Den klare ramme BT1 TEORI METODE PRAKSIS. Kort sagt. Hvordan får jeg de nydanske elever med i diskussioner?

Transkript

1 BT1 Kort sagt Ingen underviser er stærkere, holder længere eller er i stand til at yde en bedre indsats, end den pædagogiske ramme som underviseren arbejder i! Skolens strategi danner grundlag for den pædagogiske ramme. En levende strategi indbefatter at kunne tilgodese indsatsen for elever der anses som frafaldstruede. Den klare ramme Hvordan får jeg de nydanske elever med i diskussioner? Det er endelig lykkedes at få en af de nydanske elever til at deltage i en diskussion, men eleven fremfører sine synspunkter langsomt og tøvende p.gr.a. formuleringsvanskeligheder. Desuden bruger eleven nogle argumenter som virker fremmede for de danske elever. Det fører til at nogle af de danske elever tydeligt signalerer gennem sukken, himmelvendte øjne o.s.v. at de ikke synes, at indlægget er relevant. En klar strategi på skolen - for den nødvendige pædagogiske indsats for de frafaldstruede elever Det er skolens ansvar at sikre, at den strategi, man udvikler, tager udgangspunkt i den levede hverdag på skolen. Men strategien skal også kunne udvikles i takt med de ændringer, der løbende finder sted. Altså en strategi, som er levende, og som hver enkelt underviser kan forholde sig til, identificere sig med og tage ansvar for. Det er således den enkelte skoles ansvar at udvikle en strategi, der kan tilgodese og skabe så optimale betingelser som muligt - for alle elever. Dermed også for de elever, som af mange årsager kun meget vanskeligt kan modtage læring, trives og udvikles på den pågældende skole. Formålet med en klar strategi er, at kunne tilgodese indsatser for de elever, som er målgruppen for den pågældende skole. På erhvervsskolerne indbefatter målgruppen også de elever, der anses fra frafaldstruede. Det er altså nødvendigt at udvikle en strategi for hvordan man vil kunne fastholde disse elever.

2 Hvilke temaer har betydning Skolen skal være opmærksom på en række temaer, i forhold til at kunne inkludere og fastholde flere elever:! Ingen relation uden en klar ramme!! At skabe en ramme, hvor man kan skabe en ramme her skal den nødvendige relation kunne udfoldes.! At skabe en ramme, hvor eleverne kan øve sig og øve sig igen og øve sig igen.! At have en ramme, hvor eleverne kan spejle sig i normalitet.! Det der er tilladt eller forbudt i samfundet det er også tilladt eller forbudt i den ramme, eleverne skal øve sig i (altså på skolen)! Efteruddannelse - at tale samme sprog!? Hvilke muligheder og begrænsninger har personalet?? Hvilke muligheder og begrænsninger har det enkelte team?? Arbejder I med elevudviklingsplaner?? Arbejder I med faglige og med sociale mål og evalueringsskemaer?? Hvorledes forholder I jer til at inddrage forældre?? Hvorledes forholder I jer til, at det der har betydning for den enkelte elev, også har en effekt på de andre elever?? Hvilke eksterne parter kan/skal I arbejde sammen med (SSP m.fl.)?? Hvad er ledelsens rolle i forhold til indsatsen for de frafaldstruede elever? Fagudtryk Strategi: Her menes skolens overordnede strategi, som ligger til grund for aktuelle handlingsplaner og konkrete tiltag. Praksis Evalueringsskema for elevens faglige målsætning, se kort AM3. Evalueringsskema for elevens sociale målsætning, se kort AM2. KONTAKT Allan Simonsen Gennembrudspædagogik, Dansk Psykologisk Forlag

3 Kort sagt Guidning i undervisningen praktiseres i form af perioder ( små øer ), der lægges ind i undervisningen. Underviseren bevidstgør den enkelte elev om hans/hendes læreprocesser. Målet er at fremme elevens valgkompetence, altså elevens evne til at vælge det gode liv, bl.a. uddannelse og arbejde. Det sker ved, at eleven opnår større selvindsigt, hvad angår faglighed, interesser, værdier og ressourcer. At guide i undervisningen At kunne guide i undervisningen Guidning i undervisningen adskiller sig fra formelle vejledningssamtaler ved, at guidning i undervisningen tager udgangspunkt i det faglige og er planlagt som undervisning. Dermed er elevens læreproces i centrum. Målet er at øge elevens selvindsigt, hvad angår faglighed, interesser, værdier og ressourcer. Underviserens sigte er at iværksætte at eleven reflekterer over egen læring. Her bruges reflekterende spørgsmål, som får eleven til at se tingene fra en ny vinkel. Spørgsmålene skal afdække antagelser og værdier, der ligger til grund for overbevisninger og opfattelser. Hun bliver nemt lidt uvenner med de andre Allaa er 21 år. Hun prioriterer det faste job over uddannelsen, men startede alligevel på SOSU-skolen for tre måneder siden. Hun er glad for uddannelsen, men har svært ved at indgå i relationer med de andre elever. Hun føler sig lidt udenfor og synes, det er som om alt er aftalt på forhånd, når man starter i en gruppe. Hun bliver nemt lidt uvenner med de andre, så ofte arbejder hun alene. Hun er helt på hjemmebane, når det handler om de naturvidenskabelige fag, men generelt har hun har svært ved at håndtere læsestoffet og diskussionerne på klassen. Og så er hun utålmodig. Hun har hørt, at der er stærkt brug for social- og sundhedsassistenter, og hun glæder sig til at blive færdig, så hun kan få fast arbejde og tjene penge. Undervisningsform Underviseren kan fx iværksætte erfaringsudveksling mellem elever i grupper á ca. 4 elever. Eleverne giver hinanden feedback med udgangspunkt i deres aktuelle faglige opgaver. Forudgående er eleverne trænet i at stille hinanden reflekterende spørgsmål. Spørgsmålene skal bevirke, at eleverne i gruppen bliver bevidste om deres holdninger, meninger og værdier. Den enkelte elev skal opleve mening gennem individuelle øvelser, parøvelser eller aktiviteter, der er beregnet for gruppen. I denne sammenhæng kan portfolio være et godt redskab. BT2

4 Hvordan reflekterer man? Man kan faktisk reflektere i det daglige samvær, fx mens det står på, i undervisningen! Det kræver, at underviseren sætter fokus på, at eleverne reflekterer over deres handlinger. Dermed opdager eleven andre sider af sig selv. Som underviser iværksætter du en kognitiv læreproces: Du får eleverne til at beskrive sig selv og formulere deres strategier : Hvordan forstår eleverne det, de foretager sig? Hvordan oplever eleverne deres forståelse af en opgave? Hvordan oplever eleverne et bestemt problem? Hvorfor guidning? Det er ikke tilstrækkeligt at vejlede eleverne i form af formelle vejledningssamtaler. Der skal mere til i form af integration i undervisningen, inden den egentlige samtale mellem vejleder og elev finder sted. Guidning i læreprocesserne understøtter relationsarbejde i en klasse eller gruppe. Undersøgelser har desuden vist, at den vigtigste forudsætning for at unge gennemfører en uddannelse er, at de skaber relationer på skolen. Guidning i læreprocesserne understøtter relationsarbejde i en klasse eller gruppe. Eleverne hjælpes til at orientere sig mod deres mål og at manøvrere gennem et uddannelsesforløb mod en fremtidig karriere. KONTAKT Bente Højer Fagudtryk Valgkompetence: At kunne vælge bevidst til og fra. Refleksion: Overvejelse, eftertanke, selviagttagelse. Kognitiv: At blive bevidst. Praksis For spørgsmålstyper, se kort nr. At1 om forståelsesformer.

5 Kort sagt Menneskers indbyrdes kommunikation kan udfolde sig inden for 3 forskellige domæner. Domænerne udgør tilsammen den person, vi er. Der kan også være god grund til at kunne adskille domænerne. I visse situationer kan flere domæner eksistere samtidig, men da det ikke er muligt at have 3 meningsgivende domæner på en gang, vil et af domænerne blive styrende for kommunikationen. 3 DOMÆNER Hun bliver nemt lidt uvenner med de andre Et skænderi med en elev bringer ofte kommunikationen ind i det private domæne (vi bliver selv vrede og følsomme). Ved at bringe en konflikt over i det refleksive domæne (finde forklaringer), er det muligt at føre konflikten tilbage i det faglige domæne og finde en fornuftig løsning. Det private domæne - Min private baggrund - Mit individuelle liv - Barndom - Familie børn forældre - Følelser (knyttet til personligheden) - Etik og moral (grundlæggende holdninger) - Ret og uret Det, der er grundlagt i det private domæne, følger os ofte resten af livet og danner generelt baggrund for vores grundlæggende antagelser om, hvem vi er. Inden for dette domæne står ting ofte ikke til diskussion. Vores opfattelse er her ofte meget følelsesmæssigt funderet, bl.a. fordi følelserne er grundlagt i vores barndom og vores familie. Vi føler vores integritet overskredet, når vi udfordres på dette domæne. BT3

6 Det refleksive domæne - Fremvisning af den person, som omverdenen generelt skal/kan se - Møder og udforsker omverdenens idéer, tanker og synspunkter - Udveksler og udvikler idéer og tanker, anerkender eller forkaster dem - Perspektiverer sandheder og visioner Her fremsætter vi vores ideer og tanker (politiske, religiøse eller andre). Vi udfordrer eller bliver udfordret af omverdenen. Det er her, vi stiller spørgsmål, og vi reflekterer over svar og muligheder. Dette domæne er underlagt grundlæggende værdier fra det private domæne, men optræder her i en form, som vi præsenterer for vores omverden. Det er i det refleksive domæne, at forandring gøres mulig. Det faglige domæne - Det daglige arbejde - Arbejdsbeskrivelse - Love og regler - Myndighed og autoritet - Hierarki og positionering Her er der konkrete rammer for, hvad vi skal gøre eller ikke gøre. Klare spilleregler og forudsigelighed er fremherskende. Der er regler, der kan betyde, at man må undertrykke indflydelse fra de andre domæner. Dette domæne er under stærk indflydelse af det personlige domæne (jeg er den underviser, jeg er, fordi jeg er den person jeg er), imens det refleksive domæne er under indflydelse af det private domæne (mine holdninger er udsprunget af oplevelser inden for det private domæne). Domænerne hænger altid tæt sammen, men det er vigtigt at kunne adskille dem. En konflikt kan ikke løses inden for det private domæne, men skal altid forsøges bragt over i det refleksive, hvor der kan skabes mulighed for forståelse. Derefter kan situationen bringes over i det faglige domæne, og vi kan arbejde videre klogere end før. Fagudtryk Integritet: En persons selvstændighed / ukrænkelighed. Praksis API modellen analyse, pædagogisk indsats, implementering - se kort nr. AM1. KONTAKT Allan Simonsen Gennembrudspædagogik, Dansk Psykologisk Forlag

7 Kort sagt Faglige mål er en klar præcisering af, hvad eleven forventes at kunne, når eleven har gennemarbejdet emnet / materialet. Eleven skal kunne løse opgaver for at indfri de faglige mål. Her får du en metode til at udarbejde opgaver på flere måder, således at du kan støtte dine elevers forskellige måder at lære på. Faglige mål og læringsstile Faget er helt nyt for mig Jeg er født og opvokset i Burma og har været i Danmark i 3 år. For mig hænger en god dag i skolen sammen med, om lærerne er gode til at forklare og undervise. Jeg forstår nok 70% af det, der foregår. Matematikken er svær, men min lærer hjælper mig meget. Nu går jeg på grundforløbet Produktion og Udvikling, og så vil jeg fortsætte med industriteknikker. Faget er helt nyt for mig, min far var landmand og min mor i en slags butik. BM1 Forberedelse Vælg et specifikt centralt stofområde fra et fag, du underviser i, og hvor du erfaringsmæssigt ved, at mange elever har det svært. Opstil ca. 5 faglige mål i relation til det valgte stofområde. Det enkelte faglige mål skal fremstå klart og tydeligt, så der ikke behøves yderligere forklaring. Det enkelte faglige mål skal fremstå klart og tydeligt, så der ikke behøves yderligere forklaring. Hvert fagligt mål indledes med et udsagnsord. Idéer til udformning af faglige mål Du kan bruge nogle af følgende udsagnsord: forklare fortælle nævne vide kende beskrive berette gøre rede for referere have kendskab til begrunde argumentere vurdere analysere planlægge relatere opbygge

8 Delspørgsmål og svar Delspørgsmål og svar er opgaver, som eleven arbejder med for at kunne indfri de faglige mål. For at eleverne kan tilegne sig den ønskede viden, skal underviseren kunne arbejde med de samme delspørgsmål og svar efter hver af de 4 forskellige perceptuelle strenge. Spørgsmål og svar skal således kunne omsættes til et konkret materiale. Fx: - Auditivt: Forklaring på lydfil. Oplæsning for hinanden. - Visuelt: Læse instruktioner, spørgsmål og svar. - Taktilt: Arbejde med spørgsmål og svar på papbrikker, domino, kombinere billeder med den rigtige tekst. - Kinæstetisk: Samme som taktilt, blot i større format, så eleverne bruger kroppen og bevæger sig i lokalet. Læringsstile kan anvendes, når det handler om nyt og/eller svært stof. Indsæt gerne delspørgsmål og svar i et tekstdokument, hvor du nemt kan tilpasse opgaverne til de fire strenge. Eksempel Auditivt - Brainstorm, diskussioner, at rappe, genfortælling, hørespil/radio Taktilt - Puslekort, arbejde ved PC, at tegne, brætspil, fremstilling af modeller Visuelt - Skrive rapporter, diagrammer, oversigtskort, collager, mindmaps Kinæstetisk - Dramatisering, gulvspil, orienteringsløb, eksperimenter, at lave forsøg Fagudtryk Perception: Den samlede bevidste registrering af sansernes indtryk. Praksis Få inspiration hos Lesyre - cd-rom: Man kan udskrive taktile materialer ved kun en enkelt gang at skulle indtaste delspørgsmål og svar. KONTAKT Svend Erik Schmidt sets@mail.dk

9 Kort sagt Hvordan kan du få redt ud, hvad en elev fortæller? Undgå at lave for hurtige konklusioner eller antagelser. Brug de understøttende færdigheder, for at få redt ud, hvad en elev fortæller. UNDERSTØTTENDE FÆRDIGHEDER Hvor bliver du af? Noor er i skolepraktik. Det går godt. Han arbejder godt med simple opgaver. Er dog en gang imellem syg, og da han ikke møder op om mandagen, ringer instruktøren til ham: Hvor bliver du af? Jamen, jeg har så ondt i nakken, og jeg har næsten ikke sovet i nat. Nu tager du til lægen, og så får du en skriftlig lægeerklæring med derfra. Jeg skal nok betale den. Svaret er fluks: Jamen, jeg synes nu, det er ved at blive bedre. Jeg kan godt bevæge nakken nu. Jeg kommer på arbejde nu. Beskriv situationen klart og tydeligt Her følger eksempler på spørgsmål der understøtter at få udredt, hvad en elev fortæller: Fagudtryk Empati: Evnen til at forstå og sætte sig ind i andres følelser; at sætte sig ind i andres sted. 1) Hvor var du, da det skete? 2) Hvem var til stede? Hvilken betydning havde det? 3) Hvad skete præcist? 4) Hvordan handlede du? 5) Hvad var konsekvensen / konsekvenserne? BM2

10 Brug af værktøj HVAD OPNÅR MAN VÆR OPMÆRKSOM PÅ 1. Nonverbalt sprog At supplere den verbale kommunikation. Man kan tolke kropssprog på forskellige måder spørg hvis du er i tvivl. 2. Spørgeteknik Åbne Hv-ord: Hvad, hvordan, hvorledes, hvem NB! Hvorfor Skalaspørgsmål 3. Aktiv lytning At lytte aktivt hm ja, være nærværende og indlevende 4. Spejling Hør, på hvilken måde eleven udtrykker sig og forholder sig til emnet. Er eleven skuffet, vred, ked af det 5. Sammenfatning - At opkvalificere kommunikationen mellem eleverne og underviseren. - Hv-ord giver anledning til at få uddybet, hvad der menes. - Få gerne uddybet emnet ved at spørge konkret: Kan du give et eksempel? Kan bruges når man vil konfrontere. At få konkret indblik i elevens selvvurdering. - At skabe tillid. - At udtrykke interesse og vise empati. At vise empati. At gentage, hvilke aftaler der eventuelt er indgået. - Ikke at bruge spørgsmålene mekanisk. Eleven har svaret mange gange på de samme spørgsmål. - Som underviser får man en indsigt, men eleven får ikke reflekteret, hvis man hele tiden stiller samme spørgsmål. Hvorfor kan sætte eleven i forsvarsposition. Eleven begynder at forklare sig ud af situationen. På en skala fra 1 til 10: Hvor vigtigt er dette for dig? Brug det ikke, hvis du som underviser bliver overfuset af en elev. OBS - Som underviser kan du tage fejl. Tjek derfor, om du har forstået rigtigt. Tjek elevens forståelse: Eleven har måske sagt ja flere gange undervejs, når eleven er blevet spurgt, men har faktisk ikke forstået opgaven / undervisningen / samtalen. KONTAKT Bente Højer

11 Pædagogiske, didaktiske og metodiske faser i et grundforløb Kort sagt I løbet af et grundforløb gennemlever eleverne forskellige faser, i forhold til hvor fortrolige de er med hinanden og med det faglige. Her får du idéer til, hvordan du leder eleverne bedst muligt gennem forløbet. Brug gerne Motivationspædagogikkens materialer i de forskellige faser. Praksis Den klare ramme, se kort nr. BT1. Meningsdannende spørgsmål, se kort nr. CM5. Validation, se kort nr. DT3. Faserne i et grundforløb Underviseren udøver ledelse på forskellig vis i de forskellige faser, for at støtte eleverne i deres egen personlige og faglige udvikling og deres udvikling med hinanden: Indkøringsfase Overgangsfase Arbejdsfase Afslutningsfase - At opnå tryghed - At opleve nye sider af sig selv - At støtte hinanden og samarbejde - At evaluere og forberede sig på praktikken BM3

12 1. Indkøringsfase en tryghedszone Her er det elevernes behov at opnå tryghed. Rammen skal defineres, og der skal udvikles spilleregler for gruppen, hvor du som underviser skal sætte normer. Alt skal anskueliggøres på flipover. Arkene hænges i lokalet og bruges af samtlige klassens undervisere, som led i deres lederskab. Ved de tilfælde, hvor spillereglerne ikke bliver overholdt, henviser underviseren til, hvad man er blevet enige om. Underviserens lederskab er styrende i denne fase. Aktiviteterne tager udgangspunkt i det anerkendende princip. Eleverne bliver altså sat på opgaver, hvor de lærer noget om kompetencer og giver hinanden respons på, hvad de mener, de andre i gruppen har gjort godt. Kompetenceord trænes indgående i denne fase. 2. Overgangsfase en udviklingszone Eleverne skal rykke sig og prøve nye sider af sig selv af. Underviseren leder ved at få samhørighed ind. Ligeledes oplever eleverne en form for afhængighed af hinanden. Aktiviteterne befordrer, at eleverne komme hinanden ved, lærer ved lytning og stiller meningsdannende spørgsmål. Eleverne skal trænes i at stille gode spørgsmål, at være nysgerrige og interesserede i hinanden. Der udforskes kompetencer, der skal overføres og bruges i nye læringssituationer. Understøt succeshistorier noget der er gået godt. 3. Arbejdsfase Eleverne hjælper og støtter hinanden, hvis de to foregående faser er forløbet godt. Underviseren udviser lederskab ved at uddelegere arbejdet. Når elever kommer og beder om hjælp, opmuntres de til at få hjælp fra de andre i teamet. Aktiviteterne iværksættes, således at eleverne arbejder mere selvstændigt og får hjælp af hinanden. I det faglige trænes eleverne i at planlægge egne forløb og til at overvinde forhindringer. 4. Afslutningsfase I slutningen af et grundforløb kan eleverne blive urolige. Ofte skyldes det, at de står over for nye situationer og bliver usikre. Underviseren tager lederskab ved at være styrende og støttende. Som aktiviteter bedes eleverne fortløbende at evaluere egen indsats og lærer at overvinde barrierer: Brug spørgsmål, som får eleven til at reflektere over tidligere strategier og erfaringer fra lignende situationer. Ligeledes skal eleven lære at spørge, hvad andre gør. KONTAKT Bente Højer

13 BÅDBYGNING Målgruppe Elever på grundforløb i Bygge & Anlæg. Mål - At styrke sammenhold og samarbejde Varighed Et projektarbejde, der strækker sig over tre arbejdsdage, plus en afviklingsdag / afprøvningsdag. Afprøvet med fag på 10. klasses-niveau og elever i en alder af år. Forberedelse Indkøb materialer til tætning af en båd. Udleveres i samme mål til alle elevgrupper - eksempelvis 2x8 eller 3x8 meter. Forbered en introduktion til projektet. BP1

14 Proces Opfølgning Eleverne samles og informeres om indhold og mål. Følg op i forhold til faglige mål. Holdet/holdene deles i grupper á 6-8 elever. Opgave: Båden skal kunne bære to personer (send en venlig tanke til Arkimedes). Båden skal udsmykkes, og udsmykningen skal foretages med genbrugsmaterialer - altså materialer, som man må tage fra afdelinger og containere. Materialer og ting, der ikke må anvendes: Alt, hvad der kan give vandmiljøskader og lignende. Båden afprøves efterfølgende. OBS Den dag, hvor båden skal stå sin prøve, bør være et veltilrettelagt og struktureret arrangement. KONTAKT Fastholdelseskaravanen / Tech College Aalborg

15 MALE BILLEDER OVER TEMA Målgruppe Elever på et grundforløb inden for en indgang. Mål At udsmykke undervisningslokalet i en relationsskabende ramme. Varighed Et projektarbejde, der strækker sig over tre arbejdsdage, plus fernisering. Kan evt. reduceres til én dag, der afsluttes med en fernisering. Forberedelse Overvej et fælles tema for de malerier, som eleverne skal lave. Temaer kunne fx være "forskellige lande", "en drømmeby" eller "en drømmebil". Forbered en introduktion til projektet. Udarbejd guidelines til gruppearbejde, fx: - Brainstormteknik - Teknikker til at lave skitser - Principper for beslutningstagning BP2

16 Proces Opfølgning Eleverne samles og informeres om indhold og mål: Alle belønnes, fx med sandwich og sodavand. Det drejer sig om at skabe elevernes eget lokale, som de skal kunne relatere sig til. Eleverne skal kunne sætte deres præg med deres egen kultur. Eleverne deles op i grupper á 4-6 personer. Udlevér materialer og guidelines for gruppearbejde. Eleverne arbejder i tre dage med deres fælles billeder. Eleverne bedømmer hinandens arbejde og giver hinanden karakterer. Der kåres en 1., 2. og 3. plads. Billederne hænges op. OBS Overvej, om I skal sætte rammer ift. brug af materialer, etik i forbindelse med motiver på billederne, eller andet. Variér rammebetingelser, afhængigt af jeres behov. Opgaven skal understøtte de obligatoriske kompetencemål i det valgte grundforløb. KONTAKT Fastholdelseskaravanen

17 AFTENENS TV-AVIS Målgruppe Elever i den tidlige del af grundforløbet. Mål - At styrke samarbejdet - At lære at tage ansvar - At træne god kommunikation - At få relationer - At træne målrettethed Varighed Ca. en formiddag. Derudover er varigheden afhængig af krav til det endelige produkt "TV-avisen". Forberedelse Sørg for, at eleverne har følgende til rådighed: - PC og printer - Sprit-penne - Papir - Sakse og lim Forbered en introduktion til projektet og emner til aftenens TV-avis. Fx indenrigsnyhed, udenrigsnyhed, lokalnyhed, vejret, sport, gossip, gadgets, etc. BP3

18 Proces Opfølgning Underviseren introducerer projektet i klassen og udstikker deadline for aflevering af indslag. Sæt rammer for en snak i klassen: Klassen deles op i små grupper. Hver gruppe trækker et emne for deres indslag i "Aftenens TV-avis". Hver enkelt gruppe skal lave deres indslag klar til udsendelsen, inkl. de tekster, der skal læses op, billeder der skal vises, o.lign. Eleverne får frie hænder til at være kreative, men skal nå at være færdige til den fastsatte deadline for udsendelsesstart. Hvad gik rigtig godt? Hvad ville I lave om, hvis I skulle gøre det igen? Hvordan var det at have så kort tid til rådighed? Hvad betød det at arbejde sammen med andre? Rækkefølgen for indslagene hænges op, så alle kan se den. Der indrettes et "studie" i et hjørne af undervisningslokalet. Et bord og en stol stilles op foran en neutral væg. Et videokamera på et stativ gøres klar. Når udsendelsen er klar til optagelse, tager gruppen med det første indslag plads i "studiet", og videokameraet optager. Hele udsendelsen optages uden pauser. Når et indslag er færdigt, forlader gruppen "studiet", og den næste gruppe tager over. Til sidst vises hele udsendelsen for hele klassen. OBS Indled med at afdække, hvilke erfaringer eleverne har med at arbejde med lyd, billeder, tekst, teater, etc. Opgaven skal understøtte de obligatoriske kompetencemål i det valgte grundforløb. KONTAKT Fastholdelseskaravanen