6.3 Redox- og nitratforhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "6.3 Redox- og nitratforhold"

Transkript

1 Prøvetagningsstrategien i ellogboringerne er udformet ud fra behovet for at kende redoxfrontens beliggenhed. I den oxiderede zone udtages der prøver med ca. m afstand, nær redoxfronten kan prøverne ligge tættere, og i det nederste reducerede del af magasinet er der op til m mellem vandprøverne. Der er dog ikke udtaget vandprøver fra lag, hvor formationen er for tæt til at lede vand til prøvetagningskammeret. Feltarbejde og metoder til prøvetagning af boringer Århus Amt har forestået arbejdet med at udtage vandprøver til analyse fra nyetablerede boringer og et mindre antal ældre pejle- og undersøgelsesboringer for at forbedre kendskabet til forholdene i grundvandsmagasinerne.»teknisk Anvisning for Grundvandsovervågning«er fulgt som grundlag for feltarbejdet. Herved er det sikret, at kvaliteten af de indsamlede data har en høj kvalitet, der svarer til den landsdækkende overvågning af grundvandet. edimentanalyser Der er udført sedimentkemiske analyser for nitratreduktionskapacitet og for arsen, som beskrevet i afsnit Redox- og nitratforhold I Århus Nord-området er der kun få vandværker, som er lukkede på grund af et for højt indhold af nitrat i drikkevandet (se kapitel 3, figur 3..a). De lukkede vandværker er koncentreret til områdets midterste og nordlige del i Hinnerup Kommune. Nitratbelastningen i området kan illustreres på to forskellige måder: dels ud fra grundvandets indhold af nitrat i vandprøver og dels ud fra farvebestemmelser af jordprøver, der afspejler oxidationsdybden. Ydermere kan jordlagenes nitratreduktionskapacitet kvantificeres ud fra sedimentanalyser af reducerende forbindelser. Nitrat i grundvandet Figur.3.a viser nitratindholdet i samtlige analyserede boringer i Århus Nord-området, bortset fra boringer på forurenede grunde og lossepladser. På figuren er nitratindholdet opdelt efter iltet grundvand ( boringer) og anoxisk/reduceret grundvand (13 boringer). Resultatet af den seneste analyse er vist på kortet. I iltet grundvand er nitratkoncentrationen den samme som udvaskningen fra marker mv. I anoxisk/reduceret grundvand er nitraten enten delvis reduceret eller helt fraværende, fordi jordlagene har omsat den udvaskede nitrat. Grundvand med nitrat, men uden ilt, kaldes anoxisk, mens grundvand uden ilt og nitrat kaldes reduceret grundvand. I iltet grundvand optræder nitrat i koncentrationer på helt op til knap 5 mg/l med en medianværdi på omkring mg/l. Det vil sige, at i mere end 5% af tilfældene, er grænseværdien (5 mg/l) for nitrat i drikkevand overskredet i det iltede grundvand. I anoxisk grundvand er det højest fundne nitratindhold på ca. 15 mg/l. Nitrat i grundvand mg/l <1 1-5 >5 <1 1-5 >5 Anoxisk og reduceret vand Iltet vand Århus Nord Figur.3.a. Nitrat i grundvandet i Århus Nord-området. Resultater fra seneste vandanalyse er vist. Dato for filudtræk: marts 3. 1

2 Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området Reducerede lag over oxiderede lag i boringer Boringer Århus Nord Figur.3.b. Boringer, hvor der ud fra farvebeskrivelser af jordlagene, er observeret reducerede lag over oxiderede lag i Århus Nord-området. Reducerede jordlag beliggende over iltede jordlag Det er karakteristisk for store dele af området, at nitrat i nogle boringer findes i relativ stor dybde, men omvendt ikke er til stede i øvre reducerede lag tættere på jordoverfladen. Det fremgår af figur.3.b, som viser de boringer, hvor der ud fra farvebeskrivelser af jordlagene, er observeret reducerede jordlag over iltede jordlag. Fænomenet skyldes, at nedsivningen af nitrat ikke er lodret, men har et kompliceret strømningsmønster på grund af hete- Nitratfront meter under terræn < >3 Århus Nord Figur.3.c. Nitratfronten i Århus Nord-området, baseret på farvebeskrivelser af jordlagene fra boringsoplysninger.

3 rogen geologi med vekslende ler-, siltog sandlag. Nitratfrontens beliggenhed Jordlagenes evne til at fjerne nitrat afhænger af indholdet af reducerende stoffer som pyrit, jern og organisk stof. I gennemiltede lag, som findes tæt ved jordoverfladen, findes der ikke længere reducerende stoffer, der kan fjerne nitrat. Grænsen mellem øvre, nitratholdige jordlag og dybere reducerede, nitratfrie jordlag kaldes nitratfronten. Nitratfronten bevæger sig langsomt nedad efterhånden som de reducerende stoffer, der kan fjerne udvasket nitrat, opbruges i jordlagene. Informationerne om nitratfrontens beliggenhed bygger på farvebeskrivelser fra 3 brugbare boringer i Århus Nord. Kortet figur.3.c og fordelingen på figur.3.d samt tabel.3.a viser dybden til nitratfronten i alle disse boringer. Nitratfrontens beliggenhed varierer fra lige under terræn til op til 9 meter under terræn med en me- Udvaskning og reduktion af nitrat i grundvandet Når regnen rammer markerne, og overskudsnedbøren siver ned under rodzonen, vil den medføre opløste salte og gasser som nitrat og ilt. På sin vej gennem jordlagene vil nitrat kunne omsættes til frit kvælstof, hvis det rigtige geokemiske miljø er tilstede. Undergrundens sedimenter indeholder indlejret organisk stof, der som udgangspunkt giver et reduceret miljø, uden ilt og nitrat. I et reduceret miljø kan der også være pyrit tilstede (sulfat er reduceret til sulfid) og Fe(II)-forbindelser. Når ilt nitrat siver ned i jorden, iltes det indlejrede organiske stof, pyrit og Fe(II)-forbindelser. Nedtrængningsdybden for ilt og nitrat afhænger af: mængden af indlejrede reducerende stoffer, hvor meget ilt og nitrat, der siden istiden har været ført med grundvandet, om der har været umættede forhold, hvor atmosfærens ilt har været i stand til at ilte jorden. vandværkernes indflydelse på grundvandets strømningsforhold. Redoxgrænsens stabilitet Overgangen mellem det nitratholdige miljø (iltet og anoxisk zone) og det reducerede miljø, hvor opløst jern og mangan præger grundvandskvaliteten, kaldes nitratfronten (se figur). Ilt og nitrat reduceres ofte hurtigt sammenlignet med vandets strømningshastighed, og så er redoxgrænsen relativt skarp. Nitratreduktion er dog væsentlig langsommere end iltreduktion, og derfor ser man også flere steder, at nitrat trænger ind i det reducerede miljø, og skaber en anoxisk zone, der er udtryk for en stabil uligevægtssituation. I sandede områder med lav reduktionskapacitet, stor nitratudvaskning og stor grundvandsdannelse, kan mægtigheden af den anoxiske zone være adskillige meter. Omvendt med lerede områder, hvor den anoxiske zone kan være mere skarp på grund af en større reduktionskapacitet i sedimentet og relativ mindre grundvandsstrømning. Der vides i dag kun meget lidt om udbredelseshastigheden af den anoxiske, nitratholdige zone, idet man formoder, at den først for alvor er udviklet, efter at nitrat er blevet et vigtigere iltningsmiddel end ilt. Under naturforhold udgør ilt næsten 1% af oxidationsækvivalenterne, men når der udvaskes f.eks. 1 mg/l nitrat, vil der være gange flere oxidationsækvivalenter, og redoxgrænsen vil derfor teo- Grundvandsspejl Rød/gule jordlag Grå/sorte jordlag Iltet zone Anoxisk zone Reduceret zone Jern Nitratfront retisk set rykke gange hurtigere frem. Hvis bakterierne imidlertid ikke kan omsætte nitrat hurtigt nok i forhold til strømningshastigheden af grundvandet, breder nitrat sig endnu hurtigere frem i den anoxiske zone mellem de reducerede mineraler. Ved vandindvinding vil udbredelseshastigheden kunne øges yderligere på grund af en forceret grundvandsstrømning med stigende nitrat i drikkevandet til følge. Nitrat i grundvandet Grundvandets indhold af nitrat afhænger derfor af hvor dybt i grundvandsmagasinet vandprøven er udtaget. Nitratholdigt vand stammer altid fra den øvre iltede eller anoxiske del af grundvandsmagasinet. I modsætning hertil stammer nitratfrit vand oftes fra den nedre reducerede zone i grundvandsmasinet, da der altid vil være en vis nitratudvaskning fra alle typer arealanvendelser. Nitrat ofte større end 5 mg/l jern nitrat +jern Vandløb Udstrømmende grundvand 3

4 Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området Procentfraktil Figur.3.d. Fordelingen af nitratfronten (m.u.t.) i Århus Nord, baseret på farvebeskrivelser af jordlagene fra boringsoplysninger. dianværdi på 7 meter under terræn. Nitratfronten har bevæget sig mere end 15 meter ned under terræn i % af de undersøgte boringer og i 9% af boringerne er nitratfronten mere end 3 meter under terræn (tabel.3.a). På grund af den meget heterogene geologi i Århus Nord-området kan nitratfrontens beliggenhed varierer meget selv indenfor korte afstande. Den største nedtrængningsdybde for nitrat (omkring 9 meters dybde) er fundet i Truelsbjergtruget, som i stor grad leverer vand til Truelsbjergværket. Her er samtidig en stor umættet zone. I de dybe dalkomplekser i området mellem Hinnerup og Grundfør og i den begravede Ristrup-Grundfør-Ødum-dal, er nitrat også trængt langt ned og nitratfrontens dybeste beliggenhed er på omkring meter under terræn. Nitratfronten Nitratfronten, m.u.t. Nitratfronten in (m.u.t.) aks (m.u.t.) 9 iddel (m.u.t.) 11 edian (m.u.t.) 7 Antal observationer (boringer) 3 % større end 7 m.u.t. 5 % større end 15 m.u.t. % større end 3 m.u.t. 9 Tabel.3.a. Nitratfronten i Århus Nord (m.u.t.). Baseret på farvebeskrivelser af jordlagene fra boringsoplysninger. Der er en uens datatæthed om nitratfrontens beliggenhed inden for det De tre vigtigste nitratreducerende stoffer i sedimenterne i undergrunden er pyrit, TOC og Fe(II). en er derfor her defineret som det reaktive indhold af pyrit, TOC og Fe(II). Det reaktive indhold vil være det totale indhold minus et inert indhold: = kemisk reaktive indhold = totale indhold inert indhold = indhold (reducerende) indhold (iltede) Enheden er reduktionsækvivalenter. Det totale indhold bestemmes som indholdet af pyrit, TOC og Fe(II) under reducerende forhold. Det inerte indhold af pyrit, TOC og Fe(II) bestemmes som indholdet målt under iltede forhold. Det inerte indhold målt under iltede forhold kan for eksempel skyldes indkapslet pyrit og især meget svært nedbrydeligt organisk stof i for eksempel hummusfraktionen. Betydningen af de 3 stoffer (pyrit, TOC og Fe(II)) for nitratreduktion vil variere fra område til område afhængig af de geologiske forhold. undersøgte område. For eksempel er der, i modsætning til områderne med begravede dale, få oplysninger om nitratfrontens beliggenhed på de omkringliggende tertiære lerplateauer, specielt i den vestlige del af området. om vist i forrige kapitel (afsnit 5.) viser undersøgelserne i Århus Nord, at der er stor overensstemmelse mellem de steder hvor nitratfronten er trængt dybt ned (>7 meters dybde) og de områder, hvor der er en dårlig grundvandsbeskyttelse på grund af en lille tykkelse (< 15 meter) af lerlagene i de øverste 3 meter. Dette er et meget vigtigt resultat for udpegningen af de sårbare områder i Århus Nord-områ- en af jordlagene er bestemmende for nedtrængningsdybden af nitratfronten. Når nitratreduktionskapaciteten er opbrugt i jordlagene vil grundvandet være iltet og nitratholdigt. I den anoxiske zone falder nitratreduktionskapaciteten med tiden, da nitraten er under omsætning. I den reducerede zone er nitratreduktionskapaciteten endnu ikke opbrugt og den oprindelige nitratreduktionskapacitet er intakt. Iltet zone +Nitrat +Ilt Anoxisk zone +Nitrat Ilt Nitratfront Reduceret zone Nitrat Ilt +Jern Inert Reaktiv TOC+pyrit+Fe(II)

5 det, da de to undersøgelsesmetoder er helt uafhængige af hinanden. I 5% af de undersøgte boringer er nitratfronten trængt mere end 7 meter ned (figur.3.d. og tabel.3.a.), hvilket altså også er de steder, hvor grundvandsbeskyttelsen er dårlig på grund af tynde lerdæklag. sedimentanalyser I forbindelse med udførelsen af snegleboringerne i kortlægningsområdet i Århus Nord er der udtaget sedimentprøver til kemisk analyse for nitratreduktionskapacitet. Der er ligeledes analyseret for arsen i de samme sedimentprøver (se afsnit.). Boringerne er placeret på de steder, hvor det tertiære ler ligger højt, hvilket også er de områder, hvor der sker en væsentlig grundvandsdannelse, der strømmer til de dybe grundvandsmagasiner i de begravede dalkomplekser (se placering på figur 5.3.e). Til bestemmelse af nitratreduktionskapaciteten blev sedimentprøvernes indhold af de reducerende stoffer: pyrit, TOC og Fe(II) analyseret (se boxen om nitratreduktionskapacitet). Analysemetoderne er nærmere beskrevet i afsnit 5.3. Figur.3.e viser snegleboringernes indhold af pyrit, TOC og Fe(II) i forskellige niveauer. På figuren er også afbilledet de geologiske lagserier og redoxforhold bestemt ud fra farvebeskrivelser af jordlagene. Det fremgår af figur.3.e og tabel.3.b, at indholdet af reducerende stoffer er højest under reducerende forhold og mindst under oxiderende forhold. Grunden, til at indholdet af reducerende stoffer ikke er nul under oxiderende forhold, skyldes, at en lille restdel er kemisk inert eller reagerer uhyre langsom i forhold til strømningshastigheden. Under reducerende forhold er der målt et middel indhold (vægt %) af pyrit, TOC og Fe(II) på henholdsvis,19%,,% og 1,3%, mens de tilsvarende værdier under oxiderende forhold er,%,,7% og,5%. Ligeledes er der et højere indhold af reducerende stoffer i de tertiære reducerede leraflejringer end i de sandede reducerede smeltevandsaflejringer. Analyserne viser, at der er en signifikant positiv sammenhæng mellem TOC og pyritindholdet i prøverne (r=,7, n=9). Dette indikerer, at pyrit er dannet i det marine tertiære ler ved sulfatreduktion af havvands høje sulfatindhold. Beregningerne viser desuden, at nitratreduktionskapaciteten i gennemsnit er op til ca. 5 gange højere i de vandstandsende tertiære og kvartære lerlag end i de vandførende kvartære lag. i erosionsrende, boring 1-31 (DGU nr. 7.9) Generelt er nitratreduktionskapaciteten relativ høj i de undersøgte boringer. Det skyldes hovedsagelig jordlagenes naturlige indhold af organisk stof, men også reduceret jern og pyrit. En undtalelse herfra er boring 1-31 (DGU nr. 7.9) vest for Haldum. Oxiderende forhold Reducerende forhold Pyrit TOC Fe II Pyrit TOC Fe II in,3,,19,3,9,71 aks,1, 1,1,7,91,5 iddel,,7,5,19, 1,3 edian,,15,5, 1,1 1,3 Antal prøver Tabel.3.b. Indholdet af pyrit, TOC og Fe II under oxiderende og reducerende forhold i snegleboringerne i Århus Nord. Enheden er vægt i %. Denne boring er domineret af sandede smeltevandsaflejringer. I de øvre iltede vandførende sandlag er nitratreduktionskapaciteten opbrugt, mens de nedre reducerede vandførende sandlag kun har en begrænset nitratreduktionskapacitet i forhold til de reducerede lag i de øvrige snegleboringer i Århus Nord. Boringen er beliggende i en erosionsrende på et højtliggende tertiært lerplateau. Her sker der en væsentlig grundvandsdannelse og tilledning af vand til de dybdere grundvandsmagasiner i de begravede dale. Vandanalyser fra filtre i boring 1-31 (DGU nr.7.9) dokumenterer, at der sker nitratreduktion mellem 15 m.u.t. (9 mg nitrat/l) og 35 m.u.t. (ingen nitrat). Da sulfat indholdet er uændret mellem disse to fi lterindtag indikerer dette også, at det ikke er pyrit som har reduceret nitraten, men sandsynligvis organisk stof, som sedimentanalyserne også viser. generelt I forhold til sårbarhedsvurderingen i Århus Nord-området, vægtes den relative høje nitratreduktionskapacitet af sedimentet, som er fundet i de undersøgte boringer (på nær boring 1-31, DGU nr. 7.9), ikke særlig højt. Det skyldes, at aflejringerne i området er meget forstyrrede, blandt andet fordi området gennemskæres af Den Østjyske Israndslinje. Den komplekse geologi i området betyder, at de hydrologiske forhold også er komplicerede. Der er mange geologiske vinduer, og nitratfrontens beliggenhed varierer inden for korte afstande. elv om sedimentet har en høj nitratreduktionskapacitet, er det derfor ikke sikkert, at der foregår en betydelig vandgennemstrømning igennem det pågældende lag. De hydrogeologiske forhold er derfor vigtige i sårbarhedsvurderingen af Århus Nord-området. 5

6 Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området 7 1 Boring 1-, DGU nr Boring 1-9, DGU nr Boring 1-31, DGU nr Boring 1-3, DGU nr Boring 3-5, DGU nr ,5 1 1,5,5 DG G ,5 1 1,5,5 O 3 DL 3,5 1 1,5,5

7 Boring 3-, DGU nr Boring 3-7, DGU nr. 7.91,5 1 1,5,5 I Figur.3.e. en (vægt %) i snegleboringerne (placering ses på figur 5.3.e) bestemt ved indholdet af pyrit, TOC og Fe(II) i sedimentprøver. Ligeledes er vist de geologiske lagserier og redoxforhold (bestemt ud fra farvebeskrivelser af jordlagene) i hver boring. 1,5 1 1,5,5 9 Boring 3-, DGU nr TL TL 1 Fe Redoxforhold ,5 1 1,5,5 L L Pyrit (%) Iltet lag TOC (%) Reduceret lag LITHOGI ILT AND-TEN ULD FEDT LER LER Pattern=Periode TERÆR 7

6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien.

6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien. I af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien. I Kasted ose boringerne K (DGU nr. 9.977) er der fundet Bentazon og echlorprop og K (DGU

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer

Læs mere

nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Workshop, 4. november 2011; Videncentret for Landbrug, Skejby Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 13. marts 2009 Århus Amt Program: Kl 13.30 : Nitrat i grundvand, hvor og hvor meget. Nitratfronten

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Gebyrkortlægning i Århus Syd

Gebyrkortlægning i Århus Syd Gebyrkortlægning i Århus Syd - geologisk, kemisk og hydrologisk da tasammenstil ling Af Birgitte Hansen, Birthe Eg Jordt og Richard Thomsen (Grundvandsafdelingen, Natur og Miljø, Århus Amt) samt Jette

Læs mere

Status: Boringen er uegnet til overvågning af nitratudvaskningen fra landbruget da grundvandet er reduceret.

Status: Boringen er uegnet til overvågning af nitratudvaskningen fra landbruget da grundvandet er reduceret. 1 Bilag 6 LOOP 1 2 LOOP 1: DGU nr. 230.175 LOOP nr. 1.23.03.02 Lokal betegnelse: Bønned Dybde af indtag: 3-3,3 m.u.t. Terræn kote: 5,86 m.o.h. Vandtype: C (fra 2001) Grundvandet var periodevis nitratholdigt

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

Grundvandet på Orø en sårbar ressource

Grundvandet på Orø en sårbar ressource Grundvandet på Orø en sårbar ressource Derfor skal vi beskytte grundvandet Grundvandet på Orø er en værdifuld drikkevandsressource. Men den er sårbar over for forurening. Drikkevandsforsyningen skal bygge

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse

Læs mere

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion

Læs mere

Indsatsplan Brande. Brande Kommune. Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI

Indsatsplan Brande. Brande Kommune. Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Brande Kommune Gl. Blåhøj Vandværk Blåhøj St. By Vandværk S:\Kort og Geodata\Grundvand\Indsatsplan\Brande\.pub S:\TM\PDF-filer\Grundvand\_A4.pdf DDO, Copyright COWI Oktober

Læs mere

Brande Kommune. Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Indsatsplan Brande. Oktober 2005

Brande Kommune. Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Indsatsplan Brande. Oktober 2005 Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Brande Kommune Gl. Blåhøj Vandværk Blåhøj St. By Vandværk DDO, Copyright COWI Side 24 Side 1 boringer (Carl Bro A/S 2003) se figur 19. Kortet er bedst til at vise regionale

Læs mere

Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed

Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed Birgitte Hansen, Anne Mette Nielsen, Claus Holst Iversen og Verner Søndergaard G E O - V E J L E D N I N G DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK

Læs mere

Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Åbo

Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Åbo Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Åbo Resumé og anbefalinger JUNI 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 89 44 66 66 Udgivelsesår:

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Løsning af nitratproblemer på Tunø og Samsø

Løsning af nitratproblemer på Tunø og Samsø Løsning af nitratproblemer på Tunø og Samsø LÆRKE THORLING OG VERNER SØNDERGÅRD Thorling, L. & Søndergård, V. 2005 11 21: Løsning af nitratproblemer på Tunø og Samsø. DGF Grundvandsmøde 2005. Geologisk

Læs mere

Indsatsplan STAUTRUP En plan for sikring af drikkevandsinteresser

Indsatsplan STAUTRUP En plan for sikring af drikkevandsinteresser Indsatsplan STAUTRUP En plan for sikring af drikkevandsinteresser NOVEMBER 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 89 44 66 66 Udgivelsesår: 2006

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt Indsatsområde Suså. Fase 1: Indsamling og sammenstilling af eksisterende viden. Trin 3: Hydrogeologisk

Læs mere

9.2 Områdebeskrivelser

9.2 Områdebeskrivelser trykgradient under de nuværende indvindingsforhold. Lille nitratsårbarhed er betegnelsen for de områder, hvor der ikke vurderes at være nogen større risiko for nitrat i de vandførende lag, f.eks. på grund

Læs mere

Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Beder

Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Beder Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Beder Resumé og anbefalinger ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ JUNI 2006 Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 89 44 66 66 Udgivelsesår:

Læs mere

5.4 Delkonklusioner fra detailkortlægningen

5.4 Delkonklusioner fra detailkortlægningen Delrapport II detailkortlægning nedtrængningsdybden for ilt og nitrat. Denne er igen afhængig af reduktionskapaciteten af undergrundens sedimenter i form af pyrit, organisk stof og Fe(II), som er i stand

Læs mere

Indsatsplan KASTED En plan for sikring af drikkevandsinteresser

Indsatsplan KASTED En plan for sikring af drikkevandsinteresser Indsatsplan KASTED En plan for sikring af drikkevandsinteresser JUNI 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 89 44 66 66 Udgivelsesår: 2006 Titel:

Læs mere

Nitrat i grundvand grundvandskemi og forvaltning

Nitrat i grundvand grundvandskemi og forvaltning Nitrat i grundvand grundvandskemi og forvaltning Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Hvad er indholdet

Læs mere

Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD

Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Indsæt billede i det grå felt FASTERHOLT Gebyrfinancieret kortlægning i Fasterholt Generelle Indsatsområde Sagsnr.: 30.5480.01 Juni / 2007 Miljøcenter

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde

Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen

Læs mere

GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 04 NITRAT

GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 04 NITRAT 2014 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 04 NITRAT - Nitrat i drikkevand og vores sundhed - Transport af nitrat fra rodzonen til overfladevand - Omsætning af nitrat i undergrunden - Beskyttelse af grundvandsressourcen

Læs mere

Indsatsplan ÅBO En plan for sikring af drikkevandsinteresser

Indsatsplan ÅBO En plan for sikring af drikkevandsinteresser Indsatsplan ÅBO En plan for sikring af drikkevandsinteresser NOVEMBER 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 89 44 66 66 Udgivelsesår: 2006 Titel:

Læs mere

Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten

Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, bgh@geus.dk Lærke Thorling & Tommy Dalgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark

Læs mere

MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED. Rekvirent. Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg. oldje@mim.aar.

MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED. Rekvirent. Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg. oldje@mim.aar. MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED Rekvirent Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg oldje@mim.aar.dk Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Salt og andre forekommende stoffer

Salt og andre forekommende stoffer Salt og andre forekommende stoffer Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet ATV-vintermøde 2011, FAGSESSION VI, Kortlægning

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde.

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde. Bilag 2 Barrit Stationsby vandværk Barrit Stationsby Vandværk indvinder knap 13.000 m³ årligt. Indvindingen har været svagt stigende de sidste 10 år, men dog faldende i 2009 og 2010 og stigende igen i

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

Indsatsplan for OSD 1437 Nørager REBILD KOMMUNE

Indsatsplan for OSD 1437 Nørager REBILD KOMMUNE REBILD KOMMUNE Indsatsplan for OSD 1437 Nørager En plan for beskyttelse af drikkevandet. Haverslev Vandværk, Mejlby Vandværk, Nørager Vandværk, Ravnkilde Vandværk og Rørbæk Vandværk 1 2 Indhold FORORD

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Geologisk-, hydrogeologiskog

Geologisk-, hydrogeologiskog Detailkortlægning af Solhøj Kildeplads Opland Geologisk-, hydrogeologiskog geo- og grundvandskemisk kortlægning Resumé ROSKILDE AMT December 2002 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen i oplandet til Solhøj

Læs mere

Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 25, Vodskov (matr. nr. 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens

Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 25, Vodskov (matr. nr. 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens Punkt 13. Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 25, Vodskov (matr. nr. 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens 2016-024069 By- og Landskabsforvaltningen indstiller,

Læs mere

Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune

Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune Udarbejdet af Virksomheder & Grundvand Favrskov Kommune Maj 2016 Indhold Grundvandssårbarhed og beskyttelse i Favrskov Kommune... 3 Grundvandsressourcen i Favrskov

Læs mere

Bilag 1 Vandværksskemaer

Bilag 1 Vandværksskemaer Bilag 1 Vandværksskemaer På de følgende sider vises vandværkskemaer for de ti vandværker/kildepladser i Søndersø Indsatsområde. Der er anvendt følgende opbygning: 1) Kort over indvindingsoplandet På første

Læs mere

Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning

Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Rådhus Lyngby Torv 17 2800 Kgs. Lyngby 2013-06-13 Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning af vand. GEO ønsker at undersøge muligheden for at erstatte den eksisterende

Læs mere

Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS

Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS Er råstofindvinding god under grundvandet god grundvandsbeskyttelse? Ja, da det skærmer mod anden forurening

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

FAGLIG VURDERING af GRUNDVANDSBORINGER og PEJLEBORINGER i LANDOVERVÅGNINGEN (LOOP) 2010 NOVANA

FAGLIG VURDERING af GRUNDVANDSBORINGER og PEJLEBORINGER i LANDOVERVÅGNINGEN (LOOP) 2010 NOVANA FAGLIG VURDERING af GRUNDVANDSBORINGER og PEJLEBORINGER i LANDOVERVÅGNINGEN (LOOP) 2010 NOVANA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 NOVANA Faglig

Læs mere

Status for udpegning af nitratfølsomme. og indsatsområder mht. nitrat. Amternes arbejde

Status for udpegning af nitratfølsomme. og indsatsområder mht. nitrat. Amternes arbejde Status for udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder mht. nitrat Amternes arbejde Birgitte Hansen, Claus Holst Iversen, Anne Mette Nielsen og Verner Søndergaard DE NATIONALE GEOLOGISKE

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Redaktion: Naturstyrelsen og Orbicon

Læs mere

GRUMO 1989-2013 rapportens repræsentativitet med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand

GRUMO 1989-2013 rapportens repræsentativitet med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand GRUMO 1989-2013 rapportens repræsentativitet med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Birgitte Hansen (GEUS), 28. maj 2015.

Læs mere

Vedr. forslag til indsatsplan for Odense Vest

Vedr. forslag til indsatsplan for Odense Vest Odense Kommune Miljø- og Teknikudvalget Vissenbjerg, den 22.04.2014. Vedr. forslag til indsatsplan for Odense Vest Hvor var det dejligt og betryggende at læse Redegørelse for Odense Vest udarbejdet af

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan 13 Erhvervsområde i Svenstrup

Forslag til kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan 13 Erhvervsområde i Svenstrup Forslag til kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan 13 Erhvervsområde i Svenstrup med tilhørende Grundvands- og planredegørelse Favrskov Kommune 2014 Ortofoto Forslag juni 2015 FAVRSKOV KOMMUNE, KOMMUNEPLANTILLÆG

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Grejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde:

Grejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde: Grejs Vandværk Indvindingsopland: ca. 90 ha Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha Arealanvendelse: primært landbrug V1 og V2 kortlagte grunde: ingen i oplandene Gms. pot. nitrat udvask. i GVD: 125 mg/l

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 1. Trin 3: Hovedrapport: Aktuel tolkningsmodel. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

3.4 Lokal grundvandskemi

3.4 Lokal grundvandskemi Lemvig Vandværk III Den nordligste halvdel af indvindingsoplandet består hovedsageligt af landbrugsarealer, hvoraf cirka halvdelen har en nitratudvaskning på over 50 mg/l. En meget stor del af det store

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Indvindingsforhold Geologiske forhold

Indvindingsforhold Geologiske forhold Sorring By Vandværk Indvindingsforhold Sorring By Vandværk blev sat i drift i 1897 og har pr. 2000 en indvindingstilladelse på 84.000 m3/år. De sidste 10 år har indvindingen ligget på omkring 70.000 m3.

Læs mere

Thue Weel Jensen. Introduktion

Thue Weel Jensen. Introduktion Geologien i Syddjurs Kommune og dens betydning for vandindvinding til drikkevand Hvad skal de private vandværker være opmærksom på, og hvordan sikrer vi vore vandressourcer i fremtiden Thue Weel Jensen

Læs mere

Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 1 / 38

Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 1 / 38 Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 2 1 / 38 Planens indhold Find dit vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Orø Det overordnede formål med grundvandskortlægningen

Læs mere

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO. NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Naturstyrelsen Aarhus

Naturstyrelsen Aarhus Naturstyrelsen Aarhus Tolkning af sedimentkemiske analyser fra kortlægningsområde Solbjerg-Fillerup Endelig rapport Oktober 2011 Udgivelsesdato : 10. oktober 2011 Projekt : 30.6514.05 Udarbejdet : Niels

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gribskov Kommune

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gribskov Kommune Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gribskov Kommune December 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...4 1.1. Lovgrundlag...4 1.2 Indholdsmæssige krav...5 1.3. Opbygning...5

Læs mere

Indsatsplan RISTRUP En plan for sikring af drikkevandsinteresser

Indsatsplan RISTRUP En plan for sikring af drikkevandsinteresser Indsatsplan RISTRUP En plan for sikring af drikkevandsinteresser JUNI 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 89 44 66 66 Udgivelsesår: 2006 Titel:

Læs mere

Forslag til Indsatsplan TUNØ

Forslag til Indsatsplan TUNØ Forslag til Indsatsplan TUNØ En plan for sikring af drikkevandsinteresser Stenkalven Revet Båker Vinddam Færge Sønderklint MAJ 2011 ODDER KOMMUNE MILJØ Udgiver: Odder Kommune, oprindeligt tilrettelagt

Læs mere

Sammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed

Sammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed Sammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed Erfaringer fra Århus Syd Den heterogene geologi ses også i antallet af boringer hvor reducerede jordlag ligger over oxiderede

Læs mere

9. Grundvandets naturlige beskyttelse og sårbarhed

9. Grundvandets naturlige beskyttelse og sårbarhed Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området 9. Grundvandets naturlige beskyttelse og sårbarhed Århus Amt har foretaget en omfattende vurdering af grundvandets naturlige beskyttelse og sårbarhed

Læs mere

INDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER GRUNDVANDS- OVERVÅGNING 2013

INDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER GRUNDVANDS- OVERVÅGNING 2013 NOVEMBER 2014 VANDSAMARBEJDE AALBORG INDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER GRUNDVANDS- OVERVÅGNING 2013 ENDELIG RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan

Læs mere

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme.

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme. 9. ORDLISTE Affaldsdepot: Afværgepumpning: Almene vandværker: Artesisk vandspejl: BAM: Behandlingskapacitet: Beholderkapacitet: Bekæmpelsesmidler: Beredskabsplan: Danienkalk: Drikkevandsområde: Dæklag:

Læs mere

Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde

Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Afgiftsfinansieret

Læs mere