Fra drømmen om en erhvervsuddannelse til at være studerende på en videregående uddannelse

Transkript

1 Nationalt Center for Erhvervspædagogik Delrapport Fra drømmen om en erhvervsuddannelse til at være studerende på en videregående uddannelse Elevundersøgelse blandt 1. års hhx-elever Horsens Handelsskole (BCH) og Grenaa Handelsskole, 2008 Projektnummer: Finansieret af Undervisningsministeriet Region Midtjylland Udarbejdet af Lektor Karin Løvenskjold Svejgaard, NCE-Vest 2009 PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL

2 Forord Rapporten er et resultat af en elevundersøgelse blandt eleverne på 1. år af hhx på Horsens Handelsskole og på Grenå Erhvervsskole. Elevundersøgelsen har til formål at få viden om sammenhængen mellem elevernes habitus og deres uddannelsesvalg. Undersøgelsen indgår i et større projekt Fra drømmen om en erhvervsuddannelse til at være studerende på en videregående uddannelse - hvor der arbejdes med udvikling af både undervisnings- og skolemiljøet med henblik på, at en større andel af hhx-eleverne vil søge en videregående uddannelse end de gør i dag. Projektet er finansieret af Undervisningsministeriet og Region Midt. I forbindelse med elevundersøgelsen var der nedsat en projektgruppe bestående af Lektor Jørgen Ørsøe Juul, Horsens Handelsskole Lektor Jens Krøjgaard, Horsens handelsskole Lektor Niels Olsen, Horsens Handelsskole Adjunkt Kasper Muldbjerg Pedersen, Horsens Handelsskole Lektor Karin Løvenskjold Svejgaard, DEL (projektleder for det samlede projekt) Projektgruppens opgave var at udvikle spørgerammen til den kvantitative undersøgelse og at forestå gennemførelsen af undersøgelsen. Lærerne i projektgruppen har desuden bidraget med forslag til, hvilke statistiske kørsler, det kunne være relevante at foretage og bidraget med forslag til indekseringer af de indkomne data. Jørgen Ørsøe Jull har overført spørgerammen til den elektroniske Jørgen har desuden haft ansvaret for at eleverne kunne deltage i undersøgelsen og at datamaterialet kunne overføres til Flemming Pedersen fra SocSurvey, som har stået for den statistiske bearbejdning. Niels Olsen stod for den første afprøvning af spørgerammen, idet vi gennemførte en form for pilotundersøgelse med én af hhx-klasserne. Sanne Schyum Mejer og Gitte Bjørn fra Grenå Erhvervsskole har gennemlæst og kommenteret spørgerammen. Analysen og udformningen af konklusionerne er foretaget af Karin Løvenskjold Svejgaard, som ligeledes har udarbejdet rapporten. En analyse, som den foreliggende, kan kvalificeres gennem dialog og refleksion med ledere og lærere på de to skoler, og det er vores håb, at rapporten vil give anledning til en sådan proces. Karin Løvenskjold Svejgaard

3 Væsentlige resultater Vi vil i dette afsnit give en sammenfatning af undersøgelsens baggrund, metode og resultater. Fremstillingen er gjort med den brede pensel, en mere detaljeret fremstilling kan læses i rapportens fem kapitler, hvor analysen også dokumenteres. 185 elever, der går på 1. hhx i 2008, indgår i undersøgelsen. Eleverne har besvaret et omfattende spørgeskema om deres uddannelsesønsker efter afsluttet hhx. 135 af eleverne går på Horsens Handelsskole og 52 går på Grenå Erhvervsskole. Eleverne udfyldte spørgeskemaet i undervisningstiden, så svarprocenten er meget høj. Baggrund Sigtet med undersøgelsen var at afdække årsagerne til, at hhx-elever i mindre grad, end elever fra det almene gymnasium, vælger en videregående uddannelse. Ifølge Undervisningsministeriets statistiske oversigt i Tal, der taler fra 2007 vælger 45,3 % af eleverne fra det almene gymnasium en universitetsuddannelse. Blandt unge med en erhvervsgymnasial uddannelse vælger kun 27,8 en universitetsuddannelse. De involverede lærere fra de to skoler var interesseret i at få dette forhold belyst for bedre at kunne støtte hhx-eleverne i i højere grad at vælge en videregående uddannelse efter afsluttet hhx. Dette er også i god overensstemmelse med regeringens målsætning om, at 50 % af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. Teoretiske antagelser Vi havde en antagelse om, at den forholdsvis lave overgangsfrekvens for hhx til en videregående uddannelse kunne forklares med elevernes sociale baggrund. Erik Jørgen Hansen har i flere undersøgelser vist, hvordan sammenhængen er mellem unges socialgruppe baggrund og så deres uddannelsesvalg. For at analysere sammenhængen mellem uddannelse og social baggrund har vi ladet os inspirere af den franske sociolog P. Bourdieus habitusbegreb og hans teorier om forskellige kapitaler. Bourdieu skelner mellem økonomisk, social og kulturel kapital. Habitus betegner en erhvervet disposition, der varierer i forhold til forskellige sociokulturel baggrund. I forhold til at have en stærk position i en akademisk uddannelse spiller en persons kulturelle kapital en væsentlig rolle. At afdække elevers økonomiske, sociale og kulturelle kapitaler er fokuspunkt i vores undersøgelse. 2

4 Hvem er hhx-eleverne i Horsens og Grenå? Der er flere drenge (57 %) end piger (43 %) på hhx, og de er typisk 17 år og gået ud af folkeskolen i 9.kl. og er stadig hjemmeboende. De har en stabil skolegang bag sig. Hvis de har skiftet folkeskole er det kun en enkelt gang. Hhx-elever kunne godt lide at gå i folkeskole og relativt få har haft faglige problemer. De har selv valgt uddannelsen, men forældrene har støttet dem. Mange havde overvejet det almene gymnasium i stedet for hhx og nogle, mest drenge, har haft en erhvervsuddannelse som alternativ. I de opfølgningsinterviews, vi har gennemført med udvalgte elever fra Horsens, forklarer eleverne valget med, at hhx står for holdninger og værdier, som de føler sig i overensstemmelse med. Hhx står for det liberale, den blå bølge og handler om erhvervslivet. Det almene er socialistisk og tiltrækker de unge, som vil være anderledes. Eleverne er ikke blevet skuffede, de er tilfredse med hhx og med handelsskolen som et uddannelsesmiljø. Meget få overvejer at melde sig ud. De er mest glade for fagene samfundsfag, virksomhedsøkonomi og afsætning. De fag, eleverne er mindst glade for, er de fag, der ligner de traditionelle (folke-)skolefag. Matematik og dansk er fag, der scorer lavest. Hhx-eleverne sætter pris på, at de på hhx får kundskaber, der gør det muligt at forstå erhvervslivet. De kriterier, som eleverne ellers bruger, som angår selve undervisningen, når de vurderer fagene på uddannelse, er følgende: De lægger vægt på at læreren er god og kan udtrykke klare forventninger, at de selv mestrer faget og at det giver dem mulighed for personlig udvikling. Kriterierne angår det, der sker i skolen her og nu, og har ikke nogen sammenhæng med deres uddannelsesmønster. Hhx-elever er typisk skoletilpassede. De har været tilfredse med folkeskolen og er tilfredse med hhx. Et enkelt forhold falder dog uden for billedet af den tilpassede elev. Hhx-elever bruger kun omkring 5 timer om ugen på lektier, når vi ser bort fra afleveringsopgaver. Det kan vi sammenkoble med, at eleverne typisk har et socialt netværk, en del fritidsinteresser og at en tredjedel bruger mellem timer på et fritidsjob. Lidt groft kan man karakterisere hhx-eleverne, som elever hvor skolen og uddannelsen udgør en væsentlig, men afgrænset del af deres liv. Skolen er et slags arbejde, men ikke en livsstil. Det er dog værd at bemærke, at en femdel af eleverne ikke har noget fritidsjob. 3

5 Hhx-elevernes uddannelsesønsker 32 % af eleverne ønsker en LVU, 14 % en erhvervsuddannelse, 13 % en KVU, 7 % en MVU, 10 % en anden form for uddannelse. 25 % har ikke lagt sig fast på et uddannelsesønske. Der er altså en tredjedel af eleverne, de ønsker en LVU efter endt hhx. Jo yngre eleven er, og hvis han/hun er hjemmeboende jo større er sandsynligheden for, at du ønsker en LVU. Hvis du er ældre og er flyttet hjemmefra sigter du på at tage en erhvervsuddannelse efter hhx. Når man ser på de andre uddannelsesmuligheder ønsker piger en MVU og drenge en KVU. I forhold til erhvervsuddannelsen og LVU spiller elevens køn ingen rolle. Der er en svag tendens til at elevens uddannelsesønsker følger deres sociale baggrund. Så hvis du kommer fra socialgruppe 1 vælger du LVU, hvis du kommer fra socialgruppe V foretrækker du en erhvervsuddannelse evt. en KVU. Det er værd at bemærke, at vi har undersøgt elevernes uddannelsesønske og ikke deres faktiske valg. Når de til sin tid vælger deres uddannelses efter afsluttet hhx vil deres habitus højst sandsynligt slå igennem og dermed styrke sammenhængen mellem deres sociale baggrund og deres uddannelsesvalg. Hhx-elevernes sociale baggrund Eleverne på hhx kommer typisk fra en provinsby. Få er landbobørn. De har haft en stabil opvækst. De er flyttet få gange og deres forældre bor sammen. De har en til to søskende og er sammen med deres søskende de første i deres familier, som tager en gymnasial uddannelse. Deres familier bor i ejerbolig og begge forældre arbejder. Forældrene har en uddannelse. Fædrene er faglærte og mødrene er faglærte. Nogle mødre har dog en MVU-uddannelse. Fædrene er lønmodtager i den private sektor, mens en del mødre arbejder som lønmodtagere i den offentlige sektor. Eleverne vurderer, at økonomien i deres hjem ligger på et middelniveau med en svag tendens til at ligge over middel. Eleverne kommer altså fra gode solide økonomiske og sociale stabile miljøer. Set i forhold til socialgruppeinddelingen kommer over en tredjedel fra socialgruppe IV og godt hver femte elev fra socialgruppe II. Ca hver sjette elev kommer fra socialgruppe III og hver syvende fra socialgruppe I. En karakteristik af elevernes kapitaler For de fleste elever er der intet der tyder på, at der er økonomiske barrierer for eleverne i forbindelse med uddannelsesvalget. Elevernes økonomiske kapital er stort set ens, hvad enten de vil vælge den ene eller anden uddannelse, dog med en svag tendens til, at der kan være en 4

6 sammenhæng mellem elevernes økonomiske kapital og deres uddannelsesvalg for en mindre gruppe af elever. Vi vurderer elevernes sociale kapital som middel dog med en svag tendens til lav. Heller ikke her ser vi nogen barrierer i forhold uddannelsesvalg. Det kan dog spille en rolle, hvor familieorienteret elevernes socialkapital er. En stærk familieorientering vil sandsynligvis hæmme elevens geografiske mobilitet. Hvis man skal flytte efter uddannelse vil det svække ens sociale netværk, hvis ens sociale kontakter er familien og dermed bofast. Elevernes kulturelle kapital er svag vurderet i forhold til traditionelle finkulturelle kriterier. Dette udgør uden tvivl en uddannelsesmæssig barriere. Kulturel kapital og akademisk orientering hænger sammen. Hvilke pædagogiske initiativer peger resultaterne på? Anden del af projektet er et pædagogisk udviklingsprojekt, resultaterne herfra rapporteres selvstændigt og skal ikke udfoldes her. Men et par forhold skal dog afslutningsvis nævnes. Eleverne er tilfredse med det, de møder på hhx. Der er et match mellem deres værdier og det de møder. Eleverne kan med fordel udfordres på deres holdninger til, hvad uddannelse er for noget arbejde eller livsstil? Med udgangspunkt i en karakteristik af elevers kulturelle kapital vil det være oplagt at eleverne også udfordres både på deres kulturelle forbrug og deres værdier og holdninger. 5

7 INDLEDNING UNDERSØGELSEN OG DATAMATERIALET...13 Undersøgelsesdesignet Datamaterialet Baggrundsdata ELEVERNES ERFARINGER MED OG PERSPEKTIV PÅ UDDANNELSE...20 Hhx-eleverne og folkeskolen Faglige problemer i folkeskolen Eleverne og hhx-uddannelsen Eleverne og tiden på hhx Hhx-eleverne og fagene Hhx-eleverne og undervisningen i fagene Hhx-eleverne og lektierne Elevernes ønske om fremtidig uddannelse Hjemmeboende eller ikke hjemmeboende Uddannelsesønske og køn Uddannelsesønske og alder Hhx-elevernes mobilitet Konklusion HHX-ELEVERNES FAMILIER...51 Søskende Økonomi under opvækst Opvækst og geografi Forældrene og elevernes skolearbejde Eleverne og familieferier Forældrenes arbejde og uddannelse Uddannelse blandt Hhx-elevernes ældre søskende Uddannelse blandt Hhx-elevernes andre nære relationer Hhx- elevernes tilhørsforhold til socialgrupper Konklusion ELEVERNES FRITID...73 Elevernes tid til fritidsinteresser Hhx-elevernes medieforbrug Hhx-eleverne og tvforbrug Hhx-eleverne og avislæsning

8 Elevernes fritidsarbejde Uddannelsesønsker og fritidsjob Konklusion HHX-ELEVERNES KAPITALER...85 Hhx-elevernes økonomiske kapital Hhx-elevernes sociale kapital Hhx-elevernes kulturelle kapital Konklusion LITTERATUR...96 BILAG Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Spørgeskema Frekvenstabel konstruktion af indeks for socialgrupper konstruktion af indeks for diverse kapitaler 7

9 Indledning De fire gymnasiale uddannelser er som bekendt alle adgangsgivende til videregående uddannelser. Alligevel er der stor forskel på, i hvilket omfang eleverne på de forskellige gymnasiale uddannelser fortsætter på en videregående uddannelse. 8 ud af 10 elever, der har afsluttet stx, vælger en videregående uddannelse, hvorimod det samme kun gælder godt 6 ud af 10 elever med en erhvervsgymnasial uddannelse 1. Der skelnes ikke mellem hhx og htx, når der tales om de erhvervsgymnasiale uddannelser i Tal, der taler. Blandt de videregående uddannelser vælger eleverne fra de erhvervsgymnasiale uddannelser i mindre grad de længere videregående uddannelser end stx-eleverne, idet 27,8 % af de erhvervsgymnasiale elever fortsætter på en universitetsbachelor eller kandidatuddannelse mod 45,3 % af stx-eleverne. Tallene for professionsbachelor- og øvrige mellemlange videregående uddannelser og korte videregående uddannelser er 18 % og 15.4 % i forhold til henholdsvis 29,2 % og 6 % af stx-eleverne. 2 Der er med andre ord en del færre elever fra de erhvervsgymnasiale uddannelser som ønsker en LVU og MVU, men flere der ønsker en KVU Kvaliteten af hhx-uddannelsen kan måles på flere standarder. Hvis den unge generations karriererudvikling og indtjening i de jobs, de engang kommer til at besidde, er en standard, er vi overbeviste om, at hhx-elevernes karrieremuligheder er lige så gode som for unge fra de øvrige gymnasiale uddannelser. Men målt i forhold til regeringens politiske målsætning om, at 50 % 3 af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, må man konstatere, at det største bidrag til løsningen af denne målsætning kan hentes blandt hhx-eleverne, fordi deres overgangsfrekvens til de videregående uddannelser er forholdsvis lille. Hvorfor det forholder sig således, er det ikke umiddelbart enkelt at svare på, men på Horsens Handelsskole er problemstillingen blevet spidsformuleret således: Hvorfor bliver vores elever advokatsekretærer for de stx-elever, som bliver advokater? Denne formulering udtrykker den forundring og nysgerrighed, som vi har taget udgangspunkt i med dette projekt. Problemet, med den forholdsvise lille overgangsfrekvens til de videregående uddannelser, understøttes af en rapport fra Region Midtjylland 4 som viser, at unge fra bl.a Horsens ikke i så stort et omfang som andre unge i regionen søger en videregående uddannelse. Lokale forhold 1 Tal der taler Uvm Op cit 3 Da der er et stort frafald på de videregående uddannelser, er den politiske målsætning rettet mod alle ungdomsuddannelser og det ses blandt andet i gymnasiereformen, hvor elevernes studiekompetence søges styrket. 4 Rikke Garth Hansen et al: Uddannelse i region Midtjylland Regional Udvikling. UNI-C Statistik og Analyse

10 kan med andre ord også have indflydelse på, hvorfor unge ikke, i så stort et omfang som ønskeligt, søger de videregående uddannelser. Hhx-elevernes videreuddannelsesønsker er genstand for et analyse- og udviklingsprojekt på Horsens Handelsskole og Grenå Erhvervsskole. Projektet er finansieret af Undervisningsministeriet (2008) og Region Midtjylland ( ). Projektets arbejdstitel er Habitus-projektet. Denne titel mere end antyder, at vi i projektet arbejder ud fra den antagelse, at der er en sammenhæng mellem forældrenes sociale position og deres børn uddannelses- og erhvervsvalg (Den sociale Arv) 5. Når vi vælger betegnelsen habitus, betyder det desuden, at vi ikke tror, at denne sammenhæng kan belyses på en sådan måde, at forholdet mellem elevernes sociale baggrund og deres uddannelsesvalg kan forstås endimensionelt. Forholdet mellem sociokulturel baggrund og uddannelsesvalg er komplekst og flerdimensionelt. Habitus, som vi låner fra P. Bourdieu, betyder en erhvervet disposition. Habitus betegner kort fortalt det forhold, at et individs livshistorie så at sige kropsliggøres og dermed også disponerer for individets tolkninger af omverden og for individets valg og handlinger. Habitus varierer i forhold til menneskers forskellige sociokulturelle baggrund. Habitus-projektet består både af en analyse- og udviklingsdel. Analysedelen har som grundlag en større kvantitativ undersøgelse, der i foråret 2008 involverede hele første årgang af hhxeleverne på begge skoler. Udviklingsdelen skal forløbe fra 2008 til 2010 og vil bygge på de væsentligste resultater af elevundersøgelsen. I denne rapport beskrives resultaterne af den kvantitative undersøgelse. Denne fremstilling er enkelte steder suppleret med data fra nogle kvalitative elevinterview, hvor udvalgte elever på Horsens Handelsskole har deltaget i enten enkeltpersons- eller gruppeinterviews. Datamaterialet er omfangsrigt og analysen af materialet er foretaget med forskellige optikker. I første omgang er der foretaget en statistisk analyse ud fra en vurdering af både den samlede og skoleopdelte frekvenstabel kombineret med de kryds, vi har vurderet kunne være relevante. I den statistiske analyse skelnes der mellem to måder at gruppere de unges uddannelsesønsker på. Først beskrives de unges valg af videregående uddannelser, som naturligvis indbefatter deres valg af KVU, MVU og LVU. Der er dog forskel på de tre typer af videregående uddannelser, og valget af KVU-uddannelserne med deres erhvervsperspektiv er, 5 Her kan refereres til bl.a. Erik Jørgen Hansen: En generation blev voksen, Socialforskningsinstituttet

11 som uddannelsesønske, mere i familie med erhvervsuddannelserne end med de øvrige videregående uddannelser. Denne skelnen mellem de erhvervsrettede uddannelser og de mellemlange - og lange videregående uddannelser anvendes i de situationer, hvor det vurderes at være hensigtsmæssigt. Derefter er datamaterialet underkastet nogle indekseringer. Det drejer sig primært om indeks som er inspireret af Bourdieus begreber om økonomisk, social og kulturel kapital. Bourdieu skelner mellem økonomisk, kulturel kapital og social kapital. Økonomisk kapital giver sig selv, kulturel kapital betyder viden og forbrugsmønster i forhold til samfundets kulturelle produkter. Begrebet social kapital henviser til værdien af en persons netværk og sociale relationer i det hele taget. Endelig beskriver Bourdieu den symbolske kapital, som er et udtryk for den værdi henholdsvis økonomisk, kulturel og social kapital har i et bestemt felt. Hvad der anerkendes som værdifuldt i et bestemt felt. Bourdieu forstår samfundet som opdelt i forskellige områder (universer), som er relativt selvstændige med deres egne regler og logikker. Felter kalder han disse områder, der er karakteriserede af objektivt forskellige positioner magtpositioner og relationerne mellem dem. Felter er dynamiske og forandrer sig over tid. Uddannelsessektoren er et sådant felt, det samme kan man sige om en uddannelse, en skole eller en klasse. For at forstå den dynamik, der er i et felt, bruger Bourdieu begrebet kapital, der henviser til det individer kan investere i en kamp om positionerne i et felt, og for at forstå, hvordan en person handler i et bestemt felt bruger Bourdieu habitusbegrebet. Habitus betyder ikke bare vaner, der gør, at individet handler automatisk i et felt. Så deterministisk er Bourdieus teori ikke. En person handler på baggrund af sin habitus, dvs på baggrund af det, der er bestemt af det kollektive. Feltet strukturerer den enkeltes bevidsthed, og gør det muligt for den enkelte at strukturere det, han /hun møder i et bestemt felt. Man beskriver ofte habitus som kropsliggjort viden for at understrege modsætningen til at forstå et individs handlinger som et udtryk for rationelle valg. Et individs habitus kan som nævnt udvikles og ændres, og Bourdieu påpeger, at det kan ske gennem bevidstgørelse af egen habitus. Vi vil give en særlig omtale af de indeks, der er inspireret af Bourdieu. Det skal understreges, at det ikke er afgørende for vores brug af Bourdieus begreber, at vi er tro mod alle detaljerne i hans teori og begreber. Det væsentlige er, at begreberne åbner vores data og belyser de 10

12 problemer, vi ønsker at forstå. Begreberne er ikke dogmer, men analytiske. Vi har ikke haft data, der direkte har kunnet indpasses under begreberne om den økonomiske, sociale og kulturelle kapital alligevel er begreberne indgået på to måder. Bourdieu har inspireret til spørgerammen, og på baggrund af de data, vi har indsamlet, har vi så at sige bagvendt konstrueret nogle indeks, som svarer til elevernes økonomiske, sociale og kulturelle kapitaler. Vores brug af økonomisk, kulturel og social kapital dækker dog ikke helt de tilsvarende begreber hos Bourdieu. Det fremgår af ovenstående, at ikke alt omkring elevernes forudsætninger, her udtrykt ved elevernes økonomiske, kulturelle og sociale kapital, kan udredes gennem en kvantitativ undersøgelse. Andre dataindsamlingsmetoder har været nødvendige. Vi fandt, at en kvalitativ undersøgelse ville være nødvendig, derfor indgår der interviews med elever i en udvalgt klasse. Erfaringerne med disse interviews viste desværre, at det ikke var helt let at sprogliggøre de forhold omkring elevernes habitus og deres ageren i felterne, klassen og skolemiljøet, som vi efterspurgte. Det kan skyldes flere forhold, interviewmetoden, rammer og vilkår for interviewene, interviewerens formåen og elevernes alder. Relevante elementer fra interviewene er dog inddraget som kommentarer i rapporten, andre er inddraget i arbejdet med det pædagogiske udviklingsprojekt. Den kapital, som eleverne er i besiddelse af, kan have betydning for både elevernes uddannelsesvalg og deres udbytte af undervisningen på hhx. Det viser sig fx gennem en analyse af den symbolske kapital, der er gældende i en klasse eller i et uddannelsesmiljø. Den symbolske kapital beskriver det, der tillægges højest prestige, det der får tilskrevet nogle særlige værdier eller fremstår som tillidsfuldt og sandfærdigt. Symbolsk kapital er det, der anerkendes og symbolsk kapital er derfor et relationelt begreb. Det er nærliggende at antage, at der kan være særlige værdier knyttet til skolemiljøet på en erhvervsskole og at der kan være særlige værdier knyttet til nogle af de fag, der indgår i en hhx-uddannelse her tænkes især på de fag, der karakteriserer uddannelsens merkantile profil. Hvis der er sådanne særlige værdier kan disse optræde i en dobbeltfunktion. De kan på den ene side indgå som symbolsk kapital i forhold til hhx-uddannelsens merkantile profil, og på den anden side modarbejde mere studieorienterede (eller akademiske) værdier. Set i bagklogskabens klare lys, ville det have styrket denne del af projektet, hvis der var indgået undervisningsobservationer som en del af dataindsamlingen, idet spørgsmål vedr. feltet og det, vi her kalder den symbolske kapital, formentlig kan iagttages gennem undervisningsobservationer eller ved lærernes refleksion over egen praksis. Refleksioner over den symbolske kapital indgår i det pædagogiske udviklingsprojekt. 11

13 Som nævnt er datamaterialet meget omfangsrigt, og der er fortaget en omfattende statisk analyse. Det er altid sådan med den statistiske analyse, at man ofte ender i for små segmenter og / eller ender i nogle resultater, som er uinteressante i forhold til hovedproblemstillingerne. Her har vi naturligvis foretaget en række valg, disse indgår ikke i rapporten. De resultater, vi har valgt at inddrage, kan naturligvis dokumenteres. En sådan dokumentation findes også i rapporten, men noget, og det er i et mindre omfang, har vi valgt at udelade af formidlingsmæssige grunde. Men dokumentationen opbevares og gemmes af DEL. Den samlede frekvenstabel er vedlagt som bilag. Der findes også en skoleopdelt frekvenstabel, denne er ikke vedlagt rapporten, idet skolerne selv har kunnet trække en frekvenstabel I rapporten fremhæves, hvis der er forskel mellem elevbesvarelserne på de to skoler. Andre datakørsler er ikke vedhæftet. Som bilag er vedlagt en beskrivelse af, hvordan de forskellige indekseringer er konstrueret. Enkelte steder foregribes en argumentation, der først dokumenteres senere i rapporten. Det har været nødvendigt med enkle gentagelser for at få disse komplekse data formidlet så klart som muligt. Rapporten indeholder fem kapitler. Første kapitel består både af en beskrivelse af undersøgelsesdesignet, en vurdering af datamaterialet samt en præsentation af de grundlæggende baggrundsvariable. Herefter kommer der tre kapitler som har hver sin optik på eleverne: Elevernes erfaringer med og perspektiv på uddannelse, en beskrivelse og analyse af elevernes familier og endelig elevernes fritid. Det sidste kapitel i rapporten er en beskrivelse og analyse af elevernes økonomiske, sociale og kulturelle kapital. Kapitlerne afsluttes hver med en konklusion. Rapporten har ikke nogen selvstændig konklusion, en sammenfatning over de væsentligste resultater er placeret efter forordet. Perspektiveringen af resultaterne fra undersøgelsen indgår i det pædagogiske udviklingsarbejde, som er en væsentlig del af det samlede projekt: Fra drømmen om en erhvervsuddannelse til at være studerende på en videregående uddannelse. Det pædagogiske udviklingsarbejde bliver afrapporteret til undervisningsministeriet foråret 2009 og til region Midt i

14 1. Undersøgelsen og datamaterialet I dette afsnit beskrives, hvorledes undersøgelsen er tilrettelagt, undersøgelsesdesignet, og en vurdering af datamaterialet. Desuden indgår et afsnit, hvor centrale baggrundsvariable bliver præsenteret. Undersøgelsesdesignet Det er en kendt sag, at der er sammenhæng mellem forældrenes sociale position og deres børn uddannelses- og erhvervsvalg. Vi taler om Den sociale Arv. I Danmark har særligt Erik Jørgen Hansen vist dette i sin omfattende uddannelsessociologiske forskning, jf fx: En generation blev voksen, Socialforskningsinstituttet Der er altså grund til at antage, at hhx-elevernes sociale baggrund kan være én af årsagerne til, at eleverne ikke i så stort et omfang vælger en videregående uddannelse, men andre årsager kan også gøre sig gældende. I projektet har vi sat fokus på følgende hypoteser: 1. at en del unge på hhx er de første i deres familier, som tager en gymnasial ungdomsuddannelse, hvilket jo blandt andet også er udtryk for, at der er få forældre til hhx-eleverne, som selv har en videregående uddannelse 2. at der, blandt de unge på hhx, er en del, der først ønsker en erhvervsuddannelse, og som måske først senere ønsker en videregående uddannelse 3. at der er en del unge på hhx, der ikke har et personligt kendskab hverken til det miljø, der knytter sig til de videregående uddannelser, eller det erhvervs - og/eller livsperspektiv, der er et resultat af en videregående uddannelse 4. at der er en del unge i Horsens-/ Grenåområdet, der er fremmede overfor at flytte fra lokalområdet i forbindelse med en videregående uddannelse 5. at undervisnings- og skolemiljøet på hhx ikke fungerer som en form for brobygning ved at indvie eleverne i de normer, værdier og traditioner, der karakteriserer akademiske miljøer 6. at lærerne ikke fungerer som en form for rollemodeller ved fx at videregive den fornødne inspiration og støtte til, at de unge kan opleve, at de videregående uddannelser er et tilbud også for dem 7. at der i skolemiljøet ikke i tilstrækkelig grad er den fornødne inspiration i forhold til uddannelsesmiljøet på de videregående uddannelser 13

15 8. at der i skolemiljøet ikke i tilstrækkelig grad signaleres den fornødne prestige i forhold til de karrieremuligheder, som en videregående uddannelse kan give adgang til Det grundlæggende spørgsmål i vores undersøgelse er altså: Hvorfor er der en mindre andel af hhx-eleverne, der vælger en lang videregående uddannelse end elever med anden gymnasial uddannelse? Vi antager, jr. dokumentationen om den sociale arv, at forældrenes uddannelsesniveau og erhverv har relevante implikation for både elevernes sociale og kulturelle baggrund og deres fremtidige uddannelsesønsker. Vi vil efterprøve denne antagelse ved at undersøge: Hvorvidt der er en sammenhæng mellem forældrenes uddannelse / erhverv og elevernes fremtidige uddannelsesønsker. Det kan overvejes, hvorvidt en økonomisk kapital i sig selv anerkendes som værdifuldt i en gymnasieklasse? Klassedelingen i det danske samfund i dag er ikke så prægnant som tidligere, men alligevel antager vi, at der kan være en sammenhæng mellem elevernes økonomiske baggrund og deres uddannelsesvalg. Fx kan ønsket om at fortsætte på en erhvervsuddannelses ses som udtryk for, at eleverne er voksenlivsorienteret (vil klare sig selv). Dette ønske kan være begrundet i økonomisk nødvendighed eller i den form for tryghedsfølelse, der kommer af at kunne klare sig selv. Er der en sammenhæng mellem elevernes økonomiske baggrund og deres uddannelsesønske? Vi er opmærksomme på, at selvom den primære socialisering i familien er vigtig, indgår unge i andre sociale netværk, som kan have indflydelse på elevernes uddannelsesvalg. Derfor vil vi undersøge: Hvilke personer / instanser der har haft indflydelse på elevens valg af hhx-uddannelsen? Kan nære relationer til andre end forældre have indflydelse på, hvorvidt elevernes vælger en videregående uddannelse? 14

16 Den indflydelse, vi her specielt er opmærksomme på, er om det kendskab, hhx-elever har til de videregående uddannelser og det at være studerende, kan stamme fra nogen, de kender, som går på en videregående uddannelse. Det er formentlig ikke sandsynligt, at den sociale kapital, en elev har fra sin spejdertrop eller sportsforening, spiller den store rolle. Hvorimod en social kapital, der stammer fra nære relationer, der har erfaringer med gymnasiale uddannelser eller /og videregående uddannelser, kan have en betydning, hvis denne form for social kapital har en betydning i det felt, som elevernes klasse og / eller skole også udgør. Den sociale kapital, der kommer af, at elevernes familier og andre nære relationer arbejder indenfor erhvervsuddannelsesområdet eller i et virksomhedsøkonomisk felt, indgår også, men vi ved ikke, om den udgør en symbolsk betydning i deres uddannelsesfelt. Det kan være svært at beskrive elevernes kulturelle kapital i en kvantitativ undersøgelse, men vi går ud fra, at den form for kultur, de forbruger er et udtryk for, hvilken kulturel kapital de er i besiddelse af. Det samme gælder fritidsinteresser. Ungdomsforskning fra fx den såkaldte Birmingham skole har tidligere vist, at der er en sammenhæng mellem unges deltagelse i forskellige subkulturer og de unges sociale og kulturelle baggrund. Unges valg af og deltagelse i forskellige subkulturer er dog også en kompleks størrelse. Hvad karakteriserer hhx-elevernes valg af kulturelle aktiviteter? Er der en sammenhæng mellem elevernes sociale og økonomiske baggrund og deres valg af kulturelle aktiviteter? Elevernes kulturelle kapital har konsekvenser for, hvordan de mestre symbolske og praktiske problemer. Derfor antager vi at den kulturelle kapital har betydning for, hvilke fag eleverne foretrækker på hhx. Vi vil derfor undersøge, hvilke fag eleverne foretrækker på hhx og hvad der er elevernes begrundelser herfor? Hvilke sammenhænge og mønstre er der mellem resultaterne af en sådan undersøgelse og elevernes sociokulturelle baggrund? I forlængelse af ovenstående er udarbejdet en spørgeramme med Elevernes personlige baggrund (spørgsmålene ) Elevens tid i folkeskolen (spørgsmålene ) Oplysninger om elevens valg af hhx (spørgsmålene ) Oplysninger om elevens tid på hhx indtil nu (spørgsmålene ) 15

17 Oplysninger om elevens fremtidsplaner (spørgsmålene ) Oplysninger om elevens nære familie og nære venner (spørgsmålene ) Hele spørgerammen kan ses i bilag 1. Spørgerammen blev overført Datamaterialet Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført på de to skoler i april og maj måned Spørgerammen blev forinden testet ved en mindre pilotundersøgelse i en hhx-klasse på Horsens Handelsskole. Formålet med testen var primært at få afklaret, hvor lang tid det ville tage at gennemføre undersøgelsen, og om eleverne kunne forstå spørgsmålene. Eleverne i 1. års hhx- klasserne har besvaret spørgeskemaet i undervisningstiden, mens der har været en lærer tilstede, som kunne vejlede eleverne, hvis der var problemer med at forstå spørgeskemaet 6. Der var afsat én lektion pr. klasse til besvarelsen. 52 elever fra Grenå Erhvervsskole og 137 elever fra Horsens handelsskole deltog i undersøgelsen. Enkelte elevbesvarelser blev sorteret fra, da det helt klart drejede sig om useriøse elevbesvarelser 7. Tilbage var der 185 elevbesvarelser. Kun elever, der af en eller anden grund var fraværende den dag, undersøgelsen blev gennemført, har ikke deltaget i undersøgelsen. Materialet betragtes derfor som validt. Datamaterialet kan ikke anses for at være repræsentativt for elever på hhx på landsbasis, men der er dog ingen grund til at tro, at der på de to skoler er faktorer, som er så lokale og særegne, at analysen af datamaterialet ikke vil have interesse for andre, der arbejder med hhx-uddannelsen. Baggrundsdata Horsens Handelsskoles hhx-afdeling er en del større end hhx-afdelingen på Grenå Erhvervsskole. Størrelsesforholdet afspejles i, hvor mange elever fra de to skoler, der deltog i undersøgelsen. I fig. 1 ses det, hvor mange elever, der har besvaret spørgeskemaet på det to skoler. 6 Spørgeskemaet er udarbejdet på 8.0. Skemaet kan ses via hjemmesiden for Horsens Handelsskole. 7 Fx afkrydset alle svarmuligheder 16

18 Fig. 1 Skole Horsens Grenå % 50 27% % Begge skoler har sportscolleges. Der er forskel på, hvorledes dette er organiseret på de to skoler. Sportscollegeeleverne indgår på linie med de andre elever i undersøgelsen, men analysen kan ikke vise noget særligt og specifikt om disse elever. Man må formode, at nogle af disse elever ikke tilhører skolernes naturlige opland, hvilket kan have en indflydelse på dele af analysen, men da det drejer sig om forholdsvis få elever, vurderes denne indflydelse ikke at være afgørende for den samlede analyse. Som det ses af fig. 2, er der flere drenge end piger, der går på 1. hhx på de to skoler. Fig. 2 Dit køn? Kvinde Mand 79 43% % % Andelen af mandlige elever er i øvrigt større i Grenå (70 %) end i Horsens (53 %). Denne forskel kan ikke alene forklares med, at ti af drengene kommer fra fodboldskolen på Hessel Gods. Næsten halvdelen af eleverne (48 %) var 17 år, da de deltog i undersøgelsen. Fig. 3 Din alder? år og ældre 46 25% 89 48% 42 23% 1 1% 7 4% % 17

19 Der er en mindre forskel på aldersfordelingen på de to skoler. Som det fremgår nedenstående af fig. 4 er andelen af de 17. årige forholdsvis større i Horsens end i Grenå, hvor andelen af de 18. årige til gengæld udgør en større andel. Fig. 4 Alder X skole Horsens Grenå % 0% 0% % 24% 25% % 44% 48% % 32% 23% % 0% 4% 20 år og ældre % 0% 1% % 100% 100% Det er formentlig ikke overraskende, at langt de fleste af eleverne er hjemmeboende. Som det ses af fig. 5 er 89 % af eleverne hjemmeboende. Fig. 5 Er du hjemmeboende? Ja Nej % 21 11% % 18

20 Der er flere af eleverne i Horsens end i Grenå, der er hjemmeboende, idet mere end 94 % af eleverne i Horsens angiver, at de bor hjemme. Tilsvarende er det kun 78 % for eleverne i Grenå. Fordelingen af elevernes besvarelse på de to skoler ses i fig. 6. Fig. 6 Er du hjemmeboende X skole Horsens Grenå Ja % 78% 89% Nej % 22% 11% % 100% 100% De fleste elever (63 %) har afsluttet folkeskolen efter 9. klasse (fig.7). Denne andel er dog større i Grenå, hvor hele 76 % afsluttede efter 9. kl., hvorimod kun 58 % af eleverne i Horsens afsluttede folkeskolen efter 9.kl. Fig. 7 På hvilket klassetrin afsluttede du folkeskolen? 9. kl. 10. kl % 68 37% % Knap hver fjerde af eleverne på 1. års hhx har gået på efterskole. 19

21 Fig. 8 Har du gået på efterskole? Ja Nej 44 24% % % Næsten halvdelen (48 %) af eleverne har skiftet skole, mens de gik i folkeskolen. Fig. 9 Har du skiftet folkeskole? Ja Nej 89 48% 95 52% % Andelen af elever, som har skiftet folkeskole, er langt større i Horsens (53 %) end i Grenå (36 %) 2. Elevernes erfaringer med og perspektiv på uddannelse I dette kapitel fremlægges analysen af de data, som vedrører elevernes tid i folkeskolen, deres oplevelser og erfaringer med hhx, samt elevernes ønsker om fremtidig uddannelse. Hhx-eleverne og folkeskolen Hhx-eleverne kunne lide at gå i folkeskolen, og eleverne vurderer, at det, de lærte i skolen, var meget vigtigt. De fleste havde ikke problemer med de elementære kulturteknikker som at læse og skrive. Eleverne er blevet stillet en række spørgsmål vedrørende deres tid i folkeskolen. Fordelingen af elevernes svar ses i fig

22 Fig. 10 Tag stilling til følgende udsagn, som alle handler om din tid i folkeskolen: Jeg kunne lide at gå i skole? Jeg lærte meget i skolen? Det, jeg lærte i skolen, var meget vigtigt* Jeg brugte meget tid på skolearbejde Lærerne i skolen var meget dygtige? Det vigtigste i skolen var kammeraterne? Det vigtigste for mig var at være blandt de bedste i klassen? Mine forældre kunne hjælpe mig med skolearbejdet? Jeg var aktiv i elevrådsarbejdet? Jeg har deltaget i frivillig undervisning(sport, musik m.v.)? Det jeg lærte i skolen, kan jeg bruge på HHX? I skolen vidste jeg, at jeg ville på HHX? I skolen havde jeg problemer med at læse? I skolen havde jeg problemer med at stave? I skolen havde jeg problemer med matematik? I skolen havde jeg problemer med fremmedsprog? Helt enig Delvis enig Delvis uenig Uenig Ved ikke 70 38% 93 51% 15 8% 6 3% 57 31% 98 53% 22 12% 7 4% 38 21% % 39 21% 5 3% 1 1% 22 12% 53 29% 51 28% 57 31% 1 1% 22 12% 85 47% 54 30% 20 11% 1 1% 81 44% 78 43% 23 13% 1 1% 18 10% 74 40% 49 27% 39 21% 3 2% 65 36% 70 38% 20 11% 27 15% 1 1% 21 11% 21 11% 16 9% % 3 2% 59 32% 40 22% 19 10% 64 35% 2 1% 43 24% 97 53% 26 14% 15 8% 1 1% 62 34% 50 27% 20 11% 51 28% 1 1% 4 2% 9 5% 12 7% % 10 5% 15 8% 18 10% % 20 11% 26 14% 27 15% % 16 9% 17 9% 44 24% % Det fremgår af fig. 10, at hhx- eleverne kunne lide at gå i folkeskolen. 89 % svarer at de er enige eller delvis enige i spørgsmålet. Jeg kunne lide at gå i skole om tiden i folkeskolen. Til sammenligning er der kun 3 % af eleverne, som erklærer sig uenig i spørgsmålet, og 8 % delvis uenig. Det er altså meget få elever som ikke brød sig om at gå i folkeskolen. Der er en større andel af eleverne i Grenå, som er enige eller delvis enige i udsagnet: Jeg kunne lide at gå i skole. Eleverne synes også, at de lærte meget i folkeskolen. 84 % af eleverne er enige eller delvis enige i spørgsmålet: Jeg lærte meget i skolen. Der er lidt færre elever, der er helt enige i 21

23 dette spørgsmål, nemlig 31 % end i spørgsmålet om, at de kunne lide at gå i skole, hvor 38 % var helt enige. En stor del af eleverne synes, at det, de lærte i folkeskolen, var meget vigtigt. Andelen er dog forholdsvis mindre end ved de to andre spørgsmål. Der er i alt 76 % af eleverne som erklærer sig helt enig og delvis enig i udsagnet. Hver femte elev (21 %) er helt enige i dette udsagn. Kun 3 % af eleverne erklærer sig uenige i udsagnet. Næsten hver femte elev føler sig helt enige i, at Det jeg lærte i skolen, kan jeg bruge på hhx, og i alt 77 % er helt eller delvis enige i dette udsagn. Der er dog 8 % af eleverne som erklærer sig uenige i udsagnet. Mere end halvdelen af eleverne i undersøgelsen mener ikke, at de i folkeskolen har brugt meget tid på skolearbejdet, da de gik i folkeskolen. 59 % svarer, at de er delvis uenige eller uenig i udsagnet: Jeg brugte meget tid på skolearbejdet. Af denne gruppe elever er de fleste endda uenige, nemlig 31 %. Kun 12 % erklærer sig enige i udsagnet. Andelen af elever, som er delvis uenig eller uenig er størst i Grenå, hvor 62 % af eleverne ikke mener, at de brugte meget tid på skolearbejdet, og heraf har flertallet (36 %) erklæret sig uenige i udsagnet. Dette resultat kan tolkes på flere måder. Fx kan resultatet være udtryk for, at eleverne havde let ved skolearbejdet i folkeskolen og ikke fået udfordringer, som de skulle arbejde med. Men resultatet kan simpelthen også vise, at eleverne ikke har beskæftiget sig særlig meget med skolearbejdet, fordi det ikke var centralt i deres liv. Andelen af elever, som synes, at lærerne i skolen var meget dygtige er større end andelen af de elever, som ikke har dette synspunkt. Det fremgår af tallene i fig. 10, at 59 % af eleverne svarer enten helt enig eller delvis enig på spørgsmålet: Lærerne i skolen var meget dygtige. 41 % af eleverne svarer delvis uenig eller uenig på dette spørgsmål. Det skal dog bemærkes, at andelen der er helt enig og uenig i dette udsagn udgør stort set samme andel, nemlig henholdsvis 12 % og 11 %. Det vigtigste i skolen var kammeraterne dette udsagn er der stor enighed om blandt eleverne, idet 87 % erklærer sig enige eller delvis enige i dette udsagn. Fordelingen mellem enig og delvis enig er stort set ligelig, nemlig henholdsvis 44 % og 43 %. Kun 1 % er uenig i udsagnet. 22

24 Faglige problemer i folkeskolen Hhx- eleverne har ikke haft de store problemer i folkeskolen at tilegne sig kulturteknikkerne, nemlig at læse, skrive og regne. Som det ses af fig. 10 er der kun 13 elever, der svarer, at de er helt enig eller delvis enig i, at de havde problemer med at læse, det svarer til ca. 7 % af de elever, som har besvaret spørgsmålet. Der er lidt flere af eleverne, der havde problemer med at stave. 14 % svarer her helt enig eller delvis enig. Eleverne er ikke blevet spurgt, om de havde vanskeligheder med at regne, men de blev stillet spørgsmålet. I skolen havde jeg problemer med matematik. Hertil svarer hver fjerde elev (25 %) helt enig eller delvis enig. Andelen er lidt større i Grenå (30 %) end i Horsens (23 %). Andelen af elever, der er delvis enig er større end andelen, der er enig i samtlige besvarelser. Der er knap så mange elever, der besvarer et tilsvarende spørgsmål vedr. fremmedsprog med enig og delvis enig, nemlig 18 % i Grenå og 24 % i Horsens. Andelen af eleverne som har oplevet problemer med fremmedsprog er dermed mindre end elever, der har oplevet problemer med matematik. Eleverne og hhx-uddannelsen De fleste af eleverne på hhx har overvejet andre ungdomsuddannelser. Både drenge og piger har overvejet at tage en stx-uddannelse, men der er forholdsvis flere drenge end piger, som har overvejet en erhvervsuddannelse. I interviewene fortæller eleverne, at deres forældre lægger vægt på, at de skal have en ungdomsuddannelse og gerne en gymnasial uddannelse. Men det står i øvrigt eleverne frit for, hvilken uddannelse de vil vælge. Således fremgår det også af spørgeskemaundersøgelsen (fig. 11), idet lidt mere end halvdelen (51 %) af eleverne fortæller, at valget af hhx var deres egen afgørelse 8. Der er forskel på resultatet fra de to skoler. Det er lidt mindre end halvdelen af eleverne i Grenå (44 %), som har afkrydset det var min egen afgørelse. I Horsens var det lidt mere end halvdelen (53 %). Af elevernes besvarelser (fig. 11) fremgår det, at selvom eleverne i interviewene fortæller, at valg af ungdomsuddannelse er deres eget valg, så har forældrene dog haft indflydelse på de 8 Tolkningen af resultatet af spørgsmålet det var min egen afgørelse kan diskuteres. Vi kunne fx have formuleret spørgsmålet som der var ingen andre personer eller aktiviteter, der havde en særlig indflydelse på mit valg. De elever, der blev interviewet, giver udtryk for at valget af hhx var deres egen, netop i den forstand, at der var ingen andre personer eller aktiviteter, der havde haft en særlig indflydelse på mit valg 23

25 fleste elevers valg. I spørgeskemaet spurgte vi om: I forbindelse med mit valg af hhx har følgende haft særlig indflydelse på mit valg. 1. prioritet. Fig. 11 I forbindelse med mit valg af HHX har følgende haft særlig indflydelse på mit valg (1. prioritet): Forældre Venner Anden familie Uddannelses- og erhvervsvejledere Brobygning og præsentationskursus Det var min egen afgørelse Andet 30 16% 13 7% 5 3% 13 7% 20 11% 92 51% 9 5% % Andelen af elever, der afkrydser, at forældre har haft en særlig indflydelse på valget af hhx, er større i Horsens, hvor den udgør 14 % end i Grenå (11 %). Den næststørste andel af eleverne i Grenå (10 %) nævner, at uddannelses- og erhvervsvejledere har haft indflydelse på valget. For eleverne i Horsens (12 %) er det tilsvarende brobygnings- og præsentationskursus, der har haft den næststørste indflydelse. I interviewene giver eleverne udtryk for, at forældrene er tilfredse med, at de har valgt handelsskolen og dermed en hhx-uddannelse. Der er ingen elever, der giver udtryk for, at det er væsentligt for forældrene, om de efter deres eksamen får en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse, bare de får en uddannelse. Eleverne giver også udtryk for, at forældrene ikke vil være tilfredse med eller tillade, at eleverne fx fik den idé, at de ville melde sig ud af hhx og ikke gøre deres uddannelse færdig. Mere end hver 3.elev (34 %) vidste allerede i folkeskolen, at de ville på hhx. Det fremgår af fig. 10. Her fremgår, at i alt 61 % af eleverne har erklæret sig helt enig eller delvis enig i udsagnet: I skolen vidste jeg, at jeg ville på hhx. Der er stort set heller ikke nogle af eleverne, som overvejer at melde sig ud. I spørgeskemaundersøgelsen skal eleverne tage stilling til en række udsagn om deres tid på hhx 24

26 indtil nu (fig. 14 ). Her er der kun 2 %, som erklærer sig enige i udsagnet jeg overvejer at melde mig ud. Det skal dog nævnes, at 8 % erklærer sig delvis enige i udsagnet. Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at langt hovedparten (71 %) af eleverne overvejede andre muligheder, inden de besluttede sig for hhx (fig. 12). Fig. 12 Den mulighed, som jeg overvejede næstmest, var (2. prioritet): Det almene gymnasium HTX HF En erhvervsuddannelse At rejse Andre uddannelser 80 57% 13 9% 5 4% 18 13% 9 6% 16 11% % Der er en større andel af eleverne i Grenå (78 %) end i Horsens (69 %), som overvejede en anden uddannelse. For begge skolers vedkommende er det stx, der har været alternativet til hhx. Der er en større andel af eleverne (17 %) i Grenå, som overvejede en erhvervsuddannelse, end i Horsens (11 %). Der er forholdsvis flere piger end drenge, der overvejede andre muligheder end hhx. Blandt pigerne er det 79 % og blandt drengene er det 65 %. Selvom mange af eleverne har overvejet andre uddannelser end hhx, har det været som alternativ til hhx-uddannelsen. Hhx har hele tiden været en valgmulighed for eleverne. I spørgeskemaet har vi spurgt eleverne til deres tid i folkeskolen (se fig. 10) og på ét af spørgsmålene: I skolen vidste jeg, at jeg ville på hhx har 34 % svaret af de var helt enige i dette udsagn og 27 % svaret, at dette udsagn var de delvis enige i. Til sammenligning svarede 28 %, at de var uenige i dette udsagn og 11 %, at de var delvis uenige. Som det fremgår af fig. 13 er der en mindre forskel mellem drenge og piger i forbindelse med valg af ungdomsuddannelse. 25

27 Fig. 13 Den mulighed, som jeg overvejede næstmest var (2. prioritet)? X køn Kvinde Mand Det almene gymnasium % 55% 57% HTX % 12% 9% HF % 3% 4% En erhvervsuddannelse % 16% 13% At rejse % 6% 6% Andre uddannelser % 9% 11% % 100% 100% Der er ikke den store forskel på, hvor mange piger og drenge, der har overvejet stx. Forskellen er større, når man ser på hvor mange piger og hvor mange drenge, der har overvejet en erhvervsuddannelse. For pigernes vedkommende er det 9 % og for drengenes 16 %. Selv om eleverne i interviewene alle giver udtryk for, at de kender andre unge, der går eller har gået på handelsskolen, er det ikke et forhold, de tillægger nogen særlig betydning for deres valg. Hhx-elever har også venner og bekendte, som går på det almene gymnasium. Når eleverne, i interviewene, skal fortælle, hvad de har lagt vægt på i forbindelse med deres valg af uddannelse og af handelsskolen, anvender de forskellige udtryk som liberal, den blå bølge og erhvervslivet om handelsskolen. Disse udtryk har tydeligt en positiv valør for eleverne. Det fremgår af ovenstående, at mange elever faktisk havde overvejet en stx. Når eleverne i interviewene beskriver det almene gymnasium anvendes udtryk som socialistiske og flippede. Disse udtryk tillægges tydeligt en negativ valør. Det er måske ikke mindst 26

28 interessant, at lærerne i det almene gymnasium kaldes socialistiske, det kan man se. Pointen er her, at eleverne forstår sig selv som værende i modsætning til det socialistiske og det flippede. Eleverne fortæller også i interviewene, at lærerne på handelsskolen ikke er socialistiske. Èn af pigerne fortæller, at hendes lillesøster formentlig ikke vil vælge handelsskolen, fordi hun synes, at det er sjovt at være anderledes. Eleverne og tiden på hhx Hhx-eleverne på de to skoler svarer stort set til det segment uddannelsen retter sig mod, i hvert fald vurderet i lyset af uddannelsens faglige profil. Hhx-eleverne kan i øvrigt også godt lide uddannelsen, handelsskolen og miljøet på skolerne. Der synes at være et fint match mellem elevernes værdimæssige præferencer og så det er der præger uddannelsens kultur. I forbindelse med gymnasiereformen har der været fokus på, at de fire gymnasiale uddannelser entydigt skulle signalere, at uddannelserne, og dermed også hhx giver studiekompetence. Dette budskab har eleverne forstået. Af elevbesvarelserne (fig. 14) fremgår det nemlig, at 77 % af eleverne erklærer sig helt enig i udsagnet: Med en hhx kan jeg komme til at læse videre, 16 % erklærer sig delvis enig i dette udsagn og kun 2 % erklærer sig delvis uenig og 4 % uenig i udsagnet. 27