Den klare ramme BT1 TEORI METODE PRAKSIS. Kort sagt. Hvordan får jeg de nydanske elever med i diskussioner?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den klare ramme BT1 TEORI METODE PRAKSIS. Kort sagt. Hvordan får jeg de nydanske elever med i diskussioner?"

Transkript

1 BT1 Kort sagt Ingen underviser er stærkere, holder længere eller er i stand til at yde en bedre indsats, end den pædagogiske ramme som underviseren arbejder i! Skolens strategi danner grundlag for den pædagogiske ramme. En levende strategi indbefatter at kunne tilgodese indsatsen for elever der anses som frafaldstruede. Den klare ramme Hvordan får jeg de nydanske elever med i diskussioner? Det er endelig lykkedes at få en af de nydanske elever til at deltage i en diskussion, men eleven fremfører sine synspunkter langsomt og tøvende p.gr.a. formuleringsvanskeligheder. Desuden bruger eleven nogle argumenter som virker fremmede for de danske elever. Det fører til at nogle af de danske elever tydeligt signalerer gennem sukken, himmelvendte øjne o.s.v. at de ikke synes, at indlægget er relevant. En klar strategi på skolen - for den nødvendige pædagogiske indsats for de frafaldstruede elever Det er skolens ansvar at sikre, at den strategi, man udvikler, tager udgangspunkt i den levede hverdag på skolen. Men strategien skal også kunne udvikles i takt med de ændringer, der løbende finder sted. Altså en strategi, som er levende, og som hver enkelt underviser kan forholde sig til, identificere sig med og tage ansvar for. Det er således den enkelte skoles ansvar at udvikle en strategi, der kan tilgodese og skabe så optimale betingelser som muligt - for alle elever. Dermed også for de elever, som af mange årsager kun meget vanskeligt kan modtage læring, trives og udvikles på den pågældende skole. Formålet med en klar strategi er, at kunne tilgodese indsatser for de elever, som er målgruppen for den pågældende skole. På erhvervsskolerne indbefatter målgruppen også de elever, der anses fra frafaldstruede. Det er altså nødvendigt at udvikle en strategi for hvordan man vil kunne fastholde disse elever.

2 Hvilke temaer har betydning Skolen skal være opmærksom på en række temaer, i forhold til at kunne inkludere og fastholde flere elever:! Ingen relation uden en klar ramme!! At skabe en ramme, hvor man kan skabe en ramme her skal den nødvendige relation kunne udfoldes.! At skabe en ramme, hvor eleverne kan øve sig og øve sig igen og øve sig igen.! At have en ramme, hvor eleverne kan spejle sig i normalitet.! Det der er tilladt eller forbudt i samfundet det er også tilladt eller forbudt i den ramme, eleverne skal øve sig i (altså på skolen)! Efteruddannelse - at tale samme sprog!? Hvilke muligheder og begrænsninger har personalet?? Hvilke muligheder og begrænsninger har det enkelte team?? Arbejder I med elevudviklingsplaner?? Arbejder I med faglige og med sociale mål og evalueringsskemaer?? Hvorledes forholder I jer til at inddrage forældre?? Hvorledes forholder I jer til, at det der har betydning for den enkelte elev, også har en effekt på de andre elever?? Hvilke eksterne parter kan/skal I arbejde sammen med (SSP m.fl.)?? Hvad er ledelsens rolle i forhold til indsatsen for de frafaldstruede elever? Fagudtryk Strategi: Her menes skolens overordnede strategi, som ligger til grund for aktuelle handlingsplaner og konkrete tiltag. Praksis Evalueringsskema for elevens faglige målsætning, se kort AM3. Evalueringsskema for elevens sociale målsætning, se kort AM2. KONTAKT Allan Simonsen Gennembrudspædagogik, Dansk Psykologisk Forlag

3 Kort sagt Guidning i undervisningen praktiseres i form af perioder ( små øer ), der lægges ind i undervisningen. Underviseren bevidstgør den enkelte elev om hans/hendes læreprocesser. Målet er at fremme elevens valgkompetence, altså elevens evne til at vælge det gode liv, bl.a. uddannelse og arbejde. Det sker ved, at eleven opnår større selvindsigt, hvad angår faglighed, interesser, værdier og ressourcer. At guide i undervisningen At kunne guide i undervisningen Guidning i undervisningen adskiller sig fra formelle vejledningssamtaler ved, at guidning i undervisningen tager udgangspunkt i det faglige og er planlagt som undervisning. Dermed er elevens læreproces i centrum. Målet er at øge elevens selvindsigt, hvad angår faglighed, interesser, værdier og ressourcer. Underviserens sigte er at iværksætte at eleven reflekterer over egen læring. Her bruges reflekterende spørgsmål, som får eleven til at se tingene fra en ny vinkel. Spørgsmålene skal afdække antagelser og værdier, der ligger til grund for overbevisninger og opfattelser. Hun bliver nemt lidt uvenner med de andre Allaa er 21 år. Hun prioriterer det faste job over uddannelsen, men startede alligevel på SOSU-skolen for tre måneder siden. Hun er glad for uddannelsen, men har svært ved at indgå i relationer med de andre elever. Hun føler sig lidt udenfor og synes, det er som om alt er aftalt på forhånd, når man starter i en gruppe. Hun bliver nemt lidt uvenner med de andre, så ofte arbejder hun alene. Hun er helt på hjemmebane, når det handler om de naturvidenskabelige fag, men generelt har hun har svært ved at håndtere læsestoffet og diskussionerne på klassen. Og så er hun utålmodig. Hun har hørt, at der er stærkt brug for social- og sundhedsassistenter, og hun glæder sig til at blive færdig, så hun kan få fast arbejde og tjene penge. Undervisningsform Underviseren kan fx iværksætte erfaringsudveksling mellem elever i grupper á ca. 4 elever. Eleverne giver hinanden feedback med udgangspunkt i deres aktuelle faglige opgaver. Forudgående er eleverne trænet i at stille hinanden reflekterende spørgsmål. Spørgsmålene skal bevirke, at eleverne i gruppen bliver bevidste om deres holdninger, meninger og værdier. Den enkelte elev skal opleve mening gennem individuelle øvelser, parøvelser eller aktiviteter, der er beregnet for gruppen. I denne sammenhæng kan portfolio være et godt redskab. BT2

4 Hvordan reflekterer man? Man kan faktisk reflektere i det daglige samvær, fx mens det står på, i undervisningen! Det kræver, at underviseren sætter fokus på, at eleverne reflekterer over deres handlinger. Dermed opdager eleven andre sider af sig selv. Som underviser iværksætter du en kognitiv læreproces: Du får eleverne til at beskrive sig selv og formulere deres strategier : Hvordan forstår eleverne det, de foretager sig? Hvordan oplever eleverne deres forståelse af en opgave? Hvordan oplever eleverne et bestemt problem? Hvorfor guidning? Det er ikke tilstrækkeligt at vejlede eleverne i form af formelle vejledningssamtaler. Der skal mere til i form af integration i undervisningen, inden den egentlige samtale mellem vejleder og elev finder sted. Guidning i læreprocesserne understøtter relationsarbejde i en klasse eller gruppe. Undersøgelser har desuden vist, at den vigtigste forudsætning for at unge gennemfører en uddannelse er, at de skaber relationer på skolen. Guidning i læreprocesserne understøtter relationsarbejde i en klasse eller gruppe. Eleverne hjælpes til at orientere sig mod deres mål og at manøvrere gennem et uddannelsesforløb mod en fremtidig karriere. KONTAKT Bente Højer Fagudtryk Valgkompetence: At kunne vælge bevidst til og fra. Refleksion: Overvejelse, eftertanke, selviagttagelse. Kognitiv: At blive bevidst. Praksis For spørgsmålstyper, se kort nr. At1 om forståelsesformer.

5 Kort sagt Menneskers indbyrdes kommunikation kan udfolde sig inden for 3 forskellige domæner. Domænerne udgør tilsammen den person, vi er. Der kan også være god grund til at kunne adskille domænerne. I visse situationer kan flere domæner eksistere samtidig, men da det ikke er muligt at have 3 meningsgivende domæner på en gang, vil et af domænerne blive styrende for kommunikationen. 3 DOMÆNER Hun bliver nemt lidt uvenner med de andre Et skænderi med en elev bringer ofte kommunikationen ind i det private domæne (vi bliver selv vrede og følsomme). Ved at bringe en konflikt over i det refleksive domæne (finde forklaringer), er det muligt at føre konflikten tilbage i det faglige domæne og finde en fornuftig løsning. Det private domæne - Min private baggrund - Mit individuelle liv - Barndom - Familie børn forældre - Følelser (knyttet til personligheden) - Etik og moral (grundlæggende holdninger) - Ret og uret Det, der er grundlagt i det private domæne, følger os ofte resten af livet og danner generelt baggrund for vores grundlæggende antagelser om, hvem vi er. Inden for dette domæne står ting ofte ikke til diskussion. Vores opfattelse er her ofte meget følelsesmæssigt funderet, bl.a. fordi følelserne er grundlagt i vores barndom og vores familie. Vi føler vores integritet overskredet, når vi udfordres på dette domæne. BT3

6 Det refleksive domæne - Fremvisning af den person, som omverdenen generelt skal/kan se - Møder og udforsker omverdenens idéer, tanker og synspunkter - Udveksler og udvikler idéer og tanker, anerkender eller forkaster dem - Perspektiverer sandheder og visioner Her fremsætter vi vores ideer og tanker (politiske, religiøse eller andre). Vi udfordrer eller bliver udfordret af omverdenen. Det er her, vi stiller spørgsmål, og vi reflekterer over svar og muligheder. Dette domæne er underlagt grundlæggende værdier fra det private domæne, men optræder her i en form, som vi præsenterer for vores omverden. Det er i det refleksive domæne, at forandring gøres mulig. Det faglige domæne - Det daglige arbejde - Arbejdsbeskrivelse - Love og regler - Myndighed og autoritet - Hierarki og positionering Her er der konkrete rammer for, hvad vi skal gøre eller ikke gøre. Klare spilleregler og forudsigelighed er fremherskende. Der er regler, der kan betyde, at man må undertrykke indflydelse fra de andre domæner. Dette domæne er under stærk indflydelse af det personlige domæne (jeg er den underviser, jeg er, fordi jeg er den person jeg er), imens det refleksive domæne er under indflydelse af det private domæne (mine holdninger er udsprunget af oplevelser inden for det private domæne). Domænerne hænger altid tæt sammen, men det er vigtigt at kunne adskille dem. En konflikt kan ikke løses inden for det private domæne, men skal altid forsøges bragt over i det refleksive, hvor der kan skabes mulighed for forståelse. Derefter kan situationen bringes over i det faglige domæne, og vi kan arbejde videre klogere end før. Fagudtryk Integritet: En persons selvstændighed / ukrænkelighed. Praksis API modellen analyse, pædagogisk indsats, implementering - se kort nr. AM1. KONTAKT Allan Simonsen Gennembrudspædagogik, Dansk Psykologisk Forlag

7 Kort sagt Faglige mål er en klar præcisering af, hvad eleven forventes at kunne, når eleven har gennemarbejdet emnet / materialet. Eleven skal kunne løse opgaver for at indfri de faglige mål. Her får du en metode til at udarbejde opgaver på flere måder, således at du kan støtte dine elevers forskellige måder at lære på. Faglige mål og læringsstile Faget er helt nyt for mig Jeg er født og opvokset i Burma og har været i Danmark i 3 år. For mig hænger en god dag i skolen sammen med, om lærerne er gode til at forklare og undervise. Jeg forstår nok 70% af det, der foregår. Matematikken er svær, men min lærer hjælper mig meget. Nu går jeg på grundforløbet Produktion og Udvikling, og så vil jeg fortsætte med industriteknikker. Faget er helt nyt for mig, min far var landmand og min mor i en slags butik. BM1 Forberedelse Vælg et specifikt centralt stofområde fra et fag, du underviser i, og hvor du erfaringsmæssigt ved, at mange elever har det svært. Opstil ca. 5 faglige mål i relation til det valgte stofområde. Det enkelte faglige mål skal fremstå klart og tydeligt, så der ikke behøves yderligere forklaring. Det enkelte faglige mål skal fremstå klart og tydeligt, så der ikke behøves yderligere forklaring. Hvert fagligt mål indledes med et udsagnsord. Idéer til udformning af faglige mål Du kan bruge nogle af følgende udsagnsord: forklare fortælle nævne vide kende beskrive berette gøre rede for referere have kendskab til begrunde argumentere vurdere analysere planlægge relatere opbygge

8 Delspørgsmål og svar Delspørgsmål og svar er opgaver, som eleven arbejder med for at kunne indfri de faglige mål. For at eleverne kan tilegne sig den ønskede viden, skal underviseren kunne arbejde med de samme delspørgsmål og svar efter hver af de 4 forskellige perceptuelle strenge. Spørgsmål og svar skal således kunne omsættes til et konkret materiale. Fx: - Auditivt: Forklaring på lydfil. Oplæsning for hinanden. - Visuelt: Læse instruktioner, spørgsmål og svar. - Taktilt: Arbejde med spørgsmål og svar på papbrikker, domino, kombinere billeder med den rigtige tekst. - Kinæstetisk: Samme som taktilt, blot i større format, så eleverne bruger kroppen og bevæger sig i lokalet. Læringsstile kan anvendes, når det handler om nyt og/eller svært stof. Indsæt gerne delspørgsmål og svar i et tekstdokument, hvor du nemt kan tilpasse opgaverne til de fire strenge. Eksempel Auditivt - Brainstorm, diskussioner, at rappe, genfortælling, hørespil/radio Taktilt - Puslekort, arbejde ved PC, at tegne, brætspil, fremstilling af modeller Visuelt - Skrive rapporter, diagrammer, oversigtskort, collager, mindmaps Kinæstetisk - Dramatisering, gulvspil, orienteringsløb, eksperimenter, at lave forsøg Fagudtryk Perception: Den samlede bevidste registrering af sansernes indtryk. Praksis Få inspiration hos Lesyre - cd-rom: Man kan udskrive taktile materialer ved kun en enkelt gang at skulle indtaste delspørgsmål og svar. KONTAKT Svend Erik Schmidt

9 Kort sagt Hvordan kan du få redt ud, hvad en elev fortæller? Undgå at lave for hurtige konklusioner eller antagelser. Brug de understøttende færdigheder, for at få redt ud, hvad en elev fortæller. UNDERSTØTTENDE FÆRDIGHEDER Hvor bliver du af? Noor er i skolepraktik. Det går godt. Han arbejder godt med simple opgaver. Er dog en gang imellem syg, og da han ikke møder op om mandagen, ringer instruktøren til ham: Hvor bliver du af? Jamen, jeg har så ondt i nakken, og jeg har næsten ikke sovet i nat. Nu tager du til lægen, og så får du en skriftlig lægeerklæring med derfra. Jeg skal nok betale den. Svaret er fluks: Jamen, jeg synes nu, det er ved at blive bedre. Jeg kan godt bevæge nakken nu. Jeg kommer på arbejde nu. Beskriv situationen klart og tydeligt Her følger eksempler på spørgsmål der understøtter at få udredt, hvad en elev fortæller: Fagudtryk Empati: Evnen til at forstå og sætte sig ind i andres følelser; at sætte sig ind i andres sted. 1) Hvor var du, da det skete? 2) Hvem var til stede? Hvilken betydning havde det? 3) Hvad skete præcist? 4) Hvordan handlede du? 5) Hvad var konsekvensen / konsekvenserne? BM2

10 Brug af værktøj HVAD OPNÅR MAN VÆR OPMÆRKSOM PÅ 1. Nonverbalt sprog At supplere den verbale kommunikation. Man kan tolke kropssprog på forskellige måder spørg hvis du er i tvivl. 2. Spørgeteknik Åbne Hv-ord: Hvad, hvordan, hvorledes, hvem NB! Hvorfor Skalaspørgsmål 3. Aktiv lytning At lytte aktivt hm ja, være nærværende og indlevende 4. Spejling Hør, på hvilken måde eleven udtrykker sig og forholder sig til emnet. Er eleven skuffet, vred, ked af det 5. Sammenfatning - At opkvalificere kommunikationen mellem eleverne og underviseren. - Hv-ord giver anledning til at få uddybet, hvad der menes. - Få gerne uddybet emnet ved at spørge konkret: Kan du give et eksempel? Kan bruges når man vil konfrontere. At få konkret indblik i elevens selvvurdering. - At skabe tillid. - At udtrykke interesse og vise empati. At vise empati. At gentage, hvilke aftaler der eventuelt er indgået. - Ikke at bruge spørgsmålene mekanisk. Eleven har svaret mange gange på de samme spørgsmål. - Som underviser får man en indsigt, men eleven får ikke reflekteret, hvis man hele tiden stiller samme spørgsmål. Hvorfor kan sætte eleven i forsvarsposition. Eleven begynder at forklare sig ud af situationen. På en skala fra 1 til 10: Hvor vigtigt er dette for dig? Brug det ikke, hvis du som underviser bliver overfuset af en elev. OBS - Som underviser kan du tage fejl. Tjek derfor, om du har forstået rigtigt. Tjek elevens forståelse: Eleven har måske sagt ja flere gange undervejs, når eleven er blevet spurgt, men har faktisk ikke forstået opgaven / undervisningen / samtalen. KONTAKT Bente Højer

11 Pædagogiske, didaktiske og metodiske faser i et grundforløb Kort sagt I løbet af et grundforløb gennemlever eleverne forskellige faser, i forhold til hvor fortrolige de er med hinanden og med det faglige. Her får du idéer til, hvordan du leder eleverne bedst muligt gennem forløbet. Brug gerne Motivationspædagogikkens materialer i de forskellige faser. Praksis Den klare ramme, se kort nr. BT1. Meningsdannende spørgsmål, se kort nr. CM5. Validation, se kort nr. DT3. Faserne i et grundforløb Underviseren udøver ledelse på forskellig vis i de forskellige faser, for at støtte eleverne i deres egen personlige og faglige udvikling og deres udvikling med hinanden: Indkøringsfase Overgangsfase Arbejdsfase Afslutningsfase - At opnå tryghed - At opleve nye sider af sig selv - At støtte hinanden og samarbejde - At evaluere og forberede sig på praktikken BM3

12 1. Indkøringsfase en tryghedszone Her er det elevernes behov at opnå tryghed. Rammen skal defineres, og der skal udvikles spilleregler for gruppen, hvor du som underviser skal sætte normer. Alt skal anskueliggøres på flipover. Arkene hænges i lokalet og bruges af samtlige klassens undervisere, som led i deres lederskab. Ved de tilfælde, hvor spillereglerne ikke bliver overholdt, henviser underviseren til, hvad man er blevet enige om. Underviserens lederskab er styrende i denne fase. Aktiviteterne tager udgangspunkt i det anerkendende princip. Eleverne bliver altså sat på opgaver, hvor de lærer noget om kompetencer og giver hinanden respons på, hvad de mener, de andre i gruppen har gjort godt. Kompetenceord trænes indgående i denne fase. 2. Overgangsfase en udviklingszone Eleverne skal rykke sig og prøve nye sider af sig selv af. Underviseren leder ved at få samhørighed ind. Ligeledes oplever eleverne en form for afhængighed af hinanden. Aktiviteterne befordrer, at eleverne komme hinanden ved, lærer ved lytning og stiller meningsdannende spørgsmål. Eleverne skal trænes i at stille gode spørgsmål, at være nysgerrige og interesserede i hinanden. Der udforskes kompetencer, der skal overføres og bruges i nye læringssituationer. Understøt succeshistorier noget der er gået godt. 3. Arbejdsfase Eleverne hjælper og støtter hinanden, hvis de to foregående faser er forløbet godt. Underviseren udviser lederskab ved at uddelegere arbejdet. Når elever kommer og beder om hjælp, opmuntres de til at få hjælp fra de andre i teamet. Aktiviteterne iværksættes, således at eleverne arbejder mere selvstændigt og får hjælp af hinanden. I det faglige trænes eleverne i at planlægge egne forløb og til at overvinde forhindringer. 4. Afslutningsfase I slutningen af et grundforløb kan eleverne blive urolige. Ofte skyldes det, at de står over for nye situationer og bliver usikre. Underviseren tager lederskab ved at være styrende og støttende. Som aktiviteter bedes eleverne fortløbende at evaluere egen indsats og lærer at overvinde barrierer: Brug spørgsmål, som får eleven til at reflektere over tidligere strategier og erfaringer fra lignende situationer. Ligeledes skal eleven lære at spørge, hvad andre gør. KONTAKT Bente Højer

13 BÅDBYGNING Målgruppe Elever på grundforløb i Bygge & Anlæg. Mål - At styrke sammenhold og samarbejde Varighed Et projektarbejde, der strækker sig over tre arbejdsdage, plus en afviklingsdag / afprøvningsdag. Afprøvet med fag på 10. klasses-niveau og elever i en alder af år. Forberedelse Indkøb materialer til tætning af en båd. Udleveres i samme mål til alle elevgrupper - eksempelvis 2x8 eller 3x8 meter. Forbered en introduktion til projektet. BP1

14 Proces Opfølgning Eleverne samles og informeres om indhold og mål. Følg op i forhold til faglige mål. Holdet/holdene deles i grupper á 6-8 elever. Opgave: Båden skal kunne bære to personer (send en venlig tanke til Arkimedes). Båden skal udsmykkes, og udsmykningen skal foretages med genbrugsmaterialer - altså materialer, som man må tage fra afdelinger og containere. Materialer og ting, der ikke må anvendes: Alt, hvad der kan give vandmiljøskader og lignende. Båden afprøves efterfølgende. OBS Den dag, hvor båden skal stå sin prøve, bør være et veltilrettelagt og struktureret arrangement. KONTAKT Fastholdelseskaravanen / Tech College Aalborg

15 MALE BILLEDER OVER TEMA Målgruppe Elever på et grundforløb inden for en indgang. Mål At udsmykke undervisningslokalet i en relationsskabende ramme. Varighed Et projektarbejde, der strækker sig over tre arbejdsdage, plus fernisering. Kan evt. reduceres til én dag, der afsluttes med en fernisering. Forberedelse Overvej et fælles tema for de malerier, som eleverne skal lave. Temaer kunne fx være "forskellige lande", "en drømmeby" eller "en drømmebil". Forbered en introduktion til projektet. Udarbejd guidelines til gruppearbejde, fx: - Brainstormteknik - Teknikker til at lave skitser - Principper for beslutningstagning BP2

16 Proces Opfølgning Eleverne samles og informeres om indhold og mål: Alle belønnes, fx med sandwich og sodavand. Det drejer sig om at skabe elevernes eget lokale, som de skal kunne relatere sig til. Eleverne skal kunne sætte deres præg med deres egen kultur. Eleverne deles op i grupper á 4-6 personer. Udlevér materialer og guidelines for gruppearbejde. Eleverne arbejder i tre dage med deres fælles billeder. Eleverne bedømmer hinandens arbejde og giver hinanden karakterer. Der kåres en 1., 2. og 3. plads. Billederne hænges op. OBS Overvej, om I skal sætte rammer ift. brug af materialer, etik i forbindelse med motiver på billederne, eller andet. Variér rammebetingelser, afhængigt af jeres behov. Opgaven skal understøtte de obligatoriske kompetencemål i det valgte grundforløb. KONTAKT Fastholdelseskaravanen

17 AFTENENS TV-AVIS Målgruppe Elever i den tidlige del af grundforløbet. Mål - At styrke samarbejdet - At lære at tage ansvar - At træne god kommunikation - At få relationer - At træne målrettethed Varighed Ca. en formiddag. Derudover er varigheden afhængig af krav til det endelige produkt "TV-avisen". Forberedelse Sørg for, at eleverne har følgende til rådighed: - PC og printer - Sprit-penne - Papir - Sakse og lim Forbered en introduktion til projektet og emner til aftenens TV-avis. Fx indenrigsnyhed, udenrigsnyhed, lokalnyhed, vejret, sport, gossip, gadgets, etc. BP3

18 Proces Opfølgning Underviseren introducerer projektet i klassen og udstikker deadline for aflevering af indslag. Sæt rammer for en snak i klassen: Klassen deles op i små grupper. Hver gruppe trækker et emne for deres indslag i "Aftenens TV-avis". Hver enkelt gruppe skal lave deres indslag klar til udsendelsen, inkl. de tekster, der skal læses op, billeder der skal vises, o.lign. Eleverne får frie hænder til at være kreative, men skal nå at være færdige til den fastsatte deadline for udsendelsesstart. Hvad gik rigtig godt? Hvad ville I lave om, hvis I skulle gøre det igen? Hvordan var det at have så kort tid til rådighed? Hvad betød det at arbejde sammen med andre? Rækkefølgen for indslagene hænges op, så alle kan se den. Der indrettes et "studie" i et hjørne af undervisningslokalet. Et bord og en stol stilles op foran en neutral væg. Et videokamera på et stativ gøres klar. Når udsendelsen er klar til optagelse, tager gruppen med det første indslag plads i "studiet", og videokameraet optager. Hele udsendelsen optages uden pauser. Når et indslag er færdigt, forlader gruppen "studiet", og den næste gruppe tager over. Til sidst vises hele udsendelsen for hele klassen. OBS Indled med at afdække, hvilke erfaringer eleverne har med at arbejde med lyd, billeder, tekst, teater, etc. Opgaven skal understøtte de obligatoriske kompetencemål i det valgte grundforløb. KONTAKT Fastholdelseskaravanen

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Nogle elever lærer bedst teori, når de får mulighed for at bruge hele kroppen i undervisningen

Nogle elever lærer bedst teori, når de får mulighed for at bruge hele kroppen i undervisningen Gøre/Røre Kort Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

HVAD ER KULTUR VÆRDIER DT1 TEORI METODE PRAKSIS. Kort sagt. Ali skal være chauffør for sin mor. Det beskrivende kulturbegreb

HVAD ER KULTUR VÆRDIER DT1 TEORI METODE PRAKSIS. Kort sagt. Ali skal være chauffør for sin mor. Det beskrivende kulturbegreb Kort sagt Der findes flere forskellige definitioner på kulturbegrebet, men kultur kan overordnet forklares med det beskrivende eller det komplekse kulturbegreb. Det er vigtigt at få afklaret forforståelsen

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Bryd implementeringsmuren. Evabeth Mønster

Bryd implementeringsmuren. Evabeth Mønster Bryd implementeringsmuren Evabeth Mønster Leder/nøgleperson og arbejdsmiljø Medarbejder og arbejdsmiljø Formålet med den næste gode time: Inspiration Dialog Erfaringsudveksling Værktøjer LMI Leadership

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER De følgende elleve centrale coaching kompetencer er beskrevet for at skabe større forståelse for de færdigheder og tilgange, der anvendes i moderne coacharbejde som defineret af ICF. De vil også kunne

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Velkommen til 2. undervisningsdag

Velkommen til 2. undervisningsdag Velkommen til 2. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Kolding/Haderslev Fredag d. 20. marts 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Opnå en god dialog med boligejeren

Opnå en god dialog med boligejeren Opnå en god dialog med boligejeren Kommunikationsguide til BedreBolig-rådgivere 26. marts 2014 Indhold 1. Formål...3 2. Generelt om kommunikation med boligejeren...4 2.1 Kropssprog...4 2.2 Aktiv lytning...4

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære Marte Meo metodens principper At følge initiativ At positiv bekræfte initiativ At sætte ord på egne og andres initiativer Turtagning Positiv ledelse at skabe en følelsesmæssig god atmosfære at følge, bekræfte

Læs mere

AUTENTISK LEDERSKAB. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske

AUTENTISK LEDERSKAB. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske AUTENTISK Et intensivt udviklingsforløb for ledere, der ønsker at fordybe og forstærke deres autentiske lederskab. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet Formål dagen Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet Kick-off 25. februar 2010 Kirsten M. Poulsen AT SKABE FUNDAMENT for mentor/mentee-samarbejdet for netværket for at opnå et godt udbytte af programmet

Læs mere

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave Projektbeskrivelse af dreng/pige projekt Luther Udflytterbørnehave 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder - dels overordnede tanker for arbejdet med fokuspunktet barn til barn relationer derudover er

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Pjece til forældre. Lyst til at lære. - Sådan lærer dit barn

Pjece til forældre. Lyst til at lære. - Sådan lærer dit barn Pjece til forældre Lyst til at lære - Sådan lærer dit barn Kære forælder Udgivet af: Aarhus Kommune Børn og Unge Pædagogisk Afdeling Udgivet: Første udgave, januar 2011 Copyright: Aarhus Kommune Børn og

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset 12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

MANDS OPLÆRING HVORDAN?

MANDS OPLÆRING HVORDAN? MANDS OPLÆRING HVORDAN? SIDE Du har fået en elev, en lærling eller en ny kollega, som du skal lære op på dit fagområde. Her får du 4 metoder. Arbejdsopgaven og situationen bør afgøre, hvilken metode du

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Lær talmængder med øjne, ører, hænder, krop

Lær talmængder med øjne, ører, hænder, krop Lær talmængder med øjne, ører, hænder, krop Denne materialekasse er blevet omhyggeligt designet til at hjælpe mindre børn med at takle udfordringerne ved at tælle og begynde at arbejde med tal. Det at

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens Fag og læringskonsulent Lene Larsen SOPU København & Nordsjælland Hvem er jeg? Fag og læringskonsulent i SOPU, kursusafdelingen Ergoterapeut Omsorg og demens går hånd i hånd

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Klasseledelse og releationskompetence

Klasseledelse og releationskompetence Klasseledelse og releationskompetence [Lær at se på egen praksis] 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Frafaldsårsager...3 Hvad er klasseledelse? Et entydigt begreb?...4 God klasseledelse...4 Lederskabets

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro:

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro: Værkstedet Hjortebro: Ledelse: Marianne Møller er områdeleder for Haderslev kommunes beskyttede værksteder. Der ansættes ny værkstedsleder på Hjortebro 1. august 2010. Tlf. og Mail: 73530030. Mail lehe@haderslev.dk.

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere