Førstehjælpspakken i tosprogethed

Transkript

1 Førstehjælpspakken i tosprogethed Pia Juhl Andersen Lærer- og tosprogskonsulent i Rudersdal Kommune Rådhuset Telefon Mandag - Torsdag Stationsvej 36 Fax Torsdag tillige Birkerød Giro Fredag

2 Forord Førstehjælpspakken i tosprogethed er tænkt som hjælp og inspiration til lærere, som ikke har et egentlig kendskab til at arbejde med tosprogede elever med en anden etnisk baggrund end dansk. Førstehjælpspakken kan samtidig besvare nogle af de spørgsmål som ofte bliver stillet. I løbet af en årrække er der kommet flere og flere elever til folkeskolen med dansk som andetsprog og en anden etnisk baggrund end dansk. Med en ændret elevsammensætning følger også nye pædagogiske udfordringer. Det betyder, at erfaringer og rutiner nødvendigvis må opdateres og justeres, så undervisningen kan gennemføres i overensstemmelse med folkeskolens formålsparagraf. Førstehjælpspakken i tosprogethed er en del af Rudersdal Kommunes målsætning og handleplan for tosprogede elever. Førstehjælpspakken i tosprogethed vil blive tilsendt de lærerteam, som modtager elever fra modtagelsesklassen. Den kan også hentes på Fællesnettet under Faglig fora, tosprogede elever. Hvis du har spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte mig. God arbejdslyst. Venlig hilsen Pia Juhl Andersen Skoleområdet Rudersdal Kommune Stationsvej 36, 3460 Birkerød Tlf.: mobil: pja@rudersdal.dk eller pia.juhl.andersen@skolekom.dk 2

3 Fra ankomst til afgang den tosprogede elevs vej gennem folkeskolen i Rudersdal Kommune. Indhold: Første stop: s. 4-5 Modtagelse hos konsulenten Andet stop: s. 5-6 Modtagelsesklasse Velkomstmøde Tredje stop: s. 6-7 Udslusning til distriksskolen Fjerde stop: s Undervisning i dansk som andetsprog Sprogcenteret Organisering af støttetimer i dansk som andetsprog Indstillings- og indsatsskema Løbende evaluering Samarbejde mellem klasselæreren, faglæreren og andetsprogslæreren Tosprogethed hvad er det? s Sprogtilegnelsen Mellemsprog/intersprog Fællestræk Modersmålets betydning: s Modersmålsundervisning Interkulturel pædagogik hvad er det? s Dansk som andetsprog i naturfagene: s Hvad er god undervisning i dansk som andetsprog? Hvordan bør du forhold dig som lærer? s. 16 3

4 Hvad er god undervisning i dansk som andetsprog? s Forforståelse Ordforråd og begreber Indholdsforståelse og læsning Skrivning Materialer: s Forældresamarbejde hvordan kan det lykkes? s Samtalen Fælles retningslinier for skolerne Hjemkundskab Idræt og svømning Ferie- og helligdage Lejrskole og ekskursion Kristendomsundervisning Tolkesamtalen: s. 30 4

5 Organisering af basisundervisningen Rudersdal Kommune har besluttet at etablere en anderledes organisering af basisundervisningen end hidtil på baggrund af bekendtgørelse nr. 31 af 1. august 2014 og på baggrund af kommissoriet for afdækningen af indsatsen for dansk som andetsprog udarbejdet i Målgruppe er elever, som har et andet modersmål end dansk, og som har behov for at lære dansk, jævnfør bekendtgørelse 31, 1. Det er nyligt ankomne flygtninge eller indvandrere mellem 6 14 år. Målet er at løfte fagligheden for tosprogede elever som skal lære dansk og give dem de bedst mulige forudsætninger for at klare sig godt i uddannelsessystemet. Det opnås ved, at de tosprogede eleverne udvikler et funktionelt dansk, samt opnår en grundlæggende viden og færdigheder inden for folkeskolens hovedfag: dansk, matematik og engelsk. Endvidere skal de opnå et kendskab til og få en forståelse for dansk kultur- og samfundsforhold, samt de arbejdsmetoder og læringsstrategier, der benyttes i skolen. Det er et mål, at den enkelte elev udvikler sine sproglige og sociale kompetencer. De tosprogede elever, som vurderes til at have et ikke uvæsentlig behov for støtte i dansk som andetsprog, og som ikke vil få tilstrækkeligt udbytte af at deltage i den almindelige undervisning i klassen, har krav på basisundervisning i et samlet timetal svarende til deres klassetrin. Visitering Som udgangspunkt skal alle elever indskrives på hjemskolen. Visiteringen foretages af konsulenten i samarbejde med hjemskolens leder og elevens forældre, enten på skolen eller i administrationscenteret i Birkerød. Alle faktuelle oplysninger om eleven indhentes og indskrives i Elevjournalen for tosprogede elever (basisoplysninger). Ved henvisning til basisundervisning skal der tages udgangspunkt i den enkelte elevs baggrund, personlige forudsætninger, ressourcer i familien og de faglige kompetencer på hjemskolen. Basisoplysningerne vil blive formidlet videre til modtagelsesklasselærerne, og der vil blive aftalt dato for skolestart. 5

6 Da kun få lærere i Rudersdal har kompetencer i at undervise i dansk som andetsprog, vil konsulenten, om nødvendigt, i løbet af samlæsningsperioden vejlede det modtagende lærerteam i at opstille relevante læringsmål for eleven, at vurdere elevens sproglige udvikling og hjælpe faglærerne til at kunne inddrage sproget som en dimension i undervisningen. Afhængig af elevernes sproglige progression skal de gradvis have flere hele dage på hjemskolen. Hvis elevens hjemskole kun har få tosprogede elever, vil konsulenten i stedet foreslå naboskoler, der har lærere med kompetencer i dansk som andetsprog. Forældrene har frit skolevalg, men kan ikke afvise basisundervisning på Toftevangskolen. Elever som er traumatiseret eller på anden måde udfordret (fx har en midlertidig adresse) modtager udelukkende basisundervisning på Toftevangskolen fra kl hver dag. Så hurtigt som muligt skal relevante fagpersoner inddrages og en handleplan udarbejdes. Konsulenten er tovholder. Hvis eleven flytter til Rudersdal og inden da har modtaget basisundervisning i en anden kommune, vil konsulenten foretage en sprogscreening med Vis, hvad du kan med henblik på at henvise til det bedst mulige undervisningstilbud. Undervisning Undervisningen gives i en vekselvirkning med basisundervisning på Toftevangskolen og almindelig undervisning på hjemskolen. For eleverne betyder det, at de i undervisningen om formiddagen vil blive mødt der, hvor de er i forhold til deres andetsprogstilegnelse, mens de om eftermiddagen får mulighed for at afprøve deres sproglige hypoteser i et naturligt sprogmiljø og samtidig knytte venskaber i SFO en og med børn fra nærområdet. På Toftevangskolen Eleverne vil blive undervist fra kl hver dag. I begyndelsen vil basisundervisningen være koncentreret om at give eleverne et hverdagssprog, så de kan klare sig i hverdagssituationer. Herefter er danskundervisningen temaorganiseret, således at andre fag, såsom musik, idræt, historie, biologi og geografi inddrages, mens matematik og engelsk er selvstændige fag. Modtagelsesklasselærerne vil udarbejde en indsatsplan og løbende evaluere den enkelte elev efter 6

7 Fælles Mål i dansk som andetsprog i Meebook. Dokumenteringen skal indgå i den tosprogede elevs elevjournal og formidles videre til elevens klasselærer til brug for opstilling af læringsmål og ved skole-hjem samtaler. Efter spisepausen tager eleverne til hjemskolen, enten i taxi eller på cykel. På hjemskolen Eleverne tilbringer resten af dagen på hjemskolen svarende til antallet af timer på elevens årgang. En vigtig måde at lære sprog på er, når eleven bruger sproget i autentisk kommunikation. Derfor er det centralt, at lærere tilrettelægger deres undervisning, så eleverne ofte bliver sat i situationer, hvor de skal bruge sproget på forskellige måder, således at de får mulighed for at afprøve sproget i en relevant kontekst og få hjælp/feedback fra kammeraterne. Skole-hjem samarbejde Det er vigtigt med et velfungerende skole hjem samarbejde. Hjemskolen afholder de traditionelle forældremøder. I den forbindelse vil læreren i basisundervisningen udarbejde løbende evalueringer på hver enkelt elev, der indeholder en beskrivelse af elevens faglige kompetencer i forhold til Fælles Mål i dansk som andetsprog, samt aftale faglige mål for den følgende periode. Løbende vurdering og basisundervisningens ophør Det skal løbende vurderes i hvilken grad eleven har behov for basisundervisning. Det er meget individuelt. Vurderingen sker i et samarbejde mellem elevens lærer i basisundervisningen og det modtagende lærerteam på hjemskolen. Kommunikationen foregår via Fællesnettet. Som hovedregel skal eleven være i stand til at deltage i den almindelige undervisning i klassen i en sådan grad, at eleven får tilstrækkeligt udbytte til at kunne tilegne sig viden i fagene gennem andetsproget. Om nødvendigt kan konsulenten tage en sprogscreening med Vis, hvad du kan, som giver et øjebliksbillede af, hvor langt eleven er i sin andetsprogstilegnelse. Læreren i basisundervisningen udarbejder en skriftlig status, som beskriver hvor langt eleven er i forhold til Fælles Mål i dansk som andetsprog. Den sendes til hjemskolens leder og til konsulenten. Den 7

8 endelig beslutning om basisundervisningens ophør træffes af hjemskolens leder i samråd med konsulenten. I den samlede vurdering skal der ske en vurdering af mulighederne for at tilgodese elevens behov for særlig sprogstøtte på hjemskolen. I praksis betyder det: Basisundervisning på Toftevangskolen ( 8 12) Kravet om fysisk aktivitet i 45 minutter om dagen vil blive en del af undervisningen på begge skoler Modtagelsesklassens lærere er faglærere. De planlægger og bestemmer det faglige indhold og de faglige aktiviteter i undervisningen i henhold til faghæfte 19 Hvis modtagelsesklassen tager på ture, som varer til efter kl. 12, vil de give besked til hjemskolens klasselærer Der bliver ikke afholdt lejrskoler i modtagelsesklasseregi Læreren i modtagelsesklassen laver løbende evalueringer af den enkelte elev og en status ved basisundervisningens ophør. Eleverne spiser deres frokost på Toftevang og bliver hentet kl Samarbejde med hjemskolerne: Eleverne vil efter kl. 12 deltage i den almindelige undervisning i hjemklassen i de antal timer svarende til klassens årgang. Kommunikationen mellem modtagelsesklassens lærer og hjemskolens klasselærer foregår via Fællesnettet. Her finder du også elevens basisoplysninger og statusrapport. Hvis eleven skal med hjemklassen på tur eller lignende, giver klasselæreren besked til elevens lærer i modtagelsesklassen Modtagelsesklassens lærer og klasselæreren aftaler, når eleven skal have flere hele dage på hjemskolen hen mod basisundervisningens ophør. De elever, som allerede er i samlæsning hele dage på hjemskole, fortsætter dog kan dagene ændres, hvis det passer bedre skemamæssigt. Konsulenten rådgiver lærerne på hjemskolen om, hvordan man kan undervise i dansk som en dimension i fagene 8

9 Skole-hjemsamarbejde: Elevens klasselærer afholder skole-hjemsamtaler to gange, inden da indhentes elevens løbende evaluering hos elevens lærer i basisundervisningen Klasselæreren laver elevplan (derfor er det vigtigt, at klasselæreren har klassen mellem 12-15) Hvis eleven udviser bekymrende adfærd eller mistrives, er det klasselæreren, der skal kontakte forældrene og PPR Modtagelsesklassens lærere rapporterer om eventuelle konfliktepisoder til klasselæreren Det praktiske: Både modtagelsesklassens lærere og hjemskolen fører fraværsregistrering (protokol) Hjemskolerne opretter UNI-logins til eleverne (forældrene vil blive introduceret i brug af forældreintra på velkomstmødet på skolen) Eleverne er tilknyttet tandlæge og skolelæge på hjemskolerne Eleverne vil blive transporteret til og fra Toftevangskolen i taxi. Hvis eleven er i stand til og i øvrigt har kort afstand til hjemskolen, kan han/hun cykle med forældrenes tilladelse. Forsikringsmæssigt er eleven dækket af forældrenes ulykkesforsikring. I modtagelsesklassen sigter undervisningen på at give eleven grundlæggende færdigheder i dansk. Se bekendtgørelse nr.562, 4, stk Hver elev bliver undervist efter en nøje tilrettelagt handleplan, som løbende vil blive justeret efter elevens udvikling på mellemsproget, og efter kravene i Fælles mål i dansk som andetsprog For de ældste elever over 14 år gælder bekendtgørelsens 4, stk. 2, Her skal eleverne ikke samlæses med en almindelig klasse, men bør i videst muligt omfang have aktiviteter sammen med skolens andre klasser for 8. til 10. kl. 9

10 Udslusning til distriktsskolen En elev må under normale omstændigheder kun undervises i modtagelsesklassen i op til 2 år. Her er dog undtagelse for elever, der aldersmæssigt er ud over indskolingsalderen, og som er analfabeter, når de begynder. For de ældste elever gælder denne regel heller ikke. Se bekendtgørelse nr.561, 4, stk. 6. De fleste udslusninger vil ske i slutningen af et skoleår eller ved juletid. Skolerne vil blive gjort opmærksomme på potentielle tosprogede elever fra modtagelsesklassen i forbindelse med, at eleverne skal samlæse med en klasse på deres distriktsskole, mens de er elever på Toftevangskolen. For den tosprogede elev med flygtningebaggrund har vejen til den dag, hvor han/hun kan begynde i en klasse i en folkeskole i Rudersdal, oftest været lang og knudret. Den typiske historie er, at eleven har gået sporadisk i skole i hjemlandet på grund af krig, så et ophold og skolegang i et flygtningecenter i Danmark, derefter op til to års skolegang i modtagelsesklasse, for til sidst at blive udsluset til en almindelig klasse. Hermed er trængslerne som bekendt ikke slut skolen er ofte meget anderledes end skolen i hjemlandet. Sproget er fortsat svært, og eleven vil fortsat have brug for støtte i dansk som andetsprog. Velkomstmøde på distriktsskolen For at sikre den bedst mulige integration og samarbejde fremover er det alfa og omega, at den tosprogede elev og dennes familie bliver budt ordentlig velkommen på et velkomstmøde. Her kan familien få lejlighed til at sige goddag og stille spørgsmål til skolelederen, klasselæreren, SFO- medarbejderen og funktionslæreren. På mødet fortæller skolelederen om den pågældende skole, hvilke værdier og traditioner man har på skolen, og hvilke forventninger man har til eleven og forældre. Klasselæreren gør ligeså, bare om den aktuelle klasse, mens funktionslærerens opgave er at fortælle om undervisningen i dansk som andetsprog. Hvis skolen ikke har en funktionslærer, vil konsulenten være til rådighed og i øvrigt besvare andre spørgsmål, som eleven og forældrene måtte have. Velkomstmødet arrangeres af konsulenten, som også er ansvarlig for bestilling af tolk. 10

11 SFO ordningen er en vigtig del af integrationsindsatsen og samtidig et godt sted at lære hverdagssproget. Hvis skolen har en tosproget pædagog ansat i SFO en, vil det være optimalt, hvis den pågældende også deltager i mødet. Fjerde stop undervisning i dansk som andetsprog Når en elev skal overgå til den almindelige undervisning, er det meget vigtigt, at de modtagende lærere og sprogcenteret har et klart billede af, hvor den tosprogede elev befinder sig fagligt, og hvordan eleven fungerer socialt. Der er derfor lavet et nyt indstillingsskema, som udover at skulle fungere som et samarbejdspapir mellem modtagelseslæreren og de nye lærere, også opfylder kravene i Fælles Mål for dansk som andetsprog. Skemaet, som beskriver den tosprogede elevs kompetencer i dansk som andetsprog, skal også bruges som udgangspunkt for at udarbejde en handleplan for den tosprogede elev, når andetsprogslæreren i samarbejde med kl. læreren skal tilrettelægge undervisningen i dansk som andetsprog for den enkelte. Sprogcenteret Den tosprogede elev har ret til undervisning og fortsat støtte i dansk som andetsprog sådan, at de kan få udbytte af den undervisning, der foregår i den almindelige klasse. Antallet af timer, eleven skal have undervisning i dansk som andetsprog, afhænger naturligvis af, hvor den enkelte elev er i sin læring. Tosprogede elever fra modtagelsesklassen skal have en del timer i begyndelsen. Anbefalinger fra modtagelsesklasselæreren vil kunne læses i udslusningspapirerne. Undervisning i dansk som andetsprog er ikke kun nødvendigt som supplement til faget dansk, men til alle fagene i folkeskolen. Organisering af støttetimer i dansk som andetsprog. Den tosprogede elev kan modtage støtte på flere måder, ifølge den nye lov om supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Hensigten med loven er, at den tosprogede elev ikke må gå glip af undervisningen og dermed komme bagud. 11

12 Afhængig af den enkelte elevs sproglige forudsætninger på dansk, kan den supplerende undervisning i dansk som andetsprog organiseres på flere måder: 1. Undervisningen i dansk som andetsprog tilrettelægges som en integreret del af undervisningen i klassen, hvor faglærerne tilrettelægger undervisningen i overensstemmelse med andetsprogspædagogiske metoder, der tager højde for, at eleven tilegner sig dansk og det pågældende fags indhold sideløbende. 2. Undervisningen i dansk som andetsprog tilrettelægges som ovenstående og derudover tilknyttes en ekstra lærer i undervisningen, der supplerer fagundervisningen med dansk som andetsprog. 3. Undervisningen i dansk som andetsprog tilrettelægges som en integreret del af undervisningen i klassen, jævnfør pkt. 1 og 2. Derudover gives undervisning i dansk som andetsprog uden for den almindelige undervisningstid. 4. Undervisningen i dansk som andetsprog tilrettelægges som en integreret del af undervisningen i klassen, jævnfør punkt 1 og 2. Derudover gives undervisning i dansk som andetsprog uden for klassen i undervisningstiden. I tillæg hertil gives undervisning i dansk som andetsprog uden for den almindelige undervisningstid om nødvendigt. Vedhæftet: Et eksempel på funktionslæreren i dansk som andetsprogsfunktionsbeskrivelse funktionsbeskrivelse. Indstilling- og indsatsskema I Rudersdal Kommune er undervisning i dansk som andetsprog organiseret sådan, at klasselærerne i løbet af foråret udfylder det elektroniske indstillingsskema på hver af de tosprogede elever i klassen, som har behov for støtte i det kommende skoleår og sender dem til funktionslæreren. Indholdet af den supplerende undervisning kan blandt andet være følgende: Forforståelse i forbindelse med tekster eller temaer, der arbejdes med i klassen. Læse- og skriveudvikling på andetsprog, mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed, herunder kommunikationsstrategier. Lytteforståelse og lyttestrategier Udvikling af elevens ordforråd og begreber i de enkelte fag, fx i matematik. 12

13 Udtale. Sproglig og kulturel bevidsthed. Viden om sprogtilegnelse og egen læring. Sprogbrug, sproglig variation og sproglig normering. Eksamensforberedelse. Lektiehjælp kun for tosprogede elever Sprogcenterets funktionslærer udarbejder, når vi har modtaget klassernes årsplan, en oversigt over, hvilke elever på årgangene i teamene, som på baggrund af elevernes indsatsplan og sidste løbende evaluering, har samme indsats- og fokusområde. Herefter udarbejder funktionslæreren en plan over hvilke elever, som deltager på hvilke hold, kurser og i hvilket tidsrum. Funktionslæreren orienterer forældre, lærere og ledelse. Handleplan og løbende evaluering Andetsprogslæreren opstiller specifikke mål for undervisningen efter SMTTE- modellen på baggrund af elevens indsatsplan. Før hver undervisningsperiode samarbejder andetsprogslæreren og læreren om de konkrete faglige mål og planlægger løbende. Andetsprogslæreren evaluerer den enkelte elev efter hver periode via Løbende evalueringer, som derefter lægges ind i den tosprogede elevs elevplan (arkiv, samlemappe, elevplan). I forbindelse med den særligt tilrettelagte undervisning for elever med særlige behov, vil undervisningen så vidt muligt blive placeret efter skoletid. Undtagelsesvis vil eleven blive taget ud i timerne i en periode, hvis det skønnes nødvendigt. Loven kalder denne mulighed for parallellagt undervisning. Samarbejde mellem klasselæreren, faglæreren og sproglæreren. Det er en meget gennemgående ændring af den gamle undervisningsdidaktik og det faktum, at alle lærere også skal være sproglærere. Men ifølge Fælles Mål har man pligt til at implementere dansk som andetsprog som en dimension i fagene, hvilket er naturligt, nu hvor eleverne befinder sig størstedelen af tiden i klassen. 13

14 Det er særdeles gavnligt for den enkelte tosprogede elev, når andetsprogslæreren og klasselæreren får etableret et godt samarbejde. Jo tættere samarbejde lærerne har omkring den enkelte elev, jo større udbytte får den tosprogede elev. Samarbejdet mellem andetsprogslæreren og faglæreren har stor betydning for den tosprogede elevs sproglige og faglige udvikling. Derfor er det vigtigt at orientere om årsplaner, nyhedsbreve, projekter osv. Disse oplysninger og indstillingsskemaet om den tosprogede elevs indsat- og fokusområde danner grundlag for udarbejdelse af en handleplan for den enkelte elev. Se procedure for indstilling og samarbejde. I skoleåret 12/13 har vi nu 9 sprogcentre i Rudersdal Kommune, som hver har en funktionslærer, der er ansvarlig for området. En beskrivelse af de enkelte sprogcentre og deres organisering af undervisningen i dansk som andetsprog fås ved henvendelse til sprogcenterets funktionslærer. De skoler uden sprogcentre skal kontakte tosprogskonsulenten, så skolens tosprogede elever kan blive oprettet i Elevjournalen for tosprogede elever. Tosprogethed hvad vil det sige? Når eleven udsluses er sproget ofte ikke alderssvarende, hverken mundtligt eller skriftligt. Fra nu af skal de tosprogede elever prøve at indhente de etsprogede elevers store forspring, og det er en opgave som kræver tid, tålmodighed og masser af hårdt arbejde. I denne proces har det afgørende betydning, at den tosprogede elev møder en positiv holdning til den kultur og det sprog, de er vokset op med, og som er nært forbundet med elevens tidligste oplevelser og identitetsudvikling. Anerkendelse er kodeordet og er en forudsætning for en vellykket sprogtilegnelse og integration. Ifølge Karen Lund (1997) har etsprogede elever i børnehaveklassen et ordforråd på mellem ord, som derefter øges med ca ord pr. år. Et tosproget barn har ved skolestart sjældent det samme danske ordforråd, som det forventes, at de danske børn har. Udfordringen for lærerne består derfor i at sætte tosprogede elever i stand til at tilegne sig den mængde skolerelateret sprog, de har brug for. For at komme på niveau med de etsprogede elever, skal de ikke kun forøge deres aktive ordforråd med ord om året, men også tilegne 14

15 sig den ordmængde, som gør den tosprogede elevs danske sprog alderssvarende. Sprogtilegnelsen. Den tosprogede elev taler et sprog som ligger mellem modersmålet og andetsproget. Det kaldes intersproget eller mellemsproget. Denne proces i sprogudviklingen er meget vigtig, når eleven skal tilegne sig det nye sprog. Det er den sproglige proces, hvori den tosprogede elev afprøver det danske sprog på baggrund af og i samspil med modersmålet. Mellemsprog/intersprog. Hilary Hester har inddelt mellemsproget i tre faser: Ordindsamlingsfasen, hvor udsagnene primært består af indholdstunge ord opstillet efter hinanden og uden den store variation fra udsagn til udsagn. Den hyppigste sætningsdannelse består af subjekt, verbal, objekt, fx Storbror fået cykel. Dette foregår, mens eleven er i modtagelsesklassen. Udfyldningsfasen er karakteriseret ved, at man begynder at inddrage adverbier, konjunktioner og grammatiske bøjninger til sammenbinding af de indholdstunge ord. Dette er en udvikling, som foregår resten af skoletiden. Sofistikeringsfasen er næsten uopnåelig i samme periode. Sagt på en anden måde, det tager normalt to år at lære det mest basale, men det tager 5-7 år at lære et nyt sprog på en sådan måde, at man uden videre kan tilegne sig ny viden på dansk. Derfor skal den tosprogede elev også have støtte i dansk som andetsprog hele skoletiden og i særdeleshed, når et nyt fag/emne introduceres. Fællestræk. Selv om de tosprogede elever har forskellige modersmål, har mellemsproget en del fælles træk, som er vigtige at kende, hvis man skal kunne vurdere om elevens sprog er i udvikling. 15

16 Systematisk hver elev opbygger sit eget system/egne regler Foranderligt under stadig udvikling. Ændres, når hypoteser be- og afkræftes og møder nyt sprogligt input Variabelt på hvilket som helst udviklingstrin kan man finde det samme sproglige træk i flere forskellige former Kreativt eleven opfinder selv ord Først tilegner den tosprogede elev sig nogle faste udtryk, fx Hvad hedder du? Senere opdager eleven, at ordet hvad også kan bruges til at stille andre spørgsmål. Hvis de ikke behersker et ord, er de ofte kreative og danner selv et nyt ord, fx kan en måge blive til en skibsfugl. Omskrivninger forekommer også, fx sådan en båd, som har biler med (en færge). Underordnede begreber læres før overordnede, fx hat, kasket, hue før hovedbeklædning. De tosprogede elever har også en tendens til at forenkle sproget ved at overanvende almindelige ord, fx gå for rejse og køre. Vi skal gå til Bornholm til sommer. På et tidspunkt holder den tosprogede elev op med at efterligne og begynder at reflektere og danne hypoteser om, hvordan sproget er skruet sammen. Hører eleven fx nogen sige pigen går i skole, kan hun danne sig en forestilling om, at bestemt form af substantiver ender på en, og at præpositionen i bruges i forbindelse med uddannelsesinstitutioner. På baggrund af disse hypoteser vil man måske kunne høre eleven sige: mennesken går i universitet. I tilegnelsesprocessen afprøver den tosprogede elev forskellige modeller og regler, så elevens mellemsprog hele tiden ændres og forbedres. De fejl, som laves, betragtes som udviklingsfejl og er naturlige trin på vejen mod et velfungerende sprog. Formen er også vigtig, men bør øves, når eleven er moden til det, og aldrig løsrevet fra en kontekst. Manfred Pieneman (1998) forklarer det at tilegne sig sprog sådan: Man tilegner sig sprog i en bestemt rækkefælge som trinene på en trappe man kan ikke hoppe over, men skal gå videre i den rigtige 16

17 rækkefølge. Ergo kan den tosprogede elev ikke lære en bestemt struktur på trin 3, hvis eleven befinder sig på trin 2. Den tosprogede elev er ikke klar til at lægge mærke til den nye struktur og kan derfor heller ikke tilegne sig den. Pienemann har udarbejdet fem niveauer, når det drejer sig om tilegnelsen af svensk grammatik. På niveau to arbejder den tosprogede elev med substantiver i bestemt form og på niveau tre med konguensbøjning i sætningsled. Derfor er den tosprogede elev ikke i stand til at lægge mærke til, at man på svensk kongruensbøjer sætningsledet det gamla huset är rödt, førend eleven ved, at det hedder huset. Eleven skal vide, at hus er et t-ord, førend adjektivet kan bøjes. Modermålets betydning Det tosprogede barn har dansk som sit andet sprog. Hjemme taler eleven sit første sprog, også kaldet modersmålet. Det første sprog barnet lærer vil altid have en særlig betydning, idet barnets identitet, familierelationer og følelsesliv er stærkt knyttet til det. Ana Zentella er amerikansk professor og antropologisk lingvist. Hendes forskning har vist, at der er markant sammenhæng mellem børnenes skolesucces og graden af sproglig stimulering i hjemmet. Det er graden af samtale på modersmål og ikke andetsprog, der virkede fremmende for børnenes anden sproglige udvikling og faglige kunnen. Et veludviklet modersmål er derfor basis og fundament for at lære flere sprog. Modersmålet er den bøjle andetsproget skal hænge på - uden bøjlen falder tøjet på gulvet. Det særlige for tosprogede elever er, at sprogudviklingen forløber på to sprog eller flere. De behersker nogle sprogområder og har ord og begreber på det ene sprog, andre på det andet og nogle på begge. Tosprogethed dækker over flere forskellige former. Der er forskel på et tosproget barn, som vokser op med to sprog og på et tosproget barn, som først møder andetsproget senere i livet. Det kan både blive en styrke og en hæmsko. Udviklingen afhænger af omgivelsernes holdning, 17

18 sociale og individuelle faktorer spiller selvfølgelig også en rolle lige som hos etsprogede. Det vil sige, at jo bedre den tosprogede elev behersker modersmålet, jo nemmere lærer eleven andetsproget. Hvis eleven opnår den eftertragtede tosproglige kompetence, så er døren også åben for lettere at lære flere sprog. Modersmålsundervisning I Rudersdal Kommune kan elever fra EU-lande og EØS-lande stadig få tilbudt modersmålsundervisning. Ifølge 1, bekendtgørelse juli 2000, hvis 1. Eleven er tilflyttet Danmark fra et land eller et område, hvor elevens modersmål er det almindelige talesprog. 2. Begge elevens forældre er tilflyttet Danmark, fra et område, hvor elevens modersmål er det almindelige talesprog, eller 3. den ene af elevens forældre er tilflyttet, mens den anden er født her i landet såfremt dennes forældre er tilflyttet fra samme land som elevens førstnævnte forælder. Oplysning om mulighed for at modtage modersmålsundervisning annonceres i den lokale avis i februar. Tilmelding sker via Rudersdals hjemmeside i april. Hvis der ikke er elever nok til at oprette et hold (12 elever) i Rudersdal Kommune, er der mulighed for at købe pladser i andre kommuner. Kommunen betaler udgiften til bus og tog, dog skal forældrene selv lægge ud. De får refusion i september det følgende skoleår. Interkulturel pædagogik - hvad er det? Det er ikke et fag, der kan stå for sig selv og tager tid til og vægt fra de andre fag. Det er en pædagogisk tilgang, som på tværs af fagene tager hensyn til elevgrundlaget i folkeskolen og inddrager det multikulturelle som en resurse. Hvis man som lærer er positiv, kan de tosprogede elever blive en berigelse, og undervisningen vil i den grad leve op til Folkeskolens formålsparagraf. Folkeskolens opgave er bl.a. at bibringe eleverne de kundskaber og kompetencer, der er nødvendige for at kunne indgå og agere i det multikulturelle samfund. Uanset hvilket tema der undervises i, så skal 18

19 eleverne hele tiden være i stand til at sætte de ting, de har lært i forhold til deres viden om dansk kultur og historie og egen hverdag. En hovederfaring er, at man ved at undervise interkulturelt og bruge mangfoldigheden i for eksempel religion, kultur og historie, sætter eleverne i stand til at forholde sig til såvel egne som andres baggrund, til at opleve og forstå ligheder og forskelle og agere i det multikulturelle samfund. Dansk som andetsprog i naturfagene. Efter 3 kl. får de tosprogede elever ofte vanskeligheder med at følge med og forstå lærebøgerne i naturfagene. Det er ofte ord og udtryk med overført eller afledt betydning, fx at bære frugt og udvandet. Det kan også være sammensatte verber, som fx indstille, tilstille, opstille, udstille. Men også sammensætninger og afledninger, hvor man ikke kan gætte sig til betydningen ud fra de enkelte dele, fx foreslå, afstå, landbrug, afgrøde, ukrudt. (Jørgen Gimbel, 1997) Vanskelighederne består i, at de tosprogede skal forstå en fagtekst på et sprog, som ikke er deres modersmål. Sproget i fagtekster er ofte komprimerede, fyldt med fakta og har mange småord, som ikke er betydningsbærende, hvilket besværliggør forståelsen for den tosprogede elev. Et ord som aflæs har de tosprogede ikke med i bagagen hjemmefra. Problemet opstår, når fagtekster bruger en særlig afledt betydning, som afviger fra ordets almindelige indhold, fx flytte får ny betydning i retning af gentage eller kopiere, når man arbejder med spejlbilleder (Kirsten Fisher, Et nyt fagområde,1995) det at de tosprogede ikke altid har samme referenceramme som de etsprogede, gør fagtekster svært tilgængelige. Hvordan bør du forhold dig som lærer? Man skal være indstillet på at se sin undervisning efter i sømmene. Iben Jensen (1998) har udviklet 8 analyseredskaber, som læreren gerne skulle besidde, og som her er gengive essensen af: 19

20 Man bør udvælge undervisningsmaterialer, som giver alle elever mulighed for at identificere sig med den virkelighed, der præsenteres og have mulighed for at forhold sig til den. Man bør undervise med bevidstheden om, hvilken kulturel forudforståelse om andre kulturer man gengiver, og også hvilken kulturel selvforståelse man benytter. Man bør lægge vægt på elevernes erfaringer, dog uden at deres erfaringer skal komme til at repræsentere et helt land. Man bør være kritisk i forhold til, hvordan andre beskrives, så man undgår stereotype og fordomsfulde fremstillinger. Man bør også være sig bevidst, hvordan egne værdier, normer og traditioner fremlægges. Man bør give mulighed for at præsentere flere forskellige gruppers synspunkter, hvis ikke bliver kulturmødet hurtigt til en kulturkamp om værdier, normer og traditioner. Man bør dog undgå at blive så fikseret på kulturelle forskelle, at de kommer til at overskygge alle de andre områder, hvor det ikke giver mening at tale om kulturforskelle. Man må give mulighed for refleksion over egen kulturelle selvforståelse og egen identitet. Hvad er god undervisning i dansk som andetsprog? Det er en svær overgang fra modtagelsesklasse/børnehave til en almindelig folkeskoleklasse. Det hele er nyt sprog, normer, omgangsform, skolekultur, lærere og elever. Når en tosproget elev begynder i klassen, er det vigtigt at tale med klassen først. Fx kunne man spørge klassen om, hvem der kan tale mere end ét sprog. Hvem der har familie i udlandet, eller selv har gået i skole i et andet land. Læreren skal helst kunne udtale elevens navn 20

21 mange kan nikke genkendende til den irritation man føler, når andre staver eller udtaler ens navn forkert. (Conny Connie). Undersøgelser har vist, at læreren og måden læreren underviser på, har særdeles stor betydning for den tosprogede elevs skolesucces. Ingredienserne til succes kommer her: a. Der skal være en målsætning og handleplan, som tager udgangspunkt i den enkelte tosprogede elevs forudsætninger og ressourcer. Fx har den tosprogede elev ofte viden om hjemlandet og kan tale og måske skrive et andet sprog. Vis klassen, at den tosprogede elev også har noget at bidrage med. b. Undervisningen bør rumme mulighed for mange læringstilgange, og i særdeleshed til de tosprogede elevers særlige forudsætninger. Nogle undervisningsmetoder egner sig bedre til tosprogede elever end andre: Tematisk undervisning er godt, fordi eleven får mulighed for at fordybe sig indenfor et bestemt område, hvilket giver struktur og sammenhæng især omkring indlæring af begreber og ordforråd. Den vigtige gentagelse af nye ord vil ske automatisk. Man skal faktisk høre et ord ca. 60 gange i forskellige sammenhænge, før et ord er indlært. Tematisk undervisning gør det også muligt at arbejde efter individulle læringsmål. Story-line er også fremragende, da eleven får mulighed for aktivt at udføre konkrete opgaver ved at undersøge, agere og dramatisere. Desuden vil undervisningen også blive visualiseret og dermed danne basis for begrebsindlæringen. Værkstedsundervisning er også en god døråbner, da metoden giver den tosprogede elev mulighed for at lige netop at arbejde med og på den måde, som tilgodeser elevens evner og de grundlæggende færdigheder i at lytte, tale, skrive og læse. Dialogisk læsning er især godt i indskolingen. Dialogisk læsning betyder, at den voksne læser højt på en måde, som inviterer barnet til at byde ind sprogligt, mens man læser. I dialogisk læsning bruger pædagogen 21

22 understøttende sprogstrategier. Strategierne anvendes både før, under og efter læsningen. Metoden understøtter barnets talesproglige kompetence og udvider ordforrådet. Se c. Undervisningen bør have aktiviteter med fokus på sproglige problemer, herunder give de tosprogede elever gode arbejdsvaner. Som lærer er det en god idé at sætte sig lidt ind i elevens modersmål, da eleven som bekendt lærer dansk på baggrund af deres modersmål. Hvis eleven fx har problemer med vokalerne, sætningsopbygningen, en/et forholdsord, endelser, bøjninger, småord, stedord, negationer, sammensatte ord med mere, så skyldes det ofte at grammatikken er anderledes på modersmålet. Benny Bang Carlsen har lavet en beskrivelse af karakteristiske træk ved arabisk, tyrkisk og somali sammenlignet med dansk. Bogen kan lånes på biblioteket, Studiesamlingen (Lok ). Til sproglige øvelser kan man også hente meget inspiration i lærervejledninger fra fremmedsprogsundervisningen, eller man kan spørge skolens funktionslærer. Lær den tosprogede elev at arbejde med ordbogen. Alle tosprogede elever, som kan læse på modersmålet, bør have en ordbog, fx islandskdansk, dansk-islandsk. En hjælp til selvhjælp er at lære eleven at arbejde med ordforråds-studiekort. På kortets forside skriver eleven ordet, vigtige bøjningsformer, udtale samt oversættelse til modersmål. På bagsiden skrives først den sætning, hvor eleven har mødt ordet, derefter en ordbogsdefinition, et ordbogseksempel og en elevkonstrueret sætning. Det giver et varigt resultat, da eleven vil kunne huske ordet og have en nuanceret forståelse af dets anvendelse. Hvis eleven ikke kan læse på sit modersmål, kan eleven lave sin egen ordbog med præcis de ord og vendinger, som er nye for eleven. Eleven får et kladdehæfte som inddeles alfabetisk eller i OneNote. Når eleven møder et ord som ikke er forstået, skal eleven skrive det i ordbogen. Næste gang eleven har en støttetime i dansk som andetsprog, vil ordet blive visualiseret, tegnet, talt om, og en forklaring vil blive skrevet ned. Ordbogen er også velegnet til at arbejde med elevens forforståelse. Hvis klassen fx arbejder med eventyret Pandekage, så er det særdeles 22

23 nyttigt at kende ord som pandekage, bæk, tryne, stegepande. Så er den tosprogede elev forberedt, når de skal arbejde med eventyret i klassen. d. Læreren bør vælge interkulturelle materialer og temaer, så den tosprogede elev kan genkende sig selv eller sin kultur. Det vil også gavne de etsprogede elevers viden, samtidig med at de tosprogede elever får mulighed for at genkende nogle ting, samt fortælle om egne oplevelser og erfaringer. Eventyret er for eksempel meget anvendeligt, både i indskolingen og mellemtrinnet, da vi har en del eventyr fælles på tværs af landegrænser, hvor indholdet minder om hinanden, og der også tales et fælles eventyrsprog. Eleverne kender genren og begynder på toppen. Der er en kendt begyndelse og slutning, de kender begreber som trold, prinser osv., og opnår samtidig hurtigt et nyt ordforråd. Forældrene kan læse det tilsvarende eventyr for børnene på modersmålet. Det udmærker eventyret som et fremragende pædagogisk værktøj i kulturmøder. Jette Løntoft har udarbejdet et Eventyrligt materiale, som kan lånes på biblioteket. Materialerne som anvendes i undervisningen, bør have mange gode og tydelige billeder. De skal helst være i farver, og billederne skal helst også have sammenhæng med en eventuel tekst. Benyt gerne video og digitale billeder fra skolens mediatek. Understøttende sprogstrategier Når man har tosprogede elever i klassen vil der altid være visse områder, som kræver særlig opmærksomhed og som læreren skal arbejde med i hverdagens aktiviteter og samtaler. Samtalen De vigtigste strategier er: Følg elevens interesse Brug åbne spørgsmål Vent på elevens svar Fortolk og udvid, hvad eleven siger Hjælp eleven med at sætte ord på Forklar de ord, som eleven ikke kender i forvejen Relater til noget eleven kender 23

24 Udnyt de sproglige kompetencer, som eleven har i forvejen (herunder barnets modersmål) Forforståelse Læreren hjælper den tosprogede elev til at åbne en tekst eller situation: Ved at - sætte eleven ind i hvem, hvad, hvor og hvornår - give eleven aktuel baggrundsinformation - arbejde med ordforrådet inden teksten læses eller forklares - stille spørgsmål, som hjælper læseren i en bestemt retning - få eleven til selv at spørge til teksten - få eleven til at foregribe en tekst, fx ud fra illustrationer, - titel, overskrifter, indholdsfortegnelse osv. En tosproget elev bør ikke udsættes for at skulle arbejde med en ukendt tekst uden, nye ord og begreber er gennemgået. Ordforråd og begreber Som tidligere nævnt er ordforrådstilegnelse ikke kun et spørgsmål om at gentage det samme ord mange gange. Eleven husker og lager ordet i langtidshukommelsen, hvis eleven oplever nødvendigheden af at kende ordet ud fra en konkret kontekst. Læreren kan hjælpe eleven til at få et større ordforråd ved at: - gøre det abstrakte konkret - spørge om eleven kender ordet på modersmålet - arbejde med fokusord/forforståelse - finde ordenes begrebsmæssige betydning, såsom antonymer, polysematiske ord, kollokationer og idiomer - lade eleven lave den tidligere omtalte ordbog - lade eleven genfortælle, hvor fokusordene indgår. - udarbejde støtteord til ukendt tekster. Lytteforståelse Det er vanskeligt at lytte på andetsprog. Tænk bare på, hvor træt man bliver, hvis man lytter til et foredrag på svensk for eksempel. I modsætning til modersmålsundervisning i dansk, så er lytning meget central i andetsprogsundervisning. 24

25 Lytteforståelse er en aktiv og meningsskabende proces, hvor der udnyttes informationer fra flere forskellige kilder til at konstruere mening. Der er mange sproglige og forståelsesmæssige bolde i spil på en gang. Det er svært at kapere, og derfor vil man ofte opleve urolige tosprogede elever i fx højtlæsningssituationer. Eleverne skal acceptere, at de ikke forstår hvert eneste ord i en hørt eller læst tekst. Det er derfor nødvendigt med gode lytte- og gættestrategier. For at lytte med opmærksomhed og forståelse skal eleven gøre sig formålet med opgaven klart. Dvs. at eleverne på forhånd skal orienteres om og rette opmærksomheden mod, om der fx skal uddrages bestemte detaljer af en tekst, eller om der skal gøres rede for hovedindholdet. Her er nogle lytte/forstå-øvelser: 1. Videoklip uden lyd: hypotesedannelse på baggrund af helhedsforståelse. Fokus på sprogbrug. Videoklip med lyd: fokuseret lytning + global lytning. Både fokus på bogstavelig mening og relationer. 2. Videoklip uden billede: fokus på global lytning. Hypoteser om relationer. Samme videoklip med billede: bekræfte/afkræfte/supplere forståelsen. Refleksion om betydningen af det nonverbale. 3. Meddigtning: hypotesedannelse (arbejde med at fylde de tomme pladser ud) og forudsige, hvordan sætningen slutter). Indholdsforståelse og læsning Mange tosprogede elever er gode tekniske læsere, men forstår ikke indholdet af det læste. De lærer at afkode, men når ikke til at kunne forklare og fortolke. Et eksempel: en elev kan læse, hvad der står på linien: Hvad hedder Pippis hus? Men eleven kan ikke læse det som står mellem linierne, fx forklare spørgsmålet Hvorfor er Pippi uopdragen?, og eleven kan sjældent læse bag/under linierne, altså fortolke spørgsmålet Hvad symboliserer Pippi-figuren. 25

26 Mødet med læsning på dansk skal helst blive en succesoplevelse. Her er de fire mest betydningsfulde forhold at tage hensyn til ved tekstvalg til tosprogede elever: Kompleksiteten i sætnings og betydningskonstruktionen Tekstens kohæsion og kohærens Hvordan læseren engageres af og drages ind i teksten: - teksten har mange stemmer - plads til tanker og refleksion - fyldige sproglige forklaringer af ord og begreber - tekstens dialog med andre tekster perspektiv som giver mulighed for sproglig differentiering Tekstens indhold skal kunne relateres til den tosprogede elevs begrebs- og erfaringsverden. (Caroline Liberg) Under læsningen bør man ikke stille grammatiske opgaver, forklare ord og lignende, da læringen finder sted der, hvor eleven har fokus altså på indholdet. Efter læsning er det en vigtigt både at genfortælle teksten, men også at tale om hvordan den tosprogede elev oplevede teksten. Du kan læse meget mere om dette vigtige emne i kompendiet Læsning og tosprogede elever. Det findes på fællesnettet under Faglige fora - Tosprogede elever. Skrivning Inden den tosprogede elev kaster sig ud i skrivningens kunst, skal eleven have en grundlæggende forståelse af sammenhængen mellem lyd og bogstav. Hvis eleven allerede kan skrive på modersmålet, må læreren overveje, hvordan der kan tages højde for samspillet mellem modersmålet og andetsproget i den enkeltes skriveproces, og hvordan man støtter eleven i at afprøve og udvikle forskellige skrivestrategier. Når tosprogede elever skriver foregår der samtidig en sprogudvilkling. Læreren kan hjælpe bedst ved at: - lade eleven legeskrive, - kopiere teksten fra tavle og afskrivninger fra tekster i forbindelse med skønskrift - bruge billeder som udgangspunkt for små skriveøvelser, 26

27 - udfylde talebobler, skrive under tegninger og postkort mm. som de selv har lavet - bruge computeren, den letter elevens bearbejdning af teksten, hvilket betyder, at eleven ikke skal koncentrere sig om skriveretning, bogstavernes form osv. - undervise i procesorienteret skrivning, som jo giver den tosprogede elev mulighed for at skifte mellem modersmålet og andetsproget. Fx kan eleven skrive ideer i idesamlingsfasen på modersmål for til sidst at oversætte dem til dansk. I det hele taget er procesorienteret skrivning velegnet til andetsprogselever. Når man trinvis opbygger en tekst, giver det tid til at reflektere over sproget. En diskussion sammen med klassekammerater om teksten giver mulighed for at høre og bruge sproget, samt få nyt stof til emnet. Arbejdsgangen i processkrivning foregår sådan: 1. Forberedelse: Brainstorm med eleverne, samle information, formulere opgaven og strukturere teksten. Læreren kommer med gode eksempler og ideer. 2. Udkast: Første udkast skrives hurtigt med vægt på indholdet. 3. Respons: Kommentarer og reaktioner fra makkeren. Hjælp til indhold og det formelle. Teksten gives til læreren, som vejleder og rådgiver. 4. Færdiggørelse af teksten. Eleven bearbejder, ændrer og omskriver teksten, som renskrives. Opgaven læses og vurderes. Skriveprocessen vurderes. Samtale med læreren. Evt. offentliggøres. Det vigtigste er, at indholdet har betydning for de tosprogede elever. At de har noget at bidrage med og indsigt i emnet. Genren skal helst være kendt, så eleven kan støtte sig til den. Se også filmen Opdagende skrivning fra hvor børnehaveklassebørn på fem måneder lære, at der er sammenhæng mellem lyd og bogstav, og at de kan bruge de små kruseduller, der også kaldes bogstaver, til at formidle det, de har på hjertet. 27

28 Materialer Ikke alle materialer er lige velegnet til tosprogede elever. Det gælder derfor om at bygge bro og stilladsere, så materialet også tilgodeser dem. Med hensyn til valg af materialer, så kan man henvende sig til funktionslæreren på skolen, eller til konsulenten. Det kan også betale sig at henvende sig til Amtscentret eller bare følge nedenstående råd: Gode materialer kendetegnes ved at have: 1. Klare og vellignende fotos, som understøtter handlingen i teksten 2. Interkulturel bredde 3. Alderssvarende og handlingspræget indhold 4. Mulighed for identifikation og genkendelse 5. Mulighed for at anvende forskellige kommunikationsstrategier. 10 spørgsmål før du vælger materialer 1. Hvilke materialer tilgodeser lyttefærdigheder? 2. Hvilke materialer tilgodeser de kommunikative færdigheder parvis? 3. Hvilke materialer tilgodeser de kommunikative færdigheder gruppevis? 4. Hvilke materialer fokuserer på det danske sprogsystem? 5. Hvilke materialer fremmer læseforståelse og læsefærdigheder? 6. Hvilke materialer fremmer elevernes sociale forståelse og adfærd? (herunder sproglig og kulturel bevidsthed)? 7. Hvilke materialer bidrager til elevernes alsidige udvikling (tværsproglig og tværkulturel)? 8. Hvilke materialer findes der til fagundervisning? 9. Hvilke kataloger om undervisningsmaterialer er gode at søge i? (Interationsprojektet, UVM, Johanne Breuning; B. Kristjansdóttir, Lene Timm) 28

29 Ordbøger er et vigtigt redskab for tosprogede elever, og skal købes hjem af skolen. Eleven har ret til at medbringe en ordbog og har også mulighed for at gå afgangsprøven på særlige vilkår. Reglerne herfor kan oplyses hos konsulenten eller hos funktionslæreren. Forældresamarbejde hvordan lykkes det? Forældresamarbejdet er svært, og det er endnu sværere, når forældrene kommer fra en anden kultur, som er meget forskellig fra den danske. I det daglige arbejde gør mange lærere en ekstra indsats for at oplyse, forklare og inddrage forældrene i børnenes skoleliv. Alligevel er det ofte meget svært for tosprogede forældre, som har forskellige skoleerfaringer og kulturbaggrund at forstå, hvad der forventes af dem og det er uanset om man kommer fra Island, USA eller Tyrkiet. Ved det første velkomstmøde med konsulenten får familien Undervisningsministeriets pjece Rettigheder og pligter i folkeskolen - så vidt muligt på modersmålet. Den samme pjece bliver drøftet på Orienteringsmødet for nye tosprogede børnehaveklasse elever. Det gøres, netop for at fremme viden om, hvilke forventninger, pligter og ansvar forældre og elever har overfor skolen og lærerne - og omvendt. Et væsentligt knudepunkt i samarbejdet med tosprogede forældre er børneopdragelse. Mange tosprogede forældre, som kommer til landet, tager udgangspunkt i deres egen opdragelse, egen kultur og i forhold til det samfund, de er en del af, når de opdrager deres børn. Det er også forståeligt - de har ofte kun lidt kendskab til Danmark og opdager hurtigt, at normerne for god børneopdragelse i Danmark ofte står i modsætning til deres egen opfattelse. Det kan virke, både overraskende og måske også anmassende, når en lærer inviterer forældrene til at tale om, hvordan det går i skolen, og desuden blander sig i deres opdragelsesmetoder. Det er forældrene ikke vant til. Ahmed Demirs oversigt giver en beskrivelse af hvorfor: 29

30 Oversigten beskriver forskelle mellem skolesystem og opdragelse i henholdsvis en arabisk og en dansk skole. Nøgleord: Arabisk Kollektiv ensartethed Formel/højtidelig Hård og synlig disciplin Fysisk afstraffelse Lydighed Metodestyring Statens skole Konservativ tradition Produkt-resultatorienteret Tilpasning Dansk individuel forskellighed Formel/afslappet Skjul disciplin Udelukkelse Selvstændighed Frihed Børnenes skole Folkelig/individ Proces- og udviklingsorienteret Stillingtagen Et enkelt blik på ovenstående lader ikke nogen i tvivl om, hvor vanskeligt det er, som forældre, at skulle opdrage børnene i og for børnenes vedkommende vokse op i - så forskellige kulturer, med så forskellige værdier og normer. Det kan virke uoverkommeligt at skulle samarbejde med så store forskelle, derfor bliver man nødt til at tage udgangspunkt i det, vi alle har til fælles, nemlig ønsket om, at det skal gå børnene godt. Her kommer nogle gode råd, som forhåbentlig kan være en hjælp til, at tosprogede forældre bliver medspillere i stedet for modspillere: Indkald til velkomstmøde umiddelbart efter den tosprogede elev er begyndt i klassen, gerne arrangeret som hjemmebesøg. Det gør familien tryg, når de er på hjemmebane, og de kan vise deres gæstfrihed. Det giver en bedre kontakt, man lærer hinanden bedre at kende, det er heller ikke så svært at kontakte hinanden fremover, hvis det bliver nødvendigt altså en god investering. Ring hjem til familien dagen før og mind dem om mødet. Hvis en familie udebliver fra et møde, kan det have flere årsager det kan være de ikke kan læse invitationen, de kommer fra en mundtlig 30