KIH Diabetes delprojekt
|
|
- Monika Lund
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KIH Diabetes delprojekt Indledning Overordnet er målet med projektet at afprøve ændringen af ambulante behandlingsforløb, hvor fysisk fremmøde erstattes af telemedicinske konsultationer. Herunder afprøves den telemedicinske løsnings evne til at: 1. understøtte behandlingsforløb på tværs af sektorer ud fra forløbsprogrammer 2. understøtte patienters aktive inddragelse i eget behandlingsforløb 3. vurdere den kliniske sikkerhed ved patientmålte data til monitorering og justering af behandling i hjemmet Mulige fordele ved en telemedicinsk løsning Sundhedsvæsenets effektivitet kan øges ved at øge antallet af selvhjulpne patienter. Det kan blandt andet ske ved hjælp af telemedicinsk hjemmemonitorering, hvorved antallet af ambulante besøg og sygehusindlæggelser kan reduceres, og patienten i højere grad tager aktivt del i eget behandlingsforløb patient empowerment (bedre forberedte patienter med styrket egenomsorg). Telemedicinsk understøttelse af det kliniske arbejde har potentiale til at forbedre sammenhæng i patientforløb, herunder i samarbejdet på tværs af sektorer. Ved at skabe indblik og overblik i patientens sygdomsforløb kan der spares ressourcer, og potentielt opnås øget behandlingseffekt. Det sundhedsfaglige personale i de forskellige sektorer opnår en fælles koordinering af patientforløb, som effektiviserer en lang række processer til glæde for såvel patienten som personalet og med positiv effekt for samfundsøkonomien. Mange ambulante kontrolforløb defineres med forud fastlagte intervaller, der ikke nødvendigvis tilgodeser patientens aktuelle behov, og der foretages ikke kliniske målinger mellem ambulatoriebesøg (ingen behandlingsovervågning). Rutinekontroller har ikke nødvendigvis den tiltænkte kliniske værdi og bidrager ikke altid til patienttilfredshed eller meningsfulde arbejdsprocedurer for det sundhedsfaglige personale. Patienter med diabetes møder således regelmæssigt op til passiv måling og vurdering i hospitalsambulatorium i stedet for at blive inddraget i monitorering, planlægning og justering af eget behandlingsforløb. Det sundhedsfaglige personale og patienter bruger uforholdsmæssig meget administrativ tid på koordinering mellem sektorer og mellem hospital og patient. Dette skyldes ofte manglende overblik og forkerte, manglende og/eller uklare data vedr. fx prøvesvar. De ressourcestærke patienter ønsker et mere fleksibelt sundhedsvæsen, der gør det lettere at få dagligdagen med sygdom, arbejde og familieliv til at hænge bedre sammen. Med en velfungerende telemedicinsk løsning kan patienten potentielt via e-journal følge op på sin behandlingsplan, registrere data, finde informationsmateriale om sin sygdom og booke/ombooke aftaler, ligesom klinikerne har mulighed for at få overblik over patientens plan og adgang til at booke ydelser og tider. Specifikke fordele for de enkelte patientgrupper er desuden nævnt nedenfor. Projektbeskrivelse K.I.H. delprojekt Diabetes version 3.0. Medicinsk afdeling, 13. november
2 Patientkategorier i projektet Gruppe 1- Ambulante selvhjulpne patienter Befinder sig i hjemmet eller er erhvervsaktive og ses aktuelt ambulant på hospitalet. De telemedicinske løsninger muliggør monitorering af kliniske værdier som grundlag for konsultationer via skærm fra hjem eller arbejdsplads. Gruppe 2 - Ambulante patienter med behov for personlig støtte Behov for intensiveret støtte og specialiseret behandling fra hospital for at undgå uhensigtsmæssige forløb og mulige indlæggelser. Ved telemedicinsk monitorering og støtte til behandling i hjem gøres patienten mere tryg, og unødvendige ambulante besøg og indlæggelser kan undgås. Gruppe 3- Udlagte patienter Mulighed for indlæggelse i eget hjem med telemedicinsk monitorering og evt. videokonsultationer under hele eller dele af behandlingsforløbet. Andre kan udskrives tidligere til overvågning i eget hjem. Ambulante patienter med type 1 diabetes gruppe 1 Erstatning af fysisk fremmøde til ambulant kontrol på Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, med telemedicinsk konsultationer baseret på hjemmemonitorerede kliniske data. Gruppe 1 (n=65): Formål At halvere antallet af fysiske ambulante kontroller for patienter med type 1 diabetes uden at ændre den sundhedsfaglige kvalitet. Aktuelt forløb Går aktuelt til kontrol 3-4 gange årligt. Kontrollens formål er at reducere forekomsten af akutte komplikationer (hypoglykæmi, ketoacidose mv.) og sene komplikationer (diabetisk retinopati, diabetisk nefropati, diabetisk neuropati, fodsår mv.). Kontrollen omfatter forudgående blodprøver + spot-urinanalyse, samt samtale med læge/kontaktsygeplejerske. Samtalen omfatter typisk vurdering af 1. Den glykæmiske kontrol (gennemgang af patientens egne blodsukkermålinger, vurdering af HbA1c mv.) 2. BT og nyrefunktion (hjemme/konsultations blodtryk, urin albuminudskillelse mv.) 3. Øjne (svar fra seneste undersøgelse på øjenafdelingen) 4. Fødder (smerter, følesans, mv. Evt. objektiv undersøgelse) 5. Kardiovaskulær status (Kolesteroltal, kardielle symptomer, symptomer på claudicatio intermittens, erektionsproblemer mv.) 6. Øvrige problemer (væsketal, thyroideatal, mv.) 2
3 Efter konsultationen bookes ny tid og der lægges nye prøve-bestillinger ind i LABKA. Efter indførelse af telemedicin Hjemmemålinger (blodsukker og blodtryk) lagres automatisk (via Bluetooth) i en tabletcomputer. Data transmitteres herfra (via Wifi eller 3G) til central server. Læge/sygeplejerske kan tilgå individuelle pt. data via browser-interface. Telemedicinsk konsultation er booket med fast tidspunkt. Patienten har forud for konsultationen fået taget blodprøver/afleveret urin som vanligt. Ved konsultationen ringes patienten op, og de indsamlede data gennemgås i fællesskab (lægen ser dem på en web-browser, pt. på sin tablet). Øvrig del af samtalen gennemføres som vanligt. Hvis patienten fremkommer med problemer, som kræver fysisk kontrol (fodsår o.lign.) bookes en fremmødetid hurtigst muligt. Ellers afsluttes samtalen med bookning af ny fremmødetid 3-4 måneder senere. Telemedicin/fremmødekonsultationerne fortsætter derefter skiftevis. Inklusionskriterier Type 1 diabetes patienter, som har forløb i medicinsk ambulatorium med fremmøder hver 3. måned eller hyppigere. Relativt god glykæmisk kontrol med HbA1c mellem 6% og 9%. Fuld NIP-registrering incl. fodundersøgelse foretaget ved seneste fremmøde. Eksklusionskriterier Manglende kognitiv eller fysisk mulighed for selvstændigt at gennemføre telemedicinsk konsultation. Det sker ud fra en lægefaglig vurdering af den speciallæge, som kender patienten. Behandlingskrævende tilstand, som kun kan varetages ved patientens fremmøde i ambulatoriet eller under indlæggelse. Potentielle fordele ved den telemedicinske løsning Høj kvalitet af hjemmemålte data (alle målinger registreres og kan præsenteres tydeligt) Hjemmemålte data kan samles i en kroniker-database Halvering i antallet af fremmøde-kontroller Patienten sparer tid og transport Den sundhedsfaglige kvalitet er uændret eller højere, med mulighed for fremmødekonsultation ved behov. Projektbeskrivelse K.I.H. delprojekt Diabetes version 3.0. Medicinsk afdeling, 13. november
4 Ambulante patienter med type 1 diabetes og behov for kontinuerlig glukose monitorering gruppe 2 Intensiveret overvågning af diabetesstatus med kontinuerlig glukose monitorering og erstatning af fysisk fremmøde til ambulant kontrol på Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, med telemedicinsk konsultationer baseret på hjemmemonitorerede kliniske data. Gruppe 2 (n=28) Formål At reducere antallet af fysiske ambulante kontroller for patienter med type 1 diabetes og behov for intensiveret monitorering ved hjælp af kontinuerlig glukose monitorering uden at ændre den sundhedsfaglige kvalitet. I projektperioden vil vi tilstræbe at reducere antallet af fysiske ambulante kontroller med 25-50%. Aktuelt forløb Som for gruppe 1. Ved behov for optimeret glykæmisk kontrol kan patienten medgives udstyr til kontinuerlig glukose monitorering (CGM). Data herfra gennemgår ved næste kontrol, som oftest er fremrykket, så går mindre end 3 måneder som vanligt. Efter indførelse af telemedicin Som for gruppe 1. Data fra den kontinuerlige glukose monitorering transmitteres til en tablet-computer (via Bluetooth eller kabel). Data transmitteres herfra (via Wifi eller 3G) til central server. Læge/sygeplejerske kan tilgå individuelle pt. data via browser-interface. Telemedicinsk konsultation kan derefter foregå som en telefonopringning, hvor de indsamlede data gennemgås i fællesskab (lægen ser dem på en web-browser, pt. på sin tablet). Konsultationerne kan foregå med korte intervaller (f.eks. hver uge), hvorefter aftalte ændringer i insulindosering umiddelbart kan evalueres i den næste uges kontinuerlige glukose monitorering. Evaluering af CGM-data med justering af insulindosering kan gentages indtil insulin-dosis vurderes passende. Herefter bookes almindeligt fremmøde kontrol forudgået af blodprøver efter f.eks. 3 måneder, hvor udstyret afleveres, og patienten overgår til fremtidig kontrol som for gruppe 1. Inklusionskriterier Type 1 diabetes patienter, som har forløb i medicinsk ambulatorium med fremmøder hver 3. måned eller hyppigere samt behov for intensiveret glykæmisk kontrol. Fuld NIP-registrering incl. fodundersøgelse foretaget ved seneste fremmøde. Eksklusionskriterier Manglende kognitiv eller fysisk mulighed for selvstændigt at gennemføre telemedicinsk konsultation. Det sker ud fra en lægefaglig vurdering af den speciallæge, som kender patienten. Behandlingskrævende tilstand, som kun kan varetages ved patientens fremmøde i ambulatoriet eller under indlæggelse. Potentielle fordele ved den telemedicinske løsning Som for gruppe 1 Yderligere reduktion i antallet af fremmøde-kontroller. Bedre mulighed for insulin justering på baggrund af løbende tilgang til CGM-data. 4
5 Tværsektoriel samarbejde om patienter med diabetiske fodsår gruppe 3 (a+b) Opgaveoverdragelse af behandlingen af patienter med type 2 diabetes og diabetiske komplikationer bl.a. diabetisk fodsår fra Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, til Aarhus Kommune og egen læge ved hjælp af telemedicin. Gruppe 3 (n=35) Gruppe 3a (n=25) Opgaveoverdragelse af behandlingen af patienterne fra Center for den Diabetiske Fod, Aarhus Universitetshospital til Aarhus Kommune og praktiserende læger ved hjælp af telemedicin. Formål At behandle patienter med diabetiske komplikationer og diabetiske fodsår i hjemmeplejen i stedet for i Center for den Diabetiske Fod ved hjælp af telemedicin, samt at sikre overdragelsen til egen læge gennem en periode med shared care via telemedicin.. Aktuelt forløb Patienter med type 2 diabetes og diabetiske fodsår følges med hyppige fremmødebehandlinger og -kontroller i Center for den Diabetiske Fod. Patienterne ses hver gang af det tværfaglige behandlerteam, og der gennemføres vurdering og sårbehandling. Patienterne fortsætter den øvrige diabetes kontrol hos deres vanlige diabetes ambulatorium/diabetes behandler.. Dvs. at patienterne oplever at få behandlet fodsåret i et ambulatorium, men at skulle til en anden behandler (andet ambulatorium eller egen læge), hvis der skal ændres i den medicinske behandling. Efter indførelse af telemedicin Planen er, at bygge videre på det nationale telemedicinske sårprojekt således, at der vil kunne udføres telemedicinsk konsultation, hvor man vil tage stilling til både sårbehandlingen og den medicinske behandling af patienten mhp. så optimal sårheling som muligt. Patienterne ses af det tværfaglige behandlerteam og de akutte undersøgelser og behandlinger foretages. Der lægges en behandlingsplan for behandlingen af fodsåret og der sættes mål for blodsukkerniveau og blodtryk til optimal behandling for de individuelle patienter. Kontaktsygeplejerske fra MEA aftaler møde med hjemmesygeplejerske i patientens eget hjem. Der undervises i sårbehandling og brugen af det telemedicinske udstyr til transmission af billeder af fodsåret til Center for den Diabetiske fod. Hvis nødvendigt instrueres der i brugen af sårplejenet. Der laves gennemgang af medicinliste og aftales hvordan patientens blodsukker og blodtryk monitoreres. Behovet for hjælpemidler og hjælp i hjemmet vurderes (egnet seng/madras, rengøring, personlig pleje, mad, etc). Borgerkonsulenten kunne eventuelt deltage i et udskrivningsmøde. Hjemmemålinger (blodsukker og blodtryk) lagres automatisk (via Bluetooth) i en tabletcomputer. Data transmitteres herfra (via Wifi eller 3G) til central server. Læge/sygeplejerske kan tilgå individuelle pt. data via browser-interface. Efter 3. konsultation kontakter lægen i Center for den Diabetiske Fod patientens egen læge. Dette med henblik på at tilbyde fælles telemedicinsk konsultation ved de kommende konsultationer. Egen læge kan ligeledes tilgå patientens data var browser-interface. Der aftales konsultationer hos egen læge alternerende med fælles konsultationer, hvor Projektbeskrivelse K.I.H. delprojekt Diabetes version 3.0. Medicinsk afdeling, 13. november
6 hjemmeplejen, egen læge og behandlere fra Center for den Diabetiske fod samarbejder om behandlingen af patienten (shared care). Dette mhp. sikker afslutning fra Center for den diabetiske Fod til egen læge. Telemedicinsk konsultation bookes med fast tidspunkt. Ved konsultationen ringer patienten og hjemmesygeplejersken op til Center for den Diabetiske Fod og egen læge (efter 3. konsultation og egen læge (efter 3. konsultation, og de indsamlede data gennemgås i fællesskab (lægen/behandler ser dem på en web-browser, pt. på sin tablet). Behandlingen af fodsåret tilgås fra sårplejenet. Ved konsultationen tages stilling til: Fodsåret: Heler det som forventet, eller skal behandlingen justeres? Blodsukkermålingerne: Er blodsukkeret optimalt for at fodsåret kan hele, eller skal behandlingen justeres? Blodtryk: Er blodtrykket optimalt, eller skal den medicinske behandling ændres? Behovet for smertestillende medicin vurderes og smertebehandlingen optimeres. Behovet for hjælpemidler og hjælp i hjemmet evalueres løbende. Ved den telemedicinske konsultation vurderes behovet for fysisk fremmøde i ambulatoriet og evt. fremmødetid bookes hurtigst muligt. Ellers afsluttes samtalen med booking af ny telemedicinsk konsultation, som må aftales individuelt. Hvis patienten i perioden mellem konsultationerne fremkommer med problemer, i form af forværring af fodsår, kontakter hjemmeplejen ambulatoriet mhp en telemedicinsk konsultation. Der vil ved denne konsultation blive vurderet, om der er behov for fysisk kontrol og en eventuel fremmødetid bookes hurtigst muligt. Egen læge informeres om kontakten og evt. nye tiltag. Ved problemer af uopsættelig karakter med relation til patientens fodsår kontakter hjemmeplejen vagthavende på afdelingen. Ved andre problemer kontaktes egen læge, der tager stilling til behovet for fælles telemedicinsk konsultation og iværksættelse af undersøgelser samt behandling. Inklusion Patienter med type 2 diabetes og diabetisk fodsår, henvist til Center for den Diabetiske Fod. Eksklusionskriterier Manglende kognitiv eller fysisk mulighed for at medvirke til gennemførelse af telemedicinsk konsultation. Behandlingskrævende tilstand, som kun kan varetages ved patientens fremmøde i ambulatoriet eller under indlæggelse. Potentielle fordele ved den telemedicinske løsning: Som for gruppe 1 plus yderligere reduktion i antallet af fremmøde-kontroller og fremmødebehandlinger. Samling af patientens behandlingsforløb, således primær og sekundær sektor arbejder sammen om patienten og derved mindsker risikoen for misforståelser. Når pt. er klar til at kunne afsluttes fra hospitalet, vil der være en sikker overdragelse til egen læge, der antages at kunne reducere genhenvisninger. 6
7 Tværsektoriel samarbejde om patienter med kompliceret diabetiske fodsår gruppe 3b Opgaveoverdragelse af behandlingen af patienterne fra Medicinsk Sengeafdeling MEA, Aarhus Universitetshospital, til Aarhus Kommune ved hjælp af telemedicin. Gruppe 3b (n=10) Formål At afkorte indlæggelsesperiode for patienter med kompliceret diabetiske fodsår ved opgaveglidning til hjemmeplejen ved hjælp af telemedicin. Aktuelt forløb Patienter med kompliceret diabetiske fodsår indlægges ofte til langvarig aflastning og behandling på Medicinsk Sengeafdeling MEA, Aarhus Universitetshospital. Patienterne vurderes her dagligt på stuegang og i øvrigt ved behov. Efter indførelse af telemedicin Patienterne indlægges og de akutte undersøgelser og behandlinger foregår. Den næstfølgende hverdag Læge: Alle undersøgelsesresultater gennemgås og der lægger en behandlingsplan. Sygeplejerske: Der tages kontakt til Aarhus kommunen mhp. muligheden for etablering af hjælp til aflastning, pleje og sårbehandling i egen bolig. Den kommunale borgerkonsulent: Vurderer, om hjemmeplejen har kendskab til patienten, eller om der er behov for møde på hospitalet eller hos patienten mhp. vurdering af behovet for hjælp i hjemmet. Fysioterapi: Vurderer behovet for hjælpemidler til aflastning af såret Ca hverdag Læge: Den kliniske tilstand vurderes og behandlingsplanen revurderes, udskrivelsen forberedes. Sygeplejerske: Der foreligger en vurdering om muligheden for at aflaste, plejes og få skiftet sår i egen bolig. Hjemmepleje: Kontaktes og er med i planlægningen af udskrivelsen og der laves aftale om telemedicinske konsultationer. Fysioterapi: Har skaffet de nødvendige hjælpemidler hverdag Læge: Den kliniske tilstand vurderes og der lægges plan for udskrivelsen når patienten kan overgå til peroral antibiotika. Sygeplejerske: Der aftales udskrivelsesdag med hjemmeplejen. Der er gennemgang af medicinliste, behandlingsplan for behandling af fodsåret og eventuelle smerter. Der aftales mål for blodsukker og blodtryk. Fysioterapi: Sørger for de hjælpemidler, der skal bruges i hjemmet. Kontaktsygeplejerske fra Medicinsk Sengeafdeling MEA mødes med hjemmeplejen på udskrivelsesdagen i patientens eget hjem. Kontaktsygeplejersken fra MEA underviser hjemmesygeplejersken i sårbehandlingen og brugen af det telemedicinske udstyr til transmission af billeder af fodsåret samt det telemedicinske udstyr til brug for transmission af blodsukre (via Bluetooth) i en tabletcomputer. Data Projektbeskrivelse K.I.H. delprojekt Diabetes version 3.0. Medicinsk afdeling, 13. november
8 transmitteres via Wifi eller 3G til central server, så læge og sygeplejerske i Medicinsk Sengeafdeling MEA kan tilgå data. Hjemmesygeplejerske og behandlerteam i MEA sengeafdeling afholder telemedicinske konsultationer ved behov, hvor hjemmesygeplejersken ringer behandlerteamet op på aftalt tidspunkt og diskuterer behandlingen, mens data tilgås på hhv. tablet og computer. Ved problemer af uopsættelig karakter relateret til behandlingen og plejen af patientens diabetes og diabetiske fodsår opstået udenfor de aftalte tidspunkter, kontakter hjemmeplejen vagthavende på afdelingen. Behandlerteamet vurderer ved konsultationerne, hvornår patienten kan udskrives til videre ambulant opfølgning som beskrevet i 3a. Ved udskrivelsen kommer forløbet til at ligne det, der er beskrevet i 3a, med inddragelse af egen læge. Inklusion Alle patienter med Type 2 diabetes indlagt medicinsk sengeafdeling MEA1 pga. diabetisk fodsår, hvor årsagen til fortsat indlæggelse er resterende behandlingsbehov i relation til det diabetiske fodsår, og hvor det lægeligt vurderes at hvis det resterende behandlingsbehov kan varetages i primær sektor i med specialistbistand via telemedicin fra sengeafdeling MEA ved telemedicinsk stuegang. Eksklusionskriterier Manglende kognitiv eller fysisk mulighed for at medvirke til gennemførelse af telemedicinsk konsultation. Amputationstruede patienter. Septiske patienter. Evaluering af projektet For alle patientgrupper gennemføres omfattende tidsstudier og kliniske målinger ved projektets start som en pålidelig 0-punktsmåling, der anvendes som sammenligningsgrundlag med tidsmålinger og kliniske målinger indsamlet i forbindelse med den kliniske afprøvning af de telemedicinske løsninger. Som afledt resultat af tidsstudierne og de kliniske målinger udarbejdes et skøn over de økonomiske besparelser, der opnås ved implementering af de telemedicinske løsninger. Også antallet af indlæggelser og ambulante kontroller registreres før og efter. Antallet af genhenvisninger til hospitalet vil blive registreret. Der sker en grundig afdækning af de arbejdskraftbesparende potentialer i form af besparelser i det sundhedsfaglige personales arbejdstid samt sparet tid for de udvalgte patientgrupper i form af transport- og ventetid samt arbejdstid for erhvervsaktive patienter. Der måles på forskydninger i tidsforbrug, som indførelse af de telemedicinske løsninger medfører i deltagende kommuner og lægepraksis, såvel tidsbesparelser som eventuelle merforbrug. Desuden måles på antallet af ambulante kontroller. Endelig vil genindlæggelser blive registreret. Dette sammenholdes med de ekstra økonomiske og sundhedsfaglige personale resurser, der skal bruges i primær sektoren, henholdsvis hjemmeplejen og almen praksis. 8
KIH Diabetes. Bilag 2: Revideret protokol. Projektbeskrivelse - version 3.0. 13. nov. 2012.
Bilag 2: Revideret protokol 13. nov. 2012. KIH Diabetes Projektbeskrivelse - version 3.0 Indledning: Overordnet er målet med projektet at afprøve ændringen af ambulante behandlings-forløb hvor fysisk fremmøde
Læs mereProjektinitieringsDokument - PID
ProjektIniteringsDokument - PID Beslutningsgrundlag ProjektinitieringsDokument - PID PID for Styregruppeformand Projektleder Titel Ivan kjær Lauridsen Mette Halkier Laurien Aarhus Kommune Sundhed og Omsorg
Læs mereTelemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital
Tekst til udbudsmateriale, der kan downloades Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Et pilotprojekt
Læs mereSammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed
Hospitalsenheden Horsens Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed Christina E. Antonsen, Hospitalsenheden Horsens Barbara Dyrmose, Horsens Kommune Malene S. Jensen, Horsens
Læs mereKlinisk Integreret Hjemmemonitorering. Teknisk Delprojekt Jan Petersen MedCom
Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Teknisk Delprojekt Jan Petersen MedCom Formål Klinisk Integreret Hjemmemonitorering At afprøve klinisk anvendelse af telemedicinske løsninger i større skala for patientgrupperne
Læs mereEvaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH)
Evaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH) 3 elementer i evalueringen: de økonomiske aspekter (ift. sygehussektoren og prak. læger) de kommunale aspekter de patientmæssige
Læs mereNetKOL. Brugernes erfaringer. Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar 2015. Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter
NetKOL Brugernes erfaringer Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar 2015 Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter Klinisk Integreret Hjemmemonitorering KIH projektet Gravide m. komplikationer
Læs mereBrugerinddragelse i forskning
Brugerinddragelse i forskning Anne Lee Sygeplejerske, cand. scient. san. Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST) Syddansk Universitet Hvad er en bruger? Hvad er brugerinddragelse?
Læs mereKlinisk Integreret Hjemmemonitorering. Jan Petersen MedCom Informationsmøde om FKD 27/2-2012
Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Jan Petersen MedCom Informationsmøde om FKD 27/2-2012 Fonden for Velfærdsteknologi Regeringen sikrer massiv investering i telemedicinsk behandling 19-12-2011 Omkring
Læs mereOPGAVE- OG ANSVARSFORDELING
TELECARE NORD KOL OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING Indhold Telemedicin til patienter med KOL 2 Formålet med telemedicin 2 Opgave og ansvarsfordeling 2 Identifikation og henvisning 3 Inklusionskriterier 3 Opfølgning
Læs merenegativt, og således føre til ny indplacering i grupperne.
1 Stratificeringen bør gentages med jævne mellemrum, idet patientens tilstand kan udvikle sig både positivt og negativt, og således føre til ny indplacering i grupperne. 0-1 eksaserbationer pr år 2 En
Læs mereProgramevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereHorsens På Forkant med Sundhed
Horsens På Forkant med Sundhed Udvikling af et Sundheds-Hotspot Malene S. Jensen, Horsens Kommune Christina E. Antonsen, Hospitalsenheden Horsens Hvorfor gør vi det? Ressourcer findes udenfor offentlige
Læs mereAarhus Universitetshospital
125 I MEA ambulatorium afprøver vi i øjeblikket en ny samarbejdsform i forhold til vores samtaler/aftaler med personer med Type 1 diabetes. Vi kalder den nye samarbejdsform DiaFlex. Formålet med DiaFlex
Læs mereforhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte
Læs mereType 2-diabetes. Tværsektorielle visitationskriterier og specialistrådgivning
Type 2-diabetes. Tværsektorielle visitationskriterier og specialistrådgivning Udgiver Region Hovedstaden > Center for Sundhed & Sundhedsfaglig råd - Endokrinologi Dokumenttype Vejledning Version 1 Forfattere
Læs mereIndstilling til Kvalitetspuljen 2014
Center for Sundhed Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Indstilling til Kvalitetspuljen 2014 Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 38 66 60 80 Web www.regionh.dk Træffetid:
Læs mereDet Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
Læs mereDIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES
DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES ET SAMARBEJDE MELLEM REGION NORDJYLLAND & STENO DIABETES CENTER NORDJYLLAND, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Niels Ejskjær, Professor, Overlæge
Læs mereKlinisk Integreret Hjemmemonitorering Torben Lage Frandsen, Senior Projektleder. 29. august 2013
Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Torben Lage Frandsen, Senior Projektleder 29. august 2013 Forretningsbegrundelse Politisk ønske om telemedicin Viden om effekt Telemedicinsk motorvej Sparede ressourcer
Læs mereWorkshop 1 Telekonsultationer bedre end fysisk fremmøde?
Workshop 1 Telekonsultationer bedre end fysisk fremmøde? Hvem er vi Hospitalsenheden Horsens Sygeplejerske på hjerte amb. Berit Falkesgaard Nørgaard Horsens Kommune Sygeplejerske i Horsens Kommune Trine
Læs mereSHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb
SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige
Læs mereProjektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.
Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive
Læs mereTelemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde
1 Telemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde Fuldmægtig Mette Myrhøj Marts 2017 AGENDA Kort redegørelse
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereBornholms Hospital begyndte at arbejde med værdibaseret styring i 2016, Hjertecentret på Rigshospitalet i 2017 og de øvrige projekter i 2018.
Oversigt over værdibaseret styringsprojekter Der er oprettet 10 projekter der har arbejdet med værdibaseret styring, 8 af dem har været fritaget for aktivitetsstyring og 2 har ikke været fritaget, det
Læs merePLO-aftale Diabetes2Syd projekt
PLO-aftale 2018 Praksis skal gradvist (2018-20) varetage behandlingen af en større andel af KOL og type 2 diabetespatienterne De mest komplicerede skal forblive i eller uændret visiteres til hospitalssektoren
Læs mereKlinisk Integreret Hjemmemonitorering (KIH)
Bilag 4 Klinisk Integreret Hjemmemonitorering (KIH) 1. afrapportering til Fonden for Velfærdsteknologi April 2014 Forfattere Anne Lee 1, Marianne Sandvei 1, Tina Hosbond 2 og Liv Forsberg 2 1 Center for
Læs mereDiabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Økonomi
Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Økonomi Økonomi - MTV spørgsmål Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved diagnostik og behandling af diabetiske fodsår? Hvilke forhold vil være
Læs mereHorsens på Forkant med Sundhed
Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant
Læs mereLokalaftale om opfølgning og koordination efter indlæggelse
UDKAST 18-12-2018 Lokalaftale om opfølgning og koordination efter indlæggelse 1 Grundlag og tema for aftalen Denne aftale er indgået i Praksisplanudvalget i Region Syddanmark og indgår som en del af den
Læs mereKliniske ekspertsygeplejersker
Kliniske ekspertsygeplejersker DASYS Repræsentantskabsmøde 11. november 2009 Trine Holgersen Professionschef 1) Baggrund for Dansk Sygeplejeråds forslag: Hvorfor er der behov for kliniske ekspertsygeplejersker?
Læs mereMedicinsk Endokrinologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau
LUP 2013 - Indlagte Medicinsk Endokrinologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp at læse tabellerne i læsevejledningen
Læs mereEt tilbud om fleksibel og brugerstyret behandling for patienter med Type 1 diabetes
Et tilbud om fleksibel og brugerstyret behandling for patienter med Type 1 diabetes Annesofie L. Jensen Klinisk sygeplejespecialist, ph.d., anejns@rm.dk Medicinsk Endokrinologisk afd., Aarhus Universitetshospital
Læs mereIndholdsfortegnelse:
Samarbejdsaftale om brug af telemedicinsk sårvurdering mellem Regionshospitalet Randers, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs og Randers Kommuner og praktiserende læger 03.06.14 1 Indholdsfortegnelse: 1. Aftalens
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereHvilken målsætning(er) Beskrivelse indsatsen/indsatsområdet
Følgegruppen for opgaveoverdragelse Navn på indsats Kommunale akutfunktioner Ændret samarbejde om behandling med Furix til hjerte- og lungepatienter Hvilken målsætning(er) Beskrivelse indsatsen/indsatsområdet
Læs mereTværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater
Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre
Læs mereDen ambulante Diabetes konsultation
EBJ-observatoriets årskonference 11. Oktober 2007 Den ambulante Diabetes konsultation Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Jørgen Hangaard medicinsk afdeling, SHF Den ambulante Diabetes konsultation FDDB,
Læs mereHvilken effekt kan man forvente af forløbsprogrammerne?
Hvilken effekt kan man forvente af forløbsprogrammerne? v/ Jens Bejer Damgaard, Kontorchef, Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Forløbsprogrammer Formålet er at rammesætte
Læs mereKan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?
Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag
Læs mereHeri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.
Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges
Læs mereHandleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange
Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for
Læs mereSundheds-hotspottet betyder en fælles elektronisk platform til deling af information som borger, kommune, egen læge, hospital og apotek kan anvende.
BORGERINFORMATION Horsens på Forkant med sundhed er et tværsektorielt udviklings- og forskningsprojekt i Horsens Kommune. I projektet er der både fokus på behandlingen af borgeren og på kommunikationen
Læs mereMarts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune
Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE Køge Kommune Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 BAGGRUND...3 1.2 AKUTTEAM KØGE...3 2. STYRINGSGRUNDLAG OG IMPLEMENTERING AF AKUTTEAM KØGE... 4 3. DOKUMENTATION...
Læs mereAgenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen
Agenda Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet Visioner og mål i Sundhedsaftalen 2015-2018 Status på implementering af Sundhedsaftalen 2015-2018 De næste skridt Sundhedsaftalen 2019-2022 Udfordringer
Læs mereDIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes
DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes V. Diabetessygeplejerske Susanne Myrup Houe ERFARINGER MØDET MED PERSONEN Indlagte patienter med demens/hukommelsesbesvær
Læs mereRegion Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb
Region Hovedstaden 12 Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb 2 INDHOLD 04 INDLEDNING 06 UDREDNING OG DIAGNOSTIK 08 BEHANDLINGS-
Læs merePatientansvarlig læge
Patientansvarlig læge Amager og Hvidovre Hospital Else Smith 21. September 2017 Patientansvarlig læge nationalt og regionalt Den 6. april 2017 offentliggjorde Danske Regioner Hvidbog for den patientansvarlige
Læs mereNational implementering af telemedicinsk sårvurdering. kort introduktion
1 Marts 2013 National implementering af telemedicinsk sårvurdering kort introduktion Indhold National implementering af telemedicinsk sårvurdering... 2 kort introduktion... 2 Projekt telemedicinsk sårvurdering...
Læs mereAlmen praksis rolle i et sammenhængende
Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?
Læs mereMEDICINGENNEMGANG HOS ÆLDRE VED LÆGERNE I OKSBØL
4. marts 2019 Jytte Møller, Oksbøl 1 MEDICINGENNEMGANG HOS ÆLDRE VED LÆGERNE I OKSBØL Gå hjem møde om demens og antipsykotisk medicin 27. februar 2019 Jytte Møller, praktiserende læge Oksbøl 4. marts 2019
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs mereKIH projektet et af 5 prioriterede projekter i regeringens telemedicinske handlingsplan (2012)
Den telemedicinske handlingsplan KIH projektet et af 5 prioriterede projekter i regeringens telemedicinske handlingsplan (2012) Understøtte tværsektorielle behandlingsforløb Understøtte ptt s aktive inddragelse
Læs mereNikoline. Klinisk ansvar Drevet af sundhedsprof
4 scenarier Digital tilbagemelding til borgeren på målinger Brugerbetalt Wellness Forebyggende / forsikring Borgeragent EEJ superhelt Praksisintegration? Jonna Jørn Ikke klinisk ansvar, borgerdrev et Hardy
Læs mereUdfyldningsaftale for Diabetes type 2
Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse
Læs mereAfrapportering af sa rtriage.
Evaluering af Sårtriage 1 som metode i sårbehandling i Aalborg Kommune Denne rapport er udarbejdet af sårsygeplejersker i hjemmesygeplejen område Nord og en udviklingssygeplejerske i Aalborg Kommune. Rapporten
Læs mereHjemmemonitorering CTG
Hjemmemonitorering CTG Workshop om komplicerede graviditeter AUH 5.9.2014 Lone Hvidman 1 Formål fosterovervågning n Forebygge skader hos mor og barn n Identificere de normale n Identificere og graduere
Læs mereHandleplan for kommunal medfinansiering.
Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige
Læs mereTelemedicin. - Behandling over afstand.
Telemedicin - Behandling over afstand www.regionmidtjylland.dk Hvad er telemedicin? Grundlæggende handler telemedicin om to ting: at sundhedsydelser ved hjælp af teknologi kan overføres over afstande.
Læs mereMargit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske
Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse
Jammerbugt Kommune Hjemmepleje og Plejecentre Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Dokumenttype: Instruks Dokumentansvarlig: VIP-Gruppen Version: 1.0 Gældende fra: 01.07.2016 Revideres senest: 01.07.2019
Læs mereÅrsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge
DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...
Læs mereSundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.
Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver
Læs mereVær med til at skabe endnu bedre patientforløb og udskrive patienter hurtigere. Information til dig, som arbejder i FAM
Vær med til at skabe endnu bedre patientforløb og udskrive patienter hurtigere Information til dig, som arbejder i FAM Du kan være med til at skabe endnu bedre patientforløb og udskrive patienterne hurtigere.
Læs merePatientforløb Med fokus på samarbejde og kommunikation i overgange
Patientforløb Med fokus på samarbejde og kommunikation i overgange Med en beskrivelse af opgave og ansvarsfordeling imellem projektets parter i TeleCare Nord; almen praksis, kommuner og sygehuse er det
Læs mereForløbsbeskrivelse Retspsykiatri
Danske Regioner november 2015 Forløbsbeskrivelse Retspsykiatri Varighed og samlet tidsforbrug er afhængig af sanktionens længde Indledning Formålet med forløbsbeskrivelser og pakkeforløb i psykiatrien
Læs mereKoordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland
Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland Nyt om ACCESS Projektet starter 4. november Underskrevet 2-aftale Godkendelser i hus Hvilke patienter skal inkluderes? De 4 trin for almen praksis
Læs mereCITH-projektet -Co-constructing IT and Healthcare
CITH-projektet -Co-constructing IT and Healthcare Støtte fra Det Strategiske Forskningsråd Finn Kensing Center for IT Innovation Københavns Universitet Dias 1 Hvem er vi Sundhedsprofessionelle 2 kardiologer,
Læs mereEvaluering at projektet: National udbredelse af telemedicinsk sårvurdering.
Evaluering at projektet: National udbredelse af telemedicinsk sårvurdering. Baggrund Som konsekvens af et stigende antal patienter, der er ekstra udsat for diabetiske fodsår og venøse bensår, oplever sundhedssektoren
Læs mereDET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet
Læs mereInfektionsmonitorering i hjemmet
Telemedicinsk workshop Infektionsmonitorering i hjemmet Infektionssygdomme Sengeafdeling Overlæge Merete Storgaard 1. reservelæge Lars Skov Dalgaard Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske Vibeke
Læs mereMin egraviditet. Brugernes erfaringer med OpenTele og fremtidsperspektiver for implementering og drift
Min egraviditet Brugernes erfaringer med OpenTele og fremtidsperspektiver for implementering og drift National konference om telemedicin og telesundhed 5. februar 2015 i Aarhus Ved udviklingsjordemoder
Læs mereVelkommen til Hæmatologisk Ambulatorium A640
Patientinformation Velkommen til Hæmatologisk Ambulatorium A640 Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 2 Rev. feb. 2011 Personalet i Medicinsk Hæmatologisk Ambulatorium byder dig velkommen Kort
Læs mereBILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA
BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,
Læs mereAnsøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,
Læs mereSundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan
Læs mereDen ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune
Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune Hospitalsenheden Vest Aktuelle problemstillinger Demografisk udvikling Mange
Læs mereDet sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard
Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for
Læs merePakkeforløb for anorexi
Danske Regioner Juni 2014 Anoreksi (DF50.0, DF50.1) Børn & Unge Samlet tidsforbrug: 43 timer Pakkeforløb for anorexi Børn og unge Indledning Formålet med pakkeforløb i psykiatrien er, at tilbyde ensartede
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereDecember Samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering. Region Syddanmark og de 22 kommuner
December 2018 Samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering Region Syddanmark og de 22 kommuner Baggrund Telemedicinsk sårvurdering er blevet implementeret i samtlige danske kommuner og regioner, som
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg de kommunalt lægeligeudvalgs vurdering af samarbejdet mellem kommune og almen praksis
Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Katrine Dennak (RSYD) Christina Ryborg (FKS) Anders Fournaise (RSYD) Journal nr.: 13/15214 E-mail: Anders.Fournaise@rsyd.dk Dato: 15. december 2015
Læs mereTeleCare Nord. Brugen af henvisninger og korrespondance Erfaringer forbedringer
TeleCare Nord Brugen af henvisninger og korrespondance Erfaringer forbedringer TeleCare Nord projektet en kort rejse tilbage i tiden TeleCare Nord - mål Skaber forskningsmæssig evidens for patientnære
Læs mereVideokonsultation i psykiatrien
Videokonsultation i psykiatrien Projektleder Trine Helverskov Teamleder Marie Paldam Folker Telepsykiatrisk Center, Psykiatrien i Region Syddanmark Nye Trends i Samarbejde og Organisering 28. januar 2016
Læs mereAnsøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:
Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Direktionen Herlev Hospital 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Helle Christiansen Adresse:
Læs mereTidlig Indsats på Tværs
F O R D I G D E R S K A L A R B E J D E M E D T I T - P R O J E K T E T : Tidlig Indsats på Tværs For særligt sårbare medicinske borgere i Thisted Kommune og Morsø Kommune Morsø Kommune Hvad er Tidlig
Læs mereKlinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb
Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Anne
Læs mereTelemedicin / digital velfærd
Telemedicin / digital velfærd 2. juni 2014 Det er en udbredt opfattelse, at brug af velfærdsteknologi og telemedicin rummer et enormt potentiale for øget kvalitet i eksempelvis ældreplejen og sundhedsvæsenet
Læs mereProjektbeskrivelse : KEND DIN KOL
Projektbeskrivelse : KEND DIN KOL Selvbehandlingsplan og telefonrådgivning for patienter med KOL Regionshospitalet Viborg og Skive. Baggrund At have KOL sygdommen betyder oftest tilstedeværelse af gennemsnitlig
Læs mereCenter for Sundhedsinnovation
Center for Sundhedsinnovation Business case for Telemedicin Behandling over afstand Christian Graversen, DI ITEK 30. December 2011 Version 1.0 Business case for Telemedicin Behandling over afstand 1. Ledelsesresume
Læs mereSammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt
Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient
Læs merePrincipper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner
9. oktober 2017 Principper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner Baggrund Alle borgere har ret til udredning og behandling
Læs mereKBU Kompetencevurderingsskemaer
KBU Kompetencevurderingsskemaer Kort brugsvejledning: Kompetencevurderingsskemaerne på de følgende sider relaterer sig til de 16 kompetencer som skal opnås i KBU uddannelsen jf. målbeskrivelsen fra 2016.
Læs mereHorsens på forkant med sundhed. Konference Telemedicin & forandringer
Konference Telemedicin & forandringer Center for Telemedicin 30. november 2016 Hvem er vi Wenche Svenning, Projektleder Horsens på forkant med sundhed Karen Ersgard, udviklingssygeplejerske Medicinsk afd.
Læs mereProces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)
Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015
Læs mere8. Kommunikation og samarbejde vedr. behandlingsforløb og Socialpsykiatrien
8. Kommunikation og samarbejde vedr. behandlingsforløb og Socialpsykiatrien Afgrænsning Nedenstående fastlægger kommunikation og samarbejde i forbindelse med: Akutte og planlagte indlæggelsesforløb. Har
Læs mereErfaringer med obstetrisk telemedicin. Jordemoder og telemedicinsk koordinator Lone Holst
Erfaringer med obstetrisk telemedicin Jordemoder og telemedicinsk koordinator Lone Holst Hverdagen med telemedicin l Telemedicin i hjemmet PPROM Præeklampsi eller i risiko for præeklampsi l Ess. hypertension
Læs mereRammeaftale om anvendelse af korrespondancebrevet mellem hospitaler og kommuner i Region Midtjylland
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Rammeaftale om anvendelse af korrespondancebrevet mellem hospitaler og kommuner i Region Midtjylland (Godkendt Sundhedsstyregruppen,
Læs mere