Udviklingskontrakt for IBA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingskontrakt for IBA 2015-2017"

Transkript

1 Udviklingskontrakt for IBA

2 Udviklingskontrakt mellem Uddannelsesministeriet og Erhvervsakademi Kolding Det er fastsat i 12, stk. 2, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, at bestyrelsen for et erhvervsakademi skal indgå en udviklingskontrakt med uddannelsesministeren. Formålet med udviklingskontrakten er at: Styrke kvalitetsudviklingen i de videregående uddannelser. Skabe en klar sammenhæng mellem de uddannelsespolitiske målsætninger på området og kravene til den enkelte institution. Dokumentere og synliggøre institutionernes præstation og opnåede resultater. Klargøre ledelsesmæssigt fokus og råderum for den enkelte institutionsledelse og bestyrelse med ansvar for at arbejde målrettet på opfyldelsen af de fastsatte målsætninger. Styrke en åben dialog mellem ministeriet og den enkelte institution om prioritering af målsætninger, institutionens strategi og opfølgning på fastsatte mål. Udviklingskontraktens indhold Udviklingskontrakten for omfatter fem pligtige mål i overensstemmelse med regeringens uddannelsespolitiske målsætninger for sektorområdet. Erhvervsakademierne skal desuden udpege 3-5 selvvalgte mål: 1. Bedre kvalitet i uddannelserne 2. Større relevans og øget gennemsigtighed 3. Bedre sammenhæng og samarbejde 4. Styrket internationalisering 5. Øget social mobilitet flere talenter i spil IBA har valgt følgende selvvalgte mål: 6. Innovation og samspil med erhvervslivet 7. Voksen- og efteruddannelse 8. Talent udviklingen af fremtidens excellente medarbejder. De fem pligtige mål samt de selvvalgte supplerende mål omsættes i udviklingskontrakten i en række målsatte målepunkter/ indikatorer og måltal/ milepæle. Udviklingskontrakten indeholder derudover under hvert af målene institutionens kortfattede redegørelse for den strategiske forankring af de målsatte indikatorer og milepæle. Endvidere er der under de enkelte målsætninger i kontrakten anført institutionens bemærkninger til bl.a. målemetode, understøttende aktiviteter eller øvrige fremhævede præmisser for opfyldelsen af målsætningerne. Disse bemærkninger samt institutionens øvrige redegørelser for målsætningernes strategiske forankring er ikke en del af selve kontraktindgåelsen. Fundamentet for udviklingskontrakten IBA har i 2014 vedtaget strategien Tændt af at lære. Udviklingskontrakten er formuleret med henblik på at skabe tæt samspil mellem regeringens uddannelsespolitiske mål og IBA s strategi. Strategien har som mission: Gør fremtidens medarbejder tændt af at lære. IBA udbyder videregående merkantil og teknisk uddannelse for fremtidens excellente medarbejder. Uddannelserne kombinerer praktiske færdigheder med teoretisk viden på et højt fagligt niveau og udbydes i tæt samspil med private og offentlige virksomheder og universiteter fra hele verden. Undervisnin- 2

3 gen er engagerende og finder sted med afsæt i et innovativt og internationalt læringsmiljø i Kolding. Strategien visionen lyder: I 2020 udbyder IBA praksisnære videregående uddannelser i verdensklasse. IBA er det lokale og regionale erhvervslivs foretrukne samarbejdspartner i skabelsen af handle- og tænkekraft. Her udbydes praksisnær uddannelse i verdensklasse funderet på et bredt videngrundlag. Her arbejder de dygtigste undervisere, og her tiltrækkes de mest talentfulde studerende og kursister. Erhvervsakademierne er blevet enige om en række fælles indikatorer. Derudover har akademierne hver for sig opstillet indikatorer. Det giver mulighed for monitering fra tværs af sektoren. Indikatorerne er formuleret i overensstemmelse med ministeriets notat om udviklingskontrakter i perioden Udviklingskontraktens status og varighed Udviklingskontrakten indebærer ikke, at gældende lovgivning, budget- og bevillingsregler, overenskomster m.v. tilsidesættes. Udviklingskontraktens parter tager forbehold for, at opfyldelsen af udviklingskontraktens enkelte resultatkrav kan forudsætte forhold, hvis tilvejebringelse ikke er en del af udviklingskontrakten. Udviklingskontrakten gælder fra 1. januar 2015 til 31. december Udviklingskontrakten kan efter dialog mellem parterne ændres i kontraktperioden, hvis ministeriet eller den enkelte institution finder anledning hertil. Opfølgning og afrapportering Opfølgning på udviklingskontrakterne sker i form af en årlig afrapportering på de opstillede indikatorer og milepæle. Afrapportering koordineres med institutionernes årsrapporter. Afrapportering og øvrig opfølgning kan give anledning til at justere eller præcisere udviklingskontrakten i løbet af kontraktperioden på grundlag af dialog mellem ministeriet og den enkelte institution herom. Det forventes i øvrigt, at ledelsen og bestyrelsen ved institutionerne gennem kontraktperioden gør ministeriet opmærksom på forhold af væsentlig betydning for opfyldelsen af udviklingskontraktens målsætninger. Dato: Dato: Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen Bestyrelsesformand Jørn Pedersen 3

4 1. Bedre kvalitet i uddannelserne (pligtigt mål) I det hidtidige arbejde med akkreditering af uddannelser nationalt og internationalt har udvikling og dokumentation af kvalitet været en ekstern nødvendighed, men også en intern mulighed for at give de studerende de bedste forudsætninger for at klare sig godt i arbejdslivet. Den forestående institutionsakkreditering skærper relevansen af kvalitet som mål. Uddannelsesministerens fokus med det pligtige mål for Bedre kvalitet i uddannelserne ligger godt i tråd med de udfordringer, som følger med rollen som ny selvstændig institution med ny bestyrelse, nye bygninger og ny lovgivning. Bedre kvalitet skal give de studerende de bedste rammer for at blive så dygtige som overhovedet muligt. Det skal ifølge strategien Tændt af at lære bl.a. ske gennem systematiske og begrundede metoder og procedurer. Kvalitetsarbejdet er nærmere beskrevet i IBA Kvalitetsstrategi En høj andel af studerende, der gennemfører uddannelsen er den ultimative indikator på kvalitet. En vigtig forudsætning er, at de studerende oplever studieglæde og højt udbytte, hvilket derfor også er valgt som indikator. Endvidere har IBA fokus på digitalisering i undervisningen, hvilket er afspejlet i indikatoren for blended learning De studerendes vurdering af studieglæde, loyalitet og udbytte på fuldtids uddannelser og de studerendes vurdering af læringsglæde, loyalitet og udbytte på eftervidereuddannelser Fuldtid undervisning:71 Organisering: 64 Fuldtid undervisning:72 Organisering: 68 Fuldtid undervisning:73 Organisering: 69 Fuldtid undervisning:73 Organisering: 69 Datagrundlaget er det fælles sektorkoncept for måling af de studerendes tilfredshed. Praktik:83 Praktik:83 Praktik:84 Praktik:84 Læringsglæde:75 Loyalitet:75 Læringsglæde:75 Loyalitet:75 Der er ingen tal for efter- og videreuddannelser pga. udspaltningen Eftervidereuddannelse: Eftervidereuddannelse: Eftervidereuddannelse: Læringsglæde:75 Loyalitet:75 Udbytte:75 Udbytte:75 Udbytte: Antal fag/ fagområder, som anvender blended learning målt på hhv. fuldtids- og efter- og videreuddannelser: Blended learning forstås her som anvendelse af MOOCs og/eller online kursuselementer (fx Pilot Fuldtid: 20% Efter- og videreuddannelse: 20% Fuldtid: 25% Efter- og videreuddannelse: 30% Fuld tid: 30% Efter- og videreuddannelse: 40% webcasts af forelæsninger) med traditionel holdundervisning. Flipped classroom, hvor studerende følger forelæsninger online og eventuelt gennemfører supplerende øvelser. Blended learning kan endvidere indgå som en del af forberedelsen til holdundervisning. Pilotforløbet er et forløb, hvor alle undervisere 4

5 deltager i udvikling af et blended learning forløb, som led i deres lektorforløb. Underviserne arbejder i grupper og vælger selv et område i forhold til deres undervisning. 1.3 Andelen af studerende, der fuldfører uddannelsen Min. gældende for alle udd: 64 Gns for alle udd.: 68 Min. gældende for alle udd: 64 Gns for alle udd.: 68 Min. gældende for alle udd: 65 Gns for alle udd.: 69 Min. gældende for alle udd: 66 Gns for alle udd.: 70 Datagrundlaget for begge uddannelsesområder er fagenes Unit Guides. Data opgøres ved optælling af fag hvor blended learning indgår i forhold til alle fag på henholdsvis fuldtidsuddannelser og efter- og videreuddannelser. Fuldførelsesprocenten er andelen af en årlig tilgang, der fuldfører (eller estimeres til at fuldføre) uddannelsen. Data trækkes centralt fra Styrelsen for Videregående Uddannelses databank. 5

6 2. Større relevans og øget gennemsigtighed (pligtigt mål) Større relevans og øget gennemsigtighed er nært knyttet til IBA s ambition om, at være den foretrukne samarbejdspartner for lokale og regionale virksomheder. IBA vil befæste denne position ved at styrke, udvikle og inddrage innovationskapacitet og -kompetencer bredt i forhold til professioner, erhverv, videninstitutioner samt i forbindelse med egne uddannelser. Det sker for at understøtte og styrke virksomhedernes vækst og udvikling. Praksis, innovation og entrepreneurship er en integreret del af alle undervisningsforløb, og såvel nuværende som kommende medarbejdere anspores til at bruge deres foretagsomhedsfantasi internt i virksomhederne eller som selvstændige iværksættere. Innovationsarbejdet er nærmere beskrevet i IBA ś Innovations- og udviklingsstrategi. Bedste indikator for relevansen af uddannelserne er, at dimittenderne kommer hurtigt i arbejde eller i videre uddannelse. Desuden måles på indikatorer for kompetencer i innovation og samarbejdspartnere. 2.1 Ledighed for dimittender Max. gældende for alle udd.: 23% Gns: gældende for alle udd: 12% (2011) 2015* Max. gældende for alle udd.: 20% Gns. gældende for alle udd.: 12% Max. gældende for alle udd.: 20% Gns. gældende for alle udd.: 12% Max. gældende for alle udd.: 19% Gns. gældende for alle udd.: 11% Tallene opgøres på baggrund af Styrelsen for Videregående Uddannelses opgørelse af ledighedstal, som er anvendt i forbindelse med dimensioneringsmodellen (dvs. ledighed målt i 4. til 7. kvartal efter dimission), *I forbindelse med afrapporteringen for 2015, vil det være ledigheden for studerende, der dimitterede i studieåret 2013 (1. oktober 2012 til 30. september 2013), der måles i 4. til 7. kvartal efter dimission. Kandidaternes ledighed måles således fra 1. oktober 2013 til 1. juli Tallene baseres på tal hentet fra 6

7 2.2 Andel af undervisere, der har formelle kompetencer i innovation og iværksætteri Pilot 25% 30% 35% I pilotforløbet har to medarbejdere gennemgået AUCs kursusforløb i Den Kreative Platform for at undersøge, om det kunne være et udgangspunkt for udvikling af dette kursusforløb. Der er udviklet et 3 dages kursusforløb, som 45 af akademiets undervisere skal gennemføre. Kurset tager udgangspunkt i programmet Den Kreative Platform og gennemføres med enten AUC eller SDU som kursusudbyder. Den Kreative Platform er en procesmetode fra Aalborg Universitet, der er udviklet til at skabe kreativitet og nytænkning. Den har den egenskab, at den udvikler deltagernes kreativitet mens de arbejder eller bliver undervist. Resultatet er flere og mere nyskabende ideer, et engagerende og kreativt miljø samt mere kreative medarbejdere eller elever/studerende. Kurset afvikles 3 gange i hhv. 2015, 16 og 17. Kursusdeltagelse registreres i akademiets HR system. Opgøres som procentvis antal medarbejdere, der gennemfører innovations- og iværksætterkurser de pågældende år. 2.3 Antal SMVer i konkret samarbejde og partnerskaber, herunder antal virksomheder involveret i konkret FoU Akademiet indgår i talrige samarbejder med forskellige SMVer. Samarbejde og partnerskaber med SMVer skal forstås i bred forstand, som fx projekter med studerende i undervisningsforløb, udviklingsforløb mv. - dvs. ikke nødvendigvis indenfor Frascatirammen. Data trækkes fra akademiets statistikbank. Opgøres som antal SMVer samarbejder. Akademiets statistikbank er under opbygning. Den indeholder bl.a. demografiske data om 7

8 optagne studerende. I statistikbanken registres ligeledes internationale aktiviteter. I dette tilfælde er der ikke nødvendigvis tale om Frascati aktiviteter 3. Bedre sammenhæng og samarbejde (pligtigt mål) IBA vil stadig deltage i videnudviklende partnerskaber og samarbejder med private og offentlige virksomheder, organisationer, videninstitutioner nationalt og internationalt. En afgørende faktor for at give målet større dybde, er at lade en større andel af underviserne og studerende deltage i sådanne samarbejder. I samarbejdet med øvrige forskningsinstitutioner vil IBA særligt bidrage med praksisnær og anvendelsesorienteret forskning og udvikling. Indikatorerne for bedre sammenhæng og samarbejde knyttes til andelen af studerende og undervisere, som indgår i samarbejde med eksterne parter. Sammenhæng og samarbejde er nærmere beskrevet i IBA s Innovations- og udviklingsstrategi. 3.1 Andel af undervisere inddraget i FoU partnerskaber og samarbejder med private og offentlige virksomheder, organisationer, videninstitutioner herunder GTS er - nationalt og internationalt. Der er tale om partnerskaber og samarbejder, der relaterer sig til Frascatirammen % 16% af underviserne 17% af underviserne 18% af underviserne Data trækkes fra akademiets HR system. Opgøres som antal undervisere, som deltager i aktiviteterne i forhold til alle underviserne min. 5% af arbejdstiden. I forhold til akademiets nuværende erfaring med forskning og udvikling inden for Frascatirammen vurderes, at det anførte niveau er realistisk. Akademiet er i gang med at implementere mindre FoU projekter og deltager i større ansøgninger, men der er en vis tidshorisont fra ansøgning til evt. godkendelse og igangsætning af projekterne

9 3.2 Andel af studerende inddraget i praksisnær og anvendelsesorienteret FoU. I dette tilfælde er der ikke tale om Frascati aktiviteter 90% 90% 95% 95% Data trækkes fra akademiets statistikbank. Opgøres som antal studerende, der deltager i praksisnær og anvendelsesorienteret FoU i forhold til alle studerende. 4. Styrket internationalisering (pligtigt mål) Et globalt perspektiv er en afgørende forudsætning for de studerendes job- og karrieremuligheder efter endt uddannelse. Internationale aktiviteter i tæt integration med udenlandske partnere er et strategisk kerneområde for IBA. Internationaliseringen er ud over at være vigtig i et karrieremæssigt perspektiv også et socialiserende element i uddannelserne. Den rummer et udviklingspotentiale for underviserne, og den er en kilde til indtægtsskabende aktivitet. Den internationale dimension er en naturlig og uomgængelig del af akademiets aktiviteter. Deltagelse i internationale netværk giver plads for involvering af studerende, undervisere og ledelse. Målet er, at så mange som muligt integreres i det grænseoverskridende arbejde. Studiemiljøet afspejler den virkelighed, de fleste virksomheder oplever i en globaliseret verden. Det betyder bl.a., at de studerende og medarbejderne oplever sproglige og kulturelle udfordringer som en naturlig del af hverdagen. Indikatorerne for internationalisering viser, hvor mange studerende, der vælger ophold i udlandet som del af deres uddannelse, intensiteten af samarbejdet med udenlandske partnere samt udveksling af medarbejdere. 4.1 Andel af dimittender (inkl. Internationale studerende), der har været på udvekslingsophold i løbet af deres studie 4.2 Antal nye samarbejdsprojekter (FoU og andre former for samarbejde) med udenlandske partnere. Der er ikke udelukkende tale om aktiviteter indenfor Frascatirammen ,2%* 20% 25% 30% Data opgøres af Styrelsen for Videregående Uddannelse på baggrund af akademiets indberetning til Danmarks Statistik *Tallet er hentet fra notat fra Styrelsen for Videregående Uddannelse fra 20. november 2014 om Fælles mål om international udgående mobilitet I 2014 indgik akademiet fx et samarbejde med Shanghai Finance University om udveksling af studerende på markedsførings- økonomuddannelsen. Akademiet indgik ligeledes en samarbejdsaftale med Dalian Nationalities Univesity om udviklingsaktiviteter med studerende og undervisere med indddragelse af danske og kinesiske virksomheder. Der er 9

10 således tale om meget forskellige typer samarbejder, som kan involvere både studerende og undervisere, undervisere alene eller andre medarbejdere. Det der er fokus på er at udvide internationale samarbejder. Endvidere forventes, at akademiet i løbet at kontraktperioden bliver hjemsted for et Confucius Institute med deraf følgende nye projekter og aktiviteter. 4.3 Andel af medarbejdere på international udveksling med en varighed af mindst 5 dage Der skal være indgået en skriftlig aftale, for at det kan indgå som en samarbejdsaftale. Opgøres som antal samarbejdsaftaler der indgås det pågældende år Pilotforløbet koncentrer sig om undervisere, der har deltaget i undervisningsforløb i Kina samt besøg på en partnerskole i USA, som Pilot 10% 15% 20% formidler praktikpladser til vores studerende. Der er tale om forskellige typer udveksling, som undervisning på partnerskoler i fx Erasmus eller Magellan regi deltagelse i udviklingsprojekter deltagelse i casecompetitions, som fx coach, dommer mv. konferencer, fx NIBS, SPACE, BUSINET eller lignende generel besøg vedr. vidensdeling Data trækkes fra akademiets HR system Opgøres som antal medarbejdere på ophold (kan være flere ophold) i forhold til antal medarbejdere 10

11 5. Øget social mobilitet flere talenter i spil (pligtigt mål) Erhvervsakademierne har mange studerende fra ikke uddannelsesvante hjem. De korte uddannelser og geografiske nærhed har stor betydning i arbejdet med at fremme social mobilitet. Derfor er det vigtigt for IBA at have en stærk selvstændig profil overfor kommende studerende, kursister, virksomheder og andre videninstitutioner. Potentielle studerende skal have viden om den uddannelsesprofil, som erhvervsakademierne tilbyder. Afgørende for såvel tiltrækning som fastholdelse af studerende fra ikke uddannelsesvante hjem er også at have et attraktivt læringsmiljø, som indbyder til læring også på nye måder. På den måde kommer de nationale mål om at få flere talenter i spil til at spille fint sammen med nyt byggeri på IBA. Idet en stærk profil er en af forudsætningerne for, at flere unge fra ikke uddannelsesvante hjem tager en videregående uddannelse, vælges kendskabsgrad til IBA som selvstændig videregående uddannelsesinstitution som en af indikatorerne. 5.1 Antal relevante tiltag, der understøtter den sociale mobilitet. Social mobilitet forstås som: Hvor stor en andel studerende, der har byttet social position i relation til sin opvækst Som pilotforløb er der startet en matematikcafe op, som udbyder et obligatorisk matematikforløb til studerende på hhv. markedsføringsøkonom- og finansøkonomuddannelsen. De studerende scannes til forløbet. Pilot Der tages udgangspunkt i input fra konferencer/workshops i efteråret 2014 mhp. at vælge relevante aktiviteter. Det kan fx være - Studiesociale aktiviteter - Introundervisning i akademisk studieforberedelse - Tidlige eksamener med feedback - Hurtig forventningsafstemning vedr. forventet arbejdsindsats - Karriereperspektivet inddrages fra starten mv. Opgøres som antal aktiviteter, der begynder pågældende år 11

12 5.2 Antal studerende fra ikke uddannelsesvante hjem. Ikke uddannelsesvante hjem defineres her som hjem, hvor den højeste uddannelse er en erhvervsuddannelse Akademiet gennemfører en studiestartsanalyse for alle nye studerende i løbet af studiets 2014:34% (2013: 32%) 34% 34% 35% første måned. Analysen afdækker bl.a. de studerendes baggrund gennem nedenstående spørgsmål: Hvilket uddannelsesniveau har din mor og/eller far? Du skal tage udgangspunkt i den af dine forældre, der har det højeste uddannelsesniveau. 5.3 Optag af ansøgere med EUD baggrund Antal: 29 Antal: 36 Antal: 45 Data hentes fra analysens resultat. Data trækkes fra akademiets statistikbank. Opgøres som antal studerende med EUD baggrund. Optaget forventes at vokse med 25% hvert år. 12

13 6. Innovation og samspil med erhvervslivet (selvvalgt mål) Alle studerende og kursister skal være i stand til bidrage til innovation. Det kan være med konkrete idéer til, hvordan opgaver skal gribes mere effektivt an, eller det kan være i videreformidlingen af behov fra kunder og samarbejdspartnere. I bedste fald bidrager de med helt nye innovative koncepter. IBA underviser i innovation som en selvstændig faglig disciplin. Desuden afholdes tværgående aktiviteter, der understøtter innovation som kultur og fremmer foretagsomhedsfantasien. Det styrker innovationskompetencer i fx kreativitet, iværksætteri, intrapreneurskab, forretningsudvikling, kommunikation og ledelse. Det er fortsat et mål at have tæt samspil mellem dygtige undervisere og driftige virksomheder. Denne vekselvirkning er stadig akademiernes DNA og en helt afgørende komponent i innovationstilgangen. Samspillet mellem praksis og uddannelse suppleres i disse år med en forpligtelse til at bedrive forskning og udvikling. Underviserne skal fungere som videnproducerende medarbejdere og være involveret i konkrete forskningsprojekter, sommetider i samarbejde med andre forskningsinstitutioner. Indikatorerne omfatter andelen af de studerendes eksamensopgaver, der tager afsæt i samarbejde med virksomheder samt forskellige former for praktik. 6.1 Andel af de studerendes afsluttende eksamensopgave, der tager afsæt i et konkret samarbejde med en virksomhed % 90% 91% 92% Dette målepunkt er meget vigtig for akademiet og indgår i såvel den overordnede strategi, som udviklings- og innovationsstrategien. Data trækkes i akademiets statistikbank Data opgøres som antal hovedopgaver udarbejdet for en virksomhed i forhold til alle hovedopgaver. 6.2 Andel af studerende i virksomheds- og iværksætterpraktik Data trækkes i akademiets statistikbank. Data opgøres som hhv. antal studerende i virksomhedspraktik og antal studerende i iværksætterpraktik i forhold til antal studerende. Virksomhedspraktik: 97% Iværksætterpraktik: 3% Virksomhedspraktik: 97% Iværksætterpraktik: 3% Virksomhedspraktik: 96% Iværksætterpraktik: 4% Virksomhedspraktik: 95% Iværksætterpraktik: 5% 13

14 7. Voksen- og efteruddannelse (selvvalgt mål) Et højt kompetenceniveau i den danske arbejdsstyrke er afgørende for, at virksomhederne er konkurrencedygtige i en global sammenhæng. Derfor er det dobbelte kompetenceløft stadig et relevant begreb, det er vigtigt at ufaglærte kvalificerer sig til et faglært niveau og faglærte til et videregående niveau. IBA bidrager gennem voksen- og efteruddannelsesaktiviteterne til at realisere sådanne visioner. Særligt fokus vil være på at øge antallet af årselever på de kompetencegivende efter- og videreuddannelser. IBA har som mål at integrere samspillet med virksomhederne i undervisning, forskning, profilering og kvalitetsudvikling også hvad angår voksen- og efteruddannelse. Det skal skabe endnu tættere samspil mellem udbyder og aftager af uddannelser, så virksomhederne understøttes uddannelsesmæssigt, hvor de har størst behov. Indikatorerne omfatter antallet af årselever, og belyser derudover virksomhedernes involvering i udviklingen af efteruddannelsesområdet. 7.1 Antal årselever, der deltager i efter- og videreuddannelse Der regnes med årselever, da det er mest præcist - data findes i EASY. I tallene er ikke indregnet kursister og lignende aktivitet fra indtægtsdækket virksomheds. 7.2 Antal emner/virksomheder i netværks- og kompetencegrupper/boards Formålet er, at knytte et antal virksomheder tættere til de 2 akademier, således at akademierne altid er tæt på kompetenceudviklingen/-behovene på arbejdsmarkedet. Netværks- og kompetence grupper/boards oprettes, udvikles og drives i samarbejde med CPH Business. På sigt udvikles området til også at bistå virksomhederne med rotationsordninger, rekrutteringsopgaver, praktikophold mv. 14

15 8. Talent udviklingen af fremtidens excellente medarbejder (selvvalgt mål) IBA uddanner fremtidens excellente medarbejder - fuldtidsstuderende og voksne på efteruddannelse. IBA skal både tiltrække eliten og bredden for at skabe det bedste læringsudbytte for alle studerende. Der gøres en særlig indsats for at tiltrække og fastholde talenter gennem fokus på eliteprogrammer. Der skal være et studiemiljø som er attraktivt for alle studerende, også de dygtigste. Det kan understøttes ved etablering af forskellige former for særlige talent indsatser. Fokus i indikatorerne er på nye eliteprogrammer. 8.1 Andel studerende på talentprogrammer 8.2 Antal uddannelser med tilknyttede talentprogrammer 2014 Pilot % % % Pilot: Antal studerende, der har deltaget i Network of International Business Schools casecompetition. Det er et kvalifikationsforløb til en international case konkurrence. Data trækkes i akademiets statistikbank. Data opgøres som antal studerende på talentprogrammer i forhold til alle studerende Pilotforløbet er en systematisering af NIBS caseforløbet, som anført ovenfor. Pilot 2 uddannelser 4 uddannelser 9 uddannelser Data opgøres som antal uddannelser med tilknyttede eliteprogrammer. Akademiet udbyder følgende uddannelser: Finans Controller AP, Markedsføringsøkonom AP, Finansøkonom AP, E-designer AP, Multimedie designer AP, Produktionsteknolog AP (fra 2015), PB i web, PB i international handel og markedsføring, PB i Finans (fra 2015), i alt 9 uddannelser 15

Tændt af at lære. Strategi 2014

Tændt af at lære. Strategi 2014 1 Tændt af at lære strategi 2014 Tændt af at lære Strategi 2014 Den der kun ser det nødvendige, han kan ikke bøje verden og den der kun ser det mulige, han kan ikke bøje sig selv. Søren Kierkegaard 1.

Læs mere

Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og. Erhvervsakademi Kolding

Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og. Erhvervsakademi Kolding Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Kolding Udviklingskontrakt 2013-2014 mellem Uddannelsesministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus

Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus Udviklingskontrakt 2013-2014 mellem Uddannelsesministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Udviklingskontrakt 2015-2017

Udviklingskontrakt 2015-2017 Udviklingskontrakt 2015-2017 mellem uddannelses- og forskningsministeren og Erhvervsakademi Aarhus MELLEM UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTEREN OG ERHVERVSAKADEMI AARHUS Udviklingskontrakt 2015-2017 mellem

Læs mere

Innovations- og udviklingsstrategi

Innovations- og udviklingsstrategi Innovations- og udviklingsstrategi Erhvervsakademi Kolding IBA August 2014 Mission Gør fremtidens medarbejder tændt af at lære IBA udbyder videregående merkantil og teknisk uddannelse for fremtidens excellente

Læs mere

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 10-0201 - BORA - 22.10.2010 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 2010-2012 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter,

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål. MODTAGET f 7 MRS, 2015 u r. ri Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Ejnar Hobolth Studieleder Periode: 1. januar 2015 til 31. december 2015 Beløbsramme: Kr. 90.000,- (niveau marts 2012) Som opfølgning

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål. u?' n Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Nils Peter Terp Uhre Studieleder Periode: 1. januar 2015 til 31. december 2015 Beløbsramme: Kr. 64.600,- (niveau marts 2013) Som opfølgning på revisionsprotokollen

Læs mere

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Præsentation af must win battles Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Synlighed At opbygge et markant højere kendskab til såvel det enkelte akademi som

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Århus

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Århus Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Århus Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Notat. Udviklingskontrakter for de videregående uddannelsesinstitutioner i perioden Modtager(e): De videregående uddannelsesinstitutioner

Notat. Udviklingskontrakter for de videregående uddannelsesinstitutioner i perioden Modtager(e): De videregående uddannelsesinstitutioner Notat Modtager(e): De videregående uddannelsesinstitutioner Udviklingskontrakter for de videregående uddannelsesinstitutioner i perioden 2015-2017 Dette notat indeholder en kort beskrivelse og motivering

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet

Læs mere

Erhvervsakademi Sjælland. Orientering til KKR møde på Sørup Herregård den 7. november 2012

Erhvervsakademi Sjælland. Orientering til KKR møde på Sørup Herregård den 7. november 2012 Erhvervsakademi Sjælland Orientering til KKR møde på Sørup Herregård den 7. november 2012 Erhvervsakademi Sjælland Vi udbyder 27 korte og mellemlange erhvervsrettede videregående uddannelser. Fuldtids-

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Kvalitetsstrategi 2014 2017

Kvalitetsstrategi 2014 2017 Kvalitetsstrategi 2014 2017 Erhvervsakademi Kolding IBA December 2014 1 2 3 Uddannelse i verdensklasse Kvalitetspolitikken i sammenhæng Mål, delpolitikker og kvalitetsmål 3.1 Emner og mål i kvalitetsarbejdet

Læs mere

Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens målsætninger]

Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens målsætninger] Afrapportering på udviklingskontrakt for 2008-2009 [Institutionens navn] Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens

Læs mere

UCSJ revideret 4/11 2008.

UCSJ revideret 4/11 2008. UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og

Læs mere

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Nordjylland Sammenfatning af målopfyldelsen for 2010 UCN s udviklingskontrakt er fuldt ud integreret i institutionens strategiplan

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017

STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 2015-2017 STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 Side 4 EAL Strategi INTRODUKTION Erhvervsakademiet Lillebælt har i 2014 gennemført en proces, hvor bestyrelse, ledelse og medarbejdere i fællesskab har udfoldet strategigrundlaget

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31.

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31. NOTAT Resultatlønskontrakt Ledelsessekretariatet Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T4189 7000 www.ucc.dk Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København for perioden 1. januar 2015 31.

Læs mere

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen.

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen. Aalborg Handelsskole Mål og strategier 2012-2017 Indhold 4 Vision og værdier 6 Fokusområde 1 - erhvervslivets skole 7 Fokusområde 2 - den internationalt orienterede skole 8 Fokusområde 3 - den digitale

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Statusrapportering 2012 af udviklingskontrakt

Statusrapportering 2012 af udviklingskontrakt Statusrapportering 2012 af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Lillebælt Sammenfatning af målopfyldelsen for 2011 [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Nordjylland

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Nordjylland Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Nordjylland Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University

Læs mere

Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt University College Lillebælt. Bilag 1 Afrapportering 2013 af udviklingskontrakter

Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt University College Lillebælt. Bilag 1 Afrapportering 2013 af udviklingskontrakter Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Lillebælt Sammenfatning af målopfyldelsen for 2012 [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

PARTNERSKAB SAFTALE SVENDBORG KOMMUNE SVENDBORGS ERHVERVSSKOLE SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FYN

PARTNERSKAB SAFTALE SVENDBORG KOMMUNE SVENDBORGS ERHVERVSSKOLE SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FYN PARTNERSKAB SAFTALE SVENDBORG KOMMUNE SVENDBORGS ERHVERVSSKOLE SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FYN 201 7-202 0 1 Partnerskabsaftalen er indgået mellem: Ramsherred 5 Telefon: 6223 3000 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

UCL s målkompleks 2015-17

UCL s målkompleks 2015-17 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UCL s målkompleks 2015-17 Fælles retning, styrket sammenhæng, bedre koordinering, simplere opfølgning. UNIVERSITY COLLEGE Opsummering af formålet bag målkomplekset Det er ambitionen

Læs mere

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,

Læs mere

STRATEGI CAMPUS KØGE

STRATEGI CAMPUS KØGE STRATEGI CAMPUS KØGE 2016 2018 Udarbejdet af CAMPUS Køges Projektgruppe - til fordel for CAMPUS Køges elever, studerende, kursister, medarbejdere, partnere og det samfund, vi er en del af. INDIVIDET SKABES

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

Udviklingskontrakt for EA Lillebælt 2015-2017

Udviklingskontrakt for EA Lillebælt 2015-2017 1 Udviklingskontrakt for EA Lillebælt 2015-2017 Formålet med udviklingskontrakten er at: Styrke kvalitetsudviklingen i de videregående Skabe en klar sammenhæng mellem de uddannelsespolitiske målsætninger

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, iværksætteri og internationalisering

Mål og Midler Uddannelse, iværksætteri og internationalisering Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING

KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING Indledning KEA udarbejder hvert år en kvalitetsrapport. Rapporten er et tilbageblik på året 2012 og skal bruges som afsæt til at se fremad, sætte mål og

Læs mere

U d d a n n e l s e s p r o g r a m 2 0 1 5

U d d a n n e l s e s p r o g r a m 2 0 1 5 U d d a n n e l s e s p r o g r a m 2 0 1 5 Om uddannelsesprogrammet Uddannelsesprogrammet indgår i det samlede ledelsesgrundlag for 2015 sammen med årets udviklingsprogram og budget. Uddannelsesprogrammet

Læs mere

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering Akademiet 2010-13 side 1 Mission Akademiet skal medvirke til at dække behovet for, udvikle og gennemføre undervisning og dertil hørende serviceydelser inden for professionsbacheloruddannelser, erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Dania

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Dania Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Dania Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og KEA - Københavns erhvervsakademi

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og KEA - Københavns erhvervsakademi Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og KEA - Københavns erhvervsakademi Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og KEA Københavns

Læs mere

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stærke uddannelses- og praktikforløb Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi SydVest

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi SydVest Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi SydVest Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi 2016-19 indhold 3 4 6 8 10 12 14 Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Vejen til hvorhen Sammenhæng Værdi Markant hvorfor? Bedre kommunikation er med til at

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2016 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Professionshøjskolen VIA i en international vækstregion

Professionshøjskolen VIA i en international vækstregion Gør tanke til handling VIA University College Professionshøjskolen VIA i en international vækstregion Besøg af det rådgivende udvalg for Regional Udvikling den 6. august 2014 1 Vision 2020 de fem intentioner

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

Strategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg, Vejle og Odense, University College Lillebælt

Strategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg, Vejle og Odense, University College Lillebælt Strategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg, Vejle og Odense, University College Lillebælt Internationalisering med indblik og udsyn 1. Indledning Internationalisering er et

Læs mere

NØGLETALSRAPPORT 2013 KEA

NØGLETALSRAPPORT 2013 KEA NØGLETALSRAPPORT 2013 1 KÆRE PROGRAMOMRÅDE Her er en nøgletalsrapport, som viser en række indikatorer på de forskellige programområder fordelt på tre hovedområder. På viser kvaliteten sig i mødet med de

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Strategisk partnerskabsaftale

Strategisk partnerskabsaftale Version 28. februar 2017 Strategisk partnerskabsaftale 2017-2020 mellem VIA University College og En rammeaftale for samarbejdet mellem VIA University College og Januar 2017 1. Parterne i aftalen Den strategiske

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM) D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen University College Sjælland

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen University College Sjælland Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen University College Sjælland Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet

Læs mere

Videnstærke erhvervsakademier

Videnstærke erhvervsakademier Videnstærke erhvervsakademier Oplæg ved direktør Inge Mærkedahl 17. januar 2013 1 Styrket udviklings- og evidensbasering på FL13 52,3 mio. årligt til erhvervsakademierne til styrket udviklings- og evidensbasering

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole

Læs mere

Indsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Afrapportering Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne

Indsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Afrapportering Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Afrapportering for rektor Ulla Kochs resultatlønskontrakt 1. januar 2011 til 31. december 2011 Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Udvikling af

Læs mere

Strategi for Danske Erhvervsakademier 2015-2017

Strategi for Danske Erhvervsakademier 2015-2017 Strategi STRATEGI for FOR DANSKE Danske ERHVERVSAKADEMIER Erhvervsakademier 2015-2017 2015-2017 1 Strategi for Danske Erhvervsakademier 2015-2017 Erhvervsakademierne er med deres etablering i 2009 og frem

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 160614/160912 af MeO for Uddannelsesrådet J.nr.: 16/00020 Kvalitetssikring på DJM Ref: MA/MeO Behandlet / godkendt af: Rektoratet 160127 Uddannelsesrådet 160413 Politik for

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013 Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet gældende fra 1. august 2013 Indhold Formål med kvalitetsarbejdet............................... 4 Vision for uddannelse og læring

Læs mere

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskole definerede i 2008 en strategi for perioden 2008 2010. Strategien kan sammenfattes i 2 ord værdifuld vækst. Siden 2008 har

Læs mere

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være Dekan Johny Lauritsens resultatlønskontrakt 1. januar 2010 til 31. december 2010 Obligatorisk Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Andel nyoptagne

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

UDVIKLINGS- og EVIDENSBASERING PAÅ ERHVERVSAKADEMIERNE

UDVIKLINGS- og EVIDENSBASERING PAÅ ERHVERVSAKADEMIERNE UDVIKLINGS- og EVIDENSBASERING PAÅ ERHVERVSAKADEMIERNE - SEMINAR FOR ERHVERVSAKADEMIERNE Formål med seminaret At kvalificere Erhvervsakademiernes konkrete arbejde med forskningstilknytning og udviklings-

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 26. maj 2011 Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1. Indledning Det Kongelige Danske Musikkonservatorium indtager en helt central rolle i Danmarks musik- og kulturliv. Lærerkorpset rummer

Læs mere

Resultatlønskontrakt. efter bemyndigelse fra VIAs bestyrelse. Aftaleperiode: Før tanken ud i livet VIA University College 1/9

Resultatlønskontrakt. efter bemyndigelse fra VIAs bestyrelse. Aftaleperiode: Før tanken ud i livet VIA University College 1/9 Før tanken ud i livet VIA University College Dato: 8. januar 2015 Journalnr.: U0003-7-03-19-14 Resultatlønskontrakt Kontraktholder: Rektor Harald E. Mikkelsen Aftalepart: Formand Peter Sørensen efter bemyndigelse

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

International strategi

International strategi INTERNATIONALISERING International strategi 2015-2020 Pædagoguddannelserne Odense, Svendborg og Jelling Muligheder og udfordringer i det multikulturelle samfund! Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision...

Læs mere

At lære mere betyder for elever og ansatte på Struer Statsgymnasium:

At lære mere betyder for elever og ansatte på Struer Statsgymnasium: Lær mere Learn More! Strategiplan 2016-18 Strategiplanen er besluttet af skolens bestyrelse den 31.03.2016. Formål Formålet med strategien for Struer Statsgymnasium er at fastlægge rammer og overordnet

Læs mere