HVORDAN SKAL ARBEJDS- LØSHEDEN BEKÆMPES?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVORDAN SKAL ARBEJDS- LØSHEDEN BEKÆMPES?"

Transkript

1 HVORDAN SKAL ARBEJDS- LØSHEDEN BEKÆMPES? Vælgernes syn på arbejdsmarkedspolitikken af JØRGEN GOUL ANDERSEN Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Universitetsparken 8000 Århus C. April 1995 ARBEJDSPAPIR NR. 5 FRA DET DANSKE VALGPROJEKT ISSN

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Arbejdsløshedsdiagnoser og strategier til bekæmpelse af ledigheden Kriseundersøgelsen en oversigt Kriseundersøgelsen sociale og politiske variationer Køn Alder Stilling Partipolitiske skel En samlet analyse Ubesvarede spørgsmål i kriseundersøgelsen Vælgernes vurderinger af og holdninger til forskellige strategier til bekæmpelse af arbejdsløsheden: Et samlet billede Efterspørgselsstrategien Deles-om-arbejdet strategier Opkvalificering af de ledige Styrkelse af incitamenterne Kontrol- og stramningsstrategier Opfattelser af misbrug De arbejdsløse ser på dagpengesystemet Arbejdsløse og beskæftigede Tidligere arbejdsløse og nuværende arbejdsløse... 51

4 8. Sociale og politiske skel i holdninger Deles-om-arbejdet strategierne Opkvalificeringsstrategien Markedsstrategierne Kontrol-/stramningsstrategierne Sammenfatning Konklusioner Litteraturhenvisninger Bilag 1. Sociale variationer i holdningerne til de enkelte forslag. Valgundersøgelsen Bilag 2. Indeksværdier for holdninger, valgundersøgelsen MCA-Analyser... 70

5 HVORDAN SKAL ARBEJDSLØSHEDEN BEKÆMPES? Vælgernes syn på arbejdsmarkedspolitikken krise95.11/ Jørgen Goul Andersen 1. Indledning Medens betalingsbalance og skattetryk var hovedtemaer for 1980'ernes krisediskussioner, har 1990'ernes diskussioner om kriseårsager og -løsninger i højere grad drejet sig om arbejdsmarkedet. Det kunne ligne en tilbagevenden til 1970'erne, men medens 1970'ernes diskussion om arbejdsløsheden var domineret af ambitionen om at finde politiske løsninger på "markedsfejl", har 1990'ernes nok snarere været domineret af ambitionen om at kurere "politikfejl" ("systemfejl") med markedsløsninger. I hvert fald i den forstand, at man har været meget optaget af strukturledigheden og dens årsager. Og i den forstand, at den dominerende forklaring på strukturledigheden er, at uheldige/utilstrækkelige incitamenter og/eller misforhold mellem løn og kvalifikationer forhindrer den tilpasning mellem udbud og efterspørgsel, der kan bringe strukturledigheden afgørende ned. Denne problemopfattelse skal ikke diskuteres her, selv om den kan anfægtes på visse punkter. 1 Formålet er i stedet at afdække vælgernes syn på arbejdsløsheden - hvilke strategier vurderes som effektive, og hvilke strategier går vælgerne ind for? Svarer meningsdannelsen blandt vælgerne til den meningsdannelse, der foregår blandt "policy eliterne" på området - dvs. den politiske ledelse, interesseorganisationerne og ikke mindst de tilknyttede embedsmænd og eksperter (samt tildels den uafhængige sagkundskab)? Det har naturligvis også relevans for den arbejdsmarkedspolitiske diskussion, for i et 1) Der skal dog gøres den lille fodnote, at medens man frem til sidste halvdel af 1980'erne for emsigt så ledigheden som et konjunkturproblem, har man nok i en periode været lidt for tilbøjelige til udelukkende at se ledigheden som et strukturproblem - eksempelvis var selv den offentlige investeringspolitik i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne konjunkturmedløbende. Og selv om der uden tvivl er et stort antal strukturledige, der ikke kommer i beskæftigelse under et opsving, skal man nok være varsom med at skønne over omfanget. I den almindelige politiske debat er lønfesten i 1987 kommet til at stå som beviset for, at flaskehalse og lønstigninger kvæler opsvinget allerede ved en ledighed på 8-9 procent. Men de kraftige lønstigninger i 1987 var faktisk snævert relateret til overenskomsterne, og det er mere plausibelt at se situationen i 1987 som en politisk lønfest end som en udvikling fremkaldt af, at man havde nået ned på det strukturelle ledighedsniveau (Ibsen 1992; Goul Andersen 1993a: ). 1

6 for. 2 Vælgernes holdninger til arbejdsmarkedspolitikken er her mest analyseret ud fra et demokrati må man skabe en vis grad af folkelig forståelse for de tiltag, der skal gennemføres - eller satse på de tiltag, der kan skabes en vis grad af folkelig forståelse policy-perspektiv. Men de er også interessante ud fra en politisk-sociologisk betragtning, som er mere stedmoderligt behandlet her. F.eks. er det vigtigt at undersøge, om der på dette område er sket et paradigmeskift i vælgernes forestillingssystem. Arbejdsmarkedsog økonomisk-politiske holdninger er også et underprioriteret emne i forbindelse med forståelsen af de sociale skillelinjer. Og ud fra en politisk-sociologisk synsvinkel kan man også undre sig over, at vælgerne på den ene side næsten altid nævner arbejdsløsheden som det vigtigste politiske problem, men ikke længere straffer eller belønner regeringen for, hvordan det er gået med ledigheden (Nannestad 1991). Det kom også på tværs af den første Nyrup-regerings strategi, idet den gjorde knækket på ledighedskurven til sit succeskriterium, men øjensynligt ikke blev belønnet for sin indsats ved valget i Skyldtes det, at vælgerne reelt ikke er så optaget af arbejdsløsheden og reelt ikke mener det, når de tilkendegiver stor offervilje? Eller skyldtes det manglende tiltro til regeringens midler til nedbringelse af ledigheden? Det rører ved et ofte negligeret aspekt i undersøgelser af vælgerholdninger, nemlig den kognitive komponent. Den kan ofte forklare meget. Således var vælgerne i begyndelsen af 1980'erne egentlig negativt stemt over for Schlüter-regeringens nedskæringspolitik - men samtidig overbeviste om, at den var nødvendig (Petersen et al. 1987; Goul Andersen 1988a). Og som påvist i kriseundersøgelsen 1990 var vælgerne dengang hverken negativt stemt over for den offentlige sektor eller skattetrykket, men overbeviste om, at den offentlige sektor og skattetrykket var hovedårsager til Danmarks økonomiske problemer (Goul Andersen 1991). I kriseundersøgelsen 1994 er vælgerne spurgt om, hvilke arbejdsmarkedspolitiske forslag de vil anse for effektive i forhold til at nedbringe ledigheden. Af økonomiske grunde måtte undersøgelsen begrænse sig til den kognitive komponent, men i valgundersøgelsen 1994, der blev foretaget ½ år senere (oktober/november 1994), blev der 2) Selv om flertallet som bekendt ikke altid har ret, kan der måske også være grund til at kigge ekspertvurderingerne ekstra grundigt efter i sømmene i de tilfælde, hvor folket massivt tager afstand fra eksperternes vurderinger. 2

7 mulighed for også at spørge om vælgernes stillingtagen til en serie delvist overlappende forslag. Valgundersøgelsen 1994, der i lighed med kriseundersøgelsen bygger på ca interviews med et repræsentativt udsnit af vælgerne, 3 giver således mulighed for at sammenholde den kognitive komponent med vælgernes stillingtagen: Findes der forslag, som vælgerne anser for effektive, men af andre grunde ikke vil acceptere? Og findes der forslag, som vælgerne accepterer, vel vidende, at de ikke er videre effektive? For det andet giver valgundersøgelsen mulighed for at kontrollere eventuelle effekter af spørgsmålsformuleringen - et validitetscheck på kriseundersøgelsen. For det tredje er undersøgelserne foretaget i en urolig tid, hvor vælgernes forventninger til arbejdsløsheden er under hastig forandring: Arbejdsløshedsforventningskurven begyndte at knække ved årsskiftet 1993/94, 4 og i efteråret 1994 var optimismen i klar overvægt, jf. figur 1. Dermed giver de to undersøgelser også mulighed for at se, om arbejdsløshedsforventningerne påvirker svarene. Endelig giver valgundersøgelsen mulighed for at supplere og udbygge kriseundersøgelsen på en lang række områder. I den forbindelse er også inddraget et ganske omfattende materiale fra meningsmålinger gennemført for dagspresse mv. siden midten af 1980'erne. I det følgende gives først en samlet præsentation af resultaterne fra kriseundersøgelsen 1994, med fokus navnlig på de sociale skillelinjer, og dernæst en komplettering med valgundersøgelsen og andre undersøgelser, med fokus på de enkelte strategier. Figur 1. Vælgernes forventninger til arbejdsløsheden om 12 måneder, ifølge forbrugertillidsundersøgelserne Nettotal 3) Valgundersøgelsen omfattede 2021 svarpersoner, hvilket giver en svarprocent på 67,4. Datamaterialet blev indsamlet ved besøgsinterviews af Gallup A/S. 4) I øvrigt betød knækket på forventningskurven, at regeringen allerede ved årsskiftet 1993/94 havde nået sit politisk-strategiske mål: At få vælgerne til at tro på, regeringen kunne gøre noget ved ledigheden. Men medierne, regeringen - og med modsat fortegn oppositionen - forblev optaget af troen på, at det faktiske brud på arbejdsløshedskurven var det afgørende (i virkeligheden med den implicitte begrundelse, at "knækket" ville skabe forventningen om, at regeringen kunne gøre noget ved ledigheden!). 3

8 4

9 2. Arbejdsløshedsdiagnoser og strategier til bekæmpelse af ledigheden Blandt de talrige initiativer til bekæmpelse af ledigheden kan man formentlig sondre mellem fem overordnede strategier, der hver for sig falder i et antal understrategier, jf. figur 2. Når der er arbejdsløshed, skyldes det pr. definition et misforhold mellem efterspørgsel og udbud efter arbejdskraft. De to første hovedstrategier går derfor ud på henholdsvis at øge efterspørgslen og mindske udbuddet af arbejdskraft. Efterspørgselsstrategien falder dog i nogle skarpt adskilte - og helt modsatrettede - understrategier. Den første er eksportstrategien, der vil skabe vækst i den private sektor, først og fremmest ved at øge afsætningen på eksportmarkederne. Det stiller i sin tur krav til konkurrenceevnen, som f.eks. kan opnås gennem løntilbageholdenhed/indkomstpolitik. 5 Den anden hovedstrategi er privatforbrugsstrategien, f.eks. i klassisk keynesiansk udformning, hvor staten underskudsbudgetterer for at øge efterspørgslen - som med skattelettelserne i 1974 (utilsigtet, fordi planlagte besparelser aldrig blev gennemført) og i 1975 (tilsigtet, med en midlertidig momssænkning). En variant er at få folk til at bruge flere af deres egne penge via lavere rente og bedre lånemuligheder - som i (belåning af utilsigtede kapitalgevinster) og i (tilsigtet, med 30-årige kontantlån). Endelig er den tredje hovedstrategi velfærdsstrategien: Man kan øge det offentlige forbrug og dermed (typisk) den offentlige beskæftigelse - som man har gjort det tilsigtet eller utilsigtet siden 1973, dog med en stærk opbremsning Deles-om-arbejdet strategien sigter mod at begrænse arbejdsudbuddet. Kortere arbejdstid og længere ferie blev navnlig gennemført i højkonjunkturperioden , men i 1979 blev der som bevidst kriseforanstaltning indført en uges ekstra ferie, og blev den ugentlige arbejdstid nedsat fra 40 til 37 timer (Schmidt 1990: 83, 150). Begrænsning af arbejdsstyrken er gennemført i flere omgange, med efterlønnen i 1979, den udvidede barselsorlov i 1984/85 og forældre- og sabbatorloven fra 1992/93. Endelig 5) I årene omkring 1980 blev devalueringspolitikken brugt som middel til at forbedre konkurrenceevnen, medens Schlüter-regeringen fra 1982 slog om til en fastkurspolitik. Også skatteregler mv. kan indrettes til at forbedre konkurrenceevnen. 6) I slutningen af 1970'erne var det en bevidst strategi at omlægge fra (importtungt) privatforbrug til (mindre importtungt) offentligt forbrug - den såkaldte switch-politik. 5

10 er forbud/begrænsning af overarbejde og bijobs noget, man mest har talt om, bortset fra enkelte, mindre tiltag inden for det offentlige. En særlig, men afvigende, understrategi er borgerlønsstrategien, der bygger på en "grøn" filosofi om arbejdets afskaffelse og styrkelse af den uformelle økonomi. Den kan være baseret på en deterministisk opfattelse af, at den teknologiske udvikling med nødvendighed reducerer 6

11 95 Figur 2. Nogle strategier (herunder forslag) til bekæmpelse af arbejdsløsheden, Hovedstrategi Understrategier Eksempler Overvejende konjunkturpolitiske strategier Overvejende strukturpolitiske strategier 1. EFTERSPØRGSELSSTRATEGIEN 1.1. Eksportstrategien styrkelse af konkurrenceevnen, f.eks. - indkomstpolitik - uddannelse/forskning/infrastruktur - skatteregler - devalueringer 1.3. Velfærdsstrategien 2. DELES-OM-ARBEJDET STRATEGIEN 2.1. Konventionelle strategier 2.2. Borgerlønsstrategien 3. OPKVALIFICERINGSSTRATEGIEN 4. MARKEDS-/INCITAMENTSTRATEGIEN 4.2. Nedsættelse af mindstelønnen 4.3. Stærkere incitamenter i dagpenge- og bistandssystemet 5. KONTROL-/STRAMNINGSSTRATEGIEN a. Lempelse af finanspolitik b. Lempelse af pengepolitik (rente, kredit mv.) øgning af det offentlige forbrug/offentlige investeringer, evt. ved bevidst switch-politik a. Arbejdstid: Kortere arbejdsuge, længere ferie b. Begrænsning af arbejdsstyrken: Efterløn, orlovsordninger, 'skraldemandsmodel' c. Indgreb mod overarbejde og bijobs a. uddannelse, kurser, uddannelsesydelse, uddannelsesorlov o.l. b. jobtilbud, individuelle handlingsplaner a. tilskud til beskæftigelse af unge og langtidsledige b. hjemmeserviceordningen a. generel sænkning af mindstelønnen b. indslusnings-/oplæringsløn a. lavere dagpengesats, f.eks. generelt lavere kompensationsgrad, sænkning af kompensationen efter en periode o.l. b. afkortning af dagpengeperioden c. større krav til optjening af dagpengeret d. begrænsning af unges adgang til dagpenge Stramning af rådighedsbegrebet, f.eks. krav om: - større faglig mobilitet - større geografisk mobilitet - pligt til at arbejde for ydelsen 1.2. Privatforbrugsstrategien Behagelige strategier 4.1. Løntilskudsordninger Ubehagelige strategier 7

12 efterspørgslen efter arbejdskraft (Gorz 1981; Bonke 1983) - eller på et ønske om at udnytte muligheden for at gå nye veje for at opnå højere livskvalitet, fordi den økonomiske vækst langt ad vejen er kontraproduktiv (Loftager 1987). 7 Bortset fra den sidste variant bygger de to ovennævnte hovedstrategier først og fremmest på en opfattelse af arbejdsløsheden som et konjunkturfænomen. Under VKR-regeringen skete der imidlertid i et skift i policy paradigme, der mere eller mindre omdefinerede arbejdsløsheden fra et konjunkturfænomen til et strukturfænomen. 8 Den strukturelle ledighed defineres normalt som den ledighed, der kan forenes med en uændret konkurrenceevne - eller som den ledighed, der ikke forsvinder under en konjunkturopgang: Når ledigheden når det strukturelle ledighedsniveau, kommer der ikke flere af de ledige i arbejde, for deres produktivitet er for lav i forhold til mindstelønnen; i stedet vil flaskehalse på arbejdsmarkedet føre til lønglidning, der spreder sig til hele arbejdsmarkedet; det ødelægger konkurrenceevnen og fører til en fornyet stigning i arbejdsløsheden. Godt hjulpet af lønfesten 1987 og den efterfølgende konstante stigning og i mange tilfælde cementering af ledigheden, der begge syntes at bekræfte diagnosen, blev dette paradigme efterhånden næsten enerådende - hvilket er en del af baggrunden for fraværet af konjunkturpolitiske initiativer frem til Nyrup-regeringens tiltræden i januar Nyrup-regeringen har langt ad vejen modificeret, men ikke brudt afgørende med det strukturelle ledighedsparadigme. 9 7) Borgerlønsstrategien er ved flere lejligheder fnysende afvist af Socialkommissionens formand, Aase Olesen, men generelt er deles-om-arbejdet strategien den hovedstrategi, som næsten alle økonomer er enige om at afvise, fordi den fører til varig reduktion af arbejdsudbuddet, større forsørgerbyrde og lavere økonomisk velstand. Begrundelserne er flere: For det første den (politologiske) erfaring, at "intet er så permanent som midlertidige ordninger", fordi der lynhurtigt skabes forventninger og interesser/velerhvervede rettigheder. For det andet fordi en reduktion af arbejdsudbuddet giver et større lønpres, der igen forringer konkurrenceevnen. Og for det tredje - helt generelt - fordi der ikke er en given mængde arbejde at fordele: "Arbejde skaber arbejde" - og de, der tages ud af arbejdsstyrken, er i mange tilfælde grupper, som ikke ville have beskæftigelsesproblemer, og som ikke kan erstattes af de (struktur-)ledige. Forældreorlovsordninger (og borgerløn) kan i så henseende være en større synder end skraldemandsmodellen. Sygeplejerskers brug af orlovsordningen, den akutte mangel på sygeplejersker, og det deraf forstærkede lønpres er lige efter lærebogen. 8) Først og fremmest slået an med regeringens "Hvidbog om arbejdsmarkedets strukturproblemer" fra Med Zeuthen-udvalgets rapport (1992) om arbejdsmarkedets strukturproblemer var dette paradigme blevet til en fælles virkelighedsopfattelse/diagnose, inden for hvilken arbejdsgivere og lønmodtagere måtte definere sine modsatrettede interesser. Også Socialkommissionens ( ) mange udredninger og anbefalinger tager sigte på arbejdsløsheden opfattet som et strukturproblem. 9) Til gengæld er den præget af markant konkurrence mellem to understrategier, repræsenteret ved hhv. Finansministeriet og Erhvervsministeriet. Finansministeriet bygger på en filosofi om, at det ved forskellige initiativer (uddannelse mv.) er muligt at nedbringe den strukturelle ledighed, så det økonomiske opsving kan fastholdes og gradvist drive udviklingen frem mod fuld beskæftigelse (Finansredegørelse 1993ff). (fortsættes...) 8

13 Inden for dette paradigme er én af hovedstrategierne opkvalificeringsstrategien. Hvis problemet er, at mindstelønnen er for høj i forhold til de lediges kvalifikationer, kan man enten sænke mindstelønnen eller hæve kvalifikationerne. Det er begrundelsen for jobtilbudsordninger, uddannelsestilbud, arbejdsmarkedsreformens individuelle handlingsplaner mv. 10 Den fjerde hovedstrategi er markeds-/incitamentstrategien. På det frie marked ville udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft mødes - "markedet er verdens bedste socialsystem", som nogle påstår. Prisen herfor er større lønforskelle og radikalt lavere mindstelønninger. Men det kan man modvirke ved løntilskudsordninger, hvor mindstelønnen fastholdes, men hvor det offentlige giver et løntilskud, så arbejdskraften bliver billigere for arbejdsgiveren. Løntilskud til unge og langtidsledige samt hjemmeserviceordningen er eksempler herpå. Man kan også lade de arbejdsløse og arbejdsløshedstruede betale en del af regningen selv, gennem en nedsættelse af mindstelønnen, evt. for bestemte grupper (indslusnings- eller oplæringsløn), og evt. kombineret med ændringer i skattesystemet (lavere skat for små indkomster, højere bundfradrag, negativ indkomstskat mv.) - altsammen forslag, som bl.a. Socialkommissionen ivrigt har anbefalet. Samme Socialkommission har også i lighed med en række andre foreslået at ændre incitamentstrukturen i dagpenge- og bistandssystemet ved lavere dagpengesats, kortere dagpengeperioder, vanskeligere adgang til at opnå dagpengeret mv. Det skulle give større tilskyndelse til aktiv jobsøgning, 9)(...fortsat) Strategien er altså en vækst-/eksportstrategi, suppleret med strukturpolitiske tiltag over for arbejdsmarkedet. Erhvervsministeriet bygger derimod på en tankegang om, at den teknologiske udvikling, den nye internationale arbejdsdeling mv. betyder, at selv en fortsat konjunkturopgang ikke kan føre til en varig nedgang i arbejdsløsheden - hvilket specielt rammer lavtkvalificerede grupper på arbejdsmarkedet. Tidligere ville den overskydende arbejdskraft være blevet opslugt af den offentlige sektor, men her sætter skattetrykket nogle grænser, der i dag er umulige at overskride. Og privat service er på grund af de høje lønninger og skatter blevet umulig at betale, hvorfor vi i Danmark har et serviceunderskud i forhold til eksempelvis USA. Danmark kan og skal ikke opgive velfærdsstaten af den grund, men strategien bliver at (1) øge det private serviceforbrug ved tilskudsordninger à la hjemmeservice, (2) supplere de offentlige velfærdsydelser med private velfærdsydelser, der kan købes som tillægsydelser, samt (3) eksportere velfærdssystemer og velfærdsservice til et internationalt marked med næsten ubegrænset efterspørgsel efter ældreservice o.m.m. For at udnytte de to sidstnævnte muligheder må offentlige velfærdsydelser i større grad udliciteres til private firmaer, der kan skabe en kommerciel produktion og udnytte eksportmulighederne (Erhvervsredegørelse 1993ff). Denne strategi, der i høj grad er knyttet til departementschefens navn (Jørgen Rosted), tog sin begyndelse i Finansredegørelsen 1989 (Rosted var på daværende tidspunkt ansat i Finansministeriet). Aktuelt i 1995 er Velfærdskommissionen stærkt præget af denne konflikt mellem de to vigtigste servicerende ministerier. Se for en kritisk diskussion af servicestrategien i øvrigt Goul Andersen (1994a). 10) Ved siden af disse manifeste funktioner kan ordningerne også have nogle latente funktioner: Nogle af ordningerne sikrer en "opbevaring" og pynter på ledighedsstatistikken (dvs. der indgår elementer af en deles-om-arbejdet strategi); arbejdsmarkedsreformens individuelle handlingsplaner indebærer også elementer af en kontrol- og stramningsstrategi (der faktisk har fået nogle langtidsledige til at søge ustøttet beskæftigelse selv). 9

14 begrænse "afhængighedskulturen", der fastholder folk i dagpenge- eller bistandssystemet, samt reducere den del af den strukturelle ledighed, der skyldes, at folk reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det sidste glider direkte over i den femte hovedstrategi, nemlig kontrol- og stramningsstrategien. Påvirkning af incitamenterne har den negative konsekvens, at de forringer de lediges vilkår. Derfor foretrækker navnlig mange socialdemokrater hellere forskellige foranstaltninger, der sikrer, at de ledige reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Der kan være tale om krav om større faglig mobilitet (pligt til at tage arbejde uden for eget fag), større geografisk mobilitet (pligt til at rejse/flytte efter arbejdet), eller pligt til at arbejde for ydelsen. I tilfældet geografisk mobilitet evt. med støtteforanstaltninger til flytning. Listen er naturligvis ikke fuldt udtømmende, men den fanger formentlig det meste. Og vælgerholdninger til stort set alle strategier er belyst, når man sammenholder kriseundersøgelsen 1994 og valgundersøgelsen De få, resterende huller kan udfyldes af kommercielle meningsmålinger. Endelig skal det tilføjes, at strategierne ikke blot grupperer sig i overvejende konjunktur- og overvejende strukturpolitiske tiltag. De kan også grupperes i hhv. "behagelige" og "ubehagelige" tiltag. De "behagelige" er 1.2 og 1.3 (privatforbrugsstrategien og velfærdsstrategien), 2. (deles-om-arbejdet strategien), 3. (opkvalificeringsstrategien) samt 4.1. (løntilskudsstrategien). Eksportstrategien (1.1) kan vanskeligt rubriceres som behagelig, endsige ubehagelig, medens alle de øvrige må karakteriseres som "ubehagelige" tiltag. Formålet med den efterfølgende analyse er først og fremmest at skabe et overblik over befolkningens opfattelser og holdninger. Men selv om vi må lade en mere hypoteseprøvende analyse ligge i denne sammenhæng, foregår analysen naturligvis ikke helt i et teoretisk vakuum. Analysen kan passende tage sit udgangspunkt i, at den danske politik til bekæmpelse af ledigheden med ganske få undtagelser har været koncentreret om de "behagelige" midler, der stort set alle har været taget i anvendelse - med blandede og ikke sjældent temmelig tvivlsomme effekter. Man kunne have den hypotese, at folk foretrækker de behagelige midler. Det kan forekomme trivielt, men det implicerer dog den knapt så trivielle implikation, som ofte overses i økonomiske analyser, at en hovedårsag til, at det er vanskeligt at gennemføre ubehagelige tiltag, er, at vi lever i et demokrati, hvor vælgerne i sidste ende antages at bestemme. Hvis f.eks. organiserede interesser tildeles skylden, kan det altså have forkert adresse (eksempelvis hvis uorganiserede og ikke-lønmodtagere deler de organiserede interessers holdninger). Men hypotesen er heller ikke uden konkurrence. En alternativ hypotese kunne være, at arbejdsløshedsbekæmpelse både for policy-elite og befolkning er en læreproces, hvor aktørerne lærer af deres fejl og søger at undgå at gentage dem. Det vil f.eks. vise sig ved, at befolkningen 10

15 ikke støtter "behagelige" tiltag, hvis de har vist sig som fiaskoer - og ved, at nye og uprøvede tiltag alt andet lige vil have større tiltrækningskraft end dem, der er afprøvet med tvivlsomme resultater. På grund af den førte politik kan en sådan analyse kun gennemføres for de "behagelige" tiltags vedkommende. For så vidt angår de sociale variationer, kan man også opstille to hovedhypoteser. Den første, som for de fleste økonomer er den eneste, er interessehypotesen: Folks holdninger afhænger af deres egen ledighed eller ledighedsrisiko. De ledige og ledighedstruede ønsker de behagelige løsninger, medens de beskæftigede ønsker de ubehagelige. En særlig variant er dog insider/outsider-teoremet, som forudsiger, at insiderne vil foretrække høje lønstigninger og høje mindstelønninger, medens outsiderne er imod, fordi det forhindrer dem i at underbyde insiderne. Denne hypotese blev imidlertid kraftigt anfægtet i hovedrapporten fra kriseundersøgelsen 1990: Outsiderne var nemlig de mest tilbøjelige til at kræve høje lønstigninger (Goul Andersen 1994b). Et alternativ til interessehypotesen er, at folk slet ikke følger en sådan rationel egeninteressekalkyle. 11 I stedet følger de en "logic of appropriateness", hvor normer og situationsopfattelser er afgørende. Sådanne normer og situationsopfattelser er kulturbestemte. De kan bunde i fælles værdi- og retfærdighedsnormer i samfundet. Eller de kan bunde i normer og forestillinger, der knytter sig til bestemte livsformer eller - mere generelt - livserfaringer. 12 I så fald vil vælgere afvise tiltag, hvis de strider mod andre værdier, uanset om de er behagelige eller ej, uanset om de opfattes som effektive eller ej, og uanset om de berører svarpersonen selv eller ej. Begge de sidstnævnte hypoteser markerer yderpunkter, hvor opgaven bliver at vurdere, hvor langt fra hhv. den ene og den anden hypoteses forudsigelser vi befinder os. Mange andre - og mere specifikke - hypoteser kunne opstilles. Men vi skal nøjes med at lade de ovenstående være en slags pejlemærker for beskrivelsen - dog således, at der samles op til en slags test. Desværre er det kun i begrænset udstrækning muligt at relatere analysen til kriseprojektets grundantagelser, idet vi mangler tidsserier for de involverede variable. Således kan vi ikke systematisk undersøge, hvorledes holdningerne til arbejdsmarkedspolitikken samvarierer med økonomien og krisebevidstheden. 11) Som Simon (1985) har påpeget, kan den rationelle kalkyle optræde i to varianter: For det første som en procedurelogisk "bounded rationality", hvor aktørerne forsøger at være rationelle, men på grund af informationsusikkerhed, kulturbestemt perception o.m.m. langtfra altid er det. Og for det andet som en "logic of consequentiality", hvor aktørerne forfølger det rationelle resultat, som en abstrakt-teoretisk perfekt rationel kalkyle foreskriver (jf. Goul Andersen 1994b). 12) Jf. et eksempel på en sådan analyse - der dog overser spørgsmålet om de fælles værdinormer i samfundet - Goul Andersen 1993b. 11

16 Grundlæggende forudsiger modellen bag kriseprojektet dog, at tiltagene vurderes mere ud fra effektivitets- og retfærdighedskriterier end ud fra en snæver interessekalkyle (Goul Andersen 1994b), og det er også i bedste overensstemmelse med kriseprojektets grundantagelser, hvis effektivitetsvurderingen netop bygger på en læreproces. Der findes enkelte andre efterprøvningsmuligheder, men de skal ikke forfølges nærmere her. 12

17 3. Kriseundersøgelsen en oversigt Kriseundersøgelsen 1994 indeholdt i alt syv spørgsmål om arbejdsløshedsstrategier, der tilsammen dækkede alle fem hovedstrategier, jf. figur 3. Spørgsmålene er fordelt med tre konjunkturpolitiske (større forbrug, forældreorlov og 'skraldemandsmodel') og fire strukturpolitiske (de øvrige). Spørgsmålene fordeler sig desuden med fire "behagelige" (de ovennævnte plus jobtilbud) og tre "ubehagelige" forslag. Alle spørgsmålene vedrører den kognitive side af vælgeropfattelserne: Svarpersonerne blev spurgt, hvor meget de pågældende forslag ville hjælpe på arbejdsløsheden, og de kunne svare med svarkategorierne: - Vil gavne meget - Vil gavne noget - Er uden virkning - Vil snarere give større arbejdsløshed Svarfordelingen er vist i tabel 1. Figur 3. Kriseundersøgelsens spørgsmål om strategier til bekæmpelse af arbejdsløsheden Hovedstrategi Understrategier Konkret spørgsmålsformulering 1. EFTERSPØRGSELSSTRATEGIEN 1.2. Privatforbrugsstrategien 1. Tilskynde til større privat forbrug 2. DELES-OM-ARBEJDET STRATEGIEN 2.1. Konventionelle strategier 2. Give orlovsmulighed til forældre med børn (efter orlovsordningen) 3. Indføre den såkaldte 'skraldemandsmodel', dvs. 3 ugers arbejde til normal løn og fri den fjerde uge, men med dagpengebetaling 3. OPKVALIFICERINGSSTRATEGIEN 4. MARKEDS-/INCITAMENTSTRATEGIEN 4. Jobtilbud til ledige 4.2. Nedsættelse af mindstelønnen 5. Indføre en 'indslusningsløn', dvs. en lavere begyndelsesløn, for unge 4.3. Stærkere incitamenter i dagpenge- og bistandssystemet 5. KONTROL-/STRAMNINGSSTRATEGIEN 6. At sænke understøttelsen efter en periode, så den ledige får større tilskyndelse til selv at finde arbejde 7. At stille skrappere krav til de ledige om, at de skal være indstillet på at flytte for at få arbejde 13

18 Tabel 1. Arbejdsløshedsstrategiernes effektivitet. Kriseundersøgelsen Procent vandret (N=1803) Vil gavne meget Vil gavne noget Uden virkning Vil øge ledigheden Ved ikke 1. Privat forbrug Forældreorlov Skraldemandsmodel Jobtilbud Indslusningsløn Sænke understøttelse Geografisk mobilitet ) PDI = procent difference indeks = Procent (Gavne meget + noget) - Procent (Uden virkning + øge ledighed). PDI 1) Kun ét af forslagene vurderes som direkte virkningsløst eller skadeligt af et flertal, nemlig forslaget om at sænke arbejdsløshedsunderstøttelsen efter en periode for at øge den arbejdsløses tilskyndelse til at finde arbejde. Et andet forslag følger lige efter, nemlig forslaget om, at de ledige skal være indstillet på at flytte for at få arbejde. 13 Et andet af de ubehagelige forslag til reduktion af strukturledigheden følger lige efter, nemlig forslaget om at sænke understøttelsen efter en periode for at give den ledige større tilskyndelse til selv at finde sig et job. Endelig er vurderingen af det tredje ubehagelige strukturledighedsforslag - indslusningslønnen - heller ikke særlig positiv. Det skal også understreges, at beregningen af procentdifferenceindekset i tabel 1 kan give et lidt for optimistisk billede, jf. afsnit 6.2 samt de tilsvarende beregninger med valgundersøgelsens kategorier i tabel 15 nedenfor. Det eneste forslag, vælgerne har virkelig stor tiltro til, er 'skraldemandsmodellen', som blev lanceret af århusianske skraldemænd i slutningen af Det er f.eks. det eneste forslag, hvor andelen, der svarer "vil gavne meget", er større end den andel, der finder forslaget virkningsløst. Princippet i ordningen er, at de ansatte holder hver fjerde uge fri - på en form for offentlig understøttelse - og til gengæld tager en ledig ind. Det er iøjnefaldende, at det eneste forslag til bekæmpelse af ledigheden, der kommer fra "folket", og det eneste, som stort set al økonomisk ekspertise er enig om at afvise 14, samtidig er det eneste forslag, vælgerne i almindelighed har stor tiltro til. Herefter følger forældreorloven, som mange økonomer også ser meget skeptisk på. Endelig tilskriver vælgerflertallet også større forbrug og jobtilbud en vis effekt. 13) Det skal bemærkes, at der udtrykkeligt er henvist til at flytte - ikke til f.eks. at køre lidt længere efter arbejde. En del af kritikken af den manglende geografiske mobilitet er gået på, at arbejdsformidlingen i én købstad ofte ikke ved, hvilke ledige jobs der er i nabokøbstaden. 14) Det eneste forslag fra policy eliterne, der kan nærme sig borgernes opfattelser, er Socialkommissionens forslag om en rotationsordning. 14

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Skatter, incitamenter, arbejde

Skatter, incitamenter, arbejde Skatter, incitamenter, arbejde Jørgen Goul Andersen, CCWS En undersøgelse gennemført for Ugebrevet Mandag Morgen Arbejdsnotat. Ikke til citat undtagen efter aftale med forfatteren. 28.10.2006 jga Skatter,

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20928440 August 2015 Et flertal af befolkningen er positivt indstillet overfor en række reformer. De fleste vælgere siger ja til f. eks. større valgfrihed

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* SOA 29. september 2011 Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Resumé: Tobins q og boligmængden bør ifølge teorien samvariere. I sen 90'erne brydes denne

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk Website

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN ADVOKAT METTE ØSTERGÅRD RETSSAGSAFDELINGEN ØRGSMÅL 3 TIL EU DOMSTOLEN r reduktion af arbejdstiden blandt de foranstaltninger,

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009 Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere December 2008 Indholdsfortegnelse Indledning...1 1. Konjunkturbaggrunden...1

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 7 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. 7 Den samlede ledighed i Århus Kommune er i juni 7 faldet med 1.9 personer i forhold til samme periode sidste

Læs mere

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Via videnskabelig metode er vælgerne for første gang spurgt om hvilken type skandale, de finder mest skadelig for folkevalgte politikere. Mens 3 ud

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere, freelance, konsulenter m.fl. Side 0 ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere,

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku. Udfordringer for dansk økonomi Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.dk To slags problemer Kortsigtede konjunkturproblemer Langsigtede

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Replik til Jesper Jespersen

Replik til Jesper Jespersen Replik til Jesper Jespersen Lars Haagen Pedersen, forskningsleder, DREAM, lhp@dreammodel.dk Poul Schou, chefkonsulent, DREAM, psu@dreammodel.dk Jesper Jespersen (JJ) kritiserer i artiklen Velfærdskommissionen

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere