1 cm = 0,77 mm Hg. Systemisk analyse af hele cardiovaskulre system. Rohina Noorzae 403

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 cm = 0,77 mm Hg. Systemisk analyse af hele cardiovaskulre system. Rohina Noorzae 403"

Transkript

1 Systemisk analyse af hele cardiovaskulre system De cardiovaskulære parametre afhænger af mange forskellige ting, der igen er indbyrdes afhængige af hinanden. Her skal der ses på sammenhænget mellem forskellige subsystemer. For at kunne sige noget om, hvordan noget specifikt har påvirkning på hele systemet, skal der ses på, hvordan påvirkningen er i alle subsystemer, og deres indbyrdes sammenhænge. Fx: Vi ved at noradrenalin er vasokontraherende, og er med til at øge HR. Men man giver noradrenalin intravenøs til patienter, for at får deres hjertefrekvens til at nedsættes. Dette kan forklares, ved at der under en øget CO og perifer resistens er med til at øge MAP, og man får øget baroreceptorernes fyrringsfrekvens, og dette er med til at man får nedsat HR og får vasodilation. Samme effekt fås ikke hos patienter med kronisk hypertension, da følsomheden af deres baroreceptorer er stærkt nedsat. Dette viser, at man under sin analyse også skal overvej, omstændighederne uden for selve cirkulationen mht. sygehistorie etc. Det autonome nervesystem! baroreceptorerne samt fight- flight responsen påvirker cardiovaskulatoriske system Respiratoriske system!ud over påvirkningen af de perifere kemoreceptorer, er trykændringerne i thorax under ventilationen også en del af påvirkningen af cirkulationen. Derudover spiller udåndingen også en rolle, ved at man mister noget væske. Hematopoetiske organer og leveren! kontrollerer blodsammebsætningen, og er afgørende for blod viskositeten. Påvirker Starling- kræfterne, ved at kunne ændre på det kolloid- osmotiske tryk, of forholdet mellem det intracellulære og extracellulære væske. GI og urinary system! Primære organer, der kontrollerer vand og elektrolyt input og output i kroppen, hermed regulerer volumen og sammensætningen af ECV, der spiller en central rolle i det kroniske blodtryks regulering. Endokrine system! dele af dette system er intimt involveret i cardiovaskulære system, fx adrenalin fra binyremarven. Andre hormoner kan indgå, da de kan være vasoaktive stoffer, og kan regulere blodvolumen, og elektrolytsammensætningen ved at påvirke nyrerne eller GI- systemet. Temperatur kontrollerende system! cardiovaskulære system er en stor/vigtig effektororgan for termoregulation. Ved at få blod fra kroppens indre mod huden, for på denne måde at komme af med varmen. 1 cm = 0,77 mm Hg

2

3 Respons på oprejst stilling Ved oprejst stilling grundet tyngdekraften vil blodet fra hovedet og hjertet søge ned mod benene. Omkring 2/3 af blodvolumen findes i de systemiske vener. Ved oprejst stilling vil blodet fra de central blodvolumen reservoir skifte over til de store vener i ekstremiteterne. Ved tilpasningsmekanismer vedligeholdes RAP på de ca 2 mm Hg. Uden disse mekanismer vil der være fald i det arterielle blodtryk, samt fald i det venøse tilbageløb og hermed også CO. For at vise, effekten af størrelse af det venøse tilbageløb skitseres et menneske, som en lang søjle på 180 cm højde og 3 cm i radius, som indeholder en væskemængde på 5000ml blod. Efter et hjertestop er MSFP (mean systemisk fyldningstryk) = 7 mm Hg. Dette er det tryk, der findes i systemet, hvis der ikke var nogen pumpe tilstede. Hvis vi forestiller os, at man tilfører 100 ml blod til cylinderen vil MSFP øges med 1 mm Hg Dvs. for hver 2 % af blodvolumen, der tilføres cylinderen, vil MSFP stige med 1 mm Hg. (mål for hvor meget cylinderen kan udvides) Hvad sker der, hvis vi vender cylinderen, således at den står i oprejst stilling, orthostase. I denne stilling vil tyngdekraften spille en rolle. Det største tryk fås ved bunden af cylinderen, hvor bunden vil udvides. Dvs. bunden af cylinderen vil få tilført mere blod, mens blodvolumen i toppen vil falde.

4 Med en distensibilitet på 0,02 mm Hg vil blodsøjlehøjden være på 100 cm fra bunden. Hvis hjertet var placeret 50cm fra toppen af cylinderen, ville toppen af blodsøjlen være 30 cm under hjertehøjde og hermed ingen venøs tilbageløb til hjertet. Trykket i højre atrium ville have en negativ værdi (RAP=- 22 mm Hg). Hvis man derimod reducerer complience af cylinderen ned til 0,01/mm Hg, vil blodsøjle højden være på de 130, samme højde som hjertet, og man har i dette eksempel et venøst tilbageløb til hjertet.

5 Orthostatisk respons 4 faktorer spiller ind i, at man kan vedligeholde en RAP på de ca. 2 mm Hg. 500 ml pooles ned i benene i forhold til hovedet. 2 anatomiske (ujævnfordeling af initiale blodvolumen + complience) og 2 fysiologiske (muskelpumpen + autonome reflekser). Denne respons er variabel. Forskellige faktorer spiller ind. Fx: Postural hypotension! hvis man rejser sig alt for hurtigt op, kan disse reflekser ikke nå at følge med, og man kan blive lidt svimmel (det sortner for øjnene) Temperatur effekt! ved koldt vejre, er arteriolerne i benene kontraherede, og ved orthostatisk tilstand vil den mængde blod der plejer at poole ned i benene være langsommere om det. Ved varmt vejre, er arteriolerne i fødderne og benene dilaterede, og dette trykfald forekommer hurtigere. Soldater, der står stille i varmt vejre og ikke får aktiveret deres venepumpe, har en tendens til at besvime, da perfusionen til hjernen er faldet. Initialt ujævnfordelt blod! I kroppen er det meste af blodet opsamlet i det centrale blodvolumen, som er i kar omkring hjertet. Der er mindre blod i hovedet i forhold til benene, og derfor kommer der ikke store dramatisk ændringer under stillingsændringen. De 500 ml kommer fra det intratorakale vaskulære rum. Når man rejser sig op, vil outputtet fra hjertet under de første slag være højere end det venøse tilbageløb. Dette overskydende udpumpede blod samles i benene. Ujævnfordelt complience i karrene! karrenes eftergivenhed er forskelligt. De mindre kar (fx i benene) er mindre eftergivelige i forhold til de store kar (aorta, v. cavae), derfor falder blodsøjlen ikke helt så meget, som hvis complience i hele systemet var ens. Jo lavere complience, jo større bliver det venøse tilbageløb til hjertet. Muskel- vene- pumpen! Når man står oppe, er musklerne i benene og abdomen kontraherede. Grundet veneklapperne i UE, kan blodet vha. muskelkontraktioner presses opad mod hjertet. Autonome reflekser! Grundet nedsat venøst tilbageløb falder CO med 20 %.

6 Respons på akut emotionel stress Et af de emotionelle responser hos mennesket er fight- flight responset. Det er et eksempel på integreret akut stress respons, som stammer fra CNS. Herfra går signalet til det limbiske system, og videre til hypothalamus, som både har en endokrin respons og ANS- respons. Det endokrine er frigivelse af Arginin vasopresin (AVP/ADH) til neurohypofysen. Samt er med til frigivelse af cortisol. De dele der er involveret i fight- flight responsen er som følgende:

7 Blodflow til skeletmuskulatur! Adrenalin der er frigivet fra binyremarven, virker på β2- receptorer og føre til en vasodilation af karrene, og hermed øget blodflow. Vasodilationen kan også forekomme ved udskillelse af metabolitter. Under fight- fligt aktiveres cholinerge sympatiske fibrer, som frigiver ACh, til skeletmuskulaturen, som virker vasodilaterende. Det kutane blodflow! Der kommer lidt ændring fra sympatikus til huden, medmindre det stimulerer svedkirtler. Her aktiveres der sympatisk cholinerge neuroner, der frigiver ACh eller andre vasodilaterende neurotransmittere. ACh fører til sekretion af sved og lokal dannelse af kininer, der øger kapillære permeabilitet og dilaterer arteriolerne og konstrikterer venolerne, som fører til en øget filtration af væske fra kapillærerne ind i interstitiet, og danner dermal sved. Binyremarven! direkte synapse fra præganglionær sympatisk fibrer. Frigiver adrenalin - Vasodilation i musklerne (β2- receptorer) - Vasokonstriktion i nyrerne + splankniske organer (α1- receptorer) Renal og splanknisk blodflow! vasokonstriktion fra sympatikus. Har stort indhold af α1- receptorere, der gennem adrenalin fra binyremarven giver en vasokonstriktionseffekt. Vener! Fleste vener kontraheres af sympatikus Hjertet! øget sympatisk output + nedsat vagal(parasympatisk) output, som fører til øget HR og kontraktilitet, der fører til øget CO Blodvolumen!øget ADH nedsætter urinudskillelse og øget volumen MAP! øget arteriel tryk Respons til fysisk anstrengelse (motion) Ved motion skal CO øges 4-5 gange, hvilket skyldes en øget HR mere end en øget SV. Der er både en tidlig og en sen respons. Den tidlige respons er fra CNS, mens den sene respons er fra mekaniske og kemiske processer grundet muskelkontraktioner.

8 Tidlig respons Der kommer en tidlig respons fra CNS, hypothalamus, som gør klar til, at man motionerer. - Vasodilation af aktive muskler - Vasokonstriktion af inaktive organer - Øget CO Det minder meget om fight- flight respons. Forsinket respons Mekaniske respons! venøse tilbageløb Kemiske respons! Lokal vasodilation i aktive muskler Initiel fald i arteriel tryk Andre ting, der forstærker response fra CNS: Exercise pressor reflex!refleks fra de kontraherede msukler, som sender signaler op til CNS, og opretholder sympatikus- respons.

9 Arterial baroreceptorer!for at MAP ikke nedsættes grundet vasokonstriktion og øget HR, bliver disse baroreceptorer nulstillet, således, at de bliver mindre følsomme, således at fx HR nedsættes ved meget højere arteriel tryk. Vasodilation grundet metabolitter i skeletmuskulaturer! lokale metabolitter er med til at dilatere resistenskarrene. Med denne nedsatte resistens og øgede CO vil blodflowet til de arbejdende muskler øges 20 gange Øget venøst tilbageløb! mekanisk er det muskelpumpen, der er skyld i at man får øget venøst tilbageløb. Histaminfrigørelse! Celler tæt på arterioler indeholder histamin, som de kan frigive, ved nedsat aktivitet fra sympatikus Adrenalin!Frigivelse af adrenalin fra binyremarven. Disse virker på B1 receptorer, som fører til øget CO, og på B2 receptorer ved skeletmuskulatur og fører til vasodilation Regulering af kernetemperaturen! den øgede metabolisme er med til at kropstemperaturen øges og aktiverer temperatur- sensitive celler i hypothalamus. De sympatiske vasokonstriktoriske fibrer til huden inhiberes, mens de sympatiske cholinerge fibrer til svedkirtlerne stimuleres, og ved frigivelse af kininer fører til en indirekte vasodilation.

10 Respons på hemorrhage (blodtab) Når man mister op til % af det totale blodvolumen fra en af de store vener, vil den centrale blodvolumen falde! fald i venøse tilbageløb! fald i RAP! fald i ventrikulære fyldning! fald i SV! fald i CO " fald i MAP. Hvis samme mængde blod mistes gennem en perifer arterie er der ikke samme fald i MAP før CO falder som led i et fald i det venøse tilbageløb til hjertet. Shock! - Nedsat perfusion til organerne - Systolisk tryk < 90 mm Hg - Diastolisk tryk < 70mm Hg - Symptomer! o Fald i PP (pulstryk = systole diastole) o Svimmel, når man sidder ned eller står op Hypovolæmisk shock! blodtab mere end 30 % af det totale blodvolumen. Shock er en tilstand hvor der er nedsat perfusion til organerne. - Kold og klam hud - Hurtigt og svag puls - Urinudskillelse < 25 ml/time (ved normal indtaget væske) Ved den initiale fald i MAP stiger trykket igen (den røde kurve). Hvis omstændighederne ikke er til stede flader MAP irreversibelt, og kan ikke komme op mod normal tilstand. 2 forsvarsmekanismer sørger for at MAP kommer op: 1. Cardiovaskulære reflekser "Cirkulatoriske kontrol mekanismer vil sørge for at øge CO og TPR. 2. Kapillærer " Udveksling af væske, som vil øge den intravaskulære volumen

11 Ved blodtab er der 4 reflekser, der medvirker til en genoprettelse af normal MAP: Disse 4 reflekser har en samlet effekt, hvor de øger sympatikus ved at udskille noradrenalin fra de postganglionære fibrer. Herudover aktiveres binyremarvens udskillelse af adrenalin og noradrenalin. Hvis MAP falder ned til 40 mm Hg vil udskillelsen af adrenalin øges 50 gange og udskillelsen af noradrenalin 10 gange. Ved et blodtab på de % kan disse 4 reflekser godt opretholde et nogenlunde normalt arterielt blodtryk, men CO bliver ved med at være lavt. Reflekserne Højtryks- baroreceptorer! Fald i arterielle tryk fører til nedsat affyring fra disse baroreceptorer. En nedsat inhibering af sympatikus fra cardioinhibiteriske center og vasomotoriske center samt et nedsat parasympatisk virkning fra den cardioinhibitoriske område. Disse medfører til vasokonstriktion og øget HR Lavtryks- barorecceptorer! den reducerede blodvolumen påvirker direkte det effektive cirkulatoriske volumen, som mindsker aktiviteten af lavtryksreceptorerne. En nedsat fyring fra lavtryksreceptorerne fører til vasokonstriktion, specielt ved nyrerne. Udskillelsen af ADH fra hypothalamus øges ligeledes, og man mindsker udskillelse af væske gennem urin. Den nedsatte stræk af atrierne nedsætter også udskillelsen af ANP, og hermed bevares vand og salt koncentrationerne i kroppen. Perifere kemoreceptorer! En reduceret perfusion og hypoxi kan mærkes af glomus cellerne, som øger deres fyring. Her stimuleres sympatikus, der fører til vasokonstriktion og øget HR. Centrale kemoreceptorer!hypotension og nedsat ilt til hjernen fører til en øget PCO2, og hermed fald i ph i ECF i hjernen. Sanses af centrale kemoreceptorer, og fører til takykardi. (øger ventilationen, der medfører en nedsat inhibering af det cardioinhibitoriske center, hvormed man får øget HR gennem sympatikus. Konsekvensen af reflekserne Takykardi + øget kontraktilitet! Sympatisk aktivitet fører til øget HR og kontraktilitet af hjertet. SV øges først, når det venøse tilbageløb stiger. (CO er afhængig af venøse tilbageløb) Arteriolær konstriktion!mest udtalt i ekstreiteter, hud, skeletmuskulatur og abdominal viscera. Der sker konstriktion både i prekapillære og postkapillære resistenskar, dog er den prækapillære konstriktion dominerende. Dette medfører et fald i kapillæretrykket, hvor man får en transkapillære refill. Den renale blodflow falder i starten grundet blodtabet, men stiger igen grundet autoregulation. Hvis blodtrykket stadig er lav eller bliver ved med at falde, vil den sympatiske aktivitet overstige autoregulationen, hvor man så igen får vasokonstriktion. Under hypovolæmisk shock falder renale flow meget, og det kan føre til nyresvigt. Både den coronare og cerebrale blodflow falder i starten, men genoprettes ved autoregulering. Venøs konstriktion! Fald i blodvolumen grundet en stor blødning forekommer primært i de store kapacitetskar (dem som indeholder det centrale blodvolumen). Disse kar meget mere følsomme over for sympatisk stimulation end lokale metabolitter. Det sympatiske aktivitet reducerer både kapaciteten og complience af disse kar for på denne måde at genoprette det centrale venøse tryk. Det er med til at øge postkapillære resistens, som er meget væsentlig for kapillære refill. Renin- ANG II! Det cirkulatoriske adrenalinkoncentration fra binyremarven stiger. Sympatisk stimulation af granula cellerne fra juxtaglomerular apparat i nyrerne fører til udskillelse af renin, der er med til at danne ANG II. Under hypovolæmisk shock stiger koncentrationen af ANG II til et niveau, der virker vasokonstrikterende. De aktive cholinerge sympatikus fibrer til svedkirtler er skyld i, at patienten er

12 klamsvende. Ændringer i kapillærer Transkapillære refill Flytningen af væske fra intertitiet til plasma er en vigtig forsvarsmekanisme mod boldtab. Starlingkræfterne er uhyrevigtige under blodtab og hypovolæmisk shock. Umiddelbart efter blodtabet opstår der en fase af hæmodilution (volumen af plasma stiger, hvormed koncentrationen af blodceller falder). Indenfor en

13 time erstatter interstitielvæsken 75 % af blodvolumen. Fortyndingen af hæmoglobin er højere end plasmaproteiner, hvilket er tegn på, at ud over elektrolytter og væske fra interstitielrummet, får man også proteiner i blodbanen. Der sker en flytning af væske fra interstitiet til karrene. Pc (kapillære trykket) afhænger af trykket i alveolerne, og venolerne samt prekapillære og postkapillære resistens. 1. Der første der sker ved stort blodtab! upstrøms Pa og nedstrøms Pv falder! fald i Pc 2. Det totale perifer modstand stiger, og hermed øges Pa, Pc, og Pv. Dog er prekapillære modstand højere end postkapillære, og Pc øges ikke særlig meget Når proteinfri væske kommer ind i kapillærerne, påvirker dette starlingkræfterne: væskemængden i interstitiet falder og hermed fås et fald i det hydrostatiske tryk i interstitielle rum plasmaproteinerne opløses, og colloid osmotiske tryk i kapillærer falder kolloid osmotiske tryk i interstitiel- rummet stiger Disse tre mekanismer er med til at den transkapillære refill stopper. Plasmaproteiner! der kommer proteiner inde i plasma fra interstitiel rummet fra fenestrerede heptaiske og mesenteriske kapillærer. Leveren stimuleres til at syntetiserer albumin. Der kommer også vand til interstitielle rum fra intracellulære kompartments Nyrernes rolle: Nedsætter vand og salt udskillelsen fra kroppen. Den nedsatte arterielle blodtryk og nedsatte blodflow til nyrerne fører til nedsat filtration. Den reducerede effektiv cirkulatoriske volumen! tilbageholdelse af Na +

14 - Reducerede cirkulatoriske volumen! renin- angiotensin- kaskaden! frigivelse af ADH - Sympatisk nerveaktivitet! tilbageholdelse af Na + ved udskillelsen af renin! reabsorption af Na + - ADH nedsætter vandudskillelsen - Reducerede effektive cirkulatoriske volumen! nedsætter udskillelsen af ANP (atriel natriuretisk peptid)! Na + tilbageholdes i nyrerne Tørst: Tørst osmoreceptorer stimuleres. Irreversibel hemorrhagic shock: Når blodtrykket er kommet rigtig meget ned og har været det et stykke tid, kan denne ikke fås op igen (se figuren med blå graf), selvom patienten får blod og væske. Dette kan opstå, hvis følgende mekanismer ikke reagerer og er sat ud af spil: Vasokonstriktor responsen Den kapillære refill responsen Cardiac responsen CNS responsen

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et

Læs mere

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

15. Mandag Endokrine kirtler del 3 15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Væsketab skal erstattes med en væske som i mængde og elektrolytsammensætning ligner tabet. Dette gælder såvel normale som patologiske væsketab

Væsketab skal erstattes med en væske som i mængde og elektrolytsammensætning ligner tabet. Dette gælder såvel normale som patologiske væsketab Rekommandationer Væsketab skal erstattes med en væske som i mængde og elektrolytsammensætning ligner tabet. Dette gælder såvel normale som patologiske væsketab Elektive kirurgiske patienter kan spise indtil

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Rapport nr. 2: Syre/base homeostase

Rapport nr. 2: Syre/base homeostase Rapport nr. 2: Syre/base homeostase Gruppe E2 Instruktør: Sissel Kursusleder: Ulla Friss INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... s. 3 Dagens patient-kasuistisk Teori og Diskussion... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Cykeltræning

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Hvad indeholder røgen?

Hvad indeholder røgen? 6. Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler 1 Naturvidenskabeligt grundforløb Krop og muskler 2 Naturvidenskabeligt grundforløb om krop og muskler. Kredsløbet Kredsløbet, det vil sige hjertet, blodårerne og lymfekarrene udgør sammen med blodet kroppens

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Underviser cand.scient Karen Hulgaard 1

Underviser cand.scient Karen Hulgaard 1 Velkommen til en præsentation af emnet endokrinologi, altså læren om de endokrine organer og kirtler. Undervisningen er en del af anatomi- og fysiologiundervisningen på 5. semester Underviser cand.scient

Læs mere

Dyr i bevægelse. Den faglige baggrund. Lærervejledning - den faglige baggrund. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Den faglige baggrund. Lærervejledning - den faglige baggrund. Naturhistorisk Museus Århus Den faglige baggrund Undervisningsoplægget Dyr i bevægelse er udviklet til grundskolens ældste klassetrin (8.-9. klasse). Eleverne arbejder selvstændigt med måling af respiration hos levende dyr ved forskellige

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Guide. Undgå kollaps i varmen DEHYDRERING HEDESLAG SOLSTIK DET SKAL DU GØRE. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. Undgå kollaps i varmen DEHYDRERING HEDESLAG SOLSTIK DET SKAL DU GØRE. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix/Iris Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus DEHYDRERING HEDESLAG SOLSTIK 12 sider Undgå kollaps i varmen DET SKAL DU GØRE Undgå kollaps i varmen INDHOLD: Danskerne lider

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S Program Hvad er NIV, og hvorfor behandle med NIV Fysiologi og KOL i

Læs mere

Væskebalance... Hvorfor og hvordan? Mette Broch Pedersen Anneli Cebrine Holm. Autentisk Liv Anneli Cebrine Holm

Væskebalance... Hvorfor og hvordan? Mette Broch Pedersen Anneli Cebrine Holm. Autentisk Liv Anneli Cebrine Holm Væskebalance... Hvorfor og hvordan? Mette Broch Pedersen Væskebalance... Hvorfor og hvordan? Seminarieforlaget AH Slagelsevej 72 4180 Sorø Omslag: Mikael Nielsen Tegninger: Mikael Nielsen ISBN 87-983249-2-6

Læs mere

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

A. Måling af synsstyrke og refraktion.

A. Måling af synsstyrke og refraktion. A. Måling af synsstyrke og refraktion. 1. For vores forsøgsperson var synsstyrken: - 6/6 ved velbelyst tavle - 6/18 ved nedsat belysning - 6/9 ved nedsat kontrast. 2. Sammenhæng ml. linsestyrke og synsstyrke

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00 Professionshøjskolen University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S Dato: 02.07.2010 Kl. 09.00 12.00 Case: Ane Andersen er 65 år. Hun har i 40 år været

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi - i forbindelse med ambulance kørsel og redningscenarier Introduktion Vi har alle stået på et gadehjørne, i samtale eller anden idyl, og ventet på at lyset skulle

Læs mere

Modtagelse og behandling af akut syg patient materiale til print

Modtagelse og behandling af akut syg patient materiale til print Modtagelse og behandling af akut syg patient materiale til print Dette materiale er en del af e-learningkurset Modtagelse og behandling af akut syg patient, udarbejdet af DIMS og E-learningenheden i samarbejde

Læs mere

12. Mandag Nervesystemet del 3

12. Mandag Nervesystemet del 3 12. Mandag Nervesystemet del 3 Vi skal få et begreb om nervesystemets motoriske (efferente) og sensoriske (afferente) systemer, både i forhold til det viljesstyrede somatiske system og det selvstyrende

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

Vejledning til opgaver ved poster, kopiark, QR kode, henvisninger m.m.

Vejledning til opgaver ved poster, kopiark, QR kode, henvisninger m.m. Vejledning til opgaver ved poster, kopiark, QR kode, henvisninger m.m. Herunder findes vejledning til opgaverne på banerne, facit, skemaer, m.m. I kan samtidig anvende nedenstående som rettenøgle og tjekliste,

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen

Læs mere

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang Velkommen til vores workshop Buteyko Program Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program Lad os så komme i gang Hvem var Konstantin Buteyko? Russisk professor i fysiologi, med et dødeligt højt

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Human Albumin CSL Behring 5 %, infusionsvæske, opløsning 50 g/l

PRODUKTRESUMÉ. for. Human Albumin CSL Behring 5 %, infusionsvæske, opløsning 50 g/l PRODUKTRESUMÉ for Human Albumin CSL Behring 5 %, infusionsvæske, opløsning 50 g/l 1. LÆGEMIDLETS NAVN Human Albumin CSL Behring 5 % 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Human Albumin CSL Behring

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

med bogen gennem deres egen undervisning, og denne erfaring har ført til ændringer i den rækkefølge stoffet præsenteres. Det er vores opfattelse at

med bogen gennem deres egen undervisning, og denne erfaring har ført til ændringer i den rækkefølge stoffet præsenteres. Det er vores opfattelse at forord Hermed foreligger en ny udgave af Finn Michael Karlsen s Basal nyrefysiologi. Siden udgivelsen i 1999 er der sket en rivende udvikling indenfor fysiologien, herunder nyrefysiologien, og det har

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267

1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267 1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267 HJERTEKAMMERFLIMREN Når hjertet løber løbsk Behandling med ICD FEJL I HJERTETS LEDNINGSSYSTEM Nogle former for forstyrrelser i hjerterytmen

Læs mere

Få styr på væskebalancen

Få styr på væskebalancen Få styr på væskebalancen Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Få styr på væskebalancen - af Lene Gilkrog Side 2 Din krop har brug for væske for at kunne præstere. Et væskeunderskud på blot 1-2% kan

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden

Læs mere

Behandlingsprincipper og metoder

Behandlingsprincipper og metoder 1 Behandlingsprincipper og metoder ERG109 UDARBEJDET AF HEIDI E. HANSEN OG STINA M. LARSEN Behandlingsprincipper og metoder Behandlingsprincipper: Tonus Ødem Koordination Sensibilitet overflade og dybde

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse:

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Kranio Sakral Terapi 1 Indblik i Kranio Sakral Terapiens historie og den bagvedliggende filosofi. Den nødvendige teoretiske anatomi og fysiologi for forståelsen

Læs mere

Oversigt over teori og forsøg som vil blive gennemgået som hhv. forberedelse og under undervisningen i løbet af undervisningsperioden:

Oversigt over teori og forsøg som vil blive gennemgået som hhv. forberedelse og under undervisningen i løbet af undervisningsperioden: SRP forløb Ingeniørhøjskolen 3D print dit eget spirometer, og vær med til at redde mennesker fra et liv med uopdaget lungesygdomme. (Se også om dine egne lunger er så sunde som du går og tror) Intro: Kom

Læs mere

DANSK CENTER FOR ORGANDONATION

DANSK CENTER FOR ORGANDONATION Formålet med donordetektion er: At optimere udnyttelsen af det foreliggende donorpotentiale Konstant fokus fra Afdelingsledelse støtte afdelingens undervisning og procedurer NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper Side 1 Side 2 - FES er en undergruppe af NMES Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Der skal altid være minimum to elektroder mellem stimulatoren og vævet. I et intakt perifert nervesystem er det altid nerven, der

Læs mere

Trivsel. Med fokus på mælkedannelse.

Trivsel. Med fokus på mælkedannelse. Trivsel Med fokus på mælkedannelse. Århus 2013 Opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på tværfaglig kursus i amning af: Birthe Westergaard Nissen Iben Fugleberg Løhndorf Birgitte Hovedskou Vejleder

Læs mere

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitregulering Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitreguleringen, det vil sige, hvor meget man spiser, hvornår man holder op med at spise, og hvornår man begynder at spise igen, er styret

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist

Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist Vores kost har ændret sig betydeligt gennem de sidste mange år, og vores kost består i dag i langt højere grad af raffineret mad med et højere sukkerindhold,

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Center for stress og trivsel

Center for stress og trivsel Center for stress og trivsel Mikael Rasmussen www.center-for-stress.dk Telefonnummer: 33 14 40 20 mr@cfs.dk 1 1 MIKAEL RASMUSSEN WWW.CENTER-FOR-STRESS.DK Tidligere: Lydighed, pligt, trofasthed og flid

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Koffeins indvirkning på blodtrykket

Koffeins indvirkning på blodtrykket 1264 Kfeins indvirkning på blodtrykket OVERSIGTSARTIKEL Cand.scient Anne Bach Stisen, 1. reservelæge Jess Lambrechtsen & lektor Lis Puggaard Syddansk Universitet, Institut for Idræt og Biomekanik Resumé

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Rødt. Lys. Orange Lys

Rødt. Lys. Orange Lys Blåt Forbedrer Føle-/bevægefunktionen Hyper- /hyposensitivitet Sanser som berøring, temperatur / forandringer, tryk og smerteopfattelse. Smagssans Social integration Afhjælper indsovningsproblemer og sorg

Læs mere

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER www.bloddonor.dk Hvorfor har vi blod i kroppen? Hvad laver blodet? Du tænker nok ikke ret meget over det i hverdagen, men blodet har en lang række vigtige opgaver i kroppen,

Læs mere

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Kiropraktik for hunde Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Hvad er Kiropraktik? Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord cheir betyder hånd og praktike betyder at

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Uden mad og drikke duer hunden ikke. DENNE BROCHURE ER BASERET PÅ FAKTISKE FORDRINGSFORSØG MED GRØNLANDSKE SLÆDEHUNDE I ARKTIS Hvad lever en slædehund af?

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere