Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst"

Transkript

1 Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst

2 Indhold Forord De forskellige angstlidelser Mette er pårørende Angsten og dens mekanismer Kan min pårørende blive helt rask? Behandling Vigtige råd til den angste Sådan kan du hjælpe din pårørende med angst Sådan passer du på dig selv Få hjælp og støtte i Angstforeningen Selvhjælpsmateriale

3 Forord Som pårørende til et menneske med en angstlidelse gør du dig sikkert en del tanker om, hvad angst er, hvordan du bedst hjælper din pårørende, og hvordan du selv overlever. I denne pjece får du svar på nogle af de mange spørgsmål. Du får et overblik over de forskellige angstlidelser og deres symptomer. Du får indblik i, hvorfor angst opstår, forståelse for angstens meka nismer, information om behandlingsformer og tips til selvhjælp. Endelig får du råd om, hvordan du bedst støtter den angste og ikke mindst, hvordan du passer på dig selv. Foto: 3

4 De forskellige angstlidelser I det følgende finder du en beskrivelse af de forskellige angstlidelser. Det er ikke unormalt at have flere forskellige angstlidelser, der overlapper hinanden. Typisk vil den ene angstlidelse være dominerende. Angst forekommer også som led i andre og tungere psykiatriske lidelser. Denne pjece handler kun om de rene, ikke-psykotiske angstlidelser. Panikangst Pludseligt indsættende og tilbagevendende panikanfald med stærke fysiske symptomer som fx hjertebanken, smerter i brystet, åndenød, kvælningsfornemmelse, svimmelhed, uvirkelighedsfølelse, sitren og rysten. Anfaldene, som ofte kommer ud af den blå luft, er typisk ledsaget af angst for at miste kontrollen, kaste op, besvime, dø eller blive sindssyg. Agorafobi Angsten for at færdes uden for hjemmets trygge rammer af frygt for at få et panikanfald. Har man én gang haft et panikanfald fx i en bus, vil man typisk forbinde anfaldet med bussen og fremover undgå at køre med bus. Angsten kan herefter brede sig til andre transportmidler eller til steder fx gader eller butikker. Nogle mennesker med agorafobi ender med at isolere sig totalt i hjemmet. Socialfobi Angsten for at være i centrum for andre menneskers opmærksomhed og for at blive vurderet negativt. De fysiske symptomer kan være rødmen, rysten, spænding især i nakkemusklerne, frygt for at kaste op eller skulle på toilettet, stammen og svært ved at holde øjenkontakt. Symptomerne opleves som meget pinlige, og personen forsøger typisk at undgå situationer, hvor de kan optræde: spisesituationer, møder, undervisningssituationer, gå i butikker (betale), arbejde, når andre kigger på, skrive under, køre bil med passagerer, osv. 4

5 Generaliseret angst Vedvarende bekymring omkring dagligdags problemer som: Hvordan skal jeg klare dagen? Er det en dårlig nyhed, når telefonen ringer? Mon vi kører galt? Hvordan skal det gå børnene? Bekymringerne følges ofte af indre uro og fysisk anspændthed, som især føles, når man forsøger at slappe af. Det kan være svært at falde i søvn og sove igennem. Sygdomsangst Bekymring for at have en livstruende sygdom. Fysiske symptomer tolkes som tegn på alvorlig sygdom, og personen har et konstant behov for at gå til lægen og blive undersøgt. Som regel går der ikke længe fra en sygdom er undersøgt og afkræftet, til mistanken om samme sygdom eller en ny sygdom opstår. 5

6 Mette er pårørende Mette er 38 år og gift med Jesper, som lider af socialfobi. Sammen har de børnene Jonas og Cecilie. Mette og Jesper har kendt hinanden i 10 år, og allerede da de mødte hinanden, havde Jesper en depression, som han blev medicineret for, men det var ikke noget, han brød sig om at tale om. Og Mette, som bare var forelsket, tillagde det ikke den store betydning. Men som årene gik, fik Jesper det dårligere og dårligere, og det hele kulminerede kort efter den yngste, Cecilie, blev født. Jesper var begyndt at supplere den antidepressive medicin med benzodiazepiner (beroligende medicin), som han tog flere og flere af, indtil han en dag krøllede sig sammen i sengen uden lyst til noget som helst. Det var efterhånden gået op for Mette, at der ikke kun var tale om depression, men også om angst. Hun så ingen anden udvej end at tvinge Jesper ud i bilen og køre ham direkte på psykiatrisk skadestue, hvorefter han blev indlagt i en uge. Mette havde dårlig samvittighed over at have efterladt Jesper på hospitalet og følte ikke, at hun gjorde nok for ham, men som 6 Foto: Jan Willem Geertsma/geertsma.nl

7 nybagt mor kunne hun ikke overkomme at tage sig af ham og måtte sætte sin lid til, at personalet kunne være der for ham. Da Jesper kom hjem efter en uge, trak Mette igen i trådene og skubbede på for at få ham i et 10 uger langt behandlingsforløb. Samtidig kontaktede hun Angstforeningen og sørgede for, at der var en plads klar til ham i en selvhjælpsgruppe efter endt behandling. Behandlingen og selvhjælpsgruppen gjorde, at Jesper begyndte at erkende og åbne sig omkring sin sygdom, hvilket var en stor lettelse for Mette. Det er nu omkring fire år siden, Mette kørte Jesper på skadestuen. Set i bakspejlet ved hun, at det var det helt rigtige at gøre, selvom hun dengang følte, at hun svigtede ham. Takket være Mettes ihærdige indsats og vedholdenhed har Jesper lært at håndtere angsten og har fået livsmodet tilbage. Og Mette ser lyst på fremtiden. Hun tror på, at der nok skal blive lidt mere Mettetid og også lidt mere tid til igen at være kærester.» Mette havde dårlig samvittighed over at have efterladt Jesper på hospitalet og følte ikke, at hun gjorde nok for ham «I hele perioden har Mette støttet sig meget til sin mor og sin søster, som hun har kunnet tale med. På den måde har hun fået afløb for sine frustrationer. For det har ikke været let for Mette, som langt hen ad vejen har måttet klare det hele selv og kun sjældent har haft tid til at tænke på at opfylde sine egne behov. 7

8 Angsten og dens mekanismer Hvad er angst? Angst er en sund og naturlig følelse, som vi alle kender til, og som tjener til at beskytte os mod reelle farer. Den gør os i stand til at kæmpe eller flygte, når der er behov for det. Står vi fx på fortovet og ser, at en personbil kommer kørende direkte mod os, fordi føreren har mistet kontrollen, så er det formålstjenligt, at kroppens alarmsystem i løbet af et splitsekund kan sætte os i stand til at springe til side. Hvis angsten derimod optræder i situationer, hvor der ikke er nogen reel fare til stede, er den ikke længere formålstjenlig, men kan i stedet blive hæmmende og direkte invaliderende. Hvorfor opstår angst? Angst er delvist genetisk betinget. Man arver dog ikke en specifik angstlidelse som fx panikangst eller socialfobi, men derimod en særlig følsomhed, der gør, at man har større risiko for at udvikle en angstlidelse. (Hvis du kigger nærmere efter blandt de pårørende i den angstes biologiske familie, vil du sandsynligvis opdage, at der er flere, som er særligt følsomme eller måske ligefrem har en angstlidelse). Ud over den særlige følsomhed skal der nogle ydre faktorer til, for at udløse en angstlidelse. Her vil der typisk være tale om stressbelastende livssituationer som fx tabet af en nærtstående person eller et kæledyr, svær sygdom i familien, skilsmisse, arbejdsløshed, mobning o.l. Der kan ofte gå lidt tid, fra den udløsende begivenhed finder sted, til angstlidelsen opstår, hvilket kan gøre det vanskelligt at se sammenhængen mellem stressbelastningen og angsten. I forbindelse med især socialfobi (hvor lidelsens kerne er lavt selvværd) kan der under opvæksten eventuelt have været tale om overbeskyttelse eller omsorgssvigt, som i begge tilfælde kan medføre, at den ramte person ikke har udviklet tiltro til egne evner og eget værd og derfor bliver meget afhængig af, hvad andre mener og tænker. 8

9 Kan man ikke bare tage sig sammen? Som pårørende kan det være svært at forstå, at den angste ikke bare kan tage sig sammen, når der reelt ikke er noget at være bange for. Men selvom man ikke forstår angsten, er det vigtigt at erkende, at den er virkelig for den angste, som ikke selv er herre over, hvornår den kommer, og som hellere end gerne ville være fri for den. hverdagssituationer, som du ikke selv skænker en tanke). Når han endelig er hjemme i trygheden, vil det føles, som om han har løbet et maratonløb. Han vil være totalt udmattet og samtidig begynde at frygte næste dags angst. Det kræver enorm styrke og stort mod, at rejse sig og kæmpe samme kamp dag efter dag. Hvis du har svært ved at forstå, hvordan det opleves at have en angstlidelse, så prøv at forestille dig en situation, hvor du selv har været ekstremt angst, eller forestil dig, at du om et øjeblik skal hoppe ud med faldskærm. Du står parat i den åbne dør og kan se husene og træerne som små prikker langt nede. Om få sekunder mister du fast grund under fødderne. Hele din krop er i oprør, og dine tanker i panik. Hvad hvis faldskærmen ikke folder sig ud, når du hiver i snoren? Måske er det din sidste time. Det er sådan, din pårørende har det, når han skal spise frokost i kantinen, køre med bussen hjem fra arbejdet og handle på vejen (normale 9

10 10

11 Kan min pårørende blive helt rask? Der er mange faktorer, som spiller ind, så det kan være rigtig svært at spå om fremtiden. Graden af helbredelse kan afhænge af mange ting: Hvor længe har personen haft angst, er der flere angstlidelser involveret og måske depression, hvor gammel er personen, hvor motiveret er personen for at gøre det arbejde, der skal til, for at komme ud af angsten, hvilken effekt har behandlingen (terapeutisk og/eller medicinsk), er de terapeutiske behandlingsmetoder overhovedet tilgængelige, hvor presset føler personen sig i hverdagen, har personen støtte i et godt netværk osv. At helbrede en angstlidelse er ikke så forudsigeligt som at lægge gips på et brækket ben, men det vigtigste er, at man bevarer troen og håbet om, at det kan lade sig gøre. At man forstår at sætte pris på selv små fremskridt (tit glemmer man, hvor man kom fra), og at man ikke lader sig slå ud af tilbagefald. Angst, som er forsvundet eller næsten forsvundet, kan godt dukke op igen, hvis man fx befinder sig i en presset livssituation. Til gengæld kan det være lettere at få bugt med den, når man først én gang har lært sig selv og angstens mekanismer bedre at kende. 11

12 Behandling I overensstemmelse med retningslinjerne i Sundhedsstyrelsens referenceprogram for voksne med angstlidelser anbefaler Angstforeningen videnskabeligt dokumenterede behandlingsformer som KAT (kognitiv adfærdsterapi) og antidepressiva. Der kan være fordele ved at anvende KAT som første behandling, da KAT dels har en mere holdbar virkning end medicinsk behandling dels er uden medicinske bivirkninger. I nogle tilfælde er personen dog så medtaget, at det vil være relevant først at tilbyde medicinsk behandling. (Der skal et vist overskud til at arbejde kognitivt med angsten). I praksis er det trist at konstatere, at mange uden videre får ordineret medicin som første valg. Dette sker som regel, fordi der ikke findes andre tilbud i patientens geografiske område, eller fordi den praktiserende læge ikke altid kender til de tilbud, der findes. Det er også trist, at især mange ældre får ordineret benzodiazepiner (beroligende medicin), som de måske har taget i årevis, selvom det ikke længere har nogen effekt på angsten, men kun bivirkninger. Heldigvis dukker der i disse år flere gode behandlingstilbud op til angste i takt med, at de kognitive behandlingsmetoder bliver mere og mere udbredt. Kognitiv adfærdsterapi Kognition betyder tænkning, og i kognitiv adfærdsterapi arbejder man med tanker og adfærd. Man finder frem til de katastrofetanker, der er med til at udløse og opretholde angsten. Tankerne realitetstestes (dvs. man undersøger, om de har hold i virkeligheden, eller om de bygger på forkerte og urealistiske antagelser). Ofte viser det sig, at tankerne ikke har hold i virkeligheden, og man kan så erstatte dem med mere realistiske og mindre angstprovokerende tanker. Hvis det i nogle tilfælde viser sig, at katastrofetankerne har (delvist) hold i virkeligheden, går øvelsen ud på at lære at stole på sine egne evner til at håndtere de situationer, der måtte opstå. 12

13 Arbejdet med tankerne kombineres med arbejde med adfærden. Udstyret med selvberoligende teknikker udsætter man sig gradvist for de angstprovokerende situationer, indtil man mestrer dem. De erfaringer, man opnår gennem adfærdstræningen, danner samtidig grundlag for mere realistiske tanker og over bevisninger. hjertebanken (kropslig fornemmelse), men bagefter er man stolt og glad (følelse). Tanke Den kognitive diamant Et vigtigt element i kognitiv adfærdsterapi er forståelsen af den kognitive diamant. Det er en model, der viser sammenhængen mellem tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd. Når man justerer på den ene størrelse, påvirker man samtidig de andre størrelser. Hvis man fx tænker: Jeg får et panikangstanfald og dør, hvis jeg tager bussen (tanke), så får man hjertebanken (kropslig fornemmelse) og undlader måske at tage bussen (adfærd), hvorefter man bliver ked af det (følelse). Men kan man i stedet for tænke: Jeg prøver at tage bussen. Hvis jeg får et panikanfald er det ok, for det går over igen. Så får man måske mod på at tage bussen (adfærd). Det kan godt være man mærker lidt Adfærd Følelse Krop Antidepressiv medicin Denne type medicin regulerer fx mængden af serotonin og/ eller noradrenalin og skal sædvanligvis tages i 6 12 måneder. Nogle skal fortsætte på medicin i længere tid, eventuelt resten af livet. Man starter med en lav dosis, som øges over de første 13

14 Behandling (fortsat) uger. Den gavnlige effekt af medicinen indtræder som regel efter 4 6 uger. I de første uger, mens kroppen vænner sig til medicinen, kan nogle opleve øgede angstsymptomer, som fortager sig, når medicinen begynder at virke. Forskningen viser, at % med angsttilstande får det bedre af behandlingen. Når behandlingen ophører, er der dog risiko for tilbagefald. For at opnå en mere langvarig effekt bør behandlingen derfor kombineres med psykoterapi (KAT), så man under behandlingen med medicin lærer at ændre sit tanke- og adfærdsmønster. Nogle oplever bivirkninger i form af vægtøgning, nedsat sexlyst og søvnbesvær. Enkelte får så kraftige bivirkninger, at de må opgive at tage medicinen. Det er meget individuelt, hvordan medicinen virker på forskellige mennesker. Vi er fysiologisk forskellige, hvilket gør det svært at forudsige, hvordan en bestemt person vil reagere på et bestemt præparat. Nogle gange må flere præparater afprøves eller kombineres for at finde det, der virker bedst. Det kan kræve stor tålmodighed både fra den angstes og fra omgivelsernes side. Det anbefales, at udtrapning af denne type medicin foregår langsomt, så kroppen kan vænne sig til at undvære medicinen. Trapper man for hurtigt ud, kan man få forbigående symptomer som uro, øget angst, søvnløshed, kropslige spændinger og hovedpine. Benzodiazepiner (beroligende medicin) Beroligende medicin kan have sin berettigelse enten lejlighedsvist eller i ganske korte perioder på højst 3 4 uger fx til at tage toppen af ubehaget, når man starter på antidepressiv medicin. (Det er ikke nødvendigt for alle). Benzodiazepiner er vanedannende. Stopper man med medicinen efter længere tids brug, vil 14

15 Vigtige råd til den angste Vær opmærksom på, at kaffe, cola og andre koffeinholdige drikke kan give angstlignende symptomer. man opleve abstinenssymptomer, hvorfor man også her tilråder langsom udtrapning i samråd med lægen. Hvis man ikke i forvejen får antidepressiv medicin, kan man tale med sin læge om evt. at starte på antidepressiv medicin og herefter trappe ud af den beroligende medicin. Modvilje mod behandling Måske har du oplevet, at din pårørende er modvillig mod at lade sig behandle. Det kan der være forskellige årsager til fx angst for medicin og bivirkninger eller angst for at gå i psykoterapi og være tvunget til at skulle se angsten i øjnene. Pas på med alkohol, som kan give angstsymptomer som eftervirkning. Spis sundt og regelmæssigt for at holde blodsukkeret stabilt. Lavt blodsukker giver symptomer, der kan forveksles med angst. Dyrk motion. Motion frigør hormonet endorfin, som gør, at du føler dig bedre tilpas. (Nogle angste har modvilje mod at dyrke motion, fordi de forveksler hjertebanken og højere puls med angstsymptomer). Sørg for at få en god nattesøvn. Er det svært at sove, kan motion eller afspænding være en hjælp. Afsæt bekymringstid, hvis du har svært ved at styre dine bekymringer. Bekymringstid er en tid på døgnet fx en fast halv time, hvor du aftaler med dig selv, at du må bekymre dig. Når bekymringerne dukker op på andre tidspunkter, henviser du dem til bekymringstiden. Vær opmærksom på, om du fodrer angsten med dine tanker og din adfærd, eller om du fodrer glæden ved at være sammen med folk, du holder af, og foretager dig ting, som gør dig glad. 15

16 Sådan kan du hjælpe din pårørende med angst Læs litteratur om angst og behandling, så du bliver bedre rustet til at hjælpe. Accepter og anerkend angsten/fobien, selvom du ikke forstår den. Spørg den angste, hvad vedkommende har brug for. Vær parat til at lytte uden at dømme. Overtag ikke alle gøremål for den angste. Det er vigtigt, at han selv lærer at gøre tingene, ellers er du med til at vedligeholde angsten. Hjælp/motiver gerne den angste til at komme i behandling og måske i selvhjælpsgruppe. Hjælp/motiver gerne den angste til at lave adfærdstræning, men husk, at det er den angste, der bestemmer farten og sætter målene. Tag evt. udgangspunkt i Esben Hougaards bog Kognitiv behandling af panikangst og socialfobi, jf. afsnittet om selvhjælpsmateriale på side 19. Pres ikke den angste til noget, han er bange for. Det kan gøre angsten værre. Brug i stedet motivation. Husk at rose den angste ikke kun når noget lykkes, men også for at forsøge! Vær parat til, i takt med at den angste får det bedre, at træde ud af hjælperrollen. 16

17 Sådan passer du på dig selv Accepter, at det ikke er dit ansvar at helbrede din pårørende. Sæt dine egne grænser for, hvor meget du vil involveres. Vil du fx være i stand til at hjælpe med adfærdstræning, eller er det bedre for jeres indbyrdes forhold, at I finder en anden person, som ikke er så tæt på? Tal åbent med din pårørende om dine egne frustrationer, følelser og behov. Sørg for, at du har nogen at tale med, så du kan læsse af, når det er hårdt. Familie og venner fokuserer måske på den angste og glemmer, at situationen også er svær for dig fortæl dem, at du også har brug for støtte. Deltag evt. i pårørendemøder. Giv ikke afkald på dit eget sociale liv. Hvis din pårørende ikke vil med til middage, i biografen o.l., må I finde en ordning, så du selv kan tage af sted. 17

18 18

19 Få hjælp og støtte i Angstforeningen Rådgivning Som pårørende er du meget velkommen til at kontakte Angstforeningens TelefonRådgivning eller AngstTelefonen, hvis du har brug for rådgivning eller for bare at læsse af. Se telefonnumre bag på denne pjece. Forum På Angstforeningens forum har du mulighed for at dele dine tanker med andre pårørende. Se Pårørendemøder - Åbne møder Nogle steder i landet holder vi møder for pårørende, som kan dele deres tanker og erfaringer. Andre steder holder vi åbne møder, hvor både angste og pårørende kan mødes i trygge rammer til en god snak og støtte hinanden. Du kan se mere om disse møder på Denne pjece er gratis, men vi er taknemmelige, hvis du har lyst til at støtte vores arbejde med et medlemskab eller en donation. Se Selvhjælpsmateriale Fri for angst med kognitive metoder (bog) Henrik Tingleff, Maja Schou. Kognitivt Forlag 2010 Hjælp dit ængstelige barn (bog) Trin for trin-guide til forældre. Dansk Psykologisk Forlag 2012 Kognitiv behandling af panikangst og socialfobi en vejledning for klienter og behandlere (bog) Esben Hougaard. Dansk Psykologisk Forlag 2006 Når du bekymrer dig for meget, hvad så? (bog) Dansk Psykologisk Forlag 2008 (Bogen er skrevet til børn, men er også god til voksne!) Afhjælp angst (cd) - Bobby Zachariae. Rosinante 2010 Web-baserede selvhjælpskurser for panikangst og socialfobi Kim Mathiasen, Bemærk, at Angstforeningens medlemmer får rabat ved køb af visse selvhjælpsmaterialer. Denne pjece er sponsoreret af: 19

20 Denne pjece er udgivet af Angstforeningen - landsorganisationen for mennesker med angst 1. udgave. Efterår 2012 Grafisk design og layout af underdogs.dk / Trykt hos Chronografisk Sponsor: H. Lundbeck A/S Angstforeningen har også udgivet pjecer om: Panikangst Generaliseret angst Socialfobi Sygdomsangst Børn og unge kan også have angst Kognitiv / Medicinsk behandling af angst Grafisk design og layout: Angstforeningen Peter Bangs Vej 1D, 2000 Frederiksberg TelefonRådgivningen (dag) AngstTelefonen (aften) Generel info: Selvhjælpsgrupper: / Teksten i denne pjece må gengives i uddrag eller i sin helhed ved angivelse af kilde: PÅRØRENDE til et menneske med angst / Angstforeningen

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm. ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Information om behandling for Panikangst og agorafobi

Information om behandling for Panikangst og agorafobi Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den?

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? PsykInfo Midt Horsens 21. november 2016 Kristian Kastorp autoriseret psykolog krikas@rm.dk Program Hvad er angst? Angstlidelserne Behandling af angst Hvorfor

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

Angst-lidelser og angst-behandling

Angst-lidelser og angst-behandling Angst-lidelser og angst-behandling Kort om mig Ansat i Psykiatrien i Region Sjælland, Klinik for Lisisonpsykiatri Egen klinik i Roskilde Arbejdet siden 2003 som psykolog blandt andet med angst. Arbejdet

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Angstlidelser og behandling. v/ autoriseret psykolog, Stine Hæk Klinik for OCD og Angstlidelser Regionspsykiatrien Vest

Angstlidelser og behandling. v/ autoriseret psykolog, Stine Hæk Klinik for OCD og Angstlidelser Regionspsykiatrien Vest Angstlidelser og behandling v/ autoriseret psykolog, Stine Hæk Klinik for OCD og Angstlidelser Regionspsykiatrien Vest 1 Dagsorden Hvad er angstlidelser og hvilke forskellige angstlidelser findes der?

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Information om behandling for Socialfobi

Information om behandling for Socialfobi Information om behandling for Socialfobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for socialfobi på en af angstklinikkerne i psykiatrien

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst diagnosen Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst Hvorfor taler vi ikke så meget om stress, angst og depression? Hvorfor beskæftige sig med angst? Rammer 350.000 voksne danskere Yderligere

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for OCD (Obsessive Compulsive

Læs mere

Generaliseret angst. Oplysning til patienter og pårørende om

Generaliseret angst. Oplysning til patienter og pårørende om Oplysning til patienter og pårørende om Generaliseret angst Udarbejdet af: Christer Allgulander, docent, Karolinska Institutet, Sverige Professor Lars Kessing, speciallæge i psykiatri, Danmark Redigeret

Læs mere

Angst- og panikanfald

Angst- og panikanfald Bo Fischer-Nielsen og Trine Fredtoft Studenterrådgivningen 2005 Studenterrådgivningen Hvad er et angstanfald? Et angstanfald er en intens fysisk og mental kædereaktion, der kan opstå i en situation, som

Læs mere

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011 Koncert mod Angst Rådhushallen Ringkøbing Onsdag d. 16. november 2011 Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til egentlige angstlidelser,

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt

Læs mere

Psykolog John Eltong

Psykolog John Eltong Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT

UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT 1 PROGRAM Hvad er angst og hvor kommer den fra? - sårbarhed generelt - den biopsykosociale model Hvad kan den enkelte lærer gøre i

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

(kun) 2 ting, så er der pause) Hyppige pauser

(kun) 2 ting, så er der pause) Hyppige pauser Opsamling fra sidst Torsdag den 8. november v. Britt Riber Kommunikation med særlige s patienter Interaktion med ængstelige patienter Anerkendende kommunikation Positivt menneskesyn Autentisk Autentisk

Læs mere

Angstforeningen KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende

Angstforeningen KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST Tlf. 70 27 13 20 Frivillighedscentret Peter Bangsvej 1, G, 3. 2000 Frederiksberg C e-mail: kk@angstforeningen www.angstforeningen.dk Sygekassernes Helsefond Kognitiv terapi

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til

Læs mere

ANGST OG OCD. Hedensted 24. September 2014

ANGST OG OCD. Hedensted 24. September 2014 ANGST OG OCD Hedensted 24. September 2014 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Grundlæggende om angst Angstens

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER GODE TANKER GODE FØLELSER Det kan være meget skræmmende at komme ud for et traume, og derfor er det ikke så underligt, at de fleste børn og unge er ude af sig selv i et par dage derefter. Du bemærker måske

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets

Læs mere

Flemming Jensen. Angst

Flemming Jensen. Angst Flemming Jensen Angst Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V. Lindhardt

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

Fakta om spiseforstyrrelser

Fakta om spiseforstyrrelser SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

PS Landsforenings generalforsamling 2009. At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

ANGST. Socialangst Uddybende Uddybende artikel: Socialfobi Socialfobi opleves som en følelse af anspændthed og ubehag

ANGST. Socialangst Uddybende Uddybende artikel: Socialfobi Socialfobi opleves som en følelse af anspændthed og ubehag ANGST Angst omfatter symptomtilstande som panikangst, socialangst, generaliseret angst, agorafobi, enkeltfobi, tvangstilstande og posttraumatisk belastningsreaktion (defineres alle nedenfor). Først følger

Læs mere

At leve med panikangsten. Fortælling fra et af angstens ansigter Claus Kaaber

At leve med panikangsten. Fortælling fra et af angstens ansigter Claus Kaaber At leve med panikangsten Fortælling fra et af angstens ansigter Claus Kaaber Lidt om mig og min angsthistorie Om mit første møde med angsten og om mit liv med panikangst Mig og min historie med ledelse

Læs mere

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m. Angsttilstande Raben Rosenberg Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital Risskov www.psykiatriskforskning.dk Angst : normal - sygelig Angstsymptomer Kan være en normal reaktion Kan ses

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Information Tinnitus

Information Tinnitus Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.

Læs mere

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Autisme og Angst Christina Sommer Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Frygt Frygt er en naturlig reaktion på en stimulus som truer ens velbefindende. Reaktionen

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45 2. Det første anfald»hvor er det ubehageligt at føle, at jeg har en gift indeni. Pludselig begynder min krop at sitre, jeg bliver bange, og tankerne kværner og kører derudad. Pludselig kan jeg ikke kontrollere

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst September 2012 Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapeuterne Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Denne pjece er udarbejdet af

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Information om ANGST HOS BØRN OG UNGE

Information om ANGST HOS BØRN OG UNGE Til unge og forældre Information om ANGST HOS BØRN OG UNGE Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er angst? 05 Symptomer på angst 06 Former for angst

Læs mere

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012 Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk 29-årig mand om depression For mig er depressionens farve ikke sort, men grå. Ligegyldighedens farve. Under

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Oplysning til patienter og pårørende om. Socialfobi

Oplysning til patienter og pårørende om. Socialfobi Oplysning til patienter og pårørende om Socialfobi 2 Angst i samvær med andre en sygdom, der kan behandles Socialfobi er en skjult og overset angstlidelse, som ca. 7 % af befolkningen i de vestlige lande

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

Information til unge, forældre, lærere og pædagoger

Information til unge, forældre, lærere og pædagoger Børn og unge kan også have angst Information til unge, forældre, lærere og pædagoger Indhold Forord af Per Hove Thomsen...................... 3 Hvorfor har mit barn angst?...................... 5 De forskellige

Læs mere

ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse

ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Information om ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er angstlidelser? 04 Hvorfor får nogle angstlidelser? 06 Hvad sker der

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere