Scenarieberegninger. - Et diskussionsoplæg vedr. Månegrisstalden (Version 3.2) RAPPORT

Transkript

1 Scenarieberegninger - Et diskussionsoplæg vedr. Månegrisstalden (Version 3.2) RAPPORT AF Andersen, et al. AGROTECH September 2014

2 Scenarieberegninger - Et diskussionsoplæg vedr. Månegrisstalden Af Mathias Andersen, Peter Kai og Martin Nørregaard Hansen, AgroTech 2

3 1. Indhold 2. Baggrund Formål med Scenarieberegninger Metode... 5 Beregningsmetode... 5 Ammoniak... 5 Lugt... 6 Klima... 6 Overvågning og dokumentation... 6 Økonomiberegninger... 7 Referencer Beskrivelse af de enkelte scenarier ReferEncestalden stalden Teknologioversigt Ministi konceptet Miljø Klima Velfærd og sundhed Teknologier Makrosti konceptet Miljø Klima Dyrevelfærd og Sundhed Teknologier Resultater Miljø Klima Sundhed Vurdering og konklusion, KU Velfærd Økonomi Vurdering og konklusion, IFRO Samlet resultat

4 2. BAGGRUND Partnerskabet om fremtidens bæredygtige og effektive svinestald har sat sig som mål at skabe en miljøog klimaoptimeret stald, som samtidig tager hensyn til driftsøkonomi og dyrevelfærd: Månegrisstalden. På vejen mod Månegrisstalden er det centralt at afveje og diskutere, hvordan eksisterende teknologier/metoder bedst suppleres med nye lovende teknologier, som er tæt på at kunne realiseres. For at skabe overblik og give grundlag for diskussion af forskellige teknologier og staldkoncepter er det nødvendigt at formulere et antal sammenhængende scenarier, hvor forskellige teknologier er introduceret og hvor nogle af de mange vekselvirkninger er illustreret. Formålet med arbejdet i denne rapport er derfor at opstille fem konkrete scenarier for en visionær svinestald med teknologier til reduktion og måling af emissioner. Scenarierne illustrerer forskellige kombinationer af teknologier og den afledte effekt på miljø, lugt og klima og giver indikationer af effekten på driftsøkonomi og dyrenes velfærd. De introducerede teknologier repræsenterer spektret fra velbeskrevne og veldokumenterede helt over til visionære og endnu ikke færdige teknologier og løsninger. Rapporten og de rapporterede scenarieberegninger betegnes Version 3.2, der er den endelige version af rapporten. Scenarierne er blevet reformuleret, opdateret og genberegnet i forhold til ideer, kommentarer og nye forslag til kombinationer, der kommet frem i udviklingsprocessen. I forhold til Version 1.0, der blev udgivet i forbindelse med konferencen om Månegrisstalden den 25. september 2013, er rapporten nu opdateret ud fra kommentarer fra følgegruppen, økonomiberegninger fra IFRO samt velfærds- og sundhedsvurderinger fra AU og KU. I forhold til version 2.0 er de 4 teknologiscenarier blevet reduceret til 2 balancerede scenarier. Denne prioritering er sket i dialog med partnerskabet og med input fra eksperter fra NaturErhvervstyrelsen, miljøstyrelsen, fødevarestyrelsen, energistyrelsen og Danish Farm Design. 3. FORMÅL MED SCENARIEBEREGNINGER Formålet med scenarieberegningerne er at skabe overblik og tillade en sammenligning mellem forskellige staldkonceptsforslag. Da hvert forslag til staldkoncept indeholder indsættelse af teknologier, der ofte vekselvirker med hinanden mht. miljø, klima, dyrevelfærd, sundhed samt driftsøkonomiøkonomi, mulighed for måling og præcision i målingen, m.v., beskrives de forskellige forslag til staldkoncepter i scenarier. De forskellige scenarier simuleres ud fra dokumenterede effekter, antagelser og teoretiske beregninger. Formålet med scenarieberegningen er at udtrykke scenariernes effekter i form af diagrammer og grafer der muliggør direkte sammenligning af de forskellige staldkoncepter. Det vil ligeledes være muligt at få præsenteret data på tabelform, hvor de aktuelle værdier vil kunne aflæses. Scenarieberegningerne skal tjene som inspiration og diskussionsoplæg og giver 2 bud på, hvordan Månegrise-stalden kan designes. Modellen bag beregningerne kan efterfølgende belyse effekten ved integrering af forskellige teknologier i et staldkoncept og benchmarking de enkelte staldkoncepter (scenarier) mod hinanden inden for de forskellige parametre. Input fra virksomheder og videns institutioner kan således afprøves og integreres i et nyt scenarie på en fleksibel og dynamisk måde. 4

5 4. METODE Med henblik på at illustrere forskellige bud på en fremtidig miljøeffektiv svineproduktion er der udarbejdet 2 forslag til staldkoncepter (scenarier) til opdræt af slagtesvin. Udvælgelsen er baseret på input fra virksomheder, myndigheder og vidensinstitutioner nationalt såvel som internationalt. Scenarierne er udvalgt på baggrund af det koncept der bedst løser udfordringerne med at minimere miljø- og klimabelastningen, og samtidig sikre et højt niveau af dyrevelfærd og -sundhed samtidig med at driftsøkonomien holdes konkurrencedygtig. Scenarierne er udvalgt, så der er en rimelig balance mellem de opstillede målparametre: miljø, klima, dyrevelfærd, sundhed, driftsøkonomiøkonomi og dokumentation. Miljø omfatter parametrene ammoniakemission fra stald og lagring af husdyrgødning samt emissioner af lugt og støv fra stalden. I vurderingen benchmarkes de 2 scenarier mod hinanden i forhold til miljø, klima, dyrevelfærd, sundhed måling af emission etc. (jf. ovenstående) samt anskaffelses- og driftsøkonomiøkonomi. Under økonomi indregnes også værdien af energioptimering, salg af energi m.v. f.eks. i forbindelse med salg af restprodukter til biogasproduktion, samt en øget værdi at næringsstof ved bearbejdning af restproduktet. Beregningsmetode Som grundlag for benchmarking af de enkelte parametre er der gennemført en analyse af de enkelte scenarier, idet de enkelte parametre er forsøgt kvantificeret. Ammoniak Som grundlag for beregning af miljøparameteren ammoniak er der taget udgangspunkt i Normtal for husdyrgødning for gødningsåret (Poulsen et al med senere ændringer). Normtal for husdyrgødning estimerer mængden af udskilt kvælstof ved produktion af et slagtesvin og oplister i tillæg hertil emissionsestimater for ammoniak i stald og under lagring for almindeligt forekommende staldtyper til opdræt af slagtesvin. På baggrund af mængden af forbrugt kvælstof i foderet (N i foder) samt produktionen (N i kød) er kvælstofmængden i den udskilte husdyrgødning beregnet som: N i foder N i kød = N ab dyr (1) Dernæst er mængden af kvælstof i gyllen der forlader stalden estimeret: N ab stald = N ab dyr N-tab i stalden (2) N-tab i stalden omfatter i vores scenarier tab i form af ammoniakfordampning. N-tabet er estimeret som en fast andel af den udskilte mængde kvælstof ab dyr (N ab dyr): N-tab i stalden = N ab dyr x staldtype-specifik fordampningskoefficient (3) Fordampningskoefficienter for almindeligt forekommende staldsystemer er givet i Damgaard (2008). Ved anvendelse af kombinationer af teknologier er effekten af disse indarbejdet i en kronologisk rækkefølge, der følger emissionen fra kilde til afkast. Vekselvirkning teknologierne imellem er vurderet og evt. korrigeret. Første tekniske mulighed for at reducere ammoniakfordampningen er at manipulere med mængden af kvælstof (N) som grisene udskiller. Dette opnås via foderoptimering, idet mængden af råprotein i foderet nedsættes og erstattes af specifikke aminosyrer. I scenarieberegningerne er ammoniakemissionen beregnet som en funktion af gulvprofilet (fastsat i Normtal for husdyrgødning) med fradrag for effekterne af anvendelse af miljøteknologi. Hvis det fx antages, at støbejernsriste i gødearealet af stalden giver 5 % reduktion og luftrensning giver 90 % reduktion i 5

6 ammoniakemissionen fra en stald, er staldemissionen først beregnet med fradrag på 5 % for effekten af støbejernsriste og de restende: 100*(100-5) % = 95 % af ammoniakfordampningen er efterfølgende ledt gennem luftrenseren, som reducerer ammoniakemissionen med yderligere 90 %, hvilket giver en kombineret effektiv reduktion i ammoniakemissionen på: 95*(100-90) % = 90,5 %. Efter beregning af staldtab af ammoniak-n er mængden af kvælstof, der er overført til gyllelager beregnet, og ammoniakemissionen under lagring af gyllen er beregnet. N ab stald = N overført til lager (4) N ab lager = N overført til lager N-tab under lagring (5) N-tab fra lager = N ab stald x lagrings-specifik fordampningskoefficient (6) Fordampningskoefficienten for N-tab under lagring af husdyrgødning er baseret på Normtal for husdyrgødning. N-tab under lagring af afgasset gylle på biogasfællesanlæg er inkluderet i månegrisestaldens samlede N-tab. Den endelige effektive ammoniakemission fra hvert scenarie er beregnet som summen af ammoniaktab fra hhv. stald og under lagring af husdyrgødning. Enheden for ammoniakemission er kg NH 3 -N pr. produceret slagtesvin. Lugt Parameteren lugt er beregnet ved i første omgang at fastlægge standardemissionen fra staldtypen jf. Miljøstyrelsen (2006) og derefter fratrække effekten af anvendelse af miljøteknologi helt analogt fremgangsmåden for ammoniak. Enheden for lugtemission er OU E /s pr kg gris. Beregningerne af lugtemissionen e beregnet ud fra perioder med spidsbelastning (worst case). Klima For så vidt angår klima er analysen baseret på beregninger af emissioner af drivhusgasser og CO 2 gevinster opnået ved anvendelse af miljøteknologi og energibesparelser, mens afledte effekter i form af land use change samt markeffekter ikke er inddraget i analysen. Drivhusgasserne er omregnet til CO 2 - ækvivalenter, idet der er regnet med at metan har et GWP (Global Warming Potential d.s.s. global opvarmningspotentiale) på 25, mens lattergas har et GWP på 298 (IPCC, 2007). Udledning af 1 ton metan svarer således til en udledning af 25 ton CO 2 -ækvivalenter set i et 100 års perspektiv. Enheden for klimapåvirkning er kg CO 2 -ækvivalenter per produceret slagtesvin. Ifølge nye tal fra Danish Crown er den gennemsnitlige CO 2 emissionen per produceret kg svinekød er 3,6 kg hvoraf største delen af CO 2 emissionen stammer fra foderet. I modellen medregnes udelukkende Metanemission fra stald og lager samt energiforbrug og energiproduktion. Overvågning og dokumentation Scenarierne vurderes i forhold til muligheden for løbende overvågning af emissioner, velfærd og restprodukter. Sundhed kan måles ved antal af behandlinger per svin, antibiotikaforbrug, mavesår og dødlighed mm. Velfærd kan beskrives som en vægtning af flere velfærdsparametre så som procentvis halebid, halekupering, pladsforhold, luftkvalitet, lyd og lysforhold, grovfoder og aktivitetsmuligheder. 6

7 Økonomiberegninger I nærværende Version 3.2 er den økonomiske analyse baseret på beregninger gennemført af IFRO (separat notat forefindes). Der er således taget udgangspunkt i en basis-slagtesvinestald med 5000 stipladser til slagtesvin til en samlet pris på kr I scenarieberegninger er der til basis-investeringen lagt inventering i miljøteknologier med deraf følgende omkostninger til forrentning og afskrivning samt driftsomkostninger. På samme vis er der korrigeret for besparelser eller indtægter. Der er regnet med en rente på 5 % og en afskrivningstid på 25 år på bygninger på, 12,5 år på inventar og 10 år for miljøteknologi. Transportomkostninger til gylle er fastsat til 21,44 kr. per tons (Kurt Hjort Gregersen, 2011). Ved separering af gyllen reduceres mængden, der skal transporteres til biogasanlægget. Den mængde kvælstof der tilbageholden i gødningen som følge at brugen at miljøteknologi værdisættes til 7 kr. per kg N. I det tilfælde at der benyttes svovlsyre til binde ammoniak i gødningen, medregnes gødningsværdien af svovl. Driftsøkonomien beskrives som produktionsomkostninger per slagtesvin ved slagtevægt på 83 kg. Se detaljeret beskrivelse at metoden under resultatafsnittet. Referencer Som grundlag for økonomioverslagene er indhentet information fra Videncenter for Svineproduktion (VSP), Miljøstyrelsens Teknologiblade, DCA-rapporten: Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet (Hansen et al., 2013), Priskalkulation 2013 Landbrugsbyggeri fra VFL, Økonomiseminar for biogasanlæg, Kurt Hjort, 2011, Svinenotering fra Danish Crown. Driftsøkonomiske model- og caseberegninger i Månegrisprojektet, Juli 2014, Mogens Lund og Mikkel Vestby Jensen. Notat vedr. driftsøkonomiske beregninger i månegrisprojektet Version 3.0 af 5. februar 2014 Mogens Lund og Mikkel Vestby Jensen. 7

8 5. BESKRIVELSE AF DE ENKELTE SCENARIER De udvalgte scenarier er udarbejdet på baggrund af screeninger af state of the art i forhold til teknologier og konceptdesign lokalt og internationalt. De indsatte parametre for miljøeffektivitet og omkostninger af de indsatte teknologisystemer er nærmere beskrevet som separate teknologibeskrivelser på de enkelte teknologiområder. Hvert scenarie er beregnet som en selvstændig produktionsenhed, der vurderes ud fra et samlet holistisk perspektiv. Scenarierne er opdelt således, at det illustrerer 2 forskellige måder at producere slagtesvin på. Det enkelte scenarie er udvalgt således, at der er balance inden for de parametre som stalden ønskes vurderet på (miljø, klima, dyrevelfærd, sundhed samt driftsøkonomiøkonomi). IKT indgår i alle scenarierne som et nødvendigt værktøj i forhold til løbende overvågning af emissioner og restprodukter med henblik på at opfylde visionerne for projekt Månegrisen. De 2 scenarier adskiller sig overordnet ved at den ene stald bygger på traditionel opstaldning med ca. 18 grise per sti mens det andet scenarier bygger på storstier med De forskellige scenarier er navngivet i forhold til staldkonceptets primære målsætning. De fem forskellige scenarier er således givet følgende titler. Referencestalden V-stalden Den klimaeffektive stald Den miljøvenlige stald Velfærdsstalden. De fem scenarier er beskrevet separat i det følgende. 6. REFERENCESTALDEN Referencestalden er indrettet som en konventionel slagtesvinestald med 1/3 drænet gulv + 2/3 spaltegulv. Stalden er fuldt sektioneret og baseret på ugedrift, dvs. der indsættes et hold grise i en ren sektion hver uge samtidig tømmes der en sektion hver uge og rengøres og klargøres til næste hold. Stierne måler ca. 2,5 x 5 m. Stiadskillelserne er åbne i gødearealet mellem hver anden sti for at styrke grisenes gødeadfærd. Resten af stiadskillelserne er lukkede i 60 cm s højde og åbne i de resterende 40 cm af hensyn til ventilationen i grisenes opholdszone. Referencestalden ventileres ved undertryksventilation med diffust luftindtag gennem loftsfladen og luftudtag gennem i loftet. I tabel 1 vises en oversigt over den foreslåede referencestald. Gyllekanalen i referencestalden dækker hele stiens areal og har en dybde på 60 cm og såkaldt vakuumudslusning. Gyllekummerne tømmes efter behov. Det er ikke installeret nogen form for miljøteknologi i referencestalden. Trælægter i holder opfylder krav om både rode og beskæftigelsesmateriale. 8

9 Tabel 1. Oversigt over delelementernes udformning i referencestalden Delelement Gulvudformning Gyllekanal Udformning 1/3 drænet gulv + 2/3 spaltegulv 60 cm fuld kumme under stien med vakuumudslusning Inventar Inddeling i stier på ca. 2,5 x 5 m med 18 grise i hver sti. Lukket inventar i lejearealet og åben i gødearealet i hver anden sti. Ventilationsanlæg Fodringsanlæg Foder (Fodringsprincip er ens for alle scenarier) Undertryksventilation med diffust luftindtag og supplerende loftsventiler og luftudtag placeret i loftet. Tørfodring ad libitum Flerfasefodring Foder (vejledende værdier fra normtal 2013): proteinindhold 147,4 g/fe s og 4,8 g P/FE s (gennemsnit over hele perioden). Foderforbrug: 2,86 FE s /kg tilvækst Figur 1. Eksempel på traditionel svinestald 9

10 Figur 2. Referencestalden. Til venstre en plantegning af sti med 1/3 drænet gulv + 2/3 spaltegulv. Til højre en illustration af samme stisystem STALDEN 2013 stalden er indrettet som en konventionel slagtesvinestald med 1/3 drænet gulv + 2/3 spaltegulv præcis som referancestalden. Stalden er fuldt sektioneret og baseret på ugedrift, dvs. der indsættes et hold grise i en ren sektion hver uge samtidig tømmes der en sektion hver uge og rengøres og klargøres til næste hold. Stierne måler ca. 2,5 x 5 m. Stiadskillelserne er åbne i gødearealet mellem hver anden sti for at styrke grisenes gødeadfærd. Resten af stiadskillelserne er lukkede i 60 cm s højde og åbne i de resterende 40 cm af hensyn til ventilationen i grisenes opholdszone stalden ventileres ved undertryksventilation med diffust luftindtag gennem loftsfladen og luftudtag gennem i loftet. Gyllekanalen i 2013 stalden dækker hele stiens areal og har en dybde på 60 cm og såkaldt vakuumudslusning. Gyllekummerne tømmes dagligt og behandles med svovlsyere i fortank/blandetank, hvorefter den forsurede gylle pumpes tilbage til stalden. Gyllestanden i gyllekanalen holdes på ca. 10. cm for at sikre høj udslusningshastighed. Overskydende forsuret gylle pumpes til lagertank. Det er installeret et forsuringsanlæg i 2013 stalden, hvilket muliggør en miljøgodkendelse på denne staldtype. Ud over dette gylleforsuringsanlæg er stalden forsynet med alle lovpligtige teknologier. Trælægter i holder opfylder krav om både rode og beskæftigelsesmateriale. 10

11 Teknologioversigt 1/3 spaltegulv, 2/3 fast gulv Gylleforsuring Figur stalden. Til venstre en plantegning af sti med 1/3 drænet gulv + 2/3 spaltegulv. Til højre en illustration af samme stisystem med gylleforsuring. 11

12 8. MINISTI KONCEPTET Ministi konceptet er en slagtesvinestald med modulopbygget gulv og integreret gyllekanalsystem med gylleforsuring der sikre lav emission og nem og kosteffektiv etablering. Konceptets innovative del består af en modulopbygget gulv/kanalsystem med integreret gylleseparering og forsuring. Den flydende fraktion forsures før den tilbageskyldes til kanalerne. Fiberfraktion bliver sendt til bioforgasning. Fordelene ved systemet er at der kan spares beton og udgravning af dybe kanaler. Systemet kan modulopbygges og i princippet sættes ind direkte oven på en afrettet sandpude eller et støbt beton dæk. Desuden er det en fordel at kanalerne er vinkelret på stiretningen hvilket sænker luftbevægelsen over gyllen. Da gyllen i størst omfang afsættes tættest ved inspektionsgangen vil man også kunne lave en differentieret udslusning. Ved at sparere gyllen med det sammen og tilbage skylden den flydende fraktion kan der spares syre og fiberfraktionen kan i større omgang udnyttes til bioforgasning set i forhold til forsuret gylle. Ministi stalden er indrettet med 25 % fast gulv, 8 % drænet gulv + 2/3 spaltegulv. Stalden er fuldt sektioneret og baseret på ugedrift, dvs. der indsættes et hold grise i en ren sektion hver uge samtidig tømmes der en sektion hver uge og rengøres og klargøres til næste hold. Stierne måler ca. 2,5 x 5 m. Ministi stalden ventileres ved undertryksventilation med diffust luftindtag gennem loftsfladen og luftudtag gennem i loftet. Kanalerne udformes i ekstruderet plast. Formen er ww-kanaler der danner en selvbærende dobbeltlagskonstruktion med en højde på ca. 30 cm. Spalter WW-kanaler Forsuret gylle Figur 3 viser gulv og kanalsystemet i ministi stalden inspireret at et hollandsk kanalbundssystem. Spalterne er produceret i støbejern, hvilket giver en markant reduktion i ammoniakfordampningen i forhold til beton. Kanalerne er udelukkende opbygget i hård plast som selvbærende gitterspær. Denne konstruktion er let og sikret mod lækager via en dobbeltbundet. Gyllekanalen dækker arealet under spalterne og har en dybde på kun 30 cm og er lavet i plast, hvilket reducerer udgifterne til støbning af traditionelle 60 cm dybe betonkanaler. Modul opbygningen betyder at enhederne let kan skiftes og ændres til anden form for belægning eller produktionssystem. 12

13 I ministi konceptet indsættes svinene i muligt omfang kuldvis eller i stabile grupper, med grise de har gået sammen med i smågrisestalden. Det vil i praksis sige, at der skal ske en neddeling af flokken i forbindelse med overførslen til slagtesvinestalden. Der tildeles 30 gram halm/dag/svin. Stiadskillelserne i stalden er åbne mellem hver anden sti i gødearealet fra foderautomaten til inspektionsgangen for at styrke grisenes gødeadfærd. Resten af stiadskillelserne er lukkede i 60 cm s højde og åbne i de resterende 40 cm. Figur 8 vises en oversigt over den foreslåede ministi koncept. Sygestierne er placeret midt i gårdanlægget i et særskilt staldafsnit. Se oversigtskort herunder. Figur 4 viser ministierne er placeret i sektioner og hvordan sektionerne er placeret i forhold til hinanden. I midten af gårdanlægget er placeret servicefaciliteter, bufferstald og sygestier. Flerfasefodring med et reduceret råproteinindhold 141,5 g/fe s og et foderforbrug: 2,86 FE s /kg tilvækst. 13

14 Miljø Ministi konceptet håndterer miljøudfordringen via delvist fast gulv og W-formede gyllekanaler med gylleforsuring. Kvælstoftabet reduceres i dette staldkoncept vha. gylleforsuring, der stort set eliminerer ammoniakemission fra gyllekanalen. Spaltegulvet er af støbejern, hvilket mindsker det beskidte areal over spalterne og derved ammoniakemissionen herfra. Forsuring af gyllen reducere endvidere ammoniakemissionen fra lager og udbringning. Klima Gylleforsuring er den mest effektive teknologi til at reducere metanemissionen fra stald og lager. Emission af metan fra stalden og lager reduceres ved gylleforsuring. Dette giver en dobbelt effekt, da man samtidig med reduktion af drivhusgasudledningen fra stalden også får et højere biogaspotentiale af gyllen. Da kun fiberfraktionen sendes til bioforgasning kan fællesbiogasanlægget håndtere op til 30 % forsuret fibre ud af den samlede biomasse der forgasses. Velfærd og sundhed Minimeret gylleoverflade, hyppig udslusning, giver samlet en bedre luftkvalitet i stalden. Det faste gulv sikre med halm sikre rode og beskæftigelsesmateriale. Sammen med højtrykskøling over spalterne etableres en form for zoneopdeling i stien hvor svinene for mulighed for termoregulering. 14

15 Teknologier 25 % fast gulv + 8 % drænet gulv + 2/3 spaltegulv Støbejernsriste Fasefodring og optimering af proteinindhold i foder W-formede kanaler Forsuring af gylle Separering af gylle Tilbageskyld af væskefraktion Fiberfraktion afleveres direkte til biogasanlæg Løbende overvågning af luftflow, temperatur, fugtighed, CO 2, og ammoniakkoncentration. Overbrusnig/højtrykskøling Diffus mekanisk undertryksventilation Vådfoder, Fasefodring og optimering af proteinindhold i foder Halm i hæk over krybbe som beskæftigelses- og rodemateriale IKT med overvågning af adfærd, tilvækst, foderoptagelse, klima, mv. Figur 6. Til venstre en plantegning af sti med 2/3 spaltegulv og 1/3 fast gulv. Til Højre en illustration af et staldsystem med W-kanaler og gylleforsuring. 15

16 9. MAKROSTI KONCEPTET Makrosti konceptet har et bredt fokus på miljø, klima, dyrevelfærd og sundhed. Stisystemet er relativt stort sammenlignet med traditionel opstaldning, hvilket giver større rådighedsareal for det enkelte svin. Vha. autamatisk overvågning på individniveau kan systemet detektere mistrivsel og sygdom på et tidligt tidspunkt og der ved minimering medicinforbrug og øge trivslen. Svinene har kontinuerligt adgang til rodemateriale i form af øgede mængder halm og de har mulighed for at temoregulere via zoneopdeling af stien. Staldklimaet kan tilpasses svinenes behov via intelligent ventilation, justerbare overdækninger, højtrykskøling og overbrusning. Dette giver samlet optimale betingelser for at undgå præventiv halekupering. Makrostisystemet er indrettet som 13 sektionerede storstier med ca. 400 stipladser i hver. Storstierne tømmes og rengøres fuldstændig efter hver produktionscyklus. Nettoarealet per svin er ca. 0,75 m 2 /svin. Der tildeles ekstra meget halm per svin, hvilket kan håndteres via et innovativt gyllehåndteringssystem. Dette fungerer som et kildesepareringssystem hvor urin afdrænes og forsures og fiberdelen udsluses til biogasproduktion. Den forsurede urin udnyttes til kemisk rensning af luften fra stalden. Figur 7 Plantegning af Makrostisystemet Stalden ventileres delvist med % gulvudsug, der dækker minimumsventilationen i stalden. Resten af ventilationskapaciteten dækkes af intelligent mekanisk ventilation. Dette princip dækker over en ventilation der kontinuerligt måler ventilationsydelsen gennem stalden og kan tilpasse denne efter behovet. I traditionel ventilation er ventilationen normalt styret ud fra omdrejningshastigheden på ventilatoren. Dette korrelere dog langt fra altid med ventilationsmængden da vinden kan påvirke ydelsen både i positiv og negativ retning. For at kompensere for dette, har man indbygget et spjæld i ventilationssystemet der øver tryktabet i og derved trykstabiliteten. I en intelligent ventilation sidder der en flowmåler der løbende måler flowet gennem ventilationssystemet. Det betyder at anlægget kan levere en mere præcis ventilationsydelse og at der kan spares strøm i de perioder hvor der er opdrift nok til at trække ventilationen passivt. Omvendt kan systemet sikre mod tilbageløb af kold luft ved at øge ydelsen for der ved at holde flowet konstant. 16

17 Miljø Stierne er indrettet med 2/3 fast gulv og 1/3 spaltegulv. Der i makrosti konceptet valgt støbejernsriste. Støbejernsriste har en beskeden effekt på ammoniakfordampningen men er valgt, fordi de i kombination med overbrusning er forbundet med en god hygiejne med meget lidt synlig gødning på spaltegulvet og deraf afledt mindre tendens til, at grisene slæber gødning fra spaltegulvet op på det faste gulv, hvilket er vigtigt i bestræbelserne på at undgå at grisene begynder at afsætte gødning på det faste gulv. Under spaltegulvet er der placeret et gødningsbånd (transportbånd) som tillader urin og andet flydende at dræne væk, mens faste bestanddele tilbageholdes på båndet. Én eller flere gange dagligt transporteres den faste gødningsfraktion ud af stalden. Ajlen løber i en lavere liggende kanal under det faste gulv, hvor den forsures med henblik på at fungere som skrubbervæske for luftrensning. Der er etableret gulvudsugning svarende til ca. 20 % af staldens ventilationskapacitet. Luften trækkes fra staldrummet ned gennem støbejernsristene til den underliggende gødningskanal med gødningsbåndet og videre ud i en luftkanal beliggende under det faste gulv i stierne. Denne udsugningskanal er samtidig opsamlingskanal for det afdrænede urin. Urinen bliver her forsuret og opkoncentreret via fordampning. Den forsurede urin fungerer samtidig som en syreskrubber, der optager ammoniak fra ventilationsluften og binder det i den koncentrerede gødningsvæske. Fæces og halm bliver via gødningsbåndet tørret som følge af gulvudsugningen til et tørstof indhold på mellem %. Denne fraktion transporteres dagligt ud af stalden og videre til et biogasanlæg. Figur 8 Illustration af makrostisystem inklusiv miljø- og velfærdsteknologi. Til højre ses en illustration af en kildeseparering af fæces og urin under spaltegulvet ved hjælp af et gødningsbælte. De faste fraktion transporteres dagligt ud af stalden via et bælte. 17

18 Flerfasefodring med et reduceret råproteinindhold på 141,5 g/fe s og et foderforbrug: 2,86 FE s /kg tilvækst. Klima Emission af metan fra gyllen reduceres gennem hyppig udslusning af gyllen. Dette giver en dobbelt effekt, da man samtidig med reduktion af drivhusgasudledningen fra stalden også opnår et højere biogaspotentiale. Tildeling af halm i stalden øger ligeledes gødningens indehold af tørstof, hvilket øger biogaspotentialet og gør det mere attraktivt for biogasanlæg at modtage gødningen. Intelligent ventilation reducerer endvidere staldens energiforbrug samt støjniveauet i stalden. Dyrevelfærd og Sundhed Et af dilemmaerne ved storstier er, at de stiller større krav til driftsledelse og opsyn, bl.a. i forhold til at tilse de enkelte svin, der nemt kan blive væk i mængden. Velfærdsstalden forventer at imødekomme dette ved at etablere overvågningssystemer bestående af RFID tags der identificerer og lokaliserer de enkelte dyr, samt via videoovervågning af aktivitetsniveau, måling af drikke- og ædemønster og registrering af overfladetemperatur for hurtig detektion af sygdom. RFID teknologien kan bruges til at følge og overvåge svinene fra fødsel til slagtning. Alle relevante informationer om hvert enkelt svin lagres. Registreringerne omfatter f.eks. indsættelsesdag, vægt, tilvækst, æde- og drikkemønster, overfladetemperatur, medicinering mm. Systemet opsættes til at give alarm i tilfælde af afvigelser. I velfærdsstalden efterstræbes det at indsætte smågrisene i intakte kuld, hvilket modsat de små stier er en mulighed. Storstier er umiddelbart billigere i etablering end traditionelle stisystemer, idet der kan spares på bl.a. stiadskillelser. Samtidig giver vejesystemet mulighed for at optimere svinenes vægt ved levering til slagtning, hvilket øger indtjeningen. Udvejnings- og registreringssystemet vil dog normalt modsvare besparelsen ved stiindretningen. Storstier giver mulighed for at øge grisenes effektive rådighedsareal. Begrundelsen herfor er, at grise, som ligger ned, ikke udnytter deres rådighedsareal. Storstier giver yderligere mulighed for at opdele stien i flere klimazoner til fordel for grisenes komfort. Overvågningen af klimaparametrene i stalden sikrer at styringen af den naturlige ventilation fungerer optimalt. Overvågningen vil desuden via en indbygget alarm give landmanden mulighed for at tage affære, hvis staldklimaet ikke er som det skal være. Videoovervågningen kan ligeledes opsættes til at give en alarm ved uønsket adfærd i stien. Differentieret tildeling af foder skal sikre at alle svin får en optimal fodersammensætning. Svinene vejes hyppigt og tildeles foder i større overensstemmelse med deres behov. Dette er ikke muligt i traditionelle stisystemer. Makrosti stalden er indrettes med 2 sygestier på 8 m 2 per sektion. Den er indrettet med gummimåtter i 2/3 af arealet. Dette areal er ikke en del af storstien. Der er i sygestien plads til 3 % af grisene svarende til ca. 10). Der tildeles ekstra halm i stalden afhængig af svinenes størrelse. Der tildeles ca. 1 gram halm per kg svin svarende til ca. 30 g per gris per dag ved indsættelse stigende til ca. 100 gram ved slagtning. Den forøgede halmmængde antages at reducere forekomsten af unormal adfærd i stalden og reducerer forekomsten af maveforandringer/mavesår. Halmen kan fint håndteres af gødningssystemet under spalterne. 18

19 En smal hængslet overdækning, der går ca cm ud fra bagvæggen vil hæve temperaturen og minimere træk i lejearealet i vinterhalvåret. I sommerhalvåret kan overdækningen klappes helt op, så luften kan ledes direkte ned i lejet i varme perioder. Sektionerne er klimaopdelt i zoner, således at der over spalterne er køligst og lunest i lejezonen. Den kølige zone over spalterne bliver kølet ned vha. hurtigere luftbevægelse samt overbrusning og højtrykskøling. Overbrusningen vil fortrinsvis blive brugt om sommeren til at køle svinene direkte og til at holde spalter rene og kølige. Højtrykskølingen vil derimod sænke temperaturen over spalterne, hvilket vil resultere i lavere ventilationsbehov, hvorved en større andel af luften passerer gennem luftrenseren. Dette vil samtidig virke stimulerende på svinenes gødeadfærd over spalterne. I aktivitetsarealet tildeles der beskæftigelses- og rodemateriale, så som snittet halm. Det er ligeledes her der er ad libitum adgang til foderautomaten. I lejezonen er der varmest pga. tildeling af halm og lukkede stiadskillelser. Halm kan håndteres gennem det store åbningsareal på støbejernsristene og det mekaniske udmugningssystem. Teknologier Delvist spaltegulv med 2/3 fast gulv RFID mærkning Differentieret tildeling af foder, optimalprotein tildeling Automatisk udvejning og vægtopdeling, Styret gødeadfærd (evt. specielt lys) Kildeseparering i form af optimeret skrabekanal med linespilsanlæg og kontinuerlig afdræning af ajle Gulvudsugning (20 % af ventilationskapacitet) Støbejernsriste Kildeseparering med hyppig udslusning Forsuring af urin og koncentrering af gødningsvæske Delluftrensning via forsuret urin Direkte overførsel af fiberfraktion til biogasanlæg Salg/bortskafning af fiberfraktion til biogasproduktion Løbende overvågning af luft flow, temperatur, fugtighed, CO 2, ammoniakkoncentration og syreforbrug. Videoovervågning af aktivitetsniveau og liggemønster Måling af æde-/drikkemønster Måling af overfladetemperatur (sygdomsdetektion) 3 klimazoner Højtrykskøling og overbrusning over spalter Øgede mængde halm i aktivitetszone og hvilezone Løbende overvågning temperatur, fugtighed, CO 2 og ammoniakkoncentration 19

20 10. RESULTATER I følgende vises resultater for en teoretisk vurdering/beregning af scenarierne i forhold til miljø, klima, sundhed, velfærd og økonomi. Tabel 2 viser overblik over de teknologier der indgår i scenarierne. Stald med 1/3 spaltegulv, 2/3 fast Stald med 2/3 spaltegulv, 1/3 fast gulv Stald med 2/3 spaltegulv, 1/3 drænet gulv Miljø Klimateknologi Støbejernsspalter Skrab og vask af spalter W-kanaler Hyppig udslusning Kildeseperation, bælte Kildeseparering, skraber Gylleforsuring Urinforsuring Højtrykskøling Gyllekøling % opt. punktudsug, biologisk luftrensning 20 % syreskrubning gennem gulvkanal Gyllebeholder med fast overdækning Separering Overvågning af emissioner Referencestalden stalden Makrosti stalden Ministi stalden Velfærd og sundhed Storstier Gulvudsug Naturlig ventilation Ekstra halm Automatisk ud- 20

21 vejning RFID Velfærdsovervågning differentieret fodring Naturligt lys Styret gødeadfærd Energiteknologi Solceller Pyrolyse Ekstra isolering Fælles biogasanlæg EC-ventilation Led belysning Solfanger Miljø Under miljø vil følgende underparametre indgå: Ammoniakemission, Kg N/produceret svin Lugtemission, OU E (eller tilsvarende enkeltlugtstofmåling)/sek./1000 kg dyr Støvemission, kg støv/produceret svin Fosfortab, Kg P/produceret svin 21

22 Teknologivalg og begning af kvælstoftab ses i tabel 3. Miljø/klimateknologi kvælstof red. Tabel 3. Effekten på ammoniakemission for de forskellige miljøteknologier og konsekvens den for scenarierne. Referencestalden stalden Tab, kg N Tab, kg N Tab, kg N % fast gulv 0,244 Makrostistald Minististald Tab, kg N 2/3 spaltegulv, 1/3 fast gulv 0,320 2/3 spaltegulv, 1/3 drænet gulv 0,395 0,395 Staldtab uden teknologi 0,395 0,395 0,244 0,320 Foderoptimering 11% 0,027 0,035 Støbejernsriste 5% 0,011 Skrab og vask af spalter 0% W-kanaler og daglig udmugning 23% Hyppig udslusning 11% Kildeseparering, bånd 31% 0,064 Kildeseparering, skraber 0% Gylleforsuring 1/3 fast 2/3 spalte 68% 0,193 Gylleforsuring 1/3 drænet 2/3 spalte (60 %) 48% 0,188 Urinforsuring 0% Højtrykskøling 5% 0,007 0,005 Gyllekøling via. grundvand 21% % opt. guldudsug, biologisk luftrensning 46% % syreskrubning gennem gulvkanal 59% 0,079 Separering 0% Overvågning af emissioner 0% Lagertab tab % Lagertab inkl. flydelag, kg N svin 2% 0,049 0,017 Lagertab inkl. teltoverdæk/forsuret, kg N svin 1% 0,018 0,028 Lagertab afgasset gylle inkl telt, kg N svin 2% Lagertab afgasset, separeret fiber inkl. telt, kg N svin 2% 0,031 Lagertab ajle, lukket beholder, kg N/svin 2% 0,025 Lagertab, 60 % forsuret, kg N/svin 4% Samlet N-tab, kg N/svin 0,444 0,242 0,112 0,114 Rangering

23 Lugt, OU/s/1000 kg svin Tab, kg N/svin 0,5 0,45 0,4 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 Ammoniakemission Figur 9 Diagram over kvælstoftabet i Kg N/svin for de 5 scenarier Lugtemission Figur 10 Diagram over Lugtemission i OU/s/1000 kg svin for scenarierne 23

24 Fosforoverskud, kg P/svin Støvemission, g/svin 60 Støvemission Figur 11 Diagram over støvemissionen for scenarierne 0,16 Fosforoverskud 0,14 0,12 0,10 0,08 0,06 0,04 0,02 0,00 Figur 12 Diagram over fosforoverskuddet fra de 5 scenarier. 24

25 Tabel 4. Samlede emissionstal for miljøparametrene, reduktion og karakter for de 6 scenarier. Miljøparametre Referencestalden 2013-stalden Makrosti-stalden Ministi-stalden Ammoniak emission, kg N/svin 0,444 0,242 0,112 0,114 Ammoniakreduktion Rangering Lugtemission, OUE/s/1000 kg Lugtreduktion Rangering Støvemission, Tot g støv/svin Støvreduktion Rangering P-overskud, kg P 0,14 0,14 0,00 0,00 Reduktion i P-overskud, % Rangering Samlet rangering 1 1,25 3,75 3 En oversigt over miljøparametrene og scenariernes effekt på disse er vist i tabel 4. Ammoniak er traditionelt den vigtigste miljøfaktor, da den er direkte reguleret i forhold til en emissionsgrænse stalden lever lige præcis op til denne emissionsgrænse for en stald på 5000 stipladser. Makrosti stalden reducerer ammoniakemissionen med 54 % i forhold til 2013-stalden skarpt forfulgt af Ministi stalden, der med fuld gylleforsuring også har en ammoniakreduktion på 53 %. Støv er ligesom lugt overvejende et problem i tæt befolkede områder. Der er i øjeblikket ikke nogen emissionsgrænse for støv. Der ses at der i de scenarier hvor der er installeret luftrensning også er en god effekt på støv. Fosfor overskuder ligger i gennemsnit på 140 gram per produceret svin med de harmoniregler der er gældende i dag. I de scenarier der er installeret en form for gylleseparation er det muligt at tilbageholde en del af fiberfraktionen og der ved undgå fosforoverskud på marken. Optimeret fodring med reduceret råprotein vil ligeledes reducere fosforoverskuddet. 25

26 Klima Under klima indgår følgende underparametre: Metanemission, Kg CO 2 -ækv./produceret svin Energiforbrug/Energiproduktion, Kg CO 2 -ækv./produceret svin GWP, Kg CO 2 -ækv./produceret svin Miljø/klimateknologi Staldtab % fast gulv 13,99 Tabel 5. Effekten på metanemission for de forskellige miljøteknologier og konsekvensen for scenarierne. Reduktion metan, % Referecestalden CH4, kg CO2e stalden CH4, kg CO2e Makrostistalden CH4, kg CO2e Minististalden CH4, kg CO2e 2/3 spaltegulv, 1/3 fast gulv 13,99 2/3 spaltegulv, 1/3 drænet gulv 13,99 13,99 Staldtab uden teknologi 13,99 13,99 13,99 13,99 Støbejernsspalter Skrab og vask af spalter W-kanaler Hyppig udslusning 35% 4,90 Kildeseparering, bånd Kildeseparering, skraber Gylleforsuring 100 % 60% 8,39 Gylleforsuring 79 % 47% 6,63 Urinforsuring Højtrykskøling Gyllekøling via. grundvand 10% 10 % opt. guldudsug, biologisk luftrensning 20 % syreskrubning gennem gulvkanal Separering Overvågning af emissioner Naturligventilation Samlet staldtab 13,99 7,36 9,09 5,60 lagertab 11,44 11,44 11,44 11,44 Direkte til biogas 60% 6,86 6,86 Separation 16% 1,83 1,83 Fastoverdækning 15% 1,72 1,72 1,72 1,72 Samlet lager 9,72 9,72 7,89 7,89 Samlet metanemission, kg CO2/svin 23,71 17,08 10,12 6,62 Rangering

27 kg CO2 ækv./svin kg CO2 ækv./svin 25 Metanemission fra stald og lager Referencestalden 2013-stalden Makrosti-stald Ministi-stald Figur 13 Diagram over metanemission fra stald lager og udbringning. 18,0 Netto energiforbrug 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Referencestalden 2013-stalden Makrosti-stald Ministi-stald Figur 14 Diagram over netto energiproduktionen. 27

28 Procent kg CO2 ækv./svin GWP 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Figur 15 Diagram over Global warming potential eller samlede CO 2-emission fra de 5 scenarier. Samlet GWP reduktion i forhold til 2013-stalden Makrosti-stald Ministi-stald Figur 16 Diagram over den samlede reduktion i GWP eller CO 2-emissionen i forhold til 2013-stalden. 28

29 Tabel 6 viser metanemission, netto energiforbrug samt GWP og reduktion. Klimaparametre Referencestalden 2013-stalden Makrosti-stalden Ministi-stalden Metanemission, kg CO 2 /svin 23,7 17,1 10,1 6,6 Metanreuktion, % Rangering Netto energiforbrug, kg CO 2 /svin 15,76 15,76 2,21 2,05 Reduktion i energiforbrug, % Rangering Samlet CO 2 emission, kg CO 2 /svin 39,5 32,8 12,3 8,7 Reduktion i CO 2, % Rangering Ovenstående tabel viser, at det er Ministi stalden, der reducerer det samlede Global Warming Potential mest, pga. gylleforsuring og dertilhørende metanreduktion. Begge staldsystemer er tæt på at være energineutral, med de har stadig en betydelig metan udledning. Reduktionen i metan fra ministi stalden og 2013-stalden kommer fortrinsvis fra gylleforsuring. Netto energiforbrug reduceres i Ministi stalden og Makrosti stalden vha. EC-ventilation, LED-belysning og energiproduktion via bioforgasning. Metan reduktionen i Makrosti stalden skyldes fortrinsvis kildeseparering med hyppig udslusning og at fiberdelen bliver sendt direkte til bioforgasning. Sundhed Under sundhed indgår følgende sundhedsunderparametre: Infektionssygdomme Adfærdsbetingede sygdomme og skader Øvrige (mavesår, Brokkomplikationer og salmonella) 29

30 Tabel 7. Sundhedsmæssig vurdering af de fem scenarier i Månegrisen, Version 3.2 se mere i notatet: Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen Evaluering af staldteknologiers indflydelse på udvalgte sygdomme hos slagtesvin. Inge Larsen & Jens Peter Nielsen, KU. 30

31 Point. Sundhedsvurdering Reference 2013-stald Makrosti-stald Ministi-stald Figur 17 Diagram over den samlede sundhedsvurdering. Sundhedsvurderingen har fokus på infektionssygdomme, adfærdsbetingede sygdomme og skader samt mavesår, brokkomplikationer og salmonella. Vurdering og konklusion, KU Ministi konceptet og Makrosti konceptet bidrager begge med deres teknologier væsentligt til en forbedret sundhed med 33 og 37 point mod henholdsvis 0 og 7 point for til Referencestalden og 2013 stalden. Ved den vurderingsmetode, vi har anvendt, er der en vis effekt af, at jo flere teknologier, der indgår i staldbeskrivelsen, desto flere point opnår stalden. Dog er der teknologier, der vurderes at have negativ betydning for sundheden, eksempelvis Storstier, Fast gulv, Automatisk udvejning og Ingen halekupering. Beskrivelse af sygestier belønnes i vurderingen ved Ministi konceptet og Makrosti konceptet i forhold til, at overvejelser omkring sygestier ved disse koncepter er beskrevet, hvilket de ikke er i Referencestalden og 2013 stalden, hvor lovgivningsmæssige minimumskrav må anses for at være gældende. Pointtildelingen af sygestierne afspejler samtidig dilemmaet mellem placering af sygestier i nærområdet, hvortil syge grise er lette at flytte for personalet versus sygestier i en separat stald, hvor det godt nok er muligt at isolere smitteudskillende grise, men brugen bliver besværliggjort af, at der er transportafstand med grisene. Ministi konceptet og Makrosti konceptet ligger pointmæssigt så tæt, at det er marginaler, der afgør, at det er Makrosti konceptet, der ligger øverst. Samlet set er der fordele og ulemper ved begge staldtyper: Den vigtigste fordel ved Ministi konceptet er pri- 31

32 mært den kuldvise opstaldning der sundhedsmæssigt bidrager med færre smittemuligheder og slagsmål, hvor fordelen ved Makrosti konceptet er muligheden for differentieret fodring som et vigtigt bidrag til forebyggelse af mave- og tarmlidelser, overdækningen til at forhindre træk, og RFID mærkning. Modsat er ulemperne ved Makrosti konceptet smitteudvekslingen mellem grisene i storstierne, og den lidt større, men efter vores mening dog ikke uoverkommelige udfordring ved overvågning og pasning af grisene. 32

33 Velfærd Vurdering af de ny scenarier, mikro- og makro stier er foretaget af Seniorforskere Lene Juul Pedersen og Karin H. Jensen, Århus Universitet. Som det fremgår af tabel 8. er scenarierne er rangordnet i forhold til 2013 stalden på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er bedst. Idet der er anmodet om en sammenligning mellem de to nye scenarier og scenariet for 2013 stalden er karakteren for de velfærdsmæssige muligheder i 2013 stalden sat til 5, således at der anvendes en relativ skala der både tillader en forbedring og forringelse af dyrevelfærden på de angivne elementer. Karakteren 5 siger således ikke noget om velfærdsniveauet som sådan men er en relativ scala. Af tabellen fremgår, hvilke del-elementer af velfærden, der er indgået i vurderingen, og hvorledes disse er vægtet i forhold til hinanden (fra 1 til 5, hvor 1 er laveste vægtning). 33

34 Tabel 8. Velfærdsvurdering af de 2 nye scenarier i månegrisestalden som er udarbejdet af Agrotech (Rapport Agrotech, Januar 2014). Underkarakteren er der angivet en kort begrundelse for karaktergivelsen og evt. afvigelser fra karakterer givet ved sidste scenarie beskrivelse. Mulighed for Element i sti / management Vægtning i Reference stald 2013 stald Ministi koncep- Makrosti koncept g samlet tet vurdering I alt I alt I alt I alt 1. at have intakte dyr Øges når alle øvrige elementer er tilgo a (hele haler) deset Placeringen af halmhækken over fodertruget er en væsentlig risikofaktor for halebid 2. fri bevægelse inkl. Leg Kvm pr.gris/totalareal / dimension af arealer Der er nu 2/3 støbejernsriste med lille samlet un- derstøttel- sesflade, men tørre 7 Nu støbejernsriste med lille understøttelsesflade i tvungne motionsområder 3. at zoneopdele stien i Placering af foder og leje / kvm pr gøde- og hvileområde gris/fast gulv are- Der er kun 25% fast 34

35 al/gulvkvalitet/kølefaciliteter/træk gulv og 33% beton 4. fri adgang til alle res- Kvm pr. gris / gulvkvalitet/ ressource b sourcer for alle grise samtidigt adgang Faciliteter er forbedret, men adgangen til halmen er ikke fri halmhækken sidder over foderautomaten, der er optaget meget af tiden! Skaber konkurrence. Andelen af fast gulv er lille, spalter er i sig selv dårligere om end renere. 5. at termoregulere Klimazoner / undgå træk / afkølingsfaciliteter Ingen gulvudsugning, i praksis ingen halm, men højtrykskøling og forskellige gulvmaterialer. 9 35

36 6. beskæftigelse og ek- rode- beskæftigelsesmateriale af høj sploration kvalitet Nogle få grise får måske halm, men halmhækken er stort set utilgængelig 7. at hvile på et blødt, Gulv (materiale, bjælkebredde) / Halm ,5 7 tørt leje i leje / Kvm pr. gris Fordel ved 25%s fast gulv opvejes af smalle 100 g halm giver ikke meget at ligge på men der er 2/3 fast gulv og større sti, der bjælker. I praksis ingen halm. Men spalter giver bedre udnyttelse. Reelt er der ikke et leje i perioder med frisk halm, da der strøs i tørre. lejet, og dette bliver omdannet til aktivitetsareal. Det vil være en fordel at strø op i lejet ved indsættelse af grisene. 8. naturlig gang (overlap skridsikkert gulv / gulvkvalitet / ,5 6 til 2, 12, 13) tilsvining Fordel ved 25%s fast gulv opvejes af minus ved smalle bjælker. Men Støbejernsriste på tvungne motionsarealer karakter derfor reduceret med 1 spalter renere og tørre. 9. at opretholde stabil blanding af grise, intakte kuld / plads / c 36

37 rangorden i flokken smalle passager / ressourceadgang Øget konkurrence pga. halmhæk, kuldvis ikke mulig i praksis (NB! fodnote). gulv både godt og skidt. Støbejernsriste i tvungne motionsarealer med ressourcer modvirker opretholdelse af en stabil rangorden karakter derfor reduceret med at æde foder med høj struktur / øget mæthed og mavesundhed Grovfoder / halm/gulvtype / totalareal Halmhæks placering umuliggør brug 8 d 11. høj luftkvalitet / lavt Lav ammoniak og støv (halmmgd, rum) ,5 e / gulvudsugning/ overbrusning smittepres ift. luftvejssygdomme gylleforsuring Gyllesystem, overvågning, 25% fast Naturlig ventilation fjernet karakteren reduceret med 0,5 gulv og højtrykskøling 12. at undgå tilsvinede Fast gulv are- < 70 kg (tæller gulve / lavt smittepres ift. mavetarm sygdomme al/kvm pr. gris/ Klima- ventilation %) Gulvudsug væk, men overvågn. og mindre tilsvining af Pga. den anvendte argumentation for støbejernsriste er karakteren hævet med en for begge størrelser spaltegulv pga. støbejernsriste > 70 kg (tæller

38 %) 13. at undgå skader (overlap til 8) Gulvkvalitet (bjælke og åbnings bredde) / andet inventar Smallere bjælker, men tørre 5,5 Støbejernsriste på tvungne motionsarealer karakter derfor reduceret med 0,5 14. naturlige lysforhold vægventiler med lysindfald Fjernet sat ned til at undgå støj Ventilationsanlæg / foder-anlæg, vægte, uro o.a. f Natulig ventilation fjernet svært at vurdere ventilationsstøj for det nye princip, men Agrotech forventer, at den reduceres med 20% - karakter reduceret med At undgå sygdom/død gennem overvågning Samlet vægtet vurdering i mulighed for manuel overvågning og overvågning vha. IKT Store stier modvirker overvågning, men automatisk overvågning på individ niveau forbedrer væsentligt 5 5,1 5,4 7 a forudsat regulering af adgang til foder området og komplet IKT overvågning og produktionsstyring b Der mangler oplysninger om antal ædepladser. Det er forudsat, at der er samme antal grise pr. ædeplads i alle scenarier. Desuden er det forudsat, at der er udgang fra foder arealet til den øvrige sti. 38

39 c Det formodes at gruppedannelsen sker ad én gang ved samling af grise, der har gået sammen i klimastalden i flokke med flere intakte kuld. d Det større rådighedsareal og fast gulv åbner mulighed for tildeling af grovfoder og karakteren er givet under forudsætning af at denne mulighed anvendes e Det større rådighedsareal og gulvudsugning giver mulighed for områder med bedre luftkvalitet selv ved halmtildeling f De primære støjkilde i svinestalde er ventilationsanlægget og grisene selv. Desuden kan foderanlæg og låger til foderstationer/ vægte bidrage med en del høje og pludselige lyde i stalde med foderstationer. Støjafgivelsen i de angivne anlæg er ikke oplyst. g Makrosti: scoren forudsætter at stalden kommer til at fungere som tiltænkt, men der er mange usikkerheder. 39

40 Point Velfærdsvurdering Reference 2013-stald Makrosti-stald Ministi-stald Figur 18 Diagram over den samlede velfærdsvurdering med karakter fra Som det ses ud fra figur 21 så er velværdsniveauet højest i makrosti-stalden. Begrundelsen er bl.a. bedre muligheder for at svage svin kan undvige og at der er mindre støj og bedre adgang til den tildelte halm. 40

41 Økonomi De driftsøkonomiske analyser består dels af modelberegninger, dels af case beregninger baseret på konkrete bedrifter med slagtesvineproduktion. Videncenter Agrovi i Hillerød har haft ansvaret for udarbejdelsen af caseberegningerne mens de driftsøkonomiske beregninger er baseret på en investeringsmodel, udført af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet med input fra AT, VSP, DCA, KU, VFL mf. Beregningerne er gennemført af Mogens Lund, Mikkel Bojesen og Mikkel Vestby Jensen. Se yderligere i driftsøkonomiske beregninger i månegrisprojektet Version 3.0 af 5. februar 2014 Nutidsværdien af en investering i en ny slagtesvinestald ved brug af kapitalværdimetoden (betegnes som NPV) er beregnet. Nutidsværdien beregnes som den tilbagediskonterede værdi af alle ind- og udbetalinger i investeringens levetid. Der er tale om økonomiske konsekvensberegninger ved investering i ny slagtesvinestald på bar mark (dvs. rentabilitetsanalyse af staldinvesteringer). Beregningerne er teoretiske i den forstand, at der ikke tages udgangspunkt i en konkret ejendom med svineproduktion. Beregningsforudsætningerne er derimod indhentet fra bl.a. AgroTech, Videncenter for Svineproduktion (VSP) og andre kilder. Overordnet set bygger investeringsmodellen på, at der indkøbes smågrise, som indsættes i en slagtesvinestald og opfedes indtil slagtevægt, hvorefter de leveres til slagteriet. Herefter indsættes nye smågrise, som så opfedes og sælges etc. En mere detaljeret afgrænsning af produktionssystemet er vist i figur 9. Det antages, at alle smågrise indkøbes ved en vægt på ca. 32 kg, og at slagtesvinene sælges, når de har en levende vægt på cirka 107 kg. I beregningerne er der forudsat, at staldanlægget kan udnyttes optimalt igennem hele anlæggets levetid, som er fastsat til 25 år. Endvidere antages det, at alt foder indkøbes og at al husgødningen overføres til andre bedrifter (evt. efter at være afgasset eller pyrolysebehandlet). En selvstændig model for planteproduktionen indgår ikke i de driftsøkonomiske beregninger. I økonomiberegningerne tages hensyn til indkøringstab ved etablering af en slagtesvineproduktion i en ny stald. Derimod tages der ikke hensyn til skattemæssige forhold, likviditet og finansieringsforhold. Derfor forudsættes det fx indirekte, at alle nyinvesteringer og de løbende likviditetsbehov altid kan finansieres. Se flere detaljer omkring de økonomiske beregninger i notatet vedr. driftsøkonomiske beregninger i Månegrisprojektet fra jan Produktionssystemet i de driftsøkonomiske beregninger 41