czech Republik, Radio Pragues temaside: RomaniWorld: Romlex leksikal database over romani: Romska Ungdomsförbundet (Sverige): Romskt Kulturcentrum Stockholm: Friends, Families and Travellers, FFT (UK): World Bank temaside om romaer: Europæiske institutioner Danish Presidency of the Council of the European Union: Europa-Kommissionen: European Roma & Travelers Forum Council of Europe: European Roma Rights Centre (ERRC): European Union Agency for Fundamental Rights (FRA): Links om musik, kultur og medier Colorful but Colorblind Roma Beyond Stereotypes: Esma Redzepova Queen of the Gypsies (Makedonien): Flamenco-world.com / La Web del Flamenco: Romaer Lærervejledning # 9

10 Gipsy Radoslav Banga (Tjekkiet): Muzeum romské kultury, Museum of Romani Culture (Tjekkiet): Rroma Gypsies Organisations Culture and History: Faglitteratur Bejder, Peter og Kim Boye Holt: Eljmi er roma. Mañana, 2002 Cederberg, Irka: Född fördömd. Romerna ett europeiskt dilemma. Leopard, 2010 Fenger-Grøndahl, Carsten og Malene Fenger-Grøndahl: Sigøjnere 1000 år på kanten af Europa. Aarhus Universitetsforlag & 2008 Fenigsen, Alicja: Hvem er sigøjnerne? Munksgaard, 1994 Fonseca, Isabel: Den lange vej. Sigøjnerne og deres rejse. Tiderne Skifter, 1997 Jensen, Eline Mørch og Nina Antvorskov: Sigøjneren i os. 23 samtaler med skandinaviske sigøjnere. Borgen, 1993 Rosenberg, Otto: Brændglasset (fortalt til Ulrich Enzensberger). CDR-Forlag, 1998 Skønlitteratur: Bonnicksen, Irene: Vilde roser. Gramma, 2008 Lainscek, Feri: De urørlige. Turbine, 2011 Pedersen, Bjarne Kim: Sigøjner Dan. Ravnerock, 2011 Radio: Sigøjnerliv på kanten af Europa. P1, Danmarks Radio. Af Malene Grøndahl og Mads Hvidtved Grand. Sendt Film: Gadjo dilo. Instruktion: Tony Gatlif. Princes Films, 1997 Latcho drom. Instruktion: Tony Gatlif, 1993 Time of the Gypsies. Instruktion: Emir Kusturica, 1989 Romaer Lærervejledning # 10

11 Romaer Lærervejledning # 11

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

BANKE, BANKE PÅ - HVEM SKAL MED I EU? LÆRERVEJLEDNING

BANKE, BANKE PÅ - HVEM SKAL MED I EU? LÆRERVEJLEDNING BANKE, BANKE PÅ - HVEM SKAL MED I EU? LÆRERVEJLEDNING INDHOLD Introduktion 4 Hvorfor arbejde med EU og EU s grænser? 5 Fælles Mål især om samfundsfag, historie og geografi 6 Faglig læsning 9 Sådan kan

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009.

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009. Lærervej l edning Lærervejledning til Hallo Berlin med klassen på tur og Hi London med klassen på tur Peter Bejder, Per Straarup Søndergaard og Turbine 2013 Fotos Forside: Omslag Hallo Berlin og Hi London

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen

Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen Fag: Samfundsfag Klasse: 8C Lærer: Christina Cordua Thurmann Grundbog: Ind i samfundsfaget, grundbog A Tema / emne Uger Fællesmål arbejdsform Materiale/ Lokaler Evaluering

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22 Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov År: 2010/11 Hold: 22 Fagets målsætning: Faget forholder sig selvfølgelig til bekendtgørelsen, som jeg ikke vil uddybe her. Derudover er det målet, at faget bidrager

Læs mere

Undervisningsplan historie 9.klasse

Undervisningsplan historie 9.klasse Undervisningsplan historie 9.klasse (underviser: Stine Rødbro) Mål: Undervisningen i historie vil tage udgangspunkt i udviklings- og sammenhængsforståelse, kronologisk overblik og fortolkning og formidling.

Læs mere

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Undervisningsplan for faget historie

Undervisningsplan for faget historie RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

aktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd.

aktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd. Fag: Kultur og samfundsfag Hold: 14 Lærer: Lise Stadelund Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering 32-35 Give eksempler på, at en periodes

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016

Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016 Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016 Undervisningen tilrettelægges ud fra de nye mål for faget.. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt i emnerne i Samfundsstudier samt

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Årsplan for historie 9. klasse 2012/2013

Årsplan for historie 9. klasse 2012/2013 Årsplan for historie 9. klasse 2012/2013 Uge Indhold Mål Materialer Evaluering 34-35 Tidslinje gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk - At søge oplysninger i forskellige

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Fælles Mål 2009. Samfundsfag. Faghæfte 5

Fælles Mål 2009. Samfundsfag. Faghæfte 5 Fælles Mål 2009 Samfundsfag Faghæfte 5 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 7 2009 Fælles Mål 2009 Samfundsfag Faghæfte 5 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 7 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Samfundsfag Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Ind i samfundsfaget

Fagårsplan 10/11 Fag: Samfundsfag Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Ind i samfundsfaget Fagårsplan 10/11 Fag: Samfundsfag Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne samfundsfaget Udviklingen efter 1945 Danmark Periode Mål Eleverne skal: 33 36 Eleverne kender til centrale begivenheder,

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål, som beskrevet i Fælles Mål 2009 for faget. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Romaer Europas største etniske mindretal v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Sigøjnere - romaer Sigøjnere: - Eksotiske, farverige, fascinerende og skræmmende - Glade og frie musikere,

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP På europas-lande.dk kan du gå på opdagelse i hele Europa. Du kan læse om alt fra natur og miljø til historie og politik. På sitet kan du også møde børn fra andre

Læs mere

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007 Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

ÅRSPLAN 2012/2013 9. ÅRGANG: HISTORIE. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

ÅRSPLAN 2012/2013 9. ÅRGANG: HISTORIE. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 ÅRSPLAN 2012/2013 9. ÅRGANG: HISTORIE FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017 FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner

Læs mere

Samfundsfag Årsplan 15/16

Samfundsfag Årsplan 15/16 Samfundsfag Årsplan 15/16 Årsplanen tager udgangspunkt i de forenklede fælles mål for samfundsfag. Det samfundsfaglige kompetenceområde behandles ikke selvstændigt, men er en integreret del af arbejdet

Læs mere

Fællesskab. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 0 - Synopsis - Fællesskab - Vide - s1. 1 Fællesskabsdiagrammer

Fællesskab. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 0 - Synopsis - Fællesskab - Vide - s1. 1 Fællesskabsdiagrammer 0 - Synopsis - - Vide - s1 Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? I denne kategori har vi fokus på fællesskaber. Øvelsesforløbene er delt op i to emner: 1) Hvad ved en aktiv medborger om fællesskaber?

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

børns RETTIGHEDER UNDERVISNINGSVEJLEDNING Klasse

børns RETTIGHEDER UNDERVISNINGSVEJLEDNING Klasse børns RETTIGHEDER UNDERVISNINGSVEJLEDNING 4.-6. Klasse indhold TIL LÆREREN HELE TRE PÅ ÉN GANG SIDE 3 MÅLGRUPPE, TIDSFORBRUG OG ANVENDELSE AF MATERIALET KORT OM BOGEN SIDE 4 FAKTA BAGGRUND SIDE 5 MÅLENE

Læs mere

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 9. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 9. KLASSE Eksempler på smål Det gode liv på bagrund af forklare, hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling give eksempler på, at

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING

Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING DIT DEMOKRATI: OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dit Demokrati film og opgaver Folketinget ønsker at engagere unge i demokrati

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Historie Formål for fagets historie Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning NÅR KASTASTROFEN RAMMER Jonathan Hyams/Red Barnet Undervisningsvejledning indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad skal man være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug og anvendelse

Læs mere

2015/16. Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet.

2015/16. Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet. Undervisningsplan for engelsk i 9.a 2015/16 Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet. Målet med undervisningen er, at eleverne skal

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

aktiviteter Tekstlæsning og øvelser. Produktion af egne kanon er indenfor S/P Projektarbejder, herunder mindre rapporter.

aktiviteter Tekstlæsning og øvelser. Produktion af egne kanon er indenfor S/P Projektarbejder, herunder mindre rapporter. Fag: KS Hold: 9 Lærer:Malene Clante KS Uger 31-36 Undervisningsmål 10 klasse Reflektere over forholdet mellem politik, kultur og religion i samfundet og i eget hverdagsliv Vise sammenhængsforståelse og

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Undervisningen i samfundsfag er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for samfundsfag herunder Fagets Centrale Kundskabs- og færdighedsområder:

Undervisningen i samfundsfag er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for samfundsfag herunder Fagets Centrale Kundskabs- og færdighedsområder: Årsplan i samfundsfag i 8. klasse KKF, skoleåret 2008-2009 Underviser: Susan Højgaard Jensen Undervisningen i samfundsfag er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for samfundsfag herunder Fagets Centrale

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders

Læs mere

Vejledning til prøven i faget samfundsfag

Vejledning til prøven i faget samfundsfag Vejledning til prøven i faget samfundsfag Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige prøve 5 Faglige områder 6 Angivelse af emner med problemstilling og tilhørende opgivelser

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Mødafrika.dk Filmproduktion

Mødafrika.dk Filmproduktion Lærervejledning - Identitet og fælleskaber Udarbejdet af Martin Cholewa Jørgensen Materialet er målrettet eleverne 8. og 9. Klasse i Samfundsfag og arbejder med kompetenceområdet; sociale og kulturelle

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension Læseplan for Gug skole Den internationale dimension 1 Indledning: Samfundsudviklingen har medført, at der i disse år finder en kraftig internationalisering og globalisering sted i Danmark og i resten af

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indhold Indledning 3 Trinforløb for 8.- 9. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 7 Sproglig udvikling 8 It og medier 9

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler en lyst og en evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og aktiv medleven i

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 7. KLASSE Eksempler på smål Bondelandet på bagrund af forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling karakterisere træk ved udvalgte

Læs mere

Salaam Filmfestival. Projektbeskrivelse for 2011-12

Salaam Filmfestival. Projektbeskrivelse for 2011-12 Salaam Filmfestival Projektbeskrivelse for 2011-12 Salaam Filmfestival er en landsdækkende, flerkulturel filmfestival for skoler og ungdomsuddannelser. Vi rejser rundt med film og oplæg for skoler og ungdomsuddannelser.

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning Mennesker på flugt - lærervejledning På kant med EU Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag B Helle Strøm STU-SamfundsfagBhh1214-F15-MAR Oversigt

Læs mere

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads]

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads] GLOBAL HVERDAG Form og tekst forside: multilateral Der genbruges elementer fra åbningssiden fra bistand www.globalhverdag.dk, så der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre

Læs mere

Målstyret undervisning i danskfaget

Målstyret undervisning i danskfaget Målstyret undervisning i danskfaget 1. december 2014 Multimodale tekster i danskfaget Professor Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Slides på www.jeppe.bundsgaard.net De nye Fælles

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Mette

Læs mere

Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017

Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 Bilag 14 Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faggruppen består af fagene historie B, religion C og samfundsfag C. Faggruppen giver grundlæggende

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014-2015 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Gymnasium) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Kort beskrivelse: Undervisningsforløbet Familien Jacobsen en arbejderfamilie i

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 Juni 16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Helle Strøm STU-SamfundsfagChh1315-E15-VØ Oversigt over

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse 1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Teknisk Gymnasium Sønderjylland EUC SYD, Haderslev

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Emne Tema Materialer. aktiviteter. 9/10 klasse

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Emne Tema Materialer. aktiviteter. 9/10 klasse Fag:Kultur/Samfund Hold: 15 Lærer: Torben H. Kristensen Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering 33-40 En uge er køkkenuge At kunne gøre

Læs mere

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41

Læs mere