FOAs 10 bud på fremtidens velfærd

Transkript

1 F O A f a g o g a r b e j d e FOAs 10 bud på fremtides velfærd FOA Fag og Arbejde 1

2 Politisk asvarlig: Deis Kristese Redaktio: Claus Corelius, Kasper Maiche og Lars Ole Preisler Hase Layout: Girafisk Desig Produktio: FOAs trykkeri & Pjec1hede, oktober FOA Fag og Arbejde

3 FOAs 10 bud på fremtides velfærd FOA tager udfordrigere for fremtides velfærd alvorligt. Det er ødvedigt at være om velfærde både for at sikre befolkiges opbakig til velfærde, og for at sikre, at arbejdspladsere er attraktive, så de offetlige sektor ka tiltrække ok medarbejdere i fremtide. FOAs medlemmer tager håd om de daglige velfærd i ladets dagtilbud, i ældrepleje, på sygehusee og ladets skoler. De ved om oge, hvad velfærd betyder for borgere og for medarbejdere. Ambitiøst projekt med udgagspukt i velfærdes eksperter FOA har geemført et ambitiøst projekt med at udvikle bud på fremtides velfærd med udgagspukt i medlemmeres vide og erfariger. Udgagspuktet for projektet har været, at brige medlemmere i tale ved at lade dem fortælle om deres drømme og øsker for kvalitet og velfærd i dagligdage. På de baggrud har FOA udviklet FOAs 10 bud på fremtides velfærd. Vi har ladet de egetlige eksperter i velfærd blive hørt de meesker der geem deres daglige arbejde og hverdagsliv har velfærdsproblematikkere tæt ide på livet. Medlemmeres bud og forslag er blevet til geem e bred proces af iterview, samtaler, workshop og spørgeskemaer. Disse bud og forslag har været drøftet i FOAs hovedbestyrelse, afdeliger og sektorer. På de baggrud er FOAs 10 bud på fremtides velfærd formuleret. De 10 bud er essese af det, der er vigtigt for FOA og FOAs medlemmer. Til hver, af de ekelte bud er der kyttet mere ed 60 kokrete forslag. De giver ogle ideer til udviklige af fremtides velfærd. Forslagee bevæger sig fra de helt ære forslag, der retter sig mod arbejdspladsere til de store overordede øsker for, hvorda samfudet bør idrettes. For FOA hadler fremtides velfærd grudlæggede om at sikre, udbygge og hele tide udvikle de uværede velfærdsmodel. Det drejer sig om, at alle borgere har FOA Fag og Arbejde 3

4 lige adgag til velfærdsydelsere, f.eks. sudhed. Det drejer sig om, at give lige muligheder også for dem der i udgagspuktet er svagere stillet. Det hadler om fortsat at have et sikkerhedset for de svageste og at velfærd berører alle. E stærk offetlig sektor med e høj grad af omfordelig og lighed for alle står cetralt i FOAs bud på velfærd. Det er ladets sammehægkraft. Og det er forudsætige for et kokurrecedygtigt erhvervsliv, stabilitet og udviklig. I Damark har vi traditioelt haft e høj grad af omfordelig mellem rig og fattig det sørger vores skattesystem bladt adet for. Me igeem de sidste 10 år er dee lighed blevet midre. Forskelle mellem rig og fattig er blevet større. Vilkåree for velfærde er også ædret. I Damark har vi igeem flere år været i gag med at pakke ydelsere id i kustigt skabte markeder, som egetlig ikke kommer borgere til gode. Frit valg er et eksempel herpå. Velfærd er ikke e vare på et marked. Velfærd er fællesskabets opfyldelse af idividuelle behov. Modere velfærd bliver i højere og højere grad hådholdt velfærd det vil sige, at vi skal tilpasse velfærde til de ekelte borgers behov. Fremtides velfærd er også hådholdt velfærd, og det kræver kvalificerede asatte med stort hadlerum og solid faglighed, det kræver egagerede ledere og gode arbejdsvilkår. FOAs bud på velfærd hadler om at skabe forudsætigere for god velfærd, både af hesy til borgere og medarbejdere for at sikre, at de offetlige ydelser hele tide udvikler sig og følger med tide, og at det sker, så det økoomisk hæger samme. De 10 bud på velfærd viser, at der er der er e række grudlæggede spor i FOAs sy på fremtides velfærd: Det er i mødet mellem borgere og medarbejdere, at kvalitet i velfærde skabes. Velfærde udføres og udvikles af kompetete og fagligt dygtige medarbejdere. Relatioe mellem medarbejder og ledelse skal hvile på tillid. Velfærd kræver tilstrækkelig tid og ressourcer og et godt arbejdsmiljø. Der skal være lige adgag til velfærd uaset skele til pegepuge. 4 FOA Fag og Arbejde

5 FOAs 10 bud på fremtides velfærd: Mere lighed i samfudet Arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel i top God og kompetet ledelse i de offetlige sektor Kompetete og fagligt dygtige medarbejdere i de offetlige sektor Hæder, tid og ressourcer ok i de offetlige sektor Mere idflydelse til medarbejdere og borgere Stop for udliciterig og privatiserig af de offetlige områder Ny tekologi, hjælpemidler og arbejdsredskaber i de offetlige sektor Nytækede og fleksible offetlige arbejdspladser ude skarpe faggræser Offetlige bygiger og lokaler i god og tidssvarede kvalitet FOA Fag og Arbejde 5

6 FOAs 10 bud Bud: Mere lighed i samfudet FOA meer, at vi skal have et samfud med e stærk offetlig sektor, hvor fællesskabet er stærkt, og hvor velfærde betales over skattesystemet. Det er afgørede, at vi behadler de svageste i vores samfud ordetligt og forebygger ulighed allerede tidligt i bardomme. Skattelettelsere til de højest løede skal rulles tilbage. Ulighede er vokset i Damark det sidste tiår. Det er foruroligede, fordi ulighed ka få et samfud til at falde fra hiade. Ulighede viser sig kokret i de økoomiske ulighed. Der er blevet større forskel på rig og fattig. Me også sudhede er ulige fordelt jo bedre stillet ma er, jo lægere lever ma, og jo mere rask er ma. Det er svært at bryde møsteret, og ulighede forfølger bestemte grupper livet igeem. Når offetlig forsørgelse som starthjælp, kotathjælp, og folkepesio ærmer sig e fattigdomsgræse, bliver ulighede ubehageligt tydelig. Det sociale sikkerhedset skal strammes mere op, så vi ikke taber store grupper i samfudet. Øget ulighed er prise for bladt adet massive skattelettelser til de rigeste. Det har været e dyr forøjelse i 00 ere grådighedes årti. Regige kommer u og byder på omfattede besparelser i velfærdssamfudets kere. Der er dikteret ulvækst og aftalt store besparelser i kommuere, på dagpegee, uladsbistade og efteruddaelse. 6 FOA Fag og Arbejde

7 Kokrete forslag: Et stærkt offetligt sudhedsvæse skal sikre lige adgag til et sudt liv for alle. Midre brugerbetalig på f.eks. tadlæge og medici. Loft over forældrebetalige i SFO. Lettere adgag til at købe sud mad, f.eks. geem lavere moms på sude fødevarer. Kostpolitik for arbejdspladses brugere og asatte. Gratis sud mad til alle bør i dagtilbud, folkeskole m.m. Billigere og flere idrætstilbud skal sikre alle adgag til motio. F.eks. flere idræts- og svømmehaller, hvor der er gratis adgag for uge uder 16, pesioister og obligatorisk skolesvømig. Alle bør skal have mulighed for at være fysisk aktive midst e time om dage i skole. Folkeskole skal tilføres ressourcer hertil. Udervisigsassisteter ka stå for det. Svage og udsatte skal itegreres i samfudet. Ikke flere skattelettelser til de højest løede. Skattelettelsere til de højest løede skal rulles tilbage. Nok boliger og tilbud til hjemløse og skæve eksisteser. Bedre behadligstilbud til misbrugere. De svage elever i skole skal hjælpes mere, så uddaelse bliver mere lige. De offetlige trasport skal være billigere og have større dækig. Hesy til yderdistriktere. FOA Fag og Arbejde 7

8 Bud: Arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel i top FOA meer, at arbejdsmiljøet og medarbejdertrivsle på fremtides offetlige arbejdspladser skal være i top. Arbejdsgivere skal tage asvar for medlemmeres psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Medlemmere skal også aerkedes for arbejdet. I fremtides velfærdssamfud gives der lige lø for arbejde af samme værdi. Arbejdsmiljøet er uder alvorligt pres i disse år. Størst er presset på det psykiske arbejdsmiljø. FOAs medlemmer døjer med stress, vold, koflikter og mobig, fordi det er dem, der er asigtet på forrigelsere af velfærdsydelsere over for borgere. Især de mage, der arbejder med meesker og bruger sig selv i kotakte med bør, patieter, passagerer, ældre og adre borgere, føler sig belastede. Kravee til, hvorår e opgave er løst godt ok, er uklare, og arbejdet styres i alt for høj grad af stadarder og faste procedurer. De ekelte medarbejder har i alt for lille omfag mulighed for at arbejde på baggrud af si faglighed. De uklare krav, styrige oppe fra og et stort arbejdspres går ud over kvalitete i mødet med brugere, klieter og adre borgere. Når arbejdsforholdee bliver for pressede, ka det være svært at være tilstrækkelig ærvæ-rede over for borgere eller klieter. For badeassistete eller medarbejdere ide for psykiatrie, der pludselig står over for e aggressiv borger, ka det få alvorlige følger. Måske bliver de udsat for vold. Mage medlemmer har stadig et fysisk hårdt arbejde med for eksempel et højt arbejdstempo eller et arbejde med mage tuge løft. Udviklig i arbejdsmetoder og y tekologi ka være e vej til forbedriger, me ikke altid. 8 FOA Fag og Arbejde

9 Kokrete forslag: Offetlige arbejdspladser skal tage asvar for medarbejderes fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Mulighed for sud kost på arbejdspladse, massage, fysioterapi, motio, rygestopkurser, kostvejledig, og lig. Det psykiske og sociale arbejdsmiljø skal der tages håd om bl.a. geem atimobbestrategier, persoalearragemeter, teambuildig osv. Aerkedelse for arbejdet geem ordetlig lø. Og lige lø for arbejde med samme værdi. Medarbejdere skal ikke edslides ordetligt arbejdstempo på rimeligt iveau f.eks. på regørigsområdet. Flere omsorgsdage og bedre seiorordiger. Arbejdspladsere skal geemføre arbejdspladsvurderiger (APV) og sikre reel opfølgig. Arbejdsgivere skal pålægges at rette op på dårlige arbejdsforhold. Afskaf uødvedig dokumetatio, kotrol og admiistratio. Mere tillid til offetligt asatte. FOA Fag og Arbejde 9

10 Bud: God og kompetet ledelse i de offetlige sektor FOA meer, at er der er et påtrægede behov for ledelse og styrig, som passer til kravee og opgavere i de offetlige sektor. FOA kalder det velfærdsledelse. De offetlige ledere velfærdsledere skal have det hele til at hæge samme både i forhold til admiistratioe, i forhold til borgere, samtidig med, at de typisk har et stort persoaleasvar. De har oftest vaskelige betigelser med stadig større arbejdsbyrder, højere arbejdstempo og registrerig, evalueriger og kvalitetsstyrig, der tager tid fra arbejdet. Hverdage er for mage af FOAs medlemmer præget af uklar ledelse, kotrol og krav om uødig dokumetatio, som tager tid fra kereopgavere. Kokrete forslag: Ledere skal have relevate lederuddaelser og efteruddaelser. Ved rekrutterig af ledere, skal praktisk erfarig på området eller faglig idsigt vægtes. Ledelse skal være tæt på medarbejdere og være ærværede, og ledelse skal have følig med medarbejderes og borgeres virkelighed. Ledelse skal iddrage medarbejdere i beslutigsprocesser og kue motivere og egagere. 10 FOA Fag og Arbejde

11 FOA Fag og Arbejde 11

12 Bud: Kompetete og fagligt dygtige medarbejdere i de offetlige sektor FOA meer, at det er helt afgørede for fremtides velfærdssamfud, at der satses markat på uddaelse og relevat efteruddaelse af medarbejdere i de offetlige sektor. Ikke-uddaede skal have ret til e uddaelse. Der stilles store krav til medarbejdere i de offetlige sektor, og medarbejdere stiller store krav til sig selv og de service, de leverer over for borgere. At arbejde med velfærdsydelser kræver uddaelse. FOA meer for eksempel, at ma bør være uddaet for at gøre ret på et sygehus. Faglighede står helt cetralt for FOAs medlemmer. Samtidig er der brug for at opbygge e større respekt for og tillid til medarbejderes dømmekraft, faglige skø og asvarlighed. Grudlaget for dee respekt og tillid er e solid faglighed forakret i uddaelse. Regerige har sat høje mål for, hvor mage der skal have e uddaelse. Vi skal holde beslutigstagere fast på, at e meget større del af befolkige ret faktisk får e uddaelse. Uddaelse er med til at styrke og udvikle FOAs områder, og uddaelse øger lighede i samfudet geerelt. Folk i fleksjob eller i løtilskudsordiger skal fastholdes på arbejdsmarkedet. De skal have mulighed for uddaelse. Tre ud af fire FOA-medlemmer har et øske om at efteruddae sig, me mere ed e tredjedel meer ikke, at de kommer på de kurser og efteruddaelse, som de har brug for. Når arbejdets karakter ædres ved f.eks. opgaveglidig eller edskæriger, skal det være muligt at få e relevat uddaelse, der passer til de ye arbejdsopgaver. Uddaelse er med til at udvikle arbejdspladsere, og igeem det partsstyrede system får FOA idflydelse på udviklige af fagområdere. Kokrete forslag: Asatte skal have ret til relevat kompeteceudviklig, grududdaelse, efteruddaelse, videreuddaelse, kurser mv. Der skal være mulighed for vikardækig i forbidelse med uddaelse og kurser. Asatte skal have adgag til arbejdsrelateret rådgivig og supervisio. Der skal være mulighed for at mødes i arbejdstide for medarbejdere i samme fagområde også på tværs af istitutioer. 12 FOA Fag og Arbejde

13 Bud: Hæder, tid og ressourcer ok i de offetlige sektor FOA meer, at der skal være lagt bedre tid, flere hæder og ordetlige ormeriger til at levere velfærdsydelsere. På lægere sigt bliver der et markat behov for at rekruttere medarbejdere til de store velfærdsområder, og det er derfor afgørede at sikre e ordetlig kapacitet i de offetlige sektor og udgå kortsigtede edskæriger. FOAs medlemmer er ogle af de første til at mærke presset på velfærdssamfudet. Dagsordee er tit båret af kortsigtede økoomiske prioriteriger, og der er ofte ige sammehæg mellem ressourcer, opgaver og kravee til kvalitet. FOAs medlemmer mærker på ege krop, at vilkåree for at udfolde deres faglighed er blevet dårligere. Og år faglighede er uder pres, så er respekte for og aerkedelse af faglighede hos FOAs medlemmer truet. Som velfærdssamfudets frotpersoale er det FOAs medlemmer, der skal lægge av og ryg til forrigelser af velfærdsydelsere over for borgere. Rigtig mage af FOAs medlemmer oplever, at de magler tid til at udføre deres arbejde på tilfredsstillede vis, og at det går ud over service til borgere. Kokrete forslag: Grudormeriger på flere offetlige velfærdsområder ude dog at lade på laveste fællesæver. Mere tid og flere hæder til offetlig velfærd og service. Fuld vikardækig i de offetlige sektor. Tilstrækkelig kapacitet i de offetlige sektor, f.eks. pladser i ældrepleje, i dagtilbud og sege på hospitaler og psykiatri. Vetelistere på sygehusee skal reduceres. Der skal være e foruftig balace mellem arbejdsopgaver og ressourcer. FOA Fag og Arbejde 13

14 Bud: Mere idflydelse til medarbejdere og borgere FOA meer, at fremtides velfærd skal bygge på e så høj grad af medarbejderidflydelse og borgeridflydelse som muligt. Det sikrer arbejdsglæde, egagemet og borgeres tilfredshed og opbakig til ydelsere. Medarbejdere i de offetlige sektor skal alt for ofte udføre deres arbejde på e måde, som de fider forkert og i ogle tilfælde kritisabel eller direkte forkastelig. Medarbejdere er eksperter ide for deres område. Derfor skal medarbejdere sikres mere idflydelse på deres eget arbejde. Vi ved også, at medarbejderes tilfredshed går håd i håd med borgeres tilfredshed. Det har tidligere udersøgelser vist. Derfor skal borgere også sikres mere idflydelse i samspil med medarbejdere. De asatte i de offetlige sektor er trætte af uødvedig dokumetatio og registrerig. Dokumetatioe skal give meig. Kokrete forslag: Demokrati på arbejdspladse. Asatte skal iddrages i beslutigsprocesser og have idflydelse på arbejdet. Fleksible arbejdstider skal sikre medarbejdere større idflydelse på ege arbejdstider. F.eks. timebak. Brugere af velfærdsydelser skal have medidflydelse på ege hverdag, f.eks. mad, segetid, aktiviteter m.m. Ressourcer til flere aktiviteter, udflugter og lig., som giver bør, ældre og adre brugere idhold i hverdage. Dagistitutioere skal have lægere åbigstid, hvis der er behov for det, og mulighed for afte, at og weekedpasig. Niveauet for dokumetatio og registrerig skal fastlægges i samarbejde med medarbejdere og være fagligt begrudet. 14 FOA Fag og Arbejde

15 Bud: Stop for udliciterig og privatiserig af de offetlige områder FOA meer, at udliciterig og privatiserig af offetlige velfærdsydelser skal høre op og briges tilbage i offetlig regi. De steder, hvor der er kokurrece mellem offetlig og privat, skal der være mulighed for lige kokurrece. De sidste tyve års moderiserig af de offetlige sektor har gjort velfærdssamfudet særligt sårbart over for de aktuelle økoomiske krise. Moderiserige har med rødder i yliberalistisk takegods bl.a. betydet udbredt kotraktstyrig, opsplitig af de offetlige sektor i midre resultateheder og adskillelse mellem bestiller og udfører. Det er New Public Maagemet-takegage, som har styret udviklige side 90 ere. De har også betydet iddragelse af private virksomheder geem udliciterig, privatiseriger og markedsgørelse. Velkedte græser mellem offetligt og privat, cetralt og decetralt er blevet udfordret. Private firmaer stod i starte af 90 ere for omkrig 15 procet af de kommuale opgaver. I dag er adele oppe på 25 procet, og regerige vil gere øge de edu mere. Det er sket ude at ma keder kosekvesere, og ved om det overhovedet ka betale sig økoomisk. Det sker ofte, at udliciterede medarbejdere møder dårligere lø- og arbejdsvilkår. Kokrete forslag: Ikke yderligere udliciterig og privatiserig af offetlige velfærdsydelser. Allerede udliciterede velfærdsydelser skal briges tilbage i offetligt regi. Det skal kotrolleres, at private velfærdsudbydere holder stadarde efter udliciterig. Ige mulighed for skattefradrag på sudhedsforsikriger. Der skal skabes e samlet offetlig ehed, der styrer, koordierer og driver alle former for kollektiv trafik, heruder færgedrift. Ret vad, varme og el skal leveres og styres af det offetlige. Der skal ikke være særlige kokurrecefordele til private udbydere af velfærdsydelser. FOA Fag og Arbejde 15

16 Bud: Ny tekologi, hjælpemidler og arbejdsredskaber i de offetlige sektor FOA meer, at fremtides velfærd skal stille modere hjælpemidler og tekologi til rådighed, som ka lette arbejdet for medarbejdere og tilværelse for borgere, me det skal ikke komme i stedet for det persolige møde. Mage medarbejdere i de offetlige sektor har et hårdt og edslidede arbejde. Ny tekologi ka være med til at lette arbejdet for medarbejdere. E stor del af FOAs medlemmer meer, at det skal være emmere og hurtigere at få adgag til hjælpemidler. Ma skal heller ikke være afvisede overfor hjælpemidler, der gør borgere mere selvhjulpe og som dermed styrker deres livskvalitet, me hjælpemidler og tekologi må aldrig erstatte mødet mellem meesker. Kokrete forslag: Modere hjælpemidler og tekologi skal lette arbejdet, forbedre service og pleje og forebygge arbejdsskader og slid. Ny tekologi skal idføres i samarbejde med medarbejdere. Hjælpemidler skal være lettere og hurtigere tilgægelige. Ny tekologi skal tages i avedelse, hvor det giver bedre arbejdspladser, me skal ikke erstatte hæder. Der skal være velfugerede it-systemer. 16 FOA Fag og Arbejde

17 Bud: Nytækede og fleksible offetlige arbejdspladser ude skarpe faggræser FOA meer, at fremtides velfærdsarbejdspladser hele tide skal udvikle sig, og at iput fra medarbejdere er helt afgørede for, at udviklige går i de rigtige retig. Medarbejderes kompetecer skal hele tide avedes optimalt. Udviklige går stærkt på alle froter i øjeblikket, og medarbejdere i de offetlige sektor skal have plads til at følge med. Medarbejderes kreativitet og foradrigsparathed skal tages alvorligt og være med til at forme fremtides velfærd. Gamle faggræser skal ikke sætte e stopper for ye og gode idéer og adre måder at gøre tigee på. Mage af FOAs medlemmer vil gere overtage adre opgaver ed dem de har i dag, me e stor del oplever, at ledelse begræser dem i det. Velfærdsopgaver løftes bedst, år medarbejdere har idflydelse på eget arbejde. Det giver bedst velfærd, år medarbejdere selvstædigt ka tilrettelægge og udvikle arbejdet i over-esstemmelse med overordede mål og kvalitetskrav og i dialog med borgere. Kokrete forslag: Arbejdsgivere skal prioritere opgaveglidig og fleksibilitet, som sikrer effektivitet i arbejdsgagee, højere serviceiveau for borgere og tilfredse medarbejdere. Hvert år skal arbejdspladsere drøfte, hvorfor opgavere er fordelt, som de er, og om det ka gøres smartere, bl.a. geem årlig MUS. Mere kompetece til selvstyrede teams bl.a. i forhold til opgavefordelig og plalægig af arbejdstider mv. Jobbeskrivelser, som begræser ekelte faggruppers hadlerum, skal afskaffes eller omformuleres. FOA Fag og Arbejde 17

18 Bud: Offetlige bygiger og lokaler i god og tidssvarede kvalitet FOA meer, at der skal satses på at få de offetlige bygiger reoveret og moderiseret, så de matcher utides forvetiger og krav til bl.a. faciliteter, bedre eergi og bedre hygieje. I e lag årrække har de offetlige bygiger i stor udstrækig ikke fuldt med tekologie og de modere krav til bygiger. Bygiger forfalder, istitutioer bliver edslidt samtidig med at f.eks. plejecetre møder krav om ye og tidssvarede boliger. Der ligger et stort ivesterigsefterslæb i de offetlige sektor. Det øgede fokus på klima og eergi har rykket stadarde for bygiger, og de måde vi forvalter, vedligeholder og regør bygiger på. Kokrete forslag: Offetlige bygiger og lokaler skal være tidssvarede, fuktioelle, behagelige og sude, så de sikrer borgere de bedst mulige service og behadlig i de offetlige sektor. De ældre bygigsmasse skal moderiseres. Hygiejestadarde skal være høj. Offetlige bygiger skal være CO 2 -eutrale. De skal være miljø- og klimavelige, og der skal lægges vægt på alterative eergiformer. 18 FOA Fag og Arbejde

19 FOA Fag og Arbejde 19

20 FOAs 10 bud på fremtides velfærd: Mere lighed i samfudet Arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel i top God og kompetet ledelse i de offetlige sektor Kompetete og fagligt dygtige medarbejdere i de offetlige sektor Hæder, tid og ressourcer ok i de offetlige sektor Mere idflydelse til medarbejdere og borgere Stop for udliciterig og privatiserig af de offetlige områder Ny tekologi, hjælpemidler og arbejdsredskaber i de offetlige sektor Nytækede og fleksible offetlige arbejdspladser ude skarpe faggræser Offetlige bygiger og lokaler i god og tidssvarede kvalitet Stauigs Plads Købehav V Tlf.: FOA Fag og Arbejde