Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Side 1 af 7 Undervisningsbeskrivelse Termin August-maj, Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen HTX Idéhistorie B Ulrik Huusom 2.X obligatorisk (sciencelinje) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Introforløb: Lille idéhistorie- og logikkursus Erkendelse, videnskab og teknik Opgaveskrivning og elektronisk præsentation Tro og rationalitet Videnskabsteori, teknik, teknologi og eksistens Pensum: ca. 100 normalsider (samt lærerens noter og opgaver til film). Skriftlige opgaver: 3 stk.: I) Argumentation. II) Kosmologi. III) Moderne fysikhistorie eller videnskabsteori. Ulrik Huusom Side

2 Side 2 af 7 Første undervisningsforløb Titel 1 Introforløb: Lille idéhistorie- og logikkursus Bekendtgørelsen og intro til faget og dets genstandsfelter. Skriftlig introopgave (om eleven, elevernes interesser og forventninger m.v., samt argumentation). Logikopgaver. Gosvig Olesen, Søren: Logik for høns. I: At læse filosofi. Munksgaard (7 ns). Logik og argumentation. (Eget notat). Jon Espersen: Logik og argumenter. Kbh (Arbejdsudvalg). Idé- og videnskabshistorien. (Eget notat). Forskellen på idéhistorie og filosofi herunder historiefilosofiske eksempler og repræsentanter. (Eget notat). 2,5 uge. Eleverne skal kunne anvende argumentationsteori og formel logik. Have et rimeligt overblik over idéhistoriske hovedperioder. Være opmærksom på holdets og lærerens interesser og forventninger til hinanden (fagligt, pædagogisk og socialt mm.). Samt have et overordnet kendskab til de generelle otte faglige mål, som de skal have lært i løbet af to år: Eleverne skal kunne: 1. Udvise kendskab til udviklingen af centrale ideer, teknologiformer og livsvilkår i forskellige epoker og kulturer. 2. Redegøre for afgørende idéhistoriske konflikter i forskellige perioder. 3. Analysere og forstå væsentlige årsager og sammenhænge i ideernes og teknologiformernes udvikling. 4. Foretage sammenligninger af forskellige positioner angående nogle konkrete idé- og teknologihistoriske centralspørgsmål. 5. Analysere samspillet mellem ideernes, teknologiernes og andre livsvilkårs udvikling. 6. Analysere konkrete idéhistoriske og teknologiteoretiske problemstillinger. 7. Demonstrere overblik over ideernes udvikling inden for hvert af kernestoffets områder. 8. Diskutere og perspektivere aktuelle problemstillinger i teknologi, videnskab, politik, kunst og etik med idéhistorisk baggrund. Klasseundervisning, gruppearbejde, eksperimentelt arbejde, projektarbejdsform og skriftligt arbejde: introopgave. Ulrik Huusom Side

3 Side 3 af 7 Andet undervisningsforløb Titel 2 Erkendelse, videnskab og teknologi En skriftlig opgave og elektronisk præsentation i: Kosmologiens udvikling siden oldtidens Ægypten. Korte internetartikler til kosmologi, pyramider og førsokratikerne (udvalg). Pyramid. BBC-udsendelse 1996 (DVD). (30 min.). Axel Andersen: Det nye astronomiske verdensbillede. I: Naturvidenskabens grundlæggere. Ejler 1969, s (Kopernikus til Newton). (30 ns). Korte BBC-klip (Kopernikus, Bruno, Brahe, Kepler, Galilei og Newton). Siggaard Jensen/Engelhardt: Drømmen om enhed (kap. 6.). I: Ergo. Naturvidenskabernes filosofiske historie, s (Einstein til Bohr). (25 ns). Nørretranders, Tor: Maxwells dæmon. Og: Uendelige algoritmer. I: Mærk verden. En beretning om bevidsthed. Gyldendal, Kbh (uddrag), s og (16 ns). Jens Ramskov: Maxwells berømte tankeeksperiment er nu udført i praksis. Ingeniøren, den 18. nov (Ca. 1,5 ns) Inventions and The Library of Secrets (Dokumentarfilm, 13 min.). Anvendt uddannelsestid: 2,5 md. Overordnede mål for eleven, viden om: o Tilblivelsen og udviklingen af ideen om videnskab og teknologi, deres bærende institutioner og samspillet mellem de forskellige videnskaber og teknologiformer. o Grundlæggende forestillinger om erkendelsens karakter. Samt erkendelsesteoretiske og videnskabelige karakteriseringer af teknologier. : Paradigmeskift i kosmologien (fra Ægypten til moderne tid: navnlig skiftene imellem mythos og logos; oldtid, middelalder og renæssance; klassisk mekanik og kvantemekanik). Taludvikling siden oldtid og middelalder indtil matematikkens grundlagskrise i moderne tid. Matematikken i arkitekturen (bl.a. spørgsmålet om pi og det gyldne snit i ægyptisk og/el. græsk arkitektur). Erkendelsesteoretiske bryderier (fx Zenons paradokser). Klasseundervisning, gruppearbejde, virtuelle (internettet og film samt en elektronisk elevfremlæggelse), projektarbejdsform, anvendelse af fagprogrammer, eksperimentelt arbejde og skriftligt arbejde: anden og tredje skriftlige opgave. Ulrik Huusom Side

4 Side 4 af 7 Tredje undervisningsforløb Titel 3 Opgaveskrivning og elektronisk præsentation Introduktion til opgaveskrivning: fem valgfrie emner inklusiv en eksamensrettet opgave. Alle inden for et grundlæggende idéhistorisk tema, fastlagt i samråd med eleverne samt afstemt med de emner, der arbejdes med i alle fagets forløb. Materialer: Bekendtgørelsesmål. Problemformulering og mindmapping mm. Senatmetoden. Tjekliste til opgaveskrivning i faget. (Eget notat). 1 uge. Mål: I arbejdsfasen lægges vægt på elevens evne til samarbejde, disponering og strukturering af arbejde og gruppearbejde, og til at indgå i stadig dialog i arbejdet på afgrænsning af materiale, problemformulering og -løsninger, samt en stadig selvkritisk eller -erkendende evaluering heraf. Generelt ligges vægt på selvstændighed og kreativitet, kildekritisk og kritisk samt selvkritisk sans, træning i metodik, dokumentationskrav og ophavsrettigheder m.v. Klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejdsform, anvendelse af fagprogrammer, virtuelt arbejde (internettet og elektronisk elevpræsentation), og skriftligt arbejde: Anden skriftlige opgave, der også præsenteres elektronisk, ligger i dette forløb, der kører parallelt med modul 2. Ulrik Huusom Side

5 Side 5 af 7 Fjerde undervisningsforløb Titel 4 Tro og rationalitet Sammenhængende religionsetik: Fra Ægypten til Moses, Zarathustra, Kungfutse, Laotse, Buddha, Jesus og Muhammed m.fl. (Eget notat). Middelalderens filosofi: kristendom og islam: aristotelisme. (Eget notat). Rosens navn. (Film). Gudsbeviser? (Eget notat). Nietzsche. (Eget notat). Nietzsche: Antikrist. Vinten, Kbh. 1973, s (5 ns). Korte internetartikler til Dawkins og memer. Dawkins: Religion er en virus. (Dokumentarfilm). (ca. 25 min.). Det mekaniske verdensbillede. Tankens magt, bd. 2, s (8 ns). Hanne Strager: Missing links og Evolution, kreationisme og intelligent design. Fra Som at tilstå et mord. Gyldendal 2009, s og (15 ns). Med Gud imod Darwin 1. DR2, februar (ca. 25 min.). Internetartikler til Darwin og litterær darwinisme mm. Anvendt uddannelsestid: 1,5 md. Overordnede mål for eleven, viden om: o Opkomst og udvikling af religioner, mytesystemer, livsanskuelser og andre metafysiske systemer og overbevisninger. Herunder sekulære og religiøse strømninger i det moderne samfund. o Modsætninger, spændinger og samspil mellem tro og viden. : Gudsbegrebets udvikling (herunder Nietzsches vurdering). Logisk analyse af såkaldte gudsbeviser. Middelalderens universaliestrid. Metoderne i filmen Rosens navn. Darwin, evolutionsteori og missing links. Kritisk analyse af moderne religiøse bevægelser (kreationisme og intelligent design) samt Dawkins memeteori. Klasseundervisning, virtuelle (internettet og film), projektarbejdsform / anvendelse af fagprogrammer og eksperimentelt arbejde. Elektroniske elevoplæg. Ulrik Huusom Side

6 Side 6 af 7 Femte undervisningsforløb Titel 5 Videnskabsteori, teknik, teknologi og eksistens Eget notat til videnskabsteori. Teknik, teknologi og samfund og Forskningspolitik fra Kragh/Petersen: Naturvidenskabsteori, s og (15 ns). Klawonn, Erich: Mennesket som subjekt og som objekt. I: Rendtorff / Thomassen (red.): Kulturforståelse, s (10 ns). Fra Niels Arne Nielsen: Sjæl og legeme. Systime, 1993 (uddrag): Searle, John R.: Kan en computer tænke? (2,5 ns). Turing, Allan M.: Regnemaskiner og intelligens. (5 ns). Favrholdt, David: Er livet en drøm? Og: Er jeg en hjerne i et kar? Samt: Fejlkilder og kontrolmetoder. I: Erkendelsesteori. OUF 2002, s (ca. 15 ns.). Inception (DVD). Korte internetartikler fra Etisk Råd til robotetik: Jon Andersen: Robotter og jura Skal man tage hensyn til robotter. (uden forfatter ang.). Peter Øhrstrøm: Om Kevin Warwick. Kathrine Lilleøre: Kierkegaard og cyborg. Anvendt uddannelsestid: 1,5 md. Temaet ligger i forlængelse af de overordnede mål under temaerne: Erkendelse, videnskab og teknologi, samt: Etik og samfund. Overordnede mål for eleven, viden om: o Grundlæggende forestillinger om erkendelsens karakter. Og erkendelsesteoretiske og videnskabelige karakteriseringer af teknologier. o Tilblivelsen og udviklingen af ideen om videnskab og teknologi, deres bærende institutioner og samspillet mellem de forskellige videnskaber og teknologiformer. o Teknisk rationalitet og økonomiske principper. Samt de politiske og økonomiske forestillingers udvikling og samspil med teknologi. o Etiske og eksistentielle aspekter ved udvikling og implementering af teknologi. : Positionerne indenfor sjæl-legeme-problemet. Og i forlængelse heraf Ulrik Huusom Side

7 Side 7 af 7 bevidsthedsproblemet samt den moderne intelligensforsknings vanskeligheder (stærk og svag AI), herunder forholdene imellem eksistens og teknik, drøm-virkelighed, hjerne-i-kar-tesen m.fl. Robotetik. Videnskabelig argumentation, metoder og udvalgte videnskabsteoretiske retninger. Forskellene på videnskab, teknik og teknologi. Teknik-, videnskabs- og teknologihistoriske eksempler: navnlig fra det moderne naturvidenskabelige og industrielle gennembrud, samt atomtidsalderen (bl.a. Arkimedes skrue, arabiske ure, horror vacuiteorien, Harvey, Semmelweiss og barselsfeber, penicillin, damp- og atomkraft). Historiske eksempler på fejlkilder. Opfindere og teknikeres forhold til videnskabelig metode overfor videnskabsbaseret teknologi. Værdimæssige implikationer inden for samfund, videnskab, teknik og teknologi (herunder teknokrati o. lign.), bl.a. ift. klimamodeller. Klasseundervisning, projektarbejdsform og eksperimentelt arbejde samt anvendelse af fagprogrammer (SO-relateret). Ulrik Huusom Side