Romaer Europas største etniske mindretal. Malene Fenger-Grøndahl: Lærervejledning. Romaer Lærervejledning # 1

Transkript

1 Malene Fenger-Grøndahl: Romaer Europas største etniske mindretal Lærervejledning Romaer Lærervejledning # 1

2 Indhold Introduktion 3 Hvorfor arbejde med romaer? 3 Fælles Mål særligt om samfundsfag og historie 4 Faglig læsning 5 Sådan kan der arbejdes 6 Links især til læreren 7 Romaer Lærervejledning # 2

3 Introduktion I denne lærervejledning får du nogle korte anvisninger, der kan gøre det nemmere at planlægge et undervisningsforløb med udgangspunkt i bogen Romaer Europas største etniske mindretal. Stoffet kan lægges ind i årsplanen som et samlet forløb eller i kortere eller længere forløb, der spredes ud over perioder hen over skoleåret på de ældste klassetrin. Desuden kan der plukkes dele af materialet ud, når der er aktuelle begivenheder, der lægger op til en diskussion om indvandring, globalisering, kulturmøde, europæisk identitet, fattigdom, fordomme og stereotyper eller lign. Romaer Europas største etniske mindretal er blevet til på opfordring fra elever og lærere, der gerne vil beskæftige sig specifikt med romaerne i undervisning og projektarbejde eller som gerne vil inddrage viden om romaer i et bredere tema om fx mindretal, integration, globalisering eller kulturmøde. Der har især været efterspørgsel fra elever og lærere, der ønskede at beskæftige sig med romaer i især fag som samfundsfag og historie. Det er da også oplagt at bruge bogen i disse fag. Men også andre fag kan inddrages, og bogens tema lægger faktisk op til tværfaglige projektarbejder. Bogen er tænkt som et sagligt og overskueligt udgangspunkt for elevernes fordybelse i en eller flere tematikker og for deres informationssøgning på internet og i øvrige medier. Bogens pris gør det overkommeligt for de fleste skoler at købe den hjem i klassesæt. Lærervejledning og arbejdshæfte kan downloades gratis fra Turbineforlagets hjemmeside dk På de følgende sider finder du en række forslag til, hvordan bog og arbejdshæfte kan anvendes. Desuden er der en oversigt over links til hjemmesider, hvor du kan finde mere specialiseret viden om romaer i form af nyheder, rapporter og statistik. De fleste af disse hjemmesider vil være vanskelige for eleverne selv at hente informationer fra. Men for dig som lærer kan de være et redskab til at hente viden, der kan supplere oplysningerne i bogen. Desuden kan du på de enkelte hjemmesider finde og udvælge elementer, som du kan præsentere eleverne for i relation til specifikke opgaver eller tematikker, som du ønsker, at de skal arbejde med. Det vil dog ofte kræve, at du giver eleverne en præcis introduktion til disse kilder og evt. hjælper med at oversætte engelsksprogede passager eller afkode statistikker og fagsprog. Romaer Lærervejledning # 3

4 Hvorfor arbejde med romaer? Romaer har levet i Europa op mod år og i Danmark i over 500 år. De er Europas største etniske mindretal og udgør den mest marginaliserede gruppe i Europa og EU. De er mål for heftige politiske diskussioner og omgærdet af et væld af fordomme. Men den faktuelle og opdaterede viden om romaer er meget begrænset. Det gør det svært for lærere at tage temaet op med eleverne. For at gøre det en smule lettere at arbejde med romaer har vi produceret bogen Romaer Europas største etniske mindretal samt denne lærervejledning og et arbejdshæfte. Forhåbentlig kan materialet gøre det overskueligt at arbejde med romaer i undervisningen i grundskolens ældste klasser. Romaernes historie, kultur og nuværende levevilkår rummer en lang række spændende tematikker, begreber og dilemmaer, som det er oplagt at inddrage i undervisningen for at leve op til kravet om at have den internationale dimension med i alle fag. Mange elever i de ældste klasser har en umiddelbar interesse for romaerne, da de støder på omtale af dem i medierne og ofte også har hørt beretninger om dem i løbet af deres opvækst. Desuden vil mange elever have lagt mærke til romaer i det offentlige rum. Som arbejdere, hjemløse, tiggere og musikanter. Som flaskesamlere på Roskilde Festival og som tyverimistænkte campister på Amager. De har hørt, at nogle er blevet vist ud af landet, og måske har de indtryk af, at romaerne er en trussel mod vores sociale og økonomiske sikkerhed, og at de ikke hører hjemme i Danmark. Men helt så enkelt er det ikke. En del romaer har således boet i Danmark i generationer, og andre rejser ind på lige fod med andre fattige, der søger over EU s grænser for at forbedre deres egne og deres børns liv. Andre igen kom til Danmark som gæstearbejdere fra Jugoslavien allerede i 1960 erne og 1970 erne og blev som mange andre gæstearbejdere boende. Og de blev indvandrere og danskere. Igen under borgerkrigene i Jugoslavien og Kosovo i 1990 erne kom der romaer til Danmark denne gang som flygtninge fra en krig. Ved at anvende bogen og arbejdshæftet er der altså mulighed for at nuancere elevernes idé om, hvem og hvad romaerne er, og der er et oplagt afsæt for at tale om begreber som indvandring, danskhed, europæisk identitet og historie, menneskerettigheder, fattigdom og migration. Romaerne er også værd at beskæftige sig med, fordi de kan tjene som eksempel på en meget anderledes form for nation end den danske, nemlig en nation uden land, men spredt over et utal af lande, hvor de alle steder udgør et mindretal. De har ingen samlet repræsentation eller noget politisk organ, som taler deres sag. Men i lande som Tjekkiet, Ungarn og Rumænien er der romaer, der træder frem i lyset på musikscenen, i Europa-Parlamentet og på universiteterne og fortæller, at de er romaer, og at de er stolte af det. Til gengæld er romaerne i Danmark stort set ikke synlige som romaer. De skjuler deres baggrund, fordi de frygter, at de mange fordomme om romaer vil gøre det umuligt at få arbejde og blive behandlet ligeværdigt i butikker, restauranter, på skoler, i svømmehaller osv. I Sverige er situationen anderledes. Der er romaerne bedre organiseret, de er anerkendt som nationalt mindretal, og roma-foreninger organiserer sammen med offentlige myndigheder fejring af romaernes internationale dag, den 8. april. Der er altså god mulighed for at lave sammenlignende studier mellem forskellige EU-lande, mellem forskellige regioner i Europa, mellem Danmark og Sverige (og de øvrige nordiske lande) osv. Romaer Lærervejledning # 4

5 Fælles Mål særligt om samfundsfag og historie Emnet romaer stemmer godt overens med Fælles Mål 2009 i en række fag, men i særlig grad samfundsfag og historie. Beskrivelserne af Fælles Mål for samtlige fag findes på ( Service/Publikationer/Folkeskolen), hvor der også er undervisningsvejledninger. Deri kan du finde inspiration til, hvordan bogen kan bruges til at nå trin- og slutmål i andre fag end samfundsfag og historie. Her vil vi fremhæve nogle af de punkter i Fælles Mål 2009 for samfundsfag og historie, som gør det særlig oplagt at inddrage bogen i disse fag. Samfundsfag Problematikken om romaer, menneskerettigheder, globalisering og minoriteter kan opfylde mange af de Fælles Mål 2009, der kræves i faget. Nogle af de af de oplagte trin- og slutmål, som arbejdet med romaer kan være med til at opfylde, er: Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på, hvordan forskellige former for magt og ressourcer har indflydelse på politisk deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt anvende viden om forskellige politiske aktørers synspunkter og interesser til at forstå og forklare udsagn i den offentlige debat se sammenhænge mellem politiske synspunkter og økonomiske, sociale og kulturelle placeringer og interesser reflektere over Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde i EU i et demokratisk perspektiv reflektere over mediernes rolle som selvstændige udtryk i den politiske proces reflektere over retsstatens betydning for demokratiet reflektere over betydningen af egne og andres rettigheder og pligter i et demokratisk samfund Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug redegøre for centrale velfærdsprincipper og typer af velfærdsstater diskutere mulige handlinger i relation til virkninger af økonomiens globalisering reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet give eksempler på, hvordan sociale normer, holdninger og adfærdsformer karakteriserer forskellige sociale grupper og giver anledning til konflikter imellem dem forklare, hvordan institutioner og uddannelse og kultur bidrager til socialisering og medborgerskab give samfundsmæssige forklaringer på udviklingen af sociale grupper og gruppeidentiteter reflektere over betydningen af egne og andres stereotype opfattelser af forskellige grupper vurdere sociale og kulturelle forskelles betydning for den globale sameksistens give eksempler på, hvordan uddannelsesinstitutioner bidrager til børns og unges inddragelse eller marginalisering i forhold til samfundet reflektere over, hvad egne og andres opfattelser af mennesker med anderledes levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger betyder for gensidig accept og samspil i hverdagslivet reflektere over betydningen af at tage del i eller stå uden for det økonomiske, politiske og sociale liv anvende deres viden om sociale og kulturelle forhold som baggrund for at diskutere sociale problemer og konflikter. Færdigheder på tværs af de tre områder Eleverne skal have tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at fremskaffe og anvende statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger, blandt andet gennemegne observationer og spørgemetoder indgå sagligt i en demokratisk debat om samfundsmæssige problemstillinger og løsningsmuligheder Romaer Lærervejledning # 5

6 Historie Ved at beskæftige sig med romaerne og deres historie kan man opfylde mange af de Fælles Mål 2009, der kræves i faget historie. Nogle af de mål, som arbejdet med romaer kan være med til at opfylde, er: Udviklings- og sammenhængsforståelse gøre rede for begivenheder og argumentere for sammenhænge fra dansk historie og sætte disse i relation til omverdenens historie gøre rede for og drøfte sammenhænge mellem produktion, forbrug og ressourcer i forskellige historiske perioder forholde sig til eksempler på kulturmøder og kultursammenstød i dansk, europæisk og global sammenhæng karakterisere forskellige typer af ind- og udvandring og diskutere kulturmødets positive og negative sider Kronologisk overblik gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk karakterisere sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i indgå i diskussion om forandringer i forskellige perioders opfattelser af magt og ret, herunder regulering af forholdet mellem den enkelte og fællesskabet. Fortolkning og formidling analysere eksempler på brug af historie fra alle perioder definere almindeligt brugte historiske begreber og anvende kildekritik indkredse historiske emner og temaer og indgå i dialog herom formulere relevante spørgsmål til emner og temaer og begrundemulige løsningsforslag søge oplysninger i forskellige fremstillinger og ved hjælp af historiske begreber og metoder og at bearbejde disse oplysninger vurdere troværdighed af forskellige fremstillinger, som gives af fortiden udforme historiske fortællinger, der tolker dele af historiens udviklingsforløb. kunne beskrive forskellige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige fredsbevarende og konfliktløsende aktiviteter. Romaer Lærervejledning # 6

7 Faglig læsning I Børne- og Undervisningsministeriets Fælles Mål 2009 er håndteringen af fagsproget et af de krav, der i langt højere grad end tidligere skal tilgodeses. I alle fag. Forpligtelsen til at udvikle og forbedre elevernes fagsprog er en opgave for fagets lærerteam. Fagsprog er groft sagt et bog- og internetsprog. Det står i modsætning til talesprog og skal derfor læres på en anden måde. At læse faglige tekster kræver desuden andre kompetencer end at læse skønlitterære tekster på. Fagtekster skal læses på en anden måde, og det skal læres. I skønlitterære tekster begynder man i øverste venstre hjørne og slutter i nederste højre. Fagtekster er multimodale, hvor læseren ofte skal navigere på opslag med brødtekst, faktabokse, grafer og fotos. Undersøgelser peger på, at svage læsere generelt set har sværere ved fagtekster end ved skønlitterære ofte i sådan en grad, at der er tale om mangel på funktionel læsefærdighed, dvs. at de ikke kan forstå, anvende og reflektere over fagteksternes forskellige elementer. Dygtige læsere kan derimod i langt højere grad uden problemer navigere på fagbogssider. Derfor er der her i bogen om romaer arbejdet meget med overensstemmelse mellem brødtekst, faktabokse og fotos. Et klassisk og stringent layout, der alligevel er tilført en vis livlighed, hjælper læseren på vej ved, at der er tydelige afgrænsninger mellem tekstblokkene og de forskellige elementer på bogens opslag. Dvs., at læseren kan springe mellem faktabokse og brødtekst, og at der er overensstemmelse mellem foto-indhold og brødtekst. Romaer Lærervejledning # 7

8 Sådan kan der arbejdes Bogen er bygget op, så den giver faktuel og overskuelig viden om romaernes historie, kultur og nuværende levevilkår samt om de fordomme og stereotyper, romaerne er omgivet af. Desuden beskrives romaernes kulturelle bidrag i form af musik, ligesom der lægges vægt på, hvilken rolle romaerne har spillet og stadig spiller som»figurer«i film, litteratur og musik. Gennem samtlige bogens kapitler er der lagt særlig vægt på børn og unges vilkår for at sikre identifikation hos eleverne. Desuden inddrages begreber, som gør bogen særlig anvendelig til at indgå i den internationale dimension i undervisningen. Menneskerettighederne også her med fokus på børns rettigheder inddrages undervejs i bogen, hvilket gør den velegnet som udgangspunkt for at arbejde med menneskerettigheder også i relation til andet end romaer. De 11 kapitler er skrevet, så de kan læses uafhængigt af hinanden. Kapitlernes temaer gør det naturligt at inddrage dem i flere fag end samfundsfag og historie: Kapitel 1, 2, 3 og 4: historie, fx med vægt på 2. verdenskrig, migration, europæisk historie og EU Kapitel 5 og 6: samfundsfag (eller dansk med fokus på medieanalyse) Kapitel 1, 7, 9, 10 og 11: samfundsfag (fx med vægt på EU / menneskerettigheder) Kapitel 8: kristendom Kapitel 1 og 5: musik Desuden er der mulighed for at bruge bogen i en række tematiske forløb i enkelte fag eller i tværfaglige projekter. Oplagte temaer er: - etniske og kulturelle mindretal - nationalisme - EU - europæisk historie - integration - migration - globalisering - fattigdom - fordomme - menneskerettigheder - identitet(er) Arbejdshæftet indeholder en række arbejdsspørgsmål og -opgaver til de enkelte kapitler samt en række spørgsmål og opgaver, som er ordnet under nogle af ovenstående temaer. Her kan bogens kapitler inddrages mere organisk, og stikordsregisteret kan være et godt udgangspunkt for at identificere, hvilke kapitler man vil inddrage. Opgaverne kan kombineres på forskellig vis, og det er også oplagt at dele opgaverne mellem eleverne, som kan arbejde i mindre grupper eller individuelt med dem. Med udgangspunkt i opgaverne vil eleverne til sammen kunne producere en stor viden, som kan deles via fremlæggelse i plenum eller en multimedieproduktion med fotos, tekst, videoklip m.m. En del af opgaverne lægger også op til debat i klassen. Disse oplæg til debat kan udbygges til små debatarrangementer med inddragelse af flere klasser, hvis man ønsker, at eleverne samtidig skal have erfaring med at stable et sådant arrangement på benene. Der er desuden god mulighed for at øve eleverne i kildekritik, interviewteknik og lign. Enkelte af opgaverne lægger op til sådanne tilgange, men som lærer kan du naturligvis også lave egne opgaver og tilrettelægge forløb, som tilpasses efter de mål og tematikker, du især ønsker at lægge vægt på. Det er også en mulighed at arrangere en studietur /-rejse til fx Bruxelles eller Sverige, hvor begreber som mindretal, menneskerettigheder og integration er i fokus. Her kan besøg hos roma-ngo er og EU-parlamentarikere være en del af programmet. Jeg håber, at bogen og det øvrige materiale vil give inspiration og stof til mange givende undervisningsforløb. Har du kommentarer til materialet, eller er du interesseret i at inddrage bogens forfatter som oplægsholder eller lign., er du velkommen til at skrive eller ringe til: Malene Fenger-Grøndahl Ny Munkegade 32, 3. th Aarhus C Tlf malene@fenger-grondahl.dk Romaer Lærervejledning # 8

9 Links især til læreren Danske organisationer, myndigheder og infosider Amnesty International Danmark: DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, Afd. for Holocaust- og Folkedrabsstudier: Folkedrab.dk undervisningsportal: Institut for Menneskerettigheder: Ligebehandlingsnævnet: Nyt Dansk Romanetværk: Roma Foreningen i Danmark: Romnet websiden om romaer/sigøjnere i Europa og Danmark: Udenlandske og internationale NGO er, kampagner og infosider Athinganoi: Decade of Roma Inclusion : Diskrimineringsombudsmannen, DO (Sverige): É Romani Glinda Den romska spegeln: Erionet European Roma Information Office: European Roma Rights Centre, ERCC: Immigrant-Institutets side om romaer: Landsorganisasjonen for Romanifolket: OSCE, Organization for Security & Co-operation in Europe Roma & Sinti: Roma in the Czech Republik, Radio Pragues temaside: RomaniWorld: Romlex leksikal database over romani: Romska Ungdomsförbundet (Sverige): Romskt Kulturcentrum Stockholm: Friends, Families and Travellers, FFT (UK): World Bank temaside om romaer: Europæiske institutioner Danish Presidency of the Council of the European Union: Europa-Kommissionen: European Roma & Travelers Forum Council of Europe: European Roma Rights Centre (ERRC): European Union Agency for Fundamental Rights (FRA): Links om musik, kultur og medier Colorful but Colorblind Roma Beyond Stereotypes: Esma Redzepova Queen of the Gypsies (Makedonien): Flamenco-world.com / La Web del Flamenco: Romaer Lærervejledning # 9

10 Gipsy Radoslav Banga (Tjekkiet): Muzeum romské kultury, Museum of Romani Culture (Tjekkiet): Rroma Gypsies Organisations Culture and History: Faglitteratur Bejder, Peter og Kim Boye Holt: Eljmi er roma. Mañana, 2002 Cederberg, Irka: Född fördömd. Romerna ett europeiskt dilemma. Leopard, 2010 Fenger-Grøndahl, Carsten og Malene Fenger-Grøndahl: Sigøjnere 1000 år på kanten af Europa. Aarhus Universitetsforlag & 2008 Fenigsen, Alicja: Hvem er sigøjnerne? Munksgaard, 1994 Fonseca, Isabel: Den lange vej. Sigøjnerne og deres rejse. Tiderne Skifter, 1997 Jensen, Eline Mørch og Nina Antvorskov: Sigøjneren i os. 23 samtaler med skandinaviske sigøjnere. Borgen, 1993 Rosenberg, Otto: Brændglasset (fortalt til Ulrich Enzensberger). CDR-Forlag, 1998 Skønlitteratur: Bonnicksen, Irene: Vilde roser. Gramma, 2008 Lainscek, Feri: De urørlige. Turbine, 2011 Pedersen, Bjarne Kim: Sigøjner Dan. Ravnerock, 2011 Radio: Sigøjnerliv på kanten af Europa. P1, Danmarks Radio. Af Malene Grøndahl og Mads Hvidtved Grand. Sendt Film: Gadjo dilo. Instruktion: Tony Gatlif. Princes Films, 1997 Latcho drom. Instruktion: Tony Gatlif, 1993 Time of the Gypsies. Instruktion: Emir Kusturica, 1989 Romaer Lærervejledning # 10

11 Romaer Lærervejledning # 11