1 cm = 0,77 mm Hg. Systemisk analyse af hele cardiovaskulre system. Rohina Noorzae 403

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 cm = 0,77 mm Hg. Systemisk analyse af hele cardiovaskulre system. Rohina Noorzae 403"

Transkript

1 Systemisk analyse af hele cardiovaskulre system De cardiovaskulære parametre afhænger af mange forskellige ting, der igen er indbyrdes afhængige af hinanden. Her skal der ses på sammenhænget mellem forskellige subsystemer. For at kunne sige noget om, hvordan noget specifikt har påvirkning på hele systemet, skal der ses på, hvordan påvirkningen er i alle subsystemer, og deres indbyrdes sammenhænge. Fx: Vi ved at noradrenalin er vasokontraherende, og er med til at øge HR. Men man giver noradrenalin intravenøs til patienter, for at får deres hjertefrekvens til at nedsættes. Dette kan forklares, ved at der under en øget CO og perifer resistens er med til at øge MAP, og man får øget baroreceptorernes fyrringsfrekvens, og dette er med til at man får nedsat HR og får vasodilation. Samme effekt fås ikke hos patienter med kronisk hypertension, da følsomheden af deres baroreceptorer er stærkt nedsat. Dette viser, at man under sin analyse også skal overvej, omstændighederne uden for selve cirkulationen mht. sygehistorie etc. Det autonome nervesystem! baroreceptorerne samt fight- flight responsen påvirker cardiovaskulatoriske system Respiratoriske system!ud over påvirkningen af de perifere kemoreceptorer, er trykændringerne i thorax under ventilationen også en del af påvirkningen af cirkulationen. Derudover spiller udåndingen også en rolle, ved at man mister noget væske. Hematopoetiske organer og leveren! kontrollerer blodsammebsætningen, og er afgørende for blod viskositeten. Påvirker Starling- kræfterne, ved at kunne ændre på det kolloid- osmotiske tryk, of forholdet mellem det intracellulære og extracellulære væske. GI og urinary system! Primære organer, der kontrollerer vand og elektrolyt input og output i kroppen, hermed regulerer volumen og sammensætningen af ECV, der spiller en central rolle i det kroniske blodtryks regulering. Endokrine system! dele af dette system er intimt involveret i cardiovaskulære system, fx adrenalin fra binyremarven. Andre hormoner kan indgå, da de kan være vasoaktive stoffer, og kan regulere blodvolumen, og elektrolytsammensætningen ved at påvirke nyrerne eller GI- systemet. Temperatur kontrollerende system! cardiovaskulære system er en stor/vigtig effektororgan for termoregulation. Ved at få blod fra kroppens indre mod huden, for på denne måde at komme af med varmen. 1 cm = 0,77 mm Hg

2

3 Respons på oprejst stilling Ved oprejst stilling grundet tyngdekraften vil blodet fra hovedet og hjertet søge ned mod benene. Omkring 2/3 af blodvolumen findes i de systemiske vener. Ved oprejst stilling vil blodet fra de central blodvolumen reservoir skifte over til de store vener i ekstremiteterne. Ved tilpasningsmekanismer vedligeholdes RAP på de ca 2 mm Hg. Uden disse mekanismer vil der være fald i det arterielle blodtryk, samt fald i det venøse tilbageløb og hermed også CO. For at vise, effekten af størrelse af det venøse tilbageløb skitseres et menneske, som en lang søjle på 180 cm højde og 3 cm i radius, som indeholder en væskemængde på 5000ml blod. Efter et hjertestop er MSFP (mean systemisk fyldningstryk) = 7 mm Hg. Dette er det tryk, der findes i systemet, hvis der ikke var nogen pumpe tilstede. Hvis vi forestiller os, at man tilfører 100 ml blod til cylinderen vil MSFP øges med 1 mm Hg Dvs. for hver 2 % af blodvolumen, der tilføres cylinderen, vil MSFP stige med 1 mm Hg. (mål for hvor meget cylinderen kan udvides) Hvad sker der, hvis vi vender cylinderen, således at den står i oprejst stilling, orthostase. I denne stilling vil tyngdekraften spille en rolle. Det største tryk fås ved bunden af cylinderen, hvor bunden vil udvides. Dvs. bunden af cylinderen vil få tilført mere blod, mens blodvolumen i toppen vil falde.

4 Med en distensibilitet på 0,02 mm Hg vil blodsøjlehøjden være på 100 cm fra bunden. Hvis hjertet var placeret 50cm fra toppen af cylinderen, ville toppen af blodsøjlen være 30 cm under hjertehøjde og hermed ingen venøs tilbageløb til hjertet. Trykket i højre atrium ville have en negativ værdi (RAP=- 22 mm Hg). Hvis man derimod reducerer complience af cylinderen ned til 0,01/mm Hg, vil blodsøjle højden være på de 130, samme højde som hjertet, og man har i dette eksempel et venøst tilbageløb til hjertet.

5 Orthostatisk respons 4 faktorer spiller ind i, at man kan vedligeholde en RAP på de ca. 2 mm Hg. 500 ml pooles ned i benene i forhold til hovedet. 2 anatomiske (ujævnfordeling af initiale blodvolumen + complience) og 2 fysiologiske (muskelpumpen + autonome reflekser). Denne respons er variabel. Forskellige faktorer spiller ind. Fx: Postural hypotension! hvis man rejser sig alt for hurtigt op, kan disse reflekser ikke nå at følge med, og man kan blive lidt svimmel (det sortner for øjnene) Temperatur effekt! ved koldt vejre, er arteriolerne i benene kontraherede, og ved orthostatisk tilstand vil den mængde blod der plejer at poole ned i benene være langsommere om det. Ved varmt vejre, er arteriolerne i fødderne og benene dilaterede, og dette trykfald forekommer hurtigere. Soldater, der står stille i varmt vejre og ikke får aktiveret deres venepumpe, har en tendens til at besvime, da perfusionen til hjernen er faldet. Initialt ujævnfordelt blod! I kroppen er det meste af blodet opsamlet i det centrale blodvolumen, som er i kar omkring hjertet. Der er mindre blod i hovedet i forhold til benene, og derfor kommer der ikke store dramatisk ændringer under stillingsændringen. De 500 ml kommer fra det intratorakale vaskulære rum. Når man rejser sig op, vil outputtet fra hjertet under de første slag være højere end det venøse tilbageløb. Dette overskydende udpumpede blod samles i benene. Ujævnfordelt complience i karrene! karrenes eftergivenhed er forskelligt. De mindre kar (fx i benene) er mindre eftergivelige i forhold til de store kar (aorta, v. cavae), derfor falder blodsøjlen ikke helt så meget, som hvis complience i hele systemet var ens. Jo lavere complience, jo større bliver det venøse tilbageløb til hjertet. Muskel- vene- pumpen! Når man står oppe, er musklerne i benene og abdomen kontraherede. Grundet veneklapperne i UE, kan blodet vha. muskelkontraktioner presses opad mod hjertet. Autonome reflekser! Grundet nedsat venøst tilbageløb falder CO med 20 %.

6 Respons på akut emotionel stress Et af de emotionelle responser hos mennesket er fight- flight responset. Det er et eksempel på integreret akut stress respons, som stammer fra CNS. Herfra går signalet til det limbiske system, og videre til hypothalamus, som både har en endokrin respons og ANS- respons. Det endokrine er frigivelse af Arginin vasopresin (AVP/ADH) til neurohypofysen. Samt er med til frigivelse af cortisol. De dele der er involveret i fight- flight responsen er som følgende:

7 Blodflow til skeletmuskulatur! Adrenalin der er frigivet fra binyremarven, virker på β2- receptorer og føre til en vasodilation af karrene, og hermed øget blodflow. Vasodilationen kan også forekomme ved udskillelse af metabolitter. Under fight- fligt aktiveres cholinerge sympatiske fibrer, som frigiver ACh, til skeletmuskulaturen, som virker vasodilaterende. Det kutane blodflow! Der kommer lidt ændring fra sympatikus til huden, medmindre det stimulerer svedkirtler. Her aktiveres der sympatisk cholinerge neuroner, der frigiver ACh eller andre vasodilaterende neurotransmittere. ACh fører til sekretion af sved og lokal dannelse af kininer, der øger kapillære permeabilitet og dilaterer arteriolerne og konstrikterer venolerne, som fører til en øget filtration af væske fra kapillærerne ind i interstitiet, og danner dermal sved. Binyremarven! direkte synapse fra præganglionær sympatisk fibrer. Frigiver adrenalin - Vasodilation i musklerne (β2- receptorer) - Vasokonstriktion i nyrerne + splankniske organer (α1- receptorer) Renal og splanknisk blodflow! vasokonstriktion fra sympatikus. Har stort indhold af α1- receptorere, der gennem adrenalin fra binyremarven giver en vasokonstriktionseffekt. Vener! Fleste vener kontraheres af sympatikus Hjertet! øget sympatisk output + nedsat vagal(parasympatisk) output, som fører til øget HR og kontraktilitet, der fører til øget CO Blodvolumen!øget ADH nedsætter urinudskillelse og øget volumen MAP! øget arteriel tryk Respons til fysisk anstrengelse (motion) Ved motion skal CO øges 4-5 gange, hvilket skyldes en øget HR mere end en øget SV. Der er både en tidlig og en sen respons. Den tidlige respons er fra CNS, mens den sene respons er fra mekaniske og kemiske processer grundet muskelkontraktioner.

8 Tidlig respons Der kommer en tidlig respons fra CNS, hypothalamus, som gør klar til, at man motionerer. - Vasodilation af aktive muskler - Vasokonstriktion af inaktive organer - Øget CO Det minder meget om fight- flight respons. Forsinket respons Mekaniske respons! venøse tilbageløb Kemiske respons! Lokal vasodilation i aktive muskler Initiel fald i arteriel tryk Andre ting, der forstærker response fra CNS: Exercise pressor reflex!refleks fra de kontraherede msukler, som sender signaler op til CNS, og opretholder sympatikus- respons.

9 Arterial baroreceptorer!for at MAP ikke nedsættes grundet vasokonstriktion og øget HR, bliver disse baroreceptorer nulstillet, således, at de bliver mindre følsomme, således at fx HR nedsættes ved meget højere arteriel tryk. Vasodilation grundet metabolitter i skeletmuskulaturer! lokale metabolitter er med til at dilatere resistenskarrene. Med denne nedsatte resistens og øgede CO vil blodflowet til de arbejdende muskler øges 20 gange Øget venøst tilbageløb! mekanisk er det muskelpumpen, der er skyld i at man får øget venøst tilbageløb. Histaminfrigørelse! Celler tæt på arterioler indeholder histamin, som de kan frigive, ved nedsat aktivitet fra sympatikus Adrenalin!Frigivelse af adrenalin fra binyremarven. Disse virker på B1 receptorer, som fører til øget CO, og på B2 receptorer ved skeletmuskulatur og fører til vasodilation Regulering af kernetemperaturen! den øgede metabolisme er med til at kropstemperaturen øges og aktiverer temperatur- sensitive celler i hypothalamus. De sympatiske vasokonstriktoriske fibrer til huden inhiberes, mens de sympatiske cholinerge fibrer til svedkirtlerne stimuleres, og ved frigivelse af kininer fører til en indirekte vasodilation.

10 Respons på hemorrhage (blodtab) Når man mister op til % af det totale blodvolumen fra en af de store vener, vil den centrale blodvolumen falde! fald i venøse tilbageløb! fald i RAP! fald i ventrikulære fyldning! fald i SV! fald i CO " fald i MAP. Hvis samme mængde blod mistes gennem en perifer arterie er der ikke samme fald i MAP før CO falder som led i et fald i det venøse tilbageløb til hjertet. Shock! - Nedsat perfusion til organerne - Systolisk tryk < 90 mm Hg - Diastolisk tryk < 70mm Hg - Symptomer! o Fald i PP (pulstryk = systole diastole) o Svimmel, når man sidder ned eller står op Hypovolæmisk shock! blodtab mere end 30 % af det totale blodvolumen. Shock er en tilstand hvor der er nedsat perfusion til organerne. - Kold og klam hud - Hurtigt og svag puls - Urinudskillelse < 25 ml/time (ved normal indtaget væske) Ved den initiale fald i MAP stiger trykket igen (den røde kurve). Hvis omstændighederne ikke er til stede flader MAP irreversibelt, og kan ikke komme op mod normal tilstand. 2 forsvarsmekanismer sørger for at MAP kommer op: 1. Cardiovaskulære reflekser "Cirkulatoriske kontrol mekanismer vil sørge for at øge CO og TPR. 2. Kapillærer " Udveksling af væske, som vil øge den intravaskulære volumen

11 Ved blodtab er der 4 reflekser, der medvirker til en genoprettelse af normal MAP: Disse 4 reflekser har en samlet effekt, hvor de øger sympatikus ved at udskille noradrenalin fra de postganglionære fibrer. Herudover aktiveres binyremarvens udskillelse af adrenalin og noradrenalin. Hvis MAP falder ned til 40 mm Hg vil udskillelsen af adrenalin øges 50 gange og udskillelsen af noradrenalin 10 gange. Ved et blodtab på de % kan disse 4 reflekser godt opretholde et nogenlunde normalt arterielt blodtryk, men CO bliver ved med at være lavt. Reflekserne Højtryks- baroreceptorer! Fald i arterielle tryk fører til nedsat affyring fra disse baroreceptorer. En nedsat inhibering af sympatikus fra cardioinhibiteriske center og vasomotoriske center samt et nedsat parasympatisk virkning fra den cardioinhibitoriske område. Disse medfører til vasokonstriktion og øget HR Lavtryks- barorecceptorer! den reducerede blodvolumen påvirker direkte det effektive cirkulatoriske volumen, som mindsker aktiviteten af lavtryksreceptorerne. En nedsat fyring fra lavtryksreceptorerne fører til vasokonstriktion, specielt ved nyrerne. Udskillelsen af ADH fra hypothalamus øges ligeledes, og man mindsker udskillelse af væske gennem urin. Den nedsatte stræk af atrierne nedsætter også udskillelsen af ANP, og hermed bevares vand og salt koncentrationerne i kroppen. Perifere kemoreceptorer! En reduceret perfusion og hypoxi kan mærkes af glomus cellerne, som øger deres fyring. Her stimuleres sympatikus, der fører til vasokonstriktion og øget HR. Centrale kemoreceptorer!hypotension og nedsat ilt til hjernen fører til en øget PCO2, og hermed fald i ph i ECF i hjernen. Sanses af centrale kemoreceptorer, og fører til takykardi. (øger ventilationen, der medfører en nedsat inhibering af det cardioinhibitoriske center, hvormed man får øget HR gennem sympatikus. Konsekvensen af reflekserne Takykardi + øget kontraktilitet! Sympatisk aktivitet fører til øget HR og kontraktilitet af hjertet. SV øges først, når det venøse tilbageløb stiger. (CO er afhængig af venøse tilbageløb) Arteriolær konstriktion!mest udtalt i ekstreiteter, hud, skeletmuskulatur og abdominal viscera. Der sker konstriktion både i prekapillære og postkapillære resistenskar, dog er den prækapillære konstriktion dominerende. Dette medfører et fald i kapillæretrykket, hvor man får en transkapillære refill. Den renale blodflow falder i starten grundet blodtabet, men stiger igen grundet autoregulation. Hvis blodtrykket stadig er lav eller bliver ved med at falde, vil den sympatiske aktivitet overstige autoregulationen, hvor man så igen får vasokonstriktion. Under hypovolæmisk shock falder renale flow meget, og det kan føre til nyresvigt. Både den coronare og cerebrale blodflow falder i starten, men genoprettes ved autoregulering. Venøs konstriktion! Fald i blodvolumen grundet en stor blødning forekommer primært i de store kapacitetskar (dem som indeholder det centrale blodvolumen). Disse kar meget mere følsomme over for sympatisk stimulation end lokale metabolitter. Det sympatiske aktivitet reducerer både kapaciteten og complience af disse kar for på denne måde at genoprette det centrale venøse tryk. Det er med til at øge postkapillære resistens, som er meget væsentlig for kapillære refill. Renin- ANG II! Det cirkulatoriske adrenalinkoncentration fra binyremarven stiger. Sympatisk stimulation af granula cellerne fra juxtaglomerular apparat i nyrerne fører til udskillelse af renin, der er med til at danne ANG II. Under hypovolæmisk shock stiger koncentrationen af ANG II til et niveau, der virker vasokonstrikterende. De aktive cholinerge sympatikus fibrer til svedkirtler er skyld i, at patienten er

12 klamsvende. Ændringer i kapillærer Transkapillære refill Flytningen af væske fra intertitiet til plasma er en vigtig forsvarsmekanisme mod boldtab. Starlingkræfterne er uhyrevigtige under blodtab og hypovolæmisk shock. Umiddelbart efter blodtabet opstår der en fase af hæmodilution (volumen af plasma stiger, hvormed koncentrationen af blodceller falder). Indenfor en

13 time erstatter interstitielvæsken 75 % af blodvolumen. Fortyndingen af hæmoglobin er højere end plasmaproteiner, hvilket er tegn på, at ud over elektrolytter og væske fra interstitielrummet, får man også proteiner i blodbanen. Der sker en flytning af væske fra interstitiet til karrene. Pc (kapillære trykket) afhænger af trykket i alveolerne, og venolerne samt prekapillære og postkapillære resistens. 1. Der første der sker ved stort blodtab! upstrøms Pa og nedstrøms Pv falder! fald i Pc 2. Det totale perifer modstand stiger, og hermed øges Pa, Pc, og Pv. Dog er prekapillære modstand højere end postkapillære, og Pc øges ikke særlig meget Når proteinfri væske kommer ind i kapillærerne, påvirker dette starlingkræfterne: væskemængden i interstitiet falder og hermed fås et fald i det hydrostatiske tryk i interstitielle rum plasmaproteinerne opløses, og colloid osmotiske tryk i kapillærer falder kolloid osmotiske tryk i interstitiel- rummet stiger Disse tre mekanismer er med til at den transkapillære refill stopper. Plasmaproteiner! der kommer proteiner inde i plasma fra interstitiel rummet fra fenestrerede heptaiske og mesenteriske kapillærer. Leveren stimuleres til at syntetiserer albumin. Der kommer også vand til interstitielle rum fra intracellulære kompartments Nyrernes rolle: Nedsætter vand og salt udskillelsen fra kroppen. Den nedsatte arterielle blodtryk og nedsatte blodflow til nyrerne fører til nedsat filtration. Den reducerede effektiv cirkulatoriske volumen! tilbageholdelse af Na +

14 - Reducerede cirkulatoriske volumen! renin- angiotensin- kaskaden! frigivelse af ADH - Sympatisk nerveaktivitet! tilbageholdelse af Na + ved udskillelsen af renin! reabsorption af Na + - ADH nedsætter vandudskillelsen - Reducerede effektive cirkulatoriske volumen! nedsætter udskillelsen af ANP (atriel natriuretisk peptid)! Na + tilbageholdes i nyrerne Tørst: Tørst osmoreceptorer stimuleres. Irreversibel hemorrhagic shock: Når blodtrykket er kommet rigtig meget ned og har været det et stykke tid, kan denne ikke fås op igen (se figuren med blå graf), selvom patienten får blod og væske. Dette kan opstå, hvis følgende mekanismer ikke reagerer og er sat ud af spil: Vasokonstriktor responsen Den kapillære refill responsen Cardiac responsen CNS responsen

Rohina Noorzae 403. Arterier! Fordelingssystem. Mikrocirkulation (Kapillærer)!diffusions- og filtrationssystem. Vener!

Rohina Noorzae 403. Arterier! Fordelingssystem. Mikrocirkulation (Kapillærer)!diffusions- og filtrationssystem. Vener! Arterier! Fordelingssystem Mikrocirkulation (Kapillærer)!diffusions og filtrationssystem Vener! samlingssystem Antal Går fra 1 kar (aorta)! 10 4 små arterier! 10 7 arterioler! 10 10 kapillærer! og samles

Læs mere

Akut regulation. Rohina Noorzae 403. Blodtrykket er et vigtigt mål for, hvordan man har det. For lavt BT = shock. For højt BT =hypertesion

Akut regulation. Rohina Noorzae 403. Blodtrykket er et vigtigt mål for, hvordan man har det. For lavt BT = shock. For højt BT =hypertesion Blodtrykket er et vigtigt mål for, hvordan man har det. For lavt BT = shock. For højt BT =hypertesion Venøse tilbageløb har betydning for CO! CO har betydning for BT Højtryksreceptorerne kontrollerer MAP

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Rohina Noorzae 403. Myogene mekanismer: De muskulære arterier og arterioler responser til ændringer i den transmurale tryk. -

Rohina Noorzae 403. Myogene mekanismer: De muskulære arterier og arterioler responser til ændringer i den transmurale tryk. - Kontrol af den regionale blodflow Neurale mekanismer: Alle organers modstandskar er forsynet med fibrer fra autonome nerve system (specielt sympatikus). Herfra kan der reguleres på CO og BT, således at

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Væskebalance og temperaturregulering

Væskebalance og temperaturregulering Væskebalance og temperaturregulering 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Væskebalance og temperaturregulering Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af

Læs mere

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme

Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme Akut diagnostik og terapi & Monitorering af den kritiske patient Del I MK 30006 18. januar 2011 Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme Indledende diagnostik og terapi IV adgang(minimumdatabase

Læs mere

Puls og g-påvirkning. Efterbehandlingsark 1. Hjertet som en pumpe. Begreber: Sammenhæng mellem begreberne: Opgave 1. Opgave 2

Puls og g-påvirkning. Efterbehandlingsark 1. Hjertet som en pumpe. Begreber: Sammenhæng mellem begreberne: Opgave 1. Opgave 2 Efterbehandlingsark 1 Hjertet som en pumpe Begreber: Puls = hjertets frekvens = antal slag pr. minut Slagvolumen = volumen af det blod, der pumpes ud ved hvert hjerteslag Minutvolumen = volumen af det

Læs mere

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb

Naturvidenskabeligt grundforløb Før besøget i Tivoli De fysiologiske virkninger af g-kræfter. Spørgsmål der skal besvares: Hvorfor er blodtrykket større i fødderne større end blodtrykket i hovedet? Hvorfor øges pulsen, når man rejser

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi 1 Eksamen den 7. april 2006 Cellulær og Integrativ Fysiologi Sættet indeholder 5 sider. Der må ikke medbringes bøger og noter. Svarene kan være på dansk eller engelsk. Dee er 4 hovedspørgsmål i sættet.

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Próvtøka. Human fysiologi. Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00. Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast

Próvtøka. Human fysiologi. Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00. Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast Náttúruvísindadeildin Próvtøka í Human fysiologi Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00 Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast Aftast í hvørjari uppgávu stendur hvussu nógv hon

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

17. Mandag Kredsløbet del 2

17. Mandag Kredsløbet del 2 17. Mandag Kredsløbet del 2 Det er værd at bemærke at en del arterier og vener skal kendes ifølge pensumbeskrivelsen; ikke bare navnet, men også udspring og forsyningsområde (prikpunkt = hjælpemidler må

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

Kredsløb. Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet

Kredsløb. Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet Kredsløb Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet Under dette foredrag skal du være klar til at gå online på din mobiltelefon, alternativt kan du anvende sms. Hotellets net hedder Munkebjerg

Læs mere

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 21. JANUAR, 2014

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 21. JANUAR, 2014 EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 21. JANUAR, 2014 HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE AF SVARARKENE! Hjælpemidler er ikke tilladt til prøven. For hver opgave vises antal point der kan opnås. I alt 100

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast

Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast Nyrer og urinveje Nyrernes anatomi Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast bindevævskapsel (capsula fibrosa), og yderligere af et tykt lag fedt. På den mediale

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5 Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Sommereksamen 2011. Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået

Sommereksamen 2011. Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået Sommereksamen 2011 Titel på kursus: e endokrine organer I Uddannelse: achelor Semester: 2. semester ksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 edømmelsesform estået-/ikke bestået Vigtige oplysninger:

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 1: Anatomi og fysiologi. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 1: Anatomi og fysiologi. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 1: Anatomi og fysiologi Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek,

Læs mere

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Fredag den 9. februar 2007 kl. 9.00 14.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar

Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar 1. Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende

Læs mere

Patientinformation. Nyrernes funktion

Patientinformation. Nyrernes funktion Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af

Læs mere

Neurotransmittere og det autonome nervesystem

Neurotransmittere og det autonome nervesystem nervesystem Neurotransmittere og det autonome nervesystem Ulf Simonsen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet grundlæggende system basis for nogle vigtige behandlinger hypertension astma gode eksempler

Læs mere

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et

Læs mere

Kapitel 17-19 (17 i 1. udgave). Organization of the Cardiovascular System

Kapitel 17-19 (17 i 1. udgave). Organization of the Cardiovascular System Kapitel 17-19 (17 i 1. udgave). Organization of the Cardiovascular System Almene træk af kredsløbets funktioner Kredsløbets generelle organisation mht. parallelt og serieanbragte kredsløbsafsnit Kredsløbet

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der

Læs mere

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016 EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016 Kl. 9.00 12.00 HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE AF SVARARKENE! Hjælpemidler er ikke tilladt til prøven. For hver opgave vises antal point der kan

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Smerte påvirker altid adfærd.

Smerte påvirker altid adfærd. Har du nogensinde stoppet op for at tænke over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun 1 piskesmældsulykke kan forårsage langsigtig smerte og lidelse. H u n d e n s a n a t o m i

Læs mere

Traumemodtagelse af børn Børneanæstesikursus i Tromsø 2014 Søren Stagelund Anestesiafdelingen UNN

Traumemodtagelse af børn Børneanæstesikursus i Tromsø 2014 Søren Stagelund Anestesiafdelingen UNN Børneanæstesikursus i Tromsø 2014 Søren Stagelund Anestesiafdelingen UNN Indhold Statistik Skadesmekanisme Struktureret tilgang til traumemodtagelse Fysiologiske og anatomiske forskelle fra voksne Radiologi

Læs mere

Fitness Instruktør Tradium 2012. Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi

Fitness Instruktør Tradium 2012. Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi Fitness Instruktør Tradium 2012 Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi Fysiologi Læren om kroppens forskellige organsystemer og deres funktion i hvile og under aktivitet Fysiologi Cellen Cellen Vævstyper

Læs mere

Nyrene Nyren filtrerer 1500 liter blod i døgnet og afgiver ca. lidt over en liter urin.

Nyrene Nyren filtrerer 1500 liter blod i døgnet og afgiver ca. lidt over en liter urin. ALFATEST HRV analysen er et anerkendt udstyr der giver en status på organismens generelle sundhedstilstand og bliver målt på pulsen gennem en super følsom chip. HRV analysen tager et EKG / EEG / Status

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Thomas Feld Biologi 05-12-2007

Thomas Feld Biologi 05-12-2007 1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

1 osmol (osm) = 1 mol (6,02*10 23 ) af solutpartikler - Et udtryk for antallet af osmotisk aktive partikler I en opløsning

1 osmol (osm) = 1 mol (6,02*10 23 ) af solutpartikler - Et udtryk for antallet af osmotisk aktive partikler I en opløsning Væskebalance (kap 10-11) 1 sml (sm) = 1 ml (6,02*10 23 ) af slutpartikler - Et udtryk fr antallet af smtisk aktive partikler I en pløsning Osmtisk tryk: - Det tryk, sm netp frhindrer den smtiske betingede

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

DETTE SÆT PAPIRER INDEHOLDER EKSAMENSSPØRGSMÅLENE OG SKAL IKKE AFLEVERES. DU SKAL HUSKE AT UDFYLDE SVARARKENE.

DETTE SÆT PAPIRER INDEHOLDER EKSAMENSSPØRGSMÅLENE OG SKAL IKKE AFLEVERES. DU SKAL HUSKE AT UDFYLDE SVARARKENE. Eksamen modul 1.3, Januar 2011 DETTE SÆT PAPIRER INDEHOLDER EKSAMENSSPØRGSMÅLENE OG SKAL IKKE AFLEVERES. DU SKAL HUSKE AT UDFYLDE SVARARKENE. HUSK AT AFLEVERE DINE SVARARK. HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER

Læs mere

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig

Læs mere

!"#$%&'($))*#+& !"#$%#&'%'(#)*+,*-'(# ,-. ./0. C Ur C in = 0,45. Koncentrering og fortynding af urin:

!#$%&'($))*#+& !#$%#&'%'(#)*+,*-'(# ,-. ./0. C Ur C in = 0,45. Koncentrering og fortynding af urin: Koncentrering og fortynding af urin:!"#$%#&'%'(#)*+,*-'(#!"#$%&'($))*#+&./0,-. Urinstof: Urinstof filtreres frit over glomerulusmembranen. Urinstof- permeabiliteten er meget lav i kortikale samlerør og

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet

Læs mere

Hjerneskadecentret Stress og hjernen

Hjerneskadecentret Stress og hjernen Hjerneskadecentret Stress og hjernen Jesper Egede Andersen Cand.pscyh. Specialist i neuropsykologi Privatpraktiserende Hjerneskadecentret Hvad er stress? Hvordan påvirker en hjerneskade tærsklen for stress?

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Bliv klogere på stress

Bliv klogere på stress Bliv klogere på stress Eksamensangst Eksamensangst Lars Worning Master i filosofi og psykologi Speciale i angst Kropsterapeut Manu Vision Coach CCC larsworning@hotmail.com Telefon 60820089 Angst, stress,

Læs mere

Jørgen Kanters. Lektor. Medicinsk Fysiologisk Institut Afd. For nyre og kredsløb Bygn. 6.6.40 Tlf. 27402. manan.dk. Kanters (Kredsløb): Almene træk

Jørgen Kanters. Lektor. Medicinsk Fysiologisk Institut Afd. For nyre og kredsløb Bygn. 6.6.40 Tlf. 27402. manan.dk. Kanters (Kredsløb): Almene træk Jørgen Kanters Lektor Medicinsk Fysiologisk Institut Afd. For nyre og kredsløb Bygn. 6.6.40 Tlf. 27402 Kanters (Kredsløb): Almene træk 1 Kredsløbsfysiologi Almene træk B&L 21 + 25 Mikrocirkulation, iltforsyning

Læs mere

Nyrefysiologi: Renal ionbehandling, kap. 8 Anne Agersted, 5. sem. efterår 2013 CALCIUM HOMEOSTASEN

Nyrefysiologi: Renal ionbehandling, kap. 8 Anne Agersted, 5. sem. efterår 2013 CALCIUM HOMEOSTASEN CALCIUM HOMEOSTASEN 35 % af Ca +2 indholdet i en normal voksen persons kost absorberes gennem mavetarmkanalen. Den ekstracellulære Ca +2 pool indeholder ca. 25 mmol, hvorfra Ca +2 udskilles i urinen. PTH:

Læs mere

Indledning til anatomi & fysiologi:

Indledning til anatomi & fysiologi: Indledning til anatomi & fysiologi: Hvad sker der i vores krop? I. Celler & væv II. Nervesystem & hjernen III. Kredsløbet & hjertet IV. Lymfesystemet V. Luftveje & respiration VI. Hormoner VII. Stress

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Thyroidea. Hypothalamus frigiver TRH (Thyrotropin- Releasing Hormone) - > som stimulerer hypofysen til at frigive TSH (Thyroid- Stimulation

Thyroidea. Hypothalamus frigiver TRH (Thyrotropin- Releasing Hormone) - > som stimulerer hypofysen til at frigive TSH (Thyroid- Stimulation Thyroidea Hypothalamus frigiver TRH (Thyrotropin- Releasing Hormone) - > som stimulerer hypofysen til at frigive TSH (Thyroid- Stimulation Hormone / thyrotropin). TSH stimulerer: - Syntese af thyroglobulin

Læs mere

Anerkendende, understøttende

Anerkendende, understøttende Anerkendende, understøttende kommunikation Temaeftermiddag 26. Oktober 2009 1 Understøttende kommunikation Hvilke barrierer kan der være, for at patienten kan modtage relevant information fra sundhedspersonalet,

Læs mere

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

15. Mandag Endokrine kirtler del 3 15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule

Læs mere

Menneskets anatomi og fysiologi

Menneskets anatomi og fysiologi Nervesystemet Nervesystemets opgaver Via elektriske impulser koordinerer og tilrettelægger nervesystemet alle de bevægelser, et menneske kan udføre. Det er også nervesystemet, der koordinerer og styrer

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen Hvad sker der med kroppen under vægttab Brugertræf 2. februar 2008 Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk Hvad sker der med din krop Hovedet psykiske Muskler og kraft Hjerte og kredsløb Blodkar

Læs mere

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 INTERN PRØVE HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 Opgave 1: a) Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen b) Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne ved hjælp af en figur, der viser

Læs mere

Helhjertet træning. - og et længere liv

Helhjertet træning. - og et længere liv Helhjertet træning - og et længere liv Kredsløbet Består af to systemer: Det lille som forbinder hjerte og lunger Det store forsyner kroppen med O2, div. stoffer og bringer metabolitter og CO2 tilbage

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for

Læs mere

anti-age s anti-age Genecode bone s Genecode

anti-age s anti-age Genecode bone s Genecode I takt med du ældes bremses den hastighed hvormed dine celler regenererer. Korrekt ernæring og motion spiller en afgørende rolle for at holde din krop kørende og udskyde aldersrelaterede forhold. anti-age

Læs mere

Kredsløbsøvelse. EKG og Ortostatiske reaktioner

Kredsløbsøvelse. EKG og Ortostatiske reaktioner Kredsløbsøvelse EKG og Ortostatiske reaktioner Gruppe: C2-33 Asma, Mia, Sara og Yaima Instruktør: Malik Indholdsfortegnelse 1.0 Formål 2.0 Øvelsens praktiske forløb 3.0 Deløvelse 1 3.1 Teoretisk baggrund

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Dosering af anæstesistoffer

Dosering af anæstesistoffer Dosering af anæstesistoffer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 1 Formål Formålet med opgaven er at undersøge hvordan man kan opnå kendskab til koncentrationen af anæstesistoffer i vævet på en person

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller

Læs mere

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Kapitel 0 Side 17 Introduktion Link til udtalelse af latinske betegnelser Kapitel 1 Side 27 Side 27 Side 30 Side 30 Side 32 Side 32 Side 32 Side 32 Side 34 Side 39

Læs mere

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden

Læs mere

Væsketab skal erstattes med en væske som i mængde og elektrolytsammensætning ligner tabet. Dette gælder såvel normale som patologiske væsketab

Væsketab skal erstattes med en væske som i mængde og elektrolytsammensætning ligner tabet. Dette gælder såvel normale som patologiske væsketab Rekommandationer Væsketab skal erstattes med en væske som i mængde og elektrolytsammensætning ligner tabet. Dette gælder såvel normale som patologiske væsketab Elektive kirurgiske patienter kan spise indtil

Læs mere

Personal Profile. For. john Hansen --------------------------------------

Personal Profile. For. john Hansen -------------------------------------- Personal Profile For john Hansen -------------------------------------- 26-10-2009 BodyAge john, din BodyAge er 63 sammenlignet med din kronologiske alder på 49 år. BodyAge er beregnet fra resultaterne

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Rapport nr. 2: Syre/base homeostase

Rapport nr. 2: Syre/base homeostase Rapport nr. 2: Syre/base homeostase Gruppe E2 Instruktør: Sissel Kursusleder: Ulla Friss INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... s. 3 Dagens patient-kasuistisk Teori og Diskussion... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Cykeltræning

Læs mere

Glandula thyroideas funktion

Glandula thyroideas funktion www.manan.dk - Side 1 af 7 - Glandula thyroideas funktion 1) Fordelingsrummet for proteinbundet jod svarer til volumen af plasmaproteinerne i legemet. Hvilket er ca. 4% af kropsvægten. 2) Jod kan findes

Læs mere

Eksempler på spørgsmål til intern prøve på modul 2 på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense MÅ IKKE FJERNES FRA BIBLIOTEKET

Eksempler på spørgsmål til intern prøve på modul 2 på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense MÅ IKKE FJERNES FRA BIBLIOTEKET Eksempler på spørgsmål til intern prøve på modul 2 på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense MÅ IKKE FJERNES FRA BIBLIOTEKET TÆNK PÅ, AT DINE MEDSTUDERENDE OGSÅ GERNE VIL SE SPØRGSMÅLENE Opgavesættet består

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

NADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011

NADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - præsentation Nada Modellen Nada - TCM Nada - Neurofysiologisk Nada - Øreakupunktur Nada - Procedurer 2011 Nada - Øvrigt Kildemateriale: Lars

Læs mere

MÄling, puls og bestemmelse af kondital

MÄling, puls og bestemmelse af kondital MÄling, puls og bestemmelse af kondital Biologirapport Gruppemedlemmer: Anders F, Anders V, Danielle Bacarda, Rasmus, Nikolaj O, Rune, Klaus & Simon J Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

ATLS og ABC Initial håndtering af traumepatienter

ATLS og ABC Initial håndtering af traumepatienter ATLS og ABC Initial håndtering h af traumepatienter Lecky F, Bryden D, Little R, Tong N, Moulton C. Emergency intubation for acutely ill and injured patients. Cochrane Database of Systematic Reviews 2008,

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme

Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme Akut diagnostik og terapi & Monitorering af den kritiske patient Del II MK 30006 18. januar 2011 Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme Intensiv Care Unit (ICU) Courtesy of Bo

Læs mere