Rapport Social Arv Spansk A

Transkript

1 Rapport Social Arv Spansk A Læring består af tre dimensioner: Indhold, drivkraft og samspil (Når gymnasiet er en fremmed verden, p. 17).

2 2 Indledning Spansk er et treårigt A-fag på de gymnasiale uddannelser. Ca elever har spansk A på hhx. Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde er det spanske sprog dels som alment og erhvervsmæssigt kommunikationsmiddel i europæiske og andre internationale sammenhænge, dels som genvej til forståelse af andre sprog og kulturer. Fagets arbejdsområde er sprog, kultur samt erhvervs- og samfundsforhold i bredeste forstand i de spansktalende lande. I forbindelse med projektet Social Arv var det vigtigt at kunne skelne gymnasiefremmede fra gymnasiekendte elever. Da det er svært at lokalisere gymnasiefremmede i en gymnasieklasse, besluttede vi at spørge eleverne direkte om deres forældres uddannelsesniveau samtidig med, at vi spurgte eleverne om, hvad de fandt svært i faget spansk (se bilag A). Vi baserer vores undersøgelse på 303 elever fra 15 klasser fordelt på 5 skoler over hele landet. I de 15 klasser viste det sig, at ca. hver 4. (27%) havde en gymnasiefremmed baggrund. De problemer, som de to grupper af elever (de gymnasiekendte og de gymnasiefremmede) har med faget, ser ikke ud til at være forskellige. De gymnasiekendte synes dog at være mere specifikke i deres angivelse af problemerne (f.eks. i stedet for grammatik angiver de de personlige stedord ). Det betyder, at de sandsynligvis vil være bedre til at give udtryk for egne styrker og svagheder og dermed også have lettere ved for eksempel at få hjælp til problematiske områder inden for faget. Et af vore spørgsmål var også, om en af deres forældre kunne spansk. Kun meget få svarede ja til dette, hvilket viser, at der ikke er megen hjælp til faget hjemme i alt fald ikke direkte. Gymnasiekendte elever, hvis forældre har et vist fremmedsprogligt niveau, vil ofte have lettere ved at få hjælp til almensproglige problemer, ligesom det er tilfældet i forbindelse med større skriftlige opgaver som SRP og DIO. Også her er de gymnasiekendtes klarere specifikation af eventuelle problemer et vigtigt element. Beskrivelse af væsentlige udfordringer Iflg. vores undersøgelse er de væsentligste fokuspunkter for os som undervisere - grammatik - syntaks - gloseforråd - formulering både skriftligt og mundtligt

3 3 Grammatik og syntaks Eleverne finder grammatikken vanskelig, det drejer sig især om verberne, både bøjningen og tiderne. Det er vores erfaring, at eleverne mangler basal grammatisk viden og forståelse for syntaks. Gloseforråd Eleverne skal til at bygge et helt nyt ordforråd op. Samtidigt har de svært ved at benytte deres intersproglige kompetence og er i mange tilfælde slet ikke bevidste om den. Eleverne er ikke trænede i at lære udenad, hvilket er en barriere i forhold til at skulle lære et nyt sprog. Skriftlig og mundtlig formulering Fundamentet for disse discipliner lægges på 1. år, men på 2. og 3. år kommer de rigtigt i spil, og hvis grammatik, syntaks og gloseforråd er mangelfuldt, påvirker det i høj grad elevernes skriftlige og mundtlige formuleringsevne. Forslag til overordnede løsninger Fælles for alle fokuspunkter er, at det bliver vigtigt at gøre undervisningen konkret og at tydeliggøre over for eleverne, hvad de lærer og hvorfor. Der skal derfor arbejdes mere målrettet med at påpege fagets indhold, metoder og relevans over for eleverne. Det er vigtigt, at de får en klar fornemmelse af, hvad det indebærer, når de vælger spansk på A-niveau, samt hvordan de kan bruge det i deres fremtidige studier og jobs mm. Ligeledes er det en nødvendighed, at eleverne arbejder med faget hjemme/laver lektierne. Det skal derfor allerede, når lektierne gives for, være klart for eleverne, hvad formålet med lektierne er, og hvordan der skal arbejdes med dem i undervisningen. Dette kan måske i højere grad motivere til at lave lektierne, fordi det bliver mere overskueligt, hvordan man skal gribe lektielæsningen an. Især for de gymnasiefremmede kan dette være vigtigt, da denne gruppe i nogle tilfælde ikke har den samme støtte til det at være gymnasieelev som de gymnasiekendte. Underviserne skal være opmærksomme på, at gymnasiefremmede elever måske ikke forstår, hvad der tales om i klasserummet. Det er derfor vigtigt at afklare elevernes førfaglige færdigheder. Det vil være en god idé fra starten at screene eleverne mht. grammatik og syntaks (analyse, ordklasser mm.) og transparente ord, så man allerede fra starten får en fornemmelse af, hvor klassens niveau ligger, og hvor man specielt skal sætte ind. Vi foreslår, at der laves studieteknikkurser efter følgende plan, som anvendes løbende: 1. 1.år: grammatik /syntaktisk analyse + ordklasser/ordbogsopslag

4 år: læsestrategier teknikker/metoder + ordbogsopslag + brug af grammatikbog år: at gå til eksamen Grammatikken bør simplificeres mest muligt, og fokus rettes mod det vigtigste. Grammatikken bør trænes i en kommunikativ, kontekstuel sammenhæng således, at den giver mening for eleven. Man kunne evt. vælge en anden progression inden for nogle grammatiske emner (fx flytte datidernes gennemgang frem til slutningen af 1. år, hvor eleverne som oftest har motivation for ny viden, og hvor der er bedre tid i elevens skema). Hvad ordforrådet angår, er det vigtigt at gøre eleverne klart, hvilken betydning ordforrådet har for både kommunikation og sprogforståelse. Eleverne skal have praktiske redskaber til at lære og huske gloser. Det er vigtigt allerede fra starten at gå i gang med mundtlig og skriftlig kommunikation, og at eleverne får succesoplevelser inden for dette område. Underviseren skal have fokus på, hvad eleven kan og ikke på, hvad eleven ikke kan. Med mindre den mundtlige kommunikation går helt skævt, retter man kun lidt eller slet ikke. På det skriftlige område kan man bruge fokuseret retning for at overskueliggøre bestemte grammatiske og/eller sproglige problematikker, som eleven skal være opmærksom på fremover. Det kan virke motiverende på eleven, at underviserne giver formativ evaluering, så eleven ved, hvor han/hun har gjort det godt, og hvor han/hun skal sætte ind fagligt. På 2. år sker der typisk en hurtigere progression fagligt, hvilket desværre ofte falder sammen med, at en del elever er nået til et punkt i uddannelsen, hvor de er ved at miste noget af drivkraften. Samtidig er der mange fag på 2. år, og afsluttende eksamen ligger langt ude i fremtiden. Her kan det være ekstra svært for de gymnasiefremmede, hvis de mangler opbakning og støtte fra hjemmet til at strukturere deres skolearbejde og fortsætte uddannelsen. Lærerne kunne også her prøve at nytænke progressionen i faget således, at den tager højde for den dalende motivation og i højere grad sikrer, at der er overensstemmelse mellem elevernes opnåede kompetencer og de udfordringer, de stilles overfor. Idékatalog og tips Det er vigtigt, at undervisningen varieres. Induktive undervisningsmetoder, innovativ undervisning og cooperative learning kan inddrages for at tilgodese forskellige læringsstile. Ofte lærer eleverne bedre, hvis de får hands-on. Metoder, hvor eleverne i højere grad står til ansvar over for sig selv og hinanden (end over for underviseren), kan fremme læring. Det kan f.eks. være mundtlige øvelser i par, i rundkreds med bold eller skriftlige øvelser, der involverer mere end 1 part.

5 5 Vi giver nedenfor ideer til opfyldelse af nogle af de faglige mål. Faglige mål Øvelser Kan bruges til /styrker Forstå hovedindholdet i et tydeligt talt spansk om almene og kendte emner formidlet Brug af medier f.eks. nyhederne på TVE Mi vida loca, på BBC s hjemmeside Lytteøvelser, fx små film, der Gloser/ordforrråd Viden om samfundsforhold Samtaleøvelser gennem forskellige gentages til hovedindholdet bliver Lytteforståelsen styrkes, medier tydeligt eleven opnår større sikkerhed i Tale et klart og nogenlunde flydende spansk, så de kan redegøre for samt deltage i en samtale eller diskussion om almene emner og kendte problemstillinger inden for kultur, erhverv og samfund Tegneserie klippes i stykker og sættes sammen igen eleverne forklarer hver en del på spansk. Mundtlig billedbeskrivelse Tegn og fortæl Vendekort til at huske gloser Mind-map med ord relateret til et emne Spil med bold i en gruppe sprogforståelsen Gloser/ordforråd Spørgeord Gambitter Strategier til at fastholde kommunikation Styrker aktiv læring af grammatik og mundtlig kommunikation Læse ubearbejdede spansksprogede tekster, herunder medietekster, inden for såvel skønlitteratur som sagprosa; erhvervsrelaterede tekster inddrages Præsentere og redegøre for en kendt problemstilling på et klart mundtligt og nogenlunde flydende spansk Skrive på et enkelt og sammenhængende spansk, herunder kortere tekster af erhvervsrelateret karakter, og skriftlig oversætte en enkel dansk tekst til spansk Brug af læsestrategier på forskellige teksttyper Eleven øver teknikker til at få overblik over teksttype og indhold Mundtlig fremlæggelse af mindmap over emnet Træne ordbogsopslag Diverse øvelser i virksomhedskommunikation (Se fx bilag B) Gloser/ordforråd Genkendelse af transparente ord Læseforståelse Viden om kultur, samfund og erhvervsliv Træning i præsentationsteknik Øvelse af eksamensteknik Formativ feedback, så eleven bliver gjort opmærksom på problemområder og får vejledning til forbedring og den faglige progression bliver tydeliggjort Eleven øves i oversættelsesstrategier Grammatik og brug af grammatikker.

6 6 Analysere og fortolke forskellige teksttyper samt sætte den enkelte tekst ind i kulturelle, samfundsmæssige og litterære sammenhænge Perspektivere den erhvervede viden om samfunds-, erhvervs- og kulturforhold i spansktalende lande til egne samfunds-, erhvervs- og kulturforhold Benytte viden om, hvordan man lærer fremmedsprog i det daglige arbejde Et emne belyses ud fra forskellige teksttyper, der sammenlignes med hensyn til ordvalg, opbygning og indhold Der kan arbejdes med tekstanalyser, som rettes mod de forskellige teksttyper, som f.eks. kommunikationsanalyse, sproglig analyse, sociolingvistisk analyse og/eller diskursanalyse Et emne kan fremlægges mundtligt som en sammenligning mellem den dansktalende og den spansktalende verden DIO - og SRP-arbejde Varierede øvelser i virksomhedskommunikation (se bilag) Lav en avis eller TV-avis Sammenlign overskrifter fra danske/spanske/latinamerikanske aviser giv eksempler på og forklar forskellene Erhvervsrelateret emne: Vælg en virksomhed og fremlæg den Øvelser i brug af ordbog og grammatik Øvelser mundtligt/skriftligt, evt. på internettet, der tydeliggør bevidstheden om tekstplan, syntaksplan og morfologiplan Øvelser der træner hukommelse både langtids-og korttids Associationsøvelser Eleven skriver logbog, hvor der opstilles personlige mål og tjekkes, at de nås Eleven præsenteres for forskellige teksttyper og øves i at se kulturelle og samfundsmæssige sammenhænge og forskelligheder Eleven får udvidet sin horisont med hensyn til samfundsmæssig, kulturel og litterær viden Den sproglige opmærksomhed trænes og elevens abstraktionsniveau højnes Intersproglig kompetence Eleven styrkes i viden om kultur og samfundsforhold Eleverne kan mundtligt fremlægge nyheder fra de spansksprogede lande for klassen. Samtidigt reflekteres over mediernes valg af nyhedsstof Skriftligt kan eleverne producere artikler, der sammensættes til en nyhedsavis Eleven øves i at udvælge og fremlægge relevant information Intersproglig kompetence Eleven gøres opmærksom på nye sprogstrukturer og lærer at acceptere at fremmedsproget er anderledes Eleven lærer strategier, hvis formål det er at forbedre fremmedsproget.

7 7 Vi mener, at idékataloget kan være med til at understøtte følgende seks råd til lærerne fra bogen Når gymnasiet er en fremmed verden p : - Eksplicitere kriterier og mål og gøre evalueringen af elevens arbejde mere formativ - Sætte fokus på undervisningsfagligheden - Evaluere undervisningen for undervisningen og målgruppens skyld - Variere undervisningsformer og elevdeltagelse - Lade elevernes sproglige udvikling være en del af gymnasiets læringsmål - Tage medansvar for det sociale klima i klassen Da kommunikative kompetencer er et af nøgleordene i spanskfagets identitet og formål, er det vigtigt at arbejde med kommunikationsstrategier. Rubin & Thompson giver sprogeleven følgende råd (fra Ulrika Torberg: Sprogdidaktik, 2007, Kapitel 10) Undgå den onde cirkel, den indebærer, at du ikke tør at sige noget, fordi du ikke er sikker på, at du siger det rigtigt. Vend dig mod samtalepartneren, hvis du kører fast. Du er jo ikke alene. Anvend alle ressourcer for at få dit budskab frem. Anvend parafraser. Anvend synonymer Anvend din viden fra andre sprog. Leg med internationale ord. Gæt. Anvend kropssprog. Anvend tænkepauser Signaler til samtalepartneren med fraser, at du tænker. Vind tid til at planlægge det, du vil sige, ved at anvende vendinger.. Lær nogle vendinger for, hvordan man begynder eller slutter en samtale. Lær dig nogle vendinger for, hvordan man signalerer, at man er med Lær dig vendinger for at holde med og sige imod. Konklusion Som altid når man har med mennesker at gøre, er det vigtigt at passe på med generaliseringer. De gymnasiefremmede er ikke en ensartet gruppe, og også andre faktorer end den sociale baggrund har indflydelse på elevernes læring. Mange gymnasiefremmede kan være dygtige og arbejdsomme unge, der har ambitioner og mål, de gerne vil nå i løbet af deres uddannelsestid.

8 8 De gymnasiefremmede skal ikke ses isoleret som en problemgruppe, det er ikke kun for dem, undervisningen på et gymnasialt niveau kan indeholde vanskeligheder, der skal overvindes. I relation til spanskfaget viser det sig, at alene dét at skulle tilegne sig et helt nyt sprog kræver mange ressourcer, og mange kompetencer skal spille sammen. Set i den sammenhæng kan både gymnasiekendte og fremmede have gavn af de råd og forslag til underviseren, der gives her. Et sted at starte for underviseren kan være at have sig for øje, at parterne på begge sider af katederet i undervisningssituationer opnår et fælles arbejdsredskab, som er et gymnasiesprog dette mestres typisk af underviseren, men skal læres af eleverne som en del af den faglige læring ( Når gymnasiet er en fremmed verden, p. 224). Som alle undervisere ved, er det altid vigtigt at give næring til elevernes motivation dette kan foregå på et utal af måder. Vi har i denne rapport givet forskellige ideer til aktiviteter, vi har gode erfaringer med. De kan anvendes på alle niveauer af sprogundervisningen og til undervisningsdifferentiering. Nogle af aktiviteterne har karakter af leg med sproget, andre er af mere studieteknisk karakter. Alle kan bruges som variation i undervisningen og med det formål at fremme elevens forståelse for og anvendelse af spanskfaget. Det er vores håb, at denne rapport kan være med til at støtte det fremtidige arbejde med såvel de gymnasiefremmede som de gymnasiekendte unge Birgitte Weinreich, Anne-Bente Trier Mølsted, Sabina Dafcik, Else Marie Brødsgaard

9 9 Litteraturliste: Bent Christensen m.fl.: Babelstårnet, Almen Sprogforståelse, Gyldendal 2005 Johannes J. Gaard m.fl. : Mønsterbrydere på uddannelsesområdet bedre match mellem potentiale og uddannelse, FBE 2009) Lise Hedevang: Grammatik undervisning- hvorfor og hvordan? Kap. 4 Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, Kbh Ulrika Tornberg: Sprogdidaktik, kap. 10, L & R Uddannelse, 2001 Spencer Kagan, Jette Stenlev: Cooperative Learning, Alinea 2009 Lars Ulriksen m. fl.: Når gymnasiet er en fremmed verden, Samfundslitteratur 2009

10 10 Bilag A Undersøgelse i forbindelse med projekt Social Arv Undervisningsministeriet har nedsat nogle grupper, der skal undersøge, om der er områder i fagene, som er særligt vanskelige at forstå og beherske for gymnasiefremmede elever, dvs. elever, hvis forældre ikke har en gymnasial uddannelse. For at kunne gennemføre undersøgelsen er det derfor nødvendigt at vide, hvilken uddannelsesbaggrund jeres forældre har. Formålet med undersøgelsen er at opstille ideer til, hvordan man kan udvikle undervisningen, så den i højere grad støtter elevernes læring i forhold til de udpegede dele af faget. På hhx er spansk udtrukket, og jeg er med i den spansk-gruppe, som skal være med i projektet. Jeg vil derfor bede jer om at udfylde nedenstående skema og besvare spørgsmålene så fyldestgørende, som I er i stand til. Jeg håber, at I vil deltage. Oplysningerne vil blive behandlet fortroligt. Mine forældre har følgende uddannelsesmæssige baggrund (kun et kryds ved den længste uddannelse under hhv. mor og far): Mor Far Grundskole Erhvervsfaglig uddannelse Gymnasial uddannelse Kort videregående udd. (2 år, f.eks. byggetekniker, korrespondent eller politibetjent) Mellemlang videregående udd. (2-4 år f.eks. folkeskolelærer eller sygeplejerske) Bachelor (3 års teoretisk udd. f.eks. HA eller erhvervssproglig bachelor) Lang videregående udd. (5-7 år f.eks. cand. jur., cand. mag. eller cand. scient.

11 11 Har nogen af dine forældre kendskab til spansk? Hvad var din begrundelse for at vælge spansk? I spansk har jeg haft særligt svært ved: I spansk har jeg haft let ved: Dit navn og klasse:

12 12 Bilag B Øvelse i virksomhedskommunikation Udgangspunktet er, at man opdeler klassen i hold på 4 personer. Disse hold opdeles derefter således: Hold A (2 personer) er hotelejere i Spanien Hold B (2 personer) arbejder i et dansk fødevarefirma. Det er vigtigt med en stram tidsplan for alle faserne i forløbet. Forløb: 1) Begge hold laver en annonce på spansk for deres produkter. 2) Holdene reflekterer på hinandens annoncer: A: Vil gerne importere nogle af B s produkter og beder om brochurer + prisliste. B: Vil til Spanien for at reklamere for deres varer og skal have værelse på hotellet i en uge. De tager af sted 2 personer. De beder om at få brochuremateriale + prisliste. 3) Begge virksomheder besvarer henvendelserne. 4) Begge virksomheder stiller uddybende spørgsmål til de svar, de har fået. 5) Virksomhederne besvarer de uddybende spørgsmål. 6) Begge virksomheder afgiver ordre/bestilling på det, de ønsker. 7) Begge virksomheder har nu fået de varer, de ønskede/boet på det hotel, de ønskede, og i begge tilfælde levede varerne/værelserne ikke op til forventningerne. Virksomhederne skriver nu en klage. 8) Virksomhederne beklager og finder en løsning på problemet/evt. kompensation. 9) Virksomhederne accepterer den foreslåede løsning/kompensation. 10) Virksomhederne skriver et afsluttende brev til hinanden evt. med ønske om videre samarbejde.