Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst"

Transkript

1 Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst

2 Indhold Forord De forskellige angstlidelser Mette er pårørende Angsten og dens mekanismer Kan min pårørende blive helt rask? Behandling Vigtige råd til den angste Sådan kan du hjælpe din pårørende med angst Sådan passer du på dig selv Få hjælp og støtte i Angstforeningen Selvhjælpsmateriale

3 Forord Som pårørende til et menneske med en angstlidelse gør du dig sikkert en del tanker om, hvad angst er, hvordan du bedst hjælper din pårørende, og hvordan du selv overlever. I denne pjece får du svar på nogle af de mange spørgsmål. Du får et overblik over de forskellige angstlidelser og deres symptomer. Du får indblik i, hvorfor angst opstår, forståelse for angstens meka nismer, information om behandlingsformer og tips til selvhjælp. Endelig får du råd om, hvordan du bedst støtter den angste og ikke mindst, hvordan du passer på dig selv. Foto: 3

4 De forskellige angstlidelser I det følgende finder du en beskrivelse af de forskellige angstlidelser. Det er ikke unormalt at have flere forskellige angstlidelser, der overlapper hinanden. Typisk vil den ene angstlidelse være dominerende. Angst forekommer også som led i andre og tungere psykiatriske lidelser. Denne pjece handler kun om de rene, ikke-psykotiske angstlidelser. Panikangst Pludseligt indsættende og tilbagevendende panikanfald med stærke fysiske symptomer som fx hjertebanken, smerter i brystet, åndenød, kvælningsfornemmelse, svimmelhed, uvirkelighedsfølelse, sitren og rysten. Anfaldene, som ofte kommer ud af den blå luft, er typisk ledsaget af angst for at miste kontrollen, kaste op, besvime, dø eller blive sindssyg. Agorafobi Angsten for at færdes uden for hjemmets trygge rammer af frygt for at få et panikanfald. Har man én gang haft et panikanfald fx i en bus, vil man typisk forbinde anfaldet med bussen og fremover undgå at køre med bus. Angsten kan herefter brede sig til andre transportmidler eller til steder fx gader eller butikker. Nogle mennesker med agorafobi ender med at isolere sig totalt i hjemmet. Socialfobi Angsten for at være i centrum for andre menneskers opmærksomhed og for at blive vurderet negativt. De fysiske symptomer kan være rødmen, rysten, spænding især i nakkemusklerne, frygt for at kaste op eller skulle på toilettet, stammen og svært ved at holde øjenkontakt. Symptomerne opleves som meget pinlige, og personen forsøger typisk at undgå situationer, hvor de kan optræde: spisesituationer, møder, undervisningssituationer, gå i butikker (betale), arbejde, når andre kigger på, skrive under, køre bil med passagerer, osv. 4

5 Generaliseret angst Vedvarende bekymring omkring dagligdags problemer som: Hvordan skal jeg klare dagen? Er det en dårlig nyhed, når telefonen ringer? Mon vi kører galt? Hvordan skal det gå børnene? Bekymringerne følges ofte af indre uro og fysisk anspændthed, som især føles, når man forsøger at slappe af. Det kan være svært at falde i søvn og sove igennem. Sygdomsangst Bekymring for at have en livstruende sygdom. Fysiske symptomer tolkes som tegn på alvorlig sygdom, og personen har et konstant behov for at gå til lægen og blive undersøgt. Som regel går der ikke længe fra en sygdom er undersøgt og afkræftet, til mistanken om samme sygdom eller en ny sygdom opstår. 5

6 Mette er pårørende Mette er 38 år og gift med Jesper, som lider af socialfobi. Sammen har de børnene Jonas og Cecilie. Mette og Jesper har kendt hinanden i 10 år, og allerede da de mødte hinanden, havde Jesper en depression, som han blev medicineret for, men det var ikke noget, han brød sig om at tale om. Og Mette, som bare var forelsket, tillagde det ikke den store betydning. Men som årene gik, fik Jesper det dårligere og dårligere, og det hele kulminerede kort efter den yngste, Cecilie, blev født. Jesper var begyndt at supplere den antidepressive medicin med benzodiazepiner (beroligende medicin), som han tog flere og flere af, indtil han en dag krøllede sig sammen i sengen uden lyst til noget som helst. Det var efterhånden gået op for Mette, at der ikke kun var tale om depression, men også om angst. Hun så ingen anden udvej end at tvinge Jesper ud i bilen og køre ham direkte på psykiatrisk skadestue, hvorefter han blev indlagt i en uge. Mette havde dårlig samvittighed over at have efterladt Jesper på hospitalet og følte ikke, at hun gjorde nok for ham, men som 6 Foto: Jan Willem Geertsma/geertsma.nl

7 nybagt mor kunne hun ikke overkomme at tage sig af ham og måtte sætte sin lid til, at personalet kunne være der for ham. Da Jesper kom hjem efter en uge, trak Mette igen i trådene og skubbede på for at få ham i et 10 uger langt behandlingsforløb. Samtidig kontaktede hun Angstforeningen og sørgede for, at der var en plads klar til ham i en selvhjælpsgruppe efter endt behandling. Behandlingen og selvhjælpsgruppen gjorde, at Jesper begyndte at erkende og åbne sig omkring sin sygdom, hvilket var en stor lettelse for Mette. Det er nu omkring fire år siden, Mette kørte Jesper på skadestuen. Set i bakspejlet ved hun, at det var det helt rigtige at gøre, selvom hun dengang følte, at hun svigtede ham. Takket være Mettes ihærdige indsats og vedholdenhed har Jesper lært at håndtere angsten og har fået livsmodet tilbage. Og Mette ser lyst på fremtiden. Hun tror på, at der nok skal blive lidt mere Mettetid og også lidt mere tid til igen at være kærester.» Mette havde dårlig samvittighed over at have efterladt Jesper på hospitalet og følte ikke, at hun gjorde nok for ham «I hele perioden har Mette støttet sig meget til sin mor og sin søster, som hun har kunnet tale med. På den måde har hun fået afløb for sine frustrationer. For det har ikke været let for Mette, som langt hen ad vejen har måttet klare det hele selv og kun sjældent har haft tid til at tænke på at opfylde sine egne behov. 7

8 Angsten og dens mekanismer Hvad er angst? Angst er en sund og naturlig følelse, som vi alle kender til, og som tjener til at beskytte os mod reelle farer. Den gør os i stand til at kæmpe eller flygte, når der er behov for det. Står vi fx på fortovet og ser, at en personbil kommer kørende direkte mod os, fordi føreren har mistet kontrollen, så er det formålstjenligt, at kroppens alarmsystem i løbet af et splitsekund kan sætte os i stand til at springe til side. Hvis angsten derimod optræder i situationer, hvor der ikke er nogen reel fare til stede, er den ikke længere formålstjenlig, men kan i stedet blive hæmmende og direkte invaliderende. Hvorfor opstår angst? Angst er delvist genetisk betinget. Man arver dog ikke en specifik angstlidelse som fx panikangst eller socialfobi, men derimod en særlig følsomhed, der gør, at man har større risiko for at udvikle en angstlidelse. (Hvis du kigger nærmere efter blandt de pårørende i den angstes biologiske familie, vil du sandsynligvis opdage, at der er flere, som er særligt følsomme eller måske ligefrem har en angstlidelse). Ud over den særlige følsomhed skal der nogle ydre faktorer til, for at udløse en angstlidelse. Her vil der typisk være tale om stressbelastende livssituationer som fx tabet af en nærtstående person eller et kæledyr, svær sygdom i familien, skilsmisse, arbejdsløshed, mobning o.l. Der kan ofte gå lidt tid, fra den udløsende begivenhed finder sted, til angstlidelsen opstår, hvilket kan gøre det vanskelligt at se sammenhængen mellem stressbelastningen og angsten. I forbindelse med især socialfobi (hvor lidelsens kerne er lavt selvværd) kan der under opvæksten eventuelt have været tale om overbeskyttelse eller omsorgssvigt, som i begge tilfælde kan medføre, at den ramte person ikke har udviklet tiltro til egne evner og eget værd og derfor bliver meget afhængig af, hvad andre mener og tænker. 8

9 Kan man ikke bare tage sig sammen? Som pårørende kan det være svært at forstå, at den angste ikke bare kan tage sig sammen, når der reelt ikke er noget at være bange for. Men selvom man ikke forstår angsten, er det vigtigt at erkende, at den er virkelig for den angste, som ikke selv er herre over, hvornår den kommer, og som hellere end gerne ville være fri for den. hverdagssituationer, som du ikke selv skænker en tanke). Når han endelig er hjemme i trygheden, vil det føles, som om han har løbet et maratonløb. Han vil være totalt udmattet og samtidig begynde at frygte næste dags angst. Det kræver enorm styrke og stort mod, at rejse sig og kæmpe samme kamp dag efter dag. Hvis du har svært ved at forstå, hvordan det opleves at have en angstlidelse, så prøv at forestille dig en situation, hvor du selv har været ekstremt angst, eller forestil dig, at du om et øjeblik skal hoppe ud med faldskærm. Du står parat i den åbne dør og kan se husene og træerne som små prikker langt nede. Om få sekunder mister du fast grund under fødderne. Hele din krop er i oprør, og dine tanker i panik. Hvad hvis faldskærmen ikke folder sig ud, når du hiver i snoren? Måske er det din sidste time. Det er sådan, din pårørende har det, når han skal spise frokost i kantinen, køre med bussen hjem fra arbejdet og handle på vejen (normale 9

10 10

11 Kan min pårørende blive helt rask? Der er mange faktorer, som spiller ind, så det kan være rigtig svært at spå om fremtiden. Graden af helbredelse kan afhænge af mange ting: Hvor længe har personen haft angst, er der flere angstlidelser involveret og måske depression, hvor gammel er personen, hvor motiveret er personen for at gøre det arbejde, der skal til, for at komme ud af angsten, hvilken effekt har behandlingen (terapeutisk og/eller medicinsk), er de terapeutiske behandlingsmetoder overhovedet tilgængelige, hvor presset føler personen sig i hverdagen, har personen støtte i et godt netværk osv. At helbrede en angstlidelse er ikke så forudsigeligt som at lægge gips på et brækket ben, men det vigtigste er, at man bevarer troen og håbet om, at det kan lade sig gøre. At man forstår at sætte pris på selv små fremskridt (tit glemmer man, hvor man kom fra), og at man ikke lader sig slå ud af tilbagefald. Angst, som er forsvundet eller næsten forsvundet, kan godt dukke op igen, hvis man fx befinder sig i en presset livssituation. Til gengæld kan det være lettere at få bugt med den, når man først én gang har lært sig selv og angstens mekanismer bedre at kende. 11

12 Behandling I overensstemmelse med retningslinjerne i Sundhedsstyrelsens referenceprogram for voksne med angstlidelser anbefaler Angstforeningen videnskabeligt dokumenterede behandlingsformer som KAT (kognitiv adfærdsterapi) og antidepressiva. Der kan være fordele ved at anvende KAT som første behandling, da KAT dels har en mere holdbar virkning end medicinsk behandling dels er uden medicinske bivirkninger. I nogle tilfælde er personen dog så medtaget, at det vil være relevant først at tilbyde medicinsk behandling. (Der skal et vist overskud til at arbejde kognitivt med angsten). I praksis er det trist at konstatere, at mange uden videre får ordineret medicin som første valg. Dette sker som regel, fordi der ikke findes andre tilbud i patientens geografiske område, eller fordi den praktiserende læge ikke altid kender til de tilbud, der findes. Det er også trist, at især mange ældre får ordineret benzodiazepiner (beroligende medicin), som de måske har taget i årevis, selvom det ikke længere har nogen effekt på angsten, men kun bivirkninger. Heldigvis dukker der i disse år flere gode behandlingstilbud op til angste i takt med, at de kognitive behandlingsmetoder bliver mere og mere udbredt. Kognitiv adfærdsterapi Kognition betyder tænkning, og i kognitiv adfærdsterapi arbejder man med tanker og adfærd. Man finder frem til de katastrofetanker, der er med til at udløse og opretholde angsten. Tankerne realitetstestes (dvs. man undersøger, om de har hold i virkeligheden, eller om de bygger på forkerte og urealistiske antagelser). Ofte viser det sig, at tankerne ikke har hold i virkeligheden, og man kan så erstatte dem med mere realistiske og mindre angstprovokerende tanker. Hvis det i nogle tilfælde viser sig, at katastrofetankerne har (delvist) hold i virkeligheden, går øvelsen ud på at lære at stole på sine egne evner til at håndtere de situationer, der måtte opstå. 12

13 Arbejdet med tankerne kombineres med arbejde med adfærden. Udstyret med selvberoligende teknikker udsætter man sig gradvist for de angstprovokerende situationer, indtil man mestrer dem. De erfaringer, man opnår gennem adfærdstræningen, danner samtidig grundlag for mere realistiske tanker og over bevisninger. hjertebanken (kropslig fornemmelse), men bagefter er man stolt og glad (følelse). Tanke Den kognitive diamant Et vigtigt element i kognitiv adfærdsterapi er forståelsen af den kognitive diamant. Det er en model, der viser sammenhængen mellem tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd. Når man justerer på den ene størrelse, påvirker man samtidig de andre størrelser. Hvis man fx tænker: Jeg får et panikangstanfald og dør, hvis jeg tager bussen (tanke), så får man hjertebanken (kropslig fornemmelse) og undlader måske at tage bussen (adfærd), hvorefter man bliver ked af det (følelse). Men kan man i stedet for tænke: Jeg prøver at tage bussen. Hvis jeg får et panikanfald er det ok, for det går over igen. Så får man måske mod på at tage bussen (adfærd). Det kan godt være man mærker lidt Adfærd Følelse Krop Antidepressiv medicin Denne type medicin regulerer fx mængden af serotonin og/ eller noradrenalin og skal sædvanligvis tages i 6 12 måneder. Nogle skal fortsætte på medicin i længere tid, eventuelt resten af livet. Man starter med en lav dosis, som øges over de første 13

14 Behandling (fortsat) uger. Den gavnlige effekt af medicinen indtræder som regel efter 4 6 uger. I de første uger, mens kroppen vænner sig til medicinen, kan nogle opleve øgede angstsymptomer, som fortager sig, når medicinen begynder at virke. Forskningen viser, at % med angsttilstande får det bedre af behandlingen. Når behandlingen ophører, er der dog risiko for tilbagefald. For at opnå en mere langvarig effekt bør behandlingen derfor kombineres med psykoterapi (KAT), så man under behandlingen med medicin lærer at ændre sit tanke- og adfærdsmønster. Nogle oplever bivirkninger i form af vægtøgning, nedsat sexlyst og søvnbesvær. Enkelte får så kraftige bivirkninger, at de må opgive at tage medicinen. Det er meget individuelt, hvordan medicinen virker på forskellige mennesker. Vi er fysiologisk forskellige, hvilket gør det svært at forudsige, hvordan en bestemt person vil reagere på et bestemt præparat. Nogle gange må flere præparater afprøves eller kombineres for at finde det, der virker bedst. Det kan kræve stor tålmodighed både fra den angstes og fra omgivelsernes side. Det anbefales, at udtrapning af denne type medicin foregår langsomt, så kroppen kan vænne sig til at undvære medicinen. Trapper man for hurtigt ud, kan man få forbigående symptomer som uro, øget angst, søvnløshed, kropslige spændinger og hovedpine. Benzodiazepiner (beroligende medicin) Beroligende medicin kan have sin berettigelse enten lejlighedsvist eller i ganske korte perioder på højst 3 4 uger fx til at tage toppen af ubehaget, når man starter på antidepressiv medicin. (Det er ikke nødvendigt for alle). Benzodiazepiner er vanedannende. Stopper man med medicinen efter længere tids brug, vil 14

15 Vigtige råd til den angste Vær opmærksom på, at kaffe, cola og andre koffeinholdige drikke kan give angstlignende symptomer. man opleve abstinenssymptomer, hvorfor man også her tilråder langsom udtrapning i samråd med lægen. Hvis man ikke i forvejen får antidepressiv medicin, kan man tale med sin læge om evt. at starte på antidepressiv medicin og herefter trappe ud af den beroligende medicin. Modvilje mod behandling Måske har du oplevet, at din pårørende er modvillig mod at lade sig behandle. Det kan der være forskellige årsager til fx angst for medicin og bivirkninger eller angst for at gå i psykoterapi og være tvunget til at skulle se angsten i øjnene. Pas på med alkohol, som kan give angstsymptomer som eftervirkning. Spis sundt og regelmæssigt for at holde blodsukkeret stabilt. Lavt blodsukker giver symptomer, der kan forveksles med angst. Dyrk motion. Motion frigør hormonet endorfin, som gør, at du føler dig bedre tilpas. (Nogle angste har modvilje mod at dyrke motion, fordi de forveksler hjertebanken og højere puls med angstsymptomer). Sørg for at få en god nattesøvn. Er det svært at sove, kan motion eller afspænding være en hjælp. Afsæt bekymringstid, hvis du har svært ved at styre dine bekymringer. Bekymringstid er en tid på døgnet fx en fast halv time, hvor du aftaler med dig selv, at du må bekymre dig. Når bekymringerne dukker op på andre tidspunkter, henviser du dem til bekymringstiden. Vær opmærksom på, om du fodrer angsten med dine tanker og din adfærd, eller om du fodrer glæden ved at være sammen med folk, du holder af, og foretager dig ting, som gør dig glad. 15

16 Sådan kan du hjælpe din pårørende med angst Læs litteratur om angst og behandling, så du bliver bedre rustet til at hjælpe. Accepter og anerkend angsten/fobien, selvom du ikke forstår den. Spørg den angste, hvad vedkommende har brug for. Vær parat til at lytte uden at dømme. Overtag ikke alle gøremål for den angste. Det er vigtigt, at han selv lærer at gøre tingene, ellers er du med til at vedligeholde angsten. Hjælp/motiver gerne den angste til at komme i behandling og måske i selvhjælpsgruppe. Hjælp/motiver gerne den angste til at lave adfærdstræning, men husk, at det er den angste, der bestemmer farten og sætter målene. Tag evt. udgangspunkt i Esben Hougaards bog Kognitiv behandling af panikangst og socialfobi, jf. afsnittet om selvhjælpsmateriale på side 19. Pres ikke den angste til noget, han er bange for. Det kan gøre angsten værre. Brug i stedet motivation. Husk at rose den angste ikke kun når noget lykkes, men også for at forsøge! Vær parat til, i takt med at den angste får det bedre, at træde ud af hjælperrollen. 16

17 Sådan passer du på dig selv Accepter, at det ikke er dit ansvar at helbrede din pårørende. Sæt dine egne grænser for, hvor meget du vil involveres. Vil du fx være i stand til at hjælpe med adfærdstræning, eller er det bedre for jeres indbyrdes forhold, at I finder en anden person, som ikke er så tæt på? Tal åbent med din pårørende om dine egne frustrationer, følelser og behov. Sørg for, at du har nogen at tale med, så du kan læsse af, når det er hårdt. Familie og venner fokuserer måske på den angste og glemmer, at situationen også er svær for dig fortæl dem, at du også har brug for støtte. Deltag evt. i pårørendemøder. Giv ikke afkald på dit eget sociale liv. Hvis din pårørende ikke vil med til middage, i biografen o.l., må I finde en ordning, så du selv kan tage af sted. 17

18 18

19 Få hjælp og støtte i Angstforeningen Rådgivning Som pårørende er du meget velkommen til at kontakte Angstforeningens TelefonRådgivning eller AngstTelefonen, hvis du har brug for rådgivning eller for bare at læsse af. Se telefonnumre bag på denne pjece. Forum På Angstforeningens forum har du mulighed for at dele dine tanker med andre pårørende. Se Pårørendemøder - Åbne møder Nogle steder i landet holder vi møder for pårørende, som kan dele deres tanker og erfaringer. Andre steder holder vi åbne møder, hvor både angste og pårørende kan mødes i trygge rammer til en god snak og støtte hinanden. Du kan se mere om disse møder på Denne pjece er gratis, men vi er taknemmelige, hvis du har lyst til at støtte vores arbejde med et medlemskab eller en donation. Se Selvhjælpsmateriale Fri for angst med kognitive metoder (bog) Henrik Tingleff, Maja Schou. Kognitivt Forlag 2010 Hjælp dit ængstelige barn (bog) Trin for trin-guide til forældre. Dansk Psykologisk Forlag 2012 Kognitiv behandling af panikangst og socialfobi en vejledning for klienter og behandlere (bog) Esben Hougaard. Dansk Psykologisk Forlag 2006 Når du bekymrer dig for meget, hvad så? (bog) Dansk Psykologisk Forlag 2008 (Bogen er skrevet til børn, men er også god til voksne!) Afhjælp angst (cd) - Bobby Zachariae. Rosinante 2010 Web-baserede selvhjælpskurser for panikangst og socialfobi Kim Mathiasen, Bemærk, at Angstforeningens medlemmer får rabat ved køb af visse selvhjælpsmaterialer. Denne pjece er sponsoreret af: 19

20 Denne pjece er udgivet af Angstforeningen - landsorganisationen for mennesker med angst 1. udgave. Efterår 2012 Grafisk design og layout af underdogs.dk / Trykt hos Chronografisk Sponsor: H. Lundbeck A/S Angstforeningen har også udgivet pjecer om: Panikangst Generaliseret angst Socialfobi Sygdomsangst Børn og unge kan også have angst Kognitiv / Medicinsk behandling af angst Grafisk design og layout: Angstforeningen Peter Bangs Vej 1D, 2000 Frederiksberg TelefonRådgivningen (dag) AngstTelefonen (aften) Generel info: Selvhjælpsgrupper: / Teksten i denne pjece må gengives i uddrag eller i sin helhed ved angivelse af kilde: PÅRØRENDE til et menneske med angst / Angstforeningen

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Generaliseret angst. Oplysning til patienter og pårørende om

Generaliseret angst. Oplysning til patienter og pårørende om Oplysning til patienter og pårørende om Generaliseret angst Udarbejdet af: Christer Allgulander, docent, Karolinska Institutet, Sverige Professor Lars Kessing, speciallæge i psykiatri, Danmark Redigeret

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Angstforeningen KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende

Angstforeningen KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST Tlf. 70 27 13 20 Frivillighedscentret Peter Bangsvej 1, G, 3. 2000 Frederiksberg C e-mail: kk@angstforeningen www.angstforeningen.dk Sygekassernes Helsefond Kognitiv terapi

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Panikangst. Oplysning til patienter og pårørende om

Panikangst. Oplysning til patienter og pårørende om Oplysning til patienter og pårørende om Panikangst Udarbejdet af Stig Rasmussen, speciallæge i psykiatri Redigeret af Angstforeningen landsorganisationen for mennesker med angst Hvad er et panikanfald?

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår.

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår. Socialangst Frygter du konstant, at du vil gøre dig pinligt bemærket? Bekymrer du dig ekstremt meget om, hvad andre tænker om dig? Sætter du gerne dig selv gennem et tredjegradsforhør i forhold til alle

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse

ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Information om ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er angstlidelser? 04 Hvorfor får nogle angstlidelser? 06 Hvad sker der

Læs mere

Panikangst. Oplysning til patienter og pårørende om

Panikangst. Oplysning til patienter og pårørende om Oplysning til patienter og pårørende om Panikangst Udarbejdet af Stig Rasmussen, speciallæge i psykiatri Redigeret af Angstforeningen landsorganisationen for mennesker med angst 2 Foto: www.wix.com/jessetherrien/photo

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Information til unge, forældre, lærere og pædagoger

Information til unge, forældre, lærere og pædagoger Børn og unge kan også have angst Information til unge, forældre, lærere og pædagoger Indhold Forord af Per Hove Thomsen...................... 3 Hvorfor har mit barn angst?...................... 5 De forskellige

Læs mere

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst.

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst. Angst Oplever du en pludselig voldsom angstfølelse, uden nogen logisk grund? Eventuelt ledsaget af vejrtrækningsbesvær, hjertebanken og svimmelhed? Eller gribes du af frygt for pludselig sygdom, sindssyge

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Information til unge, forældre, lærere og pædagoger m.fl.

Information til unge, forældre, lærere og pædagoger m.fl. Børn og unge kan også have angst Information til unge, forældre, lærere og pædagoger m.fl. Indhold Forord af Per Hove Thomsen...................... 3 Hvorfor har mit barn angst?...................... 5

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Leif Schwensen. Til henvisende sagsbehandler/sociallæge

Leif Schwensen. Til henvisende sagsbehandler/sociallæge Til henvisende sagsbehandler/sociallæge For at en person vil være egnet til forsamtale/visitering hos Jysk Psykologcenter, skal de opleve Fysiske symptomer det kan være hjertebanken, svimmelhed, sveden

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser Psykinfo Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser 30-11-10 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj.professor Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser Klinik for

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Angst- og panikanfald

Angst- og panikanfald Bo Fischer-Nielsen og Trine Fredtoft Studenterrådgivningen 2005 Studenterrådgivningen Indhold Hvad er et angstanfald? 1 Hvorfor får man angstanfald? 2 Hvad er de hyppigst forekommende symptomer ved et

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Socialfobi. Oplysning til patienter og pårørende om

Socialfobi. Oplysning til patienter og pårørende om Oplysning til patienter og pårørende om Socialfobi Udarbejdet af: Marianne Breds Geoffroy, Speciallæge i Psykiatri Redigeret af Angstforeningen landsorganisationen for mennesker med angst 2 Angst i samvær

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. En vejledning til patienter og pårørende

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. En vejledning til patienter og pårørende Generaliseret angst, socialfobi og panikangst En vejledning til patienter og pårørende Indhold Forord.......................................... 2 Normal angst og sygelig angst.................... 4 Behandlingsmuligheder...........................

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Angstkursus. Efterår 2013. Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist og supervisor i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus

Angstkursus. Efterår 2013. Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist og supervisor i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus Angstkursus Efterår 2013 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist og supervisor i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus Program 1: Præsentation, forskellige angstformer, perspektiv på

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Panikangst. Panikangst. En vejledning for patienter og pårørende. Udarbejdet af Stig Rasmussen

Panikangst. Panikangst. En vejledning for patienter og pårørende. Udarbejdet af Stig Rasmussen Panikangst Panikangst En vejledning for patienter og pårørende Udarbejdet af Stig Rasmussen Hvad er et panikanfald? Man går rundt i supermarkedet eller sidder foran TV-avisen og pludselig sker der noget!

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker MINDFULNESS for særligt sensitive mennesker m ø b e r g s f o r l a g Mindfulness for særligt sensitive mennesker af Susanne Møberg www.moeberg.dk Møbergs Forlag, 2010 1. udgave 1. oplag ISBN 978-87-988993-5-8

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. Forord

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. Forord Generaliseret angst, socialfobi og panikangst En vejledning til patienter og pårørende Forfattere: Professor, dr. med., chefpsykolog Jørn Halberg Beckmann, Odense Universitetshospital Forskningschef, cand.scient.

Læs mere

Angstforeningen MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende

Angstforeningen MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST Udarbejdet af: Marie Särs Andersen, cand.interpret., rådgiver og informationsmedarbejder i Sygekassernes Helsefond Information til patienter og pårørende Udvikling af angst

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Når eksamen truer Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012 Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Dagens program Hvad er angst og hvor kommer den fra? Hvad sker

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2012. Angstforeningens årsrapport 2012

ÅRSRAPPORT 2012. Angstforeningens årsrapport 2012 ÅRSRAPPORT 2012 Angstforeningens årsrapport 2012 » Dine anvisninger og aktive lytten gav fornyet energi til at tage kampen op og ikke mindst erstatte afmagt med følelsen af at kunne handle «Bruger af telefonrådgivningen.

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4.

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4. FJERDE MØDEGANG 4.1 Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger (VARIGHED: 2 TIMER) Forslag til disposition Introduktion (ca. 5 min.) Deltagerrunde (ca. 25

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser. Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark.

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Lad være med at blande dig udenom - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Hvem er jeg? Psykolog, Ansat i Region Sjælland. Også uddannet sygeplejerske. Har ikke privat klinik såjeg skal

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Personlig energi og engagement

Personlig energi og engagement Personlig energi og engagement Hvordan du kan udvide din kapacitet og styre din energi som chauffør i dit eget liv Den offentlige sektor 3.0. laboratorium den 31. marts 2014 Det personlige energisystem

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere